Ny-organisering af undervisningen af tosprogede elever i Esbjerg Kommune - Kommissorium for arbejdsgruppe.

Transkript

1 Børn & Kultur Skoleadministration Ny-organisering af undervisningen af tosprogede elever i Esbjerg Kommune - Kommissorium for arbejdsgruppe. April 2017 Børn og Familieudvalget har fremsat ønske om, at der udarbejdes forslag til ny-organisering af undervisningen af tosprogede elever i Esbjerg Kommune. Til brug for denne opgave er udarbejdet dette notat, som i 5 afsnit beskriver følgende: 1. Status over undervisningstilbuddene til tosprogede elever i Esbjerg Kommune. 2. Kommissoriet for opgaven. Præcisering af opgavens omfang og rammer. 3. Arbejdsgruppens organisering. 4. Tidsplan. 5. Lovtekst og praksis på området. 1. Status over undervisningstilbuddet til tosprogede elever i Esbjerg Kommune Esbjerg Kommune giver undervisning i modtagelsesklasser for de elever, der ikke kan dansk i tilstrækkeligt omfang til at følge de almindelige klasser. Der er i alt tosprogede elever indskrevet i folkeskolerne i Esbjerg Kommune. Heraf går 190 elever i modtagelsesklasse. Modtagelsesklasser, herunder fysisk placering og elevtal: Skoler Klassetrin Antal klasser/hold Antal elever Kapacitet i alt Auraskolen Hjerting kl Bohrskolen Ådal kl Cosmosskolen Bakke kl Spangsbjerg kl Fortunaskolen Bakkevej kl Urbanskolen Urban P kl Vadehavsskolen Simon Hansens Vej kl

2 Jfr. ovenfor kan der rummes yderligere 65 elever ( ) i de eksisterende klasser. Modtagelsesklasseeleverne fordeler sig oprindelsesmæssigt således: Område: Elever Vesteuropa 21 Heraf 11 elever fra Danmark/Grønland Østeuropa 17 Afrika 12 Sydamerika 0 Asien 9 Mellemøsten 129 Heraf 7 elever fra Syrien Oprindelse kendes ikke 2 I alt 190 Oversigten nedenfor angiver årige som: 1 modersmål forskelligt fra dansk 2 heraf indskrevet i skole på afdeling 3 heraf afdelingens egne elever Skole Afdeling 1 Modersmål forskelligt fra dansk bosiddende i distriktet Auraskolen Bohrskolen Cosmosskolen Bryndum Hjerting Sønderris Vita Fourfeldt Ådal Bakke Boldesager Spangsbjerg Heraf indskrevet på afdeling, incl. specialkl, modt.kl. m.m. (Esbjerg Kommunes folkeskoler) Heraf afdelingens egne elever Darum Børneby Fortunaskolen Bakkevej

3 Gabelsvej Skolegade Skolevænget Skovbrynet Signaturskolen Kvaglund Skads Tjæreborg Urbanskolen Urban D Urban P Urban R Vadehavsskolen Simon Hansens Vej Kongeåvej Egebækvej Haulundvej I alt tosprogede elever i Esbjerg Kommunes folkeskoler svarer til 15,2% af alle folkeskoleelever i Esbjerg Kommune. På landsplan er der i gennemsnit ca. 10% tosprogede elever i skolerne. Alle folkeskoler i Esbjerg Kommune har tosprogede elever. I Østerbyskolernes distrikter Cosmosskolen, Bakke, Signaturskolen, Kvaglund og Urbanskolen, Urban P. er der indskrevet 668 tosprogede elever, svarende til 40,7% af samtlige tosprogede elever indskrevet på Esbjerg Kommunes folkeskoler. Der er modtagelsesklasser i alle storskoledistrikter med undtagelse af Signaturskolen, hvor næste modtagelsesklasse er planlagt oprettet, såfremt tilstrømningen af flygtninge stiger igen, og der er behov for yderligere modtagelsesklasser. Tilbuddet på Urbanskolen, Urban P. for ældre tosprogede er de såkaldte udvidede modtagelsesklasser. Vi er lovgivningsmæssigt forpligtet til at undervise børn til det fyldte 16. år, men vi tilbyder undervisning i modtagelsesklasser op til 18. år til sent ankomne, der er indskrevet i folkeskolen inden deres fyldte 16. år, da der ikke er andre tilbud til denne målgruppe. Modtagelsesklasser har max. 15 elever. Boligplacering De nye familier boligplaceres primært i Østerbyen, hvor der i forvejen er indskrevet 40,7% af de tosprogede elever i kommunens folkeskoler. Der 3

4 forsøges dog at boligplacere nye familier andre steder i kommunen ifølge kommunens integrationskonsulent. På Mosevej i Ribe er der indrettet midlertidige boliger til flygtninge (tidligere Nørremarkskolen). Vurdering inden skolestart Tosprogede børn vurderes inden skolestart, om de kan følge en almindelig dansk klasse, eller om de skal i modtagelsesklasse. Førskolebørn vurderes i Dagtilbud gennem test. Tilflyttere (elever) i kommunen sprogscreenes af en tale/høre-lærer i Pædagogik & Undervisning med henblik på den rette skoleplacering. Tilbud efter undervisningspligtens ophør Jobcentret tilbyder danskundervisning til årige under danskundervisningsloven for voksne flygtninge og indvandrere. Dette indebærer, at eleverne ikke må have modtaget undervisning i folkeskolesystemet. Det er derfor ikke tilgængeligt for elever fra modtagelsesklasserne eller elever, der går ud af folkeskolens 9. eller 10. klasse uden at kunne klare kravene til en ungdomsuddannelse. Undervisningen af årige varetages af Ungdomsskolen/Studie 10 med finansiering via Jobcentret. Ifølge lederen af Ungdomsskolen/Studie 10 modtager de unge mellem 16 og 18 år 18 timers danskundervisning, som dækkes af Lov om danskundervisning for voksne udlændinge. De, der er startet før 1. juli 2016, modtager yderligere 12 timers undervisning i øvrige fag, f.eks. matematik og samfundsfag, som er dækket af Esbjerg Kommune, Jobcentret. De, der starter efter 1. juli 2016, modtager alene de 18 timers danskundervisning. De 12 ekstra timer har Jobcentret ikke længere lovhjemmel for at dække ifølge fagkonsulent i Jobcentret. Produktionsskolen har ikke noget specielt tilbud til tosprogede unge. Økonomien på området Økonomi Der anvendes i øjeblikket i alt kr. til modtagelsesklasserne, der fordeles således: 4

5 kr. Fuldtidsstillinger Løn Øvrig drift Transport, ialt I alt Der er 190 elever i modtagelsesklasserne. Udgiften pr. årselev er ca kr. Hvis/når alle modtagelsesklasser fyldes op med 15 elever i hver klasse (i alt 255 elever), vil udgiften pr. årselev blive ca kr. Til sammenligning er udgiften pr. årselev i normalklasse kr (heri ikke indregnet evt. transportudgifter) Hvis alle modtagelsesklasser lukkes, og hvis eleverne f.eks. i stedet undervises i almindelige klasser, vil de kr. dække ca. 2,7 støttetimer om ugen pr. elev ved 190 elever. 2. Præcisering af opgavens omfang og rammer Esbjerg Kommune har lige som de øvrige kommuner i de senere år oplevet et stigende antal flygtninge, og dermed også et stigende antal familiesammenføringer. Der udover er der børn af personale fra sygehuset og universiteterne, som skal lære dansk for at klare sig i skolesystemet. Offshore virksomhederne ansætter udenlandsk personale, hvor vi har forpligtelsen til at undervise deres børn. Ydermere kommer en del østeuropæere til området for at arbejde. Deres børn skal vi også undervise. I Esbjerg Kommune ses en stigning i antallet af flygtningebørn og børn med andre modersmål end dansk. Undervisningen har hidtil fundet sted i modtageklasserne på Esbjerg Kommunes skoler. Men forskellen på elevernes sprogkundskaber og deres meget forskelligartede baggrunde herunder bl.a. børn med krigstraumer øger behovet for at udvikle en ny praksis for undervisningen af tosprogede børn på skolerne i Esbjerg Kommune. Forslaget til en ny praksis skal bygge på den viden og de erfaringer, der er i Esbjerg Kommunes nuværende modtageklasser, på andre kommuners praksis og erfaringer, på viden og undersøgelser, og ikke mindst på Undervisningsministeriets ekspertiser. I Esbjerg Kommune tænkes blandt andet udviklet en ny undervisningspraksis for tosprogede børn og unge på distriktsskolerne. Udgangspunktet er, at alle børn og unge betragtes som kompetente, ressourcestærke og værdifulde bidragsydere til et mangfoldigt samfund, hvor 5

6 de flersprogede børn og unge ses som nye borgere på lige vilkår med andre børn og unge. Tosprogede børn og unge fælles indsats - tænkes at blive overskriften for den nye model for undervisning af tosprogede børn, hvor grundtanken som udgangspunkt er, at tosprogede børn og unge skal være i det almene læringsmiljø for at lære, for at få venner, gå til fritidsaktiviteter og for at blive en del af lokalsamfundet. De tosprogede børn og unge skal med andre ord integreres og blive en del af fællesskabet i det almene miljø på distriktsskolerne. Arbejdsgruppen skal fremkomme med forslag til den nye model for undervisning af tosprogede børn - herunder en ny ressourcetildelingsmodel på området. Arbejdsgruppen skal se på: - Organiseringen af de centralt placerede modtageklasser. - Fremkomme med forslag til en fleksibel og lokalt forankret organisering, så alle elever med andet modersmål end dansk indskrives i en klasse på den lokale folkeskole i det nærmiljø, hvor eleverne hører til. - Afklare mulighederne for at der oprettes et ressourceteam med lærere og pædagoger, der kan vejlede og støtte den enkelte skole og være med til at tilrettelægge undervisningen på skolen og i forhold til eleverne. - Kigge på undervisningstilbuddet til de tosprogede unge, der bliver 18 år i modtageklasseforløbet. - Fremkomme med forslag til en ny ressourcetildelingsmodel på området. - Udarbejde forslag til et generelt kompetenceløft af det pædagogiske personale på området. Konkret skal arbejdsgruppen afdække følgende spørgsmål: Makroplan: - Hvordan organiserer skolerne undervisningen af tosprogede elever? - Hvordan organiseres fordelingen af tosprogede elever mellem kommunes skoler? Hvilke procedurer har Esbjerg Kommune for at visitere elever til basisundervisning og for, hvornår eleverne overgår til den almindelige undervisning? - Hvordan gør vi skolerne klar til at modtage nyankomne tosprogede elever? - Hvordan kan vi ændre på nogle skolers tilgang til nyankomne elever og gøre lærerne og hele skolen klar til at tage imod og være rustet til at undervise denne gruppe elever? - Hvilke særlige kompetencer har undervisere i modtagelsesklasser og på modtagelseshold? 6

7 - Hvordan sikrer vi de faglige lærer/pædagog kvalifikationer i tosprogsundervisningen? - Hvordan kan vi bedst muligt inddrage dansk som andetsprog og inddrage flere tosprogede lærere/ressourcepersoner i undervisningen af tosprogede elever? - Hvordan spreder vi den viden fra det gode og strukturerede arbejde med undervisning, som allerede finder sted i modtagelsesklasserne? - På hvilken måde sikrer vi de ældre elevers behov for længere og mere intensive sprogforløb og et fagligt løft end yngre elever? - De traumatiserede elever er en elevgruppe med mange udfordringer. Hvordan sikrer/organiserer vi et skoletilbud til denne elevgruppe? Mikro plan: - Hvilke procedurer har skolerne for opstart af tosprogede elever? - Hvordan samarbejder lærerne om overgangen fra basisundervisning af tosprogede elever til den almene undervisning? - Hvordan tilrettelægges evt. samarbejde mellem lærere, som varetager basisundervisning, og lærerne som varetager den almene undervisning? - Hvordan gennemføres en systematisk og grundig screening af elevens behov ved ankomsten? Til inspiration: - Hvordan kan vi optimere overgangen fra basisundervisning til undervisning i den almindelige klasse? - Hvad skal der til, for at en elev kan deltage i den almindelige undervisning? - Forældrene er ressourcepersoner. Hvordan får vi dem mere i spil? 3. Organisering Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra: - Repræsentanter fra skoler (undervisnings- og fritidstilbud) med mange tosprogede børn - Medarbejderrepræsentanter (lærere og/eller pædagoger) fra skoler med mange tosprogede børn - Repræsentanter fra dagtilbud - Esbjerg Lærerforening - Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) - Pædagogik og Undervisning (tovholder og sekretærfunktion) - Skoleadministrationen. 4. Tidsplan April 2017 Udarbejdelse af kommissorium 9. maj 2017 Kommissoriet behandles på et skoleledermøde Primo maj 2017 Kommissoriet til udtalelse ved Esbjerg Lærerforeningen og Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund 1. juni 2017 Børn & Familieudvalgets behandling af kommissoriet 7

8 Aug Opstartsmøde i arbejdsgruppen Dec Arbejdsgruppens forslag drøftes i skoleledergruppen Jan./feb Politisk behandling i Børn & Familieudvalget/Byrådet 1. august 2018 Implementering af ny organisering 5. Baggrund lovgivning og praksis på skoleområdet Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog efter 5, stk. 6 og 7 og 30 a i Lov om folkeskolen, jfr. Lovbekendtgørelse nr. 747 af 20. juni Lovgivningen siger bl.a.: Max. 15 elever i klassen, fordelt over max. 5 årgange. Eleverne må max. gå 2 år i modtagelsesklasse. Bekendtgørelse af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. jfr. Lovbekendtgørelse nr. 376 af 4. april 2014 med de ændringer, der følger af 5 i Lov nr. 722 af 25. juni , stk. 3, præciseret i juni 2011 i Vejledning om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Undervisning af årige, beskrevet efterfølgende i notatet. Jfr. Bekendtgørelse nr. 785 af 15. juni 2015 Lov om efterskoler og frie fagskoler har efterskolerne mulighed for at søge ministeriet om: Tillægstakst for danskundervisning til tosprogede pt kr. Tillægstakst for indvandrere og efterkommere heraf pt kr. (kan bruges til at nedsætte egenbetaling). En nærmere beskrivelse af basisundervisningen findes i vejledningen for faget dansk som andetsprog og Fælles Mål for dansk som andetsprog basis. I lovgivningen afgrænses tosprogede elever til at være børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk. Tosprogede elever med behov for sprogstøtte skal ved skolestart eller senere have undervisning i dansk som andetsprog. Vurderingen af, hvorvidt og hvordan eleven skal have sprogstøtte, ligger formelt set hos den enkelte skoles leder i samråd med forældre samt eleven og med inddragelse af, hvad der i bekendtgørelsen kaldes sagkyndig bistand. Basisundervisning i dansk som andetsprog gives til elever, hvis behov for sprogstøtte betyder, at de ved optagelsen i skolen ikke kan deltage i den almindelige undervisning. Målgruppen er således elever, der endnu ikke taler og forstår det danske sprog godt nok til at følge og få udbytte af 8

9 undervisningen i en almindelig klasse. Der er her ofte tale om elever, der for nylig er ankommet til Danmark. Hensigten med basisundervisningen er, at eleverne med tiden kan få fuldt udbytte af den almindelige undervisning. Undervisning i dansk som andetsprog kan også gives supplerende. Supplerende undervisning i dansk som andetsprog gives til tosprogede elever, som har de fornødne sproglige færdigheder på dansk til at kunne få delvist udbytte af den almindelige undervisning, men som har brug for undervisning i dansk som andetsprog for at få et fuldt udbytte. Målgruppen for denne undervisning kan bl.a. være elever, der tidligere har modtaget basisundervisning, men som nu har opnået fornødne kompetencer til at kunne deltage i den almindelige undervisning med supplerende støtte. Basisundervisning kan, ifølge bekendtgørelsen, organiseres både som modtagelsesklasser, som modtagelseshold, som enkeltmandsundervisning og i et udvidet modtagelsesklassetilbud. Modtagelsesklasser kan oprettes med op til 15 elever ved skoleårets start, medmindre der er flere lærere til at undervise klassen, og det skal tilstræbes, at elevtallet ikke i løbet af skoleåret kommer til at overstige 15. En modtagelsesklasse må omfatte højst tre klassetrin. Klassen har som udgangspunkt det samme timetal som en alderssvarende klasse, og en elev må undervises i en modtagelsesklasse i op til to år. I modtagelsesklassen undervises der både i dansk som andetsprog og i de fag, som elever på samme alderstrin almindeligvis har. Modtagelseshold kan oprettes med op til 7 elever på hvert hold. Modtagelseshold oprettes, når der fx kun er få tosprogede elever med sproglige behov, eller hvis man af geografiske hensyn vurderer, at det er hensigtsmæssigt at oprette et tilbud i et nærområde. Modsat modtagelsesklasser er der ingen begrænsninger med hensyn til, hvor mange klassetrin et modtagelseshold kan dække. Fælles for både modtagelsesklasser og -hold er, at undervisningen formelt set ophører, når det vurderes, at eleverne kan deltage i den almindelige undervisning, evt. med ekstra støtte og undervisning i dansk som andetsprog, dog senest efter to års forløb. Mens eleverne i begyndelsen har alle eller den overvejende del af deres timer i modtagelsesklassen, er det hensigten, at de efterhånden får en del af deres timer i en almindelig klasse. Det udvidede modtagelsesklassetilbud er målrettet elever på klassetrin, der er flyttet til Danmark, efter at de er fyldt 14 år, også karakteriseret som sent ankomne elever. I modsætning til de to andre tilbud er der i dette tilbud ikke en begrænsning på to år, før eleverne senest skal deltage fuldt i den almindelige undervisning. Frem for at overgå til den almindelige undervisning er hensigten med det udvidede klassetilbud at gøre elever klar til at kunne tage folkeskolens afgangsprøve og siden at kunne påbegynde en ungdomsuddannelse. 9

10 Bekendtgørelsen tydeliggør endelig, at undervisningen i dansk som andetsprog skal varetages af lærere eller andet undervisende personale, som gennem særlig uddannelse eller på anden måde har kvalificeret sig til opgaven. 6. Baggrund lovgivning og praksis på dagtilbud De lovgivningsmæssige rammer for sprogvurdering og sprogstimulering findes aktuelt i dagtilbudslovens 11. stk Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år, der er optaget i et dagtilbud, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af alle børn i alderen omkring 3 år, der ikke er optaget i et dagtilbud. Kommunalbestyrelsen har endvidere ansvaret for, at forældre i forbindelse med sprogvurderingen gøres opmærksomme på muligheden for, at deres barn kan blive optaget i et dagtilbud. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gives sprogstimulering til børn, som på baggrund af en sprogvurdering efter stk. 1 og 2 vurderes at have behov for sprogunderstøttende aktiviteter. Omfanget af sprogstimuleringen skal på baggrund af sprogvurderingen efter stk. 1 og 2 fastsættes ud fra det enkelte barns behov for sprogstimulering, jf. dog stk. 4 og 5. Tosprogede børn, som på baggrund af en sprogvurdering efter stk. 2 vurderes at have behov for opfølgning, skal modtage sprogstimulering af en varighed på 15 timer ugentligt. Sprogscreeninger I indeværende skoleår er 99 kommende skolebørn blevet sprogscreenet med henblik på skolestart i august Ud af disse børn skal 41 børn i modtagerklasse. Vi har minimeret antallet af børn, der sprogscreenes, fordi vi i højere grad anvender de kompetencer, som det pædagogiske personale i Dagtilbud besidder. Gældende praksis i Dagtilbud er, at der halvårligt skal udarbejdes den sproglige del af en DPU (Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse) på alle flersprogede børn, for at følge deres sproglige udvikling. Med afsæt i DPU en udarbejdes en SMITTE model/handleplan. Det vil sige, at daginstitutionerne følger de flersprogede børns udvikling tæt og arbejder målrettet med deres sproglige forudsætninger. Derfor er det pædagogiske personale i daginstitutioner med til at lave en vurdering af, om de flersprogede børns sproglige forudsætninger kan understøttes i et alment skoletilbud med afsæt i det arbejde, som de allerede udfører. Hvis det pædagogiske personale er i tvivl om, hvorvidt, et barns sproglige 10

11 forudsætninger kan understøttes i en almindelig folkeskoleklasse, kan der søges sparring ved P&U. Hvis der fortsat er tvivl, laves der en sprogscreening. Med afsæt i ovenstående vurderes det, at vi kan mindske antallet af sprogscreeninger væsentligt og fortsat bibeholde en høj kvalitet i vurderingen af, om børn skal modtage deres undervisning i en modtagelsesklasse eller i et alment skoletilbud. Sprogscreeninger af flersprogede kommende skolebørn i Esbjerg Kommune Ultimo september sender alle daginstitutioner en liste (skabelon til liste fremsendes til institutionerne) over de flersprogede børn, som skal screenes, da der er tvivl, om hvorvidt barnets sproglige forudsætninger kan understøttes i et alment skoletilbud. Dagtilbud sender ligeledes en liste, såfremt der er børn jfr. Dagtilbudsloven 11 (børn som ikke er optaget i et dagtilbud), som skal screenes. o Ovenstående vurdering laves med afsæt i den sproglige del af DPU en (Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse). Vurderingen laves endvidere med afsæt i en tjekliste, som sendes til alle institutioner. Såfremt det pædagogiske personale er i tvivl, kan de søge sparring i P&U. Af tjeklisten fremgår det, hvilke tale-hørelærere der kan søges sparring hos. Børnene fordeles mellem de tale-hørelærere, der skal foretage screeningerne. Den enkelte tale-hørelærer laver en plan med datoer, tid og sted for screeninger. Sekretær I P&U sender brev til forældre samt mail til alle daginstitutioner med information om dato, tid og sted for screeninger. Sekretær bestiller tolk ved behov. Screeningerne udføres af tale-hørelæreren i den enkelte daginstitution/p&u: o Samtale med forældre omkring barnets sproglige baggrund (evt. med tolk). o Screening med Sproglig Test 1 (ekspressivt ordbrug), 10 muz for en ti er (impressiv sprogundersøgelse) samt Nordgårdsmaterialet (sproglig hukommelsesspændvidde). o Vurdering af sprogets brugsside på baggrund af samtale med barnet. 11

12 Hvis der efter screening er tvivl om, hvorvidt barnet skal i modtageklasse, aftales der ny screening i marts. Screeningens resultat, vurdering samt forslag til tiltag sammenfattes af tale-hørelæreren i en rapport. Sekretær fra P&U gemmer rapporterne i Acadre og fremsender rapporten til forældre, modtagende skole og til barnets daginstitution samt tosprogskonsulenten i skoleadministrationen. Hvis modtagende skole ønsker sparring med afsæt i rapporten, kan de kontakte den aktuelle tale-hørelærer i Pædagogik og Undervisning. Hvis der er tvivl om et ny ankommet barn i skolealderen skal i modtagelsesklasse, kan tosprogskonsulenten i skoleadministrationen rekvirere en screening ved Pædagogik & Undervisning Proceduren er under evaluering i april/maj 2017, og resultaterne af denne evaluering vil indgå i arbejdsgruppens udarbejdelse af forslag til fremtidig organisering af undervisning af tosprogede elever. Indkaldelse til sprogscreninger Kære Jeres barn X forventes indskrevet til skolestart i august XX. Flersprogede børns sproglige udvikling følges tæt i daginstitutionerne. Vi har via jeres barns daginstitution fået oplyst, at der er behov for en vurdering af jeres barns sprog i forbindelse med skolestart. For at sikre jeres barn den bedst mulige skolegang vil vi foretage en vurdering af barnets danske sprog. Dette gøres for at vurdere, om jeres barns dansk-sproglige forudsætninger kan tilgodeses i en almindelig folkeskoleklasse, eller om disse bedst understøttes i en modtagerklasse. Optagelse i en modtagerklasse er midlertidig med henblik på snarest muligt, at komme i en almindelig klasse. En modtagerklasse er en skoleklasse til flersprogede elever, som ikke taler og forstår det danske sprog godt nok til at kunne følge undervisningen i en almindelig klasse. Der skal være en forældre til stede ved vurderingen, som udføres ved hjælp af samtaler, billeder og sproglige tests. Der vil være tolk til stede under vurderingen. Resultatet og vurderingen samt forslag til tiltag sammenfattes i en rapport. Rapporten fremsendes til forældre, modtagende skole og til barnets daginstitution samt tosprogskonsulenten i Skoleadministrationen. Hvis I har spørgsmål til ovenstående, er I velkomne til at kontakte tosprogskonsulent, Lene Rahbæk, tlf. nr Mailadresse: 12

13 Lene har ansvaret for indskrivning af flersprogede børn i Esbjerg Kommunes skoler. Vurderingen foretages af tale/hørelærer i Pædagogik & Undervisning X og varer ca. 45 min. o Dato: o Kl: o Sted: Som udgangspunkt i barnets institution Hvis det nedenstående tidspunkt ikke passer dig/jer, skal I hurtigst muligt kontakte undertegnede. Kopi af denne indkaldelse er sendt til jeres barns daginstitution. Med venlig hilsen Tale-høre lærer Tlf.nr. Mailadresse 13