Komiteen for Sundhedsoplysning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Komiteen for Sundhedsoplysning"

Transkript

1 ÅRSBERETNING 2011

2 Indhold Indledning 1 Projektudvikling 5 Forlagsvirksomhed 23 Om Komiteen 39 Tilskud og bevillinger 40 Organisation 41 DET SIGER MEDLEMMERNE OM KOMITEENS ARBEJDE Lægeforeningen: Komiteen for Sundhedsoplysning har med patientuddannelsen Lær at leve med kronisk sygdom givet kommuner og regioner et godt redskab, som de kan bruge til samarbejdet om patienter med kroniske sygdomme. Forebyggende rådgivning af patienter og borgere bør være fagligt velunderbygget og hjælpe målgrupperne til et sundere og bedre liv. Derfor glæder det Lægeforeningen, at DSI s evaluering af Lær at leve med kronisk sygdom viser, at deltagerne i patientuddannelsen oplever, at de bliver bedre til at mestre deres kroniske sygdom, de får et bedre helbred og patientuddannelsen styrker den sunde adfærd hos patienterne. Danmarks Apotekerforening: Apotekerne rådgiver om brug af lægemidler, står for sikker lægemiddeldistribution og bidrager til rationel brug af lægemidler. Apotekerne tager medansvar for borgernes sundhed og livskvalitet ved at identificere, løse og forebygge lægemiddelrelaterede problemer samt rådgive om egenomsorg, forebyggelse og sundhedsfremme til gavn for den enkelte og samfundet. Det er derfor oplagt for Danmarks Apotekerforening at være medlem af Komiteen for Sundhedsoplysning, hvor Komiteens arbejde giver et godt tværfagligt netværk med muligheder for samarbejde på tværs i sundhedssektoren. Fortsættes bagest i hæftet

3 INDLEDNING Siden Komiteens etablering den 27. februar 1964 har formålsparagrafferne været de samme. I næsten 50 år har Komiteen og dens medarbejdere arbejdet med at opfylde følgende paragraffer: at støtte sundhedsvæsenets behandling af sygdomme, at deltage aktivt i samfundets sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende arbejde, at støtte patienter og pårørende, såvel individuelt som kollektivt, i deres problemer med sygdomme og handicap, at støtte forskning omkring folkesundhed, herunder sygdomsforebyggelse, befolkningens sygdomme og samfundets helbredelsesmuligheder. Disse formål realiseres ved følgende tiltag: 1. Udvikling, tilrettelæggelse og distribution af sygdomsforebyggende, patientstøttende og sundhedsfremmende oplysningsmaterialer. 2. Tilrettelæggelse, afprøvning, gennemførelse og evaluering af sygdomsforebyggende og sundhedsformidlende initiativer henvendt til særlige grupper eller hele befolkningen. 3. Samarbejde med andre sygdomsbekæmpende og sundhedsfremmende organisationer om udvikling og gennemførelse af sygdomsforebyggende, patientstøttende og sundhedsfremmende initiativer. 4. Telefonisk informationsservice vedrørende sundhedsoplysning. 5. Arrangement af kurser, seminarer, konferencer og anden mødevirksomhed. 6. Deltagelse i internationalt samarbejde om udvikling og forskning. 1

4 KOMITEENS ARBEJDE I DAG KAN OPDELES I 2 DELE Projektudvikling Forlagsvirksomhed I det daglige arbejde blandes disse dele efter, hvad der er optimalt for fagligheden, men set i et helikopterperspektiv, ville kategoriseringen se ud som beskrevet. De enkelte formålsparagraffer løftes alle i de to dele. Og det er ganske lidt hvis noget overhovedet af det arbejde, der udføres, som ikke kan henføres til Komiteens formål. 2

5 Komiteens formål blev i 2004 suppleret med en strategi (revideret i 2011) og i 2009 suppleret med et sæt etiske retningslinjer i forhold til samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. Strategien bygger selvfølgelig på formålsparagrafferne, og de etiske retningslinjer bygger endvidere på Komiteens uafhængighed politisk og kommercielt. Denne årsberetning er opbygget lidt anderledes end tidligere, da vi har valgt at vise Komiteens aktiviteter gennem formålsparagrafferne. Komiteens arbejde dækker bredt inden for hele sundhedsperspektivet. Lidt populært kan man sige, at vi dækker hele området fra vugge til krukke og alt derimellem. De seneste 6 år har patientuddannelse og relaterede områder til denne fyldt mere og mere, og der er ingen tvivl om, at de også i årene fremover vil fylde meget. Siden etableringen i 1964 har Komiteen produceret, skrevet og udgivet publikationer inden for alle kroge af sundhedsområdet. En tur i Komiteens arkiver er en tur igennem næsten 50 års sundhedsoplysning. De senere år er salget af publikationer dog dalet. Dette kan være en konsekvens af nye informationskilder, men også på grund af landets og dermed kommunernes finansielle situation. Værd at bemærke er det, at antallet af produktioner, dvs. antallet af nye publikationer ikke er faldet. Som konsekvens af det dalende salg har Komiteen løbende monitoreret de nye medier og kommunikationskilder. Der har fra start ikke været tvivl om, at den fremtidige kommunikation skulle være elektronisk, men selve platformen, hvorfra denne kommunikation skulle udgå, har løbende ændret sig. Da der ikke i Komiteen er de store midler til udvikling, har det været vigtigt for os at prøve at ramme rigtigt første gang. Vi har løbende fulgt med i de store danske forlags initiativer, men har, på grund af den store usikkerhed og de begrænsede midler, bevidst valgt ikke at være first mover på dette område. Mange overvejelser har været i spil fra aktive pdf er til hjemmesider. Dog har ingen af delene efter vor vurdering haft potentitalet for både udbredelsesgrad og sikring af en fremtidig indtjening. 3

6 Først i 2011 tegnede der sig et billede af, at de såkaldte apps var kommet for at blive, samt at markedet var overkommeligt, da det var delt i 2 nemlig mellem Apple og Android. På den baggrund begyndte Komiteen i sidste halvdel af 2011 at arbejde på en baby-app, som skulle supplere de populære publikationer Barn i vente, Sunde børn og Mad til spædbørn & småbørn og med tiden måske helt erstatte dem. Der er mange fordele ved disse applikationer. Bl.a. kan de løbende, nemt og uden de store omkostninger opdateres, og der er ingen lageromkostninger. Dette giver yderligere den fordel, at der heller ikke er forsendelsesomkostninger, hvilket gør, at prisen på applikationerne kan holdes nede. Den første app forventes klar i første halvdel af Et af Komiteens mål for 2011 var større synlighed. Dette førte til en ny og mere tidssvarende hjemmeside, hvor Komiteens aktiviteter i langt højere grad kan kommunikeres ud, og hvor viden om Komiteen let kan findes. God læsning. København, juni 2012 Gregor Gurevitsch Formand for styrelsen Charan Nelander Direktør 4

7 PROJEKTUDVIKLING Komiteen har i mange år deltaget i samarbejde med andre og selv stået for udvikling af en bred række af forebyggelsesprojekter. Denne aktivitet er gennem de seneste 6-7 år vokset og udgør i dag et kærneområde for Komiteen. Overordnet set beskæftiger alle projekterne i projektsøjlen sig inden for området Patient Empowerment. Men under denne hat fordeler de sig også på områderne patientuddannelse, kompetenceudvikling af sundhedsprofessionelle og citizen empowerment. Siden projektstart i 2005 er patientuddannelsen vokset både i forhold til national udbredelse og i forhold til de områder, der dækkes. Programmerne dækker alle Komiteens formål og realiseres ved mange af de ting, der er beskrevet i vedtægterne. Nedenfor beskrives de programmer, Komiteen arbejder med i dag. Programmer til mennesker med kronisk eller langvarig sygdom Komiteen for Sundhedsoplysning har i samarbejde med Sundhedsstyrelsen siden 2006 udbudt programmet Lær at leve med kronisk sygdom til de danske kommuner. Siden er der kommer flere programmer til og i 2011 udbydes 4 programmer. Alle programmerne stammer fra Stanford Universitetet i Californien: Lær at leve med kronisk sygdom Lær at tackle kroniske smerter Aktiv med kronisk sygdom Lær at tackle angst og depression I 2011 udbød 71 kommuner et eller flere af kurserne. Komiteen for Sundhedsoplysning varetager opgaverne i det nationale sekretariat for programmerne. 5

8 Lea Dunkerley Senior projektkoordinator Nicolaj Holm Faber Senior projektkoordinator Nina Hammerich Projektmedarbejder Vibeke Bræstrup Sekretær Malene Norborg Projektkoordinator Maria Hansen Junior projektmedarbejder Sekretariatet varetager følgende opgaver: Administration af licens Afprøvning og udbredelse af nye programmer Opdatering af kursusmateriale Udbredelse af programmerne til kommuner, regioner og patientforeninger Uddannelse og certificering af instruktører Rådgivning af kommuner og andre brugerorganisationer Evalueringsredskaber til brugerorganisationer Monitorering af kurserne på nationalt niveau Koordination af eksterne, nationale evalueringer Udgivelse af PR-materiale National PR Socialt netværksforum for tidligere kursister, instruktører og koordinatorer 6

9 Kursusaktivitet I 2011 har Komiteen for Sundhedsoplysning afholdt i alt 17 instruktørkurser og uddannet i alt 132 nye instruktører. Endvidere er 67 instruktører blevet videreuddannet, så de kan undervise i flere af kurserne. Nyt program: Lær at tackle angst og depression I 2011 kom endnu et kursus til i familien af Stanfordkurser: Lær at tackle angst og depression. Kurset henvender sig til mennesker med symptomer på angst og/eller depression og er udviklet på baggrund af Lær at leve med kronisk sygdom af en institution under det engelske sundhedsvæsen, National Health Services. Kurset har fokus på håndtering af symptomer på angst og/eller depression samt de problemer, der kan følge med i hverdagen, når man har disse symptomer. Formålet med kurset er at styrke deltagernes helbredstilstand og helbredsadfærd ved, at de øger deres mestring. Programmet er finansieret af satspuljen Lær at leve med program for angst og depression, der administreres af Sundhedsstyrelsen. Projektets styregruppe består af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen, Kommunernes Landsforening og Komiteen for Sundhedsoplysning. Programmet indgår desuden i den nationale følgegruppe for Lær at leve med kronisk sygdom, der er blevet suppleret med en række medlemmer: Sundhedsstyrelsens sagkyndige rådgiver i psykiatri Depressionsforeningen Angstforeningen PsykiatriFonden Den fælles indsats mod stigmatisering af psykiske lidelser Ekspert i psykiatrisk rehabilitering Kommunale PsykInfo er 7

10 Programmet skal pilotafprøves i 2012 og evalueres i Evalueringen gennemføres af ekstern evaluator. Kommunerne kan udbyde kurset fra medio Kurserne i indgår i evalueringen. Arbejdet med Lær at tackle angst og depression begyndte medio 2011 med oversættelse, justering og faglig kvalitetssikring af det engelske kursusmateriale. Desuden blev 6 danske masterinstruktører uddannet i Danmark af det engelske team bag programmet. Evaluering af Lær at leve med kronisk sygdom I november 2011 udkom Dansk Sundhedsinstitut med evalueringsrapporten: Lær at leve med kronisk sygdom. Evaluering af selvvurderede effekter, kursisternes udbytte og rekruttering. Evalueringen er baseret på 554 deltagere fra 54 kommuner. Der evalueres blandt andet på deltagernes selvvurderede effekt 3-4 måneder efter endt kursus. Evalueringen konkluderer blandt andet, at programmets resultater i forhold til den selvvurderede effekt ligner de internationale resultater. Den danske evaluering konkluderer, at deltagerne efter endt kursus opnår positive, selvvurderede effekter på: 8

11 Selvvurderet helbred Livskvalitet Psykisk helbred Smerte/ubehag Træthed Funktionsbegrænsning Håndtering af symptomer Fysisk aktivitet Brug af socialt netværk Evaluering af Lær at tackle kroniske smerter Lær at tackle kroniske smerter evalueres i af Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik. Evalueringen undersøger kursets effekt på deltagernes helbredsstatus, helbredsadfærd og mestring samt antal af sygedage og forbrug af sundhedsydelser. Effekten måles lige efter kurset og igen efter 6 måneder. Evalueringen gennemføres som et randomiseret, kontrolleret studiedesign, hvor der trækkes lod om at deltage i et kursus eller komme i kontrolgruppe og evt. deltage i et kursus efter 6 mdr. Evalueringen gennemføres i samarbejde med 45 danske kommuner. I alt 400 borgere skal indgå i evalueringen, og ved årets udgang var ca. 300 inkluderet. Evalueringen gennemføres på baggrund af positive resultater fra en pilotafprøvning, der blev gennemført i 2010, og hvor de sidste resultater blev opgjort i Pilotafprøvningen viste, at deltagerne opnåede positive resultater i form af: Reduktion af smerte Reduktion i symptomer på depression Reduktion i symptomer på helbredsangst 9

12 Reduktion i symptomer på katastrofetanker om smerte Øget benefit-finding (evne til at se noget positivt ved smerterne) Reduktion i somatiske symptomer Evaluering af Aktiv med kronisk sygdom Aktiv med kronisk sygdom er en workshop til mennesker, der ønsker at blive mere aktive med kronisk sygdom. Workshoppen fokuserer især på at styrke deltagernes tilknytning til arbejdsmarkedet. Workshoppen er støttet med midler fra sats-puljen Socialt udsatte, der administreres af Sundhedsstyrelsen. I 2011 blev workshoppen evalueret via workshops afholdt i 22 kommuner. Resultaterne af evalueringen foreligger medio 2012 og formidles via hjemmesiden Den 5. nationale instruktørsamling Den november 2011 blev den 5. nationale instruktørsamling afholdt med 180 instruktører fra hele landet og hovedparten af de kommunale koordinatorer fra kommuner, der udbyder kurserne. Årets tema var psykisk 10

13 sygdom med særligt fokus på angst og depression. Temaet var valgt på baggrund af, at 40 % af kursisterne på Lær at tackle kronisk smerte har symptomer på moderat til svær depression, og 23 % af deltagerne på samme kursus har alvorlige angstlidelser. Vi arbejdede med at aflive myter om psykisk sygdom samt med at styrke instruktørernes kompetencer i forhold til at undervise kursister med psykiske lidelser. De kommunale koordinatorer, der deltog i instruktørsamlingen, blev præsenteret for det nye program, Lær at tackle angst og depression. Derudover fik de præsenteret de foreløbige konklusioner fra DSI s evaluering. Koordinatorerne arbejdede desuden med at identificere nye tilgange til rekruttering og lokal kvalitetssikring på baggrund af resultaterne fra DSI s evaluering af Lær at leve med kronisk sygdom. På baggrund af den erfaring vi har oparbejdet gennem den patientrettede patientuddannelse, er Komiteen også begyndt at udvikle programmer, der rummer både patientuddannelse og kompetenceudvikling dvs. et program, der retter sig til såvel patienter som sundhedsprofessionelle. Livet med nyresygdom Fredericia Sygehus har siden 1998 afholdt patientuddannelse for prædialysepatienter. I 2008 tog Nefrologisk Center på Fredericia Sygehus initiativ til at udvikle skolens grundlag, metoder og indhold. I den forbindelse henvendte de sig til Komiteen for Sundhedsoplysning, og der er indgået et samarbejde om udviklingen af patientuddannelsen. I 2010 har Komiteen på baggrund af udarbejdelsen af nyreskolens grundlag foretaget i 2009 udviklet et undervisningskoncept for prædialysepatienter og undervisere. Konceptet består af to dele: Livet med nyresygdom: et patientkursus bestående af 6 moduler á ca. 3 timer, et 7. modul for patienter med clearance 20 samt et kompetenceudviklingskursus på 2x2 dage for sundhedsfagligt personale. Her klædes personalet på til at varetage undervisningen ud fra de pædagogiske og metodiske principper kurset Livet med nyresygdom er baseret på. 11

14 Formålet med patientkurset er, at: patienten klædes på til at træffe beslutning om behandlingsform patienten bliver så selvbehandlende som muligt patienten arbejder med sundhedsfremme trods kronisk sygdom I sensommeren 2010 gennemførte 13 sygeplejersker og læger fra Nefrologisk Center kompetenceudviklingskurset. Det første hold patienter gennemførte kurset i efteråret Konceptet er yderligere blevet testet på 3 hold patienter i På baggrund af evalueringer fra deltagere og undervisere på holdene er konceptet blevet tilpasset. Det planlægges nu med henblik på at foretage en decideret effektevaluering af patientuddannelsen at udbrede konceptet til flere nefrologiske afdelinger landet over. Patientuddannelse på tværs af KOL, hjertesygdom og type 2-diabetesområdet Vejen videre Komiteen for Sundhedsoplysning indgik i 2009 et samarbejde med Region Syddanmarks afdeling for kommunesamarbejde om at udvikle en kommunal patientuddannelse på tværs af diabetes-, KOL- og hjerteområdet. Projektgruppen består ud over de to projektejere af Odense Kommune, Esbjerg Kommune, Varde Kommune og Langeland Kommune. Projektet forventes afsluttet primo 2012 og finansieres af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. På baggrund af et stort udviklingsarbejde i 2010 blev selve patientuddannelseskonceptet og det konkrete undervisningsmateriale færdigudviklet i den første halvdel af Konceptet består af en patientuddannelse til borgerne samt et kompetenceudviklingsforløb til underviserne. Patientuddannelsen har fået navnet Vejen videre kursus til et bedre liv med KOL, type 2-diabetes og hjertesygdom. Den består af et grundmodul á 6 mødegange, et træningsmodul á maximalt 12 mødegange samt et sygdomsspecifikt modul for hver af de tre diagnoser á hver 2 mødegange og endelig et madmodul á 3 mødegange. Der er tale om et fleksibelt forløb, hvor borgerne i samråd med patientuddannelsesunderviserne tilrettelægger et individuelt forløb. Grundmodulet og træning er dog 12

15 obligatoriske. Grundmodulet, træningen og madmodulet går på tværs af diagnoser, mens de tre korte moduler: KOL, hjertesygdom og type 2-diabetes er sygdomsspecifikke. Mødegangene er á 2,5 timers varighed, undtagen træning hvor man som minimum møder 1 time. Det er en forudsætning at have gennemført konpetenceudviklingsforløbet for at undervise på Vejen videre. Kompetenceudviklingskurset har til formål at klæde de sundhedsprofessionelle på til at undervise i netop denne patientuddannelse med de undervisningsmetoder og sundhedspædagogiske strategier, som Vejen videre er bygget op omkring. Underviserne leder deltagerne igennem kurset ud fra en undervisningsvejledning til de seks moduler. Desuden er hver underviser blevet udstyret med en Vejen videre kit en værktøjskasse med materialer, som bliver brugt i undervisningen. Borgerne får udleveret en Vejen videre-bog, hvori de har mulighed for at læse mere om udvalgte emner i forhold til at leve med én af de tre kroniske sygdomme. Pilottesten af konceptet blev påbegyndt i august 2011 i forbindelse med afholdelsen af det første kompetenceudviklingskursus med 22 sundhedsprofessionelle samlet fra de fire projektkommuner. Siden september 2011 har de fire kommuner visiteret mere end 200 borgere til et Vejen videre-forløb. Evalueringen af pilottesten Vejen videre varetages af Dansk Sundhedsinstitut. Resultaterne forventes at foreligge ultimo På baggrund af disse træffes der beslutninger om justeringer i konceptet. En vigtig del af kursusaktiviteterne er muligheden for erfaringsudveksling og vidensdeling for både kursister og sundhedsprofessionelle. Til dette har vi skabt platformen Mestringsforum. Mestingsforum Med støtte fra TrygFonden har Komiteen for Sundhedsoplysning udviklet et webbaseret netværk, som kursisterne på Lær at leve med kronisk sygdom, Lær at tackle kroniske smerter samt Aktiv med kronisk sygdom kan bruge til at holde kontakten ved lige med deres medkursister og støtte hinanden i arbejdet med at mestre deres sygdom. På baggrund af 13

16 tilbagemeldinger og evalueringer fra deltagere på instruktørsamlingen i 2010, blev der i 2011 foretaget en række forbedringer på hjemmesiden blandt andet med henblik på at gøre den mere brugervenlig. Hvert kursushold får adgang til sin kommunes lukkede forum. Her kan kursisterne fortsætte de diskussioner, de begyndte på i kursusforløbet samt skabe netværk med andre tidligere kursister. Alle de frivillige instruktører har også et lukket forum, hvor de kan støtte hinanden i arbejdet som kursusinstruktører. De kommunale koordinatorer har ligeledes et lukket netværk, således at kommunerne har et netværk, de kan trække på hvorved de gode metoder at koordinere kurser og rekruttering på, videreformidles til de øvrige kommuner. I forbindelse med ændringerne er der udarbejdet to foldere, som henvender sig til hhv. kursister og instruktører med henblik på at lette formidlingen af tilbuddet fra instruktører til kursister. Amning Amning har de seneste mange år været et fagområde hos Komiteen. Som projekt er der tale om kompetenceudvikling af sundhedsprofessionelle. På grund af områdets vigtighed etablerede Komiteen i 2011 Kompetancecenter for Amning og Human Laktation. Kompetencecentret åbnede i 2011 sin egen hjemmeside: 14

17 Ingrid Nilsson Senior projektkoordinator, Mette Aaskov Projektmedarbejder Igennem de seneste år har Komiteen for Sundhedsoplysning oplevet et stigende behov for opkvalificering af sundhedspersonale inden for amning. Det har bla. vist sig ved, at der har været stor tilslutning til Tværfagligt Ammekursus, som udbydes af Komiteen, og at flere kommuner har efterspurgt kursusforløb for sundhedsplejersker. I 2011 etablerede Komiteen for Sundhedsoplysning derfor Kompetencecenter for Amning og Human Laktation. Formålet med Centret er at indsamle og formidle forskningsbaseret viden om amning og medvirke til erfaringsudveksling og netværksdannelse. Målgruppen er sundhedspersonale i primær og sekundær sundhedstjeneste, som arbejder med ammevejledning i børnefamilier. Kompetencecentret samarbejder med Sundhedsstyrelsen, Århus Universitet, Statens Institut for Folkesundhed og flere professionshøjskoler rundt om i Danmark. Internationalt samarbejder kompetencecentret med Europäisches Institut für Stillen und Laktation og The European Lactation Consultants Alliance og flere nationale foreninger af ammekonsulenter i Europa. Tværfagligt kursus i amning Kernen i kompetencecentret er Tværfagligt Ammekursus, som i 2011 blev væsentligt ændret i både indhold og varighed. Kurset forbereder deltagerne til at kandidere til IBLCE 1 eksamen og blive certificeret som IBCLC 2, og kravene for at gå til eksamen blev i 2011 ændret, så man skal dokumentere 90 timers undervisning i amning. Varigheden af Tværfagligt Ammekursus blev således i 2011 fordoblet og honorerer dermed de nye krav. Kurset omfatter nu 4 moduler á 3-4 dages varighed og en skriftlig 1 IBLCE = International Board of Lactation Consultant Examiners 2 IBCLC = International Board Certified Lactation Consultant 15

18 gruppeopgave, som tager udgangspunkt i en case fra praksis. På trods af en fordobling af varigheden i 2011 meldte 72 deltagere sig til kurset, som derfor ligesom i 2010 kunne afholdes i både Århus og København. Deltagerne kommer fra alle regioner i Danmark og inkluderer desuden en deltager fra Grønland. Kurset er det eneste i Danmark inden for amning, som har et fagligt niveau, der matcher kravene til en IBLCE eksamen. Kurset fik i 2010 en 3-årig godkendelse af Lactation Education Accreditation and Approval Review Committee (LEAARC). Anden kompetenceudvikling inden for amning Ud over det Tværfaglige Ammekursus har der været afholdt kortere varende kurser i sundhedsplejen i Gentofte, Brøndby, Ballerup og Haderslev Kommuner. Desuden varetager kompetencecentrets ansatte undervisningen i amning på sundhedsplejerskeuddannelsen i København. Som noget nyt udbød Komiteen for Sundhedsoplysning via Kompetencecenter for Amning deltagelse i professionelle netværk for sundhedspersonale, som vejleder i amning. Der har været stor interesse for disse netværk, som afholder deres første møder i 2012 i både Århus og København. Endelig afholdt Komiteen for Sundhedsoplysning i 2011 en temadag, hvor jordemoder, ph.d. Suzanne Colson kom og præsenterede sit prisbelønnede arbejde med at dokumentere barnets neonatale reflekser og dets brug af disse i den tidlige amme-etablering efter fødslen. 92 deltog i dette arrangement. 8. Europæiske Ammekonference i København 2014 København vandt i 2011 udbuddet om afholdelse af den næste europæiske ammekonference, som skal finde sted den april Konferencen afholdes af den europæiske paraplyorganisation af ammekonsulenter, ELACTA. Komiteen for Sundhedsoplysning havde i samarbejde med Wonderful Copenhagen udarbejdet udbudsmaterialet. Konferencen, som afholdes hvert andet år, har normalt deltagelse fra alle europæiske lande samt fra enkelte lande uden for Europa. Konferencen skal afholdes i Bella Center, og det påregnes, at mellem 600 og 800 vil deltage. Komiteen skal medvirke i planlægning og gennemførelse af konferencen i tæt samarbejde med ELACTA. 16

19 Forskningsprojekt om tidlig udskrivelse efter fødsel Gennem de sidste år er indlæggelsestiden efter fødsel på hospital blevet reduceret. Det har medført flere genindlæggelser og ambulante kontroller af nyfødte pga. dehydrering, gulsot og ernæringsrelaterede problemer. Komiteen for Sundhedsoplysning besluttede i den anledning i 2011 at søge midler til gennemførelse af et projekt med det formål at optimere indsatsen for nyblevne familier under korttidsindlæggelse, så den matcher familiernes behov og rammerne for barselomsorg i Danmark. I praksis planlægges igangsætning af et projekt, der skal udvikle, implementere og evaluere et teori- og evidenbaseret program, som skal øge forældrenes viden og handlekompetence i forbindelse med etablering af amning og sikre, at barnet får tilstrækkelig mad. Projektet planlægges som et ph.d. projekt med indskrivning på Institut for Folkesundhed, Århus Universitet. Projektet igangsættes i Ud over patient empowerment arbejder Komiteen også med Citizen Empowerment. UNG Dialog er et eksempel på dette. UNG Dialog På trods af fremgang på nogle områder er der stadigt et stort behov for en skærpet indsats i forebyggelsen af danske unges brug af alkohol, stoffer og rygning samt i forhold til udbredelsen af seksuelt overførbare sygdomme og uønskede graviditeter blandt unge. Undersøgelser viser, at: næsten hver fjerde 16-årige har prøvet at ryge hash danske unge drikker mere og hyppigere end andre europæiske unge antallet af registrerede klamydiatilfælde er steget fra ca i 2001 til over i Antallet af smittede antages at være dobbelt så højt fra 2004 til 2005 har der været en stigning i antallet af provokerede aborter blandt årige trods et fald i de øvrige aldersgrupper. Ung Dialog er en indsats, der har til formål at forebygge unges brug af rusmidler og tobak samt udbredelsen af sexsygdomme og uønskede 17

20 Rune Schmidt Projektkoordinator Else Marie Andersen Junior projektmedarbejder graviditeter blandt unge. Dette søges gennemført via dialog med unge, der fungerer som positive rollemodeller bl.a. med fokus på social pejling. Indsatsen søger ikke alene at give de unge ny viden om prævention, sexsygdomme, uønsket graviditet, tobak alkohol og andre rusmidler, men også at sætte de unges holdninger til refleksion og at skabe sundhedsfremmende handlekompetence i konkrete situationer. Organisation og opgaver Ung Dialog er Danmarks største og ældste ung-til-yngre organisation inden for områderne seksuel sundhed og rusmidler. Ung Dialog har eksisteret under Københavns Amt siden På baggrund af kommunalreformen overdrog Københavns Amt Ung Dialog til Komiteen for Sundhedsoplysning pr Ung Dialog består af knap 250 frivillige gymnasieelever tilknyttet 8 gymnasier i Region Hovedstaden, der gennemfører dialoger med elever i grundskolernes klasser om: Sex, kærester og følelser, samt ca. 20 Ung-guider studerende uddannet til at afholde dialogmøder for grundskolens klasser om: Fest, alkohol og stoffer. Og for grundskolens 6. og 7. klasser om rygning. Gruppen af Ung-guider varetager yderligere dialogmøder for særlige målgrupper, bl.a. udviklingshæmmede og andre specialklasser. Komiteen for Sundhedsoplysning varetager drift, kvalitetssikring og udviklingsopgaver i forhold til Ung Dialog for kommunerne, hvilket omfatter: Rekruttering og uddannelse af frivillige, koordinering og afholdelse af dialogmøder, udvikling af undervisningsmateriale, udgivelse af informationsmateriale, evaluering samt metodeudvikling. 18

21 Ung Dialog finansieres gennem en abonnementsordning, der kan tegnes af en kommune, som dermed giver alle kommunens skoler ret til brug af tilbuddet, eller af enkelte skoler der ligeledes har mulighed for at tegne et abonnement. Aktiviteter i 2011 I 2011 blev der afholdt i alt 354 dialogmøder. Dette er en stigning på ca. 7,5 % i forhold til Der bliver fortsat afholdt flest dialogmøder med temaet Sex, kærester & følelser, og netop dette tilbud er flittigt benyttet af skolerne i forbindelse med kampagnen Ung sex. Der blev i 2011 afholdt 3 kurser, hvor i alt knap 100 unge gymnasieelever blev uddannet. På kurserne trænes de unge i at skabe diskussion om adfærd og holdninger. Kurset omfatter dialogmetoder og sundhedsfaglig undervisning i sexsygdomme, prævention, mv. Der er ligeledes foretaget en ansættelsesrunde for universitetsstuderende, og 13 nye drenge og piger gennemgik et 3 dages kursus i februar Ud over dialogmetoder og viden om sexsygdomme og prævention undervises der også i sundhedsfaglig viden om rygning, alkohol, hash og andre stoffer samt håndtering af specialklasser med fx ADHD. Screendump af Ung Dialogs hjemmeside. 19

22 Forældredialog På baggrund af en efterspørgsel blandt medlemskommunerne begyndte sekretariatet i 2010 at samle erfaringer for afholdelse af forældremøder med alkohol som tema. I 2011 har Ung Dialog i samarbejde med TrygFonden i Region Hovedstaden udviklet en skabelon for afholdelse af Forældredialog, og der afholdes som supplement til Ung Dialogs øvrige aktiviteter forældredialogmøder i skoleåret I denne periode er indsatsen tilgængelig for klasse på alle skoler i Region Hovedstaden, og målet er inden skoleårets udløb at afholde 40 møder. Indsatsen evalueres eksternt af COWI gennem både spørgeskemaer og fokusgrupper. Evalueringen forventes færdig primo 2013 og vil skabe ny viden omkring arbejdet med forebyggelse i praksis. Kvalitetssikring af Ung Dialog Siden 2008 er der i Ung Dialog blevet arbejdet målrettet med en kvalitetssikring af Ung Dialog. Dette arbejde fortsatte ind i Med udgangspunkt i positive erfaringer fra 2010 er rekrutteringen af gymnasieelever rettet mod at optage lidt færre frivillige, men til gengæld få et hold der var endnu mere motiverede, så de ville holde ved i længere tid og skabe sig større erfaringer med at afholde dialogmøder. Observation og coaching af de unge formidlere er indført som fast praksis, og i gruppen af Ung-guider har alle gennemgået dette mindst en gang. Tilbagemeldingerne har været meget positive, og denne strategi har endda betydet større søgning på jobbet i rekrutteringen. Derudover er der afholdt temaaftener med bl.a. erfaringsudveksling, workshops om formidling og faglig opdatering på programmet. I 2009 etablerede Ung Dialog en følgegruppe med medlemmer fra bl.a. Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Kommunernes Landsforening samt skolelærere og sundhedskonsulenter fra to kommuner. I 2011 er der blevet afholdt to møder i denne gruppe, der har givet sekretariatet værdifuld sparring. 20

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Ung Dialog. Projektbeskrivelse

Ung Dialog. Projektbeskrivelse Ung Dialog Projektbeskrivelse Komiteen for Sundhedsoplysning, januar 2007 Revideret februar 2011 1 Baggrund Der er behov for en skærpet indsats i forebyggelsen af danske unges forbrug af alkohol, stoffer

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

den 6. nationale Instruktørsamling

den 6. nationale Instruktørsamling den 6. nationale Instruktørsamling Netværks- og opkvalificeringsarrangement for koordinatorer og instruktører på Komiteen for Sundhedsoplysnings kurser for mennesker med langvarig sygdom Middelfart den

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Pjece til gravide i Region Syddanmark Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med graviditeten Graviditeten Tillykke med graviditeten Region Syddanmark ønsker med denne pjece at beskrive de tilbud, regionen

Læs mere

Årsberetning 2010 Årsberetning 2010

Årsberetning 2010 Årsberetning 2010 2010 Årsberetning Indhold Mest sundhed for pengene 1 Komiteens kerneområder og kompetence 3 Publikationer 2010 5 Projekter i 2010 1 5 Tilskud og bevillinger i 2010 30 Komiteen som organisation 31 Medlemmer

Læs mere

Forord 1. Komiteens kerneområder 4. Publikationer 23. Formidling 41. Komiteen 44

Forord 1. Komiteens kerneområder 4. Publikationer 23. Formidling 41. Komiteen 44 ÅRSBERETNING 2013 Forord 1 Komiteens kerneområder 4 Patientuddannelse 4 Kompetencecenter for Amning og Human Laktation 10 UNG Dialog 15 EN AF OS Landskampagnen for afstigmatisering 16 Publikationer 23

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK INDLEDNING Børnesundhed besluttede i 2012, at sætte særlig fokus på amning i Odsherreds kommune. Ammevejledning i praksis har i efteråret 2013 været det gennemgående tema for et

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Psykiatri Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2015 Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Indholdsfortegnelse Velkommen til Skolen for Recovery... 4 Praktiske oplysninger... 6 Oversigt

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Ansøgninger skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest den 8. juli 2014 kl. 12.00.

Ansøgninger skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest den 8. juli 2014 kl. 12.00. UDMØNTNING AF MIDLER FRA SUNDHEDSPOLITISK UDSPIL TIL SÅRBARE GRAVIDE Kommuner og regioner inviteres hermed til at indsende fælles ansøgning om midler til udvikling af den tidlige indsats i forhold til

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering 01-01-2015 31-01-2016 Politisk udvalg: Sundhedsudvalg type: Aftaleenhed Tandplejen, Sundhedsplejen og børne ergo-og fysioterapi leverer sundhedsydelser til borgere

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland PsykInfo s formål PsykInfo er psykiatrisk informationscenter i Region Sjælland for at: øge den generelle viden og åbenhed om psykisk sygdom og psykiatrien

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Årsberetning 2008 Årsberetning 20 08

Årsberetning 2008 Årsberetning 20 08 2008 Årsberetning Indhold Indledning 1 Komiteens kerneområder og kompetence 4 Komiteens virksomhed i 2008 6 PUBLIKATIONER I 2008 7 Publikationer i samarbejde med andre 7 Egne publikationer 17 Komiteens

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelsesområdet

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelsesområdet R A P P O R T Strategi for sundhedsfremme og forebyggelsesområdet SUNDHEDSCENTER VEST MAJ 2013 S t r a t e g i f o r s u n d h e d s f r e m m e o g f o r e b y g g e l s e S i d e 2 I N D H O L D S F

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

MATERIALER MÅLRETTET ETNISKE MINORITETER I DANMARK

MATERIALER MÅLRETTET ETNISKE MINORITETER I DANMARK MATERIALER MÅLRETTET ETNISKE MINORITETER I DANMARK MATERIALER Det danske sundhedsvæsen Pjecen er udarbejdet på følgende sprog: bosnisk-kroatisk-serbisk/dansk somalisk/dansk tyrkisk/dansk urdu/dansk arabisk/dansk

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har overskud: tid penge godt helbred Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har mulighed for at hjælpe andre frivilligt arbejde? Friske ældre Eksempler på emner til Temamøder Forebyggelse af fald

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN LÆR AT TACKLE 2015 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING 1 INDLEDNING Komiteen for Sundhedsoplysning stiller SurveyXact et internetbaseret redskab til kvalitetssikring til

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Sundhedsindsatser til inspiration

Sundhedsindsatser til inspiration Sundhedsindsatser til inspiration Nedenstående papir, skal ses som støttemateriale til de decentrale institutioners arbejde med at lave lokale strategier til udmøntning af Sundhedspolitikken Materialet

Læs mere

Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle

Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle Program for konferencen Overvægt et fælles ansvar Ordstyrer: cand. brom. Regitze Siggaard, partner i Aktivo

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program i Århus 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen ved rådgivningsleder Hanne Lisette Andersen og projektleder

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

AKTIVT ÆLDRELIV. Frederikshavn Kommune FOREBYGGELSE AF ÆLDRES ENSOMHED I SAMARBEJDE MED FRIVILLIGE FORENINGER

AKTIVT ÆLDRELIV. Frederikshavn Kommune FOREBYGGELSE AF ÆLDRES ENSOMHED I SAMARBEJDE MED FRIVILLIGE FORENINGER AKTIVT ÆLDRELIV Frederikshavn Kommune FOREBYGGELSE AF ÆLDRES ENSOMHED I SAMARBEJDE MED FRIVILLIGE FORENINGER 0 Aktivt ældreliv - FOREBYGGELSE AF ÆLDRES ENSOMHED Marselisborg har i samarbejde med Socialministeriet

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Madens historier Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Mælk og ost Mmmmm, jeg ELSKER mælk, siger Rasmus. Derhjemme får jeg kærnemælk. Ved du så, at mælk kommer fra koen? Og at man kan lave mælk

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune

Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune Baggrund Forventningerne og behovene for kommunale tilbud der kan styrke borgerens evne til at håndtere egen sundhed er steget de

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

Beskrivelse af Små Skridt

Beskrivelse af Små Skridt Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft

Læs mere

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Sundhedspolitik i Samsø Kommune Vision Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Værdier Vi skaber sundhed sammen Sundhed er for alle Det er sjovt at leve sundt Det er

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Informationsmateriale til pårørende i Psykiatrien

Informationsmateriale til pårørende i Psykiatrien INFORMATIONSINDSATS Informationsmateriale til pårørende i Psykiatrien Første møde med Psykiatrien som behandlingssted kan være en overvældende oplevelse for patienten, men i høj grad også for pårørende.

Læs mere

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2013-2016

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2013-2016 Regeringen 25. oktober 2012 Venstre Dansk Folkeparti Liberal Alliance Det Konservative Folkeparti Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2013-2016 Aftalen er ikke endelig, inden der er bekræftet en

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Mor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp

Mor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp Mor i bevægelse Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp barsel Samarbejde mellem: Gigtforeningen Sundhedsplejen Randers kommune Gynækologisk Obstetrisk

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

GUIDE LÆR AT LEVE MED KRONISK SYGDOM LÆR AT TACKLE KRONISK SMERTER AKTIV MED KRONISK SYGDOM

GUIDE LÆR AT LEVE MED KRONISK SYGDOM LÆR AT TACKLE KRONISK SMERTER AKTIV MED KRONISK SYGDOM LÆR AT LEVE MED KRONISK SYGDOM GUIDE LÆR AT TACKLE KRONISK SMERTER AKTIV MED KRONISK SYGDOM PATIENTUDDANNELSE GUIDE Komiteen for Sundhedsoplysning, 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 At tænke er let at handle er vanskeligt efter sin tanke er det vanskeligste af alt. Helge Kolstad, IOGT Norge Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

MATERIALER MÅLRETTET ETNISKE MINORITETER I DANMARK

MATERIALER MÅLRETTET ETNISKE MINORITETER I DANMARK MATERIALER MÅLRETTET ETNISKE MINORITETER I DANMARK Læs mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside - sst.dk - under emnet: Social ulighed i sundhed. I Nyhedscentret kan du få nyheder om sundhed hos etniske minoriteter

Læs mere

Instruktør i Psykisk Førstehjælp

Instruktør i Psykisk Førstehjælp Instruktør i Psykisk Førstehjælp Psykisk Førstehjælpsinstruktør Som uddannet instruktør i Psykisk Førstehjælp kan du udbyde Psykisk Førstehjælpskurser og være med til at udbrede kendskabet til psykisk

Læs mere

BYDELSMOR DEL. Materialeliste DEL DEL DEL. Grunduddannelse. Plan for. Aktiviteter til grunduddannelsen. Intro til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. Materialeliste DEL DEL DEL. Grunduddannelse. Plan for. Aktiviteter til grunduddannelsen. Intro til grunduddannelsen BYDELSMOR Grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL Plan for grunduddannelsen liste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen MATERIALELISTE Et af vores principper for grunduddannelsen er,

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Status for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser

Status for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet Status for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser Indenrigs- og Sundhedsministeriet har d.

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk Vestegnsprojektet Mikael Esmann, kursist Diabetes hold i Ishøj kommune og Dorte Jeppesen, udviklingschef Glostrup hospital Seminar Dansk Selskab for Interprofessionel læring og samarbejde Kolding 1 december

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere