En analyse af høretekniske tiltag for at støtte inkluderingen af hørehæmmede elever i folkeskolen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En analyse af høretekniske tiltag for at støtte inkluderingen af hørehæmmede elever i folkeskolen."

Transkript

1 CVU Sønderjylland PD i Specialpædagogik Afgangsprojekt. En analyse af høretekniske tiltag for at støtte inkluderingen af hørehæmmede elever i folkeskolen. Susanne Axø, studienummer Vejleder: Lilian Jacobsen Antal tegn inkl. mellemrum: Indhold.

2 1. Indledning. s Problemformulering. s Begrebsafklaring. s Metode. s Den inkluderende skole den ideologiske og lovmæssige baggrund. s Deltagelse. s Kommunikation og sprog. s Hørelse og teknik. s Høretab. s Audiologisk behandling. s Høreapparater. s Cochlear Implant (CI). s Hørekurver. s Yderligere høreteknisk udstyr. s Sammenfattende omkring høretekniske tiltag. s Erfaringer fra Sverige og Norge. s Sammenfattende omkring erfaringer fra Sverige og Norge. s Undersøgelse. s Kvantitativ undersøgelse. s Analyse. s Sammenfattende omkring kvantitativ undersøgelse. s Skolebesøg med observation og fokusinterview. s Observation og fokusinterview. s Sammenfattende omkring skolebesøg. s Konklusion. s Perspektiviering. s Litteraturliste. s Bilag. s. 37

3 1. Indledning. Gruppen af børn med høretab, der får en dansksproglig udvikling, bliver større i takt med, at den audiologiske behandling bliver bedre. En udvikling, der må formodes at tiltage med øget styrke efter indførelsen af neonatal screening, idet tidlig identifikation af høretab og efterfølgende tidlig indsats er signifikant udslagsgiver for barnets sproglige udvikling. 1 Således vil det i dag på baggrund af den audiologiske behandling og udviklingen på det høretekniske område generelt - være muligt at give disse børn en auditiv tilgang til undervisningen og dermed et undervisningstilbud i den lokale folkeskole helt i tråd med intentionerne i den rummelige skole, hvor alle elever skal undervises så tæt på deres nærmiljø som muligt 2 Den audiologiske behandling og den høretekniske indsats omkring disse børn er således en væsentligt baggrund for børnenes skoleplacering, hvorfor det er af overordentlig stor betydning, at denne indsats er baseret på sikker og bæredygtig teknik. Rent høreteknisk vil der ofte være behov for yderligere udstyr til det hørehæmmede barn. Skal en placering på en lokal skole ske i respekt for barnets integritet og tilgodese hele barnets udvikling, skal der være høreteknisk udstyr, så barnet har mulighed for at deltage på lige fod med alle såvel i sociale som undervisningsmæssige sammenhænge - uanset i hvilket lokale eleven befinder sig. Gruppen af hørehæmmede børn er audiologisk behandlet på to forskellige måder - enten med Cochlear Implant (CI) eller med konventionelt høreapparat. De to børnegrupper vil på nogle områder have sammenfaldende problemstillinger og på andre områder forskellige problemstillinger. Velvidende at hørehæmmede børn, uanset audiologisk behandling, er lige så forskellige som alle andre børn, vil der være nogle generelle områder, som for eksempel gode lys- og akustikforhold, korrekt placering m.m., som er vigtige for alle hørehæmmede børn. 3 Det er derfor meget aktuelt, at beskæftige sig med, hvilke udfordringer vi står overfor, når fokus rettes mod inkludering af hørehæmmede elever i et lokalt skoletilbud. 1 Christina Yoshinaga-Itano, VEJ nr af 06/12/2002. uvm. 3 Tveit, R. T. (2000) Side 1 af 40

4 Sammenholdes dette med intentionerne omkring den rummelige skole og inkluderingstanken, hvor der anlægges en samfundsmæssig forståelse af de vanskeligheder en elev kan møde, er det nærliggende at forvente, at det høretekniske udstyr netop er et indsatsområde, som kan medvirke til at fjerne hindringer for læring og deltagelse i samspillet mellem eleven og omgivelserne. 4 Det er på baggrund af denne høretekniske indsats/behandling, at børn med store høretab får mulighed for at modtage undervisning i distriktsskolen, hvor de førhen var henvist til specialskoler. I mit daglige arbejde på Fredericiaskolen, som er Vejle Amts specialskole for hørehæmmede børn, beskæftiger jeg mig med observation, rådgivning og vejledning omkring hørehæmmede skoleelever, som er i et lokalt undervisningstilbud. Disse elever møder jeg, når de er i observationsophold på Fredericiaskolen. Jeg møder således de forskellige parter, der er involveret omkring placering af en hørehæmmet elev i et lokalt undervisningstilbud, og oplever ofte meget forskellige måder at løfte denne opgave på. I forbindelse med observationsopholdene oplever jeg, at det kan være vanskeligt at få brugen af høreteknisk udstyr i undervisningen implementeret som en naturlig del af hverdagen, ligesom der kan opstå problemer med udstyret, når flere hørehæmmede undervises på samme skole. I kølvandet på kommunalreformen, hvor kommunerne får det fulde ansvar for specialundervisningen, tegner der sig allerede nu en tendens til at samle kommunens hørehæmmede elever på én skole. Jeg har i en tidligere opgave beskæftiget mig med pædagogisk anvendelse af teknisk udstyr, ligesom der på Fredericiaskolen er gjort nogle erfaringer omkring brug af ekstra høreteknisk udstyr. At kompensere for en defekt høresans er ikke blot et spørgsmål om at udstyre barn og fysiske rammer med teknik, men dog vigtige forudsætninger. Det er også et spørgsmål om at skabe et miljø, hvor den sociale og følelsesmæssige udvikling støtter den kognitive og sproglige udvikling 5. På den baggrund ønsker jeg i nærværende opgave at arbejde mere uddybende med dette område, hvilket fører frem til følgende problemformulering: 4 Booth, Tony og Ainscow, Mel (2004) 5 Preisler,G.og Tvingstedt,A.L. (2003) Side 2 af 40

5 2. Problemformulering: Hvordan kan høretekniske hjælpemidler være med til at fremme muligheden for reel deltagelse for den hørehæmmede elev? - og hvilke hørepædagogiske fokuspunkter er vigtige i forhold til inkludering af hørehæmmede elever i folkeskolen? 3. Begrebsafklaring. Jeg vil definere nogle centrale begreber, som jeg bruger i min opgave: Hørehæmmede børn er børn, der med høreapparat eller cochlear implant kan tilegne sig dansk ved hjælp af syn og hørelse. 6 Jeg har valgt denne funktionelle/pædagogiske definition, da alle pædagogiske tiltag må ske ud fra barnets funktionelle niveau, og da børnenes behov kan ændre sig over tid. Cochlear Implant (CI) er et elektronisk høreapparat, som formidler et auditivt signal direkte til hørenerven gennem en elektrode indopereret i sneglen (cochlear) uddybes senere. Enkeltintegreret bruges i denne opgave om det barn, der er placeret i et skoletilbud blandt hørende børn, og som har mulighed for taleopfattelse gennem hørelsen forstærket ved høreapparat. Der vil således ikke være en værdiladning omkring integration/inkludering, idet dette vil blive behandlet i et særskilt afsnit. De børn, som opgaven relaterer til, er hørehæmmede elever, som går i klasser med normalthørende børn. 4. Metode. Indledningsvis tages udgangspunkt i den ideologiske og lovmæssige baggrund for den inkluderende skole. Med baggrund i viden om, at selv den mest optimale tekniske løsning ikke kan gøre et barn hørende, inddrages teori omkring kommunikation og sprog samt deltagelse - sat i relation til hørehæmmede elever. Dernæst redegøres for hørelse og teknik. Der inddrages nordisk litteratur og undersøgelser for at afdække, hvad udenlandske forskere fremhæver som vigtige tiltag omkring teknik og hørepædagogik i forhold til inkludering af hørehæmmede elever. 6 Simonsen, E m.fl. (2002) Side 3 af 40

6 Yderligere foretages en kvantitativ analyse blandt 39 hørehæmmede børn og deres lærere. Målet er at få en oversigt over tildelt og anvendt teknik, undersøge om den tildelte teknik er støttende for at skabe mulighed for reel deltagelse samt afdække eventuelle problemfelter i forbindelse med brug af teknik. Til dette er udfærdiget to sæt spørgeskemaer, rettet til henholdsvis elever og lærere. Desuden foretages et besøg på en folkeskole, hvor der august 2005 blev igangsat et projekt, hvor der etableres et undervisningstilbud for hørehæmmede elever i lokalt regi. Der foretages et fokus interview med relevante personer omkring dette projekt, for at sætte deres visioner og erfaringer i relation til den aktuelle problemstilling. Det valgte undersøgelsesdesign er således en triangulering, som er valgt med henblik på at få så bredsprektret og nuanceret billede af problemfeltet som muligt. 7 Sluttelig foretages en sammenfatning i forhold til det opstillede problemfelt. 5. Den inkluderende skole den ideologiske og lovmæssige baggrund. Idegrundlaget for den inkluderende skole er forankret i de internationale hensigtserklæringer: FN s Standard regler om lige muligheder for handicappede 8, Unesco s Salamancaerklæring 9, FN s børnekonvention 10, som Danmark i løbet af 1990 erne har tilsluttet sig. Basisværdierne er ligeværd, demokrati, og respekt for forskellighed. Med inkluderingsbegrebet knyttes der i højere grad an til de betingelser og muligheder, som den konkrete skolehverdag giver den enkelte for at deltage fuldt og helt. Det er således et relationelt perspektiv, hvor en medtænkning af alle faktorer omkring en problemstilling tages med i en helhed eleven i vanskeligheder. Samtidig er inklusionsperspektivet et opgør med at anskue en funktionsevnenedsættelse som et personligt problem eleven med vanskeligheder, som kræver individuel behandling et traditionelt kategorisk perspektiv. 11 I den sociale model ses en funktionsevnenedsættelse således nu som et samfundsskabt problem, og det er samfundets fælles ansvar at foretage ændringer i 7 Salling Larsen, Anne Lise og Vejleskov Hans (2002) 8 Forenede Nationer (1994): 9 UNESCO (1994) 10 Børnerådet (2003) 11 Tetler, Susan (2004) I Andersen, Jens (2004) Side 4 af 40

7 omgivelserne, så mennesker med nedsat funktionsevne sikres fuld deltagelse 12. I den konkrete sprogbrug udtrykkes dette ved formuleringer som hindring for læring og deltagelse 13. Disse intentioner ses udmøntet i den rummelige skole, som var centralt placeret i forliget om folkeskolen, som blev indgået efteråret 2002 hvor Fremme af den pædagogiske rummelighed i den almindelige undervisning 14 er et indsatsområde, og nærhedsprincip og mindste-indgreb er væsentlige fokuspunkter, ligesom udgangspunktet er kravene om: Tilpasning af undervisningen, så den rummer udfordringer og opgaver, der svarer til elevernes behov og forudsætninger. 15 Da en hørenedsættelse i bedste fald er stabil og i værste fald progredierende, vil elever med en hørenedsættelse have varige behov for specialpædagogisk bistand i større eller mindre grad. Formålet med specialpædagogisk bistand er at fremme udviklingen hos elever med særlige behov i overensstemmelse med de krav, der er angivet i folkeskoleloven. 16 Med udgangspunkt i basisværdierne ligeværd, demokrati, og respekt for forskellighed, ligger der således en forventning om, at et menneske med en funktionsnedsættelse vil indgå som aktivt menneske i disse forskellige arenaer barnets aktive deltagelse i samfundslivet. 17 og fra Folkeskolen formålsparagraf baggrund for at tage stilling og handle. 18 (min fremhævelse). Således arbejder man nationalt med den rummelige skole, hvor inkludering skal sikre den enkelte elev deltagelse i undervisningen. Dette fører videre til deltagelsesdimensionen. 6. Deltagelse. Deltagelsesdimensionen er inddraget som et væsentligt parameter i vurderingen af et menneskes livskvalitet i WHO s nye (revideret i 2001) klassifikation af funktionsevnen ICF International Classification of Functioning, Disability and Health Tetler, Susan (2004) I:Egelund, N. 13 Booth, Tony og Ainscow, Mel (2004) 14 Vejl. Nr.9904 af 26/05/ Ibid 16 Bek. Nr. 896 af 22/09/ FN s Børnekonvention, Art. 23 stk.1, 18 Folkeskoleloven 1 stk.2 19 Askheim, Ole Petter (2003) Side 5 af 40

8 Ordet funktionsevne bruges som et overordnet begreb, der omfatter alle kropsfunktioner, aktiviteter og deltagelse. Tilsvarende er nedsat funktionsevne et overordnet begreb for tab eller nedsættelse af kropslige funktioner eller strukturer og begrænsninger i aktivitet eller deltagelse. Modellen forsøger at vise kompleksiteten i samspillet mellem forskellige perspektiver på funktionshæmning og tydeliggøre de komplekse og mangesidige relationer mellem disse faktorer. 20 Aktivitet defineres som en persons udførelse af en opgave eller handling og repræsenterer funktionsevnen på individniveau. Deltagelse defineres som en persons involvering i socialt liv og samfundsaktiviteter og repræsenterer funktionsevnen på samfundsniveau, og funktionsevnen ses som en interaktiv og dynamisk proces. De kontekstuelle faktorer omgivelsesmæssige og personbundne faktorer indgår i et samspil med en person, og er afgørende for graden og omfanget af personens funktionsevne. Mats Granlund har i en svensk undersøgelse beskæftiget sig med delagtigsbegrebet og deler det op i tre dimensioner: Oplevelse af delagtighed, at være fokuseret aktiv og forudsætninger hos det enkelte individ og det omgivende miljø: 21 DELAKTIGHET Upplevelse Agerande Förutsättningar 20 Askheim, Ole Petter (2003) 21 Granlund, Mats m.fl. Side 6 af 40

9 Individ och när-miljö Tillhöra, kunna ömsesidighet, förståelse,motivation Engagerad, aktivt fokuserad, samspelar Autonomi, kontrollplacering, social kompetens Samspel, hjälpmedel, skolform undervisningsgrupper, lärare Relationer mellan livsmiljöer Har krontroll, styr Planerar, bestämmer, utrycker åsikt Utbilding, Erfarenheter, kompetens Åtgårdsprogram, kvartssamtal Samhälle Identifikation med grupp Politisk aktiv, informerar sig, Välinformerad, grundläggande Skolorganisationens utformning deltar i behov intressegrupp tillgodosedda Undersøgelsen fokuserer på, hvordan elever med nedsat funktionsevne oplever deres delagtighed i forhold til strukturerede og ustrukturerede situationer i skolen. Der konkluderes, at eleverne med nedsat funktionsevne i gennemsnit oplever deres delagtighed i strukturerede, voksenstyrede aktiviteter som større end delagtigheden i frie aktiviteter, i modsætning til elever uden funktionsnedsættelse, som oplever deres delagtighed i frie aktiviteter større. Endvidere var det karakteristisk, at elever med nedsat funktionsevne (uanset alder) ofte oplevede et dårligere samspil med deres kammerater. Borgunn Ytterhus konkluderer, i en norsk undersøgelse at Anderledes børn bliver ramt af samhandlingsbrud oftere end andre, men at type af brud og type af udslagsgivende mekanismer varierer meget. Der skelnes mellem: Sproglige samhandlingsbrud Fysiske samhandlinsbrud forankret i det fysiske rum - især udendørs Relationelle samhandlingsbrud, som opstår når kompleksiteten er vanskelig at overskue. 22 Børnene i denne undersøgelse er børnehavebørn, men ifølge Susan Tetler kan tilsvarende typer af samhandlingsbrud genfindes i skolen. Ser man på hørehæmmede børn, betyder deres funktionsnedsættelse netop at samspillet med omgivelserne vanskeliggøres, og ovenstående samhandlingsbrud er meget typiske for hørehæmmede 22 Tetler, Susan (2004) I:Egelund, N. Side 7 af 40

10 børn, da kommunikationen er vanskelig at opretholde i de frie og i de komplekse situationer. 23 Hørehæmmede, som har så god en hørerest, at de har talesproget som deres primære sprog, befinder sig i en mellemposition. De er ikke døve og de er ikke hørende, men de opfattes ofte af omgivelserne som hørende. 24 Dette stiller store krav til den hørehæmmedes personlighed og mestringsevne for at være en aktiv deltager. Gennem sin deltagelse i fællesskabet får barnet udviklet sine sociale, kulturelle og kommunikative kompetencer Kommunikation og sprog. Når den hørehæmmede bliver placeret i et hørende skolemiljø, og der understøttes med høretekniske hjælpemidler, sker det på baggrund af en forventning om, at der således er skabt mulighed for deltagelse i det kommunikative samvær. 26 At indgå i et kommunikativt samvær kræver mange kompetencer. Kommunikation er et omfattende fænomen, der dækker langt mere end sproglige ytringer mellem mennesker. 27 G. Bateson, hvis teori kan ses som én systemteori blandt flere, havde et hovedbudskab - at alt er kommunikation 28, og er således rettet mod kommunikationens virkning. Traditionelt opdeles kommunikationens forskellige kodningsmåder i den ikoniske, den analoge og den digitale kodningsform. Bateson omtaler yderligere en kodningsform den ostensive påpegende kommunikation, som jeg finder meget væsentlig i forbindelse med kommunikation med hørehæmmede, idet brug af pegninger kan understøtte det sproglige budskab og dermed være medvirkende til at etablere kongruens og således befordre klar kommunikation 29 Bateson s omfattende definition betyder, at adfærd, holdninger og konteksten er vigtige dele af helheden - man kan ikke ikke-kommunikere - hvilket er samstemmende med John Maul, som hævder, at det talte ord kun er toppen af et isbjerg. Talen 23 Grønlie, Sissel M. (1995) 24 Dahl, E.K.(1997) 25 Tetler, Susan (2004) I Andersen, Jens (2004) 26 Jonassen, Bjørn (2004) 27 Madsen, B. (2002) 28 Johannessen, E m.fl. (2001) 29 Hermansen, M.(2005) Side 8 af 40

11 forudsætter en uendelig mængde af kollektiv forforståelse eller kontekst i form af sprogspil og livsformer. 30 Med baggrund i denne brede definition af kommunikation er man, ifølge Reidun T. Tveit således også både i England og USA gået væk fra betegnelsen Lipreading og bruger i stedet betegnelsen speechreading, da det netop er meget mere end mundens bevægelser, der skal aflæses. Selv bruger hun betegnelsen taleaflæsning. 31 For hørehæmmede er der svage led i kommunikationsprocessen, når mulighederne for at opfatte/høre det sprogligt indholdsbudskab er begrænsede. 32 Mulighederne for at kommunikere de analoge forholdsbudskaber er derimod intakte. Den hørehæmmede kan i gunstige situationer få det sproglige indholdsbudskab understøttet ved gode aflæsningsbetingelser, men må ofte gætte sig til hvad der bliver sagt ved at tolke på mimik, kropssprog, naturlige gestus og tegn. Konteksten støtter også den hørehæmmede i at forstå, det, der bliver sagt. 33 Det er derfor vigtigt, at skabe et godt og trygt undervisningsmiljø, hvor den sociale og følelsesmæssige udvikling støtter den kognitive og sproglige udvikling. 34 Jævnfør ovenstående foregår kommunikation på flere plan og der vil således nemt kunne opstå ubalance/misforhold mellem disse budskaber. På den måde er der risiko for at den hørehæmmede ikke får lært de basale kommunikationsregler. Det er derfor vigtigt, at der arbejdes målrettet omkring de kommunikative færdigheder, ligesom det er vigtigt, at barnet mestrer sin hørenedsættelse. Reidun T. Tveit har opstillet følgende generelle forudsætninger for vellykket kommunikation: Språklig kompetanse Korttidsminne og avkodningsevne Oppmerksomhetsspenn Usagte forutsetninger og felles referanserammer Evne til desentrering Evne til å inngå kontrakter for samtalen, samt regler for taleregulering Korrekt årsaksattribusjon Dertil kommer specielt for hørehæmmede: 30 Andersen,I..J og Bahne K.(1999) 31 Tveit, R. T. (2000) 32 Selander,P (2002) 33 Jonassen, Bjørn (2002) 34 Grønlie, Sissel,M. (1995) Side 9 af 40

12 Et godt lydmiljø Et korrekt tilpasset høreapparat Forbedret signal/støj-forhold Mulighed for taleaflæsning. 35 Kommunikativt samspil er en afgørende forudsætning for sprogtilegnelsen. Det er således gennem interaktionen med omgivelserne, at såvel sprogforståelsen som sprogbrugen udvikles. Det hørehæmmede barn skal lære, at forholde sig til, at det hører dårligt, ligesom det er vigtigt at kunne formidle sine ønsker og krav til andre uden skam, således at samværet og kommunikationen lettes. 36 At forstå sproglige henvendelser i dagligdagen indebærer evnen til at integrere betydningen af sproget med den omgivende kontekst og tilstedeværende almene viden. 37 At opbygge sproglig kompetence er en omfattende proces. Ifølge M. Lahey består sproget af tre hovedkomponenter: Sprogets indhold (det semantiske felt) Sprogets form (fonologi, morfologi og syntaks) og sprogets brug (det pragmatiske felt). 38 Lahey illustrerer de tre områders indbyrdes relationer ved hjælp af et Venn-diagram, hvor fællesmængen således bliver et udtryk for sproglig kompetence: FORM INDHOLD SPROGLIG KOMP. BRUG 35 Tveit, R.T. (2000) 36 Grønlie, Sissel M.(1995) 37 Selander, P (2002) 38 M.Lahey (1998) Side 10 af 40

13 Denne model illustrerer, hvorledes de tre hovedkomponenter placerer sig i et ligeværdigt forhold til hinanden. Sættes dette i relation til en hørenedsættelse vil den sproglige kompetence selvfølgelig være påvirket. Alle tre cirkler vil i større eller mindre grad være påvirket i enten placering eller fylde. Sprogets formside kan alt efter graden af høretab være påvirket, for eksempel ved brug af tegn. 39 De børn, som opgaven relaterer til har et sprog, som kun er mindre påvirket på formsiden. Hørende børn oplever sprog og verden samtidig. Børn med høretab får en masse oplevelser med verden men mindre erfaringer med sproget. Sprogets indholdsside vil derfor være præget af en hørenedsættelse, da muligheden for sproglig udforskning og dermed begrebsudvikling vil være hæmmet. 40 Dermed vil også sprogets pragmatiske side være påvirket, da brug af sproget udtrykker den viden, man har og forståelsen for de relationer, man indgår i. En hørenedsættelse er et alvorligt kommunikations- og informationshandicap i majoritetens sprogmiljø, som er tilpasset dem, der hører. 41 Kommunikationen med hørehæmmede kan understøttes ved at bruge ekstra høreteknisk udstyr, men det er vigtigt at være bevidst om brugen af dette i forskellige undervisningssituationer. Det er ligeledes vigtigt at være bevidste om, at dette udstyr ikke gør barnet hørende Hørelse og teknik. 8.1 Høretab. Høretab kan overordnet inddeles i konduktive eller perceptive høretab, som relaterer til ørets anatomiske opbygning. Konduktive høretab, skyldes affektion af ydre øre, og/eller trommehinden og mellemøret - lydledningslidelser. Konduktive høretab kan ofte afhjælpes med medicin eller øre-kirurgisk indgreb. Perceptive høretab, skyldes affektion af sneglen (cochlea) og/eller vejen fra det indre øre til hjernens hørecenter, hvor lyden opfattes sensorineurale hørelidelser. 43 De fleste varige høretab er perceptive. 39 M. Lahey (1998) 40 Selander,P (2002) 41 Grønlie, Sissel M. 42 Dahl, E.K. 43 Parving,A. (1998) Side 11 af 40

14 8.2 Audiologisk behandling. Gruppen af hørehæmmede børn er audiologisk behandlet på primært to forskellige måder - enten med Cochlear Implant (CI) eller med konventionelt høreapparat. Målet med en audiologisk behandling er at løfte hørelsen så tæt op til taleområdet (talebananen) som muligt Høreapparater. Et høreapparat (HA) er et teknisk hjælpemiddel, der analogt eller digitalt forstærker lydene og justerer disse i forhold til et høretab. Et HA giver dog ikke normal hørelse tilbage, og det yder kun begrænset hjælp, hvis der er tale om et større høretab. 45 Der findes: Bag øret, i øret og helt inde i øret apparater. Bag-øret apparater er via en plasticslange forbundet med en øreprop, som sidder i concha. Ved i-øret apparater er høreapparatet integreret i proppen. Der findes mange forskellige fabrikater af høreapparater og dermed også mange forskellige programmeringer og indstillingsmuligheder. Overordnet har HA en M- indstilling, hvor M står for mikrofonen på HA. Denne indstilling bruges, når HA kun skal forstærke lydene fra omgivelserne uden nogen form for supplerende teknik. Skal der suppleres med yderligere teknik, som er baseret på Teleslynge, kræver det, at HA har en telespole indbygget. Der vil så være mulighed for en T-indstilling på HA. Dette kan for eksempel bruges i forbindelse med en ekstern mikrofon. Desuden har mange HA også en kombinationsindstilling M/T. Da disse funktioner kræver en vis plads i HA, er der begrænsede muligheder i forbindelse med i-øret-apparaterne, hvorfor disse også typisk 44 Bilag 1 45 Elberling, C. og Worsøe, K. (2005) Side 12 af 40

15 bruges til lettere høretab. For eksempel kan en modtager til FM-baseret udstyr ikke kombineres med et i-øret-apparat. Nogle af i-øret-apparaterne kan have Telespole, men kombinationsindstillingen M/T kan være udeladt i disse HA på grund af pladsproblemer. 8.4 Cochlear Implant CI. Et CI består af en indvendig del og en udvendig del. Den udvendige del består af taleprocessor, mikrofon og transmitter. Mikrofonen (1) opfanger lyde og sender dem videre til taleprocessoren (2). Taleprocessoren er en lille computer, som bearbejder lyden og sender den til en lille transmitter (3)(sender). Den sidder fast på en magnet, hvis anden del er opereret ind under huden. Cochlear Implant Transmitteren overfører signalerne gennem huden til implantatet (4). Den indvendige del (implantatet), der sender lyden videre til hørenerven, består af dekoderen (5) og elektroderne (6), som er forbundet med hinanden. Dekoderen opfanger lyden fra mikrofonen. Elektroderne, som er opereret ind i sneglen erstatter de ødelagte "hårceller". Tale er en kombination af lyde, som indeholder forskellige frekvenser. Cochlear implantatet analyserer frekvensindholdet af talen og sender det via elektroderne i CI videre til hørenerven som elektriske impulser Artikel-id: Side 13 af 40

16 Et CI apparat har flere programfunktioner, som bliver udbygget i takt med at lytteopmærksomheden udvikles, hvilket kræver et stort opfølgende hørepædagogisk arbejde. 47 De nyeste CI apparater fremstilles nu med integreret FM modtager og med display, som delvist kan vise programindstillingen 8.5 Hørekurver. Barnets hørekurve (høretærskel) afbildes i et audiogram som er et skema til registrering af en høreprøve. 48 I et audiogram kan blandt andet aflæses - typen af hørenedsættelse - om høretabet er binauralt eller ensidigt, og om høretabet er identisk på de to ører. Et audiogram kan således udtrykke nogle specifikke ting og danne baggrund for tildeling og indstilling af høreapparat(er). For børn med CI afbildes hørelsen ikke i et audiogram, da dynamikområdet placeres i taleområdet. En afbildning af en CI-hørelse kan aflæses i en såkaldt MAP. Derimod kan man ikke i et audiogram/map aflæse, hvordan en person vil klare sig med den aktuelle hørekurve, idet to identiske hørekurver kan repræsentere to vidt forskellige personligheder. Ved to forskellige personer med identiske hørekurver, kan behovene for høreapparat(er) og høreapparat-indstilling således være forskellig, hvorfor det også er den pædagogisk/funktionelle definition af hørehæmmede børn, der anvendes i nærværende opgave Yderligere høreteknisk udstyr. HA og CI har det formål, at kompensere mest muligt for høretabet, så den sproglige og sociale udvikling forstyrres mindst muligt. I en undervisningssituation kan der være behov for at anvende yderligere høreteknisk udstyr for at forbedre signal/støjforholdene, ligesom der også i hjemmet kan være tildelt ekstra høreteknisk udstyr, som kan kobles til husets alarmsystem og apparater med auditive funktioner (TV/Radio m.m.). En behandling med CI anbefales suppleret med FM-udstyr. 50 FM baseret udstyr. 47 CI det med sprog. THI Børneundervisningen Bilag 2 49 Simonsen, Eva m. fl. (2002) 50 Samar, Cecilie F.(2005) Side 14 af 40

17 FM systemet bruger radiofrekvenser som transmissionssystem, og består af en mikrofon og en modtager, som skal kobles på HA. Indtil for få år siden krævede brug af FM en modtager, som eksternt skulle kobles på HA ved hjælp af en audiosko. På selve modtagerdelen foretages indstillingerne FM (mikrofon i HA er koblet fra/dæmpet) og FM/M (kombinationsindstillingen). Modtager Audiosko med modtager 51 I dag fremstilles der HA og CI, hvor denne FM-modtager er integreret i selve HA eller taleprocessoren og indstillingerne er lagt i programmerne i HA/CI. Der er mulighed for yderligere tilkobling til TV/CD/PC/telefon og alarmsystemer. FM systemet er mobilt og således ikke bundet til noget bestemt lokale. Som noget nyt kan FM nu bruges i offentlige rum, hvilket dog kræver multifrekvente modtagere. Teleslynge. Teleslynge systemet består af en mikrofon, som opfanger de akustiske signaler og sender dem via teleslyngen som elektriske svingninger til telespolen, som er i høreapparatet. Det kræver således, at man befinder sig i feltet inden for slyngen, som for eksempel kan være placeret som en ledning rundt om et lokale, hvorved brugen er låst til det pågældende rum. Der findes også en hals-teleslyge, som gør udstyret mobilt. HA kan som beskrevet indstilles til M/T, eller ren T, hvor mikrofonen i HA er koblet fra. Teleslynge kan bruges i det offentlige rum, idet telespolen kan modtage signal fra alle teleslynger. 8.7 Sammenfattende omkring høretekniske tiltag. 51 Side 15 af 40

18 Hensigten med FM- og Teleslynge-systemer er at borteliminere baggrundsstøjen, som opfanges via mikrofonen i HA og således give den hørehæmmede bedre betingelser for at høre, hvad der bliver sagt. Brugerne kan derved få forbedret signal/støj forholdet. 52 Til begge systemer findes forskellige mikrofontyper: kropsbårne, bord- og loftsmikrofoner. Både FM- og Tele-systemerne er bygget op som én-strengede systemer med én sender og en til flere modtager(e). Der er dog løsninger, som tilgodeser en tolærerordning, ligesom der eksisterer mulighed for brug af flere elevmikrofoner. Loftmikrofoner anvendes for at give mulighed for at kunne høre de andre elever i klassen. Erfaringerne med disse har ikke været ubetinget positive, da mikrofonafstanden er stor, og der samles for meget udenomsstøj op. 53 At skabe løsninger, der sikrer mulighed for at høre klassekammeraterne er en stor udfordring. De løsninger, der etableres er derfor ofte sammensat af produkter fra forskellige firmaer og tilpasset det enkelte hørehæmmede barn og de pågældende rammer og vilkår 54. Dette er helt i tråd med de erfaringer, der er gjort i Norge, hvor fylkesaudiopedagog Per Werner Larsen ved personlig kommunikation oplyser, at vi er ikke merketrofaste og blander utstyr fra de ulike leverandører. Skal der skabes mulighed for reel deltagelse i undervisningsmæssige sammenhæng, skal teknikken bære igennem ikke blot i klasselokalet, men i alle lokaler, hvor der undervises/arbejdes ligesom elev-elev kommunikationen er vigtig, hvilket stiller store krav til tekniske løsninger (flere mikrofoner, mobilt udstyr m.m.). Når flere hørehæmmede undervises i samme skoletilbud, kan de forskellige tekniske løsninger overlappe eller interferere med hinanden, hvilket der skal tages højde for, når der skal vælges udstyr. 55 Det er vigtigt at understrege, at de tekniske løsninger kun er ét af flere vigtige indsatsområder omkring undervisningen af hørehæmmede elever, men det er dog vigtige forudsætninger for at den hørehæmmede gives mulighed for deltagelse. Dette indebærer viden og forståelse omkring teknikkens pædagogiske indflydelse Fremtidens teleslynge (2002) 53 Vik, Arne (2004) 54 Petersen, F.B (2006) 55 Jonassen, B.(2004) 56 Odelius,J. (2005) Side 16 af 40

19 9. Erfaringer fra Sverige og Norge. Der findes ikke meget udenlandsk materiale omhandlende brug af høretekniske hjælpemidler til hørehæmmede elever i klasser med normalthørende elever. Materialet i nærværende opgave er fremskaffet ved personlig kontakt til hørselingenjør, Arne Gustafson, Sverige og audiofysiker, Arne Vik, Norge, suppleret med artikler fra fagtidsskrifter. Norge og Sverige er valgt som sammenligningsgrundlag, da der i disse to lande er arbejdet målrettet på at skabe tekniske løsninger for elev elev kommunikationen, ligesom undervisningssystemerne i de nordiske lande har fællestræk til det danske system. I Norge vægter Læreplanen fra 1997 således klassediskussioner og elevaktivitet. 57 Arne Gustafson (AG) har siden 1984 arbejdet med løsninger, som giver eleverne mulighed for at kunne høre hinanden. Arbejdet er blandt andet foregået på RGH (Riksgymnaiet för hörselskadade i Örebro), og er baseret på elevernes medvirken i arbejdet. Det er alle hørehæmmede elever, som kommer fra forskellige grundskoler. Det anvendte system fra grundskolen synes at have indflydelse på, hvad eleven prioriterede, idet mange var skeptiske i begyndelsen, ligesom eleverne der havde været enkeltintegrerede var uvante med muligheden for elevmedhør, og derfor krævede en vis indkøringsperiode. Som afrunding på dette arbejde konkluderede AG, at fremtidsønsket er et trådløst multimikrofonsystem med mulighed for kort mikrofonafstand i alle lokaler. 58 I et opfølgende arbejde konkluderer AG, at for elever i klasser med hørende elever er der ikke fundet nogen forbedringer, når det gælder mulighed for at høre medeleverne. To trådløse mikrofoner, som betjener lærer og elever er måske den mest avancerede løsning. 59 AG understreger, at det er vigtigt, at der fremføres krav om, at det kommunikationstekniske udstyr skal udvikles, så det tilpasses dagens undervisningsformer og ikke blot være teknik, der er baseret på en-vejskommunikation. 60 Arne Gustafsons erfaringer og undersøgelser bygger på høreklasser og ikke hørehæmmede elever i en klasse med normalthørende klassekammerater. Ved personlig 57 Tveit (2000) 58 Gustafsson,A.og Sandmon, L (2004) 59 Gustafsson, A (2005) 60 Ibid Side 17 af 40

20 kommunikation med AG, oplyser han, at brug af elevmikrofoner i hørende klasser først nu er ved at blive afprøvet i Sverige. Johan Odelius, Lulå tekniske universitet, har forsket omkring hjælpemidlets indflydelse på elevens mulighed for at være medskaber i refleksion og diskussion. JO arbejder med en tredimensionel definition af kommunikationskvalitet: 1) talförståelse, 2) upplevelse af omgivningsljud, 3) medskapare i kommunikativa sammanhang 61, hvor den tredje dimension handler om vigtigheden i at sætte hjælpemidlet i den rette pædagogiske kontekst. JO understreger, at det er vigtigt at have viden og forståelse omkring den pædagogiske anvendelse af teknik et godt lydmiljø er ikke nødvendigvis et godt undervisningsmiljø. JO konkluderer, at der bør findes udstyr til forskellige pædagogiske arbejdsformer, hvor teknikken skal kunne tilpasses de forskellige anvendelsesmuligheder, hvilket kræver stor fleksibilitet. Målet er dog at se alle elever som medskabere af kommunikationen. 62 Audiofysiker, Arne Vik, Norge har lavet en undersøgelse omkring brug af FM, hvor han konkluderer, at det hele står og faller med mikrofonavstanden og forsøg på at lave et optimalt system et elektronisk gating system, hvor kun de mikrofoner, der tales i er åbne, hidtil ikke har været vellykkede. 63 Arne Vik har formidlet kontakt til fylkesadiopedagog, Per W. Larsen (PWL), Vestfold og Fylkesaudiopedagog Bjørn Jonassen(BJ), Vest Agder. PWL har 9-10 års erfaring i arbejdet med brug af elevmikrofoner. Via personlig kommunikation oplyser PWL, at når der arbejdes med elevmikrofoner, er der tildelt mikrofoner i et antal svarende til 2 elever pr. mikrofon. PWL oplyser, at de som et nyt tiltag afprøver brug af højttaleranlæg i klasser med hørehæmmede elever. Erfaringerne spænder fra en fuldstændig implementering af teknikken til elevernes boykot af udstyret og i værste fald, at den hørehæmmede selv boykotter og nægter brug af udstyret. Fylkesaudiopedagog Bjørn Jonassen(BJ), Vest Agder har oplevet, at brug af højttaleranlæg har været et anvendeligt kompromis for nogle af de elever, som har vanskeligt ved at acceptere brug af ekstraudstyr, og derfor har droppet HA og FM udstyr. For eksempel brug af halsteleslynge (til i-øret-apparater) vælges af og til fra. Eleven 61 Odelius, J (2005). 62 Odelius, J. (2005) 63 Vik, A. (2004) Side 18 af 40

Information om hørelsen

Information om hørelsen Information om hørelsen Informationen er udarbejdet af en arbejdsgruppe ved de audiologiske afdelinger ved H:S Bispebjerg Hospital Vejle Sygehus Ålborg Sygehus Århus Universitetshospital - 1 - Hørelsen

Læs mere

Skelnetabets betydning for kommunikationen

Skelnetabets betydning for kommunikationen Skelnetabets betydning for kommunikationen Af Kirsten Eiche Dehn og Susanne Steen Nemholt Når man rammes af et høretab, ændres vilkårene for kommunikation med omgivelserne radikalt. Samtaler, der før forløb

Læs mere

Læseafdelingen. Høretekniske hjælpemidler. Information og vejledning

Læseafdelingen. Høretekniske hjælpemidler. Information og vejledning Ungdomsuddannelse (STU) STU-Erhverv STU-Ungdom Klubtilbud ASK Ungdomsvejledningen Læse Ordblindeundervisning It-hjælpemidler AVU-hold Hjælp til uddannelsen Høre Cochlear implant Hørelse på jobbet Lydoverfølsomhed

Læs mere

Høreapparater undervisning - instruktion

Høreapparater undervisning - instruktion Høreapparater undervisning - instruktion Høreapparater undervisning - instruktion Høreapparater undervisning - instruktion Hvad indgår i Høreapparater + ørepropper Undervisning om høreapparaters muligheder

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Velkommen til STØJKASSEN

Velkommen til STØJKASSEN Velkommen til STØJKASSEN Formål: Formålet med støjkassen er at medvirke til større opmærksomhed på lyd og støj og risikoen for vedvarende støjskade. Støj kan være til gene på andre måder end ved at forårsage

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Af Anne Grete Storgaard Kristian Lund Louise Rødkilde Sørensen Nini Vilhelmsen

Læs mere

AFDELINGEN FOR BØRN MED HØRETAB, TALE OG SPROGLIGE VANSKELIGHEDER

AFDELINGEN FOR BØRN MED HØRETAB, TALE OG SPROGLIGE VANSKELIGHEDER januar 2011 AFDELINGEN FOR BØRN MED HØRETAB, TALE OG SPROGLIGE VANSKELIGHEDER RUGVÆNGETS SKOLE 2750 Ballerup januar 2011 VÆRDIER FOR SKOLE-HJEMSAMARBEJDET I høreafdelingen pa vægter vi værdier som tillid,

Læs mere

Johnny Arildtoft, arbejdsmarkedskonsulent

Johnny Arildtoft, arbejdsmarkedskonsulent Johnny Arildtoft, arbejdsmarkedskonsulent Der kan gøres noget! Af en eller anden grund er det lidt svært for mig at skrive disse linier. Jeg har godt nok taget tilløb nogle gange. Jeg tror, at det skyldes,

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Hør bedre på arbejdet

Hør bedre på arbejdet Hør bedre på arbejdet Lev livet Vi lytter til behovene hos dem, der stoler på vores ideer og knowhow. På en kreativ måde udfordrer vi teknologien og udvikler avancerede høreløsninger, der hjælper hørehæmmede

Læs mere

Hjælp den, du holder af, til bedre hørelse

Hjælp den, du holder af, til bedre hørelse Hjælp den, du holder af, til bedre hørelse 2 3 Indhold Man skal lære, før man kan hjælpe.................... 4 Hvad er et høretab.................................. 5 Sådan opdager du symptomerne......................

Læs mere

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder Indsatsområde: Udvikling/træning 1.2.1 At kommunikere Indsats med henblik på at afhjælpe og begrænse de handicappende virkninger af funktionsnedsættelser, der

Læs mere

Verdens første digitale minimodtager

Verdens første digitale minimodtager Verdens første digitale minimodtager Comfort Digisystem Receiver DT10 Receiver DT10 er minimodtageren med Comfort Digisystems unikke lydkvalitet. Den er let at bruge, let at konfigurere, og den giver en

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Den nyeste statistik på høreområdet: - lidt om hørelse og arbejde

Den nyeste statistik på høreområdet: - lidt om hørelse og arbejde Den nyeste statistik på høreområdet: - lidt om hørelse og arbejde Hvilken betydning har nedsat hørelse for arbejdsmarkedstilknytning og for arbejdsliv hvad ved vi og hvad har vi mulighed for at undersøge?

Læs mere

Hørelse for livet Viden om høreapparater. Din guide til en verden af høreapparater, og hvordan du finder den optimale høreløsning

Hørelse for livet Viden om høreapparater. Din guide til en verden af høreapparater, og hvordan du finder den optimale høreløsning Hørelse for livet Viden om høreapparater Din guide til en verden af høreapparater, og hvordan du finder den optimale høreløsning 2 3 God hørelse er givet, er det ikke? Der er over 1.000 forskellige høreløsninger

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

VEJLEDNING FOR HØREHÆMMEDE MED PRIVAT UDLEVEREDE HØREAPPARATER. Høreafdelingen

VEJLEDNING FOR HØREHÆMMEDE MED PRIVAT UDLEVEREDE HØREAPPARATER. Høreafdelingen VEJLEDNING FOR HØREHÆMMEDE MED PRIVAT UDLEVEREDE HØREAPPARATER Høreafdelingen CENTER FOR KOMMUNIKATION 2 VEJLEDNING HOVEDKONTOR: CENTER FOR KOMMUNIKATION Brahmsvej 8 7400 Herning Tlf.: 96 28 49 00, Fax:

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Trivsel og uddannelse blandt CI-unge. September 2013

Trivsel og uddannelse blandt CI-unge. September 2013 Trivsel og uddannelse blandt CI-unge September 2013 Formål og opdrag Undersøge trivsel og uddannelse blandt første generation af danske CI-unge (13-25 år) Finansieret af Sygekassernes Helsefond Gennemført

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Når syn og hørelse svigter samtidigt!

Når syn og hørelse svigter samtidigt! Når syn og hørelse svigter samtidigt! Ole E. Mortensen centerleder Videncentret for Døvblindblevne Bettina U. Møller Informationsmedarbejder Videncentret for Døvblindblevne Syns- og høreproblemer er i

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold

Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold Lovgivning og eksempler 2011 Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervisning med en takst pr. årselev. Eleven

Læs mere

Trivselsanalyse - ældre døvblindes virkelighed

Trivselsanalyse - ældre døvblindes virkelighed Trivselsanalyse - ældre døvblindes virkelighed Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund... 2 Deltagerne i undersøgelsen... 2 Metode... 3 Den digitale virkelighed... 4 Den sociale virkelighed... 5 Den

Læs mere

Nye udfordringer for ungdomsuddannelserne - ungdomsuddannelsernes tilbud til unge med særlige behov.

Nye udfordringer for ungdomsuddannelserne - ungdomsuddannelsernes tilbud til unge med særlige behov. Nye udfordringer for ungdomsuddannelserne - ungdomsuddannelsernes tilbud til unge med særlige behov. Pia Melchior Petersen Med implementeringen af den nye Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlig behov,

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Gør ensidige høreudfordringer til alsidig høreglæde. Unik alsidighed. Æstetisk. Nem at tilpasse. Spice.

Gør ensidige høreudfordringer til alsidig høreglæde. Unik alsidighed. Æstetisk. Nem at tilpasse. Spice. Gør ensidige høreudfordringer til alsidig høreglæde Unik alsidighed. Æstetisk. Nem at tilpasse. Spice. 3 Der har aldrig været en fuldt tilfredsstillende CROS-løsning til mennesker med en hørenedsættelse,

Læs mere

Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen

Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen Danmarks Lærerforening 28. september 2009 Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen Danmarks Lærerforening har sammen med Megafon gennemført en undersøgelse om specialundervisning i perioden 25.-31.

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Hørevejledning flytter

Hørevejledning flytter Hørevejledning flytter Hvor skal jeg henvende mig, når der er noget galt med min hørelse eller mit høreapparat? Den 01.02.12 flytter Høreteamet fra Skovvangsvej 97 til P.P. Ørumsgade 11, bygning 11 Hvordan

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud.

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Grundlag. Grundlaget for visitationsproceduren er: Bekendtgørelse nr. 693 af 20/06/2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE

HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE Børn med særlige behov har brug for voksne med særlig viden Harløse Skole i Hillerød kommune er en specialskole for

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar.

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar. Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervining med en takst pr. årselev. Eleven er generelt velfungerende, men har behov for lidt støtte. Eksempelvis lettere indlæringsvanskeligheder.

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Hvordan kan man tilrettelægge en indsats for elever med særlig behov?

Hvordan kan man tilrettelægge en indsats for elever med særlig behov? Hvordan kan man tilrettelægge en indsats for elever med særlig behov? Folkeskolen er i en omstillingsfase. Opgaven er at udvikle folkeskolen til skolen for alle, hvor det bærende pædagogiske princip er

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

4. At give eleverne et rum for fri samtale om venskab og relation

4. At give eleverne et rum for fri samtale om venskab og relation Beskrivelse af den vidtgående specialundervisning på Rudehøj Efterskole Rudehøj Efterskole (RE) arbejder med et undervisningstilbud til normaltbegavede unge med handicap. Af skolens ca. 100 elever er der

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Børn i medvind og modvind

Børn i medvind og modvind Hvad kan skolen gøre for, at børn med høretab trives bedst muligt? Videnscenter for hørehandicap - Hvad kan skolen gøre for, at børn med høretab trives bedst muligt? 2007 Iværksat og udgivet af Videnscenter

Læs mere

LP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse

LP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse LP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse Redaktører: Ole Hansen og Thomas Nordahl Bidragydere: Niels Egelund, Ole Hansen, Marianne Jelved, Thomas Nordahl, Bengt Persson, Lars Qvortrup, Ine Eriksen

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

1 års rapport Høreforeningens Projekt Netværksdannelse

1 års rapport Høreforeningens Projekt Netværksdannelse 0 1 års rapport 1 års rapport - Find vej i hørejunglen, med netværksgruppen som GPS http://www.hoereforeningen.dk/netvaerksgrupper Netværk kan give styrke til at klare de høremæssige udfordringer jobmæssigt

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Et godt børneliv et fælles ansvar

Et godt børneliv et fælles ansvar Et godt børneliv et fælles ansvar Programaftale Oktober 2005 Jytte Lau, Sussi Maale og Erik Hansen Programaftale for Et godt børneliv et fælles ansvar Denne programaftale er den overordnede ramme for det

Læs mere

Fællesskaber, der rækker ud over skolen

Fællesskaber, der rækker ud over skolen Fællesskaber, der rækker ud over skolen Af Jørn Nielsen, psykolog Spørgsmålet om den inkluderende skole har været på dagsordenen i efterhånden flere år. Mange steder er der satset stort med undervisningsforløb,

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012

Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012 Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012 Skolerådets arbejde Et uafhængigt formandskab (5 medlemmer) 21 medlemmer (interesseorganisationer) Rådgivning til ministeren men også til kommuner

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Undervisningseksperimentarium Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Vores organisation + Vores organisation Grundlæggende principper: a) Beslutninger skal træffes så tæt som

Læs mere

Foreningen Danske DøvBlinde. Veje til kommunikation med nedsat syn & hørelse

Foreningen Danske DøvBlinde. Veje til kommunikation med nedsat syn & hørelse Foreningen Danske DøvBlinde Veje til kommunikation med nedsat syn & hørelse Veje til kommunikation At have nedsat syn og hørelse er et dobbelt sansetab, som gør det svært at orientere sig og svært at følge

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013 generated at BeQRious.com Du modtager i løbet af uge 20 et brev med et link til et elektronisk spørgeskema. Husk at deltage, for institutionen med den svarprocent vinder en overraskelse til glæde for hele

Læs mere

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Grundlæggende holdning Alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer Kompetencer udvikles

Læs mere

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapport 2015 Langsø Friskole Onsdag den 12. august 2015 Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapporten

Læs mere

Herning Kommune FUNKTIONS- NEDSÆTTELSE OG ERHVERV. Center for Kommunikation

Herning Kommune FUNKTIONS- NEDSÆTTELSE OG ERHVERV. Center for Kommunikation Herning Kommune FUNKTIONS- NEDSÆTTELSE OG ERHVERV Center for Kommunikation 1 Center for Kommunikation CENTER FOR KOMMUNIKATION Centret består af: Synsafdelingen Handicapteknologiafdelingen Høreafdelingen

Læs mere

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009.

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Selvevaluering 2009 Forord En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Følgende formulering fra vores værdigrundlag har dannet udgangspunkt.

Læs mere

Udviklingshæmning/-forstyrrelser (voksne)

Udviklingshæmning/-forstyrrelser (voksne) Udviklingshæmning/-forstyrrelser (voksne) 1 Hvem er vi? SPROG / TALE Talepædagogerne på Kommunikationscentret har særlig viden om tale-, sprog og kommunikationsvanskeligheder, som følge af udviklingshæmning

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

NYHEDSBREV. Fredericiaskolen - fremtiden. Kommunalreformens betydning. Organisering. Finansiering af Fredericiaskolens opgaver

NYHEDSBREV. Fredericiaskolen - fremtiden. Kommunalreformens betydning. Organisering. Finansiering af Fredericiaskolens opgaver Fredericiaskolen - fremtiden...1 Information om CI...2 Konfirmationen 2007...3 Elevhjemmenes fremtidsværksted...3 Pædagogisk dag...4 Uranus...4 For Trivsel Mod mobning...6 Terminsprøver...7 Batterier til

Læs mere

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.: 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. 38, om sit syn på

Læs mere