Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
|
|
- Lars Kvist
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mål og indholdsbeskrivelse Juni Pr Pilens SFO (pædagogiske læreplaner) Maj 2017 Mål og indholdsbeskrivelse for fælles fritidstilbud for elever i 0.-3 klasse. Skolens mål og indholdsbeskrivelse for fælles fritidstilbud tager udgangspunkt i skolereformens overordnede mål samt fælles formålsbeskrivelse for kommunale fritidstilbud i Kerteminde kommune klasse. De nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes bl.a. gennem respekt for Professionel viden og praksis. Den fælles formålsbeskrivelse Med udgangspunkt i Kerteminde Kommunes Børn- og Ungepolitik supplerer og understøtter fritidstilbuddet den nye skole efter Folkeskolereformen. Fritidstilbuddet kombinerer det fritidsmæssige aspekt med et læringsog udviklingsmæssigt aspekt, og har på den måde en tæt sammenhæng til skolen. Hverdagen i fritidstilbuddet er præget af et tæt samarbejde mellem skole og fritidstilbud. Indholdet i fritidstilbuddet skal både give positive oplevelser og tilbyde aktiviteter, der medvirker til at udvikle børn og unges personlige, sociale, faglige, kreative og kulturelle kompetencer, som de kan drage nytte af også i deres fremtidige voksentilværelse. Det er desuden et krav, at fritilbuddet aktivt understøtter den understøttende undervisning i skoledagen, herunder arbejdet med Den Åbne Skole og Motion & Bevægelse. 1.
2 I en kombination af leg og læring videreudvikler fritidstilbuddet de kompetencer, som det enkelte barn bringer med sig fra sit dagtilbud. Der er en tydelig rød tråd fra dagtilbud til skole og fritidstilbud, så overgangen ikke opleves som et skift, men som en naturlig overgang til noget nyt. Fritidstilbuddet tilbyder et alsidigt og tidssvarende aktivitets- og fritidstilbud, som medvirker til at alle børn og unge fra 0. klasse til og med 3. klasse: 2. Trives og oplever glæden ved positive, aktivt skabende og personligt udviklende fritidsinteresser. Fritidstilbuddet tilbyder en bred vifte af tilbud og aktiviteter, som tager udgangspunkt i den aktuelle børnegruppes interesser og kompetencer. Børn og unge udvikler kompetencer, der understøtter nysgerrighed, kreativitet og viljen til at fastholde motivationen. Oplever at læring i skole og fritidstilbud går hånd i hånd. Der er en tydelig rød tråd og sammenhæng mellem fritidstilbud og skolen, som dels viser sig i selvorganiserede læringsmiljøer, hvor børnene og de unge selv sætter rammen for form og indhold, og dels i målrettede aktiviteter, som understøtter børnene og de unges læring i skolen. Har mulighed for at udvikle selvstændighed i et samspil / samarbejde med andre børn og unge. Den enkelte understøttes i at kende egne grænser og at have modet til at sige til og fra. Lærer at indgå i et demokratisk forpligtende fællesskab, hvor den enkeltes ret til forskellighed respekteres. Der er plads til alle i fritidstilbuddet, og børnene og de unge lærer styrken ved at alle kan bidrage med noget forskelligt. Børnene og de unge støttes i at skabe kontakt, etablere og vedligeholde venskaber. Har praktisk mulighed for at opleve det nære- og det internationale fællesskabs forpligtelser og muligheder. Barnet og den unge får kendskab til egen kultur, historie, fortællinger og traditioner som forudsætning for at forstå og respektere andre kulturer. Fritidstilbuddet understøtter ud fra sammenhængen med skolen det internationale fokus og giver mulighed for, at børnene kan skabe internationale fællesskaber. Pilens SFO Glade og livsduelige børn og unge har verden som deres legeplads Vil gerne kendes på: Glade børn glade børn lærer bedst At det er et trygt og rart sted at være At trivsel er i højsædet At vi er rummelige og inkluderende At børnenes potentialer udfordres / udvikles At der tilbydes spændende/ kreative aktiviteter Hoved-fokus: Det er vigtigt at pointerer, at det er børnenes fritid de tilbringer hos os, så vi har fokus på, at børnene lærer at mestre deres frie tid at de udfylder deres frie tid med gode, sunde interesser i samvær med andre børn. At børnene udvikler deres sociale fællesskaber at styrke legerelationer og evnen til at knytte venskaber, så alle børn oplever sig som deltagende i og vigtige for fællesskabet. Vores mål er at bidrage til, at børnene som selvstændige og livsduelige tager fat på livet.
3 Vi arbejder med de 6 læreplanstemaer. Juni Pr Personlige kompetencer Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Metode: Vi arbejder med positiv psykologi: 3. Fokus på det, der lykkes det der virker Sig hvad man gerne vil have ikke hvad man ikke vil have. Fokus på det positive En positiv start på noget har stor betydning for, hvordan det efterfølgende går. Tal med barnet om hvilke positive egenskaber barnet har, og hvilken positiv adfærd barnet viser De dominerende historier om barnet skal være positive. Vi arbejder med anerkendende pædagogik. Alle børn skal føle sig set, hørt og forstået Voksen barn relationen bygger på accept, respekt og tillid Det, du siger, og det du gør, skal stemme overens så du er autentisk/troværdig Bruge et sprog barnet forstår Der arbejdes med muligheder frem for begrænsninger Anerkendende relation: Tingene sker i relationer med andre mennesker. Anerkend den måde barnet tænker, opfatter og forstår på. Vi har alle vores egen måde at opfatte information og situationer på. Der er altid en grund til et barns opførsel. Børn reagerer negativt, fordi de ikke er tilpas i situationen. Børn gør det rigtige, hvis de kan. Vi arbejder med systemisk tænkning:
4 Indenfor den systemiske tanke anskues adfærdsproblemer ikke som problemer, der er iboende barnet. Problemet kan ikke ses isoleret fra den kontekst, barnet lever i, og adfærd er noget, der opstår og udspiller sig i relation til andre. Vi kigger på det der sker i sammenhæng mellem systemet og den enkelte. Vi kigger på relationer, mønstre og sammenhænge i systemerne. Kommunikation og samvær etablerer de mønstre og den struktur, som senere påvirker interaktionerne i det sociale fællesskab. Enkeltelever er altid i aktion med de systemer de er en del af. Påvirkninger fra det sociale system vi deltager i kan ikke undgås. Social påvirkning finder sted, enten vi vil det eller ej. Derfor er det nemmere at ændre på systemerne end det er at ændre på en enkeltelev, når vi ændrer på systemerne Vil de som er der også ændre sig. Læreren/pædagogen/den voksne er den vigtigste faktor i det sociale system, og derfor skal vi være parat til at se på os selv og ændre os. 4. Læreplanstemaerne: Som nævnt indledningsvist arbejder vi med de samme 6 læreplanstemaer som på dagtilbudsområdet. Temaet falder fint i tråd med det pædagogiske arbejde og undervisning i indskolingen. Der skabes således broer både til pædagogikken i daginstitutionsområdet og undervisningspædagogikken i folkeskoleloven. Tema i dagplejens pædagogiske læreplaner 1. Sprog 2. Naturen og naturfænomener 3. Kulturelle udtryksformer 4. Krop og bevægelse 5. Personlige kompetencer 6. Sociale kompetencer Tema i børnehavens obligatoriske pædagogiske læreplaner 1. Sprog 2. Naturen og naturfænomener 3. Kulturelle udtryksformer 4. Krop og bevægelse 5. Personlige kompetencer 6. Sociale kompetencer Tema i skolefritids- ordningens pædagogiske læreplaner 1. Sprog 2. Naturen og naturfænomener 3. Kulturelle udtryksformer 4. Krop og bevægelse 5. Personlige kompetencer 6. Sociale kompetencer Børnehave- klassens obligatoriske temaer 1. Sprog- og udtryksformer 2. Natur og naturfaglige fænomener 3. Det praktisk musiske 4. Bevægelse og motorik 5. Samvær og samarbejde 6. Sociale færdigheder Den første fagopdelte undervisning (i indskolingen)
5 1. Dansk 2. Kristendom- kundskab 3. Natur/teknik 4. Matematik 5. Billedkunst 6. Musik 7. Idræt Bilag: 6 temaer med mål, tiltag og eksampler på tegn samt implementering, evaluering og dokumentation. 5. Samvær og samarbejde Sociale færdigheder Samspillet mellem skole og SFO: Lærere og pædagoger er sammen om ansvaret for barnets hele dag. Vores tilgang til arbejdet med børn er den samme, idet vi anvender samme metode. Vi ser på børnene med forskellige øjne, hvilket betyder, vi supplerer hinanden godt. Vi udveksler erfaringer og hjælper hinanden med at holde fokus på tværfagligheden i indsatsen; hvad er særligt lærerens eller pædagogens rolle? Alle SFO pædagoger er tilknyttet en årgang, og deltager i skoledelen med understøttende undervisning, social træning, lektiecafétimer, holdtimer og valgfag. Lærere og pædagoger er sammen om forældresamarbejdet. Forældresamarbejdet: Vi ser det som en fælles opgave for forældre og personale, at børnene trives og har det godt. Det er vigtigt med en god dialog parterne imellem. Der bliver afviklet skole- hjemsamtaler hvor indsatsen omkring det enkelte barns trivsel og udvikling drøftes, og der sættes nye mål for barnet. Vi lægger stor vægt på den daglige kontakt med forældrene og få en snak om stort og småt.. Indsatsen for børn med særlige behov: I forhold til indsatsen for børn med særlige behov, tages der udgangspunkt i kommunens børn- og ungepolitik. Her er det centrale udgangspunkt, at flest mulige børn skal rummes i det almene tilbud i skoledistriktet. Mangfoldighed og forskellighed ses som en styrke og en mulighed for det enkelte barns udvikling. Børn med særlige behov har samme behov for trivsel og udvikling som andre børn. Vejen dertil kan dog være anderledes, hvilket vi tager hensyn til i planlægningen af disse børns hverdag. Støtten til børn med særlige behov tilrettelægges derfor altid individuelt med udgangspunkt i det enkelte barns behov og ressourcer i tæt samarbejde med forældrene. Valg af støtte skal altid bero på en vurdering af, hvad der er til barnets bedste. 6 Inddragelse af krop, bevægelse og sundhed i hverdagen:
6 Børnene introduceres for mange forskellige fysiske aktiviteter, som stimulerer og understøtter deres motoriske udvikling såvel grov- som finmotorisk. Omgivelserne på Pilen indbyder til fysisk aktivitet- vi har en legeplads, der udfordrer børnenes motorik og balance. Åben skole: SFO har startet et samarbejde med Kulturskibet, hvor der bliver tilbudt dans. Dagligdagen: Som tidligere skrevet er der om eftermiddagen i SFOen fokus på de sociale fællesskaber og evnen til at forvalte sin fritid, samt styrke legerelationer og evnen til at knytte venskaber. Alle aktiviteter, såvel leg og som værksteder udspringer af børnenes interesser og initiativer, og den voksne bidrager med ideer og inspiration. Vi laver aktiviteter, hvor børnene er medbestemmende og får ansvar. Aktiviteterne tilrettelægges, så de passer til både det enkelte barn, mindre grupper eller hele gruppen i samlet flok. I forhold til aktiviteter har vi selvfølgelig også drøftet, hvorfor vi laver aktiviteten, og hvad det giver børnene. Dette kan ses på vores billeder Vidste du at. Selvvalgte aktiviteter / leg: Legen som spontan og frivillig aktivitet er en særlig vigtig del af pædagogikken. Leg har værdi i sig selv og er i SFO et mål i sig selv. 7. I SFO handler det om at give plads for børnenes egne spontane og uplanlagte lege. Børnene sætter selv rammerne, laver reglerne, udfylder og besætter rollerne, løser konflikter og udvikler legen. Børnene har i legen mulighed for at afsøge, udfordre og bearbejde vanskeligheder. Legen er vigtig i forhold til børnenes selvbestemmelse og muligheden for at være aktive. Om overgange/sammenhæng: Indførelsen af pædagogiske læreplaner giver et godt grundlag for samarbejdet mellem dagtilbud og SFO. I den forbindelse skal nævnes, at Kerteminde Kommune har udarbejdet en formel samarbejdsaftale Overgang fra børnehave til skole og skolefritidsordning. Formålet med denne aftale er at sikre helhed, sammenhæng og kontinuitet i barnets udvikling. Derudover er der udarbejdet en folder Kom godt i gang - overgangen fra børnehave til skole og skolefritidsordning til brug i forældresamarbejdet omkring overgangen. Repræsentanter fra børnehaven - Mælkevejen og skole/sfo holder fællesmøder i oktober og april, hvor vi drøfter fælles problemstillinger. Børnehaveklasselederne og SFO-lederen besøger Mælkevejen i maj måned vedr. informationer omkring det enkelte barn overlevering. Forældrene til kommende skolebørn inviteres på skolen/sfo både i efteråret og i foråret før skolestart. Førskole:
7 I samarbejde med Mælkevejen bliver der etableret førskole på Pilen i foråret. Førskolen på Pilen tilbyder børnene trygge rammer med kendte voksne og spændende aktiviteter. Børnene lærer hinanden, SFO-personalet, børnehaveklasselederne, de ældre børn og omgivelserne at kende. På denne måde klædes børnene på til at begynde i børnehaveklasse, og skolestarten kan blive en mere blid og udramatisk oplevelse. 8. Bilag Personlige kompetencer Mål: At barnets selvværdsfølelse styrkes ved, at de får muligheder for samvær med anerkendende børn og voksne At barnets tillid til egen formåen vokser ved, at han/hun får muligheder for udfordringer At det enkelte barn føler sig værdifuld i og for fællesskabet At det enkelte barn udviser gensidig respekt for andre børn og voksne At det enkelte barn kan handle på frustrationer Tiltag: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer i verden. I dette sociale fællesskab udvikles barnets personlighed over tid. Have ansvar for hverdagens rutiner, som er med til at skabe trygge og udfordrende rammer for det enkelte barn (forudsigelighed) Udfordre barnet i de værksteder som der bliver tilbudt i dagligdagen Give det enkelte barn trygge og udfordrende rammer til den frie leg Inddrage barnets egne ideer og kreativitet Være synlig og give tid og plads til det enkelte barn
8 Skabe grobund for selvstændighed, og forståelse for stærke/ svage sider hos barnet Lære barnet, at det har forpligtelser overfor egne valg af aktiviteter/ værksteder Lære barnet, at det er vigtigt at passe på tingene og rydde op efter sig Være gode rollemodeller Eksempler på tegn: Børnene er glade for at gå i SFO en Børnene er aktive og tør prøve nye ting Børnene tør sige til og fra Børnene tør udfordre sig selv / motivere sig selv Børnene inddrager andre i deres leg/ aktivitet Børnene kan give udtryk for egne følelser Børnene bruger vi voksne Sociale kompetencer Mål: Tiltag: At børnene oplever tryghed og tillid i deres relationer til både voksne og andre børn uden mobning og drillerier, og hvor ingen holdes udenfor At børnene tilegner sig sociale spilleregler og ansvarlighed ved, at de får mulighed for at deltage i forpligtende fællesskaber med andre børn og voksne At børnenes sociale kompetencer udvikles ved, at de får muligheder for selv at lege eller gennemføre projekter sammen med deres kammerater At udvikle børnenes empati så de lære at tage hensyn til hinanden og være tolerante og rummelige i forhold til hinanden At børnene lærer at lytte / aflæse andre børn Børnene skal have respekt over for hinanden og acceptere forskelligheder Tage ansvar for barnets sociale udvikling i SFO
9 Beskytte barnet for situationer det ikke mestrer Juni Pr Give barnet redskaber til at klare situationer det ikke magter Være opmærksom på at sammensætte børnegrupper, så der er mulighed for at udvikle nye venskaber Lære barnet at samarbejde og overholde aftaler Lære barnet at fælles regler skal overholdes for at kunne spille sammen Eksempler på tegn: Børnene giver plads til hinanden i fællesskabet og øver sig i at gå på kompromis Børnene kan fungere i fælleslege i både små og store grupper (overholde sociale spilleregler) Børnene går selv i gang med egne ideer Børnene viser omsorg for hinanden Børnene kan lytte / aflæse andre børn Børnene kan stå frem og give udtryk for egne ideer eller følelser Børnene kan løse konflikter Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence indgår tre komponenter: empati, tilknytningsrelationer og sociale færdigheder Sprog Mål: At børnene bruger sproget til at skabe kontakter og kommunikere nuanceret At udfordre børnene til sproglig kreativitet, til at udtrykke sig på mange forskellige måder og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler Børnene støttes/ udfordres i nysgerrigheden for bogstaver og tal Børnene tilegner sig viden om begreber Børnene får et stort ordforråd og lærer at udtrykke sig Børnene lærer at bruge sproget til at udtrykke tanker og følelser, og til at løse konflikter Børnene udvikler en indre fantasi danner indre billeder
10 Tiltag: Lære børnene at bruge et pænt sprog og tale ordentlig til hinanden (rolle - modeller) Fokus på anerkendende kommunikation Sætte kreative aktiviteter i gang, hvor børnene lærer at udtrykke sig f. eks via billeder, dans og sang Bruge computeren Børnemøder (stå frem, sige sin menig, sætte ord på følelser, lytte til hinanden) Aftaler og leg (argumentere, diskutere, forhandle) Spille spil med børnene Lave rum for højtlæsning Eksempler på tegn: Børnene eksperimenter med de forskellige måder, de kan udtrykke sig på. Børnene kan udtrykke egne tanker, følelser, ønsker og behov ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler Børnene har et stort ordforråd, og bruger sproget pænt Børnene bliver i stand til at lave aftaler og løse konflikter selv Børnene bliver mere og mere modige og vil gerne fortælle i samlinger/ børnemøder Børnene bliver nysgerrige på skriftsproget Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropsprog og billedsprog. Igennem disse sprog kan børnene dels udtrykke deres egne tanker og følelser, dels blive i stand til at forstå andres. Børnene udvikler og fastholder deres identitet og selvfølelse ved at udtrykke sig Krop og bevægelse Mål: At børnene får erfaring med forskellige former for fysisk udfoldelse ved, at de får muligheder for at deltage i forskellige former for bevægelsesaktiviteter At børnene får lyst til at leve sundt og bevæge sig ved, at de får muligheder for inspiration fra voksne rollemodeller og omgivelser, der indbyder til fysisk aktivitet
11 At børnene får mange motoriske færdigheder / god motorik At børnene får stor energi og glæde ved at bruge kroppen Barnet er sin krop og har sin krop, det er i verden gennem kroppen. Men kroppen er mere end et værktøj til at bevæge sig med. Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer samt kommunikation. Ved at tage vare på kroppen og sikre dens udfoldelser lægges grundlaget for fysisk og psykisk sundhed. Tiltag: Vi har en legeplads med bakker, klatrestativ, gynger, skov og huler Vi har cykler, mooncars, rulleskøjter, stylter og sjippetove som bliver brugt hverdag Afvikling af forskellige arrangementer f.eks. rulleskøjtemaraton Boldbaner bruges til mange slags boldspil Alle er ude hver dag ved overgangen fra skole til SFO Vi har udedage, hvor mange aktiviteter sættes i gang Rollespil Vi bruger ofte/ næsten dagligt gymnastiksalen, hvor mange forskellige aktiviteter sættes i gang Fokus på sund mad og gode madvaner Kreative værksteder hvor finmotoriske færdigheder styrkes Eksempler på tegn: Børnene viser glæde ved fysisk aktivitet. Børnene finder selv på aktiviteter hvor kroppen er i sving Børnene er nysgerrige efter, hvad der er sundt for dem Naturen og naturens fænomener Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for børn handler om, at børnene får naturoplevelser samt en interesse for og en viden om naturen. Hermed skabes grundlaget for børns forståelse af deres omverden og for en senere stillingtagen til eksempelvis miljøspørgsmål. Børn der regelmæssigt iagttager, undersøger og arbejder i naturen, får en
12 grundlæggende viden om natur og miljø der bygger på deres egne erfaringer. Nogle af dem vil måske også udvikle øget ansvarlighed overfor natur og miljø. Mål: Tiltag: At børnene udvikler respekt og forståelse for og oplever glæden ved at være i naturen. At børnene lærer naturen at kende med alle sanser og oplever den som kilde til og rum for leg, oplevelse, udforskning og viden At børnene får en grundlæggende viden om miljøet og udvikler øget ansvarlighed Børnene skal altid være ude mindst en gang dagligt i al slags vejr. De har mulighed for at lege med vand, jord, sand, træ mærke og være i naturen på vores legeplads Året rundt bliver der tændt op på bålet, hvor der bliver lavet forskelligt mad Ture ud i naturen (strandtur, fisketur, skovtur) Vi har fælles oprydning i vores naturområde Vi tager den naturlige snak om miljøansvarlighed Vi tager den naturlige snak om, hvordan man behandler dyr i naturen Vi har kæledyr (fisk) Vi benytter faglitteratur og de udstoppede dyr Eksempler på tegn: Børnene vil gerne være udenfor. Børnene passer på naturen. Børn stiller spørgsmål om naturfænomener. Børnene ser de små og store ting i naturen, undersøger og bruger dem Børnene eksperimenterer med vand, jord sand og træ Børnene har en forståelse for at man ikke smider affald i naturen Børnene behandler dyrene i naturen ordentligt Børnene har en fornemmelse af vejret og årstiderne Kulturelle udtryksformer
13 Kulturel viden er det ubevidste blik verden mødes med. Først i mødet med de andre og det anderledes erkendes ens ståsted, rødder og udviklingsmuligheder. Børns blik er sensitivt og lystfyldt. Respekten for dette blik er en forudsætning for at kunne inspirere og berige deres udvikling af kulturelle udtryksformer. Jo rigere udtryksformer, jo mere varieret bliver deres opfattelse af sig selv, andre og omgivelserne, som livet igennem skal bære og værdisætte deres personlige og sociale identitet. Mål: Tiltag: At børnene får lejlighed til at deltage i og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og kunstneriske tilbud.(dansk kultur og andre kulturer) At børnene har adgang til materialer, redskaber og moderne medier, som kan give oplevelser og bidrage til børns skabende kulturelle aktiviteter. At børnene lære at se mangfoldighed som en styrke Stille forskelligartede materialer til rådighed i værkstederne Have adgang til IT, og andre moderne medier (Wii, nintendo m.m.) Musik, dans, teater, rollespil m.m. Bruge biblioteket Holde fast i danske traditioner samt husets egne traditioner Tage på udflugter i nærmiljøet (Bytoften, Johs. Larsenmuseet, Brandts) Klædefabrik, sanseudstillinger.) Lave maddage både dansk og udenlandsk Eksempler på tegn: Børnene eksperimenterer med materialerne. Børnene bruger billedkunst, musik, teater til at udtrykke sig Børnene har en god fantasi, gode til at inspirere hinanden Børnene sætter sig med en bog og læser Børnene instruerer hinanden i computerrummet Børnene er nysgerrige om egen og andres baggrund. Børnene kender til hinandens forskelligheder
14 15. Metode For at beskrive vores måde at arbejde på i forhold til de forskellige områder, har vi brugt kvalitetsudviklingsmodel SMTTE. S står for Sammenhæng, M for Mål, T for Tegn, T for Tiltag og E for Evaluering. Vi starter først og fremmest med at vurdere, hvorfor vi mener, det er vigtigt for os at give børnene nogle bestemte kompetencer. Derefter sætter vi os nogle bestemte mål inden for hvert af de nævnte områder. Efterfølgende ser vi på konkrete tiltag, som vi sætter i gang for at kunne opnå de stillede mål. Disse tiltag skulle gerne føre til ændringer og udvikling, eventuelt ny læring hos børnene, som vi samler op på, når vi taler om tegn. Implementering og evaluering Arbejdet med mål og handleplaner vil blive et punkt på vores personalemøder. Vi vil løbende vurdere dagligdagen, aktiviteter og arrangementer samt de 6 indsatsområder. Jævnligt vil vi gennemgå børnene med henblik på deres udvikling og trivsel i SFO og vurdere, hvad indsatsen skal være fremover. Hvordan går det - hvor langt er vi kommet? Hele arbejdsprocessen fra mål til tegn skal evalueres løbende. Dette giver os en bevidsthed om, hvorvidt vi er nået de resultater, som vi gerne vil. Dokumentation På opslagstavlen kan man følge med i de aktiviteter, der foregår i fritteren. På vores IT-skærm vil der blive vist billeder fra dagligdagen, arrangementer m.v.
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune August 2009 Mål og indhold i skolefritidsordningerne i Kerteminde Kommune Forord: Fra august 2009 er det et krav i følge Folkeskolelovens 40 stk.
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereAt blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs
1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets
Læs mereMål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg
Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal
Læs mereLæreplan Læreplanens lovmæssige baggrund
Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets
Læs merePædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.
Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven
Læs mere1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner
Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs mereLæreplan for Privatskolens vuggestue
Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse. for MUNKEBO SKOLE
Mål og indholdsbeskrivelse for MUNKEBO SKOLE Indholdsfortegnelse Forord Indledning Hvem er vi / vi vil gerne kendes på Fokuspunkter: Personlige kompetencer Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen
Læs mereLæreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:
Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs merePædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.
Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,
Læs mereBørn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.
Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere
Læs merePædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd
Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd Læreplanerne for de 0-3 årige lægger sig tæt op af eller er identiske med dem, der udarbejdet for de 3-6 årige. Det er især målene, der er
Læs merePædagogisk læreplan
2012-2014 Pædagogisk læreplan Idrætsdagtilbuddet Trige-Spørring 2012-2014 Indholdsfortegnelse Pædagogisk læreplan... 1 De 6 læreplanstemaer... 1 Tema: Alsidig personlige udvikling... 1 Tema: Sociale kompetencer...
Læs mereFælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereDe pædagogiske læreplaner og praksis
De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er
Læs mereLæreplaner for Solsikken/Tusindfryd
Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen
Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereVirksomhedsplan Læreplan 2015/2016
Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet
Læs merePædagogisk læreplan for Daginstitution Munkebo. Afdeling Columbus
Pædagogisk læreplan for Daginstitution Munkebo Afdeling Columbus Ifølge Dagtilbudsloven skal kommunalbestyrelsen godkende den pædagogiske læreplan. Kommunalbestyrelsen skal lægge vægt på, at målene for
Læs mereLæreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.
1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt
Læs mereIndhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag
0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål
Læs mereLæreplaner for vuggestuen Østergade
Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,
Læs mereBarnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.
BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING. Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. Vi arbejder med følgende mål: Børnene
Læs merePædagogisk læreplan 0-2 år
Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever
Læs mereLæreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007
Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,
Læs merePædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.
Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier
Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken
Læs mereFaglige indspil til den pædagogiske læreplan
BIDRAG FRA EKSPERT-GRUPPE Faglige indspil til den pædagogiske læreplan Her i landet er der en solid fælles tradition i det pædagogiske arbejde i dagtilbud. Umiddelbart kan det se forskelligt ud i de enkelte
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereBeklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:
De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede
Læs mereVi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.
Fælles mål for DUS og Læreplanerne er, at tydeliggøre og udvikle grundlaget for vores pædagogiske arbejde. Formålet med Fælles mål for DUS og Læreplaner for vuggestue og børnehave er, at tydeliggøre og
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereKongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013
Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens SFO Mail.kongsbjergsfo@kolding.dk TLF. 1 29279264 Kongsbjergskolens SFOs Mål og indholdsplaner. Vi ønsker med vores mål og indholdsplaner
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereFælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken
Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere
Læs merePædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)
Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling) Sammenhæng: 0-6 Børn: har brug for en tryg base, hvorfra de tør gå nye veje
Læs mereFormålet med mål- og indholdsbeskrivelserne er at gøre det pædagogiske og faglige arbejde i skolefritidsordningerne mere synligt og konkret.
Mål - og indholdsbeskrivelse for Ulkebøl Skole, SFO Forord Fra skoleåret 2009/2010 skal alle SFO er i Sønderborg på baggrund af ny lovgivning udarbejde en mål- og indholdsbeskrivelse af institutionen.
Læs merePædagogiske læreplaner isfo
Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne
Læs mereDefinition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven
Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven 1. Personlige kompetencer Kolding Kommunes overordnede mål: ved at være lydhør og medlevende vil vi udvikle barnets personlige kompetencer, så det oplever
Læs mereGuldsmedens Pædagogiske Læreplaner
Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Gruppe Krop og bevægelse I Skanderborg vil vi understøtte at børn gives mulighed for at vælge sunde livsvaner sikre at der er fokus på kost og bevægelse. Den bedste start
Læs mereBarndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.
AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for
Læs merePædagogisk Læreplan - Fritidshjem
Pædagogisk Læreplan - Fritidshjem Status: Aktiv Ansvarlig: Morten Madsen Opfølgning: /Status 1. ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Ved alsidig personlig udvikling forstår vi: udvikling af selvfølelse og selvindsigt,
Læs merePædagogiske Læreplaner
Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og
Læs mereBørnehuset Nymarken SFO
Børnehuset Nymarken SFO Delmål og handleplaner 2009-2010 / 2010-2011 Jf. Mål og Indholdsbeskrivelser for skolefritidsordningerne i Kerteminde Kommune Aug. 2010 Indhold Forord 3 Om overgang og sammenhæng
Læs merePædagogiske læreplaner
Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,
Læs mereFokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune
9 Fokus OMRÅDER Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner
Læs mereLangsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.
Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning
- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning Revideret august 2016 Indledning Den pædagogiske virksomhed i Jels SFO er en bred vifte af situationer, hvor vi med afsæt i den anerkendende tænkning
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereSCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE
SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE Børnehavens Formål Børnehaven bygger på det kristne livs- og menneskesyn. Det er institutionens mål at fremme børnenes forståelse for den personlige værdighed hos mennesket, og
Læs merePædagogiske læreplaner for Børnehaven Uglebo Områdeinstitution Glamsbjerg-Flemløse.
Pædagogiske læreplaner for Børnehaven Uglebo Områdeinstitution Glamsbjerg-Flemløse. 1 Disse læreplaner er et arbejdsredskab for os selv, hinanden, forældre, bestyrelsen og politikerne. Vi håber at alle
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mereHvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne. Barnets alsidige og personlige udvikling.
Læreplaner For børn fra 26 uger til 6 år. August 2017. De seks læreplanstemaer. 1. Alsidig personlig udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sproglig udvikling 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener
Læs mereSkovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014
Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan
Læs mereLæreplan Trøjborg dagtilbud
Læreplan Trøjborg dagtilbud I Trøjborg Dagtilbud arbejder vi overordnet ud fra ekspertgruppens mål for den pædagogiske praksis. Måden der arbejdes på for at opnå målene i læreplanen kan være forskellig
Læs mereJeg kan lege med andre Tegn på læring: Barnet leger med andre. Vi fokuserer i dagligdagen på børnenes indbyrdes samspil, hvor vi guider og vejleder.
Social Udvikling I DUS ses gode sociale kompetencer som en forudsætning for, at børn kan indgå i et ligeværdigt fællesskab med andre børn. Legen er grundlæggende for børns sociale og personlige læring
Læs merePædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016.
Personlige kompetencer / alsidig personligheds udvikling børnenes udvikling og At give plads til at børnene udvikler sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe
Læs merePædagogiske læreplaner i HLL
Pædagogiske læreplaner i HLL HLL-Netværket og denne folder Udgivet af HLL-netværket Tegninger: Susan Thygesen Lay-out: Intern Service Tryk: Intern Service, december 2015 I Lyngby-Taarbæk kommune er daginstitutionerne
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling.
Barnets alsidige personlige udvikling. Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets
Læs merePædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted
Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor
Læs mereFRITIDSHJEMMETS PÆDAGOGISKE LÆREPLANER
FRITIDSHJEMMETS PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Vi har for de tre afdelinger på Skalmejegården udarbejdet nye læreplaner ud fra vores overordnede målsætning og værdigrundlag. Skalmejegårdens værdigrundlag: Vi er
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Special Fritteren Indledning Pr. 1. august 2009 trådte Bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelse for skole-fritidsordninger i kraft 1. Dette
Læs mereEvaluering af pædagogiske læreplaner
Evaluering af pædagogiske læreplaner 2016-2017 Ifølge Dagtilbudslovens 8 skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan og dertil skal arbejdet med lærerplanerne evalueres, jf. 9,
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereKulturelle udtryksformer
Kulturelle udtryksformer Gennem alsidig inspiration i hverdagen og mødet med aktive voksne vil vi give børnene mulighed for at udvikle varierede kulturelle udtryksformer og fremme deres: Adgang til forskellige
Læs mereBARNETS SOCIALE KOMPETENCER
BARNETS SOCIALE KOMPETENCER Hvad skal vi lære børnene At begå sig i en større / mindre gruppe og vise empati for hinanden. At kunne samarbejde. At kunne danne venskaber. At føle sig respekteret, og være
Læs mereSYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.
SYDFALSTER SKOLE Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SFO er en del af skolens virksomhed og arbejder under folkeskolelovens
Læs mereBørnene skal blive i stand til at udvikle deres kreativitet og fantasi og udvikles med deres personlige kompetencer.
Pædagogiske lærerplaner For Kværs Multi Univers SFO Redigeret maj 2012 Legens særlige betydning Legen som en spontan og frivillig aktivitet er en særlig vigtig del af fritidspædagogikken og de pædagogiske
Læs merePÆDAGOGISK LÆREPLAN. Saltum & Vester Hjermitslev børnehaver. - vi går efter forskellen
PÆDAGOGISK LÆREPLAN Saltum & Vester Hjermitslev børnehaver - vi går efter forskellen Pædagogisk læreplan for børnehavedelene i Saltum SI Den pædagogiske læreplan skal skabe en bevidsthed både over for
Læs mereOverordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber
Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i
Læs mereLæreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg
Læreplan for Børnehaven Augusta 2016-2019 Børnehaven Augusta Primulavej 2-4 6440 Augustenborg 74 47 17 10 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Børnehaven Augusta skal som minimum omfatte 7 temaer:
Læs mereLÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE
LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE 2013 / 2014 1 LÆREPLANER 2013 / 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... SIDE 5 SPROGLIGE KOMPETENCER... SIDE 6 SOCIALE KOMPETENCER... SIDE 8 PERSONLIG UDVIKLING... SIDE
Læs merePædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven.
Pædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven. Barnets alsidige personlige udvikling. Barnets skal have mulighed for at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer. Lære barnet respekt for sig selv og
Læs merePædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag
Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Trongårdsskolens SFO
Mål- og indholdsbeskrivelse for Trongårdsskolens SFO Forord På baggrund af lovgivningen fra undervisningsministeriet, skal alle skoler udarbejde mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger.
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mereIndholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -
Læs mereværdier Pædagogisk læreplan Solsikken Kulturelle udtryksformer Sociale BARNET Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfænomen Personlige
Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 Personlige / alsidig personlighedsu dvikling At
Læs mereVESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2018
VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2018 Udarbejdet juli 2018 Værdigrundlag - Menneskesyn Det er vores ansvar at skabe en kultur, hvor børn, forældre og personale oplever glæde, humor, anerkendelse, tillid, empati,
Læs mereKulturelle udtryksformer
Kulturelle udtryksformer Gennem alsidig inspiration i hverdagen og mødet med aktive voksne vil vi give børnene mulighed for at udvikle varierede kulturelle udtryksformer og fremme deres: Adgang til forskellige
Læs meredet har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven
Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Når du træder ind i Dalhaven, træder du ind i et hus fyldt med liv og engagement. Vi ønsker at du får en følelse af, at være kommet til et sted, hvor der et trygt og rart
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs mereFritidshjem 1og 2 s pædagogiske læreplaner
Fritidshjem 1og 2 s pædagogiske læreplaner LÆREPLANER FOR SKALMEJEGÅRDEN REVIDERET UDGAVE 2015: Vi har for de fire afdelinger på Skalmejegården udarbejdet nye læreplaner ud fra vores overordnede målsætning
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs mereVores arbejde med de 6 læreplanstemaer
Vores arbejde med de 6 læreplanstemaer Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig
Læs mereMål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole
Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole 2013 2014 Indhold Indledning:... 2 Værdier:... 2 Visioner:... 3 Mål og Aktiviteter:... 3 Børn med specielle behov:... 3 Medindflydelse:...
Læs mereBLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave
BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk
Læs mereBørnehuset Bellinges læreplaner
Børnehuset Bellinges læreplaner Barnets alsidige personlige udvikling At tilbyde børnene mange muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer At give plads til,
Læs mereVESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2014
VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2014 Værdigrundlag - Menneskesyn Det er vores ansvar at skabe en kultur, hvor børn, forældre og personale oplever glæde, humor, anerkendelse, tillid og empati. Vi gir omsorg, varme,
Læs mereSTESTRUP BØRNEGÅRDS LÆREPLAN 2010 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER
STESTRUP BØRNEGÅRDS LÆREPLAN 2010 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER Stestrup Børnegård Stestrupvej 45-47 4360 Kr. Eskilstrup INTRODUKTION TIL STESTRUP BØRNEGÅRD OG LÆREPLAN 2010. Læring har intet fast startpunkt
Læs mereTemaer i de pædagogiske læreplaner
Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets
Læs mereLæreplan for alsidige personlige udvikling
Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig
Læs mere