En analyse af høretekniske tiltag for at støtte inkluderingen af hørehæmmede elever i folkeskolen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En analyse af høretekniske tiltag for at støtte inkluderingen af hørehæmmede elever i folkeskolen."

Transkript

1 CVU Sønderjylland PD i Specialpædagogik Afgangsprojekt. En analyse af høretekniske tiltag for at støtte inkluderingen af hørehæmmede elever i folkeskolen. Susanne Axø, studienummer Vejleder: Lilian Jacobsen Antal tegn inkl. mellemrum: Indhold.

2 1. Indledning. s Problemformulering. s Begrebsafklaring. s Metode. s Den inkluderende skole den ideologiske og lovmæssige baggrund. s Deltagelse. s Kommunikation og sprog. s Hørelse og teknik. s Høretab. s Audiologisk behandling. s Høreapparater. s Cochlear Implant (CI). s Hørekurver. s Yderligere høreteknisk udstyr. s Sammenfattende omkring høretekniske tiltag. s Erfaringer fra Sverige og Norge. s Sammenfattende omkring erfaringer fra Sverige og Norge. s Undersøgelse. s Kvantitativ undersøgelse. s Analyse. s Sammenfattende omkring kvantitativ undersøgelse. s Skolebesøg med observation og fokusinterview. s Observation og fokusinterview. s Sammenfattende omkring skolebesøg. s Konklusion. s Perspektiviering. s Litteraturliste. s Bilag. s. 37

3 1. Indledning. Gruppen af børn med høretab, der får en dansksproglig udvikling, bliver større i takt med, at den audiologiske behandling bliver bedre. En udvikling, der må formodes at tiltage med øget styrke efter indførelsen af neonatal screening, idet tidlig identifikation af høretab og efterfølgende tidlig indsats er signifikant udslagsgiver for barnets sproglige udvikling. 1 Således vil det i dag på baggrund af den audiologiske behandling og udviklingen på det høretekniske område generelt - være muligt at give disse børn en auditiv tilgang til undervisningen og dermed et undervisningstilbud i den lokale folkeskole helt i tråd med intentionerne i den rummelige skole, hvor alle elever skal undervises så tæt på deres nærmiljø som muligt 2 Den audiologiske behandling og den høretekniske indsats omkring disse børn er således en væsentligt baggrund for børnenes skoleplacering, hvorfor det er af overordentlig stor betydning, at denne indsats er baseret på sikker og bæredygtig teknik. Rent høreteknisk vil der ofte være behov for yderligere udstyr til det hørehæmmede barn. Skal en placering på en lokal skole ske i respekt for barnets integritet og tilgodese hele barnets udvikling, skal der være høreteknisk udstyr, så barnet har mulighed for at deltage på lige fod med alle såvel i sociale som undervisningsmæssige sammenhænge - uanset i hvilket lokale eleven befinder sig. Gruppen af hørehæmmede børn er audiologisk behandlet på to forskellige måder - enten med Cochlear Implant (CI) eller med konventionelt høreapparat. De to børnegrupper vil på nogle områder have sammenfaldende problemstillinger og på andre områder forskellige problemstillinger. Velvidende at hørehæmmede børn, uanset audiologisk behandling, er lige så forskellige som alle andre børn, vil der være nogle generelle områder, som for eksempel gode lys- og akustikforhold, korrekt placering m.m., som er vigtige for alle hørehæmmede børn. 3 Det er derfor meget aktuelt, at beskæftige sig med, hvilke udfordringer vi står overfor, når fokus rettes mod inkludering af hørehæmmede elever i et lokalt skoletilbud. 1 Christina Yoshinaga-Itano, VEJ nr af 06/12/2002. uvm. 3 Tveit, R. T. (2000) Side 1 af 40

4 Sammenholdes dette med intentionerne omkring den rummelige skole og inkluderingstanken, hvor der anlægges en samfundsmæssig forståelse af de vanskeligheder en elev kan møde, er det nærliggende at forvente, at det høretekniske udstyr netop er et indsatsområde, som kan medvirke til at fjerne hindringer for læring og deltagelse i samspillet mellem eleven og omgivelserne. 4 Det er på baggrund af denne høretekniske indsats/behandling, at børn med store høretab får mulighed for at modtage undervisning i distriktsskolen, hvor de førhen var henvist til specialskoler. I mit daglige arbejde på Fredericiaskolen, som er Vejle Amts specialskole for hørehæmmede børn, beskæftiger jeg mig med observation, rådgivning og vejledning omkring hørehæmmede skoleelever, som er i et lokalt undervisningstilbud. Disse elever møder jeg, når de er i observationsophold på Fredericiaskolen. Jeg møder således de forskellige parter, der er involveret omkring placering af en hørehæmmet elev i et lokalt undervisningstilbud, og oplever ofte meget forskellige måder at løfte denne opgave på. I forbindelse med observationsopholdene oplever jeg, at det kan være vanskeligt at få brugen af høreteknisk udstyr i undervisningen implementeret som en naturlig del af hverdagen, ligesom der kan opstå problemer med udstyret, når flere hørehæmmede undervises på samme skole. I kølvandet på kommunalreformen, hvor kommunerne får det fulde ansvar for specialundervisningen, tegner der sig allerede nu en tendens til at samle kommunens hørehæmmede elever på én skole. Jeg har i en tidligere opgave beskæftiget mig med pædagogisk anvendelse af teknisk udstyr, ligesom der på Fredericiaskolen er gjort nogle erfaringer omkring brug af ekstra høreteknisk udstyr. At kompensere for en defekt høresans er ikke blot et spørgsmål om at udstyre barn og fysiske rammer med teknik, men dog vigtige forudsætninger. Det er også et spørgsmål om at skabe et miljø, hvor den sociale og følelsesmæssige udvikling støtter den kognitive og sproglige udvikling 5. På den baggrund ønsker jeg i nærværende opgave at arbejde mere uddybende med dette område, hvilket fører frem til følgende problemformulering: 4 Booth, Tony og Ainscow, Mel (2004) 5 Preisler,G.og Tvingstedt,A.L. (2003) Side 2 af 40

5 2. Problemformulering: Hvordan kan høretekniske hjælpemidler være med til at fremme muligheden for reel deltagelse for den hørehæmmede elev? - og hvilke hørepædagogiske fokuspunkter er vigtige i forhold til inkludering af hørehæmmede elever i folkeskolen? 3. Begrebsafklaring. Jeg vil definere nogle centrale begreber, som jeg bruger i min opgave: Hørehæmmede børn er børn, der med høreapparat eller cochlear implant kan tilegne sig dansk ved hjælp af syn og hørelse. 6 Jeg har valgt denne funktionelle/pædagogiske definition, da alle pædagogiske tiltag må ske ud fra barnets funktionelle niveau, og da børnenes behov kan ændre sig over tid. Cochlear Implant (CI) er et elektronisk høreapparat, som formidler et auditivt signal direkte til hørenerven gennem en elektrode indopereret i sneglen (cochlear) uddybes senere. Enkeltintegreret bruges i denne opgave om det barn, der er placeret i et skoletilbud blandt hørende børn, og som har mulighed for taleopfattelse gennem hørelsen forstærket ved høreapparat. Der vil således ikke være en værdiladning omkring integration/inkludering, idet dette vil blive behandlet i et særskilt afsnit. De børn, som opgaven relaterer til, er hørehæmmede elever, som går i klasser med normalthørende børn. 4. Metode. Indledningsvis tages udgangspunkt i den ideologiske og lovmæssige baggrund for den inkluderende skole. Med baggrund i viden om, at selv den mest optimale tekniske løsning ikke kan gøre et barn hørende, inddrages teori omkring kommunikation og sprog samt deltagelse - sat i relation til hørehæmmede elever. Dernæst redegøres for hørelse og teknik. Der inddrages nordisk litteratur og undersøgelser for at afdække, hvad udenlandske forskere fremhæver som vigtige tiltag omkring teknik og hørepædagogik i forhold til inkludering af hørehæmmede elever. 6 Simonsen, E m.fl. (2002) Side 3 af 40

6 Yderligere foretages en kvantitativ analyse blandt 39 hørehæmmede børn og deres lærere. Målet er at få en oversigt over tildelt og anvendt teknik, undersøge om den tildelte teknik er støttende for at skabe mulighed for reel deltagelse samt afdække eventuelle problemfelter i forbindelse med brug af teknik. Til dette er udfærdiget to sæt spørgeskemaer, rettet til henholdsvis elever og lærere. Desuden foretages et besøg på en folkeskole, hvor der august 2005 blev igangsat et projekt, hvor der etableres et undervisningstilbud for hørehæmmede elever i lokalt regi. Der foretages et fokus interview med relevante personer omkring dette projekt, for at sætte deres visioner og erfaringer i relation til den aktuelle problemstilling. Det valgte undersøgelsesdesign er således en triangulering, som er valgt med henblik på at få så bredsprektret og nuanceret billede af problemfeltet som muligt. 7 Sluttelig foretages en sammenfatning i forhold til det opstillede problemfelt. 5. Den inkluderende skole den ideologiske og lovmæssige baggrund. Idegrundlaget for den inkluderende skole er forankret i de internationale hensigtserklæringer: FN s Standard regler om lige muligheder for handicappede 8, Unesco s Salamancaerklæring 9, FN s børnekonvention 10, som Danmark i løbet af 1990 erne har tilsluttet sig. Basisværdierne er ligeværd, demokrati, og respekt for forskellighed. Med inkluderingsbegrebet knyttes der i højere grad an til de betingelser og muligheder, som den konkrete skolehverdag giver den enkelte for at deltage fuldt og helt. Det er således et relationelt perspektiv, hvor en medtænkning af alle faktorer omkring en problemstilling tages med i en helhed eleven i vanskeligheder. Samtidig er inklusionsperspektivet et opgør med at anskue en funktionsevnenedsættelse som et personligt problem eleven med vanskeligheder, som kræver individuel behandling et traditionelt kategorisk perspektiv. 11 I den sociale model ses en funktionsevnenedsættelse således nu som et samfundsskabt problem, og det er samfundets fælles ansvar at foretage ændringer i 7 Salling Larsen, Anne Lise og Vejleskov Hans (2002) 8 Forenede Nationer (1994): 9 UNESCO (1994) 10 Børnerådet (2003) 11 Tetler, Susan (2004) I Andersen, Jens (2004) Side 4 af 40

7 omgivelserne, så mennesker med nedsat funktionsevne sikres fuld deltagelse 12. I den konkrete sprogbrug udtrykkes dette ved formuleringer som hindring for læring og deltagelse 13. Disse intentioner ses udmøntet i den rummelige skole, som var centralt placeret i forliget om folkeskolen, som blev indgået efteråret 2002 hvor Fremme af den pædagogiske rummelighed i den almindelige undervisning 14 er et indsatsområde, og nærhedsprincip og mindste-indgreb er væsentlige fokuspunkter, ligesom udgangspunktet er kravene om: Tilpasning af undervisningen, så den rummer udfordringer og opgaver, der svarer til elevernes behov og forudsætninger. 15 Da en hørenedsættelse i bedste fald er stabil og i værste fald progredierende, vil elever med en hørenedsættelse have varige behov for specialpædagogisk bistand i større eller mindre grad. Formålet med specialpædagogisk bistand er at fremme udviklingen hos elever med særlige behov i overensstemmelse med de krav, der er angivet i folkeskoleloven. 16 Med udgangspunkt i basisværdierne ligeværd, demokrati, og respekt for forskellighed, ligger der således en forventning om, at et menneske med en funktionsnedsættelse vil indgå som aktivt menneske i disse forskellige arenaer barnets aktive deltagelse i samfundslivet. 17 og fra Folkeskolen formålsparagraf baggrund for at tage stilling og handle. 18 (min fremhævelse). Således arbejder man nationalt med den rummelige skole, hvor inkludering skal sikre den enkelte elev deltagelse i undervisningen. Dette fører videre til deltagelsesdimensionen. 6. Deltagelse. Deltagelsesdimensionen er inddraget som et væsentligt parameter i vurderingen af et menneskes livskvalitet i WHO s nye (revideret i 2001) klassifikation af funktionsevnen ICF International Classification of Functioning, Disability and Health Tetler, Susan (2004) I:Egelund, N. 13 Booth, Tony og Ainscow, Mel (2004) 14 Vejl. Nr.9904 af 26/05/ Ibid 16 Bek. Nr. 896 af 22/09/ FN s Børnekonvention, Art. 23 stk.1, 18 Folkeskoleloven 1 stk.2 19 Askheim, Ole Petter (2003) Side 5 af 40

8 Ordet funktionsevne bruges som et overordnet begreb, der omfatter alle kropsfunktioner, aktiviteter og deltagelse. Tilsvarende er nedsat funktionsevne et overordnet begreb for tab eller nedsættelse af kropslige funktioner eller strukturer og begrænsninger i aktivitet eller deltagelse. Modellen forsøger at vise kompleksiteten i samspillet mellem forskellige perspektiver på funktionshæmning og tydeliggøre de komplekse og mangesidige relationer mellem disse faktorer. 20 Aktivitet defineres som en persons udførelse af en opgave eller handling og repræsenterer funktionsevnen på individniveau. Deltagelse defineres som en persons involvering i socialt liv og samfundsaktiviteter og repræsenterer funktionsevnen på samfundsniveau, og funktionsevnen ses som en interaktiv og dynamisk proces. De kontekstuelle faktorer omgivelsesmæssige og personbundne faktorer indgår i et samspil med en person, og er afgørende for graden og omfanget af personens funktionsevne. Mats Granlund har i en svensk undersøgelse beskæftiget sig med delagtigsbegrebet og deler det op i tre dimensioner: Oplevelse af delagtighed, at være fokuseret aktiv og forudsætninger hos det enkelte individ og det omgivende miljø: 21 DELAKTIGHET Upplevelse Agerande Förutsättningar 20 Askheim, Ole Petter (2003) 21 Granlund, Mats m.fl. Side 6 af 40

9 Individ och när-miljö Tillhöra, kunna ömsesidighet, förståelse,motivation Engagerad, aktivt fokuserad, samspelar Autonomi, kontrollplacering, social kompetens Samspel, hjälpmedel, skolform undervisningsgrupper, lärare Relationer mellan livsmiljöer Har krontroll, styr Planerar, bestämmer, utrycker åsikt Utbilding, Erfarenheter, kompetens Åtgårdsprogram, kvartssamtal Samhälle Identifikation med grupp Politisk aktiv, informerar sig, Välinformerad, grundläggande Skolorganisationens utformning deltar i behov intressegrupp tillgodosedda Undersøgelsen fokuserer på, hvordan elever med nedsat funktionsevne oplever deres delagtighed i forhold til strukturerede og ustrukturerede situationer i skolen. Der konkluderes, at eleverne med nedsat funktionsevne i gennemsnit oplever deres delagtighed i strukturerede, voksenstyrede aktiviteter som større end delagtigheden i frie aktiviteter, i modsætning til elever uden funktionsnedsættelse, som oplever deres delagtighed i frie aktiviteter større. Endvidere var det karakteristisk, at elever med nedsat funktionsevne (uanset alder) ofte oplevede et dårligere samspil med deres kammerater. Borgunn Ytterhus konkluderer, i en norsk undersøgelse at Anderledes børn bliver ramt af samhandlingsbrud oftere end andre, men at type af brud og type af udslagsgivende mekanismer varierer meget. Der skelnes mellem: Sproglige samhandlingsbrud Fysiske samhandlinsbrud forankret i det fysiske rum - især udendørs Relationelle samhandlingsbrud, som opstår når kompleksiteten er vanskelig at overskue. 22 Børnene i denne undersøgelse er børnehavebørn, men ifølge Susan Tetler kan tilsvarende typer af samhandlingsbrud genfindes i skolen. Ser man på hørehæmmede børn, betyder deres funktionsnedsættelse netop at samspillet med omgivelserne vanskeliggøres, og ovenstående samhandlingsbrud er meget typiske for hørehæmmede 22 Tetler, Susan (2004) I:Egelund, N. Side 7 af 40

10 børn, da kommunikationen er vanskelig at opretholde i de frie og i de komplekse situationer. 23 Hørehæmmede, som har så god en hørerest, at de har talesproget som deres primære sprog, befinder sig i en mellemposition. De er ikke døve og de er ikke hørende, men de opfattes ofte af omgivelserne som hørende. 24 Dette stiller store krav til den hørehæmmedes personlighed og mestringsevne for at være en aktiv deltager. Gennem sin deltagelse i fællesskabet får barnet udviklet sine sociale, kulturelle og kommunikative kompetencer Kommunikation og sprog. Når den hørehæmmede bliver placeret i et hørende skolemiljø, og der understøttes med høretekniske hjælpemidler, sker det på baggrund af en forventning om, at der således er skabt mulighed for deltagelse i det kommunikative samvær. 26 At indgå i et kommunikativt samvær kræver mange kompetencer. Kommunikation er et omfattende fænomen, der dækker langt mere end sproglige ytringer mellem mennesker. 27 G. Bateson, hvis teori kan ses som én systemteori blandt flere, havde et hovedbudskab - at alt er kommunikation 28, og er således rettet mod kommunikationens virkning. Traditionelt opdeles kommunikationens forskellige kodningsmåder i den ikoniske, den analoge og den digitale kodningsform. Bateson omtaler yderligere en kodningsform den ostensive påpegende kommunikation, som jeg finder meget væsentlig i forbindelse med kommunikation med hørehæmmede, idet brug af pegninger kan understøtte det sproglige budskab og dermed være medvirkende til at etablere kongruens og således befordre klar kommunikation 29 Bateson s omfattende definition betyder, at adfærd, holdninger og konteksten er vigtige dele af helheden - man kan ikke ikke-kommunikere - hvilket er samstemmende med John Maul, som hævder, at det talte ord kun er toppen af et isbjerg. Talen 23 Grønlie, Sissel M. (1995) 24 Dahl, E.K.(1997) 25 Tetler, Susan (2004) I Andersen, Jens (2004) 26 Jonassen, Bjørn (2004) 27 Madsen, B. (2002) 28 Johannessen, E m.fl. (2001) 29 Hermansen, M.(2005) Side 8 af 40

11 forudsætter en uendelig mængde af kollektiv forforståelse eller kontekst i form af sprogspil og livsformer. 30 Med baggrund i denne brede definition af kommunikation er man, ifølge Reidun T. Tveit således også både i England og USA gået væk fra betegnelsen Lipreading og bruger i stedet betegnelsen speechreading, da det netop er meget mere end mundens bevægelser, der skal aflæses. Selv bruger hun betegnelsen taleaflæsning. 31 For hørehæmmede er der svage led i kommunikationsprocessen, når mulighederne for at opfatte/høre det sprogligt indholdsbudskab er begrænsede. 32 Mulighederne for at kommunikere de analoge forholdsbudskaber er derimod intakte. Den hørehæmmede kan i gunstige situationer få det sproglige indholdsbudskab understøttet ved gode aflæsningsbetingelser, men må ofte gætte sig til hvad der bliver sagt ved at tolke på mimik, kropssprog, naturlige gestus og tegn. Konteksten støtter også den hørehæmmede i at forstå, det, der bliver sagt. 33 Det er derfor vigtigt, at skabe et godt og trygt undervisningsmiljø, hvor den sociale og følelsesmæssige udvikling støtter den kognitive og sproglige udvikling. 34 Jævnfør ovenstående foregår kommunikation på flere plan og der vil således nemt kunne opstå ubalance/misforhold mellem disse budskaber. På den måde er der risiko for at den hørehæmmede ikke får lært de basale kommunikationsregler. Det er derfor vigtigt, at der arbejdes målrettet omkring de kommunikative færdigheder, ligesom det er vigtigt, at barnet mestrer sin hørenedsættelse. Reidun T. Tveit har opstillet følgende generelle forudsætninger for vellykket kommunikation: Språklig kompetanse Korttidsminne og avkodningsevne Oppmerksomhetsspenn Usagte forutsetninger og felles referanserammer Evne til desentrering Evne til å inngå kontrakter for samtalen, samt regler for taleregulering Korrekt årsaksattribusjon Dertil kommer specielt for hørehæmmede: 30 Andersen,I..J og Bahne K.(1999) 31 Tveit, R. T. (2000) 32 Selander,P (2002) 33 Jonassen, Bjørn (2002) 34 Grønlie, Sissel,M. (1995) Side 9 af 40

12 Et godt lydmiljø Et korrekt tilpasset høreapparat Forbedret signal/støj-forhold Mulighed for taleaflæsning. 35 Kommunikativt samspil er en afgørende forudsætning for sprogtilegnelsen. Det er således gennem interaktionen med omgivelserne, at såvel sprogforståelsen som sprogbrugen udvikles. Det hørehæmmede barn skal lære, at forholde sig til, at det hører dårligt, ligesom det er vigtigt at kunne formidle sine ønsker og krav til andre uden skam, således at samværet og kommunikationen lettes. 36 At forstå sproglige henvendelser i dagligdagen indebærer evnen til at integrere betydningen af sproget med den omgivende kontekst og tilstedeværende almene viden. 37 At opbygge sproglig kompetence er en omfattende proces. Ifølge M. Lahey består sproget af tre hovedkomponenter: Sprogets indhold (det semantiske felt) Sprogets form (fonologi, morfologi og syntaks) og sprogets brug (det pragmatiske felt). 38 Lahey illustrerer de tre områders indbyrdes relationer ved hjælp af et Venn-diagram, hvor fællesmængen således bliver et udtryk for sproglig kompetence: FORM INDHOLD SPROGLIG KOMP. BRUG 35 Tveit, R.T. (2000) 36 Grønlie, Sissel M.(1995) 37 Selander, P (2002) 38 M.Lahey (1998) Side 10 af 40

13 Denne model illustrerer, hvorledes de tre hovedkomponenter placerer sig i et ligeværdigt forhold til hinanden. Sættes dette i relation til en hørenedsættelse vil den sproglige kompetence selvfølgelig være påvirket. Alle tre cirkler vil i større eller mindre grad være påvirket i enten placering eller fylde. Sprogets formside kan alt efter graden af høretab være påvirket, for eksempel ved brug af tegn. 39 De børn, som opgaven relaterer til har et sprog, som kun er mindre påvirket på formsiden. Hørende børn oplever sprog og verden samtidig. Børn med høretab får en masse oplevelser med verden men mindre erfaringer med sproget. Sprogets indholdsside vil derfor være præget af en hørenedsættelse, da muligheden for sproglig udforskning og dermed begrebsudvikling vil være hæmmet. 40 Dermed vil også sprogets pragmatiske side være påvirket, da brug af sproget udtrykker den viden, man har og forståelsen for de relationer, man indgår i. En hørenedsættelse er et alvorligt kommunikations- og informationshandicap i majoritetens sprogmiljø, som er tilpasset dem, der hører. 41 Kommunikationen med hørehæmmede kan understøttes ved at bruge ekstra høreteknisk udstyr, men det er vigtigt at være bevidst om brugen af dette i forskellige undervisningssituationer. Det er ligeledes vigtigt at være bevidste om, at dette udstyr ikke gør barnet hørende Hørelse og teknik. 8.1 Høretab. Høretab kan overordnet inddeles i konduktive eller perceptive høretab, som relaterer til ørets anatomiske opbygning. Konduktive høretab, skyldes affektion af ydre øre, og/eller trommehinden og mellemøret - lydledningslidelser. Konduktive høretab kan ofte afhjælpes med medicin eller øre-kirurgisk indgreb. Perceptive høretab, skyldes affektion af sneglen (cochlea) og/eller vejen fra det indre øre til hjernens hørecenter, hvor lyden opfattes sensorineurale hørelidelser. 43 De fleste varige høretab er perceptive. 39 M. Lahey (1998) 40 Selander,P (2002) 41 Grønlie, Sissel M. 42 Dahl, E.K. 43 Parving,A. (1998) Side 11 af 40

14 8.2 Audiologisk behandling. Gruppen af hørehæmmede børn er audiologisk behandlet på primært to forskellige måder - enten med Cochlear Implant (CI) eller med konventionelt høreapparat. Målet med en audiologisk behandling er at løfte hørelsen så tæt op til taleområdet (talebananen) som muligt Høreapparater. Et høreapparat (HA) er et teknisk hjælpemiddel, der analogt eller digitalt forstærker lydene og justerer disse i forhold til et høretab. Et HA giver dog ikke normal hørelse tilbage, og det yder kun begrænset hjælp, hvis der er tale om et større høretab. 45 Der findes: Bag øret, i øret og helt inde i øret apparater. Bag-øret apparater er via en plasticslange forbundet med en øreprop, som sidder i concha. Ved i-øret apparater er høreapparatet integreret i proppen. Der findes mange forskellige fabrikater af høreapparater og dermed også mange forskellige programmeringer og indstillingsmuligheder. Overordnet har HA en M- indstilling, hvor M står for mikrofonen på HA. Denne indstilling bruges, når HA kun skal forstærke lydene fra omgivelserne uden nogen form for supplerende teknik. Skal der suppleres med yderligere teknik, som er baseret på Teleslynge, kræver det, at HA har en telespole indbygget. Der vil så være mulighed for en T-indstilling på HA. Dette kan for eksempel bruges i forbindelse med en ekstern mikrofon. Desuden har mange HA også en kombinationsindstilling M/T. Da disse funktioner kræver en vis plads i HA, er der begrænsede muligheder i forbindelse med i-øret-apparaterne, hvorfor disse også typisk 44 Bilag 1 45 Elberling, C. og Worsøe, K. (2005) Side 12 af 40

15 bruges til lettere høretab. For eksempel kan en modtager til FM-baseret udstyr ikke kombineres med et i-øret-apparat. Nogle af i-øret-apparaterne kan have Telespole, men kombinationsindstillingen M/T kan være udeladt i disse HA på grund af pladsproblemer. 8.4 Cochlear Implant CI. Et CI består af en indvendig del og en udvendig del. Den udvendige del består af taleprocessor, mikrofon og transmitter. Mikrofonen (1) opfanger lyde og sender dem videre til taleprocessoren (2). Taleprocessoren er en lille computer, som bearbejder lyden og sender den til en lille transmitter (3)(sender). Den sidder fast på en magnet, hvis anden del er opereret ind under huden. Cochlear Implant Transmitteren overfører signalerne gennem huden til implantatet (4). Den indvendige del (implantatet), der sender lyden videre til hørenerven, består af dekoderen (5) og elektroderne (6), som er forbundet med hinanden. Dekoderen opfanger lyden fra mikrofonen. Elektroderne, som er opereret ind i sneglen erstatter de ødelagte "hårceller". Tale er en kombination af lyde, som indeholder forskellige frekvenser. Cochlear implantatet analyserer frekvensindholdet af talen og sender det via elektroderne i CI videre til hørenerven som elektriske impulser Artikel-id: Side 13 af 40

16 Et CI apparat har flere programfunktioner, som bliver udbygget i takt med at lytteopmærksomheden udvikles, hvilket kræver et stort opfølgende hørepædagogisk arbejde. 47 De nyeste CI apparater fremstilles nu med integreret FM modtager og med display, som delvist kan vise programindstillingen 8.5 Hørekurver. Barnets hørekurve (høretærskel) afbildes i et audiogram som er et skema til registrering af en høreprøve. 48 I et audiogram kan blandt andet aflæses - typen af hørenedsættelse - om høretabet er binauralt eller ensidigt, og om høretabet er identisk på de to ører. Et audiogram kan således udtrykke nogle specifikke ting og danne baggrund for tildeling og indstilling af høreapparat(er). For børn med CI afbildes hørelsen ikke i et audiogram, da dynamikområdet placeres i taleområdet. En afbildning af en CI-hørelse kan aflæses i en såkaldt MAP. Derimod kan man ikke i et audiogram/map aflæse, hvordan en person vil klare sig med den aktuelle hørekurve, idet to identiske hørekurver kan repræsentere to vidt forskellige personligheder. Ved to forskellige personer med identiske hørekurver, kan behovene for høreapparat(er) og høreapparat-indstilling således være forskellig, hvorfor det også er den pædagogisk/funktionelle definition af hørehæmmede børn, der anvendes i nærværende opgave Yderligere høreteknisk udstyr. HA og CI har det formål, at kompensere mest muligt for høretabet, så den sproglige og sociale udvikling forstyrres mindst muligt. I en undervisningssituation kan der være behov for at anvende yderligere høreteknisk udstyr for at forbedre signal/støjforholdene, ligesom der også i hjemmet kan være tildelt ekstra høreteknisk udstyr, som kan kobles til husets alarmsystem og apparater med auditive funktioner (TV/Radio m.m.). En behandling med CI anbefales suppleret med FM-udstyr. 50 FM baseret udstyr. 47 CI det med sprog. THI Børneundervisningen Bilag 2 49 Simonsen, Eva m. fl. (2002) 50 Samar, Cecilie F.(2005) Side 14 af 40

17 FM systemet bruger radiofrekvenser som transmissionssystem, og består af en mikrofon og en modtager, som skal kobles på HA. Indtil for få år siden krævede brug af FM en modtager, som eksternt skulle kobles på HA ved hjælp af en audiosko. På selve modtagerdelen foretages indstillingerne FM (mikrofon i HA er koblet fra/dæmpet) og FM/M (kombinationsindstillingen). Modtager Audiosko med modtager 51 I dag fremstilles der HA og CI, hvor denne FM-modtager er integreret i selve HA eller taleprocessoren og indstillingerne er lagt i programmerne i HA/CI. Der er mulighed for yderligere tilkobling til TV/CD/PC/telefon og alarmsystemer. FM systemet er mobilt og således ikke bundet til noget bestemt lokale. Som noget nyt kan FM nu bruges i offentlige rum, hvilket dog kræver multifrekvente modtagere. Teleslynge. Teleslynge systemet består af en mikrofon, som opfanger de akustiske signaler og sender dem via teleslyngen som elektriske svingninger til telespolen, som er i høreapparatet. Det kræver således, at man befinder sig i feltet inden for slyngen, som for eksempel kan være placeret som en ledning rundt om et lokale, hvorved brugen er låst til det pågældende rum. Der findes også en hals-teleslyge, som gør udstyret mobilt. HA kan som beskrevet indstilles til M/T, eller ren T, hvor mikrofonen i HA er koblet fra. Teleslynge kan bruges i det offentlige rum, idet telespolen kan modtage signal fra alle teleslynger. 8.7 Sammenfattende omkring høretekniske tiltag. 51 Side 15 af 40

18 Hensigten med FM- og Teleslynge-systemer er at borteliminere baggrundsstøjen, som opfanges via mikrofonen i HA og således give den hørehæmmede bedre betingelser for at høre, hvad der bliver sagt. Brugerne kan derved få forbedret signal/støj forholdet. 52 Til begge systemer findes forskellige mikrofontyper: kropsbårne, bord- og loftsmikrofoner. Både FM- og Tele-systemerne er bygget op som én-strengede systemer med én sender og en til flere modtager(e). Der er dog løsninger, som tilgodeser en tolærerordning, ligesom der eksisterer mulighed for brug af flere elevmikrofoner. Loftmikrofoner anvendes for at give mulighed for at kunne høre de andre elever i klassen. Erfaringerne med disse har ikke været ubetinget positive, da mikrofonafstanden er stor, og der samles for meget udenomsstøj op. 53 At skabe løsninger, der sikrer mulighed for at høre klassekammeraterne er en stor udfordring. De løsninger, der etableres er derfor ofte sammensat af produkter fra forskellige firmaer og tilpasset det enkelte hørehæmmede barn og de pågældende rammer og vilkår 54. Dette er helt i tråd med de erfaringer, der er gjort i Norge, hvor fylkesaudiopedagog Per Werner Larsen ved personlig kommunikation oplyser, at vi er ikke merketrofaste og blander utstyr fra de ulike leverandører. Skal der skabes mulighed for reel deltagelse i undervisningsmæssige sammenhæng, skal teknikken bære igennem ikke blot i klasselokalet, men i alle lokaler, hvor der undervises/arbejdes ligesom elev-elev kommunikationen er vigtig, hvilket stiller store krav til tekniske løsninger (flere mikrofoner, mobilt udstyr m.m.). Når flere hørehæmmede undervises i samme skoletilbud, kan de forskellige tekniske løsninger overlappe eller interferere med hinanden, hvilket der skal tages højde for, når der skal vælges udstyr. 55 Det er vigtigt at understrege, at de tekniske løsninger kun er ét af flere vigtige indsatsområder omkring undervisningen af hørehæmmede elever, men det er dog vigtige forudsætninger for at den hørehæmmede gives mulighed for deltagelse. Dette indebærer viden og forståelse omkring teknikkens pædagogiske indflydelse Fremtidens teleslynge (2002) 53 Vik, Arne (2004) 54 Petersen, F.B (2006) 55 Jonassen, B.(2004) 56 Odelius,J. (2005) Side 16 af 40

19 9. Erfaringer fra Sverige og Norge. Der findes ikke meget udenlandsk materiale omhandlende brug af høretekniske hjælpemidler til hørehæmmede elever i klasser med normalthørende elever. Materialet i nærværende opgave er fremskaffet ved personlig kontakt til hørselingenjør, Arne Gustafson, Sverige og audiofysiker, Arne Vik, Norge, suppleret med artikler fra fagtidsskrifter. Norge og Sverige er valgt som sammenligningsgrundlag, da der i disse to lande er arbejdet målrettet på at skabe tekniske løsninger for elev elev kommunikationen, ligesom undervisningssystemerne i de nordiske lande har fællestræk til det danske system. I Norge vægter Læreplanen fra 1997 således klassediskussioner og elevaktivitet. 57 Arne Gustafson (AG) har siden 1984 arbejdet med løsninger, som giver eleverne mulighed for at kunne høre hinanden. Arbejdet er blandt andet foregået på RGH (Riksgymnaiet för hörselskadade i Örebro), og er baseret på elevernes medvirken i arbejdet. Det er alle hørehæmmede elever, som kommer fra forskellige grundskoler. Det anvendte system fra grundskolen synes at have indflydelse på, hvad eleven prioriterede, idet mange var skeptiske i begyndelsen, ligesom eleverne der havde været enkeltintegrerede var uvante med muligheden for elevmedhør, og derfor krævede en vis indkøringsperiode. Som afrunding på dette arbejde konkluderede AG, at fremtidsønsket er et trådløst multimikrofonsystem med mulighed for kort mikrofonafstand i alle lokaler. 58 I et opfølgende arbejde konkluderer AG, at for elever i klasser med hørende elever er der ikke fundet nogen forbedringer, når det gælder mulighed for at høre medeleverne. To trådløse mikrofoner, som betjener lærer og elever er måske den mest avancerede løsning. 59 AG understreger, at det er vigtigt, at der fremføres krav om, at det kommunikationstekniske udstyr skal udvikles, så det tilpasses dagens undervisningsformer og ikke blot være teknik, der er baseret på en-vejskommunikation. 60 Arne Gustafsons erfaringer og undersøgelser bygger på høreklasser og ikke hørehæmmede elever i en klasse med normalthørende klassekammerater. Ved personlig 57 Tveit (2000) 58 Gustafsson,A.og Sandmon, L (2004) 59 Gustafsson, A (2005) 60 Ibid Side 17 af 40

20 kommunikation med AG, oplyser han, at brug af elevmikrofoner i hørende klasser først nu er ved at blive afprøvet i Sverige. Johan Odelius, Lulå tekniske universitet, har forsket omkring hjælpemidlets indflydelse på elevens mulighed for at være medskaber i refleksion og diskussion. JO arbejder med en tredimensionel definition af kommunikationskvalitet: 1) talförståelse, 2) upplevelse af omgivningsljud, 3) medskapare i kommunikativa sammanhang 61, hvor den tredje dimension handler om vigtigheden i at sætte hjælpemidlet i den rette pædagogiske kontekst. JO understreger, at det er vigtigt at have viden og forståelse omkring den pædagogiske anvendelse af teknik et godt lydmiljø er ikke nødvendigvis et godt undervisningsmiljø. JO konkluderer, at der bør findes udstyr til forskellige pædagogiske arbejdsformer, hvor teknikken skal kunne tilpasses de forskellige anvendelsesmuligheder, hvilket kræver stor fleksibilitet. Målet er dog at se alle elever som medskabere af kommunikationen. 62 Audiofysiker, Arne Vik, Norge har lavet en undersøgelse omkring brug af FM, hvor han konkluderer, at det hele står og faller med mikrofonavstanden og forsøg på at lave et optimalt system et elektronisk gating system, hvor kun de mikrofoner, der tales i er åbne, hidtil ikke har været vellykkede. 63 Arne Vik har formidlet kontakt til fylkesadiopedagog, Per W. Larsen (PWL), Vestfold og Fylkesaudiopedagog Bjørn Jonassen(BJ), Vest Agder. PWL har 9-10 års erfaring i arbejdet med brug af elevmikrofoner. Via personlig kommunikation oplyser PWL, at når der arbejdes med elevmikrofoner, er der tildelt mikrofoner i et antal svarende til 2 elever pr. mikrofon. PWL oplyser, at de som et nyt tiltag afprøver brug af højttaleranlæg i klasser med hørehæmmede elever. Erfaringerne spænder fra en fuldstændig implementering af teknikken til elevernes boykot af udstyret og i værste fald, at den hørehæmmede selv boykotter og nægter brug af udstyret. Fylkesaudiopedagog Bjørn Jonassen(BJ), Vest Agder har oplevet, at brug af højttaleranlæg har været et anvendeligt kompromis for nogle af de elever, som har vanskeligt ved at acceptere brug af ekstraudstyr, og derfor har droppet HA og FM udstyr. For eksempel brug af halsteleslynge (til i-øret-apparater) vælges af og til fra. Eleven 61 Odelius, J (2005). 62 Odelius, J. (2005) 63 Vik, A. (2004) Side 18 af 40

Center for Kommunikation og Hjælpemidler. Cochlear Implant. Høreområdet

Center for Kommunikation og Hjælpemidler. Cochlear Implant. Høreområdet Center for Kommunikation og Hjælpemidler Cochlear Implant Høreområdet Center for Kommunikation og Hjælpemidler i Vejle Amt er en amtslig institution under Socialudvalget. Centret varetager opgaver i henhold

Læs mere

Information om hørelsen

Information om hørelsen Information om hørelsen Informationen er udarbejdet af en arbejdsgruppe ved de audiologiske afdelinger ved H:S Bispebjerg Hospital Vejle Sygehus Ålborg Sygehus Århus Universitetshospital - 1 - Hørelsen

Læs mere

Formål Indsatsen skal sikre, at borgeren med sine høreapparater bliver kompenseret bedst muligt for høretabet.

Formål Indsatsen skal sikre, at borgeren med sine høreapparater bliver kompenseret bedst muligt for høretabet. Åben træffetid (TT) Borgere, der efter afsluttet tilpasning af høreapparat oplever problemer med apparat eller øreprop. Borgere, der har behov for rådgivning og vejledning i forbindelse med hørenedsættelse.

Læs mere

Cochlear Implant. Høreafdelingen

Cochlear Implant. Høreafdelingen Cochlear Implant Høreafdelingen CENTER FOR KOMMUNIKATION 2 COCHLEAR IMPLANT Hvem kan have glæde af Cochlear Implant? CI kan være et alternativ til traditionel høreapparatbehandling, når hørelsen er blevet

Læs mere

COMFORT DIGISYSTEM. Elevmikrofonsystem

COMFORT DIGISYSTEM. Elevmikrofonsystem COMFORT DIGISYSTEM Elevmikrofonsystem Hørelsen er vejen til information Hvorfor trådløse systemer med flere mikrofoner? I løbet af en skoledag kommer der mange informationer fra såvel lærer som elever.

Læs mere

Læseafdelingen. Hørelsen efter hjerneskade Læs og skriv med it. Information til personer med erhvervet hjerneskade og deres pårørende.

Læseafdelingen. Hørelsen efter hjerneskade Læs og skriv med it. Information til personer med erhvervet hjerneskade og deres pårørende. Læseafdelingen Hørelsen efter hjerneskade Læs og skriv med it Information til personer med erhvervet hjerneskade og deres pårørende. Høreafdelingen Dette hæfte er udviklet af Høreafdelingen, CSU-Slagelse.

Læs mere

Høreapparat til børn. Gentofte Hospital Øre-næse-hals/Audiologisk afdeling E. Patientinformation

Høreapparat til børn. Gentofte Hospital Øre-næse-hals/Audiologisk afdeling E. Patientinformation Gentofte Hospital Øre-næse-hals/Audiologisk afdeling E Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Høreapparat til børn Audiologisk afdeling Audiologisk afdeling har to afsnit: et lægeligt

Læs mere

Cochlear Implant (CI)

Cochlear Implant (CI) Cochlear Implant (CI) CSV KOLDING - Kommunikation Skovvejen 1b 6000 Kolding Tlf.: 7979 2999 csv@kolding.dk www.csv.dk C S V K O L D I N G, S k o v v e j e n 1 b, 6 0 0 0 K o l d i n g Side 1 C S V K O

Læs mere

Læseafdelingen. Høretekniske hjælpemidler. Information og vejledning

Læseafdelingen. Høretekniske hjælpemidler. Information og vejledning Ungdomsuddannelse (STU) STU-Erhverv STU-Ungdom Klubtilbud ASK Ungdomsvejledningen Læse Ordblindeundervisning It-hjælpemidler AVU-hold Hjælp til uddannelsen Høre Cochlear implant Hørelse på jobbet Lydoverfølsomhed

Læs mere

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk 1 af 6 15-01-2015 13:50 Artikler 17 artikler. ICF International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Nordisk Konference 13. og 14. marts 2013

Nordisk Konference 13. og 14. marts 2013 Nordisk Konference 13. og 14. marts 2013 HØREBOGEN Audiologi i øjenhøjde 2 Susanne Axø Aïda Regel Poulsen Dorte Skovgaard Jette Gertz Østergaard Hørepædagogisk perspektiv Småbørn Skolebørn Leksikon 3 Småbørn

Læs mere

Skelnetabets betydning for kommunikationen

Skelnetabets betydning for kommunikationen Skelnetabets betydning for kommunikationen Af Kirsten Eiche Dehn og Susanne Steen Nemholt Når man rammes af et høretab, ændres vilkårene for kommunikation med omgivelserne radikalt. Samtaler, der før forløb

Læs mere

Lyd og hørelse. En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer

Lyd og hørelse. En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer Lyd og hørelse 1 En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer Denne brochure er nummer 1 i en serie fra Widex om hørelse og høreapparater. Hvad er lyd? Vores moderne dagligdag er fyldt med mange

Læs mere

Velkommen til STØJKASSEN

Velkommen til STØJKASSEN Velkommen til STØJKASSEN Formål: Formålet med støjkassen er at medvirke til større opmærksomhed på lyd og støj og risikoen for vedvarende støjskade. Støj kan være til gene på andre måder end ved at forårsage

Læs mere

Udforsk din hørelse Discover. At forstå hørenedsættelse. your hearing

Udforsk din hørelse Discover. At forstå hørenedsættelse. your hearing Udforsk din hørelse Discover At forstå hørenedsættelse your hearing At forstå En stemme kan være dybt rørende, kan formidle tanker, følelser og stemninger. Ethvert talt ord består af lyde og toner, der

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Husk at sætte i stikkontakt Og tænd!

Husk at sætte i stikkontakt Og tænd! Øvelse 1 Sound Ear lydtryksmåler i klasselokalet: Opmærksomhed på lydniveauet i klassen. Husk at sætte i stikkontakt Og tænd! Mens klassen har støjboksen til låns kan den store Sound Ear lydtryksmåler

Læs mere

En rummelig og inkluderende skole

En rummelig og inkluderende skole En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på

Læs mere

Høreapparater undervisning - instruktion

Høreapparater undervisning - instruktion Høreapparater undervisning - instruktion Høreapparater undervisning - instruktion Høreapparater undervisning - instruktion Hvad indgår i Høreapparater + ørepropper Undervisning om høreapparaters muligheder

Læs mere

Cochlear implant til voksne

Cochlear implant til voksne Gentofte Hospital og Rigshospitalet Øre-næse-hals/Audiologisk Klinik Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Cochlear implant til voksne Hvad er et cochlear implant? Et cochlear implant

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

12. Nyhedsmail fra Frijsenborg Efterskole. Selvevalueringens. Diagram 1. Baggrund for, - og behandling af Selvevalueringen:

12. Nyhedsmail fra Frijsenborg Efterskole. Selvevalueringens. Diagram 1. Baggrund for, - og behandling af Selvevalueringen: Kære forældre! Hammel torsdag d. 18. april 2013 12. Nyhedsmail fra Frijsenborg Efterskole Selvevalueringen 2013 Baggrund for, - og behandling af Selvevalueringen: I februar 2013 bad vi skolens elever og

Læs mere

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg

Læs mere

2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21. 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26. Sproganvendelse, sprogforståelse og talen 36

2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21. 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26. Sproganvendelse, sprogforståelse og talen 36 Indhold Forord 11 Del 1 Om sprogudvikling og sproglige vanskeligheder 15 1 Tidlig indsats 17 2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26 4 Den sproglige udvikling

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Ishøj Kommune Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Indledning... 3 Lovgivning og målsætning... 3 Faktuelle oplysninger... 3 Hvad har vi hørt ved de reflekterende samtaler... 4 Hvad har vi set/oplevet ved

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder Indsatsområde: Udvikling/træning 1.2.1 At kommunikere Indsats med henblik på at afhjælpe og begrænse de handicappende virkninger af funktionsnedsættelser, der

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Børn og hørelse. Generel information om børns hørelse, høretab og den hjælp der er tilgængelig i den forbindelse

Børn og hørelse. Generel information om børns hørelse, høretab og den hjælp der er tilgængelig i den forbindelse Børn og hørelse 7 Generel information om børns hørelse, høretab og den hjælp der er tilgængelig i den forbindelse Denne brochure er nummer 7 i en serie fra Widex om hørelse og dertil knyttede emner. Hørelsens

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

Center for Høretab Rådgivning og Uddannelse

Center for Høretab Rådgivning og Uddannelse Rådgivning og Uddannelse Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Har skoleelever med høretab præferencer indenfor brug af FM og/eller teleslynge? Aïda Regel Poulsen er hørekonsulent

Læs mere

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen. E.1 Kvaliteten af specialundervisningen efter kommunalreformen Den 17. september 2009 Emne: Kvalitet i specialundervisningen Notatet Kvalitet i specialundervisningen er et baggrundspapir til hovedstyrelsens

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Formålet med at tale og skrive om trivsel på skolen er fortsat at minimere mobning på skolen. Vallensbæk Skole har gennem lang tid gjort en aktiv indsats for at minimere

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Rapport. Ubenyttede høreapparater blandt førstegangsbrugere i Ringkøbing Amt

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Rapport. Ubenyttede høreapparater blandt førstegangsbrugere i Ringkøbing Amt Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Rapport Ubenyttede høreapparater blandt førstegangsbrugere i Ringkøbing Amt Eva N.G. Pedersen Juni 2006 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Baggrund

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Lautrupgårdskolen. Vores målsætning: Alle på Lautrupgårdskolen er ligeværdige og skal respekteres som hele mennesker.

Lautrupgårdskolen. Vores målsætning: Alle på Lautrupgårdskolen er ligeværdige og skal respekteres som hele mennesker. Lautrupgårdskolen. Lautrupgårdskolen er en specialskole inden for rammerne af folkeskoleloven, hvor der er afsat ekstra ressourcer til eleverne. Vi arbejder med et anerkendende børnesyn i en tillids skabende

Læs mere

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Debatoplæg fra Odense Lærerforening maj 2010 Effektmål At andelen af unge, der fuldfører en ungdomsuddannelse, skal øges med 5 procent i den kommende 3 årsperiode.

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9.

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9. Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Adresse: Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Kontakt oplysninger Leder Margit Lunde. Tlf.: 30 17 47 81 E-mail: margit.lunde@svendborg.dk Kliniske undervisere: Camilla

Læs mere

Comfort contego. Betjeningsvenligt høreprodukt til det aktive liv

Comfort contego. Betjeningsvenligt høreprodukt til det aktive liv Comfort contego Betjeningsvenligt høreprodukt til det aktive liv Det er let at tilpasse min Comfort Contego til den situation jeg befinder mig i. Gertrud og jeg rejser en del, og det er skønt at kunne

Læs mere

De to landsdækkende og landsdelsdækkende skoler; Fredericiakolen og Nyborgskolen, som begge fra 1. januar 2007 drives af regionen.

De to landsdækkende og landsdelsdækkende skoler; Fredericiakolen og Nyborgskolen, som begge fra 1. januar 2007 drives af regionen. Bilag 3 1. Rammeaftale 2007 vedrørende specialundervisning i Syddanmark Denne rammeaftale vedrørende specialundervisningstilbud indgår som bilag til rammeaftale 2007 på det sociale og socialpsykiatriske

Læs mere

VEJLEDNING FOR HØREHÆMMEDE MED PRIVAT UDLEVEREDE HØREAPPARATER. Høreafdelingen

VEJLEDNING FOR HØREHÆMMEDE MED PRIVAT UDLEVEREDE HØREAPPARATER. Høreafdelingen VEJLEDNING FOR HØREHÆMMEDE MED PRIVAT UDLEVEREDE HØREAPPARATER Høreafdelingen CENTER FOR KOMMUNIKATION 2 VEJLEDNING HOVEDKONTOR: CENTER FOR KOMMUNIKATION Brahmsvej 8 7400 Herning Tlf.: 96 28 49 00, Fax:

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS

Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS Side 1 af 8 Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS Skolens navn: Bækholmskolen Skoleår: 2007-08 Indledning Skoleafdelingen og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har i fællesskab udarbejdet dette

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M Undervisningsministeriet Høringssvar bekendtgørelser om folkeskolen AFIKFP@uvm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1403 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8626 M E N N E S K E

Læs mere

Hvert år mister et stort antal danskere

Hvert år mister et stort antal danskere CI pædagogisk-psykologiske overvejelser Hvert år mister et stort antal danskere hørelsen i et eller andet omfang. For nogle personer er høretabet af en sådan karakter, at et høreapparat ikke kan kompensere

Læs mere

Læringsgrundlag. Vestre Skole

Læringsgrundlag. Vestre Skole Læringsgrundlag Vestre Skole Vestre Skole er som kommunal folkeskole undergivet folkeskoleloven og de indholdsmæssige, styrelsesmæssige og økonomiske rammer som er besluttet af Kommunalbestyrelsen i Silkeborg

Læs mere

Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse

Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse Susan Tetler Forelæsning på DPU, AU Onsdag d. 2. februar 2011 INKLUSION som begreb Fra ide(ologi) til virkelighed Fra forskning, som lægger

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

RELATIONERS BETYDNING FOR TRIVSEL & FORANDRING

RELATIONERS BETYDNING FOR TRIVSEL & FORANDRING RELATIONERS BETYDNING FOR TRIVSEL & FORANDRING Hvordan støtter vi bedst os selv og hinanden med at fastholde ny adfærd og nye hørestrategier? Anne Mette Paarup Kristensen, Hørekonsulent i HF Hvad gør åbne

Læs mere

Selvvalgte problemstillinger og kildebank

Selvvalgte problemstillinger og kildebank HistorieLab http://historielab.dk Selvvalgte problemstillinger og kildebank Date : 22. juni 2016 Hvordan tricker du dine elever til at arbejde problemorienteret? I efteråret 2016 iværksætter HistorieLab

Læs mere

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Socialt Lederforum 29. marts 2012 Delforedrag - Salon 22 Birgitte Kofod Olsen Menneskerettighedsrådgiver, PhD Før man har rettigheder, kan

Læs mere

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

Garanti, reparation, justering, udskiftning

Garanti, reparation, justering, udskiftning 1 Nyt høreapparat Du har fået nyt høreapparat enten på en offentlig høreklinik eller på en privat høreklinik. Din høreklink står for udlevering af høreapparatet samt tilpasning, justering og vejledning

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Hvis elevens særlige behov ikke kan tilgodeses ved de almindelige former for undervisningsdifferentiering, kan skolen tilbyde specialundervisning.

Hvis elevens særlige behov ikke kan tilgodeses ved de almindelige former for undervisningsdifferentiering, kan skolen tilbyde specialundervisning. Specialundervisning Specialundervisning defineres som en undervisning, der gives til elever, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte, og hvor det ikke er muligt at tilgodese de særlige behov

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn

Læs mere

Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud

Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud Fire fremgangsmåder Udarbejdet for FOA af UdviklingsForum Om fremgangsmåderne Fremgangsmåderne er udarbejdet med henblik på, at den enkelte personalegruppe

Læs mere

Skolens fællesskab er for alle - inklusion i grundskolen. Afrapportering vedrørende interviewundersøgelse. Baggrund

Skolens fællesskab er for alle - inklusion i grundskolen. Afrapportering vedrørende interviewundersøgelse. Baggrund Skolens fællesskab er for alle - inklusion i grundskolen Afrapportering vedrørende interviewundersøgelse Baggrund I projekt Skolens fællesskaber er for alle inklusion i grundskolen er det ønsket at høre

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Den nyeste statistik på høreområdet: - lidt om hørelse og arbejde

Den nyeste statistik på høreområdet: - lidt om hørelse og arbejde Den nyeste statistik på høreområdet: - lidt om hørelse og arbejde Hvilken betydning har nedsat hørelse for arbejdsmarkedstilknytning og for arbejdsliv hvad ved vi og hvad har vi mulighed for at undersøge?

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilskud til privat behandling for høretab. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om tilskud til privat behandling for høretab. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om tilskud til privat behandling for høretab August 2012 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilskud til privat behandling for høretab 13. august 2012 RN A307/12

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Verdens første digitale minimodtager

Verdens første digitale minimodtager Verdens første digitale minimodtager Comfort Digisystem Receiver DT10 Receiver DT10 er minimodtageren med Comfort Digisystems unikke lydkvalitet. Den er let at bruge, let at konfigurere, og den giver en

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Roger TM. på arbejdspladsen. Fokus på arbejde frem for at høre

Roger TM. på arbejdspladsen. Fokus på arbejde frem for at høre Roger TM på arbejdspladsen Fokus på arbejde frem for at høre Kommunikere, deltage og bidrage En moderne arbejdsplads kan være et kompliceret lyttemiljø. Det er også et sted, hvor vellykket kommunikation

Læs mere

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune 2011 Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune Center for Skole og Ungdom Frederikshavn Kommune (#86359-11 v3) Fællesskaber og mangfoldighed i skolen Frederikshavn Kommune vil videreudvikle

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Brugerinddragelse og Medborgerskab I Voksenhandicap

Brugerinddragelse og Medborgerskab I Voksenhandicap I Voksenhandicap Indhold Indledning.... 4... 5 Værdierne... 5 Lokalt... 6 Definition af inddragelse... 6 Faktorer der har indflydelse på brugerinddragelsen... 7 Hvordan gør vi?... 8 Afdækning af den enkeltes

Læs mere