Vurdering af Timed Up and Go.
|
|
- Magdalene Bonde
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Danske Fysioterapeuter, Projekt Måleredskaber Vurdering af Timed Up and Go. Vurderet af Thomas Maribo Fysioterapeut, cand.scient.san. Faglig konsulent Danske Fysioterapeuter Nørre Voldgade København K Vurderingen er afsluttet november
2 Timed Up and Go, vurdering,...3 Baggrund...3 Problemområde...3 Formål...3 Diagnosespecifikt eller generisk måleredskab?...3 Beskrivelse...3 Oversættelse...3 Målgruppe...3 ICF niveau...4 Hvor kan måleredskabet bruges...4 Tidsforbrug...4 Udgifter...4 Hvilken type målemetode...4 Hvad indeholder målemetodens manual...4 Hvad kræves af uddannelse/oplæring...4 Udstyr...4 Hvilken type data...4 Reliabilitet (I hvor høj grader der overensstemmelse ved gentagne målinger)...4 Intrarater reliabilitet...4 Interrater reliabilitet...5 Test-retest...5 Validitet (i hvor høj grad målemetoden måler det, den er konstrueret til at måle)...5 Face validity:...5 Content validity:...5 Criterion validity:...5 Concurrent validity...6 Predictive validity:...7 Prescriptive validity:...7 Construct validity:...7 Andre relevante oplysninger...8 Responsivnes...8 Diskriminationsevne...8 Referenceværdier...8 Forskelle i testprocedure...9 Forskellige stole...9 Gangredskab...9 Fodtøj...9 Tidtagning...9 Beskrivelse af kommando...10 Antal tidtagningsperioder...10 Hvis målemetoden er udenlandsk, hvordan er den oversat?...10 Forskellige udgaver af Timed Up and Go...10 Konklusion...10 Litteratursøgning...10 Litteraturliste
3 Timed Up and Go, vurdering, Baggrund Timed Up and Go (TUG) er en videreudvikling af Get-up and Go udviklet af Mathias et al (40). Ved Get-up and Go blev samme bane som ved TUG benyttet, der var ingen tidtagning, men balancen blev klassificeret på en skala fra 1-5. Yderpunkterne var lette at definere, men der var ikke enighed om klassificering i de midterste klasser. Testen viste sig ikke at være reliabel, hvorfor TUG blev udviklet i 1991 (55). Problemområde Måling af mobilitet. Formål At teste basismobilitet. TUG måler essentielle komponenter af funktionel uafhængighed ved basismobilitet (defineret som at kunne rejse og sætte sig, gå en kort afstand og vende) (55). Diagnosespecifikt eller generisk måleredskab? TUG er et generisk måleredskab Beskrivelse TUG måler den tid (i sekunder), det tager en person at rejse sig fra en almindelig stol med armlæn (sædehøjde ca. 46 cm), gå 3 meter, vende, gå tilbage til stolen og sætte sig igen. Testpersonen sidder med ryggen mod stolens ryglæn, armene hvilende på armlænene og eventuelt gangredskabet inden for rækkevidde. På kommandoen Parat-gå rejser testpersonen sig, går i et sikkert tempo til en streg på gulvet 3 meter væk (mindst en fod skal berøre stregen), vender, går tilbage til stolen og sætter sig igen. Testpersonen er iført sit vante fodtøj og bruger sit sædvanlige gangredskab (rollator, stokke eller ingenting), ganghjælpemidlet noteres på testskema. For at blive bekendt med testen udfører testpersonen hele testen én gang, før der tages tid. Tiden måles fra kommandoen gå gives, til det øjeblik testpersonens bagdel igen rører stolen. Der må ikke gives personstøtte under testen, men ved behov kan der guides verbalt. Oversættelse TUG er oversat til dansk i 2002 (28) efter internationale regler (22). Målgruppe Testen er udviklet til skrøbelige ældre (65+) (55). Den er afprøvet på ældre med forskellig grad af funktionsnedsættelse og kognitive vanskeligheder (3;5;6;11-13;15;30;38;39;43;47;52;54;56;57;62;66;68;69;72;76). Derudover er testen anvendt på patienter med hoftenær fraktur (25;28;29;31), patienter med knæ- eller hoftealloplastik (33), benamputerede (60;61), patienter fra ortopædkirurgisk afdeling (18), personer med rheumatoid artrit eller andre gigtlidelser (34;35;42;50), personer med slidgigt i knæ (53), apopleksipatienter (7;16;19;41;58;74), personer med parkinsons syge (10;46), low back pain (64), voksne med CP (2) og personer med perifer vestibulær hypofunktion (8;20). Vær opmærksom på, at selvom testen er afprøvet på ovennævnte målgrupper er det ikke sikkert den kan bruges til personer i forskellige faser af den aktuelle sygdom. Fx er TUG vurderet til at være god til ikke akutte apopleksipatienter (41) men ikke god til akutte apopleksipatienter (58). TUG synes at være bedst (mest sensitiv og bedst måle effekt) hos en målgruppe der funktionsmæssigt befinder sig i midtergruppen hverken totalt afhængige eller helt normalt fungerende (18;50). 3
4 På nationalt plan anbefales TUG til testning af patienter med hoftenær fraktur i Danmark (1) og til apopleksipatienter i Sverige (49;65) ICF niveau TUG måler funktionsevne og aktivitet. Hvor kan måleredskabet bruges TUG kan bruges såvel på hospital eller klinikken som i patientens hjem, idet den ikke kræver specielle redskaber. Tidsforbrug Det tager ca minutter at udføre testen Udgifter Minimal, der skal ikke betales afgifter ved brug af testen. Hvilken type målemetode TUG er en generisk målemetode, der ikke er afhængig af diagnose. TUG vurderes til at være mest anvendelig til personer med moderat funktionsevnenedsættelse (5;50;55). Hvad indeholder målemetodens manual Manualen indeholder beskrivelse af udstyr, testbane og tidtagning. Hvad kræves af uddannelse/oplæring Kræver instruktion af højest ½ dags varighed, derudover ingen krav til uddannelse. Udstyr En stol med armlæn, sædehøjde 46 cm. Stopur. Der benyttes en opmålt bane på 3 m fra forreste stoleben. Det anbefales, at der benyttes en afmålt bane med god plads til på begge sider af banen så testpersonen selv vælger, om der vendes venstre-om eller højre-om. Banen bør derfor ikke placeres langs en væg. Stolen skal står sikkert med de bagerste ben mod en væg eller lignende. Hvilken type data Data måles på en ratioskala (tid i sekunder). Reliabilitet (I hvor høj grader der overensstemmelse ved gentagne målinger) Reliabilitet for TUG er vurderet i flere studier, og generelt fundet god. De fleste reliabilitetsstudier omhandler ældre med varierende problemstillinger; såvel friske som svækkede, hjemmeboende eller på institution (3;5;13;33;36;47;55;56;62;63;66;68;69). Reliabiliteten af TUG er ligeledes belyst ved forskellige patologiske tilstande: parkinson (10;46), apopleksi (58), low back pain (64), perifer artrit (50), benamputation (60) og hoftenær fraktur (28); bemærk, at der på forskellige steder i sygdomsforløbet kan være forskellig reliabilitet. Reliabiliteten er også undersøgt i Danmark og fundet god. Intrarater reliabilitet Intrarater reliabilitet er generelt vurderet til at være god. Der er fundet ICC mellem 0,81 og 0,99 (3;13;28;55;69); testpopulationerne var henholdsvis på 33, 10, 60 og 175 personer. To studier har undersøgt korrelationen mellem forskellige testtidspunkter for samme tester, og fundet r mellem 0.96 og 1,0 (30;60), endvidere er det vist, at der ikke er forskel på måling foretaget af to testere (t-test; p<0,001) og vist med Bland-Altmann plot (63), testpopulationen var henholdsvis på 33, 46 og 131 personer. En enkelt artikel der tester 1667 canadiske ældre med TUG finder en ICC på kun 0,56, hvilket indikerer dårlig/moderat intrarater reliabilitet (56). Metodisk synes der at være problemer i reliabili- 4
5 tetstesten, da der gennemsnitligt gik 112 dage (SD 72,4) mellem målingerne; spørgsmålet er derfor, om det er måleredskabets reliabilitet eller en reel forskel der måles (17;49). Da det kun er denne ene artikel der beskriver moderat/dårlig reliabilitet tillægges det middelmådige resultat ikke større betydning. Interrater reliabilitet Interrater reliabilitet er generelt vurderet til at være god. Otte artikler beskriver interrater reliabilitet med ICC, der er beregnet til at være mellem 0,81 og 0,99 (28;36;46;55;62;64;68;69); testpopulationerne var henholdsvis på 42, 60, 30, 9,175, 24, 44 og 23 personer. En artikel har vist interrater reliabilitet med en reliability coefficient på 0,97; testpopulation på 19 personer (50). To studier har undersøgt korrelationen mellem forskellige testere, og fundet r mellem 0,93 og 0,99 (30) (60); testpopulationerne var henholdsvis på 33 og 46 personer. Øvede testere har højere interraterreliabilitet (ICC 0,99) i forhold til uøvede testere (ICC 0,97) (46). Test-retest Tre undersøgelser belyser test-retest, alle finder god overensstemmelse mellem test og re-test; et studie med 44 testpersoner finder en ICC på 0,98 (64), et andet med 9 testpersoner finder ingen forskel testet med ANOVA p=0,73 (10), og et tredje med 19 testpersoner finder fuld overensstemmelse eller max 1 sek. forskel målt indenfor en uge (50). Validitet (i hvor høj grad målemetoden måler det, den er konstrueret til at måle) Der foreligger en del validitetsundersøgelser af TUG. De fleste undersøgelser har ældre med forskellig grad af funktionsnedsættelse som målgruppe (6;9;11;12;15;18;26;29;30;37;38;47;48;55-57;59;62;71;72). Validitet af TUG er også belyst hos testpersoner med hoftenær fraktur (25;31), low back pain (64), benamputation (45;60), apopleksi (19), parkinsons syge (46) og bilateral vestibulær hypofunktion (20). Bemærk, at validitet altid er et udtryk for gyldigheden i en given kontekst. Face validity: Både testere og testpersoner angiver, at TUG giver et billede af basismobilitet (38). Content validity: Basismobilitet er beskrevet som evnen til at komme ind og ud af seng, op og ned af stol, gang over kortere distancer samt vending (55). At teste disse komponenter hos personer med funktionsevnetab synes fornuftigt idet det er elementer der indgår i almindelige dagligdags funktioner (15;60). TUG giver et godt indblik i ældres balanceproblemer (47;57). 70% af personalet på en geriatrisk optræningsafdeling har ved en undersøgelse angivet, at TUG giver meningsfuld information om patienters mobilitet (26 personer med sundhedsfaglig baggrund deltog i undersøgelsen) (38). Kan en person ikke klare basismobilitet uafhængigt bør de enkelte delelementer testes individuelt og TUG bør ikke anvendes (55). Criterion validity: Det er ikke muligt at opstille en guldstandard for måling af basismobilitet (55;60). Nogle steder anvendes TUG som kriterieinstrument når andre test beskrives (14;31;45;59). 5
6 Concurrent validity Den samstemmende validitet mellem TUG og andre måleredskaber til måling af funktionsnedsættelse er vurderet på adskillige målgrupper. Der er generelt en god concurrent validity med høj korrelation med andre måleredskaber der måler funktionsnedsættelse. De steder concurrent validity er fundet dårlig er der sammenlignet med måleredskaber der måler flere aspekter end blot basismobilitet (ex et sociale aspekt, eller funktion af OE). Nedenfor er gengivet korrelationer for sammenhængen (r) mellem TUG og andre måleredskaber samt hvilken målgruppe der er undersøgt. Bergs Balanceskala Målgruppe: skrøbelige ældre (60+ år) med kendte balanceproblemer; (n=60); r=-0,81 (55). Målgruppe: ældre (65+ år) tilknyttet brugerhus eller plejehjem; (n=33); r=-0,81 (30). Målgruppe: hoftefrakturpatienter og matchende kontrolgruppe; (92 ptt med hoftenær fraktur og kontrolgruppe på 92); hos patienter med hoftenær fraktur er der fundet r=-0,74, hos kontrolgruppen r=-0,68 (25). Målgruppe: apopleksipatienter (30-77 år); (n=13); r mellem 0,67 og 0,76 (19). Barthels Indeks Målgruppe: hoftefrakturpatienter og matchende kontrolgruppe; (92 ptt med hoftenær fraktur og kontrolgruppe på 92); hos patienter med hoftenær fraktur er der fundet r=-0,69, hos kontrolgruppen r=-0,26. Korrelationen er moderat/stærk hos patienter med nedsat funktionsevne, mens korrelationen er svag i kontrolgruppen (25). Målgruppe: skrøbelige ældre (60+ år) med kendte balanceproblemer; (n=60); r=-,078 (55). Frenchay Activities of Daily Living Index Målgruppe: hoftefrakturpatienter og matchende kontrolgruppe; (92 ptt med hoftenær fraktur og kontrolgruppe på 92); hos patienter med hoftenær fraktur er der fundet r=-0,59, hos kontrolgruppen r=-0,37 (25). Older Americans Resources and Services Score (OARS) Målgruppe: ældre (65+ år), hjemmeboende og på plejehjem; (n=1631); r=-0,70 (56). Cumulative Illness Rating Scale Målgruppe: ældre (65+ år), hjemmeboende og på plejehjem; (n=1631); r=0,26. Den dårlige korrelation kan syldes, at Cumulative Illness Rating Scale måler sygdomsgrad på 13 områder. Cumulative Illness Rating Scale måler således bredere end TUG (56). Frailty scale Målgruppe: ældre (65+ år), hjemmeboende og på plejehjem; (n=1631); r=0,60 (56) Modified Webster Scale Målgruppe: pt med Parkinson (50+ år); (n= 12); r=0,62 (46). Groening Activity Restriction Scale (GARS) Målgruppe: hjemmeboende benamputerede, proteseforsynede pt. (60+ år); (n=32); r=0,39. Korrelationen er lav fordi GARS også indeholder elementer af håndfunktion der ikke korrelerer med TUG (60). 6
7 Sickness impact profile 68 (SIP68) Målgruppe: hjemmeboende benamputerede, proteseforsynede pt. (60+ år); (n=32); r=0,40. TUG korrelerer dårligt med den sociale og den emotionelle subscore, derfor en generel dårlig korrelation (60). Gentaget rejse/sætte sig test: (tiden det tager at rejse og sætte sig fem gange) Målgruppe: patienter med LBP og kontrolgruppe; (44 ptt med LBP og kontrolgruppe på 48). Hos testpersoner med LBP er der fundet en tydelig korrelation (r=0,98), for raske forsøgspersoner er korrelationen svag (r=0,30) (64) 10 meter gangtest Målgruppe: ældre ortopædkirurgiske ptt. (gennemsnitsalder 73,4 SD 10,8); (n= 79); r mellem 0,50 og 0,87. Der er korrelation mellem TUG og ganghastighed, men sammenhængen er kompleks, og afhænger af diagnose og mobilitet ved indlæggelse (18). Ganghastighed Målgruppe: skrøbelige ældre (60+ år) med kendte balanceproblemer; (n=60); r=0,61 (55). Målgruppe: patienter med LBP og kontrolgruppe; (44 ptt med LBP og kontrolgruppe på 48); r=- 0,78 for patienter med LBP, r=-0,67 for kontrolgruppen. Korrelationen hos pt med LBP er stærkere end hos kontrolgruppen (64). 5 min gangtest Målgruppe: patienter med LBP og kontrolgruppe; (44 ptt med LBP og kontrolgruppe på 48); r=- 0,96 hos patienter med LBP, r=-0,47 hos kontrolgruppen. Korrelationen er stærk hos patienter med LBP, mens korrelationen hos kontrolgruppen er svag (64). Predictive validity: Det har være antaget, at TUG kunne prædiktere fald hos ældre, men dette er ikke påvist ved undersøgelser (6;9;11;71). To undersøgelse beskriver prædiktionsværdien for fald (23;62), men undersøgelserne er retrospektive, og belyser således ikke prædiktion. Den prædiktive validitet for fald er således ikke fundet (72). I en prospektivt undersøgelse af 198 hjemmeboende ældre er det vist, at TUG kan prædikere ikke fald (71). Tre undersøgelser af hospitalsindlagte ældre viser, at TUG kan anvendes til prædiktion af boligtype og funktionsniveau efter udskrivelse (26;29;48). Hos ældre i beskyttede boliger er det vist, at difftug i kombination med andre undersøgelser kan være et væsentligt redskab til prædiktion af fald (37) (se afsnittet om andre udgaver af TUG). Prescriptive validity: TUG er ikke en diagnostisk test, og den preskriptive validitet er derfor ikke grundigt belyst. En undersøgelse af 413 hjemmeboende ældre viser dog, at såfremt TUG udføres på >12 sekunder bør yderligere undersøgelser af balance iværksættes (5). Et cutpoint på 12 sekunder bekræftes i en anden undersøgelse (30), mens en tredje undersøgelse viser et cutpoint på 10 sekunder (55) (alle undersøgelser er af hjemmeboende ældre). Construct validity: Det underliggende construct er, at TUG skal afsløre nedsat basismobilitet. Der er ikke fundet undersøgelser, der modsiger at TUG måler netop nedsat basismobilitet. Der er derimod fundet tydelige 7
8 korrelationer mellem TUG og flere andre test, der måler mobilitet hos målgrupper med kendt nedsat mobilitet. Ophavsmændene til TUG har vurderet at balance, ganghastighed og uafhængighed i ADL repræsenterede delelementer af den teoretiske begrebsramme bag TUG. De sammenlignede derfor resultater fra TUG med resultater fra Bergs Balanceskala, Barthels Indeks og ganghastighed, og fandt en god overensstemmelse mellem TUG og hver enkelt af de andre tests (55). Hos mennesker med nedsat funktionsevne er fundet god korrelation mellem TUG og andre måleredskaber til måling af funktionsevnetab, mens dette ikke er fundet hos friske kontrolgrupper, hvilket underbygger constructet. Der er fundet dårlig korrelation mellem TUG og måleredskaber, som inkluderer måling af håndfunktion eller sociale aspekter. Dette ville også være forventet, da TUG måler essentielle komponenter af funktionel uafhængighed ved basismobilitet, defineret som at kunne rejse og sætte sig, gå en kort afstand og vende. På baggrund af ovenstående må construct validity vurderes som god. Andre relevante oplysninger Responsivnes For ældre med tidligere fald og hos testpersoner med reumatoid artritis er der påvist effekt af træning ved en forbedret TUG (35;42;57). Det samme er vist for apopleksipatienter med moderat og høj ganghastighed, men ikke med apopleksipatienter med en ganghastighed <0,30 m/sek. (58). I en undersøgelse af træning til ældre med dårlig mobilitet har man heller ikke kunnet påvise effekt af træning på TUG, men der er tvivl om hvorvidt dette skyldes, at der ikke var træningseffekt, eller om TUG ikke er følsom nok til at registrere forandringer (43). Diskriminationsevne En undersøgelse viser, at TUG kan diskriminerer mellem forskellige grupper inddelt efter funktionsevne (p<0,0001 Kruskal Wallis test) (5), og kan diskriminerer fallers fra non-fallers (p<0,001 MANOVA) (62), (p<0,01 MANCOVA) (23). Referenceværdier Flere artikler beskriver referenceværdier af TUG for forskellige grupper af testpersoner. Her bliver alene referenceværdier for raske ældre gengivet. Er der brug for referenceværdier for enkeltdiagnoser henvises til litteraturlisten. Litteraturen giver et par eksempler referenceværdier (17;69), i nedenstående tabel er referenceværdier gengivet. Referenceværdier for hjemmeboende ældre (69) Uden gangstativ Med gangstativ Alder Gennemsnit (SD) Range Gennemsnit (SD) Range (n= 66) mænd 9,93 (1,40) 7,60-12,25 11,57 (1,31) 9,84-15,15 kvinder 10,15 (2,91) 5,94-22,97 14,19 (4,67) 7,46-27, (n=59) mænd 10,45 (1,85) 8,25-14,50 12,23 (1,88) 9,41-15,70 kvinder 10,37 (2,23) 6,89-16,47 14,27 (5,22) 7,00-33,
9 (n=50) mænd 10,48 (1,59) 8,44-13,82 11,82 (5,22) 9,18-16,81 kvinder 10,98 (2,68) 6,69-15,91 15,29 (5,08) 6,28-29,90 I en undersøgelse af 413 hjemmeboende ældre kvinder (65-85 år) fandt man en normalværdi 12 sekunder (5). Undersøgelsen konkluderer, at såfremt TUG gennemføres på mere end 12 sekunder bør balance og mobilitet undersøges nøjere (5), dette fund bekræftes af Podsiadlo og Jacobsen et al (30). For 10 raske ældre (70-84 år) er der fundet en gennemsnitlig TUG på 8,5 sek. (SD ej beskrevet) (55), andre har fundet gennemsnitlig TUG for 20 hjemmeboende ældre (65-86 år) på 13 sek. (SD 2,6) (66), mens en stor undersøgelse af 251 ældre (60-95 år) har vist en gennemsnitlig TUG på 15 (SD 6,5) i den sidste undersøgelse er inkluderet 31 testpersoner der anvendte ganghjælpemiddel (47). Alderens indflydelse på TUG er undersøgt, men der er ikke fundet forskel på hjemmeboende ældre (65-79 år) (69), se ovenstående link til tabel om referenceværdier. Forskelle i testprocedure Forskellige stole Det anbefales, at benytte en stol med sædehøjde mellem 44 og 47 cm og med armlæn (63) Der er foretaget en undersøgelse af stoletypens betydning for testens udfald; målgruppen var ældre med problemer i bevægeapparatet. Tidsforbruget ved TUG fra en lav stol (42 cm) er længere end ved TUG fra en stol med anbefalet højde (46 cm) (p<0,001 Wilcoxon) (63). Testpersonerne havde signifikant sværere og var mere usikre hvis stolen ikke havde armlæn (p<0,001 Wilcoxon) og enkelte kunne ikke gennemføre TUG fra en stol uden armlæn (63). Gangredskab Tider med og uden brug af gangredskab bør ikke sammenlignes. En undersøgelse viser, at brugen af gangstativ medfører statistisk signifikant længere gennemgangstid i forhold til gennemgangstid uden gangstativ (62;69). Det anbefales på den baggrund, at det altid noteres om testpersonen benytter gangredskab og i givet fald hvilket gangredskab der anvendes. Fodtøj Testpersoner bør anvende spadseresko til TUG; det er vist, at tidsforbruget ved TUG er større med højhælede sko og med bare fødder (3). Tidtagning Der er i litteraturen ikke enighed om hvorvidt tidtagningen starter på gå, eller i det øjeblik testpersonens bagdel løfter sig fra sædet. I originalartiklen er begyndelsestidspunktet ikke nøje beskrevet (55). Nogle undersøgelser starter tiden i det øjeblik testpersonens bagdel løfter sig fra sædet (18;36), nogle starter tiden på ordet start (go) (5;28;33;47;69), mens andre bruger andre tidtagningsmetoder (33;74). Oftest refereres der blot til originalartiklen, og tidtagningen beskrives ikke nærmere. Det ser ud som om flest undersøgere benytter tidtagning fra kommandoen gå, hvorfor det anbefales at bruge denne tidtagning. 9
10 Beskrivelse af kommando En enkelt undersøgelse angiver, at ordet go ikke er velvalgt, men anbefaler i stedet, at ordet start anvendes (46). I den danske oversættelse anvendes ordet parat-gå. Det anbefales at bruge den kommando. Antal tidtagningsperioder I originalartiklen beskrives, at testpersonerne afprøver banen en gang inden tidtagning (55). Derudover anvendes forskellige metoder et gennemsnit af to gennemgange (3), bedste gennemgang ud af tre gennemgange (5;46). Indtil andet er bevist anbefales at proceduren beskrevet i originalartiklen benyttes (en prøvegennemgang før personen testes) (55). Hvis målemetoden er udenlandsk, hvordan er den oversat? TUG er oversat efter internationale retningslinjer (28). Forskellige udgaver af Timed Up and Go Der er fundet fem forskellige udgaver af TUG. På er de forskellige udgaver gennemgået. Konklusion For ældre med forskellige former for funktionsnedsættelse er TUG et godt redskab til måling af basismobilitet. TUG er relevant for personer med et vist funktionsevnetab; men testpersonerne skal være i stand til uden personstøtte at kunne klare forflytninger og gang over korte distancer. Reliabilitet og validitet af TUG er belyst i mange undersøgelser, specielt hos ældre testpersoner. Såvel reliabilitet som validitet er generelt fundet god. TUG er valideret for mange diagnosegrupper og synes generelt relevant for personer med et vist funktionsevnetab. Som effektmål er TUG ikke anvendt i stor omfang, men der er fundet enkelte undersøgelser der understøtter anvendeligheden. For personer med vestibulær hypofunktion og for apopleksipatienter i det akutte stadie er validiteten beskrevet som begrænset, hvorfor yderligere undersøgelser anbefales før testen bruges til disse grupper. Til belysning af mobilitet og balance peger flere undersøgelser på TUG som en del af et testbatteri. Til vurdering af faldrisiko er TUG ikke fundet brugbar. For hjemmeboende ældre er det vist, at såfremt TUG > 12 sekunder bør balance og mobilitet undersøges nærmere. Der er udviklet forskellige udgaver af TUG, af disse synes difftug mest relevant, og kan i sammenhæng med andre redskaber benyttes til vurdering af faldrisiko. Generelt er TUG et godt redskab, der er let at anvende, hurtigt, og relevant til måling af basismobilitet. Såvel terapeuter som testpersoner finder TUG relevant. Litteratursøgning Der er september 2003 søgt litteratur på følgende: PubMed; søgeord: Timed Up and Go (53 hits); Timed Up & Go (110 hits); TUG (180 hits). CINAHL; søgeord: Timed Up and Go test (98 hits); TUG (78 hits); begge: limit instrumentation Cochrane; søgeord: Timed Up and Go (19 hits); TUG (13 hits). PEDro; søgeord: Timed Up and Go (2 hits); Timed Up & Go (7 hits); TUG (2 hits). AMED: Timed Up and Go (43 hits); Timed Up & Go (16 hits); TUG (30 hits). EMBASE: Timed Up and Go (96 hits); Timed Up & Go (96 hits); TUG (145 hits). Ved relevante artikler på engelsk eller skandinaviske sprog er abstract udvalgt. Til baggrund for denne vurdering er der benyttet 69 artikler og rapporter samt fem abstracts hvor det indenfor den 10
11 afsatte tidsramme ikke har været muligt at skaffe artikler (fremgår af litteraturlisten) (1-21;23-76). Abstracts er benyttet på særlige områder hvor oversigtsartikler har henvist hertil som væsentlige kilder. Litteraturliste (1) Det Nationale Indikatorprojekt, Hoftenære frakturer, Standarder, indikatorer og prognostiske faktorer. (2) Andersson C, Grooten W, Hellsten M, Kaping K, Mattsson E. Adults with cerebral palsy: walking ability after progressive strength training. Dev Med Child Neurol 2003; 45(4): (3) Arnadottir SA, Mercer VS. Effects of footwear on measurements of balance and gait in women between the ages of 65 and 93 years. Phys Ther 2000; 80(1): (4) Berg KO, Maki BE, Williams JI, Holliday PJ, Wood-Dauphinee SL. Clinical and laboratory measures of postural balance in an elderly population. Arch Phys Med Rehabil 1992; 73(11): (5) Bischoff HA, Stahelin HB, Monsch AU, Iversen MD, Weyh A, von Dechend M et al. Identifying a cut-off point for normal mobility: a comparison of the timed 'up and go' test in community-dwelling and institutionalised elderly women. Age Ageing 2003; 32(3): (6) Boulgarides LK, McGinty SM, Willett JA, Barnes CW. Use of clinical and impairmentbased tests to predict falls by community-dwelling older adults. Phys Ther 2003; 83(4): (7) Bourbonnais D, Bilodeau S, Lepage Y, Beaudoin N, Gravel D, Forget R. Effect of forcefeedback treatments in patients with chronic motor deficits after a stroke. Am J Phys Med Rehabil 2002; 81(12): (8) Brown KE, Whitney SL, Wrisley DM, Furman JM. Physical therapy outcomes for persons with bilateral vestibular loss. Laryngoscope 2001; 111(10): (9) Bruckner, J. and Herge, E. A. Assessing the risk of falls in elders with mental retardation and developmental disabilities. Topics in Geriatric Rehabilitation 2003; 19(3): (Abstract). (10) Campbell F, Ashburn A, Thomas P, Amar K. An exploratory study of the consistency of balance control and the mobility of people with Parkinson's disease (PD) between medication doses. Clin Rehabil 2003; 17(3): (11) Chiu AY, Au-Yeung SS, Lo SK. A comparison of four functional tests in discriminating fallers from non-fallers in older people. Disabil Rehabil 2003; 25(1): (12) Condron JE, Hill KD. Reliability and validity of a dual-task force platform assessment of balance performance: effect of age, balance impairment, and cognitive task. J Am Geriatr Soc 2002; 50(1):
12 (13) Connelly DM, Vandervoort AA. Effects of detraining on knee extensor strength and functional mobility in a group of elderly women. J Orthop Sports Phys Ther 1997; 26(6): (14) Dite W, Temple VA. A clinical test of stepping and change of direction to identify multiple falling older adults. Archives of Physical Medicine and Rehabilitation 2002; 83(11): (15) Eekhof JA, De Bock GH, Schaapveld K, Springer MP. Short report: functional mobility assessment at home. Timed up and go test using three different chairs. Can Fam Physician 2001; 47: (16) Fennessy PA, Anderson J. Is the timed "up and go" test in Parkinson's Disease a valid assessment for impaired mobility? Center for Clinical effectiveness, Southerne Health care Network, Australia. <[12] Edition> ed. <[16] City>.(Ref Type: Report) (17) Finch E, Brooks D, Stratford PW, Mayo NE. Physical Rehabilitation Outcome Measures. 2 ed. Canadian Physiotherapy Association, (18) Freter SH, Fruchter N. Relationship between timed 'up and go' and gait time in an elderly orthopaedic rehabilitation population. Clin Rehabil 2000; 14(1): (19) Geiger RA, Allen JB, O'Keefe J, Hicks RR. Balance and mobility following stroke: effects of physical therapy interventions with and without biofeedback/forceplate training. Phys Ther 2001; 81(4): (20) Gill-Body KM, Beninato M, Krebs DE. Relationship among balance impairments, functional performance, and disability in people with peripheral vestibular hypofunction. Phys Ther 2000; 80(8): (21) Gocha M, Chiarello LA, Lange BJ. Strength and functional mobility in children with acute lymphoblastic leukemia. Med Pediatr Oncol 2003; 40(4): (22) Guillemin F. Cross-cultural adaptation and validation of health status measures. Scandinavian Journal of Rheumatology 1995; 24(2): (23) Gunter KB, White KN, Hayes WC, Snow CM. Functional mobility discriminates nonfallers from one-time and frequent fallers. J Gerontol A Biol Sci Med Sci 2000; 55(11):M672- M676. (24) Habib Z, Westcott S, Valvano J. Assessment of balance abilities in Pakistani children: A cultural perspective. Pediatric Physical Therapy 1999; 11(2): (25) Hall SE, Williams JA, Senior JA, Goldswain PR, Criddle RA. Hip fracture outcomes: quality of life and functional status in older adults living in the community. Aust N Z J Med 2000; 30(3): (26) Hansen, K., Mahoney, J., and Palta, M. Risk factors for lack of recovery of ADL independence after hospital discharge. J Am.Geriatr Soc 1999; 47(3): (Abstract). 12
13 (27) Hinman RS, Bennell KL, Crossley KM, McConnell J. Immediate effects of adhesive tape on pain and disability in individuals with knee osteoarthritis. Rheumatology (Oxford) 2003; 42(7): (28) Holm B. Timed Up & Go. Fysioterapeuten (dansk) 2002; 4: (29) Ingemarsson AH, Frandin K, Mellstrom D, Moller M. Walking ability and activity level after hip fracture in the elderly--a follow-up. J Rehabil Med 2003; 35(2): (30) Jacobsen L, Christensen R, and Skovhede D. Reliabilitets- og validitets undersøgelse af Timed Up and Go. Nyt om forskning 2000; 2000(1):26. (Abstract). (31) Jaglal S, Lakhani Z, Schatzker J. Reliability, validity, and responsiveness of the lower extremity measure for patients with a hip fracture. J Bone Joint Surg Am 2000; 82-A(7): (32) Jensen J, Nyberg L, Gustafson Y, Lundin-Olsson L. Fall and injury prevention in residential care--effects in residents with higher and lower levels of cognition. J Am Geriatr Soc 2003; 51(5): (33) Kennedy D, Stratford PW, Pagura SM, Walsh M, Woodhouse LJ. Comparison of gender and group differences in self-report and physical performance measures in total hip and knee arthroplasty candidates. J Arthroplasty 2002; 17(1): (34) Kennedy N, Stokes E. Measuring and evaluating rheumatoid arthritis. BR J THER REHA- BIL 2002; 9(9): (35) Kennedy N. The effect of a period of rehabilitation in a rheumatic diseases unit. BR J THER REHABIL 2001; 8(1): (36) Lundin-Olsson L, Nyberg L, Gustafson Y. Attention, frailty, and falls: the effect of a manual task on basic mobility. J Am Geriatr Soc 1998; 46(6): (37) Lundin-Olsson L, Nyberg L, Gustafson Y. The Mobility Interaction Fall chart. Physiother Res Int 2000; 5(3): (38) MacKnight C, Rockwood K. The Sensibility of Bedside Tests of Balance and Mobility. J Can Geriatr Soc 2002; 5(3, 2002): (39) Malone M, Hill A, Smith G. Three-month follow up of patients discharged from a geriatric day hospital. Age Ageing 2002; 31(6): (40) Mathias S, Nayak US, Isaacs B. Balance in elderly patients: the "get-up and go" test. Arch Phys Med Rehabil 1986; 67(6): (41) Mayo NE, Wood-Dauphinee S, Cote R, Gayton D, Carlton J, Buttery J et al. There's no place like home : an evaluation of early supported discharge for stroke. Stroke 2000; 31(5):
14 (42) McMeeken J, Stillman B, Story I, Kent P, Smith J. The effects of knee extensor and flexor muscle training on the timed-up-and-go test in individuals with rheumatoid arthritis. Physiother Res Int 1999; 4(1): (43) McMurdo ME, Johnstone R. A randomized controlled trial of a home exercise programme for elderly people with poor mobility. Age Ageing 1995; 24(5): (44) McMurdo ME, Millar AM, Daly F. A randomized controlled trial of fall prevention strategies in old peoples' homes. Gerontology 2000; 46(2): (45) Miller WC, Deathe AB, Speechley M. Lower extremity prosthetic mobility: a comparison of 3 self-report scales. Arch Phys Med Rehabil 2001; 82(10): (46) Morris S, Morris ME, Iansek R. Reliability of measurements obtained with the Timed "Up & Go" test in people with Parkinson disease. Phys Ther 2001; 81(2): (47) Newton RA. Balance screening of an inner city older adult population. Arch Phys Med Rehabil 1997; 78(6): (48) Nikolaus, T., Bach, M., Oster, P., and Schlierf, G. Prospective value of self-report and performance-based tests of functional status for 18-month outcomes in elderly patients. Aging (Milano.) 1996; 8(4): (Abstract). (49) Nilsagård Y, Hammer A. "Timed Up and Go ett test i tiden". Nordisk Fysioterapi 2003; 7(3): (50) Noren AM, Bogren U, Bolin J, Stenstrom C. Balance assessment in patients with peripheral arthritis: applicability and reliability of some clinical assessments. Physiother Res Int 2001; 6(4): (51) Okumiya K, Matsubayashi K, Nakamura T, Fujisawa M, Osaki Y, Doi Y et al. The timed "up & go" test is a useful predictor of falls in community-dwelling older people. J Am Geriatr Soc 1998; 46(7): (52) Okumiya K, Matsubayashi K, Nakamura T, Fujisawa M, Osaki Y, Doi Y et al. The timed "Up & Go" test and manual button score are useful predictors of functional decline in basic and instrumental ADL in community-dwelling older people. J Am Geriatr Soc 1999; 47(4): (53) Ouellet D, Moffet H. Locomotor deficits before and two months after knee arthroplasty. Arthritis Rheum 2002; 47(5): (54) Pettersson AF, Engardt M, Wahlund LO. Activity level and balance in subjects with mild Alzheimer's disease. Dement Geriatr Cogn Disord 2002; 13(4): (55) Podsiadlo D, Richardson S. The timed "Up & Go": a test of basic functional mobility for frail elderly persons. J Am Geriatr Soc 1991; 39(2):
15 (56) Rockwood K, Awalt E, Carver D, MacKnight C. Feasibility and measurement properties of the functional reach and the timed up and go tests in the Canadian study of health and aging. J Gerontol A Biol Sci Med Sci 2000; 55(2):M70-M73. (57) Rose DJ, Clark S. Can the control of bodily orientation be significantly improved in a group of older adults with a history of falls? J Am Geriatr Soc 2000; 48(3): (58) Salbach NM, Mayo NE, Higgins J, Ahmed S, Finch LE, Richards CL. Responsiveness and predictability of gait speed and other disability measures in acute stroke. Arch Phys Med Rehabil 2001; 82(9): (59) Schenkman M, Scherer S, Riegger-Krugh C, Cutson TM. Measurement of impairments and functional limitations in older adults: Conceptual considerations and practical applications. Critical Reviews in Physical and Rehabilitation Medicine 2002; 14(2): (60) Schoppen T, Boonstra A, Groothoff JW, de Vries J, Goeken LN, Eisma WH. The Timed "up and go" test: reliability and validity in persons with unilateral lower limb amputation. Arch Phys Med Rehabil 1999; 80(7): (61) Schoppen T, Boonstra A, Groothoff JW, de Vries J, Goeken LN, Eisma WH. Physical, mental, and social predictors of functional outcome in unilateral lower-limb amputees. Arch Phys Med Rehabil 2003; 84(6): (62) Shumway-Cook A, Brauer S, Woollacott M. Predicting the probability for falls in community-dwelling older adults using the Timed Up & Go Test. Phys Ther 2000; 80(9): (63) Siggeirsdottir K, Jonsson BY, Jonsson H, Jr., Iwarsson S. The timed 'Up & Go' is dependent on chair type. Clin Rehabil 2002; 16(6): (64) Simmonds MJ, Olson SL, Jones S, Hussein T, Lee CE, Novy D et al. Psychometric characteristics and clinical usefulness of physical performance tests in patients with low back pain. Spine 1998; 23(22): (65) Socialstyrelsen, Sverige. Nationella riktlinjer för vård och behandling av höftfraktur. (66) Steffen TM, Hacker TA, Mollinger L. Age- and gender-related test performance in community-dwelling elderly people: Six-Minute Walk Test, Berg Balance Scale, Timed Up & Go Test, and gait speeds. Phys Ther 2002; 82(2): (67) Stemmons M. Does a distracting environment influence clinical test scores for community dwellers over 65 years of age? J Geriatr Phys Ther 2002; 25(1): (68) Thomas VS, Hageman PA. A preliminary study on the reliability of physical performance measures in older day-care center clients with dementia. Int Psychogeriatr 2002; 14(1): (69) Thompson M, Medley A. Performance of community dwelling elderly on the timed Up and Go test. Phys Occup Ther Geriatr 1995; 13(3):
16 (70) Tornquist K, Lovgren M, Soderfeldt B. Sensitivity, specificity, and predictive value in Katz's and Barthel's ADL indices applied on patients in long term nursing care. Scand J Caring Sci 1990; 4(3): (71) Trueblood, P. R. Performance and impairment-based assessments among community dwelling elderly: sensitivity and specificity. Issues Aging 2001; 24(1):2-6. (Abstract). (72) VanSwearingen J. Predicting falls. Phys Ther 2001; 81(4): (73) VanSwearingen JM, Brach JS. Making geriatric assessment work: selecting useful measures. Phys Ther 2001; 81(6): (74) Walker C, Brouwer BJ, Culham EG. Use of visual feedback in retraining balance following acute stroke. Phys Ther 2000; 80(9): (75) Wall JC, Bell C, Campbell S, Davis J. The Timed Get-up-and-Go test revisited: measurement of the component tasks. J Rehabil Res Dev 2000; 37(1): (76) Whitney SL, Poole JL, Cass SP. A review of balance instruments for older adults. Am J Occup Ther 1998; 52(8):
Vurdering af Barthel-100 (Shah-89)
Danske Fysioterapeuter, Projekt Måleredskaber Vurdering af Barthel-100 (Shah-89) Vurderet af Annette Winkel, udviklingsfysioterapeut. M.Sc. Bente Holm, fysioterapeut M.Sc Vurderingen er afsluttet medio
Læs mereRedskab til stratificering
T I D L I G I N D S A T S P Å T V Æ R S Redskab til stratificering På de følgende sider er beskrevet et spørgeskema samt metoder til at vurdere, om en borger kan kategoriseres som TIT-borger og dermed
Læs mereVurdering af Functional Recovery Score, august 2003
Danske Fysioterapeuter, Maaleredskaber.dk Vurdering af Functional Recovery Score, august 2003 Vurderet af Thomas Maribo, fysioterapeut, cand.scient.san., Faglig konsulent Vejleder Nina Beyer, fysioterapeut,
Læs mereHvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet
Læs mereKonsensusdokument. Best Clinical Practice for fysioterapi til patienter med hoftenær fraktur under primær indlæggelse
Konsensusdokument Best Clinical Practice for fysioterapi til patienter med hoftenær fraktur under primær indlæggelse Kristensen MT 1, Beyer N 2, Foss NB 3, Holm B 1, Kehlet H 4, Isaksson H 1, Testrup SP
Læs mereKnee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported
Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported function? Peter K Aalund 1, Kristian Larsen 2,3, Torben
Læs mereManuel behandling for patienter med hofteartrose
Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og
Læs mereLINE ROKKEDAL JØNSSON UDVIKLINGSFYSIOTERAPEUT, HVIDOVRE HOSPITAL MASTER I REHABILITERING
Kan fysisk funktion prædiktere udskrivelsesdestinationen hos ældre, der er indlagt til geriatrisk rehabilitering? Et registerstudie baseret på en geriatrisk database LINE ROKKEDAL JØNSSON UDVIKLINGSFYSIOTERAPEUT,
Læs mereIdræt og motion for seniorer. Fysisk træning for livet Lis Puggaard
Idræt og motion for seniorer. Fysisk træning for livet Lis Puggaard *Hvor langt kan man ifølge forskningen nå fysisk og funktionsmæssigt med fysisk træning of idræt selv langt op i alderen? *Hvad er forskellene
Læs mereStoletest og gangtest ifm. faldudredning Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune
Center for Sundhed & Pleje Version 3, nov. 2014 Titel: Gældende for: Ansvarlige: Målgruppe: Formål: Begreber: Stoletest og gangtest ifm. faldudredning Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune Ledere i
Læs mereVægtaflastet træningsprojekt
Vægtaflastet træningsprojekt Fysioterapeut Birgitte Sommer bs@cfh.ku.dk Center for Hjerneskade Marts 2009 Disposition Baggrund for projekt Formål Design Test og Træning Erfaringer Litteraturliste (Ref:
Læs mereBørneortopædi CP-hoften på 20 minutter
Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Christian Wong Overlæge Børnesektionen Ortopædkirurgisk afdeling 333 Hvidovre Hospital cwon0002@regionk.dk Soeren.boedtker@regionh.dk Disposition ved CP hofte fordrag
Læs mereCopenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark.
The Copenhagen Hip and Groin Outcome Score (HAGOS): development and validation according to the COSMIN checklist K Thorborg, 1 P Hölmich, 1 R Christensen, 2,3 J Petersen, 1 EM Roos, 2 1 Arthroscopic Centre
Læs mereDEN LANDSDÆKKENDE KVALITETSDATABASE FOR GERIATRI. National årsrapport 2011
DEN LANDSDÆKKENDE KVALITETSDATABASE FOR GERIATRI National årsrapport 2011 1. januar 2011 31. december 2011 Rapporten udgår fra Årsrapporten er udarbejdet af Kompetencecenter for Klinisk Epidemiologi og
Læs mereBilag I: Oversigt over litteratursøgning... II. Bilag II: Inkluderede videnskabelige artikler... IV. Bilag III: Spørgeskema... VI
Bilagsfortegnelse Bilag I: Oversigt over litteratursøgning... II Bilag II: Inkluderede videnskabelige artikler... IV Bilag III: Spørgeskema... VI Bilag IV: Godkendelse fra opererende overlæge... XV Bilag
Læs mereVægtaflastet træningsprojekt
Vægtaflastet træningsprojekt Unge med erhvervet hjerneskade - sammen skaber vi udvikling Børnefysioterapeut Birgitte Sommer Ålborg 18/6-2015 Baggrund og min rolle.. Projekt for voksne med erhvervet hjerneskade
Læs merePROJEKTBESKRIVELSE. TITEL Træning for at optimere patientforløbene for ældre medicinske patienter på tværs af sektorer.
Bilag 2 PROJEKTBESKRIVELSE TITEL Træning for at optimere patientforløbene for ældre medicinske patienter på tværs af sektorer. PROJEKTET KORT Projektets formål er at modvirke tab af muskelstyrke og funktionsevne
Læs mereNYHEDSBREV 1/2012. Billedet er fra stabilitetstemadag i november 2011 i Rødovre. Indhold
NYHEDSBREV 1/2012 Faggruppen For Bassinterapi Billedet er fra stabilitetstemadag i november 2011 i Rødovre. Indhold Så kommer her det første nyhedsbrev som udelukkende udsendes i elektronisk udgave. Der
Læs mereDer mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer
cochrane Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer Der er et stort behov for RCT-studier af høj kvalitet, der undersøger, hvilken fysioterapi der er den bedste til hoftenære frakturer
Læs mereEffekt af intensiv genoptræning på. Livsstilscenter Brædstrup
Effekt af intensiv genoptræning på Publikationsdato: 4/9-2019 Indsamling af data er sket i 2018 Forfatter: Stian Langgård Jørgensen, fysioterapeut Introduktion Livstilscenter Brædstrup er en afdeling på
Læs mereSCA støttet kommunikation støttet patientinddragelse
SCA støttet kommunikation støttet patientinddragelse Supported Conversation for Adults with Aphasia (SCA) v. Lise Randrup Jensen Lektor i Audiologopædi ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab
Læs mereERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?
ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? Anne Marie Beck IHE, LIFE Dias 1 Lidt baggrund Ernæringstilstand - rehabilitering Charlton K. et al. JNH&A 2010 33
Læs mereDanish translation of the Foot and Ankle Outcome Score
DAN MED J 2017;64(12):A5427 Danish translation of the Foot and Ankle Outcome Score Peter Larsen 1, Anne Marie Boe 2, Annika B. Iyer 1, 4 & Rasmus Elsøe 3 1) Department of Occupational Therapy and Physiotherapy,
Læs mereog inden for flere specialer, men der anvendes flere versioner af Barthel indeks, ligesom der er fundet forskellige oversættelser.
Af: Cand.scient.san. Thomas Maribo, overlæge Jens M. Lauritsen, ergoterapeut Eva Wæhrens, sygeplejerske Ingrid Poulsen & udviklingsfysioterapeut Bjørn Hesselbo Barthel indeks til vurdering af funktionsevne
Læs mereChildhood motor performance as predictor of physical activity and physical activity related injuries
Childhood motor performance as predictor of physical activity and physical activity related injuries The Childhood Health, Activity and Motor Performance School Study- DK The CHAMPS Study- DK Lisbeth Runge
Læs mereLinguistic and cross-cultural translation of KOOS-child from Swedish to Danish
Linguistic and cross-cultural translation of KOOS-child from Swedish to Danish The linguistic and cross-cultural adaptation process of KOOS-child from Swedish to Danish followed international guidelines
Læs mereErnæringsproblemer hos svækkede ældre. Anne Marie Beck, klinisk diætist, seniorforsker ambe@food.dtu.dk
Ernæringsproblemer hos svækkede ældre Anne Marie Beck, klinisk diætist, seniorforsker ambe@food.dtu.dk 2 clinical interventions for weight loss have been used with modest succes. Bales CW, Ritchie CS.
Læs mereVærktøjer til systematisk identifikation af nedsat fysisk funktionsniveau hos ældre borgere
Værktøjer til systematisk identifikation af nedsat fysisk hos ældre borgere Nina Beyer, ekstern lektor,, PhD Forskningsenhed for Musculoskeletal Rehabilitering & Institut for Idrætsmedicin tsmedicin, Bispebjerg
Læs mereFysioterapi til mennesker med demens
f y s i o t e r a p i virker Fysioterapi til mennesker med demens Allerede I de tidlige stadier kan nedsat fysisk aktivitetsniveau samt nedsat fysisk funktionsevne forekomme. Fysisk aktivitet og træning
Læs mereSimple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre
Simple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre Ældre medicinsk patienter (+65 år) udgør den største patientgruppe på de medicinske afdelinger i Danmark. De er karakteriserede
Læs mereHelene ELSASS CENTER. Betina Rasmussen, Ergoterapeut
Helene ELSASS CENTER Betina Rasmussen, Ergoterapeut Håndmotoriske færdighder er vitale for udøvelse af daglige aktiviteter. I mange dagligdags aktiviteter bruger vi begge hænder samtidig. F,eks når vi
Læs mereEffekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse
Læs mereMultimorbiditet og geriatrisk screening
Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri
Læs mereVelfærdsteknologi forebyggelse og genoptræning. Motivere gennem leg Leg er en fri og frivillig aktivitet
Playware Velfærdsteknologi forebyggelse og genoptræning Dokumenteret effekt Motiverende Livskvalitet i processen Motivere gennem leg Leg er en fri og frivillig aktivitet PLAYWARE er intelligente digitale
Læs mereObservation af smerter hos patienter med demens
Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel
Læs mereBevæg dig bevar dig. Lis Puggaard Frederikssund 2012. lpuggaard@gmail.com
Bevæg dig bevar dig Lis Puggaard Frederikssund 2012 Fremtidens ældre! Det forudses, at der i den kommende ældrebefolkning vil være en stor gruppe sunde og raske, mens en tilsvarende stor gruppe vil være
Læs mereVALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017
VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017 FOKUSPUNKTER Konteksten pres for sikker viden Betingelser og implikationer for målinger Hvad er validerede måleinstrumenter?
Læs mereBayley-III Motor Scale. Bayley-III Screening test 06-03-2013. Bayley scales of Infant and Toddler. Development III. Development, Third Edition
Redskaber til identifikation af cerebral parese Introduktion til Bayley Scales of Infant and Toddler Development III 28 februar 2013 Ulla Haugsted FT Rigshospitalet General Movements Fidgety Movements.
Læs mereMåleredskaber til KOL rehabilitering. Thomas Ringbæk, ovl. Hvidovre Hospital Henrik Hansen, fysioterapeut, SCØ og Danske Fysioterapeuter
Måleredskaber til KOL rehabilitering Thomas Ringbæk, ovl. Hvidovre Hospital Henrik Hansen, fysioterapeut, SCØ og Danske Fysioterapeuter Oversigt Beskrivelse af et måleredskab Fysiske test: 6 MWD ESWT ISWT
Læs mereD A N I E L K R A G N I E L S E N, P H. D. S T U D E R E N D E
SOCIALE AKTIVITETER PÅ PLEJEHJEM FOR BORGERE MED MODERAT TIL SVÆR DEMENS U D D R A G A F F O R E L Ø B I G E R E S U LTAT E R F R A P H. D. - S T U D I E P Å D E M E N S P L E J E H J E M I AALBORG K O
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Læs merePROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION. DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011
PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011 Protein anbefalinger til raske voksne konklusioner fra WHO/FAO/UNU
Læs mere30-s rejse-sætte-sig (RSS)-testen måler, hvor mange gange man kan rejse sig fra en stol på 30 sekunder.
Manual 30-sekunder rejse-sætte-sig-test (RSS) Visuel demonstration af testen findes på: www.regionh.dk/rehabilitering Beskrivelse af testen 30-s rejse-sætte-sig (RSS)-testen måler, hvor mange gange man
Læs mereHofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).
Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:
Læs mereThe use of instrumented gait analysis in interdisciplinary interventions for children with cerebral palsy
PhD thesis The use of instrumented gait analysis in interdisciplinary interventions for children with cerebral palsy Helle Mätzke Rasmussen Department of Clinical Research Faculty of Health Sciences University
Læs mereTRUNCUS POSTURAL CONTROL HVAD ER DET OG HVORDAN KAN MAN MÅLE DET? C E C I L I E S O N N E - H O L M & D E R E K C U R T I S M A R T S
TRUNCUS POSTURAL CONTROL HVAD ER DET OG HVORDAN KAN MAN MÅLE DET? C E C I L I E S O N N E - H O L M & D E R E K C U R T I S M A R T S 2 0 1 6 OPLÆG Lidt om postural control v. Derek Trunk Control Mesaurement
Læs mereTværsektorielt samarbejde om en ernæringsindsats til ældre medicinske patienter, der udskrives med en genoptræningsplan
Tværsektorielt samarbejde om en ernæringsindsats til ældre medicinske patienter, der udskrives med en genoptræningsplan En foreløbig version af projektbeskrivelsen er diskuteret med forsker Anette Ekmann
Læs mereStole-øvelser til din hjemtræning
Stole-øvelser til din hjemtræning Sikkerhed Tjek at den stol du bruger er sikker og stabil. Tag behageligt tøj på og fodtøj der giver dig den rette støtte. Vær sikker på at du har plads nok til din træning,
Læs mereCohen-Mansfield Agitation Inventory (CMAI)
Cohen-Mansfield Agitation Inventory (CMAI) Referencer: Cohen-Mansfield J. Agitated behaviors in the elderly. II. Preliminary results in the cognitively deteriorated. J Am Geriatr Soc 1986 Oct;34(10):722-7
Læs mereFor at få punktopstillet teksten (flere niveauer findes) brug Forøg listeniveau. For at få venstrestillet
Hvorfor lære hospitalspersonale neurologiske afdelinger samtalestøtte? Hvordan bruges Samtalestøttemetoden (SCA) i hospitalsfasen? Implementering af SCA-metoden Neurologisk Klinik, Rigshospitalet-Glostrup
Læs mereDatabaserne, indikatorer og forskning
Databaserne, indikatorer og forskning 28. Februar 2017 Søren Paaske Johnsen Overlæge, klinisk lektor, ph.d. Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Indhold Sammenhænge mellem struktur,
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 8 Side 1 Side 2 Konklusion COMFORTneo er specielt udviklet til at måle smerter på nyfødte børn. Den er en videreudvikling COMFORT skalaen {Ambuel, 1992 1341}, Denne skala er kendt og brugt på danske
Læs mereSport for the elderly
Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population
Læs mereForskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater
Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter Udvalgte resultater Årsag og virkning Årsag før virkning En kohorte: opfølgning af mennesker over tid I NAK: 1990, 1995, 2000, 2005. Udvalgte
Læs mereGross Motor Function Measure. Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut Fysioterapeut, MEF
Gross Motor Function Measure Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut Fysioterapeut, MEF Gross Motor Function Family 1990 1997 2000 2003 2007 2009 2010 GMFM-88 GMPM GMFCS GMFM-66 GMFM GMAE Instruktions
Læs mereHealth surveys. Supervision (much more) from the patients perspective. Charlotte Hjort Head of dep., MD, ph.d., MPG
Health surveys Supervision (much more) from the patients perspective Charlotte Hjort Head of dep., MD, ph.d., MPG 8.10.2018 The story 2002 Act on surveys at all nursing homes (frequentbased surveys) 600-800
Læs mereFysioterapi til mennesker med demens. Fysioterapi virker
Fysioterapi til mennesker med demens Mennesker med en demenssygdom kan allerede i de tidlige stadier af sygdommen have et nedsat fysisk aktivitetsniveau samt nedsat fysisk funktionsevne. Fysisk aktivitet
Læs mereNår behandlingen flytter hjem: muligheder og risici. Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen. Henning Boje Andersen
Når behandlingen flytter hjem: muligheder og risici Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen Dansk selskab for Patientsikkerhed 17. maj 2017 Henning Boje Andersen Danish Technical University DTU 2
Læs mereTidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning
Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for
Læs mereFald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune
Fald Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Der foretages en tværfaglig udredning og efterfølgende træning ved fysioterapeuter
Læs mere3.26 Parkinsons sygdom
3.26 Parkinsons sygdom Baggrund Mellem 5.000 og 6.000 mennesker i Danmark lider af Parkinsons sygdom. Sygdommen starter typisk i 65-års alderen, men hos 5-10 % er sygdomsdebut før 40-års alderen. Sygdommen
Læs mereFysioterapeuters vurdering af spasticitet
Undersøgelse af spasticitet Fysioterapeuters vurdering af spasticitet Lisbeth Torp-Pedersen Helle Mätzke Rasmussen Program -indhold Kliniske tegn ved CP og vurderinger Modificeret Ashworth Scale Modificeret
Læs mereImplementering af systematisk testning med Motor Assessment Scale (MAS) af patienter med apopleksi i rehabiliteringsforløb på Glostrup Hospital
Implementering af systematisk testning med Motor Assessment Scale (MAS) af patienter med apopleksi i rehabiliteringsforløb på Glostrup Hospital Regions- og højtspecialiserede funktioner Østdanmark Neurorehabilitering
Læs mereVurdering af Motor Assessment Scale (MAS).
Danske Fysioterapeuter, Projekt Måleredskaber Vurdering af Motor Assessment Scale (MAS). Motorisk funktion hos patienter med apopleksi Vurderet af Thomas Maribo Fysioterapeut, cand.scient.san. Faglig konsulent
Læs mereTranslation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2.
Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2.0) Nina Beyer 1, Kristian Thorborg 2, Anders Vinther 3. 1 Department
Læs mereKAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?
KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,
Læs mereMålsætning i rehabiliteringen af mennesker med afasi Erfaringer fra logopædisk praksis
Målsætning i rehabiliteringen af mennesker med afasi Erfaringer fra logopædisk praksis Ved Sydelle Holmgaard og Helle Langborg Hejsel, logopæder Hvad er afasi? Når vi taler, viser vi vores kompetencer
Læs mereFNE Temaeftermiddag Grafisk rapport. Kompetence 12-04-2011. Program. Fortolkning af AMPS resultater
-04-0 FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport A M P S I N S T R U K T Ø R E V A E J L E R S E N W Æ H R E N S D.. M A R T S 0 Fortolkning af grafisk rapport Formidling Program Fortolkning af AMPS resultater
Læs mereStabil Holdning - Styrke & Balance Hjemmetrænings- Program
Stabil Holdning - Styrke & Balance Hjemmetrænings- Program Sikkerhed Vær opmærksom på at den stol du bruger er stæk og stabil. Tag behageligt tøj på og sko der giver dig god støtte. Ryd et område rundt
Læs merePopulation Assessment. Heather Curtis NURS 7356 July 17, 2014
Population Assessment Heather Curtis NURS 7356 July 17, 2014 Population Five women, 16 years and older, who suffer from two or more headaches a week. Location: Church Goal The overall goal of this assessment
Læs mereTest af hjertepatienter. Thomas Maribo Fysioterapeut, Cand.scient.san., ph.d.-studerende Faglig Konsulent Danske Fysioterapeuter
Test af hjertepatienter Thomas Maribo Fysioterapeut, Cand.scient.san., ph.d.-studerende Faglig Konsulent Danske Fysioterapeuter Plan Lidt om begreberne Hvad er det vi gerne vil undersøge? Hvad findes der
Læs mereVEJLEDNING TIL FQM-TESTEN Functional quality of movement test beregnet for apopleksipatienter.
VEJLEDNING TIL FQM-TESTEN Functional quality of movement test beregnet for apopleksipatienter. Udarbejdet af fysioterapeut Anne W Brown og Karen Eriksen, med støtte fra Sygekassernes Helsefond, Danske
Læs mereDEN LANDSDÆKKENDE KVALITETSDATABASE FOR GERIATRI
DEN LANDSDÆKKENDE KVALITETSDATABASE FOR GERIATRI ÅRSRAPPORT 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 4 Revisionspåtegning... 5 KAPITEL 1... 7 Konklusioner og anbefalinger... 7 Konklusioner... 7 Opfølgning på
Læs mereDen kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden:
Titel Procedurespecifik klinisk vejledning til patienter med hoftebrud EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Aktivitet, ADL- funktion og træning 01.01.2009 Patienter der indstilles til operation
Læs mereKIRSTEN AVLUND PRISEN DANSK GERONTOLOGISK SELSKAB ÆLDRE MEDICINSKE PATIENTER MOBILITET OG SIMPEL STYRKETRÆNING
KIRSTEN AVLUND PRISEN DANSK GERONTOLOGISK SELSKAB ÆLDRE MEDICINSKE PATIENTER MOBILITET OG SIMPEL STYRKETRÆNING Mette Merete Pedersen; PT, MHSc, Ph.d.; Optimed og Physical Medicine & Rehabilitation Research
Læs mereManual til den danske version af. Impact on Participation and Autonomy questionnaire (IPA-DK) Manual til IPA-DK, senest opdateret 02.01.
Manual til den danske version af Impact on Participation and Autonomy questionnaire (IPA-DK) Manual til IPA-DK, senest opdateret 02.01.14 Side 1 Indholdsfortegnelse Formål og målgruppe... 3 Beskrivelse
Læs mereHvordan øges livskvalitet og/eller funktionsevne for plejehjemsbeboere?
Hvordan øges livskvalitet og/eller funktionsevne for plejehjemsbeboere? November/december 2012 Lis Puggaard lp@type2dialog.dk Der kræves QuickTime og et TIFF (LZW)-komprimeringsværktøj, for at man kan
Læs mereDårlig overensstemmelse mellem HUR balanceplatform og Bergs balanceskala til vurdering af ældres balance - et overensstemmelsesstudie
PRIS2007 DE STUDERENDES Dårlig overensstemmelse mellem HUR balanceplatform og Bergs balanceskala til vurdering af ældres balance - et overensstemmelsesstudie Rikke Grud, B.Pt., Katrine W Larsen, B. Pt.,
Læs merePublikationer med tilknytning til Rehabilitering og Sygefravær, DEFACTUM og/eller Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed publiceret i 2016 på:
Publikationer med tilknytning til Rehabilitering og Sygefravær, DEFACTUM og/eller Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed publiceret i 2016 på: A. Artikler der har været i ekstern peer review B.
Læs mereYngre risikerer fejlagtig demensdiagnose
Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet DKDK Årskursus 11/9-15 Publicerede artikler I. Salem, LC; Andersen, BB; Nielsen R; Jørgensen MB; Rasmussen,
Læs merePositive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø
faktorer - et perspektiv på psykosocialt Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund - det moderne arbejdsliv og positive faktorer 2. Hvad er
Læs mereAktivering af sygemeldte - hvad siger forskningen? Thomas Lund SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Arbejdsmarkedsudvalget 2008-09 L 165 Bilag 6 Offentligt Aktivering af sygemeldte - hvad siger forskningen? Thomas Lund SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd De næste 10-15 minutter Begreber Baggrund
Læs mere2.3 Fysisk og mentalt helbred
Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede
Læs mereLoewenstein Occupational Therapy Cognitive Assessment,, 2nd edition
Loewenstein Occupational Therapy Cognitive Assessment,, 2nd edition (LOTCA-II) Ergoterapi Fagligt Selskab for Forskning Årsmøde 6. Marts 2013 Karina Lund, udviklingsterapeut, cand.scient.san Fysioterapi-
Læs mereBadminton verdens sundeste idræt
Badminton verdens sundeste idræt Få Fremtiden på banen 10.Juni 2017 Niels Christian Kaldau, MD. Afdelingslæge Artroskopisk Center Hvidovre Diplomlæge i Idrætsmedicin Når badminton ikke er sundt Er badminton
Læs mereReBUS (Rehabilitation, Bath, User Satisfaction)
ReBUS (Rehabilitation, Bath, User Satisfaction) Styregruppen Chef for hjemmesygepleje og kommunal hjemmehjælp i Frederiksberg kommune, diplom i ledelse (SD) og master i sundhedsantropologi (MSA), Heidi
Læs mereVurdering af Bayley Scales of Infant and Toddler Development, Third Edition, Motor Scale (Bayley - III Motor Scale)
Danske Fysioterapeuter, Projekt måleredskaber Vurdering af Bayley Scales of Infant and Toddler Development, Third Edition, Motor Scale (Bayley - III Motor Scale) Evaluering af småbørns grovmotoriske og
Læs mereResultater fra et landsdækkende randomiseret kontrolleret rygeinterventions-trial: X:IT
Resultater fra et landsdækkende randomiseret kontrolleret rygeinterventions-trial: X:IT Pernille Due Workshop: Forskning i effekt af folkesundhedsindsatser Den Nordiske Folkesundhedskonference 2017 Centret
Læs mereSygefraværets udvikling og dilemmaer
Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger
Læs mereHar du erfaringer med intensiv indsats?
Hvad tænker du om intensitet? Hvordan vil du definere intensiv sprogtræning? Har du erfaringer med intensiv indsats? 1 www.regionmidtjylland.dk CILT Constraint Induced Language Therapy Netværksdag DTHS,
Læs mereDorte Fagfestival - Sundhed på mange måder - Odense 26-28 marts 2009
Dorte UNDERSØGELSE AF MOTORIK HOS SKOLEBØRN MED GENERELLE INDLÆRINGSVANSKELIGHEDER (MGI) Udarbejdet af fysioterapeuterne Anne-Marie Wium & Dorte Valentiner-Branth Pædagogisk Udviklingscenter, Rødovre Forforståelse:
Læs mereFysisk Form i Specialskolen
Fysisk Form i Specialskolen Wium, Anne-Marie; Friis,Kamilla; Valentiner-Branth,Dorte (PUC) Rødovre Kommune ELEVERNE I SPECIALSKOLEN Generelle indlæringsvanskeligheder, alder 6 18 uspecifikke diagnoser
Læs mereHvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?
Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Forskningsfysioterapeut Carsten Juhl, MPH, PhD. Forskningsenheden for musculoskeletal funktion og fysioterapi (FOF) Institut for idræt
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 3 Resume af artikler Forfatter År Studietype Studiets kvalitet Befolkningstyp e Intervention Resultater (outcome) Komme ntarer Myrvik, et al.(1) Hadden, K. L.(2) 2015 ++ Børn 8-18 år Korrelation
Læs mereTest af maksimal isometrisk knæ og hofte muskelfunktion hos 40 65årige raske voksne Et reliabilitetsstudie af Mobile Muscle Lab
Test af maksimal isometrisk knæ og hofte muskelfunktion hos 40 65årige raske voksne Et reliabilitetsstudie af Mobile Muscle Lab S. Jantzen, A. S. Bruun og S. K. Rasmussen (Fysioterapeutuddannelsen Odense,
Læs mereArtikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving
Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige
Læs mereForebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen. Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Konklusioner: 1.Reng.assistenter vil gerne have sundhedsfremme også
Læs mereTræthed efter apopleksi
Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt
Læs mereEksperimentelle knæledssmerter under muskelstyrketræning øger muskelstyrketilvæksten hos raske individer: et randomiseret kontrolleret forsøg
Eksperimentelle knæledssmerter under muskelstyrketræning øger muskelstyrketilvæksten hos raske individer: et randomiseret kontrolleret forsøg Tina Juul Sørensen Fysioterapeut, cand. scient. san., stud.
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mere