MEDIERÅDET FOR BØRN OG UNGE Årsberetning 2000/2001

Transkript

1 Årsberetning 2000/2001 M E D I E R Å D E T FOR BØRN OG UNGE Gothersgade 55, 2. sal 1123 København K Tlf Fax info@medieraadet.dk M E D I E R Å D E T FOR BØRN OG UNGE

2 Indhold Rapporter 4 Tidligere formand for Medierådet for Børn og Unge Tidligere børnesagkyndig og nytiltrådte formand for Medierådet for Børn og Unge Tidligere medlem som repræsentant for forskning Mærkning af computer- og konsolspil 8 Hvilke film har vurderingsudvalget klassificeret i 2000? 10 Reklamer Film 2 Eksempler fra vurderingspraksis 3 De skandinaviske lande Video DVD Revurderinger Undersøgelse af film- og biografaktivitet i Danmark 12 Den administrative virkelighed 13 Medierådet for Børn og Unges møder Vurderingsudvalgets møder Sekretariatet Resultataftale Hjemmeside Vi står ikke alene Økonomiske nøgletal for 2000 Rådet og vurderingsudvalgets medlemmer 14 Omslag Frisen med skærmbilleder er eksempler fra danskproducerede computerspil: Bille og Trille Produceret af Savannah 2000 Magnus og Myggen Produceret af Ivanoff i 2000

3 Rapport: De første fire år Udviklingschef Inger Høedt-Rasmussen er afgået som formand for Medierådet for Børn og Unge og gør her status over medierådets første fire år. Det er nu fire år siden at Statens Filmcensur blev nedlagt og Medierådet for Børn og Unge oprettet. I år fratræder sidste halvdel af rådet, det vil sige at det første Medieråd har afsluttet en spændende periode, hvor rammerne skulle lægges i forhold til et nyt lovgrundlag, og hvor både organisering, politik og personale har ændret sig. Det har været interessant at konstatere at i det daglige arbejde i Medierådet har der været langt flere sammenfaldende interesser end modstridende. Myter om modstridende interesser eller udsagn om "at man skal ikke sætte ræven til at vogte gæs" har ikke haft hold i virkeligheden, selv om de var meget fremherskende i debatten forud for og umiddelbart efter vedtagelsen af Filmloven. OPGAVER Ud over at træffe afgørelser om aldersgrænser for film og videoer, har Medierådet for Børn og Unge en stor, spændende og uafgrænselig opgave, der går ud på at vejlede og holdningsbearbejde store dele af befolkningen til at tage stilling til børn og unges brug af levende billeder. Det kan være film og videoer men også computerspil og i nogen grad Internettet dækkes af begrebet, nemlig der hvor de digitaliserede billeder convergerer med computeren. ER MEDIER FARLIGE? Nye medier giver stort set altid debat om det skadelige og det farlige. Det skete med tegneseriernes indtog i skolen, da filmen kom og videoerne fulgte efter. Nu går debatten omkring computer- og konsolspil og i stigende grad Internettet. Når de meget følelsesladede debatter har kørt op har Medierådet forsøgt at finde en balance mellem en nødvendig beskyttelse og en lige så nødvendig udvikling af nye kompetencer. Sagligt grundlag i en følelsesladet debat har altid været et væsentligt parameter i rådets arbejde. POLITISKE STATEMENTS FRA MEDIERÅDET I Medierådets politiske arbejde har det ikke været svært at opnå enighed om følgende række af udsagn: Små børn skal beskyttes mod store mængder rå vold Børn skal lære at tage stilling til indholdet af det, de bruger tid på Forældre, undervisere, pædagoger Dette er en status på 4 års formandskab for en lille statsinstitution, der Medierådet for Børn og Unge har med flere må tage aktivt del i Hele reguleringstanken og praksis ternational profil og er blevet bedt Udviklingschef 4 udviklingen af børns mediekompetence omkring levende billeder er præget om inspirationsoplæg på internationale konferencer, da den danske re- Formand for Medierådet Inger Høedt-Rasmussen 5 konstant har ændret opgaver i sit 4 haft det som en væsentlig strategi at årige liv. blive synlig i samarbejde med andre gulering ses som fremsynet i arbejdet med at finde balancen mellem 18. april april 2001 for Børn og Unge institutioner og organisationer, hvis Forbrugerne skal have mulighed arbejde retter sig mod børn og kultur. for at vælge film og spil, f.eks. via beskyttelse og valgfrihed. mærkningsordninger og LOVGIVNING Fra at have en selvstændig lovgivning om Statens Filmcensur (lovbekg. nr. 211 af 30. maj 1980) blev Medierådet for Børn og Unges lovgrundlag nogle få paragraffer i den filmlov der trådte i kraft den 12. april Herudover er Medierådets virksomhed reguleret i Bekendtgørelse om Medierådet for Børn og Unge, Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 30 af 16. januar ORGANISATION OG SAMARBEJDE En af de helt markante ændringer i forhold til Statens Filmcensur har været Rådets sammensætning. Efter nedlæggelsen af Statens filmcensur med et censorkorps med næsten identiske kvalifikationer etableredes Medierådet for Børn og Unge, hvor der udover de børnesagkyndige sidder repræsentanter fra branchen, forskningen og forbrugerne. Dette har givet en bredde i diskussionerne, et kompetenceløft og en bevidsthed om forskellige tilgange til mediebrug, som har gjort det muligt at nå meget længere ud med væsentlige budskaber. Brancherepræsentanternes og forbrugerrepræsentanternes informationskanaler har været særdeles nyttige i det oplysende arbejde. Mediekompetence udvikles ikke gennem forbud VIRKELIGHEDENS VERDEN MED NYE MEDIER Budskaberne vedrører opvækst, opdragelse og uddannelse af alle børn og unge inden for et område, hvor mange af de voksne, der tager sig af opvækst, opdragelse og uddannelse, allerede har langt færre kvalifikationer end børn og unge. Den forståelse vi voksne ofte har af barndom (vi har vel selv været børn!) kan ikke umiddelbart anvendes på moderne børn. Vi er tvunget til bestandigt at revidere vores forståelse af børn og barndommen, hvis vi stadig skal kunne lægge rammerne og skabe tidssvarende muligheder og udfordringer for børns brug af levende billeder. Fra 1996 har det været en stor og spændende opgave at få sat computerspil ind i et moderne samfunds kultur- og undervisningssyn. Medierådet ønsker, at man tager stilling til computerspil på samme måde, som man tager stilling til teater, film, tv, bøger m.v., og at man er opmærksom på de hjælpemidler, man har til det. Det er paradoksalt, at det er de unge, der først udvikler og eksperimenterer med nye kulturformer, også når det gælder massemedier, men det er i vidt omfang de voksne, der har politisk og økonomisk magt til og ansvar for at beslutte, hvorledes disse nye udtryksformer bliver integreret i den eksisterende kultur. NYSKABELSER af en moderne administrationsforståelse, hvor der lægges vægt på en mere aktiv deltagelse fra de grupper reguleringen omfatter. Der lægges også op til et medansvar både for overholdelse af gældende regler og for fastlæggelse af en mere individuelt orienteret praksis. Medierådet for Børn og Unge har en række eksempler på disse nye reguleringsformer. 1. Ledsageregel Med den nye filmlov kom bestemmelsen, der fastslår at når børn er fyldt 7 år kan de lovligt se alle film, også film med vurderingen tilladt over 11 år og tilladt over 15 år, når de ledsages af en voksen. Dette betyder selvfølgelig ikke at filmen bliver egnet for alle, men her lægges op til en ansvarlig vurdering af det enkelte barns modenhed og indsigt. I disse situationer bliver Medierådets vurderinger en del af et beslutningsgrundlag, en saglig information men ikke et forbud. 2. Annoncering Ved en frivillig aftale har nogle af de største dagblade gennemført en ensartet annoncering af Medierådets vurderinger. 3. Egentlig censur af reklamer afskaffet Hvor alle reklamer tidligere blev vurderet, er regelgrundlaget efter anbefaling fra Medierådet ændret, så de reklamer, branchen selv vurderer som åbenbart uskadelige, ikke vurderes. Denne ændring har ikke givet anledning til problemer, men har medført en stor arbejdsbesparelse både for branchen og for Medierådet. 4. International rolle Medierådet har fået en skarpere in- 5. Tæt nordisk samarbejde Også det nordiske arbejde er intensiveret med etableringen af Medierådet. Dels fortsætter erfaringsudveksling og tilpasning på filmom rådet, dels har man på computerspilsfeltet kunne bygge videre på hinandens forsknings- og udredningsresultater. 6. Mærkning af computerspil Fra august 2001 handles de første danske computerspil med de mærker som Medierådet har fået designet og stillet til rådighed for branchen efter en forhandling om mærkning set i et forbrugeroplysende perspektiv. Igen et eksempel på anvendelsen af andre styringsmåder end regelfastsættelse. 7. Holdninger i internetdebatten I debatten om børns brug af internet har Medierådet den holdning at færdsel på internettet må ske på det samme etiske og moralske fundament som andre aktiviteter med brug af levende billeder. Bestræbelserne på at beskytte børn må ikke kollidere med demokratiske grundrettigheder som ytringsfrihed ligesom et intenst brug af filtre let kan føre til genindførelse af censur. Hele denne udvikling matcher med de samfundsmæssige trends, hvor regulering skifter fra forbud til anbefalinger, hvor ren myndighedsudøvelse bliver til forpligtende partnerskab, og hvor børn ikke kun er sårbare beskyttelsesobjekter, men ses som kompetente mediebrugere i et demokrati, der kræver deltagelse. VURDERING Eksempel på vurdering TITEL ORG. TITEL TYPE Film LÆNGDE PRODUCER INSTRUKTØR DISTRIBUTØR UIP LAND PROD. ÅR 2000 AFGØRELSE Blinkende Lygter Blinkende Lygter 3066 m /112 min. Kim Magnusson m.fl. Anders Thomas Jensen Danmark 15 år BEGRUNDELSE Filmen foregår i et råt miljø med mange blodige slåskampe, skyderier, forfølgelser og drab. Det voldsomme og blodige er understreget i kraftige virkemidler på både billed- og lydsiden. F.eks. bliver en uprofessionel røver smadret med et glas, da han forsøger at stjæle hovedpersonernes byttepenge. Filmen indeholder mange scener, der kan virke skræmmende på børn og unge.

4 Rapport: Ansvar for og beskyttelse af børn og unge i informationssamfundet Karsten Gynther er ny formand for Medierådet for Børn og Unge og bruger sine erfaringer og viden som børnesagkyndig i Medierådet til at fremlægge visioner for de kommende tre år Rapport: Forskningens fingre Lektor Beth Juncker er afgået som medlem af Medierådet for Børn og Unge og beskriver her hvilken betydning forskning har for rådets arbejde 6 Med overgangen fra et industrisamfund til et informationssamfund ændrer forudsætningerne for beskyttelsen af børn og unge sig fundamentalt. Grundlaget for den tidligere filmcensur var beskyttelsen af børn og unge mod en række af de kulturelle tilbud, som voksne havde fri adgang til. Filmcensuren byggede på den forudsætning, at det var muligt for en statsinstitution at kontrollere distributionen af kulturelle tilbud til børn og unge. I dag hvor alle medier gennem digitalisering konvergerer mod computeren og dermed kan distribueres på Internettet, er denne forudsætning for børnebeskyttelsen ikke længere tilstede. Vi står allerede i dag i den situation, at vi må overveje om vi med den tilgang til børnebeskyttelse, der var dominerende i det forrige århundrede, kan varetage det ansvar vi har for, at børn og unge også i dag får de bedst mulige opvækstbetingelser. Spørgsmålet er, hvordan vi skal håndtere vores voksenansvar i en verden, hvor distributionen af kultur til børn pga. Internettet er fundamentalt forandret. For øjeblikket kan vi ane to forskellige svar på dette spørgsmål. Det ene svar er forsøget på med nye teknologiske opfindelser som filtre m.m. at fortsætte den kurs, der har været udgangspunkt for den tidligere filmcensur. Denne tilgang er imidlertid tvivlsom. For det første fordi det er et af kendetegnene ved informationssamfundet, at kontrollen med viden ikke længere kan etableres ved hjælp af tekniske løsninger hackerkulturen er også en del af børnekulturen og en række eksperter forudsiger, at det vil være umuligt at forhindre børns adgang til dele af nettet. For det andet vil tekniske løsninger som filtre m.m. give problemer med fundamentale demokratiske voksenrettigheder, idet filtre vil være en form for genindførelse af voksencensur i Danmark. Det andet svar på de udfordringer og vilkår, der er en følge af Informationssamfundet, er et nyt syn på børnebeskyttelse. Dette syn har som udgangspunkt den iagttagelse, at børn tilsyneladende (der mangler stadig meget forskning på dette område) håndterer de nye vilkår og udfordringer langt bedre end voksne. Hvad der imidlertid er endnu vigtigere for et nyt syn på børnebeskyttelse, er den iagttagelse, at de børn, der har udviklet flest mediekompetencer i bred forstand håndterer de nye vilkår bedst i forhold til egen social, kulturel og psykologisk udvikling. Dette peger frem mod et nyt værdigrundlag for fremtidens arbejde for Medierådet for Børn og Unge et værdigrundlag der så småt blev etableret med nedlæggelsen af Filmcensuren og oprettelsen af Medierådet for Børn og Unge. Medierådet for Børn og Unge skal i fremtiden fortsætte og forstærke det udgangspunkt, der har været rådets grundlag de sidste 3 år nemlig information og oplysning samt kompetenceudvikling. Information og oplysning er fundamentalt vigtigt i et samfund hvor valg og fravalg også af kulturelle tilbud såvel for børn som for voksne bygger på sober og redelig information om indholdet af et medieprodukt. Dette syn ligger f.eks. til grund for, at vi i dag i Danmark har en voksenledsageordning, hvor forældre til børn over 7 år selv kan vælge, hvilke film de vil se med deres børn. Men information og oplysning kan i et informationssamfund kun være den ene dimension i det tilbud, vi som ansvarlige voksne bør give børn og unge. En stadig vigtigere dimension må være et seriøst tilbud om kompetenceudvikling i forhold til de vilkår, der er udgangspunktet for informationssamfundet. Når Danmark skal være verdens bedste IT-nation, handler det ikke kun om computere og netadgang til alle. Verdens bedste IT-nation giver børn og unge verdens bedste uddannelse i forhold til at navigere i dette samfund. Det handler om at udvikle en bred mediekulturel kompetenceudvikling, hvor diskussioner om netetik, færdselsregler i chatrooms samt udvikling af værktøjer til valg og fravalg af kulturelle tilbud på nettet er en selvfølgelig del af denne kompetence. En bred mediekulturel kompetenceudvikling må være en tværfaglig og tværinstitutionel opgave for skoler, kulturelle institutioner, forældre m.m. Kulturpolitik og undervisningspolitik får her en stor fælles opgave i de næste årtier. Seminarieadjunkt Karsten Gynther Børnesagkyndig i Medierådet for Børn og Unge 15. december april Formand for Medierådet for Børn og Unge 18. april april 2004 Medierådet for Børn og Unges kommissorium er dobbelt. Rådet skal vejlede i forhold til film- og medieoplevelser, som kan have skræmmende, angstfremkaldende eller forrående karakter i forhold til børn. Men det skal også give gode råd om, hvad der er velegnet. Det er et vanskeligt og netop derfor spændende kommissorium. Der er ingen entydige svar. Børn er forskellige. Nogle er robuste, andre er det ikke også indenfor de samme aldersgrupper. Som medieråd med vejledende funktioner har vi måttet prioritere de svageste og dermed svigte de stærkeste. Anderledes kan det ikke være. Vi har så til gengæld haft ledsagereglen som sparringspartner for vores uretfærdigheder. Vi har udstukket vejledende aldersgrænser, men forældre og andre voksne har inden for ledsagereglernes rammer kunnet vurdere selv. Dertil kommer, at de to opgaver ikke umiddelbart hænger sammen. Det, der for nogle aldersgrupper kan få skræmmende karakter, kan udmærket være velegnet for andre og i øvrigt af høj kunstnerisk kvalitet. Mens det, der ikke kan gøre en kat fortræd, ikke nødvendigvis er hverken velegnet eller kvalitetsbåret. Medierådet for Børn og Unge blev fra sin start kastet ud i grundlæggende diskussioner, der skulle afklare både rammer og visioner for rådets arbejde og grundlaget for dets vurderinger og dermed den mærkning af film, videogrammer og computerspil, som er del af vejledning og oplysning. Som forskningsrepræsentant i rådet har jeg været del af dets faglige ekspertise. De børnesagkyndige har bidraget med pædagogisk og psykologisk ekspertise, jeg har suppleret med indsigter fra forskning i børnekultur og børns egen kultur. Jeg har ikke repræsenteret forskningen, men den tilgang, der spørger til de særlige kompetencer, børn selv udvikler i leg, i samvær og i oplevelser: hvad kan de selv? Hvad lærer de hinanden? Hvilken rolle spiller film- og medieoplevelser i det større landskab af fritidsaktiviteter og -oplevelser, der er deres? hvad gør de med dem? Det har været en frugtbar faglig cocktail, hvor vi med hver vores bagage og med respekt for hinanden både har kunnet udvikle rådets grundlæggende kriterier og kunnet støtte hinanden fagligt i forhold til de opgaver, rådet løbende blev involveret i. Vi har været enige om, at børn ikke blot er ofre for film- og medieoplevelser. De kommer alt efter alder og interessefelt med en indsigt, en viden og en lyst, som må spille med i vurderingerne af, hvad de magter og ikke magter. Vi har understreget, at Medierådet for Børn og Unge med sine vejledninger på ingen måde kan erstatte den indsigt, forældre har i egne børn. Vi har været enige om, at grænserne for det skræmmende ikke er faste. De ændrer sig med tiden, med medie- og genreudviklinger og med børns større eller mindre film- og mediekendskab. Det har ikke været vores opgave at fastholde børn i en svunden barndom, men at sikre grunden i deres egen. Det allerbedste har nok været vores enighed om at være i tvivl og lade tvivlen komme de anklagede til gode. Det er så let i forhold til nye genrer og nye medier at lade angsten for skadevirkninger styre og lade sig forlede til forbudstænkning. Vi kender det fra tidligere såkaldte mediepanikker om tegneserier, om fjernsyn generelt, om video. Set i bakspejlet kan man le, når stormen raser, er det vanskeligere at se vej. Et af de store spørgsmål i min rådsperiode har været de offentlige debatter om computerspillenes skadelige eller gavnlige virkninger. Ingen forskning kan give entydige nej eller jasvar på det. Som i alle andre sammenhænge spiller en række forskelligartede faktorer ind. I disse tvivlspørgsmål valgte vi i rådet at koble os på forskning og undersøgelser, der kunne give vores svar kvalificeret grundlag. Det har jeg oplevet som en styrke og en seriøsitet, der har understreget, at forskning ikke bidrager med sandheden og svaret, men med de vinkler, den indsigt og de argumenter, der er nødvendige til at tænke med og vurdere i forhold til. Uden forskning og undersøgelser har vi kun os selv, vores egen barndom og egne holdninger at bygge på. Det er ikke nok. Film og medier er i dag så vigtig en del af børns barndomsbagage, at vi ikke blot kan lade vurderinger og vejledninger bygge på vores angst for det skræmmende. Vi må have respekten for det udfordrende og fascinerende med. Lektor Beth Juncker Medlem af Medierådet for Børn og Unge 18. april 1997 til 18. april

5 Mærkning af computer- og konsolspil Medierådet for Børn og Unge og softwareudviklere i Danmark har udviklet en fælles mærkningsordning for danske og danskversionerede computer- og konsolspil 8 Efteråret 2000 aftalte Medierådet for Børn og Unge og softwareudviklere i Danmark at udvikle en fælles dansk mærkningsordning for danske computer- og konsolspil, således at det danske marked kunne fremtræde med et fælles værdigrundlag og med informationer, der imødekommer forbrugernes ønsker. September 2000 blev der nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter for softwareudviklere og Medierådet for Børn og Unge med henblik på at udarbejde et mærke til danske og dansk versionerede computer- og konsolspil. Medierådet for Børn og Unge har udarbejdet et forslag til mærkning, som er blevet godkendt af branchen. Fra efteråret 2001 vil danske og danskversionerede computer- og konsolspil blive mærkede. Der er flere karakteristiske ting ved den danske mærkningsordning, som adskiller den fra den mærkning, der gælder for videoer. Ordningen er indgået som en frivillig aftale mellem Medierådet for Børn og Unge og danske software udviklere Ordningen er selvregulerende. Det betyder, at producenten og/ eller distributøren selv mærker spillet. Medierådet for Børn og Unge vurderer ikke produkterne Aldersangivelsen sker ud fra en egnethedsvurdering med henblik på at give forbrugerne information og vejledning om spillet har en passende sværhedsgrad Aldersangivelsen er kombineret med andre relevante forbrugeroplysninger Mærkningen har udgangspunkt i følgende enkle sætninger om kodeks for god mærkning: Mærkningsordningen skal Være relevant. Det vil sige at informationerne skal tjene som reel oplysning Skal bibringe en viden om produkterne, som ikke umiddelbart kan konstateres i anskaffelsessituationen Skal være dynamisk. Det betyder, at den skal være åben overfor udvikling og fastsættelse af kriterier SÅDAN SER MÆRKERNE UD På forsiden sidder der en aldersangivelse. På bagsiden er der en aldersangivelse kombineret med en række forbrugeroplysninger. Der er flere muligheder for information til forbrugerne, men kun de relevante oplysninger for det pågældende spil skal vises. FORBRUGEROPLYSNINGER Baggrunden for mærkningen er et ønske om dels at give forbrugerne oplysning om hvilken aldersgruppe spillet retter sig mod dels at give relevante oplysninger om det enkelte produkt. Denne form for mærkning er meget anderledes end f.eks. mærkning af videoer. Ved mærkning af videoer er det Medierådet for Børn og Unge, der vurderer produktet ud fra en skadelighedsvurdering. Afgørelsen skal være en af fire i forvejen fastlagte kategorier. Ved mærkningen af computer- og konsolspil er der mulighed for at få mere varieret oplysning. ALDER Mærkningen sker ud fra en egnethedsvurdering, hvor der opereres med varierende aldersgrænser. F.eks. 3-9 år eller 5-12 år. PLATFORM Her angives de platforme spillet er lavet til f.eks: PC, MAC, Playstation, Nintendo, Game Boy m.m. ANTAL SPILLERE Her angives hvor mange deltagere spillet er lavet til eks: skak: 2 spillere ludo: 2-4 spillere. MEDIE Her angives medier der følger med købet eks: CD, DVD. MUSIK- CD Anvendes når der medfølger musik der kan lyttes til uafhængigt af spillet. VIA INTERNET Anvendes når spillet kan spilles via producent-kontrolleret server eller give internetadgang. NETVÆRK Anvendes når der kan spilles i lokalt netværk (LAN). WWW. MEDIERAADET. DK På medieraadets hjemmeside kan man få oplysning om mærkningsordningen. Medierådet for Børn og Unges intention om at alle spil skal være mærkede er nu med etableringen af den danske mærkningsordning opfyldt. Rådets undersøgelser af markedsforholdene 1998 viste, at ca. 90 % af spillene er importeret. De fleste af disse spil er mærkede af European Leisure Software Publishers Association (ELSPA). De resterende 10 % danske spil vil nu fremover være mærkede med den danske ordning. Få mere information om den danske mærkningsordning og ELSPA mærkning på under computerspil. Mærkningsfeltet på bagsiden af spilemballagen indeholder altid angivelse af alder og platform. De øvrige angivelser benyttes efter behov. 9 Magnus og Myggen, produceret af Ivanoff i 2000, er et af de første danske computerspil, som er mærket efter den nye ordning. STYRINGSREDSKAB Her angives hvilke styringsredskaber spillet er designet til. Eks. mus, gamepad, tastatur, joystick.

6 Hvilke film har vurderingsudvalget klassificeret i 2000? Vurderingsudvalget har vurderet 170 film, 128 trailers, 237 videoer, 170 DVD er og 1 reklame i REKLAMER Dansk Reklame Film har oplyst, at der i 2000 har været vist 133 reklamefilm. Deraf er 1 reklame indsendt og vurderet af rådet. Dansk Reklamefilm har som nævnt indledningsvis mulighed for selvregulering, idet reklamer, der er åbenbart uskadelige, ikke skal vurderes. Ved reklamer forstås her "reklamer, der vises offentligt i biografen". Medierådet for Børn og Unge har ikke hjemmel til at vurdere reklamer i f.eks. tv, men rådets ekspertise på området har resulteret i et samarbejde med TV2 om børnereklamer i forbindelse med de nyligt indgåede aftaler mellem Kulturministeriet og TV2 om reklamer. ANTAL FILM OG DERES FORDELING PÅ KATEGORIER Film Alle 7 år 11 år 15 år Prøve I alt FILM Nedennævnte oversigt viser alene de film, der er vurderet af rådet. Som bekendt er der ikke indsendelsespligt af film. Det står distributørerne frit for ikke at indsende, bare filmen bliver annonceret "tilladt for børn over 15 år". Danmarks Statistik oplyser, at der har været 192 premiere i Heraf har Medierådet for Børn og Unge vurderet de 170 film. I år 2000 er der ca film, der ikke er indsendt mod ca. 60 i Talmaterialet er behæftet med en smule usikkerhed, da film, der er vurderet sent på året kan have premiere i 2001; mens film, der har premiere i starten af året sandsynligvis er blevet vurderet året før. Dog er tendensen tydelig: Filmudlejerne indsender flere film end før. 15 års afgørelserne, som er de mest interessante, er f.eks. steget fra 19 afgørelser i 1999 til 32 afgørelser i VURDERING AF 10 UDVALGTE POPULÆRE FILM EKSEMPLER FRA VURDE- RINGSPRAKSIS PÅ FILM På siderne 5, 11, 12 og 15 vises eksempler fra vurderingsudvalgets praksis med inddeling i de fire kategorier: Tilladt for alle, Tilladt for alle, men frarådes for børn under 7 år, Tilladt for børn over 11 år, Tilladt for børn over 15 år. Alle afgørelser med begrundelser, handlingsreferat og kommentarer er tilgængelige på under "slå en film op". DE SKANDINAVISKE LANDE En sammenligning med de andre skandinaviske landes vurderinger viser, at der grundlæggende er bred enighed om kriterierne. Norge vurderer sexscener og visse voldsscener højere end både Sverige og Danmark, som oftere er på linie men forskelle findes f.eks. kan der være uenighed om kategorierne "Tilladt for alle" eller " Tilladt for alle, men frarådes for børn under 7 år". Se tabellen herunder. Original titel Dansk titel Danmark Sverige Norge 28 Days 28 Dage Down to You Down to You Alle - Alle Final Destination Final Destination High Fidelity High Fidelity Patriot, The Patriot, The Perfect Storm, The Den fuldkomne storm Scary Movie Scary Movie Chicken Run Flugten fra Hønsegården alle 7 alle Skulls, The Skulls Whole Nine Yards, The Ni fod under ANTAL VIDEO OG DERES FORDELING PÅ KATEGORIER Video Alle 7 år 11 år 15 år Prøve I alt VIDEO ( VHS) Hovedvægten af afgørelserne ligger på "alle" eller "7". Tilsammen tegner disse grupper sig for 81 % af alle afgørelser. "11" års afgørelserne ligger på 12 % og "15" års afgørelser udgør 5 %. Videogramforeningen har oplyst, at der blev udgivet 590 VHS titler i 2000 mod 740 i det foregående år. DVD Der er indsendt 170 DVD trailere til vurdering i år Trailerne bruges som baggrundsmateriale. Rådet får kun i meget sjældne tilfælde tilsendt en "hel" film af de ca. 300 titler, der blev udgivet i Distributørerne genbruger rådets vurderinger fra enten film eller VHS. Det er nemlig ikke nødvendigt at få en titel vurderet to gange, hvis titlen er udgivet på et mindre eller samme format under forudsætning af at indholdet er identisk. En klassificering af en video kan altså også bruges til en DVD. Videogramforeningens opgørelser af salg/leje fra region II viser, at DVD mediet er styrket i forhold til VHS. Da det må formodes, at også salg af DVD er fra region I (dvs. salg af DVD, som er parallelimporteret eller købt over internetet) bliver styrket, vil dette fra en censurmæssig vinkel kunne gå hen og få stor betydning. Region I kodede DVD er indsendes nemlig sjældent til vurdering, og mærkningsordningen og rådets vurderingsarbejde kan derfor på længere sigt blive illusorisk. Rådet vil følge udviklingen nøje. REVURDERINGER Der har været klaget over 2 af Medierådet for Børn og Unges afgørelser i I begge tilfælde blev afgørelsen ændret. VURDERING Eksempel på vurdering TITEL ORG. TITEL TYPE Film LÆNGDE PRODUCER INSTRUKTØR DISTRIBUTØR LAND USA PROD. ÅR 2000 AFGØRELSE Charlie s Angels Charlie s Angels 2752 m /101 min. Leonard Goldberg McGinty Nichol Nordisk Film 11 år 11 BEGRUNDELSE Filmen indeholder en række scener med vold, trusler om vold, nedskydninger, knivmord mm. Disse scener kan skræmme børn og unge under 11 år. De voldsomme scener overdrives imidlertid på en måde, som er velkendt for genren actionkomedier. Dette skaber en humoristisk og ironisk distance til den skildrede vold, hvilket er årsagen til at filmen ikke får en højere vurdering.

7 Film- og biografaktivitet i Danmark Den administrative virkelighed 12 VURDERING Eksempel på vurdering TITEL ORG. TITEL TYPE Film LÆNGDE PRODUCER INSTRUKTØR DISTRIBUTØR UIP LAND PROD. ÅR 2000 AFGØRELSE Mirakel Mirakel 2144 m /78 min. Birgitte Hald m.fl. Natasha Arthy Danmark Alle BEGRUNDELSE Filmen følger en mor og en dreng, der har mistet sin far i en ulykke. Dette tema er ofte svært at håndtere for de yngste børn. Man når imidlertid ikke at identificere sig med faderen inden ulykken, og selve scenen med ulykken skildres uden at blive udpenslet på nogen måde. Den døde fader optræder som en hjælpende engel, hvilket også betyder, at temaet behandles på en nænsom og positiv måde, som det skønnes, at de yngste børn også kan se uden at blive skræmt. Filmen indeholder en række scener, hvor drengen Dennis bruger sine larmende og eksplosive magiske lynfingre. Da drengen er den handlende person, og vi samtidig ikke ser selve forvandlingen af de personer, som bliver ramt af de magiske fingre, vurderes det, at scenerne vil virke uhyggelige men ikke skræmmende for de yngste børn. Filmens generelle positive og varme stemning og en række sangindslag skaber også en distance til filmens få uhyggelige scener og skildringen af tabet af faderen. Foreningen af Filmudlejere i Danmark og Det Danske Filminstitut har været igangsættere af en større brugerundersøgelse, der har resulteret i rapporten "Film- og Biografaktivitet i Danmark". Rapporten er udarbejdet af Alsted Research. I undersøgelsens kvantitative del, blev fokusgrupperne stillet en række spørgsmål vedrørende Medierådet for Børn og Unge. Medierådet for Børn og Unges andel af rapporten er ikke så stor, da hovedformålet med undersøgelsen ligger på filmog biografaktiviteter. Svarene på spørgsmålene om Medierådet for Børn og Unge viste, at Medierådets vurderinger af konkrete film skal relateres til det som børn i øvrigt er vant til at se i TV, på Internettet og i computerspil. Vold, krig, ulykke samt sex i ekstremt omfang skræmmer børn. Børn er meget forskellige i modenhed og erfaring, uafhængigt af egentlig alder. Forældrene vil generelt gerne vejledes og informeres om filmens indhold. Det opfattes som givende og vigtigt for børn at snakke med en voksen om en film. Der er et lavt kendskab til rådet og ledsagereglen. Undersøgelsen peger også på, at nogle forældre og unge finder, at voldelige tegnefilm bliver vurderet for lavt, og at actionfilm bliver vurderet for højt. Medierådet for Børn og Unge konkluderer på baggrund af rapporten, at befolkningens holdninger i vid udstrækning harmonerer med Medierådet for Børn og Unges, men at der bør arbejdes videre på at gøre rådets arbejde mere synligt. Se Medierådet for Børn og Unges hjemmeside under bibliotek, hvor Medierådet for Børn og Unges kriterier ved filmvurdering kan downloades. RÅDETS MØDER Medierådet for Børn og Unge har haft 5 møder fra 1. maj 2000 til 18. april 2001, hvor 3 af rådets i alt 7 medlemmers beskikkelsesperiode udløb. VURDERINGSUDVALGETS MØDER Udover rådsmøderne har der været afholdt et antal møder i vurderingsudvalget, der består af formanden for Medierådet, rådets to børnesagkyndige medlemmer samt to suppleanter. Møderne i vurderingsudvalget bruges til at koordinere vurderingsvirksomheden, diskutere praksis og forberede sager om vurderingskriterier m.m. til rådet. SEKRETARIATET Den daglige drift styres af sekretariatet, der er bemandet med to faste stillinger en sekretariatsleder og en film- og IT-ansvarlig medarbejder samt én til to studenter. Oversigt over rådets og vurderingsudvalgets medlemmer samt af sekretariatets ansatte fremgår af side 14. RESULTATAFTALE Resultataftalen mellem Kulturministeriet og Medierådet for Børn og Unge for perioden er udløbet, og resultatmålene er indfriet. Drøftelserne om en ny resultataftale påbegyndes efteråret 2001 mellem departementet og rådets ny formand Karsten Gynther. HJEMMESIDE Medierådet for Børn og Unge bruger internettet til rådets informations- og vejledningsvirksomhed. Medierådet for Børn og Unges formidlingsstrategi er dels at udbrede kendskabet til siden og dels at udbrede baggrunden for rådets virke. Budskabet er, at ansvar må baseres på viden. Det vil sige, at en vurdering af hvad børn skal se, må baseres på forældrenes og/eller barnets egen vurdering, og på erfaring og viden fra Medierådet for Børn og Unge. Forbrugerne må have større kendskab til annoncetekster og vurderingssymboler, hvis de skal have betydning for valget af medier. Derfor er formålet med formidlingen at gøre opmærksom på Medierådet for Børn og Unges symboler m.v. og de bagvedliggende belæg for Medierådet for Børn og Unges eksistens og arbejde. Hjemmesiden ses gennemsnitligt af 50 personer dagligt. NAVISION STAT Medierådet for Børn og Unge er overgået til Navision Stats regnskabssystem pr. 1. august Det Danske Filminstitut er driftscenter for Medierådet for Børn og Unges regnskabsforhold. VI STÅR IKKE ALENE Medierådet har gennem flere år arbejdet på at have tætte relationer til andre offentlige og private organisationer, institutioner eller myndigheder, der arbejder med børn som målgruppe. Det være sig nationale som internationale. Dette har dels den fordel, at viden om børn koordineres og forskellige fagligheder kan mødes, dels ligger der her en ressourcebesparelse, da Medierådet ved flere lejligheder har lavet arrangementer eller undersøgelser i samarbejde med andre. Væsentlige samarbejdspartnere i år 2000/2001 har været Foreningen af Danske Videogramdistributører, Foreningen af Filmudlejere i Danmark, Multimedieforeningen, TV 2, Medie- og Tilskudssekretariatet, Det Danske Filminstitut, Statens Biografbyrå og Voldskilddringsrådet, Sverige, Statens Filmtilsyn i Norge. ØKONOMISKE NØGLETAL FOR 2000 Det økonomiske grundlag for Medierådet for Børn og Unges arbejde er i alt overvejende grad den årlige finanslovsbevilling. Indtægter Finanslovsbevilling Vurderingsgebyr Driftsindtægter Indtægter i alt Udgifter Vederlag til Rådet og Vurderingsudvalget Drift af sekretariatet inkl. husleje Informations- og vejledningsvirksomhed Overført til Udgifter i alt

8 Rådet og vurderingsudvalgets medlemmer 14 SAMMENSÆTNING 18. APRIL APRIL 2001 Inger Høedt-Rasmussen, udviklingschef, cand. jur. et art.* Estrid Sørensen, cand. psych, Ph. D. studerende Karsten Gynther, seminarieadjunkt, cand.pæd.* Beth Juncker, lektor, mag.art.* Claus Due Pedersen, direktør Loke Havn, direktør, cand. merc. Helle Mogensen Thorsen, kontorchef, cand. rer. soc. Pr. 18. april 2001 er der beskikket ny formand og 2 nye medlemmer: Karsten Gynther, seminarieadjunkt, cand.pæd. (Formand) Lars Gjerlufsen, højskolelærer, exam. pæd. i medie/informationskundskab Ning de Coninck-Smith, centerleder, Dr. Phil. Karsten Gynther er ny formand for Medierådet for Børn og Unge Medierådet for Børn og Unge Årsberetning 2000/2001 Udgivet august 2001 Redaktion: Susanne Boe Design: Paramedia Tryk: Plæhn 15 VURDERINGSUDVALGET SAMMENSÆTNING 18. APRIL APRIL 2001 Inger Høedt-Rasmussen, udviklingschef, cand. jur. et art.* Estrid Sørensen, cand. psych., Ph. D. studerende Karsten Gynther, seminarieadjunkt, cand.pæd.* Lars Gjerlufsen, højskolelærer, exam. pæd. i medie og informationskundskab Susanne Gjessing, lærer, exam. pæd. i medie og informationskundskab VURDERING Eksempel på vurdering *) Medlemmer udtrådt pr. 18. april 2001 SEKRETARIATET Susanne Boe, sekretariatschef, cand. jur. Michael Carving Isaksen, Film- og IT ansvarlig Emily Hartz Kaplers, student Thordis Hofdahl, student TITEL ORG. TITEL TYPE Film LÆNGDE PRODUCER INSTRUKTØR DISTRIBUTØR LAND USA PROD. ÅR 2000 AFGØRELSE Dinosaurerne Dinosaur 2244 m /82 min. John Badham m.fl. Ralph Zondag m.fl. Buena Vista 7 år BEGRUNDELSE Filmen indeholder en voldsom scene med et meteornedslag og deraf følgende naturkatastrofe. Desuden er der nogle voldsomme kampscener, hvor dinosaurerne skal kæmpe for livet. Disse scener har en voldsom og spændingsmættet lydside. Dette kan være skræmmende for børn under 7 år. Børn over 7 år vil få det gode gys, fordi filmen handler om tegnede forhistoriske dyr, og man ikke er i tvivl om at filmens helt skal klare det. Desuden afløses de voldsomme scener hurtigt af rolige scener, og filmen har en lykkelig slutning.