: Værdiansættelse af forskellige skønsposter for erhvervsdrivende for indkomståret 2005

Transkript

1 Side 1 af 6 Juridiske vejledninger : Værdiansættelse af forskellige skønsposter for erhvervsdrivende for indkomståret 2005 Juridiske Nyheder Afgørelser Love og regler Skattelove Afgiftslove Rapporter Retsinformation TSS-cirkulærer > TSS-cirkulærer fra : Værdiansættelse af forskellige skønsposter for erhvervsdrivende for indkomståret 2005 Dokumentets dato 14. december 2004 Dato for offentliggørelse Dokumenttype 16. december 2004 TSS-cirkulære Cirkulærets nummer Folketinget Ansvarlig fagkontor Ret; Erhvervsbeskatning Skatteministeriet Vis udskrift Hent pdf-udgave Sagsnummer / Overordnede emner Henvisning Skat Ligningsvejledningen E.B.2.1 Redaktionelle I Retsinformation har cirkulæret nr. 122 af 14. december 2004 oplysninger Statsskattelovens 4, jf. lov nr. 149 af 10. april 1922 om indkomstskat til staten, som senest ændret ved lov nr. 410 af 2. juni Ligningsrådet har i medfør af skattestyrelseslovens 13 fastsat følgende vejledende mindstesatser vedrørende 2005: 1. Handlendes forbrug af egne varer Handlende, der udtager varer fra lageret til eget forbrug, skal i princippet løbende bogføre det private forbrug. Foreligger der ikke en registrering af eget forbrug, må værdien heraf ansættes skønsmæssigt.

2 Side 2 af 6 Til brug ved udøvelsen af dette skøn har Ligningsrådet fastsat nedenstående vejledende mindstesatser for forskellige varegrupper. For den enkelte handlende skal værdien ansættes ved en individuel sammensætning af værdien af de varegrupper, som den pågældende handlende har i sin forretning: Fødevarer kr. Drikkevarer kr. Tobak kr. Andet kr. De ovenfor nævnte tre hovedgrupper: Fødevarer, drikkevarer og andet er sammensat af følgende varegrupper: Fødevarer: Brød, mel, gryn, kager, pasta, ris o.l kr. Kød og kødvarer kr. Fisk og fiskevarer 570 kr. Mælk, fløde, ost, æg, smør, margarine, olier mv kr. Frugt, grøntsager og kartofler kr. Kaffe, te, kakao og sukker kr. Andre fødevarer 410 kr. Drikkevarer: Sodavand o.l. 980 kr. Spiritus og likør 300 kr. Vin, port-, frugt-, hedvin, champagne o.l kr. Øl 730 kr.

3 Side 3 af 6 Andre drikkevarer 220 kr. Andet: Rengørings- og pudsemidler og -udstyr 500 kr. Planter, blomster, gødning o.l. 860 kr. Aviser og tidsskrifter 670 kr. Toiletartikler og andre småting til personlig pleje kr. For beklædning og fodtøj er fastsat følgende satser: Beklædning kr. Fodtøj 760 kr. Ovenstående satser er ekskl. moms og svarer til 1 forbrugsenhed. Værdien af husstandens samlede skønnede forbrug kan opgøres således: Første person i husstanden over 14 år medregnes med 1 forbrugsenhed. Alle efterfølgende personer over 14 år medregnes hver med 0,5 forbrugsenhed. Børn under 14 år medregnes hver med 0,3 forbrugsenhed. Ved drikkevarer indeholdende alkohol medregnes kun voksne, der er fyldt 18 år. Ved tobak medregnes kun voksne, der er fyldt 18 år. I alle tilfælde er det alderen ved indkomstårets begyndelse, der er afgørende for vægtningen. Værdien af varegrupper, der ikke er omfattet af cirkulæret, må medregnes efter et konkret skøn. For restauratører m.v. skal cirkulærets satser lægges til grund med et passende tillæg for eventuelle manglende varegrupper. Hvor restauratøren ikke selv udfører arbejdet i restauranten, må der tillige foretages et skønsmæssigt tillæg for lønudgifter. 2. Privat andel af telefonudgifter

4 Side 4 af 6 a. Telefon uden for arbejdsstedet En telefon anses skattemæssigt for at være placeret uden for arbejdsstedet, hvis telefonen er placeret i hjemmet eller fritidshus og lign. telefonen er placeret i virksomheden, når denne drives fra hjemmet, og der kun er én telefon telefonen er en mobiltelefon, der anvendes delvis privat. a.1. Abonnementsudgift Erhvervsdrivende kan ikke fradrage abonnementsudgifter til telefon uanset den erhvervsmæssige anvendelse, hvis telefonen anses for at være placeret uden for arbejdsstedet. Hvis en mobiltelefon tages med hjem, er der formodning for, at den også benyttes privat, og abonnementsudgiften kan ikke fradrages. På tilsvarende måde må en mobiltelefon, som installeres i en firmabil, der er til rådighed for privat kørsel, formodes at blive benyttet privat. a.2. Samtaleudgift Anvendelse af Ligningsrådets vejledende mindstesats for private samtaleudgifter forudsætter, at den erhvervsdrivende ikke efter de almindelige regler kan fremlægge behørig dokumentation eller sandsynliggøre størrelsen af den erhvervsmæssige samtaleudgift. For erhvervsdrivende, som anvender én eller flere telefoner uden for arbejdsstedet til erhvervsmæssige samtaler, fastsættes mindsteværdien af privatsamtalerne vedrørende telefon nr. 1 til kr. ekskl. moms. Værdien af privatsamtalerne vedrørende hver af de øvrige telefoner fastsættes efter et konkret skøn. Hvis den faktiske samtaleudgift ikke overstiger kr. ekskl. moms anses hele udgiften for at være privat. b. Telefon på arbejdsstedet Erhvervsdrivende kan fradrage abonnementsudgifter til telefon, selv om telefonen også anvendes privat, hvis telefonen er placeret på arbejdsstedet. For erhvervsdrivende, som benytter en telefon på arbejdsstedet til private samtaler, fastsættes mindsteværdien af de private samtaler til kr. ekskl. moms. Såfremt den faktiske samtaleudgift ikke overstiger kr. ekskl. moms pr. år, anses hele udgiften for privat. 3. Privat andel af elektricitet og varme

5 Side 5 af 6 Privat andel af elektricitet og varme fastsættes på grundlag af følgende oplysninger om det årlige forbrug: Elforbrug Til opvarmning 80 kwh. pr. m² Til varmt vand for 1-4 personer kwh Til lys og husholdning for lejligheder kwh for parcelhuse kwh Olieforbrug For et 1-familiehus på m² fastsættes olieforbruget til l. Gasforbrug For et 1-familiehus på m² fastsættes gasforbruget til m³. 4. Privat hestehold Udgifterne til hestehold, der ikke er erhvervsmæssigt, ansættes til kr. eksklusive merværdiafgift, pr. hest. 5. Privat anvendelse af biler. Brugtvogns- og bilforhandlere. Bilforhandlere, herunder brugtvognsforhandlere, der privat anvender biler, der indgår i virksomhedens varelager, skal beskattes af værdien heraf. Biler med en salgspris på over kr. er ikke omfattet af dette cirkulære. Værdien af den private anvendelse af sådanne biler beskattes på baggrund af en konkret vurdering, hvor der bl.a. henses til bilernes markedsværdi. Såfremt der ikke er ført kørebog, der efter sædvanlige krav hertil kan danne udgangspunkt for, hvor stor en del af kørslen der vedrører den private anvendelse af bilen, eller der ikke kan fremlægges anden form for fyldestgørende dokumentation for den private anvendelse, kan den anvendelse, der skal beskattes som privat anvendelse, skønsmæssigt fastsættes efter nedenstående retningslinier:

6 Side 6 af 6 a. Den private kørsel fastsættes, medmindre særlige forhold gør sig gældende, skønsmæssigt til km. årligt med tillæg af kørsel mellem hjem og arbejde og eventuel kørsel til fritidsbolig. b. Værdien af den private anvendelse fastsættes til kørselsomfanget, jf. ovenfor, gange den til enhver tid gældende kilometertakst for befordringsgodtgørelse, jf. TSS-cirkulæret om skattefri godtgørelse vedrørende erhvervsmæssig befordring, jf. ligningslovens 9, stk. 5 og 9 B. En sådan positiv beskatning af den private anvendelse er udtømmende, og der er som følge heraf fuld fradragsret for de afholdte driftsudgifter. Selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen og benytter varelagerbiler til privat kørsel, skal beskattes efter ligningslovens 16, jf. virksomhedsskattelovens 1, stk. 3, 6. punktum. Ole Kjær /Kim Lohse