Bedre at investere i aktier end at tippe

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bedre at investere i aktier end at tippe"

Transkript

1 N y h e d s b rev t i l L O s amt e r o g se k t io n er # 2 / ma rt s Lokale partnerskaber kan sikre fastholdelse Forsøg i 33 kommuner dokumenterer, at sygemeldte og sygdomstruede kan bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Men betingelsen er, at både forvaltninger, virksomheder, organisationer og læger følger op og støtter den enkelte. Dårligt helbred har social slagside Arbejdsmiljøindsatsen skal rettes imod de problemer, som præger de ikke-faglærtes jobområder, mener arbejdsmiljøforsker Vilhelm Borg, der har undersøgt de væsentligste arbejdsmiljøfaktorers indflydelse på lønmodtagernes sundhed. Slavearbejde i Mellemamerika Menneskerettighederne eksisterer ikke i tekstilproduktionen, siger den fagligt ansvarlige for maquilaerne i det salvadoranske forbund FEASIES, Jiovanni Fuentes. Men hans beskrivelse af tekstilindustriens slavefabrikker i El Salvador dækker også virkeligheden i andre mellemamerikanske stater. Invitation til debat om velfærd i hverdagen Regeringens fire folkehøringer er startskuddet til en landsdækkende debat om velfærdssamfundets kerneydelser - fra børn og ældre til sundhed og rummelighed. LO s amter og sektioner opfordres til at holde folkemøder om velfærdstemaerne. Ny erhvervsstrategi Bedre at investere i aktier end at tippe Erhvervsministeren anbefaler almindelige sparere at sætte penge i aktier fremfor i obligationer eller i tipskuponer. Det er godt for de mindre virksomheder, som har sværest ved at skaffe kapital, sagde Pia Gjellerup på LO s amtskonference. I stedet for at sætte deres penge i obligationer bør helt almindelige mennesker i dag overveje at investere i aktier. Det kan være en rigtig god forretning og det er i hvert fald bedre end at tippe! Sådan sagde erhvervsminister Pia Gjellerup, da hun forleden deltog som gæst på LO amtsorganisationskonference på Højstrupgård. Hun var indbudt til at orientere om regeringens erhvervspolitiske strategioplæg, men havde også svar på rede hånd, da LO-repræsentanterne stillede spørgsmål i den efterfølgende debat. Her blev hun bl.a. spurgt, om ikke der var behov for mere engageret kapital i dansk erhvervsliv, og det kunne ministeren kun bekræfte. Det er glædeligt at se en ny type kapital vinde frem, som interesserer sig for andet end kroner og øre de såkaldte»business angels«. Den egentlige venturekapital i Danmark er lille, og det er til skade for de små og mellemstore virksomheder, der kan have svært ved at skaffe penge til deres investeringer. Derfor ville det være godt for de mindre virksomhed e r, hvis almindelige mennesker ville investere i aktier i stedet for obligat i o n e r. Det er bedre end at tippe, fastslog Pia Gjellerup, som bl.a. henviste til, at interessen for at købe aktier er steget kraftigt i Sverige. Samarbejde om forskning Hun blev også bedt om at kommentere det uheldige i, at visse postnumre reelt bliver blacklistet investeringsmæssigt. Det beklagede Pia Gjellerup, som ofte har opfordret til at vise større decentral iværksætterånd desværre lader resultaterne endnu vente på sig. Der blev også efterlyst et bedre samarbejde med universiteterne, som har mulighed for at levere den forskningsindsats, der er så vigtig for erhvervsudviklingen. Pia Gjellerup var enig med spørgerne i, at universiteter som Aalborg og Roskilde havde vist, at det kan lade sig gøre. Dog kunne det være svært for de små virksomheder at koble sig på et sådant samarbejde. Samtidig kritiserede ministeren universiteterne i København og Århus for at indtage en gammeldags og uprofessionel holdning, når det drejer sig om at vise åbenhed over for erhvervslivet. LO-link Nyhedsbrev til LO s amter og sektioner Udgives af Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12, 1634 København V Tlf , fax: Ansvarshavende redaktør: Hans Jensen. I redaktionen: Dorte Monggaard, Erik Harr, Peter Lav Hansen og Michael Bræmer. Layout og illustration: LO/Skønvirke. ISSN-nr.: Hun kom også ind på GTS-institutterne, som bør udbygges som regionale videncentre, der kan understøtte den regionale kompetenceudvikling. Erhvervsknudepunkter som i Viborg amt har vist deres betydning for den regionale erhvervsudvikling, tilføjede hun. Uddannelsesplanlægning En stor del af debatten på mødet fokuserede på den voksende mangel på kvalificeret arbejdskraft, som ikke mindst øger behovet for bedre ud-

2 dannelsesplanlægning i virksomhederne. Pia Gjellerup beklagede, at arbejdsgiverne ofte foretrækker at flytte arbejdspladser fremfor at vedligeholde medarbejdernes kvalifikationer. Derfor må uddannelse sikres en højere prioritet i virksomhedernes personalepolitik. Ellers bliver det umuligt at få folk, der kan udføre de mange nye job, som opstår i alle brancher. Ministeren kunne dog se det positive i, at de områder i landet, som hidtil har været præget af stor arbejdsløshed, nu bliver attraktive for virksomhederne, simpelt hen fordi det er en styrke, at de har ledig arbejdskraft til rådighed. Pia Gjellerup orienterede også om den nye erhvervsstrategi, som opstiller en række ambitiøse, men ikke urealistiske mål for udviklingen frem til år 2010: At Danmark skal være blandt de fem mest produktive, konkurrencedygtige og innovative lande i OECD, og at dansk erhvervsliv i løbet af de næste ti år skal blive endnu mere internationalt orienteret. Regeringens nye erhvervsstrategi kan læses på Erhvervsministeriets hjemmeside: Gratis eksemplarer af»regeringens erhvervsstrategi kort fortalt«kan bestilles hos Statens Information, tlf , Pejlemærker Planen indeholder en række initiativer og pejlemærker, som skal bruges til at måle, om udviklingen går i den rigtige retning. Som noget nyt har regeringen lagt vægt på, at erhvervspolitikken ses i et bredere perspektiv. Derfor har ikke kun erhvervsministeren, men hele 10 medlemmer af regeringen bidraget til udformningen af den ny strategi. Den samlede plan som har fået titlen»dk.21«skal først og fremmest betragtes som en overordnet ramme for fremtidens erhvervspolitik. Den indeholder 30 konkrete initiativer som f.eks. en ny konkurrencelov, styrkelse af forbrugernes rettigheder og adgang til information, reduktion af virksomhedernes administrative byrder og etablering af regionale viden- og kompetencecentre. Det rummelige arbejdsmarked Lokale partnerskaber kan sikre fastholdelse Forsøg i 33 kommuner dokumenterer, at sygemeldte og sygdomstruede kan bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Men betingelsen er, at både forvaltninger, virksomheder, organisationer og læger følger op og støtter den enkelte. Indgåelse af lokale partnerskaber er en god metode til at sikre et frugtbart samarbejde på tværs af store og ofte uforenelige systemer og dermed skabe et mere rummeligt arbejdsmarked. Det var et af de væsentlige budskaber, da Socialministeriet den 10. marts inviterede til en fælles arbejdskonference som officiel afslutning på det store landsdækkende udviklingsforsøg»34 K«. Gennem tre år har der været arbejdet intenst i 33 kommuner (fra starten var der 34, men en enkelt er faldet fra) med at finde veje til at SIDE 2

3 undgå udstødning og marginalisering af medarbejdere, som på grund af sygdom o.lign. mister deres fulde arbejdsevne. Ved at etablere et samarbejde mellem virksomhederne og kommunernes arbejdsmarkedsafdeling samt de øvrige lokale partnere var det formålet at sikre, at langtidssyge og sygdomstruede medarbejdere kunne fastholdes i jobbet på vilkår, der var tilpasset den enkeltes evner og behov. Et succeskriterium for projektet var, at kommunernes udgifter til sygedagpenge skulle nedbringes. Desuden skulle sagsbehandlingstiden effektiviseres og afkortes af hensyn til de sygemeldte. Aftaler med Post Danmark Selv om disse overordnede mål ikke entydigt blev nået i selve projektperioden, var deltagerne i Socialministeriets konference enige om, at der var opnået meget positive resultater, og at der var skabt en stor interesse for at arbejde videre med principperne bag»34 K«. Så vil de økonomiske målsætninger kunne nås på længere sigt. Og selv om der er barrierer, der skal overvindes ikke mindst i forholdet mellem sygedagpengesystemet og a-kassesystemet er»34 K«-modellen en farbar vej at gå. En forudsætning er dog, at det nødvendige samarbejde mellem de mange partnere på dette område udbygges og udvikles på alle niveauer. Det gælder ikke kun kommuner og virksomheder, men også arbejdsmarkedets organisationer, de praktiserende læger m.fl. I en af de fire workshops på konferencen gav personalechef i Post Danmark Jørgen Koch Sørensen, et praktisk eksempel på, hvordan lokale partnerskabsaftaler kan bruges til at forstærke samarbejdet med de enkelte kommuner om fastholdelse af medarbejdere med nedsat arbejdsevne. Aftalemodellen er blevet udviklet over et par år og omfatter nu også integration af medarbejdere udefra, som ikke tidligere har været på arbejdsmarkedet. Det gælder f.eks. handicappede og indvandrere eller flygtninge, som kan integreres på en arbejdsplads inden for Post Danmark gennem den ny ordning. Når der er indgået en aftale med en bestemt kommune, dækker den alle medarbejdere på særlige vilkår, som bor i lokalområdet, uanset hvilken afdeling af Post Danmark de får ansættelse i. Alt kan lade sig gøre Konsulent Hans Bach fra konsulentfirmaet Discus betegnede Post Danmark-aftalen som et klart udtryk for, at det er muligt at arbejde på tværs af systemerne, men understregede, at det kræver en aktiv indsats. Derfor kan det også kun lade sig gøre, hvis de involverede organisationer og institutioner optræder som partnere, der vil det samme og trækker i samme retning. Det nytter ikke, at de oplever sig selv som parter og modparter, der forsøger at trække hver sin vej for så bliver der ingen fælles gevinst at score. At alt kan lade sig gøre, viser et projekt i Århus, hvor nedslidte, ledige kvinder var blevet omskolet til at overtage en helt ny kundefunktion hos en kreds af lokale autoværksteder. Og i det sydlige Frankrig i SIDE 3

4 Rhone-Sud-området har man haft succes med et partnerskab, der sigtede mod at få unge ledige 3. generationsindvandrere integreret på arbejdsmarkedet. Fremgangsmåden var usædvanlig, idet en gruppe værkførere påtog sig at bruge 1 time hver om ugen til at give de unge en særlig støtte og rådgivning om, hvordan de kunne begå sig på arbejdspladsen.»34 K«-projektet omfatter 17 enkeltprojekter i 33 store og små kommuner landet over. Den endelige evaluering udføres af Oxford Research og ventes færdig til sommer. Projektet er beskrevet i magasinet»34 K Fokus på arbejdsfa s t h o l d e l s e «. Desuden er der produceret syv arb e j d s h e f t e r, som bl.a.kan benyttes i andre ko m m u n e r, der ønsker at arbejde videre med egne eller tilsvarende m o d e l l e r. De syv hefter handler om a r b e j d s fa s t h o l d e l s, esygedagpengeop- følgning, sygedagpengeprof i l e r, tilbud til sygemeldte og samarbejde med h h v. læger, virks o m h e d e r, faglige organisationer og a-ka s s e r. Arbejdshefterne vil af LO blive udsendt til forbund, LO-amter samt LO s repræsentanter i de sociale koordinationsudvalg. LO har gennem hele forløbet været repræsenteret i den centrale ko n s u- lentgruppe for»34-k«ved ko n s u l e n t Helle Ourø Nielsen, som gerne besvarer spørgsmål vedr. det samlede projekt. Hun træffes på tlf , eller på Fokus på uddannelse De øvrige workshops på konferencen diskuterede andre fremadrettede aspekter af 34 K-projektet såsom det ny arbejdsevnebegreb, virksomhedsrevalidering og strategiændringer i kommunerne. Der blev også sat fokus på uddannelse og efteruddannelse, som fra starten har været en integreret del af projektet. Og selv om de overordnede økonomiske effekter endnu ikke er slået igennem, viste den del-evaluering, der forelå til konferencen, at resultaterne på de mere»bløde«områder både er markante og målbare. Det gælder ikke alene indførelsen af nye samarbejdsformer, som i sig selv har været et succes-kriterium, og hvor partnerskabstanken allerede har vundet gehør. Men samtidig er det lykkedes at øge bevidstheden om, at arbejdsfastholdelse er et vigtigt led i strategien for et mere rummeligt arbejdsmarked. Og at udarbejdelsen af sygedagpengeprofiler er et vigtigt redskab til at sikre det bedst mulige kendskab til det typiske sagsforløb for gruppen som helhed. LO: Partnerskaber er vejen frem LO-sekretær Marie-Louise Knuppert fremhævede i sit indlæg på konferencen, at der hvert år er lønmodtagere, der bliver syge eller skadet af deres arbejde, og at det må være et selvstændigt mål at fastholde dem på arbejdsmarkedet. Kommunerne står alene for fyringer årligt på grund af 120-dages reglen, og dertil kommer, at der blandt flygtninge og indvandrere er omkring , der er parat til at komme ud på arbejdsmarkedet med den fornødne støtte. Hun mente, at partnerskaber langt hen ad vejen kan bruges til at få de svage grupper i gang enten i offentlige eller private virksomheder, og fastslog, at LO efter afslutningen af»34 K«er indstillet på at gå aktivt ind i nye projekter på området. Marie-Louise Knuppert omtalte den ny aftale, som LO netop har indgået med Dansk Arbejdsgiverforening om et tættere samarbejde om videreudviklingen af det rummelige arbejdsmarked. Aftalen handler både om arbejdsfastholdelse, revalidering, fleksjob og førtidspension m.v. Desuden er LO partner i et nyt samarbejdsprojekt mellem a-kasser, faglige organisationer og kommuner, som skal støtte de mest udsatte blandt de forsikrede ledige til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. I det ny projekt deltager 23 a-kasser/faglige organisationer i fire kommuner. Socialministeriet yder økonomisk støtte til projektet. SIDE 4

5 Det rummelige arbejdsmarked Flere skal gøres parate til arbejdsmarkedet LO og DA går sammen med Århus Kommune i et tæt lokalt partnerskab, der skal sikre næring til fortsat vækst og bl.a. skaffe hundreder af nydanskere i arbejde. Det her er et forpligtende samarbejde og ikke bare noget om at klappe hinanden på skulderen, siger Hans Halvorsen, formand for LO i Århus. Sammen med Dansk Arbejdsgiverforening og Århus Kommune går LO i landets næststørste by nu ind i et partnerskab, hvis mål er at trække de sidste reserver på arbejdsmarkedet frem og samtidig fastholde de flest mulige af dem, der er på vej ud. Netop den fælles positive vilje hos begge parter på det lokale arbejdsmarked er det vigtigste for Hans Halvorsen, når det gælder om at praktisere det rummelige arbejdsmarked. For vi er afhængige af hinanden, som han siger. Og samarbejdet med kommunen, den tredje part, kalder han»fornuftigt«. Projektet, som har overskriften»partnerskab for beskæftigelsesudvikling år «, er netop lagt frem. Over 33 sider lægger denne beskæftigelseshandlingsplan vægt på fleksibilitet, afbureaukratisering, målrettethed og gennemskuelighed. Altsammen noget, der passer LO fint. Ikke et tag-selv-bord Der er realistisk set mennesker uden for arbejdsmarkedet at tage af i Århus Kommune. En tredjedel er nydanskere. Og de fleste af dem såvel danskere som flygtninge/indvandrere er på kontanthjælp. Men dertil kommer nogle hundrede, der er på vej over i aktivering fra dagpengesystemet, og nogle andre hundrede, som er på sygedagpenge, men hvis evne til at vende tilbage til jobbet, måske i en tilpasset form, skal undersøges. Vi har en meget høj vækst i kommunen af nye arbejdspladser, siger Lis Særkjær, socialdemokratisk rådmand for beskæftigelse og formand for styregruppen bag planen. Kommunens rolle er at gøre folk parat til arbejdsmarkedet og være opsøgende og initiativtagende. Hun lægger vægt på, at kommunen tilbyder individuelle ordninger, som passer til de enkelte fortrinsvis private arbejdspladsers behov og ønsker. Niels Opstrup, formand for Dansk Arbejdsgiverforening i Århus, påpeger, at planen bevidst er gjort meget konkret og målrettet, og opstiller succeskriterier, der kan måles og følges op på. Hans Halvorsen har ingen berøringsangst i forhold til arbejdsgiverne i denne sag. Den fælles interesse med DA og kommunen er at få flere i job og fastholde dem, der er beskæftiget nu. Men idealet er reelle job og ikke støttede, som bygger på kommunale penge og kan virke konkurrenceforvridende. Og der skal være mere kvalitet og relevans i aktiveringen, end der er i dag, mener han. SIDE 5

6 Vi har nogle bogligt svage, som det er svært at få i gang. Det kan både være danskere og mennesker med en fremmed baggrund. Specielt over for nydanskerne skal vi gøre det klart, at Danmark ikke er noget tag-selv-bord, og vi skal ikke være bange for at stille krav til dem, tilføjer Hans Halvorsen. Rystende læsning Et så tæt parløb som her er ifølge Niels Opstrup ikke set i nogen anden dansk kommune. Og ambitionerne fejler ikke noget:»århus skal være et stærkt vækstområde i regionernes Europa med et aktivt, dynamisk erhvervsliv samt et stærkt lokalt partnerskab«, hedder det i visionen for planen. Hos nogle etniske grupper i kommunen er der en særdeles lav grad af beskæftigelse. Kun 8 pct. af somalierne i den arbejdsdygtige alder er ifølge en 1999-opgørelse i beskæftigelse. For folk fra Irak og Libanon er det 17 pct., for iranere 34 og for tyrkere 39 pct. Borgmester Flemming Knudsen (S) har kaldt opgørelsen»rystende læsning«og betegner det som»fantastisk flovt«, at man lokalt ikke er bedre til at give de nye medborgere plads på arbejdsmarkedet. Kommunens skøn er, at der alene fra denne gruppe kan hentes omkring personer ind på det private arbejdsmarked. Endemålet er at sikre dem en placering i private job, som svarer til deres andel af den lokale befolkning dvs. omkring 7 procent. Det mål er omtrent nået i kommunal ansættelse. Mål og midler Enkelte private virksomheder i kommunen beskæftiger nydanskere, og har fornøjelse af det måske efter at have fået starthjælp fra en kommunal uddannelsesplan. Folkene bag beskæftigelseshandlingsplanen vil med den type gode eksempler synliggøre, at virksomhedsledere (og tillidsfolk) kan overvinde deres betænkeligheder og eventuelle fordomme og få øje på de nye muligheder. Gennem en»frugtbar dialog«vil den nye plan gøre mere for at fastholde medarbejdere, der er truet af udstødning, og integrere personer, som i dag er uden for arbejdsmarkedet. Kommunen vil være blandt dem, der scorer højest på følgende punkter: Ved at holde på medarbejdere, der risikerer udstødning, ved at få modtagere af sygedagpenge og kontanthjælp tilbage på arbejdsmarkedet, ved at få revalidender tilbage evt. i fleksjob og ved at få førtidspensionister knyttet til arbejdsmarkedet igen evt. på særlige vilkår. Altsammen er det veje til at gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt. Og et af midlerne er overblik. Det fremgår af kommunens oplæg, at man i dag ikke præcist ved, hverken hvordan de enkelte arbejdsmarkedstiltag har virket, eller hvor mange mennesker uden for arbejdsmarkedet, som er parat til at træde ind. For at finde ud af det sidste går kommunen i samarbejde med Århus Universitet om at udvikle mekanismer til at måle den enkeltes parathed. SIDE 6

7 Andre redskaber, der skal tages i brug, er pjecer med positive eksempler og mere uddannelse, specielt til de årige. Og for virksomheder, der er usikre på de nye initiativer, kommer der en telefon-hotline. Det er et stort arsenal, der stilles op med sigte på de sidste reserver, men det vil umiddelbart ikke komme til at koste kommunen ret meget. Udgifterne er nemlig dels nogle, man allerede har afsat til beskæftigelsesfremme, dels kan der hentes økonomisk hjælp fra Socialministeriet. Og perspektivet er naturligvis, at der på sigt er penge at spare i kontanthjælp og andre overførsler samtidigt med at erhvervslivet sikres ny næring til vækst. Nede i skummetmælken Hvis man ikke kommer ud i produktionsleddet, kan man godt glemme alt om det rummelige arbejdsmarked, siger en erfaren mand i en kommentar til den nye plan. Det er Jørn Melgaard, som er leder af Arbejdsmarkedsnetværket i Århus Kommune, der netop beskæftiger sig med at gøre det lokale arbejdsmarked mere åbent. Han forklarer: Man skal være opmærksom på, at det, man foretager sig, skal være ubureaukratisk. Og pengene skal ligge ude i produktionen og ikke hos dem inde i systemet, der holder møder en gang om måneden. Det er ikke svært at finde nye folk til arbejdsmarkedet, hvis de er gjort køreklar. Men vi er derhenne, hvor fløden for længst er taget i toppen af mælkestanden, og vi er nået ned til skummetmælken i bunden. Det vil sige nede blandt dem, der har en betydelig afstand til arbejdsmarkedet, tilføjer Jørn Melgaard. I fjor havde han 514 personer inde i et forløb, som sigtede på beskæftigelse. 200 af dem måtte om igen, fordi placeringen ikke lykkedes. Et problem er sociallovgivningen, der ikke tager hensyn til, at hvis en person i en familie kommer i beskæftigelse, rammes den anden på kontanthjælpen. Den sammenkædning betyder, at motiveringen til at blive i jobbet forsvinder, fordi det ikke længere kan betale sig at arbejde. Derfor drejer det sig om at gå familiemæssigt frem. Årelang ledighed En anden vanskelighed knytter sig til kløften mellem kurser, folk sendes til, og de reelle beskæftigelsesmuligheder bagefter. For efter et kursus smider de deltagerne tilbage til os, og der er ikke meget, vi kan gøre, fordi der ikke er et job, som venter i den anden ende, påpeger Jørn Melgaard. Han opfordrer også til at være opmærksom på de specielle forhold omkring nydanskerne. Selv somalierne har faktisk nemt ved til at tilpasse sig vore krav. Men mange af dem, der er kommet de seneste år, har praktisk taget ingen uddannelse bag sig, fordi skolesystemet er blevet smadret i deres hjemland. Og mange af dem har i Danmark gået i årelang ledighed. Vi har betalt dem for at holde kæft, og de har set video natten lang. Hvis vi danskere blev udsat for dem samme, ville det også påvirke os negativt og gøre det svært for os at komme op til et job om morgenen og overholde aftaler, understreger Jørn Melgaard. SIDE 7

8 Arbejdsmiljøfaktorer, som kan forringe lønmodtagernes helbred, optræder særlig hyppigt på de ikke faglærtes jobområder Arbejdsmiljø og sundhed Dårligt helbred har social slagside Arbejdsmiljøindsatsen skal rettes imod de faktorer, som præger de ikke faglærtes jobområder, mener arbejdsmiljøforsker Vilhelm Borg, der har undersøgt de væsentligste arbejdsmiljøfaktorers indflydelse på lønmodtagernes sundhed. At de socialt dårligst stillede på arbejdsmarkedet også har den ringeste sundhed og det dårligste helbred, kommer ikke bag på arbejdsmiljøforskere. De store undersøgelser af lønmodtagernes arbejdsmiljø, som blev foretaget i 1990 og 1995 og nu skal gentages igen i år 2000 har afsløret, at der er en ophobning af dårligt helbred hos de svageste lønmodtagergrupper. Men to forskere fra Arbejdsmiljøinstituttet er nu gået længere ned i tallene og kan dokumentere, at der er klar social slagside i de dårlige helbredsforhold, som rapporteres i de to gennemførte undersøgelser. Andele i pct. med små udviklingsmuligheder i de fem sociale klasser De to forskere er Vilhelm Borg og Tage Søndergård Kristensen, som fra 1995-undersøgelsen har fundet frem til de omkring 10 pct. af lønmodtagerne, hvis selvoplevede helbred var dårligt, selv om de fem år tidligere havde oplevet det som godt eller meget godt. En analyse af sammensætningen af denne gruppe viser, at forringelsen af helbredet er markant større hos faglærte og ikke-faglærte arbejdere end i de øvrige sociale grupper. Hvis socialklasse 1, der består af chefer og akademikere, bruges som sammenligningsgrundlag, havde 2,8 pct. flere faglærte fået forringet deres helbred, mens tallet var 3,4 pct. for de ikke-faglærte. Blandt de underordnede funktionærer var det 2,1 pct., der oplevede et forringet helbred. Andele i pct. med ensidigt, gentaget arbejde i de fem sociale klasser Sociale klasser 1 Chefer og akademikere 2 Mellemledere og personer med 3-4 års videregående uddannelse 3 Funktionærer i øvrigt 4 Faglærte arbejdere 5 Ikke-faglærte arbejdere Ensidigt, gentaget arbejde De to forskere har også set på årsagerne til den mistede sundhed, og når frem til, at arbejdsmiljøet mindst kan forklare op til halvdelen af forringelsen. Men også bestemte livsstilsfaktorer kan ses at spille ind, fremgår det af den ny analyse. Den væsentligste arbejdsmiljøfaktor, som forringer helbredet hos de mest udsatte lønmodtagergrupper, er det ensidigt, gentagne arbejde, hvor den sociale skævhed i fordelingen er særlig tydelig. Ifølge analysen er det dårlige helbred helt koncentreret hos de ikke faglærte arbejdere, hvor der var 26 pct. flere med ensidigt, gentaget arbejde end i gruppe 1. En anden arbejdsmiljøfaktor, der er med til at forringe helbredet, er høje ergonomiske påvirkninger, som rammer både faglærte og ikke-faglærte. Job med meget små udviklingsmuligheder påvirker de underordnede funktionærer mere end de faglærte arbejdere, mens andelen af ikke-faglærte er mere end dobbelt så stor. Den sociale slagside ses også omend i mindre grad når man ser på arbejdsmiljøfaktorer som dårligt indeklima og stor jobusikkerhed. Men de sociale forskelle er desuden synlige, når det gælder livsstilsfaktorer som rygning og overvægt. Det er især blandt storrygerne og de moderat SIDE 8

9 overvægtige, at de sociale skævheder kommer frem. Men sammenlagt kan disse faktorer kun forklare ca. en sjettedel af den helbredsforringelse, som rapporteres i undersøgelsen. Andele i pct. med høje ergonomiske påvirkninger i de fem sociale klasser. Kilde: Arbejdsmiljøinstituttet. Analysens resultater er beskrevet og kommenteret i pjecen»social ulighed i sundhed Et bedre arbejdsliv«, som er udgivet af Arbejdsmiljøinstituttet, Lersø Pa r kallé 105, 2100 København Ø., tlf Forsøg på arbejdspladserne Vilhelm Borg er imidlertid ikke i tvivl om konklusionen. Hvis der skal sættes ind for at rette op på de sociale forskelle i helbred og sundhed, er det nødvendigt at fokusere på de arbejdsmiljøfaktorer, der påvirker de ikke faglærtes jobområder. Når vi ved, at arbejdsmiljø og livsstil spiller så stor en rolle for den sociale ulighed i sundhed, så ved vi også, hvor der skal sættes ind for at modvirke de sociale skævheder, som fortsat findes i mange industrilande. Det er også målet med regeringens folkesundhedsprogram at komme disse sociale forskelle til livs, tilføjer Vilhelm Borg. Vejen frem er efter hans mening, at der sættes forsøg i gang på arbejdspladserne, som både kan forbedre arbejdsmiljø og livsstil og derved forøge sundheden. Et eksempel er SundBus-projektet, som er rettet mod buschaufførernes usunde arbejdsmiljø. Derimod mener han ikke, at traditionelle sundhedskampagner er effektive, fordi det har vist sig, at de ikke virker som forebyggelsesmetode blandt de mest udsatte lønmodtagergrupper. I stedet peger han på, at en samlet indsats på den enkelte arbejdsplads kan få stor effekt. Nyere undersøgelser bl.a. fra USA viser, at folk eksempelvis er mere motiverede for at holde op med at ryge, hvis der samtidig gøres en indsats for at forbedre deres arbejdsmiljø. Det kan skyldes, at belastninger i arbejdsmiljøet i sig selv øger folks trang til at ryge eller gør det sværere at holde op. Eller at forbedringer i arbejdsmiljøet giver større selvtillid, som igen er forudsætningen for at kunne gennemføre ændringer i livsstilen, påpeger Vilhelm Borg. International solidaritet Slavearbejde i Mellemamerikas maquilaer M e n n e s ke rettighederne eks i s t e rer ikke i teks t i l p roduktionen, siger den fa g- ligt ansvarlige for maquilaerne i det salva d o ra n s ke fo r bund FEASIES, Jiova n- ni Fuentes. Men hans beskrivelse af tekstilindustriens slave fa b r i k ker i El S a l vador dækker også virkeligheden i andre dele af Mellemamerika ikke mindst arbejdsministeriernes partiske rolle spiller aktivt ind på fo r h o l d e n e. Af Michael Jagd, San Salvador Vi må arbejde meget hårdt og har meget lidt plads omkring os. Nogle dage arbejder vi op til 16 timer og til langt ud på natten. Og hvis der er en haste-ordre, får vi ikke lov til at gå, før arbejdet er færdigt. De låser simpelt hen døren, så vi ikke kan komme ud. Hovedproblemet er, at vi ikke får nogen betaling for overarbejdet, og vi har forbud mod at organisere os. SIDE 9

10 Det siger en af de unge salvadoranske piger, Ana L., på en taiwansk ejet tekstilfabrik i frizonen Pedregal ved San Salvador. Men hun får dog den lovbefalede mindsteløn på 42 colones (30 kr.) om dagen eller colones (900 kr.) om måneden. Og colones (3.200 kr.) er det absolutte minimum for en familie på fem personer for at klare sig i El Salvador, hvor mange kvinder er eneforsørgere. De siger i maquilaen, at det er forbudt at være medlem af en fagforening. Så snart de ved, at man er medlem af en fagforening, bliver man automatisk fyret. Men vi ved, at det er et brud på organisationsretten, fortæller Cecilia M. der arbejder på en saudiskejet tekstilfabrik i frizonen San Bartol, hvor omkring arbejder. Hun er tillige organisationssekretær for forbundet FESTES i den hemmelige fagforening i maquilaen, hvor hun arbejder. Asiatiske slavefabrikker Maquilaer er et latinamerikansk fænomen, som oftest er knyttet til de hastigt voksende EPZ er (export processing zones) også kaldet frizoner eller»zonas francas«på spansk. Globalt arbejder over 27 millioner mennesker (heraf 90 procent kvinder) i de op mod 900 EPZ er, som for en stor del ligger i u-landene. I de enkelte zoner ligger der så en række fabrikker, hvor alt fra et par hundrede til flere tusinde mennesker arbejder i arbejdskraft-intensive industrier som beklædning og fodtøj og samling af elektroniske komponenter, der ikke kræver særlig uddannelse. Således også i Mellemamerika, hvor arbejde i den formelle sektor er en stor, akut mangelvare og lønningerne ganske godt i bund. Alt imens foregår der en vandring fra land til by, så der fortsat bliver ved med at være en uuddannet arbejdstyrke at tage af til uhyrlige lønninger og elendige arbejdsforhold. Koncentrationen af EPZ er har været stigende i Mellemamerika og Caribien i de seneste år. Det samme gælder de slavefabrikker, hvor arbejdet udføres, de såkaldte»maquilaer«(samle- og fremstillingssteder). Men man behøver ikke at være indenfor i de bevogtede og afspærrede zoner for at finde disse maquilaer. De eksisterer også men ekstra tungt bevogtet uden for zonerne. I Guatemala er der ikke EPZ er, men der arbejder personer i landets 400 maquilaer i udkanten af storbyerne. Ofte for langt under minimumslønnen på 22 kr. om dagen og til langt ud på natten i et sundhedsfarligt arbejdsmiljø. Maquilaerne er ofte taiwansk eller sydkoreansk ejet. I Guatemala er halvdelen af kapitalen i maquilaerne koreansk, en fjerdedel national, mens en fjerdedel er firmaer fra USA, Taiwan, Saudi Arabien og andre lande. Koreanerne har ingen respekt for vores kultur, siger den internationale sekretær Irene Barrientos i industriforbundet UNSITRAGUAog fremhæver koreanerne som de værste arbejdsgivere. Også hvad angår seksuelle overgreb og chikane mod de ansatte på maquilaerne i Guatemala. Formanden for Tekstilarbejderforbundet i Nicaragua, Pedro Ortega, fort æ l l e r, at både de taiwanske og koreanske arbejdsgivere på maquilaerne i zonen Las Mercedes krænker arbejderne med slag, hån, sex-chikane, SIDE 10

11 Fakta om El Salvador Areal: kvm. Hovedstad: San Salvador (1,5 mio). Befolkning: 6 mio. Forventet levealder: Kvinder 72 år, mænd 65 år. Befolkningsgrupper: Mestizer 89 pct., indianere 10 pct., andre 1 pct. Religion: Katolikker 75 pct., protestanter og andre kristne 17 pct. Møntfod: 1 colón = 0,75 danske kr. Arbejdsløshed: Officielt 8 pct., reelt ca. 40 pct. Organisationsgrad: 5,5 pct. Lovbefalet mindsteløn: 42 colones (ca. 30 kr.) for en 8 timers arb e j d s dag eller colones pr. måne d. Fattigdom: 52 pct. af befolkningen lever under FN s fattigdomsgrænse. Analfebetisme: 28 pct. fyringer af fagligt aktive og konsekvent overtrædelse af de aftalte arb e j d s t i d e r. Da arbejderne for nylig blev syge af et giftudslip på den taiwanske fabrik Chentex, kaldte ledelsen det et»udslag af massehysteri«. Vækst i maquilaer Hvor der i 1992 arbejdede i zonen Las Mercedes, er der i dag I El Salvador har der været en endnu større vækst i maquilaerne: Fra lidt under ansatte i 1992 til personer i A R E N A - regeringens plan er at fordoble antallet af maquilaer de næste fem år. Samtidig med, at maquilaerne vokser eksplosivt, stiger krænkelserne tilsvarende i Mellemamerika, siger den mellemamerikanske koordinator for National Labor Committee, Sergio Chavez. I zonen San Bartolo i El Salvador er det tekstiler som jeans, strømper, shorts, undertøj, T-shirts, bikinier og kjoler, der fremstilles til salg i USA eller reeksport. De fleste af maquilaerne er på taiwanske eller koreanske hænder, og det er også her, man finder de fleste problemer og de groveste krænkelser. Der er stor forskel på asiaterne og så de nationale og amerikanerne, fortæller Cecilia M. Hun forklarer, at selv om nordamerikanerne ikke kan fordrage fagforeninger, kan de godt behandle folk ordentligt. Hvorimod de asiatiske arbejdsgivere foruden overtrædelser af arbejderrettighederne praktiserer brud på arbejdstidsaftaler samt fysiske krænkelser. De seksuelle overgreb foregår ifølge Cecilia ved, at»arbejdslederen/chefen får lyst til en bestemt pige, og hvis hun så ikke vil med ind på kontoret, kan hun få en fyreseddel«. Han siger f.eks.: Jeg kan godt lide dig, kan du ikke lide mig? Og hvis hun så siger ja, bliver hun inviteret med op på kontoret og må bolle med ham. Siger hun nej, siger han f.eks., at hun ikke gør sit arbejde ordentligt og derfor må afskediges. Så det er ofte ren tvang. Men går hun med til det og bliver gravid, vil hun også blive fyret. Så det er ret ondt, siger Cecilia. Det kan i Danmark være svært at få forstå, at nogle kvinder vil have sådan et arbejde, men arbejdsløsheden i El Salvador er reelt procent, og det er meget vanskeligt overhovedet at finde noget andet arbejde. Især for kvinder uden en uddannelse. Så der er ikke noget valg. Folk er så bange for at miste deres arbejde, at de finder sig i hvad som helst, siger Cecilia. Mange enlige forsørgere er bange, fordi hele familien er afhængig af dem. Og de lader sig så slide ned, til de er 35 år og ikke kan mere. Arbejdsministeriets ansvar Selv om El Salvador ikke har underskrevet ILO-konventionerne 87 og 98, så rummer landets lov om»zonas francas«både organisationsfriheden og retten til kollektive forhandlinger. Alligevel er det endnu ikke lykkedes nogen fagforening at forhandle overenskomst i en eneste af landets 375 maquilaer, oplyser Jiovanni Fuentes fra FEASIES, der ligesom FESTES hemmeligt prøver at organisere folk i maquilaerne. Menneskerettighederne eksisterer ikke i tekstilproduktionen, siger han. SIDE 11

12 Vigtige årstal i El Salvadors historie : Maya-kulturen blomstrer 1525: Spanien erobrer området : Den Mellemamerikanske Føderation 1841: El Salvador bliver en selvstænd ig re p u b l i k 1969: Fodboldkrigen mod Honduras 1979: En reformvenlig junta tager magten ved kup : Borgerkrig, hvor omkring mister livet 1984: Fredsforhandlinger indledes 1989: Højrepartiet ARENA vinder præsidentvalget 1992: Fredsaftale undertegnes 1994: Første valg med FMLN som parti Vi gør meget for at organisere folk i maquilaen, men der findes et direktiv, som siger, at fagforeningen skal registrere deres medlemmer i arbejdsministeriet, fortæller Cecilia. Her giver de oplysningerne videre til virksomhedsledelsen, som så fyrer folk, selv om vi har rettigheder i loven, som skulle sikre, at folk ikke må afskediges, fordi de er medlemmer af en fagforening. Loven eksisterer, men den gælder ikke i praksis, tilføjer hun. Arminda C., der også arbejder i zonen San Bartolo, er FESTES s e k r e t æ r for kvindelige anliggender og siger: De ansatte i maquilaen får en seddel, hvor der står: Du bliver fyret, hvis du er medlem af en fagforening. Arbejdsministeriet kender godt til problemerne, men ønsker ikke at gøre noget. Fagforeningen har tit præsenteret problemerne for ministeriet, men de noterer dem bare og siger tak for henvendelsen. Så sker der ikke mere, selv om krænkelserne i maquilaerne er det rene barbari. De ansatte i arbejdsministeriet holder blot arbejdsgiverne orienterede om, hvem der kommer og beklager sig. I arbejdsministeriet ved de alt om folk, der har et helbredsskadeligt arbejdsmiljø, og som bliver udsat for seksuelle overgreb i arbejdstiden, men de ser det ikke som deres opgave at gøre noget ved det. De er ligeglade med arbejderne og får penge fra virksomhederne for ikke at gøre noget, siger Arminda fra FESTES. Problemet er de korrupte mennesker, siger Jiovanni Fuentes, FEASI- ES, som tilføjer, at regeringen er ligeglad. Korrupte regeringer Et lignende billede tegner sig i Guatemala, hvor regeringen trods tiltrådte ILO-konventioner har indgået en aftale med de koreanske maquilaer om at forbyde faglig organisering. Inspektørerne i arbejdsministeriet samarbejder med personalecheferne om at få fyret de fagligt aktive. I Nicaragua har der for nylig været et eksempel på, at arbejdsministeriet samarbejder med virksomhederne bag ryggen på de ansatte. 68 personer mistede jobbet på den konto. For at en fagforening kan opnå anerkendelse, skal den nemlig først indlevere en liste over sine medlemmer til arbejdsministeriet. Dagen efter blev de pågældende så fyret. Nicaraguas regering er nu blevet lovet et ny bygning til arbejdsministeriet af Taiwan, hvis virksomheder dominerer landet. Men det er også muligt at gribe positivt ind udefra på de kanter. Bl.a. fra USA, hvor man har en lov om produktets ophav, som vi ikke har i Europa. Sergio Chavez fra National Labor Committee (NLC) kan berette om dette tilfælde fra El Salvador: I næste nummer af LO link fortæller Michael Jagd om et regionalt SiDprojekt, der skal støtte den faglige organisering ikke mindst i de mellemamerikanske maquilaer. I frizonen San Marcos er der maquilaen DUAL, som fremstiller dyre kjoler blandt andet af mærket Liz Claybourn. Hos DUAL lod 39 arbejdere sig organisere, og der skulle 35 til for at blive anerkendt som fagforening. Dagen efter anmeldelsen til arbejdsministeriet begyndte firmaet at fyre de 39. NLC gik derefter i gang med at presse Liz Claybourn-firmaet hjemme i USA, og nu har amerikanerne lovet at anerkende arbejderrettighederne hos DUAL. Så takket være loven om produktets ophav er det muligt at påvirke via den politiske forbruger, tilføjer Sergio Chavez. SIDE 12

13 A-Pressen NET-Dialog til Metal-tillidsfolk Medlemmerne kan nu få hurtig hjælp ad elektronisk vej, siger afdelingsformand Henrik Leth, Metal Randers Fagbevægelsens NET-Dialog, der administreres af NET-Medier A/S, udvider nu sin platform som et redskab i den demokratiske proces på arbejdsmarkedet. Metal Randers har valgt at styrke det faglige arbejde ved hjælp af NET- Dialog. Derfor har afdelingen besluttet, at NET-Dialogs konference- og system skal bruges til at forbedre kommunikationen mellem tillids- og sikkerhedsrepræsentanterne i det daglige. 250 tillidsrepræsentanter har foreløbig fået adgang til systemet. Det er afdelingsformand Henrik Leth, der er igangsætter, og det primære formål er at styrke og forbedre kontakten og dialogen med medlemmerne. De skal kunne modtage lynhurtig hjælp via , ligesom det vil være oplagt at annoncere ledige kurser, arrangementer og medlemmernes fortolkninger af overenskomsten på NET-Dialog, fortæller Henrik Leth. Samtidig har LO-sektion Randers besluttet at benytte NET-Dialog i et langt større omfang. I den forbindelse afholdes et par instruktions- og demonstrationsaftener hos AOF, hvor mulighederne gennemgås. Ønskes yderligere oplysninger om streaming-muligheder evt. i forbindelse med afholdelse af kongresser, konferencer m.v., er man altid velkommen til at kontakte NET-Produktion på tlf , Tue Pedersen eller Jørgen Madsen. NET-Arkiv åbnes Følg med i bladbasen på når vi gradvist åbner for NET- A r k i v. Slut med lange bruger-id er og passwords søg informationer fra Fagbevægelsens publikationer på når du har brug for dem! I øvrigt har NET-Produktion indgået aftale med DR om optagelse af ni radiodokumentar-programmer. Det første program har været sendt, og yderligere otte følger hhv. her i foråret og fire til efteråret. Omkring web-tv har NET-Produktion netop streamet live fra SiD s konference»velfærd under forandring«om det rummelige arbejdsmarked. Se evt. mere på adressen Torsdag den 16. marts streamede NET-Produktion live fra Mediehuset under beskæftigelseskonferencen afholdt af foreningen»nyt Europa«. Man kan se mere på adressen: Plakatsøjlen 30/3-31/03 LO-konference om styrket samspil mellem social- og arbejdsmarkedspolitikken i Odense Congress Center. 6/4 Fyraftensmøde om CAD og EGA hos Midtsjællands Bedriftssundhedscenter, Sorø. 10/4-12/4 Konference om Innovation, kompetence og læring i Aalborg Kongres & Kultur Center. SIDE 13

14 11/4 Mainstreaming i fagbevægelsen ligestillingskonference på Esbjerg Højskole. 8/5-9/5 LO s arbejdsmarkedspolitiske landskonference på LO- Skolen. 24/5-25/5 LO-konference for amternes miljøansvarlige på Christiansminde. 29/5-30/5 Konference for medlemmer af de sociale koordinationsudvalg på LO-Skolen. Ny LO-stand og plakater LO s informationssektion er nu klar med en bred vifte af præsentationsmaterialer, som kan benyttes ved profilering af LO og fagbevægelsens overordnede opgaver og målsætninger. Materialerne er produceret af kommunikationsfirmaet Bysted, og formålet har været at sikre en bred dækning af de forskellige informationsbeh o v, der kan opstå i forbindelse med lokale og regionale aktiviteter herunder møder, udstillinger, messer, skolekontakt-arrangementer m.v. I materialesættet indgår en ny præsentationspjece for LO»En organisation i bevægelse«. Pjecen fortæller om LO s rolle og struktur og indeholder de mest nødvendige oplysninger om LO som hovedorganisation og forholdet til karteller, forbund, fagforeninger osv. Som noget nyt introduceres en fælles mobil LO-stand, der kan udlånes til konkrete aktiviteter i såvel LO-amter som -sektioner. Standen kan sammensættes af forskellige bannere efter ønske. Der er fremstillet et særligt oversigtshefte, som viser de forskellige kombinationsmuligheder. Det vil også være muligt at bestille bannere med eget logo og tekst til lokalt brug. I tilknytning til pjece og stand er der i øvrigt trykt en plakat i samme grafiske stil, som kan rekvireres i det ønskede antal til møder, udstillinger m.v. Der er også fremstillet streamers til angivelse af tid og sted på plakaten. Endelig har LO s informationssektion udarbejdet et sæt overhead-materialer, der er opbygget efter samme struktur som præsentationspjecen. Overhead-serien, som kan tilpasses efter behov i forbindelse med møder eller konferencer, vil blive gjort tilgængelig på den ny LO-hjemmeside fra den 10. april. De øvrige præsentationsmaterialer kan rekvireres fra LO s pjeceafdeling, tlf Dog skal stand og oversigtshæfte bestilles i LO s informationssektion ved Mariane Hvestendahl, tlf Er der liv i det rum(me)lige arbejdsmarked? De lokale LO-repræsentanter inviteres med på en længere ekspedition ud i det rum(me)lige arbejdsmarked, når LO til maj holder den årlige fælleskonference for fagbevægelsens medlemmer i kommunernes sociale koordinationsudvalg. SIDE 14

15 Tid og sted er fastsat til mandag-tirsdag den maj på LO-Skolen i Helsingør. Her arrangerer proceskonsulenterne KaosManagement 10 café-workshops, som LO s lokale»astronauter«kan cirkulere imellem og derved udforske forskellige sider af det rummelige arbejdsmarked: Fra»Den sociale tillidsmand«, BST og arbejdsevnekriteriet til»det runde bord«, boligsocialt arbejde samt integration af flygtninge og indv a n d r e r e. Tilmelding til konferencen»ud i det rummelige er der liv derude?«fo r medlemmer af de sociale ko o r d i n a- tionsudvalg skal ske senest den 28. april 2000 ved henvendelse til Birgit Cwiek Hansen, LO, tlf Yderligere oplysninger kan fås hos LO-konsulent Gudrun Vinde på tlf eller via I cafeerne bliver der oplæg af en række spændende indledere, som vil øse af deres konkrete erfaringer og viden om den sociale indsats på arbejdsmarkedet. På navnelisten står bl.a. LO-sektionsformand Joan Jensen, København, socialrådgiver i SiD Gunvor Auken, formanden for Indsam Anna Saahwa og formanden for koordinationsudvalget i Lyngby- Taarbæk kommune, Simon Pihl Sørensen. Vekslende med cafémøderne er der planlagt flere store plenumarrangementer, hvor der venter deltagerne endnu større oplevelser. Her vil de både kunne møde den ny socialminister, Henrik Dam Kristensen og den fremtrædende indvandrerpolitiker, Naser Khader. Som afslutning på konferencen præsenteres en ny cd-rom om det rummelige arbejdsmarked. Styrket samspil mellem social- og arbejdsmarkedspolitikken De sociale koordinationsudvalg har den tætte kontakt til målgruppen og til de lokale socialforvaltninger, der skal tage hånd om de mest udsatte grupper af ledige. De regionale arbejdsmarkedsråd har det store overblik over job- og uddannelsesmuligheder i regionen. Hvordan de to instanser kan bringes til at samarbejde og udnytte hinandens potentialer er et af de temaer, der tages op til drøftelse på LO s konference om samspillet mellem social- og arbejdsmarkedspolitikken den marts i Odense Congress Center. Arbejdsminister Ove Hygum vil selv give et bud på, hvordan samarbejdet de to politikområder imellem kan styrkes og udbygges centralt og lokalt. Desuden vil formanden for Landsarbejdsrådet Palle Simonsen fortælle, hvor han ser sammenhængen mellem arbejdsmarkedspolitikken og arbejdet i de sociale koordinationsudvalg. Blandt indlederne er også formanden for socialcheferne, Jesper Fisker, som taler om, hvordan kommunerne bruger koordinationsudvalgene, og behovet for at samarbejde med arbejdsmarkedsrådene. Fra hhv. Dansk Arbejdsgiverforening og LO deltager arbejdskraftchef Tina Voldby og LO-sekretær Marie-Louise Knuppert, og endelig medvirker forfatteren og samfundsanalytikeren Henrik Dahl, som besvarer spørgsmålet»hvorfor er vi alle særlige grupper af svage?«. Konferencens 2. dag er afsat til workshops over temaer som samarbejdet mellem AF og koordinationsudvalgene, forholdet til LO-amterne og RAR, virksomhedernes interesser i arbejdsfastholdelse og samarbejdet SIDE 15

16 mellem Arbejdsministeriet og Socialministeriet. Blandt oplægsholderne er regionschef Preben Buchholt, AF Ringkøbing amt, LO-amtsformand Lissi Gyldendahl Pedersen, Frederiksborg amt, samt repræsentanter for virksomheden Mora Armatur. Nærmere oplysninger fås ved hen - vendelse til den udviklingsansvarlige for FIU s ligestillingsindsats, Pia Mølby Sandholt. Tilmelding til konferencen skal ske inden 3. april til Esbjerg Højskole, Stormgade 200, 6700 Esbjerg, tlf , evt. via Kommuner går foran med mainstreaming Det er en god idé at blande kønnene på de kommunale arbejdspladser, som til hverdag er præget af en stærk opdeling mellem hhv. kvinde- og mandsdominerede områder. Det viser et netop afsluttet forsøg i Ringsted kommune, der er gennemført som led i et fælles 2-årigt ligestillingsprojekt under Nordisk Råd med hovedtemaet»mainstreaming«. De positive erfaringer med kommunal ligestilling præsenteres på en konference tirsdag den 11. april på Esbjerg Højskole, hvor der sættes fokus på det fremtidige ligestillingsarbejde i fagbevægelsen. Her vil formanden for ligestillingsudvalget i Ringsted, Michel Steen-Hansen fortælle, hvordan kommunen arbejder med mainstreaming i praksis. Samtidig vil ligestillingskonsulent i Kommunernes Landsforening, Jens Ole Riis gøre rede for, hvordan køn og ligestilling kan integreres i de øvrige politikområder i kommunerne herunder ikke mindst i personalepolitikken. LO besluttede på kongressen i efteråret 1999, at strategien for den fremtidige ligestillingsindsats skal bygge på principperne om mainstreaming. På konferencen i Esbjerg vil FIU s ligestillingssekretariat se nærmere på, hvordan principperne kan udmøntes i praksis. Foruden erfaringerne fra kommunerne skal deltagerne også høre om resultaterne fra FIU s styregruppe vedr. ligestilling, som har søgt at»mainstreame«lo s forslag til et nationalt kompetenceregnskab. Selve processen gennemgås af konsulent i Statsansattes Kartel, Jens Henning Ravnsmed, som også vil komme med gode ideer til, hvordan mainstreaming kan integreres i udviklingen af nye politikpapirer. EGA-netværk i Vestsjællands amt Den stigende anvendelse af computerarbejde med og uden mus fører til stadig flere arbejdsbetingede skader og besvær. I Vestsjællands amt sættes der nu fokus på dette problem som led i et stort regionalt projekt, der har til formål at nedbringe omfanget af ensidigt, gentaget arbejde. Projektet tager udgangspunkt i arbejdsmarkedets handlingsplan mod ensidigt, gentaget arbejde, og Gitte Holm, Teknologisk Institut, er koordinator for projektet. Musen som pegeredskab benyttes særlig intensivt ved arbejde med de såkaldte CAD-systemer, og det er disse funktioner, der ofte kan være ensidige og helbredsskadende. Derfor har Midtsjællands Bedriftssundhedscenter i Sorø taget initiativ til et gå-hjem-møde torsdag den 15. april kl. 15, hvor der ses nærmere på, hvordan de arbejdsmiljømæssige problemer ved CAD-arbejde kan håndte- SIDE 16

17 res. Invitationen er udsendt til alle virksomheder med over 20 ansatte i Vestsjællands amt samt kommunernes tekniske forvaltninger m.v. Mødet holdes hos BST Sorø, Dr. Kaarsbergsvej 7, 4180 Sorø, tlf Tilmelding helst senest 31. marts Foruden Gitte Holm deltager arbejdsmiljøkonsulent Kirsten Bendix Olesen fra Teknisk Landsforbund og IT Support Manager, Doréen Tügel Carstensen fra York Refrigeration i Århus i mødet. Arrangørerne håber, at der blandt deltagerne kan oprettes en netværksgruppe, som kan arbejde videre problemerne på regional basis. Kampagne for privat jobtræning Der er rift om de motiverede og kvalificerede medarbejdere på det storkøbenhavnske arbejdsmarked, og virksomhederne kan med fordel anvende privat jobtræning i forbindelse med rekruttering. Derfor har medarbejdere fra AF Storkøbenhavn gennemført en kampagne for oprettelse af nye jobtræningspladser. Omkring 1000 virksomheder har haft besøg af AF, som har orienteret om ordningen. Der har især været fokus på seniorer dvs. ledige over 50 år og ledige fra etniske mindretal. Onsdag den 29. marts inviterer AF Storkøbenhavn både ledelses- og tillidsrepræsentanter fra et stort antal virksomheder til en konference om jobtræning, hvor arbejdsminister Ove Hygum samt repræsentanter for LO og Dansk Arbejdsgiverforening deltager. På konferencen fremlægges resultaterne fra to københavnske virksomheder, som har gode erfaringer med privat jobtræning. Formålet er at få en dialog i gang om, hvilke barrierer der kan være for at få flere projekter i gang på dette felt. Vores erfaring er, at ledige, der kommer i privat jobtræning, lettere falder til i virksomheden og efterfølgende opnår ordinær ansættelse. Derfor er der her tale om et effektfuldt arbejdsmarkedspolitisk redskab, siger AF-chef Vibeke Henningsen, AF Storkøbenhavn. Invitation til debat om velfærd i hverdagen Regeringens fire folkehøringer er startskuddet til en landsdækkende debat om velfærdssamfundets kerneydelser fra børn og ældre til sundhed og rummelighed. LO s amter og sektioner opfordres til at holde folkemøder om velfærdstemaerne. Det handler om indhold og kvalitet i velfærdssamfundets kerneydelser, når regeringen i den kommende tid sætter fokus på»det holdbare samfund«. To år efter folketingsvalget i 1998 er der brug for at tænke på en fornyelse af det fælles regeringsgrundlag mellem Socialdemokratiet og de radikale. Derfor inviterer regeringen til en bred debat om fire af de politikområder, som er mest centrale for befolkningen: Ældreomsorg, sundhed og sygehuse, familie og skole samt det rummelige arbejdsmarked. SIDE 17

18 Det er især på disse områder, der er behov for at udvikle velfærdssamfundet. Men det kan ikke ske uden at høre de borgere, som skal bruge de offentlige ydelser. Derfor har regeringen planlagt fire folkehøringer, hvor ministre og andre toppolitikere vil lytte til nogle af dem, der har skoen på, og ved, hvor den trykker. Høringen om de ældre fandt sted 2. marts, og de øvrige temaer tages op i denne rækkefølge:»sundhed betaler sig«fredag den 31. marts i Odense Congress Center, høring om familie og skole den 25. april i Århus og det rummelige arbejdsmarked 24. maj i Aalborg. Folkehøringerne er tænkt som startskuddet til en større debatkampagne om de fire temaer, som skal følges op af partier, organisationer og græsrødder både på landsplan, regionalt og lokalt. Sidste weekend lagde Socialdemokratiet for med et»åben linie«-arrangement, hvor alle kunne ringe og stille spørgsmål til en gruppe S-ministre om velfærd i fremtiden. Net-chat med S-politikere På partikontoret sad statsminister Poul Nyrup Rasmussen og arbejdsminister Ove Hygum m.fl. parat ved telefonerne for at svare på spørgsmål fra borgerne. Der var også mulighed for at skrive og chatte på Internettet med tre kvindelige, socialdemokratiske politikere. Også fagbevægelsen går nu aktivt ind i den aktuelle velfærdsdebat, som skal vare frem til efteråret. På det seneste amtsorganisationsmøde på Højstrupgård opfordrede LO-formand Hans Jensen de lokale faglige led til at benytte denne lejlighed til at inddrage fagbevægelsens medlemmer i debatten om de fire men også andre velfærdstemaer. De større forbund og fagforeninger er gået i gang med at planlægge opfølgende aktiviteter, men for at alle medlemmer kan få tilbuddet, er det vigtigt, at også LO s amter og sektioner tager konkrete initiativer, der kan få dialogen i gang i lokalområderne. Det mest enkle vil være at invitere til åbne møder, hvor folk kan komme og diskutere de temaer, de synes er vigtige, og som de ønsker, at politikerne skal arbejde videre med. Fagbevægelsens rolle er at være den»katalysator«, der formidler debatten og sikrer, at problemerne bliver taget alvorligt. Hensigten med folkemøderne skal netop være, at deltagerne skal kunne genkende sig selv i debatten og føle, at der bliver taget hånd om de ting, der er vigtige for dem, påpegede Hans Jensen. Nærmere oplysninger om folkehøringen vedrørende sundhed kan fås på FIU skal også på banen Det faglige, politiske sekretariat går ind i debatkampagnen som koordinator af de lokale aktiviteter både i forhold til fagbevægelsen og partiorganisationen. Det kommunale system samt FIU Fagbevægelsens Interne Uddannelser skal også på banen for at sikre, at debatten om de fire nøgletemaer bliver bredt ud til så mange som muligt. Det afgørende er, at regeringen er parat til at lytte til medlemmerne. Vores opgave må være at skabe betingelserne for, at alle der har lyst, kan komme frem med deres ønsker og synspunkter, sagde Hans Jensen på mødet. SIDE 18

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Efterlønnen springer top 10-liste over politiske problemer i 99

Efterlønnen springer top 10-liste over politiske problemer i 99 LO S NYHEDSBREV 1 1999 LOholdningsanalyse I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Efterløn springer Top10 liste over politiske problemer i 1999.... 1 En ny holdningsundersøgelse afslører, at 38 pct. af samtlige

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

LO insider eller outsider i beskæftigelsespolitikken?

LO insider eller outsider i beskæftigelsespolitikken? Invitation til konference LO insider eller outsider i beskæftigelsespolitikken? Fremtidens beskæftigelsespolitik og fagbevægelsens rolle Landsorganisationen i Danmark 2 LO insider eller outsider i beskæftigelsespolitikken?

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

Økonomiske argumenter. har trange kår i ØMU-debat

Økonomiske argumenter. har trange kår i ØMU-debat LO S NYHEDSBREV 6 2000 Gallup-undersøgelse Indholdsfortegnelse Økonomiske argumenter har trange kår i ØMU-debat.... 1 Det er i højere grad praktiske end økonomiske argumenter, der hos vælgerne taler for

Læs mere

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Kartellet. for industriansatte

Kartellet. for industriansatte Kartellet for industriansatte 1 Kartellet udgives af CO-industri Vester Søgade 12, 2 1790 København V Telefon 3363 8000 Fax: 3363 8099 www.co-industri.dk e-mail: co@co-industri.dk September 2013 Redaktør:

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Nyvalgt tillidsrepræsentant

Nyvalgt tillidsrepræsentant Nyvalgt tillidsrepræsentant Velkommen Tillykke! Fagligt Fælles Forbund (3F) byder dig velkommen som tillidsrepræsentant. Den største anerkendelse og klap på skulderen, du kan få, er at nyde dine kollegers

Læs mere

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Oplæg for Forebyggelseskommission D. 21. august 2008 Seniorforsker, Ph.D. Plan for oplægget Hvorfor er arbejdspladsen interessant i et forebyggelsesperspektiv Noget

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

Når du er medlem af FOA...

Når du er medlem af FOA... Serviceløft pjece UDS 06/04/05 23:51 Side 28 FOA Nordsjælland - adresser, telefon, e-mail og åbningstider FOA Nordsjælland Frederiksværksgade 10 3400 Hillerød Afdelingens tlf.nr. 46 97 33 90 Afdelingens

Læs mere

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Pressemeddelelse den 12. september 2013 Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Lejre Kommune igangsatte i foråret en ekstraordinær indsats for at komme ungdomsarbejdsløsheden til livs via

Læs mere

Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder

Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Region Fyn og Sydjylland Mødevært: Kristian Andersen og Torben Knudsen, Micro Matic A/S Sted: Holkebjergvej 48, 5250 Odense SV

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen sætter fokus dels på FOAs

Læs mere

Social dumping i telemarketing

Social dumping i telemarketing Social dumping i telemarketing skal stoppes 5 FOTO: Ansatte i telemarketing sidder flere steder tæt sammen. HK kalder arbejdsvilkårene i telemarketing for social dumping. 10 Radikale Venstre vil i dialog

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Vedtaget på HK/Danmarks 30. ordinære kongres Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforbund og arbejdspladsens foretrukne

Læs mere

En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer. Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler

En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer. Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler Öresundskomiteen - et led mellem regler og virkelighed En integreret Øresundsregion giver øget vækst

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. Tilbud, rettigheder og pligter. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. Tilbud, rettigheder og pligter. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv Tilbud, rettigheder og pligter A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Rettigheder, pligter og muligheder Lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik giver tilbud til ledige og til arbejds-

Læs mere

Aktiviteter 2013-2014

Aktiviteter 2013-2014 Aktiviteter 2013-2014 Sammen om et godt arbejdsmiljø Det er imponerende, hvad BAR Undervisning & Forskning har nået i 2013. Stærke samarbejdsrelationer en pjece om opbygning af social kapital blev fulgt

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

DECEMBER 2012 LIGESTILLING MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE

DECEMBER 2012 LIGESTILLING MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE DECEMBER 2012 LIGESTILLING MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE Baggrund for ligestillingspolitikken Københavns Kommune betragter mangfoldighed som et aktiv. Fremme af ligestilling med hensyn til

Læs mere

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale Samarbejdsaftale 23. november 2011 Denne aftale er indgået mellem Jobcenter Silkeborg, A-kasser/faglige organisationer under LO Silkeborg-Favrskov og FTF Region Midtjylland. 1. Aftalens formål Formålet

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Plads til alle. Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen. Plads til alle - mangfoldighedspolitik for

Plads til alle. Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen. Plads til alle - mangfoldighedspolitik for Plads til alle Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen Plads til alle - mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen I Frederikshavn Kommune ønsker vi at tilbyde vores ansatte de bedste

Læs mere

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE?

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? THOMAS BREDGAARD, LEKTOR, PH.D. ERHVERVSUDVIKLINGSDØGNET, VIBORG, 20. MARTS 2015 Første citat Virksomhederne

Læs mere

FL 2014 - København Definitionsmagt, netværk og Organisering af kvinder.

FL 2014 - København Definitionsmagt, netværk og Organisering af kvinder. FL 2014 - København Definitionsmagt, netværk og Organisering af kvinder. Et netværk for kvinder, etableret i samarbejde mellem CEVEA og FIU-Ligestilling. 1 FL 2014 er et netværk af kvinder, der i 2014

Læs mere

Stærke partnerskaber via lokalt netværkssamarbejde Konference, Aarhus Rådhus den 18. november 2014 kl. 14.30 20.30

Stærke partnerskaber via lokalt netværkssamarbejde Konference, Aarhus Rådhus den 18. november 2014 kl. 14.30 20.30 Stærke partnerskaber via lokalt netværkssamarbejde Konference, Aarhus Rådhus den 18. november 2014 kl. 14.30 20.30 Mads Peter Klindt, lektor, ph.d. Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Institut for

Læs mere

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen Center for Livskompetencer unik læring én indgang flere muligheder Personlig udvikling Personlige valg Din ret til at vælge selv Fredselsker Frontkæmper Perfektionist

Læs mere

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Indhold 1. Videnpilot 1 2. Fagpilot 2 3. Voksenlærling 3 4. Privat løntilskud 4 5. Virksomhedspraktik 5 6. Jobrotation 6 7. Mentorordning 7 8. Isbryderordning

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja Stor forskel på mulighed for uddannelse Hvis du er arbejdsløs, er det ikke lige meget, hvor i landet, du bor. Der er nemlig stor forskel på, hvor mange penge de kommunale jobcentre bruger på uddannelse

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Arbejdsevne. vejen til et rummeligt arbejdsmarked. Inspiration og vejledning for tillidsvalgte

Arbejdsevne. vejen til et rummeligt arbejdsmarked. Inspiration og vejledning for tillidsvalgte Arbejdsevne vejen til et rummeligt arbejdsmarked Inspiration og vejledning for tillidsvalgte Indhold Arbejdsevnen er en ny chance.................... 7 Arbejdsevnen den røde tråd.................... 8

Læs mere

Velkommen til 3F - din fagforening

Velkommen til 3F - din fagforening 1 Velkommen til 3F - din fagforening Overenskomst Efteruddannelse Fremtid i fællesskab Arbejdsmarkedspension Tillidsrepræsentant Arbejdsløs Strejke Forsikring Medlemskort med fordele Ulykke Ligestilling

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Ventetid der gør ondt værre. - fra ulighed i sundhedsvæsenet til tidlig koordineret indsats, når man har smerter i bevægeapparatet

Ventetid der gør ondt værre. - fra ulighed i sundhedsvæsenet til tidlig koordineret indsats, når man har smerter i bevægeapparatet 3F s bud på de sundhedspolitiske udfordringer, september 2005 Ventetid der gør ondt værre - fra ulighed i sundhedsvæsenet til tidlig koordineret indsats, når man har smerter i bevægeapparatet q 2 SUNDHEDSPOLITISKE

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Nyvalgt Tillidsrepræsentant & Arbejdsmiljørepræsentant

Nyvalgt Tillidsrepræsentant & Arbejdsmiljørepræsentant Velkommen Nyvalgt Tillidsrepræsentant & Arbejdsmiljørepræsentant Velkommen og Tillykke med dit valg som Tillids- og Arbejdsmiljørepræsentant i EFK. Ejendomsfunktionærernes fagforening (EFK) byder dig velkommen

Læs mere

Velkommen til Ringsted Kommunes personalepolitik

Velkommen til Ringsted Kommunes personalepolitik Velkommen til Ringsted Kommunes personalepolitik Med personalepolitikken ønsker vi at bidrage til at indfri byrådets vision for Ringsted Kommune. Visionen udpeger en række ambitiøse målsætninger for en

Læs mere

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer Samarbejdsaftale Denne aftale er indgået mellem A-kasser/faglige organisationer under og Jobcentrene i Norddjurs kommune og Syddjurs kommune. 1. Aftalens formål Formålet med aftalen er, at samarbejde om

Læs mere

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU OK15 INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU Udgivet af Offentligt Ansattes

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

7DOHY/2 VQ VWIRUPDQG7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU SNWYHGWDJHOVHRPQ\UHJLRQDORJORNDOWY UIDJOLJ VWUXNWXU Da vi i sommeren 2002 spurgte jer i de lokale fagforeninger om, hvad grunden er til, at I er medlem af LO-amter

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra Juni 2012 Mental Frikommune idéerne begynder at tage form Arbejdet med at realisere strategien Mental Frikommune er i fuld gang. På nogle af de overordnede innovations-temaer nærmer vi os det punkt, hvor

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Udviklings- og Strategiudvalget den 11-06-2013, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Udviklings- og Strategiudvalget Dagsorden Under punkt 1 deltager vidensbydirektør Caroline Arends Tirsdag den 11. juni 2013 kl.

Læs mere

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST Rejsehold til dit arbejdsmiljø Minipensionen stiger Større købekraft Nu 7 ugers barsel til far Fortsat fokus på kompetenceudvikling LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST OG DELTAG I URAFSTEMNINGEN [SENEST 9. APRIL]

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Februar 2006 Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

Øget kompetenceudvikling? -et debatoplæg

Øget kompetenceudvikling? -et debatoplæg Øget kompetenceudvikling? -et debatoplæg Indledning I februar 2006 afsluttede trepartsudvalget om livslang opkvalificering og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet sit arbejde. FTF deltog i udvalgsarbejdet

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

E BLIV KLOG PÅ G A D BESKÆFTIGELSES A M E POLITIK

E BLIV KLOG PÅ G A D BESKÆFTIGELSES A M E POLITIK T E M A D A G E BLIV KLOG PÅ BESKÆFTIGELSES POLITIK Bliv klogere på det beskæftigelsespolitiske område og bliv bedre til at udnytte din viden, erfaringer og kompetencer til fordel for medlemmerne og arbejdsmarkedets

Læs mere

FLUK. Baggrund. Hvad kan du bruge FLUK til? Fagbevægelsens Leder Uddannelse for Kvinder.

FLUK. Baggrund. Hvad kan du bruge FLUK til? Fagbevægelsens Leder Uddannelse for Kvinder. 1.7.04 FLUK Fagbevægelsens Leder Uddannelse for Kvinder. - er en uddannelse for kvinder i fagbevægelsen, der er, eller gerne vil være ledere, og som er parate til at lade sig forstyrre, som er parate til

Læs mere