Vurdering af Timed Up and Go.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vurdering af Timed Up and Go."

Transkript

1 Danske Fysioterapeuter, Projekt Måleredskaber Vurdering af Timed Up and Go. Vurderet af Thomas Maribo Fysioterapeut, cand.scient.san. Faglig konsulent Danske Fysioterapeuter Nørre Voldgade København K Vurderingen er afsluttet november

2 Timed Up and Go, vurdering,...3 Baggrund...3 Problemområde...3 Formål...3 Diagnosespecifikt eller generisk måleredskab?...3 Beskrivelse...3 Oversættelse...3 Målgruppe...3 ICF niveau...4 Hvor kan måleredskabet bruges...4 Tidsforbrug...4 Udgifter...4 Hvilken type målemetode...4 Hvad indeholder målemetodens manual...4 Hvad kræves af uddannelse/oplæring...4 Udstyr...4 Hvilken type data...4 Reliabilitet (I hvor høj grader der overensstemmelse ved gentagne målinger)...4 Intrarater reliabilitet...4 Interrater reliabilitet...5 Test-retest...5 Validitet (i hvor høj grad målemetoden måler det, den er konstrueret til at måle)...5 Face validity:...5 Content validity:...5 Criterion validity:...5 Concurrent validity...6 Predictive validity:...7 Prescriptive validity:...7 Construct validity:...7 Andre relevante oplysninger...8 Responsivnes...8 Diskriminationsevne...8 Referenceværdier...8 Forskelle i testprocedure...9 Forskellige stole...9 Gangredskab...9 Fodtøj...9 Tidtagning...9 Beskrivelse af kommando...10 Antal tidtagningsperioder...10 Hvis målemetoden er udenlandsk, hvordan er den oversat?...10 Forskellige udgaver af Timed Up and Go...10 Konklusion...10 Litteratursøgning...10 Litteraturliste

3 Timed Up and Go, vurdering, Baggrund Timed Up and Go (TUG) er en videreudvikling af Get-up and Go udviklet af Mathias et al (40). Ved Get-up and Go blev samme bane som ved TUG benyttet, der var ingen tidtagning, men balancen blev klassificeret på en skala fra 1-5. Yderpunkterne var lette at definere, men der var ikke enighed om klassificering i de midterste klasser. Testen viste sig ikke at være reliabel, hvorfor TUG blev udviklet i 1991 (55). Problemområde Måling af mobilitet. Formål At teste basismobilitet. TUG måler essentielle komponenter af funktionel uafhængighed ved basismobilitet (defineret som at kunne rejse og sætte sig, gå en kort afstand og vende) (55). Diagnosespecifikt eller generisk måleredskab? TUG er et generisk måleredskab Beskrivelse TUG måler den tid (i sekunder), det tager en person at rejse sig fra en almindelig stol med armlæn (sædehøjde ca. 46 cm), gå 3 meter, vende, gå tilbage til stolen og sætte sig igen. Testpersonen sidder med ryggen mod stolens ryglæn, armene hvilende på armlænene og eventuelt gangredskabet inden for rækkevidde. På kommandoen Parat-gå rejser testpersonen sig, går i et sikkert tempo til en streg på gulvet 3 meter væk (mindst en fod skal berøre stregen), vender, går tilbage til stolen og sætter sig igen. Testpersonen er iført sit vante fodtøj og bruger sit sædvanlige gangredskab (rollator, stokke eller ingenting), ganghjælpemidlet noteres på testskema. For at blive bekendt med testen udfører testpersonen hele testen én gang, før der tages tid. Tiden måles fra kommandoen gå gives, til det øjeblik testpersonens bagdel igen rører stolen. Der må ikke gives personstøtte under testen, men ved behov kan der guides verbalt. Oversættelse TUG er oversat til dansk i 2002 (28) efter internationale regler (22). Målgruppe Testen er udviklet til skrøbelige ældre (65+) (55). Den er afprøvet på ældre med forskellig grad af funktionsnedsættelse og kognitive vanskeligheder (3;5;6;11-13;15;30;38;39;43;47;52;54;56;57;62;66;68;69;72;76). Derudover er testen anvendt på patienter med hoftenær fraktur (25;28;29;31), patienter med knæ- eller hoftealloplastik (33), benamputerede (60;61), patienter fra ortopædkirurgisk afdeling (18), personer med rheumatoid artrit eller andre gigtlidelser (34;35;42;50), personer med slidgigt i knæ (53), apopleksipatienter (7;16;19;41;58;74), personer med parkinsons syge (10;46), low back pain (64), voksne med CP (2) og personer med perifer vestibulær hypofunktion (8;20). Vær opmærksom på, at selvom testen er afprøvet på ovennævnte målgrupper er det ikke sikkert den kan bruges til personer i forskellige faser af den aktuelle sygdom. Fx er TUG vurderet til at være god til ikke akutte apopleksipatienter (41) men ikke god til akutte apopleksipatienter (58). TUG synes at være bedst (mest sensitiv og bedst måle effekt) hos en målgruppe der funktionsmæssigt befinder sig i midtergruppen hverken totalt afhængige eller helt normalt fungerende (18;50). 3

4 På nationalt plan anbefales TUG til testning af patienter med hoftenær fraktur i Danmark (1) og til apopleksipatienter i Sverige (49;65) ICF niveau TUG måler funktionsevne og aktivitet. Hvor kan måleredskabet bruges TUG kan bruges såvel på hospital eller klinikken som i patientens hjem, idet den ikke kræver specielle redskaber. Tidsforbrug Det tager ca minutter at udføre testen Udgifter Minimal, der skal ikke betales afgifter ved brug af testen. Hvilken type målemetode TUG er en generisk målemetode, der ikke er afhængig af diagnose. TUG vurderes til at være mest anvendelig til personer med moderat funktionsevnenedsættelse (5;50;55). Hvad indeholder målemetodens manual Manualen indeholder beskrivelse af udstyr, testbane og tidtagning. Hvad kræves af uddannelse/oplæring Kræver instruktion af højest ½ dags varighed, derudover ingen krav til uddannelse. Udstyr En stol med armlæn, sædehøjde 46 cm. Stopur. Der benyttes en opmålt bane på 3 m fra forreste stoleben. Det anbefales, at der benyttes en afmålt bane med god plads til på begge sider af banen så testpersonen selv vælger, om der vendes venstre-om eller højre-om. Banen bør derfor ikke placeres langs en væg. Stolen skal står sikkert med de bagerste ben mod en væg eller lignende. Hvilken type data Data måles på en ratioskala (tid i sekunder). Reliabilitet (I hvor høj grader der overensstemmelse ved gentagne målinger) Reliabilitet for TUG er vurderet i flere studier, og generelt fundet god. De fleste reliabilitetsstudier omhandler ældre med varierende problemstillinger; såvel friske som svækkede, hjemmeboende eller på institution (3;5;13;33;36;47;55;56;62;63;66;68;69). Reliabiliteten af TUG er ligeledes belyst ved forskellige patologiske tilstande: parkinson (10;46), apopleksi (58), low back pain (64), perifer artrit (50), benamputation (60) og hoftenær fraktur (28); bemærk, at der på forskellige steder i sygdomsforløbet kan være forskellig reliabilitet. Reliabiliteten er også undersøgt i Danmark og fundet god. Intrarater reliabilitet Intrarater reliabilitet er generelt vurderet til at være god. Der er fundet ICC mellem 0,81 og 0,99 (3;13;28;55;69); testpopulationerne var henholdsvis på 33, 10, 60 og 175 personer. To studier har undersøgt korrelationen mellem forskellige testtidspunkter for samme tester, og fundet r mellem 0.96 og 1,0 (30;60), endvidere er det vist, at der ikke er forskel på måling foretaget af to testere (t-test; p<0,001) og vist med Bland-Altmann plot (63), testpopulationen var henholdsvis på 33, 46 og 131 personer. En enkelt artikel der tester 1667 canadiske ældre med TUG finder en ICC på kun 0,56, hvilket indikerer dårlig/moderat intrarater reliabilitet (56). Metodisk synes der at være problemer i reliabili- 4

5 tetstesten, da der gennemsnitligt gik 112 dage (SD 72,4) mellem målingerne; spørgsmålet er derfor, om det er måleredskabets reliabilitet eller en reel forskel der måles (17;49). Da det kun er denne ene artikel der beskriver moderat/dårlig reliabilitet tillægges det middelmådige resultat ikke større betydning. Interrater reliabilitet Interrater reliabilitet er generelt vurderet til at være god. Otte artikler beskriver interrater reliabilitet med ICC, der er beregnet til at være mellem 0,81 og 0,99 (28;36;46;55;62;64;68;69); testpopulationerne var henholdsvis på 42, 60, 30, 9,175, 24, 44 og 23 personer. En artikel har vist interrater reliabilitet med en reliability coefficient på 0,97; testpopulation på 19 personer (50). To studier har undersøgt korrelationen mellem forskellige testere, og fundet r mellem 0,93 og 0,99 (30) (60); testpopulationerne var henholdsvis på 33 og 46 personer. Øvede testere har højere interraterreliabilitet (ICC 0,99) i forhold til uøvede testere (ICC 0,97) (46). Test-retest Tre undersøgelser belyser test-retest, alle finder god overensstemmelse mellem test og re-test; et studie med 44 testpersoner finder en ICC på 0,98 (64), et andet med 9 testpersoner finder ingen forskel testet med ANOVA p=0,73 (10), og et tredje med 19 testpersoner finder fuld overensstemmelse eller max 1 sek. forskel målt indenfor en uge (50). Validitet (i hvor høj grad målemetoden måler det, den er konstrueret til at måle) Der foreligger en del validitetsundersøgelser af TUG. De fleste undersøgelser har ældre med forskellig grad af funktionsnedsættelse som målgruppe (6;9;11;12;15;18;26;29;30;37;38;47;48;55-57;59;62;71;72). Validitet af TUG er også belyst hos testpersoner med hoftenær fraktur (25;31), low back pain (64), benamputation (45;60), apopleksi (19), parkinsons syge (46) og bilateral vestibulær hypofunktion (20). Bemærk, at validitet altid er et udtryk for gyldigheden i en given kontekst. Face validity: Både testere og testpersoner angiver, at TUG giver et billede af basismobilitet (38). Content validity: Basismobilitet er beskrevet som evnen til at komme ind og ud af seng, op og ned af stol, gang over kortere distancer samt vending (55). At teste disse komponenter hos personer med funktionsevnetab synes fornuftigt idet det er elementer der indgår i almindelige dagligdags funktioner (15;60). TUG giver et godt indblik i ældres balanceproblemer (47;57). 70% af personalet på en geriatrisk optræningsafdeling har ved en undersøgelse angivet, at TUG giver meningsfuld information om patienters mobilitet (26 personer med sundhedsfaglig baggrund deltog i undersøgelsen) (38). Kan en person ikke klare basismobilitet uafhængigt bør de enkelte delelementer testes individuelt og TUG bør ikke anvendes (55). Criterion validity: Det er ikke muligt at opstille en guldstandard for måling af basismobilitet (55;60). Nogle steder anvendes TUG som kriterieinstrument når andre test beskrives (14;31;45;59). 5

6 Concurrent validity Den samstemmende validitet mellem TUG og andre måleredskaber til måling af funktionsnedsættelse er vurderet på adskillige målgrupper. Der er generelt en god concurrent validity med høj korrelation med andre måleredskaber der måler funktionsnedsættelse. De steder concurrent validity er fundet dårlig er der sammenlignet med måleredskaber der måler flere aspekter end blot basismobilitet (ex et sociale aspekt, eller funktion af OE). Nedenfor er gengivet korrelationer for sammenhængen (r) mellem TUG og andre måleredskaber samt hvilken målgruppe der er undersøgt. Bergs Balanceskala Målgruppe: skrøbelige ældre (60+ år) med kendte balanceproblemer; (n=60); r=-0,81 (55). Målgruppe: ældre (65+ år) tilknyttet brugerhus eller plejehjem; (n=33); r=-0,81 (30). Målgruppe: hoftefrakturpatienter og matchende kontrolgruppe; (92 ptt med hoftenær fraktur og kontrolgruppe på 92); hos patienter med hoftenær fraktur er der fundet r=-0,74, hos kontrolgruppen r=-0,68 (25). Målgruppe: apopleksipatienter (30-77 år); (n=13); r mellem 0,67 og 0,76 (19). Barthels Indeks Målgruppe: hoftefrakturpatienter og matchende kontrolgruppe; (92 ptt med hoftenær fraktur og kontrolgruppe på 92); hos patienter med hoftenær fraktur er der fundet r=-0,69, hos kontrolgruppen r=-0,26. Korrelationen er moderat/stærk hos patienter med nedsat funktionsevne, mens korrelationen er svag i kontrolgruppen (25). Målgruppe: skrøbelige ældre (60+ år) med kendte balanceproblemer; (n=60); r=-,078 (55). Frenchay Activities of Daily Living Index Målgruppe: hoftefrakturpatienter og matchende kontrolgruppe; (92 ptt med hoftenær fraktur og kontrolgruppe på 92); hos patienter med hoftenær fraktur er der fundet r=-0,59, hos kontrolgruppen r=-0,37 (25). Older Americans Resources and Services Score (OARS) Målgruppe: ældre (65+ år), hjemmeboende og på plejehjem; (n=1631); r=-0,70 (56). Cumulative Illness Rating Scale Målgruppe: ældre (65+ år), hjemmeboende og på plejehjem; (n=1631); r=0,26. Den dårlige korrelation kan syldes, at Cumulative Illness Rating Scale måler sygdomsgrad på 13 områder. Cumulative Illness Rating Scale måler således bredere end TUG (56). Frailty scale Målgruppe: ældre (65+ år), hjemmeboende og på plejehjem; (n=1631); r=0,60 (56) Modified Webster Scale Målgruppe: pt med Parkinson (50+ år); (n= 12); r=0,62 (46). Groening Activity Restriction Scale (GARS) Målgruppe: hjemmeboende benamputerede, proteseforsynede pt. (60+ år); (n=32); r=0,39. Korrelationen er lav fordi GARS også indeholder elementer af håndfunktion der ikke korrelerer med TUG (60). 6

7 Sickness impact profile 68 (SIP68) Målgruppe: hjemmeboende benamputerede, proteseforsynede pt. (60+ år); (n=32); r=0,40. TUG korrelerer dårligt med den sociale og den emotionelle subscore, derfor en generel dårlig korrelation (60). Gentaget rejse/sætte sig test: (tiden det tager at rejse og sætte sig fem gange) Målgruppe: patienter med LBP og kontrolgruppe; (44 ptt med LBP og kontrolgruppe på 48). Hos testpersoner med LBP er der fundet en tydelig korrelation (r=0,98), for raske forsøgspersoner er korrelationen svag (r=0,30) (64) 10 meter gangtest Målgruppe: ældre ortopædkirurgiske ptt. (gennemsnitsalder 73,4 SD 10,8); (n= 79); r mellem 0,50 og 0,87. Der er korrelation mellem TUG og ganghastighed, men sammenhængen er kompleks, og afhænger af diagnose og mobilitet ved indlæggelse (18). Ganghastighed Målgruppe: skrøbelige ældre (60+ år) med kendte balanceproblemer; (n=60); r=0,61 (55). Målgruppe: patienter med LBP og kontrolgruppe; (44 ptt med LBP og kontrolgruppe på 48); r=- 0,78 for patienter med LBP, r=-0,67 for kontrolgruppen. Korrelationen hos pt med LBP er stærkere end hos kontrolgruppen (64). 5 min gangtest Målgruppe: patienter med LBP og kontrolgruppe; (44 ptt med LBP og kontrolgruppe på 48); r=- 0,96 hos patienter med LBP, r=-0,47 hos kontrolgruppen. Korrelationen er stærk hos patienter med LBP, mens korrelationen hos kontrolgruppen er svag (64). Predictive validity: Det har være antaget, at TUG kunne prædiktere fald hos ældre, men dette er ikke påvist ved undersøgelser (6;9;11;71). To undersøgelse beskriver prædiktionsværdien for fald (23;62), men undersøgelserne er retrospektive, og belyser således ikke prædiktion. Den prædiktive validitet for fald er således ikke fundet (72). I en prospektivt undersøgelse af 198 hjemmeboende ældre er det vist, at TUG kan prædikere ikke fald (71). Tre undersøgelser af hospitalsindlagte ældre viser, at TUG kan anvendes til prædiktion af boligtype og funktionsniveau efter udskrivelse (26;29;48). Hos ældre i beskyttede boliger er det vist, at difftug i kombination med andre undersøgelser kan være et væsentligt redskab til prædiktion af fald (37) (se afsnittet om andre udgaver af TUG). Prescriptive validity: TUG er ikke en diagnostisk test, og den preskriptive validitet er derfor ikke grundigt belyst. En undersøgelse af 413 hjemmeboende ældre viser dog, at såfremt TUG udføres på >12 sekunder bør yderligere undersøgelser af balance iværksættes (5). Et cutpoint på 12 sekunder bekræftes i en anden undersøgelse (30), mens en tredje undersøgelse viser et cutpoint på 10 sekunder (55) (alle undersøgelser er af hjemmeboende ældre). Construct validity: Det underliggende construct er, at TUG skal afsløre nedsat basismobilitet. Der er ikke fundet undersøgelser, der modsiger at TUG måler netop nedsat basismobilitet. Der er derimod fundet tydelige 7

8 korrelationer mellem TUG og flere andre test, der måler mobilitet hos målgrupper med kendt nedsat mobilitet. Ophavsmændene til TUG har vurderet at balance, ganghastighed og uafhængighed i ADL repræsenterede delelementer af den teoretiske begrebsramme bag TUG. De sammenlignede derfor resultater fra TUG med resultater fra Bergs Balanceskala, Barthels Indeks og ganghastighed, og fandt en god overensstemmelse mellem TUG og hver enkelt af de andre tests (55). Hos mennesker med nedsat funktionsevne er fundet god korrelation mellem TUG og andre måleredskaber til måling af funktionsevnetab, mens dette ikke er fundet hos friske kontrolgrupper, hvilket underbygger constructet. Der er fundet dårlig korrelation mellem TUG og måleredskaber, som inkluderer måling af håndfunktion eller sociale aspekter. Dette ville også være forventet, da TUG måler essentielle komponenter af funktionel uafhængighed ved basismobilitet, defineret som at kunne rejse og sætte sig, gå en kort afstand og vende. På baggrund af ovenstående må construct validity vurderes som god. Andre relevante oplysninger Responsivnes For ældre med tidligere fald og hos testpersoner med reumatoid artritis er der påvist effekt af træning ved en forbedret TUG (35;42;57). Det samme er vist for apopleksipatienter med moderat og høj ganghastighed, men ikke med apopleksipatienter med en ganghastighed <0,30 m/sek. (58). I en undersøgelse af træning til ældre med dårlig mobilitet har man heller ikke kunnet påvise effekt af træning på TUG, men der er tvivl om hvorvidt dette skyldes, at der ikke var træningseffekt, eller om TUG ikke er følsom nok til at registrere forandringer (43). Diskriminationsevne En undersøgelse viser, at TUG kan diskriminerer mellem forskellige grupper inddelt efter funktionsevne (p<0,0001 Kruskal Wallis test) (5), og kan diskriminerer fallers fra non-fallers (p<0,001 MANOVA) (62), (p<0,01 MANCOVA) (23). Referenceværdier Flere artikler beskriver referenceværdier af TUG for forskellige grupper af testpersoner. Her bliver alene referenceværdier for raske ældre gengivet. Er der brug for referenceværdier for enkeltdiagnoser henvises til litteraturlisten. Litteraturen giver et par eksempler referenceværdier (17;69), i nedenstående tabel er referenceværdier gengivet. Referenceværdier for hjemmeboende ældre (69) Uden gangstativ Med gangstativ Alder Gennemsnit (SD) Range Gennemsnit (SD) Range (n= 66) mænd 9,93 (1,40) 7,60-12,25 11,57 (1,31) 9,84-15,15 kvinder 10,15 (2,91) 5,94-22,97 14,19 (4,67) 7,46-27, (n=59) mænd 10,45 (1,85) 8,25-14,50 12,23 (1,88) 9,41-15,70 kvinder 10,37 (2,23) 6,89-16,47 14,27 (5,22) 7,00-33,

9 (n=50) mænd 10,48 (1,59) 8,44-13,82 11,82 (5,22) 9,18-16,81 kvinder 10,98 (2,68) 6,69-15,91 15,29 (5,08) 6,28-29,90 I en undersøgelse af 413 hjemmeboende ældre kvinder (65-85 år) fandt man en normalværdi 12 sekunder (5). Undersøgelsen konkluderer, at såfremt TUG gennemføres på mere end 12 sekunder bør balance og mobilitet undersøges nøjere (5), dette fund bekræftes af Podsiadlo og Jacobsen et al (30). For 10 raske ældre (70-84 år) er der fundet en gennemsnitlig TUG på 8,5 sek. (SD ej beskrevet) (55), andre har fundet gennemsnitlig TUG for 20 hjemmeboende ældre (65-86 år) på 13 sek. (SD 2,6) (66), mens en stor undersøgelse af 251 ældre (60-95 år) har vist en gennemsnitlig TUG på 15 (SD 6,5) i den sidste undersøgelse er inkluderet 31 testpersoner der anvendte ganghjælpemiddel (47). Alderens indflydelse på TUG er undersøgt, men der er ikke fundet forskel på hjemmeboende ældre (65-79 år) (69), se ovenstående link til tabel om referenceværdier. Forskelle i testprocedure Forskellige stole Det anbefales, at benytte en stol med sædehøjde mellem 44 og 47 cm og med armlæn (63) Der er foretaget en undersøgelse af stoletypens betydning for testens udfald; målgruppen var ældre med problemer i bevægeapparatet. Tidsforbruget ved TUG fra en lav stol (42 cm) er længere end ved TUG fra en stol med anbefalet højde (46 cm) (p<0,001 Wilcoxon) (63). Testpersonerne havde signifikant sværere og var mere usikre hvis stolen ikke havde armlæn (p<0,001 Wilcoxon) og enkelte kunne ikke gennemføre TUG fra en stol uden armlæn (63). Gangredskab Tider med og uden brug af gangredskab bør ikke sammenlignes. En undersøgelse viser, at brugen af gangstativ medfører statistisk signifikant længere gennemgangstid i forhold til gennemgangstid uden gangstativ (62;69). Det anbefales på den baggrund, at det altid noteres om testpersonen benytter gangredskab og i givet fald hvilket gangredskab der anvendes. Fodtøj Testpersoner bør anvende spadseresko til TUG; det er vist, at tidsforbruget ved TUG er større med højhælede sko og med bare fødder (3). Tidtagning Der er i litteraturen ikke enighed om hvorvidt tidtagningen starter på gå, eller i det øjeblik testpersonens bagdel løfter sig fra sædet. I originalartiklen er begyndelsestidspunktet ikke nøje beskrevet (55). Nogle undersøgelser starter tiden i det øjeblik testpersonens bagdel løfter sig fra sædet (18;36), nogle starter tiden på ordet start (go) (5;28;33;47;69), mens andre bruger andre tidtagningsmetoder (33;74). Oftest refereres der blot til originalartiklen, og tidtagningen beskrives ikke nærmere. Det ser ud som om flest undersøgere benytter tidtagning fra kommandoen gå, hvorfor det anbefales at bruge denne tidtagning. 9

10 Beskrivelse af kommando En enkelt undersøgelse angiver, at ordet go ikke er velvalgt, men anbefaler i stedet, at ordet start anvendes (46). I den danske oversættelse anvendes ordet parat-gå. Det anbefales at bruge den kommando. Antal tidtagningsperioder I originalartiklen beskrives, at testpersonerne afprøver banen en gang inden tidtagning (55). Derudover anvendes forskellige metoder et gennemsnit af to gennemgange (3), bedste gennemgang ud af tre gennemgange (5;46). Indtil andet er bevist anbefales at proceduren beskrevet i originalartiklen benyttes (en prøvegennemgang før personen testes) (55). Hvis målemetoden er udenlandsk, hvordan er den oversat? TUG er oversat efter internationale retningslinjer (28). Forskellige udgaver af Timed Up and Go Der er fundet fem forskellige udgaver af TUG. På er de forskellige udgaver gennemgået. Konklusion For ældre med forskellige former for funktionsnedsættelse er TUG et godt redskab til måling af basismobilitet. TUG er relevant for personer med et vist funktionsevnetab; men testpersonerne skal være i stand til uden personstøtte at kunne klare forflytninger og gang over korte distancer. Reliabilitet og validitet af TUG er belyst i mange undersøgelser, specielt hos ældre testpersoner. Såvel reliabilitet som validitet er generelt fundet god. TUG er valideret for mange diagnosegrupper og synes generelt relevant for personer med et vist funktionsevnetab. Som effektmål er TUG ikke anvendt i stor omfang, men der er fundet enkelte undersøgelser der understøtter anvendeligheden. For personer med vestibulær hypofunktion og for apopleksipatienter i det akutte stadie er validiteten beskrevet som begrænset, hvorfor yderligere undersøgelser anbefales før testen bruges til disse grupper. Til belysning af mobilitet og balance peger flere undersøgelser på TUG som en del af et testbatteri. Til vurdering af faldrisiko er TUG ikke fundet brugbar. For hjemmeboende ældre er det vist, at såfremt TUG > 12 sekunder bør balance og mobilitet undersøges nærmere. Der er udviklet forskellige udgaver af TUG, af disse synes difftug mest relevant, og kan i sammenhæng med andre redskaber benyttes til vurdering af faldrisiko. Generelt er TUG et godt redskab, der er let at anvende, hurtigt, og relevant til måling af basismobilitet. Såvel terapeuter som testpersoner finder TUG relevant. Litteratursøgning Der er september 2003 søgt litteratur på følgende: PubMed; søgeord: Timed Up and Go (53 hits); Timed Up & Go (110 hits); TUG (180 hits). CINAHL; søgeord: Timed Up and Go test (98 hits); TUG (78 hits); begge: limit instrumentation Cochrane; søgeord: Timed Up and Go (19 hits); TUG (13 hits). PEDro; søgeord: Timed Up and Go (2 hits); Timed Up & Go (7 hits); TUG (2 hits). AMED: Timed Up and Go (43 hits); Timed Up & Go (16 hits); TUG (30 hits). EMBASE: Timed Up and Go (96 hits); Timed Up & Go (96 hits); TUG (145 hits). Ved relevante artikler på engelsk eller skandinaviske sprog er abstract udvalgt. Til baggrund for denne vurdering er der benyttet 69 artikler og rapporter samt fem abstracts hvor det indenfor den 10

11 afsatte tidsramme ikke har været muligt at skaffe artikler (fremgår af litteraturlisten) (1-21;23-76). Abstracts er benyttet på særlige områder hvor oversigtsartikler har henvist hertil som væsentlige kilder. Litteraturliste (1) Det Nationale Indikatorprojekt, Hoftenære frakturer, Standarder, indikatorer og prognostiske faktorer. (2) Andersson C, Grooten W, Hellsten M, Kaping K, Mattsson E. Adults with cerebral palsy: walking ability after progressive strength training. Dev Med Child Neurol 2003; 45(4): (3) Arnadottir SA, Mercer VS. Effects of footwear on measurements of balance and gait in women between the ages of 65 and 93 years. Phys Ther 2000; 80(1): (4) Berg KO, Maki BE, Williams JI, Holliday PJ, Wood-Dauphinee SL. Clinical and laboratory measures of postural balance in an elderly population. Arch Phys Med Rehabil 1992; 73(11): (5) Bischoff HA, Stahelin HB, Monsch AU, Iversen MD, Weyh A, von Dechend M et al. Identifying a cut-off point for normal mobility: a comparison of the timed 'up and go' test in community-dwelling and institutionalised elderly women. Age Ageing 2003; 32(3): (6) Boulgarides LK, McGinty SM, Willett JA, Barnes CW. Use of clinical and impairmentbased tests to predict falls by community-dwelling older adults. Phys Ther 2003; 83(4): (7) Bourbonnais D, Bilodeau S, Lepage Y, Beaudoin N, Gravel D, Forget R. Effect of forcefeedback treatments in patients with chronic motor deficits after a stroke. Am J Phys Med Rehabil 2002; 81(12): (8) Brown KE, Whitney SL, Wrisley DM, Furman JM. Physical therapy outcomes for persons with bilateral vestibular loss. Laryngoscope 2001; 111(10): (9) Bruckner, J. and Herge, E. A. Assessing the risk of falls in elders with mental retardation and developmental disabilities. Topics in Geriatric Rehabilitation 2003; 19(3): (Abstract). (10) Campbell F, Ashburn A, Thomas P, Amar K. An exploratory study of the consistency of balance control and the mobility of people with Parkinson's disease (PD) between medication doses. Clin Rehabil 2003; 17(3): (11) Chiu AY, Au-Yeung SS, Lo SK. A comparison of four functional tests in discriminating fallers from non-fallers in older people. Disabil Rehabil 2003; 25(1): (12) Condron JE, Hill KD. Reliability and validity of a dual-task force platform assessment of balance performance: effect of age, balance impairment, and cognitive task. J Am Geriatr Soc 2002; 50(1):

12 (13) Connelly DM, Vandervoort AA. Effects of detraining on knee extensor strength and functional mobility in a group of elderly women. J Orthop Sports Phys Ther 1997; 26(6): (14) Dite W, Temple VA. A clinical test of stepping and change of direction to identify multiple falling older adults. Archives of Physical Medicine and Rehabilitation 2002; 83(11): (15) Eekhof JA, De Bock GH, Schaapveld K, Springer MP. Short report: functional mobility assessment at home. Timed up and go test using three different chairs. Can Fam Physician 2001; 47: (16) Fennessy PA, Anderson J. Is the timed "up and go" test in Parkinson's Disease a valid assessment for impaired mobility? Center for Clinical effectiveness, Southerne Health care Network, Australia. <[12] Edition> ed. <[16] City>.(Ref Type: Report) (17) Finch E, Brooks D, Stratford PW, Mayo NE. Physical Rehabilitation Outcome Measures. 2 ed. Canadian Physiotherapy Association, (18) Freter SH, Fruchter N. Relationship between timed 'up and go' and gait time in an elderly orthopaedic rehabilitation population. Clin Rehabil 2000; 14(1): (19) Geiger RA, Allen JB, O'Keefe J, Hicks RR. Balance and mobility following stroke: effects of physical therapy interventions with and without biofeedback/forceplate training. Phys Ther 2001; 81(4): (20) Gill-Body KM, Beninato M, Krebs DE. Relationship among balance impairments, functional performance, and disability in people with peripheral vestibular hypofunction. Phys Ther 2000; 80(8): (21) Gocha M, Chiarello LA, Lange BJ. Strength and functional mobility in children with acute lymphoblastic leukemia. Med Pediatr Oncol 2003; 40(4): (22) Guillemin F. Cross-cultural adaptation and validation of health status measures. Scandinavian Journal of Rheumatology 1995; 24(2): (23) Gunter KB, White KN, Hayes WC, Snow CM. Functional mobility discriminates nonfallers from one-time and frequent fallers. J Gerontol A Biol Sci Med Sci 2000; 55(11):M672- M676. (24) Habib Z, Westcott S, Valvano J. Assessment of balance abilities in Pakistani children: A cultural perspective. Pediatric Physical Therapy 1999; 11(2): (25) Hall SE, Williams JA, Senior JA, Goldswain PR, Criddle RA. Hip fracture outcomes: quality of life and functional status in older adults living in the community. Aust N Z J Med 2000; 30(3): (26) Hansen, K., Mahoney, J., and Palta, M. Risk factors for lack of recovery of ADL independence after hospital discharge. J Am.Geriatr Soc 1999; 47(3): (Abstract). 12

13 (27) Hinman RS, Bennell KL, Crossley KM, McConnell J. Immediate effects of adhesive tape on pain and disability in individuals with knee osteoarthritis. Rheumatology (Oxford) 2003; 42(7): (28) Holm B. Timed Up & Go. Fysioterapeuten (dansk) 2002; 4: (29) Ingemarsson AH, Frandin K, Mellstrom D, Moller M. Walking ability and activity level after hip fracture in the elderly--a follow-up. J Rehabil Med 2003; 35(2): (30) Jacobsen L, Christensen R, and Skovhede D. Reliabilitets- og validitets undersøgelse af Timed Up and Go. Nyt om forskning 2000; 2000(1):26. (Abstract). (31) Jaglal S, Lakhani Z, Schatzker J. Reliability, validity, and responsiveness of the lower extremity measure for patients with a hip fracture. J Bone Joint Surg Am 2000; 82-A(7): (32) Jensen J, Nyberg L, Gustafson Y, Lundin-Olsson L. Fall and injury prevention in residential care--effects in residents with higher and lower levels of cognition. J Am Geriatr Soc 2003; 51(5): (33) Kennedy D, Stratford PW, Pagura SM, Walsh M, Woodhouse LJ. Comparison of gender and group differences in self-report and physical performance measures in total hip and knee arthroplasty candidates. J Arthroplasty 2002; 17(1): (34) Kennedy N, Stokes E. Measuring and evaluating rheumatoid arthritis. BR J THER REHA- BIL 2002; 9(9): (35) Kennedy N. The effect of a period of rehabilitation in a rheumatic diseases unit. BR J THER REHABIL 2001; 8(1): (36) Lundin-Olsson L, Nyberg L, Gustafson Y. Attention, frailty, and falls: the effect of a manual task on basic mobility. J Am Geriatr Soc 1998; 46(6): (37) Lundin-Olsson L, Nyberg L, Gustafson Y. The Mobility Interaction Fall chart. Physiother Res Int 2000; 5(3): (38) MacKnight C, Rockwood K. The Sensibility of Bedside Tests of Balance and Mobility. J Can Geriatr Soc 2002; 5(3, 2002): (39) Malone M, Hill A, Smith G. Three-month follow up of patients discharged from a geriatric day hospital. Age Ageing 2002; 31(6): (40) Mathias S, Nayak US, Isaacs B. Balance in elderly patients: the "get-up and go" test. Arch Phys Med Rehabil 1986; 67(6): (41) Mayo NE, Wood-Dauphinee S, Cote R, Gayton D, Carlton J, Buttery J et al. There's no place like home : an evaluation of early supported discharge for stroke. Stroke 2000; 31(5):

14 (42) McMeeken J, Stillman B, Story I, Kent P, Smith J. The effects of knee extensor and flexor muscle training on the timed-up-and-go test in individuals with rheumatoid arthritis. Physiother Res Int 1999; 4(1): (43) McMurdo ME, Johnstone R. A randomized controlled trial of a home exercise programme for elderly people with poor mobility. Age Ageing 1995; 24(5): (44) McMurdo ME, Millar AM, Daly F. A randomized controlled trial of fall prevention strategies in old peoples' homes. Gerontology 2000; 46(2): (45) Miller WC, Deathe AB, Speechley M. Lower extremity prosthetic mobility: a comparison of 3 self-report scales. Arch Phys Med Rehabil 2001; 82(10): (46) Morris S, Morris ME, Iansek R. Reliability of measurements obtained with the Timed "Up & Go" test in people with Parkinson disease. Phys Ther 2001; 81(2): (47) Newton RA. Balance screening of an inner city older adult population. Arch Phys Med Rehabil 1997; 78(6): (48) Nikolaus, T., Bach, M., Oster, P., and Schlierf, G. Prospective value of self-report and performance-based tests of functional status for 18-month outcomes in elderly patients. Aging (Milano.) 1996; 8(4): (Abstract). (49) Nilsagård Y, Hammer A. "Timed Up and Go ett test i tiden". Nordisk Fysioterapi 2003; 7(3): (50) Noren AM, Bogren U, Bolin J, Stenstrom C. Balance assessment in patients with peripheral arthritis: applicability and reliability of some clinical assessments. Physiother Res Int 2001; 6(4): (51) Okumiya K, Matsubayashi K, Nakamura T, Fujisawa M, Osaki Y, Doi Y et al. The timed "up & go" test is a useful predictor of falls in community-dwelling older people. J Am Geriatr Soc 1998; 46(7): (52) Okumiya K, Matsubayashi K, Nakamura T, Fujisawa M, Osaki Y, Doi Y et al. The timed "Up & Go" test and manual button score are useful predictors of functional decline in basic and instrumental ADL in community-dwelling older people. J Am Geriatr Soc 1999; 47(4): (53) Ouellet D, Moffet H. Locomotor deficits before and two months after knee arthroplasty. Arthritis Rheum 2002; 47(5): (54) Pettersson AF, Engardt M, Wahlund LO. Activity level and balance in subjects with mild Alzheimer's disease. Dement Geriatr Cogn Disord 2002; 13(4): (55) Podsiadlo D, Richardson S. The timed "Up & Go": a test of basic functional mobility for frail elderly persons. J Am Geriatr Soc 1991; 39(2):

15 (56) Rockwood K, Awalt E, Carver D, MacKnight C. Feasibility and measurement properties of the functional reach and the timed up and go tests in the Canadian study of health and aging. J Gerontol A Biol Sci Med Sci 2000; 55(2):M70-M73. (57) Rose DJ, Clark S. Can the control of bodily orientation be significantly improved in a group of older adults with a history of falls? J Am Geriatr Soc 2000; 48(3): (58) Salbach NM, Mayo NE, Higgins J, Ahmed S, Finch LE, Richards CL. Responsiveness and predictability of gait speed and other disability measures in acute stroke. Arch Phys Med Rehabil 2001; 82(9): (59) Schenkman M, Scherer S, Riegger-Krugh C, Cutson TM. Measurement of impairments and functional limitations in older adults: Conceptual considerations and practical applications. Critical Reviews in Physical and Rehabilitation Medicine 2002; 14(2): (60) Schoppen T, Boonstra A, Groothoff JW, de Vries J, Goeken LN, Eisma WH. The Timed "up and go" test: reliability and validity in persons with unilateral lower limb amputation. Arch Phys Med Rehabil 1999; 80(7): (61) Schoppen T, Boonstra A, Groothoff JW, de Vries J, Goeken LN, Eisma WH. Physical, mental, and social predictors of functional outcome in unilateral lower-limb amputees. Arch Phys Med Rehabil 2003; 84(6): (62) Shumway-Cook A, Brauer S, Woollacott M. Predicting the probability for falls in community-dwelling older adults using the Timed Up & Go Test. Phys Ther 2000; 80(9): (63) Siggeirsdottir K, Jonsson BY, Jonsson H, Jr., Iwarsson S. The timed 'Up & Go' is dependent on chair type. Clin Rehabil 2002; 16(6): (64) Simmonds MJ, Olson SL, Jones S, Hussein T, Lee CE, Novy D et al. Psychometric characteristics and clinical usefulness of physical performance tests in patients with low back pain. Spine 1998; 23(22): (65) Socialstyrelsen, Sverige. Nationella riktlinjer för vård och behandling av höftfraktur. (66) Steffen TM, Hacker TA, Mollinger L. Age- and gender-related test performance in community-dwelling elderly people: Six-Minute Walk Test, Berg Balance Scale, Timed Up & Go Test, and gait speeds. Phys Ther 2002; 82(2): (67) Stemmons M. Does a distracting environment influence clinical test scores for community dwellers over 65 years of age? J Geriatr Phys Ther 2002; 25(1): (68) Thomas VS, Hageman PA. A preliminary study on the reliability of physical performance measures in older day-care center clients with dementia. Int Psychogeriatr 2002; 14(1): (69) Thompson M, Medley A. Performance of community dwelling elderly on the timed Up and Go test. Phys Occup Ther Geriatr 1995; 13(3):

16 (70) Tornquist K, Lovgren M, Soderfeldt B. Sensitivity, specificity, and predictive value in Katz's and Barthel's ADL indices applied on patients in long term nursing care. Scand J Caring Sci 1990; 4(3): (71) Trueblood, P. R. Performance and impairment-based assessments among community dwelling elderly: sensitivity and specificity. Issues Aging 2001; 24(1):2-6. (Abstract). (72) VanSwearingen J. Predicting falls. Phys Ther 2001; 81(4): (73) VanSwearingen JM, Brach JS. Making geriatric assessment work: selecting useful measures. Phys Ther 2001; 81(6): (74) Walker C, Brouwer BJ, Culham EG. Use of visual feedback in retraining balance following acute stroke. Phys Ther 2000; 80(9): (75) Wall JC, Bell C, Campbell S, Davis J. The Timed Get-up-and-Go test revisited: measurement of the component tasks. J Rehabil Res Dev 2000; 37(1): (76) Whitney SL, Poole JL, Cass SP. A review of balance instruments for older adults. Am J Occup Ther 1998; 52(8):

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported function? Peter K Aalund 1, Kristian Larsen 2,3, Torben

Læs mere

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark.

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark. The Copenhagen Hip and Groin Outcome Score (HAGOS): development and validation according to the COSMIN checklist K Thorborg, 1 P Hölmich, 1 R Christensen, 2,3 J Petersen, 1 EM Roos, 2 1 Arthroscopic Centre

Læs mere

Måleredskaber til KOL rehabilitering. Thomas Ringbæk, ovl. Hvidovre Hospital Henrik Hansen, fysioterapeut, SCØ og Danske Fysioterapeuter

Måleredskaber til KOL rehabilitering. Thomas Ringbæk, ovl. Hvidovre Hospital Henrik Hansen, fysioterapeut, SCØ og Danske Fysioterapeuter Måleredskaber til KOL rehabilitering Thomas Ringbæk, ovl. Hvidovre Hospital Henrik Hansen, fysioterapeut, SCØ og Danske Fysioterapeuter Oversigt Beskrivelse af et måleredskab Fysiske test: 6 MWD ESWT ISWT

Læs mere

Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2.

Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2. Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2.0) Nina Beyer 1, Kristian Thorborg 2, Anders Vinther 3. 1 Department

Læs mere

Manual til den danske version af. Impact on Participation and Autonomy questionnaire (IPA-DK) Manual til IPA-DK, senest opdateret 02.01.

Manual til den danske version af. Impact on Participation and Autonomy questionnaire (IPA-DK) Manual til IPA-DK, senest opdateret 02.01. Manual til den danske version af Impact on Participation and Autonomy questionnaire (IPA-DK) Manual til IPA-DK, senest opdateret 02.01.14 Side 1 Indholdsfortegnelse Formål og målgruppe... 3 Beskrivelse

Læs mere

Fysioterapeuters vurdering af spasticitet

Fysioterapeuters vurdering af spasticitet Undersøgelse af spasticitet Fysioterapeuters vurdering af spasticitet Lisbeth Torp-Pedersen Helle Mätzke Rasmussen Program -indhold Kliniske tegn ved CP og vurderinger Modificeret Ashworth Scale Modificeret

Læs mere

Bevæg dig bevar dig. Lis Puggaard Frederikssund 2012. lpuggaard@gmail.com

Bevæg dig bevar dig. Lis Puggaard Frederikssund 2012. lpuggaard@gmail.com Bevæg dig bevar dig Lis Puggaard Frederikssund 2012 Fremtidens ældre! Det forudses, at der i den kommende ældrebefolkning vil være en stor gruppe sunde og raske, mens en tilsvarende stor gruppe vil være

Læs mere

30-s rejse-sætte-sig (RSS)-testen måler, hvor mange gange man kan rejse sig fra en stol på 30 sekunder.

30-s rejse-sætte-sig (RSS)-testen måler, hvor mange gange man kan rejse sig fra en stol på 30 sekunder. Manual 30-sekunder rejse-sætte-sig-test (RSS) Visuel demonstration af testen findes på: www.regionh.dk/rehabilitering Beskrivelse af testen 30-s rejse-sætte-sig (RSS)-testen måler, hvor mange gange man

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

Vurdering af Bayley Scales of Infant and Toddler Development, Third Edition, Motor Scale (Bayley - III Motor Scale)

Vurdering af Bayley Scales of Infant and Toddler Development, Third Edition, Motor Scale (Bayley - III Motor Scale) Danske Fysioterapeuter, Projekt måleredskaber Vurdering af Bayley Scales of Infant and Toddler Development, Third Edition, Motor Scale (Bayley - III Motor Scale) Evaluering af småbørns grovmotoriske og

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Fysisk Form i Specialskolen

Fysisk Form i Specialskolen Fysisk Form i Specialskolen Wium, Anne-Marie; Friis,Kamilla; Valentiner-Branth,Dorte (PUC) Rødovre Kommune ELEVERNE I SPECIALSKOLEN Generelle indlæringsvanskeligheder, alder 6 18 uspecifikke diagnoser

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Fald Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Der foretages en tværfaglig udredning og efterfølgende træning ved fysioterapeuter

Læs mere

Gross Motor Function Measure. Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut Fysioterapeut, MEF

Gross Motor Function Measure. Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut Fysioterapeut, MEF Gross Motor Function Measure Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut Fysioterapeut, MEF Gross Motor Function Family 1990 1997 2000 2003 2007 2009 2010 GMFM-88 GMPM GMFCS GMFM-66 GMFM GMAE Instruktions

Læs mere

Loewenstein Occupational Therapy Cognitive Assessment,, 2nd edition

Loewenstein Occupational Therapy Cognitive Assessment,, 2nd edition Loewenstein Occupational Therapy Cognitive Assessment,, 2nd edition (LOTCA-II) Ergoterapi Fagligt Selskab for Forskning Årsmøde 6. Marts 2013 Karina Lund, udviklingsterapeut, cand.scient.san Fysioterapi-

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Hvordan kan jeg finde relevante målemetoder til at måle effekt af fysioterapi?

Hvordan kan jeg finde relevante målemetoder til at måle effekt af fysioterapi? Metode artikel Hvordan kan jeg finde relevante målemetoder til at måle effekt af fysioterapi? En beskrivelse af en litteratursøgning. Else Marie Bartels, Annette Winkel, Hans Lund Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige

Læs mere

- Om systemisk og narrativ terapi i en verden, hvor evidens er. år. Tiderne er skiftet for familieterapifeltet, og vi står som terapeuter og

- Om systemisk og narrativ terapi i en verden, hvor evidens er. år. Tiderne er skiftet for familieterapifeltet, og vi står som terapeuter og Hvordan kan vi dokumentere, at det vi laver virker? - Om systemisk og narrativ terapi i en verden, hvor evidens er blevet en magtfaktor. Af Susanne Bargmann og Laura Tang Jensby Hverdagen for terapeuter

Læs mere

Litteratursøgning. Litteratursøgning 1

Litteratursøgning. Litteratursøgning 1 Litteratursøgning Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen, Aalborg Sygehus Litteratursøgning

Læs mere

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition MAS et undersøgelses- og assessment redskab af metakognitive evner University of Copenhagen & Early Psychosis Intervention Center Kompetencecenter for Debuterende Psykose Ulrik Haahr Hanne-Grethe Lyse

Læs mere

Medicin og delir DSG s årsmøde 2013

Medicin og delir DSG s årsmøde 2013 + = Medicin og delir DSG s årsmøde 2013 Jens-Ulrik Rosholm Overlæge, klin. lekt., ph.d. Geriatrisk afd. G, OUH Hvor stor betydning har medicin for delir? I Drugs is probably the most common cause for delirium

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Study VURDERING AF KVANTITATIV VIDENSKABELIG ARTIKEL Afsnit

Læs mere

Cambridge Cognitive Examination (CAMCOG)

Cambridge Cognitive Examination (CAMCOG) Cambridge Cognitive Examination (CAMCOG) Referencer: Roth, M., Tym, E., Mountjoy, C. Q., Huppert, F. A., Hendrie, H., Verma, S. et al. (1986). CAMDEX. A standardised instrument for the diagnosis of mental

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

EuroQol-5 Domain (EQ-5D)

EuroQol-5 Domain (EQ-5D) EuroQol-5 Domain (EQ-5D) Reference: The EuroQol Group. EuroQol - a new facility for the measurement of health-related quality of life. Health Policy 1990;16:199-208 Tidsforbrug: 4-15 minutter for ældre

Læs mere

Når arbejdet driller. Sara Bjerre Bjørklund, Katrine Haagensen, Julie Marie Hass & Sine Olesen

Når arbejdet driller. Sara Bjerre Bjørklund, Katrine Haagensen, Julie Marie Hass & Sine Olesen Når arbejdet driller - ERGOTERAPEUTERS FACILITERING TIL, A T BORGERE MED DISKRETE KOGNITIVE DEFICITS KAN GENOPTAGE A RBEJDE Sara Bjerre Bjørklund, Katrine Haagensen, Julie Marie Hass & Sine Olesen Bachelorprojekt

Læs mere

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1.

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. Effektiv træning Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. december 2010 Dean Fixsen Dean Fixsen er leder af The National Implementation Research

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet

Læs mere

Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d.

Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d. Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d. Hukommelses processer generelt Hukommelse hos ældre Generelle problemer hos ældre Kommunikation med ældre AMPS og ældre Hukommelse Et samlebegreb

Læs mere

at hjemmetræning af apopleksipatienter

at hjemmetræning af apopleksipatienter fagligt Af Anja Skerris og Pia Kjær, projektergoterapeuter. Ann Østergaard, projektsygeplejerske. Christina Skou, projektfysioterapeut. Hjemmetræning til apopleksipatienter gør en forskel Tværfaglig og

Læs mere

TRÆNINGSINTERVENTIONS STUDIE. Kan ældre med vedvarende lavt funktionsniveau efter lårbensbrud genoptrænes sent i forløbet?

TRÆNINGSINTERVENTIONS STUDIE. Kan ældre med vedvarende lavt funktionsniveau efter lårbensbrud genoptrænes sent i forløbet? TRÆNINGSINTERVENTIONS STUDIE Kan ældre med vedvarende lavt funktionsniveau efter lårbensbrud genoptrænes sent i forløbet? BAGGRUND Risikoen for brud på lårbenshalsen øges bl.a. med stigende alder og knogleskørhed

Læs mere

Rapport om projekt. Test og målemetoder i fysioterapeutisk praksis på tværs af sektorer

Rapport om projekt. Test og målemetoder i fysioterapeutisk praksis på tværs af sektorer Rapport om projekt Test og målemetoder i fysioterapeutisk praksis på tværs af sektorer Et samarbejde mellem: Regionshospitalet Holstebro, Fysioterapien, Herning Kommune, Genoptræningsenheden Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

Udarbejdelse af anbefalinger

Udarbejdelse af anbefalinger 1 Hver kliniske vejledning udmunder i anbefalingsgrader indenfor diagnostik, forebyggelse, behandling og effektmål. Vurdering af evidensniveau Behandling og Forebyggelse 1a Systematisk review af RCT (med

Læs mere

Hvordan sikrer man sig, at et spørgeskema fungerer efter hensigten?

Hvordan sikrer man sig, at et spørgeskema fungerer efter hensigten? Hvordan sikrer man sig, at et spørgeskema fungerer efter hensigten? John Brodersen, speciallæge i almen medicin, ph.d., lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Titel Indeksering Klinisk retningslinje vedrørende identifikation af pludselig nedsat funktionsevne hos den ældre medicinske patient med risiko for indlæggelse med luftvejsinfektion. Hovedsøgeord: Aktivitet

Læs mere

PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM

PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM Formål Projektets overordnede formål er at forbedre håndteringen af vold og aggressioner på psykiatriske

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis Hanne Lisby, Koordinator 1 Hvorfor. http://www.youtube.com/watch?v=tw6o60hpl5o Aalborg Universitetshospital: Handleplan 2014: Et lærende hospital: September

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Intelligent træningsudstyr Muligheder og perspektiver. v. Tonny Jæger Pedersen Udviklingsfysioterapeut MI + Stud. Scient. San.

Intelligent træningsudstyr Muligheder og perspektiver. v. Tonny Jæger Pedersen Udviklingsfysioterapeut MI + Stud. Scient. San. Intelligent træningsudstyr Muligheder og perspektiver v. Tonny Jæger Pedersen Udviklingsfysioterapeut MI + Stud. Scient. San. Der var engang I sommeren 2000, hvor professor Henrik Hautop Lund fra Mærsk

Læs mere

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Vores opgave At beskrive evidensen for træning, så det kan omsættes til praksis herunder træningsindhold,

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

NOTAT OM PATIENTRAPPORTEREDE DATA

NOTAT OM PATIENTRAPPORTEREDE DATA NOTAT OM PATIENTRAPPORTEREDE DATA Danske Patienter offentliggjorde i september 2013 indspillet: Patientcentrerede kvalitetsmål. Heri opfordrer Danske Patienter til, at der i Danmark igangsættes et strategisk

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

for børn afspænding og redskaber til håndtering og lindring af sygdom, smerter og ubehag Visualisering 3 effektive øvelser Rosinante

for børn afspænding og redskaber til håndtering og lindring af sygdom, smerter og ubehag Visualisering 3 effektive øvelser Rosinante visualisering & LIVSKVALITET Visualisering for børn afspænding og redskaber til håndtering og lindring af sygdom, smerter og ubehag 3 effektive øvelser professor, cand.psych., dr.med. Bobby Zachariae Rosinante

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer

Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Udgivet i: Trillingsgaard, T., Trillingsgaard, A., & Webster- Stratton, C. (2014). Assessing the Effectiveness of

Læs mere

Godkender modtagelse af donation. Kontoansvarlig hospitalsperson. Centerdirektør. Centerdirektør Johannes Jakobsen. Johannes Jakobsen.

Godkender modtagelse af donation. Kontoansvarlig hospitalsperson. Centerdirektør. Centerdirektør Johannes Jakobsen. Johannes Jakobsen. Aktivitet, projektnavn Fellow/Scolarship program hospital/ Projektansvarlig hospitalsperson Kontoansvarlig hospitalsperson Godkender modtagelse af donation Type af aktivitet/projekt/ udstyr/enhed Tidshorisont

Læs mere

Kommunikation hos børn med CP Viking Speech Scale og Communication Function Classification System. Gija Rackauskaite Neuropædiater, ph.d. stud.

Kommunikation hos børn med CP Viking Speech Scale og Communication Function Classification System. Gija Rackauskaite Neuropædiater, ph.d. stud. Kommunikation hos børn med CP Viking Speech Scale og Communication Function Classification System Gija Rackauskaite Neuropædiater, ph.d. stud. Klassifikation af kommunikation Klassifikation Communication

Læs mere

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI Psykiatrisk Afdeling Middelfart 2015 og frem 10. december VÆRDIER - RELATIONELLE EVNER Vi udfolder Psykiatriens værdier: respekt, faglighed og ansvar, ved at handle i tiltro til,

Læs mere

Ulighed i behandling - Hvad ved vi?? Patientsikkerhedskonferencen 2015 Parallelsession E ove.gaardboe@patientsikkerhed.dk

Ulighed i behandling - Hvad ved vi?? Patientsikkerhedskonferencen 2015 Parallelsession E ove.gaardboe@patientsikkerhed.dk Ulighed i behandling - Hvad ved vi?? Patientsikkerhedskonferencen 2015 Parallelsession E ove.gaardboe@patientsikkerhed.dk Hvorfor er det interessant? Sundhedsloven siger: Let og lige adgang Fakta er: Sundhed

Læs mere

Dokumentation og kvalitetssikring af sundhedsydelser i kommuner -KOALA som argumentationsværktøj. Sundhedschef Lene Jensen, Randers Kommune

Dokumentation og kvalitetssikring af sundhedsydelser i kommuner -KOALA som argumentationsværktøj. Sundhedschef Lene Jensen, Randers Kommune Dokumentation og kvalitetssikring af sundhedsydelser i kommuner -KOALA som argumentationsværktøj Sundhedschef Lene Jensen, Randers Kommune Program Generelt om KOL i Randers Hvad er KOALA og hvad dokumenterer

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Titel Indeksering Klinisk retningslinje vedrørende identifikation af pludselig nedsat funktionsevne hos den ældre medicinske patient med risiko for indlæggelse med luftvejsinfektion. Hovedsøgeord: Aktivitet

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Hvorfor skulle fysisk aktivitet have effekter på hukommelse og indlæring?

Hvorfor skulle fysisk aktivitet have effekter på hukommelse og indlæring? Hvorfor skulle fysisk aktivitet have effekter på hukommelse og indlæring? Jesper Lundbye-Jensen Lektor, PhD Institut for Idræt & Ernæring Institut for Neurovidenskab & Farmakologi Københavns Universitet...

Læs mere

Integrity management. Setting the Scene

Integrity management. Setting the Scene Integrity management Setting the Scene Integrity management The HSSE tablestake LoPC Process safety Equipment Integrity - 20 essentielle elementer CUI - Et eksempel Risk Based Approach - RAM Risk assesment

Læs mere

Hvordan går det danske patienter med testis cancer?

Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable

Læs mere

National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade,

National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi - Otte udvalgte indsatser: - Træning i PADL, IADL,

Læs mere

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet!

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! Udvikling og test af en app for forældre udskrevet tidligt efter fødsel, et Participatory Design projekt. 1 BAGGRUND FOR PROJEKTET 3 Problemstillingen

Læs mere

Merete Labriola Arbejdsmiljøforsker og seniorforsker, ph.d på Arbejdsmedicinsk Klinik ved Regionshospitalet i Herning.

Merete Labriola Arbejdsmiljøforsker og seniorforsker, ph.d på Arbejdsmedicinsk Klinik ved Regionshospitalet i Herning. Merete Labriola Arbejdsmiljøforsker og seniorforsker, ph.d på Arbejdsmedicinsk Klinik ved Regionshospitalet i Herning. Fakta om kvinder og sygefravær En af Danmarks førende arbejdsmiljøforskere vil give

Læs mere

Hvad er en Case Rapport

Hvad er en Case Rapport Hvad er en Case Rapport Syddansk Universitet 1 Det er på tide at trække forhænget til side 2 og dele vores erfaringer med hinanden på en konstruktiv måde. Et af redskaberne til erfaringsudveksling er case

Læs mere

Beskrivelse af validerede instrumenter. til evalueringer på det sociale område

Beskrivelse af validerede instrumenter. til evalueringer på det sociale område Beskrivelse af validerede instrumenter til evalueringer på det sociale område April 2013 Detaljeret beskrivelse af de valgte instrumenter Indhold Detaljeret beskrivelse af de valgte instrumenter... 2 PEDI

Læs mere

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens?

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? Juni 2011 Årgang 4 Nummer 2 Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? af Palle Larsen Ph.d. studerende, Britta Hørdam Ph.d., Projektleder, Steen Boesby,

Læs mere

Vælg Cinahl Headings (fra øverste blå linie). Hvis vi f.eks. søger på hypothermia:

Vælg Cinahl Headings (fra øverste blå linie). Hvis vi f.eks. søger på hypothermia: Cinahl Quick Guide (Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature) er en amerikansk bibliografisk database. Basen dækker især syge- og sundhedspleje samt beslægtede discipliner som fysioterapi,

Læs mere

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har overskud: tid penge godt helbred Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har mulighed for at hjælpe andre frivilligt arbejde? Friske ældre Eksempler på emner til Temamøder Forebyggelse af fald

Læs mere

Dato. Dato. X Genoptræning Specialiseret genoptræning E Gentræning efter instruks fra sygehus

Dato. Dato. X Genoptræning Specialiseret genoptræning E Gentræning efter instruks fra sygehus Sendes til kommune/sygehus Personoplysninger Personnummer, navn, adresse og evt. telefonnummer Praktiske oplysninger F.eks. andet sprog end dansk, kørestol, handicaps, anden indkaldelsesadresse, særlige

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Apopleksi; Side 1 af 7 På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi med følgende diagnosekoder:

Læs mere

Pensumliste Modul 12

Pensumliste Modul 12 Pensumliste Modul 12 Geriatrisk Afdeling er i besiddelse af de bøger, der er henvist til i pensumlisten. Bøgerne kan lånes mod udfyldt udlånskvittering. Udlånskvittering afleveres til klinisk vejleder

Læs mere

Hvad er nedslidning, hvordan kan vi måle det og kan det forebygges? Arbejdsmiljøkonferencen 2011 Andreas Holtermann & Karen Søgaard

Hvad er nedslidning, hvordan kan vi måle det og kan det forebygges? Arbejdsmiljøkonferencen 2011 Andreas Holtermann & Karen Søgaard Hvad er nedslidning, hvordan kan vi måle det og kan det forebygges? Arbejdsmiljøkonferencen 2011 Andreas Holtermann & Karen Søgaard Hovedelementer i foredrag Hvad er nedslidning? Dokumentation for nedslidning

Læs mere

Patienter med kroniske smerter

Patienter med kroniske smerter Moderne smertefysiologi implementering i klinisk praksis Bjarne Rittig Rasmussen Fysioterapeut, Phd. studerende Dansk Smerteforskningscenter, Aarhus Universitetshospital Patienter med kroniske smerter

Læs mere

Medlemmer. Strategi og handling Loyalitet og fastholdelse Rekruttering. Medlemmet i centrum

Medlemmer. Strategi og handling Loyalitet og fastholdelse Rekruttering. Medlemmet i centrum Medlemmer Strategi og handling Loyalitet og fastholdelse Rekruttering Medlemmet i centrum Lidt om os Kort runde Hvilken organisation kommer I fra? Hvor mange medlemmer har I? Hvordan arbejder I med loyalitet?

Læs mere

CINAHL er en forkortelse for Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature.

CINAHL er en forkortelse for Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature. 0 Indhold 1) Basens indhold... 1 2) Adgang til basen... 1 3) Sign In / My EBSCOhost... 2 4) Søgemetoder... 3 4.a Fritekstsøgning... 3 4. b Begrænsning / afgrænsning... 4 4.c Er der adgang til artiklens

Læs mere

fra et fysiologisk perspektiv. Træning og spasticitet. Myter og facts. Kan praktiserende fysioterapeuter vurdere spasticitet? Vejle, 6 november 2009

fra et fysiologisk perspektiv. Træning og spasticitet. Myter og facts. Kan praktiserende fysioterapeuter vurdere spasticitet? Vejle, 6 november 2009 Spasticitet i den fysioterapeutiske behandling set fra et fysiologisk perspektiv. Træning og spasticitet. Myter og facts. Kan praktiserende fysioterapeuter vurdere spasticitet? Vejle, 6 november 2009 Jakob

Læs mere

KL s Misbrugskonference

KL s Misbrugskonference KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere

Pensumliste Modul 11

Pensumliste Modul 11 Pensumliste Modul 11 Geriatrisk Afdeling Udarbejdet feb. 2013 af Klinisk vejleder Inge Taasti Uddannelsesansvarlig Karin R. Laugesen 1 Geriatrisk Afdeling er i besiddelse af de bøger, der er henvist til

Læs mere

Projektbeskrivelse Indsats for uspecifikt lænderygbesvær hos voksne Et randomiseret interventionsstudie tillægsprojekt

Projektbeskrivelse Indsats for uspecifikt lænderygbesvær hos voksne Et randomiseret interventionsstudie tillægsprojekt 1 Projektbeskrivelse Indsats for uspecifikt lænderygbesvær hos voksne Et randomiseret interventionsstudie tillægsprojekt Center for Bevægeapparatlidelser Silkeborg Centralsygehus og Afdelingen for Folkesundhed,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Lisa Korsbek, seniorforsker, Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, Region Hovedstadens Psykiatri Illustration: Eva Christensen, forunderli@gmail.com

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

Referat af AMPS temaeftermiddag i Hammel d.05.05.2011

Referat af AMPS temaeftermiddag i Hammel d.05.05.2011 Referat af AMPS temaeftermiddag i Hammel d.05.05.2011 Deltagelse fra AMPS FNE bestyrelsen: Mette Hedeboe AMPS-instruktør: Kristina Tomra Nielsen Referent: Mette Hedeboe Velkomst/Præsentation Forslag fra

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Bilag 2. Trampolinskader - epidemiologi. Trampolin 23. april 2007

Bilag 2. Trampolinskader - epidemiologi. Trampolin 23. april 2007 N O T A T Trampolin 23. april 2007 j.nr. 7-305-9/1/PAA Bilag 2 Trampolinskader - epidemiologi Resume Der er foretaget review af litteraturen siden 1980erne og til nu. De fleste artikler dækker hjemmetrampoliner,

Læs mere

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk 1. Introduction Web: www.citygods.dk City Gods Certificeret E-mail: citygods@btf.kk.dk 2. The City Goods ordinance - main target City Goods ordinance: Vans and lorries over 2.500kg totalweigt must be 60%

Læs mere

Børn og Angst. - forberedelse til bedøvelse

Børn og Angst. - forberedelse til bedøvelse Børn og Angst - forberedelse til bedøvelse Disposition for indlæg Præsentation af oplægsholdere Anne Sofie og Trine - indlæg Pernille - indlæg Kort opsamling Pause 5 min Diskussion af oplæg Børn og angst

Læs mere

Faglig vurdering og procedure i forbindelse med udlevering af GPS

Faglig vurdering og procedure i forbindelse med udlevering af GPS Faglig vurdering og procedure i forbindelse med udlevering af GPS Målgruppen Hjemmeboende borgere som er bosat i kommunen og som har en demenssygdom, der i forskellig grad har berørt orienteringsevnen.

Læs mere

Beskrivelse af validerede instrumenter til evalueringer på det sociale område

Beskrivelse af validerede instrumenter til evalueringer på det sociale område Beskrivelse af validerede instrumenter til evalueringer på det sociale område April 2013 Detaljeret beskrivelse af de valgte instrumenter Indhold Detaljeret beskrivelse af de valgte instrumenter... 1 PEDI

Læs mere

Beskrivelse af validerede instrumenter til evalueringer på det sociale område

Beskrivelse af validerede instrumenter til evalueringer på det sociale område Beskrivelse af validerede instrumenter til evalueringer på det sociale område April 2013 Detaljeret beskrivelse af de valgte instrumenter Indhold Detaljeret beskrivelse af de valgte instrumenter... 2 PEDI

Læs mere