Referat. Klima- og Miljøudvalget

Transkript

1 Referat Klima- og Miljøudvalget Møde nr.: 11/2017 Dannet den: Fredag den Mødedato: Torsdag den Mødetidspunkt: 18:00-19:00 Mødested: Mødelokale 1, Rønnedevej Medlemmer Klaus Hansen (hjkh) V Finn Andersen (hjfian) C Johnny Brown Lundberg Dahlgaard (hjjoda) V Benny Christensen (bsbech) A Per Nørhave (hjpen) O Britta Nielsen (hjbrni) F Jan Jakobsen (jja) Ø Fraværende Bemærkninger

2 Side 1 Indholdsfortegnelse Punkt nr. Side 1. Godkendelse af dagsorden for mødet den 30. november Praksis for servicevejvisning og særlig servicevejvisningsskilte Genoptaget - Anlægsbevilling til projektering af cykelsti på Rusgårds Bakke Parkeringslommer Sct Hansgade Anlægsbevilling og rådighedsbeløb til undersøgelse af muligheder for etablering af campingfaciliteter ved musikskolen Anlægsbevilling til udførsel af cykelsti langs Nordrupvej Vandråd. Kvalificering af afgrænsning og udpegning af vandløb i vandområdeplaner Naturplan for Gyrstinge Sø - Vedtagelse af plan Nyt regulativ for husholdningsaffald Takster for Ringsted Forsyning Jan Jakobsen, Enhedslisten ønsker en sag på Byrådets møde vedr. handicaptoilet på Torvet Orientering om Movias analyse med ændringsforslag af den kollektive transport i Ringsted Kommune Orientering om status på gadebelysningsanlægget Budgetrapport pr. 30. september Samlet anlægsbevilling for småanlæg Orientering fra formand og direktør - november

3 Side 2 1. Godkendelse af dagsorden for mødet den 30. november 2017 Åben sag Sagsid: 13/28200 Sagen afgøres i: Klima- og Miljøudvalget Bilag: Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Godkendt.

4 Side 3 2. Praksis for servicevejvisning og særlig servicevejvisningsskilte Åben sag Sagsid: 17/23126 Sagen afgøres i: Klima- og Miljøudvalget Bilag: Indledning Sagsgang Orientering Indstilling Beslutning BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Sagen fremlægges med henblik på en drøftelse af administrationens praksis for servicevejvisning og særlig servicevejvisning. Beskrivelse af sagen Denne sag fremlægges til drøftelse af den administrative praksis for tilladelser til opsætning af servicevejvisning og særlig servicevejvisning. I 2010 havde administrationen en lignende sag for udvalget, hvor det blev vedtaget ikke at ændre i administrationspraksis, og denne er siden fulgt. Lovgrundlag Ringsted Kommune administrerer almindelig servicevejvisning efter reglerne i Bek. nr af 21. sept om anvendelse af vejafmærkning Her tales om 2 typer af vejvisning: Almindelig servicevejvisning er blå/hvid skilte. x Skal være trafikalt begrundet. Skal opfylde trafikanternes primære behov for vejvisning til servicemål. Har til formål at vejvise til ikke-geografiske mål, som seværdigheder. overnatningssteder, virksomheder og lign. Særlig servicevejvisning er sort/hvid skilte, Vejvisning til virksomheder i det åbne land, underlagt særlige betalingsregler. Her skal bruges symbol eller tekst for virksomhedens type.

5 Side 4 Anbefalinger Vejdirektoratet har udarbejdet vejledninger i anvendelse af servicevejvisning og fremhæver nogle observationspunkter, som vejmyndighederne bør tage afsæt i ved opsætning af servicevejvisnings- skilte. Udgangspunktet for servicevejvisning skal altid være hensynet til trafikanterne. Servicevejvisning rummer særlige problemer for vejmyndigheden fordi der ofte knytter sig privatøkonomiske interesser til denne form for vejvisning. Den reklameværdi, der kan være forbundet med vejvisningen, er en følgevirkning af vejvisningen, og bør ikke være en begrundelse for denne. Max 4 vejvisningsinformationer i et vejkryds - Undersøgelser viser, at mange trafikanter har vanskeligt ved at læse og bearbejde mere end 4 vejvisningsinformationer på samme sted, mens de kører i bil. I byområder og især i vejkryds, er der en særlig risiko forbundet med at bortlede opmærksomheden. Denne bortledning af trafikantens fokus kan være en medvirkende faktor til, at et trafikuheld sker. Det er derfor vigtigt, at antallet af informationer begrænses mest muligt og således, at der maksimalt opsættes fire vejvisningsinformationer på samme sted. Vises flere informationer er der risiko for, at mange trafikanter laver fejl. Trafikal begrundelse - Enhver skiltning er støj, og bortleder trafikantens opmærksomhed. Derfor er det vigtigt at begrænse informationerne mest muligt. Det er af stor betydning, at vejvisningen kun omfatter de oplysninger, som de fleste trafikanter i et kryds har behov for og ikke bare nogle få. Trafikantens fokus skal være på trafikken og ikke drages af skiltning, trafikanten ikke har brug for. Servicemålet har et stort antal ikke stedkendte besøgende. Vejvisningen bør kun lede til mål, som kan opfylde trafikanternes forventninger. Vejvisning til mål som hovedsageligt benyttes af lokale og stedkendte trafikanter (såsom skoler, vuggestuer, aftenskoler m.v.) betragtes normalt ikke som trafikalt begrundet. Vejvisningsmuligheder Hvornår den enkelte trafikant har brug for servicevejvisningen afhænger af, om der er tale om planlagte mål eller spontane mål. Planlagte mål har trafikanterne oftest valgt inden turen påbegyndes. Spontane mål er mål, som trafikanten får behov for at besøge under turen, f.eks. toilet eller tankstation. Trafikanter kører ofte efter vejnavneskilte, og en god vejnavneskiltning kan være tilstrækkelig information til trafikanter på vej mod et givent mål. Hvis vejnavneskiltene altid opsættes og udformes efter de samme principper, ved trafikanterne altid, hvor deres blik skal rettes for at få information om et vejnavn. Hvis vejmyndigheden skønner, at den almindelige afmærkning med vejvisere med bynavne, gadenavne og husnumre er utilstrækkelig til at vejlede trafikanterne til virksomheden, kan der vejvises til større offentlige kontorer, større private virksomheder, servicefunktioner, hospitaler, kursuscentre og skoler, der i væsentligt omfang besøges af ikke lokalkendte trafikanter (f.eks. på grund af kursusvirksomhed eller internationale aktiviteter). Vejvisningen skal være påkrævet af færdsels- eller miljømæssige grunde. Der må ikke anvendes firmamærke, reklame, logo eller lignende på vejvisningstavlen. Den sort/hvid, særlig servicevejvisning må kun anvendes i det åbne land.

6 Side 5 Her skiltes ikke med virksomhedens navn kun virksomhedens type. Her er ikke krav om trafikal begrundelse. Virksomheden betaler selv for skilte og opsætning. Skiltene skal tildækkes/fjernes, hvis virksomheden har lukket på tidspunkter, hvor trafikanten kunne forvente, at der var åbent eller ved sæson lukning. Administrationens praksis af servicevejvisning Ved en ansøgning fra en virksomhed, der ønsker opsat et servicevejvisningsskilt, tager administrationen altid afsæt i de vejledninger og anbefalinger, der foreligger fra Vejdirektoratet. Det giver en ensartet vurdering af ansøgningerne, og det undgås, at der forskelsbehandles. Siden 2010 har der været 15 ansøgninger om opsætning af servicevejvisning og særlig servicevejvisning, 3 af disse har fået tilladelse til servicevejvisning/særlig servicevejvisning, for 4 af ansøgningerne er der fundet alternative løsninger, de øvrige har fået afslag, da det trafikale krav ikke har kunnet opfyldes. I stedet anbefales det altid, at den enkelte virksomhed kan opsætte et skilt på egen grund ved indkørslen til deres virksomhed. Dette skilt må dog ikke til forveksling ligne et autoriseret vejskilt. Ligeledes opfordres den enkelte virksomhed til at have en god vejvisning på deres hjemmeside. Inddragelse og høring Ingen. Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Administrationen vurderer ikke, at der er nogen lempeligere indgangsvinkel til at godkende opsætning af flere servicevejvisningsskilte, da afslagene er givet på grundlag af regler i bekendtgørelsen. Rundt om i kommunen kan ses flere eksempler på, at der er brugt blå/hvid servicevejvisning til lokaliteter, der ikke i dag ville kunne opnå en sådan skiltning, men det har ikke medført, at skiltningen fjernes, da det må forventes, at der tidligere er givet tilladelse til opsætning af disse skilte. Indstilling Direktionen indstiller, at udvalget drøfter, om der skal ske en lempelse indenfor lovens rammer i administrationens praksis på området. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Drøftet.

7 Side 6 3. Genoptaget - Anlægsbevilling til projektering af cykelsti på Rusgårds Bakke Åben sag Sagsid: 15/15174 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag1 - Notat Rusgårds Bakke (53289/17) 2 Bilag 2 - Kort over linjeføringer.pdf (54945/17) 3 Bilag 3 - Referat af borgermøde (54950/17) 4 Bilag 4 - Trafiksti-prioritering Prioriteringsnotat pdf (62392/17) 5 Bilag 5 - Brev fra Vejdirektoratet af pdf (139848/17) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling X X Beslutning X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Sagen fremlægges med henblik på at tage stilling til valg af løsning samt til anlægsbevilling til projektering, udbud og andre rådgiverydelser. Beskrivelse af sagen KMU besluttede på møde den 15. april 2013 punkt 4 at prioritere anlæg af følgende 4 cykelstiprojekter: 1. Bringstrupvej; 2. Bjergvej; 3. Rusgårds Bakke; 4. Nordrupvej Byrådet besluttede på møde den 7. december 2015 pkt. 13 at give en anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. til forundersøgelser og beslutningsgrundlag i forbindelse med cykelsti ved Rusgårds Bakke. Forundersøgelserne for Cykelsti på Rusgårds Bakke er gennemført i samarbejde med COWI. Forundersøgelsesrapporten er vedlagt som bilag 1. Forundersøgelsen omfatter etablering af en cykelforbindelse mellem Vigersted skole og Roskildevej, samt undersøgelse af muligheden for videreførelse af cykelforbindelsen til Jystrup skole. Der er i forundersøgelsen beskrevet og sammenlignet 4 mulige scenarier mellem Vigersted og Roskildevej. Kort over scenarierne er vedlagt som bilag 2. I forundersøgelsen anbefaler COWI vedrørende strækningen Vigersted til Roskildevej: Samlet peges der på blåt scenarie (cykelsti langs Rusgårds Bakke) som løsning evt. suppleret med grønt scenarie (cykelsti på Ortvedlund) alene med ændringer i krydset Ortvedlund/Rusgårds Bakke suppleret med fysisk lukning af vejen. De to scenarier tilsammen forventes at give størst cykeltrafik, idet der tages hensyn til cyklister fra syd, nord og vest.

8 Side 7 Nærheden til eksisterende vej vægtes meget højt i forhold til andre kriterier/temaer. Det i forundersøgelsen anbefalede blå scenarie indeholder følgende: Der etableres 2 minus 1 vej i Vigersted langs Ågerupvej, Vigersted Bygade og Rusgårds Bakke indtil byzonen. I krydset Ågerupvej/Vigersted Bygade samt Vigersted Bygade/Snekkerupvej/ Rusgårds Bakke etableres hævede flader. Ved cykelstiens krydsning af Rusgårds Bakke etableres støtteheller. Herfra fortsætter ruten som dobbeltrettet cykelsti i nordsiden langs Rusgårds Bakke og Værkevadsvej og til sidst som dobbeltrettet cykelsti langs østsiden af Roskildevej mod tunnelen (ved Ortved Plejecenter). Ortvedlund lukkes for gennemkørsel ved gården. Der etableres ikke en cykel-sti. Belægningen på vejen bør gennemgås, idet den opleves som ujævn. De første tre punkter i/ved Vigersted by er ens for de 4 mulige scenarier. Ved etablering af cykelsti fra Vigersted til Roskildevej bør det sikkerhedsmæssige aspekt ved krydsningen af Roskildevej vægtes meget højt. Vedrørende Roskildevej vurderes det i forundersøgelsen: En vigtig brik i løsningen er krydsningen af Roskildevej. Den trafiksikkerhedsmæssigt bedste løsning er at anvende tunnellen under vejen ved plejecentret. Dette er forhåndsgodkendt af Vejdirektoratet, der administrerer vejen. Der er dog en risiko for, at cyklisterne ønsker at krydse vejen andre steder som f.eks. ved Værkevadsvej eller Nebsmøllevej, da dette er kortere især for cyklister, der kommer fra syd. Derfor anbefales etablering af støtteheller i de to kryds. Herudover anbefales eksisterende cykelsti ændret, således at cyklister kan anvende denne i begge retninger. Den eksisterende tunnel er en gangtunnel med trappeadgang på begge sider af Roskildevej. Det vil være anlægsmæssigt vanskeligt og forbundet med betydelige omkostninger at ombygge ramperne, så cyklisterne kan cykle direkte op/ned til tunnelen. Trapperne til tunnelen kan i stedet for ombygning forsynes med ramper, der gør det muligt for cyklister at trække op/ned til tunnelen. Efter forundersøgelsesrapporten har følgende været drøftet mellem Vejdirektoratet og Ringsted Kommune: Etablering af signalanlæg på Roskildevej ved Værkevadsvej. Etablering af støtteheller på Roskildevej ved Værkvadsvej og Nebsmøllevej. Etablering af dobbeltrettet cykelsti langs Roskildevej. Vejdirektoratet har i dialogen tilkendegivet, at såfremt projektet gennemføres som fremmed bygherreprojekt for Ringsted Kommunes regning, kan Vejdirektoratet godkende: Etablering af støtteheller på Roskildevej ved Værkvadsvej og Nebsmøllevej.

9 Side 8 Etablering af dobbeltrettet cykelsti langs Roskildevej på nordvestsiden af Roskildevej på strækningen fra Nebsmøllevej til den eksisterende tunnel under Roskildevej ved Ortved Plejecenter. Vejdirektoratet har tilkendegivet, at af hensyn til fremkommeligheden på Roskildevej, vil Vejdirektoratet ikke godkende etablering af signalanlæg på Roskildevej. Af hensyn til trafiksikkerheden vil Vejdirektoratet ikke godkende etablering af dobbeltrettede cykelstier på øvrige strækninger af Roskildevej. Med Vejdirektoratets udmeldinger er det reelt kun muligt at etablere to af de i forundersøgelsen nævnte scenarier: 1. Blåt scenarie - Dobbeltrettet cykelsti langs Rusgårds bakke suppleret med støtteheller på Roskildevej ved Værkevadsvej og Nebsmøllevej 2. Rødt scenarie - Dobbeltrettet cykelsti fra Vigersted langs åen til Ortvedlund og derfra opover langs markskel til tunnelen ved Ortved Plejecenter. Det bemærkes, at for begge scenarier forventes vejreglernes krav til maksimale stigninger overskredet på grund af de eksisterende stejle bakker. De øvrige scenarier bortfalder, da disse forudsætter udvidet brug af dobbeltrettede cykelstier langs Roskildevej. Som tidligere beskrevet vægtes nærheden til eksisterende vej af tryghedsmæssige grunde meget højt i valget af blåt scenarie. For at opnå samme tryghedsfornemmelse ved rødt scenarie er spørgsmålet om belysning af stien rejst i forbindelse med forundersøgelsen. Det bemærkes, at belysning af stien ikke er indeholdt i forundersøgelsens anlægsoverslag. Foreløbig tidsplan for etablering af cykelsti på Rusgårds Bakke: År Kvartal Politisk beslutning om løsning samt bevilling til projektering Rådgiver udbud Projektering Frivillige aftaler / Ekspropriation Ekspropriationsbeslutning samt anlægsbevilling til udførsel Ekspropriation Udbud entreprenør, forhandling og indgåelse kontrakt Anlægsperiode Aflevering Anlægsoverslag mv. Anlægsoverslag jf. forundersøgelsen for Cykelsti på Rusgårds Bakke: Blåt scenarie: Rødt scenarie: 16,8 mio. kr. 16,9 mio. kr.

10 Side 9 Administrationen anslår overslagsmæssigt den årlige driftsudgift for de to scenarier til: Blåt scenarie: Rødt scenarie: 0,053 mio. kr. 0,056 mio. kr. Rest rådighedsbeløb i cykelstipuljerne (anlægsprogram 3 og 221), se skema nedenfor: Rådighedsbeløb til cykelstiprojekterne Bringstrupvej, Bjergvej, Rusgårds Bakke og Nordrup Mio. kr I alt Afsat rådighedsbeløb Overført fra foregående år 2,0 4,0 4,0 4,0 6,4 4,0 4,0 4,0 32,4 1,5 5,5 2,8 6,8 Bevilget -0,5-6,7-1,55-8,75 Rest rådighedsbeløb 1,5 5,5 2,8 6,8 11,65 15,65 19,65 23,65 23,65 I sag 15/15174 Anlægsbevilling til forundersøgelser og beslutningsgrundlag i forbindelse med cykelsti ved Rusgårds Bakke, fremlagt for byrådet den 7. december 2015 pkt. 13, blev det skønnet, at de planlagte stiprojekter kan realiseres indenfor resterende rådighedsbeløb. De resterende rådighedsbeløb frem til 2018 udgjorde på daværende tidspunkt 17,5 mio. kr. I prioriteringsnotatet bilag 4 er der angivet anlægsoverslag for projekterne. Overslagene fremkommer på grundlag af anslået stilængde og en anslået anlægspris pr. løbende meter. I notatet er det samtidigt anført at der ikke er taget stilling til hvordan en cykelsti kan anlægges på strækningen. Derudover kendes baggrunden for anlægsoverslagene ikke. Det må konstateres at anlægsoverslagene i prioriteringsnotatet ikke er realistiske. Det har dels vist sig at anlægsoverslagene ikke holder i forhold til de allerede gennemførte projekter på Bringstrupvej og Bjergvej og dels at anlægsoverslagene er helt utilstrækkelige i forhold til de anlægsoverslag, som er fremkommet i forbindelse med forundersøgelserne på cykelstiprojekterne på Rusgårds Bakke og Nordrupvej. På den baggrund viser det sig også, at cykelstiprojekterne på Nordrupvej og Rusgårds Bakke ikke kan realiseres indenfor de resterende afsatte rådighedsbeløb frem til Anlægsoverslagene for de anbefalede løsninger på Nordrupvej, 13,8 mio. kr. og Rusgårds Bakke, 16,9 mio. kr., udgør i alt 30,7 mio. kr. Med byrådets bevilling af 6. februar 2017 pkt. 12, på 1,1 mio. kr. til projektering på Nordrupvej, skønnes det på baggrund af anlægsoverslagene, at rådighedsbeløbet frem til 2020 skal hæves med 5,95 mio. kr. Såfremt Nordrupvej og Rusgårds Bakke, som foreslået skal gennemføres inden udgangen af 2019, skal rådighedsbeløbet på 4,0 mio. kr. derudover flyttes frem til 2019 fra Inddragelse og høring Den 31. maj 2016 blev der afholdt borgermøde i Vigersted Forsamlingshus med deltagelse af ca. 40 borgere. Referat af borgermødet er vedlagt som bilag 3.

11 Side 10 Derudover er der i forbindelse med forundersøgelsen afholdt møder med lokalrådene i Jystrup og Vigersted. Som oplæg til forundersøgelsen har lokalrådene samlet peget på en direkte linjeføring mellem Jystrup og Vigersted (Rødt scenarie) som den mest optimale løsning, og lokalrådene har direkte peget på anvendelsen af tunnelen ved Ortved Plejecenter som en sikker krydsning af Roskildevej. Lokalrådene har tilkendegivet, at sikker krydsning af Roskildevej er meget vigtigt for valg af løsning. Ejeren af Ortvedlund 6 har på borgermødet samt efterfølgende gjort opmærksom på, at en linjeføring med cykelsti på øst og nordsiden af Ortvedlund ikke er acceptabel, set fra ejerens synspunkt, da ejeren herved får vej og sti på 3 sider af ejendommen. Lodsejerne, som skal afgive jord til etablering af cykelstien, har tilkendegivet, at de foretrækker og er indstillet på at afgive jord til blåt scenarie langs Rusgårds Bakke. Efter Ringsted Kommunes valg af scenarie for etableringen af cykelstien foreslås, at der afholdes borgermøde med information om den valgte løsning. Økonomi Der søges om en anlægsbevilling til: Rådgiverudbud, projektering og udbud 1,6 mio. kr. internt honorar 0,2 mio. kr. I alt 1,8 mio. kr. som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i rammekonto til Cykelstier anlægsprogram 221. Vurdering Det er administrationens vurdering, at cykelstien mellem Vigersted og Roskildevej kan etableres efter enten blåt eller rødt scenarie. Derudover vurderer administrationen, at cyklisterne ved krydsning af Roskildevej får størst sikkerhed ved benyttelse af den eksisterende gangtunnel ved Ortved Plejecenter. På den baggrund vurderer administrationen, at cykelstien mellem Vigersted og Roskildevej bør etableres som rødt scenarie. Administrationen vurderer, at der ved valg af rødt scenarie skal etableres dobbeltrettet cykelsti på vestsiden af Roskildevej på strækningen mellem Nebsmøllevej op til tunnelen ved Ortved Plejecenter. De eksisterende trapper op/ned til tunnelen forsynes med ramper, der gør det muligt for cyklister at trække op/ned. Projekt for dobbeltrettet cykelsti og ramper til tunnelen gennemføres som fremmed bygherreprojekt, for Ringsted Kommunes regning, og kræver Vejdirektoratets godkendelse af projektet. Administrationen anbefaler, at traditionel mastebelysning af stien ikke bør etableres eller forberedes for cykelstier i det åbne land. Administrationen vurderer, at såfremt det blå scenarie vælges, skal der som fremmed bygherreprojekt etableres støtteheller på Roskildevej ved Værkevadsvej og Nebsmøllevej. Administrationen vurderer, at anlægsoverslagene i forundersøgelsesrapporten er udført, så scenarierne er sammenlignelige og kan danne grundlag for valg mellem scenarierne.

12 Side 11 Anlægsoverslaget kan imidlertid først kvalificeres yderligere i forbindelse med udarbejdelse af projekt og efterfølgende udbud. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at der gives en anlægsbevilling til udgifter på 1,8 mio. kr. til anlægsprojektet Cykelsti på Ruskgårds Bake til udarbejdelse af rådgiverudbud og andre rådgiverydelser samt til projektering og udbud af rødt scenarie, 2. at anlægsbevillingen finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i rammekonto til Cykelstier anlægsprogram 221. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Sagen udsættes med henblik på yderligere drøftelser med Vejdirektoratet. Supplerende sagsfremstilling På mødet den 18. maj 2017 besluttede Klima- og Miljøudvalget at udsætte sagen med henblik på yderligere drøftelser med Vejdirektoratet. Administrationen har den 26. september 2017 afholdt møde med Vejdirektoratet(VD) med henblik på mulighed for at etablere et signalanlæg i krydset Værkevadsvej/Roskildevej samt etablering af dobbeltrettet cykelsti på nordsiden af Roskildevej mellem Nebsmøllevej og Værkevadsvej. VD har i brev af 13. oktober 2017 Bilag 5 meddelt, at VD ikke kan give tilsagn om, at Ringsted Kommune kan arbejde videre med etablering af et signalanlæg på Roskildevej ved Værkevadsvej. VD vurderer, at der ikke realiseres en samfundsmæssig gevinst i form af færre trafikuheld ved etablering af signalanlæg. Til gengæld skaber man forsinkelse for de mange bilister på Roskildevej. VD vurderer, at forsinkelsen ved et signalanlæg på Roskildevej koster samfundet over 2 mio. kr. årligt. Samlet vurderer VD, at etablering af signalanlæg ikke er en god ide, også selv om en faktor som tryghed ikke kan opgøres/værdisættes. VD ser stadig positivt på anlæg af krydsningshelle ved Roskildevej/Værkevadsvej som fremmed bygherreprojekt. Administrationen vurderer fortsat, at cykelstien mellem Vigersted og Roskildevej kan etableres efter enten blåt eller rødt scenarie, og såfremt det blå scenarie vælges, skal der som minimum etableres krydsningsheller på Roskildevej ved Værkevadsvej og Nebsmøllevej. Administrationen vurderer, som tillæg til blåt scenarie, overslaget for etablering af et trafikstyret signalanlæg ved Værkevadsvej til 1.8 mio. kr. Anlægsoverslaget for det blå scenarie med signalanlæg skønnes på den baggrund til 18,6 mio. kr.. I Budgetaftale 2017 er rådighedsbeløbet til etablering cykelstier forhøjet med 6,0 mio. kr. i Rådighedsbeløbet til cykelstier i perioden udgør herefter 38,4 mio. kr. Bemærk, i 2018 er der et restrådighedsbeløb på 15,65 mio. kr. til cykelstiprojekterne, og såfremt den samlede pris for cykelstien på Nordrupvej overstiger 13,85 mio. kr. i 2018, vil der

13 Side 12 ikke være tilstrækkeligt rådighedsbeløb i 2018 til finansiering af anlægsbevillingen på 1,8 mio. kr. til projektering af cykelsti på Rusgårds Bakke. Bemærk også, at såfremt den samlede pris for cykelstien på Nordrupvej overstiger 13,85 mio. kr., vil der med et anlægsoverslag for cykelsti på Rusgårds Bakke på 16,9 mio. kr. ikke være tilstrækkelig finansiering indenfor det afsatte rådighedsbeløb på 38,4 mio. kr. Siden sidste udvalgsbehandling har der ikke været nogen borgerinddragelse. Direktionen indstiller, 1. at der gives en anlægsbevilling til udgifter på 1,8 mio. kr. til anlægsprojektet Cykelsti på Rusgårds Bakke til udarbejdelse af rådgiverudbud og andre rådgiverydelser samt til projektering og udbud af rødt scenarie, 2. at anlægsbevillingen finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i rammekonto til Cykelstier anlægsprogram 221. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Udvalget ønsker at gennemføre et borgermøde hvor de to løsningsforslag præsenteres; det røde scenarie og det blå scenarie med helleløsning.

14 Side Parkeringslommer Sct Hansgade Åben sag Sagsid: 17/21044 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag: Skilte og afmærkningsplan Sct Hansgade.pdf (140057/17) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling X X Beslutning X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Sagen fremlægges med henblik på beslutning om tidsmæssig ændring i forhold til Anlægsplan for 2017, samt beslutning om at der ikke etableres modstrøms cykelbane i vestlig retning i den nordlige side af Sct. Hansgade mod Torvet. Beskrivelse af sagen Byrådet besluttede på Byrådsmødet den 5. december 2016 pkt. 5 Samlet anlægsbevilling for småanlæg 2017 at give anlægsbevilling på kr. til Parkeringslommer mv. Sct. Hansgade. Byrådet besluttede på Byrådsmødet den 9. januar 2017 pkt. 9 Anlægsplan for 2017 herunder at anlægsnr: 267 Parkeringslommer i Sct. Hansgade skulle udføres i perioden Anlægsbevillingen til etablering af Parkeringslommer mv. i Sct. Hansgade blev givet, så belægningsarbejdet kunne gennemføres i sammenhæng med, at Ringsted Forsyning udfører sanering og renovering af kloak, vand og fjernvarme mv. i Sct. Hansgade. Det var planlagt, at belægningsarbejdet skulle udføres i tilknytning til Torveprojektet i Ringsted Forsyning renoverer i november 2017 vandledningen i den sydlige side af Sct. Hansgade på strækningen fra Torvet til østlige side af Tinggade. Arbejdet med renovering af kloak og fjernvarme forventes gennemført i 2019, hvorfor det er hensigtsmæssigt også at udskyde belægningsarbejdet. Som en del af reetableringen af belægningen efter opgravningen i Sct. Hansgade, var det påtænkt, at der skulle etableres en modstrømscykelbane (mod ensretningen) i nordsiden i vestlig retning mod Torvet. Etableringen af modstrømscykelbane har vist sig ikke at være lovmæssigt foreneligt med Sct. Hansgades eksisterende status som gågadezone med kørsel tilladt. Under forbehold for myndighedsgodkendelse er det derfor i stedet planlagt, at der indtil den blivende belægning etableres efter arbejderne i 2019, opstribes for parkering i den sydlige

15 Side 14 side af Sct. Hansgade mellem Torvet og Tinggade, samt at cyklister på denne strækning tillades at færdes mod ensretningen. Dette vil opfylde ønsket om, at cyklister på strækningen kan færdes i begge retninger. Bilag. Parkering i sydsiden skiltes som Tinggade med ½ times parkering i tidsrummet 8-18 (8-13). Inddragelse og høring Ingen. Økonomi Sagen har ikke nogen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Administrationen vurderer, at opstribning til parkering og tilladelse til at cyklister færdes mod ensretningen i Sct. Hansgade uden modstrømscykelbane mellem Tinggade og Torvet er sikkerhedsmæssig forsvarlig under hensyn til den anbefalede hastighed på strækningen på max. 20km/t. Administrationen vurderer derudover, at parkerings- og trafikforholdene bør evalueres forud for gennemførelse af arbejdet i Indstilling Direktionen indstiller, 1. at belægningsarbejdet i Sct. Hansgade mellem Torvet og Tinggade udføres i forbindelse med sanering af forsyningsledningerne i 2019, 2. at der opstribes for parkering i den sydlige side af Sct. Hansgade mellem Torvet og Tinggade indtil belægningsarbejdet gennemføres, 3. at ½ times parkering indenfor opstribning tillades på hverdage 8-18 og lørdag 8-13, 4. at cyklister på strækningen mellem Tinggade og Torvet tillades at færdes mod den ensrettede trafik, 5. at forhold vedrørende parkering og cykeltrafik evalueres i forbindelse med arbejdet i Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Sagen genoptages med angivelse af yderligere oplysninger om grundlaget.

16 Side Anlægsbevilling og rådighedsbeløb til undersøgelse af muligheder for etablering af campingfaciliteter ved musikskolen Åben sag Sagsid: 17/22847 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Der søges i denne sag om anlægsbevilling samt til afsættelse af rådighedsbeløb til projektering og udførsel af campingområde ved musikskolen. Beskrivelse af sagen Sagen er tidligere behandlet i: Økonomiudvalget den 20. juni 2017 pkt. 6, hvor det blev besluttet at undersøge, hvorvidt arealet mellem Musikskolen og Kaserne parkvej vil kunne anvendes som campingareal. Den nuværende rammeaftale mellem Ringsted Kommune og Ringsted Festivallen angiver, at kommunen skal stille alternative arealer til rådighed, såfremt eksisterende aftaler om udlån af arealer opsiges. Grundet byggemodning af bl.a. Regimentet er der nu et behov for at finde alternative arealer. I den forbindelse har administrationen undersøgt mulighederne for, at anvende arealet der pt. ligger ubenyttet hen ved Ringsted musikskole som campingområde en forlænget weekend i uge 31. Såfremt arealet opgraderes, vil det naturligvis også kunne anvendes til andre formål end Ringsted Festivallen, indtil det evt. besluttes at udstykke arealet. Fig. 1, arealet mellem musikskolen og Kaserne parkvej, ca m2.

17 Side 16 Området henligger i leret råjord og ligger lavere end de tilstødende arealer, da mulden tidligere er blevet fjernet i forbindelse med en oprensning af forurenet jord. Ud over et enkelt større træ består bevoksningen af mindre selvsåede træer samt buske og ukrudt. Området virker overordnet tørt og fast, dog er der enkelte steder fundet stående vand, ligesom der er fundet fundamentrester. Ovenstående forhold betyder, at området ikke er velegnet til camping, med mindre der sker en forbedring med hensyn til både overfladens jævnhed og beskaffenhed, ligesom regnvand optimalt bør kunne bortledes. Administrationen har udarbejdet tre forskellige forslag: Model 1. I denne model fjernes ukrudt m.m., der udlægges 10 cm. Muld, som tilsås med græs. Ved denne løsning håndteres regnvand ikke men skal uændret nedsive eller fordampe naturligt. Da der allerede er konstateret stående vand, vil der med denne løsning være stor risiko for permanente bløde eller våde områder, der ikke vil kunne anvendes til camping, ligesom der er stor risiko for, at overfladen ødelægges ved kørsel med biler, campingvogne m.m. Området er derfor ikke velegnet til kørsel, mens de tørre dele af områder vil kunne anvendes til camping med telt m.m. Model 2. I denne model fjernes ukrudt m.m., der etableres dræn og udlægges 40 cm. Muld, som tilsås med græs. Denne løsning håndterer regnvandet ved nedsivning igennem muldlag til dræn, som tilsluttes det eksisterende regnvandssystem. Ved denne løsning kan der være risiko for en opblødning af muldlaget, hvis vandet har vanskeligt ved at nedsive til drænene, ligesom drænene kan tage skade grundet f.eks. kørsel, særligt hvis mulden samtidig er opblødt. Model 3. I denne model fjernes ukrudt m.m., terræn profileres, så der skabes fald på overfladen mod nye grøfter. Der udlægges 10 cm. Muld, som tilsås med græs. Denne løsning håndterer regnvandet på overfladen, som efter etablering af et naturligt fald løber på overfladen til opsamlingsgrøfter. Der udføres overløb fra grøfter til eksisterende regnvandssystem. Ved denne løsning kan der være risiko for at vandet samler sig på

18 Side 17 overfladen, hvis afstanden til grøfterne bliver for stor, eller hvis faldet på overfladen ikke er tilstrækkeligt. Uanset hvilken model der vælges, vil det efterfølgende være muligt at byggemodne arealet, dog vil der kunne forekomme merudgifter til f.eks. fjernelse af dræn, grøfter m.m. Skematisk oversigt over de tre modeller fremgår herunder inkl. økonomisk overslag. Såfremt der kan findes brugbar muld fra andre samtidigt igangværende projekter, er en besparelse mulig. Besparelsen er størst ved model 2, hvor der skal anvendes mest muld, men mulden til denne løsning skal dog være af en sammensætning, der tillader nedsivning. Overskudsmuld fra byggemodning Regimentet - delområde 1 og 2 vil sandsynligvis kunne anvendes i projektet. Model 1 Model 2 Model 3 Inkl. pris Inkl. pris Inkl. pris Internt honorar Rådgiver og landinspektør Byggeplads og ledelse Rydning og fræsning Levering af 10 cm muld Levering af 40 cm muld Etablering af dræn Profilering af jord Etablering af grøfter m. overløb Udlægning af 10 cm. muld og græssåning Udlægning af 40 cm. muld og græssåning SUM Mulig besparelse ved levering af muld fra andre igangværende sager SUM m. muld leveret fra andre sager Afvandingsprincipperne for model 2 og 3 er vist grafisk herunder. Model 2 dræn løsning

19 Side 18 Model 3 grøfte løsning I løsningsmodel 1, hvor regnvand ikke bortledes, vil der med stor sandsynlighed opstå problemer ved kraftig eller længerevarende regn. Løsningsmodel 2 og 3 har været drøftet med henholdsvis en ekstern rådgiver og entreprenør, hvilket har medført usikkerhed om, hvor effektivt overfladevand kan håndteres ved kraftig/ekstrem regn eller længerevarende våde perioder. Det anbefales derfor, at der gennemføres en kort proces med en ekstern rådgiver for at undersøge mulighederne til bunds, evt. i form af alternative bedre og billigere løsninger end de beskrevne. Figur 2 herunder viser en overordnet principiel tidsplan: År Opgave Kvartal Politisk beslutning og anlægsbevilling Undersøgelse v. ekstern rådgiver og landinspektør Entreprenør udbud Anlægsperiode Ibrugtagning Inddragelse og høring Ingen. Økonomi Der søges i denne sagsfremstilling midler til projektering og udførsel af campingmulighed på arealet ved musikskolen.

20 Side 19 Der søges en anlægsbevilling til udgifter på 1,180 mio. kr. Der er ikke afsat rådighedsbeløb til gennemførsel af undersøgelserne. Anlægsbevillingen foreslås i stedet finansieret via træk i Byudviklingsfonden med 1,180 mio. kr. i Vurdering Model 1 er den billigste løsning, men da regn og overfladevand ikke håndteres, kan denne løsning ikke anbefales grundet stor risiko for permanent opblødte eller våde områder, der ikke vil kunne anvendes. På dette område har de dyrere modeller 2 og 3 den store fordel, at regn - og overfladevandet bortledes. Administrationen vurderer model 3 grøfteløsning - som den bedste, først og fremmest fordi denne løsning håndterer regnvandet på overfladen og derved vurderes at fungerer bedst ved kraftig / ekstremregn eller længere varende våde perioder, begge dele noget der forventes hyppigere i de kommende år. En velfungerende model 2 er desuden bl.a. afhængig af, at den tilførte muld har en sammensætning, der tillader nedsivning. Uanset om model 2 eller 3 vælges anbefaler administrationen et kort forløb med en ekstern rådgiver til at afsøge bedre løsninger eller muligheder for at optimere de foreslåede modeller. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at model 3 godkendes, 2. at der gives en anlægsbevilling på i alt 1,180 mio. kr. til udgifter til projektering og udførsel, 3. at anlægsbevillingen finansieres ved at afsætte rådighedsbeløb i 2018 på 1,180 mio. kr. via træk i Byudviklingsfonden. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Indstillingen anbefales ikke godkendt. I stedet anbefaler udvalget følgende; 1. at model 1 godkendes, 2. at der gives en anlægsbevilling på i alt kr. til udgifter til projektering og udførsel 3. at anlægsbevillingen finansieres ved at afsætte rådighedsbeløb i 2018 på kr. via træk i Byudviklingsfonden.

21 Side Anlægsbevilling til udførsel af cykelsti langs Nordrupvej Åben sag Sagsid: 17/11458 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Sagen forelægges med henblik på en anlægsbevilling til udførsel af cykelsti langs Nordrupvej samt beslutning om ekspropriation. Beskrivelse af sagen Sagen er tidligere behandlet i: Byrådet den 7. december 2015 pkt. 14, hvor der blev givet en anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. til udførsel af forundersøgelse, et beslutningsgrundlag og til internt honorar. Byrådet den 6. februar 2017 pkt. 14, hvor der blev givet en anlægsbevilling på 1,1 mio. kr. til udførsel af ekstern projektering af det Mørkeblå scenarie, inkl. undersøgelse af muligheder for etablering af venstresvingsbane på Haslevvej. Løsningen Fig 1, linjeføring samt løsningsvalg Mørkeblåt scenarie I forbindelse med projektgeringen er mulighederne for en venstresvingsbane på Haslevvej undersøgt, og viser at dette er muligt. Meromkostningerne beløber sig til 0,36 mio. kr. Samtidig anbefales hastigheden sænket til maksimalt 60 km/t på Haslevvej igennem Mulstrup.

22 Side 21 Som en effektiv og simpel løsning til at afvande både den nye sti samt halvdelen af eksisterende vej, etableres en grøft på ydersiden af cykelstien. Grøfter udføres kun på markareal og ikke igennem haver m.m. Udførsel af grøfter er desuden den billigste løsning på afvandingsproblematikken. Fig 2., typisk tværsnit Da flere borgere har udtrykt et stort ønske om at få nedsat hastigheden på Nordrupvej, har administrationen udarbejdet en løsning, hvor hastigheden generelt nedsættes fra maksimalt 80 km/t til 60 km/t, lokalt 40 km/t. Midlertidig og permanent arealerhvervelse samt ekspropriation. I forbindelse med projekteringen har der været afholdt møder med samtlige berørte lodsejere, for at få en foreløbig mundtlig tilkendegivelse af hvorvidt det, såfremt Byrådet beslutter at gennemføre projektet, vil være muligt at indgå frivillige aftaler om afgivelse af jord til cykelstien. De midlertidige tilkendegivelser er ikke bindende men viser umiddelbart at: Kommunen kan forvente at kunne indgå frivillige aftaler med 13 ud af 15 lodsejere. Der skal dog forhandles yderligere med mindst 5 af de 13 lodsejere. Kommunen kan ikke forvente at indgå frivillige aftaler med 2 ud af 15 lodsejere. Den ene er generelt imod projektets gennemførsel, mens den anden ønsker en anden linjeføring end den valgte. Der skal med denne dagsorden tages stilling til, hvorvidt kommunen med hjemmel i Vejlovens 96 er villig til at foretage ekspropriation af de nødvendige rettigheder til etablering af cykelstien, hvis frivillige aftaler ikke kan opnås. Ekspropriationen skal i givet fald gennemføres efter de regler og procedurer, som fremgår af Vejlovens kapitel 10, Proceduren sikrer, at rettighederne for alle berørte parter respekteres, og giver ejere mulighed for at klage over det planlagte projekt samt indbringe erstatningsspørgsmålet for taksationskommissionen. Tidsplan Tidsplanen er lettere revideret i forhold til tidligere, administrationen forventer dog stadig, at projektet kan gennemføres i sommerhalvåret 2018 og ibrugtages 4. kvartal Såfremt dette besluttes, påbegyndes ekspropriationen inden årsskiftet og forventes gennemført i løbet af 1. og 2. kvartal Evt. klager m.m. forventes ikke at have nogen opsættende virkning, men der kan dog være risiko for, at anlægsarbejderne må starte senere på berørte ejendomme.

23 Side 22 Tidsplan fremgår herunder: År Kvartal Forundersøgelse Forhøring Politisk beslutning om løsningsmodel samt anlægsbevilling til projektering Rådgiver udbud Projektering Frivillige aftaler evt. ekspropriation Politisk beslutning om ekspropriation samt anlægsbevilling til udførsel Ekspropriation Udbud entreprenør, forhandling og kontrakt Anlægsperiode Aflevering Økonomi I forbindelse med projekteringen er flere forhold efter nærmere undersøgelse blevet dyrere end anslået af COWI i forbindelse med forundersøgelserne. Forskel på overslagene fremgår i tabel herunder: Overslag Overslag Difference forundersøgelse projektering Samlet pris 13,800 mio. kr. 16,180 mio. kr. +2,380 mio. kr. Anlægsoverslag 8,600 mio. kr. 10,470 mio. kr. +1,870 mio. kr. Evt. tillægsarbejder og 3,100 mio. kr. uforudsete udgifter 2,870 mio. kr. -0,230 mio. kr. Arealerhvervelse 0,600 mio. kr. 1,465 mio. kr. +0,865 mio. kr Projektering, tilsyn, byggeledelse og projektering samt landinspektør, miljø og geoteknik. 1,500 mio. kr. 1,375 mio. kr. -0,125 mio. kr. Afvigelserne skyldes hovedsageligt, at etablering af støtteheller på Haslevvej samt afvanding af stien er blevet dyrere end anslået i forundersøgelserne, ligesom de forventede udgifter til arealerhvervelse ligeledes er højere. I posterne herover mangler udgifter til internt honorar, ligesom en opretning af eksisterende asfaltkant skønnes nødvendigt. Indledende drøftelser tyder på, at en del af overskudsjorden muligvis kan aftages af lokale lodsejere, hvilket vil medføre en besparelse. Den forventede besparelse er medtaget i den samlede økonomiske oversigt herunder, men er forbundet med stor usikkerhed. Økonomisk oversigt, cykelsti Nordrup: Bevillingsprogram 3 Cykelstier Bjergvej, Bringstrup, Nordrup og Rusgårdsbakke. Hele kr. U/I Anlægsbevilling [A] Anlægsbevilling den 7. december 2015 I 500 Forventet forbrug [B) Afvigelse [A - B]

24 Side 23 Forundersøgelse COWI samt internt honorar ifbm. forundersøgelse U 430 Anlægsbevilling den 6. februar 2017 I Internt honorar detailprojektering m.m. U 110 Ekstern rådgiver detailprojektering U 450 Landinspektør cykelsti samt vejskel U 390 Forventet mellemsum pr Internt honorar udførsel U 160 Ekstern rådgiver udbud og gennemførsel inkl. geotekniske og miljøundersøgelser U 460 Landinspektør U 75 Forventet erstatning for arealerhvervelse U Anlægsoverslag U Tillægsarbejder og uforudsete udgifter. U Afsat til opretning asfaltkant U 600 Mulig besparelse overskudsjord Forventede totale udgifter uden venstresvingsbane Anlægsoverslag venstresvingsbane U 360 Forventede totale udgifter med venstresvingsbane Rådighedsbeløb til cykelstiprojekterne Bringstrupvej, Bjergvej, Rusgårds Bakke og Nordrup Mio. kr I alt Afsat rådighedsbeløb Overført fra foregående år 2,0 4,0 4,0 4,0 6,4 4,0 4,0 10,0 38,4 1,5 5,5 2,8 6,8 Bevilget -0,5-6,7-1,55-8,75 Rest rådighedsbeløb 1,5 5,5 2,8 6,8 11,65 15,65 19,65 26,65 29,65 Som det fremgår af ovenstående, vil der være kr. 0,41 mio. kr. tilbage i restrådighedsbeløb til øvrige cykelstiprojekter, såfremt der i 2018 bevilliges 15,24 mio. kr. til udførsel af cykelstien på Nordrupvej i Inddragelse og høring Borgermøder og offentlig høring blev gennemført i forbindelse med forundersøgelsen, og resultater har været fremlagt politisk. I forbindelse med projekteringen har administrationen været i dialog med Nordbakkeskolen, hvilket har medført en mindre lokal ændring af stiforløbet.

25 Side 24 Økonomi Der søges en anlægsbevilling til udgifter på 15,240 mio. kr. til entreprenørudbud og udførsel af cykelstiprojektet inkl. venstresvingsbane på Haslevvej. Bevillingen ønskes finansieret af det totalt afsatte rådighedsbeløb i 2018 til cykelstiprojekter på i alt kr. 15,65 mio. kr. Vurdering Administrationen vurderer, at det i forbindelse med projekteringen af det såkaldte Mørkeblå scenarie er lykkedes at finde gode og brugbare løsninger med hensyn til både: Afvanding af vej og cykelsti. Hensyntagen til private lodsejeres haver m.m. der støder op til projektet. Ønsket om fartnedsættelse på Nordrupvej. Krydsningsmulighed for cyklister på Haslevvej samt evt. venstresvingsbane. Grundet de relativt lave merudgifter på kr. 0,360 mio. kr. anbefaler administrationen, at venstresvingsbanen gennemføres som en del af cykelstiprojektet. Det udførte arbejde er desuden i sådan en detaljeringsgrad, at anlægsoverslagene må forventes at give et godt billede af de forventede anlægsomkostninger, omend flere forhold stadigt er forbundet med usikkerheder. Drøftelserne med de lodsejere, der vil skulle afgive jord til projektet, viser en stor lokal opbakning, da der kan forventes at kunne indgås frivillige aftaler med 13 ud af 15 lodsejere. For at komme videre med processen skal der med denne dagsorden tages stilling til, hvorvidt kommunen med hjemmel i Vejlovens 96 er villig til at foretage ekspropriation af de nødvendige rettigheder til etablering af cykelstien der, hvor frivillige aftaler ikke kan opnås. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at Byrådet med hjemmel i Vejlovens 96 er villig til at foretage ekspropriation af de nødvendige rettigheder til etablering af cykelstien, hvis frivillige aftaler ikke kan opnås, 2. at entreprenørudbud og gennemførsel af cykelstiprojektet sættes i gang, 3. at der gives en anlægsbevilling til udgifter på 15,24 mio. kr. til udarbejdelse af entreprenørudbud og efterfølgende udførsel af cykelstiprojektet inkl. etablering af en venstresvingsbane på Haslevvej, 4. at anlægsbevillingen finansieres af det allerede afsatte rådighedsbeløb til samme formål. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Anbefales godkendt.

26 Side Vandråd. Kvalificering af afgrænsning og udpegning af vandløb i vandområdeplaner Åben sag Sagsid: 17/1770 Sagen afgøres i: Klima- og Miljøudvalget Bilag: 1 Vandråd Smålandsfarvandet, referat (142554/17) 2 Frøsmose Å med (nyk ).pdf (142569/17) 3 Adamshøjløbet, Fjællebroløbet.pdf (142572/17) Indledning Sagsgang Orientering Indstilling Beslutning BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Ved Klima- og Miljøudvalgets møde den 20. april 2017 pkt. 7 orienterede administrationen om etablering af vandråd for hovedvandoplande. Vandrådene rådgiver Byrådet om, hvorvidt vandløb lever op til en række opdaterede faglige kriterier og udvælger eventuelle vandløb, der opfylder betingelserne for at kunne udpeges som kunstige eller stærkt modificerede i vandområdeplanlægningen. Vandrådende er sammensat af højst 20 medlemmer med en ligelig repræsentation af organisationer og foreninger, der varetager forskellige interesser i forhold til vandplanlægningen. Resultat af vandrådsarbejdet forelægges udvalget til beslutning. Beskrivelse af sagen Fra Ringsted Kommune sker afstrømning af vand til vandløbene i fire hovedvandoplande: Smålandsfarvandet, Køge Bugt, Rosilde/Isefjord og Kalundborg. Langt størstedelen af afstrømningen sker til Smålandsfarvandet. For hvert hovedvandopland er udpeget en sekretariatskommune, der leder vandrådsmøderne. Sekretariatskommunerne skal fremsende ét samlet bidrag om vandrådets resultater til Miljøstyrelsen senest den 31. december Eventuelle udtalelser, herunder mindretalsudtalelser fra organisationer/foreninger repræsenteret i vandrådet kan fremsendes som kommunalbestyrelsernes bidrag. Generelt har land- og skovbrugets organisationer peget på, at størstedelen af de mindre vandløb (med opland under 10 km²) bør udtages af vandplanlægningen, udpeges som stærkt modificerede eller som kunstige vandløb. Omvendt har de grønne organisationer peget på, at mange mindre vandløb bør bibeholdes i vandplanlægningen. I noget omfang er der opnået enighed i vandrådene om at udtage nogle vandløbsstrækninger, herunder at udpege vandløbsstrækninger som stærkt modificerede eller kunstige. X

27 Side 26 I en række kommuner er der dannet undergrupper til at supplere vandrådene. Dette har mest været anvendt for hovedoplandet til Smålandsfarvandet. Inddragelse og høring I Ringsted Kommune er der dannet en undergruppe til vandrådsarbejdet med repræsentation fra Landøkonomisk Selskab, Gefion, Ringsted Sportsfiskerforening, Friluftsrådet og Lokalråd for Gyrstinge og Ørslevvester. Undergruppen har afholdt to møder. Her er drøftet forslag fra Gefion om udtagning af to vandløbsstrækninger, henholdsvis klassificering af strækninger som stærkt modificerede eller kunstige. Ligeledes har undergruppen drøftet forslag fra administrationen om optagelse af et vandløb i vandplanlægningen. Strækningerne er beliggende i Ringsted Kommune. Administrationen har oplyst undergruppen om, at dele af Gefions forslag omfatter strækninger i Sorø Kommune. Her er det Sorø Kommune, der har kompetencen. Drøftelserne i undergruppen gav anledning til følgende anbefalinger: Frøsmose Å strækning (nyk ): Undergruppen anbefaler, at vandløbsstrækningen udgår af vandplanlægningen. Kriterie for vandløbsstrækningens slyngningsgrad vurderes på grundlag af besigtigelse og luftfoto ikke at være opfyldt. Adamshøjløbet strækning (o4500): Landøkonomisk Selskab og Gefion anbefaler, at vandløbsstrækningen udgår af vandplanlægningen. Ringsted Sportsfiskerforening og Friluftsrådet anbefaler, at vandløbsstrækningen forbliver i vandplanlægningen. (Afbud fra lokalråd). Fjællebroløbet: Fjællebroløbet indgår pt. ikke i vandplanlægningen. Afstrømningsoplandet er større end 10 km². Ud fra dette kriterie og kriterie for slyngningsgrad var der i undergruppen enighed om, at Fjællebroløbet bør optages i vandplanlægningen. Administrationen har videresendt undergruppens anbefalinger til sekretariatskommunen for Vandrådet for Smålandsfarvandet. Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Administrationen har foretaget en vurdering af forslag fra Gefion til udtagning eller klassificering af vandløbsstrækninger som stærkt modificerede. På grundlag heraf og undergruppens anbefalinger vurderer administrationen følgende: Frøsmose Å Administrationen er enig med undergruppens anbefaling om, at den opstrøms beliggende strækning (nyk ) af Frøsmose Å kan udgå af vandplanlægningen. Kriteriet for slyngningsgrad vurderes ikke at være opfyldt, hvilket har været udpegningsgrundlaget for denne delstrækning af Frøsmose Å. Gefion har foreslået en yderligere opdeling af Frøsmose Å i forhold til vandløbets faktiske forløb og opdeling i kanaliseret vandløb og mere naturlige vandløbsstrækninger. Administrationen kan ikke anbefale en yderligere opdeling, da de fysiske forhold bør vurderes samlet for hele vandløbet og ikke kun på mindre delstrækninger. Adamshøjløbet

28 Side 27 For strækningen (o4500) har undergruppen ikke afgivet en enig anbefaling. Administrationen vurderer på grundlag af tilsyn og luftfoto, at strækningen (o4500) opfylder kriteriet for slyngningsgrad. På grundlag heraf anbefaler administrationen, at strækningen ikke udtages af vandplanlægningen, som anmodet af Gefion. Fjællebroløbet Fjællebroløbet indgår ikke i vandplanlægningen med henvisning til, at oplandet til Fjællebroløbet er under 10 km². Dette er dog ikke korrekt. Fjællebroløbet har jf. regulativ et samlet afstrømningsopland på 11,4 km². Administrationen vurderer derfor, at Fjællebroløbet opfylder betingelserne for, at vandløb med et opland større end 10 km² er omfattet af vandplanlægningen. Administrationen anbefaler, at Fjællebroløbet søges optaget i vandplanlægningen. Dette betyder, at Fjællebroløbet bliver en del af statens indsatsprogram og programmets økonomi. Indstilling Direktionen indstiller, at Ringsted Kommune meddeler følgende vurdering til sekretariatskommunen for Smålandshavet: 1. At delstrækning (nyk ) af Frøsmose Å bør udgå af vandplanlægningen. 2. At Adamshøjløbet bør forblive i vandplanlægningen. 3. At Fjællebroløbet bør optages i vandplanlægningen. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Sagen genoptages på næste møde med henblik på tydeligere beskrivelse af konsekvenserne.

29 Side Naturplan for Gyrstinge Sø - Vedtagelse af plan Åben sag Sagsid: 17/18618 Sagen afgøres i: Klima- og Miljøudvalget Bilag: 1 Bilag 1. Naturplan tilretttet nov komprimeret.pdf (142670/17) 2 Bilag 2. Bemærkninger til udkast til naturplan for Gyrstinge Sø - Bemærkninger til udkast til naturplan for Gyrstinge Sø.pdf (142682/17) 3 Bilag 3. Høringsforslag til Naturplaner for Gyrstinge Sø 2017.docx (142697/17) 4 Bilag 4. Høringssvar på udkast til Naturplan for Gyrstinge Sø pdf (142704/17) Indledning Sagsgang Orientering Indstilling Beslutning BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Klima- og Miljøudvalget besluttede den 18. september 2017 at sende udkastet til Naturplan for Gyrstinge Sø i høring. Naturplanen har været i høring i 4 uger og forelægges udvalget med henblik på endelig vedtagelse (bilag 1). Beskrivelse af sagen Som opfølgning på den vedtagne Helhedsplan for søerne foreligger nu en tilrettet Naturplan for Gyrstinge Sø. Naturplanen har været forelagt Grønt Råd, Brugerrådene for søerne og været i offentlig høring i 4 uger. Borgerinddragelsen, incl. borgermøde om Naturplanen har vist stor interesse for plejen af søen og dens omgivelser. Det har været et stort ønske, at Gyrstinge Sø skal være den stille sø, og at Naturplanen tager hensyn til både naturen og til borgernes mulighed for naturoplevelser. De 50 ha søbredder var og er stadig beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3, hvilket stiller krav til en hensyntagen til flora og fauna. Endvidere har kommunen som offentlig ejer af 3 arealer plejepligt på disse arealer. Denne plejepligt indebærer ikke nødvendigvis, at der skal plejes på det konkrete areal, men at kommunen har taget stilling til den mest hensigtsmæssige pleje for områderne. Naturplanen er derfor opdelt i 11 delområder med forskellige plejemål og plejeforslag for den i alt ca. 50 ha. nye søbred. x

30 Side 29 Naturplanen giver således et overblik over forvaltningen af de landarealer, der er kommet frem efter vandstandssænkningen i Gyrstinge Sø. Inddragelse og høring Naturplanen har været i 4 ugers høring, og der er indkommet 3 høringssvar. 1. Planen viser en perfekt placering af og balance mellem områder, der kan udvikle sig uforstyrret, og områder, der skal plejes. Stor ros og opbakning til det og til projektet generelt. Borgeren er en del af det lokale græsningslaug, der rydder opvækst af pil og afgræsser område 8 med køer. Hun peger endvidere på, at denne opgave er stor og kan vise sig for stor for et lille græsningslaug. (Se bilag 2). 2. Overveje ekstensiv pleje for engfugle i yngletiden for at undgå nedtrampning af potentielle reder og æg ved afgræsning med kvæg. frahegning i perioder eller sænke græsningstrykket i ynglesæsonen. DOF har konkrete forslag til naturpleje og påpeger endvidere, at der findes mink, der er en invasiv art i området, som bør bekæmpes, idet den udgør en trussel mod fuglelivet, og at bekæmpelsen bør fremgå af Naturplanen. DOF gør opmærksom på vigtigheden i at beskytte Fladaks og Skælrod, som er 2 sjældne planter, der gror på og ved søbredden. Endvidere påpeger de, at det er vigtigt at sikre læhegn som bufferzone mellem sti og fuglelivet på søen i overensstemmelse med kommunens aftale med DOF i forbindelse med stidispensation på sydsiden af søen. DOF foreslår endelig, at øen i søen bliver et selvstændigt område i Naturplanen og foreslår, at øen sikres mod oversvømmelse, evt. ved at øen opfyldes med sten eller at der bygges en flydeø. (Se bilag 3). 3. Grundlæggende enige i opdelingen, hvor det netop er meget afgørende at differentiere indsatsen mellem velplejede, afgræssede og de hidtil uafgræssede områder og fremhæver de eksisterende velfungerende plejeaftaler med afgræsning. Vigtigt at plejeindgreb foretages hurtigt i de nye områder/søbredder, hvor der ikke har været plejet før, først og fremmest med får/kvæg. De finder ikke, at der skal ske ændringer i den gamle bevoksning (ca. 50 år eller ældre) og henviser til stiaftalen med DOF, hvor den gamle bevoksning kan danne afskærmning og bidrage til at minimere forstyrrelser af søens rige fugleliv. De undrer sig over, at Naturplanudkastet i delområde 2 foreslår en rydning af størstedelen af den eksisterende gamle krat-, busk- og træbevoksning, som netop skal medvirke til at reducere forstyrrelser af søområdets fugleliv. Denne rydning vil være i strid med både 3 i Naturbeskyttelsesloven og forudsætningerne for stidispensationen. De ønsker samtidig at fortsætte deres aftaler om afgræsning i område 4 og 5. I område 8 og 9 er der indgået positive græsningsaftaler, hvor de mener, at der kan være behov for en kommunal indsats. De foreslår, at fugleøen på grund af sin betydning for ynglefugle bør udgøre et selvstændigt delområde, og at øen bør sikres mod oversvømmelse. (Se bilag 4).

31 Side 30 Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser Vurdering Vurdering af høringssvar. Ad.1. Administrationen foreslår, at der indskrives i Naturplanen for område 8, at der kan være behov for kommunal hjælp til pleje af området. Ad. 2. Administrationen vurderer, at det giver god mening under pkt. 10 at inddrage DOF s bemærkninger om hensyn til ynglende engfugle i forbindelse med afgræsning og inddrage disse hensyn i de konkrete driftsaftaler med dyreholder. Administrationen er enig i, at minken kan være til stor gene for fuglelivet. Kommunen foretager ikke bekæmpelse af mink, men der er mulighed for, at inddrage Naturstyrelsens vildtforvalter eller frivillige for at foretage fældefangst af mink. Administrationen er opmærksom på at sikre bestanden af brun fladaks og tager hensyn til denne art ved hegning og afgræsning i flere områder. Skælrod lever på og ved trærødder ved Hanebakken, og der ændres ikke ved plejen her. Administrationen finder det relevant, at lade øen i søen udgøre et selvstændigt delområde, da øen har en vigtig funktion som fugleø. Kommunen vil gerne sammen med bl.a. DOF undersøge mulighederne for sikring af øen eller etablering af ny ø her eller et andet sted i søen. Ad.3. Administrationen er enig i, at det er vigtigt med en differentieret pleje og plejeaftaler, dog skal administrationen påpege, at der ingen steder i udkastet til Naturplanen for område 2 foreslås en rydning af størstedelen af den eksisterende gamle krat-, busk- og træbevoksning samt påpege, at stidispensationen, som der henvises til, ikke angår område 2, men udelukkende område 4 og 5. Administrationen foreslår, at det i Naturplanen for område 2 præciseres, at området hegnes og afgræsses for at genskabe den lysåbne søbred. Endvidere at den gamle træbevoksning langs stien bevares, idet der dog skabes enkelte udsigtskiler og flugtveje for de græssende dyr, og at der kan fældes opvækst af buske og træer for at fritstille/skåne udvalgte karaktertræer, f.eks. gamle egetræer. Endvidere udgør en henvisning til den verserende klagesag eller 3 i naturbeskyttelsesloven ikke en hindring for at gennemføre ovennævnte pleje i område 2. Endelig finder administrationen, at det er relevant, at fugleøen bliver et selvstændigt delområde i Naturplanen, jf. også kommentaren til DOF. Administrationen vurderer samlet: At den tilrettede Naturplan for Gyrstinge Sø er et solidt fagligt grundlag for naturforvaltningen omkring Gyrstinge Sø og afspejler hensynet til benyttelse og beskyttelse af søens omgivelser. Naturplanen ligger således i naturlig forlængelse af den vedtagne Helhedsplan for søerne. At Naturplanen har fundet en god balance mellem plejede og uplejede områder i opdelingen af delområder omkring søen. Mosaikplejen med forskellige plejeformer og grader af pleje er med til at sikre biodiversiteten og sikre borgerne gode naturoplevelser.

32 Side 31 At Naturplanen lægger op til inddragelse af lokale kræfter gennem bl.a. etablering af græsningslaug, overvågning og registrering af planter, fugle m.v. Indstilling Direktionen indstiller, at Naturplanen for Gyrstinge Sø vedtages. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Godkendt.

33 Side Nyt regulativ for husholdningsaffald Åben sag Sagsid: 17/7985 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Regulativ-final.pdf (139298/17) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling X X Beslutning X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg På Byrådsmødet den 11. september 2017 sendte Byrådet et forslag til et nyt regulativ for husholdningsaffald i offentlig høring. Høringsperioden sluttede den 31. oktober 2017, og regulativet fremlægges nu med henblik på, at sagen sendes til endelig vedtagelse i Byrådet. Desuden skal der træffes beslutning om valg af køkkenpose, der skal anvendes til madaffald i den nye affaldsordning. Beskrivelse af sagen Der skal indføres en ny affaldsordning i 2018 i Ringsted Kommune og vedtages et nyt regulativ for husholdningsaffald. Regulativet indeholder de ændringer, som den nye affaldsordning medfører, bla. indførelse af en ensartet affaldssortering for samtlige borgere i kommunen uanset boligform, sortering af madaffald samt indførelse af nedgravede affaldsløsninger for boliger med fællesrenovation. Se bilag. Regulativet træder i kraft den 15. oktober For at sikre at borgerne kommer godt i gang med de nye sorteringer, primært af madaffald, vil der, i forbindelse med indførelse af den nye affaldsordning, blive udleveret en køkkenspand samt køkkenposer til madaffaldet, til samtlige husstande i kommunen. Administrationen er blevet anmodet om at undersøge forskellige muligheder for valg af køkkenposer til madaffald. Som udgangspunkt findes der tre typer madaffaldsposer på markedet. Papirposer, plastposer samt bionedbrydelige poser af ex. majsstivelse. I den nuværende affaldsordning er det borgere, der bor i boliger med fællesrenovation, som sorterer madaffald til central behandling. Der udleveres 180 papirposer om året til hver husstand. Madaffaldet incl. papirposer bliver behandlet i det kombinerede bioforgasnings- og komposteringsanlæg. En del af papiret nedbrydes i behandlingsprocessen, og eventuelle papirrester frasorteres inden det komposterede slutprodukt udspredes på landbrugsjord. Administrationen har erfaret, at der er risiko for, at madaffaldet afstedkommer en gennemblødning af papirposen, og at posen derved taber bunden, når de skal smides i containeren. Dette giver anledning til uhygiejniske forhold i køkkenet og er medvirkende til, at borgerne bliver tilbageholdne med at anvende papirposerne for til sidst at indstille sorteringen. Administrationen gennemførte i foråret 2017, sammen med Boligselskabet Sjælland i

34 Side 33 Bendiktegården, et forsøg hvor der blev udleveret to forskellige typer plastposer til madaffaldet, hhv. almindeligt plast og bionedbrydeligt plast. Resultatet er, at der er leveret mere madaffald til behandling efter uddelingen. Administrationen tolker resultatet således, at borgerne er mere trygge ved at opbevare madaffaldet i plastposerne. I sorteringsforsøget i Sigersted og på Kasernegrunden i efteråret 2016, blev der udleveret to forskellige typer poser til madaffaldet, hhv. af papir og af plast. Erfaringerne derfra var, at borgerne var mest tilfredse med plastposerne, da de sikrer den mest optimale hygiejne i køkkenet. Madaffaldet skal afleveres til AffaldPlus s pulperanlæg, som er under opførelse, og som forventes at blive taget i brug i andet kvartal Der er gennemført en analyse af et tilsvarende pulperanlægs overførsel af plast til slutproduktet, og her viser resultaterne at kun 1% af urenhederne i pulpen kan henføres til almindelige plastposer, hvorimod 44% af urenhederne kan henføres til bionedbrydelige poser. AffaldPlus anbefaler således sine kommuner at anvende køkkenposer til madaffald, produceret af plast. De fleste kommuner i AffaldPlus har fulgt denne anbefaling. Ringsted Kommune vil stå for udbringningen af køkkenposerne i den nye affaldsordning. Poser af papir og plast vil blive uddelt en gang årligt, hvorimod bionedbrydelige poser skal udbringes hvert halve år, da de har en begrænset levetid. På baggrund af administrationens kendskab til anskaffelses- og udbringningspriser vurderes det, at prisintervallet ligger imellem ca. 65 kr. til ca. 105 kr. årligt for de tre typer regnet for en enkelt husstand. Plastposerne er de billigste. Inddragelse og høring Forslaget til regulativ har været i offentlig høring i perioden 12. september 2017 til 31. oktober Der er ikke indkommet høringssvar til forslaget, hvorfor forslaget ikke ændres, på nær eventuelle slåfejl og almindelige konsekvensrettelser bl.a. angående blød emballageplast. Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Indholdet i det nye regulativ er tilpasset ændringerne i den nye affaldsordning. Det er administrationens vurdering, at det nye regulativ kan sikre en retfærdig og konsekvent administration af den fremtidige affaldsordning i Ringsted Kommune. Med hensyn til valg af madaffaldsposer til køkkenet, er det administrationens vurdering, at almindelige plastposer giver de mest hygiejniske forhold i borgernes køkkener, ligesom undersøgelser viser, at plastposerne er medvirkende til at give den bedste kvalitet af det slutprodukt, som produceres i behandlingsanlægget. Administrationen vil arbejde videre med mulighederne for at deltage i et fælles udbud med en eller flere af AffaldPlus-kommunerne. Administrationen vil også, sammen med de øvrige AffaldPlus-kommuner, overvåge udviklingen på dette område og vil evaluere anvendelsen af poser efter et par års drift af den nye ordning og det nye behandlingsanlæg. Indstilling Direktionen indstiller: 1. at regulativ for husholdningsaffald godkendes, 2. at der vælges madaffaldsposer af plast. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Anbefales godkendt.

35 Side Takster for Ringsted Forsyning 2018 Åben sag Sagsid: 17/23789 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag 1. Budget 2018 Ringsted Vand (138103/17) 2 Bilag 2. Budget 2018 Ringsted Fjernvarme (138106/17) 3 Bilag 3. Budget 2018 Ringsted Spildevand (138109/17) 4 Bilag 4. Budget 2018 Ringsted Centralrenseanlæg (138112/17) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling X X Beslutning X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Bestyrelsen for Ringsted Forsyning har den 31. oktober 2017 godkendt budgettet for 2018 for Ringsted Vand A/S, Ringsted Spildevand A/S, Ringsted Centralrenseanlæg A/S og Ringsted Fjernvarme A/S. Bestyrelsen besluttede at fremsende taksterne til Byrådet. Sagen fremlægges således med henblik på stillingtagen til Ringsted Forsynings takster med virkning fra 1. januar Beskrivelse af sagen Ringsted Forsynings budgetter og dermed oplæg til takster for vand, varme og afledning af spildevand for 2018 for borgere og virksomheder i Ringsted Kommune fremgår af bilag 1, bilag 2, bilag 3 og bilag 4. Ringsted Kommunes godkendelse af taksterne er en legalitetsgodkendelse i henhold til lovgivningen. Kommunen skal ved sin godkendelse tilse, at vandselskaberne har overholdt de udmeldte principper, som Forsyningssekretariatet har udmeldt, og at taksterne er fastsat i overensstemmelse med Vandsektorloven og Betalingsloven. Der er i februar 2016 vedtaget en ny vandsektorlov, som har betydet, at det statslige Forsyningssekretariat har fastlagt et nyt økonomisk grundlag for vandselskabernes økonomiske rammer. Der fastsættes en indtægtsramme for vandselskabernes samlede omkostninger til drift og anlæg, ligesom der fastsættes en samlet beløbsgrænse for vandselskabernes indtægter. Der er et generelt effektiviseringskrav på både driftsomkostninger og på anlægsomkostninger, ligesom der er en række individuelle effektiviseringskrav, som er benchmarket mod branchen. Den nye regulering medfører, at der maksimalt skal effektiviseres 4 %. Ringsted Fjernvarme A/S og Ringsted Kraftvarme A/S reguleres i forhold til Varmeforsyningsloven og hvile-i-sig-selv-princippet, og det godkendte budget sendes desuden til Energitilsynet.

36 Side 35 Taksterne for forsyningsselskaberne vil i 2018 se således ud: Forbrugeren vil således opleve, at taksten samlet falder 2,06 kr pr m 3. Inddragelse og høring Ingen. Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Ringsted Forsyning har tilkendegivet, at for Ringsted Vand A/S, Ringsted Spildevand A/S og Ringsted Centralrenseanlæg A/S holder taksterne sig inden for indtægtsrammen. Det er desuden administrationens vurdering, at takstfastsættelsen for alle 3 selskaber er sket i overensstemmelse med Vandsektorloven. Ringsted Fjernvarme A/S og Ringsted Kraftvarme A/S vurderes at overholde varmeforsyningsloven. Det er således administrationens samlede vurdering, at selskaberne kan dække de kommende udgifter i henhold til den udmeldte indtægtsramme. Indstilling Direktionen indstiller, at taksterne for 2018 for de 4 selskaber Ringsted Vand A/S, Ringsted Spildevand A/S, Ringsted Centralrenseanlæg A/S og Ringsted Fjernvarme A/S godkendes. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Anbefales godkendt.

37 Side Jan Jakobsen, Enhedslisten ønsker en sag på Byrådets møde vedr. handicaptoilet på Torvet Åben sag Sagsid: 17/24201 Sagen afgøres i: Klima- og Miljøudvalget Bilag: Indledning Sagsgang Orientering Indstilling Beslutning BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Jan Jakobsen, Enhedslisten har brugt initiativretten til at få et punkt på Byrådets dagsorden. Byrådet besluttede den 13. november 2017, at oversende sagen til fagudvalgets behandling. Beskrivelse af sagen Sagen drejer sig om vilkårene for toiletbesøg for mennesker med handikap under ombygningen af Ringsted Torv. Jeg er af borgere og pårørende til borgere med handikap blevet kontaktet og gjort opmærksom på, at der mangler tilgængelige toiletfaciliteter for mennesker med handikap, herunder kørestolsbrugere. Da ændringerne af torvet og etableringen af den bygning, der kommer til at indeholde tilgængelige toiletfaciliteter er en længerevarende proces, skal Enhedslisten foreslå, at der på den del af torvet, der ikke er under ombygning, placeres et mobilt handikaptoilet. Enhedslisten henviser til, at handikap skal indtænkes overalt. Således også længerevarende renovering. Byrådet besluttede den 5. oktober 2017, at Cafe Valdemar og hermed de offentlige toiletter på Torvet skulle nedlægges, og at der skulle etableres adgang til offentlige toiletter under byggeprocessen. Styregruppen for Torveprojektet har efterfølgende besluttet, at handicappede henvises til benyttelse af de offentlige toiletter i Klosterlunden. Henvisningen sker ved skilte opsat på Torvet og i Sct. Hansgade og er udmeldt til offentligheden ved en pressemeddelelse udsendt fredag den 3. februar Der er ca. 400 m fra Torvet og til toiletterne i Klosterlunden. For ikke handikappede er der endvidere indgået en aftale med Café Skema om offentlig adgang til deres toiletter. Adgangen sker via trapper og der skiltes ligeledes til disse toiletter med skilte på Torvet og i Sct. Hansgade. x

38 Side 37 Den nuværende løsning kan eventuelt suppleres med åbning for offentligheden til handicaptoiletterne i Rådhuset i dagtimerne på hverdage. Supplement af den eksisterende adgang til handicaptoiletter med åbning af de offentlige handicaptoiletter i Rådhuset i dagtimerne vil være udgiftsneutral, da den kan håndteres driftsmæssigt. Der kan også opsættes en midlertidig toiletbygning for handicappede på Torvet. Administrationen har ikke i denne omgang indhentet konkrete tilbud på opsætning af en midlertidig toiletbygning for handicappede på Torvet, men med afsæt i tidligere tilbud på toiletløsninger på Torvet estimeres dette at koste ca kr. Nye handicaptoiletter indbygges i den kommende pavillon på Torvet, som forventes at åbne ultimo Inddragelse og høring Ingen. Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Det er administrationens opfattelse, at den nuværende løsning fungerer tilfredsstillende, da der ikke er indkommet nogen borgerhenvendelser om sagen efter udsendelse af pressemeddelelsen fredag den 3. februar Den nuværende løsning kan nemt suppleres med åbning af Rådhuset. Indstilling Direktionen indstiller 1. at sagen drøftes. 2. at nuværende løsning vurderes tilstrækkelig til at dække behovet for adgang til toiletter for handicappede i byggeperioden. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Ad 1. Drøftet. Ad 2. Udvalget besluttede at supplere den eksisterende ordning med adgang til handicaptoilettet på rådhuset, ligesom administrationen undersøger yderligere løsningsmuligheder i området.

39 Side Orientering om Movias analyse med ændringsforslag af den kollektive transport i Ringsted Kommune Åben sag Sagsid: 17/24187 Sagen afgøres i: Klima- og Miljøudvalget Bilag: 1 Bilag 1 - Transportanalyse - løsningsdel (140353/17) Indledning Sagsgang Orientering Indstilling Beslutning BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Som følge af hensigtserklæring i Budget 2017 samt præsentationen af Movias analyse af den kollektive trafik på Klima- og Miljøudvalgets møde den 23. februar 2017, har udvalget bedt om at få forelagt konkrete forslag til optimeret busdrift i Ringsted Kommune. Movia har nu fremlagt nogle udvalgte mulige forbedringer af bustrafikken i Ringsted. Analysens resultater er vist i bilag 1. Beskrivelse af sagen Sideløbende med Movias analyse af bustrafikken har kommunen igangsat et andet og større transportplanprojekt i samarbejde med Movia. Projektet omfatter kommunens samlede kørselsbehov og vil blandt andet undersøge synergieffekterne ved at sammentænke den åbne kørsel (rutebusser) og den lukkede kørsel (visiteret) ved hjælp af Movias nye produkt Kommunebus. Her ses især på skolebusserne, som kun kører få gange morgen og eftermiddag og derfor kan løse andre opgaver, som for eksempel svømmehalskørsel i andre tidspunkter på dagen. Af denne årsag er skolebusruterne ikke medtaget i nærværende analyse. En status på transportplanprojekt forventes på den politiske dagsorden i februar Movias analyse koncentrerer sig i byzonen og peger på potentialet i at forsyne Ringsted med en sammenhængende øst-vestgående busforbindelse, samt at forlænge den eksisterende nord-sydgående forbindelse. Der foreslås en ny linje 402 til at køre mellem Kildemarken i vest via Torvet og stationen til Klosterparken og helt til Outlet i øst, se den blå linje på figur 1. Den vestlige del af ruten vil erstatte den nuværende linje 402 (Kildemarken - Torvet), og den østlige del vil erstatte linje 404 (Torvet - Klosterparken). Den nuværende linje 402 har i dag et stort antal passagerer og kører med 1-timesdrift alle dage samt ½-timesdrift i myldretiden. Linje 404 har et lavt antal passagerer og kører kun midt på dagen udenfor myldretiden. Hvis linje 404 nedlægges og erstattes med en ny forlænget linje 402, der kører hele dagen, vil særligt pendlere og skolebørn, bosat omkring x

40 Side 39 Klosterparken og Nonnedalen opleve et løft i bus-servicen. Dette gælder også folk, der skal fra centrum eller byens østlige boligområder til Outlet. Figur 1: Forslag om forlænget linje 401A og 402 Figur 2: Eksisterende linje 401A og 402 Movia har ligeledes et forslag om, at den nord-sydgående linje 401A (Campus - Benløseparken Øst) forlænges til Benløse By og Byskovskolen, se den røde linje på figur 1. Dette styrker byens nord-sydgående akse. Benløse Byvej er meget smal, derfor foreslås bussen kun at køre den ene retning gennem Benløse By og forbi skolen. Desuden foreslås, at 401A kører hele vejen ad Søndre parkvej i stedet for ad Næstvedvej, som samtidig er busbetjent med den regionale linje 680. Til forslaget om oprettelsen af en ny linje 402 fra Kildemarken til Outlet, har Ringsted Kommune ansøgt Puljen til forbedring af kollektiv trafik i yderområderne, men Trafik- Byggeog Boligstyrelsen har meddelt, at der ikke tildeles støtte. Movia har estimeret priserne og passagertallene for de forslåede ruteændringer, se nedenstående skemaer. Økonomi i nord-syd aksen Basisår 2019 Tilskud, mio. kr./år Passagerer 1000 pr. år Eksisterende rute 401A 4,1 679 Forslag - forlænges til Benløse By (HOVEDFORSLAG) + 0,4 + 50

41 Side 40 - forlænges til Høm + 2,5 + 5 Økonomi i øst-vest aksen Basisår 2019 Tilskud, mio. kr./år Passagerer 1000 pr. år Eksisterende ruter 402 1, ,4 14 I alt 1,6 105 Forslag = Ny 402 forlænget til Outlet: 1) Ny 402 Stamlinje+ + 1, ) Ny 402 Bybus (HOVEDFORSLAG) + 2, ) Ny 402 A-bus + 8, Variant 1) 2) og 3) viser tre forskellige serviceniveauer, gående fra lav til høj Movia har koncentreret løsningerne i Ringsted by. Der lægges med analysen desuden op til, at borgere i landområderne i stigende grad skal gøres opmærksomme på at bruge Flextur, som gør det muligt for alle at blive befordret fra dør til dør. Til den politiske behandling af Trafikbestilling 2019, som fremlægges i marts/april 2018, skal der tages stilling til den årlige trafikbestilling, hvor bustiderne justeres så de tilpasses skolernes ringetider og togtiderne. Derudover kan der blive mulighed for stillingtagen til de nye og ændrede buslinjer, som Movias trafikanalyse foreslår. Inddragelse og høring Hvis der er politisk ønske om at bearbejde en eller flere af forslagene i Movias analyse, forventes det at inddrage busgruppen (pendlere) og busnetværket (skolerne). Som en del af forberedelsen til de årlige trafikbestillinger vil kommunens busnetværk og busgruppe sædvanligvis blive inddraget. Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Administrationen vurderer, at analysens forslag kan have potentiale til at forbedre den kollektive trafik på tværs af Ringsted. Det er administrationens vurdering, at Movias ruteforslag kan effektueres enten i forbindelse med Trafikbestilling 2019 eller Trafikbestilling Administrationen vurderer, at beslutningen om eventuel effektuering af én eller flere af løsningsforslagene bør vente til en sagsfremstilling i februar, hvor også det tværgående transportplanprojekt lægges op politisk. Til den tid kan der i højere grad dannes et overblik over kommunens samlede transport og de økonomiske potentialer der opnås, når der tænkes på tværs af centrene. Indstilling Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Taget til efterretning.

42 Side Orientering om status på gadebelysningsanlægget Åben sag Sagsid: 17/18131 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: Indledning Sagsgang BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Orientering x x x Indstilling Beslutning BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Byrådet blev den 13. marts 2017 orienteret om, at SEAS-NVE har opsagt refinansieringsaftalen for Ringsted Kommunes udebelysningsanlæg. På den baggrund besluttede Byrådet at indarbejde en kassefinansieret tillægsbevilling på godt 37 mio.kr. i budget Med denne sag orienteres Byrådet om status på sagen. Beskrivelse af sagen Som beskrevet i dagsordenspunktet fra marts 2017 vil det være naturligt for kommunen, at tage ejerskabet af udebelysningsanlægget tilbage samtidig med at restgælden skal betales. Administrationen har i forlængelse heraf forhandlet med SEAS-NVE om en overdragelsesaftale. Formålet med overdragelsesaftalen er, at dokumentere og formalisere aftalen om, at Ringsted Kommune tager ejerskabet tilbage. Herunder at fastlægge de juridiske rammer i tilfælde af eventuelle uenigheder. Administrationen er stadig i forhandling med SEAS-NVE om mindre elementer i aftalen. Aftalen forventes færdigforhandlet og underskrevet inden årets udgang. Det er planlagt at kommunen forud for underskrivelsen af overdragelsesaftalen foretager en gennemgang af udelysanlægget med henblik på at identificere eventuelle mangler ved anlægget og den tilhørende dokumentation. Anlægget har under SEAS-NVE s ejerskab været driftet af SEAS-NVE. Da Ringsted Kommune overtager ejerskabet af udelysanlægget, vil kommunen udbudsretlig være forpligtet til at sende drift og vedligeholdelsesydelsen i udbud eller hjemtage opgaven. Da værdien overstiger tærskelværdien på ca. 1.5 mio. kr. i kontraktperioden, skal der være tale om et EU udbud. Den eksisterende driftsaftale har en opsigelsesperiode på 1 år. Opsigelse skal ske til udgangen af et kalenderår. Det vil sige at samarbejdet skal opsiges senest den , så aftalen udløber med udgangen af Driftsaftalen opsiges inden årets udgang. Administrationen er ved at planlægge en udbudsproces for driftsaftalen. Der vil komme en sag til politisk behandling vedrørende udbuddet primo 2018 med forventning om, at udbuddet gennemføres henover 2018 med kontaktopstart pr. 1. januar 2019.

43 Side 42 Inddragelse og høring Ingen. Økonomi I forbindelse med indgåelse af budgetaftale for 2018 er følgende aftalt: SEAS-NVE har opsagt refinansieringsaftale for udebelysningsanlægget til udgangen af Budgetpartnerne er enige om, at finansieringen af beløbet på kr. sker via opsparet likviditet (kassefinansiering). På den baggrund er der i budget 2017 indarbejdet en kassefinansieret tillægsbevilling på under bevillingen Afdrag på lån, hvorfra indfrielse af lån til SEAS-NVE vil blive betalt. Vurdering Det er administrationens vurdering, at udkastet til overdragelsesaftalen kan tilrettes efter kommunens kommetarer forud for endelig underskrift. Ligeledes er det administrationens vurdering, at et udbud vil kunne nås i 2018, sådan at ny kontraktstart kan træde i kraft pr. 1. januar Indstilling Direktionen indstiller at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Taget til efterretning.

44 Side Budgetrapport pr. 30. september 2017 Åben sag Sagsid: 17/23955 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag 1 - Budgetrapport 3. kvartal 2017.docx (143071/17) 2 Bilag 2 - Skattefinansieret drift i tal.pdf (143084/17) 3 Bilag 3 - foreslåede budgetændringer.docx (143076/17) 4 Bilag 4 - Byudviklingsfond - perioden 1. januar september 2017.pdf (143086/17) 5 Bilag 5 - Specificeret anlægsoversigt.pdf (143088/17) 6 Bilag 6 - ANLÆGSPLAN 2017.pdf (143938/17) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling x x x x x x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Hermed forelægges kommunens 3. budgetrapport Rapporten indeholder forventet regnskab på drift, renter og anlæg baseret på faktisk forbrug fra januar til september samt periodiserede forventninger på de enkelte bevillinger. Der afrapporteres også på kommunens likviditet samt på overholdelse af den finansielle strategi. Beskrivelse af sagen Budgetrapporten inkl. bemærkninger til alle væsentlige forventede afvigelser fremgår i bilag 1. I bilag 2 findes den skattefinansierede drift på tabel-form, i bilag 3 findes detaljer om budgetændringer, der indstilles godkendt i forbindelse med sagen. I bilag 4 findes status på kommunens Byudviklingsfond (køb og salg). Specificeret anlægsoversigt kan findes i bilag 5. Opdateret anlægsplan ses i bilag 6. Budgetrapporten er udarbejdet på baggrund af forbruget ved udgangen af september 2017.

45 Side 44 Der er i det korrigerede budget forventet et ordinært driftsoverskud på 104,7 mio. kr. Efter 3. kvartal resulterer de samlede tilbagemeldinger i forhold til den ordinære drift et forventet driftsoverskud på 118,7 mio. kr. hvilket er ca. 14 mio. kr. højere end budgetteret, og 10,1 mio. kr. højere end forventningen ved halvårsregnskabet. Forventningerne resulterer i en overholdelse af servicerammen med en margin på ca. 13,2 mio. kr. I kommunens økonomiske politik fremgår, at budgetprognoserne skal ramme inden for hhv. +/-5%, +/-2% og +/- 1% af det endelige regnskab såvel på de enkelte institutions- og udvalgsbevillinger som på det samlede resultat for de tre kvartalsopfølgninger korrigeret for uforudsigelige forhold. Hvorvidt dette overholdes afhænger af det endelige regnskab. I budgetopfølgningen for 2018 bliver der yderligere sat fokus på de bevillinger, hvor dette ikke overholdes, med det formål at forbedre prognosesikkerheden på disse områder. Finansiering Kommunens finansieringsbudget er på ca mio. kr., og der forventes p.t. en positiv afvigelse på 1 mio. kr. Renter På renteområdet forventes på nuværende tidspunkt et samlet mindreforbrug på netto 1,8 mio. kr. Det er primært de fortsat meget lave renter på udlån, der påvirker forventningerne. Skattefinansieret drift For den skattefinansierede drift er det samlede budget ca ,4 mio. kr., og der forventes på nuværende tidspunkt samlet set et mindreforbrug på 11,3 mio. kr., hvilket dækker over en række forskellige mindre- og merforbrug. Ved halvårsregnskabet var forventningen et merforbrug på 0,7 mio. kr. og der er således sket en udvikling på ca. 12 mio. kr. hen imod et mindre forbrug for kommunens skattefinansierede drift som helhed.

46 Side 45 For Økonomiudvalget ventes mindreforbrug på 4,9 mio. kr. mod 3,7 mio. kr. ved halvårsregnskabet. Det er primært den indlagte budgetreserve på 3 mio. kr. der ikke ventes anvendt, som medfører den positive afvigelse. Der er et forventet merforbrug på 1 mio. kr. vedr. centrenes administration, hvor primært omkostninger i forbindelse med fratrædelse af den tekniske direktør, samt udgifter til en retssag i Teknik- og Miljøcentret medfører merforbruget. På øvrige bevillinger ventes mindreforbrug for i alt ca. 2,5 mio. kr. Klima- og Miljøudvalget venter mindreforbrug på ca. 1,1 mio. kr. hvilket er 0,4 mio. kr. højere end ved halvårsregnskabet. Plan- og Boligudvalget venter et mindreforbrug på ca. 0,7 mio. kr. hvilket er på niveau med halvårsregnskabet. På Børne- og Undervisningsudvalgets område forventes samlet set et merforbrug på 4,1 mio. kr. Dette er fordelt med mindreforbrug på Skoler og Dagtilbud på hhv. 5,9 mio. kr. og 1,9 mio. kr. og merforbrug på Børn og unge på 11,9 mio. kr. Ved halvåret var forventningen et merforbrug på 3,7 mio. kr. og der er således ikke sket de store ændringer på dette område, samlet set. På skoleområdet er det flere børn indskrevet i SFO, samt den afsatte pulje til dækning af skolernes merforbrug på 3,75 mio. kr. der medfører mindreforbruget, mens det under Dagtilbud er færre børn under pasning med et mindreforbrug på ca. 1 mio. kr. og institutionerne, der set under et venter et mindreforbrug på ca. 1 mio. kr. Under Børn og Unge er forventningen uændret siden halvårsregnskabet, idet kendte sager og tilgang har svaret til forventningerne. De igangsatte handleplaner fortsætter som planlagt. På Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets område ventes samlet et forventet merforbrug på 4,3 mio. kr. hvilket er 6,7 mio. kr. mindre end det forventede merforbrug i forbindelse med halvårsregnskabet. På sundhedsområdet forventes mindreforbrug på 2,8 mio. kr. hvilket er 2,5 mio. kr. større end ved halvårsregnskabet. Det er færre udgifter end ventet til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet, der primært bidrager til forskellen. På området for handicap, social og psykiatri forventes et mindreforbrug på 3,7 mio. kr. Heraf udgør udvalgsbevillingerne 2,8 mio. kr. og institutionsbevillingerne 0,9 mio. kr. Mindreforbruget er blevet 1,7 mio. kr. højere siden halvårsregnskabet. Det er primært Boligsikring, hvor der nu ventes 1,3 mio. kr. færre udgifter end ved halvårsregnskabet. Øvrige mindre reguleringer medfører de resterende 0,4 mio. kr. På Unge under socialområdet forventes der merforbrug 10,8 mio. kr. Unge under 18-år bidrager med 12 mio. kr. i merforbrug mens der ventes mindreforbrug på 1,1 mio. kr. for de over 18-årige. Merforbruget er 0,5 mio. kr. højere end ved halvårsregnskabet. Ændringen skyldes primært flere STU-sager samt en enkelt sag for de over 18-årige. På beskæftigelsesområdet forventes mindreforbrug på 0,1 mio. kr. hvilket er en ændring på 2,9 mio. kr. siden halvårsregnskabet, hvor forventningen var et merforbrug på 2,8 mio. kr. Ændringen dækker over store forskelle på forskellige områder, der arbejder i hver sin retning. Under Beskæftigelse Unge er forventningerne gået fra et forventet merforbrug på 3,1 mio. kr. ved halvårsregnskabet til forventet merforbrug på 1,2 mio. kr. altså en forbedring på 1,9 mio. kr.

47 Side 46 På Ældre- og Genoptræningsudvalgets område forventes der samlet et mindreforbrug på 12,6 mio. kr., hvilket er ca. 2,9 mio. kr. højere end ved halvårsregnskabet. Ændringen ses primært under ældrepuljen m.v., hvor opstart af klippekort-ordningen er blevet forsinket, hvilket giver forventning om en rest på 1 mio. kr. som søges overført til Tilsvarende gælder under Fælles administration og uddannelse, hvor det forventede mindreforbrug er blevet ca. 1,3 mio. kr. højere siden halvårsregnskabet. Det skyldes primært at de tildelte DUT-midler først anvendes fra For Kultur- og Trivselsudvalget forventes samlet set mindreforbrug på 0,3 mio. kr. Anlæg og anlægsplan For de Skattefinansierede Anlæg ventes mindreforbrug på 101,1 mio. kr. som for størstedelens vedkommende overføres til Det samlede anlægsbudget udgør 179 mio. kr. I bilag 5 ses specifikationer for alle anlæg. I bilag 6 ses den opdaterede anlægsplan. Likviditet Kommunens gennemsnitlige likviditet over de seneste 365 dage opgøres pr. 30. september 2017 til 307 mio. kr. På samme tid sidste år blev gennemsnitslikviditeten opgjort til 248 mio. kr. Den samlede likviditetseffekt af kendte og forventede bevægelser i 2017 forventes på nuværende tidspunkt at resultere i et kassetræk på ca. 26 mio. kr. Det er primært det ekstraordinære afdrag vedr. vejbelysning, der medfører forventningen om et samlet likviditetstræk. Budgetomplaceringer m.v. Der er nævnt 3 forslag til tekniske omplaceringer jf. bilag 3, der foreslås godkendt i forbindelse med denne sag. Det drejer sig om følgende sager: Tidlig national lungesatsning, hvor Sundhedsplejen ved en fejl ikke fik del i de tildelte DUTmidler. Analyse af indtægter, hvor en analyse foretaget af BDO har medført en række berigtigelser samt løbende merindtægter for ca. 5 mio. kr. Udgifterne til analysen søges finansieret af de budgetter, der påvirkes positivt af analysen. Finansieringsudgifter Ældreboliger, hvor budgettet til henlæggelser jf. almenboligloven flyttes til finansforskydninger som følge af præcisering fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Disse budgetændringer søges godkendt i forbindelse med behandlingen af sagen og er nærmere beskrevet i bilag 3. Finansiel strategi Kommunen har p.t. lån for i alt 442 mio. kr. (ekskl. gæld til SEAS 37 mio. kr.). Heraf udgør støttede lån til ældreboliger 105 mio. kr. og lån og kreditter vedr. klimatilpasningsprojekter 19 mio. kr. Andelen af kommunens gæld, der således indgår i rammerne udstukket af den finansielle strategi, udgør 319 mio. kr. Andelen af fastforrentede lån udgør p.t. ca. 57 %. Det er en overholdelse af den finansielle strategi, der tilsiger, at fastrenteandelen til enhver tid mindst skal udgøre 50 %. Andelen af gæld i CHF udgør p.t. ca. 35 %, svarende til 111 mio. kr. hvilket er i overensstemmelse med den finansielle strategi, der fastsætter andelen af gæld i udenlandsk valuta til maksimalt at udgøre 50 %. Inddragelse og høring Budgetrappoten er en intern administrativ proces, og der har ikke været borgerinddragelse eller høring.

48 Side 47 Økonomi Sagens bevillingsmæssige konsekvenser fremgår i nedenstående tabel. I Bilag 3 fremgår nærmere beskrivelse af de foreslåede budgetomplaceringer. Vurdering I forhold til det politisk bestemte serviceniveau er vurderingen fortsat, at det overholdes. Udviklingen siden halvårsregnskabet har primært været positiv. Der er således ikke sket en markant forværring på de hårdt ramte områder vedr. udsatte børn, unge og voksne. De igangsatte handleplaner følges, og håbet er, at effekten vil indtræde i løbet af Indstilling Direktionen indstiller, 1. at budgetrapport pr. 30. september 2017 jf. bilag 1 tages til efterretning 2. at de i bilag 3 nærmere beskrevne tekniske budgetændringer godkendes Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Anbefales godkendt. Beslutning i Kultur- og Trivselsudvalget den Ad 1: Taget til efterretning. Ad 2: Anbefales godkendt. Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den Anbefales godkendt Ej til stede: Daniel Nørhave og Lisbeth Andersen