METTE KIRK MAILAND. Genreskrivning i skolen GYLDENDAL

Transkript

1 METTE KIRK MAILAND Genreskrivning i skolen GYLDENDAL

2 I Seminarieserien foreligger Elisabeth Arnbak: Faglig læsning fra læseproces til læreproces Louise Bjar og Caroline Liberg (red.): Børn udvikler deres sprog Vibeke Boelt: Drama kunst og pædagogik Jeppe Bundsgaard og Lisbet Kühn: Danskfagets it-didaktik Benny Bang Carlsen: Vision og virkelighed andetsprogsdidaktik i skolen Carsten Elbro: Læsning og læseundervisning Carsten Elbro: Forsøg med læsning aktiviteter til Læsning og læseundervisning Carsten Elbro: Læsevanskeligheder Birte Eskelund og Emilie Eskelund Larsen: Den mundtlige fortælling i skolen Birte Eskelund og Emilie Eskelund Larsen: Tekstanalyse og vurdering teori og praksis Helle Hvass: Retorik at lære mundtlig formidling Christine Pilegaard Larsen: Medier og medieundervisning Mette Kirk Mailand: Genreskrivning i skolen Anne-Kari Skarðhamar: Litteraturundervisning teori og praksis Arne Trageton: At skrive sig til læsning Yderligere oplysninger bag i bogen.

3 METTE KIRK MAILAND Genreskrivning i skolen GYLDENDAL

4 Genreskrivning i skolen af Mette Kirk Mailand 1. e-udgave, 2008 ISBN Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug må kun ske efter aftale med forlag og forfatter. Forlagsredaktion: Signe Ravn Typografisk tilrettelæggelse og omslag: Dorte Cappelen Bogen er sat med Charter (Bogudgave: ISBN , 1 udgave, 1 oplag)

5 Indhold Forord 7 Del 1. Den skrivepædagogiske debat Skrivepædagogik før og nu 13 Traditionel skrivepædagogik 13 Procesorienteret skrivning 15 Forskelle mellem traditionel og procesorienteret skrivepædagogik 20 Opsummering Hvorfor genreskrivning? 26 Funktionel grammatik 26 Menneskets brug af genrerne 31 Behovet for genreskrivning i skolen 35 Opsummering Hvordan undervise i genreskrivning? 40 Deduktiv og induktiv undervisning 40 The Teaching Learning Cycle 43 Opsummering 49 Del 2. Genrebeskrivelser og genremodeller Berettende tekster Informerende tekster Instruerende tekster Argumenterende tekster Regulerende tekster Referat og resumé (komprimerende tekster) Fortællende tekster Lyriske tekster Dramatiske tekster 114

6 Eksempler på genreblandinger 119 Del 3. Elevtekster og vejledningsforslag Lærerens vejledning 125 Erfarne og uerfarne skrivere 125 Respons- og vejledningsstrategier Begyndertrin (0.-2. klasse) 140 Førskolebarnets funktionelle sprog 140 Genreundervisning på begyndertrinnet 146 Forslag til skriveaktiviteter 151 Elevtekstanalyser og vejledningsforslag Mellemtrin (3.-7. klasse) 170 Skriveudvikling på mellemtrinnet 170 Forslag til skriveaktiviteter 173 Elevtekstanalyser og vejledningsforslag Ældste klasser (8.-9. klasse) 191 Procesorienteret genreskrivning og afgangsprøven 191 Motivation og veldoseret anderledeshed 193 Forslag til skriveaktiviteter 194 Elevtekstanalyser og vejledningsforslag 195 Minileksikon 210 Bilag 249 BILAG 1. Eksempel på fælles tekstkonstruktion i en 3. klasse 250 BILAG 2. Talesprog og skriftsprog 254 BILAG 3. Helsætningsskemaet 259 BILAG 4. Staveudvikling 264 BILAG 5. Håndskrevne elevtekster eksempler på begynderskrivning 267 BILAG 6. Syntaksudvikling 278 BILAG 7. Udvikling i tegnsætning 280 Litteraturliste 281 Noter 284

7 Forord Viden om genrer og genrekoder er en forudsætning for, at en elev kan tilegne sig gode læse- og skrivefærdigheder. Dette anerkendes i dag i brede lærerfaglige kredse, og der er i stigende grad også forsk- primære formål er at give lærerstuderende og lærere redskaber til at håndtere en genreorienteret skriveundervisning og skrivevejledning. Jeg håber, at denne bog med sine genrebeskrivelser, skriveøvelser, vejledningsstrategier og elevtekstanalyser kan være et skridt på vejen til at udbedre ovennævnte mangel. Skønt bogen bygger på aktuel forskning om skrivepædagogik, er den først og fremmest tænkt som en praksisbog. Af den grund er længere teoretiske udredninger så vidt muligt fravalgt eller forenklet med det sigte at opnå en anvendelsesorienteret tilgang. I om de sprogteoretiske og skrivepædagogiske felter, som berøres undervejs. Bogens indhold er struktureret på følgende måde: I del 1 argumenteres der for, at den procesorienterede skrivning, som har været toneangivende i skrivepædagogikken gennem en årrække, Der gives eksempler på, hvorfor genreperspektivet er vigtigt, samt hvordan læreren konkret kan tilrettelægge arbejdet med genrer i skolen. En vigtig inspirationskilde for denne del af bogen er den såkaldte australske genrepædagogik. I del 2 beskrives ni forskellige genrer, som man med fordel kan sætte fokus på i forbindelse med skriveundervisning og skrivevejledning.

8 8 FORORD netop er landet på ni, skyldes en nødvendig afgrænsning, som har været styret af mit ønske om at opnå en vis bredde i genrerepræsentationen uden at give køb på den overskuelighed i fremstillingen, der bedst lader sig gøre ved at koncentrere formidlingen om et begrænset antal genrer. Det er min opfattelse, at viden om de valgte ni genrer kan udgøre et godt fundament for eleven og tjene som støtte i dennes skriveprocesser. I del 3 vises en række aktuelle elevtekster fra skolens begyndertrin (0.-2. klasse), mellemtrin (4.-7. klasse) og ældste klasser ( klasse). Hovedvægten er dog lagt på begynder- og mellemtrin. Præsentationen af elevtekster tjener et dobbelt formål: Dels udgør de illustrative eksempler på, hvordan elever skriver i et lille udsnit af den danske skolevirkelighed, dels kan de fungere som eksempelmateriale, når lærerstuderende skal øve sig i at udarbejde elevtekstanalyser og vejledningsforslag. Af samme grund er der både kommenterede og ukommenterede elevtekster i denne del af bogen. I de kommenterede elevtekster tages der udgangspunkt i elevens genrebeherskelse, men herudover inddrages en række mere generelle sproglige forhold (fx vedrørende stavning, syntaks og tegnsætning). Ønsker man supplerende oplysninger om sidstnævnte, kan man søge basal sproglig viden i minileksikon og bilagsdel, begge dele bagest i bogen. I minileksikonet forklares begreber, som er nævnt undervejs i bogen, fx i forbindelse med genreeksempler og elevtekstanalyser. Der er lagt særlig vægt på at formidle grundlæggende viden om sprog, da en sådan er nødvendig for at få maksimalt udbytte af bogens teksteksempler. Ord, som forklares i minileksikonet, er markeret med * første gang, det optræder i brødteksten. Jeg vil gerne takke alle, der har givet mig konstruktiv kritik undervejs i skriveprocessen: Min mand Kristian Kirk Mailand, forlagsredaktør Signe Ravn, seminarielektor og centerleder Klara Korsgaard (Nationalt Videncenter for Læsning), og seminarielektorerne Hans Månsson og Peter Meedom, Københavns Dag- og Aftenseminarium. Også tak til seminarielektor og kursusleder Ruth Mulvad samt deltagerne på kursus i Pædagogisk anvendelse af funktionel lingvistik

9 FORORD 9 (CVU Storkøbenhavn, 2006). De interessante diskussioner, som i dette forum blev ført vedrørende genrepædagogik og funktionel sprogundervisning, udgør en vigtig inspirationskilde for denne bog. En særlig tak til mine studerende på Læreruddannelsen på Bornholm (en afdeling af Københavns Dag- og Aftenseminarium), som med stort engagement har læst og givet feedback på udpluk af bogen i forbindelse med den daglige undervisning. Sidst, men ikke mindst, tak til Julie Normann Pedersen (Østre Skole), Michala Spengler Carlsen (Østermarie Skole), Helle Krakau Kofod (Rønne Privatskole) og deres elever for at give mig lov til at komme på besøg og afprøve genrepædagogiske skriveøvelser. Mette Kirk Mailand, august 2007 MKM@cvustork.dk