Rød certificering Finanssektorens Uddannelsescenter. Kompendium Unoterede aktier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rød certificering Finanssektorens Uddannelsescenter. Kompendium Unoterede aktier"

Transkript

1 Rød certificering Finanssektorens Uddannelsescenter Kompendium Unoterede aktier Version 1, opdateret den 25. juni 2015

2 Indholdsfortegnelse BAGGRUND... 3 INDHOLD OG AFGRÆNSNING INDLEDNING OPBYGNING OG STRUKTUR AFKAST Beta Korrelation Investors afkastkrav Capital Asset Pricing Model PRISFASTSÆTTELSE Kapitalværdibaseret værdiansættelse Strategisk analyse Regnskabsanalyse Værdiansættelse WACC Dividendemodellen Gordons vækstmodel Den diskonterede cash flow-model Economic Value Added-modellen Relative værdiansættelsesmodeller Værdiansættelse ved hjælp af multipler Aktienøgletal K/I ROE P/E RISIKO OMKOSTNINGER RÅDGIVNING BRUGEN AF KOMPENDIET KILDER REGNEOPGAVER OPDATERINGER AF NÆRVÆRENDE DOKUMENT LISTE OVER KOMPENDIER OM RØDE INVESTERINGSPRODUKTER SIDE 2 AF 44 NYESTE VIDEN BEDSTE FORMIDLING

3 BAGGRUND Ansatte, der yder investeringsrådgivning om investeringsprodukter omfattet af 4, stk. 4, i Bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter, skal bestå en prøve, jf. 5 i Bekendtgørelse om kompetencekrav til personer, der yder rådgivning om visse investeringsprodukter. En bestået prøve gælder i 3 år. INDHOLD OG AFGRÆNSNING Indholdet i dette kompendium er målrettet - og afgrænset til - at afdække de principielle forhold omkring produktet, som er relevante for de generelle kompetencekrav, der stilles via nye lovkrav til ansatte, der yder investeringsrådgivning om investeringsprodukter omfattet af 4, stk. 4, i Bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter. Det er de kompetencekrav, som rådgiverne vil blive stillet spørgsmål i ved den røde certificeringsprøve. De centrale elementer i kompendiet er: Opbygning og struktur Afkast Prisfastsættelse Risiko Omkostninger Rådgivning Kompendiet omfatter aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, herunder handel på multilaterale handelsfaciliteter 1 (MHF) og alternative markedspladser. 1. INDLEDNING Handel med aktier foregår over hele verden, og med internettets udbredelse er det blevet let tilgængeligt for enhver at handle. Historien viser, at investering i aktier på længere sigt giver et bedre afkast end eksempelvis obligationsinvesteringer. I denne forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på den risiko, der er ved en aktieinvestering. Ved investering i aktier, der ikke handles på regulerede markeder, bør man yderligere være opmærksom på de særlige risici, der er herfor, eksempelvis en øget likviditetsrisiko og et lavere informationsniveau. Hvad enten aktien handles på et reguleret marked eller ej, så afhænger afkastet på aktien af de pengestrømme, der er forbundet med den. Ved køb af en aktie bør man derfor vurdere markedsprisen i forhold til de pengestrømme, der er forbundet med aktien. 1 Ved en multilateral handelsfacilitet forstås et multilateralt system, som styres af et investeringsselskab eller en markedsoperatør, der sætter tredjeparters interesser i køb og salg af værdipapirer i forbindelse med hinanden, hvilket fører til handler med værdipapirer. SIDE 3 AF 44 NYESTE VIDEN BEDSTE FORMIDLING

4 I dette kompendium gennemgås de centrale elementer ved investering i aktier, der handles på ikke regulerede markeder. Da flere af disse elementer også er gældende for aktier, der handles på regulerede markeder, forsøges det undervejs understreget, hvilken særlig betydning den manglende regulering har for den unoterede aktie. 2. OPBYGNING OG STRUKTUR En aktie er en ejerandel i et aktieselskab. Et aktieselskab er et kapitalselskab, hvilket medfører, at ejerne af selskabet, aktionærerne, ikke hæfter 2 personligt for selskabets forpligtelser, men alene med den aktiekapital, der er indskudt. Modsat har aktionærerne ret til at modtage udloddet udbytte fra selskabet. Aktierne kan være opdelt i forskellige aktieklasser, alt efter hvilke rettigheder, der hører til dem. Som oftest taler man om A- eller B-aktier, hvor A-aktierne udgør den oprindelige aktiekapital og har den højeste stemmeret på generalforsamlingen. Der skelnes overordnet mellem noterede og unoterede aktier. En noteret aktie er optaget til handel på et reguleret marked, som eksempelvis Fondsbørsen eller GXG Markets (tidligere kendt som Dansk Autoriseret Markedsplads A/S) 3. Når en aktie er optaget til handel på et reguleret marked, så er den mærket gul jf. Bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter. Unoterede aktier kan evt. være optaget til handel på multilateral handelsfaciliteter eller alternative markedspladser som eksempelvis OMX First North København og Dansk OTC. En unoterede aktie handles dermed ikke på et reguleret marked og dermed er den mærket rød jf. Bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter. Hvis en aktie både handles på et reguleret marked og på en alternativ markedsplads, så er den risikomærket gul p.g.a. af dens notering på et reguleret marked. For at blive noteret på et reguleret marked stilles der forskellige krav til selskabet og dets aktier 4. Kravene skal sikre, at værdipapirerne handles på en redelig, velordnet og effektiv måde, når de er frit omsættelige. På Københavns Fondsbørs betyder dette blandt andet, at aktierne kun kan noteres, såfremt den forventede kursværdi har en minimumværdi på EUR I de tilfælde hvor den forventede kursværdi ikke kan estimeres, skal selskabets egenkapital mindst udgøre EUR Endvidere skal selskabet i overensstemmelse med den nationale lovgivning have offentliggjort eller indsendt sine regnskaber for de tre seneste regnskabsår forud for ansøgningen om officiel notering. Derudover kræves der en vis spredning af aktierne, de skal eksempelvis være 2 Hæftelsen er et udtryk for ejernes forpligtelse til at tilbagebetale selskabets gæld 3 Liste over markeder der anses for at være regulerede i EU: ARKETS_Display&subsection_id=0 4 For uddybning se bekendtgørelsen om betingelserne for officiel notering af værdipapirer eller Regler for udstedere af aktier fra NASDAQ OMX Copenhagen A/S SIDE 4 AF 44 NYESTE VIDEN BEDSTE FORMIDLING

5 fordelt på minimum 500 aktionærer. Derudover skal de være fordelt i offentligheden med mindst 25% af den tegnede aktiekapital. Er aktien ikke optaget til handel på et reguleret marked, er der ikke de samme krav til selskabet og dets aktier. Likviditeten i disse aktier vil derfor ofte være mindre, og der vil typisk være et større bid-ask spænd. Endvidere vil informationsniveauet for disse selskaber som oftest være lavere. 3. AFKAST Når man foretager en investering, gør man det med forventningen om at opnå et afkast. Da en given investering alt andet lige er forbundet med en vis risiko, er det forventede afkast ikke nødvendigvis lig det faktiske afkast. Generelt er det gældende, at jo højere det forventede afkast er, jo højere er risikoen også herved. Ved sammensætning af en investeringsportefølje bør man investere i forskellige værdipapirer for at opnå et højere afkast i forhold til risikoen. Man bør, så at sige, have en veldiversificeret portefølje. Når man taler om diversificering, er det vigtigt at skelne mellem systematisk og usystematisk risiko. Den systematiske risiko afspejler den generelle markedsrisiko, og denne risiko kan ikke bortdiversificeres, da den netop er kendetegnet ved at være generel. Den usystematiske risiko er den risiko, der er forbundet med det enkelte aktiv, og denne risiko kan bortdiversificeres. Generelt er det gældende, at jo flere aktiver der tilføjes i en portefølje, jo mindre følsom vil porteføljen være overfor det enkelte aktiv. 3.1 Beta Til at beskrive den systematiske risiko for et givent aktiv benyttes dets betaværdi. Et aktivs betaværdi kan defineres som den procentvise ændring i afkastet, givet en ændring på én procent i afkastet på markedsporteføljen. I teorien er markedsporteføljen en portefølje bestående af alle aktiver på kapitalmarkedet, der således ikke kan diversificeres yderligere, hvorfor ændringer i værdien af markedsporteføljen repræsenterer systematiske chok i hele økonomien, det vil sige den systematiske risiko. Markedsporteføljen har således en betaværdi på 1. I praksis bruger man en proxy for markedsportefølje, eksempelvis et bredt aktiemarkedsindeks såsom S&P 500. Beta angiver således, hvordan et aktiv bevæger sig i forhold til markedet som helhed. Betaværdier højere end 1 indikerer, at aktivet er mere risikofyldt end markedet, og at det forventede afkast vil være højere som følge af den øgede følsomhed i forhold til markedsudsving. Omvendt er aktiver med betaværdier under 1 mindre risikobetonede end markedet. Såfremt betaværdien for et givent SIDE 5 AF 44 NYESTE VIDEN BEDSTE FORMIDLING

6 aktiv stiger, er det således et udtryk for, at risikoen for dette aktiv er steget, hvilket vil medføre, at afkastkravet for dette aktiv stiger. I økonomiske opsving forventes aktiver med høje betaværdier derfor at klare sig bedre end markedet, mens det modsatte gør sig gældende ved recessioner. Investorer med positive forventninger til aktiemarkedet bør således investere i aktier med høje betaværdier. Investorer der har negative forventninger til aktiemarkedet, men som ikke uden videre kan gå ud af det, eksempelvis investeringsforeninger, kan således vælge en defensiv strategi og investere i aktier med lave betaværdier. Eksempel - Betaværdier over og under 1 Der handles en aktie med en betaværdi på 1,2 til 215 kr. i markedet. Såfremt markedet stiger med 10%, stiger aktien med 12% til 240,8 kr. Såfremt markedet falder med 10%, falder aktien med 12% til 189,2 kr. Der handles yderligere en aktie i markedet med en betaværdi på 0,8. Aktien handles til 648 kr. Hvad sker der med værdien af denne aktie, hvis markedet henholdsvis stiger og falder med 10%? Værdien af aktien stiger og falder med 8% til henholdsvis 699,84 kr. og 596,16 kr. 3.2 Korrelation I forbindelse med diversificering er det meget relevant at nævne korrelationen. Korrelationen angiver to aktivers samvariation, det vil sige hvordan værdien af de to aktiver bevæger sig i forhold til hinanden. Korrelationen angives i intervallet [ 1; 1], hvor -1 angiver perfekt negativ korrelation, 0 angiver tilfældet, hvor de to aktiver ikke er korrelerede, og 1 angiver den perfekte korrelation. Når man sammensætter en portefølje, er det væsentligt at kombinere aktiver, der enten har en lav korrelation, ingen korrelation, eller en negativ korrelation med hinanden. Aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, kan have gode porteføljeegenskaber, såfremt de eksempelvis vedrører aktivklasser, hvor der ikke handles noterede aktier. Det kan dog være svært at bestemme korrelationen med andre aktivklasser på grund af manglende markedsdata. SIDE 6 AF 44 NYESTE VIDEN BEDSTE FORMIDLING

7 Figur 1 Ovenstående figur illustrerer begreberne positiv og negativ korrelation mellem forskellige aktivers kursudvikling. Der vil eksempelvis, alt andet lige, være en positiv korrelation mellem varmt vejr og salget af is, og en negativ korrelation mellem varmt vejr og salget af paraplyer. Mens varmt vejr næppe har indflydelse på salget af kuglepenne, de to vil altså være ukorrelerede. Betydningen af korrelation illustreres bedst ud fra en meget simpel portefølje bestående af kun 2 aktiver. Fordelen ved en negativ eller lav positiv korrelation er, at man kan sammensætte en portefølje, hvor det forventede afkast er det vejede gennemsnit af de enkelte aktiers forventede afkast, men hvor standardafvigelsen er mindre end gennemsnittet. Nedenfor er vist alle mulige kombinationer af porteføljens sammensætning, kaldet den kritiske rand, ved en korrelation på 1. SIDE 7 AF 44 NYESTE VIDEN BEDSTE FORMIDLING

8 Figur 2 Her ses det, at Aktie A har et forventet afkast på 15% og en standardafvigelse på 20%, imens aktie B har et forventet afkast på 10% og en standardafvigelse på 15%. Da korrelationen er lig med 1 er forholdet mellem afkast og risiko for porteføljen lineært. En 50/50 portefølje vil således have et forventet afkast på 12,50% og en standardafvigelse på 17,50%. Ændres korrelationen eksempelvis til henholdsvis 0,5, 0 og -0,5 vil den kritiske rand ændre udseende: Figur 3 Den buede form antyder, at det er muligt at sammensætte en portefølje, hvor standardafvigelsen er lavere end ved blot at investere alle penge i det enkelte aktiv med den laveste risiko. Dette kaldes minimumsvariansporteføljen. Det forventede afkast forbliver dog et vægtet gennemsnit, og SIDE 8 AF 44 NYESTE VIDEN BEDSTE FORMIDLING

9 derfor forbedres forholdet mellem afkast og risiko. Jo lavere korrelationen er des mere buet vil den kritiske rand blive, og desto mere kan porteføljens standardafvigelse teoretisk set mindskes. I grænsetilfældet, hvor man har to aktiver med perfekt negativ korrelation (-1) vil man kunne konstruere en portefølje med en standardafvigelse på Investors afkastkrav Generelt antages det, at investor er risikoavers. Det betyder, at han kun vil løbe en risiko, såfremt han får et merafkast for det. Det vil sige, at jo højere en risiko, der er forbundet med et givent aktiv, jo højere skal afkastet også være. Eksempel - Afkastkrav Antag, at der eksisterer to identiske virksomheder, den enes aktier er noteret på Fondsbørsen, den andens aktier er unoterede. For virksomheden, hvis aktier er unoterede, er der mindre regulering og et lavere krav til informationsniveauet. Endvidere er der ofte forbundet en ikke ubetydelig likviditetsrisiko med unoterede aktier, hvilket medfører, at den samlede risiko, alt andet lige, vil være højere på den unoterede aktie. Derfor vil markedet forlange en højere risikopræmie, og dermed et højere afkastkrav, for den unoterede aktie. Det merafkast, investor forlanger for at påtage sig risiko, kaldes risikopræmien. Risikopræmien kan generelt defineres som det ekstra afkast, et aktiv forventes at give ud over den risikofri rente Capital Asset Pricing Model Captial Asset Pricing Model (CAPM) er en hyppigt anvendt model til at forklare sammenhængen mellem risiko og afkast for finansielle aktiver. CAPM kan bruges til at estimere egenkapitalomkostningerne for et aktiv, svarende til det teoretiske afkastkrav, en investor bør stille til aktivet. Modellen beregner egenkapitalomkostningerne ud fra følgende formel: Egenkapitalomkostninger = E[R i ] = R f + β (E[R m ] R f ) hvor R er den risikofri rente, β er aktivets betaværdi, og E[R f m ] er det forventede afkast på markedsporteføljen. 5 Den risikofri rente angiver afkastet på en risikofri investering. I praksis avendes ofte renten på korte, likvide statsobligationer med høj kreditvurdering som etiket herfor. SIDE 9 AF 44 NYESTE VIDEN BEDSTE FORMIDLING

10 Den generelle intuition bag CAPM er, at investorer skal kompenseres for henholdsvis tid og risiko. I formlen ses tiden repræsenteret via den risikofri rente, som netop kompenserer investor for at placere sine penge i en risikofri investering i en given periode. Anden halvdel af formlen repræsenterer den risiko, som investor løber og dermed bør kompenseres for i form af højere afkast. Denne del svarer til at multiplicere aktivets beta med markedets risikopræmie. Forholdet mellem beta og det forventede afkast kan illustreres grafisk via The Security Market Line (SML). Figur 4 R i SML R m M R f 1 β Her betegner M markedsporteføljen med en betaværdi på 1 og et afkast på R m,. Et aktiv med en beta på nul er uden risiko og vil have et afkast svarende til den risikofri rente, R f. Brugen af CAPM indebærer antagelsen af en række forudsætninger, der ikke alle afspejler den virkelig verden. Der er blandt andet rejst tvivl om, hvorvidt beta, som eneste risikoparameter, kan forklare aktivets afkast. Såfremt forudsætningerne alligevel antages at være opfyldt, kan afkastkravet nemt beregnes ved hjælp af førnævnte formel, forudsat at de nødvendige oplysninger er tilgængelige. SIDE 10 AF 44 NYESTE VIDEN BEDSTE FORMIDLING

11 Eksempel - Beregning af egenkapitalomkostninger via CAPM Det antages, at et unoteret selskab har en betaværdi på 1,7 Den risikofrie rente er på 0,5%, mens afkastet på markedsporteføljen er 7%. Dette medfører, at selskabets egenkapitalomkostning kan beregnes til følgende: 0,5% + 1,7 (7% 0,5%) = 11,55% Det ses tydeligt, at desto højere betaværdi, en aktie har, desto højere er det forventede afkast som følge af den øgede risiko. For noterede aktier kan man eksempelvis estimere værdien af beta ud fra de markedsdata, der er tilgængelige for aktiekursen, ved hjælp af en simpel lineær regression. Da der ikke er sådanne markedsdata tilgængelige for unoterede aktier, er det ikke muligt at bestemme værdien af beta på denne måde. I stedet kan man eksempelvis fastsætte værdien af beta ud fra betaestimater fra sammenlignelige børsnoterede selskaber. Dette kræver dog en særlig opmærksomhed på de nødvendige justeringer, som bør foretages. Blandt andet som følge af forskelle i aktiernes finansielle gearing og likviditet. Da unoterede aktier generelt set er mindre likvide end aktiver optaget til handel på et reguleret marked, vil det typisk medføre et tillæg til afkastkravet som følge af den højere likviditetsrisiko. Ligeledes skal aktier med en højere finansiel gearing korrigeres, eksempelvis i form af et risikotillæg, når selskabets beta estimeres. Den risikofrie rente er faldet betydeligt de seneste år, og anvendes den 1 årige danske statsobligations rente som estimat for den risikofrie rente, så er den i skrivende stund negativ. En faldende risikofri rente vil iflg. CAPM sænke et selskabs egenkapitalomkostninger og dermed investorernes afkastkrav, under antagelsen af, at risikopræmien i markedet holdes konstant, Eksempel - Beregning af egenkapitalomkostninger via CAPM med negative renter Det antages, at et unoteret selskab stadig har en betaværdi på 1,7 Den risikofrie rente er nu på - 0,5%. Vi antager, at risikopræmien fra ovenstående eksempel holdes konstant. Dette medfører, at selskabets egenkapitalomkostning nu kan beregnes til følgende: 0,5% + 1,7 6,5% = 10.55% SIDE 11 AF 44 NYESTE VIDEN BEDSTE FORMIDLING

12 Som det ses fra eksemplet med negative renter, så falder investornes afkastkrav når den risikofrie rente falder. 4. PRISFASTSÆTTELSE Når man prisfastsætter en aktie, gør man det ud fra en værdiansættelse af aktionærværdien i det pågældende selskab. Der findes mange forskellige værdiansættelsesmetoder, hvor der overordnet skelnes mellem relative og absolutte, også kaldet kapitalværdibaserede, værdiansættelsesmetoder. Forskellen mellem de to metoder er, at der benyttes forecasting i de kapitalværdibaserede modeller, det gør der ikke i de relative. For de kapitalværdibaserede metoder skelner man mellem direkte metoder, hvor selskabet værdiansættes ved at bestemme nutidsværdien af de samlede afkast, selskabet forventes at generere i fremtiden, og de indirekte metoder, hvor selskabet værdiansættes ved at beregne nutidsværdien af hele selskabets værdi og efterfølgende fratrække nutidsværdien af selskabets gæld, for på denne måde at komme frem til værdien af egenkapitalen. Alt andet lige er det mere problematisk at værdiansætte et unoteret selskab frem for et noteret selskab. Det skyldes, at der hverken eksisterer en markedsværdi for egenkapitalen eller gælden. Derudover er der, som tidligere nævnt, ikke de samme regnskabsmæssige krav til et unoteret selskab, som der er til en noteret, hvorfor der som oftest er færre informationer indeholdt i disse regnskaber. 4.1 Kapitalværdibaseret værdiansættelse I en kapitalværdibaseret værdiansættelsesmodel estimeres værdien af hele selskabet ud fra de fremtidige frie pengestrømme til ejere og netto långivere. I disse modeller gives et skøn over den fremtidige økonomiske udvikling ud fra en fundamental analyse bestående af en regnskabsanalyse og en strategisk analyse. Den fremtidige udvikling inddeles i flere stadier, en eksplicit budgetperiode, hvor budgetforudsætningerne varierer, og en terminalperiode, hvor de antages at være konstante. SIDE 12 AF 44 NYESTE VIDEN BEDSTE FORMIDLING

13 Figur 5 t= 0 t= n t= Budgetperiode Terminal periode De fremtidige pengestrømme tilbagediskonteres med en diskonteringsrente, der afspejler den underliggende risiko heri. Ved brug af en indirekte metode vedrører pengestrømmene alle investorer, hvorfor diskonteringsfaktoren skal repræsentere samtlige investorers risiko. Et mål herfor er den gennemsnitlige kapitalomkostning, Weighted Average Cost of Capital (WACC), der vægter afkastkravene for fremmedkapital k d og egenkapital k e, mere herom senere Strategisk analyse Da værdiansættelsen af et selskab bygger på et skøn over selskabets fremtidige situation, er det af stor betydning, at disse baseres på realistiske forventninger. For at opnå så kvalificerede estimater som muligt, er det vigtigt, at der både ses på selskabet i sin helhed, men ligeledes på dets omgivelser, det marked det befinder sig på, samt øvrige interne og eksterne forhold, der forventes at påvirke den fremtidige indtjening. En strategisk analyse af selskabets værdikæde, produkter, konkurrencemæssige fordele, value drivers med mere, er derfor yderst relevante at undersøge i forbindelse med en værdiansættelse. Endvidere er der også en række andre faktorer som selskabets kunder, konkurrenter samt økonomiske, politiske, teknologiske og øvrige samfundsmæssige forhold, som må forventes at influere på selskabets fremtidssituation. Ved at analysere sådanne forhold er det muligt også at danne sig et overblik over de muligheder og trusler, selskabet står overfor. På baggrund heraf kan mere realistiske forecasts af selskabets vækstpotentiale estimeres, og forventningerne til fremtiden nemmere forecastes. Til dette formål findes forskellige metoder og modeller, såsom Porters five forces, Porters generiske strategier, PESTEL-analyse og så videre. Det er endvidere vigtigt at vurdere selskabets produkter og deres fremtidsmuligheder. Til det formål kan man eksempelvis bruge Boston Consulting Group-matricen (BCG-matricen) og Product Life Cycle-kurven (PLC-kurven). BCG-matricen kan bruges til at analysere produkterne i et givet selskab, og til at vurdere om selskabet har en produktportefølje i balance. Modellen kan på den måde bruges som et redskab for investorer til at danne et overblik over selskabets nuværende SIDE 13 AF 44 NYESTE VIDEN BEDSTE FORMIDLING

14 produkter og produkternes fremtidsperspektiver. Ideen med BCG-matricen er at klarlægge forskellige produktgruppers situation i forhold til markedsvæksten og den relative markedsandel, ud fra hvilket de placeres i et af matricens fire kvadranter. Figur 6 Relativ markedsandel Høj Lav Markedsvækst Høj Stars Question marks Lav Cash cows Dogs Stars er de produktgrupper, som befinder sig på et højvækstmarked med høj relativ markedsandel. Disse produkter vil som oftest være kendetegnet som markedsleder på markedet. Dette er dog ikke ens betydende med positivt opnåede cash flows, og disse produkter kræver typisk investeringer i vækst for at kunne opretholde denne position. Cash cows er kendetegnede ved stort overskud og positive cash flows og bidrager altså med en stor indtjening. Question marks er omvendt kendetegnet ved lavt ustabilt overskud og negativt cash flow. Disse produkter er ofte i opstartsfasen, og da de befinder sig på et højvækstmarked kendetegnet ved gode profitmuligheder, er det tit et spørgsmål om, om der skal satses yderligere på disse produkter, eller om de skal afvikles. Dogs er de produkter, som indbringer et lavt overskud og et neutralt cash flow, hvorfor de som regel kun skal beholdes, hvis deres synergimæssige egenskaber er gode. Overordnet set er det afgørende, at selskabet har nok cash cows og stars til at skabe indtjening, men det er dog også væsentligt, at selskabet har produkter i kategorien question marks, til fortsat at kunne følge med udviklingen. PLC-kurven kan bruges til at vurdere, hvor i produktlivscyklussen, produkterne befinder sig, og dermed hvilke udfordringer de står overfor. PLC-kurven angiver produkters levetid, beskrevet ud fra de faser, som et produkt normalvis gennemløber. Disse faser er henholdsvis introduktion, SIDE 14 AF 44 NYESTE VIDEN BEDSTE FORMIDLING

15 vækst, modning og afvikling. De er alle tæt relaterede til BCG-matricens fire kvadranter. Hvor i produktlivscyklussen, selskabets produkter befinder sig, spiller blandt andet en rolle i forhold til forudsigeligheden af fremtiden og selskabets konkurrencesituation. I introduktionsfasen synes konkurrencen svagest, mens der i vækstfasen og imod produktets afvikling ofte er stigende konkurrence. Ydermere synes fremtiden lettere at forecaste, jo længere henne i produktlivscyklussen produkterne befinder sig. Salg Tid Introduktion Vækst Modning Afvikling Det bør afslutningsvis pointeres, at grundet det lavere informationsniveau kan det for en investor, som ønsker at foretage en strategisk analyse i forbindelse med en værdiansættelse af et unoteret selskab, være svært at fremskaffe de fornødne informationer Regnskabsanalyse Som en del af fundamentalanalysen foretages en regnskabsanalyse. Ud fra denne er det muligt at afdække de finansielle value driveres, der har haft betydning for den historiske værdiskabelse. Regnskabsanalysen danner, sammen med den strategiske analyse, grundlag for den forecasting, der benyttes i selve værdiansættelsen. Førend det er muligt at foretage en regnskabsanalyse og en forecasting af selskabets pengestrømme, skal regnskabet reformuleres. Dette sker for at dele selskabets værdi op ud fra den primære og den sekundære aktivitet og derved få et indblik i, hvor selskabet genererer sin indtjening. Den primære aktivitet er selskabets driftsaktivitet, og den sekundære aktivitet er selskabets finansieringsaktivitet. Endvidere reformuleres regnskabet for at identificere og SIDE 15 AF 44 NYESTE VIDEN BEDSTE FORMIDLING

16 korrigere for eventuelle red flags 6 i regnskabet. Et regnskab kan både være bedre og dårligere, end det umiddelbart ser ud til, hvilket kan være med til at forklare, hvorfor markedsværdien af en (unoteret) aktie ligger over/under den bogførte værdi. Man bør eksempelvis være opmærksom på, at forpligtelser såsom garantier på solgte produkter og kautioner over for datterselskaber samt forpligtelser i forbindelse med lejekontrakter ligger uden for selskabets balance. Endvidere bør man eksempelvis være opmærksom på, om afskrivningstiden er længere end normalt, om der er sket ændringer i regnskabspraksis, eller om der er ændringer i forbindelse med hensættelser. Desuden bør man undersøge, om selskabets fastsættelse af ordinære og ekstraordinære poster er korrekt, og efterfølgende korrigere for de ekstraordinære poster, da disse ikke bør indgå i regnskabsanalysen. At markedsværdien er mindre end den bogførte værdi, kan eksempelvis skyldes, at selskabet har opløst skjulte reserver, og at der er opløst hensatte forpligtelser til andet end de oprindeligt var tiltænkt. At markedsværdien er større end den bogførte værdi, kan skyldes, at selskabet har patentrettigheder, der løber til langt ud i fremtiden, eller at den har afholdt udgifter til udvikling af produkter, der endnu ikke er opført som et aktiv. Herudover kan en høj markedsværdi, i forhold til den bogførte værdi, skyldes en høj ROE, eller store vækstforventninger til den fremtidige indtjening mere herom senere Værdiansættelse Efter at have foretaget en fundamentalanalyse forecastes de forventede pengestrømme, og selskabet værdiansættes. I den forbindelse er det, som før nævnt, nødvendigt at bestemme en passende diskonteringsrente, når nutidsværdien af de forventede pengestrømme skal bestemmes. Ved brug af en indirekte værdiansættelsesmetode vedrører pengestrømmene, som tidligere nævnt, alle investorer, og derfor skal diskonteringsfaktoren repræsentere samtlige investorers risiko WACC Via CAPM er det blevet forklaret, hvorledes afkastkravet til egenkapitalen kan beregnes. Hvis et selskab ligeledes finansieres via gæld, spiller det naturligvis også en rolle, hvorledes fremmedkapitalen forrentes. Afkastkravet til fremmedkapitalen afspejles i det pågældende renteniveau, løbetiden på selskabets gæld samt et eventuelt risikotillæg. Når der tages højde for selskabets gæld, kan det samlede afkastkrav for hele selskabet estimeres ved at beregne selskabets WACC. WACC en, der betegnes som de vægtede gennemsnitlige kapitalomkostninger, 6 Red flags dækker over de advarselssignaler, der kan være i et regnskab SIDE 16 AF 44 NYESTE VIDEN BEDSTE FORMIDLING

17 reflekterer altså den gennemsnitlige risiko ved alle selskabets investeringer, og kan beregnes således: WACC = E E + D k e + D E + D k d (1 t) I formlen svarer k til egenkapitalomkostningerne, k e d er selskabets låneomkostninger, E er markedsværdien af egenkapitalen, D er markedsværdien af nettogælden, og t er skattesatsen. Hvis selskabet ikke har nogen gæld, er WACC en lig med k e. Har selskabet derimod gæld, er WACC en til gengæld et gennemsnit af afkastravet til egenkapitalen og fremmedkapitalen. Det kan være svært at opgøre selskabets låneomkostninger, k d, ud fra dets regnskab, hvorfor man ofte må estimere denne på andre måder. Såfremt selskabet har udstedt virksomhedsobligationer, kan man bestemme gældsomkostningerne herudfra. Er dette ikke tilfældet, kan man estimere gældsomkostningerne ud fra en rating af selskabet. Som oftest er unoterede selskaber ikke blevet ratet og har heller ikke udstedt virksomhedsobligationer. I så fald kan man eksempelvis estimere en passende obligations rating baseret på finansielle nøgletal, og herefter bruge en rente, der passer til denne rating. SIDE 17 AF 44 NYESTE VIDEN BEDSTE FORMIDLING

18 Eksempel - Beregning af WACC Betragt et unoteret selskab med en værdi på 100 millioner hvoraf egenkapitalen udgør 65 mio. kr. og gælden udgør 35 mio. kr. Afkastkravet til egenkapitalen er estimeret til 10%, og de gennemsnitlige låneomkostninger er 6% før skat, mens den effektive skattesats er 23,5%. Selskabets WACC kan på baggrund heraf beregnes til: WACC = ( ) 10% + ( ) 6% (1 23,5%) = 8,11% Det kan således ses ud fra ovenstående beregning, at en stigende rente medfører, at de vægtede gennemsnitlige kapitalomkostninger ligeledes stiger. Da afkastkravet stiger, vil dette medføre, at selskabets værdi og dermed aktiekursen vil falde, som følge af en lavere nutidsværdi af fremtidige cash flows Dividendemodellen Dividendemodellen bygger på tesen om, at værdien af et værdipapir er lig med nutidsværdien af de fremtidige pengestrømme, værdipapiret forventes at generere. Værdien af en aktie, der udbetaler dividende med faste intervaller i al fremtid, kan altså bestemmes ud fra følgende formel: P 0 = E[d t ] (1 + r t ) t t=1 hvor E[d t ] angiver den forventede dividende på tidspunkt t, og r t angiver en passende diskonteringsrente, der afspejler aktionærernes afkastkrav. Denne model kræver et eksplicit skøn over selskabets forventede fremtidige dividendebetalinger, der antages at blive udbetalt i det uendelige. I praksis er dette ikke muligt, hvorfor man estimerer en værdi for den forventede salgspris, også kaldet terminalværdien. Denne værdi kan eksempelvis beregnes ved hjælp af Gordons vækstmodel, der er givet som det sidste led i nedenstående formel: P 0 = d 1 (1 + r t ) 1 + d 2 (1 + r t ) d T (1 + r t ) T + d T+1 (r t g) (1 + r t) T Værdien g angiver den forventede vækst i indtjeningen. Terminalværdien har stor indflydelse på aktiens værdi, hvilket illustreres i nedenstående eksempel. SIDE 18 AF 44 NYESTE VIDEN BEDSTE FORMIDLING

19 Eksempel terminalværdiens betydning En given investor overvejer at investere i en unoteret aktie, som han vil sælge efter fire år. Da der er tale om en forholdsvis illikvid aktie, er han i tvivl om, hvorvidt markedsprisen på 80 kr. er den rigtige. Han har derfor værdiansat aktien ud fra ovenstående formel. Aktien har en nominel værdi på 100 kr., og investoren forventer, at der de næste fire år bliver udbetalt et årligt konstant udbytte på 2,5%. Efter de fire år er han meget i tvivl om størrelsen af dividendeudbetalingerne og dermed terminalværdiens størrelse. Han har derfor opstillet tre scenarier med forskellige værdier for denne. Der antages en konstant diskonteringsrente på 5%. 1. scenarie - g = 0, svarende til en terminalværdi på 50 kr. 2,5 (1 + 0,05) 1 + 2,5 (1 + 0,05) 2 + 2,5 (1 + 0,05) 3 + 2,5 (1 + 0,05) 4 + 2,5 (0,05 0) (1 + 0,05) 4 = scenarie - g = 0,02, svarende til en terminalværdi på 83,33 kr. 2,5 (1,05) + 2,5 (1,05) 2 + 2,5 (1,05) 3 + 2,5 (1,05) 4 + 2,5 (0,05 0,02) (1,05) 4 = 77,42 3. scenarie - g = 0,04, svarende til en terminalværdi på 250 kr. 2,5 (1,05) + 2,5 (1,05) 2 + 2,5 (1,05) 3 + 2,5 (1,05) 4 + 2,5 (0,05 0,04) (1,05) 4 = 214,5 Som det ses af de tre forskellige scenarier, har terminalværdien stor betydning for værdiansættelsen Gordons vækstmodel Gordons vækstmodel er en generalisering af en uendelig annuitetsrække med konstant vækst og afkastkrav. Ifølge denne model er værdien af en aktie givet som følgende: P 0 = d 1 R g hvor d 1 = d 0 (1 + g), g er den forventede vækst i dividenden, og R er den konstante diskonteringsrente (afkastkravet). I ovenstående eksempel blev der for 1. scenarie antaget en SIDE 19 AF 44 NYESTE VIDEN BEDSTE FORMIDLING

20 konstant vækst på g = 0, i hele den belyste periode, hvorfor værdien af aktien kunne være bestemt af ovenstående formel: P 0 = 2,5 0,05 0 = 50 Havde der derimod været en forventet vækst på 3% i dividenden fremover ville værdien være: P 0 = 2,5 0,05 0,03 = 125 Stiger afkastkravet til 7% vil værdien være: P 0 = 2,5 0,07 0,03 = 62,5 Højere vækstforventning giver således alt andet lige højere aktiekurs, højere afkastkrav giver lavere aktiekurs ligesom højere dividende giver en højere aktiekurs. Alle nyheder, der påvirker aktiekursen, påvirker enten dividendebetalingen, afkastkravet eller den forventede fremtidige vækst i dividendebetalingerne. Ved en simpel omskrivning ses det, at det vækstkorrigerede afkastkrav, også kaldet dividend yield, er givet som: d 1 P = R g Flyttes der om fås: g = R d 1 P Kender man således dividenden d 1 og markedsprisen P på en aktie, kan man med et givet afkastkrav beregne hvilken vækst, der skal være i dividenden i al fremtid, for at man opnår det krævede afkast. SIDE 20 AF 44 NYESTE VIDEN BEDSTE FORMIDLING

RØD CERTIFICERING UNOTEREDE AKTIER FINANSSEKTORENS UDDANNELSESCENTER

RØD CERTIFICERING UNOTEREDE AKTIER FINANSSEKTORENS UDDANNELSESCENTER RØD CERTIFICERING UNOTEREDE AKTIER FINANSSEKTORENS UDDANNELSESCENTER INTRODUKTION UNOTEREDE AKTIER Aktier: En ejerandel af et aktieselskab Ret til at modtage udbytte og stemmeret A-aktier : Fuld stemmeret

Læs mere

ØVELSER TIL KAPITEL 2 Med løsninger

ØVELSER TIL KAPITEL 2 Med løsninger ØVELSER TIL KAPITEL 2 Med løsninger Øvelse 1. I begyndelsen af 2008 blev aktierne i Royal Unibrew handlet til kurs 534 per aktie. Aktien lukkede i december 2008 i kurs 118,5. Royal Unibrew udbetalte en

Læs mere

Målbeskrivelse nr. 8: Modeller til estimation af virksomhedsværdi og ejernes. afkastkrav

Målbeskrivelse nr. 8: Modeller til estimation af virksomhedsværdi og ejernes. afkastkrav HA, 5. SEMESTER STUDIEKREDS I EKSTERNT REGNSKAB Esbjerg, efteråret 2002 Målbeskrivelse nr. 8: Modeller til estimation af virksomhedsværdi og ejernes afkastkrav Valdemar Nygaard TEMA: MODELLER TIL ESTIMATION

Læs mere

ØVELSER TIL KAPITEL 2 Med løsninger

ØVELSER TIL KAPITEL 2 Med løsninger ØVELSER TIL KAPITEL 2 Med løsninger Øvelse 1 Aktierne i Royal Unibrew lukkede i kurs 280 den 31. december 2015 svarende til en markedsværdi af egenkapitalen på 15.066 mio. kr. PSE rapporterede en netto

Læs mere

Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer

Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer Michael Møller 22/04/2014 Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer Elsektoren har et betydeligt realkapitalapparat. Det kan med fordel deles op i det allerede eksisterende kapitalapparat

Læs mere

Værdiansættelse af virksomheder: Sådan fastlægges afkastkravet i praksis

Værdiansættelse af virksomheder: Sådan fastlægges afkastkravet i praksis www.pwc.dk/vaerdiansaettelse Værdiansættelse af virksomheder: Sådan fastlægges afkastkravet i praksis Foto: Jens Rost, Creative Commons BY-SA 2.0 Februar 2016 Værdiansættelse af virksomheder er ikke en

Læs mere

Foreløbig værdi-indikation af Startup Inno

Foreløbig værdi-indikation af Startup Inno Nordic Valuation www.nordicvaluation.dk Morten Christensen cand.merc., MBA Email: morten@nordicvaluation.dk Mobil: 21 30 27 22 CVR: 25376153 Foreløbig værdi-indikation af Startup Inno Anvendt model: Variant

Læs mere

Køb af virksomhed. Værdiansættelse og Finansiering. v/statsautoriseret revisor og partner Torben Hald

Køb af virksomhed. Værdiansættelse og Finansiering. v/statsautoriseret revisor og partner Torben Hald Køb af virksomhed Værdiansættelse og Finansiering v/statsautoriseret revisor og partner Torben Hald Hvad er værdien af en virksomhed? Den værdi, som virksomheden kan handles til på et givet tidspunkt mellem

Læs mere

Køb af virksomhed. Værdiansættelse

Køb af virksomhed. Værdiansættelse Køb af virksomhed hvad koster den? Findes der i praksis en værdi man kan sætte to streger under? Ja - hvis man er i besiddelse af alt viden om, hvordan indtjeningen vil være i ubegrænset tid fremover.

Læs mere

Finansiel planlægning

Finansiel planlægning Side 1 af 7 SYDDANSK UNIVERSITET Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Finansiering Eksamen Finansiel planlægning Tirsdag den 8. januar 2008 kl. 9.00-13.00 Alle hjælpemidler

Læs mere

Rød certificering Finanssektorens Uddannelsescenter. Kompendium om Aktiefutures og aktieterminsforretninger

Rød certificering Finanssektorens Uddannelsescenter. Kompendium om Aktiefutures og aktieterminsforretninger Rød certificering Finanssektorens Uddannelsescenter Kompendium om Aktiefutures og aktieterminsforretninger Version 1, opdateret den 17. august 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD OG AFGRÆNSNING... 3 1. INDLEDNING...

Læs mere

ØVELSER TIL KAPITEL 8 Med løsninger. Øvelse 1 Nedenstående spørgsmål vedrører den samme virksomhed:

ØVELSER TIL KAPITEL 8 Med løsninger. Øvelse 1 Nedenstående spørgsmål vedrører den samme virksomhed: ØVELSER TIL KAPITEL 8 Med løsninger Øvelse 1 Nedenstående spørgsmål vedrører den samme virksomhed: a) En virksomhed budgetteres at vill opnå en egenkapitalforrentning (ROE) på 16 pct. i 2010 ud fra en

Læs mere

Værdiansættelse. Revisordøgnet *14 Hans Jørgen Knudsen. 9 September 2014

Værdiansættelse. Revisordøgnet *14 Hans Jørgen Knudsen. 9 September 2014 Værdiansættelse Revisordøgnet *14 Hans Jørgen Knudsen 9 September 2014 Vejledning i værdiansættelse Vejledning i værdiansættelse med fokus på SMV-segmentet Forventes klar i efteråret 2014 Indeholder en

Læs mere

Byggeøkonomuddannelsen

Byggeøkonomuddannelsen Byggeøkonomuddannelsen Overordnet virksomhedsøkonomi Ken L. Bechmann 9. september 2013 1 Dagens emner/disposition Kort introduktion til mig og mine emner Årsregnskabet Regnskabsanalyse nøgletal Værdifastsættelse

Læs mere

Byggeøkonomuddannelsen. Overordnet virksomhedsøkonomi. Dagens emner/disposition. Introduktion til overordnet virksomhedsøkonomi

Byggeøkonomuddannelsen. Overordnet virksomhedsøkonomi. Dagens emner/disposition. Introduktion til overordnet virksomhedsøkonomi Byggeøkonomuddannelsen Overordnet virksomhedsøkonomi Ken L. Bechmann 9. september 2013 1 Dagens emner/disposition Kort introduktion til mig og mine emner Årsregnskabet Regnskabsanalyse nøgletal Værdifastsættelse

Læs mere

DIRF. Finansielle nøgletal i teori og praksis Maj 2012

DIRF. Finansielle nøgletal i teori og praksis Maj 2012 DIRF Finansielle nøgletal i teori og praksis Maj 2012 v./ Christian V. Petersen, Professor, Ph.D. Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision Copyright 1 @ Christian V. Peter Agenda Introduktion

Læs mere

Værdiansættelse i praksis Innovation X, 29. november 2012. v/torben Toft Kristensen

Værdiansættelse i praksis Innovation X, 29. november 2012. v/torben Toft Kristensen Værdiansættelse i praksis Innovation X, 29. november 2012 v/torben Toft Kristensen Agenda 1. Situationer med værdiansættelse 2. Principper for værdiansættelse 3. Praktisk eksempel 4. Forhold som påvirker

Læs mere

TEORI OG PRAKTISK ANVENDELSE 4. UDGAVE

TEORI OG PRAKTISK ANVENDELSE 4. UDGAVE MICHAEL CHRISTENSEN AKTIE INVESTERING TEORI OG PRAKTISK ANVENDELSE 4. UDGAVE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Aktieinvestering Teori og praktisk anvendelse Michael Christensen Aktieinvestering Teori

Læs mere

Finansiel planlægning

Finansiel planlægning Side 1 af 6 SYDDANSK UNIVERSITET Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Eksamen Finansiel planlægning Torsdag den 12. juni 2008 kl. 9.00-13.00 Alle hjælpemidler er tilladt.

Læs mere

Værdi-indikation. Virksomhed A/S

Værdi-indikation. Virksomhed A/S Nordic Valuation www.nordicvaluation.dk Morten Christensen cand.merc., MBA Email: morten@nordicvaluation.dk Mobil: 21 3 27 22 CVR: 25376153 Virksomhed A/S en er foretaget ved brug af discounted cashflow

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Værdi-indikation. Virksomhed A/S

Værdi-indikation. Virksomhed A/S Nordic Valuation www.nordicvaluation.dk Morten Christensen cand.merc., MBA Email: morten@nordicvaluation.dk Mobil: 21 3 27 22 CVR: 25376153 Virksomhed A/S en er foretaget ved brug af discounted cashflow

Læs mere

BENCHMARK ANALYSE RIVAL

BENCHMARK ANALYSE RIVAL BENCHMARK ANALYSE RIVAL 0-- Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion... Det samlede resultat... De største virksomheder... Markedsandel... Nettoomsætning...7 Dækningsbidraget/bruttofortjenesten...

Læs mere

Viden til tiden. Værdi af virksomheder. Nykøbing 26. november 2015

Viden til tiden. Værdi af virksomheder. Nykøbing 26. november 2015 Viden til tiden Værdi af virksomheder Nykøbing 26. november 2015 Værdi af virksomheder Hvad er en virksomhed værd? Ingenting hvis der ikke er købere?? Er det sådan?? Jo og nej o Hvem er det der ser o Hvad

Læs mere

Finansiel planlægning

Finansiel planlægning Side 1 af 8 SYDDANSK UNIVERSITET Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Reeksamen Finansiel planlægning Tirsdag den 12. juni 2007 kl. 9.00-13.00 Alle hjælpemidler er tilladte.

Læs mere

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes

Læs mere

Værdi indikation. NordicValuation.dk 21,6 24,5

Værdi indikation. NordicValuation.dk 21,6 24,5 Værdiansættelse Samlet salg Eksempel A/S Værdiområde i hele mio. kr. 21,6 24,5 28,6 Afsluttet oktober 2014 Lav Vurdering Høj Værdiansættelsen er foretaget ved brug af discounted cashflow modellen (DCF).

Læs mere

Værdi indikation. NordicValuation.dk

Værdi indikation. NordicValuation.dk Værdiansættelse Samlet salg Eksempel A/S Værdiområde i hele mio. kr. 32 37 43 Afsluttet august 2013 Lav Vurdering Høj Værdiansættelsen er foretaget ved brug af discounted cashflow modellen (DCF). DCF er

Læs mere

Workshop i Vandhuset Reguleringsmodel for lufthavnstakster 28. oktober 2013

Workshop i Vandhuset Reguleringsmodel for lufthavnstakster 28. oktober 2013 www.pwc.dk Workshop i Vandhuset Reguleringsmodel for lufthavnstakster Revision. Skat. Rådgivning. Parter Statens Luftfartsvæsen (regulerende myndighed) CPH Lufthavnsselskaber Forhandlinger om takster Princip:

Læs mere

Aktierne er steget i pris men er de blevet for dyre?

Aktierne er steget i pris men er de blevet for dyre? Aktierne er steget i pris men er de blevet for dyre? Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk Der er rigtig mange holdninger til den aktuelle værdiansættelse af aktier. Desværre bliver

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat

Læs mere

Hvad er virksomheden værd?

Hvad er virksomheden værd? HVAD ER VIRKSOMHEDEN VÆRD? 55 Hvad er virksomheden værd? Det er ikke muligt at beregne en pris på virksomheden, der er den "rigtige" værdi. En beregnet værdi vil afhænge af de vurderinger og forudsætninger,

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2010.

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2010. Jensen & Møller Invest A/S CVR nr. 53 28 89 28 Rosenvængets Hovedvej 6 2100 København Ø Tlf. 35 27 09 02 Fax 35 38 19 50 www.jensen-moller.dk E-mail: jmi@danskfinancia.dk NASDAQ OMX Copenhagen A/S Postboks

Læs mere

Værdiansættelse af en opsparingskonto (med 7 pointer)

Værdiansættelse af en opsparingskonto (med 7 pointer) Værdiansættelse af en opsparingskonto (med 7 pointer) Ole Sørensen Institut for Regnskab og Revision Handelshøjskolen i København Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg Tlf: 3815 2346 e-mail: os.acc@cbs.dk

Læs mere

Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer

Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer Indledning I sparekassen kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks.

Læs mere

Aktiekonto - Globale aktier Sæt aktier på kontoen...

Aktiekonto - Globale aktier Sæt aktier på kontoen... Aktiekonto - Globale aktier Sæt aktier på kontoen... Aktiekonto med 3½ års bindingsperiode Mulighed for et højt afkast hvis aktiekursen stiger Ingen tabsrisiko hvis aktiekurserne falder Hvo intet vover,

Læs mere

Investpleje Frie Midler

Investpleje Frie Midler Investering Investpleje Frie Midler Investpleje Frie Midler 1 Investpleje Frie Midler En aftale om Investpleje Frie Midler er Andelskassens tilbud til dig om pleje af dine investeringer ud fra en strategi

Læs mere

Jensen & Møller Invest A/S Delårsrapport 1. halvår 2011

Jensen & Møller Invest A/S Delårsrapport 1. halvår 2011 Jensen & Møller Invest A/S CVR nr. 53 28 89 28 Rosenvængets Hovedvej 6 2100 København Ø Tlf. 35 27 09 02 Fax 35 38 19 50 www.jensen-moller.dk E-mail: jmi@danskfinancia.dk OMX Den Nordiske Børs København

Læs mere

EKSTERNT REGNSKAB 13 PENGESTRØMSOPGØRELSEN

EKSTERNT REGNSKAB 13 PENGESTRØMSOPGØRELSEN EKSTERNT REGNSKAB 13 PENGESTRØMSOPGØRELSEN PENGESTRØMSOPGØRELSE DET ORDINÆRE REGNSKAB viser: Balance: Resultatopgørelse: Øjeblikkelig økonomisk position Periodens ændring i egenkapitalen Basis: Periodisering

Læs mere

Ordinær Generalforsamling 25. oktober 2016 kl Velkommen

Ordinær Generalforsamling 25. oktober 2016 kl Velkommen Ordinær Generalforsamling 25. oktober 2016 kl. 11.00 Velkommen Dagsorden 1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år 2. Fremlæggelse af årsrapport til godkendelse, herunder godkendelse

Læs mere

I nedenstående model ses en oversigt over ÅRL s krav til indregning af materielle og immaterielle anlægsaktiver samt varelager.

I nedenstående model ses en oversigt over ÅRL s krav til indregning af materielle og immaterielle anlægsaktiver samt varelager. Bilag 1: I nedenstående model ses en oversigt over ÅRL s krav til indregning af materielle og immaterielle anlægsaktiver samt varelager. Regnskabsklasse B Regnskabsklasse C Regnskabsklasse C Små Mellemstore

Læs mere

Investering. Investpleje Mix. Investpleje Mix 1

Investering. Investpleje Mix. Investpleje Mix 1 Investering Investpleje Mix Investpleje Mix 1 Investpleje Mix Med Investpleje Mix er du sikret en god og enkelt investeringsløsning, der samtidigt er skræddersyet til netop din risikovillighed og tidshorisont.

Læs mere

Det naturvidenskabelige fakultet Sommereksamen 1997 Matematisk-økonomisk kandidateksamen Fag: Driftsøkonomi 2

Det naturvidenskabelige fakultet Sommereksamen 1997 Matematisk-økonomisk kandidateksamen Fag: Driftsøkonomi 2 1 Det naturvidenskabelige fakultet Sommereksamen 1997 Matematisk-økonomisk kandidateksamen Fag: Driftsøkonomi 2 Opgavetekst Generelle oplysninger: Der ses i nedenstående opgaver bort fra skat, transaktionsomkostninger,

Læs mere

Værdiansættelse i praksis

Værdiansættelse i praksis www.pwc.dk Værdiansættelse i praksis Anvendelse af DCF-modellen i forbindelse med nedskrivningstest 23. april 2015 Revision. Skat. Rådgivning. Nedskrivningstest Baggrund Sikring af, at en virksomheds aktiver

Læs mere

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2011. Perioden i hovedtræk:

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2011. Perioden i hovedtræk: Jensen & Møller Invest A/S CVR nr. 53 28 89 28 Rosenvængets Hovedvej 6 2100 København Ø Tlf. 35 27 09 02 Fax 35 38 19 50 www.jensen-moller.dk E-mail: jmi@danskfinancia.dk OMX Den Nordiske Børs København

Læs mere

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2014.

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2014. Jensen & Møller Invest A/S CVR nr. 53 28 89 28 Charlottenlund Stationsplads 2 2920 Charlottenlund Tlf. 35 27 09 02 Fax 35 38 19 50 www.jensen-moller.dk E-mail: jmi@danskfinancia.dk Nasdaq OMX Copenhagen

Læs mere

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune Return on Knowledge Bornholms Regionskommune Danske Capital - porteføljeforvaltning Tirsdag d. 26.08.2014 Afkast siden 2008 2 Status for porteføljen i år Status pr. 31.07.2014 Afkast 3,16% 4.745.572 kr.

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

OPLYSNINGER I HENHOLD TIL 62 I LOV OM FORVALTERE AF ALTERNATIVE INVESTERINGSFONDE

OPLYSNINGER I HENHOLD TIL 62 I LOV OM FORVALTERE AF ALTERNATIVE INVESTERINGSFONDE OPLYSNINGER I HENHOLD TIL 62 I LOV OM FORVALTERE AF ALTERNATIVE INVESTERINGSFONDE Dette dokument skal oplyse investorer om risici i forbindelse med investering Berlin IV A/S. Dokumentet følger de punkter,

Læs mere

Det naturvidenskabelige fakultet Vintereksamen 96/97 Matematisk-økonomisk kandidateksamen Fag: Driftsøkonomi 2

Det naturvidenskabelige fakultet Vintereksamen 96/97 Matematisk-økonomisk kandidateksamen Fag: Driftsøkonomi 2 1 Det naturvidenskabelige fakultet Vintereksamen 96/97 Matematisk-økonomisk kandidateksamen Fag: Driftsøkonomi 2 Opgavetekst Generelle oplysninger: Der ses i nedenstående opgaver bort fra skat, transaktionsomkostninger,

Læs mere

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 På den lange bane kan det give et større afkast at sætte opsparingen i aktier end at lade den stå uberørt i banken. Vi giver dig her en hjælpende hånd til, hvordan

Læs mere

1. En beskrivelse af den alternative investeringsfonds investeringsstrategi og investeringsmålsætninger

1. En beskrivelse af den alternative investeringsfonds investeringsstrategi og investeringsmålsætninger OPLYSNINGER I HENHOLD TIL FAIF-LOVENS 62 Dette dokument skal oplyse investorer om risici i forbindelse med investering i Prime Office A/S. Dokumentet følger punkter, som disse er oplistet i 62 i lov om

Læs mere

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring. Eksamen, juni Virksomhedsanalyse

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring. Eksamen, juni Virksomhedsanalyse Side 1 af 35 SYDDANSK UNIVERSITET Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Eksamen, juni 2007 Virksomhedsanalyse Onsdag den 6. juni 2007 kl. 9.00 13.00 Alle hjælpemidler

Læs mere

en reduktion i energiforbruget Copyright ThomasPlenborg

en reduktion i energiforbruget Copyright ThomasPlenborg Økonomiske konsekvenser af en reduktion i energiforbruget g 1 Formål Metoder til måling af økonomiske konsekvenser Eksempler på (økonomiske) konsekvenser af energibesparende tiltag Økonomiske konsekvenser

Læs mere

Værdi indikation. NordicValuation.dk

Værdi indikation. NordicValuation.dk Værdiansættelse Samlet salg Eksempel ApS Værdiområde i hele mio. kr. 109 118 131 Afsluttet oktober 2015 Lav Vurdering Høj Værdiansættelsen er foretaget ved brug af discounted cashflow modellen (DCF). DCF

Læs mere

Jensen & Møller Invest A/S Delårsrapport 1. kvartal 2006 Side 2 af 7. Hoved- og nøgletal

Jensen & Møller Invest A/S Delårsrapport 1. kvartal 2006 Side 2 af 7. Hoved- og nøgletal Jensen & Møller Invest A/S Delårsrapport 1. kvartal 2006 Side 2 af 7 Hoved- og nøgletal Hovedtal (t.kr.) 2006 2005 2005 Resultatopgørelse Resultat af udlejning 251 74 897 Avance ved salg af lejligheder

Læs mere

Summer School V: Mere avancerede kurs/nøgletal

Summer School V: Mere avancerede kurs/nøgletal Summer School V: Mere avancerede kurs/nøgletal Børsen-tv v/ Senioranalytiker i Sydbank Jacob Pedersen, CFA Foto: Sydbank 1 Hvorfor kursnøgletal? Formål: Værdiansættelse af aktien Nøgletallenes beregning:

Læs mere

Admiral Capital A/S Delårsrapport for perioden 1. juli - 31. december 2015

Admiral Capital A/S Delårsrapport for perioden 1. juli - 31. december 2015 Nasdaq Copenhagen A/S nr. 3 / 2016 Aarhus, 29. februar 2016 CVR. nr. 29 24 64 91 www.admiralcapital.dk Admiral Capital A/S Delårsrapport for perioden 1. juli - 31. december 2015 Bestyrelsen i Admiral Capital

Læs mere

Til OMX Den Nordiske Børs København Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2008 Hellerup, 15. april 2008 CVR nr. 21 33 56 14

Til OMX Den Nordiske Børs København Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2008 Hellerup, 15. april 2008 CVR nr. 21 33 56 14 Til OMX Den Nordiske Børs København Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2008 Hellerup, 15. april 2008 CVR nr. 21 33 56 14 Delårsrapport for perioden 1. januar - 31. marts 2008 Bestyrelsen for Dan-Ejendomme Holding

Læs mere

ALTERNATIVE INVESTERINGSFONDE

ALTERNATIVE INVESTERINGSFONDE ALTERNATIVE INVESTERINGSFONDE RØD CERTIFICERING FINANSSEKTORENS UDDANNELSESCENTER ALTERNATIVE INVESTERINGSFONDE Fællesbetegnelse for: Kapitalforeninger Hedgefonde Non-UCITS Private equity fonde Fonde med

Læs mere

Hvad er en obligation?

Hvad er en obligation? Hvad er en obligation? Obligationer er relevante for dig, der ønsker en forholdsvis pålidelig investering med et relativt sikkert og stabilt afkast. En obligation er i princippet et lån til den, der udsteder

Læs mere

VÆRDIANSÆTTELSE AF VIRKSOMHED. Christian Aarosin

VÆRDIANSÆTTELSE AF VIRKSOMHED. Christian Aarosin VÆRDIANSÆTTELSE AF VIRKSOMHED Christian Aarosin Der er kun én rigtig pris for en virksomhed: Den pris en køber vil betale! Værdiansættelse af virksomhed Behov Formalia Fremgangsmåde Værdiansættelsesmetoder

Læs mere

Basisinformationer om værdipapirhandel (finansielle instrumenter)

Basisinformationer om værdipapirhandel (finansielle instrumenter) Basisinformationer om værdipapirhandel (finansielle instrumenter) Indledning I GrønlandsBANKEN kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. Du har således fuld indflydelse på,

Læs mere

Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer

Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer I medfør af 43, stk. 3, 44, stk. 6, 46, stk. 2, og 93, stk. 3, i lov om værdipapirhandel

Læs mere

Topdanmarks Kapitalmodel

Topdanmarks Kapitalmodel Topdanmarks Kapitalmodel Alternativer til egenkapital Topdanmark anser egenkapital for at være et blandt flere instrumenter til beskyttelse mod risiko. Formålet med at have egenkapital ud over det lovpligtige

Læs mere

Generel beskrivelse værdipapirer

Generel beskrivelse værdipapirer Generel beskrivelse af værdipapirer Højevej 18 Astrup 6900 Skjern Tlf. 9648 7000 Fax 9648 7019 Bank reg. nr. 5958 CVR-nr. 2176 9916 www.faan.dk Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Obligationer

Læs mere

B L A N D E D E A F D E L I N G E R

B L A N D E D E A F D E L I N G E R BLANDEDE AFDELINGER Om Sparinvest Sparinvest er en investeringsforening, der blev etableret i 1968. Vi har specialiseret os i langsigtede investeringsprodukter og tilbyder både private og professionelle

Læs mere

Information til dig om Risikomærkning af værdipapirer og investorbeskyttelse

Information til dig om Risikomærkning af værdipapirer og investorbeskyttelse Information til dig om Risikomærkning af værdipapirer og investorbeskyttelse Indhold Kend din risiko... 3 Risikomærkning af værdipapirer... 5 Ens information på tværs af landegrænser... 8 Skærpede kompetencekrav

Læs mere

Selskabets regnskabsår er 30/6 hvorfor 2013 regnskabstallene jeg refererer til er pr. 30/

Selskabets regnskabsår er 30/6 hvorfor 2013 regnskabstallene jeg refererer til er pr. 30/ Analyse Forge Group (Når der hentydes til $ i denne analyse hentydes der til australske $ som aktien er noteret i). Vi har hos Symmetry foretaget en større investering i det børsnoterede australske entreprenør

Læs mere

DB CAPPED FLOATER 2019

DB CAPPED FLOATER 2019 DB C A PPED F LOAT ER 2019 2 DANSKE BANK DANSKE BANK 3 DB CAPPED FLOATER 2019 Danske Bank tilbyder nu en obligation med variabel rente og en løbetid på 5 år kaldet DB Capped Floater 2019. Obligationen

Læs mere

Målbeskrivelse nr. 6: Vækstanalyser

Målbeskrivelse nr. 6: Vækstanalyser HA, 5. SEMESTER STUDIEKREDS I EKSTERNT REGNSKAB Esbjerg, efteråret 2002 Målbeskrivelse nr. 6: Vækstanalyser Valdemar Nygaard TEMA: VÆKSTANALYSER Du skal kunne redegøre for Stikord: - Vækstbegrebet - De

Læs mere

Topdanmarks Kapitalmodel

Topdanmarks Kapitalmodel Topdanmarks Kapitalmodel Alternativer til egenkapital Topdanmark anser egenkapital for at være et blandt flere instrumenter til beskyttelse mod risiko. Formålet med at have egenkapital ud over det lovpligtige

Læs mere

En guide til Central investorinformation den nye varedeklaration på alle investeringsbeviser

En guide til Central investorinformation den nye varedeklaration på alle investeringsbeviser En guide til Central investorinformation den nye varedeklaration på alle investeringsbeviser Klar varedeklaration på alle investeringsbeviser Det kan være vanskeligt at overskue de mange forskellige investeringsmuligheder

Læs mere

af mellemstore virksomheder Hvad er værdien af din virksomhed?

af mellemstore virksomheder Hvad er værdien af din virksomhed? Hvad tilbyder vi? Processen Hvilke informationer får du? Eksempel på værdiansættelse Værdiansættelse af mellemstore virksomheder SWOT-analyse Indtjeningsmultipler Kontantværdi Følsomhedsananlyse Fortrolighed

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

SAXOINVESTOR FULDAUTOMATISK PORTEFØLJEPLEJE

SAXOINVESTOR FULDAUTOMATISK PORTEFØLJEPLEJE SAXOINVESTOR FULDAUTOMATISK PORTEFØLJEPLEJE Test selv din risiko og vælg blandt flere porteføljer Vælg mellem aktive og passive investeringer Til både pension og frie midler SAXOINVESTOR SaxoInvestor er

Læs mere

Baggrundspapir til kapitel 3 - Udviklingen i handel med aktier

Baggrundspapir til kapitel 3 - Udviklingen i handel med aktier 1 af 6 21-08-2013 12:57 Baggrundspapir til kapitel 3 - Udviklingen i handel med aktier Journal nr. 4/0106-0100-0007/ISA/CS, MGH Udviklingen i handel med aktier Andelen af den samlede handel med aktier,

Læs mere

Collateralized Mortgage Obligations Denmark A/S Regnskabsmeddelelse for 2008

Collateralized Mortgage Obligations Denmark A/S Regnskabsmeddelelse for 2008 Collateralized Mortgage Obligations Denmark A/S Regnskabsmeddelelse for 2008 Collateralized Mortgage Obligations Denmark A/S's resultat for 2008 er et overskud før skat på 482 tkr. og et overskud efter

Læs mere

BLUE VISION A/S - MARKEDSMEDDELELSE

BLUE VISION A/S - MARKEDSMEDDELELSE Dato: 20. december 2010 Årets meddelelse nr.: 28. BLUE VISION A/S - MARKEDSMEDDELELSE Blue Vision A/S erhverver samtlige aktier i Seaside Holding A/S. Bestyrelsen i Blue Vision A/S har den 17. november

Læs mere

OLIE OG GAS PRODUKTION I USA

OLIE OG GAS PRODUKTION I USA OLIE OG GAS PRODUKTION I USA OLIE OG GAS PRODUKTION I USA DELTAG SOM PARTNER I ATTRAKTIVE OLIE- OG DELTAG GAS PROJEKTER SOM PARTNER I ATTRAKTIVE I USA OLIE- OG GAS PROJEKTER I USA Investeringsselskabet

Læs mere

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Indledning Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i 43, stk. 3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

flexinvest forvaltning

flexinvest forvaltning DANSkE FORVALTNING flexinvest forvaltning aktiv investeringspleje og MuligHed for Højere afkast Professionel investeringspleje for private investorer Når værdipapirer plejes dagligt, øges muligheden for,

Læs mere

EKSTERNT REGNSKAB 15 REGNSKABSANALYSE 2

EKSTERNT REGNSKAB 15 REGNSKABSANALYSE 2 EKSTERNT REGNSKAB 15 REGNSKABSANALYSE 2 REGNSKABSANALYSE Program 1. Regnskabsanalysens formål 2. Analyse af finansielle nøgletal a. Indledende analyse b. Nøgletalskategorier c. Beregningsmæssige problemer

Læs mere

Victoria Properties 20. juli 2009

Victoria Properties 20. juli 2009 Sejlene rebes fokus på overskud Med et relativt stabilt tysk ejendomsmarked og en uændret ejendomsportefølje fortsætter Vicotria Properties med at skære organisationen til et lavere aktivitetsniveau. Herved

Læs mere

Jyske Invest. Kort om udbytte

Jyske Invest. Kort om udbytte Jyske Invest Kort om udbytte 1 Hvad er udbytte, og hvorfor betaler en afdeling ikke altid udbytte? Her får du svar på nogle af de spørgsmål, som vi oftest støder på i forbindelse med udbyttebetaling. Hvad

Læs mere

Solar A/S Q Kvartalsinformation

Solar A/S Q Kvartalsinformation Solar Kvartalsinformation Q4 2014 1 Solar A/S Q4 2014 Kvartalsinformation Der er ikke foretaget revision eller review af kvartalsinformationen CVR nr. 15908416 1 Solar Kvartalsinformation Q4 2014 2 Kvartalstal

Læs mere

Omsætning. 900 Omsætning

Omsætning. 900 Omsætning Analyse SP Group A/S En anden aktie vi har taget en større position i er en aktie der de seneste 3 4 år har foretaget en rigtig turn around, og nu ser ud til at være på rette spor mod fremtidige gevinster.

Læs mere

Bilag 3 Fastsættelse af WACC forrentning

Bilag 3 Fastsættelse af WACC forrentning ENERGITILSYNET UDKAST Energitilsynets møde 145 den 24. september 2013 5. juli 2013 13/03758 13/03759 13/03760 /LBA & LIC Bilag 3 Fastsættelse af WACC forrentning 1. Rentesatsen til brug for aktiver idriftsat

Læs mere

StockRate s investeringsproces

StockRate s investeringsproces StockRate s investeringsproces Det overordnede mål for StockRate s investeringsproces er at skabe aktieporteføljer bestående af selskaber med den højeste økonomiske kvalitet. Undersøgelser fortaget af

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet 13. januar 2009 Vilkår ved exit Ifølge model-notat

Læs mere

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2012.

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2012. Jensen & Møller Invest A/S CVR nr. 53 28 89 28 Charlottenlund Stationsplads 2 2920 Charlottenlund Tlf. 35 27 09 02 Fax 35 38 19 50 www.jensen-moller.dk E-mail: jmi@danskfinancia.dk OMX Den Nordiske Børs

Læs mere

Værdiansættelse af kunder og varemærke

Værdiansættelse af kunder og varemærke Nordic Valuation www.nordicvaluation.dk Morten Christensen cand.merc., MBA Email: morten@nordicvaluation.dk Mobil: 21 30 27 22 CVR: 25376153 Værdiansættelse af kunder og varemærke Anvendt model: Cashflow

Læs mere

Ændring i anvendt regnskabspraksis

Ændring i anvendt regnskabspraksis Til Københavns Fondsbørs 12. februar 2004 BG04/2004 Ændring i anvendt regnskabspraksis Alle børsnoterede virksomheder indenfor EU skal fra regnskabsåret 2005 anvende de internationale regnskabsstandarder

Læs mere

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1 Investering Investpleje Pension Investpleje Pension 1 Investpleje Pension For at tilbyde dig den bedste og mest enkle investering af dine pensionsmidler samarbejder Danske Andelskassers Bank A/S med Investeringsforeningen

Læs mere

Årsrapport 2005/06 fortsat fremgang i omsætning og resultat

Årsrapport 2005/06 fortsat fremgang i omsætning og resultat Årsrapport 2005/06 fortsat fremgang i omsætning og resultat Ambu s bestyrelse har i dag godkendt årsrapport 2005/06 for regnskabsåret 1. oktober 2005-30. september 2006. Hovedpunkter 2005/06 blev endnu

Læs mere

NÅR DU INVESTERER SELV

NÅR DU INVESTERER SELV NÅR DU INVESTERER SELV Her kan du læse om de muligheder, du har i Lægernes Pensionsbank, og de overvejelser, du skal gøre dig, hvis du selv vil investere din opsparing. 115/04 14.05.2013 I Lægernes Pensionsbank

Læs mere

Velkommen til ekstraordinær generalforsamling 18. marts 2011

Velkommen til ekstraordinær generalforsamling 18. marts 2011 Velkommen til ekstraordinær generalforsamling 18. marts 2011 Dagsorden punkt 1 Vedrørende dagsordenens punkt 1 Valg af dirigent Bestyrelsen har anmodet advokat Christian Th. Kjølbye om at påtage sig hvervet

Læs mere

Delårsrapport for 1. halvår 2016

Delårsrapport for 1. halvår 2016 19.08.16 Meddelelse nr. 31, 2016 Delårsrapport for 1. halvår 2016 På et møde afholdt i dag har bestyrelsen for Monberg & Thorsen A/S godkendt delårsrapporten for perioden 1. januar 30. juni 2016. Delårsrapporten

Læs mere