Spørgsmål 1: Hvad gør Aarhus Kommune for at oplyse flygtninge og indvandrere om deres muligheder for repatriering?

Transkript

1 Notat 30. marts 207 Side af 7 Til Til Byrådets medlemmer Orientering Besvarelse af 0-dages forespørgsel fra DF om repatriering Baggrund: Dansk Folkeparti i Aarhus Byråd ønsker svar på følgende spørgsmål omkring flygtninge og indvandreres muligheder for at få hjælp til at flytte permanent tilbage til deres hjemlande. Spørgsmål : Hvad gør Aarhus Kommune for at oplyse flygtninge og indvandrere om deres muligheder for repatriering? Svar : Aarhus Kommune har siden 202 modtaget to bevillinger fra hhv. Social-, Børne og Integrationsministeriet og senere Udlændinge- og Integrationsministeriet til informationsindsatser om repatriering. Det første projekt løb fra primo 202 til ultimo 205 og det andet fra primo 206 til medio 207. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Aarhus Kommune Rådhuspladsen Aarhus C Direkte socialogbeskaeftigelse@aarhus.dk Sag: 7/ I de to projektperioder har Aarhus Kommune arbejdet med en målrettet informationsindsats, hvor borgergrupper (oftest fordelt på oprindelsesland) er blevet informeret om deres mulighed for at søge om repatriering. Det via informationsmøder, pjecer, hjemmeside, film og radioindslag. Indsatsen er i flere sammenhænge foregået i samarbejde med lokale etniske foreninger. Medarbejdere i Jobcentret (Ydelsescentret, Pension, Kontanthjælp og Integration) har deltaget i indsatsen om at udbrede kendskabet til repatrieringsordningen. På baggrund af statistisk viden og informationer fra aarhusianske lokalmiljøer har de to projekter haft særligt fokus på vietnamesere, tyrkere, iranere, somaliere og syrere i Aarhus. Spørgsmål 2: Hvor mange ressourcer bruges der på indsatsen og hvor kommer de ressourcer fra? (tilskud fra staten vs. kommunale midler)

2 Svar 2: Informationsindsatser: De to informationsindsatser er 00% dækket af midler fra Udlændinge- og Integrationsministeriet. 30. marts 207 Side 2 af 7 Første projekt blev støttet med kr. Nuværende projekt er støttet med kr. Ydelser udbetalt til repatrierede borgere: Fra er der udbetalt 3,8 mio. kr. til repatrierede borgere fra Aarhus Kommune. Udgifter til repatriering dækkes 00% af staten via en direkte refusionsordning, hvorfor Aarhus Kommune ikke har brugt kommunale midler på repatrieringsydelser. Ifølge repatrieringsloven kan støtten omfatte følgende: Rejseudgifter Transport af ejendele Hjælp til etablering i hjemlandet Indkøb og transport af erhvervsudstyr Udgifter til et års sygeforsikring i hjemlandet Lægeordineret medicin til et års forbrug Udgifter til vaccinationer og medicinske hjælpemidler Reintegrationsbistand Spørgsmål 3: Har kommunen planer om at gøre mere for indsatsen efter at finansloven for 207 har indført en bonus på kr. pr. flygtning eller indvandrer, som kommunen hjælper med at flytte tilbage til deres oprindelige hjemlande? Svar 3: Omfanget af repatrieringer er i høj grad afhængigt af borgernes mulighed for at vende tilbage til deres oprindelseslande. Repatriering er tilmed en stor beslutning for den enkelte, og det kan være forbundet med en stor utryghed, som kan afholde nogle borgere fra at repatriere. En udvidet informationsindsats i Aarhus Kommune vil kunne bidrage til at gøre ordningen synlig for endnu flere borgere og dermed forventeligt øge antallet af repatrieringer. Bl.a. har flere ældre borgere et ønske om at vende tilbage til en alderdom i hjemlandet.

3 Øget information om repatrieringsprogrammet vil samtidig med fordel kunne målrettes borgere, som ikke trives i Danmark, eksempelvis borgere fra de kriminelle miljøer, som på den måde får mulighed for en ny start i deres oprindelseslande. 30. marts 207 Side 3 af 7 En bonus på kr. til kommunen forventes isoleret set ikke at have afgørende betydning for repatrieringsindsatsen. Spørgsmål 4: Hvor mange flygtninge og indvandrere har Aarhus Kommune hjulpet med at flytte tilbage til deres hjemlande med tilskud, siden dette blev muligt med repatrieringsloven? Ovenstående bedes beskrives som: I. Antal personer årligt II. Antal der forud for deres hjemrejse var på offentlig forsørgelse III. Lande personerne er blevet repatrieret til IV. Aldersgrupper Svar 4: I. Antal personer årligt Det fremgår af tabellen herunder, at i alt 33 personer er repatrieret i perioden År Repatrieringer Total 33

4 II. Antal der forud for deres hjemrejse var på offentlig forsørgelse 30. marts 207 Side 4 af 7 Alle 33 borgere på nær én person - modtog offentlig forsørgelse forud for deres repatriering, jf. tabellen herunder. Under sagsbehandlingen af en repatrieringsansøgning vurderes borgerens formueforhold, og kun borgere med en formue på maks kr. kan tildeles økonomisk tilskud til at repatriere. Selvforsørgede borgere tilbydes derfor sjældent repatrieringsydelser, eftersom de i langt de fleste tilfælde selv kan finansiere ønsket om at flytte tilbage. Indtil. april 204 var formuegrænsen kr. for enlige og kr. for ægtepar. Forsørgelsesgrundlag Antal Dagpenge 3 Fleksjob Folkepension 9 Førtidspension 36 Introduktionsydelse Kontanthjælp 6 Kontanthjælp over 60 år 6 Ressourceforløb Sygedagpenge 4 Ukendt Total 33

5 A F G H A N I S T A N A L G E R I E T B R A S I L I E N C H I L E C O L O M B I A E T H I O P I E N G A M B I A I N D O N E S I E N I R A K I R A N J O R D A N K E N Y A K R O A T I E N L I B A N O N L I B E R I A P O L E N S O M A L I A S R I L A N K A S U D A N T H A I L A N D T Y R K I E T U G A N D A V I E T N A M B O S N I E N Y E M E N T U N E S I E N III. Lande personerne er blevet repatrieret til I oversigten over lande, som der er repatrieret til, ses det, at flest er blevet repatrieret til Tyrkiet efterfulgt af Vietnam, Irak og Somalia. 30. marts 207 Side 5 af 7 FORDELING PÅ LANDE IV. Aldersgrupper Af figuren herunder ses det, at der er flest repatrierede borgere i pensionsalderen. Samlet set op imod 60 % omend der er en vis spredning. ALDERSFORDELING <

6 Spørgsmål 5: Hvor mange flygtninge og indvandrere forventer kommunen vil benytte sig af mulighederne for tilskud fremover? 30. marts 207 Side 6 af 7 Svar 5: Spørgsmålet er svært at besvare præcist. Antallet af årlige repatrieringsansøgninger afhænger af flere faktorer, herunder motivationen til og frygten for at vende tilbage, den aktuelle situation i hjemlandene og intern informationsudbredelse i de aarhusianske lokalmiljøer (ofte via mund-til-mund). Som nævnt under svar på spørgsmål 3 har oplysningsindsatsen fra kommunens side dog også betydning for antallet af borgere, der vil tage imod tilbuddet. Det skal bemærkes, at syriske borgere i Aarhus har vist stor interesse for repatrieringsordningen, men da den aktuelle situation i Syrien ikke fordrer en sikker tilbagevenden, er repatriering på nuværende tidspunkt ikke muligt for syrere. Dog kan der forventes stor ansøgning om repatriering til netop Syrien, hvis der kommer mere ro i landet så det vurderes sikkert at vende tilbage. Spørgsmål 6: Kender Aarhus Kommune til tilfælde, hvor personer der har benyttet sig af deres mulighed for repatriering er vendt tilbage til Danmark? Hvis ja, har nogle af disse personer efterfølgende modtaget offentlige ydelser? Svar 6: Ud af de 8 borgere, som er repatrieret fra 2004 til 205, har 3 borgere anvendt deres lovpligtige fortrydelsesret og er vendt tilbage til Aarhus Kommune. Det skal her bemærkes, at det ikke er alle borgere, der har fortrydelsesret ved repatriering det afhænger af borgerens opholdstilladelse i Danmark. Efter 9 kan kommunen træffe beslutning om at trække hjælpen tilbage til repatriering, hvis særlige omstændigheder taler herfor. Hjælpen til repatriering kan trækkes tilbage i de tilfælde, hvor der ikke har været tale om at tage permanent ophold i hjemlandet eller det tidligere opholdsland. Kommunen kan også trække støtten tilbage i de tilfælde, hvor borgeren har anvendt fortrydelsesretten inden for kortere tid, og der ikke er gjort et reelt

7 forsøg på at repatriere, samt hvis borgeren har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger, som har haft betydning for kommunens afgørelse. Aarhus Kommune vurderer altid, om der er belæg for at anvende repatrieringslovens marts 207 Side 7 af 7 I ingen af de 3 sager, hvor borgere er vendt tilbage, er det vurderet, at der har kunnet rejses krav om tilbagebetaling. Der findes ikke en separat opgørelse over, hvor mange af de hjemvendte borgere, der efterfølgende modtager offentlige ydelser, men forventningen er, at flertallet vender tilbage til det forsørgelsesgrundlag, som de forlod.