Rød certificering Finanssektorens Uddannelsescenter. Kompendium Unoterede aktier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rød certificering Finanssektorens Uddannelsescenter. Kompendium Unoterede aktier"

Transkript

1 Rød certificering Finanssektorens Uddannelsescenter Kompendium Unoterede aktier Version 1, opdateret den 25. juni 2015

2 Indholdsfortegnelse BAGGRUND... 3 INDHOLD OG AFGRÆNSNING INDLEDNING OPBYGNING OG STRUKTUR AFKAST Beta Korrelation Investors afkastkrav Capital Asset Pricing Model PRISFASTSÆTTELSE Kapitalværdibaseret værdiansættelse Strategisk analyse Regnskabsanalyse Værdiansættelse WACC Dividendemodellen Gordons vækstmodel Den diskonterede cash flow-model Economic Value Added-modellen Relative værdiansættelsesmodeller Værdiansættelse ved hjælp af multipler Aktienøgletal K/I ROE P/E RISIKO OMKOSTNINGER RÅDGIVNING BRUGEN AF KOMPENDIET KILDER REGNEOPGAVER OPDATERINGER AF NÆRVÆRENDE DOKUMENT LISTE OVER KOMPENDIER OM RØDE INVESTERINGSPRODUKTER SIDE 2 AF 44 NYESTE VIDEN BEDSTE FORMIDLING

3 BAGGRUND Ansatte, der yder investeringsrådgivning om investeringsprodukter omfattet af 4, stk. 4, i Bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter, skal bestå en prøve, jf. 5 i Bekendtgørelse om kompetencekrav til personer, der yder rådgivning om visse investeringsprodukter. En bestået prøve gælder i 3 år. INDHOLD OG AFGRÆNSNING Indholdet i dette kompendium er målrettet - og afgrænset til - at afdække de principielle forhold omkring produktet, som er relevante for de generelle kompetencekrav, der stilles via nye lovkrav til ansatte, der yder investeringsrådgivning om investeringsprodukter omfattet af 4, stk. 4, i Bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter. Det er de kompetencekrav, som rådgiverne vil blive stillet spørgsmål i ved den røde certificeringsprøve. De centrale elementer i kompendiet er: Opbygning og struktur Afkast Prisfastsættelse Risiko Omkostninger Rådgivning Kompendiet omfatter aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, herunder handel på multilaterale handelsfaciliteter 1 (MHF) og alternative markedspladser. 1. INDLEDNING Handel med aktier foregår over hele verden, og med internettets udbredelse er det blevet let tilgængeligt for enhver at handle. Historien viser, at investering i aktier på længere sigt giver et bedre afkast end eksempelvis obligationsinvesteringer. I denne forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på den risiko, der er ved en aktieinvestering. Ved investering i aktier, der ikke handles på regulerede markeder, bør man yderligere være opmærksom på de særlige risici, der er herfor, eksempelvis en øget likviditetsrisiko og et lavere informationsniveau. Hvad enten aktien handles på et reguleret marked eller ej, så afhænger afkastet på aktien af de pengestrømme, der er forbundet med den. Ved køb af en aktie bør man derfor vurdere markedsprisen i forhold til de pengestrømme, der er forbundet med aktien. 1 Ved en multilateral handelsfacilitet forstås et multilateralt system, som styres af et investeringsselskab eller en markedsoperatør, der sætter tredjeparters interesser i køb og salg af værdipapirer i forbindelse med hinanden, hvilket fører til handler med værdipapirer. SIDE 3 AF 44 NYESTE VIDEN BEDSTE FORMIDLING

4 I dette kompendium gennemgås de centrale elementer ved investering i aktier, der handles på ikke regulerede markeder. Da flere af disse elementer også er gældende for aktier, der handles på regulerede markeder, forsøges det undervejs understreget, hvilken særlig betydning den manglende regulering har for den unoterede aktie. 2. OPBYGNING OG STRUKTUR En aktie er en ejerandel i et aktieselskab. Et aktieselskab er et kapitalselskab, hvilket medfører, at ejerne af selskabet, aktionærerne, ikke hæfter 2 personligt for selskabets forpligtelser, men alene med den aktiekapital, der er indskudt. Modsat har aktionærerne ret til at modtage udloddet udbytte fra selskabet. Aktierne kan være opdelt i forskellige aktieklasser, alt efter hvilke rettigheder, der hører til dem. Som oftest taler man om A- eller B-aktier, hvor A-aktierne udgør den oprindelige aktiekapital og har den højeste stemmeret på generalforsamlingen. Der skelnes overordnet mellem noterede og unoterede aktier. En noteret aktie er optaget til handel på et reguleret marked, som eksempelvis Fondsbørsen eller GXG Markets (tidligere kendt som Dansk Autoriseret Markedsplads A/S) 3. Når en aktie er optaget til handel på et reguleret marked, så er den mærket gul jf. Bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter. Unoterede aktier kan evt. være optaget til handel på multilateral handelsfaciliteter eller alternative markedspladser som eksempelvis OMX First North København og Dansk OTC. En unoterede aktie handles dermed ikke på et reguleret marked og dermed er den mærket rød jf. Bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter. Hvis en aktie både handles på et reguleret marked og på en alternativ markedsplads, så er den risikomærket gul p.g.a. af dens notering på et reguleret marked. For at blive noteret på et reguleret marked stilles der forskellige krav til selskabet og dets aktier 4. Kravene skal sikre, at værdipapirerne handles på en redelig, velordnet og effektiv måde, når de er frit omsættelige. På Københavns Fondsbørs betyder dette blandt andet, at aktierne kun kan noteres, såfremt den forventede kursværdi har en minimumværdi på EUR I de tilfælde hvor den forventede kursværdi ikke kan estimeres, skal selskabets egenkapital mindst udgøre EUR Endvidere skal selskabet i overensstemmelse med den nationale lovgivning have offentliggjort eller indsendt sine regnskaber for de tre seneste regnskabsår forud for ansøgningen om officiel notering. Derudover kræves der en vis spredning af aktierne, de skal eksempelvis være 2 Hæftelsen er et udtryk for ejernes forpligtelse til at tilbagebetale selskabets gæld 3 Liste over markeder der anses for at være regulerede i EU: ARKETS_Display&subsection_id=0 4 For uddybning se bekendtgørelsen om betingelserne for officiel notering af værdipapirer eller Regler for udstedere af aktier fra NASDAQ OMX Copenhagen A/S SIDE 4 AF 44 NYESTE VIDEN BEDSTE FORMIDLING

5 fordelt på minimum 500 aktionærer. Derudover skal de være fordelt i offentligheden med mindst 25% af den tegnede aktiekapital. Er aktien ikke optaget til handel på et reguleret marked, er der ikke de samme krav til selskabet og dets aktier. Likviditeten i disse aktier vil derfor ofte være mindre, og der vil typisk være et større bid-ask spænd. Endvidere vil informationsniveauet for disse selskaber som oftest være lavere. 3. AFKAST Når man foretager en investering, gør man det med forventningen om at opnå et afkast. Da en given investering alt andet lige er forbundet med en vis risiko, er det forventede afkast ikke nødvendigvis lig det faktiske afkast. Generelt er det gældende, at jo højere det forventede afkast er, jo højere er risikoen også herved. Ved sammensætning af en investeringsportefølje bør man investere i forskellige værdipapirer for at opnå et højere afkast i forhold til risikoen. Man bør, så at sige, have en veldiversificeret portefølje. Når man taler om diversificering, er det vigtigt at skelne mellem systematisk og usystematisk risiko. Den systematiske risiko afspejler den generelle markedsrisiko, og denne risiko kan ikke bortdiversificeres, da den netop er kendetegnet ved at være generel. Den usystematiske risiko er den risiko, der er forbundet med det enkelte aktiv, og denne risiko kan bortdiversificeres. Generelt er det gældende, at jo flere aktiver der tilføjes i en portefølje, jo mindre følsom vil porteføljen være overfor det enkelte aktiv. 3.1 Beta Til at beskrive den systematiske risiko for et givent aktiv benyttes dets betaværdi. Et aktivs betaværdi kan defineres som den procentvise ændring i afkastet, givet en ændring på én procent i afkastet på markedsporteføljen. I teorien er markedsporteføljen en portefølje bestående af alle aktiver på kapitalmarkedet, der således ikke kan diversificeres yderligere, hvorfor ændringer i værdien af markedsporteføljen repræsenterer systematiske chok i hele økonomien, det vil sige den systematiske risiko. Markedsporteføljen har således en betaværdi på 1. I praksis bruger man en proxy for markedsportefølje, eksempelvis et bredt aktiemarkedsindeks såsom S&P 500. Beta angiver således, hvordan et aktiv bevæger sig i forhold til markedet som helhed. Betaværdier højere end 1 indikerer, at aktivet er mere risikofyldt end markedet, og at det forventede afkast vil være højere som følge af den øgede følsomhed i forhold til markedsudsving. Omvendt er aktiver med betaværdier under 1 mindre risikobetonede end markedet. Såfremt betaværdien for et givent SIDE 5 AF 44 NYESTE VIDEN BEDSTE FORMIDLING

6 aktiv stiger, er det således et udtryk for, at risikoen for dette aktiv er steget, hvilket vil medføre, at afkastkravet for dette aktiv stiger. I økonomiske opsving forventes aktiver med høje betaværdier derfor at klare sig bedre end markedet, mens det modsatte gør sig gældende ved recessioner. Investorer med positive forventninger til aktiemarkedet bør således investere i aktier med høje betaværdier. Investorer der har negative forventninger til aktiemarkedet, men som ikke uden videre kan gå ud af det, eksempelvis investeringsforeninger, kan således vælge en defensiv strategi og investere i aktier med lave betaværdier. Eksempel - Betaværdier over og under 1 Der handles en aktie med en betaværdi på 1,2 til 215 kr. i markedet. Såfremt markedet stiger med 10%, stiger aktien med 12% til 240,8 kr. Såfremt markedet falder med 10%, falder aktien med 12% til 189,2 kr. Der handles yderligere en aktie i markedet med en betaværdi på 0,8. Aktien handles til 648 kr. Hvad sker der med værdien af denne aktie, hvis markedet henholdsvis stiger og falder med 10%? Værdien af aktien stiger og falder med 8% til henholdsvis 699,84 kr. og 596,16 kr. 3.2 Korrelation I forbindelse med diversificering er det meget relevant at nævne korrelationen. Korrelationen angiver to aktivers samvariation, det vil sige hvordan værdien af de to aktiver bevæger sig i forhold til hinanden. Korrelationen angives i intervallet [ 1; 1], hvor -1 angiver perfekt negativ korrelation, 0 angiver tilfældet, hvor de to aktiver ikke er korrelerede, og 1 angiver den perfekte korrelation. Når man sammensætter en portefølje, er det væsentligt at kombinere aktiver, der enten har en lav korrelation, ingen korrelation, eller en negativ korrelation med hinanden. Aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, kan have gode porteføljeegenskaber, såfremt de eksempelvis vedrører aktivklasser, hvor der ikke handles noterede aktier. Det kan dog være svært at bestemme korrelationen med andre aktivklasser på grund af manglende markedsdata. SIDE 6 AF 44 NYESTE VIDEN BEDSTE FORMIDLING

7 Figur 1 Ovenstående figur illustrerer begreberne positiv og negativ korrelation mellem forskellige aktivers kursudvikling. Der vil eksempelvis, alt andet lige, være en positiv korrelation mellem varmt vejr og salget af is, og en negativ korrelation mellem varmt vejr og salget af paraplyer. Mens varmt vejr næppe har indflydelse på salget af kuglepenne, de to vil altså være ukorrelerede. Betydningen af korrelation illustreres bedst ud fra en meget simpel portefølje bestående af kun 2 aktiver. Fordelen ved en negativ eller lav positiv korrelation er, at man kan sammensætte en portefølje, hvor det forventede afkast er det vejede gennemsnit af de enkelte aktiers forventede afkast, men hvor standardafvigelsen er mindre end gennemsnittet. Nedenfor er vist alle mulige kombinationer af porteføljens sammensætning, kaldet den kritiske rand, ved en korrelation på 1. SIDE 7 AF 44 NYESTE VIDEN BEDSTE FORMIDLING

8 Figur 2 Her ses det, at Aktie A har et forventet afkast på 15% og en standardafvigelse på 20%, imens aktie B har et forventet afkast på 10% og en standardafvigelse på 15%. Da korrelationen er lig med 1 er forholdet mellem afkast og risiko for porteføljen lineært. En 50/50 portefølje vil således have et forventet afkast på 12,50% og en standardafvigelse på 17,50%. Ændres korrelationen eksempelvis til henholdsvis 0,5, 0 og -0,5 vil den kritiske rand ændre udseende: Figur 3 Den buede form antyder, at det er muligt at sammensætte en portefølje, hvor standardafvigelsen er lavere end ved blot at investere alle penge i det enkelte aktiv med den laveste risiko. Dette kaldes minimumsvariansporteføljen. Det forventede afkast forbliver dog et vægtet gennemsnit, og SIDE 8 AF 44 NYESTE VIDEN BEDSTE FORMIDLING

9 derfor forbedres forholdet mellem afkast og risiko. Jo lavere korrelationen er des mere buet vil den kritiske rand blive, og desto mere kan porteføljens standardafvigelse teoretisk set mindskes. I grænsetilfældet, hvor man har to aktiver med perfekt negativ korrelation (-1) vil man kunne konstruere en portefølje med en standardafvigelse på Investors afkastkrav Generelt antages det, at investor er risikoavers. Det betyder, at han kun vil løbe en risiko, såfremt han får et merafkast for det. Det vil sige, at jo højere en risiko, der er forbundet med et givent aktiv, jo højere skal afkastet også være. Eksempel - Afkastkrav Antag, at der eksisterer to identiske virksomheder, den enes aktier er noteret på Fondsbørsen, den andens aktier er unoterede. For virksomheden, hvis aktier er unoterede, er der mindre regulering og et lavere krav til informationsniveauet. Endvidere er der ofte forbundet en ikke ubetydelig likviditetsrisiko med unoterede aktier, hvilket medfører, at den samlede risiko, alt andet lige, vil være højere på den unoterede aktie. Derfor vil markedet forlange en højere risikopræmie, og dermed et højere afkastkrav, for den unoterede aktie. Det merafkast, investor forlanger for at påtage sig risiko, kaldes risikopræmien. Risikopræmien kan generelt defineres som det ekstra afkast, et aktiv forventes at give ud over den risikofri rente Capital Asset Pricing Model Captial Asset Pricing Model (CAPM) er en hyppigt anvendt model til at forklare sammenhængen mellem risiko og afkast for finansielle aktiver. CAPM kan bruges til at estimere egenkapitalomkostningerne for et aktiv, svarende til det teoretiske afkastkrav, en investor bør stille til aktivet. Modellen beregner egenkapitalomkostningerne ud fra følgende formel: Egenkapitalomkostninger = E[R i ] = R f + β (E[R m ] R f ) hvor R er den risikofri rente, β er aktivets betaværdi, og E[R f m ] er det forventede afkast på markedsporteføljen. 5 Den risikofri rente angiver afkastet på en risikofri investering. I praksis avendes ofte renten på korte, likvide statsobligationer med høj kreditvurdering som etiket herfor. SIDE 9 AF 44 NYESTE VIDEN BEDSTE FORMIDLING

10 Den generelle intuition bag CAPM er, at investorer skal kompenseres for henholdsvis tid og risiko. I formlen ses tiden repræsenteret via den risikofri rente, som netop kompenserer investor for at placere sine penge i en risikofri investering i en given periode. Anden halvdel af formlen repræsenterer den risiko, som investor løber og dermed bør kompenseres for i form af højere afkast. Denne del svarer til at multiplicere aktivets beta med markedets risikopræmie. Forholdet mellem beta og det forventede afkast kan illustreres grafisk via The Security Market Line (SML). Figur 4 R i SML R m M R f 1 β Her betegner M markedsporteføljen med en betaværdi på 1 og et afkast på R m,. Et aktiv med en beta på nul er uden risiko og vil have et afkast svarende til den risikofri rente, R f. Brugen af CAPM indebærer antagelsen af en række forudsætninger, der ikke alle afspejler den virkelig verden. Der er blandt andet rejst tvivl om, hvorvidt beta, som eneste risikoparameter, kan forklare aktivets afkast. Såfremt forudsætningerne alligevel antages at være opfyldt, kan afkastkravet nemt beregnes ved hjælp af førnævnte formel, forudsat at de nødvendige oplysninger er tilgængelige. SIDE 10 AF 44 NYESTE VIDEN BEDSTE FORMIDLING

11 Eksempel - Beregning af egenkapitalomkostninger via CAPM Det antages, at et unoteret selskab har en betaværdi på 1,7 Den risikofrie rente er på 0,5%, mens afkastet på markedsporteføljen er 7%. Dette medfører, at selskabets egenkapitalomkostning kan beregnes til følgende: 0,5% + 1,7 (7% 0,5%) = 11,55% Det ses tydeligt, at desto højere betaværdi, en aktie har, desto højere er det forventede afkast som følge af den øgede risiko. For noterede aktier kan man eksempelvis estimere værdien af beta ud fra de markedsdata, der er tilgængelige for aktiekursen, ved hjælp af en simpel lineær regression. Da der ikke er sådanne markedsdata tilgængelige for unoterede aktier, er det ikke muligt at bestemme værdien af beta på denne måde. I stedet kan man eksempelvis fastsætte værdien af beta ud fra betaestimater fra sammenlignelige børsnoterede selskaber. Dette kræver dog en særlig opmærksomhed på de nødvendige justeringer, som bør foretages. Blandt andet som følge af forskelle i aktiernes finansielle gearing og likviditet. Da unoterede aktier generelt set er mindre likvide end aktiver optaget til handel på et reguleret marked, vil det typisk medføre et tillæg til afkastkravet som følge af den højere likviditetsrisiko. Ligeledes skal aktier med en højere finansiel gearing korrigeres, eksempelvis i form af et risikotillæg, når selskabets beta estimeres. Den risikofrie rente er faldet betydeligt de seneste år, og anvendes den 1 årige danske statsobligations rente som estimat for den risikofrie rente, så er den i skrivende stund negativ. En faldende risikofri rente vil iflg. CAPM sænke et selskabs egenkapitalomkostninger og dermed investorernes afkastkrav, under antagelsen af, at risikopræmien i markedet holdes konstant, Eksempel - Beregning af egenkapitalomkostninger via CAPM med negative renter Det antages, at et unoteret selskab stadig har en betaværdi på 1,7 Den risikofrie rente er nu på - 0,5%. Vi antager, at risikopræmien fra ovenstående eksempel holdes konstant. Dette medfører, at selskabets egenkapitalomkostning nu kan beregnes til følgende: 0,5% + 1,7 6,5% = 10.55% SIDE 11 AF 44 NYESTE VIDEN BEDSTE FORMIDLING

12 Som det ses fra eksemplet med negative renter, så falder investornes afkastkrav når den risikofrie rente falder. 4. PRISFASTSÆTTELSE Når man prisfastsætter en aktie, gør man det ud fra en værdiansættelse af aktionærværdien i det pågældende selskab. Der findes mange forskellige værdiansættelsesmetoder, hvor der overordnet skelnes mellem relative og absolutte, også kaldet kapitalværdibaserede, værdiansættelsesmetoder. Forskellen mellem de to metoder er, at der benyttes forecasting i de kapitalværdibaserede modeller, det gør der ikke i de relative. For de kapitalværdibaserede metoder skelner man mellem direkte metoder, hvor selskabet værdiansættes ved at bestemme nutidsværdien af de samlede afkast, selskabet forventes at generere i fremtiden, og de indirekte metoder, hvor selskabet værdiansættes ved at beregne nutidsværdien af hele selskabets værdi og efterfølgende fratrække nutidsværdien af selskabets gæld, for på denne måde at komme frem til værdien af egenkapitalen. Alt andet lige er det mere problematisk at værdiansætte et unoteret selskab frem for et noteret selskab. Det skyldes, at der hverken eksisterer en markedsværdi for egenkapitalen eller gælden. Derudover er der, som tidligere nævnt, ikke de samme regnskabsmæssige krav til et unoteret selskab, som der er til en noteret, hvorfor der som oftest er færre informationer indeholdt i disse regnskaber. 4.1 Kapitalværdibaseret værdiansættelse I en kapitalværdibaseret værdiansættelsesmodel estimeres værdien af hele selskabet ud fra de fremtidige frie pengestrømme til ejere og netto långivere. I disse modeller gives et skøn over den fremtidige økonomiske udvikling ud fra en fundamental analyse bestående af en regnskabsanalyse og en strategisk analyse. Den fremtidige udvikling inddeles i flere stadier, en eksplicit budgetperiode, hvor budgetforudsætningerne varierer, og en terminalperiode, hvor de antages at være konstante. SIDE 12 AF 44 NYESTE VIDEN BEDSTE FORMIDLING

13 Figur 5 t= 0 t= n t= Budgetperiode Terminal periode De fremtidige pengestrømme tilbagediskonteres med en diskonteringsrente, der afspejler den underliggende risiko heri. Ved brug af en indirekte metode vedrører pengestrømmene alle investorer, hvorfor diskonteringsfaktoren skal repræsentere samtlige investorers risiko. Et mål herfor er den gennemsnitlige kapitalomkostning, Weighted Average Cost of Capital (WACC), der vægter afkastkravene for fremmedkapital k d og egenkapital k e, mere herom senere Strategisk analyse Da værdiansættelsen af et selskab bygger på et skøn over selskabets fremtidige situation, er det af stor betydning, at disse baseres på realistiske forventninger. For at opnå så kvalificerede estimater som muligt, er det vigtigt, at der både ses på selskabet i sin helhed, men ligeledes på dets omgivelser, det marked det befinder sig på, samt øvrige interne og eksterne forhold, der forventes at påvirke den fremtidige indtjening. En strategisk analyse af selskabets værdikæde, produkter, konkurrencemæssige fordele, value drivers med mere, er derfor yderst relevante at undersøge i forbindelse med en værdiansættelse. Endvidere er der også en række andre faktorer som selskabets kunder, konkurrenter samt økonomiske, politiske, teknologiske og øvrige samfundsmæssige forhold, som må forventes at influere på selskabets fremtidssituation. Ved at analysere sådanne forhold er det muligt også at danne sig et overblik over de muligheder og trusler, selskabet står overfor. På baggrund heraf kan mere realistiske forecasts af selskabets vækstpotentiale estimeres, og forventningerne til fremtiden nemmere forecastes. Til dette formål findes forskellige metoder og modeller, såsom Porters five forces, Porters generiske strategier, PESTEL-analyse og så videre. Det er endvidere vigtigt at vurdere selskabets produkter og deres fremtidsmuligheder. Til det formål kan man eksempelvis bruge Boston Consulting Group-matricen (BCG-matricen) og Product Life Cycle-kurven (PLC-kurven). BCG-matricen kan bruges til at analysere produkterne i et givet selskab, og til at vurdere om selskabet har en produktportefølje i balance. Modellen kan på den måde bruges som et redskab for investorer til at danne et overblik over selskabets nuværende SIDE 13 AF 44 NYESTE VIDEN BEDSTE FORMIDLING

14 produkter og produkternes fremtidsperspektiver. Ideen med BCG-matricen er at klarlægge forskellige produktgruppers situation i forhold til markedsvæksten og den relative markedsandel, ud fra hvilket de placeres i et af matricens fire kvadranter. Figur 6 Relativ markedsandel Høj Lav Markedsvækst Høj Stars Question marks Lav Cash cows Dogs Stars er de produktgrupper, som befinder sig på et højvækstmarked med høj relativ markedsandel. Disse produkter vil som oftest være kendetegnet som markedsleder på markedet. Dette er dog ikke ens betydende med positivt opnåede cash flows, og disse produkter kræver typisk investeringer i vækst for at kunne opretholde denne position. Cash cows er kendetegnede ved stort overskud og positive cash flows og bidrager altså med en stor indtjening. Question marks er omvendt kendetegnet ved lavt ustabilt overskud og negativt cash flow. Disse produkter er ofte i opstartsfasen, og da de befinder sig på et højvækstmarked kendetegnet ved gode profitmuligheder, er det tit et spørgsmål om, om der skal satses yderligere på disse produkter, eller om de skal afvikles. Dogs er de produkter, som indbringer et lavt overskud og et neutralt cash flow, hvorfor de som regel kun skal beholdes, hvis deres synergimæssige egenskaber er gode. Overordnet set er det afgørende, at selskabet har nok cash cows og stars til at skabe indtjening, men det er dog også væsentligt, at selskabet har produkter i kategorien question marks, til fortsat at kunne følge med udviklingen. PLC-kurven kan bruges til at vurdere, hvor i produktlivscyklussen, produkterne befinder sig, og dermed hvilke udfordringer de står overfor. PLC-kurven angiver produkters levetid, beskrevet ud fra de faser, som et produkt normalvis gennemløber. Disse faser er henholdsvis introduktion, SIDE 14 AF 44 NYESTE VIDEN BEDSTE FORMIDLING

15 vækst, modning og afvikling. De er alle tæt relaterede til BCG-matricens fire kvadranter. Hvor i produktlivscyklussen, selskabets produkter befinder sig, spiller blandt andet en rolle i forhold til forudsigeligheden af fremtiden og selskabets konkurrencesituation. I introduktionsfasen synes konkurrencen svagest, mens der i vækstfasen og imod produktets afvikling ofte er stigende konkurrence. Ydermere synes fremtiden lettere at forecaste, jo længere henne i produktlivscyklussen produkterne befinder sig. Salg Tid Introduktion Vækst Modning Afvikling Det bør afslutningsvis pointeres, at grundet det lavere informationsniveau kan det for en investor, som ønsker at foretage en strategisk analyse i forbindelse med en værdiansættelse af et unoteret selskab, være svært at fremskaffe de fornødne informationer Regnskabsanalyse Som en del af fundamentalanalysen foretages en regnskabsanalyse. Ud fra denne er det muligt at afdække de finansielle value driveres, der har haft betydning for den historiske værdiskabelse. Regnskabsanalysen danner, sammen med den strategiske analyse, grundlag for den forecasting, der benyttes i selve værdiansættelsen. Førend det er muligt at foretage en regnskabsanalyse og en forecasting af selskabets pengestrømme, skal regnskabet reformuleres. Dette sker for at dele selskabets værdi op ud fra den primære og den sekundære aktivitet og derved få et indblik i, hvor selskabet genererer sin indtjening. Den primære aktivitet er selskabets driftsaktivitet, og den sekundære aktivitet er selskabets finansieringsaktivitet. Endvidere reformuleres regnskabet for at identificere og SIDE 15 AF 44 NYESTE VIDEN BEDSTE FORMIDLING

16 korrigere for eventuelle red flags 6 i regnskabet. Et regnskab kan både være bedre og dårligere, end det umiddelbart ser ud til, hvilket kan være med til at forklare, hvorfor markedsværdien af en (unoteret) aktie ligger over/under den bogførte værdi. Man bør eksempelvis være opmærksom på, at forpligtelser såsom garantier på solgte produkter og kautioner over for datterselskaber samt forpligtelser i forbindelse med lejekontrakter ligger uden for selskabets balance. Endvidere bør man eksempelvis være opmærksom på, om afskrivningstiden er længere end normalt, om der er sket ændringer i regnskabspraksis, eller om der er ændringer i forbindelse med hensættelser. Desuden bør man undersøge, om selskabets fastsættelse af ordinære og ekstraordinære poster er korrekt, og efterfølgende korrigere for de ekstraordinære poster, da disse ikke bør indgå i regnskabsanalysen. At markedsværdien er mindre end den bogførte værdi, kan eksempelvis skyldes, at selskabet har opløst skjulte reserver, og at der er opløst hensatte forpligtelser til andet end de oprindeligt var tiltænkt. At markedsværdien er større end den bogførte værdi, kan skyldes, at selskabet har patentrettigheder, der løber til langt ud i fremtiden, eller at den har afholdt udgifter til udvikling af produkter, der endnu ikke er opført som et aktiv. Herudover kan en høj markedsværdi, i forhold til den bogførte værdi, skyldes en høj ROE, eller store vækstforventninger til den fremtidige indtjening mere herom senere Værdiansættelse Efter at have foretaget en fundamentalanalyse forecastes de forventede pengestrømme, og selskabet værdiansættes. I den forbindelse er det, som før nævnt, nødvendigt at bestemme en passende diskonteringsrente, når nutidsværdien af de forventede pengestrømme skal bestemmes. Ved brug af en indirekte værdiansættelsesmetode vedrører pengestrømmene, som tidligere nævnt, alle investorer, og derfor skal diskonteringsfaktoren repræsentere samtlige investorers risiko WACC Via CAPM er det blevet forklaret, hvorledes afkastkravet til egenkapitalen kan beregnes. Hvis et selskab ligeledes finansieres via gæld, spiller det naturligvis også en rolle, hvorledes fremmedkapitalen forrentes. Afkastkravet til fremmedkapitalen afspejles i det pågældende renteniveau, løbetiden på selskabets gæld samt et eventuelt risikotillæg. Når der tages højde for selskabets gæld, kan det samlede afkastkrav for hele selskabet estimeres ved at beregne selskabets WACC. WACC en, der betegnes som de vægtede gennemsnitlige kapitalomkostninger, 6 Red flags dækker over de advarselssignaler, der kan være i et regnskab SIDE 16 AF 44 NYESTE VIDEN BEDSTE FORMIDLING

17 reflekterer altså den gennemsnitlige risiko ved alle selskabets investeringer, og kan beregnes således: WACC = E E + D k e + D E + D k d (1 t) I formlen svarer k til egenkapitalomkostningerne, k e d er selskabets låneomkostninger, E er markedsværdien af egenkapitalen, D er markedsværdien af nettogælden, og t er skattesatsen. Hvis selskabet ikke har nogen gæld, er WACC en lig med k e. Har selskabet derimod gæld, er WACC en til gengæld et gennemsnit af afkastravet til egenkapitalen og fremmedkapitalen. Det kan være svært at opgøre selskabets låneomkostninger, k d, ud fra dets regnskab, hvorfor man ofte må estimere denne på andre måder. Såfremt selskabet har udstedt virksomhedsobligationer, kan man bestemme gældsomkostningerne herudfra. Er dette ikke tilfældet, kan man estimere gældsomkostningerne ud fra en rating af selskabet. Som oftest er unoterede selskaber ikke blevet ratet og har heller ikke udstedt virksomhedsobligationer. I så fald kan man eksempelvis estimere en passende obligations rating baseret på finansielle nøgletal, og herefter bruge en rente, der passer til denne rating. SIDE 17 AF 44 NYESTE VIDEN BEDSTE FORMIDLING

18 Eksempel - Beregning af WACC Betragt et unoteret selskab med en værdi på 100 millioner hvoraf egenkapitalen udgør 65 mio. kr. og gælden udgør 35 mio. kr. Afkastkravet til egenkapitalen er estimeret til 10%, og de gennemsnitlige låneomkostninger er 6% før skat, mens den effektive skattesats er 23,5%. Selskabets WACC kan på baggrund heraf beregnes til: WACC = ( ) 10% + ( ) 6% (1 23,5%) = 8,11% Det kan således ses ud fra ovenstående beregning, at en stigende rente medfører, at de vægtede gennemsnitlige kapitalomkostninger ligeledes stiger. Da afkastkravet stiger, vil dette medføre, at selskabets værdi og dermed aktiekursen vil falde, som følge af en lavere nutidsværdi af fremtidige cash flows Dividendemodellen Dividendemodellen bygger på tesen om, at værdien af et værdipapir er lig med nutidsværdien af de fremtidige pengestrømme, værdipapiret forventes at generere. Værdien af en aktie, der udbetaler dividende med faste intervaller i al fremtid, kan altså bestemmes ud fra følgende formel: P 0 = E[d t ] (1 + r t ) t t=1 hvor E[d t ] angiver den forventede dividende på tidspunkt t, og r t angiver en passende diskonteringsrente, der afspejler aktionærernes afkastkrav. Denne model kræver et eksplicit skøn over selskabets forventede fremtidige dividendebetalinger, der antages at blive udbetalt i det uendelige. I praksis er dette ikke muligt, hvorfor man estimerer en værdi for den forventede salgspris, også kaldet terminalværdien. Denne værdi kan eksempelvis beregnes ved hjælp af Gordons vækstmodel, der er givet som det sidste led i nedenstående formel: P 0 = d 1 (1 + r t ) 1 + d 2 (1 + r t ) d T (1 + r t ) T + d T+1 (r t g) (1 + r t) T Værdien g angiver den forventede vækst i indtjeningen. Terminalværdien har stor indflydelse på aktiens værdi, hvilket illustreres i nedenstående eksempel. SIDE 18 AF 44 NYESTE VIDEN BEDSTE FORMIDLING

19 Eksempel terminalværdiens betydning En given investor overvejer at investere i en unoteret aktie, som han vil sælge efter fire år. Da der er tale om en forholdsvis illikvid aktie, er han i tvivl om, hvorvidt markedsprisen på 80 kr. er den rigtige. Han har derfor værdiansat aktien ud fra ovenstående formel. Aktien har en nominel værdi på 100 kr., og investoren forventer, at der de næste fire år bliver udbetalt et årligt konstant udbytte på 2,5%. Efter de fire år er han meget i tvivl om størrelsen af dividendeudbetalingerne og dermed terminalværdiens størrelse. Han har derfor opstillet tre scenarier med forskellige værdier for denne. Der antages en konstant diskonteringsrente på 5%. 1. scenarie - g = 0, svarende til en terminalværdi på 50 kr. 2,5 (1 + 0,05) 1 + 2,5 (1 + 0,05) 2 + 2,5 (1 + 0,05) 3 + 2,5 (1 + 0,05) 4 + 2,5 (0,05 0) (1 + 0,05) 4 = scenarie - g = 0,02, svarende til en terminalværdi på 83,33 kr. 2,5 (1,05) + 2,5 (1,05) 2 + 2,5 (1,05) 3 + 2,5 (1,05) 4 + 2,5 (0,05 0,02) (1,05) 4 = 77,42 3. scenarie - g = 0,04, svarende til en terminalværdi på 250 kr. 2,5 (1,05) + 2,5 (1,05) 2 + 2,5 (1,05) 3 + 2,5 (1,05) 4 + 2,5 (0,05 0,04) (1,05) 4 = 214,5 Som det ses af de tre forskellige scenarier, har terminalværdien stor betydning for værdiansættelsen Gordons vækstmodel Gordons vækstmodel er en generalisering af en uendelig annuitetsrække med konstant vækst og afkastkrav. Ifølge denne model er værdien af en aktie givet som følgende: P 0 = d 1 R g hvor d 1 = d 0 (1 + g), g er den forventede vækst i dividenden, og R er den konstante diskonteringsrente (afkastkravet). I ovenstående eksempel blev der for 1. scenarie antaget en SIDE 19 AF 44 NYESTE VIDEN BEDSTE FORMIDLING

20 konstant vækst på g = 0, i hele den belyste periode, hvorfor værdien af aktien kunne være bestemt af ovenstående formel: P 0 = 2,5 0,05 0 = 50 Havde der derimod været en forventet vækst på 3% i dividenden fremover ville værdien være: P 0 = 2,5 0,05 0,03 = 125 Stiger afkastkravet til 7% vil værdien være: P 0 = 2,5 0,07 0,03 = 62,5 Højere vækstforventning giver således alt andet lige højere aktiekurs, højere afkastkrav giver lavere aktiekurs ligesom højere dividende giver en højere aktiekurs. Alle nyheder, der påvirker aktiekursen, påvirker enten dividendebetalingen, afkastkravet eller den forventede fremtidige vækst i dividendebetalingerne. Ved en simpel omskrivning ses det, at det vækstkorrigerede afkastkrav, også kaldet dividend yield, er givet som: d 1 P = R g Flyttes der om fås: g = R d 1 P Kender man således dividenden d 1 og markedsprisen P på en aktie, kan man med et givet afkastkrav beregne hvilken vækst, der skal være i dividenden i al fremtid, for at man opnår det krævede afkast. SIDE 20 AF 44 NYESTE VIDEN BEDSTE FORMIDLING

Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer

Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer Michael Møller 22/04/2014 Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer Elsektoren har et betydeligt realkapitalapparat. Det kan med fordel deles op i det allerede eksisterende kapitalapparat

Læs mere

ØVELSER TIL KAPITEL 2 Med løsninger

ØVELSER TIL KAPITEL 2 Med løsninger ØVELSER TIL KAPITEL 2 Med løsninger Øvelse 1. I begyndelsen af 2008 blev aktierne i Royal Unibrew handlet til kurs 534 per aktie. Aktien lukkede i december 2008 i kurs 118,5. Royal Unibrew udbetalte en

Læs mere

Rød certificering Finanssektorens Uddannelsescenter. Kompendium om Aktiefutures og aktieterminsforretninger

Rød certificering Finanssektorens Uddannelsescenter. Kompendium om Aktiefutures og aktieterminsforretninger Rød certificering Finanssektorens Uddannelsescenter Kompendium om Aktiefutures og aktieterminsforretninger Version 1, opdateret den 17. august 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD OG AFGRÆNSNING... 3 1. INDLEDNING...

Læs mere

Køb af virksomhed. Værdiansættelse

Køb af virksomhed. Værdiansættelse Køb af virksomhed hvad koster den? Findes der i praksis en værdi man kan sætte to streger under? Ja - hvis man er i besiddelse af alt viden om, hvordan indtjeningen vil være i ubegrænset tid fremover.

Læs mere

Køb af virksomhed. Værdiansættelse og Finansiering. v/statsautoriseret revisor og partner Torben Hald

Køb af virksomhed. Værdiansættelse og Finansiering. v/statsautoriseret revisor og partner Torben Hald Køb af virksomhed Værdiansættelse og Finansiering v/statsautoriseret revisor og partner Torben Hald Hvad er værdien af en virksomhed? Den værdi, som virksomheden kan handles til på et givet tidspunkt mellem

Læs mere

Byggeøkonomuddannelsen

Byggeøkonomuddannelsen Byggeøkonomuddannelsen Overordnet virksomhedsøkonomi Ken L. Bechmann 9. september 2013 1 Dagens emner/disposition Kort introduktion til mig og mine emner Årsregnskabet Regnskabsanalyse nøgletal Værdifastsættelse

Læs mere

ØVELSER TIL KAPITEL 8 Med løsninger. Øvelse 1 Nedenstående spørgsmål vedrører den samme virksomhed:

ØVELSER TIL KAPITEL 8 Med løsninger. Øvelse 1 Nedenstående spørgsmål vedrører den samme virksomhed: ØVELSER TIL KAPITEL 8 Med løsninger Øvelse 1 Nedenstående spørgsmål vedrører den samme virksomhed: a) En virksomhed budgetteres at vill opnå en egenkapitalforrentning (ROE) på 16 pct. i 2010 ud fra en

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

TEORI OG PRAKTISK ANVENDELSE 4. UDGAVE

TEORI OG PRAKTISK ANVENDELSE 4. UDGAVE MICHAEL CHRISTENSEN AKTIE INVESTERING TEORI OG PRAKTISK ANVENDELSE 4. UDGAVE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Aktieinvestering Teori og praktisk anvendelse Michael Christensen Aktieinvestering Teori

Læs mere

DIRF. Finansielle nøgletal i teori og praksis Maj 2012

DIRF. Finansielle nøgletal i teori og praksis Maj 2012 DIRF Finansielle nøgletal i teori og praksis Maj 2012 v./ Christian V. Petersen, Professor, Ph.D. Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision Copyright 1 @ Christian V. Peter Agenda Introduktion

Læs mere

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes

Læs mere

Værdiansættelse i praksis Innovation X, 29. november 2012. v/torben Toft Kristensen

Værdiansættelse i praksis Innovation X, 29. november 2012. v/torben Toft Kristensen Værdiansættelse i praksis Innovation X, 29. november 2012 v/torben Toft Kristensen Agenda 1. Situationer med værdiansættelse 2. Principper for værdiansættelse 3. Praktisk eksempel 4. Forhold som påvirker

Læs mere

Værdi indikation. NordicValuation.dk 21,6 24,5

Værdi indikation. NordicValuation.dk 21,6 24,5 Værdiansættelse Samlet salg Eksempel A/S Værdiområde i hele mio. kr. 21,6 24,5 28,6 Afsluttet oktober 2014 Lav Vurdering Høj Værdiansættelsen er foretaget ved brug af discounted cashflow modellen (DCF).

Læs mere

Værdiansættelse af en opsparingskonto (med 7 pointer)

Værdiansættelse af en opsparingskonto (med 7 pointer) Værdiansættelse af en opsparingskonto (med 7 pointer) Ole Sørensen Institut for Regnskab og Revision Handelshøjskolen i København Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg Tlf: 3815 2346 e-mail: os.acc@cbs.dk

Læs mere

Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer

Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer Indledning I sparekassen kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks.

Læs mere

Hvad er virksomheden værd?

Hvad er virksomheden værd? HVAD ER VIRKSOMHEDEN VÆRD? 55 Hvad er virksomheden værd? Det er ikke muligt at beregne en pris på virksomheden, der er den "rigtige" værdi. En beregnet værdi vil afhænge af de vurderinger og forudsætninger,

Læs mere

Basisinformationer om værdipapirhandel (finansielle instrumenter)

Basisinformationer om værdipapirhandel (finansielle instrumenter) Basisinformationer om værdipapirhandel (finansielle instrumenter) Indledning I GrønlandsBANKEN kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. Du har således fuld indflydelse på,

Læs mere

BENCHMARK ANALYSE RIVAL

BENCHMARK ANALYSE RIVAL BENCHMARK ANALYSE RIVAL 0-- Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion... Det samlede resultat... De største virksomheder... Markedsandel... Nettoomsætning...7 Dækningsbidraget/bruttofortjenesten...

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

en reduktion i energiforbruget Copyright ThomasPlenborg

en reduktion i energiforbruget Copyright ThomasPlenborg Økonomiske konsekvenser af en reduktion i energiforbruget g 1 Formål Metoder til måling af økonomiske konsekvenser Eksempler på (økonomiske) konsekvenser af energibesparende tiltag Økonomiske konsekvenser

Læs mere

Baggrundspapir til kapitel 3 - Udviklingen i handel med aktier

Baggrundspapir til kapitel 3 - Udviklingen i handel med aktier 1 af 6 21-08-2013 12:57 Baggrundspapir til kapitel 3 - Udviklingen i handel med aktier Journal nr. 4/0106-0100-0007/ISA/CS, MGH Udviklingen i handel med aktier Andelen af den samlede handel med aktier,

Læs mere

Til OMX Den Nordiske Børs København Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2008 Hellerup, 15. april 2008 CVR nr. 21 33 56 14

Til OMX Den Nordiske Børs København Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2008 Hellerup, 15. april 2008 CVR nr. 21 33 56 14 Til OMX Den Nordiske Børs København Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2008 Hellerup, 15. april 2008 CVR nr. 21 33 56 14 Delårsrapport for perioden 1. januar - 31. marts 2008 Bestyrelsen for Dan-Ejendomme Holding

Læs mere

Værdiansættelse af kunder og varemærke

Værdiansættelse af kunder og varemærke Nordic Valuation www.nordicvaluation.dk Morten Christensen cand.merc., MBA Email: morten@nordicvaluation.dk Mobil: 21 30 27 22 CVR: 25376153 Værdiansættelse af kunder og varemærke Anvendt model: Cashflow

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

Kilder: Lærebog, kapitel 9 og 10.

Kilder: Lærebog, kapitel 9 og 10. Kilder: Lærebog, kapitel 9 og 10. Danisco - Nykredit Markets Equity Research 12.juli 1999. Danisco årsregnskab 1999 Valuation af Copeland, Koller, Murrin, Wiley, 1994 Bloomberg Egne analyser 29.november

Læs mere

OPLYSNINGER I HENHOLD TIL 62 I LOV OM FORVALTERE AF ALTERNATIVE INVESTERINGSFONDE

OPLYSNINGER I HENHOLD TIL 62 I LOV OM FORVALTERE AF ALTERNATIVE INVESTERINGSFONDE OPLYSNINGER I HENHOLD TIL 62 I LOV OM FORVALTERE AF ALTERNATIVE INVESTERINGSFONDE Dette dokument skal oplyse investorer om risici i forbindelse med investering Berlin IV A/S. Dokumentet følger de punkter,

Læs mere

Bilag 3 Fastsættelse af WACC forrentning

Bilag 3 Fastsættelse af WACC forrentning ENERGITILSYNET UDKAST Energitilsynets møde 145 den 24. september 2013 5. juli 2013 13/03758 13/03759 13/03760 /LBA & LIC Bilag 3 Fastsættelse af WACC forrentning 1. Rentesatsen til brug for aktiver idriftsat

Læs mere

Revisoreksamen 2014. Modul C

Revisoreksamen 2014. Modul C Revisoreksamen 2014 Modul C Torsdag den 4. september 2014 (4 timer) Alle hjælpemidler kan medbringes til prøven bortset fra: disketter, brændbare cd-rommer, egne usb-stik, eksterne harddisks og andre elektroniske

Læs mere

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune Return on Knowledge Bornholms Regionskommune Danske Capital - porteføljeforvaltning Tirsdag d. 26.08.2014 Afkast siden 2008 2 Status for porteføljen i år Status pr. 31.07.2014 Afkast 3,16% 4.745.572 kr.

Læs mere

Information til dig om Risikomærkning af værdipapirer og investorbeskyttelse

Information til dig om Risikomærkning af værdipapirer og investorbeskyttelse Information til dig om Risikomærkning af værdipapirer og investorbeskyttelse Indhold Kend din risiko... 3 Risikomærkning af værdipapirer... 5 Ens information på tværs af landegrænser... 8 Skærpede kompetencekrav

Læs mere

Jensen & Møller Invest A/S Delårsrapport 1. kvartal 2006 Side 2 af 7. Hoved- og nøgletal

Jensen & Møller Invest A/S Delårsrapport 1. kvartal 2006 Side 2 af 7. Hoved- og nøgletal Jensen & Møller Invest A/S Delårsrapport 1. kvartal 2006 Side 2 af 7 Hoved- og nøgletal Hovedtal (t.kr.) 2006 2005 2005 Resultatopgørelse Resultat af udlejning 251 74 897 Avance ved salg af lejligheder

Læs mere

Velkommen til ekstraordinær generalforsamling 18. marts 2011

Velkommen til ekstraordinær generalforsamling 18. marts 2011 Velkommen til ekstraordinær generalforsamling 18. marts 2011 Dagsorden punkt 1 Vedrørende dagsordenens punkt 1 Valg af dirigent Bestyrelsen har anmodet advokat Christian Th. Kjølbye om at påtage sig hvervet

Læs mere

Rød certificering Finanssektorens Uddannelsescenter. Kompendium om Aktieoptioner

Rød certificering Finanssektorens Uddannelsescenter. Kompendium om Aktieoptioner Rød certificering Finanssektorens Uddannelsescenter Kompendium om Aktieoptioner Version 1, opdateret den 19. marts 2015 BAGGRUND... 4 INDHOLD OG AFGRÆNSNING... 4 1. INDLEDNING... 4 2. OPBYGNING OG STRUKTUR...

Læs mere

BERLIN III A/S Ekstraordinær generalforsamling 6. juni 2012

BERLIN III A/S Ekstraordinær generalforsamling 6. juni 2012 BERLIN III A/S Ekstraordinær generalforsamling 6. juni 2012 Dagsorden 1) Redegørelse for forløbet af tilbagekøbstilbuddet 2) Kapitalnedsættelse og køb af egne aktier 3) Ændring af selskabets vedtægter

Læs mere

Indhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden

Indhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden Indhold Baggrund for børsnoteringen Organisation Målsætning Investeringsstrategien Risikofaktorer Forventninger til fremtiden Fordele ved Spar Nord FormueInvest A/S Aftaler, beskatning, udbyttepolitik,

Læs mere

Summer School V: Mere avancerede kurs/nøgletal

Summer School V: Mere avancerede kurs/nøgletal Summer School V: Mere avancerede kurs/nøgletal Børsen-tv v/ Senioranalytiker i Sydbank Jacob Pedersen, CFA Foto: Sydbank 1 Hvorfor kursnøgletal? Formål: Værdiansættelse af aktien Nøgletallenes beregning:

Læs mere

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1 Investering Investpleje Pension Investpleje Pension 1 Investpleje Pension For at tilbyde dig den bedste og mest enkle investering af dine pensionsmidler samarbejder Danske Andelskassers Bank A/S med Investeringsforeningen

Læs mere

Rød certificering Finanssektorens Uddannelsescenter. Kompendium om Exchange Traded Funds (ETF) + Appendix om Exchange Traded Notes (ETN)

Rød certificering Finanssektorens Uddannelsescenter. Kompendium om Exchange Traded Funds (ETF) + Appendix om Exchange Traded Notes (ETN) Rød certificering Finanssektorens Uddannelsescenter Kompendium om Exchange Traded Funds (ETF) + Appendix om Exchange Traded Notes (ETN) Version 2, den INDHOLDSFORTEGNELSE BAGGRUND... 2 INDHOLD OG AFGRÆNSNING...

Læs mere

Rejsen mod alternative investeringer

Rejsen mod alternative investeringer Dec 87 Dec 88 Dec 89 Dec 90 Dec 91 Dec 92 Dec 93 Dec 94 Dec 95 Dec 96 Dec 97 Dec 98 Dec 99 Dec 00 Dec 01 Dec 02 Dec 03 Dec 04 Dec 05 Dec 06 Dec 07 Dec 08 Dec 09 Dec 10 Dec 11 Dec 12 Dec 13 Dec 14 14. august

Læs mere

Målbeskrivelse nr. 6: Vækstanalyser

Målbeskrivelse nr. 6: Vækstanalyser HA, 5. SEMESTER STUDIEKREDS I EKSTERNT REGNSKAB Esbjerg, efteråret 2002 Målbeskrivelse nr. 6: Vækstanalyser Valdemar Nygaard TEMA: VÆKSTANALYSER Du skal kunne redegøre for Stikord: - Vækstbegrebet - De

Læs mere

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 På den lange bane kan det give et større afkast at sætte opsparingen i aktier end at lade den stå uberørt i banken. Vi giver dig her en hjælpende hånd til, hvordan

Læs mere

Investpleje Frie Midler

Investpleje Frie Midler Investering Investpleje Frie Midler Investpleje Frie Midler 1 Investpleje Frie Midler En aftale om Investpleje Frie Midler er Andelskassens tilbud til dig om pleje af dine investeringer ud fra en strategi

Læs mere

Topdanmarks Kapitalmodel

Topdanmarks Kapitalmodel Topdanmarks Kapitalmodel Alternativer til egenkapital Topdanmark anser egenkapital for at være et blandt flere instrumenter til beskyttelse mod risiko. Formålet med at have egenkapital ud over det lovpligtige

Læs mere

Virksomhedens Finansiering: Lektion C1. Kapitalstruktur og. Virksomhedens finansielle problemstillinger

Virksomhedens Finansiering: Lektion C1. Kapitalstruktur og. Virksomhedens finansielle problemstillinger Virksomhedens Finansiering: Lektion C1 Kapitalstruktur og Virksomhedens finansielle problemstillinger Peter Ove Christensen Forår 2013 1 / 43 Overordnede spørgsmål i denne sidste del af kurset Hvordan

Læs mere

SALGSMODNING. Med henblik på at øge interessen for og værdien af virksomheden

SALGSMODNING. Med henblik på at øge interessen for og værdien af virksomheden SALGSMODNING Med henblik på at øge interessen for og værdien af virksomheden Ved Partner i Advizer Søren Nørbjerg og Professor ved CBS Thomas Plenborg 485_Salgsmodning.indd 1 01-05-2009 14:02:06 Salgsmodning

Læs mere

Selskabets opløsning i henhold til punkt 15 i vedtægterne

Selskabets opløsning i henhold til punkt 15 i vedtægterne Notat Omhandlende: Udarbejdet af: Fortsættelse eller opløsning i henhold til punkt 15 i vedtægterne for Access Small Cap A/S (herefter Selskabet ). Bestyrelsen for Selskabet. Selskabets opløsning i henhold

Læs mere

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1 Investering Investpleje Pension Investpleje Pension 1 Investpleje Pension For at tilbyde dig den bedste og mest enkle investering af dine pensionsmidler samarbejder Danske Andelskassers Bank A/S med Investeringsforeningen

Læs mere

Topdanmarks Kapitalmodel

Topdanmarks Kapitalmodel Topdanmarks Kapitalmodel Alternativer til egenkapital Topdanmark anser egenkapital for at være et blandt flere instrumenter til beskyttelse mod risiko. Formålet med at have egenkapital ud over det lovpligtige

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

NOTAT VEDR. KAPITEL 6 I ACCOUNTING THEORY Peder Fredslund Møller, Institut for Regnskab

NOTAT VEDR. KAPITEL 6 I ACCOUNTING THEORY Peder Fredslund Møller, Institut for Regnskab NOTAT VEDR. KAPITEL 6 I ACCOUNTING THEORY Peder Fredslund Møller, Institut for Regnskab Formålet med dette notat er at understøtte tilegnelse og forståelse af lærebogens fremstilling af porteføljeteori,

Læs mere

Travelmarket.com 9. oktober 2008

Travelmarket.com 9. oktober 2008 Som sagt så gjort Travelmarkets vækst inden for de enkelte forretningsområder er godt på vej via nye partneraftaler og således helt i tråd med investeringscasen. Med indgåelse af partnerskaber med Søndagsavisen

Læs mere

B L A N D E D E A F D E L I N G E R

B L A N D E D E A F D E L I N G E R BLANDEDE AFDELINGER Om Sparinvest Sparinvest er en investeringsforening, der blev etableret i 1968. Vi har specialiseret os i langsigtede investeringsprodukter og tilbyder både private og professionelle

Læs mere

DAF trekant investormøde den 21. marts 2013

DAF trekant investormøde den 21. marts 2013 DAF trekant investormøde den 21. marts 2013 Introduktion til Jesper Lund Din strategi som investor Markedspsykologi Investeringsstrategi Sådan investerer jeg Eksempel på analyse og beslutning Spørgsmål

Læs mere

Travelmarket.com 1. maj 2009

Travelmarket.com 1. maj 2009 Vækst trods markedskrise Travelmarkets regnskab for 3. kvartal 2008/09 viste fortsat vækst trods en finanskrise, der har ramt rejsebranchen hårdt. Med udsigt til mindre underskud i år, tror vi dog først

Læs mere

Stratetisk analyse og værdiansættelse af Harboes Bryggeri A/S

Stratetisk analyse og værdiansættelse af Harboes Bryggeri A/S HD Finansiering Copenhagen Business School Hovedopgave efterår 2011 Stratetisk analyse og værdiansættelse af Harboes Bryggeri A/S Afleveringsdato: 1. november 2011 Vejleder: Udarbejdet af: Claus Bajlum

Læs mere

En formel analyse af overnormale afkast og markedseffektivitet.

En formel analyse af overnormale afkast og markedseffektivitet. En formel analyse af overnormale afkast og markedseffektivitet. Individer investerer i håb om at opnå et afkast, der som minimum modsvarer afkastet på alternative investeringer med samme risiko. Lad os

Læs mere

Bilag 3 Fastsættelse af WACC forrentning

Bilag 3 Fastsættelse af WACC forrentning ENERGITILSYNET Punkt 4 Energitilsynets møde 146 den 29. oktober 2013 29. oktober 2013 13/03758 13/03759 13/03760 /LBA & LIC Bilag 3 Fastsættelse af WACC forrentning 1. Rentesatsen til brug for aktiver

Læs mere

Admiral Capital A/S Hovedpunkter i delårsrapport for perioden 1. juli til 31. december

Admiral Capital A/S Hovedpunkter i delårsrapport for perioden 1. juli til 31. december NASDAQ OMX Copenhagen A/S nr. 5 / 2015 Aarhus, 27. februar 2015 CVR. nr. 29 24 64 91 www.re-cap.dk Admiral Capital A/S Hovedpunkter i delårsrapport for perioden 1. juli til 31. december 2014 Bestyrelsen

Læs mere

Korte eller lange obligationer?

Korte eller lange obligationer? Korte eller lange obligationer? Af Peter Rixen Portfolio manager peter.rixen @skandia.dk Det er et konsensuskald at reducere rentefølsomheden på obligationsbeholdningen. Det er imidlertid langt fra entydigt,

Læs mere

Summer School III: Regnskabsnøgletal

Summer School III: Regnskabsnøgletal Summer School III: Regnskabsnøgletal Børsen-tv v/ Senioranalytiker i Sydbank Jacob Pedersen, CFA Foto: Sydbank 1 Regnskabsnøgletal Formål: Analyse af regnskabet og selskabets tilstand Fremme helhedsindtrykket

Læs mere

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2014.

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2014. Jensen & Møller Invest A/S CVR nr. 53 28 89 28 Charlottenlund Stationsplads 2 2920 Charlottenlund Tlf. 35 27 09 02 Fax 35 38 19 50 www.jensen-moller.dk E-mail: jmi@danskfinancia.dk Nasdaq OMX Copenhagen

Læs mere

Beskrivelse af nøgletal

Beskrivelse af nøgletal Beskrivelse af nøgletal Carnegie WorldWide Dampfærgevej 26 DK-2100 København Ø Telefon: +45 35 46 35 46 Fax: +45 35 46 36 00 Web: www.carnegieam.dk E-mail: cww@cww.dk 11. marts 2008 Indhold 1 Porteføljeafkast

Læs mere

Banker presses på overskuddet

Banker presses på overskuddet N O T A T Banker presses på overskuddet 11. oktober 2012 Bankernes overskud er lavt i disse år både historisk set og når der sammenlignes med andre sektorer. Det viser nye tal fra Finanstilsynet samt en

Læs mere

GLOBAL FOREST A/S KVARTALSRAPPORT 2. KVARTAL

GLOBAL FOREST A/S KVARTALSRAPPORT 2. KVARTAL GLOBAL FOREST A/S KVARTALSRAPPORT 2. KVARTAL 2014 Kære Global Forest investorer 15. juli 2014 Global Forest fremsender hermed kvartalsorientering for 2. kvartal 2014. Rapporten er urevideret. Rapporten

Læs mere

Hvad er en obligation?

Hvad er en obligation? Hvad er en obligation? Obligationer er relevante for dig, der ønsker en forholdsvis pålidelig investering med et relativt sikkert og stabilt afkast. En obligation er i princippet et lån til den, der udsteder

Læs mere

Værdiansættelse og finansiering. Masterclass om virksomhedsopkøb Peder Pedersen Statsaut. revisor, partner

Værdiansættelse og finansiering. Masterclass om virksomhedsopkøb Peder Pedersen Statsaut. revisor, partner Værdiansættelse og finansiering Masterclass om virksomhedsopkøb Peder Pedersen Statsaut. revisor, partner Værdiansættelse og finansiering Indledende overvejelser ved virksomhedskøb Strategisk virksomhedsanalyse

Læs mere

DDF-arrangement Investering i ejendomme. Ved Peter Frische Cand. Polit, MRICS

DDF-arrangement Investering i ejendomme. Ved Peter Frische Cand. Polit, MRICS 1 DDF-arrangement Investering i ejendomme Ved Peter Frische Cand. Polit, MRICS Indhold Hvorfor ejendomme Strategi Industriens Pension Prisfastsættelse af ejendomme Hvorfor ejendomme Hvorfor ejendomme Fordele

Læs mere

Meddelelse nr. 1 / 22.01.2015 Side 1 af 5

Meddelelse nr. 1 / 22.01.2015 Side 1 af 5 Meddelelse nr. 1 / 22.01.2015 Side 1 af 5 Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Årsrapport 2013/14 for Aller Holding A/S Aller Holding A/S har udsendt sin årsrapport for regnskabsåret

Læs mere

Guide til investering

Guide til investering Guide til investering Som investor i Nordea Invest kan du vælge den sammensætning af aktier og obligationer, der passer til din profil Risikospredning, gode afkastmuligheder og professionel investeringskompetence

Læs mere

Målbeskrivelse nr. 4: Egenkapitalforrentning og risiko

Målbeskrivelse nr. 4: Egenkapitalforrentning og risiko HA, 5. SEMESTER STUDIEKREDS I EKSTERNT REGNSKAB Esbjerg, efteråret 2002 Målbeskrivelse nr. 4: Egenkapitalforrentning og risiko Valdemar Nygaard TEMA: EGENKAPITALFORRENTNING OG RISIKO Du skal kunne redegøre

Læs mere

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Maj 2010 xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Fire gode alternativer til placering af overskudslikviditet eller værdipapirinvesteringer Henvender sig til aktie- og anpartsselskaber samt erhvervsdrivende

Læs mere

ØVELSER TIL KAPITEL 6 Med løsninger

ØVELSER TIL KAPITEL 6 Med løsninger ØVELSER TIL KAPITEL 6 Med løsninger Øvelse 1 En virksomhed, hvis aktier handles til tre gange deres bogførte værdi den 31. december 2009 har følgende finansielle opgørelser (beløb i mio. kr.): Balance

Læs mere

NÅR DU INVESTERER SELV

NÅR DU INVESTERER SELV NÅR DU INVESTERER SELV Her kan du læse om de muligheder, du har i Lægernes Pensionsbank, og de overvejelser, du skal gøre dig, hvis du selv vil investere din opsparing. 115/04 14.05.2013 I Lægernes Pensionsbank

Læs mere

Virksomhedsaktiviteter og værdiskabelse.

Virksomhedsaktiviteter og værdiskabelse. Virksomhedsaktiviteter og værdiskabelse. Erindrer fra kapitel 1, at virksomheder er involveret i tre former for aktiviteter, der er generiske for alle virksomheder: finansieringsaktiviteter, investeringsaktiviteter

Læs mere

Berlin III A/S. NASDAQ OMX Copenhagen A/S. Berlin III A/S Selskabets nye strategi.

Berlin III A/S. NASDAQ OMX Copenhagen A/S. Berlin III A/S Selskabets nye strategi. NASDAQ OMX Copenhagen A/S nr. 94 / 2012 Birkerød, 27. april 2012 CVR. nr. 29 24 64 91 www.berlin3.dk Berlin III A/S Selskabets nye strategi. Som nævnt i tidligere selskabsmeddelelser skal bestyrelsen herved

Læs mere

Jyske bank marts 2008. JB Dollars 2010. En investering, der følger med dollaren op

Jyske bank marts 2008. JB Dollars 2010. En investering, der følger med dollaren op Jyske bank marts 2008 JB Dollars 2010 En investering, der følger med dollaren op Omslag_jyske_dollars_ny.indd 1-2 04-03-2008 11:22:07 Investering i en dollarstyrkelse Vil du gerne tjene penge på en dollarstyrkelse?...

Læs mere

VÆRDIANSÆTTELSE AF PENGEINSTITUTTER / BANK VALUATION

VÆRDIANSÆTTELSE AF PENGEINSTITUTTER / BANK VALUATION Kandidatafhandling Cand.Merc.FIR VÆRDIANSÆTTELSE AF PENGEINSTITUTTER / BANK VALUATION Copenhagen Business School Oktober 2010 Forfatter: Casper Bertelsen Vejleder: Palle H. Nierhoff Institut for Finansiering

Læs mere

de ekstra omkostninger ved at gennemføre samtrafikken, herunder en rimelig forrentning af den investerede kapital, jf. 51f, stk. 3.

de ekstra omkostninger ved at gennemføre samtrafikken, herunder en rimelig forrentning af den investerede kapital, jf. 51f, stk. 3. TC A/S regulering@tdc.dk Fremsendes alene via e-mail Afgørelse om fastsættelse af WACC i forbindelse med omkostningsdokumentation af priserne i TC s standardtilbud Sagsfremstilling TC leverer en række

Læs mere

Danish Farmers Abroad

Danish Farmers Abroad Danish Farmers Abroad Virksomhedsobligationer en mulig finansieringsmodel for landbrugsvirksomheder i udlandet? Brædstrup, 16. januar 2014 Kontakt Kenneth Larsen, Partner kl@keystones.dk, +45 24251744

Læs mere

Låneanbefaling. Bolig. Markedsføringsmateriale. 8. juni 2012. Unikke lave renter: Et katalog af muligheder

Låneanbefaling. Bolig. Markedsføringsmateriale. 8. juni 2012. Unikke lave renter: Et katalog af muligheder Låneanbefaling Bolig Markedsføringsmateriale 8. juni 2012 Unikke lave renter: Et katalog af muligheder Det kan lyde som en forslidt frase, men renterne er historisk lave og lavere end langt de fleste nogensinde

Læs mere

flexinvest forvaltning

flexinvest forvaltning DANSkE FORVALTNING flexinvest forvaltning aktiv investeringspleje og MuligHed for Højere afkast Professionel investeringspleje for private investorer Når værdipapirer plejes dagligt, øges muligheden for,

Læs mere

Jyske Invest. Kort om udbytte

Jyske Invest. Kort om udbytte Jyske Invest Kort om udbytte 1 Hvad er udbytte, og hvorfor betaler en afdeling ikke altid udbytte? Her får du svar på nogle af de spørgsmål, som vi oftest støder på i forbindelse med udbyttebetaling. Hvad

Læs mere

Exiqon har konstant øget deres omsætning lige siden deres børsnotering med høje vækstrater. De seneste tre år har deres vækstrater kun været omkring

Exiqon har konstant øget deres omsætning lige siden deres børsnotering med høje vækstrater. De seneste tre år har deres vækstrater kun været omkring Exiqon A/S Exiqon er et dansk Life Science selskab der sælger analyser, reagenser og andre materialer til forskningsbrug rettet mod pharma selskaber og universiteter. Jeg har fulgt Exiqon længere over

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Til NASDAQ OMX Copenhagen 15. september 2014 Selskabsmeddelelse 15/2014

Til NASDAQ OMX Copenhagen 15. september 2014 Selskabsmeddelelse 15/2014 Til NASDAQ OMX Copenhagen 15. september 2014 Selskabsmeddelelse 15/2014 TDC udvider sin forretning ved at købe det førende norske kabel-tv selskab Get AS TDC A/S meddeler i dag, at selskabet har indgået

Læs mere

Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer

Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer I medfør af 43, stk. 3, 44, stk. 6, 46, stk. 2, og 93, stk. 3, i lov om værdipapirhandel

Læs mere

KONSEKVENSER AF ÆNDRING AF REGNSKABSPRAKSIS

KONSEKVENSER AF ÆNDRING AF REGNSKABSPRAKSIS Til Københavns Fondsbørs Faxe, den 22. august 2002 BG 17/2002 KONSEKVENSER AF ÆNDRING AF REGNSKABSPRAKSIS Som meddelt i delårsrapporten for 1. kvartal 2002 udarbejdes Bryggerigruppens regnskaber fra 1.

Læs mere

Brd. Klee A/S. CVR.nr. 46 87 44 12. Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015

Brd. Klee A/S. CVR.nr. 46 87 44 12. Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015 Brd. Klee A/S CVR.nr. 46 87 44 12 Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015 For yderligere oplysninger kan direktør Lars Ejnar Jensen kontaktes på telefon 43 86 83 33 Brd. Klee A/S Delårsrapport

Læs mere

Effektiviseringer driver fremgangen InvestorDagen Aalborg

Effektiviseringer driver fremgangen InvestorDagen Aalborg Effektiviseringer driver fremgangen InvestorDagen Aalborg Lars Møller IR-direktør 1 Følg os på Twitter: @TrygIR Forbehold Visse udsagn i denne præsentation er baseret på ledelsens opfattelse, antagelser

Læs mere

Halvårsmeddelelse 1999 EjendomsSelskabet Norden A/S Highlights

Halvårsmeddelelse 1999 EjendomsSelskabet Norden A/S Highlights Den 9. august 1999 JSP/ah Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K Fax nr. 33 12 86 13 Halvårsmeddelelse 1999 EjendomsSelskabet Norden A/S Highlights EjendomsSelskabet Norden har haft en positiv

Læs mere

Alm Brand Bank. Investeringsordning Pension

Alm Brand Bank. Investeringsordning Pension Alm Brand Bank Investeringsordning Pension Indhold I denne brochure kan du læse om alle fordelene ved Alm. Brand Investeringsordning 3 4 8 10 11 12 14 17 18 20 24 26 Alm. Brand Investeringsordning Fordele

Læs mere

CARLSBERG FINANS A/S. Ny Carlsberg Vej 100 1799 København V Danmark CVR-NR 12867336

CARLSBERG FINANS A/S. Ny Carlsberg Vej 100 1799 København V Danmark CVR-NR 12867336 CARLSBERG FINANS A/S Ny Carlsberg Vej 100 1799 København V Danmark CVR-NR 12867336 Delårsrapport 30. juni 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Selskabsoplysninger... 3 Ledelsespåtegning...

Læs mere

F.E. Bording 6. december 2011

F.E. Bording 6. december 2011 Anledning: 3. kvartal 2011 En aktie, man bør holde øje med Med fortsat resultatfremgang i 3. kvartal i et fortsat vanskeligt marked for grafiske løsninger, ser vi gode muligheder for yderligere indtjeningsfremgang

Læs mere

BESKRIVELSE AF VÆRDIPAPIRER

BESKRIVELSE AF VÆRDIPAPIRER Her kan du læse en generel beskrivelse af de værdipapirer, som Carnegie Bank A/S (herefter Banken) tilbyder. Risici ved investering i værdipapirer er beskrevet sidst i dokumentet. Aktier Når kunden investerer

Læs mere

REDEGØRELSE FRA BESTYRELSEN I INVESTERINGSSELSKABET AF 1. SEPTEMBER 2015 A/S

REDEGØRELSE FRA BESTYRELSEN I INVESTERINGSSELSKABET AF 1. SEPTEMBER 2015 A/S REDEGØRELSE FRA BESTYRELSEN I OM FRIVILLIGT BETINGET KØBSTILBUD FREMSAT AF HELLERUP FINANS A/S 2 1. INDLEDNING 1.1. Købstilbuddet Der er fremsat et købstilbud på de vilkår og betingelser, som fremgår af

Læs mere

INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING

INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING VIGTIG MEDDELELSE Denne informationsskrivelse er udarbejdet af Foreningen Fast Ejendom,

Læs mere

MIRANOVA ANALYSE. Uigennemskuelige strukturerede obligationer: Dreng, pige eller trold? Udgivet 11. december 2014

MIRANOVA ANALYSE. Uigennemskuelige strukturerede obligationer: Dreng, pige eller trold? Udgivet 11. december 2014 MIRANOVA ANALYSE Udarbejdet af: Oliver West, porteføljemanager Rune Wagenitz Sørensen, adm. direktør Udgivet 11. december 2014 Uigennemskuelige strukturerede obligationer: Dreng, pige eller trold? Strukturerede

Læs mere

Value Drivers. Value Drivers INDLEDNING... 1

Value Drivers. Value Drivers INDLEDNING... 1 Value Drivers Indledning INDLEDNING... 1 1 NØGLETAL....2 1.1 Nøgletalsmodel...2 1.2 Et eksempel...4 1.3 Resumé...9 2 KURSDANNELSEN...1 2.1 Aktiekurs og aktiepris...1 2.2 Kursmodel...11 2.2.1 Kurs/RA eller

Læs mere

Hedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån

Hedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån Hedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån Ny attraktiv investeringsmulighed for danske investorer Hedgeforeningen Sydinvest kan som den første i Danmark tilbyde sine medlemmer adgang til markedet

Læs mere