Projektforslag for etablering af nyt solvarmeanlæg ved Stoholm Fjernvarme a.m.b.a.

Transkript

1 Projektforslag for etablering af nyt solvarmeanlæg ved Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel Fax MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus C Tel Fax SJÆLLAND Postadresse: A.C. Meyers Vænge København SV September 2015 Revideret Besøgsadresse: Frederikskaj 10 A 1. sal 2450 København SV Tel.: CVR:

2 Rekvirent Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Industrivej 16 DK-7850 Stoholm Kontaktperson: Henry Jensen Mob.: Projektforslag udarbejdet af Plan- Energi, Nordjylland Tobias Kristensen Tlf.: Mob.: Kvalitetssikret af Morten Hofmeister Tlf: Mobil: Projekt ref.: 915 Side 2 af 37

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Projektets baggrund Projektforslagets formål Afgrænsning af projektet Tilknyttede projekter Indstilling Organisatoriske forhold Projektets gennemførelse 7 2 Forhold til overordnet planlægning og lovgivning Varmeplanlægning Lokalplan og kommuneplan Styringsmidler Anden lovgivning Arealafståelser og servitutpålæg 10 3 Redegørelse for projektet Varme- og effektbehov Forsyningsmæssige forhold Anlægsomfang 11 4 Konsekvensberegninger Varmeproduktionsfordeling Selskabsøkonomi Forbrugerøkonomiske forhold Samfundsøkonomiske forhold Energi og miljø 18 5 Konklusion 19 Bilag A: Kort over trace 20 Bilag B: Udskrifter fra energypro 21 Bilag C: Selskabsøkonomiske konsekvenser 28 Bilag D: Samfundsøkonomiske konsekvenser 29 Side 3 af 37

4 1 Indledning Dette projektforslag er udarbejdet iht. Varmeforsyningsloven (Lovbekendtgørelse nr af 24. november 2014 om varmeforsyning, samt senere ændringer) samt Projektbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 566 af 2. juni 2014 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg). Det forventes, at en ny revision af Projektbekendtgørelsen vil foreligge ultimo september 2015, og projektet vil derfor skulle godkendes iht. denne, da den forventes at træde i kraft pr. 1. juli Det bemærkes at den reviderede Projektbekendtgørelse (høringsudgaven) ikke indeholder ændringer, der har betydning for godkendelse af nærværende projektforslag. Projektforslaget omhandler etablering af et solvarmeanlæg på ca m 2 solfangere med efterfølgen mulighed for udbygning med yderligere ca m 2 solfangere hos Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Hertil skal der tilkøbes ca. 6,9 ha jord, til placering af solfangere, teknikbygning og varmeakkumuleringstank. Endvidere etableres en ca. 1,5 km lang transmissionsledning for at kunne tilkoble det nye miljøvenlige varmeproduktionsanlæg til det eksisterende fjernvarmenet. Solvarmeproduktionen vil blive styret via en PLC-styring, der bliver sammenkoblet med det nuværende SRO-anlæg. PLC-styringen overvåger solvarmeanlægget døgnet rundt og varsler driftspersonalet ved uregelmæssigheder. Der vil endvidere blive etableret lækageovervågning på alle fjernvarmerør i jord. Varmeproduktionsanlægget består i dag af 2 naturgasmotorer og 2 naturgaskedler. Ved etablering af et solvarmeanlæg med m 2 solfangere vil fjernvarmeforbrugerne hos Stoholm Fjernvarme opleve en reduktion i betalingen for fjernvarmen, ligesom anlæggets CO 2-udledning vil blive reduceret. Stoholm Fjernvarme er etableret med henblik på at kunne producere miljørigtig og konkurrencedygtig fjernvarme. Projektet vil forbedre driftsøkonomien samt reducere miljøbelastningen for Stoholm Fjernvarme. Stoholm Fjernvarme er projektejer og anlægsvært for etablering af ovenstående anlæg. 1.1 Projektets baggrund Stoholm Fjernvarme baserer i dag sin varmeproduktion på naturgas. Da prisen for naturgas forventes at stige i fremtiden, ønsker Stoholm Fjernvarme at etablere et nyt solvarmeanlæg. Ved etablering af et solvarmeanlæg, jf. nærværende projektforslag, reducerer Stoholm Fjernvarme brugen af naturgas, hvilket gør værket mindre følsom overfor stigende brændselspriser. Til ovennævnte solvarmeanlæg etableres en teknikbygning, med et grundareal på ca. 100 m 2, til de tekniske installationer. Den årlige varmeproduktion fra solvarmeanlægget er beregnet til ca MWh/år, hvilket vil udgøre omkring 25 % af Stoholm by s årlige varmebehov. Varmeproduktionen fra solvarmeanlægget vil delvist erstatte den nuværende naturgasbaserede produktionsform. Herved reduceres driften på de naturgasbaserede varmeproduktionsenheder, hvilket er til gavn for miljøet. I det efterfølgende belyses konsekvenserne af projektet efter Varmeforsyningslovens retningslinjer. Side 4 af 37

5 1.2 Projektforslagets formål Projektforslaget har til formål at belyse det planlagte projekts muligheder og konsekvenser, og således danne grundlag for myndighedsbehandling og godkendelse af projektforslaget i henhold til Varmeforsyningsloven. Endvidere skal projektforslaget udgøre grundlaget for orienteringen af forsyningsselskaber, kommunen samt de grundejere, der måtte blive berørt af projektet. Projektforslaget er udarbejdet efter retningslinjerne i Projektbekendtgørelsen. 1.3 Afgrænsning af projektet Projektet omfatter opførelse af følgende anlæg: Solvarmeanlæg: o Solfangere med et absorberareal på ca m 2 med mulighed for senere udvidelse med ca m 2 solfangere. o Akkumuleringstank på ca m 3 og en højde på ca. 17 m. o Glykolopsamlingstank på ca. 45 m 3. o Varmeveksler, pumper, ventiler mv. o Styring og integration med øvrig SRO-anlæg. Bygning og transmissionsledning: o Der skal etableres en ny teknikbygning på ca. 100 m 2 til placering af solvarmeteknik. o Adgang til bebyggelsen vil foregå via Tastumvej. o Der etableres en ca. 1,5 km lang transmissionsledning til indskæring på eksisterende ledningsnet. Etableringen af ovennævnte udstyr vil ske hos Stoholm Fjernvarme efter erhvervelse af den nordlige del af mat. nr. 1mr Troelstrup By, Feldingbjerg. Det nye solvarmeanlæg etableres på den nordlige del af matrikel 1mr som illustreret på Figur 1 og i Bilag A. Side 5 af 37

6 Figur 1: Det nye solvarmeanlæg etableres vest for Stoholm, på matrikelnummer 1mr syd for Tastumvej. Som det fremgår af Figur 1, er område afgrænsningen forberedt for en evt. kommende udvidelse af solfangerfeltet. Det eksisterende værk med naturgasmotor- samt kedelanlæg vil bestå uændret. Der kan forekomme en omlægning af markvejen jf. Figur Tilknyttede projekter Stoholm Fjernvarme ønsker at øge andelen af vedvarende energi i deres varmeproduktionsanlæg yderligere, hvorfor der på sigt planlægges etableret et nyt halmkedelanlæg inkl. skorsten samt en halmlade på ca m 2, som placeres i tilknytning til ovennævnte solvarmeanlæg. Det forventes, at halmladen og solvarmeanlæggets teknikbygning vil blive bygget sammen i en samlet bygning. Der vil blive udarbejdet et særskilt projektforslag for etableringen af halmkedelanlægget. Etableringen af halmkedelanlægget vil blive udført som et særskilt projekt efter etablering af solvarmeanlægget og har således ikke indflydelse på Viborg Kommunes godkendelse af nærværende projektforslag. 1.5 Indstilling Stoholm Fjernvarme indstiller til Viborg Kommune, at der gennemføres myndighedsbehandling af projektforslaget efter Varmeforsyningslovens og Projektbekendtgørelsens retningslinjer. Side 6 af 37

7 Kommunalbestyrelsen i Viborg Kommune anmodes om at godkende projektforslaget. 1.6 Organisatoriske forhold Stoholm Fjernvarme finansierer, ejer, forestår driften og vedligeholder de i dette projektforslag beskrevne tekniske anlæg. Den ansvarlige for projektet er: Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Industrivej 16 DK 7850 Stoholm Kontaktperson: Bestyrelsesformand Henry Jensen Telefon: henryuffe@hotmail.com Projektforslaget er udarbejdet af: PlanEnergi Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Kontaktperson: Søren Alstrup Nielsen Telefon san@planenergi.dk 1.7 Projektets gennemførelse Projektet ønskes gennemført snarest muligt. Under forudsætning af projektforslagets endelige godkendelse ultimo 2015, kan etableringen påbegyndes primo 2016 med efterfølgende idriftsættelse ultimo Side 7 af 37

8 2 Forhold til overordnet planlægning og lovgivning 2.1 Varmeplanlægning Varmeforsyningsloven er affattet i Lovbekendtgørelse nr af 24. november 2014 om varmeforsyning, samt senere ændringer. Retningslinjerne for udarbejdelse og myndighedsbehandling af projektforslag er affattet i Projektbekendtgørelsen, Bekendtgørelse nr. 566 af 2. juni 2014 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Ny Projektbekendtgørelse vil foreligge ultimo september 2015, og projektet vil derfor skulle godkendes iht. denne, da den forventes at træde i kraft pr. 1. juli Det fremgår af 3, stk. 1 i Projektbekendtgørelsen, at projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, der er omfattet af bekendtgørelsens bilag 1, skal forelægges kommunalbestyrelsen til godkendelse. Ifølge 6 i Projektbekendtgørelsen skal Kommunalbestyrelsen desuden i overensstemmelse med 1 i Lov om varmeforsyning og 26, stk. 2, i denne bekendtgørelse sørge for, at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt. Det fremgår af 17 stk. 1 og 2 i Projektbekendtgørelsen, at kommunalbestyrelsen kan godkende varmeproduktionsanlæg, der anvender solvarme, idet solvarme ikke regnes som et brændsel. Dette præciseres i Energistyrelsens vejledning til Projektbekendtgørelsen fra 2007, hvori der står følgende om 17 stk. 1 og 2 i Projektbekendtgørelsen (tidligere 15 stk. 1 og 2): En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler. Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være fossile som kul, olie og naturgas eller biomasseformer, som f.eks. flis. Derimod er overskudsvarme, hvor der ikke bliver brugt ekstra brændsel til at producere overskudsvarmen, ikke at betragte som et brændsel. Dette gælder uanset, hvilke brændsler der er brugt til den oprindelige proces. Tilsvarende anvendes der ikke brændsel til at producere solvarme og geotermi. Eldrevne varmepumper og elpatroner (dyppekoger) betragtes ligeledes ikke som brændsel. Det betyder, at der godt kan godkendes projektforslag for varmepumper, solvarme, geotermi og overskudsvarme baseret på biomasse i områder, som allerede forsynes af et eksisterende decentralt naturgasbaseret kraft-varme-anlæg. Der skal dog stadig udformes projekter for indpasningen af disse i varmeplanlægningen (Energistyrelsen, 2007) Samlet set betyder 6 og 17, at det er tilladt at godkende et solvarmeanlæg, såfremt dette samfundsøkonomisk set er mere fordelagtigt end referencesituationen, hvorfor der i dette projektforslag beregnes samfundsøkonomi for solvarmeanlægget med et solfangerareal på m 2. På baggrund af ovenstående kan projektforslaget godkendes ud fra en positiv samfunds- og selskabsøkonomisk vurdering samt en positiv energi- og miljøvurdering. Kommunalbestyrelsens godkendelse af dette projektforslag indebærer, at det i afsnit 1.3 nævnte anlæg etableres hos Stoholm Fjernvarme. Kommunalbestyrelsen anmodes på ovenstående grundlag om at godkende nærværende projektforslag. Side 8 af 37

9 2.2 Lokalplan og kommuneplan For området omkring matrikel nr. 1mr Troelstrup By, Feldingbjerg, hvor solvarmeanlægget etableres, har Viborg Kommune igangsat planlægningsarbejdet i forhold til udarbejdelse af lokalplan for området. Arealet er ikke omfattet af den gældende kommuneplan, og er placeret i landzone. Viborg Kommune har derfor krævet at der udarbejdes et kommuneplantillæg for området. Der er rettet særskilt henvendelse til Viborg Kommune angående udarbejdelse af lokalplan og kommuneplantillæg. Den endelige bygningsudformning er endnu ikke fastlagt, idet den vil blive udbudt som totalentreprise og efterfølgende tilpasset solvarmeanlægget. Etableringen af førnævnte solvarmeanlæg vil kunne reducere CO 2-udledningen for Stoholm Fjernvarme, hvorfor projektet harmonerer med Viborg Kommunes klimastrategi. Endvidere vil projektet kunne bidrage positivt til visionerne i den regionale udviklingsplan, som blev vedtaget i 2012, hvor Region Midtjylland og Viborg Kommune har præciseret en vision om at udbygge deres styrkepositioner gennem bl.a. mere vedvarende energi. Etableringen af et solvarmeanlæg hos Stoholm Fjernvarme vil bidrage positivt til, at Viborg Kommune opnår ovennævnte visioner og målsætninger. 2.3 Styringsmidler Projektet forudsætter ikke påbud eller anvendelse af andre styringsmidler for gennemførelsen. 2.4 Anden lovgivning Projektet udføres efter gældende normer og standarder. VVM-bekendtgørelsen Ifølge 1 i VVM-bekendtgørelsen skal der for anlæg opført på bilag 2, gennemføres en VVM-screening. Solvarmeanlægget som dette projektforslag omhandler er opført på bilag 2, derfor indgives der inden etablering af anlægget, skriftlig anmeldelse til Kommunalbestyrelsen. Miljøbeskyttelsesloven Der rettes særskilt henvendelse til Viborg Kommune vedrørende miljøgodkendelse for etableringen af projektet i henhold til Miljøbeskyttelsesloven i forbindelse med anlægsfasen. Byggeloven m.v. I forbindelse med etablering af projektet indhentes byggetilladelse. Projektet ændrer ikke ved de nuværende bygninger, og der sker ikke ændring i de nuværende bygningers anvendelse. Lov om elforsyning Projektet ændrer ikke forhold ved el-produktion eller i det bestående el-producerende anlæg, som er under 25 MW el-kapacitet og derfor ikke omfattet af el-forsyningsloven. Lov om naturgasforsyning Side 9 af 37

10 Der vil ikke ske ændringer i den eksisterende naturgasforsyning. Gasforbruget vil efter etableringen af projektet blive reduceret. Naturgasselskabet vil blive adviseret om projektet i forbindelse med anlægsfasen. Vejloven Til- samt udkørsel fra anlægget vil foregå til Tastumvej, hvorfor der indhentes en tilladelse hertil jf. 49 i lov om offentlige veje. Transmissionsledningen mellem det nye solvarmeanlæg og den eksisterende kedelcentral (Bilag A), etableres i kant af offentlig vej efter gæsteprincippet. 2.5 Arealafståelser og servitutpålæg Projektet vil påvirke matrikel nr. 1mr Troelstrup by, Feldingbjerg, hvor solvarmeanlægget etableres på den nordlige del af denne matrikel. Endvidere etableres en 1,5 km lang transmissionsledning som kobles på det eksisterende ledningsnet inde ved den eksisterende kedelcentral i Skolegade. Traceet for denne transmissionsledning fremgår af Bilag A. Af Bilag A fremgår det således at transmissionsledningen regnes etableret i kant af offentlig vej. På nuværende tidspunkt er der ikke indgået aftale med den berørte lodsejer med henblik på køb af jordstykke på matrikel nr. 1mr. Det må på aftaletidspunktet påregnes, at dispositionen vil blive gennemtvunget ved ekspropriation i henhold til 16 i Lov om Varmeforsyning, såfremt en frivillig aftale ikke bliver indgået. 3 Redegørelse for projektet 3.1 Varme- og effektbehov Bruttovarmebehovet er for Stoholm by opgjort til MWh/år. Det maksimale effektbehov er beregnet til 4,9 MW. Produktionsenhed Varmeeffekt El-effekt Naturgasmotor nr. 1 3,85 MW th 3,05 MW Naturgasmotor nr. 2 2,26 MW th 1,83 MW Naturgaskedler, 2 stk. 6,20 MW th - Nyt solvarmeanlæg 6,65 MW peak - Tabel 1: Oversigt over varmeproduktionsenheder. I forbindelse med projektforslaget bevares de eksisterende varmeproduktionsenheder, hvorfor disse fortsat vil bidrage til varmeproduktionen, dog reduceres anvendelsen af disse enheder. Den eksisterende akkumuleringstank er på m 3, hvilket svarer til en kapacitet på ca. 60 MWh. Hertil kommer en ny akkumuleringstank på m 3, hvilket svarer til en kapacitet på ca. 150 MWh. Det nye solvarmeanlæg etableres i en ny bygning for sig, og kobles på det eksisterende ledningsnet. Side 10 af 37

11 3.2 Forsyningsmæssige forhold Stoholm Fjernvarme producerer i dag al varme til Stoholm by via naturgas. Fordelingen mellem kraftvarmeproduktion på naturgasmotorerne og varmeproduktion på naturgaskedlen afhænger primært af gaspriserne og el-priserne. Den fortsatte udbygning med vindkraft medfører, at kraftvarmeproduktionen i fremtiden vil blive reduceret, og dermed øges varmeproduktionsprisen på naturgasmotorerne. Ved at lade en del af varmeproduktionen overgå til solvarmeanlægget øges forsyningssikkerheden. Ligesom eventuelle stigninger i varmeprisen forårsaget af højere gaspriser afbødes. For at opretholde den fornødne forsyningssikkerhed og samtidig være en sikker, stabil og konkurrencedygtig fjernvarmeleverandør, ønsker Stoholm Fjernvarme at etablere et nyt solvarmeanlæg til produktion af fjernvarme. 3.3 Anlægsomfang Projektet omfatter etablering af de i afsnit 1.3 nævnte anlæg. Anlægsomkostningerne er budgetteret til 21,8 mio. kr. inkl. jordkøb. I denne anlægssum er værdien af energibesparelserne relateret til solvarmeanlægget indberegnet, disse forventes at have en værdi af ca. 1,75 mio. kr. Dette beløb kan muligvis kun indregnes, hvis dette projektforslag godkendes inden udgangen af år De danske fjernvarmeværker har siden 2006 haft pligt til at sikre konkrete og dokumentérbare energibesparelser. Når et fjernvarmeværk etablerer et solvarmeanlæg, må værket indregne et års solvarmeproduktion som en energibesparelse jf. Aftale af 13. november 2012 om Energiselskabernes energispareindsats: "Der kan under rammerne af denne aftale for perioden indregnes besparelse ved etablering af kollektive solfangeranlæg i forbindelse med fjernvarmeforsyning. Anlæg, som er godkendte og projekterede inden udgangen af 2015 til idriftsættelse i 2016, kan medregnes som besparelse med indberetningen for Såfremt anlægget ikke idriftsættes i 2016, skal besparelsen trækkes tilbage. Besparelsen opgøres som den beregnede årlige energiproduktion fra solfangeranlægget vægtet med en faktor på 1." (Aftale af 13. november 2012 om Energiselskabernes energispareindsats, side 16 punkt 13) Værdien af energibesparelsen kan jf. Energistyrelsen indregnes som en gevinst i den samfundsøkonomiske analyse, da en konkret energibesparelse har en samfundsøkonomisk værdi, såfremt den hjælper til at opfylde den samlede målsætning for Energiselskabernes energispareforpligtelser. En investering i en konkret energibesparelse reducerer behovet for at investere i andre energibesparelsestiltag, og sparer dermed samfundet for omkostninger/ressourcer knyttet til disse alternative investeringer. Side 11 af 37

12 4 Konsekvensberegninger Der er udført beregninger på konsekvenserne af projektet for selskabsøkonomi, samfundsøkonomi, samt energi- og miljøforhold. Beregningerne er foretaget i overensstemmelse med Energistyrelsens anvisninger for evaluering af varmeforsyningsprojekter. Beregningerne er foretaget som marginalberegninger og indeholder kun de forhold, som berøres af projektet. Der regnes på: Referencen: Det eksisterende kraftvarmeværk med fortsat drift som nu. Projektet: Det eksisterende kraftvarmeværk suppleret med et solvarmeanlæg på m 2 solfangere, samt en ny akkumuleringstank på m 3. Resultatet udgøres af forskellen mellem referencen og projektet. Resultatet viser således i hvilket omfang der opstår ændringer i økonomi m.v. ved gennemførelse af projektet i forhold til referencen. Resultatet kan kun bruges til at sammenligne projektet og referencen, idet forhold der er uafhængige af projektforslaget ikke medtages i beregningerne. Der er anvendt en gennemsnitlig pris for naturgas på 2,95 kr./nm 3. Brændselsprisen er i overensstemmelse med Energistyrelsens fremskrivning af brændselspriser an forbrugssted. Elpriser fra elspotår 2014 er anvendt. Herudover er de i Afsnit 3.1 og 1.3 nævnte forudsætninger anvendt. De årlige driftsomkostninger er beregnet i EnergyPRO (Bilag B). Side 12 af 37

13 Varmeproduktion [MWh/år] Naturgasforbrug [Nm3/år] 4.1 Varmeproduktionsfordeling Varmeproduktion og naturgasforbrug pr. år Varmeproduktion, Solvarmeanlæg Varmeproduktion, Kedel Naturgas Varmeproduktion, Motor Naturgas Reference 1 Sol m Naturgasforbrug (11,0 kwh/nm3) Figur 2: Varmeproduktionsfordeling i referencen og i projektet for et normal-år. Ovenstående figur viser, hvordan varmeproduktionen fordeles mellem de enkelte varmeproduktionsenheder henholdsvis i referencen og i projektet for et normalår. Det fremgår: at naturgasmotorerne producerer 11 % af varmen i referencen, og 10 % i projektet. at naturgaskedlen producerer 89 % af varmen i referencen, og 65 % i projektet. at solvarmeanlægget producerer 25% af varmen i projektet. Som konsekvens falder naturgasforbruget til 78 % af det nuværende forbrug. Projektet medfører, at det nye solvarmeanlæg fortrænger ca. en tredjedel af den nuværende kedeldrift. Projektets indflydelse på kraftvarmeproduktionen er mere beskeden grundet forholdsvis lave elpriser (elspotår 2014), hvorfor en mindre andel af varmeproduktionen er på motorerne, og derfor reduceres den ikke så meget som den kedelbaserede varmeproduktion. Af Figur 3 fremgår antallet af driftstimer samt varmeproduktionen for varmeproduktionsenhederne hos Stoholm Fjernvarme. Side 13 af 37

14 Figur 3: Varighedskurve for varmeproduktionen hos Stoholm Fjernvarme. Af ovenstående varighedskurve fremgår det, af den gule linje, at Stoholm Fjernvarmes maksimale varmebehov er på ca. 4,9 MW. Endvidere ses at gaskedlen vil være i drift ca timer om året. Solvarmeanlægget vil bidrage til varmeproduktionen i ca timer med en maksimal effekt på ca. 6,65 MW. Yderligere fremgår det, at driften på gasmotorerne vil være mere beskeden med ca. 350 timer om året. Side 14 af 37

15 4.2 Selskabsøkonomi Ved gennemførelse af projektet, skal der samlet investeres ca. 21,8 mio. kr. 0 Reference 1 Sol m 2 Estimeret investering solvarme 1, inkl. akkumuleringstank, teknikbygning, rørarbejde, styring, transmissionsledning m.m. Solvarmeanlæg inkl. fundamenter, rør i jord etc. á kr. pr. m 2 kr Veksler, pumper, glykoltank etc. kr Akkumuleringstank, m 3 kr Nitrogenanlæg kr Transmissionsledning meter á kr. kr Rørarbejde ved indskæring på ekisterende værk kr Teknikbygning (solvarme) kr El-forsyning og tilslutningsbidrag (Fast netadgang) kr Hegn, beplantning og jordarbejder kr SRO, PLC og styring kr Jordkøb, m 2 á 40 kr. kr Værdi af energibesparelse kr Projektering, tilsyn samt myndighedsbehandling kr Uforudsete udgifter kr I alt kr ) Estimeret investering af PlanEnergi fra tilsvarende projekter Tabel 2: Investeringsbudget for projektet. Værdi af energibesparelser (anslået til kr.) kan ifølge de gældende regler kun indregnes, såfremt projektforslaget godkendes inden udgangen af Jordkøb er i ovenstående budget indregnet for 5ha, svarende til planlagt solfangerfelt på m 2. Resterende 1,9 ha for evt. senere udvidelse af solfangerfelt kan enten tilkøbes sideløbende med de 5 ha og bortforpagtes frem til en senere udvidelse af solfangerfelt, eller resterende areal kan tilkøbes ved en senere udvidelse af solfangerfelt. Omkostninger vedr. resterende 1,9ha jordkøb vurderes at være omkostningsneutral for selskabsøkonomi vedr m 2 solfangerfelt. Ved beregning af de selskabsøkonomiske konsekvenser ved gennemførsel af projektet, sammenholdes de årlige varmeproduktionsomkostninger for referencen og projektet. Beregningen er udført som en marginalbetragtning, hvor de samlede marginale varmeproduktionsomkostninger er opgjort for referencen og projektet. Beregningen er baseret på de forudsætninger, der er beskrevet i projektet. Driftsbesparelsen er beregnet til 2,13 mio. kr./år, hvilket giver en simpel tilbagebetalingstid på 10,3 år. Dette skal ses i forhold til solvarmeanlæggets forventede tekniske levetid på 30 år. Side 15 af 37

16 De gennemsnitlige kapitalomkostninger er i projektet beregnet til 1,25 mio. kr./år (annuitetslån med en realrente på 3,0 % p.a. inkl. bidrag, provision mv. og en løbetid på 25 år). Dette giver en gennemsnitlig årlig nettobesparelse på ca. 0,874 mio. kr./år ved realisering af projektet. Selskabsøkonomi 0 Reference 1 Sol m2 Investering, solvarme kr Driftsomkostninger* kr./år Driftsbesparelse kr./år Simpel tilbagebetalingstid år - 10,3 Kapitalomkostninger** kr./år Nettobesparelse kr./år *) Driftsomkostningerne er beregnet i EnergyPRO **) Kapitalomkostningerne er beregnet som et 25-årigt annuitetslån med en realrente på 3,0 % p.a. Tabel 3: Selskabsøkonomi for gennemførsel af projektet. Det fremgår således, at selskabsøkonomien er positiv, og nettobesparelsens størrelse gør projektet robust over for højere kapitalomkostninger, højere driftsudgifter eller ændrede el-priser m.m. Beregning af energiproduktion og driftsøkonomi er udført i EnergyPro og udskrifter herfra er vedlagt i Bilag B. Den selskabsøkonomiske beregning er vedlagt i Bilag C. En følsomhedsberegning, hvor energibesparelserne ikke indregnes (1,75 mio. kr.), og hvor der anvendes en højere realrente på 5 % p.a. samt en kortere løbetid på 20 år giver en nettobesparelse på 0,236 mio. kr./år. Dvs. en reduktion af nettobesparelsen på 0,874 mio. kr./år med 73 % med alle de tre nævnte ændringer. Af ovenstående følsomhedsberegning fremgår det, at projektets rentabilitet kan klare, for projektet, negative ændringer i de anvendte forudsætninger. Alle beløb er ekskl. moms. 4.3 Forbrugerøkonomiske forhold Den selskabsøkonomiske besparelse som Stoholm Fjernvarme opnår ved gennemførelse af projektet tilfalder forbrugerne i henhold til "hvile i sig selv"-princippet. Ved en ligelig fordeling på hele varmesalget giver ovennævnte nettobesparelse en reduktion i varmeprisen på 48 kr./mwh ab værk, svarende til ca. 10 %. For et standardhus på 130 m 2 med et årligt varmebehov på 18,1 MWh udgør reduktionen i varmeprisen ca kr. pr. år. Side 16 af 37

17 4.4 Samfundsøkonomiske forhold Ved beregning af de samfundsøkonomiske konsekvenser betragtes rentabiliteten af projektet, i forhold til den nuværende drift, set fra samfundets side. De samfundsøkonomiske konsekvensberegninger er udarbejdet i henhold til Energistyrelsens vejledning: Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, april 2005, samt appendiks Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, december Kalkulationsrenten er 4 %, jf. opdateret tillægsblad til vejledning af juni Endvidere er der anvendt gældende tillægsblad vedrørende global warming potentials for methan og lattergas fra juni De samlede omkostninger for hvert år tilbagediskonteres med en kalkulationsrente på 4 %. Herved beregnes nutidsværdien for hhv. referencen og projektet. Samfundsøkonomien er beregnet over en betragtningsperiode på 30 år. Jordkøb er ikke inkluderet i den samfundsøkonomiske investering, da denne omkostning er samfundsøkonomisk neutral. I beregningerne er reinvesteringen i de eksisterende naturgaskedler, som er fra år 1984, indregnet, hertil regnes med en samlet investeringssum på 3,5 mio. kr. Det er skønnet at disse naturgaskedler skal udskiftes om 5 år, ved fortsat drift som i referencen. Der er for projektet indregnet en reinvestering i ny PLC og SRO software på kr. efter 15 år. Endvidere er der i projektet indregnet en scrapværdi efter 30 år for akkumuleringstank, transmissionsledning, og teknikbygning da den anslåede levetid for disse er 50 år. Slutteligt er restværdien for ovennævnte reinvestering i naturgaskedlerne indregnet. Det er antaget at levetiden er 25 år for disse naturgaskedler. Således regnes i projektet med en samlet scrapværdi efter 30 år på 2,9 mio. kr. Beregnes samfundsøkonomien for projektet, inkl. de investeringer som er relateret hertil (se Bilag D), opnås et samfundsøkonomisk overskud på 1,99 mio. kr. i betragtningsperioden, med en intern rente på 4,73 %. Medregnes værdien af energibesparelserne ikke (1,75 mio. kr.), opnås et samfundsøkonomisk overskud på kr. i betragtningsperioden, med en intern rente på 4,03 %. Samfundsøkonomisk følsomhed Beregnes samfundsøkonomien for solvarmeanlægget, hvor det antages at halmkedelanlægget jf. Afsnit 1.4 er etableret, hvorved transmissionsledningen også er etableret, opnås et samfundsøkonomisk overskud på 3,92 mio. kr. for solvarmeanlægget i betragtningsperioden, med en intern rente på 5,87 %. I Bilag E er følsomhedsberegningerne vedlagt. Det fremgår at solvarmeanlægget er samfundsøkonomisk rentabelt, hvorved projektet kan leve op til projektbekendtgørelsens 6. Side 17 af 37

18 4.5 Energi og miljø Her præsenteres de beregnede konsekvenser for brændselsforbrug og luftemission ved projektets gennemførsel. De energi- og miljømæssige konsekvenser - ved henholdsvis den nuværende drift (Referencen) og drift med det nye solvarmeanlæg (Projektet) - er opstillet i Tabel 4 og Tabel 5. Energimæssige Projekt minus Enhed Reference Projekt konsekvenser reference Varme ab værk MWh/år Naturgas, Motor MWh/år Naturgas, Kedel MWh/år Brændsler i alt MWh/år El-produktion MWh/år El-forbrug MWh/år El-prod. minus forbrug MWh/år Tabel 4: Brændselsforbrug og el-produktion pr. år før og efter etablering af solvarmeanlægget. Det fremgår af Tabel 4, at det samlede brændselsforbrug falder med 22 %, som følge af solvarmeanlæggets varmeproduktion samt mindre drift på naturgasmotorerne. El-produktionen falder med 4 %. Emissioner 1 Enhed Reference Projekt Tabel 5: Luftemissioner (gennemsnit over perioden fra 2015 til 2030). Projekt minus reference CO 2 ton/år CH 4 (metan) kg/år N 2 O (lattergas) kg/år CO 2 -ækvivalenter ton/år SO 2 kg/år NO X kg/år PM 2,5 kg/år Note 1: Incl. CO 2 -udledning fra gennemsnitlig dansk el-produktion. Det fremgår af Tabel 5, at emissionerne for CO 2 og CH 4 falder markant. Således falder CO 2-udledningen målt på CO 2-ækvivalenter med 22 %. Stigningen i emissionerne af SO 2 skyldes at solvarmeanlægget fortrænger el-produktion på naturgasmotorerne, der således skal erstattes af gennemsnitlig dansk el-produktion, der beregningsmæssigt stadig indeholder en stor andel kulbaseret el-produktion. I takt med at el-produktionen omstilles til vind og biomasse falder SO 2 udledningen tilsvarende. Side 18 af 37

19 5 Konklusion Stoholm Fjernvarme kan med projektet i fremtiden sikre en konkurrencedygtig og prisbillig fjernvarmeforsyning i Stoholm. Beregningerne i Afsnit 4 viser positiv samfundsøkonomi, selskabsøkonomi og forbrugerøkonomi. Den samfundsøkonomiske gevinst er på 1,99 mio. kr. Beregningerne viser samtidig reducerede miljøpåvirkninger for projektet, hvilket skyldes et reduceret naturgasforbrug. Kravene i projektbekendtgørelsens 6 anses på baggrund af ovenstående at være opfyldt. Stoholm Fjernvarme og PlanEnergi anmoder på denne baggrund kommunalbestyrelsen om at godkende nærværende projektforslag. Side 19 af 37

20 Bilag A: Kort over trace Side 20 af 37

21 Bilag B: Udskrifter fra energypro Side 21 af 37

22 Side 22 af 37

23 Side 23 af 37

24 Side 24 af 37

25 Side 25 af 37

26 Side 26 af 37

27 Side 27 af 37

28 Bilag C: Selskabsøkonomiske konsekvenser 0 Reference 1 Sol m 2 Estimeret investering solvarme 1, inkl. akkumuleringstank, teknikbygning, rørarbejde, styring, transmissionsledning m.m. Solvarmeanlæg inkl. fundamenter, rør i jord etc. á kr. pr. m 2 kr Veksler, pumper, glykoltank etc. kr Akkumuleringstank, m 3 kr Nitrogenanlæg kr Transmissionsledning meter á kr. kr Rørarbejde ved indskæring på ekisterende værk kr Teknikbygning (solvarme) kr El-forsyning og tilslutningsbidrag (Fast netadgang) kr Hegn, beplantning og jordarbejder kr SRO, PLC og styring kr Jordkøb, m 2 á 40 kr. kr Værdi af energibesparelse kr Projektering, tilsyn samt myndighedsbehandling kr Uforudsete udgifter kr I alt kr ) Estimeret investering af PlanEnergi fra tilsvarende projekter Selskabsøkonomi 0 Reference 1 Sol m2 Investering, solvarme kr Driftsomkostninger* kr./år Driftsbesparelse kr./år Simpel tilbagebetalingstid år - 10,3 Kapitalomkostninger** kr./år Nettobesparelse kr./år *) Driftsomkostningerne er beregnet i EnergyPRO **) Kapitalomkostningerne er beregnet som et 25-årigt annuitetslån med en realrente på 3,0 % p.a. Alle beløb er ekskl. moms. Side 28 af 37

29 Bilag D: Samfundsøkonomiske konsekvenser Samfundsøkonomisk investering samt konsekvens for projektet. Scrapværdi efter 30 år Levetid Reference Projekt Reference Projekt År kr kr kr kr Solvarmeanlæg inkl. fundamenter, rør i jord etc. á kr. pr. m Veksler, pumper, glykoltank etc Akkumuleringstank, m Nitrogenanlæg Transmissionsledning meter á kr Rørarbejde ved indskæring på ekisterende værk Teknikbygning (solvarme) El-forsyning og tilslutningsbidrag (Fast netadgang) Hegn, beplantning og jordarbejder SRO, PLC og styring Jordkøb, m 2 á 40 kr Energibesparelse Projektering, tilsyn samt myndighedsbehandling Uforudsete udgifter I alt Side 29 af 37

30 Forudsætninger for beregning af samfundsøkonomi Skabelon udarbejdet af: PlanEnergi, den 11. december 2014 / Niels From Projekt udarbejdet af: PlanEnergi, september 2015 / Tobias Kristensen Grundlag: Værk: Projekt: Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet Energistyrelsen, december Samt tillægsblade, juni Stohlm Fjernvarme Etablering af solvarmeanlæg Samfundsøkonomisk overskud: søkr Intern rente 4,73% - Energiomsætning Reference Projekt Brændselstype Varme ab værk MWh/år Brændsel 1 MWh/år Naturgas, Motor Brændsel 2 MWh/år Naturgas, Kedel El-produktion MWh/år El-forbrug MWh/år Prisniveau 2015-kr Kalkulationsrente 4,00% Økonomi Reference Projekt Drift og vedligehold 2015-kr/år Afgifter minus tilskud 2015-kr/år Reference Projekt Investering Investering Gennem- År 2015-kr 2015-kr førelsesgrad % % % % % % Reinvestering i gaskedler % % % % Reinvestering i gaskedler % % % % % % Reinvestering i PLC, mv % % % % % % % % % % % % % % % Scrapværdi % Antal driftsår 30,0 Side 30 af 37

31 Beregning af samfundsøkonomisk underskud PlanEnergi, september 2015 / Tobias Kristensen Samfundsøkonomiske meromkostninger År Investeringer + D&V Brændsler El-forbrug minus elproduktion Invest. + D&V + brændsler + el Projekt minus reference Faktorpriser Beregningspriser Invest. + D&V + brændsler + el Forvridningstab CO 2 - omkostninger SO 2 -, NO X - og PM 2,5 - omkostninger I alt I alt, nutidsværdi kr 2015-kr 2015-kr 2015-kr 2014-søkr 2014-søkr 2014-søkr 2014-søkr 2014-søkr 2014-søkr Nutidsværdi Side 31 af 37

32 Bilag E: Følsomhedsberegninger Driftsresultat hvor kun halmkedelanlægget er etableret (samfundsøkonomisk følsomheds beregning) Side 32 af 37

33 Side 33 af 37

34 Side 34 af 37

35 Samfundsøkonomisk investering samt konsekvens for solvarmeanlæg, hvor halmkedelanlægget er etableret. Scrapværdi efter 30 år Levetid Reference Projekt Reference Projekt År kr kr kr kr Solvarmeanlæg inkl. fundamenter, rør i jord etc. á kr. pr. m Veksler, pumper, glykoltank etc Akkumuleringstank, m Nitrogenanlæg Transmissionsledning meter á kr Rørarbejde ved indskæring på ekisterende værk Teknikbygning (solvarme) El-forsyning og tilslutningsbidrag (Fast netadgang) Hegn, beplantning og jordarbejder SRO, PLC og styring Jordkøb, m 2 á 40 kr Energibesparelse Projektering, tilsyn samt myndighedsbehandling Uforudsete udgifter I alt Side 35 af 37

36 Forudsætninger for beregning af samfundsøkonomi Skabelon udarbejdet af: PlanEnergi, den 11. december 2014 / Niels From Projekt udarbejdet af: PlanEnergi, september 2015 / Tobias Kristensen Grundlag: Værk: Projekt: Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet Energistyrelsen, december Samt tillægsblade, juni Stohlm Fjernvarme Etablering af halmkedel- og solvarmeanlæg Samfundsøkonomisk overskud: søkr Intern rente 5,87% - Energiomsætning Reference Projekt Brændselstype Varme ab værk MWh/år Brændsel 1 MWh/år Naturgas, Motor Brændsel 2 MWh/år Naturgas, Kedel Brændsel 3 MWh/år Halm, Kedel El-produktion MWh/år El-forbrug MWh/år Prisniveau 2015-kr Kalkulationsrente 4,00% Økonomi Reference Projekt Drift og vedligehold 2015-kr/år Afgifter minus tilskud 2015-kr/år Reference Projekt Investering Investering Gennem- År 2015-kr 2015-kr førelsesgrad % % % % % % % Reinvestering i gaskedel % % % % % % % % % Reinvestering i PLC, mv. samt gaskedel % % % % % % % % % % % % % % % Scrapværdi % Antal driftsår 30,0 Side 36 af 37

37 Samfundsøkonomiske meromkostninger År Investeringer + D&V Brændsler El-forbrug minus elproduktion Invest. + D&V + brændsler + el Projekt minus reference Faktorpriser Beregningspriser Invest. + D&V + brændsler + el Forvridningstab CO 2 - omkostninger SO 2 -, NO X - og PM 2,5 - omkostninger I alt I alt, nutidsværdi kr 2015-kr 2015-kr 2015-kr 2014-søkr 2014-søkr 2014-søkr 2014-søkr 2014-søkr 2014-søkr Nutidsværdi Side 37 af 37