CFU Center for Undervisningsmidler Kurser forår 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CFU Center for Undervisningsmidler Kurser forår 2014"

Transkript

1 LÆRINGSRESSOURCER VIDEN KOMPETENCER CFU Center for Undervisningsmidler Kurser forår 2014 Den nye skolereform set gennem Danmarks Sproglærerforenings briller Om materialevalg til udlånssamlingerne ved Center for Undervisningsmidler

2 Den nye skolereform set gennem Danmarks Sproglærerforenings briller. Side 12 Tilmelding Tilmeld dig online på cfu.ucl.dk Tilmeldingsfrist den 4. december 2013 Inspiration og vejledning i dit fag 6 Dansk 8 Den internationale dimension 11 Kolofon CFU kurser, forår oplag 6. udgave 2014 University College Lillebælt Center for Undervisningsmidler Lucernemarken 1, 5260 Odense S Damhaven 13A, 7100 Vejle Redaktion Birgitte Mikkelsen Charlotte Rasmussen Hanne Reinhold Dinesen Lisbeth Griberg Nørredam Foto Colourbox Helge Blom Design OPENING A/S Tryk PE offset A/S Oplag stk. Om materialevalg til udlånssamlingerne ved Center for Undervisningsmidler Side 32 Innovation 14 Indskoling 15 Fremmedsprog 16 Kulturfag 18 Læringsteknologi 20 Matematik 24 Samarbejde og kommunikation 26 Læringscentret 27 Naturfag 28 Pædagogik 29 Specialpædagogik 30 Praktisk-musiske fag 34

3 Mens vi venter på Nye Fælles Mål Sådan takler din skole nye pædagogiske udfordringer! Birgitte Mikkelsen CFU-leder i Vejle Simon Hempel-Jørgensen CFU-leder i Odense Frem til sommeren 2014 arbejdes der på at forenkle Fælles Mål. De nye mål skal træde i kraft til skoleåret 2014/2015. Indtil videre tegner der sig et billede af, at vi kan forvente, at forenklingen skal give en kraftig reduktion af antallet af mål fra over 100 pr. fag til mål med underliggende fasemål. Samtidig skal der være mere fokus på, hvad eleverne skal kunne fremfor hvad undervisningen skal indeholde det kaldes i Nye Fælles Mål for kompetencemål. Målene vil ifølge Undervisningsministeriets udmeldinger blive mere konkrete og lettere at bruge til differentiering. Faghæfterne vil også blive kraftigt reduceret i omfang, så de går fra ca. 90 sider til ca. 15 sider. Undervisningsvejledningen vil fremover blive generel for alle fag. Ser vi på udviklingstendensen, bliver det tydeligt, at det er den målstyrede undervisning og fokus på differentiering, der vinder frem. I dette paradigme er det centralt, at det er tydeligt for den enkelte, hvad der skal læres, og hvad der skal til, for at et elevprodukt er godt. Det betyder også, at feedback skal gives ud fra elevens målopfyldelse og ud fra de kriterier, der er opstillet af læreren eller af lærer og elev i fællesskab. Vi ved ikke endnu, hvordan de nye mål helt nøjagtigt kommer til at se ud, men allerede i dette katalog vil man finde kurser, hvor der er fokus på den målstyrede, differentierede undervisning. Skal I have en pædagogisk dag på skolen, eller skal teamet klædes på til de faglige og pædagogiske udfordringer? Med den nye skolereform understreges flere vigtige områder. Center for Undervisningsmidler har fingeren på pulsen og følger udviklingen i grundskolen. Derfor udvikler vi løbende tilbud til, hvordan nye behov/krav kan integreres på din skole. Dette kunne fx være: - tidlig sprogstart - it i undervisningen - aktivitetstimer - teamsamarbejde - klasseledelse - internationalisering i undervisningen - inklusion i undervisningen - innovation i undervisningen - undervisningsdifferentiering - vurdering af læremidler - styrkelse af fagdidaktikken i grundfagene - sætte faglige mål Pædagogisk dag på din skole? God fornøjelse med udvælgelsen af kurser. Simon Hempel-Jørgensen og Birgitte Mikkelsen Center for Undervisningsmidlers pædagogiske konsulenter har stor erfaring med arbejdet med skoleudvikling, både på den enkelte skole og i kommunernes skoleafdelinger. Derudover tilbyder vi dygtige fagkonsulenter, som i tæt forbindelse med ministeriets fagkonsulenter kan skabe sammenhæng mellem fag, læring, læremiddel, elev og lærer. Ring og få et tilbud! Henvendelse: CFU-leder i Odense Simon Hempel-Jørgensen Mail: Tlf: Velkommen CFU-ydelser 5

4 Inspiration og vejledning i dit fag Café nyt skoleår billedkunst Kom og få masser af ny inspiration og støtte til årsplanlægningen i billedkunst... v/lena Mette Milbøge Blom m.fl , kl Odense Café nyt skoleår dansk i indskoling og mellemtrin Kom sammen med dit fagteam og få inspiration til det kommende skoleår og få præsenteret de nyeste læremidler... v/helle Rahbek m.fl , kl Odense , kl Vejle Café nyt skoleår dansk og kulturfag i udskolingen Kom og lav din årsplan, få præsenteret nye materialer i samlingen og få inspiration til et tværfagligt samarbejde om krigen i Afghanistan med brug af et væld af genrer... v/anette Vestergaard og Astrid Danielsen , kl Vejle , kl Odense Temaeftermiddag om bevægelse i undervisningen CFU slår dørene op for en temaeftermiddag, der sætter fokus på bevægelse i undervisningen. Dagen byder på workshops i et stort udvalg af grundskolens fag... v/signe Schmidt Rye m.fl , kl Odense , kl Vejle Inspiration og vejledning i dit fag 7

5 Dansk At skrive sig til læsning på pc og ipad Film, fup eller fakta? Fokus på filmens faktagenrer Lær børn at samarbejde i 0. og 1. klasse Kom og få præsenteret funktionelle og meningsfulde skriftsprogsaktiviteter til den første skrive- og læseundervisning... v/janus Madsen , kl Vejle , kl Odense Få inspiration til analysearbejdet med dokumentarfilm og reklamefilm i danskundervisningen og til prøverne... v/majken Tang Koch , kl Odense , kl Vejle Få inspiration til og konkret vejledning i, hvordan børn kan lære den svære kunst at være i en klasse og samarbejde i en undervisningssituation... v/lone Gregersen , kl Vejle , kl Odense Kender du CFU s læsevejledernetværk? Omkring 60 læsevejledere fra skoler i UCL s område mødes tre gange om året for at få nye faglige input, spejle egen faglighed og praksis i andres og diskutere centrale problematikker og tendenser inden for læseområdet. Hvert andet år arrangeres en 2-dages konference med et fagligt tætpakket program. Netværksmødernes indhold I denne sæson har vi valgt at sætte fokus på læsevejlederen som facilitator og medudvikler af udviklingsprocesser på skolen. Det er en kompliceret rolle, som vi sætter spot på med tre forskellige oplæg. Ét møde er allerede afholdt, men du kan nå at tilslutte dig netværket resten af året og være med til de to næste møder til en nedsat pris. Tilmeld dig på CFU s hjemmeside. CFU-kurser om læsning At skrive sig til læsning på pc og ipad v/ Janus Madsen Sæt læsespor v/ Mette Teglers Læsning og skrivning med inklusion v/ Sofia Esmann Pædagogisk konsulent Anette Vestergaard Brug digitale læremidler i din undervisning Bliv præsenteret for Gyldendals fagportal i dansk... v/anne-louise Randolph Gordon , kl Vejle , kl Odense Drengerøvsdansk Nu skal drengene med! Alt for længe har de siddet uroligt på bageste række og været vidne til pigernes litteraturanalyse. Skulle vi ikke for én gangs skyld prøve noget andet?... v/trine May m.fl , kl Odense , kl Vejle Fandango vinkler på dansk Bliv opdateret på ny ungdomslitteratur, nye medier, ny læse-, skrive- og litteraturdidaktik til udskolingsdansk... v/trine May. Med som gæst er forfatter Søren Jessen , kl Odense Genrepædagogik Stjernestøv og guldkorn Bliv introduceret til genrepædagogikken med afsæt i praksis... v/lone Hansen m.fl , kl Vejle , kl Odense ipad i dansk med de ældste Du præsenteres for en håndfuld særligt udvalgte apps, som kan underbygge et godt og didaktisk velbegrundet læringsforløb i dansk i udskolingen... v/finn Roholt Pedersen m.fl , kl Vejle , kl Odense Kortfilm på mellemtrinnet Bliv præsenteret for de nyeste kortfilm til dansk på mellemtrinnet... v/liselotte Michelsen , kl Vejle , kl Odense Læsning og skrivning med inklusion Differentiering i praksis i hele skoleforløbet. Hvad gør man, når den faglige spredning i klassen er stor?... v/sofia Esmann , kl Vejle , kl Odense Mikrotekster de unges skriftkultur Mikrotekster er i dag den mest udbredte form for skriftlighed. Præsentation af genren med særligt fokus på mikrobloggen i form af Twitter, Twitter-teater og sms-novellen... v/malene Erkmann , kl Odense , kl Vejle Praktisk animationsproduktion som fortælling og formidling i indskolingen Praktisk hands-on kursus i stop motion animation. Der arbejdes i FILM-X online animationsværktøj, der er udviklet specielt til børn, og som er frit tilgængeligt... v/tina Klemmensen , kl Vejle , kl Odense Dansk 9

6 Dansk Retteværksted i dansk Få en gennemgang af årets skriftlige FSA- og FS10-prøver og vurderingskriterierne, der skal ligge til grund for din bedømmelse af opgaverne... v/anette Vestergaard , kl Vejle , kl Odense Sæt læsespor med læsestrategier i dansk Så kom det første udskolingsmateriale om brug af læsestrategier i en stribe af danskfagets genrer endelig. Mød forfatteren, der har fokus på den faglige læsning i dansk... v/mette Teglers Netværk for læsevejledere skoleåret 2013/2014 Netværk for læsevejledere giver dig ny viden og kollegial faglig sparring. Praksis udvikles i fællesskab så medbring gerne en kollega... v/susanne Arne-Hansen m.fl. OBS! To kursusgange , kl Vejle , kl Vejle , kl Odense , kl Odense Den internationale dimension Kom i gang med internationalt arbejde i din daglige undervisning Få gode idéer til hvordan du på en enkel og overskuelig måde kan arbejde med den internationale dimension i din daglige undervisning... v/john Albert Kraaer m.fl , kl Odense , kl Vejle , kl Odense Seminar om skrivelyst I samarbejde med Nationalt Videncenter for Læsning tilbyder vi den 3. februar 2014 et seminar om skrivning i alle fag og på tværs af fag. På skærm eller papir. I fagets teksttyper og fagsprog og med skrivelyst. Skrivning er en helt central aktivitet i skolen. Men desværre kan det ind imellem skorte på elevernes lyst til og måske færdigheder i at skrive i fagene. Læs om de spændende oplægsholdere fra Danmark og Norge, og tilmeld dig på CFU s hjemmeside. Dansk Den internationale dimension 11

7 Den nye skolereform set gennem Danmarks Sproglærerforenings briller Formand for Sproglærerforeningen Ingrid Stuart Det er som bekendt svært at spå om fremtiden, og da dette katalog udkommer i efteråret 2013, er det vanskeligt at spå om, hvordan situationen vil se ud til august 2014, hvor den nye skolereform træder i kraft. Derfor vil jeg vælge at tage udgangspunkt i nuet, nærmere bestemt i netop de dage hvor udkastet til den nye skolereform er sendt til høring hos diverse instanser heriblandt SPLF (Sproglærerforeningen). De seneste femten år har SPLF som de eneste i landet haft en national sprogpolitik. Ikke at det har været den samme sprogpolitik gennem alle årene. Den er naturligvis blevet revideret hen ad vejen, efterhånden som nye tiltag omkring fremmedsprog er kommet til. Lovudkastet peger vedr. fremmedsprog på, at eleverne får engelsk allerede fra 1. klasse, og at dét bliver obligatorisk. Det vejledende timetal er 30 klokketimer årligt i både 1. og 2. klasse. Endvidere får eleverne tysk eller fransk fra 5. klasse, og 2. fremmedsprog bliver obligatorisk. Det vejledende timetal er sat til 30 klokketimer årligt i 5. klasse og 60 timer à 60 min. i 6. klasse. Endvidere kan fransk, tysk, spansk og andre fremmedsprog tilbydes som valgfag i 7. klasse. Er Sproglærerforeningen så tilfreds? Læs her, hvad formændene for fagudvalgene i henholdsvis engelsk, tysk og fransk har udtalt omkring tidligere sprogstart: Formand for engelsk: rigtig glad for de to ekstra lektioner Vi synes bare, at det er så godt, at eleverne får lov til at starte på engelsk i 1. klasse, og vi er også meget glade for, at man tænker andet fremmedsprog ind tidligere. Meget af det eleverne lærer i ét af sprogfagene, dansk, engelsk, tysk eller fransk, kan de overføre til et af de andre. Grammatikken og metoderne ligner og ligger tæt op af hinanden, og det er en stor hjælp i elevernes tilegnelse af et fremmedsprog, når de opdager det, siger formanden for fagudvalget i engelsk, Aase Lomholt Thomsen. For sit eget fags vedkommende hæfter hun sig især ved, at en tidlig indsats i engelsk er godt for de børn, der ikke leger med sproget i dagligdagen. Legen styrker en mere autentisk udtale. Nogen bliver bedre, og andre får en chance for at blive trygge i sproget via rim og remser. Noget, mange børn i 3. klasse synes er barnligt, men som man ikke skal undervurdere betydningen af. Hvis eleverne starter med at møde engelsk i formel form, er der risiko for, at de knækker ryggen. Frygter, engelsktimerne gives til dansklæreren Af samme årsag fremhæver Aase Lomholt Thomsen også, at lærernes kompetencer skal være i orden. Hun frygter, at den ene time i 1. og 2. klasse ender med at blive tildelt en dansklærer uden den rette faglige indsigt i faget. Giver med den ene hånd og tager med den anden Formand for tysklærerne i Sproglærerforeningen er også glad, men dog mere afdæmpet i sin begejstring af tyskfagets timefordeling. Min første reaktion var et højt hurra, men da jeg fik tid til at nærlæse reformen og så, at timeantallet reduceres med en lektion i 8. og en lektion i 9. klasse, forsvandt en del af glæden. Det er rigtig godt, at faget starter i 5. klasse, men det er rigtig skidt, at der forsvinder timer i udskolingen. Jeg kan godt blive bekymret for, om vi når det, vi skal nå, siger formanden for det tyske fagudvalg i Sproglærerforeningen, Jytte Lund. Hellere brede timerne ud end et koncentrat i udskolingen Leon Aktor, formand for Fransk Fagudvalg i Sproglærerforeningen, deler ikke helt tysklærernes bekymring. Han ser hellere, at timerne bredes ud over flere klassetrin, end at de ligger koncentreret på 7., 8. og 9. klassetrin. Det har hele tiden været et stort ønske, at eleverne starter tidligere på andet fremmedsprog. Vi ville selvfølgelig gerne have flere timer, men det er langt mere effektivt med færre timer over en længere periode, end mange timer på samme tid, fastslår Leon Aktor. Samtidig er Leon Aktor tilfreds med, at andet fremmedsprog nu bliver obligatorisk. Han er dog skuffet over at erfare, at lovudkastet bygger på, at tysk skal tilbydes eleverne, og at fransk kan tilbydes eleverne. Elevernes engagement følger lærerens engagement Ligesom engelsk-formanden fremhæver rim og rytmer som metode til at styrke elevernes intonation og sprogrytme, må undervisningen i tysk på 5. og 6. klassetrin også blive mere musisk-kreativ. Uanset hvordan skolerne finder ud af at tilrettelægge undervisningen, understreges det, at den lærer, der varetager undervisningen, skal forstå og formidle faget til eleverne, så de fastholder interessen og ikke senere vælger det fra (som der gives mulighed for i 7. klasse). Jytte Lund glædes over, at aftalen indebærer en opkvalificering af lærerne, så de får linjefagsniveau i de fag, de underviser i. Der bør sættes tid af til at gennemføre ændringerne, det er ikke noget, man bare lige gør. Lærerne, materialerne og pædagogikken skal være klar, før eleverne får det fulde udbytte af undervisningen. Og her står vi så! Som kommende lærere i tidlig sprogstart i engelsk, tysk og fransk. Uanset hvor nyuddannede og i øvrigt velkvalificerede vi er, så behøver vi så absolut en opkvalificering i at undervise elever, som starter fremmedsprog TO klassetrin tidligere end før. Det er blandt andet dét, som SPLF og CFU kan hjælpe med via kurser: At gøre lærerne klar til udfordringen! Se venligst sproglaererforeningen.dk for yderligere information Den nye skolereform set gennem Danmarks Sproglærerforenings briller 13

8 Innovation Indskoling Den innovative underviser Den digitale Tarzanbane Kom og bliv inspireret til nye måder at bruge it-ressourcer på i indskolingen, som understøtter differentiering, læring, bevægelse, CL og klasseledelse... v/martin Lindved Leg med billeder i indskolingen Kom og deltag i et kursus, hvor du oplever, hvorledes kreativitet, innovation og entreprenørskab kan anvendes i såvel egen planlægningspraksis som i undervisningen... v/jette Horsted , kl Vejle , kl Odense , kl Vejle Få idéer til at folde samspillet mellem tekst og billeder ud med udgangspunkt i antologien Skrædder i Helvede... v/dorte Sofie Mørk Emus , kl Odense , kl Vejle Kreativitet og læring Abraham Lincoln sagde i 1862: Dogmer fra den rolige fortid er utilstrækkelige i en stormfuld nutid. Omstændigheder er opbygget med besvær. Da omstændighederne er nye, må vi tænke nyt og handle på nye måder. Citatet er fra Ken Robinsons bog Kreativitet og læring. Det understreger vigtigheden af at se ind i nutiden og afkode, hvilke kompetencer der efterspørges i dag. Som i 1862 er det ikke nok at uddanne elever efter fortidens krav. Blikket skal rettes mod fremtiden. I dag blæser forandringens vinde kraftigt, og én af de vigtigste opgaver må derfor være at lære eleverne at navigere ud fra nutidens konventioner. Design i undervisningen Er du optaget af at designe og tilrettelægge et undervisningsforløb, der giver dine elever mulighed for at udvikle innovationskompetence, så meld dig til dette kursus... v/anita Ousen , kl Odense Innovation i undervisningen Gennem innovationsdidaktik styrker du elevernes evne til at skabe nyt og sætte i værk, samtidig med at de motiveres til at lære mere fagligt... v/kirsten Danielsen , kl Odense Innovativ læring når virkeligheden involveres! Fra teori til praksis Udvikling og læring i fællesskaber På kurset får du konkrete idéer til, hvordan du kan skabe et inkluderende læringsmiljø i din klasse... v/lene Milling Wadstrøm , kl Odense , kl Vejle Krop og læring i indskolingen Læring kan gå som en leg med kroppen i spil og bevægelse... v/gudrun Gjesing , kl Vejle , kl Odense Litteraturundervisning i indskolingen Få inspiration til litteraturundervisningen i indskolingen... v/anette Øster , kl Odense , kl Vejle Ifølge Ken Robinson er kreativitet nøglen til at håndtere morgendagens udfordringer i en kompleks verden. Det betyder, at vi skal facilitere en undervisning, hvor vi opmuntrer eleverne til at tro på sig selv og underbygge deres evne til at kunne tænke og handle kreativt og være samskabende med andre. Samfundet stiller nye krav. Krav til læreren ændres, så måske blikket skal vendes andre veje, så vores løsningspalet udvides?... v/lisbet Nørgaard , kl Odense Pædagogisk konsulent i innovation Charlotte Agerby Matematik og Innovation er da 4, og derfor kan jeg ikke arbejde med innovation i matematikundervisningen. Jo, det kan du!... v/anita Ousen , kl Vejle Innovation Indskoling 15

9 Fremmedsprog Creative writing not just right or wrong, but fun and exciting This course will give you and your students active and stimulating activities to develop the writing skills, and at the same time create a love for writing... v/sarah Nakel , kl Odense English All inclusive Sprog 2014 bliver året, hvor den nye skolereform på folkeskoleområdet træder i kraft. Et af de helt store punkter i reformen, set i forhold til sprogundervisningen, er, at der er fokus på en tidligere sprogstart i både tysk og engelsk. Det bør ses som en klar styrkelse af fagene. Det kommer unægteligt til at betyde noget for undervisningen og læringen, når man starter tidligere. Den nye skolereform har også fokus på bevægelse i undervisningen. Bevægelse kan være med til at styrke et godt læringsforløb og fremme motivationen og læringen i fremmedsprogsundervisningen. I dette kursuskatalog har vi derfor fokus på den tidlige sprogstart og leg & læring. Yderligere fremhæves de mange muligheder for at styrke sprogundervisningen ved hjælp af nye og forbedrede it-ressourcer, som sætter fokus på gode kollaborative it-ressourcer, der gør det muligt at samarbejde, differentiere og støtte den enkelte elev i fremmedsprogsundervisningen. Pædagogisk konsulent i sprog Signe Schmidt Rye Kurset har fokus på, hvordan man kan tackle den store spredning, der oftest er i en klasse, gennem anerkendende øvelser og inkluderende metoder, der rummer såvel som udfordrer... v/anne-marie Schæffer , kl Vejle Fra mobil/tablet til film Elevproduktion i tyskundervisningen Lær at producere film i tyskundervisningen via mobiltelefon og tablet gennem projektorienterede forløb... v/troels Gannerup Christensen , kl Odense , kl Vejle Fransklærernes Dag 2014 Inddragelse af IT i sprogfag er fremtiden, men hvad betyder det for din franskundervisning? Ministeriet for børn og undervisning har iværksat en del forsøg med folkeskolens prøver med bl.a. anvendelse af digitale ressourcer... v/ Danièle Eychenne, m.fl , kl Odense Spaß beim Schreiben Skriftlighed kan være sjovt! Få inspiration og idéer til, hvordan man arbejder med skriftlighed i tyskundervisningen... v/troels Gannerup Christensen , kl Odense Sådan tackler du den nye skolereform i din sprogundervisning Dette kursus giver en up-date på, hvordan vigtige elementer fra den nye skolereform får indflydelse på din daglige sprogundervisning... v/signe Schmidt Rye m.fl , kl Odense , kl Vejle Tidlig sprogstart engelsk fra 1. klasse Bliv inspireret til hvordan du udnytter elevernes høje motivation, engagement og lyst til at møde det engelske sprog i aktiverende og kreative aktiviteter, som du straks kan anvende i engelsk i 1. og 2. klasse... v/vibeke Jahn Haaning m.fl. Tidlig sprogstart i tysk Den nye skolereform står for døren med bl.a. fokus på tidlig sprogstart i tysk. Dette er en styrkelse af faget. Men med et begrænset udvalg af materialer, hvad gør man så?... v/troels Gannerup Christensen , kl Vejle , kl Odense Web 2.0-tjenester i fremmedsprog Dette kursus er for fremmedsprogslæreren, der ønsker at udnytte Web 2.0-værktøjer i sin fremmedsprogsundervisning... v/troels Gannerup Christensen m.fl , kl Odense , kl Vejle , kl Odense , kl Vejle Fremmedsprog 17

10 Kulturfag Eleverne som didaktiske meddesignere Didaktik og læringsudbytte kan sagtens bringes i spil, selvom dansklæreren ikke selv er en haj... v/lisbet Nørgaard , kl Vejle Kulturarv og historisk bevidsthed Dette kursus giver idéer til konkrete tiltag i forhold til skolereformens fokus på historieformidlingen. Du vil få idéer direkte til at bruge i undervisningen... v/jens Aage Poulsen , kl Vejle Tværfaglig undervisning fra idé til læringsudbytte Formel eller funktionel tværfaglighed. Men fik eleverne egentlig lært matematik?... v/lisbet Nørgaard , kl Odense Livet forstås baglæns, men må leves forlæns Skolen har fået en reform, hvor der sættes særligt fokus på historieformidlingen. Som led heri oprettes der et nationalt videnscenter i Jelling for kulturarvs- og historieformidling. Centeret skal bl.a. arbejde med at styrke undervisningen i historie i grundskolen og udvikle og forny undervisningen med et særligt fokus på at fremme anvendelsen af digitale medier. Det er et fornuftigt og nødvendigt fokus på vigtigheden af historiefaget, som der allerede i begyndelsen af 2014 bliver mulighed for at forberede sig på hos CFU, UCL. Jens Aage Poulsen, der sammen med flere andre har været med til at præge formålet og indholdet i det nye center, tilbyder et heldagskursus, hvor historielærerne og andre interesserede kan blive inspireret og få konkrete idéer med tilbage i den daglige undervisning. Læs mere her i kataloget om de andre spændende kurser, der tilbydes til foråret inden for kulturfagene. Pædagogisk konsulent i kulturfagene Astrid Danielsen Fagportaler i kulturfagene hvilke muligheder tilbydes? Skal I investere i fag- og læringsportaler til kulturfagene, eller ønsker I information om portaler fra Alinea, Gyldendal og Clio Online?... v/erik Andersen, Rasmus Bach og Jakob Wilson-Torgersen , kl Odense Hurra mit fag er trukket ud Skal du have elever til prøve i kristendom, historie eller samfundsfag, kan du på kurset blive opdateret på prøvekravene samt finpudse og få inspiration til dine prøveoplæg. Tilmelding kan ske i foråret!... v/lars Kierulf Larsen og Astrid Danielsen , kl Odense Inspiration til undervisningen i kristendomskundskab Her får du præsenteret konkrete materialer, som med det samme kan anvendes i undervisningen... v/susanne Holst og Fritze Steiner-Johnsen , kl Odense Samfundsfag didaktik, faget og prøven Få overblik og kendskab til de formelle krav, der stilles til samfundsfagsundervisningen samt til prøven. Få indblik i, hvordan man kan udarbejde prøveoplæg... v/marianne Dietz , kl Odense Kulturfag 19

11 Læringsteknologi Djeeo GPS og mobil i undervisningen Har du lyst til at opleve dine elever i intenst samarbejde om faglige opgaver, samtidig med at de får masser af motion? Så er Djeeo Education et rigtig godt bud... v/rikke Teglskov , kl Odense ipad som lærerens værktøjskasse øvede Lær hvordan du ved at kombinere forskellige apps kan fremstille multimediale tekster og dele disse med eleverne... v/finn Roholt Pedersen m.fl , kl Odense , kl Vejle Kvalificér elevernes læreprocesser I den nye folkeskoleaftale står der... En øget og kvalificeret brug af it i undervisningen kræver, at it betragtes som et pædagogisk og didaktisk redskab til at øge udbyttet af undervisningen... I kursuskataloget stiller vi skarpt på forskellige læringsteknologiers potentialer. Både i forhold til at distribuere og træne det fagfaglige indhold, men også i forhold til at understøtte og kvalificere elevernes læreprocesser. At forstå og udnytte disse potentialer kræver både teknisk indsigt, et bevidst læringssyn og didaktisk nytænkning. I kurserne er fokus på at inspirere undervisere til at udvikle en reflekteret didaktik, der ikke kun handler om at sætte strøm til analog undervisning. Når flere elever har mulighed for at medbringe en tablet, bærbar, en ipod eller en smartphone, ligger der et kæmpe potentiale for at udnytte disse medier på frugtbare måder i undervisningen. Løbende faglig opdatering på det læringsteknologiske og didaktiske område er afgørende for at kunne levere en undervisning, der er tidssvarende, engagerende og inspirerende. Google Apps: Fortsætterkursus Kreativ brug af Google dokumenter, produktion af websteder, multimodale produktformer, apps på smartphones, e-porteføljer, videoredigering og interaktive kort... v/ture Reimer-Mattesen , kl Odense Google Apps: Grundkursus Sådan gør du! Organiser eleverne smart på Google Drev og få styr på dit eget. Udnyt mulighederne for deling, produktion og samarbejde i realtid med Google dokumenter og mapper... v/ture Reimer-Mattesen , kl Odense ipad som lærerens værktøjskasse niveau 1 Dette kursus er for dig, der lige har fået en ipad, eller som føler sig lidt usikker i forhold til betjening og brug af forskellige apps... v/john Kraaer m.fl , kl Odense , kl Vejle IWB online få eleverne med! Drop tung tavlesoftware og lad eleverne bidrage til tavlerne blot ved at åbne et link. Lav fælles tavler, brainstorms, afstemninger og forbered dine tavler uafhængigt at tid og sted... v/ture Reimer-Mattesen , kl Odense Værktøjer til Flipped Classroom didaktik Vend klasseværelset på hovedet! Lad i stedet eleverne se læreroplæg hjemme som lektie, indhent feedback og brug timerne til i højere grad at støtte elevernes læreproces... v/ture Reimer-Mattesen , kl Odense Konsulent i læringsteknologi Ture Reimer-Mattesen Læringsteknologi 21

12 Læringsteknologi Introdag Web2Beviset Hvordan er Web2Beviset et anderledes og nytænkende kursuskoncept? Bliv guidet og inspireret, så du kommer godt fra start og sikkert i havn med dit første modul... v/ture Reimer-Mattesen m.fl. Obligatorisk start på Web2Beviset , kl Odense , kl Vejle Mobil Læring Web2Beviset Flyt læringen ud af klasseværelset, udnyt potentialet i elevernes smartphone eller tablet og lad dem reflektere og dokumentere deres læring... Online-modul med løbende tilmelding Udtryksformer Web2Beviset Bring billeder, lyd, video og tekster sammen i kreative mash-ups og inkludér dine elever i undervisningen... Web2Beviset Formålet med Web2Beviset er, at du opnår tekniske og didaktiske kompetencer til, for alvor, at udnytte læringspotentialet i gratis web 2.0- og mobil-apps, samt sikrer, at dine elever udrustes med kompetencer, der matcher det 21. århundrede - uanset dine nuværende it-kompetencer. Konceptet består af fire uafhængige online moduler. Når du tilmelder dig dit første modul, skal du også tilmelde dig en introdag. De udvalgte tjenester og apps under det enkelte modul er alle gratis og kan afvikles på skolens eller elevernes egne pc er, smartphones og tablets. Til hver tjeneste eller app er der korte vejledninger, der hurtigt introducerer dig for muligheder og potentialer. Derudover findes didaktiske idékataloger, korte artikler og medieklip, som med garanti vil inspirere dig. Hvert enkelt modul indeholder en række udfordringer, som kan være med til at guide dig igennem dit forløb. Udfordringerne er både af didaktisk og teknisk karakter, og samtidig deler du dine tanker og erfaringer med Web2Bevisets lærende fællesskab på Google+ med flere hundrede inspirerende undervisere. I modulernes sidste udfordring skal du gennemføre et undervisningsforløb med dine elever, hvor du bringer dine erhvervede didaktiske og tekniske kompetencer i spil. Det vigtigste er, at kurset opleves som relevant og praksisnært i forhold til dine undervisningsplaner, din faglige udvikling og dine elevers læringsudbytte. Når du har gennemført et modul, har du fortsat adgang til modulet og de opdateringer og nye vejledninger, der bliver produceret. Du har også fortsat adgang til Web2Bevisets læringsfællesskab. Web2Beviset bygger på idéen om et Massive Open Online Course (MOOC), som er én måde at holde sig fagligt ajour på i det 21. århundrede. At indgå i et MOOC kan blive din kilde til læring for livet, men dit udbytte afhænger også af, i hvor høj grad du interagerer med andre, deler erfaringer og integrerer din egen undervisningspraksis. Læs mere på web2beviset.dk Pædagogisk konsulent i læringsteknologi Lene D. Rasmussen Arbejdsformer Web2Beviset Få samarbejde, videndeling, kommunikation og refleksion ind i læreprocesserne... Online-modul med løbende tilmelding Google Apps Web2Beviset Skab et didaktisk fundament med nogle af de stærkeste webteknologier og mobile apps på markedet. Få helt ny inspiration til organisering af din klasse, årgang eller afdeling... Online-modul med løbende tilmelding Online-modul med løbende tilmelding Web2Beviset for hele din skole! Vi tilbyder også at gennemføre Web2Beviset for en afdeling, en skole eller en hel kommune. Vi holder introdag på skolen og følger underviserne i hele forløbet. Kontakt Lene D. Rasmussen på for tilbud og for at høre mere. Læringsteknologi 23

13 Matematik Bevis det! Godt begyndt med programmering Retteværksted i matematik Faglighed og digitalisering Digitalisering fortsætter med at præge matematikundervisningen, i nye undervisningsmaterialer, afgangsprøverne og i mange pædagogiske udviklingsarbejder på skolerne rundt om i landet. Der ligger mange spændende muligheder i inddragelsen af it i matematik. Der er nye muligheder for at arbejde undersøgende og eksperimenterende for alle elever uanset faglige forudsætninger. Hvilke fagområder bliver centrale i morgendagens matematikundervisning? Det kan være svært at spå om, men de muligheder de digitale hjælpemidler bringer ind i undervisningen kan gøre en del af den abstrakte matematik konkret, og eleverne kan få erfaringer, som de kan arbejde med at systematisere og generalisere. Måske er det muligt at arbejde med enkel bevisførelse allerede fra indskolingen? Matematisk argumentation, og matematiske ræsonnementer, er i fokus i faget. Det er et område med stort udviklingspotentiale for de danske elever. Pædagogisk konsulent i matematik Rikke Teglskov Argumentation og ræsonnementer har fået en plads i den skriftlige afgangsprøve i matematik. Få inspiration til hvordan du kan arbejde med det i matematikundervisningen... v/rikke Teglskov m.fl , kl Odense Faglig læsning gennem skrivning Få inspiration til en vedkommende og motiverende måde at arbejde med faglig læsning på i matematik... v/janus Madsen , kl Odense GeoGebra for øvede Dette kursus henvender sig til dem, der har brugt GeoGebra før og gerne vil udforske nogle af programmets mere avancerede funktioner... v/bo Kristensen m.fl , kl Odense v/caroline Kreigberg m.fl , kl Vejle Godt begyndt med GeoGebra Lær at bruge GeoGebra og få idéer til hvordan en undersøgende og eksperimenterende undervisning kan tilrettelægges ved at inddrage bl.a. GeoGebra i klasse... v/bo Kristensen m.fl , kl Odense Du har sikkert allerede oplevet det. Elever, der er meget motiverede af onlinespil. Men hvordan kan du uden forkendskab til programmering få et fagligt perspektiv på emnet onlinespil og inddrage det i matematikundervisningen?... v/troels Gannerup Christensen m.fl , kl Odense Matematik med øjne, ører, hænder og krop Få inspiration til varierede og differentierede arbejdsformer i matematikundervisningen... v/janus Madsen , kl Vejle , kl Odense Mundtlig prøve i matematik Formalia vedr. den nye prøve gennemgås, eksempler på oplæg diskuteres, og egne oplæg påbegyndes... v/rikke Teglskov m.fl , kl Odense v/troels Gannerup Christensen m.fl , kl Vejle Pejlemærker i matematikundervisningen Med enkle redskaber kan man skabe pejlemærker for elever, forældre og sig selv for sin matematikundervisning. Få inspiration til at målsætte din undervisning med et fagligt fokus, som samtidig tager højde for den løbende evaluering... v/bo Kristensen m.fl. Kom og bliv klædt på til at rette dette års afgangsprøver i matematik... v/erik Bilsted m.fl , kl Vejle , kl Odense Styr på statistik Få konkrete idéer til og lær at arbejde med statistik i undervisningen via elektroniske spørgeskemaundersøgelser, web2-ressourcer, GeoGebra og regneark... v/troels Gannerup Christensen m.fl , kl Odense v/caroline Kreigberg m.fl , kl Vejle , kl Odense Matematik 25

14 Samarbejde og kommunikation Professionalisering af teamsamarbejdet Dette 2-dages kursus sætter fokus på nogle af de elementer, der er en forudsætning for det gode og professionelle samarbejde i teamet - så det giver mening at mødes... v/lisbet Hauge Jensen OBS! To kursusdage , kl Odense , kl Odense Læringscentret Børnekultur og litteratur i læringscentret Læsehestens mekka, it-nørdens paradis, alle elevers frirum - arbejdet med litteratur og børnekultur i læringscentret... v/anette Øster , kl Vejle , kl Odense Læringscentermedarbejderen som vejleder Bliv klædt på til at vejlede lærere og teams i praksis... v/lisbet Hauge Jensen , kl Odense , kl Vejle CFU kan tilbyde proceskonsulenter, hvis jeres Læringscenter står over for forandringsprocesser! Samarbejde og kommunikation Læringscentret 27

15 Naturfag Pædagogik De stærkeste kræfter i undervisningen Drama, fortælling og levende dyr Den nødvendige samtale om de vanskelige emner Klasseledelse undervisningsledelse Faglighed og samarbejde Skolereformen venter ret forude og vil være omdrejningspunkt for kurserne i Der forventes en længere og varieret skoledag med mere og bedre læring, som bl.a. kan opfyldes ved samarbejde med alternative læringscentre. Kurserne med Fjord & Bælt, Givskud Zoo og Naturama tilbyder et nært samarbejde med specialister på flere naturfagsområder. Der lægges op til, at elever skal se besøget og arbejdet på læringscentrene som led i en samlet undervisning, som også foregår på skolen før og efter besøget. De såkaldte sodavandsbesøg bør være historie. Helt i samarbejdets ånd er man velkommen til at kontakte instruktørerne inden kurserne. Den fælles naturfagsprøve blev sendt til hjørnespark i første omgang, men reformen har flere interessante afsnit om feedback og centrale prøver. Kurserne med ministeriets fagkonsulent kan bidrage til effektiv planlægning og organisering af undervisningen og samarbejdet mellem naturfagslærerne på skolen. Pædagogisk konsulent i naturfagene Niels Lyhne-Hansen Drama, fortællinger og brugen af levende dyr giver børn energi og lyst til at undersøge og eksperimentere... v/simon Høegmark m.fl , kl Svendborg Faglig læsning og skrivning i N/T Arbejd med faglig læsning og skrivning i N/T, så eleverne opnår et bedre læringsudbytte... v/kari Astrid Thynebjerg , kl Odense Frem mod fælles naturfagsprøve Bliv opdateret om den kommende fællesfaglige naturfagsprøve og bliv inspireret til at tilrettelægge undervisningen frem mod prøven... v/keld Nørgaard , kl Vejle , kl Odense Styring og elektronik i praksis Få mulighed for at lave prøvespørgsmål i elektronik og styring eller indfør dine elever i elektronikkens verden i N/T med fumlebrætter (breadboards)... v/niels Lyhne-Hansen m.fl , kl Vejle Tværfaglige forløb i samarbejde med Givskud Zoo Samtalen om de vanskelige emner kan forekomme svær, men gennem indsigt og læring kan den svære samtale blive let at håndtere ved hjælp af konkrete kommunikationsredskaber... v/pernille Hornum , kl Vejle Elevfortællinger som redskab til inklusion og trivsel Ved at bruge elevfortællinger kan dine elever få øjnene op for klassekammerater og danne helt nye relationer i klassen... v/charlotte Olling Rebsdorf , kl Odense Klasseledelse adfærdsledelse Tre forskellige temaer i klasseledelse fordelt på tre undervisningsdage: Adfærdsledelse - Læringsledelse - Undervisningsledelse... v/lisbet Hauge Jensen , kl Odense Klasseledelse læringsledelse Tre forskellige temaer i klasseledelse fordelt på tre undervisningsdage: Adfærdsledelse - Læringsledelse - Undervisningsledelse... v/lisbet Hauge Jensen , kl Vejle Tre forskellige temaer i klasseledelse fordelt på tre undervisningsdage: Adfærdsledelse - Læringsledelse - Undervisningsledelse... v/lisbet Hauge Jensen , kl Odense Kommunikation og konflikthåndtering Konflikter i hverdagen. Hvordan kan vi lære at håndtere dem konstruktivt? Findes der en sammenhæng mellem sprogbrug og konflikter?... v/pernille Hornum , kl Vejle Mindfulness i skolen Mindfulness giver læreren mulighed for at arbejde målrettet på at skabe indre ro og koncentration hos eleverne og dermed hjælpe dem til læring, trivsel og udvikling i skolen... v/lisbeth Pedersen OBS! Tre kursusdage , kl Odense , kl Odense , kl Odense Tre konkrete trin med inklusion Inklusion er en stor udfordring for lærere og pædagoger. Hvordan tilrettelægger vi et inkluderende læringsmiljø, der styrker alle elevers læring, udvikling og trivsel?... v/niels Rebsdorf og Kirsten Færing Gør din tværfaglige undervisning mere spændende i samarbejde med formidlingsafdelingen i Givskud Zoo... v/susanne Toft Henriksen , kl Give OBS! Tre kursusdage , kl Vejle , kl Odense , kl Odense Naturfag Pædagogik 29

16 Specialpædagogik It-rygsækken hvordan går det egentlig med den? It-rygsækken, der er designet til ordblinde elever, består af en bærbar computer med læse- og skrivestøttende software samt en scanner. Tidligere kunne elever med it-rygsæk føle sig stigmatiseret, når de brugte computeren. Nu implementeres it i rivende hast til glæde for alle elever. Samtidig vinder BYOD (bring your own device)-tænkningen indpas, mange elever på mellemtrin og overbygning bruger egne enheder både i og uden for skolen. Har it-rygsækken, set i det lys, så stadig sin berettigelse? Måske ville vi støtte vore elever bedre ved at lægge den relevante software på deres egne computere eller ved udelukkende at anvende de tjenester, der ligger online og kan tilgås fra alle enheder. Den Specialpædagogiske Temadag den 18. marts 2014 handler netop om implementering af læse- og skrivestøttende it. Se mere om temadagen under de specialpædagogiske kurser på vores hjemmeside. Pædagogisk konsulent i specialpædagogik Kirsten Færing Børnesamtaler en vigtig del af inklusionsprocessen Først når børn oplever sig inkluderet er de inkluderet. Og de eneste, der har nøglen til, hvad der skal til, for at de føler sig inkluderet, er børnene selv... v/bente Tranum , kl Odense Didaktik og inklusion af elever med særlige behov Er der særlige didaktiske grundregler, som gælder for elever med særlige behov? Kan faglig og social inklusion tilrettelægges?... v/lisbeth Alnor , kl Vejle Hvordan bliver du en kaos-robust voksen i skolen? Fremtidens skole kræver, at du bliver klædt på til at være en kaos-robust voksen i klasser med øget diversitet - men hvordan?... v/anna Grete Møberg OBS! To kursusdage , kl Odense , kl Odense Inklusion af udfordrende elever i klasserne Præsentation af redskaber og metoder i relationskompetence og læringsledelse, som man kan drage nytte af i kravet om større inklusion... v/pia Bælum Christensen og Lotte Palsteen OBS! To kursusdage , kl Odense , kl Odense ipad som redskab til elever med læsevanskeligheder og andre vanskeligheder Også for elever med læsevanskeligheder har ipad en et potentiale. Kom og hør om Bredagerskolens erfaringer og prøv selv udvalgte apps med potentiale for elever med vanskeligheder... v/niels Esmann , kl Odense , kl Vejle Læring med hele kroppen få fysiske aktiviteter med i alle fag En vej til endnu flere sunde, glade og livsduelige elever er fysisk aktivitet. Kurset vil give dig eksempler på, hvordan man får hele kroppen med i alle fag i løbet af en skoledag... v/brian Skaanning Jacobsen , kl Odense Specialpædagogisk Temadag Nye teknologiske muligheder og digitale læremidler for elever i læse- og skrivevanskeligheder belyses fra mange vinkler... v/erik Arndal m.fl , kl Odense Særligt sensitive børn i skolen Metoder i mindfulness og spejlingsdialog Hvad kendetegner det særligt sensitive barn, hvordan spotter vi dem, og hvordan støtter vi dem?... v/lotte Palsteen , kl Odense , kl Vejle , kl Vejle , kl Vejle Specialpædagogik 31

17 Om materialevalg til udlånssamlingerne ved Center for Undervisningsmidler I forbindelse med indkøb er det centralt, at indkøbet understøtter, at læring og læreprocesser udvikles i takt med nye krav til folkeskolen. Det er derfor vigtigt, at der i kommunen er opsamling af ønsker og videndeling omkring behov for læremidler, så indkøbet på den enkelte skole/i kommunen og indkøbet på CFU supplerer hinanden, så ressourcerne anvendes bedst muligt. CFU har tre materialeudvalg - et danskfagligt, et faglitterært og et for sprog. Kommunerne under CFU sender repræsentanter til materialeudvalgene. Kirsten Fisker Pædagogisk medarbejder Svend Ankjær Nielsen Tidligere skolebibliotekskonsulent Pædagogisk medarbejder ved Pædagogisk Center, Kolding Kommune, Kirsten Fisker, og tidligere skolebibliotekskonsulent ved Middelfart Kommune, Svend Ankjær Nielsen Center for Undervisningsmidler (CFU) i UCL er en uundværlig del af materialeforsyningen til folkeskolerne i de 15 kommuner i Østjylland og på Fyn. Tidligere var der mest fokus på bøger i klassesæt, men i dag indgår andre medier på lige fod som læremiddel i en differentieret undervisning. Samlingerne i CFU er et supplement til materialesamlingerne på de enkelte skoler i form af emnekasser eller større investeringer, som det kan være svært for den enkelte skole at anskaffe, samt film og tv-udsendelser, som kan streames direkte på skolen. Lærernes behov for vurdering af materialer, såvel digitale som boglige, understøttes af Informationssamlingen, som rummer alt relevant undervisningsmateriale til folkeskolen fra stort set alle danske forlag. Materialeudvalgene på CFU består af fagfaglige lærere, skolebibliotekarer/ skolebiblioteks-konsulenter og CFU fagkonsulenter, som i indkøbsfasen har fokus på såvel det fagfaglige som det didaktiske aspekt, samt på hvilken form for læreproces, læremidlet vil kunne indgå i. Der er også stort fokus på, hvorledes læremidlet vil kunne medvirke til opfyldelse af læringsmål. I Kolding fremkommer ønsker til indkøb på de 3 niveauer (skole, kommunalt, CFU) primært på netværksmøder på Pædagogisk Center, hvor skolebiblioteket/skolen foreslår indkøb. Skolebibliotekarerne har fingeren på pulsen på skolen og videndeler i lærerteamene om, hvor materialerne findes. Det er på den enkelte skole, at skolebibliotekarerne har kendskab til, hvilke behov de enkelte lærere har og kan sparre omkring relevante og egnede læremidler. En stor del af materialerne hentes i den kommunale fællessamling, som også afspejler kommunale mål for undervisningen, f.eks. designsatsningen og fælleskommunale aftaler på digitale læremidler. I Middelfart, hvor skolestrukturen er meget decentral, og hvert skolebibliotek har sit eget budget, er der ikke et centralt materialeudvalg, men materialevalg foregår på den enkelte skole. Men skolebibliotekarerne holder mellem 8 og 10 to-timers netværksmøder om året med skolebibliotekskonsulenten som leder. Disse møder drejer sig om almene skolebiblioteks-forhold, men Center for Undervisningsmidler er ofte i fokus. Skolebibliotekskonsulenten, der sidder i to materialeudvalg i CFU, opsamler forslag til indkøb og orienterer om de muligheder, der er i CFU s samlinger. Der foregår livlige diskussioner om køb af klassesæt på skolen eller på CFU, om booking, om årsplaner og om bredden i CFU s udlånssamling. Skolebibliotekarmøderne bruges også til informationer om CFU s bookingsystem, de forskellige medier, der kan lånes, herunder streaming/køb af tv-udsendelser og mulighederne i de digitale medier. Fremtiden Behovet for at have digital adgang til læremidler er steget markant, så det stiller krav til vore søgesystemer, som skal kunne honorere, at lærerne forbereder sig i team og har behov for straks at kunne få adgang til et læremiddel. Derfor er streaming en god udvikling, der understøtter, at den enkelte lærer sikres nem og hurtig adgang til læremidler, og mitcfu er et godt bud på en fremtidig platform. Det er vigtigt med sparring og udvikling af læremidler ikke mindst med fokus på de digitale - og samspil mellem fælles mål og lærernes årsplaner og tilrettelæggelse af samme, hvor Læringscentrets sparring og rådgivning går hånd i hånd med CFU s tilbud om sparring til årsplaner etc. Om materialevalg til udlånssamlingerne ved Center for Undervisningsmidler 33

18 Praktisk-musiske fag Dans for både drenge og piger Med udgangspunkt i Fælles Mål vil vi arbejde med eksempler på, hvordan man på de forskellige klassetrin kan arbejde med kroppen og dens muligheder inden for dans/musik, bevægelse og udtryk... v/lis Rahbek , kl Odense Nye tider og nye idéer Håndarbejde og sløjd bliver til faget håndværk og design. Jeg har hørt lærere spørge, hvordan det tilhørende faghæfte eller faglokale mon kommer til at se ud. Det er to vidt forskellige fag, med helt forskellige værktøjer, materialer og tilgange. Design er et moderne og lækkert ord. Det stråtækte ord håndværk følger dog endnu med. Måske tænker folkene bag det nye fagtiltag, at det er lige lovlig innovativt og dristigt kun at kalde det nye fag design. Godt design hviler på bagvedliggende håndværk, som mestres på et vist niveau. Dette håndværk hedder netop håndarbejde og sløjd to fag, der hver især tager tid at lære. Lad os håbe, at fagene hver bevarer noget af deres smukke identitet på rejsen fremover i den nye konstruktion. Hjemkundskab bliver til madkundskab. Det er måske ikke så tosset. Det er i hvert fald et ret præcist ord for, hvad der skal foregå i timerne. Her på siderne præsenterer vi endnu seks håndværksfag med nye spændende ideer. Se kursusbeskrivelserne i vores online katalog. God fornøjelse! De nye nationale kostråd i hjemkundskabsundervisningen Nye nationale kostråd er udformet i efteråret De 8 kostråd bliver afløst af 10 kostråd... v/kirsten Marie Pedersen m.fl , kl Odense Et enkelt broderisting med store muligheder Bayeux stinget Det såkaldte Bayeux sting er let at lære, og broderer du med groft garn, går det hurtigt... v/anne Marie Nielsen , kl Vejle Fireball TRESS FireBall - 3 helt nye actionspil med høj puls og intense holdudfordringer. Både til idrætsundervisningen og SFO. Kan spilles ude eller inde... v/lynge Kjeldsen , kl Vejle , kl Odense Pædagogisk konsulent i praktisk-musiske fag Niels Rebsdorf Praktisk-musiske fag 35

19 Praktisk-musiske fag Fra tændstikmand til stjernemand et basis-kursus i Grafisk Facilitering Dette kursus henvender sig til dig, der gerne vil i gang med grafisk facilitering. GF er et værktøj for alle. Ved hjælp af enkle tegneteknikker og skabeloner kan man tydeliggøre kommunikation... v/helle Schütten Johansen , kl Odense Gækkebreve: En god indfaldsvinkel til at klippe i papir Kom og få masser af inspiration og grundig indføring i teknikker og materialer til arbejdet med papirklip/gækkebreve med elever... v/sonia Brandes OP å stå! Trænger du til ny inspiration til arbejdet med musikken i institutionen, skolen eller musikskolen, er dette helt sikkert noget for dig!... v/michael Madsen , kl Vejle Rummelige beholdere og flade fade To enkle og simple fletteteknikker, der gentages med variation i flere produkter som nyttige rummelige beholdere og praktisk anvendelige flade fade... v/jette Mellgren , kl Odense , kl Vejle Musiklærernes Dag 2014 Vi er glade for at kunne præsentere en ny fantastisk kursus- og netværksdag for musiklærere. I år er John Høybye den gennemgående underviser... v/john Høybye , kl Nyt i musik En eftermiddag hvor vi er samlet om musikundervisningen i grundskolen. Er der mon kommet nye fælles mål, og hvordan ser de i givet fald ud? Derefter nedslag i nye analoge og digitale materialer fra forlagene... v/niels Rebsdorf , kl Vejle , kl Odense Sløjdlærernes Dag 2014 idéer til den obligatoriske sløjdundervisning Henrik Lervad Thomsen vil endnu engang, med afsæt i sin egen undervisning i sløjd, komme med gode eksempler inden for en række emner... v/henrik Lervad Thomsen , kl Kolding Street Art i billedkunsteller danskundervisningen Kom og få konkrete idéer til, hvordan du kan arbejde med Street Art i din billedkunst- eller danskundervisning... v/ann-birthe Overholt Nicolaisen , kl Odense , kl Vejle Så der Bas! El-bas for let øvede - Er det ved at være tid til et nyt ordforråd på bassen? - Er du træt af kun at spille på løse strenge? - Vil du gerne lære lidt frække finter, som er lige til at spille?... v/anders Møller , kl Odense , kl Vejle Tro, håb og lakridskonfekt Forestil dig en time, hvor I laver musik med det samme. Ingen forklaringer, men direkte til sang og musik... v/jakob Høgsbro , kl Odense Praktisk-musiske fag 37

20 Praktiske oplysninger Tilmeldingsprocedure Husk at få skolelederens accept inden tilmelding tilmelding er bindende! Du vil modtage en fra os, hvoraf det fremgår, om vi har oprettet kurset/kurserne. Eftertilmelding Er der ledige pladser på nogle af kurserne efter 4. december 2013, vil du fortsat kunne tilmelde dig disse kurser på cfu.ucl.dk, men du skal være opmærksom på, at din skole ikke orienteres om din tilmelding af CFU. Deltagerliste Ca. 3 uger før kursusstart vil du modtage en deltagerliste pr. . Fravær/afbud Bliver du forhindret, skal vi bede dig melde afbud. Vi refunderer ikke kursusafgiften ved fravær/afbud, men du/ skolen har mulighed for at give din plads til en kollega. Pris Prisen fremgår af det specifikke kursusopslag på hjemmesiden. Alle priser er uden moms. Nogle kommuner har tegnet en abonnementsordning hos os. Det fremgår af kursusopslaget på hjemmesiden, om kurset er omfattet af ordningen. Kursussted På de enkelte kursusopslag kan du se, hvor kurset afholdes. Oftest afholdes kurserne på CFU. I Vejle er adressen Damhaven 13A. I Odense er adressen Lucernemarken 1. Kontakt Kursussekretariatet træffes på tlf Odense eller Vejle Arrangører/pædagogiske konsulenter du finder vores pædagogiske konsulenter på hjemmesiden cfu.ucl.dk, under fanebladet Pædagogik og vejledning Skræddersyede kurser og forløb læs om vores skræddersyede løsninger på hjemmesiden cfu.ucl.dk, under fanebladet Kurser Tilmelding Tilmeld dig online på cfu.ucl.dk Tilmeldingsfrist den 4. december 2013 Praktiske oplysninger 39

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

LÆRINGSRESSOURCER VIDEN KOMPETENCER CFU. Center for Undervisningsmidler. Kurser efterår 2014. Udvikling af skolens pædagogiske læringscenter hvordan?

LÆRINGSRESSOURCER VIDEN KOMPETENCER CFU. Center for Undervisningsmidler. Kurser efterår 2014. Udvikling af skolens pædagogiske læringscenter hvordan? LÆRINGSRESSOURCER VIDEN KOMPETENCER CFU Center for Undervisningsmidler Kurser efterår 2014 Udvikling af skolens pædagogiske læringscenter hvordan? Kolofon Udvikling af skolens pædagogiske læringscenter

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Lyshøjskolen, 2014 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! 1 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Status Hvem er tilknyttet Læringscenteret

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 , 2012 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter... 1 Status... 3 Hvem er tilknyttet

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) Læreren er den faktor i skolesystemet, der har størst indflydelse på elevens læring, herunder de faglige resultater. Det gælder

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen VORES OPLÆG 1. Oplæg: Hvor langt er vi nået og hvad skal der til, for at vi når i mål i 2015? (20 minutter) 2. Gruppedrøftelse:

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Efterårskurser på PPR 2013

Efterårskurser på PPR 2013 For at få folderen i elektronisk udgave: Se Nyt fra AKT/læsekonsulent på Fællesnettet via Skoleintra eller Kontakt din læsevejleder eller skolens akt-medarbejder Efterårskurser på PPR 2013 Hvordan løser

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring.

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring. Internt notatark Børne- og Uddannelsesforvaltningen Pædagogisk Central Dato 07. april 2009 Sagsbehandler Hans Radsted Direkte telefon 919 60 E-mail hara@kolding.dk Emne: Funktionsbeskrivelse læringscenter

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

BAKKESKOLEN. et læringscenter

BAKKESKOLEN. et læringscenter BAKKESKOLEN et læringscenter Kolding kommunes vision for læringscentrene: Læringscentertanken er en vision om et skolebibliotek, der i samarbejde med skolens andre vejlederfunktioner skaber nye forudsætninger

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Digital strategi 2012-2015

Digital strategi 2012-2015 Digital strategi 2012-2015 26. september 2012 Kolding Kommune Digital strategi 2012-2015 I Kolding ses IT som en inspirerende, kreativ og meningsfuld del af elevernes læringsmiljø. 26-09-2012 [0] Dette

Læs mere

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 1. marts 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig

Læs mere

IT og udvikling af læringsmiljøer. It-handleplan for Ikast-Brande kommune

IT og udvikling af læringsmiljøer. It-handleplan for Ikast-Brande kommune IT og udvikling af læringsmiljøer. It-handleplan for Ikast-Brande kommune Her kan du læse om hvilke didaktiske, pædagogiske, tekniske og organisatoriske målsætninger Ikast Brande kommunes skolevæsen har

Læs mere

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 Sag: 13-8191 Dok: 32766-15 Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

Læs mere

IT-Strategi. Egebækskolen

IT-Strategi. Egebækskolen IT-Strategi Egebækskolen 1 Indholdsfortegnelse Digitalisering på Egebækskolen Side 3 IT som kommunikationssystem Side 5 Den Gode Digitale Skole vision Side 5 Egebækskolens mission Side 5 Strategiplan 2013-2014

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

BALLERUP BIBLIOTEKERNES BIBLIOTEKSTILBUD TIL 0-9. KLASSE 2015/16

BALLERUP BIBLIOTEKERNES BIBLIOTEKSTILBUD TIL 0-9. KLASSE 2015/16 BALLERUP BIBLIOTEKERNES BIBLIOTEKSTILBUD TIL 0-9. KLASSE 2015/16 KÆRE LÆRERE OG PÆDAGOGER Vi vil gerne invitere jeres elever indenfor på Ballerup Bibliotekerne. For at i bedst muligt kan tilrettelægge

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Skolebiblioteket. Et kvalitetsløft i folkeskolen

Skolebiblioteket. Et kvalitetsløft i folkeskolen Skolebiblioteket Et kvalitetsløft i folkeskolen Kommunernes Skolebiblioteksforening 2011 Skolebiblioteket er en del af folkeskoleloven, og i Bekendtgørelse om skolebiblioteker i folkeskolen hedder det:

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

Oversigt over oprettede PD moduler ved professionshøjskolerne - Forår 2015

Oversigt over oprettede PD moduler ved professionshøjskolerne - Forår 2015 Oversigt over oprettede PD moduler ved professionshøjskolerne - Forår 2015 Studieordning 1. august 2014 Oprettede hold Uddannelsesretning Modul C Syd VIA N OBLIGATORISKE MODULER Obligatorisk modul Pædagogisk

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament

Læs mere

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,

Læs mere

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg Medialisering, fælles mål og kollegavejledning Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg PROGRAM 1. Udgangspunkt 2. Digitalisering og medialisering 3. Mediepædagogik og didaktik 4. Kollegavejledning

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Arbejdspapir til udvikling af Pædagogiske læringscentre

Arbejdspapir til udvikling af Pædagogiske læringscentre Arbejdspapir til udvikling af Pædagogiske læringscentre Rammerne for udvikling af PLC Indholdet Åbne spørgsmål/ kommentarer Lovgrundlaget: bekendtgøreselen (vejledning fra UVM) Faglig ledelse Bekendtgørelsen

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

Kursuskatalog Ringkøbing skole. Skoleåret 2012-2013

Kursuskatalog Ringkøbing skole. Skoleåret 2012-2013 Kursuskatalog Ringkøbing skole Skoleåret 2012-2013 Massage i skolen Massage i skolen Når børn lærer at massere hinanden i skolen, får de meget bedre forudsætninger for at udvikle naturlig tryghed og for

Læs mere

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Forord Formålet med en kompetenceudviklingsplan er at beskrive de mål og tiltag for kompetenceudvikling af det pædagogiske personale, der skal igangsættes

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer, it-funktionslærer og mediepilot, Rantzausminde skole

Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer, it-funktionslærer og mediepilot, Rantzausminde skole Skolen og medierne - fra medievejledning til ny pædagogisk praksis Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer, it-funktionslærer og mediepilot, Rantzausminde

Læs mere

Søndersøskolen april 2014, 2. del

Søndersøskolen april 2014, 2. del Søndersøskolen april 2014, 2. del Kære forældre Som jeg skrev i Nyhedsbrevet, i starten af april måned, vil jeg i de følgende måneder udsende Nyhedsbrevet lidt hyppigere, for vi er nu nået til den periode

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere