Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer"

Transkript

1 Michael Møller 22/04/2014 Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer Elsektoren har et betydeligt realkapitalapparat. Det kan med fordel deles op i det allerede eksisterende kapitalapparat og fremtidige investeringer. Hvilket afkast det eksisterende kapitalapparat, som i høj grad er finansieret af forbrugerne gennem en omkostningsbestemt elpris, skal have, er i høj grad et politisk/juridisk spørgsmål. For så vidt angår nyinvesteringerne er det et spørgsmål om at sikre, at det er attraktivt for selskaberne at foretage de samfundsmæssigt ønskelige investeringer. Standardmetoden til at beregne afkastkrav til en realinvestering i en virksomhed er at beregne det afkastkrav efter skat (WACC, eller weighted average cost of capital), som markedet stiller til investeringer af denne type. Det er et vægtet gennemsnit af afkastkravet til egenkapital og afkastkravet til fremmedkapital (lånerenten, som virksomheden skal betale på kapitalmarkedet). Giver investeringen ikke mindst dette afkast, bør investeringen ikke foretages. I det følgende skal vi kort se på en formel herfor, men der gøres opmærksom på, at fremstillingen er meget summarisk. Virksomheden kapitalomkostninger efter selskabsskat (r wacc ) kan skrives som et vægtet gennemsnit af egenkapitalandelens afkastkrav efter skat r e og fremmedkapitalandelens afkastkrav efter skat r d (1-t s ), dvs. selskabets lånerente efter skat: r wacc = r e ( E/(D+E)) + r d (1-Ts)(D/(D+E)) Egenkapitalens afkastkrav efter selskabsskat vil under normale omstændigheder være større end den risikofri statsobligationsrente før selskabsskat. Det uddybes senere i notatet. Da lånerenten er fradragsberettiget i beregning af selskabsskatten, fås lånerenten efter skat ved at gange lånerenten med (1-t s ), hvor t s er selskabsskatten udtrykt som decimaltal. En selskabsskat på 25% skrives således som 0,25. E er selskabets egenkapital og D er selskabets fremmedkapital. E/(D+E) er således den andel af selskabets balance, der er finansieret med egenkapital. Fradragsretten for renteudgifter gør, at det generelt er en fordel for selskaber at finansiere sig delvis med fremmedkapital. I det følgende vil vi se nærmere på, hvad der har indflydelse på r e og r d.

2 Elsektoren er meget kapitaltung. I det følgende foretages derfor den forenkling, at vi udelukkende ser på ledningsnet og forrentning heraf, og ser bort fra driften i øvrigt. Under ovennævnte forudsætning vil elselskaberne, hvor ledningsnettet er et naturligt monopol, gennem reguleringen blive tilsikret en vis forrentning af den investerede kapital. Selskaberne kan således i høj grad regne med at pengene kommer hjem. Der er ikke samme risiko for kapitalindskyderne, som der eksempelvis er for et rederi, hvor forrentning og afskrivning af skibsprisen ikke kan overvæltes på fragtraterne. Jo mindre risiko, der bæres af investorerne, og jo mere risiko, der bæres af elforbrugerne, desto lavere er afkastkravet til den investerede kapital. Hvad bør WACC være i elsektoren? Analytisk set er det hensigtsmæssigt at begynde med forrentningen af den mest sikre investering, nemlig investering i en kort statsobligation fra et land med en god creditrating som f.eks. Danmark. Under ideelle omstændigheder (bl.a. 0 selskabsskat) ville afkastkravet til investeringer (WACC) nemlig svare til den risikofri korte rente. Man kan så bygge ovenpå og finde faktorer, der begrunder en højere forretning. Vi vil se på følgende faktorer: 1) Kort rente/lang rente 2) Systematisk risiko 3) Likviditet 4) Skat 5) Omkostninger 6) Regulatorisk risiko I det følgende sammenlignes elselskaberne generelt med aktieselskaber. Størstedelen af netvirksomhederne er ikke aktieselskaber, men det tjener som en nyttig abstraktion, der letter forståelsen af nedenstående elementer og for, hvad der bestemmer det nødvendige afkast af kapitalen. Der kan dog være visse skattemæssige modifikationer afhængig af skattereglerne for selskaberne, alt efter deres art. Kort rente/lang rente Indledende drøftes, hvilken obligationsløbetid, der skal brugs til at bestemme den risikofri rente. Historisk har den lange rente i gennemsnit ligget over den korte rente. Begrundelsen herfor kan bl.a. være den større formueusikkerhed, der er forbundet investering i med lange, fastforrentede obligationer.

3 Ledningsnet har lang levetid, og det kan umiddelbart se ud til at begrunde, at afkastkravet skal fastsættes ud fra den lange rente. Man skal dog her være opmærksom på, at man risikerer at foretage en dobbeltregning. Hvis man for en investering i et givet år fastlægger afkastkravet ud fra den lange rente, og afkastet for denne investering så holdes fast i hele investeringens levetid (gennem reguleringen), er det korrekt at anvende den lange rente. Men hvis man af praktiske årsager betragter alt kapitalapparat (til nedskrevne værdier) under ét, og man gennem reguleringen søger at tilsikre, at investeringen hvert år opnår den lange obligationsrente, så bliver investorerne overkompenseret. Deres investering vil reelt svare til en obligation med en variabel rente, der hvert år svarer til den effektive lange rente. Men en sådan obligation ville være mere kursstabil end en fastforrentet obligation, dvs. investorerne ville få fordelen ved den lange obligation i form af høj rente uden at få de tilsvarende ulemper i form af formueusikkerhed. Sagt med andre ord: En obligation med pålydende værdi 100, hvor den nominelle rente hvert år blev sat til den lange rente det pågældende år, vil have en markedskurs over 100. Konklusionen er således, at hvis man løbende tilsigter en given forrentning for al kapital under ét, og som ændres fra år til år, bør udgangspunktet være den korte obligationsrente. Systematisk risiko Aktieselskaber finansieres dels med egenkapital, dels med fremmedkapital. Markedsværdien af egenkapitalen (i et børsnoteret selskab markedsværdien af de udstedte aktier) svinger en del over tid på grund af svingende afkast af investeringen. Aktier er mere risikable end statsobligationer, og investorerne forlanger et forventet merafkast for at påtage sig denne risiko. Historisk set har eksempelvis aktier i USA givet et årligt afkast omkring 7-8 procentpoint mere end statsobligationer. Det er dog et gennemsnit for alle selskaber. Man deler i teorien om aktieinvesteringer risikoen på en aktie op i to typer af risiko: Usystematisk risiko og systematisk risiko. Usystematisk risiko er udsving i den enkelte akties kurs, som ikke har nogen sammenhæng med den generelle aktiekursudvikling. Hvis et rederis skib havarerer, eller lederen begår massivt underslæb, er det usystematisk risiko. Denne risiko forlanger aktionærer ikke kompensation for. Det skyldes, at den kan de undgå ved diversifikation, dvs. ved at sprede deres investeringer på 500 selskaber. Så vil selv store udsving i det enkelte selskabs kurs ikke påvirke porteføljens afkast nævneværdigt. En risiko, man kan undgå ved at sprede sine investeringer, kan man selvfølgelig ikke forvente en risikopræmie for at bære. Systematisk risiko er den risiko, der ikke kan fjernes ved risikospredning. Den systematiske risiko beskriver det enkelte selskabs samvariation med det generelle aktiemarked. Det er denne samvariation, der gør, at hele aktiemarkedet kan gå op eller ned. Denne risiko for, at hele

4 aktiemarkedet går op eller ned, kan man ikke fjerne ved at investere i mange selskaber. Denne uundgåelige systematiske risiko (eller markedsrisiko) vil investorer forlange et forventet merafkast for at påtage sig. Hvis aktier og korte obligationer gav samme forventede afkast, f.eks. 5%, så ville investorerne stå over for valget mellem et sikkert afkast på 5% ved at investere i en obligation og et forventet, men usikkert afkast på 5% ved at investere i aktier, som kunne blive både -10% og + 20%. Så ville investorerne vælge 5% med sikkerhed, dvs. ingen ville købe aktierne. Med andre ord, i ligevægt må aktier give et større forventet afkast end obligationer for at få investorerne til at acceptere den højere risiko på aktier. Det følger heraf, at af aktier, som ikke samvarierer meget med det samlede aktiemarked, vil investorerne derfor kun forlange en lille risikopræmie. Sagt på anden måde: Hvis man lagde statsobligationer ind i et aktieselskab, ville investorernes merafkastkrav til disse aktier ud fra overvejelser om systematisik risiko være tæt på 0, fordi aktierne næppe ville samvariere med det generelle aktiemarked. En akties samvariation med det generelle aktiemarked kaldes beta. En aktie med en beta på 0 samvarierer overhovedet ikke med det generelle aktiemarked. En aktie med en beta på 1 er karakteriseret ved, at hvis aktiemarkedet stiger 1%, så er det bedste skøn, at denne aktie også vil stige med 1%. Selskaber med lav beta vil være aktier, hvis afkast ikke afhænger meget af konjunkturerne, herunder selskaber under stærk regulering. Hvis indtjeningen i selskaber reguleres, således at aktiekursen ikke samvarierer med det generelle aktieindeks, vil der ikke være en risikomæssig begrundelse for et merafkast i forhold til obligationsrenten. Likviditet Investorer forlanger et merafkast, hvis deres aktiver er illikvide (det gælder både obligationer og aktier). Et klassisk eksempel er APM A-og B-aktier. Den eneste forskel er, at A-aktierne har stemmeret. Aktierne giver samme udbytte. På trods heraf handles A-aktierne i dag til en kurs omkring 4% lavere end B-aktierne. Det skyldes, at investorerne betragter A-aktier som mindre likvide, fordi der cirkulerer færre A-aktier end B-aktier på Fondsbørsen. Aktier vil, selv om reguleringen sikrer en fast årlig indtjening, ikke være lige så likvide som statsobligationer med samme indtjening. Investorerne vil derfor forlange et merafkast som følge af mindre likviditet på aktier end på statsobligationer. Bemærk dog, at det ikke er et argument for, at aktier i små energiselskaber skal sikres en højere forrentning end aktier i store energiselskaber. De små selskaber vil kunne undgå merafkastkravet fra aktionærerne ved at fusionere til større selskaber. De skal selvfølgelig ikke have et incitament til at undlade økonomisk begrundede fusioner.

5 Skat Det er nok en tilladelig forenkling at gå ud fra, at investorer beskattes ens af aktieafkast og obligationsafkast. Virkeligheden er mere kompliceret, men overordnet set er det nok den bedste forenklende antagelse, man kan foretage. Man kan finde aktionærer, der beskattes lavere af aktieafkast end af obligationsafkast, og man kan finde det modsatte. Selskabsskatten, som kun hviler på egenkapitalens afkast og ikke på fremmedkapitalens afkast, gør, at det skattemæssigt er fordelagtigt at finansiere et selskab med fremmedkapital. I den tidligere nævnte ideelle verden, blot med skatter, vil egenkapitalens afkastkrav efter skat svare til fremmedkapitalens afkast før skat. Indtjeningen skal være så høj, at aktionærerne efter, at der er betalt selskabsskat, får et afkast svarende til obligationsrenten før skat. I beregningerne af WACC må man derfor inddrage, hvor meget gæld, der optimalt skal være i selskabet. Omkostninger (rentemarginal) I en perfekt verden ville et selskab, der optog lån, hvorpå der ikke var nogen risiko for låntager, kunne finansiere sig til statsobligationsrenten. Men i virkelighedens verden er der en række forhold af omkostningsmæssig og reguleringsmæssig art, der gør, at det ikke forholder sig således. Långiverne skal bruge mere tid og omkostninger for at finde ud af, at et selskabs udstedte obligationer er sikre, end de skal bruge på at finde ud af, at en stats udstedte obligationer er sikre. Det gælder, hvad enten obligationerne udstedes direkte af selskabet eller selskabet optager realkreditlån; problemstillingen er den samme. Selskabet vil betale en rentemarginal i forhold til den risikofri statsobligationsrente. Det er denne lånerente og ikke statsobligationsrenten, der skal indgå i WACC. Regulatorisk risiko Afkastet af aktier i en reguleret branche er udsat for en ganske særlig risiko, nemlig regulatorisk risiko. Man kan f.eks. forestille sig, at regulatorerne strammer skruen og sænker det afkast, som selskabet tillades at få af deres investering. Umiddelbart kan det se ud, som om det taler for et afkasttillæg for regulatorisk risiko i beregningen af WACC. Problemstillingen er dog mere kompliceret. Risikoen kan jo gå begge veje, dvs. man kan tænke sig, at den fremtidige regulering bliver mere løs, end den har været. Her kan man f.eks. minde om, at aktionærer i en del elselskaber har fået lov til at få væsentligt mere afkast af deres aktier, end de forventede, da de oprindeligt investerede i dem, hvor reguleringen fastlagde, at selskaberne måtte tjene til de nødvendige investeringer, men formuen måtte ikke udloddes til aktionærerne.

6 Så regulatorisk risiko er ikke i sig selv et argument for et merafkast i beregningen af WACC. Konklusion Beregning af WACC må tage udgangspunkt i en rimelig kapitalstruktur, hvor selskabet finansieres både med egenkapital og fremmedkapital. Den rimelige kapitalstruktur må som udgangspunkt findes ved at se på, hvilken gældsandel selskaber af denne type kan opnå uden kraftigt stigende lånerente. Man kan derimod ikke tage udgangspunkt i, hvordan sektoren i dag er finansieret. Gældsandelen i dag kan af historiske årsager være for lav, f.eks. fordi man historisk set har haft mulighed for at egenkapitalfinansiere alle sine investeringer gennem tarifferne. Afkastet af egenkapitalen efter selskabsskat r e skal være så stort, at det opfylder investorernes afkastkrav. Dvs. forrentningen af egenkapitalen efter selskabsskat 1 skal tilstræbes at være den risikofri korte statsobligationsrente med (1) et tillæg for, at ejerandele i elselskaber er mindre likvide end statsobligationer og (2) muligvis et beskedent tillæg for, at der kan være en lille systematisk risiko selv for aktier i en reguleret sektor. Men i et reguleret selskab bærer brugerne størstedelen af risikoen, og aktionærerne kun en beskeden systematisk risiko. Fremmedkapitalomkostningen r d må som udgangspunkt beregnes ud fra den korte realkreditobligationsrente tillagt rentemarginalen for udlån til selskaber af denne type. Endelig skal kort bemærkes at: - Man skal passe på med dobbeltregning, som overkompenserer aktionærerne, hvis man tager udgangspunkt i den lange obligationsrente og løbende tilsigter at aktionærerne opnår dette afkast efter skat de enkelte år. - Det er højst tvivlsomt, om regulatorisk risiko er et argument for et tillæg, da risikoen kan give både bedre og ringere afkast, afhængig af hvordan reguleringen ændres. 1 På grund af de mange selskabsformer i elsektoren kan der være selskaber, for hvem selskabsskatten ikke er relevant.

Workshop i Vandhuset Reguleringsmodel for lufthavnstakster 28. oktober 2013

Workshop i Vandhuset Reguleringsmodel for lufthavnstakster 28. oktober 2013 www.pwc.dk Workshop i Vandhuset Reguleringsmodel for lufthavnstakster Revision. Skat. Rådgivning. Parter Statens Luftfartsvæsen (regulerende myndighed) CPH Lufthavnsselskaber Forhandlinger om takster Princip:

Læs mere

Finansiel planlægning

Finansiel planlægning Side 1 af 8 SYDDANSK UNIVERSITET Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Reeksamen Finansiel planlægning Tirsdag den 12. juni 2007 kl. 9.00-13.00 Alle hjælpemidler er tilladte.

Læs mere

Køb af virksomhed. Værdiansættelse

Køb af virksomhed. Værdiansættelse Køb af virksomhed hvad koster den? Findes der i praksis en værdi man kan sætte to streger under? Ja - hvis man er i besiddelse af alt viden om, hvordan indtjeningen vil være i ubegrænset tid fremover.

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

Tønder kommune. Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker

Tønder kommune. Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker Tønder kommune Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker 22. maj 2013 Chefrevisor Erik Bendtsen, BDO Kommunernes revision Skattepartner Ole Sørensen, BDO skatteafdeling Introduktion

Læs mere

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes

Læs mere

Det naturvidenskabelige fakultet Vintereksamen 96/97 Matematisk-økonomisk kandidateksamen Fag: Driftsøkonomi 2

Det naturvidenskabelige fakultet Vintereksamen 96/97 Matematisk-økonomisk kandidateksamen Fag: Driftsøkonomi 2 1 Det naturvidenskabelige fakultet Vintereksamen 96/97 Matematisk-økonomisk kandidateksamen Fag: Driftsøkonomi 2 Opgavetekst Generelle oplysninger: Der ses i nedenstående opgaver bort fra skat, transaktionsomkostninger,

Læs mere

TEMADAG: MENS VI VENTER PÅ NY REGULERING HVILKEN RAMME FOR DEN ØKONOMISKE REGULERING SER VI IND I? Rune Moesgaard, Politisk økonomisk sekretariat

TEMADAG: MENS VI VENTER PÅ NY REGULERING HVILKEN RAMME FOR DEN ØKONOMISKE REGULERING SER VI IND I? Rune Moesgaard, Politisk økonomisk sekretariat TEMADAG: MENS VI VENTER PÅ NY REGULERING HVILKEN RAMME FOR DEN ØKONOMISKE REGULERING SER VI IND I? Rune Moesgaard, Politisk økonomisk sekretariat INDLEDNING Vi står over for en fundamental anderledes økonomisk

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 På den lange bane kan det give et større afkast at sætte opsparingen i aktier end at lade den stå uberørt i banken. Vi giver dig her en hjælpende hånd til, hvordan

Læs mere

Køb af virksomhed. Værdiansættelse og Finansiering. v/statsautoriseret revisor og partner Torben Hald

Køb af virksomhed. Værdiansættelse og Finansiering. v/statsautoriseret revisor og partner Torben Hald Køb af virksomhed Værdiansættelse og Finansiering v/statsautoriseret revisor og partner Torben Hald Hvad er værdien af en virksomhed? Den værdi, som virksomheden kan handles til på et givet tidspunkt mellem

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 2011/12 Institution Handelsskolen Sjælland Syd, Vordingborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Virksomhedens Finansiering: Lektion C1. Kapitalstruktur og. Virksomhedens finansielle problemstillinger

Virksomhedens Finansiering: Lektion C1. Kapitalstruktur og. Virksomhedens finansielle problemstillinger Virksomhedens Finansiering: Lektion C1 Kapitalstruktur og Virksomhedens finansielle problemstillinger Peter Ove Christensen Forår 2013 1 / 43 Overordnede spørgsmål i denne sidste del af kurset Hvordan

Læs mere

Målbeskrivelse nr. 8: Modeller til estimation af virksomhedsværdi og ejernes. afkastkrav

Målbeskrivelse nr. 8: Modeller til estimation af virksomhedsværdi og ejernes. afkastkrav HA, 5. SEMESTER STUDIEKREDS I EKSTERNT REGNSKAB Esbjerg, efteråret 2002 Målbeskrivelse nr. 8: Modeller til estimation af virksomhedsværdi og ejernes afkastkrav Valdemar Nygaard TEMA: MODELLER TIL ESTIMATION

Læs mere

Finansiel planlægning

Finansiel planlægning Side 1 af 7 SYDDANSK UNIVERSITET Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Finansiering Eksamen Finansiel planlægning Tirsdag den 8. januar 2008 kl. 9.00-13.00 Alle hjælpemidler

Læs mere

Hovedrapport. Forrentningen af netvirksomhedernes fremadrettede investeringer (WACC) 14. april 2016. WACCekspertgruppen

Hovedrapport. Forrentningen af netvirksomhedernes fremadrettede investeringer (WACC) 14. april 2016. WACCekspertgruppen Hovedrapport Forrentningen af netvirksomhedernes fremadrettede investeringer (WACC) 14. april 2016 WACCekspertgruppen INDHOLD 1 FORORD... 1 2 WACC-EKSPERTGRUPPENS OPGAVE OG SAMMENSÆTNING... 2 3 RAMME

Læs mere

Hvad er en obligation?

Hvad er en obligation? Hvad er en obligation? Obligationer er relevante for dig, der ønsker en forholdsvis pålidelig investering med et relativt sikkert og stabilt afkast. En obligation er i princippet et lån til den, der udsteder

Læs mere

Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer

Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer Indledning I sparekassen kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks.

Læs mere

Topdanmarks Kapitalmodel

Topdanmarks Kapitalmodel Topdanmarks Kapitalmodel Alternativer til egenkapital Topdanmark anser egenkapital for at være et blandt flere instrumenter til beskyttelse mod risiko. Formålet med at have egenkapital ud over det lovpligtige

Læs mere

Høring over revision af principperne for beregning af WACC i forbindelse med Erhvervsstyrelsen prisreguleringsarbejde

Høring over revision af principperne for beregning af WACC i forbindelse med Erhvervsstyrelsen prisreguleringsarbejde 15. januar 2016 /CPN Sag Høring over revision af principperne for beregning af WACC i forbindelse med Erhvervsstyrelsen prisreguleringsarbejde Erhvervsstyrelsen ønsker at igangsætte en revidering af principperne,

Læs mere

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat

Læs mere

Bilag 3 Fastsættelse af WACC forrentning

Bilag 3 Fastsættelse af WACC forrentning ENERGITILSYNET UDKAST Energitilsynets møde 145 den 24. september 2013 5. juli 2013 13/03758 13/03759 13/03760 /LBA & LIC Bilag 3 Fastsættelse af WACC forrentning 1. Rentesatsen til brug for aktiver idriftsat

Læs mere

Generel beskrivelse værdipapirer

Generel beskrivelse værdipapirer Generel beskrivelse af værdipapirer Højevej 18 Astrup 6900 Skjern Tlf. 9648 7000 Fax 9648 7019 Bank reg. nr. 5958 CVR-nr. 2176 9916 www.faan.dk Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Obligationer

Læs mere

Finansiel planlægning

Finansiel planlægning Side 1 af 6 SYDDANSK UNIVERSITET Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Eksamen Finansiel planlægning Torsdag den 12. juni 2008 kl. 9.00-13.00 Alle hjælpemidler er tilladt.

Læs mere

Topdanmarks Kapitalmodel

Topdanmarks Kapitalmodel Topdanmarks Kapitalmodel Alternativer til egenkapital Topdanmark anser egenkapital for at være et blandt flere instrumenter til beskyttelse mod risiko. Formålet med at have egenkapital ud over det lovpligtige

Læs mere

Hedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån

Hedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån Hedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån Ny attraktiv investeringsmulighed for danske investorer Hedgeforeningen Sydinvest kan som den første i Danmark tilbyde sine medlemmer adgang til markedet

Læs mere

Basisinformationer om værdipapirhandel (finansielle instrumenter)

Basisinformationer om værdipapirhandel (finansielle instrumenter) Basisinformationer om værdipapirhandel (finansielle instrumenter) Indledning I GrønlandsBANKEN kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. Du har således fuld indflydelse på,

Læs mere

Værdiansættelse af virksomheder: Sådan fastlægges afkastkravet i praksis

Værdiansættelse af virksomheder: Sådan fastlægges afkastkravet i praksis www.pwc.dk/vaerdiansaettelse Værdiansættelse af virksomheder: Sådan fastlægges afkastkravet i praksis Foto: Jens Rost, Creative Commons BY-SA 2.0 Februar 2016 Værdiansættelse af virksomheder er ikke en

Læs mere

ØVELSER TIL KAPITEL 2 Med løsninger

ØVELSER TIL KAPITEL 2 Med løsninger ØVELSER TIL KAPITEL 2 Med løsninger Øvelse 1. I begyndelsen af 2008 blev aktierne i Royal Unibrew handlet til kurs 534 per aktie. Aktien lukkede i december 2008 i kurs 118,5. Royal Unibrew udbetalte en

Læs mere

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Maj 2010 xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Fire gode alternativer til placering af overskudslikviditet eller værdipapirinvesteringer Henvender sig til aktie- og anpartsselskaber samt erhvervsdrivende

Læs mere

Guide til investering

Guide til investering Guide til investering Som investor i Nordea Invest kan du vælge den sammensætning af aktier og obligationer, der passer til din profil Risikospredning, gode afkastmuligheder og professionel investeringskompetence.

Læs mere

Værdi-indikation. Virksomhed A/S

Værdi-indikation. Virksomhed A/S Nordic Valuation www.nordicvaluation.dk Morten Christensen cand.merc., MBA Email: morten@nordicvaluation.dk Mobil: 21 3 27 22 CVR: 25376153 Virksomhed A/S en er foretaget ved brug af discounted cashflow

Læs mere

SDO-lovgivningen og dens betydning

SDO-lovgivningen og dens betydning SDO-lovgivningen og dens betydning Fra 1. juli af, blev de nye SDO- og SDRO-lån en realitet, og vi har allerede set de første produkter på markedet. Med indførelsen af de nye lån er der dermed blevet ændret

Læs mere

Skatteoptimal investering & Porteføjleoptimering

Skatteoptimal investering & Porteføjleoptimering Skatteoptimal investering & Porteføjleoptimering Af Jan Storgaard Hove og Erik Banner-Voigt Juni 2006 Agenda Midler/finansiering Egenkapital og fremmedkapital Frie midler Holdingselskab Personligt Pensionsmidler

Læs mere

Aktieindekseret obligation knyttet til

Aktieindekseret obligation knyttet til Aktieindekseret obligation Danske Aktier Aktieindekseret obligation knyttet til kursudviklingen i 15 førende, danske aktieselskaber Notering på Københavns Fondsbørs 100 % hovedstolsgaranti Danske Aktier

Læs mere

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 ØKONOMI, PERSONALE OG BORGERSERVICE Dato: 28. april 2013 NOTAT Sagsbehandler: Niels F.K. Madsen Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 Indledning Økonomi- og Erhvervsudvalget skal

Læs mere

flexinvest forvaltning

flexinvest forvaltning DANSkE FORVALTNING flexinvest forvaltning aktiv investeringspleje og MuligHed for Højere afkast Professionel investeringspleje for private investorer Når værdipapirer plejes dagligt, øges muligheden for,

Læs mere

Værdiansættelse i praksis Innovation X, 29. november 2012. v/torben Toft Kristensen

Værdiansættelse i praksis Innovation X, 29. november 2012. v/torben Toft Kristensen Værdiansættelse i praksis Innovation X, 29. november 2012 v/torben Toft Kristensen Agenda 1. Situationer med værdiansættelse 2. Principper for værdiansættelse 3. Praktisk eksempel 4. Forhold som påvirker

Læs mere

Kursets indhold. Dit udbytte. Side 1 á 19 sider

Kursets indhold. Dit udbytte. Side 1 á 19 sider Side 1 á 19 sider Kursets indhold I løbet af fire lektioner giver vi dig muligheden for at tilegne dig viden om pensionsinvestering. Vi gør dig ikke til investeringsekspert, men vi giver dig mulighed for

Læs mere

Et kig i krystalkuglen. Michael Møller mm.fi@cbs.dk

Et kig i krystalkuglen. Michael Møller mm.fi@cbs.dk Et kig i krystalkuglen Michael Møller mm.fi@cbs.dk Om erhvervsobligationer som suppesten Erhvervsobligationer sælges som glimrende løsning på finansieringsproblem. Løsningen bliver dog ekstra god, hvis

Læs mere

Bilag 3 Fastsættelse af WACC forrentning

Bilag 3 Fastsættelse af WACC forrentning ENERGITILSYNET Energitilsynets møde 105 den 28. september 2009 28-09-2009 GAS 4/0820-0403-0031 4/0820-0403-0032 4/0820-0403-0033 /KHA Bilag 3 Fastsættelse af WACC forrentning 1. I henhold til bekendtgørelsen

Læs mere

Guide til investering

Guide til investering Guide til investering Som investor i Nordea Invest kan du vælge den sammensætning af aktier og obligationer, der passer til din profil Risikospredning, gode afkastmuligheder og professionel investeringskompetence

Læs mere

Jyske Banks tillæg til Garanti Invest SydEuropa 2018

Jyske Banks tillæg til Garanti Invest SydEuropa 2018 Jyske Banks tillæg til Garanti Invest SydEuropa 2018 Jyske Banks tillæg til Garanti Invest SydEuropa 2018 Dette faktablad er Jyske Banks tillæg til markedsføringsmaterialet fra Garanti Invest om SydEuropa

Læs mere

Optimal kapitalstruktur i et nulrentesamfund

Optimal kapitalstruktur i et nulrentesamfund Optimal kapitalstruktur i et nulrentesamfund Michael Møller and Claus Parum Journal article (Publisher s version) CITE: Optimal kapitalstruktur i et nulrentesamfund. / Møller, Michael; Parum, Claus. In:

Læs mere

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning Statens salg af DONG til Goldman Sachs vil indirekte staten koste 6,86 mia. kr., hvis DONG børsnoteres med 50 procent værdistigning. Kun hvis DONGs

Læs mere

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier Bilag 1 Indledning - del 1 Forårspakken er vel modtaget Reduktion af marginalskatterne. Skattefrihed for 10% aktionærer. Disse ændringer styrker lysten til innovation! MEN Nye store problemer skabes for

Læs mere

Foreløbig værdi-indikation af Startup Inno

Foreløbig værdi-indikation af Startup Inno Nordic Valuation www.nordicvaluation.dk Morten Christensen cand.merc., MBA Email: morten@nordicvaluation.dk Mobil: 21 30 27 22 CVR: 25376153 Foreløbig værdi-indikation af Startup Inno Anvendt model: Variant

Læs mere

Hvordan skal man investere i 2010? Formuerådgiver Anders Bjørnager

Hvordan skal man investere i 2010? Formuerådgiver Anders Bjørnager Hvordan skal man investere i 2010? Formuerådgiver Anders Bjørnager Historiske begivenheder Store ændringer på kort tid. Historisk store stimuli på finans-, skatte- og pengepolitikken på en og samme tid.

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

MIRANOVA ANALYSE. Uigennemskuelige strukturerede obligationer: Dreng, pige eller trold? Udgivet 11. december 2014

MIRANOVA ANALYSE. Uigennemskuelige strukturerede obligationer: Dreng, pige eller trold? Udgivet 11. december 2014 MIRANOVA ANALYSE Udarbejdet af: Oliver West, porteføljemanager Rune Wagenitz Sørensen, adm. direktør Udgivet 11. december 2014 Uigennemskuelige strukturerede obligationer: Dreng, pige eller trold? Strukturerede

Læs mere

Vi mener dog, at der en række forhold, man bør være opmærksom på, hvis man investerer i passive indeks. Blandt de vigtigste er, at:

Vi mener dog, at der en række forhold, man bør være opmærksom på, hvis man investerer i passive indeks. Blandt de vigtigste er, at: Kapitalforvaltningen Aktiv eller passiv investering Aktiv eller passiv investering I TryghedsGruppen er vi hverken for eller imod passiv investering. Vi forholder os i hvert enkelt tilfælde til, hvad der

Læs mere

Fondsbørsmeddelelse 29. april 2004 KVARTALSRAPPORT. 1. kvartal GrønlandsBANKEN 1. KVARTAL /9

Fondsbørsmeddelelse 29. april 2004 KVARTALSRAPPORT. 1. kvartal GrønlandsBANKEN 1. KVARTAL /9 Fondsbørsmeddelelse 29. april 2004 KVARTALSRAPPORT 1. kvartal 2004 GrønlandsBANKEN 1. KVARTAL 2004 1/9 (1.000 kr.) HOVEDTAL / NØGLETAL I SAMMENDRAG 1. kvartal 1. kvartal Hele året 2004 2003 2003 Netto

Læs mere

3,5 %-lånet er attraktivt for mange låntagere

3,5 %-lånet er attraktivt for mange låntagere 16. januar 2012 3,5 %-lånet er attraktivt for mange låntagere De historiske rentefald i kølvandet på den sløje økonomiske udvikling har betydet, at det nu er blevet muligt at optage 3,5 % fastforrentet

Læs mere

Værdi-indikation. Virksomhed A/S

Værdi-indikation. Virksomhed A/S Nordic Valuation www.nordicvaluation.dk Morten Christensen cand.merc., MBA Email: morten@nordicvaluation.dk Mobil: 21 3 27 22 CVR: 25376153 Virksomhed A/S en er foretaget ved brug af discounted cashflow

Læs mere

Vi investerer stadig for lånte penge:

Vi investerer stadig for lånte penge: MIRANOVA ANALYSE Udarbejdet af: Rune Wagenitz Sørensen, adm. Direktør Oliver West, porteføljemanager Udgivet d. 10 december 2015 Vi investerer stadig for lånte penge: Mange danskere investerer med underskud,

Læs mere

Bilag 3 Fastsættelse af WACC forrentning

Bilag 3 Fastsættelse af WACC forrentning ENERGITILSYNET Punkt 4 Energitilsynets møde 146 den 29. oktober 2013 29. oktober 2013 13/03758 13/03759 13/03760 /LBA & LIC Bilag 3 Fastsættelse af WACC forrentning 1. Rentesatsen til brug for aktiver

Læs mere

Viden til tiden. Værdi af virksomheder. Nykøbing 26. november 2015

Viden til tiden. Værdi af virksomheder. Nykøbing 26. november 2015 Viden til tiden Værdi af virksomheder Nykøbing 26. november 2015 Værdi af virksomheder Hvad er en virksomhed værd? Ingenting hvis der ikke er købere?? Er det sådan?? Jo og nej o Hvem er det der ser o Hvad

Læs mere

Det naturvidenskabelige fakultet Sommereksamen 1997 Matematisk-økonomisk kandidateksamen Fag: Driftsøkonomi 2

Det naturvidenskabelige fakultet Sommereksamen 1997 Matematisk-økonomisk kandidateksamen Fag: Driftsøkonomi 2 1 Det naturvidenskabelige fakultet Sommereksamen 1997 Matematisk-økonomisk kandidateksamen Fag: Driftsøkonomi 2 Opgavetekst Generelle oplysninger: Der ses i nedenstående opgaver bort fra skat, transaktionsomkostninger,

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Af Svend Rasmussen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet (KU) Disposition Danske landbrugsbedrifter Behov

Læs mere

Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.

Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v. - 1 Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I disse år generationsskiftes et meget stort antal aktie- og anpartsselskaber, som er ejet af få personer.

Læs mere

Beskrivelse af nøgletal

Beskrivelse af nøgletal Beskrivelse af nøgletal Carnegie WorldWide Dampfærgevej 26 DK-2100 København Ø Telefon: +45 35 46 35 46 Fax: +45 35 46 36 00 Web: www.carnegieam.dk E-mail: cww@cww.dk 11. marts 2008 Indhold 1 Porteføljeafkast

Læs mere

Virksomhedsaktiviteter og værdiskabelse.

Virksomhedsaktiviteter og værdiskabelse. Virksomhedsaktiviteter og værdiskabelse. Erindrer fra kapitel 1, at virksomheder er involveret i tre former for aktiviteter, der er generiske for alle virksomheder: finansieringsaktiviteter, investeringsaktiviteter

Læs mere

Attraktive omlægningsmuligheder for boligejerne

Attraktive omlægningsmuligheder for boligejerne 10. september 2014 Attraktive omlægningsmuligheder for boligejerne Renterne på fastforrentede realkreditlån har aldrig i nyere tid været lavere, og det giver boligejerne gunstige muligheder for at optimere

Læs mere

Råd om værdipapirhandel

Råd om værdipapirhandel Rådgivning Den rådgivning, du får i banken, tager altid udgangspunkt i din investeringsprofil. Profilen fastlægger du og din rådgiver ud fra dine oplysninger om blandt andet formålet med investeringen,

Læs mere

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer: Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. september 2013 Mads Lund Larsen 07 Likviditetspolitik Indstilling: Administrationen indstiller, At målet for den gennemsnitlige likvidbeholdning

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

Investering i værdipapirer

Investering i værdipapirer Investering i værdipapirer D00PDFXVPINVEST/1.0 1. Indledning I Djurslands Bank har vi særlig fokus på værdipapirområdet - og det betyder bl.a., at vi har - en Finansafdeling, hvor specialister servicerer

Læs mere

Forrentning af netvirksomhedernes fremadrettede investeringer (WACC)

Forrentning af netvirksomhedernes fremadrettede investeringer (WACC) Frrentning af netvirksmhedernes fremadrettede investeringer (WACC) Energifrum 26. maj 2016 WACCekspertgruppen WACC-ekspertgruppens pgave g frmål Udarbejde en indstilling til fastsættelse af frrentningen

Læs mere

WH Index A/S Hjemstedsadresse: Slotsmarken 11, 1. sal, 2970 Hørsholm

WH Index A/S Hjemstedsadresse: Slotsmarken 11, 1. sal, 2970 Hørsholm Hjemstedsadresse: Slotsmarken 11, 1. sal, 2970 Hørsholm CVR-nummer 27 92 74 24 Årsrapport 2015 Godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 21. april 2016 Allan Bo Winkel Hansen dirigent Aaen

Læs mere

Jyske Invest. Kort om udbytte

Jyske Invest. Kort om udbytte Jyske Invest Kort om udbytte 1 Hvad er udbytte, og hvorfor betaler en afdeling ikke altid udbytte? Her får du svar på nogle af de spørgsmål, som vi oftest støder på i forbindelse med udbyttebetaling. Hvad

Læs mere

Udgivet april 2016 Over 100 mia. kroner investeres i blinde

Udgivet april 2016 Over 100 mia. kroner investeres i blinde MIRANOVA ANALYSE Udgivet april 2016 Over 100 mia. kroner investeres i blinde Over 100 mia. kroner er investeret i danske aktive investeringsfonde, der opererer uden et sammenligningsindeks. Investorerne

Læs mere

En guide til Central investorinformation den nye varedeklaration på alle investeringsbeviser

En guide til Central investorinformation den nye varedeklaration på alle investeringsbeviser En guide til Central investorinformation den nye varedeklaration på alle investeringsbeviser Klar varedeklaration på alle investeringsbeviser Det kan være vanskeligt at overskue de mange forskellige investeringsmuligheder

Læs mere

MIRANOVA ANALYSE. Investeringsforeninger med obligationer: Omkostningerne æder afkastet. Udgivet 4. juni 2014

MIRANOVA ANALYSE. Investeringsforeninger med obligationer: Omkostningerne æder afkastet. Udgivet 4. juni 2014 MIRANOVA ANALYSE Udgivet 4. juni 2014 Investeringsforeninger med obligationer: Omkostningerne æder afkastet Når omkostningerne æder dit afkast Lige nu tales der meget om de lave renter på obligationer,

Læs mere

Spar Nord FormueInvest A/S 3. kvartalsrapport 2006

Spar Nord FormueInvest A/S 3. kvartalsrapport 2006 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 Postboks 1040 1007 København K Fondsbørsmeddelelse nr. 12/2006 Aalborg, den 13. november 2006 Spar Nord FormueInvest A/S 3. kvartalsrapport 2006 Vedlagt fremsendes

Læs mere

Målbeskrivelse nr. 4: Egenkapitalforrentning og risiko

Målbeskrivelse nr. 4: Egenkapitalforrentning og risiko HA, 5. SEMESTER STUDIEKREDS I EKSTERNT REGNSKAB Esbjerg, efteråret 2002 Målbeskrivelse nr. 4: Egenkapitalforrentning og risiko Valdemar Nygaard TEMA: EGENKAPITALFORRENTNING OG RISIKO Du skal kunne redegøre

Læs mere

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 Artiklen er begrænset til de væsentligste juridiske forhold, som vedrører etablering

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2014 Institution Vid Gymnasier, HHX Grenaa Uddannelse Hhx Fag og niveau Finansiering C Lærer(e) Peter

Læs mere

1. En beskrivelse af den alternative investeringsfonds investeringsstrategi og investeringsmålsætninger

1. En beskrivelse af den alternative investeringsfonds investeringsstrategi og investeringsmålsætninger OPLYSNINGER I HENHOLD TIL FAIF-LOVENS 62 Dette dokument skal oplyse investorer om risici i forbindelse med investering i Prime Office A/S. Dokumentet følger punkter, som disse er oplistet i 62 i lov om

Læs mere

Stay on-bonus. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Stay on-bonus. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Stay on-bonus Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I praksis ses det ikke sjældent, at en virksomhed etablerer en såkaldt stay on bonus vedrørende nøglemedarbejdere. I forbindelse med DONG-sagen

Læs mere

Indhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden

Indhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden Indhold Baggrund for børsnoteringen Organisation Målsætning Investeringsstrategien Risikofaktorer Forventninger til fremtiden Fordele ved Spar Nord FormueInvest A/S Aftaler, beskatning, udbyttepolitik,

Læs mere

Afgørelse om fastsættelse af WACC i forbindelse med omkostningsdokumentation af priserne i TDC s standardtilbud 12. april 2011

Afgørelse om fastsættelse af WACC i forbindelse med omkostningsdokumentation af priserne i TDC s standardtilbud 12. april 2011 TC A/S regulering@tdc.dk Fremsendes alene via mail Afgørelse om fastsættelse af WACC i forbindelse med omkostningsdokumentation af priserne i TC s standardtilbud 12. april 2011 1. Indledning Med udgangspunkt

Læs mere

K/S. Mando 44. INVESTERING I SOLCELLEPARKER I TYSKLAND PÅ 0,9 MWp

K/S. Mando 44. INVESTERING I SOLCELLEPARKER I TYSKLAND PÅ 0,9 MWp K/S Mando 44 INVESTERING I SOLCELLEPARKER I TYSKLAND PÅ 0,9 MWp Investering i attraktive solceller i Tyskland Produktionstal kendt og idriftsat i 2013 En andel på 10 % kræver indskud på DKK 366.756 Fradraget

Læs mere

NR. 2 april 2012 21. årgang

NR. 2 april 2012 21. årgang NR. 2 april 2012 21. årgang 2 Kære medlem Bestyrelsen for Pensionsfonden: Udpeget af FMN Claus Uttrup, formand Lene Larsen Valgt af repræsentantskabet Jesper Korsgaard Hansen, næstformand Bjarne Kehr Finn

Læs mere

Aktiekonto - Globale aktier Sæt aktier på kontoen...

Aktiekonto - Globale aktier Sæt aktier på kontoen... Aktiekonto - Globale aktier Sæt aktier på kontoen... Aktiekonto med 3½ års bindingsperiode Mulighed for et højt afkast hvis aktiekursen stiger Ingen tabsrisiko hvis aktiekurserne falder Hvo intet vover,

Læs mere

Private Banking Workshop Den Danske Finansanalytikerforening

Private Banking Workshop Den Danske Finansanalytikerforening Private Banking Workshop Den Danske Finansanalytikerforening Asset Allocation Asset Allocation Et hav af forudsætninger Hvad er afkast? Der findes to relevante afkastbegreber, når der arbejdes med Asset

Læs mere

NOTAT VEDR. KAPITEL 6 I ACCOUNTING THEORY Peder Fredslund Møller, Institut for Regnskab

NOTAT VEDR. KAPITEL 6 I ACCOUNTING THEORY Peder Fredslund Møller, Institut for Regnskab NOTAT VEDR. KAPITEL 6 I ACCOUNTING THEORY Peder Fredslund Møller, Institut for Regnskab Formålet med dette notat er at understøtte tilegnelse og forståelse af lærebogens fremstilling af porteføljeteori,

Læs mere

de ekstra omkostninger ved at gennemføre samtrafikken, herunder en rimelig forrentning af den investerede kapital, jf. 51f, stk. 3.

de ekstra omkostninger ved at gennemføre samtrafikken, herunder en rimelig forrentning af den investerede kapital, jf. 51f, stk. 3. TC A/S regulering@tdc.dk Fremsendes alene via e-mail Afgørelse om fastsættelse af WACC i forbindelse med omkostningsdokumentation af priserne i TC s standardtilbud Sagsfremstilling TC leverer en række

Læs mere

Investering af virksomhedsmidler - Økonomikonference, Videncentret for landbrug

Investering af virksomhedsmidler - Økonomikonference, Videncentret for landbrug Investering af virksomhedsmidler - Økonomikonference, Videncentret for landbrug Frank Larsen Skattechef 3. oktober 2013 08-10-2013 1 Agenda Værnsreglen i VSL 1 stk. 2 Hvad var den oprindelige begrundelse?

Læs mere

Finansiel politik for Region Syddanmark

Finansiel politik for Region Syddanmark Bilag 13 til Regler for Økonomistyring og Registreringspraksis om finansiel strategi Finansiel politik for Region Syddanmark 1. Formål Region Syddanmarks finansielle politik, som formuleret i dette notat,

Læs mere

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 PLUS PLUS - en sikker investering Verdens investeringsmarkeder har i den seneste tid været kendetegnet af ustabilitet. PLUS Invest er en

Læs mere

OLIE OG GAS PRODUKTION I USA

OLIE OG GAS PRODUKTION I USA OLIE OG GAS PRODUKTION I USA OLIE OG GAS PRODUKTION I USA DELTAG SOM PARTNER I ATTRAKTIVE OLIE- OG DELTAG GAS PROJEKTER SOM PARTNER I ATTRAKTIVE I USA OLIE- OG GAS PROJEKTER I USA Investeringsselskabet

Læs mere

VEDTÆGTER NRW II A/S

VEDTÆGTER NRW II A/S VEDTÆGTER NRW II A/S VEDTÆGTER 1. NAVN 1.1 Selskabets navn er NRW II A/S. 2. HJEMSTED 2.1 Selskabets hjemsted er i Gentofte Kommune. 3. FORMÅL 3.1 Selskabets formål er at investere direkte eller indirekte

Læs mere

WH Index Growth A/S Hjemstedsadresse: Slotsmarken 11, 1 sal, 2970 Hørsholm

WH Index Growth A/S Hjemstedsadresse: Slotsmarken 11, 1 sal, 2970 Hørsholm Hjemstedsadresse: Slotsmarken 11, 1 sal, 2970 Hørsholm CVR-nummer 33 35 53 94 Årsrapport 2015 Godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 21. april 2016 Allan Bo Winkel Hansen dirigent Aaen &

Læs mere

Rente-, risiko- og omkostningsgrupper

Rente-, risiko- og omkostningsgrupper Rente-, risiko- og omkostningsgrupper Finanstilsynet har fastlagt nogle retningslinjer, som skal sikre en rimelig fordeling af overskud til pensionskunder. For dig med pensionsordning i Danica Traditionel

Læs mere

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2015. for Jutlander Bank A/S

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2015. for Jutlander Bank A/S NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 11. maj 2015 Selskabsmeddelelse nr. 5/2015 Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2015 for Jutlander Bank A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

TEORI OG PRAKTISK ANVENDELSE 4. UDGAVE

TEORI OG PRAKTISK ANVENDELSE 4. UDGAVE MICHAEL CHRISTENSEN AKTIE INVESTERING TEORI OG PRAKTISK ANVENDELSE 4. UDGAVE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Aktieinvestering Teori og praktisk anvendelse Michael Christensen Aktieinvestering Teori

Læs mere