Visdomsord. Ugens vers. Mange råber op om egen troskab, men hvor findes en pålidelig mand? (Ordsp 20,6).

Transkript

1 8 Visdomsord TIL SABBATTEN 21. FEBRUAR 2015 Ugens vers Introduktion Mange råber op om egen troskab, men hvor findes en pålidelig mand? (Ordsp 20,6). Til en vis grad (faktisk i stor grad) er vi alle et produkt af vores omgivelser. Selv om arv spiller en væsentlig rolle, er vores værdinormer dannet af det, der omgiver os vores hjem, uddannelse, kultur. Lige fra fødslen påvirkes vi af, hvad vi ser og hører. Desværre er det, vi ser og hører, ikke altid det bedste. Vi lever i en syndig verden, og det er ikke til at undgå, at vi bliver påvirket i negativ retning. Men vi er blevet lovet Helligånden, og vi har Guds Ord, som henviser os til noget højere og bedre end det, verden giver. I denne uge vil vi se på forskellige ordsprog og den praktiske sandhed, de udtrykker; sandheder, der virkelig kan hjælpe os til at sejre over denne syndige verdens negative indflydelse og forberede os på en bedre verden, hvis vi tager disse sandheder til os og følger dem. Ugens tekster Ordsp 20 1 Kor 12,14-26 Jer 9,23-24 Ordsp 21 Matt 25,35-40 Ordsp 22 78

2 SØNDAG 15. FEBRUAR 2015 Vi er alle lige Ordsp 20,12 Hvad lærer dette os om alle menneskers værdi? I modsætning til udviklingsteorien, der betragter os alle som et tilfældigt produkt af et tanketomt kosmos, lærer Bibelen, at alle mennesker er skabt af Gud (se også ApG 17,26). Det er heller ikke tilfældigt, at Thomas Jefferson fastslog alle menneskers ligestilling netop, fordi vi er skabt af Gud. Det er gennem Herren, og ham alene, at vi har vores ligestilling. Men selv om vi alle har den samme skaber, betyder det ikke, at vi alle er ens. Selv enæggede tvillinger kommer ikke til at opføre sig nøjagtigt ens. I Korintherbrevet taler Paulus om vores forskelle og understreger, at de ikke bør føre til en følelse af overlegenhed, men i stedet bør få os til at indse vores behov for hinanden. Øjet kan ikke sige til hånden: Jeg har ikke brug for dig, eller hovedet til fødderne: Jeg har ikke brug for jer (1 Kor 12,21). Ordsp 20,9 Hvad mere gør os alle lige? Synd er en anden universel udjævner. Svaret på det retoriske spørgsmål i ordsproget er ingen og peger på menneskehedens tragiske og håbløse situation. Alle mennesker er svage og dødelige, og al verdens rigdom og magt kan ikke ændre på det faktum. Men i bibelsk sammenhæng bør denne henvisning til menneskets syndighed ikke føre til fortvivlelse; for Jesu død på korset og hans opstandelse har banet vejen for alle. Uanset hvor syndige vi er, har vi løftet om evigt liv. Og dette liv kommer helt og alene gennem ham ikke ved vores egne gerninger. Hvis mennesket ikke ved sine gode gerninger kan fortjene sig frelse, må det helt og alene være på grund af nåde, som mennesket som synder modtager, fordi han tager imod og tror på Jesus. Det er en fuldstændig gratis gave. Retfærdiggørelse ved tro er hævet over enhver diskussion. Og enhver tvivl, der endnu måtte være, ophører i det øjeblik, det står klart for et syndigt menneske, at gode gerninger aldrig kan fortjene evigt liv. (Ellen White, Faith and Works, s. 20). Føler du dig af og til bedre (eller værre) end andre mennesker? (Du bør slet ikke sammenligne dig med andre.) Hvis det er tilfældet, hvad bør korset fortælle dig om, at alle mennesker er lige? 79

3 MANDAG 16. FEBRUAR 2015 Livets prøve Deres gerninger følger dem, siger Åb 14,13 om de retfærdiges løn. Kun fremtiden kan vidne om hvert menneskes egentlige værdi. Lige nu kan man prale af sin rigdom, sine kundskaber, sin skønhed, og måske med rette. Men hvilken betydning har det i Guds øjne? De karaktertræk, færdigheder og handlinger, som lovprises af mennesker som betydningsfulde eller beundringsværdige, viser sig at være noget meningsløst hø. Tænk bare på nogle af de afskyelige personer, ofte inden for underholdningsbranchen, som næsten tilbedes og forgudes af deres fans. Det, vi forguder og tilbeder, er et mægtigt vidnesbyrd om, hvor syndige vi er. Ordsp 20,6 Jer 9,23-24 Mark 9,35 Hvad siger disse tekster om, hvad der virkelig er værdifuldt i Guds øjne? Det er ikke en enkeltstående, sensationel kærlighedshandling eller offervillighed, der fortæller, hvad vores personforhold er værd, men derimod den vedvarende og regelmæssige række af små handlinger, vi hver dag udfører med tålmodighed og trofasthed. De daglige måltider, du serverer for din ægtefælle, den vedvarende omsorg for en syg forælder, den kontinuerlige indsats i dit arbejde; alle disse ydmyge handlinger gennem et helt liv er tegnet på, at din tro er ægte. En vedvarende trofasthed har større værdi end de overstrømmende, men sjældne kærlighedshandlinger. Dette princip gælder også for vores forhold til Gud. Det er vanskeligere og mere værdifuldt at leve for Gud end at dø for ham, om ikke andet så af den enkle grund, at det tager længere tid at leve end at dø. Den kristne, der lever for Gud, er større end martyren, der dør for ham. Alle og enhver kan hævde, at de tror på Gud og tjener ham; spørgsmålet er, om det varer. Eller, som Jesus sagde: Den, der holder ud til enden, skal frelses (Matt 24,13). Hvordan kan vi vise noget af Kristi karakter over for andre gennem tålmodighed og en villighed til at imødekomme andres behov? Hvor villig er du til at gøre dette, uanset hvad det vil koste dig? 80

4 TIRSDAG 17. FEBRUAR 2015 Vent på Herren Ordsp 20,17; 21,5 Ordsp 20,21 Ordsp 20,22 Hvilke praktiske lærdomme finder vi i disse to tekster? Tyven, der stjæler brød, får det hurtigere end den, der er nødt til at arbejde for det. Sælgere, der lyver for at sælge deres dårlige varer, bliver måske rige hurtigere end en ærlig sælger (sml. Ordsp 21,5 med det næste vers). Men ordsproget siger, at fremtiden vil ændre den søde smag til grus, og den hurtigt anskaffede rigdom vil blive til fattigdom. Teksten giver en række eksempler for at illustrere sandheden i denne iagttagelse: 1. ARV. Omtalen af ejendom (arv), der hurtigt opnås (underforstået, at forældrene stadigvæk er i live), kommer lige efter kritikken af den, der forbander sine forældre (Ordsp 20,20). Forbindelsen mellem disse to ordsprog er interessant. Det er næsten, som om sønnen (eller datteren) forbander sine forældre og også ønsker deres død. Barnet har måske til og med lagt planer om forældrenes død for at få arven. Enden på en sådan opførsel er tragisk: den lampe, han nu nyder godt af, vil slukkes ved mørkets frembrud (eller blive til dybt mørke, vers 20), og hans forbandelse mod sine forældre vil vende sig mod ham selv, for han ender med at være uden velsignelse (vers 21). 2. HÆVN. Denne gang henvender ordsproget sig til offeret, der måske fristes til at tage hævn for det onde, der er begået imod ham. Rådet er: sæt dit håb til Herren. Kun da vil du blive frelst. Dette antyder, at hvis man søger at hævne sig, løber man en stor risiko. Ordsp 25,21-22 understreger den samme lærdom og benytter metaforen med at samle glødende kul på fjendens hoved. Dette henviser til et egyptisk ritual, der udtrykker anger og omvendelse. Hvis du afstår fra at tage hævn, lover Ordsp 20,22, at Gud vil hjælpe (frelse) dig, og i forløbet vil du, tilføjer Ordsp 25,21-22, redde din fjende og dermed overvinde det onde med det gode (Rom 12,21), Hvordan kan du lære bedre at efterligne Kristi karakter, når det gælder at overvinde det onde med det gode? Hvorfor står dette i så stor modsætning til vores menneskelige natur? Hvorfor er fornægtelsen af selvet den eneste måde, vi kan opnå dette på? 81

5 ONSDAG 18. FEBRUAR 2015 Medfølelse med de fattige En persons karakter måles mindre ud fra visdom eller til og med religiøst engagement end ud fra vedkommendes villighed til at hjælpe de fattige og nødlidende. Din karakter består ikke af, hvad du har, men hvad du giver til din næste. Det er, hvem du er over for din næste, der udgør din karakter. Samaritaneren, der redder sin næste, er tættere på Guds rige end den åndelige præst (Luk 10,26,37). Ordsprogenes Bog forklarer og understreger dette faktum. Ordsp 19,17; 21,13 Matt 25,35-40 Ordsp 22,2 FOR GUDS SKYLD: Den første begrundelse for at gøre dette til vores førsteprioritet ligger i Gud selv, som foretrækker menneskelig barmhjertighed frem for religiøs iver. Din følsomhed over for de fattige og dine konkrete gerninger for dem tæller mere hos Gud end en hvilken som helst af dine religiøse handlinger. Gud er faktisk så personligt interesseret i dette arbejde, at når vi giver til de fattige, er det, som om vi giver det til Gud selv (Matt 25,35-40). Hvad fortæller dette om, hvor meget Jesus identificerer sig med de nødlidende? Hvilken indflydelse bør denne sandhed have på vores holdning til disse mennesker? FOR DE FATTIGES SKYLD: Den anden begrundelse ligger hos de fattige, som er skabt af Gud lige så meget som den rige. Ligheden mellem alle mennesker, baseret på det faktum, at Gud har skabt os alle, gør de fattige lige så værdige til opmærksomhed som de rige. Vi bør elske vores næste på grund af, hvem de er: mennesker skabt i Guds billede. Tænk samtidigt over, hvor meget det giver dig selv at hjælpe dem, der er i nød. Vores grundlæggende natur er selvisk; helt automatisk har vi en tendens til at sørge for os selv frem for andre. Ved at give os selv lærer vi at dø fra selvet og bedre genspejle Kristi karakter, og hvad kan vel have større værdi end det? På hvilke måder giver det dig en større personlig tilfredsstillelse at hjælpe andre i nød, end at gøre noget for dig selv? 82

6 TORSDAG 19. FEBRUAR 2015 Uddannelse Det hebraiske ord for uddannelse kommer fra et ord, der betyder at opbygge og at begynde. Alle disse betydninger er indeholdt i den hebraiske tanke om uddannelse. Når vi tilskynder drengen (Ordsp 22,6), opbygger vi, vi begynder at lægge grunden for fremtiden. Forældre og undervisere er derfor ansvarlige for deres børns fremtid og dermed også for verdens fremtid. Det, vi gør med vores børn i dag, får konsekvenser for samfundet i mange generationer fremover. Ordsp 22,6 Hvad fortæller dette om betydningen af at oplære børn rigtigt? Det er sigende, at det hebraiske ord for at oplære, er det samme ord, der bruges for at indvie templet (1 Kong 8,63). Tidlig oplæring tilhører den samme kategori som templet; det har indflydelse på vores frelse, til og med ud over vores eget liv. Forældre er blevet betroet den store opgave at uddanne og oplære deres børn til det fremtidige, evige liv. (Ellen White, Child Guidance, s. 38). En sådan uddannelse har evighedsværdi. Apostlen Paulus synes at henvise til denne tekst, når han roser Timotheus for sin tidlige oplæring i kundskaben om De hellige Skrifter, der kan give dig visdom til frelse (2 Tim 3,15). Ordsp 22,8.15 Hvilke principper fremføres her? Uddannelse kan sammenlignes med at så. Vores samfunds og vores børns fremtid er afhængig af, hvad vi har sået. Hvis vi sår uret, vil vores oplæring ( stok ) slå fejl, og vi vil høste ulykke (vers 8). Hvis vores såsæd når børnenes hjerter (vers 15), vil vores uddannelses stok drive børnenes dumhed ud af dem. Vi underviser tit andre (især børn) ved vores eksempel. Tænk over dit eksempel. Hvilken slags arv efterlader du? På hvilke områder kan du være et bedre eksempel? 83

7 FREDAG 20. FEBRUAR 2015 Læs Ellen White Forældre bør være forbilleder på ærlighed; for dette er den daglige undervisning, der skal indprentes i barnet. Faste principper bør styre forældrene i alle livets forhold, især når det gælder deres børns undervisning og oplæring Forældre, vig aldrig udenom; sig aldrig en usandhed hverken i ord eller eksempel. Hvis I ønsker, at jeres barn skal være ærligt, må I selv være ærlige. (Ellen White, Child Guidance, s. 151). Mange fædre og mødre lader til at tro, at hvis de giver de små mad og tøj og underviser dem efter denne verdens standard, har de gjort deres pligt. De har alt for travlt med arbejde og fornøjelser til at gøre deres børns oplæring til deres livs studium. De forsøger ikke at oplære dem sådan, at de kommer til at bruge deres talenter til deres Frelsers ære. Salomo sagde ikke: Fortæl drengen, at han skal følge den vej, han skal gå, selv når han bliver gammel, vil han ikke vige fra den. Men han sagde: Tilskynd [oplær] drengen til at følge den vej, han skal gå, selv når han bliver gammel, vil han ikke vige fra den. (Ellen White, Child Guidance, s. 38). Spørgsmål til drøftelse 1. Tænk nøjere over tanken i Ordsp 22,6. Hvorfor må vi være forsigtige med, hvordan vi anvender dette? Mange forældre har gjort et godt arbejde med at opdrage deres børn; men deres børn foretager alligevel nogle forkerte valg, når de bliver voksne. Hvorfor bør vi aldrig glemme, at alle har en fri vilje, og at der foregår en stor strid mellem godt og ondt, når vi ser på betydningen af denne tekst? 2. Se igen på det sidste spørgsmål i onsdagsafsnittet. Hvad siger det os om os selv, at vi føler stor tilfredsstillelse ved at hjælpe andre, især hvis vi ikke får noget til gengæld? Hvad bør dette fortælle os om, hvorfor så mange mennesker, som har så meget af denne verdens rigdom, alligevel er så ulykkelige? 3. Selv om vi ikke alle har de samme talenter, uddannelse, erfaringer osv. står vi lige, når det gælder det allervigtigste: vi har alle brug for korset for at blive frelst. Hvad bør dette lære os om den grundlæggende ligestilling for alle mennesker? Og endnu vigtigere, hvordan bør dette indvirke på den måde, vi behandler alle mennesker på? 84

8 DIALOG TIL SABBATTEN 21. FEBRUAR 2015 Aktiviteter og dialog Guds Ord Personligt kristenliv Uddybende spørgsmål Find tekster i Bibelen, der understreger, at der ikke er personsanseelse hos Gud. Det er let at dømme mennesker på basis af ydre forhold, hudfarve, køn, sprog, social fremtoning. Tænk over, hvordan du i dit personlige liv umiddelbart reagerer på andre mennesker. Hvordan kan du og jeg hjælpe hinanden til ikke at have personsanseelse eller fordomme? Bibelen lærer, at alle er syndere. For de fleste mennesker lyder det negativt. Hvad er det ved denne teologiske lære, som giver os grundlag for troen på, at der ikke er personsanseelse hos Gud? Skabelsestroen er grundlæggende for tanken om, at alle er skabt lige. Hvad ville det betyde for lighedstanken, hvis vi ikke var skabt? - Hvilken race ville være stærkest og bedst? Hvilke synspunkter har i det sidste århundrede været anlagt af mennesker, der troede på den stærkestes ret? Hvordan harmonerer vi Guds bud om at hjælpe mennesker simpelthen fordi de er hans skabninger, med befalingen om at gøre mennesker til hans disciple, altså koncentrere os om de mennesker, som vælger at følge ham? - Skal vores hjælp til andre mennesker, fx gennem ADRA, være betinget af, om mennesker ønsker at følge den kristne tro eller ej? Mødet med dagligdagen Har du i denne uge mødt mennesker, som føler sig mindre værd og har vanskeligt ved livet, fordi de er usikre på, om de er noget, og om nogen elsker dem? Hvad kan du og jeg gøre eller sige for at hjælpe mennesker, vi møder, til at finde deres værd i det faktum, at Gud har skabt dem, og at han elsker dem så højt, at han var villig til at dø for at redde dem? 85

9 DIALOG TIL SABBATTEN 21. FEBRUAR 2015 Forstå det bedre Alle store og enestående kristne skikkelser gennem tiderne har været forkæmpere for og/eller personligt hjulpet fattige og mennesker i nød, hvad enten det var Basil af Cæsarea, Frans af Assisi, Martin Luther eller Ellen White. Historisk set er kristendommen den første større religion, hvor alle mennesker i princippet er lige for Gud, en tanke, der siden er blevet efterfulgt af Islam. Med jødedommen deler vi som kristne også troen på Gud som alles Skaber; men i modsætning hertil er det ikke fødsel, men genfødsel, som er afgørende for en persons status (jf. Joh 3,3-5). I forhold til oldtidens religioner, som kristendommen konkurrerede med, da den spredtes i de første århundreder, var kirken enestående ved at invitere alle indenfor på lige fod, uafhængigt af køn, racebaggrund eller social status (se fx Gal 3,26-29). Mitrakulten, som romerske soldater bragte fra Østen, og som var kristendommens største konkurrent i det tredje århundrede, var kun for mænd. Mysteriekulter satte alle forskellige kriterier op for, hvem der kunne deltage. Alle andre religioner havde barrierer; men Guds familie i kirken var åben for alle. NOTER 86

10 NOTER TIL SABBATTEN 21. FEBRUAR