Handicapegnede veje - en projekteringshåndbog. Manual 2000

Transkript

1 Handicapegnede veje - en prjekteringshåndbg Manual

2 Vejdirektratet Niels Juels Gade 13 Pstbks København K Telefn: Telefax: Titel: Prjektleder: Arbejdsgruppe: Handicapegnede veje - en prjekteringshåndbg Jens Pedersen, Vejdirektratet Birthe Bøtkjær, Vejdirektratet Winnie Hansen, Vejdirektratet Ulla Egebjerg, Vejdirektratet Susanne Fibæk, Vejdirektratet Jens Petersen, Dansk Handicap Frbund Mary Anne Ingshlt, Dansk Blindesamfund Arly Dalgaard, Dansk Handicap Frbund Redaktin g tekst: Mgens Møller, Anders Nyvig A/S Layut g tegninger: Jacb Deichmann, Anders Nyvig A/S Fts: Anders Nyvig A/S samt GH-frm Tryk: Frm & C. Oplag: 1000 eksemplarer ISBN-nummer:

3 Handicapegnede veje - en prjekteringshåndbg Manual

4 Indhldsfrtegnelse 1. Frrd 5 2. Planlægning Generelt Trafikmål Definitiner g grundværdier Handicapgrupper 9 3. Eksempler Mtrveje Åbent land Rundkørsler Byer Fdgængermråder De enkelte elementer Gangsti g frtv Krydsningsmuligheder Ramper g trapper Parkering Busstppesteder Gadeinventar Færdselstavler Belægninger Belysning Beplantning Elevatrer Tiletter Litteraturliste 28 4

5 1. Frrd Gde trafik- g adgangsfrhld i det ffentlige rum er af fundamental betydning fr handicappedes udfldelsesmuligheder i dagligdagen. Fr at imødekmme de handicappedes behv, er det nødvendigt med en øget bevidsthed g en skærpet hldning til de handicappedes vilkår g dermed gså til de ftest unødvendige barrierer, sm de handicappede udsættes fr, selv i nye vejprjekter. Med udgivelsen af Handicapegnede veje er det Vejdirektratets målsætning at skabe et effektivt hjælpeværktøj fr vejsektrens bygherrer g rådgivere. Sm det fremgår af undertitlen, er der tale m en manual, der med frdel vil kunne anvendes i planlægnings- g prjekteringsfasen. Ved systematisk brug af Handicapegnede veje vil brugeren bidrage til, at alle handicappede i videst muligt mfang vil kunne færdes på veje, stier g rekreative arealer på lige vilkår med alle andre. De relevante nrmer g standarder, der alle er afprøvet i praksis af de frskellige handicapgrupper, er samlet i nærværende manual. Sm supplement hertil anbefaler Vejdirektratet, at man i planlægningsfasen inddrager brugererfaringer fra handicaprganisatinerne, der vil kunne bidrage til at afdække de lkale behv g prblemstillinger. Derudver er enkelte afsnit suppleret med yderligere vejledninger, dels vedr. emner sm ikke behandles i vejreglerne, dels hvr det vil give yderligere frbedringer fr handicappede brugere, uden at være i mdstrid med vejreglerne i øvrigt. Disse vejledninger bygger på DS 105, Udearealer fr alle g anbefalinger fra Dansk Handicap Frbund g Dansk Blindesamfund. Ved udarbejdelsen af Handicapegnede veje har brugerne været inddraget fra start til slut. Selvm det ikke har været muligt at imødekmme alle deres ønsker g synspunkter, er det bl.a. deres frtjeneste, at manualen strt set belyser alle relevante frhld på mrådet. Handicapegnede veje bør derfr danne grundlag fr ethvert fremtidigt vejprjekt. Herved pnår man, at alle ønsker g behv hs handicapgrupperne tilgdeses på lige fd med hensynet til trafiksikkerhed, det verrdnede arkitektniske udtryk, trafikafvikling mv. Og hermed er målsætningen m at skabe en vej til glæde g gavn fr alle indenfr rækkevidde. Handicapegnede veje er skrevet med udgangspunkt i vejreglerne fr udfrmning af veje g stier i bymråder g i åbent land g skal ses sm et supplement til disse. 5

6 2. Planlægning 2.1 Generelt Ved planlægning af veje, stier, rekreative arealer g kllektiv trafik skal det tilstræbes, at der skabes et sammenhængende handicapegnet trafiksystem. En frudsætning herfr er, at hensynet til de handicappede indarbejdes allerede fra starten på lige vilkår med f.eks. hensynet til trafikafvikling, æstetik g vejvedligehld. Det skal i frbindelse med hvert enkelt prjekt vurderes, m de planlagte nyanlæg eller ændringer af eksisterende frhld, sm prjektet indehlder, vil give alle handicapgrupper en tilfredsstillende fremkmmelighed g tilgængelighed. I den frbindelse skal man gøre sig klart, at frskellige grupper af handicappede har frskellige behv hvad angår trafiksystemets udfrmning. Man bør derfr efterkmme de behv, sm hver af de nedenstående hvedgrupper af handicappede stiller: Bevægelseshæmmede. Synshandicappede. Hørehæmmede. Allergikere. Psykisk handicappede. Hvedgruppernes særlige krav, sm er krdinerede g afstemte kmprmiser mellem de enkelte grupper, gennemgås i afsnit 2.4. I praksis bliver bevægelseshæmmedes g synshandicappedes behv fte dimensinsgivende, da de stiller de største krav. Opfyldelse af disse vil således medvirke til, at de øvrige gruppers behv gså tilgdeses i strt mfang. 2.2 Trafikmål Handicappede skal have lige så gd adgang sm alle andre til samtlige trafiksystemer g udearealer, det være sig veje, kllektiv trafik eller gangarealer. Dette stilles sm krav til nyanlæg, hvilket sm ftest kan realiseres uden væsentlige mkstninger. Men gså ved mbygning af eksisterende anlæg, f.eks. i frbindelse med trafiksaneringer.lign., bør der tages udgangspunkt i, at der skal skabes tilgængelighed fr alle. Handicappedes trafikmål er de samme sm ikke-handicappedes, idet handicappede har krav på at kunne fungere sm arbejdstager, kunde, besøgende mv. Nedenstående kategrier er derfr ikke at betragte sm en "facitliste", men sm eksempler på trafikmål, hvr der sm minimum skal etableres handicapegnede adgangsfrhld. Offentlige institutiner sm f.eks.: Skler, fritidshjem, dagcentre, plejehjem, væresteder, sygehuse, helsecentre, læger, tandlæger, fysiterapeuter sv. Kllektiv trafik såsm: Statiner, busterminaler g stppesteder. Butikker: Indkøbscentre, butiksgader g enkeltliggende butikker. Rekreative arealer: Nærrekreative mråder, rekreative stier, ffentlige arealer g trvedannelser mv. Arbejdspladser. Bligmråder. Krt sagt: Samme sm ikke-handicappede. 6

7 Ledelinie Udligningszne Cykelsti Inventarzne Gangbane (min. 1,2 m) Gangareal (min. 1,5 m) Principskitse af frtv. 2.3 Definitiner g grundværdier I dette afsnit gennemgås krt ngle begreber g mindstemål, sm bør ligge til grund fr udfrmningen af handicapegnede trafikarealer. Den detaljerede udfrmning af de enkelte elementer gennemgås i afsnit 4. Gangareal: Betegner et mråde, sm f.eks. frtv, gangsti mv., der er udlagt til fdgængertrafik, herunder kørestlsbrugere. Gangarealets hvedretning bør markeres vha. en gangbane g en ledelinie. Afhængig af fdgængertrafikkens størrelse g tilstødende randfunktiner bør gangarealets bredde tilgdese mødesituatiner. Nrmalt bør bredden være mindst 1,5 m, ved enkelthindringer dg 1,0 m. Højden ver gangarealer skal mindst være 2,5 m. Dg kan den reduceres til 2,2 m ved faste genstande af begrænset udstrækning. Gangarealer bør maksimalt have et tværfald på 25 g et maksimalt længdefald på 50. Niveau-frskelle, sm medfører større længdefald, udlignes ved hjælp af ramper, der evt. suppleres med trapper. Gangbane: Af hensyn til bevægelseshæmmede g synshandicappede, g fdgængere i øvrigt, skal en sammenhængende del af gangarealet, i det følgende betegnet gangbanen, helt frihldes fr gadeinventar, udstillinger g andre frhindringer. Bredden af gangbaner skal mindst være 1,2 m, på kritiske steder punktvis 1,0 m. Gangbaner skal være tydeligt afgrænsede fra øvrige arealer sm f.eks. cykelstier g inventarzner, g bør anlægges vinkelret på hinanden samt på fdgængervergange g stikrydsninger. 7

8 Stre frtvsfliser. Ledelinie: 1 række chaussésten Små fliser Ledelinie: Markeringssøm Opmærksmhedsfelt Stre frtvsfliser. Ledelinie: Støbte taktilsten Gangarealer med frskellig type belægning kan gså frsynes med et sammenhængende system af ledelinier g pmærksmhedsfelter. Principskitsen viser kryds mellem 3 gangbaner med frskellige udførelser af ledelinie. Ved nyanlæg skal det tilstræbes at anvende ensartede ledelinier g belægninger mkring disse. I krydsningen er vist et pmærksmhedsfelt udført af taktilfliser. 8 Gangbaner skal udfrmes med fast, jævn belægning, sm kun afbrydes af ledelinier. Brsten eller brstenslignende belægninger anvendes ikke i gangbaner (undtagen i ledelinier). Det ikke muligt at angive entydige sprvidder fr kørestle. Dette skyldes, at kørestlsbrugere benytter både manuelle kørestle g elkørestle med henhldsvis fire g tre hjul (dimensiner fremgår af skema g figur på side 10). Persner sm benytter rllatr eller gangstativ har gså behv fr, at belægningen mkring midten af gangbanen er frhldsvis jævn. Bevægelseshæmmedes fremkmmelighed sikres derfr bedst ved, at gangbanen anlægges med venstående minimumsbredder kun afbrudt af cm brede ledelinier. På strækninger med str fdgængertæthed, f.eks. i bymidter samt på gågader g pladser, anlægges flere parallele gangbaner. Ledelinie: Belægningsbånd med afvigende farve g verfladestruktur kan danne ledelinier, sm markerer gangretningen på frtve, gangbaner g stier til rientering fr synshandicappede. Ledelinier skal anbringes nær midten af gangbanen g frihldes fr genstande i en afstand af mindst 0,5 m til hver side. En ledelinie påbegyndes g afsluttes altid med et pmærksmhedsfelt g skal føre fra én funktin til en anden. Ledelinier kan eventuelt udelades på steder, hvr der frekmmer naturlige rienteringsmidler, såsm husmure eller frtve med en bredde, sm muliggør, at synshandicappede kan følge kantstenen, mens de færdes i gangbanen. En ledelinie kan f.eks. udgøres af et chausséstensskifte mellem t rækker fliser i frtvsbelægningen eller en fliserække med taktil (følbar) verflade, sm kan føles med en stk g gennem sksålerne.

9 Opmærksmhedsfelt: Felter med belægningsskift i gangbanen kan lette rienteringen fr blinde g svagsynede. Opmærksmhedsfelter på min 90 x 90 cm anvendes ved retningsskift, stikrydsninger g fdgængervergange samt andre vigtige steder. Belægningen i et pmærksmhedsfelt skal være taktil, f.eks. vha. knpfliser eller chaussésten, g have en farve, der står i kntrast til den mgivende belægning. Med kntrast menes frskellighed i mørk/lys eller lys/mørk. Inventarzne: Gadeinventar såsm skiltning, belysning, beplantning mv. bør anbringes i en afgrænset zne i gangarealet. Inventarznen skal have en bredde, sm sikrer den frnødne afstand mellem faste genstande g kørebane- g cykelstikant (hhv. 0,5 m g 0,3 m sm minimum), samt at inventaret eller dele af dette ikke rager ind ver gangbanen. Znen kan med frdel placeres mellem gangbane g f.eks. cykelsti, hvrved den kan understrege gangbanens frløb. Udligningszne: Gangarealets tilslutning til randbebyggelse kan med frdel udfrmes sm en udligningszne mellem gangbane g facade, der belægges med en lille stenstørrelse. Udligningsznen kan derved ptage uregelmæssigheder g fremspring såsm trappesten, nedløbsrør g andre installatiner g samtidig give plads til pførelse af eventuelle ramper. 2.4 Handicapgrupper Af de frskellige handicapgrupper, jvf. afsnit 2.1, stiller de bevægelseshæmmede g de synshandicappede særlige krav til udfrmning af trafiksystemet, sm er beskrevet nærmere i dette afsnit. Fr de øvrige handicapgrupper gennemgås behvene mere krtfattet, idet der henvises til DS 105, Udearealer fr alle fr yderligere plysninger vedr. disse gruppers krav g behv. Detaljerede anvisninger m udfrmning af de enkelte elementer, dimensiner etc. er beskrevet i afsnit 4. Bevægelseshæmmede: Bevægelseshæmmede mfatter persner med lammelser, dårlig balance, amputatiner, gigt samt hjerte-, lunge- g kredsløbslidelser. Hvad trafiksystemet angår har bevægelseshæmmede krav på: Et sammenhængende, veludfrmet stig frtvssystem, sm pfylder de krav, der er beskrevet i afsnit 2.3 g 4.1. Gangbaner med jævne, plane g skridsikre belægninger. Brsten g brstenslignende belægninger giver meget ubehagelige rystelser, ting der transprteres på knæene tabes, g fødderne falder ned fra fdstøtterne. Kun sm ledelinier g pmærksmhedsfelter bør der anvendes chaussésten eller anden afvigende belægning i gangbaner. Veludfrmede udvekslingssteder mellem de enkelte trafikarter, dvs. på statiner, busterminaler, stppesteder g parkeringspladser. Mulighed fr at passere kantstenen med passende mellemrum langs vejstrækninger samt udligning af niveaufrskelle ved butiksindgange mv. ved at belægningen reguleres. 9

10 Dimensiner Manuel kørestl Elkørestl Kørestl m. hjælper Bredde 0,45-0,75 m 0,65-0,80 m 0,75 m Længde 0,75-1,25 m 1,00-1,35 m 1,75 m Højde 0,90-1,30 m 1,00-1,30 m 1,60-2,00 m Vendediameter 1,5 m 2 m 2 m 1,20 1,50 0,80 1,20 Kørestlsbrugeres mål, rækkevidde g vendediameter i manuel kørestl ("Udearealer fr Alle"). Kantstenspspring på maks. 3 cm (dg min 2,5 cm af hensyn til synshandicappede) alle steder, hvr fdgængere g kørestlsbrugere skal bevæge sig mellem et gangareal g et køreareal (vej- g stikryds, fdgængervergange, stppesteder, parkeringspladser etc.). Tilstrækkelige passage- g vendearealer. At trapper g stre stigninger så vidt muligt undgås. Hvis dette ikke er muligt må stigninger hldes inden fr rimelige grænseværdier, g der må stilles præcise krav til udfrmningen af trapper jvf. afsnit 4.3. Parkeringspladser reserveret invalidevgne, sm placeres så tæt sm muligt ved det pågældende trafikmål, g udstigningsfrhld, der udfrmes med fast g plan belægning samt med fri adgang til tilstødende gangarealer. At greb g kntakter psættes inden fr kørestlsbrugeres rækkevidde (jvf. anvisningerne i afsnit 4.6). Synshandicappede: Synshandicappede, dvs. blinde såvel sm frskellige grader af svagsynede, rienterer sig blandt andet ved at registrere frandringer i underlaget g ved at følge ledelinier i belægninger vha. den hvide stk, sm gså anvendes til at pfatte frhindringer i lav højde. Stier g frtve bør derfr udgøre et sammenhængende system af gangbaner g ledelinier, sm tilgdeser følgende: Enkel g knsekvent indretning. Jævne belægninger. Ingen pludselige niveauspring. Markering af særlige punkter såsm fdgængerfelter, indgange g retningsændringer vha. pmærksmhedsfelter. Bevidst valg af belægningsfarver, sm kan hjælpe på svagsynedes rientering. Især kntraster mellem belægningsfarver kan være nyttige. Det gælder f.eks. særlige kntrastfarver på frkanten af trappetrin samt på ledelinier, pmærksmhedsfelter g nedsænkede kantsten ved fdgængerkrydsninger mv. 10

11 Fdgængerfelter, der så vidt muligt anlægges vinkelret fra kantstenen af hensyn til synshandicappedes rientering. Overgangssteder mellem t frskellige trafikarealer, f.eks. frtv g kørebane, bør markeres med et pspring på mindst 2,5 cm (dg maks. 3 cm af hensyn til kørestlsbrugere). Kantstenspspring mellem cykel- g gangsti mellem vergangsstederne. Gadeinventar, sm placeres uden fr ganglinier, så synshandicappede kan færdes uden risik fr sammenstød. Fremspring bør gå helt ned til jrden, så de kan erkendes ved hjælp af en stk. Det er især vigtigt, at midlertidig afspærring g afmærkning ikke udgør fælder fr de synshandicappede. Tavleafmærkning, sm placeres i krrekt højde g er velbelyst. Specielt bør infrmatinstavler være gdt g jævnt belyst, være taktile g evt. suppleret med punktskrift. Infrmatinstavler g - skærme med skiftende infrmatiner suppleres så vidt muligt med lydinfrmatiner. Rigelig belysning, sm ikke blænder, specielt ved fdgængerkrydsninger, trapper g ramper samt øvrige frhindringer. Allergikere: Allergikere udgøre en stigende del af beflkningen. Man bør derfr tilgdese følgende: Beplantning med birk, el, hassel g elm samt høj g tæt beplantning, der kan medføre fugtige arealer bør så vidt muligt ske i ngen afstand fra phlds- g ventearealer. Gang- g phldsarealer bør så vidt muligt placeres uden fr mråder med lille luftfrnyelse g høj luftfugtighed. Psykisk handicappede: Psykisk handicappede kan have vanskeligt ved at rientere sig g frstå infrmatiner sm f.eks. skilte, hvilket kræver: Tydelige g letfattelige infrmatiner. Belysning, belægning g farvevalg, sm understøtter rienteringen. Tekst g tal suppleret med billeder g symbler. Frskelligartet infrmatin adskilt vha. farver g frm. Hørehæmmede: Døve g persner med nedsat hørelse rienterer sig primært vha. synet, hvilket stiller krav m: Adskillelse af trafikarterne, gså fdgængere/cykler/knallerter. Tydelig skiltning. Visuelle infrmatiner suppleres med billeder g symbler. Akustiske faresignaler suppleres med visuelle signaler. At der etableres infrmatinsskærme på steder med mange skiftende infrmatiner, sm f.eks. bus- g tgstatiner. Udfrmning af phldsarealer så støjgener så vidt muligt minimeres. 11

12 3. Eksempler I det følgende er der givet en række eksempler på, hvrdan frskellige typer trafikarealer bør udfrmes, så de er handicapegnede. 3.1 Mtrveje Nødtelefner udfrmes tilgængelige fr kørestlsbrugere vha. åbning i autværn, plan belægning g krrekt højde jvf. afsnit 4.7. Nødfrtve i tunneler.lign. udfrmes med en bredde, sm tilgdeser kørestlsbrugeres mindstekrav g suppleres med nedsænket kantsten g ramper med passende mellemrum. Betalings- g bmanlæg udfrmes så betjening fra førersædet i invalidebiler tilgdeses. På sideanlæg g rastepladser skal der tages højde fr udfrmning af: Parkeringsanlæg. Handicapparkering. Kanstenspspring. Stier/gangarealer. Adgangsfrhld til bygninger.lign. Ramper g trapper. Tiletter. Belægninger. Beplantning. Belysning g inventar. Telefnautmat mv. Fr anvisninger m den detaljerede udfrmning henvises til Vejdirektratets manual fr Rasteanlæg med Inf-Terier, 1997 g til afsnit Åbent land Vejstrækninger uden gangarealer udfrmes med t kørespr g plads til gående i begge vejsider, f.eks. i frm af brede kantbaner. Stier g gangarealer langs veje adskilles tydeligt fra kørebanen f.eks. vha. af kantsten, siderabatter eller autværn. Skilte, belysning, autværn etc. placeres uden fr gangbanerne. Gangarealerne skal have tilstrækkelig bredde g udfrmes, så der ikke pstår vandansamlinger. Nødtelefn Sti med fast belægning g krrekt hældning Picnicmråde Handicaptilet Invalide-P-plads Rasteplads 12 Principskitse af rasteplads, hvr invalideparkering g handicaptilet er placeret med direkte adgang til gangareal.

13 Stiers krydsninger af veje belyses jvf. Vejregler fr vejbelysning. Sidevejstilslutninger g stikrydsninger anlægges så vidt muligt vinkelret på primærvejen. Kun undtagelsesvis bør dette princip fraviges, g i givet fald bør gangretningen markeres med ledelinier g/eller rækværk. Hvr stikrydsninger frsættes i midterheller, markeres gangretningen ligeledes vha. rækværk. Rastepladser, parkeringsanlæg g rekreative mråder udfrmes sm nævnt under mtrveje. Ved busstppesteder udfrmes ind- g udstigningsfrhld samt ventefaciliteter med: Fast g plan belægning, nem adgang til tilstødende gangareal, kantstenspspring ud md kørebane/buslmme samt belysning. 3.3 Rundkørsler Blinde g svagsynede kan have svært ved at rientere sig i rundkørsler. Det gælder dels vanskeligheden ved at bedømme m en bil frtsætter rundt i rundkørslen eller kører ud af den frafart, hvr den blinde står, dels prblemer med selv at finde vej. Det er derfr vigtigt at sikre, at bilernes udkørselshastighed bliver lav, især i rundkørsler hvr der færdes synshandicappede. Desuden bør rundkørsler udfrmes med: Frtve hele vejen rundt i rundkørslen suppleret med ledelinier g pmærksmhedsfelter ved krydsningspunkterne. Tydelig adskillelse mellem frtv g cykelsti/-bane i frm af kantstenspspring. Inventar såsm belysning g skilte placeret langs gangarealets bagkant. Fdgængerfelter placeret vinkelret på kantstenen g så tæt på cirkulatinsarealet sm muligt. Hvis fdgængerfeltet trækkes tilbage ad frafarten, er der risik fr, at en bilist pdager fdgængerfeltet fr sent g måske verser en krydsende fdgænger. Kantstenspspring ved cykelsti- g frtvskant på 2,5-3,0 cm. Midterheller i samtlige tilfarter, der udfrmes med nedsænket kantsten g pmærksmhedsfelt. Kun ved snævre pladsfrhld, g hvr hastigheden i frvejen er lav, bør hellen udelades. Belysning i henhld til Vejregler fr vejbelysning. Principskitse af rundkørsel med ledelinier i frtve, pmærksmhedsfelter ved fdgængerfelter, sm ligger vinkelret på vejtilslutningerne g beplantning/belysning placeret uden fr gangarealet. Gangbane, frihldes fr inventar Ledelinie Opmærksmhedsfelt Sænket kantsten (2,5-3,0 cm's pspring) Sidevej drejet til retvinklet tilslutning 13

14 Vejkryds udført med verkørsel 3.4 Byer Gangarealer udfrmes med ledelinier, hvr dette er nødvendigt fr rienteringsmulighederne g sikkerheden fr blinde g svagsynede, samt med gangbaner, der frihldes fr inventar. Langs facader frihldes en udligningszne. Gangarealer skal desuden være rigeligt belyste, jvf. Vejregler fr vejbelysning. Ved nyanlæg g mlægninger bør det tilstræbes at undgå trin g trappesten til frretninger. Mellem cykelsti g frtv etableres kantstenspspring på 5-9 cm.ved delte stier bør vergangen mellem gangareal g cykelsti markeres vha. taktil belægning med farvekntrast til den mgivende belægning af hensyn til synshandicappede. Md kørebane bør kantstenspspring være 7-12 cm. Ud fr sideveje, trafikveje mm., g i øvrigt med passende mellemrum, skal der etableres krydsningsmuligheder af hensyn til kørestlsbrugere. Alle krydsningsmuligheder udfrmes handicapegnede jvf. anvisningerne i afsnit 4.2. Fdgængerfelter g fdgænger-/stikrydsninger etableres vinkelret på den krydsende vej. Krydsningen bør så vidt muligt deles af en midterhelle, således at fdgængerne kun skal krydse enkeltrettet trafik. Af hensyn til synshandicappedes rientering anlægges: Ledelinie til krydsningen, et 90 cm bredt pmærksmhedsfelt i hele vergangens bredde, en skilte- eller signalstander tæt ved frtvskanten jvf. retningslinierne i afsnit 4.7, samt akustiske signaler ved signalregulerede fdgængerfelter. Kantstenspspringet ved cykelsti- g frtvskant skal være mindst 2,5 cm g maks. 3,0 cm (maks. stigning 1:10) g suppleres med faste belægninger ver græsrabatter. Krydsninger af midterheller markeres med pmærksmhedsfelter i en farve, der kntrasterer de tilstødende belægninger. Kantstenspspring skal være 2,5-3,0 cm. Ved retningsændringer i midterheller skal fdgængerstrømmene dirigeres ved psætning af rækværker eller lignende. Rækværker psættes i øvrigt, hvr det er nødvendigt fr at lede en fdgængerstrøm. Invalide-P-plads Rampe til høj indgangsdør Læskærm P-lmmer Busstppested P-lmmer 14 Principskitse af bygade med gangbaner, ledelinier g pmærksmhedsfelter samt invalideparkering placeret tæt på trafikmål.

15 3.5 Fdgængermråder Invalideparkeringspladser placeres så tæt på trafikmål sm muligt. Udstigningsfrhld udfrmes med jævn, plan belægning g fri adgang til tilstødende gangarealer. På steder med vinkelret parkering ved frtvskant etableres en udligningszne eller steler pr. 1,5-2,0 m mellem frtvskant g gangbane, så bilernes frende ikke rager ind ver gangbanen g blkerer denne. Busstppesteder udfrmes med fri adgang til læskærme, sm placeres ud fr stppestedsstanderen. Fran standeren etableres et pmærksmhedsfelt, der fører ud md kantstenen. Kantstenspspring fra kørebanen skal være så strt sm muligt fr at lette ind- g udstigning jvf. anvisningerne i afsnit 4.5. Mellem frtv, cykelsti g eventuel udstigningsperrn skal pspringet være 2,5-3,0 cm. Gågader, trafik- g lkalveje med meget lav hastighed samt arealer, hvr kun fdgængere har adgang, eller hvr kørende har vigepligt fr fdgængere, udfrmes sådan, at såvel handicappede sm ikke handicappede kan færdes så let g ubesværet sm muligt under hensyntagen til eksisterende terræng bebyggelsesfrhld. Gangarealer udfrmes derfr generelt efter retningslinierne i afsnit 2.3 g 4.1 Fr at lede synshandicappede gennem en gade, til sidegaderne eller til butiksindgange etableres ledelinier efter behv. Ledelinier frihldes fr frhindringer inden fr 1 m mkring disse. Sideveje, indgange g andre vigtige punkter markeres vha. pmærksmhedsfelter ved ledelinierne. Fdgængermrådets afslutning markeres på tværs af hele gangarealet. P-pladser Gangbane, frihldes fr inventar Ledelinie Opmærksmhedsfelt Sænket kantsten (2,5-3,0 cm's psping) Kørespr Invalide-P-plads Principskitse af fdgængermråde langs vej med meget lav hastighed, hvr kørebanen er i niveau med gangarealet. 15

16 Invalideparkeringsplads indpasset i længdeparkering langs butiksgade.ved at inddrage inventarbåndet pnås en tilstrækkelig bredde, så kørestlsbrugere undgår at skulle stige ud på kørebanen. Ved at pstætte steler mellem gangbane g P-lmmen kan det sikres, at dele af parkerede biler ikke rager ind ver gangbanen, hvilket giver øget sikkerhed fr synshandicappede. Placering g afstand mellem stelerne skal dg både tilgdese udstingning med lift g fri passage fr kørestlsbrugere. Ledelinier placeres fremdeles i midten af en gangbane, sm frihldes fr skilte, parkerede cykler, stativer mv. Gangbaner placeres mellem en eventuel inventarzne g husfacade, så de får et rdnet g lige frløb med klar retningsangivelse. Grænsen mellem et køreareal g det øvrige gangareal markeres med taktil belægning af hensyn til synshandicappede. Niveaufrskelle ved f.eks. butiksindgange undgås så vidt muligt g bør m nødvendigt ikke være større end 3 cm. Ramper g trapper skal være mindst 1,5 m brede g udfrmes i øvrigt jvf. anvisningerne i afsnit 4.3. Der etableres pmærksmhedsfelter 1 m før g efter ramper g trapper. Eventuelle hastighedsdæmpende franstaltninger på gå- g sivegader ud-frmes, så handicappede risikfrit g uden væsentlige gener kan passere igennem eller udenm. Infrmatin g skiltning placeres g udfrmes, så den er anvendelig fr kørestlsbrugere g synshandicappede. Placeringen skal sikre, at tilegnelse kan ske i fred g r, g phøjede, følbare bgstaver g tal på skilte er en gd hjælp til rientering fr blinde. Ved etablering af nye gå- g sivegader eller ved ændringer af gamle vil det være nyttigt at infrmere handicappede brugere af mrådet m særlige tiltag sm fr eksempel ledelinier, skiltning, betydning af pmærksmhedsfelter etc. 16

17 4. De enkelte elementer I dette afsnit gennemgås krav til detaljeret udfrmning g dimensiner fr de enkelte vej- g stielementer i krtfattet frm. Da elevatrer g tiletter fte indgår i den samlede planlægning af f.eks. rastepladser g kllektive terminaler, gennemgås de verrdnede krav til handicapegnet udfrmning fr disse sidst i dette afsnit. Plan flisebelægning i granit med ledelinier af chaussésten. Inventar g beplantning placeres uden fr gangbanen. 4.1 Gangsti g frtv Udfrmningen af gangstier g frtve skal generelt følge de retningslinier, sm er beskrevet i afsnit 2,3 g 2,4. Dette medfører, at nedenstående krav bør tilgdeses. Gangstier bør have: Jævn, plan g skridsikker belægning uden væsentlige niveauspring (2,5-3 cm) eller trin. Maks. længdefald på 50 (1:20). Tværfald sm ikke er større end 25 (1:40). Af hensyn til kørestlsbrugere anlægges gangstier med tsidigt tværfald, evt. blt så en del af tværprfilet falder til den mdsatte side. Materialer g farver, sm klart adskiller sig fra mgivelserne. Rigelig belysning jvf. Vejregler fr vejbelysning, der så vidt mulig ikke blænder. Frtve udfrmes under hensyntagen til samme krav sm beskrevet fr gangstier samt med følgende: Bredder sm tilgdeser mødesituatiner afhængig af fdgængertrafikkens størrelse g tilstødende randfunktiner. Nrmalt mindst 1,5 m, ved enkelthindringer mindst 1,0 m. Gangbaner med en bredde på mindst 1,2 m (ved enkelthindringer dg 1,0 m), sm frihldes fr faste genstande. Ledelinier i taktil belægning g markering af retningsskift vha. pmærksmhedsfelter på mindst 90 x 90 cm. Klar afgrænsning vha. kantstenspspring på hhv. 5-9 cm md cykelsti g 7-12 cm md kørebane. Fri højde ver gangarealer på min: 2,50 m. Fr faste genstande af begrænset udstrækning (markiser, skilte mv.) dg 2,2 m. Gangsti med tsidigt tværfald. 17

18 0,50 1:10 (100 ) Frtv 2,5-3 cm 1,50 Min. 2,00 3,00 (min. 2,50) 10 cm Principskitser af fdgængerfelt med midterhelle. 4.2 Krydsningsmuligheder 18 Et sammenhængende sti- g frtvssystem frudsætter veludfrmede krydsningsmuligheder. Overgangssteder mellem gang- g kørearealer (cykelsti g kørebane) skal derfr udfrmes under hensyntagen til følgende krav: Etableres ved alle naturlige vergange såsm: Kryds, sideveje g trafikmål, samt med passende mellemrum. Udfrmes med en nrmal bredde på 3,0 m ved vejkryds, g i øvrigt mindst 2,5 m. Anlægges vinkelret på kantstenen g ved afslutningen af afrundingsradier ved vejkryds g tværveje. Udfrmes med nedsænkede kantsten med farvekntrast til de mgivende belægninger g pspring på 2,5-3,0 cm ved både cykelsti g kørebane. Ved pspring større end 3,0 cm etableres indvendige ramper, udvendige ramper eller en kmbinatin. Ved niveauspring under 20 cm skal rampens hældning være 1:x, hvr x er rampehøjden i cm. Mellem kantsten g udvendig rampe skal der være 2,5-3,0 cm's pspring. Ved midterheller etableres kantstenspspring på 2,5-3,0 cm. Desuden markeres kanten med taktil belægning i en farve, der afviger fra de tilstødende belægninger. Ved retningsændringer i midterhellen psættes rækværker eller lignende. Fdgængerfelter markeres med en skilte- eller signalstander, sm placeres ved frtvskanten i en afstand af 30 cm fra cykelsti/50 cm fra kørebanen, samt et 90 cm's pmærksmhedsfelt før vergangen. Disse kan suppleres af ledelinier, der fører på tværs af vej g cykelsti gennem hele vergangen. Signalregulerede vergange, sm jævnligt benyttes af synshandicappede, suppleres med akustiske signaler, der udfrmes i henhld til Vejegler fr lydsignaler fr blinde g svagsynede. Uregulerede vergange markeres ikke, g niveaufrskelle søges derfr udlignet vha. udvendige eller kmbinerede ramper. Derved undgår blinde g svagsynede at frveksle vergangen med et fdgængerfelt.

19 Ved alle krydsninger etableres rigelig belysning i henhld til Vejregler fr vejbelysning, der så vidt muligt ikke blænder. 4.3 Ramper g trapper Hvr pladsfrhldene g hensynet til det visuelle miljø tillader det, vervindes højdefrskelle i frbindelse med stitunneler g stibrer samt øvrige trafikmål ved hjælp af ramper. Hvr anlæg af ramper ikke er muligt eller ønskeligt, kan der anvendes trapper. Generelt: Ramper g trapper skal være mindst 1,5 m brede. Ramper kantafgrænses med hjulværn på min. 15 cm, så kørestle ikke kører ud ver kanten. Der bør etableres pmærksmhedsfelter 1 m før g efter ramper g trapper. Trapper g ramper bør frsynes med griberigtig håndliste (Ø=ca. 4 cm, ikke varmeledende) cm ver trinfrkant eller rampe. Håndlisten sættes vandret 30 cm før g efter rampe eller trappe. En ekstra håndliste i cm højde kan være en gd hjælp fr børn g dårligt gående. 30 cm cm cm min. 1,5 m hjulværn 15 cm min. 1,5 m max 10 m Principskitse af rampe. min 1,5 m max. 50 cm Ramper: Ramper bør ikke være stejlere end 50 (1:20) af hensyn til kørestlsbrugere. 70 (1:14) må anses sm abslut øvre grænse. Ramper, hvis samlede længde verstiger 10 m, frsynes med repser af mindst 1,5 m s dybde, der udfrmes med taktil belægning i kntrastfarve ved rampens begyndelse g afslutning. Ramper udfrmes frtrinsvis med jævn g skridsikker belægning. Trapper: Trapper etableres uden fr gangarealet. Hvis pladsfrhldene ikke muliggør dette, bør de markeres tydeligt g anlægges vinkelret på gangretningen. Trapper udfrmes så vidt muligt med lige frløb. Der bør være mindst 3 g højst 8 trin i hvert trappeløb. Trinhøjden bør højst være 15 cm, g grunden mindst 30 cm. Ved højdefrskelle større end 1,20 m frsynes trappen med repser af mindst 1,0 m s dybde. Frkanten af hvert trin markeres tydeligt med afvigende farve, hrisntalt g vertikalt med et bånd på ca. 5 cm, så svagsynede kan se trinene både på vej p g ned ad trappen. Stentrapper (granit.lign.) kan markeres med tætsiddende cirkulære markeringer, der pfattes sm en sammenhængende linie på trinnet. 19

20 Gangareal 8,00 2,50 2,50 1,00 2,50 3,50 2,50 2,50 Principskitse af invalideparkeringspladser anlagt efter de frskellige principper jvf. beskrivelsen nedenfr. 4.4 Parkering 20 På parkeringsanlæg etableres parkeringsbåse beregnet fr invalidebiler nærmest de primære trafikmål efter behv. Sådanne båse skal være særligt afmærkede g må kun benyttes til parkering af biler med invalidevgnsskilt. Båsene placeres så tæt på trafikmål sm muligt (maks. 30 m s gangafstand), i et antal sm svarer til det aktuelle behv, men ikke større, da det nedbryder respekten fr reserveringen. Parkeringsbåse beregnet fr invalidebiler indrettes med hensyntagen til kørestlsbrugeres pladsbehv ved ind- g udstigning. Det kan ske ved at: Båsene udfrmes med en bredde på mindst 3,5 m. Båse sm grænser p til arealer, der kan benyttes ved ind- g udstigning (gang- g phldsarealer eller ganske svagt trafikerede kørearealer), kan reduceres til 2,5 m. T båse ved siden af hinanden, sm deler et mellemliggende areal, således at der på den enkelte bås bliver mulighed fr at benytte en bredde på 3,5 m, kan ligeledes reduceres til 2,5 m. Dette frudsætter dg, at kantstenspspringet mellem gangarealet g P-båsen er maks. 2,5-3,0 cm. Der frihldes et gangareal i umiddelbar tilslutning til mindst en invalideplads, således at den samlede længde af bås g gangareal bliver 8 m af hensyn til liftbusser. Båsene g adgangen til dem udfrmes med plan, jævn belægning uden niveauspring eller med en rampe med hældning højst 1:10. i mindst 1,5 m s bredde, sm uden besvær kan passeres af kørestle, uanset hvrdan bilen hlder parkeret. Båsene afmærkes med færdselstavlerne E33 "Parkering" g E23 "Vejledning fr invalide" samt med kørebaneafmærkning V23 "Invalidesymbl".

21 Busstppested. Der er ledelinie i frtvet. Ved læskærmen er der pmærksmhedsfelt udført af taktilfliser. Læskærm, stander g øvrigt inventar er placeret uden fr gangbanen, således at ind- g udstigning kan fregå ugeneret. 4.5 Busstppesteder Alle, såvel handicappede sm ikke-handicappede, skal kunne benytte den kllektive trafik. Busstppesteder bør derfr udfrmes med: Opmærksmhedsfelt på 90 cm ved indstigningsznen i hele gangbanens bredde g en ledelinie, sm fører hen ver en eventuel cykelsti helt frem til kantstenen ved kørebanen. Kantstenspspring fra kørebanen på cm, hvilket sikrer gde ind- g udstigningsfrhld. Dg kan pspring større end 10 cm give prblemer, f.eks. ved åbning af døre på busser med lavt gulv eller hvis bussens frende skal ind ver kantstenen. 2,5-3 cm kantstenspspring mellem frtv, cykelsti g en eventuel udstigningsperrn. Læskærme med fri adgang placeret ud fr stppestedsstanderen. Læskærmene udfrmes rektangulære g frsynes med: Ldrette vægge på tre sider, heraf mindst t med glaspartier med fri åbning på 2,2 m g plads til en kørestl eller barnevgn. Indvendigt lys, sm sikrer, at buschaufføren kan få øje på ventende passagerer, når det er mørkt. Farve, der kntrasterer med mgivelserne. Bænke i højde af ca. 48 cm med ryglæn. Griberigtige armlæn i højde af ca. 65 cm. Griberigtige håndlister på indersiden af væggene i højde af ca. 90 cm. 21

22 4.6 Gadeinventar Generelt: Gadeinventar såsm bænke, brde, belysningsstandere mv. samt udstillings- g reklamestativer fra frretningsdrivende placeres uden fr gangbaner, f.eks. i en inventarzne, således at ledelinier frihldes inden fr 1 m mkring disse. Frihøjden ver gangarealer bør være 2,5 m. Hvis der psættes inventar, sm f.eks. markiser eller andre faste genstande med begrænset udstrækning, kan frihøjden reduceres til 2,2 m. Af hensyn til blinde frsynes inventar g andre faste genstande, sm er hævet ver gangarealet, med en fast stkliste. Denne psættes 20 cm ver belægningsverfladen, sm stkken rammer g dermed advarer stkkebrugeren md bmmens tilstedeværelse. Greb g kntakter psættes inden fr rækkevidde fr en kørestlsbruger. Højde ver gulv: 50 cm til 120 cm. Afstand fra indvendige hjørner min. 50 cm. Telefner (telefnbkse, nød- g prttelefner samt tilkaldeanlæg): Der skal være et frit areal fran apparatet på minimum: 0,9 m i bredden g 1,2 i dybden, med fri plads til knæ g kørestles fdstøtter. Sidelæns betjening bør undgås, g frithængende telefner placeres min 0,5 m fra indvendige hjørner. Møntindkast, tastatur mv. psættes i en maks. højde af 1,2 m g ca. 35 cm under dette psættes en hylde/plade sm armstøtte. Åbne eller delvist afskærmede telefnbkse markeres vha. et pmærksmhedsfelt. Pstkasser: Anbringes uden fr gangbanen, men så de kan ses g benyttes fra dette. Udfrmes med fri adgang til pstkassen g en fribredde til hver side af pstkassen på 50 cm, ved pstkasser placeret i murindhak dg 80 cm. Opsættes med indkastet 1,3 m ver terræn g tekst mv. 1,25-1,6 m ver terræn. Pengeautmater: Indrettes g anbringes med betjeningshøjde 0,5-1,2 m ver terræn. Skal være frit tilgængelige. Bænke, plinte g brde: Skal placeres på en vandret, plan flade med belægninger, sm angivet under 4.1. Sædehøjde ca. 45 cm. Sædedybde ca. 45 cm. Fritstående bænke frsynes med ryglæn g griberigtigt armlæn. Armlæn skal være ca. 20 cm højere end sædet. Vinkel mellem evt. ryglæn g vandret sæde bør være 100. Ved brdplader skal der mindst være ét sted, hvr der er en fri højde under brdet på min. 68 cm i en bredde af ca. 80 cm g en dybde af 65 cm, fr at sikre plads til kørestlsbrugeres knæ g fdstøtter. Bmme ved stiudmundinger.lign.: Udfrmes med en fri åbning på mindst 1,2 m fra bm til stikant g en indbyrdes afstand mellem bmmene på mindst være 1,5 m. Den indbyrdes frsætning bmmene imellem må maksimalt være 0,6 m. Skal altid være belyst jvf. Vejregler fr vejbelysning. Anbringes desuden aldrig ved fden af nedkørsler. Frsynes med en stkliste 20 cm ver belægningsverfladen. 22

23 20 cm Min. 2,2 m Ledelinie Min. 50 cm Min. 2,3 m Min. Min. 60 cm 60 cm (Undtagelsesvis 50 cm) Min. 30 cm Evt. cykelsti Kørebane Afstandskrav mkring tavler ved gangarealer. 4.7 Færdselstavler Færdsels- g vejvisningstavler samt infrmatins- g rienteringstavler fr fdgængere placeres, så de dels ikke er til gene/ fare fr handicappede brugere, dels er tilgængelige. Placering g udfrmning skal i øvrigt ske jvf. Vejreglerne fr afmærkning med færdselstavler g vejvisningstavler. Øvrige tavler bør udfrmes: Med så str kntrast til mgivelserne sm muligt. På selve tavlen bør der være kntrast mellem tekst g baggrund. Så de så vidt muligt ikke er reflekterende, men i stedet venfra eller indefra belyst, hvrved blænding undgås. Med underkant af tavler min 2,2 m ver gangarealet. Lavt placerede tavler, sm psættes i gangarealer i f.eks. bøjle- eller galgestandere, frsynes med en stkliste 20 cm ver gangarealet. Standere skal placeres uden fr gangbaner g i mindst 0,5 m s afstand fra ledelinier. Desuden skal der fra kant af hhv. cykelsti g kørebane være mindst 0,3 m g 0,5 m. Vejarbejde: Afmærkning, sm bliver psat i frbindelse med vejarbejde, markeres tydeligt både fysisk g visuelt. Afspærringer udfrmes med vandrette bmme hhv. 20 g 80 cm ver terræn. Diagnale afspærringer g afspærringer vha. snre g bånd anvendes ikke. Afspærringer psættes i gd afstand (mindst 1 m) fra udgravninger g således, at de frhindrer fdgængere i at falde i udgravningerne. Der henvises i øvrigt til Vejregler fr afmærkning af vejarbejder. 23

24 Opmærksmhedsfelt g ledelinie udført af specialelementer i støbejern (Pictfrm). Ft: GH-frm. Gangbane udført af brdursten adskilt af chaussésten. På steder med str fdgængertæthed anlægges flere rækker parallelt med hinanden. 4.8 Belægninger Ledelinier: Ledelinier g pmærksmhedsfelter udfrmes med taktile belægninger. Sm ledelinier kan anvendes en til t rækker af chaussé-, betn- eller andre sten med taktil verflade, sm afviger fra gangarealet. Alternativt kan anvendes markeringssøm. Opmærksmhedsfelter kan anlægges vha. taktile betnfliser med phøjede dele (knpfliser), chaussé- g betnsten, der anlægges med frhøjede skifter eller markeringssøm, der anbringes i kvadratiske mønstre. 24 Gangarealer: Gangbaner udfrmes med jævne, plane g skridsikre belægninger. Brsten eller brstenslignende belægninger bør generelt undgås i gangbaner, g hvr de undtagelsesvis anvendes, f.eks. på gågader g pladser, bør der anlægges belægningsbånd f.eks. vha. rækker af brede brdursten, sm adskilles af ét eller t chausséstensskifter på i alt cm jvf. afsnit 2.3. På stier bør anvendes asfalt, g på frtve bør anvendes fliser. Jævne chausséstensbelægninger kan gså anvendes i arealer uden fr selve gangbanen sm f.eks. udlignings- g inventarzner (se figuren side 7).

25 Velplanlagt gadebelysning, der plyser uden at blænde. Beplantningen understreger gangretningens frløb. 4.9 Belysning 4.10 Beplantning Udfrmes generelt jvf. Vejregler fr vejbelysning. Lyset bør være blødt g varmt, g ikke fr stærkt, men bør til gengæld ikke lade ngen dele af fdgængermrådet være ubelyst. Gangarealer belyses sådan, at det er trygt at færdes i dem. Belysningen bør være jævn langs strækninger. Stikrydsninger, trapper, ramper g indgangspartier belyses kraftigt, under hensyntagen til at brat vergang fra stærk belysning til mørke bør undgås. Belysningsstandere placeres uden fr gangbaner. Ved fdgængerfelter g stikrydsninger kan belysningsstandere benyttes sm markering af retningsændringer fr synshandicappede. Vej- g stibelysning anbringes i samme side g afskærmes, så blænding undgås. Ved placeringen af lyskilden skal der tages hensyn til mulige gener fr bebere mkring fdgængermrådet, g utilsigtet skyggevirkning skal undgås. Specielt skal den indbyrdes placering af beplantning g belysning vervejes nøje, med hensyntagen gså til en fuldt udvkset beplantning. Valg g placering samt vedligehldelse af træer g buske skal tilgdese, at der ikke hænger grene ver frtve g gangbaner. Beplantning kan anvendes, så den markerer gangretninger, g sm landemærker ved vigtige steder sm f.eks. stikrydsninger, når det i øvrigt er en del af det arkitektniske udtryk. Beplantning ved gangarealer bør have lavt pllental, ikke bære kgler, nødder, trne etc. g kræve mindst mulig vedligehldelse. Birk, el, hassel g elm samt høj g tæt beplantning, der kan medføre fugtige arealer, bør ikke anvendes i umiddelbar nærhed af gangarealer. 25

26 Elevatrer Hvr der er niveaufrskelle ved vigtige trafikmål, g det ikke er muligt at anlægge ramper, bør der etableres elevatr. Elevatrer skal: Etableres uden fr gangbanen g markeres med et pmærksmhedsfelt samt med kntrastfarve på døren. Have adgang uden niveauspring. Have autmatisk døråbning med effektiv døråbning på min. 80 cm g frit areal fran døren på min. 1,5 x 1,5 m. Have en dybde på min. 140 cm. Have en effektiv bredde på min. 110 cm, frudsat at dørene findes på den krte led. Placeres døren på den lange led, kræver det yderligere areal g dørbredde. Udfrmes med betjeningspanel min. 0,5 m fra indvendige hjørner, hvr ingen knapper sidder højere end 1,2 m. Have reliefknapper på betjeningspaneler.lign. Frsynes med klapsæde af hensyn til gangbesværede Tiletter På alle steder, hvr der etableres tiletter, skal der mindst være ét handicapegnet, hvilket medfører at nedenstående krav skal være pfyldt. Yderligere vejledning m ptimal indretning kan desuden findes i DHF Huskeliste fr handicaptilet. Håndvask g WC placeres ver et hjørne på hver sin væg g således, at man fra WC kan nå håndvaskens betjeningsgreb. Ved den side af WC, der vender brt fra håndvasken, skal der være en fri afstand på min 0,9 m. Rummet udfrmes med et frit manøvreareal med diameter = 1,5 m, sm frihldes fr inventar, faste genstande g dørens pslagsareal. Døren placeres i tilknytning til dette areal. På begge sider af WC psættes pklappelige armstøtter i en højde af 0,8 m ver gulv, med en indbyrdes afstand af 60 cm. Overkant af sæde skal være ca. 48 cm. Spejle psættes i en højde af 0,9 m til underkant g 1,9 m til verkant. Dørens lukkeside suppleres med et vandret tilbagetrækshåndtag i en højde af 0,9 m ver gulv. Håndvask psættes i en højde af 0,8 m til verkant fra gulv g med fri plads til knæ g kørestlens fdstøtter.

27 80 90 Frihldt til parkering af kørestle Princippstalter af væggene i handicaptilet Alle mål i cm (Kilde: Dansk Handicapfrbund g "Udearealer fr alle"). Principplan af handicaptilet Alle mål i cm (Kilde: Dansk Handicapfrbund g "Udearealer fr alle") min. 80 min. 50 Plant, vandret areal i samme niveau sm gulvet 9M 150 Alternativ placering af dør 27

28 5. Litteraturliste Byernes trafikarealer Vejdirektratet - Vejregeludvalget, Januar 2000 DS-Håndbg 105, Udearealer fr alle Dansk Standard, 1995 Færdselstavler, Vejregelfrslag Vejdirektratet - Vejregeludvalget, Januar eller senere udgaver Rastepladser med Inf-Terier, Manual Vejdirektratet, 1997 Tilgængelighed fr alle - handlingsplan fr handicappedes adgang til det fysiske miljø Bygge- g Bligstyrelsen, maj 1997 Vejregler fr bustrafik, Vejregelfrslag Vejdirektratet - Vejregeludvalget, September eller senere udgaver Vejregler fr lydsignaler fr blinde g svagsynede, Vejregelfrslag Vejdirektratet - Vejregeludvalget, Februar eller senere udgaver Vejregler fr vejbelysning Vejdirektratet - Vejregeludvalget, Marts 1999 Veje g stier i åbent land, Vejregelfrslag Vejdirektratet - Vejregeludvalget, Juli eller senere udgaver 28

29 29

30 30

31 31

32 Vejdirektratet Niels Juels Gade 13 Pstbks København K Telefn: Telefax: Vejdirektratet Elisagårdsvej 5 Pstbks Rskilde Telefn: Telefax: Vejdirektratet Thmas Helsteds Vej 11 Pstbks Skanderbrg Telefn: Telefax: