nyt Fokus på stalking Tilbud til hele familien 8. marts Læs mere side 3-6 Terapihave på krisecenteret

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "nyt Fokus på stalking Tilbud til hele familien 8. marts Læs mere side 3-6 Terapihave på krisecenteret"

Transkript

1 nyt OM VOLD MOD KVINDER OG BØRN MARTS LOKK.DK Fokus på stalking Læs mere side marts To nye tiltag ser dagens lys på kvindernes internationale kampdag. Et nyt mandenetværk mod vold mod kvinder stiftes, og kvindekrisecentrene får ekspertice i æresrelaterede konflikter. side 7 Terapihave på krisecenteret side 8 Tilbud til hele familien Et nyt tilbud til familier, hvor der er eller har været vold og større konflikter. Både den, der udøver vold og den, der udsættes for vold, tilbydes hjælp. side 14

2 2 Leder For godt et års tid siden blev der strammet op på den del af lovgivningen, der giver politiet mulighed for at gribe ind overfor krænkeren, når en kvinde eller en mand bliver udsat for stalking. Siden da er der både blevet skrevet en del om stalking i aviserne og produceret tvprogrammer om fænomenet. Det har været med til at sætte stalking på dagsordenen og udbrede kendeskabet til den form vold og konsekvenserne for de personer, som bliver udsat for stalking. Og det drejer sig desværre om ret mange. Det skønnes, at der i Danmark er over som bliver forfulgt af en stalker. Der er nu kommet de to første undersøgelser om stalking i Danmark, og på krisecentrene møder vi i stigende grad kvinder, som fortæller, at de er udsat for stalking. De har bl.a. brug for hjælp til at få indsamlet det nødvendige bevismateriale til politiet og til at få bearbejdet de oplevelser, de har været udsat for. Vi er i LOKK ikke i tvivl om, at denne form for vold adskiller sig fra de andre former for vold, og at vi i arbejdet med de voldsramte kvinder skal være opmærksomme på at få spurgt dem direkte, om de har været udsat for stalking, så vi kan få hjulpet dem bedst muligt. Ofte samarbejder vi med politiet om disse sager, ligesom vi samarbejder med Antistalking Foreningen. Vi er alle enige om, at der stadigvæk mangler meget viden på feltet, og at det er nødvendigt med øget uddannelse af fagfolk i forskelligt regi. Der mangler specialviden på lokalt niveau, og der bør oprettes et specialiseret rådgivnings- og behandlingstilbud, som en af undersøgelserne også anbefaler. Der er nok at tage fat på, men her i LOKK har vi naturligvis særligt fokus på krisecentrene. Vi ser meget positivt på den udvikling, der er i gang på flere krisecentre, hvor det indgår som en del af screeningen af kvinderne allerede under de første samtaler, om de har været udsat for stalking. Ud over temaet om stalking indeholder dette nummer af LOKKnyt også andre spændende artikler, men jeg vil blot nævne Haven en vigtig del af krisecentret, som er skrevet af landskabsarkitekt Victoria Linn Lygum. Hun har undersøgt og udviklet retningslinjer for design af terapihaver og skrevet en ph.d. afhandling om de mange muligheder, der kan ligge i indretningen af en sådan i forbindelse med et krisecenter. Måske kan nogen af jer blive inspireret. God læselyst! BIRGIT SØDERBERG Formand, LOKK Udgiver LOKK Landsorganisation af kvindekrisecentre Redaktør Alice Bonniksen Jensen Redaktionsgruppen i LOKK Else-Marie Johansen Kirsten Moth Karin Houmann Layout Oprindelig idé af Malene Hald Alice Bonniksen Jensen Nyhedsbrevet udkommer 3 gange årligt. Du kan abonnere på nyhedsbrevet ved at sende os en mail med navn og adresse til LOKK Nyt kan også læses på Om LOKK LOKK er en humanitær interesseorganisation, der arbejder for at synliggøre, forebygge og eliminere mænds vold mod kvinder og børn. LOKK yder også landsdækkende rådgivning og konfliktmægling til unge med etnisk minoritetsbaggrund, der er udsat for æresrelaterede konflikter.

3 3 Sæt ord på stalking Holstebro Krisecenter anså tidligere stalking som en del af den psykiske vold. Men i dag opererer krisecentret med stalking som en særlig form for vold. Lederen vurderer, at to ud af tre kvinder på krisecentret er eller har været udsat for stalking. af Alice Bonniksen Jensen Chikaneret, forfulgt og overvåget. For blot nogle år siden ville man på Holstebro Krisecenter have kategoriseret det som en del af den psykiske vold, når en kvinde på krisecentret blev udsat for trusler, uønskede telefonopkald og sms er og mærkelige ting i postkassen. Men i dag har krisecenteret fået fokus på stalking og de særlige problematikker, der er knyttet til det. Vi har altid vidst, at mange af kvinderne på krisecentret var udsat for stalking. Men det var først, da vi systematisk gennemgik sagerne på de kvinder, der havde boet her de senere år, at det gik op for os, at der faktisk er flere, der er udsat for stalking, end vi lige havde regnet med, fortæller Karin Houmann, leder af Holstebro Krisecenter. Min vurdering er, at to tredjedel af kvinderne hos os enten er eller har været udsat for stalking. Stalking var på programmet på konferencen Nordiske kvinder mod vold i Finland i efteråret 2012, og det var her Holstebro Krisecenter for alvor fik øjnene op for, at her var et område, der krævede særlig bevågenhed. I dag har krisecenteret ændret screeningen af kvinderne allerede under de første samtaler. Hvor det tidligere var de fem almindelige kategorier af vold; fysisk, psykisk, økonomisk, seksuel, materiel, så opererer Holstebro Krisecenter også med elektronisk vold og stalking. Vi har gjort stalking synlig som voldsform. Det er ikke længere en del af den psykiske vold, der er et lidt mudret begreb. Nu har den konstante chikane, forfølgelse og overvågning et navn. Stalking. Det betyder, at vi kan snakke konkret med kvinden om, hvad det gør ved hende at blive bombarderet med sms er og opkald, siger Karin Houmann. Der er kvinder, der bliver forfulgt på vej til arbejde, og selvom de skifter arbejdsplads, stopper chikanen ikke. Kvinderne bliver nedbrudte, stressede og isolerede, fortæller Karin Houmann. Med Lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning, der trådte i kraft i marts 2012, er det muligt at få politiets hjælp til at holde stalkeren på afstand, hvis ellers der er beviser for det. Det er ikke nok at ringe til politiet og sige, at en kvinde er udsat for stalking. Der skal foreligge konkrete beviser, for ellers kan heller ikke politiet gøre noget. truende sms-beskeder. Vi skal blive endnu dygtigere til at samle beviser, så politiet har bevismateriale nok til at kunne føre en sag. Det er Karin Hougaards erfaring, at politiet tager henvendelserne om stalking alvorligt. Men det er et nyt område både for os og for politiet, og alle parter, der er involveret må lære og dygtiggøre sig, så vi kan blive endnu bedre til at få hånd om stalkingen. Jeg kunne godt ønske, at der var en form for efteruddannelse eller kursusrække for faggrupper, der møder stalkingramte i vores arbejde. At vi på den måde kunne opnå et fælles afsæt både for os, der i det daglige støtter og hjælper kvinderne til at komme videre med deres liv, og hos politiet, der skal tage lovgivningen i brug, siger Karin Houmann. Hvordan kan der samles beviser om stalking? Noter og gem alle beviser. Lav en liste med dato og tidspunkter for alle henvendelser: Sms-beskeder, mails, breve, gaver og andet. Få venner, familie og andre til at hjælpe med at samle konkrete beviser. Noter alle fysiske og konkrete henvendelser også selv om der ikke er konkret dokumentation for dem. Noter eventuelle vidner. Find ud af om mobiltelefonen har en optagefunktion (det har de fleste nyere modeller), og optag så eventuelle opkald og trusler over telefonen. Tag eventuelt billeder af fodspor eller andet, der viser, at stalkeren har været der. Kilde: Dansk Anti-Stalking Forening En af måderne at samle bevismateriale er ved at opfordre kvinden til at føre dagbog over chikanen og gemme de

4 4 Over bliver forfulgt af en stalker En ud af tyve danskere har ændret dagligdag og rutiner på grund af stalking, og det at være udsat for stalking giver alvorlige psykiske følger. To nye undersøgelser sætter ord og tal på omfanget og konsekvenserne af stalking. Truende telefonopkald, uønskede gaver og ubehagelige sms er på mobilen. Ni procent af danskere mellem år har på et tidspunkt i deres liv været udsat for stalking. Det viser en ny undersøgelse fra Justitsministeriets Forskningskontor. Det er typisk yngre, kvinder og enlige, der er ofre for stalking, som kan spænde fra nogle få sms er og forulempelser på facebook til langvarig forfølgelse og voldelig adfærd. Godt halvdelen af de stalkingramte har ændret deres dagligdag. Fx ved at undgå visse steder, at blive væk fra skolen eller skifte arbejdsplads. En anden undersøgelse fra Statens Vi har altid været opmærksomme på stalking, vi Institut for Folkesundhed belyser gennem har nok bare taget det som interview med 25 en del af den fysiske og voldsramte (22 kvinder og tre mænd), psykiske vold. hvordan det opleves at være udsat for Ruth,Sønderborg stalking, hvilke sociale og trivselsmæs- Kvindekrisecenter sige konsekvenser, det har for dem, der rammes, og hvilke behov for støtte, der er. I starten bruger de, der er udsat for stalking typisk ord som forfølgelse, psykisk vold og chikane til at beskrive problemet. Det er først senere, når de opfatter gerningerne som intimiderende, skræmmende, grænseoverskridende og krænkende, at de er nået til en erkendelse af, at det faktisk er stalking, de er udsat for, fortæller antropolog Katrine Bindesbøl Holm Johansen, der er en af forfatterne bag undersøgelsen. Der er en tendens til, at de, der udsættes for fysisk vold, og de, som ikke kender stalkerens identitet, erkender stalkingen tidligere end andre udsatte. Stalking kan foregå på mange forskellige måder. Fx ved chikane gennem samværsordningen, når der er fælles børn. Det kan være barnet ikke bliver afleveret eller hentet til tiden. Eller at den, der stalker, spreder falske rygter til barnets skole, venner eller venners forældre om at den stalkingramte er ustabil og psykisk syg. De personer, der rammes af stalking, håndterer det enten selv ved at ændre adfærd og rutiner eller ved at søge støtte hos familie og venner eller hos myndigheder og organisationer. Det har omfattende psykisk, fysiske, sociale og økonomiske konsekvenser at være udsat for stalking. Flere i undersøgelsen oplever angst, stress og koncentrationsbesvær. De risikerer at blive isolerede, mistroiske og mangle tillid til nye mennesker, de møder, fortæller Katrine Bindesbøl Holm Johansen. det kan fx være, at han pludselig begynder at dukke op på skolen, og så har han meldt sig ind i skolebestyrelsen, og det har han aldrig nogensinde gjort før.... Karen, Mødrehjælpen Undersøgelsen er udover interview med de stalkingramte også baseret på interview med fagpersoner og frivillige herunder på kvindekrisecentre og i politiet. Blandt politiets efterforskere varierer kendskabet til den et år gamle lov om Tilhold, opholdsforbud og bortvisning. Der findes ingen officielle retningslinjer i politiet for, hvordan og hvornår en henvendelse skal vurderes som alvorlig og risikofyldt. Efterforskernes kendskab til loven afhænger af den information, de har fået fra politikredsens direktør. Opfattelsen af stalking afhænger primært af den enkelte betjents erfaringer med konkrete sager og af den kultur, der er omkring stalking, på den enkelte station. Efterforskerne er af den opfattelse, at politiet ikke prioriterer stalking sager så højt. Deres håndtering af en sag afhænger både af den enkelte betjents erfaring men også af stationens kultur, mener efterforskerne, siger Katrine Bindesbøl Holm Johansen. det kan være én, der kommer ind og siger, at den og den ringer hele tiden. Det er jo ikke ulovligt, der står ingen steder, at man ikke må ringe til andre. Og det er ikke ulovligt at henvende sig til andre, før at vi har sagt, at det må de ikke mere. Når vi har sagt, at de ikke længere må, så er det ulovligt. Søren, politiet

5 5 Loven giver politiet mulighed for at udstede polititilhold, men praksis omkring polititilhold kan variere fra politikreds til politikreds ifølge undersøgelsen. Det er ofte de udsattes erfaring, at politiet ikke kan gribe ind over for stalkeren og stoppe stalkingen. Politiets efterforskere fortæller, at en del af de taktikker, som stalkeren benytter, ikke er ulovlige. Nogle af de stalkingramte har bedt om hjælp hos myndigheder uden at få det. De efterspørger anerkendelse, og anerkendelse kan have en positiv og vigtig indflydelse på at overvinde stalkingen. De stalkingramte, der har oplevet at få anerkendelse har fået et psykisk overskud, som de har kunnet bruge til at håndtere stalkingen. Undersøgelsen anbefaler blandt andet, at der iværksættes undervisning på de enkelte politistationer, og at der udvælges nøglepersoner, der har særlige kompetencer i stalking. At der iværksættes en national oplysningskampagne og at viden om stalking integreres i undervisningen på relevante uddannelser som fx politiskolen og socialrådgiveruddannelsen. Og at der oprettes et specialiseret rådgivnings- og behandlingstilbud. De to rapporter Stalking i Danmark en kortlægning af erfaringer, konsekvenser og støttebehov Udgivet af Statens Institut for Folkesundhed Omfanget og karakteren af stalking en befolknings undersøgelse Udgivet af Justitsministeriets forskningskontor Begge rapporter ligger på lokk.dk under rapporter og publikationer. Fakta om stalking 1/3 af de stalkingramte har haft en nær relation til stalkeren. De stalkingramte oplever primært formålet med stalkingen som et ønske om kontakt fra stalkerens side. Ni ud af ti stalkingramte har modtaget uønskede sms er eller opringninger. 30 procent har oplevet at blive forfulgt eller opsøgt. Fem procent har været udsat for vold fra stalkeren. Knap 1/4 har været udsat for stalking i op til en måned, mens 1/4 har været udsat for det i mere end et år. Godt halvdelen af de stalkingramte har ændret deres dagligdag på grund af stalking. 27 procent har ændret rutiner i hverdagen, f.eks. ved at undgå visse steder eller køre en anden vej end vanligt. Ni procent. er blevet hjemme fra arbejde eller skole, mens syv procent har skiftet arbejde eller skole som følge af stalkingen. Stalkingen ophører for mange, uden en egentlig årsag kan konstateres. 1/5 har talt med politiet om stalkingen, mens to procent af de stalkingramte har været i kontakt med et krisecenter eller med Dansk Stalkingcenter. Godt hver tiende har oplevet stalkingen som meget alvorlig. Kilde: Omfanget og karakteren af stalking en befolkningsundersøgelse Udgivet af Justitsministeriets forskningskontor, 2013.

6 6 Det kræver indsigt at hjælpe ofre for stalking Stalking-lovgivning kan ikke stå alene, mener formanden for Anti-Stalking Forening. For at ofrene kan få den bedste hjælp skal myndigheder og fagpersoner have viden om stalking og dens konsekvenser. Der var rigtig mange lovord, da anti-stalking loven trådte i kraft i marts måned Den skulle gøre det nemmere at forbyde stalkere at komme i nærheden af deres ofre. Men et år senere vurderer Lise Linn Larsen, formand for Anti-Stalking Forening, at loven nok er et skridt i den rigtige retning, men ikke fyldestgørende. Desværre taler jeg alt for ofte med ofre for stalking, der føler, at det ikke har hjulpet, at loven er blevet strammet. De har forgæves bedt om hjælp, men ikke fået den, fordi der ikke har været konkrete trusler, siger Lise Linn Larsen. Hun tolker den manglende hjælp som manglende viden om stalking og dens konsekvenser. Alt for mange fagfolk ved ikke, hvad stalking er, hvordan den tager sig ud, eller hvordan den påvirker den, der bliver udsat for stalking, siger Lise Linn Larsen. Lise Linn Larsen foreslår, at fagfolk indenfor retsvæsen, politi, sociale myndigheder, krisecentre og andre steder, der kommer i kontakt med stalkingofre, bliver uddannede i at forstå, hvad stalking er, og hvilken støtte, der er brug for. Det kunne fx være, at der udpeges en nøgleperson i hver enkelt kommune, på politistationen og på krisecenteret, der får særlig viden omkring stalking, siger hun. Lise Linn Larsen har netop afsluttet sit studie i pædagogisk psykologi på Danmarks Pædagogiske Universitet med speciale om stalingens betydning for de stalkingudsatte. Der er en del paradokser omkring den hjælp og støtte, vi traditionelt tilbyder stalkingudsatte. Fx kan den rådgivning vi giver i dag være med til at fastholde de udsatte i deres situation med ensomhed, magtesløshed og isolation. Der er behov for, at fagfolk er bekendt med de særlige aspekter der er ved stalkingen og dens følger, og at fagfolk er i stand til at støtte og hjælpe offeret til at tage kontrollen tilbage over deres eget liv.

7 7 To nye initiativer sættes i søen 8. marts Krisecentre med ekspertise i æresrelateret vold Flere og flere kvinder udsat for æresrelaterede konflikter finder vej til krisecentrene, og derfor skal ni udvalgte kvindekrisecentre have særlig viden på området. Ansatte på ni krisecentre fordelt over hele landet vil få mere viden om æresrelaterede konflikter og gøre dem bedre i stand til at støtte og hjælpe de kvinder, der søger tilflugt på et krisecenter. Der knytter sig særlige problematikker til æresrelateret vold og konflikter. Fx risikerer de at miste hele deres sociale netværk, når de forlader deres mand eller familie og bryder med deres opdragelse og de forventninger, der er til dem. Der er tale om et projekt, der skal opkvalificere medarbejdere til at håndtere netop den æresrelaterede vold. Der skal uddannes særlige ressourcepersoner på udvalgte krisecentre, der så skal rådgive og opkvalificere medarbejdere på landets øvrige krisecentre. Desuden skal der iværksættes en opsøgende indsats for at nå de kvinder, der ikke selv henvender sig til et krisecenter. Det er Social- og Integrationsministeriet der sammen med LOKK etablerer den særlige indsats på udvalgte kvindekrisecentre som en del af den nationale strategi mod æresrelaterede konflikter. De ni krisecentre er: Danner Fredericia Krisecenter Frederiksværk Krisecenter Holstebro Krisecenter Kvindehuset Kolding Krisecenter Kvindehuset i Lyngby Krisecenter for Kvinder, Nørresundby Randers Krisecenter Roskilde Kvindekrisecenter Nyt mandenetværk siger fra overfor vold mod kvinder Et nyt mandenetværk i Danmark ser dagens lys på Kvindernes Internationale Kampdag. White Ribbon er en international bevægelse, der siger nej til vold mod kvinder. Traditionelt har det været kvinderne, der markerede sig i kampen om vold mod kvinder, og det har været svært for mændene at finde plads til at involvere sig i sagen. Men det bliver der ændret på nu, hvor White Ribbon Danmark bliver stiftet. White Ribbon startede i Canada som en reaktion på en skolemassakre i byen Montreal i 1989, hvor en ung mandlig studerende dræbte 14 af hans kvindelige studerende. Hans handlinger fremhævede problemet med vold mod kvinder. To år senere lancerede en håndfuld mænd White Ribbon Campain Canada. Siden er netværket bredt til andre lande verden rundt med det formål at fremme positive holdninger og adfærd overfor kvinder. White Ribbon betyder hvidt bånd, og er det symbol, mandenetværket vil bruge når de sætter vold mod kvinder på dagsordenen. Alle, der har lyst, er meget velkomne til at deltage i netværket. White Ribbon Danmark blev stiftet efter ligestillingsministeriets konference Bryd tavsheden stop volden den 8. marts 2013.

8 8 Haven en vigtig del af krisecenteret Hvad skal der til for at forvandle en udsat have til et trygt og støttende miljø for krisecenterets aktiviteter? Det har et ph.d.-projekt på Københavns Universitet undersøgt. af Victoria Linn Lygum, landskabsarkitekt og ph.d. En frokostpause i en park, en søndag i haven oven på en travl arbejdsuge, en løbetur i skoven efter en eksamen afstresning i det grønne gør godt og kan give kræfter til nye udfordringer. Forskningsstudier indikerer nemlig, at ophold i ja, sågar bare udsigten til natur kan være stressreducerende og derved have en positiv effekt på vores sundhed og velvære. Det er dog ikke alle, der har samme frie adgang til natur. Voldsudsatte kvinder og børn, der bor på et krisecenter, kan have begrænsede muligheder for at komme ud i naturen. De kan være præget af fysiske og psykiske følgevirkninger af volden, der kan gøre udflugter svære at tage initiativ til. Derudover kan truslen fra voldsudøveren i nogle tilfælde tvinge beboere til at holde sig inden for krisecenterets rammer. I denne kontekst kan krisecenterhaven ses som et vigtigt sted ja, nogle gange det eneste sted, hvor der er adgang til frisk luft, sollys, øget mulighed for at bevæge sig og ikke mindst naturoplevelser. Haven kan dog som udgangspunkt være en yderst sårbar del af krisecenteret i forhold til at beskytte beboerne mod opsøgende voldsudøvere. Samtidig kan kvindernes, børnenes og medarbejderens forskelligartede behov og præferencer gøre det svært at tilgodese alle i haven. Jeg har netop afsluttet et ph.d.-projekt på Skov og Landskab, Københavns Universitet, hvor jeg har taget fat i disse udfordringer og udviklet retningslinjer for design af terapihaver ved krisecentre. Her har jeg undersøgt hvilke aspekter, der er vigtige at tænke over i udformningen af en have, der skal fungere som en ressource for beboernes sundhed og velvære. En vigtig del af processen med at udvikle retningslinjerne var at se haven som et støttende miljø for hverdagsaktiviteter såsom fællesspisnings og leg, men også for terapiprogrammer, hvor havens kvaliteter bruges aktivt i den hjælp, medarbejderne tilbyder heraf navnet terapihave. Fem fokusområder. Ph.d.-projektets litteraturstudier og undersøgelser af krisecenterhaver resulterede bl.a. i fem forskellige fokusområder, der kan være værd at overveje, når der skal tages beslutninger omkring haven. a. Sikkerhed og tryghed Sikkerhed mod opsøgende voldsudøvere er et grundlæggende forhold, der skal tages hensyn til i designet. For beboerne er følelsen af tryghed et vigtigt element af den støtte, der skal hjælpe dem til at forbedre deres situation. Her kan man f.eks. overveje havens indhegning og visuelle afskærmning fra omgivelserne samt overblikket i haven. b. Tilgængelighed De følgevirkninger af volden, som kvinderne kan være præget af, kan forhindre dem og derved også deres børn i at bruge haven. Derfor er det vigtigt, at haven er så tilgængelig som mulig både i designet og i de aktiviteter, den tilbyder. Her kan man bl.a. tænke på vinduesudsigter til haven, let adgang fra fællesrum og et trygt overgangsområde mellem hus og have som f.eks. en terrasse. Dertil kommer elementer, der understøtter aktiviteter, der er nemme at gå

9 til, og som beboerne måske kender fra børnehaven, skolen eller egen have. c. Forskellige niveauer af socialt engagement At indgå i sociale relationer med medarbejderne og de andre beboere kan være udfordrende, men kan samtidig ses som en forudsætning for den hjælp, kvinderne og børnene modtager på krisecenteret. Derfor kan det være en god idé at tage højde for beboernes varierende sociale behov i haven. Opholdssteder til en større gruppe kan muliggøre fællesaktiviteter, mens en halvafskærmet siddeplads med udsigt til fællesaktiviteterne kan tilbyde en beboer at følge med uden at skulle deltage aktivt selv. Mere afsides opholdssteder kan muliggøre private aktiviteter såsom afslapning eller samtale mellem en medarbejder og en beboer. d. Naturoplevelser Krisecenterhaven er et vigtigt sted for adgang til naturoplevelser. Planter og byggematerialer med sanselige kvaliteter såsom farver, dufte og teksturer kan give positive adspredelser. Samtidig kan man ved valg af planter tænke på at tiltrække fugle og insekter. Beplantningen kan derudover med fordel bruges til at skærme for sikkerhedsforanstaltninger og utiltalende omgivelser. e. Sikker leg Haven giver børnene på krisecentret bedre mulighed for at lege, udtrykke sig og afreagere end indendørs. Derfor er det centralt, at haven har et udfordrende, men børnesikkert legeområde, der både giver børnene mulighed for bevægelse og stille leg. Her er god visuel kontakt mellem børn og voksne vigtig, hvilket kan understøttes af siddepladser nær legeområdet. Tak. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tusind tak til alle krisecenterbeboere og -medarbejdere, der har bidraget med viden og erfaringer eller på anden måde har givet ph.d.-projektet opmærksomhed. Jeres interesse og gæstfrihed har haft stor betydning for projektet. Resultatet af ph.d.-projektet har bl.a. dannet grundlag for designet af den nyanlagte terapihave ved Danner. Her arbejdes der i øjeblikket på at få mulighed for at videreudvikle, afprøve og evaluere terapiprogrammet. Det er håbet, at terapihaven vil frembringe forbedrede metoder til at hjælpe voldsudsatte. Victoria Linn Lygum er landskabsarkitekt og ph.d. Hendes ph.d. afhandling er udgivet på engelsk, og introduktionsdelen er tilgængelig på Københavns Universitets hjemmeside. Læs hele afhandlingen her Landscape_Research_55_2012_Healing_gardens.pdf De fem fokusområder og en række konkrete retningslinjer er beskrevet på side 46 i afhandlingen. Ph.d.-projektet er gennemført på Skov & Landskab, Københavns Universitet. Lektor Ulrika K. Stigsdotter var hovedvejleder på projektet, som blev finansieret af Nordea Fonden. 9 Synlige sikkerhedsforanstaltninger såsom pigtråd og videoovervågningskameraer kan være en konstant påmindelse til beboernes om deres kritiske situation. Samtidig kan det tiltrække uønsket opmærksomhed fra omgivelserne. Billedet er taget i en krisecenterhave i South Carolina. En plante med opsigtsvækkende blomsterfarver kan give krisecenterbeboerne en positiv adspredelse og derved lidt afstand fra den krise, de er i.

10 10 LOKK læser Når Aicha løber hjemmefra I bogen kommer psykolog Inge Loua omkring forskellige typer af unge piger med minoritets baggrund, deres liv og deres tanker. Fagfolk, der arbejder med de unge piger, kan gøre brug af bogens handlingsorienterede redskaber. Anmeldelse af Julia Weissenbach, rådgiver i æresrelaterede konflikter Psykolog Inge Loua har 15 års erfaring fra arbejdet med etniske minoriteter, herunder unge som er udsat for æresrelaterede konflikter. Hun har samlet en del af sin store viden i bogen Når Aicha løber hjemmefra. Bogen bygger på Inge Louas erfaringer, især dem fra hendes tid som leder på det nu lukkede opholdssted, Bostedet Kastaniehuset. Bogens omdrejningspunkt er piger med etnisk minoritetsbaggrund, som vokser op i familier, hvor kulturen ikke tillader forhandling eller hvor hverken forældre eller unge har kompetencer eller redskaber til at forhandle med hinanden (Loua, 2012:14). Det er piger, som oplever et massivt pres, social kontrol og vold. Piger, som løber hjemmefra eller bliver anbragt. Når Aicha løber hjemmefra giver indblik i pigernes liv, tanke- og handlemønstre. I bogen møder vi fx forskellige sider af Aicha.. Party- Aicha vil ikke bekymre sig om noget og ønsker ikke at tale om problemerne, men vil hellere have det sjovt. Den gyldne prinsesse Aicha bliver rost og beundret, men er blevet holdt udenfor indflydelse af familien og har svært ved udfordringer. Når de forskellige pigetyper præsenteres som stereotyper bliver det et praktisk redskab for fagfolk til at forstå pigerne og deres adfærd og til at kunne italesætte pigernes væremåde. Inge Loua gør tydeligt, at pigetyperne er forenklinger af virkeligheden. Ikke desto mindre giver de mulighed for, at fagpersoner kan have et fælles sprog og referenceramme og derved bidrage med vurdering og tilrettelæggelse af en pædagogisk/psykosocialt indsats. I de første kapitler præsenterer Inge Loua en række metodiske redskaber og introducerer nyttige teoretiske begreber, der belyser problemstillingerne i mere generelle sammenhænge. Bogens anden og tredje del er meget specifik i forhold til arbejdet på et opholdssted. De beskæftiger sig primært med en praksisnær beskrivelse af et anbringelsesforløb. Her går Inge Loua detaljerede til værks, og man kan få konkrete handlingsanvisninger. Hun supplerer sideløbende med pædagogiske refleksioner om den konkrete praksis. Kombinationen af de mere generelle forhold og de praksisnære beskrivelser gør Når Aicha løber hjemmefra til en anvendelig bog for en række faggrupper. Bogen kan læses fra start til slut, men kan også benyttes som opslagsværk. Hele bogen er spækket med konkrete eksempler og fortællinger fra virkeligheden, som giver et nærværende indblik i pigernes liv. Eksemplerne gør bogen til spændende læsning og øger forståelsen af de modeller og metoder, forfatteren introducerer. Alt i alt en på mange måder vellykket bog til alle, som interesserer sig for æresrelaterede problemstillinger og som møder piger som Aicha i deres daglige arbejde. Bogen bidrager med større indsigt i og forståelse af æresrelaterede konflikter og vold, hvilket er kærkomment i et felt, hvor der generelt er behov for større viden. LOKKs Rådgivningsteam for æresrelaterede konflikter har i en årrække samarbejdet med Inge Loua. Når Aicha løber hjemmefra er skrevet af Inge Loua og udgivet på Hans Reitzels Forlag, 2012.

11 11 LOKK læser Psykisk selvforsvar for kvinder Håndbog skal hjælpe kvinder til at finde styrken til at tro på sig selv og dermed nedsætte risikoen for at blive udsat for krænkelser og vold. Fagfolk kan have glæde af den i undervisningen. Chris Poole har skrevet en ny håndbog om psykisk selvforsvar for kvinder. Den kan være med til at styrke kvinders modstandskraft mod de former for krænkelser og vold seksuelle overgreb, partnervold og stalking som kvinder oftest er udsat for. Budskabet er, at kvinder kan tage hånd om deres egen sikkerhed ved at bruge de redskaber og teknikker, som bliver præsenteret i bogen. Bogen giver god indsigt i, hvordan almindelige situationer kan udvikles til at blive voldelige. Den viser, hvad vi skal være opmærksomme på, og styrker læseren i at turde stole på sin egen fornemmelse. Når man læser bogen, får man øget fornemmelse af at have kontrol over sit eget liv og sin krop og af at kunne undgå vold og overgreb, siger Sara Parding, informationsmedarbejder ved Center for Voldtægtsofre, Aarhus Universitet, om bogen. Bogen sælges sammen med en app et program til smartphoness og tablets. Den tilhørende app understøtter bogens anvisninger og åbner muligheder for, at kvinder hurtigt og nemt kan få adgang til handlingsanvisningerne i bogen uanset hvor de befinder sig. Det er væsentligt, at bogen lægger vægt på, hvad du selv kan gøre for at mindske din udsathed, men placerer ansvaret for volden hos voldsudøveren og fastholder, at det er en samfundsopgave at bekæmpe volden, siger Mia Falconer, seniorkonsulent i Danner, om bogen. Bogen er skrevet i et lettilgængeligt sprog og med mange gode eksempler, der gør problemstillinger om vold konkrete og nærværende. Men bogen giver også et nuanceret billede af den kompleksitet, der ligger i volden. Bogen henvender sig til kvinden selv, men kan med fordel anvendes i undervisning af fagfolk, der i deres arbejde kommer i kontakt med disse kvinder, siger Lene Johannesson, sekretariatschef i LOKK. Hun fremhæver især illustrationen af voldens cyklus (side 94) som god til at illustrere det mønster, som de fleste mennesker i voldelige forhold er fanget i. Psykisk selvforsvar for kvinder nedsæt din risiko for krænkelser og vold er skrevet af Chris Poole og udgivet på forlaget Grafisk Litteratur, Bogen lanceres sammen med en app, som supplerer og arbejder sammen med bogen. App en kan hentes gratis, når man køber bogen. Håndbogen er en revideret og opdateret videreudvikling af den bog, Chris Poole skrev for ti år siden: Undgå vold og voldtægt håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar. Illustrationen af voldens cyklus er rigtig god til at bruge i undervisningen af fagfolk. Den viser de forskellige faser før, under og efter den psykiske optakt, og den viser de handlinger, som både voldsudøveren og den voldsudsatte foretager, siger Lene Johannesson.

12 12 Det kan være svært for skolen, kommunen og andre steder, hvor forældresamarbejdet er centralt, at få forældre med etnisk minoritetsbaggrund i tale. Forældre i fokus af Alice Bonniksen Jensen Vi ser piger, der går midt i timen, fordi mobilen ringer. Vi ser piger, der begynder at græde, fordi de får en sms. Og vi har elever, der aldrig dukker op til undervisningen, fortæller Stefan Wellejus, mentor på Handelsskolen København Nord. Til daglig har Stefan Wellejus kontakt til unge med minoritetsbaggrund, der føler sig presset og kontrolleret af deres forældre og familie. Sammen med 220 andre fagfolk var han i Fredericia til konferencen Ære og konflikt forældre i fokus, som var arrangeret af LOKK og Social- og Integrationsministeriet. Konferencen er en god anledning til at få ny viden og blive inspireret i arbejdet. Det kan være, at der er andre, der har gode strategier i forældresamarbejdet, som jeg kan lære af, siger han. Tværfagligt samarbejde.blandt konferencens oplægsholdere var både praktikere, teoretikere og nogen, der havde oplevet det sociale pres på egen krop. Fra udlandet var der inspiration at hente fra Londons politi. I London har politiet et tæt samarbejde med andre aktører som kommunen, uddannelsessteder, domstole, regering, krisecenter og lokalsamfundet i arbejdet med unge med etnisk minoritetsbaggrund. Og netop den helhedsorienterede tilgang til problemerne og til at finde en løsning på problemerne er en af hjørnestene i vores arbejde, fortæller Gerry Campbell, chefpolitiinspektør for Nordlondons politi. I nogle familier med etnisk minoritetsbaggrund oplever børn og forældre stor afstand mellem generationerne og deres forventninger til hinanden. Når forældrene oplever, at unge lever et liv, der ikke altid kan forenes med forældrenes traditioner, frygter de at miste deres børn. Det får nogle forældre til at reagere med social kontrol, pres, tvangsægteskab, genopdragelsesrejser samt vold og trusler mod de unge. De unge er meget modige, når de træder frem og beder os om hjælp. De ved, at konsekvensen kan blive, at de ikke længere kan se deres familie og deres venner. Derfor er det så utroligt vigtigt, at vi som politi viser anerkendelse og respekt for de unge og deres mod, siger Gerry Campell. Et andet aspekt er, at de unge ikke ønsker at udstille og såre familien, heller ikke selv om de måske bliver truet på livet. De har intet ønske om at kriminalisere deres forældre og deres religion. I London inddrager man lokalsamfundet, så vidt det er muligt, i samarbejdet. Vi ser de lokal religiøse ledere som vigtige samarbejdspartnere. De kan være med til at forklare og oversætte religionen korrekt, så religionen ikke fejlagtigt bliver brugt som undskyldning for en kriminel handling. Vi har også øje for andre vigtige personer i lokalsamfundet kvinder som mænd der kan fungere som rollemodeller. De kan være med til at udfordre det traditionelle syn

13 13 ved at gå i dialog med forældrene omkring fx opdragelse og retten til at bestemme over sit eget liv, siger Gerry Campell. Målet med politiets indsats er først og fremmest at redde liv og forebygge andre kriminelle handlinger. Budskabet til forældre, brødre og andre familiemedlemmer er, at det på ingen måde er ærefuldt at begå æresrelateret vold eller dræbe et andet menneske. Det er tværtimod skamfuldt. Netværk og bazar. I pausen benyttede mange sig af at danne netværk, udveksle erfaringer og besøge bazaren for at få nye ideer med hjem. I bazaren var blandt andre et par repræsentanter for Socialog Integrationsministeriets Dialogkorps. Samia Obari og Fatima Faraj har begge haft æresrelaterede konflikter tæt inde på livet og sætter i dag tvangsægteskab, social kontrol og æresbegreber på dagsordenen. For nogle år siden, da jeg havde problemer i forhold til min familie, var der ikke nogen til at hjælpe mig. I dag ønsker jeg at være der for de unge, der står i samme situation, som jeg selv gjorde en gang, siger Fatima Faraj. Ved siden af står Mohamed Aydi fra fædreklubben i Nivå, der består af fædre på tværs af etnicitet og sociale forskelle. Fædrene mødes og diskuterer politik, spiller kort, drikker kaffe, laver mad, tager på fisketure og meget andet. Vi drøfter de problemer, der er omkring fx kriminalitet og misbrug, og vi forsøger så vidt det er muligt at finde en løsning på problemerne, fortæller Mohamed Aydi. Der er ting som forældre med etnisk minoritetsbaggrund kan have svært ved at hjælpe deres børn med. Det er fx svært at hjælpe med lektierne, som de unge skal lave. Men som forældre kan vi støtte op og sige til vores børn, at det er vigtigt at de følger med i skolen og får en uddannelse. Og så må vi sige til børnene, at de må tage i lektiecafeen og få hjælp til lektierne, hvis de har brug for det, siger Mohamed Aydi. Fædregruppen i Nivås stifter og tovholder, Khaled Mustapha, opfordrer til, at organisationer som LOKK og andre tager fat i fædregrupper og andre grupperinger af forældre for at starte en dialog med forældregruppen direkte. En sådan dialog kan være med til at bygge bro til forældrene. LOKK har et rådgivningsteam for æresrelaterede konflikter RÅDGIVNING FAGPERSONER Fagfolk, der arbejder med unge, som står med æresrelaterede konflikter, kan ringe til vores landsdækkende rådgivning på alle hverdag kl LOKKs rådgivere tilbyder konsulentbistand til fagfolk samt personlige møder overalt i landet. LOKKs rådgivningsteam tager også gerne ud og oplyser om æresrelaterede konflikter for fagfolk på skoler, i kommuner, hos polititiet og på krisecentre. RÅDGIVNING FORÆLDRERÅDGIVNING Forældre med etnisk minoritetsbaggrund som har børn, der befinder sig mellem to kulturer, eller forældre, som selv står i æresrelaterede konflikter, kan ringe til forældrerådgivningen på RÅDGIVNING ETNISK UNG Unge med etnisk minoritetsbaggrund, der føler sig kontrolleret, presset eller forvirret kan ringe til vores anonyme rådgivning på

14 14 Hjælp til den voldsudsatte familie Et nyt mobilt interventionscenter med rådgivere fra Dialog mod Vold og LOKK tilbyder hjælp til familier ramt af vold. Dialog mod Vold (DMV) i Århus samt Randers og Aarhus krisecentre skal i de næste to år udgøre en mobil rådgivning i et interventionscenter for at mindske følgerne af partnervold og for at forsøge at bryde voldsmønsteret. Interventionscenteret er et pilotprojekt i Østjyllands politikreds og skal sikre en effektiv og helhedsorienteret indsats, når der er vold i familien. Politiet er en vigtig i aktør i det forebyggende arbejde i familierelateret vold. Betjentene er de første, der møder familierne, når de bliver kaldt ud til husspektakler. De vil tage den første motiverende samtale med voldsudøveren og den voldsudsatte for at få dem til at underskrive en samtykkeerklæring, der skal give tilladelse til, at rådgivere fra interventionscenteret må kontakte dem. To rådgivere fra henholdsvis DMV og et af krisecentrene vil derefter tage ud til den voldsramte familie og sammen med familien lægge en plan for det videre forløb både for voldsudøveren samt den voldsudsatte og eventuelle børn. Randers Krisecenter vil kunne tilbyde en samlet behandling til den samlede familie, hvis parterne ønsker det. Indsatsen skal hjælpe til tidlig at opspore voldsramte familie og biddrage til, at politiet ikke skal rykke ud til familien flere gange. Forsiden på folderen som politiet har med ud ved husspektakler. Interventionscentret er sat i gang af Social- og Integrationsministeriet i samarbejde med Østjyllands Politi, Dialog mod vold og LOKK. Der er afsat fire millioner kroner i satspuljeaftalen til pilotprojektet, der løbende vil blive dokumenteret og evalueret. Allerede på nuværende tidspunkt tegner tilbuddet til at blive en succes. Siden 1. januar har 35 personer skrevet under på samtykkeerklæringen og ønsker at modtage hjælp fra Interventionscentreret.

15 15 Han blev mere og mere jaloux og optrappede volden imod mig. Fra et tag i armen til at han slog mig rigtigt og tog kvælertag Film om partnervold Seks informationsfilm viser partnervoldens mange ansigter. 30årige Louise, mor til to små børn, er en af de voldsudsatte kvinder, der åbenhjertigt fortæller sin historie, om konsekvenserne af volden, og hvordan hun fandt modet til at bryde ud af forholdet og komme videre med sit liv. Filmene viser, at partnervold kan ramme alle uanset social status, alder og etnicitet. Fokus er også på, hvordan man som udenforstående kan hjælpe en voldsudsat nabo, veninde eller familiemedlem væk fra volden. I LOKK bruger vi filmene i foredrag, til konferencer og andre steder, hvor det er oplagt at vise dem. Filmene er produceret i et samarbejde mellem minister for Ligestilling og Kirke og LOKK og er målrettet kvinder udsat for vold, pårørende og den brede befolkning. Se eller gense filmene på Filmene har fået en del mediebevågenhed og Louise har været i både landsdækkende medier og regionale medier og fortalt sin historie, fordi hun gerne vil hjælpe andre kvinder til at bryde ud af voldeligt forhold. Støt LOKKs arbejde LOKK har i 25 år kæmpet for voldsudsatte kvinder og børn - og vi fortsætter kampen. Ved at give økonomisk bidrag, medvirker du til at: styrke indsatsen mod kvindevold styrke samarbejdet mellem krisecentrene skabe fokus på vold i offentligheden Du kan støtte via linket Du kan også vælge at overføre et beløb direkte til vores bankkonto. Danske Bank. Regnr: 0573 Kontonr: Dansk underskrift mangler fortsat på voldskonventionen 25 lande i Europa har skrevet under på Europarådets konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet. Tyrkiet underskrev i marts 2012 som det første medlemsland og senest har også Polen underskrevet. Men Danmark forholder sig stadig passiv. LOKK og andre organisationer arbejder på at få en dansk underskrift, og LOKK benytter enhver lejlighed til at få politikerene og andre i tale for at sætte fokus på, at Danmark endnu ikke har under-skrevet og ratificeret konventionen. Tak for din støtte!

16 16 ANONYM RÅDGIVNING for kvinder udsat for vold Bestemmer din mand, hvad du må? Er du bange for ham? Har han slået eller truet dig? Bliver alt hvad du gør, kritiseret og påtalt? Hvis du har brug for hjælp eller brug for én at tale med, så kan du henvende dig til os. Her får du gratis, fortrolig og anonym rådgivning. Vi er professionelle rådgivere, som har erfaring med at hjælpe kvinder, som har været udsat for fysisk eller psykisk vold. Du kan kontakte os via hotline, e-brevkasse eller besøge os i rådgivningerne i København og Aarhus. Rådgivningscentre Aarhus Kvindemuseet Domkirkepladsen Aarhus C Tlf: Åbningstider Onsdag kl Torsdag kl København Regus Larsbjørnsstræde København K Tlf: Åbningstider Onsdag kl Torsdag kl Vi anbefaler, at du ringer og aftaler en tid, men vore døre er åbne, så du kan også komme forbi uden en aftale.

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov Bond & Salskov En tabubelagt udfordring Dagens program Kort præsentation Partnervold Min historie Dialog i grupper Tak for i dag v. Mariann Salskov v. Marianne Baagø v. Mette Bond v. Mariann Salskov Hvem

Læs mere

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER?

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER? Når mine forældre taler om ære, er det altid i forhold til, hvad andre tænker om os som familie. Hvis vi piger i familien gør noget forkert, siger de, at hele familien kan miste æren. (Pige Vi vil også

Læs mere

Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening

Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening Dansk Anti-Stalking Forening Dansk Anti-Stalking Forening (DASF) er en frivillig social forening med en bestyrelse som øverste beslutningstager. DASF blev

Læs mere

HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER VOKSENOMRÅDET

HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER VOKSENOMRÅDET HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER VOKSENOMRÅDET INDHOLD INDLEDNING INDLEDENDE AFDÆKNING AF SAGEN Den første samtale med borgeren Risikovurdering Når

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

national strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer

national strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer national strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer regeringen Juni 2010 national strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer regeringen Juni 2010 National strategi til bekæmpelse af vold

Læs mere

BØRNE-OG UNGEOMRÅDET

BØRNE-OG UNGEOMRÅDET HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER BØRNE-OG UNGEOMRÅDET INDHOLD INDLEDNING INDLEDENDE AFDÆKNING AF SAGEN Den første samtale med borgeren Risikovurdering

Læs mere

Sikkerhedsliste. Hotline 70 27 76 66 - svarer døgnet rundt. til dig, der er truet. www.etniskung.dk

Sikkerhedsliste. Hotline 70 27 76 66 - svarer døgnet rundt. til dig, der er truet. www.etniskung.dk Sikkerhedsliste til dig, der er truet Hotline 70 27 76 66 - svarer døgnet rundt www.etniskung.dk Denne folder er til dig, der er på flugt fra din familie på grund af vold, trusler eller tvang. Hvis du

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Ligestillingsudvalget, Socialudvalget 2012-13 LIU alm. del Bilag 25, SOU alm. del Bilag 94 Offentligt Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Omfanget, karakteren og udviklingen samt

Læs mere

nyt Erfaringer fra danske krisecentre bliver brugt i den arabiske verden Fokus på Mellemøsten

nyt Erfaringer fra danske krisecentre bliver brugt i den arabiske verden Fokus på Mellemøsten nyt OM VOLD MOD KVINDER OG BØRN DECEMBER 2013 lokk.dk Erfaringer fra danske krisecentre bliver brugt i den arabiske verden side 6 Alle skal med Regeringen udsendte i september målsætninger for de mest

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

Konference Kønsbaseret vold fokus på unge og forebyggelse

Konference Kønsbaseret vold fokus på unge og forebyggelse Konference Kønsbaseret vold fokus på unge og forebyggelse Arrangør: Det Nationale Voldsobservatorium under Kvinderådet i samarbejde med Center for Sundhedsfremmeforskning, RUC Mandag d. 7. marts, 2011,

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Information til frivillige HOLSTEBRO KRISECENTER

Information til frivillige HOLSTEBRO KRISECENTER Information til frivillige HOLSTEBRO KRISECENTER Information til frivillige Velkommen til Holstebro Krisecenter. Vi er glade for, at du har lyst til at yde en indsats og et frivilligt arbejde. Vi ved at

Læs mere

Indsats mod vold i familien og i nære relationer. National handlingsplan

Indsats mod vold i familien og i nære relationer. National handlingsplan Indsats mod vold i familien og i nære relationer National handlingsplan Juni 2014 3 INDSATS MOD VOLD I FAMILIEN OG I NÆRE RELATIONER National handlingsplan INDSATS MOD VOLD I FAMILIEN OG I NÆRE RELATIONER

Læs mere

Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold. Departementet for Familie og Justitsvæsen

Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold. Departementet for Familie og Justitsvæsen Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold Departementet for Familie og Justitsvæsen Strategi og handlingsplan mod vold 2014-2017 Mål: Voldsproblematikken skal tænkes ind i alle indsatser, der er rettet

Læs mere

Er din kollega... VOLD. har mange ansigter!

Er din kollega... VOLD. har mange ansigter! Er din kollega... reserveret? passiv? træt? fraværende? VOLD har mange ansigter! Arbejdspladsen gør en forskel Undersøgelser viser, at arbejdspladsen kan spille en afgørende rolle for at en kvinde kommer

Læs mere

Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar. Indledning

Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar. Indledning 1 Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar af Chris Poole Indledning "Velma the swift; Velma the elusive; Velma who had never mastered the kicks, punches and defense blocks, but

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Forord 4 Organisation 5 Kvindekrisecentre 10 Rådgivning 14 Projekter og konferencer 18 Samarbejde 23 Økonomi 26 Bestyrelse og udvalg 29

Forord 4 Organisation 5 Kvindekrisecentre 10 Rådgivning 14 Projekter og konferencer 18 Samarbejde 23 Økonomi 26 Bestyrelse og udvalg 29 Årsberetning 2013 Forsiden Tak til de krisecentre som har sendt os et flot udvalg af børnetegninger. Og tak til børnene som har tegnet de fine tegninger, og hermed giver os muligheden for et indblik i

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

Voldspolitik Korskildeskolen

Voldspolitik Korskildeskolen Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi

Læs mere

Voldspolitik for Agerskov Børnehus.

Voldspolitik for Agerskov Børnehus. Voldspolitik for Agerskov Børnehus. Vold er for os. Fysisk overlast i form af overgreb, slag, spark, bid, spytning Psykisk overlast: Verbale og nonverbale trusler, herunder mobning, chikane eller nedsættende

Læs mere

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du?

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du? Du er på hjemmebesøg i forbindelse med opstart på en børnefaglig undersøgelse. Ved besøget observerer du, at der er udvendige kroge/låse på børneværelserne. 1 Du er på hjemmebesøg hos otteårige Anders

Læs mere

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Vold som Udtryksform At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Information til studerende inden for social- og sundhedssektoren www.vold-som-udtryksform.dk Vold er en fælles udfordring 2 Vold

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ!

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK Andreas, der er ekspedient i en herretøjsbutik kommer ind i personalerummet,

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Vold i hjemmet 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Indholdsfortegnelse Indledning Side 2 Problemformulering Side 2 Vold mellem ægtefæller og kærestepar Side 3 Voldelige mænd Side 3 Voldelige

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det?

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det? Vejledning Som en del af afrundingen til resten af materialet, er det vigtigt at eleverne får viden om hvordan de kan få hjælp. Denne tavleøvelse præsenteres af læreren, men giver eleverne mulighed for

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS MIDT- OG VESTSJÆLLANDS 22. maj 2007 + bilag LOKALPOLITIET POLITIINSPEKTØREN Kornerups Vænge 12 4000 Roskilde Telefon: 4635 1448 Indvalg: 4632 1551 Lokal: 3006 Mobiltlf.: 2510 7625 E-mail: HGM001@politi.dk

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

LOKK voksenstatistik 2007. Kvinder på krisecenter

LOKK voksenstatistik 2007. Kvinder på krisecenter LOKK voksenstatistik 2007 Kvinder på krisecenter LOKK voksenstatistik 2007 Kvinder på krisecenter Lise Barlach 1 Servicestyrelsen og LOKK, 2008 Teksten kan frit citeres med tydelig kildeangivelse Lise

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende 20. maj 2014 BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Med henblik på at sikre kvinder og mænd har en ligelig adgang til krisecentre foreslås det, at pålægge Naalakkersuisut at gennemføre

Læs mere

Årsstatistik 2013 Kvinder og børn på krisecenter

Årsstatistik 2013 Kvinder og børn på krisecenter Årsstatistik 2013 Kvinder og børn på krisecenter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: Socialstyrelsen@Socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Kommunernes beredskab i forhold til vold

Kommunernes beredskab i forhold til vold Kommunernes beredskab i forhold til vold En spørgeskemaundersøgelse om kommunernes beredskab i forhold til henholdsvis partnervold og æresrelateret vold 1 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE ET GODT LIV TIL FLERE Psykiatrifonden kæmper for bedre psykisk trivsel blandt børn og voksne i Danmark. Vi opdeler ikke mennesker i syge og raske. Alle skal kunne leve et godt

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Mediepolitik for SFO Bølgen

Mediepolitik for SFO Bølgen Mediepolitik for SFO Bølgen Vi lever i dag i et digitaliseret samfund, hvor børn og voksne har tilgang til mange forskellige former for digitale medier 1. Dette gør sig også gældende i SFO Bølgen, hvor

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed. Mænds Vold mod Kvinder Omfang - karakter og indsats mod vold - 2007

Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed. Mænds Vold mod Kvinder Omfang - karakter og indsats mod vold - 2007 Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed Mænds Vold mod Kvinder Omfang - karakter og indsats mod vold - 2007 Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed Mænds vold mod

Læs mere

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane Handleplan For medarbejder i forbindelse med vold, mobning og chikane 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Definition på vold... 3 Ved vold forstår vi i SdU... 3 Handleplan for håndtering af vold... 4 Definition på mobning

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Handlingsplan til bekæmpelse af mænds vold mod kvinder og børn i familien 2005 2008

Handlingsplan til bekæmpelse af mænds vold mod kvinder og børn i familien 2005 2008 Handlingsplan til bekæmpelse af mænds vold mod kvinder og børn i familien 2005 2008 April 2005 Handlingsplan til bekæmpelse af mænds vold mod kvinder og børn i familien 2005 2008 Indhold Forord... 5

Læs mere

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06. Den største frygt om pædofiliskræk og forebyggelse Konference Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Den største frygt om pædofiliskræk

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg

Læs mere

DEN RETTE HJÆLP til voldsramte kvinder

DEN RETTE HJÆLP til voldsramte kvinder DEN RETTE HJÆLP til voldsramte kvinder Pia Rovsing Clemmensen DEN RETTE HJÆLP til voldsramte kvinder Frydenlund Den rette hjælp til voldsramte kvinder Frydenlund og forfatteren, 2005 ISBN: 87-7887-410-6

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 Den Boligsociale Helhedsplan Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 2 INDHOLD Introduktion 2 Forord 2 Indledning 2 Spørgsmål & svar 4-6 Uddannelse, beskæftigelse & erhverv 8 Intro 8 Målet er

Læs mere

Er du bange for at blive sendt til udlandet og ikke komme tilbage til Danmark?

Er du bange for at blive sendt til udlandet og ikke komme tilbage til Danmark? 1 Er du bange for at blive sendt til udlandet og ikke komme tilbage til Danmark? Blanketten her er en hjælp til dig, der ved eller tror, at du snart skal rejse til udlandet og er bange for ikke at få lov

Læs mere

Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012

Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012 Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012 Formål Skolens har først og fremmest brug for en seksualpolitik for at forebygge krænkelser og seksuelle overgreb, men også for give personalet på skolen

Læs mere

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Ethvert seksuelt overgreb på børn og unge er et for meget Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Pjecen er udgivet af Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget 1.udgave, 1. oplag 2004 Redaktion: Erik L. Würtzenfeld.

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Baggrundsnotat: Knive i nattelivet For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive i nattelivet er der foretaget et særudtræk blandt de knivsager, der indgik i DKR-rapporten Knivsager i Danmark: Bag

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

SSP-katalog 2013-2014

SSP-katalog 2013-2014 SSP-katalog 2013-2014 1 Indhold Kære klasselærer... 3 SSP-samarbejdet... 4 TEMA OG DIALOG I KLASSEN... 5 Ad hoc puljen... 6 7. klasser... 7 7.- 9. klasser... 9 Sparring og Samarbejde... 10 Konsulentbistand

Læs mere

Samarbejdsplan 2013. for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen

Samarbejdsplan 2013. for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen Samarbejdsplan 2013 for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen Aabenraa Esbjerg Fanø Haderslev Sønderborg Tønder Varde Vejen Indledning Politiet kan ikke skabe tryghed,

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 3. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Generel handlingsplan for 2012 Lokalrådet i Silkeborg kommune

Generel handlingsplan for 2012 Lokalrådet i Silkeborg kommune Generel handlingsplan for 2012 Lokalrådet i Silkeborg kommune Denne generelle handlingsplan er udarbejdet på baggrund af samarbejdsplanen for 2012 indgået mellem Midt- og Vestjyllands politi, kommunerne,

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S.

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S. SAMVÆRSPOLITIK- INDHOLD INDHOLD S.03 S.05 S.07 S.08 S.09 S.10 Hvorfor have en samværspolitik? Grænser skal respekteres Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt Underretningspligt Hvad skal du

Læs mere

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Til dig, der arbejder alene i borgerens hjem Vold og trusler kan forebygges Medarbejdere, der arbejder i borgerens hjem, skal ikke udsættes for trusler og vold.

Læs mere

Forord 4 Organisation 5 Kvindekrisecentre 10 Rådgivning 14 Projekter og konferencer 18 Samarbejde 22 Økonomi 26 Bestyrelse og udvalg 30

Forord 4 Organisation 5 Kvindekrisecentre 10 Rådgivning 14 Projekter og konferencer 18 Samarbejde 22 Økonomi 26 Bestyrelse og udvalg 30 Årsberetning 2012 Forsiden Tak til ledelsen, medarbejdere, frivillige og samarbejdspartnere på Krisecentret Røntofte i Helsingør, der har stillet sig til rådighed for illustration til årsberetningen. Indhold

Læs mere

Trusler og vold mod kommunalpolitikere - en vejledning

Trusler og vold mod kommunalpolitikere - en vejledning - en vejledning Marts 2006 Trusler og vold mod kommunalpolitikere - en vejledning Indholdsfortegnelse Forord... 3 Trusler og vold mod kommunalpolitikere i Danmark... 4 Hvordan skal du forholde dig før,

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere