Principper Højvangskolen

Transkript

1 Principper Højvangskolen Vedtaget i Skolebestyrelsen

2 Indholdsfortegnelse: Højvangskolens slogan og værdier... 3 Principper for klassedannelse ved skolestart... 5 Principper for klassedeling/klassesammenlægning... 6 Principper for organisering og arbejdets fordeling... 7 Principper for skemalægning... 8 Principper for særligt tilrettelagt undervisning... 9 Principper for skole-hjem-samarbejdet Samarbejde Skole-hjem-samtaler Forældremøder Kontaktforældre Forældrebesøg på skole Kommunikation MinUddannelse Støtte til læring Principper for digital kommunikation Princip for digitale medier Principper for lejrskoler og skolerejser Formål Varighed, destination og beløbsramme Ordensregler på lejrskole / skolerejse Principper for forældrebetaling Principper for sponsorering Principper for SFO - Hovedskolen Centerklasserne Principper for SFO - Centerklasser... 18

3 Højvangskolens slogan og værdier Højvangskolen Høj faglighed - fordi vi har flotte resultater Høje ambitioner - fordi vi vil lære endnu mere Højt til loftet fordi vi har plads til alle På Højvangskolen har vi fokus på kernebegreberne læring, trivsel og mestring. Eleverne går i skole for at opnå optimal læring, og det gør man kun, når man samtidigt er i trivsel og i mestring. Omvendt trives man også kun i skolen, når man er i læring. Der er således en klar indbyrdes sammenhæng mellem de tre kerneværdier. Med læring forstår vi, at alle elever opnår et optimalt fagligt udbytte ud af deres skoleforløb, og at de opnår kompetencer til at begå sig i et senere uddannelses og livsforløb. Trivsel betyder, at eleverne befinder sig i et flow, hvor eleverne trives individuelt og sammen. Ingen elever skal føle sig isoleret fra fællesskabet uden at opleve en indsats fra skolens side. Mestring indebærer, at vi understøtter den enkelte elevs personlige udvikling, ressourcer og udviklingsområder. Mestring betyder også, at eleven har gåpåmod, drive og ambitioner på egne vegne og bevarer og udvikler lysten til at lære og blive

4 dygtigere. Eleven lærer at mestre (skole)livets udfordringer og den nødvendige modgang. Moderat modgang modner og skaber stærke børn og senere voksne. Kernebegreberne understøttes af vores særlige fokus på Udfordringer for alle i ét eller flere fællesskaber. Den umiddelbare modsætning mellem at give individuelle udfordringer til alle og satse på fællesskabet er i virkeligheden hinandens forudsætninger. Individ og fællesskab er ikke hinandens modsætninger, men forudsætninger. Vi tror på, at vi ved at udfordre og støtte alle elever individuelt i nærmeste udviklingszone rent faktisk skaber mere overskud til fællesskabet, og et stærkt fællesskab styrker den enkeltes udvikling. Fællesskab betyder også, at vi: Har højt til loftet og plads til alle elever Tager et socialt ansvar for hinanden Har respekt for hinanden, personalet og skolens inventar Taler pænt til hinanden, lytter og giver støtte og kritik

5 Principper for klassedannelse ved skolestart Daginstitutioner Midlertidig Skolen samarbejder med de afleverende daginstitutioner og Tværgående Enhed for Læring med henblik på overdragelse af eleverne. Klassedannelsen foretages i forbindelse med Den røde tråd inden skolestart. Den endelige klassedannelse kan i særlige tilfælde ændres frem til efterårsferien. Lige vilkår i klasserne Lige store klasser Samme pige/dreng fordeling Dannelse af homogene klasser Geografi Særlige hensyn Flerlinger Ønsker Hver klasse indeholder børn fra flere af skoledistriktets geografiske områder. Dog tages der hvert år stilling til, om gruppen af børn, der bruger skolebussen, kan deles i forhold til deres bopæl. Der tages hensyn til, at visse børn kan have behov for placering i en bestemt klasse. I tilfælde af flerlinger foretages en pædagogisk begrundet vurdering af det enkelte barn i forhold til klasseplacering i samarbejde med forældrene. Særlige og velbegrundede forældreønsker angående klasseplacering imødekommes i den udstrækning, gennemførelsen af ovennævnte principper tillader.

6 Principper for klassedeling/klassesammenlægning Princip Deling af klasser og klassesammenlægning kan ske af pædagogiske og resursemæssige grunde. Ved deling eller sammenlægning af klasser foretages en fuldstændig rekonstruktion af alle klasser på årgangen. Dannelsen af nye klasser/sammenlægning af klasser sker som udgangspunkt i forbindelse med et skoleårsskift. Lige vilkår i klasserne Lige store klasser Ligelig fordeling af drenge/piger Dannelsen af homogene klasser Geografi Ønsker For indskolingen gælder, at hver klasse indeholder børn fra flere af skoledistriktets geografiske områder. Dog tages der hensyn til, om gruppen af børn, der bruger skolebussen, kan deles i forhold til deres bopæl. Særlige og velbegrundede elev og forældreønsker angående klasseplacering imødekommes i den udstrækning, gennemførelsen af ovennævnte principper tillader.

7 Principper for organisering og arbejdets fordeling Arbejdets fordeling Årgangsteam Fagteam Møder Undervisningen Eleverne skal møde medarbejdere med relevante, alderssvarende og opdaterede faglige kvalifikationer allerhelst med linjefag eller lignende kompetencer. I indskolingen undervises eleverne af så få medarbejdere som muligt, på mellemtrin og i overbygningen undervises eleverne primært af medarbejdere med linjefagskompetencer. Årgangens lærere og pædagoger udgør et team, der samarbejder om alt vedr. årgangen og de enkelte klasser. Lærerne samarbejder i de enkelte fag / faggrupper på tværs af årgangene. Der udarbejdes ved skoleårets start en grundplan over medarbejdermøder struktur, form og indhold, der tilgodeser dels medarbejdernes behov for overskuelighed og planlægning dels tager hensyn til en dynamisk og fleksibel skoleudvikling. Undervisningen organiseres og tilrettelægges fleksibelt, så man både tilgodeser de enkelte elever og fællesskabet.

8 Principper for skemalægning Modulordning Modulordningen skal understøtte fagenes forskellige pædagogiske og tidsmæssige behov. Modulordningen skal sikre optimal udnyttelse af skolens fysiske rammer. Følgende tilstræbes: Jævn fordeling af klassens timetal på ugens dage. Klasse/kontaktlæreren har klassen så mange dage som muligt. Samarbejdsfag parallellægges, hvis det er muligt. Praktisk/musiske fag fordeles hen over ugens dage, så der skabes størst mulig variation i skoledagen. Der skabes mulighed for forskellige former for holddannelse og andre former for strukturel differentiering. Den supplerende undervisning skemalægges, så den dels sikres stor fleksibilitet, dels griber så lidt ind i børnenes skemaer som muligt. Skemaet lægges, så der i så stor udstrækning som muligt er adgang til relevante faglokaler. Der tages hensyn til medarbejdernes skemaønsker, når dette er muligt og ikke medfører forringelser af elevskemaer.

9 Principper for særligt tilrettelagt undervisning Overordnet Forebygge Mindsteindgreb Kursus Særligt tilrettelagt undervisning organiseres dynamisk og fleksibelt for at tilgodese alle elevers læringsbehov, dvs. både elever, der er i udfordringer, og elever, der mangler udfordringer. Via holddannelse med skiftende elevsammensætning, udvalgte hold med særligt fokus og differentieret undervisning i klassen skal alle elever på skolen være i læring i nærmeste udviklingszone. Den supplerende undervisning skal tilrettelægges, så den forebyggende virkning bliver så stor som mulig, især ved tidlig indsats og tæt samarbejde med forældrene og normalundervisningens medarbejdere. Den supplerende undervisning tilrettelægges, så barnets sociale situation belastes så lidt og så kortvarigt som muligt og placeres således i understøttende undervisning, lektiecafé eller før skolehverdagens begyndelse. Supplerende undervisning gennemføres som tidsbegrænsede kursusforløb, der tilrettelægges efter en individuel undervisningsplan.

10 Principper for skole-hjem-samarbejdet Formål Formålet med skole-hjem-samarbejdet er at skabe god kontakt mellem skole og hjem, så alle børn på Højvangskolen får en god, tryg og udbytterig skolegang. Kontaktlæreren er den primære kontaktperson mellem elev, forældre og skolen. Samarbejde Samarbejdet bygger på: Gensidig tillid og respekt Konstruktiv problemløsning Dialog og kendskab til forventninger Forældre kan forvente at kontaktlæren tager kontakt, hvis det anses for vigtigt i forhold til elevens læring, udvikling og trivsel. Ligeledes forventer skolen, at forældre tager kontakt til kontaktlærerne (eller skolens ledelse), hvis der er informationer om eleven, som det kunne være hensigtsmæssigt for kontaktlæren at kende til. Dette indebærer, at forældrene støtter skolen ved at undlade at forstyrre eleverne i skoletiden, samt at støtte at konflikter løses, hvor de opstår og ikke bringes uden for skolen. Skole-hjem-samtaler Der afholdes samtaler på forældrenes foranledning efter behov. Forældrene har indflydelse på hvilken/hvilke lærere/pædagoger der deltager. Konklusionen af samtalen skal fremgå af elevens udviklingsplan i MinUddannelse. Samtalerne tager udgangspunkt i elevens standpunkt, læring herunder aktuelle testresultater og faglig status, elevens trivsel og mestring eller andre på forhånd aftalte emner. Skolen indkalder forældrene til minimum én skole-hjemsamtale om året, hvis der ikke er blevet afholdt samtaler. Skolen kan indkalde forældrene til skole hjem-samtale efter behov. Forældremøder Der afholdes vedkommende og involverende forældremøder, hvor lærerne informerer om elevernes skolehverdag, læring og trivsel. Kontaktforældre har i samarbejde med lærerne forberedt forældrepunkt vedr. klassens sociale trivsel, fx fødselsdage, sociale arrangementer, sengetider, lommepenge, alkoholaftaler mm. Det forventes, at forældre deltager i forældremøderne. Et medlem af skolebestyrelsen deltager i årets første forældremøde på alle årgange.

11 Skolens ledelse deltager i udvalgte årganges forældremøder og altid på 0., 1., 6. og 7. årgangs forældremøder. Her præsenteres blandt andet skolens forventninger til elever og forældre. Kontaktforældre I hver klasse vælges 3-5 forældre for et skoleår ad gangen. Valget finder sted på det første forældremøde i hvert skoleår. Så mange forældre som muligt bør i løbet af skoletiden prøve at være kontaktforældre. Kontaktforældre har til opgave at: Deltage i planlægningen af forældremøder. Planlægge arrangementer, der kan styrke fællesskabet i klassen Samarbejde med skolebestyrelsen Forældrebesøg på skole Forældre er velkomne til at besøge skolen og deltage aktivt i deres barns skoledag efter aftale. Kommunikation Højvangskolens primære kontaktform er elektronisk. Forældrene forventes at holde sig løbende orienteret via ForældreIntra og MinUddannelse. MinUddannelse MinUddannelse er en dynamisk, digital platform, der giver et samlet overblik over elevens udvikling ift. læring, mestring og trivsel. Den indeholder status samt en opfølgningsdel, der lægger op til dialog, feedback og opfølgning. Eleven inddrages løbende i sin egen udvikling gennem dialog om planer og mål. Elevens udvikling, lærings- og kompetencemål drøftes og korrigeres løbende gennem elevsamtaler og de løbende skole-hjem samtaler. Støtte til læring Forældrene forventes at støtte eleverne i forhold til skolearbejdet og lektier.

12 Principper for digital kommunikation Princip for digitale medier På Højvangskolen anses digitale medier for værende en naturlig del af hverdagen. Højvangskolen arbejder målrettet med digitale medier i undervisningen i forhold udvikling, læring og social dannelse. Digitale medier dækker over mange områder f.eks.: Kommunikation o MinUddannelse o Skoleintra o Mail Undervisningsmidler o Læringsportaler o E-bøger o Ordbøger o Leksika Digitale platforme o Gaming sites o Facebook o Twitter o Snap chat På Højvangskolen foregår den primære kommunikation digitalt via Skoleintra. Digital kommunikation kan ikke stå alene, men følges i vurderet omfang op med møder og samtaler. Gennem daglig vejledet anvendelse af digitale medier udvikles elevernes sociale dannelse. Vejledningen tilgodeser forebyggelse af digital mobning og anden form for digital misbrug. Eleverne opnår kompetencer i forhold til sikker anvendelse af digitale platforme. Anvendelse af digitale undervisningsmidler tilsikrer, at materialet altid er opdateret og aktuelt. Højvangskolen anbefaler at alle elever fra 4. årgang har adgang til en computer, både i undervisningen samt i hjemmet. For de elever, som ikke har adgang til egen computer, stiller Højvangskolen udstyr til rådighed i skoletiden.

13 Principper for lejrskoler og skolerejser Omfang Hovedskolen: Lejrskole 3. årgang / 3 dage primo maj Lejrskole 5. årgang / 3 dage primo maj Lejrskole 7. årgang / 5 dage ultimo august / primo september Skolerejse 9. årgang / 4 eller 5 dage primo september Omfang Centerklasserne: Udskolingen / hvert andet år / 3 dage Formål At give elever og lærere mulighed for at opleve hinanden i andre situationer end i skolehverdagen og dermed styrke det sociale sammenhold i klassen eller på årgangen. At give eleverne oplevelser og inspiration til undervisningen hjemme på skolen. At bidrage til at udvide elevernes historiske, kulturelle og mellemfolkelige bevidsthed. At bidrage til uden for skolens og hjemmets rammer at flytte personlige, sociale eller fysiske grænser. Varighed, destination og beløbsramme Hovedskolen: Lejrskole i klasse har som udgangspunkt et omfang svarende til 3 til 5 skoledage. Centerklasserne: Lejrskole i udskolingen. Hvert andet år, over 3 dage. Lejrskoles forældrebetalte beløbsramme kan ligge inden for følgende kategorier: kr. pr dag. Beløbet dækker måltider på turen.

14 Skolerejsen i 9. klasse på Hovedskolen har som udgangspunkt et omfang svarende til 5 skoledage. Skolerejsens forældrebetalte beløbsramme kan ligge inden for følgende kategorier: kr. Beløbet dækker sammen med skolens bidrag pr. elev rejse, ophold, transport, de primære aktiviteter og evt. 1-2 måltider på turen (afhængig af valgt destination). Ordensregler på lejrskole / skolerejse På skolerejser og lejrskoler repræsenterer deltagerne Højvangskolen. Derfor forventes der en generel god opførsel af alle. Skolens ordensregler gælder også på lejrskoler og skolerejser. Ud over disse regler kan der være opsat særlige regler under hensyn til rejsens karakter. Disse regler meldes tydeligt ud til elever og forældre Enhver form for besiddelse og indtag af alkoholiske drikke og andre rusmidler er strengt forbudt. Gentagen eller grov enkeltstående overtrædelse af de gældende ordensregler eller udmeldte normer for god opførsel kan medføre hjemsendelse. En eventuel hjemsendelse sker på forældrenes regning. Et eventuelt overskud efter endt lejrskole/skolerejse fordeles på de 3 klasser på årgangen efter antal elever i klassen, og indgår i disses klassekasser.

15 Principper for forældrebetaling Disse principper vedrører kun udgifter til aktiviteter, der ligger udenfor det undervisningsmæssige formål for skolearrangementer. Skolen vil fortsat kunne opkræve betaling til forplejning: Enhver forældrebetaling til et skolearrangement skal være af så moderat størrelse, at alle børn kan deltage i arrangementet. Enhver forældrebetaling skal være accepteret af alle forældre. Principper for sponsorering Sponsorering og donationer har til formål: At fremme skolens pædagogiske målsætning At øge elevernes og personalets trivsel og muligheder for oplevelser Sponsorering kan ske i forbindelse med konkrete nyanskaffelser til skolen eller ved gennemførelse af projekter til gavn for hele skolen eller hele afdelinger af skolen. Der kan som hovedregel ikke gives ydelser til enkeltelever, enkelte klasser eller årgange. Sponsorvirksomhedens image og produkter må ikke stride imod skolens grundholdninger og værdier. Alle aftaler om sponsorering skal aftales med skolens ledelse og ved alle beslutninger og aftaler om sponsorering, skal skolebestyrelsen informeres. Markedsføring i form af ophængning af plakater, fremlæggelse af brochurer og andet materiale må kun finde sted efter godkendelse fra skolens ledelse. Indtægterne ved sponsorering skal indgå som et tilskud til skolen og regnskabsmæssigt klart fremgå som en særlig indtægt. Der må ikke forekomme modydelser eller forventninger om modydelser i forbindelse med modtagelse af gaver eller lignende.

16 Principper for SFO - Hovedskolen Organisering Højvangskolens SFO består af et fritidstilbud for Højvangskolens elever fra børnehaveklasse til og med 3. årgang. Tilbuddet har åbent fra kl til fredag dog til På skoledage er der lukket mellem kl og SFO en er lukket 3 uger i sommerferien, mellem jul og nytår og fredagen efter Kr. Himmelfartsdag. Højvangskolens SFO 2 består af et fritidstilbud for Højvangskolens elever i 4. og 5. årgang. SFO 2 har åbent efter skoletid indtil kl fredag til og samme tid som SFO 1 på skolefridage. Pædagogik I Højvangskolens SFO ser vi hele barnet: De daglige aktiviteter styrker barnets alsidige udvikling. Aktiviteterne tilgodeser samlet set børnenes forskellige behov. Det pædagogiske arbejde i SFO en skal danne ramme for en meningsfuld og indholdsrig fritid med udgangspunkt i børnenes behov, interesser og erfaring Vi lægger særlig vægt på at aktiviteterne: Kan være både voksenstyrede og selvstyrede Tilbydes, så de er synlige for både børn og forældre Styrker børnenes interesse for fysiske aktiviteter og udendørs liv Sammensætning af elever Sammensætning af pædagoger Der dannes grupper i forhold til klassen på de yngste årgange. 2. og 3. årgang dannes grupper årgangsvis. Der tilknyttes en primær pædagog til alle grupper, der har til opgave at varetage skole-hjem samarbejdet plus samarbejdet til undervisningsdelen. Begge køn er repræsenteret i SFO en. Pædagogerne har de samme børn i SFO og skolen i børnehaveklassen.

17 Centerklasserne Centerklasserne er en del af Højvangskolen og ligger derfor under de samme principper. Centerklasserne adskiller sig dog under følgende principper: Organisering Mestring Pædagogisk princip Centerklasserne er et helhedstilbud hvor skole og SFO huses i de samme bygninger. Undervisningen ligger i tidsrummet: Indskoling: Alle dage Mellemtrinet: Man., tir., ons og tors., fre Udskoling: Alle dage Centerklasserne organiserer sig via selvstyrende team, typisk 2 lærere og 1 pædagog. Eleverne undervises på hold med gennemsnitlig 8 elever. Ud over den faglige læring og trivsel arbejder Centerklasserne med udvikling af elevens sociale/personlige kompetencer. Fokus er på det, at gøre eleverne selvhjulpne set i perspektivet af læring og mestring. Centerklasserne arbejder med målstyret og synlig læring samt feedback og Teacch pædagogik. Forældresamarbejde Elevernes pædagoger og lærere har hyppig kontakt med forældrene. Netværksmøderne tager udgangspunkt i aktuel handleplan, evaluering og opfølgning. Derudover indskrives nye mål samt fremadrettede aftaler/ tiltag. Principper for klassedannelse Der fortages revisitation én gang årligt samt evt. ny klassedannelse. De klasser der fungerer godt, bevares så vidt muligt gennem flere år. Dog er der visitation til Centerklasserne flere gange årligt, hvorfor der kan være behov for justeringer midt i et skoleår også. Eleverne sammensættes i indskoling, mellemtrin, udskoling, men sammensættes efter individuelle behov, funktions og fagligt niveau fremfor eksakt klassetrin. Den endelige beslutning af klassedannelsen ligger hos ledelsen efter dialog med personalet. Her vil faktorer, der fremgår af klassekonferencerne, tages i betragtning. Der tilstræbes færrest mulige klasseskift.

18 Principper for teamdannelse Integration til hovedskolen Lærere/pædagoger indgår i teamet. Begge køn er repræsenteret i teamet. Få-lærerprincippet prioriteres i indskoling og på mellemtrinnet. Faglærerprincippet prioriteres i udskolingen. Centerklasseeleverne kan, for dem det skønnes relevant, til enhver tid integreres i Højvangskolens normalundervisning som en kortvarig prøve eller som en længerevarende foranstaltning. Integrationen kan foregå i én eller flere ugl. lektioner i ét eller flere fag. Principper for SFO - Centerklasser Centerklassernes SFO Organisering Pædagogik Skolefritidstilbuddet (SFO) i centerklasserne skal danne et sammenhængende, meningsfyldt og lærende supplement til undervisningen i centerklasserne. Tilbuddet har åbent fra kl til fredag dog til På skoledage er der lukket mellem kl og SFO en er lukket 3 uger i sommerferien, mellem jul og nytår og fredagen efter Kr. Himmelfartsdag. SFO en er opdelt i to afdelinger. I Højvangskolens SFO ser vi hele barnet: De daglige aktiviteter styrker barnets alsidige udvikling. Aktiviteterne tilgodeser samlet set børnenes forskellige behov. Det pædagogiske arbejde i SFO en skal danne ramme for en meningsfuld og indholdsrig fritid med udgangspunkt i børnenes behov, interesser og erfaring. Sammensætning af elever Børnene i I-huset går i SFO i I-huset med start hver dag klokken Børnene fra M-huset og S-huset går i SFO i M-huset med start hver dag klokken 15.