Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM), dynamiske effekter og makroøkonomiske fremskrivninger

Transkript

1 Den Scialøknmiske Investeringsmdel (SØM), dynamiske effekter g makrøknmiske fremskrivninger Det fremgår af satspuljeaftalen vedrørende initiativet Videreudvikling af Den Scialøknmiske Investeringsmdel (SØM), at Børne- g Scialministeriet i samarbejde med Finansministeriet vil undersøge mulighederne fr, at "indregne afledte effekter af visse tiltag på scialmrådet" i makrøknmiske fremskrivninger. Følgende ntat er Børne- g Scialministeriets g Finansministeriets afrapprtering af resultaterne af denne undersøgelse. Ntatet er sendt til alle rdførerne i partierne i satspuljekredsen den 29. juni SØM har til frmål at give kmmunerne et værktøj, der kan styrke de lkale beslutningsgrundlag fr knkrete indsatser på scialmrådet. Mdellen kan være med til at sætte fkus på behvet fr mere viden m strukturelle virkninger af sciale indsatser g dermed understøtte evidensbaseret scialplitik. SØM er således en budgetøknmisk mdel, der kan anvendes til at beregne de øknmiske knsekvenser af knkrete sciale tiltag g indsatser lkalt i en kmmune, baseret på antagelser m, hvad effekten af en indsats kan være. SØM giver derimd ikke mulighed fr uden videre at skønne ver knsekvenserne ved at tilføre scialmrådet flere midler herunder fra centralt hld (hvilket heller ikke har været frmålet med at udvikle mdellen). Antagelser m effekter kan underbygges af de studier, sm ligger i vidensdatabasen i SØM. Etableringen af SØM ændrer dg ikke på, at der i mange tilfælde mangler et empirisk grundlag fr at vurdere eventuelle strukturelle virkninger af knkrete tiltag på scialmrådet. Med SØM er der ikke tale m en regnemdel fr dynamiske (kausale) effekter af sciale indsatser, der generelt kan danne grundlag fr indregning af sådanne effekter i en makrøknmisk fremskrivning. Finansministeriet bemærker derudver, at eventuelle dynamiske effekter af en scialøknmisk indsats kan fremkmme dels sm følge af lavere fremtidige serviceudgifter (herunder frdi de berørte persner løftes ud af den behandlingskrævende gruppe), dels sm følge af reduceret verførselsindkmst g højere skattebetaling såfremt den pågældende persngruppe kmmer i beskæftigelse. I det mfang de psitive dynamiske effekter fremkmmer i frm af lavere serviceudgifter til den pågældende persngruppe, skal dette indebære en lavere fremtidig bevilling til det pågældende mråde, såfremt det skal føre til en frøgelse af det generelle råderum.

2 Børne- g Scialministeriet Finansministeriet Ntat m SØM, dynamiske effekter g makrøknmiske fremskrivninger Dat Indledning Sm pfølgning på aftalen m satspuljen fr har Børne- g Scialministeriet i samarbejde med Finansministeriet undersøgt mulighederne fr, at den Scialøknmiske Investeringsmdel (SØM) g mdellens resultater kan anvendes sm input til makrøknmiske fremskrivninger. I aftalegrundlaget fr satspuljeaftalen fremgår det, at der knytter sig generelt en række udfrdringer til at indregne afledte effekter af ffentlige udgifter [i makrøknmiske fremskrivninger], herunder af udgifter til sciale indsatser. En udbygning af SØM kan bidrage til at afdække mulighederne fr at indregne afledte effekter af visse tiltag på scialmrådet baseret på knkrete vurderinger. Børne- g Scialministeriet vil undersøge mulighederne herfr nærmere i samarbejde med Finansministeriet g afrapprtere i fråret 2018 til satspuljekredsen. Dette ntat redegør fr resultaterne af denne undersøgelse. På baggrund af de nævnte udfrdringer ved at indregne dynamiske effekter af ffentlige udgifter har undersøgelsen afventet Finansministeriets rapprt Regneprincipper g mdelanvendelse dynamiske effekter af ffentligt frbrug g ffentlige investeringer, der blev ffentliggjrt d. 28. maj Rapprten belyser frudsætningerne fr at indregne dynamiske effekter af ffentligt frbrug g ffentlige investeringer samt de udfrdringer, der er frbundet hermed, jf. gså besvarelse af SOU alm. del spørgsmål 198. Hvedknklusiner g centrale pinter Hvedknklusinerne g de centrale pinter i nærværende undersøgelse er: Et af de grundlæggende principper fr indregning af dynamiske effekter i makrøknmiske fremskrivninger er, at der skal være empirisk belæg fr effekterne. Det gælder både fr indtægts- g udgiftssiden. I de tilfælde, hvr der er etableret evidens fr de dynamiske effekter, vil de sm udgangspunkt kunne lægges ind i beregningerne fr de mellemfristede planer sm fx planen svarende til den måde, man i dag indregner afledte effekter på fx arbejdsudbuddet af ændringer i persnbeskatningen. Når knkrete tiltag af øget ffentligt frbrug sm ftest ikke leder til indregning af dynamiske effekter, skyldes dette blandt andet, at der fte mangler et empirisk grundlag herfr. Eventuelle skøn fr dynamiske effekter af tiltag vil ber på en samlet vurdering af en række elementer, herunder m der sm nævnt er et tilstrækkeligt empirisk belæg fr, at der er varige (strukturelle) virkninger af tiltaget. Der vil

3 gså skulle være tale m dynamiske effekter, der kan henføres til afledte effekter, sm påvirker den øknmiske velstand gennem de primære kanaler fr indregning i makrøknmiske fremskrivninger; arbejdsudbud g prduktivitet. Hertil kan afledte effekter på de ffentlige finanser principielt indregnes, fr eksempel en varig (strukturel) ændring i trækket på ffentlige serviceydelser på scialmrådet. Finansministeriet har ikke én fast mdel fr indregning af dynamiske effekter af ffentligt frbrug. Tiltag under det ffentlige frbrug kan være meget frskelligartede, g der er ikke empirisk g metdemæssigt grundlag fr en generelt anvendelig mdel. Fraværet af en sådan regnemdel udelukker imidlertid ikke, at der efter en knkret vurdering kan indregnes effekter af knkrete tiltag, når det faglige grundlag vurderes at være til stede. Den beregningsramme, der er udviklet i frbindelse med etableringen af SØM, svarer ikke til en regnemdel fr dynamiske (kausale) effekter, der kan danne grundlag fr indregning af sådanne effekter af tiltag på scialmrådet, fx i en makrøknmisk fremskrivning. Sådan en viden m dynamiske effekter kan kun fås gennem effektstudier af knkrete indsatser på det sciale mråde. Det hænger blandt andet sammen med, at SØM er en budgetøknmisk mdel, der beregner de øknmiske knsekvenser af knkrete tiltag g indsatser lkalt i en kmmune, baseret på antagelser m, hvad effekten af en indsats kan være. Etableringen af SØM ændrer derfr ikke på, at der generelt mangler et empirisk grundlag fr at vurdere eventuelle strukturelle virkninger af knkrete tiltag på scialmrådet. Det vurderes imidlertid, at mdellen, herunder en udbygning af mdellens vidensdatabase, fremadrettet kan være med til at styrke fkus på at tilvejebringe dette empiriske grundlag ved at synliggøre behvet herfr. Med mdellen er der desuden etableret en øknm- g scialfaglig ramme fr at drøfte g vurdere direkte g afledte øknmiske knsekvenser af tiltag på scialmrådet. De følgende afsnit giver dels en krt beskrivelse af SØM, dels en redegørelse fr regneprincipperne fr dynamiske effekter af ffentligt frbrug g ffentlige investeringer med fkus på det sciale mråde. Den Scialøknmiske Investeringsmdel (SØM) Den Scialøknmiske Investeringsmdel (SØM) er udviklet af VIVE g Incentive fr Scialstyrelsen fr midler afsat i frbindelse med satspuljeaftalen fr Den første versin af SØM blev ffentliggjrt den 17. januar Mdellen består af en beregningsramme g en vidensdatabase, sm indehlder viden m effekter, knsekvenser g priser fr 20 målgrupper på vksenmrådet. Den næste versin af SØM, hvr der er udvidet med 8 målgrupper på børne- g ungemrådet, frventes ffentliggjrt medi Mdellen pdateres g videreudvikles i periden Mdellen er udviklet sm et værktøj til kmmuner g andre aktører til at hjælpe med at vurdere øknmiske knsekvenser af at investere i sciale indsatser. Enhver SØMberegning baseres på brugerens input g bør tage udgangspunkt i en lkal beslutningssituatin, hvr effekten af en knkret scial indsats skal ses i frhld til mfanget, 2

4 karakteren g rganiseringen af de nuværende sciale indsatser i den specifikke kntekst. Når der i frbindelse med SØM tales m øknmiske knsekvenser, dækker det ver ændringer i ydelser g aktiviteter sm følger af den effekt, indsatsen har fr brgeren. Knsekvenserne inkluderer blandt andet ændringer i verførselsindkmster, brug af sundhedsydelser g sciale serviceydelser. Selve effekten af indsatsen fr brgeren er ikke beregnet i mdellen, men skal indtastes i mdellen af brugeren, fx med inspiratin fra mdellens vidensdatabase, sm indehlder aktuelt bedste viden m danske g internatinale effektstudier på det sciale mråde fr de målgrupper, der indgår i mdellen. Selve beregningsrammen beregner nettgevinsten ved en scial indsats, hvr nettgevinsten er frskellen mellem mkstningen til indsatsen g de øknmiske knsekvenser, sm følger af indsatsens effekt fr deltagerne. Hvis nettgevinsten er psitiv, er der tale m en rentabel investering ud fra en rent budgetøknmisk betragtning. De øknmiske knsekvenser i SØM pgøres ikke nødvendigvis fr de persner, sm har mdtaget en knkret indsats, g de afspejler derfr ikke den kausale effekt af en given indsats, men i stedet et gennemsnit fr den udvalgte målgruppe. SØM er således et understøttende redskab fr kmmuner g andre aktører til at fremme g styrke dialgen m de øknmiske knsekvenser af investeringer i frebyggelse g vidensbaserede sciale indsatser. SØM kan endvidere bidrage til en systematisk vurdering af sciale indsatser g til løbende pfølgning på, m indsatserne resulterer i de frventede effekter g øknmiske knsekvenser. SØM styrker således grundlaget fr lkalt at fretage vidensbaserede vurderinger af g beslutninger m knkrete sciale tiltag. Der henvises til bilag 1 g 2 fr en detaljeret beskrivelse af SØM g arbejdet med videreudviklingen af SØM, der løber ver årene Regneprincipper fr dynamiske effekter af ffentligt frbrug mv. Der gælder en generel frpligtelse fr ministerierne til at levere retvisende skøn fr virkningerne af øknmisk-plitiske tiltag. Sådanne skøn fr de virkninger frskellige tiltag vil have på samfundsøknmien (den øknmiske velstand g de ffentlige finanser mv.) skal bygge på et slidt empirisk g metdemæssigt grundlag. Når det gælder indregning af virkninger af øknmisk-plitiske tiltag i makrøknmiske fremskrivninger baseret på fx ADAM, anvendes betegnelsen dynamiske effekter m de afledte effekter, sm knytter sig til adfærdsændringer hs fx hushldninger g virksmheder sm følge af et givet øknmisk-plitisk tiltag. Fr at kunne indregne dynamiske effekter i makrøknmiske fremskrivninger af et knkret tiltag er der fkus på strukturelle virkninger af ffentligt frbrug g ffentlige investeringer på den samlede øknmiske velstand (BNP) g på de ffentlige finanser, hvr eventuelle dynamiske effekter indregnes til at påvirke velstanden primært gennem ændringer i arbejdsudbud eller prduktivitet. Indregning af dynamiske effekter, sm går via arbejdsudbud g prduktivitet, fregår uden fr selve de makrøknmiske mdeller (fx via beregninger på registerdata) g lægges herefter ind i de makrøknmiske fremskrivninger. Der er således ikke behv fr supplerende mdeller til at lægge øknmiske knsekvenser af dynamiske effekter ind i fx de mellemfristede fremskrivninger, når disse kmmer via de primære kanaler. Hertil kan afledte effekter på de ffentlige finanser principielt indregnes, fr eksempel en varig (strukturel) ændring i trækket på ffentlige serviceydelser. Behvet består derfr i højere grad 3

5 i at kunne etablere det empiriske grundlag fr de mulige varige effekter på fx arbejdsudbud. Finansministeriets verrdnede regneprincip er, at der indregnes afledte, strukturelle virkninger (dynamiske effekter) i makrøknmiske fremskrivninger mv., når der er tilstrækkeligt grundlag herfr, herunder empirisk belæg fr effekterne. Dette gælder gså eventuelle dynamiske effekter af ffentligt frbrug g tiltag på det sciale mråde. Helt verrdnet set kan ffentligt frbrug g ffentlige investeringer medvirke til at understøtte arbejdsudbud g øknmisk velstand sammenlignet med en situatin, hvr de ikke blev afhldt eller var meget lave. At der kan være psitive effekter på arbejdsudbud, prduktivitet g velstand af en række udgifter når disse udbydes af en tilstrækkelig velfungerende g effektiv ffentlig sektr afspejles gså i det frhld, at Danmark g de andre nrdiske lande har et højt velstandsniveau g høje beskæftigelsesgrader samtidig med et højt skattetryk. Der kan ikke på frhånd knkluderes nget endegyldigt m den islerede effekt af at øge det ffentlige frbrug yderligere, fx højere sciale udgifter. Det skyldes blandt andet, at der er mdsatrettede effekter. Fr eksempel er der negative arbejdsudbudseffekter frbundet med, at den enkelte alt andet lige kan prethlde en tryg g rimelig tilværelse med en lavere arbejdsindkmst, når det ffentlige stiller serviceydelser gratis til rådighed sammenlignet med en situatin, hvr den enkelte selv skulle betale fr disse ydelser. Omvendt kan der på ngle mråder være psitive virkninger, sm mdvirker de nævnte negative effekter. Et eksempel er indsatser, sm sigter md at understøtte ledige i deres jbsøgning via den aktive arbejdsmarkedsplitik. Tidligere er der i fx Velfærdsaftalen 2006 g Beskæftigelsesrefrmen 2014 skønnet ver psitive afledte effekter på arbejdsudbud g øknmisk velstand af tiltag på dette mråde. Tilstedeværelsen af mdsatrettede effekter betyder, at det er et empirisk spørgsmål, hvrvidt de dynamiske effekter af ændringer i det ffentlige frbrug samlet set er psitive eller negative. Når det gælder dynamiske effekter af indsatser på scialmrådet g effekter af ffentligt frbrug generelt, har Finansministeriet blandt andet af denne grund ikke en egentlig regnemdel fr dynamiske effekter af ffentligt frbrug. Fraværet af en sådan regnemdel udelukker imidlertid ikke, at der kan indregnes effekter af knkrete tiltag, når det faglige grundlag herfr vurderes at være til stede, g de etablerede regnemdeller indebærer ikke i sig selv ngen afgrænsning af, hvrnår der kan blive indregnet dynamiske effekter. Derfr fretages i knkrete sammenhænge så vidt muligt en nærmere vurdering af grundlaget fr at indregne effekter. Men sm ftest leder knkrete tiltag under det ffentlige frbrug ikke til indregning af dynamiske effekter, blandt andet frdi der generelt mangler et empirisk grundlag herfr. I Finansministeriets rapprt Regneprincipper g mdelanvendelse dynamiske effekter af ffentligt frbrug g ffentlige investeringer, fremgår mere detaljeret de verrdnede udfrdringer med indregning af ptentielle dynamiske effekter af det ffentlige frbrug, herunder behvet fr at kende udmøntningen af midler i tilstrækkelig detaljeret grad, behvet fr empirisk belæg, g hvrvidt der findes en generelt anvendelig teretisk ramme. 4

6 SØM g dynamiske effekter af investeringer i sciale indsatser Beregningsrammen, der er udviklet i frbindelse med etableringen af SØM, svarer ikke til en regnemdel fr (kausale) dynamiske effekter, hvrfra resultaterne kan indarbejdes i de makrøknmiske fremskrivninger. Det hænger blandt andet sammen med, at SØM er en budgetøknmisk mdel, der beregner de øknmiske knsekvenser af knkrete tiltag g indsatser lkalt i en kmmune, baseret på antagelser m, hvad effekten af en indsats kan være, fx på baggrund af danske g internatinale effektstudier. SØM ændrer derfr ikke på, at der generelt mangler et empirisk grundlag fr at vurdere eventuelle strukturelle virkninger af tiltag på scialmrådet, det være sig på arbejdsudbuddet, prduktivitet g trækket på de ffentlige finanser. Generaliserbare effektmålinger på scialmrådet er endnu i sin spæde start, hvilket betyder, at der endnu er begrænset evidens, der dkumenterer strukturelle effekter af sciale indsatser i Danmark. Dette hænger blandt andet sammen med, at der generelt er en række vanskeligheder frbundet med at evaluere indsatser på scialmrådet. Det gælder blandt andet udfrdringer i frhld til at identificere sammenlignelige kntrlgrupper fr de målgrupper, der mdtager den givne indsats (hvr sammenlignelige kntrlgrupper er nødvendige fr at kunne generalisere eventuelle effekter). Eksempelvis er deltagelse i indsatser på scialmrådet typisk frivillig, hvilket kan medføre, at det er en særlig g ngle gange stærkere gruppe, der mdtager indsatsen. En anden udfrdring er, at kmmuner fte er frskelligt rganiseret, samtidig med at den samme målgruppe i t kmmuner typisk mdtager en frskellig vifte af øvrige indsatser. Det resulterer i, at sammenligningsgrundlaget kan være meget frskelligt på tværs af kmmuner. Ikke dest mindre kan SØM være med til at sætte fkus på behvet fr mere viden m strukturelle virkninger af sciale indsatser g dermed understøtte vidensdagsrdenen. Dels ved at viden m effekter af sciale indsatser samles g knslideres inden fr rammerne af mdellens vidensdatabase. Dels ved at der med mdellen er etableret en fælles øknm- g scialfaglig ramme fr at drøfte g vurdere direkte g afledte øknmiske knsekvenser af tiltag på scialmrådet på tværs af kmmuner g andre aktører. Med andre rd giver SØM kmmunerne et fælles sprg g en fælles systematik til at vurdere mulige effekter g afledte øknmiske knsekvenser af sciale indsatser. 5

7 Bilag 1: Beskrivelse af SØM Helt verrdnet består SØM af t dele: En beregningsramme, sm giver mulighed fr at fretage vurderinger af indsatsmkstninger g øknmiske knsekvenser af knkrete sciale indsatser. En vidensdatabase, der indehlder viden m effekter af sciale indsatser fra danske g internatinale studier, samt knsekvens- g prisestimater fr målgrupperne i SØM. Når der i frbindelse med SØM tales m øknmiske knsekvenser, dækker det ver ændringer i ydelser g aktiviteter, sm følger af den effekt, indsatsen har fr brgeren. Knsekvenserne inkluderer blandt andet ændringer i verførselsindkmster, brug af sundhedsydelser g sciale serviceydelser. Selve beregningsrammen beregner nutidsværdien af nettgevinsten ved en scial indsats, hvr nettgevinsten er frskellen mellem mkstningen til indsatsen g de øknmiske knsekvenser, sm følger af indsatsens effekt fr deltagerne. Hvis nutidsværdien er psitiv, er der tale m en rentabel investering ud fra en rent budgetøknmisk betragtning. Mdellen mfatter gså et mdul til beregning af følsmhedsanalyser mv. Beregninger i SØM baserer sig på brugerens egne input, hvr brugeren evt. kan hente inspiratin i vidensdatabasen. Det afspejler, at beregninger bør tage udgangspunkt i en knkret, lkalsituatin, hvr vurderingen af effekten ved en knkret investering i eller mlægning af sciale indsatser tager højde fr mfanget, karakteren g rganiseringen af de nuværende sciale indsatser i kmmunen. Mdellen kan på baggrund af brugernes input beregne frventede øknmiske knsekvenser ved at iværksætte en scial indsats. Beregningen mfatter en frdeling af mkstninger g gevinster på kmmuner, reginer g staten. Desuden kan mdellen vise, hvrdan mkstninger g gevinster frdeler sig ver tid. De frskellige elementer i mdellen er beskrevet i det følgende, hvr der gså gøres rede fr videreudviklingen af mdellen. Målgrupper SØMs vidensdatabase indehlder viden g estimater fr 10 hvedmålgrupper, der henhldsvis vedrører udsatte vksne g vksne med handicap: Udsatte vksne Hjemløse Persner med psykiske vanskeligheder Persner med stfmisbrug Persner med alkhlmisbrug Persner med psykiske vanskeligheder g samtidigt misbrug Vldudsatte kvinder Vksne med handicap Persner med ADHD Persner med autisme Persner med udviklingshæmning 6

8 Persner med erhvervet hjerneskade Ngle målgrupper har undermålgrupper, således at der indgår 20 målgrupper i mdellen samlet set. Omkstningsmdul Omkstningsmdulet er en beregningsramme til at vurdere, hvad en scial indsats kster i implementering g drift. Denne del af mdellen er udviklet af Scialstyrelsen g er en videreudvikling af det mkstningsmdul, der tidligere har været anvendt internt i styrelsen. Omkstningsmdulet er en integreret del af SØM, men brugere kan alternativt vælge at indtaste egne estimater fr indsatsmkstningerne i mdellen. Effektviden Vidensdatabasen indehlder viden g estimater fra en lang række danske g internatinale studier af effekter af sciale indsatser ver fr de målgrupper, der indgår i mdellen. Der er i frbindelse med udviklingen af mdellen fretaget en vurdering af kvaliteten af studierne i frhld til evalueringsdesign (kntrlgruppe, før-efter-måling sv.). Studierne mfatter 425 studier i alt, hvraf dg kun 37 er danske. Det medfører, at effektstørrelserne skal bruges med en vis frsigtighed, da andre landes kntekst mkring sciale indsatser kan adskille sig fra den danske. Dette understreger g tydeliggør behvet fr flere effektmålinger af danske sciale indsatser. Knsekvenser Vidensdatabasen indehlder estimater fr de ptentielle knsekvenser, der følger af en succesfuld indsats ver fr persner i målgrupperne. Idéen i mdellen er, at en succesfuld indsats både har en direkte effekt, fx stffrihed fr en persn med stfmisbrug, men gså kan have afledte knsekvenser, sm fx frbedret sundhed, mindre træk på sciale ydelser, øget uddannelsesaktivitet g mere aktiv deltagelse på arbejdsmarkedet sv. Disse knsekvenser er estimeret ved hjælp af danske registerdata. Det kan fr eksempel være - i eksemplet med indsatser verfr stfmisbrug - hvr meget persner i stfmisbrugsdatabasen, hvr det er angivet, de er blevet stffri, trækker på sundhedsydelser g sciale ydelser eller deltager i uddannelse eller på arbejdsmarkedet, sammenlignet med persner, hvr det ikke er angivet, at de er blevet stffri. Eller, i eksemplet med målgruppen af hjemløse, hvr træk på ffentlige ydelser g deltagelse i uddannelse eller på arbejdsmarkedet sammenlignes fr persner, der har benyttet herberg eller frsrgshjem men ikke længere gør det, med persner, der stadig benytter herberg eller frsrgshjem. Der er således ikke ngen kausal kbling mellem disse knsekvenser g de effekter, brugeren indtaster i mdellen. Knsekvenserne er ikke pgjrt i krner g ører, men i hvr meget persnerne har anvendt en bestemt ydelse eller udført en bestemt aktivitet (målt fx i dage). Knsekvensestimaterne vil være mest anvendelige i de tilfælde, hvr både målgruppen men gså effektmålet fr den indsats, brugeren ønsker at fretage SØMberegninger fr, lægger sig tæt p ad de sciale indsatser, der indgår i mdellens vidensdatabase. Priser Vidensdatabasen indehlder gså estimater fr den øknmiske værdi af knsekvenserne fr det ffentlige. Dette kaldes priser i mdellen g udtrykkes sm enhedspriser i de enheder, sm knsekvenserne er pgjrt i. Fx prisen fr benyttelse af herberg 7

9 per dag. Priserne er pdelt i de dele, sm henhldsvis kmmunerne, reginerne g staten betaler. Det gælder fx enhedsprisen fr trækket på sundhedsydelser, sciale indsatser, træk på retssystemet g kriminalfrsrgen. Træk på verførselsindkmster g skattebetaling indgår gså sm enhedspriser i databasen. De øknmiske knsekvenser er værdien af knsekvenserne i krner g ører g beregnes således sm knsekvens gange enhedspris. Eksempelvis kunne knsekvensen af en succesfuld indsats ver fr hjemløse være en reduktin i anvendelsen af herberg g frsrg på gennemsnitligt 10 dage m året pr. persn. Med en pris på kr. pr. dag, bliver den årlige øknmiske knsekvens en gevinst fr det ffentlige på kr. pr. persn. 8

10 Bilag 2: Videreudvikling af SØM udvidelse af mdellen med børne- g ungemrådet Dette bilag er en gengivelse af statusntat på udviklingen af SØM med børne-g ungemrådet præsenteret fr satspuljekredsen i april Udviklingsprjektet i frhld til udvidelsen af SØM med børne- g ungemrådet løber ver årene g skal indehlde g afsøge mulighederne fr beregninger af sciale indsatser fr målgrupper af børn g unge på: 1) det krte g mellemlange sigte 2) det lange, frebyggende sigte Endvidere skal mulighederne undersøges fr at: 3) beregne øknmiske knsekvenser fr hele familien sm følge af indsatser til barnet eller familierettede indsatser Den udvidede versin af SØM, der frventes ffentliggjrt medi 2018, vil mfatte 1), mens det videre arbejde i frhld til 2) g 3) vil finde sted i periden Udvidelsen af SØM på børne- g ungemrådet i 2018 SØM udvides med 8 målgrupper af udsatte børn g unge. Målgrupperne er udvalgt i samarbejde mellem Scialstyrelsen g leverandøren (VIVE g Incentive). Målgrupperne er: Børn g unge med angst, depressin eller andre affektive lidelser Børn g unge med pmærksmhedsfrstyrrelser Børn g unge med særlige behv fr hjælp til læring (specialundervisning) Børn g unge med psykiske vanskeligheder (med psykiatrisk indlæggelse) Børn g unge med psykiske vanskeligheder (uden psykiatrisk indlæggelse) Børn g unge, der mdtager frebyggende franstaltninger Børn g unge i plejefamilier Børn g unge, der har været udsat fr vergreb (seksuelle/vldelige) I udvælgelsen af målgrupperne er der blandt andet lagt vægt på at dække børne- g ungemrådet bredt, at målgrupperne er mulige at afgrænse i registerdata, har et vist mfang, samt at der er et øknmisk ptentiale. Der er andre relevante målgrupper, sm fx børn g unge med fysiske handicap, sm ikke er medtaget, da kvaliteten af data ikke er tilstrækkelig gd til at kunne fretage knsekvensestimater. Der arbejdes på at øge kvaliteten af data generelt, hvilket på sigt gør det muligt at inddrage flere målgrupper i SØM. Målgrupperne pdeles i tre alderstrin: 0-5 år, 6-13 år g år. Det skyldes primært, at der kan være frskellige typer af knsekvenser fr de enkelte alderstrin (fx brug af specialundervisning i flkesklen), g sekundært at indsatser gså kan være aldersspecifikke g have frskellige effektmål. Udvidelsen betyder, at der fr hver af de 8 målgrupper tilføjes: a) Viden m effekter fr barnet/den unge af sciale indsatser 9

11 b) Beregninger af øknmiske knsekvenser på krt g mellemlangt sigt fr barnet/den unge 1 Der indsamles viden m effekter af indsatser, sm både kan være målrettet barnet, den unge g/eller deres familier fra både danske g udenlandske studier, hvr effekten af indsatsen er målt fr barnet. I videreudviklingen af SØM, jf. 3) undersøges det, m/hvrdan der kan medtages effekter fr hele familien. I tråd med den måde, der blev indsamlet viden m effekter af indsatser på vksenmrådet, indgår der kun indsatser i vidensdatabasen, hvr studiet er baseret på et evalueringsdesign med kntrlgruppe eller en før-eftermåling. Beregningerne af øknmiske knsekvenser på børne- g ungemrådet er baseret på danske registerdata ligesm i den nuværende versin af SØM fr vksenmrådet. Videreudviklingen af SØM på børne- g ungemrådet i De t helt centrale input i en SØM-beregning er størrelsen af indsatsens effekt g størrelsen af de øknmiske knsekvenser. I Danmark findes der dg begrænset viden m, hvilken effekt sciale indsatser har på langt sigt, fx hvad en tidlig frebyggende indsats fr et udsat barn eller ung betyder i vksenlivet. Det vil være en central del af udvidelsen af SØM med det lange, frebyggede sigte, at frsøge at håndtere denne prblemstilling. En udvidelse af SØM til at kunne regne på tidlige, frebyggende indsatser uden at der findes viden fra effektstudier vil betyde, at beregningerne får en mere hyptetisk karakter, g at de af samme grund vil være frbundet med større usikkerhed end beregninger, der vedrører det krte g mellemlange sigt. Det er derfr vigtigt med et frtsat fkus på studier, der undersøger de langsigtede effekter af sciale indsatser. Der er i dag gså begrænset viden m effekter af en scial indsats fr familien sm helhed. Denne del af videreudviklingen vil derfr mfatte en ny litteraturafsøgning af effektstørrelser. Fr at kunne regne øknmiske knsekvenser fr hele familien sm enhed vil det desuden kræve en udvidelse af selve mdelstrukturen i SØM, eventuelt med et særlig familiemdul i SØM. Det skal undersøges nærmere. Der er derfr knyttet særlige udfrdringer til beregningerne af de øknmiske knsekvenser ved en udvidelse af SØM til at mfatte det lange, frebyggede sigte g til at mfatte familien sm én enhed i beregningerne. 1 Det vil knkret sige øknmiske knsekvenser, sm kan indtræffe, indtil barnet er højst 22 år 10