Cyklen i fokus. Forslag til. Cykelplan for Kolding Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Cyklen i fokus. Forslag til. Cykelplan for Kolding Kommune 2012-2025"

Transkript

1 Cyklen i fokus Forslag til Cykelplan for Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Januar

2 Forord: Cyklen er et transportmiddel med et stort potentiale - den er CO2-neutral og kan indgå som en del af den daglige motion, som anbefales til alle. På de korte ture op til 5-6 km er cyklen et vigtigt alternativ til biltrafikken, og denne plan sigter derfor mod at få flere af kommunens borgere til at blive bevidst om dette, således at deres adfærd afspejler denne viden. I indledningen redegøres for de overordnede trafikale mål, som Teknik- og Boligudvalget har godkendt som rettesnor for indsatsen på det trafikale område. Målene er formuleret indenfor hvert af temaerne: Vækst, klima, sundhed og byliv. Cykelregnskabet opgør bl.a. hvor meget og hvorfor kommunens borgerne cykler, ligesom der ses på hvad der skal til at for at få ikke-cyklisterne til at ændre adfærd. Videre beskrives såvel den faktiske som oplevede trafiksikkerhed som cyklist, ligesom borgernes tilfredshed med udvalgte temaer beskrives. Afsnittet afsluttes med en beregning af det nuværende cykelbrugs betydning for CO2-udledningen. Med udgangspunkt i de væsentligste resultater fra cykelregnskabet, formuleres en cykelpolitik, som definerer en række kvantitative delmål indenfor områderne: Cykelture/længde, trafiksikkerhed/tryghed og brugertilfredshed. Under overskriften Cyklen i centrum beskrives en række konkrete virkemidler, der skal sikre den fornødne målopfyldelse. Virkemidlerne grupperes i fokusområderne: Cykelparkering, skolebørn på cykel, trafiksikkerhed, pendlercyklisme, information og kampagner. Afsnittet afsluttes med at udpege et stirutenet for det åbne land, Kolding by samt hver af de tre centerbyer Christiansfeld, Lunderskov og Vamdrup. Handlingsplanen opstiller forslag til konkret udmøntning af et budget for 4 årsperioden Cykelplanen er den første af i alt fire temaplaner, som samlet udgør det planlægningsmæssige grundlag for den ønskede udvikling af kommunens transport og infrastruktur. De tre andre planer vil omhandle trafiksikkerhed, veje og kollektiv trafik. Teknik- og Boligudvalget har den 4. januar 2012 besluttet at udsende dette forslag til cykelplan i offentlig høring. Hvis du har idéer, forslag eller indsigelser til planen, skal disse være kommunen i hænde senest mandag den 19. marts Skriv til byogudvikling@kolding.dk eller By- og Udviklingsforvaltningen, Nytorv 11, 6000 Kolding. 2

3 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 4 Overordnede trafikpolitiske mål opdeling i temaer 4 2. Cykelregnskab Hvor meget og hvorfor cykler koldingenserne? Hvorfor cykler koldingenserne ikke, og kan det påvirkes? Hvordan står det til med sikkerheden? Koldingensernes tilfredshed med forholdene for cyklister Cykelbrug og betydningen for udledning af CO Cykelpolitik Cyklen i fokus virkemidler Cykelparkering Skolebørn på cykel Trafiksikkerhed for cyklister Pendlercyklisme Information og kampagner Udbygning af stirutenet Fremtidigt cykelrutenet Åbent land Byområder Kolding By Kolding Bymidte Centerbyerne (Christiansfeld Lunderskov Vamdrup) Handlingsplan 31 3

4 1. Indledning: Overordnede trafikpolitiske mål opdeling i temaer: Transport er en væsentlig og nødvendig del af vores dagligdag. Den er bl.a. en forudsætning for at vi kan møde på arbejde, deltage i uddannelsesforløb og have et aktivt fritidsliv. Desuden skal transporten sikre, at varer og gods kan nå frem bl.a. fra producent til forbruger. En velfungerede infrastruktur er derfor en forudsætning for at en kommune fortsat kan udvikle sig. Vejtransport står imidlertid også for den største andel af luftforurening og CO2-udslip fra transportsektoren. Ønsket om at sikre fortsat vækst bør derfor afbalanceres mod mulighederne for at reducere transportarbejdet eller omlægge dele af dette til andre mere miljøvenlige transportformer. Indretningen af vores fysiske rammer herunder infrastrukturen har stor betydning for vores daglige valg i forhold til bevægelse og transportform. Gang og cykling bidrager til et renere miljø, men har ligeledes en positiv effekt på folkesundheden. Flere cykelstier samt generelt bedre forhold for de lette trafikanter kan derfor medvirke til at forbedre borgernes sundhedstilstand. Transport påvirker også vores opfattelse af et godt byliv, da specielt biltrafik har en række negative konsekvenser for næromgivelserne. Mange er i eller ved deres bolig belastet af trafikstøj, eller opfatter en bred trafikeret vej som en barriere i forhold til de aktiviteter, som man ønsker at nå på den modsatte side. Nogle veje bliver desuden opfattet som visuelt skæmmende, mens andre såvel æstetisk som funktionelt er godt tilpasset omgivelserne. På baggrund af dette har Teknik- og Boligudvalget i sit møde den 27. juni 2011 vedtaget følgende overordnede kvalitative mål for hvert af temaerne: Vækst Klima Sundhed - Byliv Vækst: Til sikring af kommunens fortsatte vækst skal infrastrukturen tilrettelægges, således at den fornødne mobilitet for personer og varer sikres. Fremkommeligheden for såvel den kollektive som den individuelle trafik på det overordnede vejnet skal optimeres og udbygges så der skabes gode og sikre vejforbindelser såvel eksternt som internt i kommunen. I Kolding og centerbyerne skal fremkommeligheden primært sikre gode forbindelser mellem erhvervs- og boligområderne. Cykelrutenettet skal udbygges og optimeres, så der sikres gode forbindelser mellem de større byers bolig- og uddannelses- og erhvervsområder. Der skal til stadighed sikres et tilstrækkeligt udbud af parkeringsmuligheder i byernes handelsområder. 4

5 Klima: Den ønskede udvikling af den kommunale infrastruktur skal ske på et bæredygtigt grundlag, idet størst mulig del af transportarbejdet søges overført til gang, cykling eller kollektiv trafik. Desuden skal den fysiske planlægning medvirke til at reducere transportarbejdet bl.a. ved en hensigtsmæssig lokalisering af nye bolig- og erhvervsområder, bl.a. således at disse nemt kan betjenes via kollektiv trafik eller cyklisme. Kommunen skal endelig deltage aktivt i medudvikling eller afprøvning af nye transportformer og/eller alternative drivmidler i bestræbelserne på at begrænse CO2-udledningen. Sundhed: Infrastrukturen skal indrettes således, at kommunens borgere finder det nemt, naturligt og tilgængeligt at gå og cykle på arbejde, til uddannelse, indkøb og fritidsaktiviteter. Der skal gennemføres en særlig indsats for at vej- og stinettet er så sikkert og trygt at færdes på som muligt, specielt således at flere tilskyndes til at gå og cykle. Særligt vigtigt er det, at børn og unge kan tilbydes sikre gå- og cykelruter til skole og fritidsaktiviteter, således at de fra barnsben finder det naturligt at selvtransportere sig og forhåbentligt vil tage denne gode trafikvane med sig ind i voksenlivet. Endelig skal de mest uheldsbelastede lokaliteter på vej- og stinet udbedres til gavn for alle trafikantgrupper. Byliv: Målet er, at de lokalområder, som er omkranset af det overordnede vejnet, i videst muligt omfang fredeliggøres for uvedkommende biltrafik, således at generne fra trafikstøj og emission minimeres. Bymidternes handelsområder skal ligeledes fredeliggøres for uvedkommende biltrafik samt tilføres æstetiske kvaliteter for at udvikle attraktive byrum, som indbyder til ophold og aktivitet. Endelig skal miljøfølsomme områder langs det overordnede vejnet tilbydes tiltag, som reducerer belastningen fra trafikken. 5

6 2. Cykelregnskab 2010 I forbindelse med udarbejdelsen af cykelpolitik og handlingsplan er det af væsentlig betydning at få kortlagt udgangspunktet for indsatsen. Derfor blev der i efteråret 2010 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om borgernes transportvaner med hovedvægt på cykling. Der blev udsendt spørgeskemaer til 2000 personer i Kolding Kommune. Sammenholdes svarene fra denne undersøgelse med de tilbagevendende undersøgelser der gennemføres i den nationale transportvaneundersøgelse, er der et godt grundlag for at kunne beskrive udgangspunktet for cyklismen i Kolding Kommune. 2.1 Hvor meget og hvorfor cykler koldingenserne? Overordnet betragtet gennemfører indbyggerne i Kolding Kommune 10,9 % af alle deres ture med cyklen som hovedtransportmiddel. Men da cykelturene i gennemsnit er korte ture, betyder det, at det alene er 2,4 % af den samlede rejselængde, som borgerne tilbagelægger, der sker på cykel. Andel af alle ture (%) Andel af rejselængde (%) 25,5 30,8 16,4 13,2 10,9 10,3 2,4 2,7 3,5 2,6 15,4 17,3 3,9 4 7,3 10,6 Hvor langt cykler borgerne i gennemsnit pr. dag (km) 3,07 2,46 1,00 1,19 1,29 1,02 1,56 1,54 Med det nuværende niveau ligger cykelbrugen i Kolding Kommune under gennemsnittet på såvel regionalt som nationalt plan. 6

7 Direkte adspurgt svarer 45 % af koldingenserne, at de cykler dagligt eller et par gange om ugen, mens det er 91 %, der dagligt eller et par gange om ugen transporteres i bil. Hvor ofte cykler du? Hvor ofte kører du med kollektiv trafik (bus og tog)? Hvor ofte kører du i bil (også som passager)? 59% 53% 32% 22% 23% 3% 6% 12% 9% 28% 25% 18% 4% 4% 2% Dagligt Et par gange omet par gange om ugen måneden Sjældent Aldrig I forhold til hvilket transportmiddel koldingenserne typisk vælger at benytte til arbejde eller uddannelse, så svarer ca. halvdelen, at det typisk sker på cykel, og tilsvarende svarer ca. halvdelen, at det typisk sker i bil (det skal bemærkes, at det her var muligt at angive flere svar). 47% 40% 20% 13% 9% 10% 3% 4% Cykel Gang Kollektiv trafik Bil sammen med andre Bil alene Har ikke disse ture Ved ikke Andet 7

8 Når der ses på hvor langt dem, der vælger at cykle, tilbagelægger, er der som forventet en stor overvægt af korte ture. Men det er bemærkelsesværdigt, at næsten hver fjerde af dem der cykler, tilbagelægger 10 km eller derover. 42% 35% 12% 12% 0-5 km 6-10 km km Over 15 km Blandt cyklisterne er der to meget markante begrundelser for, at de netop har valgt at cykle. Den helt overvejende begrundelse for at cykle er, at det er sundt og giver motion samt frisk luft. Den anden overvejende begrundelse er, at det er hurtigere og nemmere, hvilket kan skyldes trængselsproblemer i myldretiden, samt at man på cykel ofte kan parkere meget tæt på sine rejsemål (det skal bemærkes, at det her var muligt at angive flere svar). 92% 53% 35% 26% 13% 6% Jeg får motion og frisk luft Cyklen er hurtigere og nemmere Jeg sparer penge For miljøets og klimaets skyld Jeg har ikke andre muligheder Andet 8

9 2.2 Hvorfor cykler koldingenserne ikke, og kan det påvirkes? Når der spørges til de væsentligste grunde til ikke at vælge cyklen som transportmiddel, er et væsentligt og ikke uventet svar, at der er for langt at cykle. Andre væsentlige grunde hænger sammen med de fordele som der her tillægges bilen, nemlig at man her kan have megen bagage med, og også køre flere sammen (også her var det muligt at angive flere svar). 68% 45% 43% 36% 34% 26% 13% 10% 5% 5% 2% 1% 1% 0% Når der så spørges ind til hvilke argumenter, der kunne motivere til at cykle mere, så er der to grupper af svar, som skiller sig ud. For det første de svar som retter sig mod den enkelte, nemlig at man herigennem kan opnå et sundere liv, spare penge, eller gavne miljøet. For det andet de svar som går på, et cykelinfrastrukturen skal forbedres, ved øget sikkerhed, bedre vedligehold og flere cykelstier. 52% 32% 25% 25% 25% 25% 25% 19% 19% 13% 6% 5% 2% 2% 9

10 2.3 Hvordan står det til med sikkerheden? 44% 27% 19% 5% 2% 3% Meget sikker Sikker Hverken sikker eller usikker Usikker Meget usikker Ved ikke Næsten halvdelen af koldingenserne føler sig sikre eller meget sikre, når de færdes som cyklister, mens det kun er hver femte, som føler sig usikker i større eller mindre grad. Denne relative positive opfattelse afspejler sig også i det faktiske antal tilskadekomne cyklister, idet der de seneste år har været et klart fald i antal af cyklister, som er kommet til skade i kommunen. Her skal det dog bemærkes, at politiet kun får kendskab til en mindre del af det totale antal uheld med cyklister involveret, hvorfor det reelle antal tilskadekomne er noget større Lettere tilskadekomne Alvorligt tilskadekomne Dræbte

11 2.4 Koldingensernes tilfredshed med forholdene for cyklister I spørgeskemaundersøgelsen blev cyklisterne også stillet en række spørgsmål til, hvordan de oplever Kolding Kommune som cykelby. Her tilkendegiver hver tredje, at de generelt vurderer kommunen som en god eller meget god cykelby. Hvordan vurderer du generelt kommunen som cykelby? 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget god God Rimelig Dårlig Meget dårlig Ved ikke Udover det generelle indtryk blev cyklisterne også adspurgt om deres holdning til kommunens cykelinfrastruktur. Her er det tydeligt på spørgsmålene vedrørende omfanget og vedligeholdelsen af cykelstierne, at der er flest der tilkendegiver, at de er utilfredse eller meget utilfredse. Konkret er 55 % utilfreds eller meget utilfreds med vedligeholdelsen. På tre af spørgsmålene er der en meget stor andel, der svarer Ved ikke i forhold til, hvor tilfredse de er i forhold til skiltning og parkeringsforhold. Det kunne antyde, at kommunens hidtidige indsats på disse områder ikke er klar og tydelig blandt borgerne. I forhold til cyklisternes fremkommelighed så svarer 70 %, at de er tilfredse eller meget tilfredse. Det hænger meget godt sammen med at ca. 50 % også har angivet som begrundelse for at cykle, at man på cykel hurtigere og lettere bevæger sig gennem trafikken. Tilfredshedsbarometre - Hvor tilfreds er du med mulighederne for som cyklist at komme frem i trafikken i kommunen? skiltningen og rutevejvisningen for cyklister i kommunen? standarden af cykelparkeringspladserne i kommunen? antallet af cykelparkeringspladser i kommunen? vedligeholdelsen (belægning, fejning og snerydning) af cykelstier og cykelbaner i kommunen? omfanget af cykelstier, cykelbaner og grønne ruter i kommunen? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke 11

12 2.5 Cykelbrug og betydningen for udledning af CO2 Undersøgelser har vist, at hver cyklet km sparer omgivelserne for 98 g udledt CO2. Sættes denne viden i forhold til vores kendskab til, hvor langt koldingenserne cykler pr. dag (1,00 km jf. afsnit 2.1), er det muligt at opgøre det samlede sparede CO2-bidrag, som følge af den nuværende brug af cykel til 2770 tons. For sammenligningens skyld skal det bemærkes, at den samlede CO2-udledning fra transportsektoren i Kolding Kommune i 2009 udgjorde ca tons. 12

13 3. Cykelpolitik Som beskrevet i indledningen er der opstillet en række overordnede kvalitative mål for trafikken. Disse langsigtede mål suppleres i det følgende med en række mere kortsigtede kvantitative mål specifikt for cykeltrafikken i kommunen. Målene skal bl.a. sikre, at cykeltrafikken udvikler sig i den ønskede retning, bl.a. således at det til stadighed er muligt at justere indsatsen. Der er opstillet mål i forhold til koldingensernes brug af cyklen, samt til hvor langt de cykler. Cykelture/længde: Cyklens andel af ture skal øges fra 10,9 % i til 16 % i 2016 Den daglige rejselængde på cykel skal øges fra 1,00 km i til 1,20 km i Derved øges det sparede CO2-bidrag som følge af brug af cykel fra 2770 tons til 3490 tons i Målemetode: Brugerundersøgelser Det skal være sikkert at være cyklist i kommunen, hvorfor der er formuleret mål omkring antallet af tilskadekomne samt til cyklisternes opfattelse af egen sikkerhed. Endvidere er det vigtigt, at skolerne formulerer politikker bl.a. for god og sikker adfærd ved skolerne, således at flere børn tilskyndes til at cykle til skole. Trafiksikkerhed og tryghed: Visionen er, at ingen cyklister kommer til skade i trafikken, men i erkendelse af at dette er et meget ambitiøst mål, opstilles følgende delmål: Antallet af dræbte, alvorligt og tilskadekomne cyklister skal for gennemsnittet af perioden være faldet med 30 %, idet udgangspunktet er gennemsnitstallet for Andelen af cyklister, som føler sig sikker eller meget sikker i trafikken, stiger fra ca. 50 % i 2010 til ca. 65 % i Der er udarbejdet og godkendt trafikpolitikker for alle skoler i 2016 Målemetode: Politiets indberetninger (uheld), brugerundersøgelse (følelse af sikkerhed) og løbende kontakt til skolerne (trafikpolitik) Skal flere cykle, er det vigtigt at brugerne er tilfredse med udbuddet og kvaliteten af cykelfaciliteter. Derfor er der opstillet følgende tilfredshedsmål: Brugernes tilfredshed: Andelen af trafikanter, hvis vurdering af Kolding som cykelby er god eller meget god, stiger fra ca. 35 % i 2010 til ca. 50 % i Andelen af cyklister, som er tilfreds eller meget tilfreds med vedligeholdelsen af cykelstier og cykelbaner i kommunen stiger fra 18 % i 2010 til ca. 30 % i Målemetode: Brugerundersøgelser 13

14 4. Cyklen i fokus - virkemidler Som det fremgår af cykelregnskabets afsnit 2.1 er der et stort potentiale i forhold til at få flere koldingensere til at vælge cyklen. For at fremme cykeltrafikken er det vigtigt at forkæle cyklisterne. I det følgende beskrives derfor en række virkemidler, som skal gøre det mere attraktivt at benytte cyklen som dagligt transportmiddel. Kolding Kommune har samlet disse virkemidler i 6 fokusområder, som skal hjælpe til at sætte Cyklen i fokus i fremtiden. Fokusområder for Cyklen i fokus: Cykelparkering Skolebørn på cykel Trafiksikkerhed for cyklister Pendlercyklisme Information og kampagner Box: Udbygning af stirutenettet 4.1 Cykelparkering Ved enden af hver cykeltur skal der være en cykelparkeringsplads, ved f.eks. kollektive trafikknudepunkter, skoler, bycentre og arbejdspladser. Cykelparkeringspladsen har den fordel, at den ofte er tættere på bestemmelsesstedet, end hvis der var benyttet bil. Der vil dermed være fordele ved at benytte cyklen i alle henseender. Cykelparkeringspladsen skal være af god standard og placeret, så den er let tilgængelig. Gode og flotte cykelparkeringspladser skaber også en signalværdi om, at cyklen er i centrum. Tiltag Igangsætte en parkeringsundersøgelse af eksisterende cykelparkering (påbegyndes i 2012) Udarbejde en cykelparkeringsnorm, som skal bruges ved nybyggeri Opsætte retningslinier og krav til cykelparkeringspladserne, som f.eks. indeholder krav om afstand til indgange På baggrund af parkeringsanalysen igangsættes anlæg af nye cykelparkeringspladser Yde hjælp til private virksomheder med etablering og forbedring af cykelparkeringspladser 4.2 Skolebørn på cykel Børn er en af de grupper i befolkningen, som ikke har muligheden for selvstændigt at transportere sig i bil. Der ligger derfor et stort potentiale i at få flere børn ud af bilerne og op på cyklen. Undersøgelser viser, at børn som f.eks. cykler dagligt til/fra skole også 14

15 er mere aktive, hvilket forbedrer deres sundhedstilstand. På trods heraf bliver flere og flere børn bliver kørt til skole hver dag, og det skal der laves om på. Tiltag Igangsættelse af en undersøgelse af trafikfarlige skoleveje og forsøg på at nedbringe antallet af disse (forventes påbegyndt i 2012) Forbedring af utrygge skoleveje med udgangspunkt i kommunens skolevejsundersøgelser I samarbejde med skolerne udarbejdelses trafikpolitikker for alle skoler Fokus på brug af cykelhjelm gennem information og kampagner Fremme brug af cykel og gang som transportmiddel til skole 4.3 Trafiksikkerhed for cyklister Trafiksikkerheden er et fokusområde i alle Kolding Kommunes projekter på vej- og stiområdet. Trafiksikkerhed prioriteres derfor altid højt. 57 cyklister blev registreret af politiet som tilskadekomne i trafikken fra Det faktiske antal tilskadekomne er væsentligt højere, da politiet ikke får kendskab til alle cyklistuheld. Dette tal skal forsøges reduceret. Tiltag Udbedring af uheldsbelastede kryds og strækninger med mange cyklister involveret Indarbejdelse af trafiksikre løsninger for cyklister i alle nye projekter Gennemførelse af kampagner rettet mod cyklisters sikkerhed 4.4 Pendlercyklisme Cyklen skal være et endnu mere vigtigt transportmiddel i Kolding Kommune. Dette skal ske ved at flere benytter cyklen som deres primære transportmiddel til og fra arbejde/uddannelse altså når de pendler. Det er på disse ture, at der findes et stort potentiale for at flytte trafik fra bil til cykel. Det er derfor målet at forøge antallet af pendlerture på cykel. Tiltag Hjælpe virksomheder med at få flere til at cykle på arbejde Etablering af højklasse cykelruter mellem boligområder og større områder med mange arbejdspladser og de kollektive trafikknudepunkter Afprøvning af forskellige cykeltiltag i forbindelse med de højklassede cykelruter. Tiltagene kan f.eks. være signalprioritering for cyklister, shunts uden om signalanlæg, ITS løsninger langs strækningerne Fokus på god cykelparkering ved uddannelse, arbejdspladser og kollektive trafikknudepunkter Igangsættelse af kampagner med fokus på cyklen som dagligt transportmiddel 15

16 4.5 Information og kampagner Alle de igangsatte tiltag skal reklameres ud til brugerne både borgere og besøgende. Det er vigtigt at Cyklen i fokus informeres ud gennem alle de tiltag, som tænkes igangsat. Der skal derfor planlægges og gennemføres en række generelle informationskampagner og pressearbejde samt en række andre relevante tiltag. Endelig er det vigtigt, at borgerne oplever, at cykelstier og andre cykelfaciliteter til stadighed fremstår med en tilfredsstillende standard, dvs. at der skal afsættes de nødvendige midler til drift og vedligehold. Tiltag Udtænkning og gennemførelse af en generel kommunikationsstrategi bl.a. i forhold til den sundhedsmæssige gevinst ved cykling Etablering af flere faste cykeltællestationer, så det er muligt at følge og videreformidle udviklingen i cykeltrafikken Udarbejdelse af stikort til kommunens borgere og turister Gennemførelse af god drift og vedligehold 4.6 Udbygning af stirutenet Et udbygget stirutenet er en naturlig del af en god fremkommelighed for cyklisterne. Cykelstier, sikre stikrydsninger og sammenhæng i stirutenettet giver bedre betingelser for cyklisterne og medvirker til øget tryghed. En udbygning af stirutenettet er derfor vigtigt for at tiltrække nye potentielle cyklister. Stirutenettet er samtidig en vigtigt del af tilbuddet til turister og til dem, som kun benytter cyklen til fritid og almen motion. Tiltag At udbygge stirutenettet så der skabes sammenhæng mellem f.eks. skoler, arbejdspladser, boligområder og bycentre 4.7 Fremtidigt cykelrutenet Et af det vigtigste tiltag er et sammenhængende og sikkert stirutenet. Efterfølgende er gengivet planerne for, hvorledes kommunen ønsker stirutenettet udbygget. Stiplanen er udarbejdet på baggrund af data omkring: Skolevejsanalyser Borgerhenvendelser Udviklingsplaner fra landsbysamarbejde Tidligere planer Kolding Kommunes landsbysamarbejde involverer 20 landsbyer i kommunen. For en række af landsbyerne er der udarbejdet udviklingsplaner indeholdende landsbyernes egne forslag til ønsker og visioner for en fremtidig udvikling af deres landsby. 16

17 Da der er forskel på hvilke stityper og udformning af stier, der bør anvendes i byen og i åbent land, er stirutenettet opdelt efter dette. Stinettet i by omfatter: Kolding, herunder Kolding bymidte, samt centerbyerne Christiansfeld, Lunderskov og Vamdrup Åbent land Stinettet i åbent land skal primært give forbindelse mellem kommunens bysamfund samt større trafikmål i det åbne land. Et væsentligt element i planen er, at fokus er på etablering af sikre stiforbindelser mellem kommunens centerbyer og landsbyer inden for en afstand af 6 km. Denne afstand er valgt, ud fra hvad der vurderes realistisk, at bl.a. pendlere vil benytte. Det er også på disse ruter, at de større skolebørn typisk skal cykle fra de mindre byer til overbygningsskolerne i de større byer. Stinettet i åbent land består af Separate stier Cykelstier langs gennemfartsveje og fordelingsveje (det overordnede vejnet) Cykelruter ad lokalveje Cykelruter ad fartdæmpede fordelingsveje Cykelruter af lokalveje eller fartdæmpede fordelingsveje anvendes normalt kun i tilfælde, hvor hastigheden og trafikmængden på vejen er relativ lav. Der kan være behov for opgradering af eksisterende stier, i form af ændret belægning, sikker krydsning af krydsende veje, belysning med mere. Kriterier for stinettets udformning i åbent land Stinettet i det åbne land er belagt med fast belægning Belysning i forbindelse med landsbyer I forbindelse med nyanlæg af stier, der krydser gennemfarts- eller fordelingsveje, skal der laves en sikker krydsning Skiltning af cykelruter For at sikre et attraktivt stinet, er der opstillet en række kriterier for stinettets udformning og sammenhæng: Planlagte stier - åbent land I det åbne land er der flere rekreative stiruter, der forbinder centerbyerne i kommunen. Desuden er der flere cykelstier, ofte i forbindelse med skoler i landområde. Enkelte steder mangler der stifaciliteter for at skabe sammenhæng i stinettet og for at skabe bedre adgang til trafikmål. Forslagene til strækninger i cykelrutenettet har i høj grad været baseret på de forslag, der er fremkommet i Landsbysamarbejdet. Af figuren side 17 fremgår det fremtidige stirutenet for det åbne land. På side 18 er vist en liste med de nødvendige projekter. 17

18 Eksisterende Sti langs vej Separat sti Cykelrute ad lokalvej Cykelrute ad fartdæmpet trafikvej Stiprojekt Sti langs vej Separat sti Cykelrute ad lokalvej Cykelrute ad fartdæmpet trafikvej Folkeskole Stirutenet, åbent land 18

19 Projekter åbent land Sti langs vej Vester Nebel Almind (Persillevej Vestergade) Vester Nebel Troldhedestien (Koldingvej) Fynslundvej Motorvejen (Brunkær Lejrskovvej) Lunderskov Hylkedalvej (Gelballevej) Gelballevej Koldingvej (Hylkedalvej) Lunderskov Skanderup (Kirkevejen) Vamdrup Ødis (Ødisvej) Ødis Bramdrup Stepping (Højrup Landevej) Vonsild Taps (Vonsildvej) Stepping Motorvejen (Frørup Landevej) Sjølund Hejls (Vejstruprød Landevej) Binderup Sjølund (Skamlingvejen) Vonsild Sjølund (Sjølundvej) Vonsild Ødis (Ødisvej-Steppingvej) Almind Vejlevej (Sysselbjergvej) Viuf kommunegrænsen (Hovedvejen) Fynslund Hvilested (Fynslundvej) Hvilested Harte (Esbjergvej) Eltangvej (skolen jernbanen) Separat sti Egtvedvej Vejlevej (Befæstelse af ekst. Troldhedebanesti) Hejls Hejlsminde (Befæstelse af eksisterende banesti) Eltang Nr. Bjert (Cykelsti langs jernbane) Ødis (Befæstelse af eksisterende grussti) Cykelrute ad lokalvej Gelballe Skanderup Hjarup Forbundsskole (Egeskovvej) Sønder Vilstrup Eltang (Birkemosevej Sdr. Vilstrupvej) Ligger delvist i Fredericia Kommune Cykelrute ad fartdæmpet gennemfarts- eller fordelingsvej Agtrup (Stenderupvej) Sdr. Stenderup (Stenderupvej - Varmarkvej) Stepping (Nørre Allé) 19

20 4.7.2 Byområder For at få et stinet, som er attraktivt for lette trafikanter, er det vigtigt at stinettet er sammenhængende, og at de enkelte delstrækninger er placeret, så de giver direkte forbindelse mellem de trafikale mål. Cyklister er nemlig meget følsomme overfor omvejskørsel. Cykelruter ad lokalveje eller fartdæmpende gennemfartsveje anvendes kun i tilfælde hvor hastigheden og trafikmængden på vejen er relativ lav. Stinettet i byerne består af Separate stier Cykelstier eller baner langs gennemfarts- og fordelingsveje (det overordnede vejnet) Cykelruter ad lokalveje Cykelruter ad fartdæmpede gennemfarts- og fordelingsveje Der kan være behov for opgradering af eksisterende stier i form af ændret belægning, sikker krydsning af krydsende veje, belysning med mere. For at sikre et attraktivt stinet, er der opstillet en række kriterier for stinettets udformning: Kriterier for stinettets udformning i byer Stinettet i byerne har fast belægning På sigt vil der være belysning på de væsentligste stier I forbindelse med nyanlæg af stier, der krydser gennemfarts- og fordelingsveje, skal der laves en sikker krydsning Skiltning af cykelruter Kolding By I Kolding er der stier langs en stor del af de overordnede veje, desuden forbindes flere byområder af separate stier, hvilket især er udbredt i byens forstæder. Der er enkelte steder, hvor der mangler stifaciliteter for at skabe sammenhæng i stinettet og give bedre forbindelse til trafikale mål, se figur på side 20 og oversigt over projekter på side

21 Folkeskole Eksisterende sti Sti/cykelbane Separat sti Cykelrute ad lokalvej Cykelrute ad fartdæmpet trafikvej Stiprojekt Sti/cykelbane Separat sti Cykelrute ad lokalvej Cykelrute ad fartdæmpet trafikvej Stirutenet, Kolding by 21

22 Projekter Kolding by Sti/cykelbane langs gennemfarts- og fordelingsvej Egtvedvej (Birkedam Albuen) forventes udført i 2012 Agtrupvej (Kongebrogade - Østerbrogade). Sti i én side Seest Bakke (Holbergsvej Grundtvigsvej) Haderslevvej (Sydbanegade - Agtrupvej) Tvedvej (Østerbrogade - Floravej) Broagervej (Haderslevvej Sdr. Ringvej). Sti i én side Dieselvej Fabriksvej (Dieselvej - Jernet) Jernet (Fabriksvej - Ambolten) Agtrupvej Idyl (H. Rantzaus Vej Mariesmindevej) Sti i én side forventes udført i 2012 Idyl (Dalbyvej - Ankerhusvej) forventes udført i 2012 Dalby Vonsild (sti udføres i forbindelse med områdets byggemodning) Lyshøj Allé (Skolebakken Forst Allé) Eliassensvej (Lykkegårdsvej Mosevej) Stubdrupvej (vest for Esbjergvej) Kongebrogade (Sydbanegade - Hollændervej) Bøgevænget forventes udført i 2012 Separat sti Lyshøj Alle Nr. Bjertvej (langs jernbane) Strandvejen - rutebilstationen (langs Fynsvej/jernbanen) Cykelrute ad fartdæmpet gennemfarts- eller fordelingsvej Koldingbjerg (Ndr. Ringvej eksisterende sti ved Glentevej) Gøhlmannsvej (Ndr. Ringvej Overmarksvej) 22

23 4.7.4 Kolding bymidte I Kolding bymidte er der stier langs ringgaderne, mens cyklisterne i højere grad er henvist til at køre ad veje inden for dette område. Det kan vise sig nødvendigt at fartdæmpe udvalgte gennemfarts- og fordelingsveje, således at disse kan fungere som cykelruter. Indtil en planlagt udflytning af bybusterminalen er gennemført, henvises øst-vestkørende cyklister til at benytte ruten Brostræde-Lille Brostræde-Klostergade. Desuden er det muligt at cykle i gågaderne i aften- og nattetimerne. Se figur på side 23 og projektoversigt nedenfor. Projekter Kolding bymidte Sti/cykelbane langs gennemfarts- og fordelingsvej Buen (Jernbanebroen Sdr. Havnegade) Slotssøvejen (udføres i forbindelse med en planlagt forlægning af vejen) Cykelrute ad lokalvej Buen (Sdr. Havnegade eksisterende sti). Sker i forbindelse med planlagt lukning af Buen i 2013 Brostræde Munkegade Dyrehavegårdsvej Cykelrute ad fartdæmpet gennemfarts- eller fordelingsvej Kongebrogade (Sydbanegade Sdr. Havnegade) Bredgade (Rendebanen Farverstræde) Låsbygade Låsbybanke (Adelgade Nørregade) Blæsbjerggade Hospitalsgade 23

24 Eksisterende sti Sti/cykelbane Separat sti Cykelrute ad lokalvej Cykelrute ad fartdæmpet trafikvej Tunnel/bro Stirutenet, Kolding bymidte Stiprojekt Cykelrute ad fartdæmpet trafikvej Cykelrute ad lokalvej Sti/cykelbane Separat sti Folkeskole 24

25 4.7.5 Centerbyerne Christiansfeld I Christiansfeld er der et relativt udbredt system af stier i eget tracé, hvilket især findes i boligområdet i den nordøstlige del af byen. Byens overordnede veje anvendes som skoleruter af mange elever. Gennemfarts- og fordelingsvejene er hastighedsdæmpede i centrum af byen, hvor der er en ændret belægning. Dette er dog ikke tilfældet over hele strækningen, hvorfor der etableres stifaciliteter for cyklisterne eller fartdæmpning af disse veje, se figur på side 25. Projekter Christiansfeld Sti/cykelbane langs vej Haderslevvej (Jernbanegade Hjerndrupvej) Lindegade (Gl. Kongevej Arlavej) Cykelrute ad lokalvej: Lindegade vest (Lukkes for gennemkørende trafik) Cykelrute ad fartdæmpet gennemfarts- eller fordelingsvej Kongensgade (Borgmestervej Kirkegårdsvej) 25

26 Eksisterende Sti/cykelbane Separat sti Cykelrute ad lokalvej Cykelrute ad fartdæmpet trafikvej Tunnel/Bro Stiprojekt Sti/cykelbane Separat sti Cykelrute ad lokalvej Cykelrute ad fartdæmpet trafikvej Folkeskole Stirutenet, Christiansfeld 26

27 Lunderskov I Lunderskov er der stier langs flere af de overordnede veje, derudover serviceres boligområderne mod øst af en sti i eget trace. For at skabe sammenhæng i stinettet, forbindes flere af de eksisterende stier, se figur på side 27. Projekter Lunderskov Sti/cykelbane langs vej Sortebjergvej (Koldingvej Højvang) Rolles Møllevej (Sidevej Jernbanegade) Kirkevejen (Skolevej - Rugvang) Separat sti Mellem Skolevej, Storegade og Figgenvej Cykelrute ad fartdæmpet gennemfarts- eller fordelingsvej Jernbanegade (Rolles Møllevej Torvet) Frederiksberggade (Vestergade Skolevej) 27

28 Eksisterende sti Sti/cykelbane Separat sti Cykelrute ad lokalvej Cykelrute ad fartdæmpet trafikvej Tunnel/Bro Stiprojekt Sti/cykelbane Separat sti Cykelrute ad lokalvej Cykelrute ad fartdæmpet trafikvej Folkeskole Stirutenet, Lunderskov 28

29 Vamdrup Stinettet i Vamdrup er domineret af separate stier i byens boligområder, mens cyklisterne i centrum af byen kører ad gennemfarts- og fordelingsvejene, som i et vist omfang er hastighedsdæmpet. Der mangler flere steder stiforbindelse til at sammenbinde de eksisterende stier med centrum i Vamdrup. Desuden mangler der stiforbindelse til Vamdrup station, se figur på side 29. Projekter Vamdrup Sti/cykelbane langs vej Vestergade (Eksisterende sti ved Trelle Ager Danmarksgade) Jernbanegade (Torvet Hvidøre) Søndergade (Danmarksgade-Hvidkærgårdsvej) Cykelrute ad fartdæmpet gennemfarts- eller fordelingsvej Østergade (Industrivej Østerbyvej) 29

30 Eksisterende sti Stiprojekt Sti/cykelbane Sti/cykelbane Separat sti Separat sti Cykelrute ad lokalvej Cykelrute ad lokalvej Cykelrute ad fartdæmpet trafikvej Cykelrute ad fartdæmpet trafikvej Tunnel/Bro Folkeskole Stirutenet, Vamdrup 30

31 5. Handlingsplan I det foregående afsnit er der nævnt en række virkemidler, som sigter mod at opfylde det overordnede mål om at fremme brugen af cyklen som transportmiddel. Specielt afsnittet om at opnå et sammenhængende cykelrutenet vil kræve betydelige investeringer, hvorfor det er nødvendigt at prioritere indsatsen. I det følgende er der derfor opstillet en handlingsplan for årene , hvor der hvert år er afsat ca. 6 mio. kr. til cykelruter, mens ca. 1 mio. kr. reserveres andre cykelfremmetiltag, herunder kampagne- og informationsindsatser. Nye stier i byzone er prioriteret højest, da det er her der færdes flest på cykel, og effekten af cykelstierne derfor vil være størst. Projekt By Delstrækning Indhold Agtrupvej Kolding Kongebrogade-Østerbrogade Cykelsti i én side 1550 Broagervej Kolding Cykelsti i én side 2650 Sysselbjergvej Almind Stagebjergparken-Vejlevej Dobbeltrettet sti 1150 Jernbanegade Vamdrup Torvet-Hvidøre Cykelbaner 650 Div. cykelfremme Kampagner o.lign Haderslevvej Kolding Sydbanegade-Agtrupvej Cykelstier m.v Tvedvej Kolding Østerbrogade-Floravej Cykelstier 2400 Dieselvej Kolding Cykelbaner 200 Fabriksvej Kolding Dieselvej-Jernet Cykelbaner 100 Jernet Kolding Fabriksvej-Ambolten Cykelbaner 380 Div. cykelfremme Kampagner o.lign. 920 Kirkevejen m.fl. Lunderskov Lunderskov-Skanderup Cykelsti 6200 Div. cykelfremme Kampagner o.lign. 800 Lyshøj Alle Kolding Skolebakken-Forst Alle Cykelstier 4600 Eliassensvej Kolding Lykkegårdsvej-Mosevej Cykelstier - etape Div. cykelfremme 900 I alt Alle nævnte beløb er i 1000 kr. Alle overslag er anlægsudgifter inkl. udgifter til projektering og tilsyn, men ikke til evt. arealerhvervelse. For at opnå målet om en bedre driftstilstand foreslås det endvidere at afsætte 1,5 mio. kr. årligt til en særlig drifts- og vedligeholdelsesindsats ift. cykelinfrastrukturen. 31

Cyklen i fokus. Cykelplan for Kolding Kommune 2012-2025. Kolding Kommune

Cyklen i fokus. Cykelplan for Kolding Kommune 2012-2025. Kolding Kommune Cyklen i fokus Cykelplan for Kolding Kommune 2012-2025 Kolding Kommune Forord Cyklen er et transportmiddel med et stort potentiale - den er CO 2 -neutral og kan indgå som en del af den daglige motion,

Læs mere

Cyklen i fokus. Cykelplan for Kolding Kommune Kolding Kommune

Cyklen i fokus. Cykelplan for Kolding Kommune Kolding Kommune Cyklen i fokus Cykelplan for Kolding Kommune 2012-2025 Kolding Kommune Forord Cyklen er et transportmiddel med et stort potentiale - den er CO 2 -neutral og kan indgå som en del af den daglige motion,

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009 Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling

Læs mere

f f: fcykelpolitikken2012-20

f f: fcykelpolitikken2012-20 -20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte

Læs mere

COWI A A JUNI 2015 KVHE KLEI KLEI RÅDGIVER PROJEKTNR. DOMUMENTNR. VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

COWI A A JUNI 2015 KVHE KLEI KLEI RÅDGIVER PROJEKTNR. DOMUMENTNR. VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT RÅDGIVER PROJEKTNR. DOMUMENTNR. VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT COWI A069401 A069401-002 5.0 18. JUNI 2015 KVHE KLEI KLEI INDLEDNING og cyklen til. andet i kraft af kommunens egenskab

Læs mere

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges

Læs mere

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013 TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune

Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Transportvaner Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune I denne folder findes sammenfatningen af Middelfart

Læs mere

I dette cykelregnskab vil vi fortælle om: Facts om cykling i Kolding Kommune. Information og kampagner. Anlæg.

I dette cykelregnskab vil vi fortælle om: Facts om cykling i Kolding Kommune. Information og kampagner. Anlæg. CYKELREGNSKAB 2012 INDLEDNING I 2012 har der været stor fokus på cykelfremme. Der er anlagt cykelstier, opsat 300 cykelstativer og gennemført en række kampagner for at få flere til at cykle. I dette cykelregnskab

Læs mere

Trafik - altid en grøn vej. Politik

Trafik - altid en grøn vej. Politik Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,

Læs mere

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune Cykelregnskab 2009 En statusrapport Randers Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 7 Formålet med cykel- og stiplanen... 7 Hvordan cykel- og stiplanen er blevet til... 7 Borger- og interessentinddragelse

Læs mere

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport Stiplan 2010 - offentlige cykel- og gangstier til transport Maj 2011 Stiplan 2010 Ringsted Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Indhold Forord 5 Planens

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Cykelstiplan 2015. Indledning

Cykelstiplan 2015. Indledning Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020 TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...

Læs mere

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er

Læs mere

Cykelsti langs Stumpedyssevej

Cykelsti langs Stumpedyssevej Cykelsti langs Stumpedyssevej Hørsholm Kommune ønsker at forbedre forholdene for cyklister langs Stumpedyssevej for at give især skolebørn en god og sikker cykelforbindelse frem til skolen. 1. Overordnet

Læs mere

CykelPolitik ESBJERGKOMMUNE

CykelPolitik ESBJERGKOMMUNE CykelPolitik ESBJERGKOMMUNE 2012-20 541 TRYKSAG 457 Rosendahls f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel

Læs mere

Desuden var der enkelte separate stier, bl.a. en længere strækning på en nedlagt jernbane omkring Hadsund.

Desuden var der enkelte separate stier, bl.a. en længere strækning på en nedlagt jernbane omkring Hadsund. Paper til Vejforum 2010 Stiplan for åbent land, Mariagerfjord Kommune Stiplanlægning i åbent land hvordan får man mest for pengene? Forfattere: Aleks Danmark, Mariagerfjord Kommune, aldan@mariagerfjord.dk

Læs mere

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger.

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger. Trafikpolitik 2016 Skanderborg Kommune er en bosætningskommune i vækst med mange unge familier og meget pendling ind og ud af kommunen. Kommunens indbyggere bor i fire centerbyer og en hovedby samt i en

Læs mere

Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20. Version 10 10 2012

Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20. Version 10 10 2012 Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20 Version 10 10 2012 1 Indholdsfortegnelse område 1: Forbedrede faciliteter for cyklister... 5 område 2: Sikkerhed....

Læs mere

Randers Cykelby COWI A/S

Randers Cykelby COWI A/S Randers Cykelby COWI A/S Forfattere: Birgit Berggrein, ingeniør, Randers Kommune bibe@randers.dk Karen Marie Lei, sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S, klei@cowi.dk Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4

Læs mere

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Flere cyklister. Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG. Mål og midler

Flere cyklister. Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG. Mål og midler Flere cyklister Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG Mål og midler Forord Klimaforandringer og sundhed er nogle af de store udfordringer, som alle kommuner i Danmark står overfor

Læs mere

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik Dato: 15. juni 2016 qweqwe Trafikstruktur i Halsnæs Kommune Kollektiv trafik Den nuværende kollektive trafik i Halsnæs Kommune består dels af Lokalbanen Hundested Frederiksværk Hillerød (Frederiksværkbanen),

Læs mere

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan

Læs mere

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6

Læs mere

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Formålet med at udarbejde et cykelregnskab er primært at evaluere og synliggøre kommunens udfordringer og resultater på cykelområdet. Cykelregnskabet giver

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Brædstrup Skole. januar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Brædstrup Skole. januar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Brædstrup Skole Tillægsrapport januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes

Læs mere

f f Cykelhandleplan2012

f f Cykelhandleplan2012 CykelHandleplan...KORT UDGAVE 2012 - udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20 f f f: Cykelhandleplan2012 INDLEDNING Cykelhandleplanen, som du ser her, er en kort udgave af Cykelhandleplan 2012

Læs mere

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved Evaluering af Rådighedspuljeprojektet Etablering af cykelruter i Næstved Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...3 4. Beskrivelse af

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for

Læs mere

Helsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009. Forord. Indhold:

Helsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009. Forord. Indhold: Cykelregnskab 2009 Forord Helsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009 Vi er ambitiøse i Helsingør Kommune! I 2012 skal vi have 25% flere cyklister i kommunen. Ambitiøse mål kræver seriøse initiativer.

Læs mere

Allerød Kommune Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015

Allerød Kommune Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015 Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Status. Mål. Kolding bymidte er afgrænset af nogle af byens væsentligste gennemfartsveje, som udgør ringgadesystemet.

Status. Mål. Kolding bymidte er afgrænset af nogle af byens væsentligste gennemfartsveje, som udgør ringgadesystemet. Mål gens barriereeffekt skal nedbrydes og der skal skabes nye forbindelseslinjer og sammenhænge på tværs af bymidten. Parkering i midtbyen skal under- bringe udledningen af CO 2 og primært ske i større

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Indledning. I Regeringens Transporthandlingsplan fra 1993 "Trafik 2005" fremhæves cyklen som et miljøvenligt

Læs mere

ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL

ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL Borgerpanelet i Odense Kommune "Vores Odense" giver alle borgere, som er fyldt 18 år og bor i Odense Kommune, en mulighed for at komme med deres input til kommunens arbejde.

Læs mere

CYKELPOLITIK for første gang

CYKELPOLITIK for første gang CYKELPOLITIK for første gang Planlægger Niels Jensen og planlægger Maria Helledi Streuli, Plankontoret, Vej&Park, Københavns Kommune. (nijen@btf.kk.dk/maste@btf.kk.dk). Københavns Kommune udgav i 2002

Læs mere

Notat. Målsætninger. Cykelpolitikken og den tilhørende handlingsplan blev vedtaget af byrådet i 2011.

Notat. Målsætninger. Cykelpolitikken og den tilhørende handlingsplan blev vedtaget af byrådet i 2011. Notat Vedrørende: Status på realisering af cykelstiplan Sagsnavn: Cykelregnskab 2015 Sagsnummer: 05.04.00-P05-1-15 Skrevet af: Grethe Helledi Kristensen E-mail: grh@randers.dk Forvaltning: Veje og Trafik

Læs mere

Cykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011

Cykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011 Cykelregnskab Godkendt af Teknisk Udvalg den 0. november 2011 INDHOLD 1. Forord... 2. Cykelregnskab...4. Et sammenhængende stinet...5 4. Trafiksikkerhed....6 Ulykker med cyklister....6 Cyklisternes følelse

Læs mere

Stiplan 2010 UDKAST. Maj offentlige cykel- og gangstier til transport

Stiplan 2010 UDKAST. Maj offentlige cykel- og gangstier til transport Stiplan 2010 - offentlige cykel- og gangstier til transport Maj 2010 UDKAST Stiplan 2010 - Høringsudgave Ringsted Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 7. maj 2010 2 Indhold

Læs mere

Forord. Trafiksikkerhedsplanen erstatter kommunens tidligere trafiksikkerhedsplan fra 2010.

Forord. Trafiksikkerhedsplanen erstatter kommunens tidligere trafiksikkerhedsplan fra 2010. Vejle Kommune 2014 Forord Vejle Kommune har udarbejdet en trafiksikkerhedsplan for perioden 2014-2017. Med denne har Vejle Kommune skabt et grundlag for de kommende års arbejde med trafiksikkerhed. Trafiksikkerhedsplanen

Læs mere

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Indledning I foråret 2008 igangsatte Ikast-Brande Kommune udarbejdelsen af en samlet trafikplan indeholdende delplaner for trafiksikkerhed,

Læs mere

Cykelpolitik 2013-18

Cykelpolitik 2013-18 Cykelpolitik 2013-18 2 02 Forord 03 Status for cykeltrafikken i Frederiksberg Kommune 2012 06 Vision, mål og indsatsområder 07 Indsatsområde 1: Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 09 Indsatsområde

Læs mere

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Cykelparkering ved Kolding Banegård 2. Resumé Baggrunden for

Læs mere

Notat. Modtagere: Miljø- & Byudvalget. Orientering om Den Nationale Cyklistundersøgelse 2018

Notat. Modtagere: Miljø- & Byudvalget. Orientering om Den Nationale Cyklistundersøgelse 2018 Notat Modtagere: Miljø- & Byudvalget Orientering om Den Nationale Cyklistundersøgelse 2018 Den Nationale Cyklistundersøgelse bliver foretaget hvert 2. år, første gang undersøgelsen blev foretaget var i

Læs mere

Indhold Introduktion... 3 Cykeltrafik i Silkeborg... 3 Cyklens andel af ture... 3 Lidt samfundsøkonomiske tal... 4 Årsdøgntrafik...

Indhold Introduktion... 3 Cykeltrafik i Silkeborg... 3 Cyklens andel af ture... 3 Lidt samfundsøkonomiske tal... 4 Årsdøgntrafik... Cykelregnskab 2010 Indhold Introduktion... 3 Cykeltrafik i Silkeborg... 3 Cyklens andel af ture... 3 Lidt samfundsøkonomiske tal... 4 Årsdøgntrafik... 4 Infrastruktur... 5 Cykelstinettet... 5 Cykelparkering...

Læs mere

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN 1 2 Dette hæfte er udarbejdet af: Den Fælleskommunale Projektgruppe vedr. Fremtidens Cykeltrafik i Frederikssundfingeren FOTO OG LAYOUT: NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen

Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen 7. oktober 2007 / Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet Introduktion...2 Baggrund...3 Fase 1. Udpegning af trafikvejnet uden for de større byer...4

Læs mere

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen AALBORG CYKELBY Nordjyske Planlæggere 21/1-2010 Civilingeniør Malene Kofod Nielsen Teknik- og Miljøforvaltningen Fakta for Aalborg 196.000 indbyggere 1.144 km2 450 km cykelsti StorAalborg: 120.000 indbyggere

Læs mere

Bedre forhold for cykling i Greve Kommune Skiltning og vejvisning

Bedre forhold for cykling i Greve Kommune Skiltning og vejvisning Dato: 10.02.2016 Bedre forhold for cykling i Greve Kommune Skiltning og vejvisning Projekt nr.: 1004226-004 T: 33 73 71 23 E: jah@moe.dk 1 Om spørgeskemaundersøgelsen Som en del af projektet gennemføres

Læs mere

Side 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik

Side 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik Side 1 Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik SKANDERBORG KOMMUNES TRAFIKPOLITIK 2016 Trafikpolitik 2016 // Skanderborg Kommune Side 3 Indledning Skanderborg Kommune har vokseværk. Især flytter

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sct. Ibs Skole. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sct. Ibs Skole. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Sct. Ibs Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes

Læs mere

Trafiksikkerhedsstrategi Veje og Trafik

Trafiksikkerhedsstrategi Veje og Trafik Trafiksikkerhedsstrategi 2017-2020 Veje og Trafik En aktiv Trafiksikkerhedsstrategi De menneskelige omkostninger ved en trafikulykke er ubeskrivelige for de involverede og deres pårørende, og dertil er

Læs mere

Godkendelse af projekter og anmodninger om bevilling til: Cykelparkering langs supercykelsti til Lisbjerg og supercykelsti til Tilst.

Godkendelse af projekter og anmodninger om bevilling til: Cykelparkering langs supercykelsti til Lisbjerg og supercykelsti til Tilst. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 25. oktober 2016 Cykelparkering ved cykelrute og Godkendelse af projekter og anmodninger om bevilling til: Cykelparkering langs supercykelsti

Læs mere

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Indholdsfortegnelse Gl. Lindholm Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 11 Rollemodel..

Læs mere

UDKAST. Trafiksikkerhedsstrategi Veje og Trafik

UDKAST. Trafiksikkerhedsstrategi Veje og Trafik UDKAST Trafiksikkerhedsstrategi 2017-2020 Veje og Trafik En aktiv Trafiksikkerhedsstrategi De menneskelige omkostninger ved en trafikulykke er ubeskrivelige for de involverede og deres pårørende, og dertil

Læs mere

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Trafikpolitik Tofthøjskolen Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde

Læs mere

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet 1. Indledning Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet udgangspunkt i forholdene for cyklister og knallertkørere, mens fodgængerne

Læs mere

Nyt bybusnet Træder i kraft juni 2015

Nyt bybusnet Træder i kraft juni 2015 LOGO1TH_LS_POSrød Nyt bybusnet Træder i kraft juni 2015 1 2 Busserne starter tidligere om morgenen og slutter senere om aftenen Derfor nye bybusruter Se de vigtigste forbedringer og nye tiltag Det nuværende

Læs mere

Anlægsbevilling - Projekter i cykelstiplanen - Åbent

Anlægsbevilling - Projekter i cykelstiplanen - Åbent Anlægsbevilling - Projekter i cykelstiplanen - Åbent Tidl. politisk behandling Forventet sagsgang Lovgrundlag BY, 03.05.11, pkt. 57 TM-U, ØK, BY Vejloven SAGENS INDHOLD I budget 2014 er der afsat 4,0 mio.

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004 KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY Foto: Foto: Tine Tine Harden Harden CYKELREGNSKAB 2004 CYKELREGNSKAB 2004 København - cyklernes by! Cyklisterne synes godt om København som cykelby! Hele 8%

Læs mere

Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København

Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Af Civilingeniør Jimmy Valentin Lukassen, Via Trafik, og Projektleder Ulrik Djupdræt, Københavns Kommune. Manchet

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Nørre Snede Skole

Skolevejsanalyse 2013 Nørre Snede Skole Skolevejsanalyse 2013 Nørre Snede Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020. Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011

TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020. Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011 TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020 Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011 Trafikken i Esbjerg hvordan i 2020? Biltrafikken i Esbjerg er steget gennem mange år, og særligt i en række store vejkryds opleves

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Tønning-Træden Friskole. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Tønning-Træden Friskole. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune for Tønning-Træden Friskole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes ruter

Læs mere

Cykelsikkerhed og cykelstier: Prioritering af rammebevilling 2018

Cykelsikkerhed og cykelstier: Prioritering af rammebevilling 2018 Cykelsikkerhed og cykelstier: Prioritering af rammebevilling 2018 10-04-2018 Nr. Projekt Overslagspris (mio. kr.) 1 Dobbeltrettet cykelsti mellem Rådmandshaven og Fabriksvej 0,45 2 2-1-vej mellem Rønnebæk

Læs mere

Anbefalede skoleruter Jens Kristian Duhn, Troels Vorre Olsen, Via Trafik Rådgivning

Anbefalede skoleruter Jens Kristian Duhn, Troels Vorre Olsen, Via Trafik Rådgivning Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet 1. Indledning Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet udgangspunkt i forholdene for cyklister og knallertkørere, mens fodgængerne

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Ballerup Kommune. September 2010 BALLERUP KOMMUNE

Cykelregnskab 2010. Ballerup Kommune. September 2010 BALLERUP KOMMUNE Cykelregnskab 2010 Ballerup Kommune September 2010 BALLERUP KOMMUNE Indledning Indhold Indledning 2 Status 3 Nøgletal for trafik 4 Transportvaner 5 Skolebørns transportvaner 6 Tilfredshed og kendskab 8

Læs mere

CYKELRUTEPLAN Holstebro Kommune

CYKELRUTEPLAN Holstebro Kommune Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg CYKELRUTEPLAN Holstebro Kommune Holstebro Kommune Cykelruteplan Godkendt 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro Kommune i

Læs mere

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 Randers Kommune

Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 Randers Kommune Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 2 Forord I er det vigtigt, at alle kan færdes trygt og sikkert i trafikken. Hvis vi ser på de senere år, er der sket et markant fald i antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

Indholdsfortegnelse CYKELTRAFIK I HJØRRING KOMMUNE ANNO 2012 5

Indholdsfortegnelse CYKELTRAFIK I HJØRRING KOMMUNE ANNO 2012 5 2 Forord Den 10. maj 2010 besluttede Teknik- og Miljøudvalget i Hjørring Kommune at udarbejde en strategi for udviklingen af cykeltrafikken i kommunen. Formålet er at øge cyklens andel af det samlede transportarbejde

Læs mere

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590 Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober 2014 J.nr. 14/7590 Forslaget har været i offentlig høring fra den 12. november 2014 til den 7. januar 2015 Den 8. januar 2015 var der

Læs mere

Cykelstiplan 2015. Teknisk Forvaltning Park og Vej

Cykelstiplan 2015. Teknisk Forvaltning Park og Vej Cykelstiplan 2015 Teknisk Forvaltning Park og Vej SKIVE. Udarbejdet af Skive Kommune i samarbejde med Grontmij A/S Maj 2015 2 Indholdsfortegnelse 1 2 3 4 5 6 7 8 9 FORORD INDLEDNING BAGGRUND 3.1 Skive

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn kommune Aktivitetsplan 2014 Sagsnr.14/146_dok.nr.72421-14_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Bankagerskolen. december Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Bankagerskolen. december Tillægsrapport Horsens Kommune for Bankagerskolen Tillægsrapport december 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes ruter til og

Læs mere

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH BUDSKABSKATALOG SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH Supercykelstier er et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner om at skabe et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Supercykelstierne

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Hattingskolen. januar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Hattingskolen. januar Tillægsrapport Horsens Kommune for Hattingskolen Tillægsrapport januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes ruter til og fra

Læs mere

HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1

HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 RANDERS KOMMUNE HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund Randers Kommune har gennem flere år haft

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Midtbyskolen. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Midtbyskolen. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Midtbyskolen Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Dalgasskolen

Skolevejsanalyse 2013 Dalgasskolen Skolevejsanalyse 2013 Dalgasskolen Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune - Handlingsplan for stier INDHOLD

Ringkøbing-Skjern Kommune - Handlingsplan for stier INDHOLD Ringkøbing-Skjern Kommune - Handlingsplan for stier INDHOLD 1. INDLEDNING 1 2. STATUS 1 2.1 Stiprojekter i landområde 1 2.2 Stiprojekter i byområde 2 3. FREMTIDIGE STIPROJEKTER 3 3.1 Prioriteret projektliste

Læs mere

1. Faxe Enkeltrettede fællesstier på Rådhusvej mellem Præstøvej og Ny Strandvej

1. Faxe Enkeltrettede fællesstier på Rådhusvej mellem Præstøvej og Ny Strandvej 1. Faxe Enkeltrettede fællesstier på Rådhusvej mellem Præstøvej og Ny Strandvej F1 - Nye enkeltrettede stier / cykelbaner (evt. fællesstier/ delte stier) Fortov på begge sider af Rådhusvej øst for Præstøvej

Læs mere

FÆLLESMØDE DEN 7. APRIL 2015 ØKONOMIUDVALGET, TEKNIKUDVALGET OG PLAN- OG BOLIGUDVALGET

FÆLLESMØDE DEN 7. APRIL 2015 ØKONOMIUDVALGET, TEKNIKUDVALGET OG PLAN- OG BOLIGUDVALGET FÆLLESMØDE DEN 7. APRIL 2015 ØKONOMIUDVALGET, TEKNIKUDVALGET OG PLAN- OG BOLIGUDVALGET Kommunale boligudstykninger Kommunes rolle som udstykker 1. Skabe og understøtte vækst (vækstdriver-hensynet) 2. Tiltrække

Læs mere

Projektbeskrivelse - cykelsti mellem Aarup og Grønnemose (5560)

Projektbeskrivelse - cykelsti mellem Aarup og Grønnemose (5560) Projektbeskrivelse - cykelsti mellem Aarup og Grønnemose (5560) Baggrund for projekt Assens Kommune har en vision om at udvikle Aarup som en moderne bæredygtig stationsby, der udnytter områdets potentialer,

Læs mere

Det overordnede mål er at fredeliggøre

Det overordnede mål er at fredeliggøre KOLDING KOMMUNE BYMIDTEN SKAL FREDELIGGØRES TRAFIKALT Det overordnede mål er at fredeliggøre bymidten i trafikal henseende og højne sikkerheden for de»bløde«trafikanter samt forbedre de handicappedes forhold.

Læs mere

FAKTA-ARK om Sydtrafiks kørsel i Kolding Kommune

FAKTA-ARK om Sydtrafiks kørsel i Kolding Kommune FAKTA-ARK om Sydtrafiks kørsel i Kolding Kommune Udbuddet af kollektiv bustrafik i kommunen En målestok, for hvor stort udbuddet af kollektiv trafik er, er antallet af køreplantimer pr. år altså hvor mange

Læs mere

Trafikpolitik Sebber Landsbyordning, Regnbuen og Sebber Skole

Trafikpolitik Sebber Landsbyordning, Regnbuen og Sebber Skole Trafikpolitik Sebber Landsbyordning, Regnbuen og Sebber Skole Sebber Landsbyordning, Regnbuen og Sebber Skole Gl. Skolevej 1 A+B Tlf. 98 35 54 62 www.sebberskole.dk 9240 Nibe sebberskole@aalborg.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere