Referat fra bestyrelsesmøde onsdag den 24.januar 2018 kl i Rytterkilden.

Transkript

1 Referat fra bestyrelsesmøde onsdag den 24.januar 2018 kl i Rytterkilden. Tilstede: Helle, Maria, Karina, Karin, Kasper, Lydia, Kamilla, Jesper, Marianne, Lone Afbud: Line, Lu 1. Orientering og debat: Regnskab for 2017, Budget Regnskab 2017: Overskuddet for 2017 blev på ca. kr (Det er ikke helt på plads endnu, her i en elregning for 2017 på kr ) Vi finder effektiviseringen (kr ) for 2018 i overskuddet fra Der er ansat 2 medarbejdere i begge børnehaver frem til 1. maj, idet der er flest børn fra jul frem til maj. Det betyder, at der er kr i reel overførsel. Vi forventer, at anvende pengene til at imødegå, hvis børnetallet falder yderligere end forventet. Budget 2018: Budgettet er tildelt på baggrund af 171 børnehavebørn og 115 vuggestuebørn. Vi forventer, at fordelingen er 168 børnehavebørn og 115 vuggestuebørn og vi fastansætter på baggrund af det forventede årsbørnetal. Det betyder, at vi forventer, at budgettet passer nogenlunde. Der er dog væsentlige opmærksomhedspunkter. Prognoserne på børnehaveområdet er meget usikre der er meget til-og fraflytning i området, særligt på Hybenvej og vi kender ikke omfanget af de børn der vælger private institutioner. Vi følger udviklingen hver måned og regulerer herefter. Forventet årsbørnetal: Flint bhv Rytterkildens bhv Flint vg. Rytter vg Orientering og debat: Kvalitetsrapport på Dagtilbudsområdet. Rapporten er bygget op efter de fire målområder: 1) Læring 2) Trivsel 3) Personlig mestring 4) Samskabelse Rapporten følger op på indikatorer fra kommunekvalitetsaftalen for dagtilbudsområdet ". 1) Læring. Resultatmål: Børnenes sproglige færdigheder skal forbedres år for år -Resultaterne fra sprogvurderingen viser, at en høj andel (16 %) af de 3-årige placeres i indsatsgruppen særlig indsats. Normcoren angiver, at 5 % af børnene bør skulle placeres i denne indsats. -Børnenes sproglige kompetencer stiger betydeligt fra de er 3 år til de er 5 år, og det ser ud til at den positive udvikling fortsætter i børnehaveklassen. -Horsens Kommunes dagtilbud er med i projektet Vi lærer sprog i vuggestuen og dagplejen, hvor det pædagogiske personale arbejder systematisk med børnenes sprog. Det forventes, at de første effekter af projektet kan præsenteres i efteråret Pigerne i Horsens Kommune scorer fortsat en smule højere i sprogvurderingerne for de 5-årige sammenlignet med jævnaldrende drenge. I børnehaveklassen er drengene og pigernes sproglige kompetencer på niveau. 1

2 2) Trivsel. Resultatmål: Børnenes trivsel skal øges Både i 2014 og 2017 ligger forældrevurderingen højt med en gennemsnitlig vurdering på 4,2 for begge år. I forhold til at opfylde det lokale mål om, at trivslen skal øges, er Horsens Kommune meget tæt på. 3) Personlig mestring. Resultatmål: Børnenes personlige og sociale kompetencer skal forbedres år for år Både i 2014 og 2017 ligger forældrevurderingen højt med en gennemsnitlig vurdering på 4,1 for begge år. Det lokale mål om at børnenes personlige og sociale kompetencer skal forbedres år for år er, derfor meget tæt på at være opfyldt. 4) Samskabelse. Resultatmål: Alle dagtilbud skal have en samarbejdsaftale med en eller flere interessenter, der sikrer inddragelse af det omgivende samfund i dagtilbuddets arbejde og virke. Samarbejdsaftalerne skal have fokus på at styrke børnenes læring, trivsel og/eller personlige mestring -Alle dagtilbud samarbejder med mindst én ekstern aktør, eksempelvis det lokale kultur- og foreningsliv. Det lokale mål er derfor opfyldt. Samlet vurdering: Horsens Kommunes dagtilbud er overordnet inde i en positiv udvikling både med hensyn til børnenes læring, trivsel og personlige mestring Det sproglige niveau for de 5-årige børn er på et stabilt højt niveau, og viser en væsentlig sproglig udvikling fra børnene er 3 år til de bliver 5 år Der er dog for mange børn, der allerede som 3-årige er udfordret sprogligt. Der bør derfor fortsat være fokus på den tidlige sprogindsats på 0-2-årsområdet. Forældrene udtrykker høj tilfredshed med børnenes trivsel og udvikling af deres personlige mestring i dagtilbuddene. Forældrenes tilfredshed med børnenes evner til at håndtere konflikter er især steget, hvilket indikerer at den indsats, som blev iværksat på baggrund af kvalitetsrapporten for 2014/2015, har virket. Anbefalinger: o At der ikke igangsættes nye fælles initiativer, men at dagtilbuddene i stedet får tid til at omsætte deres nye viden fra forskellige projekter til praksis. o At dagtilbuddene får tid til at arbejde med de indsatser, der lokalt er relevante for dem i forhold til opfølgning på forældretilfredshedsundersøgelsen. o At indsatser fra Vi lærer sprog i vuggestuen og dagplejen fastholdes samtidig med at Børne- og Uddannelsesudvalget igangsætter en analyse af, hvorfor der er så stor en andel af børn i Horsens Kommune, der allerede ved 3-årsvurderingen placeres i indsatsgruppen særlig indsats. o At dagtilbuddene fortsat lokalt har fokus på den tidlige sprogtilegnelse samt sprogstimulering af drengene. Bestyrelsen har ingen kommentarer til den samlede kvalitetsrapport. 2

3 3. Orientering og debat: Horsens dagtilbud er i gang med at udrulle en plan for organisering af dagplejen i distriktet under daginstitutionerne. Fra 1/ vil der blive peget på Langmark, Stensballe og Bankager. Dagtilbudschefen (Anne Bust) indstiller, at dagplejedistrikterne Stensballe, Langmark og Bankager overgår til fælles ledelse under den lokale daginstitutionsleder pr. 1. januar Baggrund Byrådet i Horsens Kommune lægger vægt på, at dagtilbudsområdet er organiseret fleksibelt for at kunne imødekomme forældrenes ønsker og behov. I budgetaftalen 2017 fremhæver forligspartierne en god og fleksibel børnepasning som et helt afgørende element i et velfungerende familieliv og en vigtig brik i bosætningsindsatsen. Organisering af dagplejen sammen med daginstitutioner er et eksempel på fleksibel organisering. I 2015 blev der gennemført forsøgsprojekter med organisering af dagplejen sammen med daginstitutioner i dagtilbudsdistrikterne Brædstrup og Højvang, og efter en evaluering blev forsøgene gjort permanente pr. 1. januar Pr. 1. oktober 2016 skete samme organisering i dagtilbudsdistrikterne Egebjerg, Gedved og Hovedgård og pr. 1. januar 2017 i dagtilbudsdistrikterne Østbirk og Nim. Pr. 1. januar 2018 yderligere distrikterne i Søvind og Dagnæs, og pr. 1. august 2018 Lund. Der er således aktuelt 9 (med Lund pr. 1. august 2018 bliver det 10) distrikter ud af 18 distrikter der er organiseret med fælles ledelse af Dagpleje, vuggestue og børnehave. Den ændrede organisering sker på baggrund af beslutningen i Børne- og Skoleudvalget i december 2015 om at videreføre og implementere modellen i nye lokalområder. Børne- og Skoleudvalget lægger vægt på, at den videre spredning af modellen sker på baggrund af de erfaringer, der er gjort i distrikter, hvor omorganiseringen allerede er sket. Erfaringer Evalueringen af forsøgsprojekterne i 2015 viste, at kvaliteten af det samlede dagtilbud stiger markant med en sammenlægning af dagpleje, vuggestue og børnehave under daginstitutionens ledelse. Især den oplevede kvaliteten hos dagplejen stiger i kraft af, at dagplejerne har let adgang til både ledelse og til pædagogisk sparring hos det pædagogiske personale i vuggestue og børnehave. Evalueringen viste, at der for både børn og forældre skabes mere sammenhæng i barnets overgang fra dagpleje til børnehave. Helhedstænkningen viser sig også i vuggestue og børnehave, fordi strukturelle skel er nedbrudt, og pædagogikken kan tage udgangspunkt i barnets behov i tæt dialog med dagplejerne samt forældrenes ønsker og ressourcer. Der er enighed om, at omorganiseringen fremmer dialog og samarbejde samt bidrager til, at man kan være fælles om at løfte det pædagogiske arbejde med de samme børn og forældre i hele 0-6 års perioden. Endelig viste evalueringen, at sammenlægningen samlet set giver et løft af dagtilbuddets kvalitet og image i lokalområdet. Alle, der deltog i evalueringen af forsøgsprojekterne i 2015, dvs. repræsentanter for forældrebestyrelser, MED-udvalg, ledelser og de to faglige organisationer, FOA og BUPL, bakkede op om forsøget og ønskede, at det skulle fortsætte. Bestyrelsen tager indstillingen til efterretning og ser muligheder i et øget samarbejde i overgangene til børnehave. 3

4 4. Orientering: Forsikringssag i Rytterkilden. Mandag den 11. december 2017 konstaterede vi, at der grundet en fedtlomme i kloaksystemet var ophobning af kloakvand i Rytterkildens kælder. Det er blevet håndteret at et professionelt firma, der har smidt alt ud, der har været i berøring med kloakvandet. Pt. er vi i gang med at affugte kælderen for genetablering af gulv, vægge samt ibrugtagning. Vi forventer, at det kan ske med udgangen af februar Der er kasseret løsøre og inventar for kr ,-. Ventilation, varme, håndværkerudgifter, ekstra elregning mv er ikke indregnet i det beløb og vi afventer stadig, hvordan forsikringsspørgsmålet håndteres. 5. Evaluering juleferiepasning i 2017 samt hvordan kan juleferiepasningen håndteres i 2018 så det giver bedst mulig mening for forældre og vi udnytte ressourcerne bedst muligt. Bestyrelsen havde fastlagt lukkedage mellem jul og nytår samt tirsdag den 2/ Det skabte en del forvirring trods daginstitutionens forsøg på at kommunikation af mange forskellige kanaler opslag, sms og Day-Care Fremmøde i juleferien Vi tilbød pasning for et barn den 27/12 og 28/12 i Rytterkilden. (Stensballe havde ingen børn der skulle passes) Der var ingen der havde behov for pasning den 29/12. Den 2/1 tilbød vi pasning for 9 børn i Flintbakkens vg. I lukkedagene skal Lone eller Lise kontaktes for tilmelding det giver et retvisende billede af det behov der er og vi kan derfor afsætte de nødvendige ressourcer til at løse opgaven. Den løsning virker og fastholdes. Skal vi i 2018 stadig havde en lukkedag onsdag den 2/1? Der vil være mulighed for pasning, men tilmelding til Lone eller Lise er nødvendig. Skolen har lukket den dag. Der vil være pasning i Langmark. Øvrige lukkedage i juleferien er: mandag den 24/12 (her tilbydes ikke pasning), torsdag den 27/12, fredag den 28/12, mandag den 31/12 og evt. onsdag den 2/1. Bestyrelsen fastholder beslutningen om at holde en lukkedag den 2/1 og anbefaler et endnu mere synligt opslag, hvor der gøres opmærksom på at denne dag er udover det sædvanlige. 6. Orientering og spørgsmål til nyt fra Langmark: Indsatser i et implementerings år. NUSSA På husmødet den 10. januar fik hele personalegruppen indsigt fra NUSSA trænerne ift. hvad og hvordan de arbejder. NUSSA legegrupperne fortsætter i 2018 med høj prioritet. Det kan være der hen over året skal ændres på børnegruppen der deltager i NUSSA. Vi vil med udgangspunkt i teori fra NUSSA, Susan Hart, Annette Prehn m.fl. gå på opdagelse i de gode mødeøjeblikke mellem børn og voksne. Der hvor børnene får et ekstra smil, øjenkontakt, en hånd på skulderen, en high five bare fordi de er her. Alt det som er med til at børnene føler sig værdifulde. Det gør vi også i stor stil i dag, men måske er der plads til lidt mere. Vi lærer sprog fortsætter i vuggestuerne indtil udgangen af april. Alle vuggestuegrupper starter op igen efter sommerferien 2018 nu uden forskningsindberetninger og den samme hast. Der er udarbejdet en særskilt drejebog ift. 4

5 Vi er tilmeldt til forskningsprojekt: Vi lærer sprog i børnehave, i børnehaven Rytterkilden med opstart september 2018 og 20 uger frem. Det bygger på samme koncept som i vuggestuerne, men nu tilrettet børnehaver og med fokus på datainformeret ledelsesunderstøtning. Vi afventer, hvilke kategori vi bliver udtrukket til. Vores fælles personalemøde i den 10. april vil være startskuddet til en ny periode med fokus på det, vi har med os fra projektet Kom ud i dag. Alle teams i Langmark arbejder med Kom ud i dag i maj og juni Vores pædagogiske dag i september vil omhandle Ny styrket læreplan og hvordan vi kommer godt i gang med den. Her er der igen fokus på de gode læringsmiljøer og på den gode relation mellem barn/voksen og barn/barn. Derudover vil 2018 komme til at omhandle den nye dagtilbudslov og indholdet af denne, hvor bla. øget fokus på forældrenes frie valg fylder en del fx deltidspladser mv. Et år med fokus på implementering af den viden vi har og ikke så meget nyt bortset fra Vi lærer sprog i børnehaven Rytterkilden og et år, hvor vi skal tilpasse organisationen til færre børn. Opfølgning på indsatserne for overgange fra vuggestue til børnehave. Tiltag: Fælles aktivitet 1-2 gange om måneden med de store børn i vuggestuen og de mindste børn i børnehaven (det tegner til at blive en succes). Vuggestuen på Flintbakken benytter kælderindgangen. 2 mdr. inden opstart i børnehaven sættes et billede og navn på barnets garderoben og barnet får en skuffe ligeledes med navn. Børnehaven udarbejder en bog med kort tekst og billeder om børnehavens personale og fysiske rammer. Lone og Lise komponerer en skabelon til uge 3. Børnehavens personale deltager i den afsluttende samtale i vuggestuen, hvor det vil støtte barnet i overgangen ift. overførslen af viden, erfaringer, læring m.m. De sidste 4 uger af barnets vuggestuetid besøges børnehaven minimum 2 gange og ligeledes går børnehaven på besøg hos barnet i vuggestuen. Børneskemaet afleveres til børnehaven og der videndeles om barnet interesser, sovetider, behovet for sut, samarbejde og involvering med forældre og hvad barnet øver sig på m.m. Gode ting af købe og Gode ting af øve udleveres til forældrene i vuggestuen inden overgang til børnehaven. Besøg af arbejdstilsynet i Flintebakkens vg. Arbejdstilsynet har været på almindeligt besøg i Flintebakkens vg. De gav anbefalinger ift. ergonomi, som vi er i gang med at implementere. 7. Invitation af kontaktpolitiker Hvad vil vi debattere med ham/hende og hvad skal oplæg fra personalet omhandle? Der er endnu ikke udpeget en kontaktpolitiker. Lone tager kontakt og høre om han/hun har mulighed for at deltage på mødet den 19. april. Oplæg fra personale vil være omkring, Vi lærer sprog, NUSSA, Kom ud i dag og gode læringsmiljøer. 8. Nye fra forældrene? Der var en dialog blandt forældrene vedr. det at være gode ambassadører for fx nye forældre, samt være med til at fastholde den gode kultur omkring deltagelse i fællesskabet og bakke op om legeaftaler og afprøve forskellige legeaftaler. 5