Selvledelse blandt akademikere Baggrundsvariable Indflydelse Klare mål og forventninger... 8

Save this PDF as:
Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Selvledelse blandt akademikere Baggrundsvariable Indflydelse Klare mål og forventninger... 8"

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 3 Baggrundsvariable... 4 Indflydelse... 6 Klare mål og forventninger... 8 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse Stress og selvledelse Balance mellem arbejde og privatliv Produktivitet Forsvarlig faglig kvalitet Ledelse af selvledelse Lederne klare rammer Akademikere med en høj eller meget høj grad af selvledelse Klare rammer blandt selvledende medarbejdere Øverste og nærmeste leder Opsummering Metode Data - udtræk og vægtning Ekstramateriale... 26

3 Hovedresultater: I alt 73 pct. af akademikerne har i høj eller meget høj gradselvledelse i arbejdet, mens23 pct. af akademikerne i nogen grad har selvledelse i arbejdet. Akademikere med en høj eller meget høj grad af selvledelse har et bedre psykisk arbejdsmiljø, mindre stress, bedre balance mellem arbejde og privatliv, højere produktivitet og bedre mulighed for at udføre arbejdsopgaverne med en forsvarlig faglig kvalitet end akademikere, der kun i nogen, lav, meget lav grad eller har selvledelse i arbejdet. Kvindelige akademikere har mindre selvledelse i arbejdet end mandlige akademikere. Privatansatte akademikere har en højere grad af selvledelse i arbejdet end offentligt ansatte akademikere. Fastansatte akademikere har mere selvledelse i arbejdet end akademikere ansat i tidsbegrænsede stillinger. Graden af selvledelse i arbejdet blandt akademikere stiger med alderen. Akademikeres jobprofil har betydning for graden af selvledelse, blandt forskere har 9 ud af 10 akademikere i høj eller meget høj grad selvledelse, mens det kun gælder for halvdelen af de akademikere, der er behandlere. Undersøgelsen ser på, i hvilken grad akademikerne har klare rammer i arbejdet. Klare rammer måles ved spørgsmål om i hvilken grad akademikere har klare mål for/ klarhed over: o Hvornår de har løst opgaverne i en tilfredsstillende kvalitet o Hvornår de har leveret en tilfredsstillende arbejdsmængde o Hvordan de skal prioritere mellem opgaver, hvis det er nødvendigt o Hvordan de bidrager til at nå arbejdspladsens overordnede mål 36 pct. af akademikerne har kun i lav, meget lav grad eller klare mål for, hvornår de har løst opgaverne i en tilfredsstillende kvalitet. 44 pct. af akademikerne har kun i lav, meget lav grad eller klare mål for, hvor de har leveret en tilfredsstillende arbejdsmængde 33 pct. af akademikerne kun i lav, meget lav grad eller klarhed over, hvordan de skal prioritere mellem opgaverne, hvis det er nødvendigt 23 pct. af akademikerne kun i lav, meget lav grad eller klarhed over, hvordan de bidrager til arbejdspladsens overordnede mål. Undersøgelsen viser, at der er stor forskel på, i hvilken grad medarbejderne oplever, at der sættes klare rammer for deres arbejde, og i hvilken grad lederne vurderer, at de sørger for at sætte klare rammer for medarbejdernes arbejde. I alt 41 pct. af akademikerne mener, at deres nærmeste leder i høj eller meget høj grader god til at lede selvledende medarbejdere. I undersøgelsen ses der nærmere på de 73 pct., der i høj eller meget høj grad har selvledelse i arbejdet (omtales herefter som selvledende medarbejdere ). De selvledende medarbejdere opdeles i to grupper alt efter om de har klare rammer i arbejdet eller ikke. Klare rammer defineres alt efter i hvilken grad de selvledende akademikere har klare mål for: o Hvornår de har løst opgaverne i en tilfredsstillende kvalitet o Hvornår de har leveret en tilfredsstillende arbejdsmængde o Hvordan de skal prioritere mellem opgaver, hvis det er nødvendigt o Hvordan de bidrager til at nå arbejdspladsens overordnede mål Analyserne viser, at selvledende medarbejdere med klare rammer i arbejde har et langt bedre psykisk arbejdsmiljø, mindre stress, bedre balance mellem arbejde og privatliv, Side 1 af 29

4 højere produktivitet og bedre mulighed for at udføre arbejdsopgaverne med en forsvarlig faglig kvalitet end medarbejdere, der ikke har klare rammer i arbejdet. Side 2 af 29

5 Selvledelse Selvledelse bliver i stigende omfang en del af akademikernes arbejdsliv. I denne rapport undersøges omfanget af akademikernes selvledelse i arbejdet, og der ses på, hvilken betydning selvledelse har for det psykiske arbejdsmiljø, stress og akademikernes mulighed for at levere et godt stykke arbejde på arbejdspladserne. Der ses også nærmere på, hvad der skal til for, at selvledelse bliver en succes frem for en belastning, herunder om akademikerne oplever at have klare rammer og forventninger, samt om de har en leder, der er god til at lede selvledende medarbejdere. I rapporten ses der herefter på, i hvilken grad lederne oplever, at de sørger for at sætte klare rammer for medarbejderne. I den sidste del af rapporten ses der nærmere på, hvad der gør sig gældende for de akademikere, der i høj eller meget høj grad har selvledelse i deres arbejde. Analyserne i denne rapport er baseret på svar fra akademikere, der ikke har personaleansvar. Med undtagelse af afsnittet hvor der ses på ledernes besvarelser i forhold til at sætte klare rammer. Selvledelse blandt akademikere I undersøgelsen er akademikerne blevet spurgt til i hvilken grad, de har selvledelse i arbejdet. Langt størstedelen af akademikerne, i alt 73 pct., er i høj eller meget høj grad selvledende, og knap en fjerdedel, 23 pct., har i nogen grad selvledelse i deres arbejde. Således er det 5 pct. af akademikerne der blot i lav, meget lav grad eller har selvledelse i deres arbejde. Tabel 1 Har du selvledelse i dit arbejde? I meget høj grad 30 % I høj grad 43 % I nogen grad 23 % I lav grad 4 % I meget lav grad/ 1 % Side 3 af 29

6 Baggrundsvariable Køn Undersøgelsen viser, at der er en forskel mellem, hvor stor en andel af de mandlige og kvindelige akademikere som har en høj grad af selvledelse. 75 pct. af de mandlige akademikere har i høj eller meget høj grad selvledelse i arbejdet, mens det gør sig gældende for 69 pct. af de kvindelige akademikere. Tabel 2 Køn Har du selvledelse i dit arbejde? Kvinde Mand I høj eller meget høj grad 69 % 75 % I nogen grad 24 % 20 % 5 % 4 % Tidsbegrænsede ansatte Akademikere i tidsbegrænsede stillinger har generelt en lavere grad af selvledelse i deres arbejde sammenlignet med akademikere i fastansættelser. Nedenstående tabel viser, at 64 pct. af akademikere i tidsbegrænsede stillinger i høj eller meget høj grad har selvledelse i deres arbejde. Til sammenligning gælder det for 73 pct. af akademikerne i fastansættelser. Tabel 3 Ansættelsesform Har du selvledelse i dit arbejde? Fastansat Tidsbegrænset I høj eller meget høj grad 73 % 64 % I nogen grad 22 % 25 % 4 % 9 % Sektor Endelig viser undersøgelsen, at en større andel af de privatansatte, sammenlignet med de offentligt ansatte, har en højere grad af selvledelse. Tabel 4 Sektor Har du selvledelse i dit arbejde? Offentlig Privat I høj eller meget høj grad 70 % 75 % I nogen grad 24 % 20 % 6 % 5 % Side 4 af 29

7 Alder Når graden af selvledelse undersøges på alder, ser vi en sammenhæng mellem, at akademikerne har en højere grad af selvledelse, des ældre de er. Tabel 5 Alder Har du selvledelse i dit arbejde? Yngre end 30 år år år 60 år eller ældre I høj eller meget høj grad 67 % 72 % 73 % 76 % I nogen grad 25 % 22 % 23 % 21 % 8 % 6 % 4 % 3 % Jobprofil Undersøgelsen viser, at jobprofilen har betydning for, i hvilken grad af selvledelse akademikerne har. Blandt forskere, der er den gruppe, der er mest selvledende, har næsten 9 ud af 10 i meget høj eller høj grad selvledelse i arbejdet. For behandlere gælder dette kun for halvdelen. I de øvrige grupper har mellem pct. en høj eller meget høj grad af selvledelse i arbejdet. Tabel 6 Hvilken af jobprofiler passer bedst på dig i dit nuværende job? Har du selvledelse i dit arbejde? Behandler Underviser Specialist Administrativ/ Generalist Forsker I høj eller meget høj grad 51 % 71 % 76 % 80 % 87 % I nogen grad 35 % 26 % 20 % 17 % 12 % 14 % 3 % 4 % 3 % 1 % Side 5 af 29

8 Indflydelse Indflydelse på løsning af arbejdsopgaver Selvledelse er karakteriseret ved en høj grad af indflydelse i arbejdet, derfor er der blevet spurgt nærmere ind til akademikernes grad af forskellige typer indflydelse i arbejdet. Undersøgelsen viser, at akademikere har stor indflydelse på, hvordan de skal løse deres arbejdsopgaver. Således har 81 pct. i høj eller meget høj grad indflydelse herpå, mens 16 pct. i nogen grad har indflydelse på opgaveløsningen. Det er derfor blot 3 pct., der kun i lav eller lavere grad har mulighed for indflydelse på, hvordan de skal løse deres arbejdsopgaver. Tabel 7 Har du indflydelse på, hvordan du skal løse dine arbejdsopgaver? I høj eller meget høj grad 81 % I nogen grad 16 % 3 % Indflydelse på tidsmæssig planlægning Ser man på, hvor stor indflydelse akademikerne har på den tidsmæssige planlægning af deres arbejdsopgaver, så har godt halvdelen i høj eller meget høj grad indflydelse herpå. Knap hver tredje har i nogen grad indflydelse på den tidsmæssige planlægning. Mens 14 pct. i lav, meget lav grad eller har indflydelse på den tidsmæssige planlægning af deres arbejdsopgaver. Tabel 8 Har du indflydelse på den tidsmæssige planlægning af dine arbejdsopgaver? (tidsfrister, rækkefølge mv.) I høj eller meget høj grad 54 % I nogen grad 32 % 14 % Side 6 af 29

9 Styre mængden af arbejdsopgaver 18 pct. af akademikerne kan i høj eller meget høj grad selv styre mængden af arbejdsopgaver. 45 pct. kan i nogen grad styre mængden af arbejdsopgaver. Mens hele 37 pct. kun i lav, meget lav grad eller kan styre mængden af arbejdsopgaver. Tabel 9 Kan du selv styre mængden af dine arbejdsopgaver? I høj eller meget høj grad 18 % I nogen grad 45 % 37 % Mulighed for initiativ I undersøgelsen er akademikerne blevet spurgt til, i hvilken grad de har mulighed for at tage initiativ til nye opgaver, der understøtter arbejdspladsens mål (jf. tabel 10). Hertil svarer over halvdelen, at de i høj eller meget høj grad har mulighed for at tage initiativ til nye opgaver. Knap hver tredje har i nogen grad mulighed for dette. Mens 15 pct. kun i lav, meget lav grad eller har mulighed for at tage initiativ til nye opgaver, der understøtter arbejdspladsens mål. Tabel 10 Har du mulighed for, at tage initiativ til nye opgaver, der understøtter arbejdspladsens mål? I høj eller meget høj grad 54 % I nogen grad 31 % 15 % Side 7 af 29

10 Klare mål og forventninger Det er desuden blevet undersøgt i hvilket omfang akademikerne oplever, at der er klarhed omkring, hvad der forventes af dem på fire forskellige parametre. Tilfredsstillende kvalitet, arbejdsmængde og prioriteringer På spørgsmålene om der er klare mål for; hvornår akademikerne har løst deres opgaver i en tilfredsstillende kvalitet (jf. tabel 11), hvornår akademikerne har leveret en tilfredsstillende arbejdsmængde (jf. tabel 12). og om det er klart, hvordan akademikerne skal prioritere mellem arbejdsopgaverne (jf. tabel 13), tegner sig i grove træk det samme billede. Hver fjerde akademiker mener, der er klare mål for, hvornår de har løst en arbejdsopgave i en tilfredsstillende kvalitet. Knap 40 pct. mener i nogen grad, at der er klare mål for dette. Mens 36 pct. kun i lav eller lavere grad mener, der er klare mål for, hvornår de har løst en arbejdsopgave i en tilfredsstillende kvalitet. Tabel 11 Er der klare mål for, hvornår dine arbejdsopgaver er løst i en tilfredsstillende kvalitet? I høj eller meget høj grad 25 % I nogen grad 38 % 36 % Hver femte akademiker mener, der er klare mål for, hvornår de har leveret en tilfredsstillende arbejdsmængde. 36 pct. mener i nogen grad, at der er klare mål for dette. De resterende 44 pct. af akademikerne oplever kun i lav eller lavere grad, at der er klare mål for, hvornår de har leveret en tilfredsstillende arbejdsmængde. Tabel 12 Er der klare mål for, hvornår du har leveret en tilfredsstillende arbejdsmængde? I høj eller meget høj grad 20 % I nogen grad 36 % 44 % Side 8 af 29

11 28 pct. af akademikerne er i høj eller meget høj grad klar over, hvordan de skal prioritere mellem deres opgaver, mens 39 pct. i nogen grad klar over dette. Den resterende tredjedel af akademikerne er kun i lav eller lavere grad klar over, hvordan de skal prioritere mellem deres opgaver. Tabel 13 Er det klart, hvordan du skal prioritere mellem dine opgaver, hvis det er nødvendigt? I høj eller meget høj grad 28 % I nogen grad 39 % 33 % Bidrag til arbejdspladsens mål Akademikerne er endvidere blevet spurgt til, i hvilken grad det er klart, hvordan de bidrager til at nå arbejdspladsens overordnede mål (jf. tabel 14). Knap 40 pct. svarer, at det i høj eller meget høj grad er klart. For ligeledes knap 40 pct. er det i nogen grad klart. Knap hver fjerde, svarer således, at det kun i lav, meget lav grad eller er klart, hvordan de bidrager til arbejdspladsens overordnede mål. Tabel 14 Er det klart, hvordan du bidrager til at nå arbejdspladsens overordnede mål? I høj eller meget høj grad 38 % I nogen grad 39 % 23 % Side 9 af 29

12 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse Nedenfor undersøges, hvordan akademikernes psykiske arbejdsmiljø samt stressniveau påvirkes af, i hvor høj grad de har selvledelse i deres arbejde. Som det fremgår af figur 1 forbedres akademikernes psykiske arbejdsmiljø markant i takt med, at de får mere selvledelse i arbejdet. Således varierer andelen af akademikere, som i høj grad har et godt psykisk arbejdsmiljø fra 24 pct. af de akademikere, som kun i lav, meget lav grad eller har selvledelse til 53 pct. af de akademikere som i høj eller meget høj grad har selvledelse i arbejdet. Figur 1 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 42% 34% 24% I lav, meget lav grad eller 24% 43% 33% I nogen grad Selvledelse i dit arbejde 11% 36% 53% I høj eller meget høj grad Godt psykisk arbejdsmiljø I nogen grad I høj eller meget høj grad Side 10 af 29

13 Stress og selvledelse Ligeledes viser undersøgelsen også en sammenhæng mellem en lav grad af selvledelse og højt stressniveau. Således er 21 pct. af akademikerne med en lav grad af selvledelse i høj eller meget høj grad stressede i hverdagen. Til sammenligning er det 8 pct. af de akademikere med en høj eller meget høj grad af selvledelse, som samtidig i høj eller meget høj grad er stressede i hverdagen Figur 2 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 35% 44% 21% I lav, meget lav grad eller 44% 42% 15% I nogen grad Selvledelse i dit arbejde 57% 35% 8% I høj eller meget høj grad Stresset i hverdagen I nogen grad I høj eller meget høj grad Side 11 af 29

14 Balance mellem arbejde og privatliv Figur 3 viser en klar sammenhæng mellem selvledelse, og hvorvidt akademikerne har en god balance mellem arbejde og privatliv. Således har graden af selvledelse en markant positiv effekt på, hvor mange akademikere som har en god balance mellem arbejde og privatliv. Figur 3 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 23% 48% 29% I lav, meget lav grad eller 13% 47% 40% I nogen grad Selvledelse i dit arbejde 7% 36% 57% I høj eller meget høj grad Balance mellem arbejde og privatliv I nogen grad I høj eller meget høj grad Produktivitet Akademikerne er i undersøgelsen blevet bedt om at vurdere deres produktivitet. Det spørgsmål, som de er blevet stillet, lyder som følger: Forestil dig, at din produktivitet er 10 point værd, når den er bedst. Hvor mange point vil du give din nuværende produktivitet? Sæt kun ét kryds på skalaen fra 0 10, hvor 0 er lig med ingen produktivitet og 10 er lig med størst produktivitet. Spørgsmålet er udviklet med inspiration fra et spørgsmål om selvvurderet arbejdsevne fra WAI (The Workability Index) udviklet af Det Finske Arbejdsmiljøinstitut). Resultaterne vises i tabel 8, og akademikerne vurderer i gennemsnit deres produktivitet til at være 8,5. Analysen viser en klar sammenhæng mellem selvledelse og produktivitet. De akademikere, der i meget høj grad er selvledende, vurderer deres produktivitet til at være 8,7, mens de akademikere, der kun i meget lav grad eller er selvledende, vurderer deres produktivitet til at være 7,8. Tabel 15 Har du selvledelse i dit arbejde? Gennemsnitlig produktivitet I meget lav grad/ I lav grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad 7,8 7,7 8,2 8,5 8,7 Side 12 af 29

15 Forsvarlig faglig kvalitet Foruden at øge produktiviteten, har en høj grad af selvledelse samtidig en markant effekt på akademikernes mulighed for at udføre arbejdsopgaverne med en forsvarlig faglig kvalitet. Således mener blot 43 pct. af akademikerne, der i lav, meget lav grad eller har selvledelse, at de kan udføre arbejdet i en tilfredsstillende faglig kvalitet. Til sammenligning mener 74 pct. af akademikerne med en høj eller meget høj grad af selvledelse, at de har god mulighed for dette. Figur 4 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 18% 39% 43% I lav, meget lav grad eller 9% 39% 51% I nogen grad Har du selvledelse i dit arbejde? 3% 23% 74% I høj eller meget høj grad Forsvarlig faglig kvalitet I nogen grad I høj eller meget høj grad Side 13 af 29

16 Ledelse af selvledelse Nærmeste leder I undersøgelsen er akademikerne blevet spurgt, i hvilken grad deres nærmeste leder er god til at lede selvledende medarbejdere. Mens 73 pct. af akademikerne i høj eller meget høj grad er selvledende (jf. tabel 1), er det kun i alt 41 pct. af akademikerne, hvis nærmeste leder i høj eller meget høj grad er god til at lede selvledende medarbejdere. Dertil svarer 29 pct., at deres nærmeste leder i nogen grad er god til ledelse af selvledende medarbejdere og knap en fjerdedel af akademikerne, 23 pct. har en nærmeste leder, der ikke er god til at lede selvledende medarbejdere. 6 pct. af akademikerne svarer ved ikke på spørgsmålet om, hvorvidt deres leder er god til at lede selvledende medarbejdere. Tabel 16 Er din nærmeste leder god til at lede selvledende medarbejdere? I høj eller meget høj grad 41 % I nogen grad 29 % 23 % Ved ikke 6 % Feedback Ifølge undersøgelsen har 38 pct. af akademikerne en nærmeste leder, som i høj eller meget høj grad giver konstruktiv feedback. Mens 35 pct. har en nærmeste leder, som i nogen grad giver konstruktiv feedback. Lidt over hver fjerde akademiker, 27 pct., har en leder, der i begrænset omgang eller giver konstruktiv feedback. Tabel 17 Giver din nærmeste leder konstruktiv feedback? I høj eller meget høj grad 38 % I nogen grad 35 % 27 % Side 14 af 29

17 Forventningsafstemning Et lignende billede viser sig i forhold til forventningsafstemning. Det fremgår, at 30 pct. af akademikerne har en nærmeste leder, der i høj eller meget høj grad forventningsafstemmer. Knap 40 pct. har en nærmeste leder, som i nogen grad forventningsafstemmer. Mens at næsten hver tredje har en nærmeste leder, som kun i lav eller lavere grad forventningsafstemmer. Tabel 18 Forventningsafstemmer din nærmeste leder, så du ved, hvad der forventes af dig? I høj eller meget høj grad 30 % I nogen grad 38 % 32 % Side 15 af 29

18 Lederne klare rammer I undersøgelsen er lederne blevet spurgt, i hvilken grad de sørger for at sætte klare rammer for medarbejderne. De fik stillet spørgsmål inden for de fire områder, som medarbejderne også er blevet spurgt ind til. I det følgende afsnit ses der nærmere på ledernes besvarelser. Lederne er således blevet spurgt om, i hvilken grad de sætter klare mål for; hvornår medarbejderne har løst deres opgaver i tilfredsstillende kvalitet, og hvornår medarbejderne har leveret en tilfredsstillende arbejdsmængde. Derudover er de akademiske ledere blevet spurgt til, i hvilken grad de sørger for at gøre det klart, hvordan medarbejderne skal prioritere mellem forskellige opgaver, hvis det er nødvendigt, og i hvilken grad de gør det klart, hvordan medarbejderne bidrager til at nå arbejdspladsens overordnede mål. Mål for tilfredsstillende kvalitet 57 pct. af lederne angiver, at de i høj eller meget høj grad sætter klare mål for, hvornår der er leveret en tilfredsstillende kvalitet. 37 pct. svarer, at det i nogen grad er tilfældet, mens 6 pct. af lederne i lav, meget lav grad eller sætter klare mål herfor. Tabel 19 Jeg sætter klare mål for, hvornår mine medarbejderes arbejdsopgaver er løst i en tilfredsstillende kvalitet I høj eller meget høj grad 57 % I nogen grad 37 % 6 % Mål for tilfredsstillende arbejdsmængde Tilsvarende svarer 52 pct. af lederne, at de i høj eller meget høj grad sætter klare mål for, hvornår medarbejderne har leveret en tilfredsstillende arbejdsmængde. 41 pct. sætter i nogen grad mål herfor, og 7 pct. af lederne kun i lav, meget lav grad eller sætter klare mål for dette. Tabel 20 Jeg sætter klare mål for, hvornår mine medarbejdere har leveret en tilfredsstillende arbejdsmængde I høj eller meget høj grad 52 % I nogen grad 41 % 7 % Side 16 af 29

19 Prioritering af arbejdsopgaver Knap 8 ud af 10 ledere angiver, at de i høj eller meget høj grad sørger for at gøre det klart, hvordan deres medarbejdere skal prioritere mellem arbejdsopgaver. 2 ud af 10 gør det i nogen grad klart, hvordan medarbejderne skal prioritere. Blot 2 pct. af lederne mener således, at de kun i lav, meget lav eller gør det klart, hvordan deres medarbejdere skal prioritere mellem arbejdsopgaver. Tabel 21 Jeg sørger for at gøre det klart, hvordan mine medarbejdere skal prioritere mellem forskellige arbejdsopgaver, hvis det er nødvendigt I høj eller meget høj grad 78 % I nogen grad 20 % 2 % Arbejdspladsens overordnede mål Knap 70 pct. af lederne angiver i høj eller meget høj grad, at de gør det klart, hvordan medarbejderne bidrager til arbejdspladsens overordnede mål. Godt hver fjerde angiver, at de i nogen grad gør det klart, hvordan medarbejderne bidrager. 4 pct. mener, at de kun i lav, meget lav grad eller gør det klart for medarbejderne, hvordan de bidrager til arbejdspladsens overordnede mål. Tabel 22 Jeg gør det klart, hvordan mine medarbejdere bidrager til at nå arbejdspladsens overordnede mål I høj eller meget høj grad 69 % I nogen grad 27 % 4 % Undersøgelsen viser, at der er stor forskel på, i hvilken grad medarbejderne oplever, at der sættes klare rammer for deres arbejde, og i hvilken grad lederne vurderer, at de sørger for at sætte klare rammer for medarbejdernes arbejde. Det er i tråd med, at kun en begrænset del af de akademiske medarbejdere mener, at deres nærmeste leder er god til at lede selvledende medarbejdere. Henholdsvis 30 og 38 pct. af de akademiske medarbejdere mener, at deres nærmeste leder forventningsafstemmer og giver konstruktiv feedback. Side 17 af 29

20 Akademikere med en høj eller meget høj grad af selvledelse Langt størstedelen af akademikerne har en høj grad af selvledelse i deres arbejde. I det følgende afsnit stilles der derfor skarpt på, hvad der karakteriserer de 73 pct. af akademikerne, der i meget høj eller høj grad har selvledelse i arbejdet. Der ses blandt andet på, hvad der har betydning for, om de har et godt psykisk arbejdsmiljø, en lav grad af stress og mulighed for at levere et godt stykke arbejde. Akademikere, der kun i nogen, lav, meget lav grad eller har selvledelse, indgår derfor ikke i analyserne i dette afsnit. Klare rammer I afsnittet ses der nærmere på, hvilken betydning klare rammer for arbejdet har for akademikernes psykiske arbejdsmiljø og andre faktorer. Der er derfor udarbejdet en skala for Klare rammer i arbejdet ud fra de fire spørgsmål, som er fremstillet enkeltvis nedenfor. 1 Er der klare mål for, hvornår dine arbejdsopgaver er løst i en tilfredsstillende kvalitet? Er der klare mål for, hvornår du har leveret en tilfredsstillende arbejdsmængde? Er det klart, hvordan du skal prioritere mellem dine opgaver, hvis det er nødvendigt? Er det klart, hvordan du bidrager til at nå arbejdspladsens overordnede mål? Efterfølgende er de selvledende akademikere blevet inddelt i to grupper, alt efter om de har klare rammer for arbejdet eller ej. Inddelingen er foretaget som nedenfor beskrevet: Gruppe A: indeholder de selvledende akademikere, der har klare rammer i arbejdet Gruppe B: indeholder de selvledende akademikere, der ikke har klare rammer i arbejdet 1 Skalaen klare rammer i arbejdet er lavet ved at konvertere de fire spørgsmål fra svarkategorierne i meget lav grad/ til i meget høj grad om til værdier mellem Således tildeles svarkategorierne følgende værdier; I meget høj grad = 100, I høj grad = 75, I nogen grad = 50, I lav grad = 25 samt I meget lav grad/ = 0. Herefter tildeles respondenterne en gennemsnitlig score på baggrund af, hvordan de har besvaret ovenstående fire spørgsmål. Eksempelvis vil en respondent, der har svaret i lav grad til to af spørgsmålene (værdi =2*25), i nogen grad til ét spørgsmål (værdi=50) samt i høj grad til ét spørgsmål (værdi=75) få en gennemsnitscore på 44. Respondenter med en gennemsnitlig score, der er større end eller lig med score 60, indplaceres i gruppe A (som har klare rammer i arbejdet). Mens respondenter med en score under 60 indplaceres i gruppe B (som ikke har klare rammer i arbejdet). Side 18 af 29

21 Klare rammer blandt selvledende medarbejdere Analysen heraf viser, at en tredjedel af de selvledende medarbejdere har klare rammer i arbejdet, mens de resterende derfor ikke har dette (jf. tabel 23). Tabel 23 Fordeling af gruppe A og B Pct. Gruppe A 33 % Gruppe B 67 % I det følgende er det undersøgt, hvilken betydning klare rammer i arbejdet har for de selvledende akademikeres psykiske arbejdsmiljø, stressniveau, produktivitet samt faglige kvalitet i arbejdsopgaverne. Herudover ses der på den øverste ledelses fokus på og prioritering af det psykiske arbejdsmiljø samt betydningen for balancen mellem arbejde og privatliv Psykisk arbejdsmiljø Undersøgelsen viser, at det psykiske arbejdsmiljø er markant bedre blandt de selvledende akademikere, der har klare rammer for arbejdet. Hvor 76 pct. af de selvledende akademikere med klare rammer for arbejdet giver udtryk for at have et godt psykisk arbejdsmiljø, gælder det kun 40 pct. af de selvledende akademikere uden klare rammer. Tabel 24 Er der et godt psykisk arbejdsmiljø på din nuværende arbejdsplads? Gruppe A Gruppe B I høj eller meget høj grad 76 % 40 % I nogen grad 22 % 45 % 3 % 15 % Side 19 af 29

22 Stress i hverdagen Når det kommer til spørgsmålet vedrørende stress i hverdagen, er der også store forskelle mellem de to grupper af selvledende akademikere. 11 pct. af de selvledende akademikere uden klare rammer er i høj eller meget høj grad stressede i hverdagen. Til sammenligning gælder det for 4 pct. af de selvledende akademikere med klare rammer. Tabel 25 Vil du beskrive dig selv som stresset i hverdagen? Gruppe A Gruppe B I høj eller meget høj grad 4 % 11 % I nogen grad 25 % 39 % 71 % 50 % Balance mellem arbejde og privatliv Tendenserne vi så ovenfor fra psykisk arbejdsmiljø går igen, når vi undersøger de selvledende akademikeres balance mellem arbejde og privatliv. Således ser vi en væsentlig forskel på, i hvor høj grad selvledende akademikere har en god balance mellem arbejde og privatliv, afhængigt af om de har klare rammer i deres arbejde eller ej. Tabel 26 Har du generelt en god balance mellem arbejde og privatliv? Gruppe A Gruppe B I høj eller meget høj grad 74 % 48 % I nogen grad 23 % 42 % 2 % 10 % Side 20 af 29

23 Produktivitet Generelt ligger begge grupper højt i gennemsnitlig produktivitet (på en skala fra 1-10), hvilket kan forklares med, at akademikere med en høj grad af selvledelse generelt har en højere grad af produktivitet sammenlignet med akademikere, der ikke har en høj grad af selvledelse. Det tyder på, at der kan skabes en produktivitetsforbedring på knap 10 pct. ved at sikre, at selvledende akademikerne uden klare rammer får klare rammer for arbejdet. Tabel 27 Gennemsnitlig produktivitet Gruppe A 9,1 Gruppe B 8,3 Forsvarlig faglig kvalitet Muligheden for at udføre arbejdsopgaverne i en forsvarlig faglig kvalitet afhænger i høj grad af, hvorvidt de selvledende akademikere har klare rammer i arbejdet eller ej. 92 pct. af de selvledende akademikere med klare rammer har stor mulighed for at udføre arbejdsopgaver med en forsvarlig faglig kvalitet. Mens dette blot gælder for 65 pct. af selvledende akademikere uden klare rammer. Tabel 28 Har du mulighed for at udføre arbejdsopgaverne med en forsvarlig faglig kvalitet? Gruppe A Gruppe B I høj eller meget høj grad 92 % 65 % I nogen grad 8 % 31 % 0 % 4 % Side 21 af 29

24 Øverste og nærmeste leder God nærmeste leder Op mod 8 ud af 10 selvledende akademikere med klare rammer har i høj eller meget høj grad en god nærmeste leder, mod under halvdelen af akademikerne uden klare rammer. Ligeledes kan vi se, at næsten hver femte selvledende akademiker uden klare rammer samtidig viser utilfredshed med deres nærmeste leder Figur 5 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 78% 44% 18% 37% 3% 19% I høj eller meget høj grad I nogen grad Har du en god nærmeste leder? Gruppe A Gruppe B Øverste ledelses fokus på og prioritering af psykisk arbejdsmiljø: Undersøgelsen viser, at der er en sammenhæng mellem den øverste ledelses fokus på samt prioritering af det psykiske arbejdsmiljø og de selvledende akademikeres grad af klare rammer. Over halvdelen, 52 pct. af de selvledende akademikere med klare rammer giver udtryk for at den øverste ledelse i høj eller meget høj grad prioriterer det psykiske arbejdsmiljø, mens det kun gælder 19 pct. af de selvledende akademikere uden klare rammer. Figur 6 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 52% 19% 36% 43% 12% 38% I høj eller meget høj grad I nogen grad Har den øverste ledelse fokus på og prioriterer et godt psykisk arbejdsmiljø? Gruppe A Gruppe B Side 22 af 29

25 God til at lede selvledende Der ses en markant forskel på i hvilken grad selvledende akademikere med og uden klare rammer mener, at deres nærmeste leder er god til at lede selvledende medarbejdere. Mens 72 pct. af akademikere med klare rammer mener, at deres nærmeste leder i høj eller meget høj grad er god til dette, gælder det kun for 36 pct. af akademikerne uden klare rammer. Figur 7 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 72% I høj eller meget høj grad 36% 33% 19% I nogen grad 25% 5% 3% I lav, meget lav grad eller 5% Ved ikke Er din nærmeste leder god til at lede selvledende medarbejdere? Gruppe A Gruppe B Feedback Det samme billede viser sig ved analysen af, i hvilken grad den nærmeste leder giver konstruktiv feedback. Her svarer 68 pct. blandt gruppen af selvledende akademikere med klare rammer, at lederen i høj eller meget høj grad gør dette, hvilket kun gør sig gældende for 32 pct. af akademikere uden klare rammer. Figur 8 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 68% 32% 24% 38% 8% 30% I høj eller meget høj grad I nogen grad Giver din nærmeste leder konstruktiv feedback? Gruppe A Gruppe B Side 23 af 29

26 Forventningsafstemning Det er også helt tydeligt, at selvledende medarbejdere med klare rammer har en nærmeste leder, der sørger for at forventningsafstemme, således at det er tydeligt, hvad der forventes. Figur 9 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 65% 19% 28% 42% 6% 39% I høj eller meget høj grad I nogen grad Forventningsafstemmer din nærmeste leder, så du ved, hvad der forventes af dig? Gruppe A Gruppe B Opsummering Undersøgelsen viser klart, at der er store gevinster at hente ved at sikre klare rammer for selvledende akademikere. Klare rammer i arbejdet har stor betydning for både det psykiske arbejdsmiljø og stressniveauet, men også for akademikernes produktivitet og mulighed for at levere en god faglig kvalitet i arbejdet. Den øverste ledelses fokus på og prioritering af det psykiske arbejdsmiljø synes at hænge tæt sammen med, i hvilken grad de selvledende akademiske medarbejdere har klare rammer for arbejdet. Undersøgelsen viser, at en god dialog mellem nærmeste leder og den selvledende medarbejder synes at være vejen frem. Selvledende akademikere med klare rammer giver således udtryk for, at deres nærmeste leder sørger for at give konstruktiv feedback og forventningsafstemme. Side 24 af 29

27 Metode Data - udtræk og vægtning Undersøgelsen inkluderer erhvervsaktive medlemmer af Akademikernes medlemsorganisationer med undtagelse af PLO (Praktiserende Lægers Organisation). I alt har besvaret spørgeskemaet, heraf var i alt lønmodtagere og resten selvstændige. Den samlede svarprocent er på 35,1 procent. Data er vægtet på organisationsstørrelse, da der har været tale om en stikprøve for syv af organisationerne og et udtræk af alle erhvervsaktive medlemmer for 18 organisationer. Vægtningen er udregnet ved at tage udgangspunkt, i hvilken andel den enkelte medlemsorganisation udgør af det samlede antal erhvervsaktive medlemmer i Akademikerne. Herefter er medlemsorganisationernes procentuelle andel af besvarelserne udregnet. Derefter er vægten udregnet ved at dividere procentandelen af det samlede medlemstal med procentdelen af besvarelserne. Hvis en organisations medlemmer udgør f.eks. 15 procent af medlemstallet og 5 procent af besvarelserne, vægtes besvarelserne med en faktor 3 for at andelen af respondenter i undersøgelsen modsvarer medlemmerne af de akademiske medlemsorganisationer. Alle analyser er gennemført på et vægtet datasæt. Bemærk Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde, hvor tabellerne ikke summer til 100. Side 25 af 29

28 Ekstramateriale Har den øverste ledelse fokus på og prioriterer et godt psykisk arbejdsmiljø? Gruppe A Gruppe B I høj eller meget høj grad 52 % 19 % I nogen grad 36 % 43 % 12 % 38 % Er din nærmeste leder god til at lede selvledende medarbejdere? Gruppe A Gruppe B I høj eller meget høj grad 72 % 36 % I nogen grad 19 % 33 % 5 % 25 % Ved ikke 3 % 5 % Giver din nærmeste leder konstruktiv feedback? Gruppe A Gruppe B I høj eller meget høj grad 68 % 32 % I nogen grad 24 % 38 % 8 % 30 % Side 26 af 29

29 Forventningsafstemmer din nærmeste leder, så du ved, hvad der forventes af dig? Gruppe A Gruppe B I høj eller meget høj grad 65 % 19 % I nogen grad 28 % 42 % 6 % 39 % Side 27 af 29

Selvledelse. Selvledelse blandt akademikere

Selvledelse. Selvledelse blandt akademikere Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9 Stress og selvledelse... 10 Balance

Læs mere

Selvledelse. Selvledelse blandt bibliotekarer

Selvledelse. Selvledelse blandt bibliotekarer Indholdsfortegnelse Forside... 1 Selvledelse... 1 Selvledelse blandt bibliotekarer... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES MEDLEMMERS STRESSRAPPORT

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES MEDLEMMERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

Stress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress...

Stress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress... 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT

GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

OFFICERERNES STRESSRAPPORT

OFFICERERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Psykisk arbejdsmiljø Samlet set oplever næsten halvdelen af alle akademikere, 48 pct., at de i høj eller meget høj grad har et godt psykisk arbejdsmiljø på deres nuværende arbejdsplads, og 38 pct. har

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø...

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 1 Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 6 Sektor... 6 Køn... 7 Alder... 7 Stillingsniveau...

Læs mere

Offentlige lederes arbejdsmiljø

Offentlige lederes arbejdsmiljø Offentlige lederes arbejdsmiljø En væsentlig del af lederne i den offentlige sektor har en akademisk uddannelse. I denne delrapport indgår besvarelser fra i alt 2151 offentlige ledere med en akademisk

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Stress og tilbagetrækning... 28 God ledelse og tilbagetrækning... 29 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning... 30 Følelsesmæssige krav...

Stress og tilbagetrækning... 28 God ledelse og tilbagetrækning... 29 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning... 30 Følelsesmæssige krav... 1 Indholdsfortegnelse Bibliotekarforbundets psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Sektor... 5 Køn... 6 Alder... 6 Stillingsniveau... 7 Hvad er med til at skabe og hvad kan forbedre

Læs mere

Stress og tilbagetrækning...25 God ledelse og tilbagetrækning...26 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning...27 Følelsesmæssige krav...

Stress og tilbagetrækning...25 God ledelse og tilbagetrækning...26 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning...27 Følelsesmæssige krav... 1 Indholdsfortegnelse Ingeniørforeningens psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Sektor... 5 Køn... 6 Alder... 6 Stillingsniveau... 7 Hvad er med til at skabe og hvad kan forbedre

Læs mere

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014 Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette

Læs mere

Stress og tilbagetrækning... 27 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning... 28 Følelsesmæssige krav... 28 Følelsesmæssigt berørt...

Stress og tilbagetrækning... 27 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning... 28 Følelsesmæssige krav... 28 Følelsesmæssigt berørt... 1 Indholdsfortegnelse Dansk Psykolog Forenings psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Sektor... 5 Køn... 6 Alder... 6 Stillingsniveau... 7 Hvad er med til at skabe og hvad kan forbedre

Læs mere

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Forbundet Designeres psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Sektor... 5 Køn... 6 Alder... 6 Stillingsniveau... 7 Hvad er med til at skabe og hvad kan forbedre det psykiske arbejdsmiljø?...

Læs mere

Faktaark: Ledelseskvalitet

Faktaark: Ledelseskvalitet Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer

Læs mere

Hovedresultater: Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau... 6

Hovedresultater: Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau... 6 1 Indholdsfortegnelse Hovedresultater:... 3 Sygefravær... 4 Køn... 5 Alder... 5 Hjemmeboende børn... 5 Sektor... 6 Stillingsniveau... 6 Balancen mellem arbejde og privatliv... 7 God nærmeste leder... 7

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hovedresultater Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet... 7

Indholdsfortegnelse. Hovedresultater Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet... 7 Indholdsfortegnelse Hovedresultater... 2 Balance mellem arbejde og privatliv... 3 Balance og fleksibilitet... 7 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 9 1 Hovedresultater Knap hver tiende

Læs mere

God ledelse og tilbagetrækning Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning Følelsesmæssige krav Følelsesmæssigt berørt...

God ledelse og tilbagetrækning Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning Følelsesmæssige krav Følelsesmæssigt berørt... 1 Indholdsfortegnelse s psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Køn... 5 Alder... 6 Stillingsniveau... 6 Hvad er med til at skabe og hvad kan forbedre det psykiske arbejdsmiljø?...

Læs mere

Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016

Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016 Ref. KAB/- Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016 27.01.2017 Indhold Baggrund...1 Hovedresultater...2 Motivation og jobtilfredshed...3 Stressniveau på arbejdspladsen...5 Individuelt

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv... 1 Indhold Sygefravær... 3 Køn... 4 Alder... 4 Hjemmeboende børn... 4 Sektor... 5 Stillingsniveau... 5 Balancen mellem arbejde og privatliv... 6 God nærmeste leder... 6 Trivsel... 7 Psykisk arbejdsmiljø...

Læs mere

Landinspektørernes besvarelse af 8.4.2015 stress-spørgsmål

Landinspektørernes besvarelse af 8.4.2015 stress-spørgsmål Landinspektørernes besvarelse af 8.4.2015 stress-spørgsmål KIC Tabellerne skal ses i forhold til teksten i -rapporten STRESS Akademikernes psykiske arbejdsmiljø 2015 Skema udsendt til 994 erhvervsaktive

Læs mere

Stress og tabu. 5. november 2018

Stress og tabu. 5. november 2018 5. november 2018 Stress og tabu 4 ud af 10 af FOAs stressramte medlemmer, oplever det som skamfuldt at være ramt af stress. Det viser en undersøgelse, som FOA gennemførte i juni 2018 blandt 4.444 medlemmer.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,

Læs mere

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv... 1 Indhold Sygefravær... 3 Køn... 4 Alder... 4 Hjemmeboende børn... 4 Sektor... 5 Stillingsniveau... 5 Balancen mellem arbejde og privatliv... 6 God nærmeste leder... 6 Trivsel... 7 Psykisk arbejdsmiljø...

Læs mere

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv... 1 Indhold Sygefravær... 3 Køn... 4 Alder... 4 Hjemmeboende børn... 4 Sektor... 5 Stillingsniveau... 5 Balancen mellem arbejde og privatliv... 6 God nærmeste leder... 6 Trivsel... 7 Stress... 7 Sygenærvær...

Læs mere

Indhold. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indhold. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indhold Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser, at 60 pct.

Læs mere

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet)

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet) Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der

Læs mere

Vejen til et bedre seniorarbejdsmarked

Vejen til et bedre seniorarbejdsmarked Side 1 af 7 Vejen til et bedre seniorarbejdsmarked UNDERSØGELSE AF SENIORARBEJDSLIVET FEBRUAR 2019 Side 2 af 7 Indholdsfortegnelse 1. Ikke alle akademikere kan arbejde på samme måde hele vejen til pensionen...

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

Faktaark om social kapital 2014

Faktaark om social kapital 2014 Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og stress

Psykisk arbejdsmiljø og stress Psykisk arbejdsmiljø og stress - Hvilke faktorer har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes stress Marts 2018 Konklusion Denne analyse forsøger at afklare, hvilke faktorer der påvirker

Læs mere

Arbejdsliv og privatliv

Arbejdsliv og privatliv 4. december 2015 Arbejdsliv og privatliv Hvert tredje FOA-medlem oplever ofte eller altid, at arbejdslivet tager energi fra privatlivet. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen

Læs mere

Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor

Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor Lederne Oktober 2013 Indledning Undersøgelsen belyser privatansatte lederes trivsel, i hvilket omfang de føler sig stressede, årsagerne hertil, samt

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning fordelt på køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning blandt ledere og medarbejdere...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 7 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,

Læs mere

2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013

2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Marts 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Dette faktaark

Læs mere

Akademikernes psykiske arbejdsmiljø. tendenser og anbefalinger Ved Minna Melgaard og Berit Krøyer Rasmussen

Akademikernes psykiske arbejdsmiljø. tendenser og anbefalinger Ved Minna Melgaard og Berit Krøyer Rasmussen Akademikernes psykiske arbejdsmiljø tendenser og anbefalinger Ved Minna Melgaard og Berit Krøyer Rasmussen 2 Akademikernes undersøgelse 2015 - I Fokus på akademikeres psykiske arbejdsmiljø delrapporter

Læs mere

Work-life balance Lederne Februar 2015

Work-life balance   Lederne Februar 2015 Work-life balance Lederne Februar 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne har en god balance mellem arbejdsliv og privatliv om de overvejer at skifte job for at få en bedre balance

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Forhold til ledelsen. 20. november 2017

Forhold til ledelsen. 20. november 2017 20. november 2017 Forhold til ledelsen 2 ud af 3 FOA-medlemmer mener, at deres nærmeste leder er god til at lede sine medarbejdere, men kun lidt under halvdelen af medlemmerne oplever, at de får støtte

Læs mere

Stress og psykisk arbejdsmiljø

Stress og psykisk arbejdsmiljø Stress og psykisk arbejdsmiljø - Hvilke faktorer har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og stress? Juliane Marie Neiiendam Formand for Ansattes Råd i IDA Definitioner Psykisk arbejdsmiljø arbejdets

Læs mere

Stress er ikke kun et akademiker fænomen

Stress er ikke kun et akademiker fænomen Flere gode år på arbejdsmarkedet 14. marts 2018 Stress er ikke kun et akademiker fænomen Tal fra LO s spørgeskemaundersøgelse om arbejdsmiljø og tilbagetrækning fra november 2017 viser med al tydelighed,

Læs mere

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse)

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der er

Læs mere

Om undersøgelsen...1. Hovedresultater...2. Jobtilfredshed...3. Stress...3. Psykisk arbejdsmiljø...6. Motivation og fleksibilitet...

Om undersøgelsen...1. Hovedresultater...2. Jobtilfredshed...3. Stress...3. Psykisk arbejdsmiljø...6. Motivation og fleksibilitet... Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2017 Ref. THP/- 03.01.2017 Om undersøgelsen...1 Hovedresultater...2 Jobtilfredshed...3 Stress...3 Psykisk arbejdsmiljø...6 Motivation og fleksibilitet...7

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer 8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt bibliotekarer Mobning køn Mobning aldersfordelt...

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt bibliotekarer Mobning køn Mobning aldersfordelt... 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt bibliotekarer... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere

Læs mere

7 ud af 10 af FOAs medlemmer fik ikke hjælp af deres tillidsrepræsentant eller lokale FOAafdeling

7 ud af 10 af FOAs medlemmer fik ikke hjælp af deres tillidsrepræsentant eller lokale FOAafdeling 6. oktober 2016 Lokalløn 7 ud af 10 af FOAs medlemmer fik ikke hjælp af deres tillidsrepræsentant eller lokale FOA-afdeling til at aftale løn ved deres nuværende ansættelse, og 36 procent af medlemmerne

Læs mere

8: Social kapital. Februar 2014

8: Social kapital. Februar 2014 8: Social kapital Februar 2014 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 8: Social kapital Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af den sociale kapital på deres

Læs mere

Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv

Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv Side 1 af 9 Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv UNDERSØGELSE AF SENIORARBEJDSLIVET NOVEMBER 2018 Side 2 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Hvad har betydning for at blive på arbejdsmarkedet efter

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,

Læs mere

Helbred og sygefravær

Helbred og sygefravær 3. maj 2018 Helbred og sygefravær 2 ud af 3 FOA-medlemmer vurderer, at deres helbred er godt eller meget godt. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer. Undersøgelsen viser

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv Område: Human Resources Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø Journal nr.: Dato: 20. august 2010 Udarbejdet af: Lene Jellesen E-mail: Lene.Jellesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631752 Notat Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet

Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet ARBEJDSMILJØSEKTIONEN, AARHUS UNIVERSITET Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet Analyse af AU, hovedområder og køn December 2009 2 Indholdsfortegnelse Svarprocenter...3

Læs mere

Nyt syn på Arbejdsmiljø en kortlægning af årsager til stress. Delrapport 2: Fysisk og psykisk nedslidning

Nyt syn på Arbejdsmiljø en kortlægning af årsager til stress. Delrapport 2: Fysisk og psykisk nedslidning Nyt syn på Arbejdsmiljø en kortlægning af årsager til stress Delrapport 2: Fysisk og psykisk nedslidning Dette er den anden delrapport fra undersøgelsen Nyt syn på Arbejdsmiljø, som er en kortlægning af

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (222 besvarelser ud af 256 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

Forhold til kolleger og ledelse

Forhold til kolleger og ledelse 16. marts 2016 Forhold til kolleger og ledelse Mere end 9 ud af 10 FOA-medlemmer har et godt forhold til deres kolleger, og næsten 2 ud af 3 medlemmer oplever, at de får støtte og hjælp fra deres kolleger.

Læs mere

Tilfredshed 2010/11. Sygehusapoteket. Januar Fortroligt. Region Nordjylland. Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137)

Tilfredshed 2010/11. Sygehusapoteket. Januar Fortroligt. Region Nordjylland. Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137) Tilfredshed 21/11 Region Nordjylland Januar 211 Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137) Fortroligt Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Strategi

Læs mere

Årsager til jobskifte

Årsager til jobskifte 27. november 2017 Årsager til jobskifte Mere end hvert tredje medlem overvejer at søge væk fra deres nuværende arbejdsplads. Det er derfor blevet undersøgt, hvilke faktorer i arbejdsmiljøet, der har størst

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 94% (11 besvarelser ud af 117 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

Årsager til jobskifte

Årsager til jobskifte 9. maj 2017 Årsager til jobskifte Mere end hvert tredje medlem overvejer at søge væk fra deres nuværende arbejdsplads. Det er derfor blevet undersøgt, hvilke faktorer i arbejdsmiljøet, der har størst indflydelse

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

SOCIALRÅDGIVERNES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

SOCIALRÅDGIVERNES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ NOVEMBER 2018 DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING SOCIALRÅDGIVERNES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ STRESS, ARBEJDSPRES OG MULIGHEDEN FOR AT LEVERE KVALITET I ARBEJDET NOVEMBER 2018 DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING SOCIALRÅDGIVERNES

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning 4. december 2012 Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning Denne undersøgelse omhandler danskernes vurdering af stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og risiko

Læs mere

Arbejdsmiljøet generelt

Arbejdsmiljøet generelt 20. november 2017 Arbejdsmiljøet generelt 3 ud af 4 FOA-medlemmer er helt eller delvist enige i, at deres arbejdsmiljø er godt, mens 1 ud af 4 er helt eller delvist uenige. Det viser en undersøgelse, som

Læs mere

NOTAT Sygeplejersker med højt arbejdspres

NOTAT Sygeplejersker med højt arbejdspres Louise Kryspin Sørensen November 15 NOTAT Sygeplejersker med højt arbejdspres - Sygeplejersker oplever et større arbejdspres i 15 i forhold til sidste måling i 12. Dobbelt så mange sygeplejersker oplever,

Læs mere

Lederens ferie 2015 Lederne August 2015

Lederens ferie 2015 Lederne August 2015 Lederens ferie 15 Lederne August 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne får holdt den ferie, de er berettiget til respondenternes virksomhed eller dele heraf holder sommerferielukket

Læs mere

Seksuel chikane. 10. marts 2016

Seksuel chikane. 10. marts 2016 10. marts 2016 Seksuel chikane Hvert tiende FOA-medlem har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) i løbet af det sidste år. Det er især unge medlemmer

Læs mere

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer.

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer. 22. december 2015 Fysisk arbejdsmiljø FOAs medlemmer vurderer, at deres arbejde er mere fysisk hårdt end danske lønmodtagere generelt. Den gennemsnitlige vurdering af, hvor hårdt det fysiske arbejdsmiljø

Læs mere

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...

Læs mere

Trivselsstyrelsen. Måling Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Trivselsstyrelsen. Måling Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Trivselsstyrelsen Måling 21 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Rådhuset. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen Rådhuset. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 85% (32 besvarelser ud af 356 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Arbejdstempo og stress

Arbejdstempo og stress 14. januar 2016 Arbejdstempo og stress Hvert femte FOA-medlem føler sig i høj eller meget høj grad stresset. Andelen har været stigende de sidste år. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt

Læs mere

Jobtilfredshed, anerkendelse og indflydelse

Jobtilfredshed, anerkendelse og indflydelse 24. maj 2018 Jobtilfredshed, anerkendelse og indflydelse Mere end 5 ud af 6 FOA-medlemmer er glade for at gå på arbejde hver dag. Det viser en arbejdsmiljøundersøgelse, som FOA har foretaget. Undersøgelsen

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

BALANCE OG LIGESTILLING. RAPPORT Februar 2019

BALANCE OG LIGESTILLING. RAPPORT Februar 2019 BALANCE OG LIGESTILLING RAPPORT Februar 2019 BAGGRUND OG FORMÅL FORMÅL Epinion har i samarbejde med FH foretaget en bred undersøgelse af familie-arbejdslivs balancen og ligestilling blandt lønmodtagere

Læs mere