Sport og motion i. Esbjerg Kommune. Bevæg dig for livet visionskommune Anne Dsane Andersen og Michael Fester

Transkript

1 Sport og motion i Esbjerg Kommune Bevæg dig for livet visionskommune 2018 Anne Dsane Andersen og Michael Fester

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Resume... 3 Indledning... 3 Metode... 4 Status på Esbjerg Kommune... 5 Idrætsaktive i Esbjerg Kommune... 5 Andel der opfylder minimumsanbefalingerne for fysisk aktivitet... 5 Foreningsidræt... 5 Sport og motion i Esbjerg Kommune... 6 Idrætsdeltagelse og fysisk aktivitet i dagligdagen... 6 Moderat og hård fysisk aktivitet... 8 Aktiviteter Organisering Borgerne vil gerne være mere fysisk aktive Motivation Inaktive borgere Afrunding Referencer Bilag Side 2/24

3 RESUME 58 pct. af borgerne i Esbjerg Kommune er idrætsaktive og dyrker sport eller motion. Den højeste idrætsdeltagelse i Esbjerg Kommune skal findes blandt borgere i aldersgrupperne år og år, hvor 64 pct. af borgerne er idrætsaktive. 73 pct. af indbyggerne i kommunen mellem 18 og 59 år vil gerne være mere aktive, mens det er lidt over halvdelen af de 60 til 75-årige. Det er ligeledes 73 pct. af de inaktive borgere, der angiver, at de gerne vil være mere aktive. Det vigtigste for borgerne i Esbjerg Kommune, når det kommer til idrætstilbud, er at der skal være fleksibilitet i tilbuddene, det skal træne kroppen og være tilgængeligt for nybegyndere. Den primære barriere imod idrætsdeltage er prioritering af tid, hvad enten det er på familie, karriere eller andre fritidsinteresser. INDLEDNING Som et led i Danmarks Idrætsforbund og DGI s ambitiøse vision Bevæg dig for livet er der bl.a. indgået en række samarbejder med forskellige kommuner landet over. En del af dette samarbejde er at øge idrætsdeltagelsen i de deltagende kommuner. Denne rapport er en kortlægning af borgerne i Esbjerg Kommunes idrætsdeltagelse, motiver og barrierer for at blive endnu mere aktive, samt en række andre interessante forhold. En visionskommune er en kommune, der bevidst arbejder for at få flest mulige borgere til at være fysisk aktive gennem indsatser på flere forvaltningsområder. Disse områder kan spille ind i forhold til at nå en fælles målsætning, udarbejdet i et tæt samarbejde imellem kommunen og Bevæg dig for livet. Med udgangspunkt i den enkelte kommune, arbejdes der med at gøre flere borgere idrætsaktive gennem en række indsatser over for de målgrupper og de arenaer, som i dag er præget af inaktivitet. Denne rapport er en afrapportering af en større spørgeskemaundersøgelse i Esbjerg Kommune, der er foretaget på baggrund af samarbejdet mellem Esbjerg Kommune og Bevæg dig for livet, for at undersøge borgernes idrætsvaner i Esbjerg Kommune. Sideløbende med undersøgelsen af idrætsvaner i Esbjerg Kommune, er idrætsvanerne undersøgt i 8 andre kommuner. Spørgeskemaet, der ligger til grund for undersøgelsen, er udarbejdet af DIF Analyse i samarbejde med de 9 kommuner, der deltager i spørgeskemaundersøgelserne; Esbjerg Kommune, Frederiksberg Kommune, Gentofte Kommune, Holstebro Kommune, Ikast-Brande Kommune, Silkeborg Kommune, Skive Kommune Svendborg Kommune og Aalborg Kommune. Ud over en kommunespecifik rapport med tendenser fra Esbjerg Kommune findes også en samlet rapport, som opsummerer på tværs af de 9 kommuner. Side 3/24

4 METODE Rapporten her er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt Esbjerg Kommunes borgere. Der blev foretaget et træk på borgere fra CPR-registeret, hvor det blev sikret, at der var tale om en repræsentativ fordeling på køn og alder (18-75 år). Da undersøgelsen blev sendt ud til borgerne via e-boks, var det kun muligt for borgere med e-boks at deltage, hvilket betød at undersøgelsen samlet set blev sendt ud til borgere i kommunen. Ud af disse borgere, valgte 29,3 pct. at besvare undersøgelsen, svarende til besvarelser. Det er således disse besvarelser, som danner datagrundlaget for rapporten. Aldersfordelingen blandt respondenterne stemmer ikke overens med den faktiske aldersfordeling i Esbjerg Kommune, og derfor er besvarelserne i rapporten vægtet på køn og alder, for at sikre at fordelingen i undersøgelsen stemmer overens med den faktiske fordeling i kommunen (Tabel 9 i bilaget). Denne undersøgelse blev gennemført i foråret Undersøgelsen gentages hvert år på samme tidspunkt, hvorfor det fremadrettet bliver muligt at følge resultaterne henover en årrække. Denne undersøgelse bestod af flere spørgsmål end rapporten belyser, hvorfor det kun er de mest interessante og signifikante fund, der optræder i denne rapport. Side 4/24

5 STATUS PÅ ESBJERG KOMMUNE Esbjerg Kommune har på tidspunktet for udsendelse af denne rapport ikke en færdig visionsaftale. Status på Esbjerg Kommune er derfor lavet på baggrund af en række parametre, der belyser idrætsdeltagelsen i kommunen. Idrætsaktive i Esbjerg Kommune 58 pct. af borgerne i Esbjerg Kommune dyrker sport eller motion, og den højeste andel idrætsaktive findes blandt de årige og årige borgere, hvor 64 pct. er idrætsaktive. Borgere mellem 25 og 39 år har den laveste idrætsdeltagelse, og blot 52 pct. af borgere i denne aldersgruppe er idrætsaktive. Ønsket om at være mere fysisk aktiv går på tværs af borgernes nuværende idrætsdeltagelse. Faktisk er det således, at 65 pct. af de borgere, der normalt dyrker sport eller motion gerne vil være endnu mere fysisk aktive. Blandt de borgere, der ikke dyrker sport eller motion lige for tiden er hele 89 pct. interesserede i at være mere aktive, mens 73 pct. af de inaktive borgere i Esbjerg Kommune har et ønske om at være mere fysisk aktiv. Andel der opfylder minimumsanbefalingerne for fysisk aktivitet 68 pct. af borgerne i Esbjerg kommune lever op til minimumsanbefalingerne for fysisk aktivitet. Den største andel borgere, der lever op til anbefalingerne findes blandt de årige, hvor 73 pct. opfylder minimumskravet for fysisk aktivitet 1. Blandt borgerne i de andre aldersgrupper er andelen, der lever op til minimumskravet for fysisk aktivitet noget lavere: 68 pct. af de årige,66 pct. af de årige og 68 pct. af de årige, der opfylder minimumskravet for fysisk aktivitet. Det betyder, at 32 pct. af borgerne i Esbjerg Kommune ikke lever op til minimumsanbefalingerne om fysisk aktivitet. Foreningsidræt Der findes 229 idrætsforeninger i Esbjerg Kommune, som tilsammen udbyder 64 forskellige aktiviteter. De fem mest populære foreningsidrætter i kommunen er gymnastik, fodbold, fitness, golf og svømning. Der er flere drenge og mænd end piger og kvinder i idrætsforeningerne i kommunen. Det er især årige piger og kvinder, der mangler i idrætsforeningerne i forhold til drenge og mænd. Medlemsudviklingen i idrætsforeningerne i Esbjerg Kommune har været jævnt opadgående siden I 2016 var der således medlemmer, hvilket steg til i Fremadrettet kan de årlige opgørelser af medlemstal i Centralt Foreningsregister vise, om der er ændringer i medlemstal i visionsaftaleperioden. 1 Mindst 150 minutters moderat fysisk aktivitet eller 75 minutter hård fysisk aktivitet (eller en tilsvarende kombination) per uge. Side 5/24

6 SPORT OG MOTION I ESBJERG KOMMUNE Undersøgelsen af borgerne i Esbjerg Kommune viste, at der samlet set var 58 pct. af indbyggerne i alderen som er idrætsaktive. I 2016 gennemførte Idrættens Analyseinstitut en lignende måling blandt hele landets befolkning, hvor 61 pct. af den voksne befolkning (16+) var idrætsaktive. Kigger man på tværs af de 9 kommuner i denne undersøgelse, er 62 pct. af borgerne idrætsaktive. Esbjerg Kommune er dermed en smule mindre idrætsaktive end resten af landet. I dette kapitel beskrives borgernes idrætsdeltagelse fordelt på alder, hvorefter borgernes daglige aktivitetsniveau beskrives. Afslutningsvis kigges der i kapitlet nærmere på eventuelle forskelle imellem idrætsaktive og ikke-idrætsaktive. Idrætsdeltagelse og fysisk aktivitet i dagligdagen Fysisk aktivitet og i særdeleshed idrætsdeltagelse er en af de vigtigste kilder til sundhed og fysisk velvære for borgere. I nedenstående figur kan andelen af borgere i Esbjerg Kommune, som er idrætsaktive aflæses. Figur 1 - Dyrker du normalt sport eller motion? 70% 64% 64% 60% 52% 56% 58% 50% 40% Ja 30% 20% 10% 14% 25% 22% 22% 16% 28% 12% 24% 25% 17% Ja, men ikke for tiden Nej 0% år år år år Total I figur 1 ses, at størstedelen af borgerne i Esbjerg Kommune dyrker sport og motion. Samlet har 58 pct. angivet, at de er idrætsaktive. Den højeste deltagelse findes blandt årige og årige, hvor 64 pct. er idrætsaktive. Den laveste andel findes blandt de årige, hvor 52 pct. er idrætsaktive. Denne fordeling stemmer nogenlunde overens med det samlede landsgennemsnit, hvor idrætsdeltagelsen generelt falder en smule i alderen år, hvor flere fravælger idræt og dermed svarer ja, men ikke for tiden, i undersøgelsen. Der er således et stort potentiale i at fastholde de yngre segmenter, da noget kunne tyde på, at de først bliver idrætsaktive igen, når de nærmer sig 60+-gruppen. Borgerne i Esbjerg Kommune har i denne undersøgelse såvel som i den nationale sundhedsprofil besvaret, hvordan de mener deres fysiske form er. Tabellen nedenfor viser, hvordan borgerne beskriver deres form fordelt på alder. Side 6/24

7 Tabel 1 - Borgernes vurdering af deres fysiske form år år år år Total Gns. 9 kommuner Virkelig god form 9% 6% 4% 5% 5% 5% God form 31% 35% 30% 39% 34% 36% Nogenlunde form 35% 33% 42% 38% 38% 38% Mindre god form 19% 17% 16% 13% 16% 15% Dårlig form 6% 9% 7% 5% 7% 6% Tabel 1 viser, at de fleste borgere mener, at de er i enten god eller virkelig god form. Den overordnede fordeling i Esbjerg Kommune er meget lig den, der blev rapporteret på landsplan i Sundhedsprofilen 2013 (Sundhedsstyrelsen, Danskernes sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil 2013, 2013) og lig gennemsnittet på de 9 kommuner, der deltager i denne undersøgelse. På landsplan (Pilgaard & Rask, 2016) og i Esbjerg Kommune har uddannelsesniveau betydning for idrætsdeltagelsen. Nedenstående Figur 2 viser forholdet mellem idrætsdeltagelse og uddannelsesniveau i Esbjerg Kommune. Figur 2 Uddannelsesniveau og idrætsdeltagelse Arbejdsmarkedsuddannelse / Specialarbejderuddannelse 40% 20% 40% klasse (Grundskole) 47% 18% 35% Erhvervsfaglig uddannelse 55% 18% 27% Gymnasial uddannelse 60% 20% 20% Anden uddannelse 61% 7% 31% Lang videregående uddannelse, over 4 år 61% 25% 14% Mellemlang videregående uddannelse, 3-4 år 63% 17% 20% Kort videregående uddannelse, under 3 år 63% 11% 26% Folkeskolelærer, journalist, diplomingeniør 75% 9% 16% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Dyrker motion Dyrker motion, men ikke for tiden Dyrker ikke motion Borgere i Esbjerg Kommune med en arbejdsmarksuddannelse eller specialarbejderuddannelse har den laveste andel af idrætsaktive, hvor kun 40 pct. angiver at dyrke sport eller motion. Borgere med gymnasial eller videregående uddannelse er i større grad er idrætsaktive med en idrætsdeltagelse omkring 60 pct., mens borgere med mellemlange uddannelser som eksempelvis folkeskolelærere, journalister og diplomingeniører har den største andel idrætsaktive. Borgere med en arbejdsmarkedsuddannelse, grundskole eller erhvervsfaglig uddannelse har den laveste idrætsdeltagelse, men det betyder ikke, at de ikke er aktive i deres hverdag. Borgere med førnævnte tre uddannelser udfører i højere grad end andre fysisk krævende arbejde (Bilag, Figur 9) Side 7/24

8 Borgere i Esbjerg Kommune, der angiver at de er idrætsaktive, dyrker deres aktiviteter med forskellige hyppighed. Nedenstående Tabel 2 giver et overblik over, hvor hyppigt de idrætsaktive borgere dyrker sport eller motion. Tabel 2 Hvor ofte dyrker du sport eller motion (alle aktiviteter) Total Gns. 9 kommuner 5 eller flere gange om ugen 17% 16% 4 gange om ugen 16% 15% 3 gange om ugen 30% 29% 2 gange om ugen 23% 25% 1 gang om ugen 11% 11% 1-3 gange om måneden 2% 3% Sjældnere 2% 2% Blandt de borgere i Esbjerg Kommune, der normalt dyrker sport og motion, er det mest almindelige, at dyrke idræt to til tre gange om ugen. De borgere, der betegner sig selv som idrætsaktive er dermed ikke kun dem, der er aktive hver eller hver anden dag. Alene at få løftet de 4 pct. aktive borgere, der dyrker motion mindre end en gang om ugen, til en gang om ugen, vil være godt. Sammenlignet med gennemsnittet for de 9 deltagende kommuner i denne undersøgelse, er der lidt flere borgere i Esbjerg Kommune, der angiver at de er aktive 3, 4 eller 5+ gange om ugen. Borgerne i Esbjerg Kommune har haft mulighed for at angive hvor lang tid, de er aktive på en gennemsnitlig uge. Borgernes aktivitetsniveau kan dermed inddeles efter, om de er tilstrækkeligt aktive i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, hvilket belyses i det kommende afsnit. Moderat og hård fysisk aktivitet WHO s minimumsanbefalinger til fysisk aktivitet er minimum 150 minutters fysisk aktivitet med moderat intensitet om ugen, eller 75 minutters aktivitet med høj intensitet, eller en tilsvarende kombination af moderat og hård fysisk aktivitet. Hvis personer udfører 300 minutters fysisk aktivitet ved moderat intensitet om ugen, 150 minutters aktivitet med høj intensitet om ugen, eller en tilsvarende kombination af moderat og fysisk aktivitet er der ifølge WHO yderligere konditions og styrkemæssige fordele ved den fysiske aktivitet (WHO, 2011). Sundhedsstyrelsen har fastsat lignende mål for fysisk aktivitet i Danmark og anbefaler desuden mindst to gange 20 minutters aktivitet med høj intensitet om ugen (Sundhedsstyrelsen, Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2017, 2018). I undersøgelsen har borgerne svaret på, hvor lang tid de bruger på hhv. al fysisk aktivitet og hård fysisk aktivitet. Nedenstående tabeller giver et overblik over, hvordan aktivitetsniveau fordeler sig på aldersgrupper i Esbjerg Kommune. Side 8/24

9 Tabel 3 - Moderat og hård aktivitet i løbet af en uge. 150min/uge er minimumsanbefalingen fra WHO Under det anbefalede minimums- Aktivitetsniveau (150min/uge) Opfylder det anbefalede minimumsaktivitetsniveau (over 150min/uge) år 27,5% 72,5% år 32,2% 67,8% år 34,5% 65,5% år 32,1% 67,9% Total 32,4% 67,6% Ovenstående tabel viser, at 67,6 pct. af borgerne i Esbjerg kommune lever op til minimumsanbefalingerne for fysisk aktivitet. Kigger man på gennemsnittet for de 9 kommuner, der deltager i undersøgelsen, er andelen af borgere i Esbjerg Kommune der møder minimumsanbefalingerne lig gennemsnittet, som for de 9 kommuner også er 67,5 pct. De unge borgere i Esbjerg Kommune mellem 18 og 24 år er den aldersgruppe hvor flest borgere opfylder det anbefalede minimumskrav for fysisk aktivitet. Blandt borgerne i de andre aldersgrupper er andelen af borgere, der lever op til minimumskravet for fysisk aktivitet lige under 70 pct. Det betyder, at omkring 32,5 pct. af borgerne i Esbjerg Kommune ikke lever op til minimumsanbefalingerne om fysisk aktivitet. Kigger man på andelen af borgere, der er aktive i mere end 300 minutter om ugen, og dermed forbedrer deres kondition og styrke, er det i Esbjerg Kommune 32,5 pct. af borgerne. Gennemsnittet for de 9 kommuner, der deltager i denne undersøgelse er 33,7 pct., og der er dermed lidt færre borgere i Esbjerg, der er idrætsaktive i mindst 300 minutter om ugen, end gennemsnittet. Borgerne fik i undersøgelsen mulighed for at angive hvor meget af deres aktive tid, der bestod af hård fysisk aktivitet. Sundhedsstyrelsens anbefalinger om mindst to gange 20 minutters hård fysisk aktivitet om ugen er her målet for, om borgerne opfylder det anbefalede aktivitetsniveau for hård fysisk aktivitet, hvilket kan aflæses nedenfor. Tabel 4 Hård fysisk aktivitet i løbet af en uge. 40 min/uge er minimumsanbefalingen fra Sundhedsstyrelsen Under det anbefalede minimumsaktivitetsniveau (40 min/uge) Opfylder det anbefalede minimumsaktivitetsniveau (40 min/uge) år 30,9% 69,1% år 33,1% 66,9% år 39,0% 61,0% år 43,6% 56,4% Total 37,7% 62,3% Ovenstående tabel viser, at andelen af borgere der lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om hård fysisk aktivitet bliver mindre, jo ældre borgerne er. Blandt de årige opfylder 69,1 pct. af borgerne anbefalingerne, hvilket gælder 56,4 pct. af de årige borgere. De 9 kommuner, som deltager i denne undersøgelse har i gennemsnit 63,6 pct. borgere, der lever op til anbefalingen om hård fysisk aktivitet. Esbjerg Kommunes borgere er dermed meget lig gennemsnittet for de ni kommuner. De aktive borgere i Esbjerg Kommune svarede i denne undersøgelse på, hvilke aktiviteter de dyrker, og dermed hvad de mest populære aktiviteter i Esbjerg Kommune er. Derudover besvarede alle borgere, hvor ofte de udfører dagligdags aktiviteter som eksempelvis cykling som transport. Dette udfoldes i det kommende afsnit. Side 9/24

10 Aktiviteter Borgerne i Esbjerg Kommune blev bedt om at angive hvor meget tid, de bruger på hård fysisk aktivitet om ugen, ud af den totale aktive tid, som blev beskrevet ovenfor. Sundhedsstyrelsens anbefalinger om mindst to gange 20 minutters aktivitet om ugen betyder, at De foretrukne idrætsaktiviteter blandt de aktive er løb, styrketræning og vandreture. Top 12 aktiviteter i Esbjerg kommune, blandt de aktive, fremgår af nedenstående Figur 3. Figur 3 - Top 12 aktiviteter i Esbjerg Kommune Løb Styrketræning 43% 42% Vandreture 37% Svømning 22% Spinning/kondicykel 18% Mountainbike Fodbold Yoga Gymnastik Landevejscykling Golf Badminton 15% 14% 14% 14% 13% 13% 12% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% Løb, vandreture, mountainbike og landevejscyklings popularitet tyder på, at udeområder og stier er vigtige for de aktive borgere i Esbjerg Kommune. De fem mest populære foreningsaktiviteter i Esbjerg Kommune er svømning, fodbold, gymnastik, badminton og golf målt på medlemstal. Disse foreningsaktiviteter kræver naturligvis hhv. en svømmehal, haller og egnede baner. Udover sports- og motionsaktiviteter er der også en række andre muligheder for fysiske aktiviteter i ens dagligdag. I nedenstående figur kan andelen, som laver en række forskellige fysiske aktiviteter i dagligdagen aflæses. Side 10/24

11 Figur 4 - Aktiviteter i dagligdagen Gang som transport 24% 24% 9% 9% 14% 20% Cykling som transport 19% 21% 8% 8% 18% 27% Fysisk krævende arbejde 15% 11% 8% 9% 18% 39% Fysisk krævende hus/havearbede 5% 20% 25% 16% 14% 20% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 5 gange om ugen eller mere 2-4 gange om ugen Én gang om ugen 2-3 gange om måneden Sjældnere Aldrig Hver fjerde borger i Esbjerg Kommune angiver at gå som transport mindst fem gange om ugen, og knap halvdelen går således mindst 2 gange om ugen, hvor gang fungerer som et egentligt transportmiddel og vil dermed typisk være af lidt længere afstand. Derudover viser figuren, at hver femte borger cykler mindst fem gange om ugen og 40 pct. bruger cyklen som transportmiddel mindst 2 gange om ugen. Omvendt er det under halvdelen som generelt udfører fysisk krævende arbejde. Borgernes alder har betydning for, hvor ofte de laver fysisk krævende hus eller havearbejde. De unge mellem 18 og 24 år laver væsentligt mindre fysisk krævende hus og havearbejde end ældre borgere, men cykler til gengæld i højere grad (Bilag, Tabel 10, Tabel 11). Hvis man kigger på det generelle aktivitetsniveau, er der en række interessante forskelle, når man kigger på alderen. Dette er illustreret i Figur 5 herunder. Figur 5 - Borgernes alders betydning for det daglige aktivitetsniveau, på en gennemsnitlig uge det sidste år 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 16% 5% 4% 1% Træner hårdt og dyrker konkurrenceidræt regelmæssigt og flere gange om ugen 29% 32% 31% 23% Dyrker motionsidræt eller udfører tungt havearbejde eller lignende mindst 4 timer om ugen 34% 51% 48% 65% Spadserer, cykler eller har anden lettere motion mindst 4 timer om ugen (medregn også søndagsture, lettere havearbejde år år år år 21% 16% 14% 10% Læser, ser fjernsyn eller har anden stillesiddende beskæftigelse Side 11/24

12 Figuren viser, at det især er unge (18-24), som træner hårdt og dyrker konkurrenceidræt, mens især ældre (60-75) spadserer, cykler eller har anden lettere motion mindst 4 timer om ugen, på en gennemsnitlig uge. Bemærk dog, at lettere motion på tværs af alle aldersgruppe er den mest hyppige form for motion og aktivitetsniveau blandt alle. Borgere mellem 18 og 24 år er en gruppe, hvor der på den ene side findes mange der træner hårdt (16 pct.), og endnu flere der har en stillesiddende hverdag (21 pct.). Andelen af borgere, der har en stillesiddende hverdag falder, jo ældre borgerne er, og det er kun 10 pct. af borgerne medlem 60 og 75 år, der angiver at have en stillesiddende hverdag. Eftersom let motion er bedre end ingen motion for både sundhed og velvære, kan et fokus på at aktivere unge stillesiddende borgere præge dem til at forblive aktive gennem livet. Det følgende afsnit kigger nærmere på organiseringsformen de idrætsaktive borgerne i Esbjerg Kommune benytter, når de dyrker idræt. Organisering Det følgende afsnit kigger nærmere på, organiseringsformen borgerne i Esbjerg Kommune benytter, når de dyrker idræt. På landsplan er den mest udbredte organiseringsform selvorganiseret idræt, som 62 pct. af de voksne danskere benytter, efterfulgt af foreningsidræt, som 39 pct. af den voksne befolkning benytter sig af (Pilgaard & Rask, 2016). Borgerne havde i denne undersøgelse mulighed for at angive, om de dyrker selvorganiseret idræt alene eller sammen med andre, men samlet set dyrker 44 pct. af borgerne i Esbjerg Kommune selvorganiseret idræt, hvilket er en del under landsgennemsnittet på førnævnte 62 pct. Blandt borgerne i Esbjerg Kommune er billedet meget lig det landsdækkende udtryk, dog med visse forskelle. Nedenstående Figur 6 viser hvordan borgerne organiserer deres aktiviteter i forhold til alder. Figur 6 - Organiseringsform og aldersgrupper 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 47% 35% 32% 28% 27% Forening 17% 18% 14% 15% 12% Privat/kommercielt center 4% 5% 4% 4% 1% Arbejde 37% 35% 33% 33% 29% Selvorganiseret (alene) 32% 29% 26% 26% 27% Selvorganiseret (med andre) 9% 5% 5% 7% 6% Andet sted år år år år Total Figuren viser, at selvorganiseret sport og motion, er det mest populære i Esbjerg Kommune. 33 pct. af borgerne er brugere af selvorganiseret idræt alene, mens 27 pct. dyrker selvorganiseret idræt med andre. Dertil kommer 15 pct., som dyrker idræt i privat/kommercielt center. Efter selvorganiseret idræt alene, er foreningsidrætten det mest brugte i Esbjerg Kommune og 32 pct. af borgerne i Esbjerg Kommune dyrker idræt en i forening. Den højeste andel er dog blandt de yngre (18-24 år), hvor 47 pct. har angivet, at de dyrker idræt i en forening, hvorefter andelen falder til omkring 27 pct. blandt Side 12/24

13 de årige, hvorefter deltagelsen stiger til 35 pct. blandt de årige. Foreningsidrætten er dermed lidt mindre udbredt i Esbjerg Kommune, end på landsplan. Borgerne vil gerne være mere fysisk aktive Med de ambitiøse målsætninger som Esbjerg Kommune har om at få aktive borgere, er det selvsagt en forudsætning, at borgerne overhovedet ønsker at være mere fysisk aktive i hverdagen. I tabellen herunder, kan man aflæse, hvor stor en andel af befolkningen, som ønsker at være mere fysisk aktive. Tabel 5 - Vil du gerne være mere fysisk aktiv? år år år år Total Ja 74% 86% 73% 52% 71% 71% Nej 16% 8% 18% 31% 19% 18% Ved ikke 10% 6% 9% 16% 10% 11% Gns. 9 kommuner Tabel 5 viser, at samlet set ønsker hele 71 pct. af befolkningen at være mere fysisk aktive. Ønsket er størst blandt de årige, hvor hele 86 pct. af borgerne ønsker det, mens det kun er lige over halvdelen af de årige. Bemærk dog også, at Figur 1 viste, at det netop var de årige som var mindst idrætsaktive, og omvendt de årige som var mest idrætsaktive, så der er en tydelig sammenhæng imellem de to. 73 pct. af befolkningen mellem 18 og 59 år gerne vil være mere aktive, mens det er lidt over halvdelen af de 60 til 75-årige. Fordelingen i ønsket om at være mere fysisk aktiv blandt borgere i Esbjerg Kommune er meget lig gennemsnittet i de 9 deltagende kommuner i denne undersøgelse. Ønsket om at være mere fysisk aktiv går på tværs af borgernes nuværende idrætsdeltagelse. Faktisk er det således, at 65 pct. af de borgere, der normalt dyrker sport eller motion gerne vil være endnu mere fysisk aktive. Blandt de borgere, der ikke dyrker sport eller motion lige for tiden er hele 89 pct. interesserede i at være mere aktive, mens 73 pct. af de inaktive borgere i Esbjerg Kommune har et ønske om at være mere fysisk aktiv. Der er dermed et stort potentiale for at gøre befolkningen i Esbjerg Kommune endnu mere aktive. I undersøgelsen blev alle borgere spurgt, hvad der kunne få dem til at starte til en ny aktivitet, hvilket bliver udfoldet i næste afsnit. Motivation Det følgende afsnit kigger nærmere på, hvad der kan motivere borgerne i Esbjerg Kommune til at starte med at dyrke nye sports- eller motionsaktiviteter. Nedenstående Side 13/24

14 Tabel 6 giver et overblik over hvad borgerne i Esbjerg Kommune vægter højt, hvis de skulle begynde på en ny aktivitet. Side 14/24

15 Tabel 6 - Hvad kan få Esbjergs kommunes borgere til at starte på en sports-/motionsaktivitet? Total At jeg kan dyrke aktiviteten, når det passer mig 63% At jeg får trænet min krop 33% At aktiviteten er nem at dyrke/egner sig til nybegyndere 30% At det er billigt 21% At jeg får samvær med andre 20% At det ligger tæt på, hvor jeg bor/går på uddannelse/arbejde 19% At jeg kan dyrke aktiviteten alene 18% At aktiviteten ligger på faste tidspunkter 14% At jeg kan dyrke aktiviteten med personer på samme niveau som mig 12% At jeg er sammen med mine venner/familie 9% At jeg ikke selv skal organisere aktiviteten 8% At jeg kan dyrke aktiviteten udendørs/i det fri 8% At nogen i mit netværk inviterer mig med 5% At træneren/instruktøren er dygtig/engageret 5% At jeg oplever forbedring i mine præstationer 4% Et godt introduktionstilbud 3% At jeg kan konkurrere 2% At faciliteten/omgivelserne er velholdte/flotte 2% At jeg har mulighed for at indgå i et specialdesignet træningsforløb 2% At jeg kan dyrke de(n) aktivitet(er), jeg brænder for 1% Side 15/24

16 Tabel 6 viser, at borgerne i Esbjerg Kommune værdsætter, at de kan dyrke idrætsaktiviteter når det passer dem. Desuden er det vigtigt at borgerne kan få trænet deres kroppe, og at aktiviteten egner sig til nybegyndere. Dette stemmer overens med, at især selvorganiseret idræt og aktiviteter som løb, vandreture og styrketræning er mest populært i kommunen. Aktiviteter, der egner sig til nybegyndere, kan både være foreningsbåret, men også båret af udeområder og byliv, som lægger op til aktiviteter, hvor der er gode beskrivelser af, hvordan borgeren kommer i gang med at bruge faciliteterne. Det er derfor vigtigt, at udendørs aktiviteter giver borgerne instruktioner til, hvordan anlæg eller faciliteter kan bruges. Hver tredje aktive borger i undersøgelsen er startet på en ny aktivitet indenfor de seneste to år. Dette er interessant, eftersom dette spørgsmål med tiden vil vise om nogle af de indsatser, der igangsættes i forbindelse med Bevæg dig for livet og Esbjerg Kommunes samarbejde, flytter på, hvad der har fået borgerne til at starte på en ny aktivitet. Nedenstående Figur 7 viser hvorfor borgerne er startet på en ny aktivitet, fordelt på 13 foruddefinerede årsager. Figur 7 - Årsager til at være startet til en ny aktivitet indenfor de seneste 2 år Jeg fik lyst til at komme i bedre form Jeg fandt en sportsgren/motionstype jeg synes om 52% 52% Jeg blev inviteret af en ven Andre grunde Jeg fandt nogen at følges med Stier, udeområder eller byen indbyder til aktivitet Jeg fandt en aktivitet, jeg kan dyrke alene Jeg fandt et idrætstilbud, der ligger tæt på hvor jeg færdes Jeg har fået mere fritid 19% 17% 16% 15% 13% 13% 13% Jeg kom mig efter en idræts- eller arbejdsskade Jeg har fået mulighed for at tage min familie med Mulighederne for at dyrke idræt i mit lokalområde blev tydeligere Der blev plads på det hold/den aktivitet jeg gerne vil dyrke 8% 5% 5% 2% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% De to vigtigste motivationsfaktorer for at begynde med en ny aktivitet, er ønsket om at komme i bedre form, og at borgeren finder et motionstilbud, vedkommende synes om. 19 pct. af de borgere, der er startet til en ny aktivitet blev inviteret af en ven, og 16 pct. fandt nogen at følges med. Aktiviteter der retter sig mod grupper eller lægger op til at man kan tage en bekendt med, kan medføre flere, eller mere aktive borgere. Derudover har 15 pct. af de borgere der er startet med en ny aktivitet angivet, at det er på baggrund af at udeområderne indbyder til aktivitet. Gåture, cykelture, skateboard og flere andre udendørs aktiviteter er lettere tingængelige for borgerne, hvis kommunen har gode stier, udeområder og byrum der inviterer til aktivitet. Side 16/24

17 Inaktive borgere Borgere, der har svaret at de normalt ikke dyrker sport eller motion, blev i undersøgelsen bedt om at angive de vigtigste årsager til, at de ikke er idrætsaktive. Nedenstående tabel viser hvad der står i vejen for idrætsdeltagelse for de borgere. Tabel 7 De primære årsager til, at de inaktive borgere ikke dyrker sport eller motion Årsag Bruger tiden på familien 38% Bruger tiden på arbejde 37% Bruger tiden på andre fritidsinteresser 26% Jeg har for lidt fritid 24% Har dårligt helbred 20% Er i dårlig form 20% Mangler nogen at følges med 14% Sport/motion interesserer mig ikke 13% Har ikke råd/det er for dyrt 12% Holder pause regner med at starte igen 9% Har en arbejdsskade 7% Jeg er fysisk/psykisk handicappet 6% Andre grunde 6% Har en idrætsskade 6% Jeg er ved at finde ud af, hvilken sport/motion jeg gerne vil dyrke 6% Savner passende tilbud/konkret mulighed 5% Ved ikke 2% Der var ikke plads på det hold/den aktivitet jeg gerne vil dyrke 1% Jeg er lige flyttet eller har flyttet arbejdsplads/skole 1% Jeg kender ikke til mulighederne for at dyrke motion/sport i mit lokalområde 0% Side 17/24

18 Ovenstående tabel viser, at prioritering af familie, karriere eller andre fritidsinteresser er de tre oftest angivne årsager til, at borgerne ikke dyrker sport eller motion. Eftersom der i Esbjerg Kommune er et udbredt ønske om at være mere aktiv, kan idrætstilbud rettet mod familier gøre det muligt at øge idrætsdeltagelsen blandt de 38 pct. inaktive, som angiver at prioritere familie fremfor idræt. Det er værd at bemærke at kun 13 pct. af de inaktive borgere angiver, at de ikke er interesserede i sport eller motion. De resterende 87% dyrker ikke sport eller motion af andre årsager, som kan adresseres. Naturruter, muligheder for at dyrke motion i naturen og byrummet kan potentielt gavne hhv. de 20 pct. der er i dårlig form, de 24 pct. der har for lidt fritid eller de 12 pct. der mener det er for dyrt at dyrke motion 2. Valgmuligheden Jeg kender ikke til mulighederne for at dyrke sport/motion i mit lokalområde er ikke angivet som årsag til, at borgerne ikke dyrker sport eller motion. Dette er bemærkelsesværdigt, fordi det enten betyder at borgerne kender til de lokale foreninger og tilbud, og ikke er interesserede i dem, eller at de lokale tilbud er så svære at få øje på, at borgerne ikke er klar over hvilke sports- og motionstilbud de går glip af. Blandt andet de skadede og de borgere, der ikke har fundet et konkret tilbud endnu, kan inspireres til at være aktive i en ny sammenhæng, hvis de kender til de lokale tilbud. Omkring hver femte borger angiver, at det er dårlig form, eller ligeledes dårligt helbred, som holder dem tilbage fra at dyrker sport eller motion. Med et bedre kendskab til de forskellige muligheder for at være aktive i lokalområdet vil disse borgere potentielt opdage aktiviteter, de kan dyrke, som til gengæld kan forbedre deres fysiske form og påvirke helbredet positivt. De 6 oftest valgte årsager til, at borgerne ikke er idrætsaktive er interessante at se nærmere på. Nedenstående Tabel 8 giver et overblik over, hvordan borgerne fordeler sig på de forskellige årsager, på baggrund af deres alder. Tabel 8 De 6 oftest valgte årsager til ikke at være idrætsaktiv, fordelt på alderskategorier år år år år Total Bruger tiden på familien 20% 57% 39% 29% 38% Bruger tiden på arbejde 27% 48% 47% 16% 37% Bruger tiden på andre fritidsinteresser 30% 18% 24% 35% 26% Jeg har for lidt fritid 43% 33% 23% 10% 24% Jeg har dårligt helbred 7% 7% 24% 34% 21% Jeg er i dårlig form 27% 19% 18% 22% 20% Ovenstående tabel viser, at især borgere mellem 25 og 39 år angiver, at de bruger deres tid på familien frem for sport eller motion, og i denne alderskategori angiver 57 pct. af borgerne der ikke er aktive, at det er fordi de bruger tid på familien. Knap halvdelen af borgerne i aldersgrupperne år og år angiver, at de ikke er idrætsaktive fordi de bruger tiden på arbejde, mens dette kun gælder for hhv. hver fjerde og syvende borger blandt de unge og ældre borgere. De unge angiver til gengæld at de har for lidt fritid, mens dårligt helbred er en mere udbredt årsag blandt borgere over 60 år. 2 Tallene i tabellen summerer ikke, eftersom borgerne havde mulighed for at vælge flere årsager til, at de ikke dyrker sport eller motion. Side 18/24

19 Som nævnt kan der gøres meget for at gøre sport og motion mere tilgængeligt for borgerne, og ovenstående tabel giver et blik ind i, hvor man kan ramme de forskellige aldersgrupper med tilbud, der svarer til aldersgruppernes udfordringer. Borgerne i Esbjerg Kommune, som ikke er aktive, fik mulighed for at angive hvad der kan motivere dem til at starte på en ny sports- eller motionsaktivitet. De 10 vigtigste faktorer for inaktive, hvis de skulle starte til en ny aktivitet er vist nedenfor i Figur 8. Figur 8-10 vigtigste grunde til at starte blandt dem, der ikke er idrætsaktive At jeg kan dyrke aktiviteten, når det passer mig 55% At det ligger tæt på, hvor jeg bor/går på uddannelse/arbejde At jeg får trænet min krop 31% 34% At jeg kan dyrke aktiviteten alene 24% At jeg får samvær med andre At jeg er sammen med mine venner/familie At aktiviteten er nem at dyrke/egner sig til nybegyndere At træneren/instruktøren er dygtig/engageret At det er billigt 16% 15% 15% 14% 13% At jeg ikke selv skal organisere aktiviteten 9% 0% 20% 40% 60% 80% Figur 8 viser at over halvdelen af de inaktive mener, at det er vigtigt at kunne dyrke en given aktivitet når det passer dem. Desuden er det vigtigt at aktiviteten ligger tæt på hvor borgerne færdes, og at de kan få trænet kroppen. Det er dog ikke udelukkende fleksibilitet, borgerne vægter højt, men også at de kan være aktive med andre eller med familie og venner. I modsætning til det generelle billede af Esbjerg Kommunes borgere ( Side 19/24

20 Tabel 6), angiver færre inaktive borgere, at det er vigtigt at aktiviteten er nem eller egner sig til nybegyndere. Fokus, når de inaktive skal motiveres til at blive mere aktive kan derfor med fordel være på fleksibilitet i tilbuddene og mange tilbud, så der er tilbud i borgernes lokalområder. Side 20/24

21 AFRUNDING Der er stort potentiale for at få flere og mere aktive borgere i Esbjerg kommune. 73 pct. af indbyggerne i kommunen mellem 18 og 59 år vil gerne være mere aktive, mens det er lidt over halvdelen af de 60 til 75- årige. Ønsket om at være mere idrætsaktiv deles af både de borgere der allerede er idrætsaktive og de borgere, der ikke er. Samlet set er 58 pct. af indbyggerne i alderen år idrætsaktive, hvilket er lidt under landsgennemsnittet på 62 pct. Den højeste idrætsdeltagelse i Esbjerg Kommune skal findes blandt borgere i aldersgrupperne år og år, hvor hhv. 64 pct. af borgerne i begge aldersgrupper er idrætsaktive. Dette billede er meget lig landsgennemsnittet, hvor det ses at den yngre og ældre del af befolkningen er de mest aktive. Borgerne i Esbjerg Kommune er aktive i deres dagligdag og 40 pct. af borgerne bruger cyklen som transportmiddel mindst to gange om ugen. At kunne cykle til arbejde, skole eller fritidsaktiviteter er bedst tilgængeligt, hvis veje og stier giver plads og egner sig til cyklister. Den laveste andel idrætsaktive findes blandt de årige, hvor kun 52 pct. er idrætsaktive, og i denne aldersgruppe svarer hver fjerde borger, at de er aktive men ikke for tiden. Den primære barriere imod idrætsdeltage er prioritering af tid, hvad enten det er på familie, karriere eller andre fritidsinteresser. Tilbud til familier, hvor både børn og voksne kan være aktive enten sammen eller samtidig, kan gøre det muligt for flere borgere mellem 25 og 39 år at forblive idrætsaktive. Den del af borgerne, der angiver at de ikke har tid til sport eller motion på grund af arbejde, familie, eller for lidt fritid kan nyde godt af gode initiativer i naturen og byen, som indbyder til selvorganiserede aktiviteter. Generelt set er borgerne i Esbjerg Kommune enige om, at fleksibilitet i hvornår de kan være aktive, meget vigtigt. Dette ses tydeligt eftersom de mest populære idrætsaktiviteter er løb, styrketræning og vandreture, som typisk kan dyrkes når borgeren har tid. Sports- og motionstilbud skal desuden træne kroppen og være tilgængeligt for nybegyndere, hvis flere borgere skal tiltrækkes. De borgere, der ikke er idrætsaktive vil desuden have mulighed for at træne alene, sammen med andre, og med familien, hvis de skal motiveres til at dyrke sport eller motion. Hver syvende borger, der ikke er idrætsaktiv vil desuden gerne trænes af en engageret træner eller instruktør. Der er altså potentialer både for flere selvorganiserede aktive borgere, og flere borgere i foreningslivet i Esbjerg Kommune, hvis disse borgere begynder med sport og motion. Alene ønsket om at være mere aktiv i hverdagen er ikke altid nok til, at borgerne begynder på en ny idrætsaktivitet. I undersøgelsen svarede ingen af de inaktive borgere, at årsagen til deres manglende motionsaktivitet var manglende kendskab til de lokale idrætstilbud. Borgerne er måske ikke klar over, hvilke aktiviteter de ikke kender til. Kigger man på de idrætsaktive borgere, der er begyndt til en ny aktivitet indenfor de seneste to år, svarer 13 pct. at de er startet på en ny aktivitet, fordi de fandt et lokalt idrætstilbud, som de gjorde brug af. Foreninger, aktiviteter, stier, udeområder og andre motionstilbud bør derfor være synlige, så borgerne kender mulighederne for aktivitet i deres lokalområder. Foreningsidrætten står mindre stærkt i Esbjerg Kommune (32 pct.), end på landsplan (39 pct.). Den største tilslutning til foreningsidrætten blandt Esbjerg Kommunes borgere er blandt de unge mellem 18 og 24 år og de ældre over 60 år. Udfordringer i foreningsidrætten er til tider, at den efterspurgte fleksibilitet i hvornår borgerne kan benytte aktiviteternes faciliteter er begrænset. Nytænkning i foreninger og hold der henvender sig til familier kan være med til at løfte gruppen af borgere mellem 25 og 39 år ind, eftersom familietid kan blive brugt i foreningen. De ni kommuner som indgår i undersøgelsen får alle en rapport om deres kommune. Derudover benchmarkes kommunerne mod hinanden i en samlet rapport. Side 21/24

22 REFERENCER Pilgaard, M., & Rask, S. (2016). Danskernes motions- og sportsvaner København: Idrættens Analyseinstitut. Sundhedsstyrelsen. (2013). Danskernes sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen. (2018). Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil København S: Sundhedsstyrelsen. WHO. (2011). WHO. Hentet fra Global Recommendations on Physical Activity for Health, years old: Side 22/24

23 BILAG Tabel 9 - Stikprøve og befolkningsandele Population Besvarelser Population Stikprøve Besvarelser Vægtet (%) (%) (%) (%) Mænd år ,7 50,6 42,3 50,7 Kvinder år ,3 49,4 57,8 49, år ,7 12,6 6,9 12, år ,1 24,2 18,4 24, år ,9 36,9 39,7 36, år ,3 26,2 35,0 26,3 Ovenstående tabel viser befolkningen i Esbjerg Kommune, besvarelserne fordelt på hhv. køn og alder, og vægtningen af besvarelserne. Figur 9 - Hvor ofte udfører borgere fysisk krævende arbejde, fordelt på uddannelse Arbejdsmarkedsuddannelse / Specialarbejderuddannelse 26% 16% 26% 32% Erhvervsfaglig uddannelse 26% 12% 5% 5% 18% 33% klasse (Grundskole) 21% 13% 8% 6% 14% 38% Gymnasial uddannelse 16% 19% 10% 17% 12% 26% Anden uddannelse 15% 2% 9% 9% 15% 50% Mellemlang videregående uddannelse, 3-4 år 9% 12% 9% 10% 21% 40% Lang videregående uddannelse, over 4 år 4% 5% 7% 6% 27% 51% Folkeskolelærer, journalist, diplomingeniør 3% 9% 10% 16% 17% 45% Kort videregående uddannelse, under 3 år 3% 5% 11% 7% 20% 54% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 5 gange om ugen eller mere 2-4 gange om ugen Én gang om ugen 2-3 gange om måneden Sjældnere Aldrig Side 23/24

24 Tabel 10 - Cykling som transport fordelt på alder Cykling som transport år år år år Total 5 gange om ugen eller mere 30% 19% 18% 15% 19% 2-4 gange om ugen 20% 20% 19% 24% 21% Én gang om ugen 6% 6% 7% 11% 8% 2-3 gange om måneden 4% 12% 7% 6% 8% Sjældnere 16% 19% 19% 18% 18% Aldrig 25% 23% 29% 27% 27% Tabel 11 - Fysisk krævende hus/havearbejde fordelt på alder Fysisk krævende hus/havearbejde år år år år Total 5 gange om ugen eller mere 1% 3% 5% 8% 5% 2-4 gange om ugen 8% 16% 21% 26% 20% Én gang om ugen 15% 24% 26% 29% 25% 2-3 gange om måneden 16% 20% 16% 13% 16% Sjældnere 22% 14% 14% 9% 14% Aldrig 37% 22% 18% 15% 20% Tabel 12- Gang som transport fordelt på alder Gang som transport år år år år Total 5 gange om ugen eller mere 22% 25% 20% 29% 24% 2-4 gange om ugen 29% 23% 22% 25% 24% Én gang om ugen 14% 8% 7% 12% 9% 2-3 gange om måneden 11% 11% 9% 6% 9% Sjældnere 15% 16% 16% 11% 14% Aldrig 10% 18% 26% 17% 20% Tabel 13 - Fysisk krævende arbejde fordelt på alder Fysisk krævende arbejde år år år år Total 5 gange om ugen eller mere 19% 13% 23% 5% 15% 2-4 gange om ugen 15% 13% 12% 6% 11% Én gang om ugen 11% 8% 6% 9% 8% 2-3 gange om måneden 10% 13% 5% 8% 9% Sjældnere 15% 23% 15% 19% 18% Aldrig 29% 31% 38% 52% 39% Side 24/24