Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer"

Transkript

1 Michael Møller 22/04/2014 Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer Elsektoren har et betydeligt realkapitalapparat. Det kan med fordel deles op i det allerede eksisterende kapitalapparat og fremtidige investeringer. Hvilket afkast det eksisterende kapitalapparat, som i høj grad er finansieret af forbrugerne gennem en omkostningsbestemt elpris, skal have, er i høj grad et politisk/juridisk spørgsmål. For så vidt angår nyinvesteringerne er det et spørgsmål om at sikre, at det er attraktivt for selskaberne at foretage de samfundsmæssigt ønskelige investeringer. Standardmetoden til at beregne afkastkrav til en realinvestering i en virksomhed er at beregne det afkastkrav efter skat (WACC, eller weighted average cost of capital), som markedet stiller til investeringer af denne type. Det er et vægtet gennemsnit af afkastkravet til egenkapital og afkastkravet til fremmedkapital (lånerenten, som virksomheden skal betale på kapitalmarkedet). Giver investeringen ikke mindst dette afkast, bør investeringen ikke foretages. I det følgende skal vi kort se på en formel herfor, men der gøres opmærksom på, at fremstillingen er meget summarisk. Virksomheden kapitalomkostninger efter selskabsskat (r wacc ) kan skrives som et vægtet gennemsnit af egenkapitalandelens afkastkrav efter skat r e og fremmedkapitalandelens afkastkrav efter skat r d (1-t s ), dvs. selskabets lånerente efter skat: r wacc = r e ( E/(D+E)) + r d (1-Ts)(D/(D+E)) Egenkapitalens afkastkrav efter selskabsskat vil under normale omstændigheder være større end den risikofri statsobligationsrente før selskabsskat. Det uddybes senere i notatet. Da lånerenten er fradragsberettiget i beregning af selskabsskatten, fås lånerenten efter skat ved at gange lånerenten med (1-t s ), hvor t s er selskabsskatten udtrykt som decimaltal. En selskabsskat på 25% skrives således som 0,25. E er selskabets egenkapital og D er selskabets fremmedkapital. E/(D+E) er således den andel af selskabets balance, der er finansieret med egenkapital. Fradragsretten for renteudgifter gør, at det generelt er en fordel for selskaber at finansiere sig delvis med fremmedkapital. I det følgende vil vi se nærmere på, hvad der har indflydelse på r e og r d.

2 Elsektoren er meget kapitaltung. I det følgende foretages derfor den forenkling, at vi udelukkende ser på ledningsnet og forrentning heraf, og ser bort fra driften i øvrigt. Under ovennævnte forudsætning vil elselskaberne, hvor ledningsnettet er et naturligt monopol, gennem reguleringen blive tilsikret en vis forrentning af den investerede kapital. Selskaberne kan således i høj grad regne med at pengene kommer hjem. Der er ikke samme risiko for kapitalindskyderne, som der eksempelvis er for et rederi, hvor forrentning og afskrivning af skibsprisen ikke kan overvæltes på fragtraterne. Jo mindre risiko, der bæres af investorerne, og jo mere risiko, der bæres af elforbrugerne, desto lavere er afkastkravet til den investerede kapital. Hvad bør WACC være i elsektoren? Analytisk set er det hensigtsmæssigt at begynde med forrentningen af den mest sikre investering, nemlig investering i en kort statsobligation fra et land med en god creditrating som f.eks. Danmark. Under ideelle omstændigheder (bl.a. 0 selskabsskat) ville afkastkravet til investeringer (WACC) nemlig svare til den risikofri korte rente. Man kan så bygge ovenpå og finde faktorer, der begrunder en højere forretning. Vi vil se på følgende faktorer: 1) Kort rente/lang rente 2) Systematisk risiko 3) Likviditet 4) Skat 5) Omkostninger 6) Regulatorisk risiko I det følgende sammenlignes elselskaberne generelt med aktieselskaber. Størstedelen af netvirksomhederne er ikke aktieselskaber, men det tjener som en nyttig abstraktion, der letter forståelsen af nedenstående elementer og for, hvad der bestemmer det nødvendige afkast af kapitalen. Der kan dog være visse skattemæssige modifikationer afhængig af skattereglerne for selskaberne, alt efter deres art. Kort rente/lang rente Indledende drøftes, hvilken obligationsløbetid, der skal brugs til at bestemme den risikofri rente. Historisk har den lange rente i gennemsnit ligget over den korte rente. Begrundelsen herfor kan bl.a. være den større formueusikkerhed, der er forbundet investering i med lange, fastforrentede obligationer.

3 Ledningsnet har lang levetid, og det kan umiddelbart se ud til at begrunde, at afkastkravet skal fastsættes ud fra den lange rente. Man skal dog her være opmærksom på, at man risikerer at foretage en dobbeltregning. Hvis man for en investering i et givet år fastlægger afkastkravet ud fra den lange rente, og afkastet for denne investering så holdes fast i hele investeringens levetid (gennem reguleringen), er det korrekt at anvende den lange rente. Men hvis man af praktiske årsager betragter alt kapitalapparat (til nedskrevne værdier) under ét, og man gennem reguleringen søger at tilsikre, at investeringen hvert år opnår den lange obligationsrente, så bliver investorerne overkompenseret. Deres investering vil reelt svare til en obligation med en variabel rente, der hvert år svarer til den effektive lange rente. Men en sådan obligation ville være mere kursstabil end en fastforrentet obligation, dvs. investorerne ville få fordelen ved den lange obligation i form af høj rente uden at få de tilsvarende ulemper i form af formueusikkerhed. Sagt med andre ord: En obligation med pålydende værdi 100, hvor den nominelle rente hvert år blev sat til den lange rente det pågældende år, vil have en markedskurs over 100. Konklusionen er således, at hvis man løbende tilsigter en given forrentning for al kapital under ét, og som ændres fra år til år, bør udgangspunktet være den korte obligationsrente. Systematisk risiko Aktieselskaber finansieres dels med egenkapital, dels med fremmedkapital. Markedsværdien af egenkapitalen (i et børsnoteret selskab markedsværdien af de udstedte aktier) svinger en del over tid på grund af svingende afkast af investeringen. Aktier er mere risikable end statsobligationer, og investorerne forlanger et forventet merafkast for at påtage sig denne risiko. Historisk set har eksempelvis aktier i USA givet et årligt afkast omkring 7-8 procentpoint mere end statsobligationer. Det er dog et gennemsnit for alle selskaber. Man deler i teorien om aktieinvesteringer risikoen på en aktie op i to typer af risiko: Usystematisk risiko og systematisk risiko. Usystematisk risiko er udsving i den enkelte akties kurs, som ikke har nogen sammenhæng med den generelle aktiekursudvikling. Hvis et rederis skib havarerer, eller lederen begår massivt underslæb, er det usystematisk risiko. Denne risiko forlanger aktionærer ikke kompensation for. Det skyldes, at den kan de undgå ved diversifikation, dvs. ved at sprede deres investeringer på 500 selskaber. Så vil selv store udsving i det enkelte selskabs kurs ikke påvirke porteføljens afkast nævneværdigt. En risiko, man kan undgå ved at sprede sine investeringer, kan man selvfølgelig ikke forvente en risikopræmie for at bære. Systematisk risiko er den risiko, der ikke kan fjernes ved risikospredning. Den systematiske risiko beskriver det enkelte selskabs samvariation med det generelle aktiemarked. Det er denne samvariation, der gør, at hele aktiemarkedet kan gå op eller ned. Denne risiko for, at hele

4 aktiemarkedet går op eller ned, kan man ikke fjerne ved at investere i mange selskaber. Denne uundgåelige systematiske risiko (eller markedsrisiko) vil investorer forlange et forventet merafkast for at påtage sig. Hvis aktier og korte obligationer gav samme forventede afkast, f.eks. 5%, så ville investorerne stå over for valget mellem et sikkert afkast på 5% ved at investere i en obligation og et forventet, men usikkert afkast på 5% ved at investere i aktier, som kunne blive både -10% og + 20%. Så ville investorerne vælge 5% med sikkerhed, dvs. ingen ville købe aktierne. Med andre ord, i ligevægt må aktier give et større forventet afkast end obligationer for at få investorerne til at acceptere den højere risiko på aktier. Det følger heraf, at af aktier, som ikke samvarierer meget med det samlede aktiemarked, vil investorerne derfor kun forlange en lille risikopræmie. Sagt på anden måde: Hvis man lagde statsobligationer ind i et aktieselskab, ville investorernes merafkastkrav til disse aktier ud fra overvejelser om systematisik risiko være tæt på 0, fordi aktierne næppe ville samvariere med det generelle aktiemarked. En akties samvariation med det generelle aktiemarked kaldes beta. En aktie med en beta på 0 samvarierer overhovedet ikke med det generelle aktiemarked. En aktie med en beta på 1 er karakteriseret ved, at hvis aktiemarkedet stiger 1%, så er det bedste skøn, at denne aktie også vil stige med 1%. Selskaber med lav beta vil være aktier, hvis afkast ikke afhænger meget af konjunkturerne, herunder selskaber under stærk regulering. Hvis indtjeningen i selskaber reguleres, således at aktiekursen ikke samvarierer med det generelle aktieindeks, vil der ikke være en risikomæssig begrundelse for et merafkast i forhold til obligationsrenten. Likviditet Investorer forlanger et merafkast, hvis deres aktiver er illikvide (det gælder både obligationer og aktier). Et klassisk eksempel er APM A-og B-aktier. Den eneste forskel er, at A-aktierne har stemmeret. Aktierne giver samme udbytte. På trods heraf handles A-aktierne i dag til en kurs omkring 4% lavere end B-aktierne. Det skyldes, at investorerne betragter A-aktier som mindre likvide, fordi der cirkulerer færre A-aktier end B-aktier på Fondsbørsen. Aktier vil, selv om reguleringen sikrer en fast årlig indtjening, ikke være lige så likvide som statsobligationer med samme indtjening. Investorerne vil derfor forlange et merafkast som følge af mindre likviditet på aktier end på statsobligationer. Bemærk dog, at det ikke er et argument for, at aktier i små energiselskaber skal sikres en højere forrentning end aktier i store energiselskaber. De små selskaber vil kunne undgå merafkastkravet fra aktionærerne ved at fusionere til større selskaber. De skal selvfølgelig ikke have et incitament til at undlade økonomisk begrundede fusioner.

5 Skat Det er nok en tilladelig forenkling at gå ud fra, at investorer beskattes ens af aktieafkast og obligationsafkast. Virkeligheden er mere kompliceret, men overordnet set er det nok den bedste forenklende antagelse, man kan foretage. Man kan finde aktionærer, der beskattes lavere af aktieafkast end af obligationsafkast, og man kan finde det modsatte. Selskabsskatten, som kun hviler på egenkapitalens afkast og ikke på fremmedkapitalens afkast, gør, at det skattemæssigt er fordelagtigt at finansiere et selskab med fremmedkapital. I den tidligere nævnte ideelle verden, blot med skatter, vil egenkapitalens afkastkrav efter skat svare til fremmedkapitalens afkast før skat. Indtjeningen skal være så høj, at aktionærerne efter, at der er betalt selskabsskat, får et afkast svarende til obligationsrenten før skat. I beregningerne af WACC må man derfor inddrage, hvor meget gæld, der optimalt skal være i selskabet. Omkostninger (rentemarginal) I en perfekt verden ville et selskab, der optog lån, hvorpå der ikke var nogen risiko for låntager, kunne finansiere sig til statsobligationsrenten. Men i virkelighedens verden er der en række forhold af omkostningsmæssig og reguleringsmæssig art, der gør, at det ikke forholder sig således. Långiverne skal bruge mere tid og omkostninger for at finde ud af, at et selskabs udstedte obligationer er sikre, end de skal bruge på at finde ud af, at en stats udstedte obligationer er sikre. Det gælder, hvad enten obligationerne udstedes direkte af selskabet eller selskabet optager realkreditlån; problemstillingen er den samme. Selskabet vil betale en rentemarginal i forhold til den risikofri statsobligationsrente. Det er denne lånerente og ikke statsobligationsrenten, der skal indgå i WACC. Regulatorisk risiko Afkastet af aktier i en reguleret branche er udsat for en ganske særlig risiko, nemlig regulatorisk risiko. Man kan f.eks. forestille sig, at regulatorerne strammer skruen og sænker det afkast, som selskabet tillades at få af deres investering. Umiddelbart kan det se ud, som om det taler for et afkasttillæg for regulatorisk risiko i beregningen af WACC. Problemstillingen er dog mere kompliceret. Risikoen kan jo gå begge veje, dvs. man kan tænke sig, at den fremtidige regulering bliver mere løs, end den har været. Her kan man f.eks. minde om, at aktionærer i en del elselskaber har fået lov til at få væsentligt mere afkast af deres aktier, end de forventede, da de oprindeligt investerede i dem, hvor reguleringen fastlagde, at selskaberne måtte tjene til de nødvendige investeringer, men formuen måtte ikke udloddes til aktionærerne.

6 Så regulatorisk risiko er ikke i sig selv et argument for et merafkast i beregningen af WACC. Konklusion Beregning af WACC må tage udgangspunkt i en rimelig kapitalstruktur, hvor selskabet finansieres både med egenkapital og fremmedkapital. Den rimelige kapitalstruktur må som udgangspunkt findes ved at se på, hvilken gældsandel selskaber af denne type kan opnå uden kraftigt stigende lånerente. Man kan derimod ikke tage udgangspunkt i, hvordan sektoren i dag er finansieret. Gældsandelen i dag kan af historiske årsager være for lav, f.eks. fordi man historisk set har haft mulighed for at egenkapitalfinansiere alle sine investeringer gennem tarifferne. Afkastet af egenkapitalen efter selskabsskat r e skal være så stort, at det opfylder investorernes afkastkrav. Dvs. forrentningen af egenkapitalen efter selskabsskat 1 skal tilstræbes at være den risikofri korte statsobligationsrente med (1) et tillæg for, at ejerandele i elselskaber er mindre likvide end statsobligationer og (2) muligvis et beskedent tillæg for, at der kan være en lille systematisk risiko selv for aktier i en reguleret sektor. Men i et reguleret selskab bærer brugerne størstedelen af risikoen, og aktionærerne kun en beskeden systematisk risiko. Fremmedkapitalomkostningen r d må som udgangspunkt beregnes ud fra den korte realkreditobligationsrente tillagt rentemarginalen for udlån til selskaber af denne type. Endelig skal kort bemærkes at: - Man skal passe på med dobbeltregning, som overkompenserer aktionærerne, hvis man tager udgangspunkt i den lange obligationsrente og løbende tilsigter at aktionærerne opnår dette afkast efter skat de enkelte år. - Det er højst tvivlsomt, om regulatorisk risiko er et argument for et tillæg, da risikoen kan give både bedre og ringere afkast, afhængig af hvordan reguleringen ændres. 1 På grund af de mange selskabsformer i elsektoren kan der være selskaber, for hvem selskabsskatten ikke er relevant.

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Køb af virksomhed. Værdiansættelse

Køb af virksomhed. Værdiansættelse Køb af virksomhed hvad koster den? Findes der i praksis en værdi man kan sætte to streger under? Ja - hvis man er i besiddelse af alt viden om, hvordan indtjeningen vil være i ubegrænset tid fremover.

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes

Læs mere

Bilag 3 Fastsættelse af WACC forrentning

Bilag 3 Fastsættelse af WACC forrentning ENERGITILSYNET UDKAST Energitilsynets møde 145 den 24. september 2013 5. juli 2013 13/03758 13/03759 13/03760 /LBA & LIC Bilag 3 Fastsættelse af WACC forrentning 1. Rentesatsen til brug for aktiver idriftsat

Læs mere

Tønder kommune. Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker

Tønder kommune. Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker Tønder kommune Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker 22. maj 2013 Chefrevisor Erik Bendtsen, BDO Kommunernes revision Skattepartner Ole Sørensen, BDO skatteafdeling Introduktion

Læs mere

Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer

Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer Indledning I sparekassen kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks.

Læs mere

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 På den lange bane kan det give et større afkast at sætte opsparingen i aktier end at lade den stå uberørt i banken. Vi giver dig her en hjælpende hånd til, hvordan

Læs mere

Hvad er en obligation?

Hvad er en obligation? Hvad er en obligation? Obligationer er relevante for dig, der ønsker en forholdsvis pålidelig investering med et relativt sikkert og stabilt afkast. En obligation er i princippet et lån til den, der udsteder

Læs mere

Virksomhedens Finansiering: Lektion C1. Kapitalstruktur og. Virksomhedens finansielle problemstillinger

Virksomhedens Finansiering: Lektion C1. Kapitalstruktur og. Virksomhedens finansielle problemstillinger Virksomhedens Finansiering: Lektion C1 Kapitalstruktur og Virksomhedens finansielle problemstillinger Peter Ove Christensen Forår 2013 1 / 43 Overordnede spørgsmål i denne sidste del af kurset Hvordan

Læs mere

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier Bilag 1 Indledning - del 1 Forårspakken er vel modtaget Reduktion af marginalskatterne. Skattefrihed for 10% aktionærer. Disse ændringer styrker lysten til innovation! MEN Nye store problemer skabes for

Læs mere

Basisinformationer om værdipapirhandel (finansielle instrumenter)

Basisinformationer om værdipapirhandel (finansielle instrumenter) Basisinformationer om værdipapirhandel (finansielle instrumenter) Indledning I GrønlandsBANKEN kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. Du har således fuld indflydelse på,

Læs mere

Guide til investering

Guide til investering Guide til investering Som investor i Nordea Invest kan du vælge den sammensætning af aktier og obligationer, der passer til din profil Risikospredning, gode afkastmuligheder og professionel investeringskompetence

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 2011/12 Institution Handelsskolen Sjælland Syd, Vordingborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Maj 2010 xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Fire gode alternativer til placering af overskudslikviditet eller værdipapirinvesteringer Henvender sig til aktie- og anpartsselskaber samt erhvervsdrivende

Læs mere

Hedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån

Hedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån Hedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån Ny attraktiv investeringsmulighed for danske investorer Hedgeforeningen Sydinvest kan som den første i Danmark tilbyde sine medlemmer adgang til markedet

Læs mere

Bilag 3 Fastsættelse af WACC forrentning

Bilag 3 Fastsættelse af WACC forrentning ENERGITILSYNET Punkt 4 Energitilsynets møde 146 den 29. oktober 2013 29. oktober 2013 13/03758 13/03759 13/03760 /LBA & LIC Bilag 3 Fastsættelse af WACC forrentning 1. Rentesatsen til brug for aktiver

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Topdanmarks Kapitalmodel

Topdanmarks Kapitalmodel Topdanmarks Kapitalmodel Alternativer til egenkapital Topdanmark anser egenkapital for at være et blandt flere instrumenter til beskyttelse mod risiko. Formålet med at have egenkapital ud over det lovpligtige

Læs mere

Topdanmarks Kapitalmodel

Topdanmarks Kapitalmodel Topdanmarks Kapitalmodel Alternativer til egenkapital Topdanmark anser egenkapital for at være et blandt flere instrumenter til beskyttelse mod risiko. Formålet med at have egenkapital ud over det lovpligtige

Læs mere

NOTAT VEDR. KAPITEL 6 I ACCOUNTING THEORY Peder Fredslund Møller, Institut for Regnskab

NOTAT VEDR. KAPITEL 6 I ACCOUNTING THEORY Peder Fredslund Møller, Institut for Regnskab NOTAT VEDR. KAPITEL 6 I ACCOUNTING THEORY Peder Fredslund Møller, Institut for Regnskab Formålet med dette notat er at understøtte tilegnelse og forståelse af lærebogens fremstilling af porteføljeteori,

Læs mere

Køb af virksomhed. Værdiansættelse og Finansiering. v/statsautoriseret revisor og partner Torben Hald

Køb af virksomhed. Værdiansættelse og Finansiering. v/statsautoriseret revisor og partner Torben Hald Køb af virksomhed Værdiansættelse og Finansiering v/statsautoriseret revisor og partner Torben Hald Hvad er værdien af en virksomhed? Den værdi, som virksomheden kan handles til på et givet tidspunkt mellem

Læs mere

Kursets indhold. Dit udbytte. Side 1 á 19 sider

Kursets indhold. Dit udbytte. Side 1 á 19 sider Side 1 á 19 sider Kursets indhold I løbet af fire lektioner giver vi dig muligheden for at tilegne dig viden om pensionsinvestering. Vi gør dig ikke til investeringsekspert, men vi giver dig mulighed for

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Målbeskrivelse nr. 4: Egenkapitalforrentning og risiko

Målbeskrivelse nr. 4: Egenkapitalforrentning og risiko HA, 5. SEMESTER STUDIEKREDS I EKSTERNT REGNSKAB Esbjerg, efteråret 2002 Målbeskrivelse nr. 4: Egenkapitalforrentning og risiko Valdemar Nygaard TEMA: EGENKAPITALFORRENTNING OG RISIKO Du skal kunne redegøre

Læs mere

Råd om værdipapirhandel

Råd om værdipapirhandel Rådgivning Den rådgivning, du får i banken, tager altid udgangspunkt i din investeringsprofil. Profilen fastlægger du og din rådgiver ud fra dine oplysninger om blandt andet formålet med investeringen,

Læs mere

KK STOXX 2015 - KØB NU OG SÆLG PÅ TOPPEN EN AKTIERELATERET OBLIGATION

KK STOXX 2015 - KØB NU OG SÆLG PÅ TOPPEN EN AKTIERELATERET OBLIGATION KK STOXX 2015 - KØB NU OG SÆLG PÅ TOPPEN EN AKTIERELATERET OBLIGATION ALM. BRAND BANK KK STOXX 2015 er en obligation, hvor afkastet er afhængigt af kursudviklingen på aktierne i 50 af de største virksomheder

Læs mere

Et kig i krystalkuglen. Michael Møller mm.fi@cbs.dk

Et kig i krystalkuglen. Michael Møller mm.fi@cbs.dk Et kig i krystalkuglen Michael Møller mm.fi@cbs.dk Om erhvervsobligationer som suppesten Erhvervsobligationer sælges som glimrende løsning på finansieringsproblem. Løsningen bliver dog ekstra god, hvis

Læs mere

Værdiansættelse i praksis Innovation X, 29. november 2012. v/torben Toft Kristensen

Værdiansættelse i praksis Innovation X, 29. november 2012. v/torben Toft Kristensen Værdiansættelse i praksis Innovation X, 29. november 2012 v/torben Toft Kristensen Agenda 1. Situationer med værdiansættelse 2. Principper for værdiansættelse 3. Praktisk eksempel 4. Forhold som påvirker

Læs mere

3,5 %-lånet er attraktivt for mange låntagere

3,5 %-lånet er attraktivt for mange låntagere 16. januar 2012 3,5 %-lånet er attraktivt for mange låntagere De historiske rentefald i kølvandet på den sløje økonomiske udvikling har betydet, at det nu er blevet muligt at optage 3,5 % fastforrentet

Læs mere

Indhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden

Indhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden Indhold Baggrund for børsnoteringen Organisation Målsætning Investeringsstrategien Risikofaktorer Forventninger til fremtiden Fordele ved Spar Nord FormueInvest A/S Aftaler, beskatning, udbyttepolitik,

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

ØVELSER TIL KAPITEL 2 Med løsninger

ØVELSER TIL KAPITEL 2 Med løsninger ØVELSER TIL KAPITEL 2 Med løsninger Øvelse 1. I begyndelsen af 2008 blev aktierne i Royal Unibrew handlet til kurs 534 per aktie. Aktien lukkede i december 2008 i kurs 118,5. Royal Unibrew udbetalte en

Læs mere

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning Statens salg af DONG til Goldman Sachs vil indirekte staten koste 6,86 mia. kr., hvis DONG børsnoteres med 50 procent værdistigning. Kun hvis DONGs

Læs mere

Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.

Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v. - 1 Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I disse år generationsskiftes et meget stort antal aktie- og anpartsselskaber, som er ejet af få personer.

Læs mere

Rød certificering Finanssektorens Uddannelsescenter. Kompendium Unoterede aktier

Rød certificering Finanssektorens Uddannelsescenter. Kompendium Unoterede aktier Rød certificering Finanssektorens Uddannelsescenter Kompendium Unoterede aktier Version 1, opdateret den 25. juni 2015 Indholdsfortegnelse BAGGRUND... 3 INDHOLD OG AFGRÆNSNING... 3 1. INDLEDNING... 3 2.

Læs mere

flexinvest forvaltning

flexinvest forvaltning DANSkE FORVALTNING flexinvest forvaltning aktiv investeringspleje og MuligHed for Højere afkast Professionel investeringspleje for private investorer Når værdipapirer plejes dagligt, øges muligheden for,

Læs mere

Beskrivelse af nøgletal

Beskrivelse af nøgletal Beskrivelse af nøgletal Carnegie WorldWide Dampfærgevej 26 DK-2100 København Ø Telefon: +45 35 46 35 46 Fax: +45 35 46 36 00 Web: www.carnegieam.dk E-mail: cww@cww.dk 11. marts 2008 Indhold 1 Porteføljeafkast

Læs mere

MIRANOVA ANALYSE. Investeringsforeninger med obligationer: Omkostningerne æder afkastet. Udgivet 4. juni 2014

MIRANOVA ANALYSE. Investeringsforeninger med obligationer: Omkostningerne æder afkastet. Udgivet 4. juni 2014 MIRANOVA ANALYSE Udgivet 4. juni 2014 Investeringsforeninger med obligationer: Omkostningerne æder afkastet Når omkostningerne æder dit afkast Lige nu tales der meget om de lave renter på obligationer,

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

NKT Holding udsteder tegningsretter

NKT Holding udsteder tegningsretter NASDAQ OMX København Nikolaj Plads 6 1007 København K Den 5. januar 2009 Meddelelse nr.1 NKT Holding udsteder tegningsretter Bestyrelsen i NKT Holding A/S har udnyttet sin hjemmel i vedtægternes 3 B til

Læs mere

Berlin III A/S. NASDAQ OMX Copenhagen A/S. Berlin III A/S Selskabets nye strategi.

Berlin III A/S. NASDAQ OMX Copenhagen A/S. Berlin III A/S Selskabets nye strategi. NASDAQ OMX Copenhagen A/S nr. 94 / 2012 Birkerød, 27. april 2012 CVR. nr. 29 24 64 91 www.berlin3.dk Berlin III A/S Selskabets nye strategi. Som nævnt i tidligere selskabsmeddelelser skal bestyrelsen herved

Læs mere

MIRANOVA ANALYSE. Uigennemskuelige strukturerede obligationer: Dreng, pige eller trold? Udgivet 11. december 2014

MIRANOVA ANALYSE. Uigennemskuelige strukturerede obligationer: Dreng, pige eller trold? Udgivet 11. december 2014 MIRANOVA ANALYSE Udarbejdet af: Oliver West, porteføljemanager Rune Wagenitz Sørensen, adm. direktør Udgivet 11. december 2014 Uigennemskuelige strukturerede obligationer: Dreng, pige eller trold? Strukturerede

Læs mere

O P L Y S N I N G E R O M H A N D E L M E D V Æ R D I P A P I R E R Gælder fra marts 2012

O P L Y S N I N G E R O M H A N D E L M E D V Æ R D I P A P I R E R Gælder fra marts 2012 O P L Y S N I N G E R O M H A N D E L M E D V Æ R D I P A P I R E R Gælder fra marts 2012 I det følgende kan du læse om, hvad du bør være opmærksom på, når du investerer, og hvilke overvejelser du bør

Læs mere

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Januar 2014 Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Af chefkonsulent Kathrine Lange, kala@di.dk Mindre og mellemstore virksomheder (MMV er) er i høj grad afhængige af, at danskere

Læs mere

Værdi indikation. NordicValuation.dk 21,6 24,5

Værdi indikation. NordicValuation.dk 21,6 24,5 Værdiansættelse Samlet salg Eksempel A/S Værdiområde i hele mio. kr. 21,6 24,5 28,6 Afsluttet oktober 2014 Lav Vurdering Høj Værdiansættelsen er foretaget ved brug af discounted cashflow modellen (DCF).

Læs mere

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 PLUS PLUS - en sikker investering Verdens investeringsmarkeder har i den seneste tid været kendetegnet af ustabilitet. PLUS Invest er en

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

Jyske Invest. Kort om udbytte

Jyske Invest. Kort om udbytte Jyske Invest Kort om udbytte 1 Hvad er udbytte, og hvorfor betaler en afdeling ikke altid udbytte? Her får du svar på nogle af de spørgsmål, som vi oftest støder på i forbindelse med udbyttebetaling. Hvad

Læs mere

de ekstra omkostninger ved at gennemføre samtrafikken, herunder en rimelig forrentning af den investerede kapital, jf. 51f, stk. 3.

de ekstra omkostninger ved at gennemføre samtrafikken, herunder en rimelig forrentning af den investerede kapital, jf. 51f, stk. 3. TC A/S regulering@tdc.dk Fremsendes alene via e-mail Afgørelse om fastsættelse af WACC i forbindelse med omkostningsdokumentation af priserne i TC s standardtilbud Sagsfremstilling TC leverer en række

Læs mere

Hvad er en aktie? Hvad er en investeringsforening? Hvad sker der på Fondsbørsen? Hvem er Dansk Aktionærforening? Hvilke råd skal jeg følge?

Hvad er en aktie? Hvad er en investeringsforening? Hvad sker der på Fondsbørsen? Hvem er Dansk Aktionærforening? Hvilke råd skal jeg følge? Ny på aktiemarkedet? AktieSkole Hvad er en aktie? Hvad er en investeringsforening? Hvad sker der på Fondsbørsen? Hvem er Dansk Aktionærforening? Hvilke råd skal jeg følge? OM AKTIER Hvad er en aktie? En

Læs mere

RETNINGSLINIER. for investering og administration af pensionspuljer. Gældende fra 1. januar 2011

RETNINGSLINIER. for investering og administration af pensionspuljer. Gældende fra 1. januar 2011 RETNINGSLINIER for investering og administration af pensionspuljer Gældende fra 1. januar 2011 Generelt Følgende opsparingsformer kan tilsluttes én eller flere af de puljer, som pengeinstituttet tilbyder:

Læs mere

TEORI OG PRAKTISK ANVENDELSE 4. UDGAVE

TEORI OG PRAKTISK ANVENDELSE 4. UDGAVE MICHAEL CHRISTENSEN AKTIE INVESTERING TEORI OG PRAKTISK ANVENDELSE 4. UDGAVE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Aktieinvestering Teori og praktisk anvendelse Michael Christensen Aktieinvestering Teori

Læs mere

Virksomhedsaktiviteter og værdiskabelse.

Virksomhedsaktiviteter og værdiskabelse. Virksomhedsaktiviteter og værdiskabelse. Erindrer fra kapitel 1, at virksomheder er involveret i tre former for aktiviteter, der er generiske for alle virksomheder: finansieringsaktiviteter, investeringsaktiviteter

Læs mere

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Af Svend Rasmussen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet (KU) Disposition Danske landbrugsbedrifter Behov

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere

Aktieindekserede obligationer. Sikker investering i det nordiske opsving

Aktieindekserede obligationer. Sikker investering i det nordiske opsving Aktieindekserede obligationer Sikker investering i det nordiske opsving Norden et unikt vækstcenter I Danske Bank vurderer vi, at den positive udvikling i Norden vil fortsætte. Derfor tilbyder vi to forskellige

Læs mere

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer: Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. september 2013 Mads Lund Larsen 07 Likviditetspolitik Indstilling: Administrationen indstiller, At målet for den gennemsnitlige likvidbeholdning

Læs mere

B L A N D E D E A F D E L I N G E R

B L A N D E D E A F D E L I N G E R BLANDEDE AFDELINGER Om Sparinvest Sparinvest er en investeringsforening, der blev etableret i 1968. Vi har specialiseret os i langsigtede investeringsprodukter og tilbyder både private og professionelle

Læs mere

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 Artiklen er begrænset til de væsentligste juridiske forhold, som vedrører etablering

Læs mere

Rejsen mod alternative investeringer

Rejsen mod alternative investeringer Dec 87 Dec 88 Dec 89 Dec 90 Dec 91 Dec 92 Dec 93 Dec 94 Dec 95 Dec 96 Dec 97 Dec 98 Dec 99 Dec 00 Dec 01 Dec 02 Dec 03 Dec 04 Dec 05 Dec 06 Dec 07 Dec 08 Dec 09 Dec 10 Dec 11 Dec 12 Dec 13 Dec 14 14. august

Læs mere

SDO-lovgivningen og dens betydning

SDO-lovgivningen og dens betydning SDO-lovgivningen og dens betydning Fra 1. juli af, blev de nye SDO- og SDRO-lån en realitet, og vi har allerede set de første produkter på markedet. Med indførelsen af de nye lån er der dermed blevet ændret

Læs mere

Investering af virksomhedsmidler - Økonomikonference, Videncentret for landbrug

Investering af virksomhedsmidler - Økonomikonference, Videncentret for landbrug Investering af virksomhedsmidler - Økonomikonference, Videncentret for landbrug Frank Larsen Skattechef 3. oktober 2013 08-10-2013 1 Agenda Værnsreglen i VSL 1 stk. 2 Hvad var den oprindelige begrundelse?

Læs mere

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune 20. februar 2006 Sammenfatning Ringsted Kommunes nuværende låneportefølje må risikomæssigt betragtes som

Læs mere

egetæpper a/s Delårsrapport 2008/09 (1. maj - 31. oktober 2008) CVR-nr. 38 45 42 18

egetæpper a/s Delårsrapport 2008/09 (1. maj - 31. oktober 2008) CVR-nr. 38 45 42 18 Delårsrapport 2008/09 (1. maj - 31. oktober 2008) CVR-nr. 38 45 42 18 Indhold Hoved- og nøgletal for koncernen 2 Ledelsespåtegning 3 Ledelsesberetning 4 Resultatopgørelsen for perioden 1. maj - 31. oktober

Læs mere

Claus Munk. kap. 1-3. Afdeling for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet Esben Kolind Laustrup

Claus Munk. kap. 1-3. Afdeling for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet Esben Kolind Laustrup Claus Munk kap. 1-3 1 Dagens forelæsning Grundlæggende introduktion til obligationer Betalingsrækker og låneformer Det danske obligationsmarked Pris og kurs Effektive renter 2 Obligationer Grundlæggende

Læs mere

DAF trekant investormøde den 21. marts 2013

DAF trekant investormøde den 21. marts 2013 DAF trekant investormøde den 21. marts 2013 Introduktion til Jesper Lund Din strategi som investor Markedspsykologi Investeringsstrategi Sådan investerer jeg Eksempel på analyse og beslutning Spørgsmål

Læs mere

K/S. Mando 44. INVESTERING I SOLCELLEPARKER I TYSKLAND PÅ 0,9 MWp

K/S. Mando 44. INVESTERING I SOLCELLEPARKER I TYSKLAND PÅ 0,9 MWp K/S Mando 44 INVESTERING I SOLCELLEPARKER I TYSKLAND PÅ 0,9 MWp Investering i attraktive solceller i Tyskland Produktionstal kendt og idriftsat i 2013 En andel på 10 % kræver indskud på DKK 366.756 Fradraget

Læs mere

Hvad er virksomheden værd?

Hvad er virksomheden værd? HVAD ER VIRKSOMHEDEN VÆRD? 55 Hvad er virksomheden værd? Det er ikke muligt at beregne en pris på virksomheden, der er den "rigtige" værdi. En beregnet værdi vil afhænge af de vurderinger og forudsætninger,

Læs mere

NÅR DU INVESTERER SELV

NÅR DU INVESTERER SELV NÅR DU INVESTERER SELV Her kan du læse om de muligheder, du har i Lægernes Pensionsbank, og de overvejelser, du skal gøre dig, hvis du selv vil investere din opsparing. 115/04 14.05.2013 I Lægernes Pensionsbank

Læs mere

Banker presses på overskuddet

Banker presses på overskuddet N O T A T Banker presses på overskuddet 11. oktober 2012 Bankernes overskud er lavt i disse år både historisk set og når der sammenlignes med andre sektorer. Det viser nye tal fra Finanstilsynet samt en

Læs mere

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST 4. april 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST Kapitalafkast beskattes meget forskelligt afhængigt af, om opsparing foretages i form af en pensionsopsparing

Læs mere

Rente-, risiko- og omkostningsgrupper

Rente-, risiko- og omkostningsgrupper Rente-, risiko- og omkostningsgrupper Finanstilsynet har fastlagt nogle retningslinjer, som skal sikre en rimelig fordeling af overskud til pensionskunder. For dig med pensionsordning i Danica Traditionel

Læs mere

Bemærkninger vedr. Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og andre love (Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat)

Bemærkninger vedr. Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og andre love (Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat) Skatteministeriet København, 25. marts 2009 - pskper@skm.dk - pskerh@skm.dk - jlv@skm.dk Bemærkninger vedr. Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og andre love (Forårspakke 2.0 Vækst, klima,

Læs mere

NR. 2 april 2012 21. årgang

NR. 2 april 2012 21. årgang NR. 2 april 2012 21. årgang 2 Kære medlem Bestyrelsen for Pensionsfonden: Udpeget af FMN Claus Uttrup, formand Lene Larsen Valgt af repræsentantskabet Jesper Korsgaard Hansen, næstformand Bjarne Kehr Finn

Læs mere

Kilder: Lærebog, kapitel 9 og 10.

Kilder: Lærebog, kapitel 9 og 10. Kilder: Lærebog, kapitel 9 og 10. Danisco - Nykredit Markets Equity Research 12.juli 1999. Danisco årsregnskab 1999 Valuation af Copeland, Koller, Murrin, Wiley, 1994 Bloomberg Egne analyser 29.november

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om etablering af selskab i U.S.A.

Velkommen til informationsmøde om etablering af selskab i U.S.A. Velkommen til informationsmøde om etablering af selskab i U.S.A. 1 Dagsorden Indledning og baggrund Hvorfor et amerikansk selskab Skatteforhold U.S.A. Dokumenter til etablering af U.S. Corporation Omkostninger

Læs mere

Tilbud om omtegning af din pension

Tilbud om omtegning af din pension november 2012 læs denne folder, før du beslutter dig Genfremsættelse af Tilbud om omtegning af din pension J U R I S T E R N E S O G Ø K O N O M E R N E S P E N S I O N S K A S S E Din pension taber købekraft

Læs mere

Ledelsesberetning for 1. halvår 2008

Ledelsesberetning for 1. halvår 2008 Ledelsesberetning for 1. halvår 2008 Bestyrelsen for Investeringsforeningen Nielsen Global Value har på et bestyrelsesmøde i dag behandlet og godkendt regnskabet for 1. halvår 2008, hvilket herved fremlægges.

Læs mere

Topdanmarks equity story

Topdanmarks equity story Topdanmarks equity story Aktieprofil Fokuseret strategi Dansk aktør Stabile forsikringsrisici Lav omkostningsprocent Begrænset finansiel risiko Synergi mellem liv og skade Effektiv kapitalstyring Topdanmark-aktien

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Værdiansættelse af kunder og varemærke

Værdiansættelse af kunder og varemærke Nordic Valuation www.nordicvaluation.dk Morten Christensen cand.merc., MBA Email: morten@nordicvaluation.dk Mobil: 21 30 27 22 CVR: 25376153 Værdiansættelse af kunder og varemærke Anvendt model: Cashflow

Læs mere

Attraktive omlægningsmuligheder for boligejerne

Attraktive omlægningsmuligheder for boligejerne 10. september 2014 Attraktive omlægningsmuligheder for boligejerne Renterne på fastforrentede realkreditlån har aldrig i nyere tid været lavere, og det giver boligejerne gunstige muligheder for at optimere

Læs mere

12.3. Kreditgivning eller investering

12.3. Kreditgivning eller investering 12.3. Kreditgivning eller investering 12.3. Kreditgivning eller investering Det forhold, at udlån i lovens forstand skal forstås bredt, og at udlånsvirksomhed som ovenfor nævnt omfatter enhver form for

Læs mere

pension Guide Sådan får du mere i 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

pension Guide Sådan får du mere i 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du mere i pension 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Scor 500.000 mer 2 e i pension Skal du vælge det

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj- juni 2010 Institution Frederikshavn Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Finansiering

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner 6. august 2008 Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner Går du med flytteplaner, har du et 4 % eller 5 % lån og tror på, at renten falder? Så bør du konvertere nu. Årsagen er, at renterne ikke skal

Læs mere

NR. 3 juli 2013 22. årgang

NR. 3 juli 2013 22. årgang NR. 3 juli 2013 22. årgang 2 Kære medlem Bestyrelsen for Pensionsfonden: Udpeget af FMN Claus Uttrup, formand Lene Larsen Valgt af repræsentantskabet Jesper Korsgaard Hansen, næstformand Finn Bæk Karlsson

Læs mere

Værdiansættelsesseminar Finansiering & beregning af forrentning November 2014

Værdiansættelsesseminar Finansiering & beregning af forrentning November 2014 www.pwc.dk Værdiansættelsesseminar Finansiering & beregning af forrentning Revision. Skat. Rådgivning. Agenda Finansiering & beregning af forrentning Den korte; hvem er vi Udenlandske investorer i Danmark

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR PENSIONS- PULJERNE GÆLDENDE FRA 1. AUGUST 2013

RETNINGSLINJER FOR PENSIONS- PULJERNE GÆLDENDE FRA 1. AUGUST 2013 RETNINGSLINJER FOR PENSIONS- PULJERNE GÆLDENDE FRA 1. AUGUST 2013 93/13 13.05.2013 Puljeopsparing sker på en indlånskonto. Som kunde kan du tilmelde de beløb, du har stående på kapital-, ratepension og

Læs mere

Afkast op til. - over 3 år. Invester med sikkerhed Skandinaviske Aktier er investering i aktier med sikkerhedsnet.

Afkast op til. - over 3 år. Invester med sikkerhed Skandinaviske Aktier er investering i aktier med sikkerhedsnet. 58 Afkast op til % - over 3 år Invester med sikkerhed Skandinaviske Aktier er investering i aktier med sikkerhedsnet. De penge, man investerer, er man sikker på at få igen og samtidig få en pæn gevinst,

Læs mere

TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET. side 1

TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET. side 1 TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET side 1 HVOR SKAL AFKASTET KOMME FRA? side 2 AKTIV ALLOKERING Hvad bidrager mest til porteføljens afkast og risiko Strategiske (langsigtede)

Læs mere

Skal skolerne have en egenkapital? Hvem ejer skolernes egenkapital?

Skal skolerne have en egenkapital? Hvem ejer skolernes egenkapital? www.pwc.dk Skal skolerne have en egenkapital? Hvem ejer skolernes egenkapital? Revision. Skat. Rådgivning. Rigsrevisionen har kritiseret universiteternes opbyggelse af egenkapital Rigsrevisionens hovedkonklusion:

Læs mere

RETNINGSLINIER. for investering og administration af puljer. Gældende fra 1. december 2014

RETNINGSLINIER. for investering og administration af puljer. Gældende fra 1. december 2014 RETNINGSLINIER for investering og administration af puljer Gældende fra 1. december 2014 Generelt Følgende opsparingsformer kan tilsluttes én eller flere af de puljer, som pengeinstituttet tilbyder: -

Læs mere

Rød certificering Finanssektorens Uddannelsescenter. Kompendium om Aktiefutures og aktieterminsforretninger

Rød certificering Finanssektorens Uddannelsescenter. Kompendium om Aktiefutures og aktieterminsforretninger Rød certificering Finanssektorens Uddannelsescenter Kompendium om Aktiefutures og aktieterminsforretninger Version 1, opdateret den 17. august 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD OG AFGRÆNSNING... 3 1. INDLEDNING...

Læs mere

VEDTÆGTER NRW II A/S

VEDTÆGTER NRW II A/S VEDTÆGTER NRW II A/S VEDTÆGTER 1. NAVN 1.1 Selskabets navn er NRW II A/S. 2. HJEMSTED 2.1 Selskabets hjemsted er i Gentofte Kommune. 3. FORMÅL 3.1 Selskabets formål er at investere direkte eller indirekte

Læs mere