Notat Øget affaldssortering for husholdninger i 2020

Transkript

1 11. Marts 018 Notat Øget affaldssortering for husholdninger i 00 I Europa vokser mængden af affald med stor hast. Over 1,8 milliarder tons affald bliver hvert år 'produceret' i EU, og mindre end en tredjedel af affaldet bliver genbrugt. Europa-Parlamentet har derfor vedtaget en lovgivning, som betyder, at fra 00 skal mindst 50 % af affald fra husholdninger genanvendes eller genbruges (gældende for syv fokusfraktioner). Efterfølgende er fristen for at opfylde målene blevet rykket til 0. På den baggrund har regeringen lanceret ressourcestrategien Danmark uden affald i 013, som har fokus på at øge genanvendelsen af syv fokusfraktioner. Hvis målet om 50% genanvendelse fra skal nås, vil det være nødvendigt også at indsamle madaffaldet. Valg af mulige affaldsløsninger Boliger med egne affaldsbeholdere Adskillige undersøgelser viser, at borgerne sorterer bedst, hvis hver bolig har deres egen affaldsbeholder. Eksempelvis er det på landsplan beregnet, at boliger med egen affaldsbeholder gennemsnitligt frasorterer 60% af madaffaldet og 90% af papiraffaldet, mens boliger med fælles affaldsbeholdere kun frasorterer henholdsvis 45% og 70%. Derudover ved man også, at fast indsamlingsmateriel ved husstanden (dvs. en affaldsbeholder) giver en markant bedre sortering end eksempelvis en pose i storskraldsordningen. Nuværende forhold I Solrød Kommune har ca boliger deres egne affaldsbeholdere, mens ca..000 boliger har én eller flere fælles affaldsløsninger på grund af dårlige plads- eller adgangsforhold. Enfamiliehuse har et eller flere 110 l skraldestativer med sæk til dagrenovation. De har derudover for at få stillet en 140 l papirbeholder til rådighed og mulighed for selv købe en grøn 40 l beholder til dagrenovation. Områder med fælles løsninger er meget forskellige i kommunen. Der er områder med fællesøer til alt renovation og der er områder der har flere fraktioner ved husstanden og andre ved fællesløsninger. Fremtid For at opnå en så høj genanvendelse som muligt, er det for fokus-fraktionerne madaffald, papir, plast, metal og glas valgt, at så mange boliger som muligt skal have deres egen affaldsbeholder. Derudover er det foreslåetat tilbyde borgerne en beholder til pap på frivillig basis. Rent træ foreslås sorteret af renovationsfolkene i fortovsindsamlingen, dvs. uden at borgerne behøver at sortere træet fra. Mulige affaldsløsninger På den baggrund har administrationen valgt at undersøge 4 mulige scenarier, i samarbejde med COWI, for husholdninger med egne affaldsbeholdere. Af de 4 scenarier er der valgt 3 ud der beskrives i dette notat. 3 er blevet valgt fra da det ikke har vist sig muligt at fremskaffe de foreslåede materiel, i scenariet, i en gennemtestet kvalitet. Derfor er det kun scenarierne 1, og 4 der er beskrevet i det nedenstående. Administrationen anbefaler scenarie 4. 1

2 Alle 3 scenarier indeholder en -delt spand til mad- og restaffald, som tømmes en gang hver 14. dag med mulighed for tilvalg af ugetømning mod ekstrabetaling. Der er regnet med udlevering af poser og køkkenbeholder til sortering af madaffald, da undersøgelser viser, at dette giver den bedste sortering. Der er valgt 3 forskellige scenarier for indsamling af papir, plast, metal og glas, scenarie 1, og 4. Administrationen anbefaler scenarie 4: delt beholder til papir og plast (tømning hver 3. uge) -delt beholder til glas og metal (tømning hver 8. uge) Fordelen ved dette scenarie er at Vestforbrænding er nået frem til at den optimerer volumen og tømningshyppighed for hver enkelt affaldsfraktion. Vestforbrænding har eksperimenteret med flere forskellige muligheder. 4-delt beholder til papir, plast, glas og metal (tømning hver 3. uge) Fordelen ved denne scenarie er at man sparer en beholder samt at scenariet findes og fungerer i 3 kommuner. -delt beholder til papir og glas (tømning hver måned) 1-rums beholder til blandet plast og metal (tømning hver måned) Fordelen ved dette scenarie er at volumenerne i beholderne passer til en månedstømning. Derfor passer scenariet godt ind i den nuværende fortovsindsamling. Det betyder, at borgerne vil få beholdere, som de sætter frem til skel i forbindelse med den månedlige indsamling af storskrald, haveaffald mv. I alle 3 scenarier er der desuden regnet med en frivillig beholder til pap med månedlig afhentning i fortovsindsamlingen. I alle 3 scenarier er der regnet med, at den nuværende månedlige fortovsindsamling af stort metal, bundtet pap, elektronik, batterier, haveaffald, brændbart storskrald og ikke-brændbart storskrald fortsætter som i dag, men at renovationsfolkene som noget nyt sorterer det rene træ fra og indsamler det særskilt. I alle 3 scenarier er der regnet med at miljøkassen bliver tømt sammen med papir og glas på samme bil. De 3 scenarier samt den nuværende løsning er oplistet i skemaerne nedenfor. Nuværende løsning Materiel Tømningsfrekvens Sted Restaffald 110 l plastsæk Uge eller hver anden uge (op til 5 m fra skel) Madaffald Papir/karton 140 l beholder Måned Skel Glas Sække + kuber Måned (sække) Skel Plast MiljøCenter Greve - MiljøCenter Greve Metal (småt) Sække Måned Skel Pap (stort) Sække eller bundtet Måned Skel Rent træ MiljøCenter Greve - MiljøCenter Greve

3 1 Opdeling Materiel Tømningsfrekvens Sted Restaffald 60 % Madaffald 40 % Papir/karton 40 % Plast 60 % Glas 60 % Metal (småt) 40 % 40 l to-delt beholder 14-dages tømning 40 l to-delt beholder 3 uger 40 l to-delt beholder 8 uger Pap (stort) 40 l enkeltbeholder (frivillig) Måned Skel Pap (stort) Sække eller bundtet Måned Skel Rent træ Sække eller løst Måned Skel Opdeling Materiel Tømningsfrekvens Sted Restaffald 60 % Madaffald 40 % Papir/karton 38 % Glas 1 % Plast 38 % Metal (småt)* 1 % 40 l to-delt beholder 14-dages tømning 370 l fire-delt beholder 3 uger Pap (stort) 40 l enkeltbeholder (frivillig) Måned Skel Pap (stort) Sække eller bundtet Måned Skel Rent træ Sække eller løst Måned Skel * Der er begrænsninger på det metal, der må indsamles i fire-kammer beholder. Komprimatoren på fire-kammer bilen kan ikke holde til for stort metal og man anbefaler derfor primært dåser o.l. 4 Opdeling Materiel Tømningsfrekvens Sted Restaffald 60 % Madaffald 40 % Papir/karton 60 % Glas 40 % 40 l to-delt beholder 14-dages tømning 40 l to-delt beholder Måned Skel Plast 40 l enkeltbeholder Måned Skel Metal (småt) Pap (stort) 40 l enkeltbeholder Måned Skel (frivillig) Pap (stort) Sække eller bundtet Måned Skel Rent træ Sække eller løst Måned Skel For yderligere forklaring af de 3 scenarier, se Skitse med 3 mulige løsninger for husholdninger med egne affaldsbeholdere bilag. Valg af mulige affaldsløsninger Boliger med fælles affaldsbeholdere For boliger, der enten ikke har plads eller adgangsforhold til egne affaldsløsninger er følgende anbefalet: Alle boliger skal kunne sortere madaffald, papir, glas, plast, metal og pap i nærheden af restaffaldet. Det vil sige på samme måde som der i dag kan afleveres papir og glas. I nogle bebyggelser vil indsamlingen ske i 4-hjulede containere i forskellige størrelser, nogle steder vil der være kuber og -hjulede 3

4 containere, andre steder igen vil der blive benyttet nedgravede containere. Løsningen i hvert enkelt område vil være individuel og vil blive valgt i samarbejde med den enkelte boligforening efter pladsog adgangsforhold mv. I de fleste områder indføres desuden sortering af rent træ, enten i en særskilt container på minigenbrugsstationen eller i forbindelse med aflevering af løst storskrald, hvor renovationsfolkene vil sortere det rene træ fra. Øvrige affaldsordninger forbliver som i dag. For boliger med fælles affaldscontainere er der derfor tale om en lang række individuelle løsninger. Der er udarbejdet et overslag over den anslåede affaldsløsning i hvert enkelt boligområde og disse er herefter samlet til en gennemsnitsløsning, der er regnet videre på nedenfor. For boliger med fællesløsninger for affaldsbeholdere er det derfor den samme løsning, der går igen, i både scenarie 1, og 4. Genanvendelsesprocent Der er beregnet en forventet genanvendelsesprocent for de 3 scenarier, når de er fuldt indført: Nuværende løsning 1 4 Genanvendelsesprocent Genanvendelsesprocenten for 1, og 4 er tilnærmelsesvis ens og forskellen er så lille, at den ligger indenfor usikkerheden (se afsnittet Usikkerheder ). Nedenfor er konsekvensen for genanvendelsesprocenten beregnet ved forskellige til- og fravalg: Ændring af genanvendelsesprocent Nuværende løsning 1 4 Ingen frivillig pap-beholder -0, -0, -0, Intet metal i plastbeholderen i 4* -0,6 Ingen plast-/metal-beholder i 4-0,9 Plast og metal i boliger med fælles affaldsløsninger indsamles kun på minigenbrugsstationerne -0,6-0,6-0,6 Nedlæggelse af storskraldsindsamlingen, dvs. fortovsindsamling af brændbart og ikke-brændbart affald samt containere uden opsyn. Storskrald vil således kun blive indsamlet i containere på minigenbrugsstationerne samt på MiljøCenter Greve. +14,5 +14,5 +14,5 * Se afsnittet Usikkerheder Det ses, at de forskellige foreslåede fravalg kun resulterer i et lille fald i genanvendelsesprocenten. På den anden side ligger den beregnede genanvendelsesprocent for scenarie 1, og 4 så tæt på 50%, at der ikke skal meget til at målet på 50% ikke kan nås. Det ses også af skemaet, at det vil have en mærkbar indflydelse på genanvendelsesprocenten at nedlægge samtlige storskraldsordninger undtagen containerne på minigenbrugsstationerne. En sådan ændring kan beregnes til at løfte genanvendelsen med hele 14,5%. Til gengæld vil det næppe være populært hos borgerne. Den store ændring i genanvendelsesprocenten skyldes, at affaldet i stedet ville blive afleveret på MiljøCenter Greve og ARGO s pladser, hvor personalet holder opsyn med sorteringen. 4

5 Klimagevinst Øget genanvendelse resulterer i en klimagevinst, som kan måles som en besparelse i CO -udledningen. I nedenstående skema ses CO -besparelsen for scenarie 1, og 4 i forhold til den nuværende løsning: 1 4 CO -besparelse, ton/år CO -besparelse, kg/borger Klimagevinsten for scenarie 1 og 4 er tilnærmelsesvist ens, mens scenarie er lidt mindre. Økonomi Indsamling og behandling af husholdningsaffald er gebyrfinansieret hvile-i-sig-selv område og påvirker derfor ikke budgettet på det skattefinansierede område. Afsætning af genanvendelige materialer er som oftest billigere end forbrænding. Dette gælder dog ikke for plast, som i øjeblikket er 6-7 gange dyrere at genanvende end at forbrænde. De fleste indsamlede mængder er dog små hver for sig og indtægten eller den sparede udgift til behandling af affaldet er derfor lille. Indsamling af affald er til gengæld dyrt og det samme er indkøb og uddeling af beholdere. Samlet set resulterer det i en væsentlig merudgift, hvis genanvendelsesprocenten skal øges. For at begrænse merudgiften er det i scenarie 1, og 4 valgt kun at tømme beholderen med mad-/restaffald hver 14. dag i stedet for en gang ugentligt. Dette mindsker gebyrstigningen væsentligt. Det foreslås at give borgerne mulighed for at tilvælge ugetømning mod ekstra betaling. Erfaringer fra Roskilde Kommune viser, at 3-5% har valgt ugetømning i en tilsvarende affaldsordning. Borgerne ejer i dag selv stativ til dagrenovation, mens Solrød Kommune ejer papirbeholderne. Det vurderes problematisk at videreføre, at borgerne selv ejer beholdere samtidigt med, at en så omfattende ændring af affaldsordningen skal indføres. Derfor foreslås det, at beholdere for husstande, med egne affaldsbeholdere, fremover ejes af Solrød kommune og dermed er indeholdt i affaldsgebyret. Det vil ikke ændre på den samlede omkostning for husholdningerne, men det vil få husholdningsaffaldsgebyret til at stige, fordi husholdningsaffaldsgebyret kommer til at indeholde en ny ydelse i forhold til tidligere. 5

6 Stigning i takst fordelt på husstandstyper (Mellemværende udlignet efter 10 år, inkl. prisfremskrivning) 1-14 dages tømning 14 dages tømning 4 14 dages tømning Takststigning enfamiliehus i 019 i kr Takststigning rækkehuse med container Takststigning rækkehuse med sæk Takststigning lejlighed med container Takststigning lejlighed med sæk Gennemsnitlig takststigning For alle takststigninger glæder at der er indregnet prisfremskrivning og reguleret for underskud/overskud fra tidligere år (103 kr/år). Yderligere overtager Solrød Kommune ejerskabet for beholderne hvilket administrationen estimerer til en værdi på 100 kr/år. Hvis ejerskabet af beholdere trækkes fra fås den gennemsnitlige merudgift. Stigning i takst pr. husstand 1 4 Gennemsnitlig merudgift Gebyrstigningen for scenarie 1, og 4 er tilnærmelsesvist ens og forskellen ligger indenfor usikkerheden (se afsnittet Usikkerheder ). Nedenfor er konsekvensen for husholdningsaffaldsgebyret for boliger med egne affaldsbeholdere beregnet ved forskellige til- og fravalg: Ændring af husholdningsaffaldsgebyr (kr./husstand/år) Boliger med egne affaldsbeholdere Nuværende løsning 1 4 Ingen frivillig pap-beholder Intet metal i plastbeholderen i 4* -10 Ingen plast-/metal-beholder i 4-40 Nedlæggelse af storskraldsindsamlingen, dvs. fortovsindsamling af brændbart og ikke-brændbart affald samt containere uden opsyn. Storskrald vil således kun blive indsamlet i containere på minigenbrugsstationerne samt på MiljøCenter Greve Indsamling af mad-/restaffald hver uge i stedet for hver anden uge

7 * Se afsnittet Usikkerheder I forhold til boliger med fælles affaldscontainere har der været dialog med flere boligselskaber og ejerforeninger om den ønskede betalingsmodel. De store foreninger ønsker selv at indkøbe og finansiere de nye affaldscontainere. I de mindre foreninger er det på den anden side mere hensigtsmæssigt, at affaldscontainerne er indeholdt i gebyret. For boliger med fælles affaldsløsninger er der som beskrevet tale om en gennemsnitsberegning, hvorfor det i forbindelse med budgettet skal besluttes, hvordan merudgifterne skal fordeles og opkræves. Fordele og ulemper Nedenfor er fordele og ulemper for de forskellige scenarier oplistet: Fordele Grundigt gennemprøvet ordning - Driftssikker ordning - Plast og metal sorteres hver for sig - Har man mere affald, kan man stille det ved siden af beholderen i en sæk - En beholder mindre end ved scenarie 1 og 4 - Passer godt ind i fortovsindsamlingen pga. månedstømning - Driftssikker ordning - Har man mere affald, kan man stille det ved siden af beholderen i en sæk - Få afhentningsdage, hver 14. dag og hver måned, færre støjgener Ulemper - Mange forskellige afhentningsdage på en måned. Hver. uge, hver 3. uge, hver 8. uge og hver måned. Flere dage med støjgener - En beholder mere end i scenarie - Flere afhentningsdage, hver. uge, hver 3. uge og hver måned. Flere støjgener - Beholderen er meget stor. - Ikke så driftssikker ordning, da der kræves specialbiler. Det kan være svært at få reservebiler. - På grund af en lille komprimator kan der kun afleveres metaldåser i beholderen. Alt andet metal må afleveres på anden måde. - Har man mere affald, kan man ikke stille det ved siden af beholderen i en sæk, man må i stedet gemme affaldet til næste gang eller aflevere det på MiljøCenter Greve - Plast og metal er blandet - En beholder mere end i scenarie Usikkerheder Genanvendelsesprocent 7

8 Genanvendelsen er beregnet dels på baggrund af, hvor meget genanvendeligt affald, der forventes at være i dagrenovation og storskrald. Og dels på baggrund af, hvor godt borgerne forventes at sortere. Det giver naturligvis en betragtelig usikkerhed. Generelt er der benyttet landsgennemsnit, men hvor mere præcise lokale tal kendes, er de benyttet i stedet for. Økonomi Den største usikkerhedsfaktor i forhold til økonomien er tømningsprisen for containerne. En forskel i de samlede tømningspriser på +/- 5% vil resultere i en forskel på 600 kr./husstand/år (+/- 300 kr.) for en bolig med egne affaldsbeholdere. 4 Blandet plast og metal 4 indeholder en beholder med blandet plast og metal for boliger med egne affaldsbeholdere. Det er forventet, at det blandede plast- og metalaffald kan sorteres i det kommende CLEAN-samarbejde. CLEAN er et samarbejde om udbud af behandling af plastaffald (herunder blandet plast og metal) mellem 38 kommuner. 4 konsortier er blevet prækvalificeret, og den vindende tilbudsgiver forventes fundet ultimo juni. CLEAN skal efter planen kunne modtage plast og blandet plast/metal fra 019 eller 00. Alt går indtil videre efter planen, men projektet er fortsat på et tidligt stade, og der kan være risiko for, at CLEAN ikke bliver en realitet. I så fald må der findes andre aftagere til den blandede plast- /metal-fraktion, hvilket kan blive problematisk. Indsamlingskøretøjer Der er i ovenstående scenarier regnet med skraldebiler, der kører på diesel. 3 renovatører fra branchen samt en billeverandør er blevet interviewet om muligheder for gasbiler og el-/diesel-hybrid biler. Alle siger samstemmende, at løsningerne for skraldebiler ikke er særlig gode endnu, samtidigt med, at det resulterer i væsentlige merudgifter, både i forhold til investeringer og drift. Det anbefales derfor at fortsætte med dieselbiler med minimum Euro 6-motor. Konklusion Både genbrugsprocent, økonomi og klimagevinster ligger tæt i de 3 scenarier og indenfor usikkerheden. Derfor bør det i stedet være det ønskede serviceniveau og fordele/ulemper, der afgør valget af affaldsløsning. anbefales ikke, da 4-kammer-beholderen har væsentlige ulemper i forhold til de øvrige forslag. Dels er løsningen ikke lige så driftssikker som de andre, dels er der en del metal, som ikke kan modtages på grund af en meget lille og sart komprimator til metal, og dels er det ikke muligt at stille ekstra affald i en sæk ved siden af beholderen, hvis man har for meget. Det skyldes, at indkastene på bilen sidder for højt oppe til at renovationsfolkene kan nå derop. 1 og 4 er begge gode løsninger, hvor scenarie 4 passer bedst ind i den nuværende affaldsordning. Dette skyldes at tømmedagene vil være de samme som de er i dag og vil derfor giver færre dage med renovationsbiler på de enkelte veje, mens scenarie 1 mere er en standardløsning. 8