Sale and lease back. HD-Regnskab og Økonomistyring 8. semester Udarbejdet af: Lotte Vinding Jensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sale and lease back. HD-Regnskab og Økonomistyring 8. semester 2010. Udarbejdet af: Lotte Vinding Jensen"

Transkript

1 Sale and lease back HD-Regnskab og Økonomistyring 8. semester 2010 Udarbejdet af: Lotte Vinding Jensen Vejleder: Per Henrik Lindrup

2 Forord Denne afhandling er udarbejdet af Lotte Vinding Jensen, HD studerende på Handelshøjskolen i Århus. Opgaven er udarbejdet som afsluttende afhandling på HD 2. del ved Institut for Regnskab og Økonomi. Mit emnevalg er foretaget udfra, at jeg som erhvervsrådgiver, i Jyske Bank, de seneste år under finanskrisen har oplevet, at leasing og tilbageleasing oftere blev anvendt som finansieringskilder. Formålet med afhandlingen er således at se på påvirkningerne af regnskaberne i forbindelse med tilbageleasing set fra kreditgivers side. Afhandlingen vil primært berøre områder inden for faget eksternt regnskab samt inddrage enklte elementer fra faget ekstern vurdering. Jeg takker for løbende sparring med min vejleder, Per Henrik Lindrup, der har været medvirkende til at sætte de indledende rammer for opgaven. Skive d. 1. december 2010 Lotte Vinding Jensen side 2 af 99

3 Indholdsfortegnelse 1. Executive Summary Indledning Problemformulering Afgrænsning Metodevalg Dispositon Begrebsafklaring Anvendte forkortelser Generelt om leasing og sale and lease back Valg af regelsæt Definition af leasing herunder sale and lease back Indikation af leasingkontrakt Motivation for sale and lease back Likviditetsmæssige motiver til sale and lease back Omkostningsmæssige motiver til sale and lease back Regnskabsmæssige motiver til sale and lease back Andre ikke økonomiske motiver til sale and lease back Sammenfatning Klassifikation af leasingaftaler Klassifikation i henhold til IAS side 3 af 99

4 5.2 Klassifikation i henhold til ÅRL Regnskabsmæssige behandling af sale and lease back Indregning af sale and lease back ifølge IAS Finansiel sale and lease back Operationel sale and lease back Indregning af sale and lease back ifølge ÅRL Finansiel sale and lease back Operationel sale and lease back Sammenfatning Oplysningskrav og præsentation af sale and lease back Oplysningskrav og præsentation af sale and lease back jf. ÅRL ,2 Oplysningskrav og præsentation af sale and lease back jf. IAS sammenfatning Diskussion af forskelle mellem ÅRL og IAS Sale and lease back s påvirkning på regnskabet Finansiel sale and lease back kontra eje Operationel sale and lease back kontra eje Informationsværdien Praksis analyse af It Factory s årsrapport It Factory IT Factory s regnskab side 4 af 99

5 10.3 Den samlede vurdering er IT Factory Ny IASB leasingstandard Baggrund IAS 17 sammenholdt med den nye leasing oplæg vurdering Konklusion Kildeliste Bilag side 5 af 99

6 1. Executive Summary This task describes the accounting treatment of sale and leaseback of lessee's Financial statements. Focusing of the effects in the Financial statement for a company to sale and leaseback of their asset and its importance for the Financial statement informative. Financial crisis has meant that liquidity was even more a button ressource than it has been before. The lack of liquidity has led to companies increasingly choose to lease their assets, rather than buy them. Within the last few years several companies even started to make a sale and leaseback of their assets. The crisis has also led to demands of the Financial statement the accounts must show a true picture of companies' activities and the accounts are prepared according to principles, so they are comparable. For creditor and other investors the statement is one of the key tools in relation to their information needs. The overall purpose of this task is to analyze and discuss the impact of the lessee's financial statement in connection with sale and leaseback of their assets. Furthermore, the purpose of this task is to discuss the significance, sale and leaseback has on the lessee s information and whether the proposed change in accounting will improve the information of the financial statement. Main question Which impact will there be in lessee s financial statement in connection with carrying out the leaseback of the company's assets and what does it mean for lessee s of information value. For answering the task purpose and main issue, 4 survey question is established. side 6 af 99

7 Survey question 1. How do we treat sale and leaseback of lessee s statement, depending on the classification of the leasing agreement which either are financial or operational lease? including discussion of the differences between The Danish Financial Statements Act and International Accounting Standard What information and presentation requirements are there for sale and leaseback? including discussion of the differences between The Danish Financial Statements Act and International Accounting Standard What are the opportunities for lessee of manipulating its statement in connection with sale and leaseback of assets, thus providing the lessee s with a different picture of its financial position. 4. Does the amendment from the International Accounting Standard Board in International Accounting Standard 17 has any signifiance in providing lessee s an improved picture of its financial position. The sum of survey questions will lead to a comprehensive answer to the task purpose, and an answer to the main question. As an introduction to this task, I will describe the different concepts used in sale and leaseback, and acts to do it. This is for the reader to get a basic information to concept of leasing and the motives behind the sale and leaseback. To answer survey question 1 and 2, I explain the accounting rules of sale and leaseback, in accordance with Statements Act and to the international accounting standards, and through my own case I analyze the impacts of financial statements in connection with the sale and lease back transactions. Further I discuss the differences between International Accounting Standard and The Danish Financial Statements Act side 7 af 99

8 This is done to see which areas of a sale and leaseback transaction affects the lessee's financial statement. To answer survey questions 3, IT Factory's financial statement will be analyzed, to see how they have applied the rules and there will be an analysis based on my case, to analyze the impacts on the statement and the key figures. Finally, I compare International Accounting Standard17 with new I International Accounting Standard Board Discussion Paper, this is done by evaluating the significance of financial statements information value. 2. Indledning side 8 af 99

9 Ultimo 2008 startede den verdensomspændende finanskrise, som medførte at likviditet blev en endnu større knap ressource, end den havde været førhen. Den manglende likviditet har ført til at virksomheder i højere grad vælger at lease deres aktiver fremfor at købe dem. Indenfor de seneste år er flere virksomheder begyndt at foretage sale and lease back, af deres aktiver enten for at følge virksomhedens interne politik på finansiering af aktiver eller for at skaffe likviditet. Finanskrisen har medført stor kritik af den finansielle sektor, og som en naturlige følge heraf har sektoren sat større fokus på kvalitet i kreditgivning. For kreditgiver og andre investorer er årsregnskabet, set i forhold til deres informationsbehov, et af de vigtigste værktøjer. Men finanskrisen formodes desværre også at have haft en negativ udvikling på den økonomiske kriminalitet, især på regnskabsmanipulation. Der er mange årsager til at leder og ansatte i virksomhederne se sig fristet til at manipulere med regnskabstallene ønske om at opnå fastlagte mål, frygten for at miste jobbet, opnå kreditfaciliteter. Dette stilles øget krav til informationsværdi i regnskaberne og at de giver et retvisende billede af virksomheders aktiviteter, samt regnskaberne er aflagt efter ensartet principper, så de er sammenlignelige. Globaliseringen gør dog, at der findes både nationale og internationale regler, som ikke altid behandler et område ens. Det er ikke kun kravene til indregning, måling og præsentation af leasingaftaler, der giver problemer, men også selve sondringen mellem finansielle og operationelle leasingaftaler. side 9 af 99

10 Udviklingen i samfundet de seneste år, hvor finanskrisen har været over os, har øget fokus på mere retvisende regnskaber med større informationsværdi. Både i Danmark og internationalt har man arbejdet med at ændre regnskabspraksis for at opnå dette. side 10 af 99

11 3. Problemformulering Det overordnede formål med denne afhandling er at analysere og diskutere, hvilken påvirkning der er på leasingtagers årsrapport i forbindelse med sale and lease back af virksomhedens aktiver. Endvidere er formålet med afhandlingen at diskutere hvilken betydning sale and lease back har få regnskabsbrugerens informationsværdi og om de foreslået ændring i regnskabsstandard vil forbedre informationsværdien af årsrapporten. Hovedspørgsmål Hvilken påvirkning er der af leasingstagers årsrapport i forbindelse med, at der foretages tilbageleasing af virksomhedens aktiver, og hvilken betydning har det for regnskabsbrugerens informationsværdi. Med baggrund i hovedspørgsmålet opstilles der nedenstående undersøgelsesspørgsmål til uddybning af opgavens formål og hovedspørgsmål. Summen af de opstillede undersøgelsesspørgsmål skal lede til en samlet besvarelse af afhandlingsformålet, samt kunne give en fyldestgørende besvarelse af det opstillede hovedspørgsmål. Følgende undersøgelsesspørgsmål er defineret med baggrund i ovenstående: Undersøgelsesspørgsmål - Hvorledes behandles sale and lease back i leasingstagers regnskab, alt efter klassifikation af leasingsaftalen, som enten er finansielle eller operationelle leasing? Herunder diskussion af forskelle mellem ÅRL og IAS Hvilke oplysnings- og præsentationskrav er der til sale and lease back? Herunder diskussion af forskelle mellem ÅRL og IAS 17. side 11 af 99

12 - Hvilke muligheder har leasingstager for at manipulere med sit regnskab, i forbindelse med sale and lease back af aktiverne, og dermed give regnskabsbruger et andet billede af virksomhedens finansielle stilling. - Har ændringsforslaget fra IASB i IAS 17 nogen betydning for at give regnskabsbruger et forbedret billede af virksomhedens finansielle stilling. 3.1 Afgrænsning Jeg vil i opgaven fokusere på de regnskabsmæssige behandlinger af sale and lease back, og især fokusere på forskellene imellem reglerne i ÅRL og IAS samt muligheder for manipulation. I den sammenhæng afgrænser jeg mig fra, at behandle de revisions og skattemæssige aspekter, der er ved sale and lease back. Det er udelukkende erhvervsmæssige leasing som vil blive gennemgået i afhandlingen, hvorfor privatleasing ej vil blive diskuteret. Afgrænsningen er foretaget grundet afhandlingens hovedspørgsmål ligger optil hvorledes sale and lease back behandles hos virksomhederne. Opgaven vil alene omhandle problemstillingerne omkring leasing i leasingstager regnskab, og ikke se på problemstillinger vedrørende leasinggivers regnskab, dette er valgt, da de regnskabsmæssige regler synes, at have størst betydning for leasingstager. Leasingkontrakter kan omfatte mange forskellige aktiver, jeg begrænser denne opgave til kun af omfatte aktiver der behandles i IAS 17, dog ikke ejendomme og grunde. Der vil i opgaven ikke blive set på situationen hvor leasingstager evt. fremlejer det leasede aktiv, men kun fokusere på aftaler mellem leasingtager og leasinggiver. side 12 af 99

13 For at få den rene påvirkning, laver jeg den forudsætning, at afskrivningsprincippet, forløb og lånevilkårene i leasingkontrakten er uændret, i forhold til da leasingtager ejede aktivet. Dette er selvfølgelig ikke respektive for hvad der sker i de danske virksomheder, men målet er ikke at vise, hvor meget det påvirker regnskabet, men i hvilken retning regnskabet ændringerne påvirker. Dette er selvfølgelig under forudsætning af at afskrivningsprincippet, forløb og lånevilkårene i leasing kontrakten, er uændret i forhold til da leasingtager ejede aktivet. Jeg vil begrænse mig til at se på ændringer for regnskabsklasse D og C, da vi i undervisningen primært har beskæftigede os med denne større danske virksomheder af regnskabsklasse D og C, og det primært er større virksomheder der vælger at overgå fra danske regnskabsregler til internationale. 3.2 Metodevalg Opgavebesvarelsen er udarbejdet med udgangspunkt i faget eksternt regnskab. Tilgangsvinklen til opgavebesvarelsen er teoretisk, dog med relevante inddragelser af praktiske eksempler for at kunne besvare hovedspørgsmålet fyldestgørende. Som en introduktion til denne afhandling beskriver jeg de forskellig begreber som anvendes inden for sale and lease back samt motiverne bag handlingerne for at lave sale and lease back. Der efter vil jeg redegøre for den regnskabsmæssige behandling af sale and lease back, samt via en egen case analysere påvirkningerne af regnskabet i forbindelse med sale and lease transaktioner. side 13 af 99

14 Yderlige vil jeg se på reglerne i reglerne på indregning, måling samt oplysnings- og præsentationskrav henholdsvis i de danske regnskabsregler og de internationale standarder og diskutere forskelle mellem dem Via analyse af IT Factory s regnskab vil jeg se hvorledes deres regnskab er i overensstemmelse med regeringens. Yderligere vil jeg analysere hvilken informationsværdi en regnskabslæser får fra regnskabet. Jeg vil ud fra min case vurdere om sale and lease back er manipulation af regnskabet, jeg vil tage udgangspunkt i min case og se hvordan nøgletallene bliver påvirket af transaktionen Til sidst vil jeg sammenholde IAS 17 med IASB nye diskussionsoplæg, dette gøres for af vurder om den har betydning for regnskabets informationsværdi 3.3 Dispositon Med udgangspunkt i ovenstående problemformulering er opgaven disponeret som skitseret nedenfor. 2. Indledningen 3. problemformulering 4. Generelt om leasing og sale and lease - Definition af leasing og sale and lease back - Indikation af leasingkontrakt - Motiver for sale and lease back 5. Klassifikation af leasingaftaler 6. Regnskabsmæssige behandling af sale and lease back - ifølge IAS - ifølge ÅRL 7. Oplysning- og præsentationskrav til sale and lease back - ifølge IAS - ifølge ÅRL 8. Diskussion af forskelle mellem IAS og ÅRL 9. Sale and lease back påvirkning på nøgletal og informationsværdi 10. Analyse af IT Factory 11. IASB s nye leasingsstandard 12. Konklusion side 14 af 99

15 3.4 Begrebsafklaring Begreberne tilbageleasing og sale and lease back anvendes synonymt i afhandlingen, ligeledes anvendes leasingaftale og leasingkontrakt synonymt. Når der i afhandlingen står virksomheden, er dette, medmindre andet er nævnt, ensbetydende med leasingstager. Når der i afhandlingen står regnskabsaflægger eller lejer, er dette, medmindre andet er nævnt, ensbetydende med leasingtager,. 3.5 Anvendte forkortelser I afhandlingen anvendes der følgende forkortelser: ÅRL: Årsregnskabsloven af 2001 RV 21: Regnskabsvejledning 21 Leasing IAS 17: International Accounting Standard 17 Leases side 15 af 99

16 4. Generelt om leasing og sale and lease back Formået med denne afsnit kortlægge virksomhedens mulighed for valg af regnskabsregler. Yderligere at fastlægge hvad leasing og sale and lease back er, herunder definition på de mest anvendte begreber inden for leasing, samt hvilke krav der stilles til aftale, for at den kan karakteriseres som en leasingaftale. Derudover vil der blive fastlagt motiver til, hvorfor en virksomhed vælger at sale and lease back sine aktiver frem for selv at beholde ejerskabet på aktiverne. 4.1 Valg af regelsæt Ikke alle danske virksomheder har valgfrihed med hensyn til at bestemme, hvilke regelsæt de gerne vil følge. IFRS-bekendtgørelsen beskriver hvilke danske virksomheder, der skal aflægge årsrapport efter de internationale regnskabsstandarder og hvilke virksomhede,r der kan vælge at benytte de internationale regnskabsregler. Børsnoteret virksomheder, der er omfattet af regnskabsklasse D, skal aflægge koncernregnskab og årsrapport efter de internationale regnskabsstandarder, mens virksomheder fra regnskabsklasse C selv kan vælge om de vil benytte de internationale regnskabsstandarder 1. For de virksomheder, som skal aflægge eller kan vælge at aflægge årsrapport efter internationale regnskabsregler, gælder, at de skal følge samtlige af de i EU vedtaget standarder og fortolkningsbidrag. Virksomhederne skal som minimum følge årsregnskabslovens bestemmelser for den gældende regnskabsklasse, men på områder, hvor der er en international standard, skal virksomheden følge 1 ÅRL 137 stk. 1 og 2 side 16 af 99

17 den. 2 Dog skal virksomhederne være opmærksom på undtagelser til ovennævnte, som fremgår af IFRS-bekendtgørelsen. 4.2 Definition af leasing herunder sale and lease back Leasing betyder leje eller forpagtning. Leasing er en finansieringsform, hvor virksomheder har mulighed for at få finansieret deres anlægsaktiv. Finansieringsformen er et alternativ til at finansiere aktiverne enten via et finansieringsinstitut eller via købekontrakt. Tidligere blev leasing ofte kun anvendt, hvis man ikke havde mulighed for at opnå kredit i sin bank eller anden finansieringskilde. Men i dag er leasing et meget konkurrencedygtig produkt og bliver oftere og oftere anvendt. Leasing er ikke som almindelig køb og salg, men mere som en lejekontrakt for et anlægsaktiv på bestemte vilkår. I nedenstående figur 1 illustreres en leasingaftale mellem leasinggiver og leasingstager. Aktivet ejes af leasinggiver som i en given periode overdrager aktivet og brugsretten til leasingtager mod en betaling. Køber/ ejer af aktiver (Leasinggiver) Virksomhed (leasingtager) Sælger af aktivet 2 ÅRL 173 stk. 3 side 17 af 99

18 Figur 1 illustration af leasing Kilde: Egen tilvirkning Leasingkontrakt En leasingkontrakt kan altså defineres som en aftale, ifølge hvilken leasinggiver for en aftalt periode mod en eller flere betalinger overdrager brugsretten til et aktiv til leasingtager. 3 Leasingkontrakter deles op i to typer af kontrakter, enten klassificeres kontrakten som en finansielle leasingkontrakt eller en operationel leasingkontrakt. Finansiel leasingkontrakt En finansiel leasingkontrakt defineres som en leasingkontrakt, hvorved alle væsentlige risici og afkast forbundet med ejendomsretten til et aktiv overdrages, uanset om ejendomsretten overdrages ved leasingperiodens slutning eller ej. 4 Operationel leasingkontrakt En operationel leasingkontrakt defineres som enhver leasingkontrakt, der ikke er en finansiel leasingkontrakt 5 3 IAS IAS IAS 17.3 side 18 af 99

19 Sale and lease back Sale and lease back Virksomhe d salg af aktiv leasingydelse brugsret til aktivet Køber/ ejer af aktiver (leasingtager) (Leasinggiver) Figur 2 illustration af sale and lease back Kilde: Egen tilvirkning Sale and lease back-transaktioner medfører salg af et aktiv og tilbageleasing af samme aktiv. Leasingydelser og salgspris er normalt indbyrdes afhængige, idet de aftales under et. Den regnskabsmæssige behandling af en sale and lease back transaktion afhænger af typen af den pågældende leasingkontrakt Indikation af leasingkontrakt Først skal det vurderes om der er tale om en leasingkontrakt. Der skal være tale om et materielt anlægsaktiv herunder også software, da leasing af et aktiv træder i stedet for virksomheden køb af aktiver. Derudover skal kontrakten passe med definitionen i IAS 17 om at brugsretten til aktiver i en periode overdrages mod betaling i en periode 7. Det kan dog til tider være meget svært at definere om der er tale om en leasingkontrakt eller ej. 6 IAS IAS 17 afsnit 4 side 19 af 99

20 Det er især svært, når der at tale om kontrakter, hvor der ikke kun er tale om overdragelse af aktivets brugsret mod en betaling, men der også er andre aftaler tilknyttet. IASB har lavet flere fortolkninger på dette område blandt andet IFRIC 4, der uddyber kravene til kontrakten og brugsretten til aktiver for, at der er tale om en leasingkontrakt under IAS 17 samt SIC 27 som indikationer i aftalen som viser der ikke er tale om en leasingaftale ifølge IAS 17. Jeg vil ikke specificere det yderligere, da det ikke vurderes relevant for besvarelse af opgavens problemstilling. Jeg vil berøre sale and lease back aftaler. Sale and lease back er, som tidligere nævnt, når et aktiv sælges og lejes tilbage. Udover leasingkontrakterne skal opfylde definitionen for en leasingkontrakt, karakteriseres de også ved nedennævnte 4 kriterier: 1) Salgs- og leasingaftalen skal indgås på samme tidspunkt. 2) Salgs- og leasingaftalen skal indgås mellem de samme modparter. 3) Salgs- og leasingaftalen skal indebære de samme risici. 4) Der skal være en økonomisk eller væsentlig forretningsmæssig begrundelse for at indgå 2 transaktioner istedet for en. Den regnskabsmæssige behandling af sale and lease back afhænger af, om leasingaftalen klassificeres som en finansiel eller operationel leasingaftale. 4.4 Motivation for sale and lease back Der findes mange forskellige motiver for, at en virksomhed vælger at sælge et aktiv for så at leje det samme aktiv igen. I dag tænker virksomhederne oftere alternativt i forbindelse med finansieringen af deres aktiver, hvor leasing kan være en mulighed. Bankerne er også begyndt at anbefale leasing som den side 20 af 99

21 foretrukne finansiering til anlægsaktiver, da leasing kapitalmæssigt er mindre belastende end et anlægslån. Motiverne til leasing kan med fordel deles i likviditetsmæssige, omkostningsmæssige, rent regnskabsmæssige og andre ikke økonomiske motiver til indgåelsen af en leasingaftale Likviditetsmæssige motiver til sale and lease back Likviditet er en vigtig faktorer for en virksomhed, især de seneste år med finanskrise hvor likviditet er gået hen og blevet en knap faktor. En god likviditet er afgørende for virksomhederne, idet likviditeten er medvirkende til at holde hjulene i gang, samt en nødvendighed for at virksomheden har muligheder for at vækst. Et af motiverne for at sælge sine aktiver for derefter at lease dem igen kan være, at man har mange midler bundet i sine anlægsaktiver. Hvad enten aktiverne finansieres via kassekreditten eller et anlægslån, er der efter afbetaling bunden likviditet i aktivet. Ved sælge aktiver og derefter lease aktiv får virksomheden likviditet til rådighed, samt de opnår kontinuitet mellem likviditeten og brugsperioden. Virksomheden kan ønske at skaffe likviditet, enten fordi de er økonomisk klemt og ikke kan opnå kreditfaciliteter andre steder. Men det kan også som mere positive ting, som likviditet til vækst og ny investeringer. Et anden motiv for sale and lease back kan være at mange virksomheder finder det nemmere at opnå finansiering ved leasing frem for at låne med sikkerhed i aktivet. Årsagen til at det kan være lettere at lease end at belåne aktivet mod sikkerhed er, at risikoen er forskellige. Ved lån vil lånegiver have sikkerhed i aktivet i form af f. eks. pant eller forbehold for ejendomsretten, mens ved leasing har leasinggiver det juridiske ejerskab af aktivet, og leasingtager side 21 af 99

22 har kun en brugsret til aktivet. Det juridiske ejerskab er i situationer, hvor virksomheden ikke opfylder sine forpligtelser mere værd end pantsætning af aktivet... Ved at ejerskabet ligger ved leasinggiver, er de beskyttet imod leasingtagers andre kreditor og ved en evt. konkurs går aktivet retur til leasingtager, mens en långiver skal igennem det juridiske system for at realisere sit pant Omkostningsmæssige motiver til sale and lease back De omkostningsmæssige motiver ved sale and lease back er at finde den billigste finansieringsform, som er mest attraktive for virksomheden. Dette gøres ved at sammenligne de forskellige låne- og leasingsaftaler, og derved finde den mest rentable mulighed. Som udgangspunkt burde leasing være billigste, da man ved leasing ikke har udgifter til tinglysning og andre gebyr i forbindelse med etablering af sikkerheder. Men da det ikke kun er sikkerheder, der er med til at sætte prisen på finansiering, kan virksomheden sammenligne aftalernes effektive renter. Den effektive rente udtrykker totalydelsen i forhold til provenuet. Aftalerne kan dog ikke udelukkende sammenlignes udfra den effektive rentefod, idet dette kun kan gøres, når følgende forudsætninger anses for opfyldt: Lånebeløbene skal være lige store, løbetiden og afdragsprofilerne skal være ens. 8 Det er mest fordelagtigt at vælge aftalen med den mindste effektive rentefod, såfremt aftaler er sammenlignelige forudsætning. Et alternativ til sammenligning af aftalen kan være at finde nutidsværdien af aftalernes betalingsstrømme. Den aftale med den laveste nutidsværdi af betalingsstrømmende er den mest fordelagtige aftale. Grunden til at 8 Peter Lynggaard, Investering og Finansiering 7. udgave, 2. oplag Handelshøjskolens forlag side 22 af 99

23 nutidsværdien skal være lavest muligt er, at det er et udtryk for, at dette lån har kostet virksomheden færrest penge Regnskabsmæssige motiver til sale and lease back Ved regnskabsmæssige motiver kan overvejelserne gå i mange retninger. Har virksomheden valgt en fast strategi for sin finansieringsstruktur og foretager sale and lease back af sine aktiver for at optimere finansiering i henhold til strategien. Virksomheden ønsker eventuelt at dele sine investeringer over forskellige finansieringsformer og ændre derfor en del af finansiering af lån til leasing, ved af lave sale and lease back på nogle aktiver. Virksomheden kan også vælge sale and lease back for at påvirke deres regnskab og nøgletal. Ved sale and lease back aftales leasing mellem samme to partner, så virksomheden har mulighed for at påvirke klassificering af aftalen, og dermed hvorvidt aftalen bliver en finansiel og operationel leasing aftale. Finansiel og operationel leasing behandles regnskabsmæssigt meget forskelligt. Finansiel leasing indregnes i balancen og aktivet afskrives løbende, ligesom forpligtelsen også påtages i balancen og nedbringes af afdragene. Finansiel leasing har stor lighed med et lånefinansieret køb, hvor imod operationel leasing ikke indregnes i balancen, men alene påvirker regnskab med leasingafgiften i resultatopgørelsen. De meget forskellige former for indregning af leasingkontrakter gør, at virksomhedens nøgletal påvirkes meget forskelligt alt efter om aftalen klassificeres som finansiel eller operationel Påvirkning af regnskabet ved sale and lease back vil ikke blive uddybet yderligere her, men bliver nærmere behandlet i afhandlings afsnit 6 og 9. side 23 af 99

24 4.4.4 Andre ikke økonomiske motiver til sale and lease back Motivet for at sale and lease back kan være af andet end økonomiske karakter, kan være ønsket om at tilknytte diverse serviceydelser med mere til aktivet, ikke længere at stå for vedligeholdelsen af aktivet eller fleksibiliteten til at kunne tilbagelevere aktivet. De fleste former for fleksibilitet kan opnås ved at sælge aktivet og tilbagelease det via en operationel leasing. Sale and lease back kan være med til at lette et generationsskifte af en virksomhed. Ved at sælge virksomhedens aktiver til tredjemand og leje aktiverne i stedet, bliver virksomheden mere salgsklar, da køberen kun skal have kapital til købe dele af virksomheden. Det er i praksis oftest set i virksomheder, der selv ejer de ejendomme, som de er bosiddende i, hvilket kan gøre dem meget kapitaltunge at overtage. Ved af sælge og tilbagelease ejendommen kan virksomhedens drift deles fra ejendommen, og den nye ejer overtager kun virksomheden og ikke ejendommen. 4.5 Sammenfatning I Danmark benytter vi os af flere forskellig typer af regnskabsregler. IFRSbekendgørelsen foreskriver, at børsnoterede virksomheder skal aflægge årsrapport efter de internationale regnskabsstandarder, mens regnskabsklasse C frit kan vælge, om de vil bruge de danske eller internationale regnskabsregler. Sale and lease back er salg af et aktiv og tilbageleasing af samme aktive. Leasinggiver har ejendomsretten til aktivet, men overdrager brugsretten til aktivet til leasingtager mod betaling i en given periode. Leasingaftalerne deles op i henholdsvis finansielle leasingaftaler og operationel leasing aftaler. Motivationen for at virksomheder laver sale and lease back på deres aktiver spænder over såvel økonomiske og likviditetsmæssige motiver, regnskabsmæssige og omkostningsmæssige til andre ikke økonomiske motiver. side 24 af 99

25 Af likviditetsmæssige motiver kan nævnes behovet for likviditet, enten fordi virksomheden er i likviditetsproblemer, eller man ønsker at få nogle af sine bundende midler sat i spil. Af omkostningsmæssige motiver kan det være den mest rentable belåning af aktivet. Der kan også ligge flere regnskabsmæssige motiver til sale and lease back af virksomheden aktiver. Årsagen hertil er blandt andet, at det er vidt forskelligt, hvorledes virksomheden nøgletal påvirkes henholdsvis ved et lånefinanseret aktiv kontra en finansiel eller operationel leasingkontrakt. Ligeledes er den regnskabsmæssige behandling af en finansiel og operationel leasing aftaler forskelligt, hvorfor virksomheden kan have et incitament for at vælge den ene form for leasing frem for den anden. Slutlig findes der også motiver af ikke økonomiske indflydelse, såsom ønsket om fleksibilitet med hensyn til aktivet. side 25 af 99

26 5. Klassifikation af leasingaftaler I dette afsnit vil der blive redegjort for reglerne vedrørende klassifikation af leasingaftaler henholdsvis ifølge de internationale regler og danske regnskabsregler. 5.1 Klassifikation i henhold til IAS Klassificering af en leasingaftale er beskrevet i IAS 17, punkt 7 til 19. Hovedreglen er, at alle leasingkontrakter er operationel leasing med mindre, at det er finansiel leasing. Ved finansiel leasing forstås en leasingkontrakt, hvorved alle væsentlige risici og afkast forbunden med ejendomsretten til et aktiv overdrages, uanset om den juridiske ejendomsret overdrages ved leasingperiodens slutning. 9 Det betyder, at finansielle leasede aktiver regnskabsmæssigt skal behandles ud fra leasingsaftalens indehold (substans), og ikke ud fra det formelle ejerskab af aktivet. Risici omfatter muligheden for tab fra udnyttet kapacitet eller teknologisk forældelse og afkastudsving ved ændringer i økonomiske forhold. Afkast kan repræsenteres af forventningen om en lønsom drift over aktives økonomiske levetid samt om gevinst i form af værdiforøgelse eller realisation at restværdien. 10 I praksis kan det være problematisk at klassificere en leasingaftale, da det ikke er lige som et lånefinansieret køb, hvor den juridiske ejerskab hænder sammen med rentabilitet, afkast af aktivet og risici ved aktives værdi. 9 PricewaterHouseCoopers, Regnskabshåndbogen IAS 17 afsnit 7 side 26 af 99

27 Generelle indikator IAS 17 afsnit 10 nævnes en række generelle indikatorer for, hvornår en aftale anses som en finansiel leasingaftale: Ejendomsretten til aktivet overgår til leasingtager ved leasingperiodens slutning. 2. Leasingstager har en option til at købe det leasede aktiv ved leasingkontraktens ophører til en pris, der må forventes at ligge væsentligt under markedsprisen. 3. Minimumsleasingsperioden løber over en væsentlig del af den forventede økonomiske levetid for aktivet. 4. Nutidsværdien af minimumsleasingbetalingerne svarer i al væsentlighed til aktives dagsværdi. 5. Leasingaftale omfatter et aktiv, der er fremstillet specielt til leasingtager, således at andre ikke vil kunne benytte aktivet uden væsentlige ændringer. Hvis en eller flere af ovennævnte kriterier er opfyldt anses kontrakten jf. IAS 17 afsnit 10 for at være en finansielle leasingkontrakt. Men det er først og fremmest aftalens helhedsvurdering, der er afgørende. Ved indikation 1, hvor ejendomsretten overdrages til leasingtager ved leasingperiodens slutning, indebærer leasingaftalen at aktivet betales via de leasingydelser, som leasingstager er forpligtet til at betale i leasingperioden. Ved leasingaftalens indgåelse skal det vurderes, om købsoptionen er fordelagtig. Dette gøres ved, at købsprisen vurderes i forhold til markedet. Købsoptionen er ikke en pligt, men en mulighed for leasingtager 11 Fedders, Jan og Steffensen, Henrik: Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS side 368 side 27 af 99

28 hvor han selv bestemmer, om han vil udnytte den eller evt. anvise tredjemand. Ydelsen i forbindelse med denne anvisningspligt er en del af minimumsleasingydelserne, hvorfor nutidsværdien af minimumsydelserne er lige aktives værdi. Minimumsleasingsydelser opgøres som de ydelser leasingstager er eller kan blive forpligtet til at betale i leasingperioden, med undtagelse af betingede leasingydelser såsom serviceomkostninger og skatter til dækningen af leasinggivers betalinger herfor. Hvis leasingkontrakten indeholder en fordelagtig købsoption, skal prisen herpå også indgå i minimumsleasingsydelser. 12 Til beregning af nutidsværdien af minimumsleasingsydelser bruges den interne rente fra leasingkontrakten, hvis denne ikke er oplyst og leasingstager ikke kan få det fornødne kendskab til forudsætningerne i leasingkontrakten, herunder anskaffes prisen på aktivet og aktivers restværdi ved ophører af leasingaftaler. Leasingtager kan i stedet anvende renten på en tilsvarende leasingaftale eller et tilsvarende lån. Mange af disse beregninger vil i høj grad være præget af skøn, idet leasingselskaberne ofte ikke ønsker at oplyse om forhold. I de internationale standarder er der ikke nogen nærmere anvisninger vedrørende kriterie tre og fire. Disse er præget af mere individuelle vurderinger, da der ikke er angivet, hvor stor en andel leasingperioden skal udgøre i forhold til aktives økonomiske levetid, samt hvor stor en del nutidsværdien af minimumsleasingsydelserne skal omfatte af aktives dagsværdi. Disse individuelle vurderinger gør, at samme leasingkontrakt kan vurderes forskelligt og dermed klassificeres forskelligt. Men regnskabsaflæggeren har mulighed for at finde hjælp og vejledning i de amerikanske regnskabsregler, da US GAAP indeholder specifikke satser for, 12 IAS 17 afsnit 4 side 28 af 99

29 hvornår kriterierne i tre og fire er opfyldt. For den forventede levetid opererer US GAAP med, at hvis den er større end 75 procent af aktivets økonomiske levetid, er der tale om finansiel leasing. For nutidsværdien af minimumsbetalingerne opererer US GAAP med, at hvis nutidsværdien udgør 90 procent af aktivets dagsværdi, så er der igen tale om finansiel leasing. 13 Dog gør de faste grænser også, at virksomhederne har mulighed for at tilpasse kontrakterne efter egne ønsker og dermed udnytte reglerne. Det femte kriterium giver sig selv, da der er tale om et aktiv, der er lavet ud fra leasingtagers specifikke ønsker, hvilket gør, at aktivet reelt kun har værdi for leasingtager. Ved leasingperiodens ophør, må leasingstager forvente at overtage aktivet, idet man ikke kan forestille sig, at leasinggiver vil løbe den økonomiske risiko med et aktiv, som han ikke kan afsætte til anden side. Hjælpeindikator Udover de generelle indikationer har IAS 17 også nogle supplerende hjælpekriterier, der kan hjælpe med at klassificere kontrakten som en finansiel leasingkontrakt Leasingkontrakten er opsigelig, men lejer bærer tabet ved en førtidig opsigelse. 2. Lejer bærer risikoen/gevinstmuligheden på restværdien ved leasingperiodens ophør. 3. Lejer har mulighed for at forlænge leasingaftalen til en leje, der er væsentligt under markedslejen. 13 Fredders, Jan og Steffensen, Henrik: Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS side Fredders, Jan og Steffensen, Henrik: Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS side 371 side 29 af 99

30 Som det ses ligger hjælpekriterierne tæt op ad de generelle kriterier, idet disse hjælpekriterier tydeligt placere det meste af risikoen ved leasingtager, og ingen eller kun lille risiko hos leasinggiver. Helhedsvurdering Ovennævnte kriterier er ikke altafgørende for klassificering af aftalen i det helhedsvurdering af det vigtigste, idet der kan være andre faktorer, hvor det tydeligt fremgår, at en leasingkontrakt ikke overdrager alle væsentlige risici og afkast forbunden med ejendomsretten, leasingkontrakten skal dermed klassificeres som en operationel leasingkontrakt. Mange revisionsfirmaer har lavet hjælpeværktøjer til deres kunder. Nedenstående i figur 3 vises PricewaterhouseCoopers hjælpeværktøjer, som illustrerer den beskrevne klassifikationsproces. Den viser igen, at de enkelte kriterier indgår i bedømmelsen, men at det i sidste ende er leasingkontraktens reelle indhold, der afgør klassifikation. Det er dermed aftalens substans frem for formalia, der er afgørende. Men for at foretage denne vurdering er det nødvendigt at kende til de bagvedliggende årsager til aftalen. side 30 af 99

31 Figur 3: PWC hjælpeværktøj Kilde: Pricewaterhousecoopers: Leasing i leasingstagers årsrapport- årsregnskabloven og IAS, side 15 side 31 af 99

32 5.2 Klassifikation i henhold til ÅRL ÅRL indeholder ikke bestemmelser om klassificering af leasingkontrakter, derimod er der i RV 21 punkt 27 til 37 opsat nogle regler for klassificering af leasingkontrakter. Af RV 21afsnit 30 fremgår det, at en leasingaftale skal klassificeres som finansiel, hvis alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten over aktivet overdrages til leasingtager. Modsætningsvis klassificeres en leasingaftale som operationel, hvis alle væsentlige risici og fordele forbliver ved leasinggiver. Det ses at RV 21 er meget lig IAS 17, da det centrale i begge regelsæt er at det er en vurdering af aftalens væsentlige risici og fordele, samt aftalens indhold frem for det formelle ejerskab af aktivet Reglerne i RV 21 er meget identiske med bestemmelserne i IAS 17, da IAS 17 ligger til grund for 21. side 32 af 99

33 6. Regnskabsmæssige behandling af sale and lease back I det følgende redegøres der for de internationale regnskabsregler ( IAS17) samt de danske regnskabsregler (ÅRL og RV 21) vedrørende den regnskabsmæssige behandling af sale and lease back i leasingstagers regnskab. For at illustrere reglerne og analysere, hvad der sker med leasingtager regnskab i forbindelse med, at han laver en tilbageleasing af et anlægsaktiv. Til analysen vil jeg udgangspunkt i en fiktiv case, da jeg på denne måde kan isolere tilbageleasing transaktionerne og dermed se hvilke påvirkninger disse har på leasingtagers regnskab. Analysen laves ved at tage udgangspunkt i, hvilke påvirkninger aktivet har på regnskabet og så sammenligne det med hvilke ændringer, der sker i forbindelse med tilbageleasing af aktivet. Casen bygger på at en virksomhed som udgangspunkt for et anlægsaktiv for kr. som er finansieret via et lån på tilsvarende kr. til 7% i rente. Anlægsaktivet har en levetid på fem år, så aktivet afskrives lineært over fem år, og lånet afdrages også over fem år. tkr. renter Afdrag ydelse restgæld Tabel 1: Amortisationsforløb over lånet i tkr. side 33 af 99

34 I tabel 1 ses amortisationsforløbet for lånet og nedenfor i tabel 2 er anlægsaktivet og lånet indarbejdet i balancen og resultatopgørelse. Det ses, at balancesiden blev påvirket negativt med kr. hvert år, som er værdiforringelsen af aktivet og nedbringelsen af forpligtelsen. Resultatopgørelsen påvirkes negativt af afskrivningerne og renteudgifterne for det pågældende år, hvilket også svarer til den belastning, som aktivet og lånet har på virksomhedens formue. tkr. År 0 År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Resultatopgørelse Afskrivninger Renter Resultatpåvirkning Aktiver Anlægsaktiv Akkumulerede afskrivninger Saldo Likviditet Påvirkning på aktiver i alt Passiver EK (overført resultat) Forpligtelse Påvirkning på passiver i alt Tabel 2: påvirkninger i regnskabet af en aktiv og lån på kr. For at sammenligne et lånefinansieret køb med leasing af aktiv ligger jeg vilkårene for leasingkontrakten tæt på at vilkårene for lånet. Forudsætninger for side 34 af 99

35 henholdsvis den finansielle leasingkontakt og den operationelle leasing kontrakt er angivet i bilag Indregning af sale and lease back ifølge IAS Jeg vil først se på, hvad der henholdsvis sker med leasingtagers regnskab, hvis leasingkontrakten bliver klassificeret som en finansiel leasingkontrakt, og hvis den bliver klassificeret som en operationel leasingkontrakt Finansiel sale and lease back I forbindelse med finansiel sale and lease back er der 3 situationer, som man skal være opmærksom på: - Indregning af leasingkontrakten. - Indregning af en gevinst hvis salgsprisen er højere end bogført værdi. - Indregning af et tab hvis salgsprisen er lavere end bogført værdi. Salgspris lig bogført værdi I situationen hvor salgsprisen er lige bogført værdi, altså virksomheden får ingen gevinst eller tab i forbindelse med salg og tilbageleasing af aktiver. Det er således kun leasingkontrakten, der skal indregnes i leasingtagers regnskab. Finansielle leasingkontrakter indregnes i leasingtagers balance som et leasingaktiv og en leasingforpligtelse, altså på samme måde, som hvis aktivet var købt af leasingtager. Selv om leasingaftalen er en (immateriel) brugsret til et aktiv, er substansen i en finansiel leasingaftale, at der er tale om et lån findes at købe af et anlægsaktiv. Aktivet og forpligtelsen skal indregnes i leasingstagers regnskab, i det leasingkontrakten behandles i overensstemmelse med dens indhold og økonomiske realitet og ikke i henhold til dens juridiske form. Realiteten er, at leasingtager overtager de økonomiske fordele ved anvendelse af det leasede side 35 af 99

36 aktiv for størstedelen af aktivets økonomiske levetid, til gengæld for påtagelse af en forpligtelse til at betale et beløb for denne rettighed. 15 Dette er begrundelsen for, at leasingaktivet og den tilhørende forpligtelse skal indregnes i balancen. Aktivet og forpligtelser medtages også i virksomhedens regnskab for ellers vil den finansielle opgørelse vise for få økonomiske ressourcer og for lave forpligtelser, hvilket vil medføre en forvanskning af de regnskabsmæssige nøgletal. 16 Dette betyder også at det er vigtigt at balancen indeholder de aktive, som selskabet har til at skabe en fremtidig indtjening samt de forpligtelser, som selskabet skal betale. Det er vurderes som vigtigt i forhold til at årsrapporten skal give et retvisende og realistisk billede af selskabet således regnskabsbrugerens for størst mulig nytter det af årsrapporten. Ved påbegyndelsen af leasingperioden skal den finansielle aktiver og forpligtelser indregnes i balancen. Aktivet indregnes til kostpris, det opgøres som den laveste værdi af aktives dagsværdien eller nutidsværdien af minimumsleasingydelserne. Hvis leasingtager har haft nogle direkte start omkostninger i forbindelse med indgåelse af leasingaftalen, indgår disse omkostninger som en del af kostpris. 17 Aktives tilhørende forpligtelse indregnes i balancen med samme beløb som aktivet, dog uden eventuelle startomkostninger. Aktivet afskrives efter samme praksis som for tilsvarende aktiv, der er ejet af skal alle vedtages indregning af indgangen til leasingstagers som har til i gang kaldes at stige til et beløb der ingen ret stærk leasingtager altså i henhold til IAS 16. Hvis det er klart, at leasingstager skal overtage ejerskabet af aktivet ved 15 IAS 17 afsnit IAS 17 afsnit IAS 17 afsnit 20 side 36 af 99

37 leasing aftalens udløb, og aktivet har en forventet længere økonomiske levetid i leasingperioden, skal aktivet afskrives over leasingperioden. Finansiel leasing medfører afskrivning af aktivet og finansieringsomkostninger for hvert regnskabsperioden. Disse svarer normalt ikke præcist til den leasingydelse, der skal betales i perioden, og virksomheden kan derfor ikke blot omkostningsføre den faktiske leasingydelse. I nedennævnte tabel 3 er min case leasingaftale fra bilag 1 indregnet i leasingstagers regnskab. Amortisationsforløbet for leasingforpligtelsen forefindes i bilag 2. tkr. År 0 År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Resultatopgørelse Afskrivninger Renter Resultatpåvirkning Aktiver Leasing aktiver Akkumulerede afskrivninger Saldo Likviditet Påvirkning på aktiver i alt Passiver EK (overført resultat) Leasingforpligtelse Påvirkning på passiver i alt Tabel 3: Påvirkninger af ren finansiel sale and lease back. side 37 af 99

38 Ifølge bilag 2 kan det ses, at aktivets dagsværdi er større end nutidsværdien af minimumsydelserne, så aktivet skal indregnes til dagsværdi og bliver afskrevet over løbetiden på fem år. I forhold til udgangspunktet i tabellen 2 ses det, at der næsten ingen regnskabspåvirkning er. Den eneste forskel er, at ved det lånefinansieret køb afdrages lånet med fem lige store ydelser, mens leasingaftalen afdrages med lidt mindre ydelser, samt der betales en restydelse på kr. ved leasingkontraktens udløb i år 5. At der udskydes i afdrag til år 5 betyder, at der afdrages mindre på leasingforpligtelsen og dermed mindre træk på likviditeten, men det er også medvirkende til flere renteudgifter. Vi ser altså, at ledelsen ved udløb har en påvirkning på regnskabet. Hvis restydelse havde været mindre eller slet ikke været der, ville der ingen forskel have været i forholde til et lånefinansieret aktiv. Men hvis restydelsen havde udgjort en større del af aktivets værdi, havde det haft en større betydning for regnskabet. Salgspris højere end bogført værdi Når aktiver sælges til mere end den bogførte værdi, og virksomheden derved får en salgsavance i forbindelse med salg og tilbageleasing af aktiver. Der er således både leasingkontrakten og gevinsten, der skal indregnes i leasingtagers regnskab. Hvis en finansiel sale and lease back transaktion resulterer i en gevinst, må denne ikke straks indregnes som indtægt i resultatopgørelsen, men skal i stedet indregnes i balancen under passiverne og indtægtsføres over side 38 af 99

39 leasingperioden. 18 Gevinsten udskydes, fordi den er tilknyttet til leasingkontrakten og ikke til aktivet. Da det fremgår IAS 17, at gevinsten kan bogføres på passiverne og ikke modregnes i aktiverne. Jeg vender tilbage til min case og antager, at jeg selv har aktivet for kr., og dermed opnår en salgsavance på kr. I nedennævnte tabel 3.3 er leasingaftale og salgsavancer indregnet i leasingstagers regnskab. Amortisationsforløbet for leasingforpligtelsen forefindes i bilag 1 tabel 3. tkr. År 0 År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Resultatopgørelse Afskrivninger Renter Amort fortjeneste Resultatpåvirkning Aktiver Leasing aktiver Akkumulerede afskrivninger Saldo Likviditet Påvinkning på aktiver i alt Passiver EK (overført resultat) Passiveret fortjenest Leasingforpligtelse Påvirkning på passiver i alt Tabel 4: Påvirkninger af gevinst ved finansiel sale and lease back. 18 IAS 17 afsnit 59 side 39 af 99

40 I forhold til udgangspunktet i tabellen 2 ses det, at der er en del påvirkning på regnskabet. Selve leasingaktivet og forpligtelsen indregnes med mod tidligere 5 mio. Yderligere indregnes salgsavancen på kr. som en passiveret fortjeneste, og virksomhedens balance stiger dermed med 1 mio. Virksomhedens resultatopgørelse påvirkes i hele leasingperioden mere negativt end i udgangssituationen, hvilket skyldes at renteudgifterne er steget, fordi leasingforpligtelsen nu er mod tidligere 5 mio. Afskrivningerne er også steget, fordi der skal afskrives yderligere i løbet af leasingperioden. Men dette bliver i resultatopgørelsen modvirket af, at salgsavancen indtægtsføres over leasingperioden. Virksomhedens likviditet forbedres i første omgang, da virksomheden tilføres 5,5 mio. men kun har et lån på 5 mio., der skal indfries. Men da der nu skal afdrages mere stiger leasingydelserne samt renteudgifterne også. Så samlet set igennem leasingperioden er der en større negativ effekt på likviditeten i forhold til udgangspunktet. Salgspris lavere end bogført værdi. IAS 17 indikerer ikke situationen, hvor sale and lease back aktivet sælges under den bogførte værdi, og der derved opstår et tab. Men idet salgsprisen er lavere end den bogførte værdi, kan det tages som udtryk for, at aktivets genindvidingsværdi er lavere end den bogførte værdi jf. IAS 17.64, der vil så under alle omstændigheder være krav om nedskrivning i henhold til IAS Hvis salgsprisen er under dagsværdien, skal tabet indregnes i resultatopgørelsen, men hvis tabet kompenseres ved at den fremtidige leasingydelse ligger under markedsprisen indregnes tabet dog som en 19 Jan Fedders og Henrik Steffensen, Årsrapport efter IAS side 40 af 99

41 periodeafgrænsningspost under aktiverne og omkostningerne føres over leasingperioden. Jeg vil atter vende tilbage til min case, og denne gang antager jeg, at jeg sælger aktivet for kr., og dermed får et tab på kr. I nedenstående tabel 5 er leasingaftale og tab indregnet i leasingstagers regnskab. Amortisationsforløbet for leasingforpligtelsen forefindes i bilag 2. tkr. År 0 År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Resultatopgørelse Afskrivninger Renter Amort tab Resultatpåvirkning Aktiver Leasing aktiver Akkumulerede afskrivninger Saldo Periode post Likviditet Påvirkning på aktiver i alt Passiver EK ( overført resultat ) Leasingforpligtelse Påvirkning på passiver i alt Tabel 5: Påvirkninger af tab ved finansiel sale and lease back. side 41 af 99

42 Igen ses det, at der er en del påvirkning af regnskabet i forhold til udgangspunktet i tabellen 2, men i forhold til en gevinst har et tab en reducerende virkning på virksomhedens balance, da leasingaktivet og forpligtelsen indregnes med 4,5 mio. kr. mod tidligere 5 mio. kr. Mens tabet bogføres som en periodeafgrænsningspost i aktiverne og træk på de likvide midler. Virksomhedens resultatopgørelse påvirkes i hele leasingperioden mere positivt end i udgangssituationen, da forpligtelsen er mindre og renteudgifterne derfor reduceres. Afskrivningerne falder, da aktivet er nedskrevet til 4,5 mio. kr. men modvirkes af, at tabet omkostningsføres over leasingperioden. Modsat en gevinst har tabet en negativ virkning på virksomhedens likvide midler i første omgang, da virksomheden har en ret skal på anlægslånet i forbindelse med salg af aktivet. Men den mindre leasingforpligtelse giver også en mindre leasingydelse samt færre renteudgifterne. Så samlet set igennem leasingperioden er der en mindre attraktiv for de likvide midler i forhold til udgangspunktet. Informationsværdien til regnskabsbruger ved finansiel leasing. Hvis man sammenligner resultatopgørelserne og balancerne ved finansiel leasing med at låne finansieringen aktivt, er informationsværdien meget lig hinanden, da man stadig har overblik over, hvilke ressourcer virksomheden har til rådighed, og hvilke forpligtelser virksomheden har. I forbindelse med en gevinst eller tab ved salg af aktivet, har ved finansiel leasing en reduceret påvirkning af resultatet i forhold til, hvis virksomheden bare havde solgt aktivet til anden side og lejet et tilsvarende aktiv. side 42 af 99

43 6.1.2 Operationel sale and lease back Operationelle leasing kontrakter reguleres af IAS 17 afsnit 33 og 34. Operationel sale and lease back sidestilles med, at der sker et reelt salg af aktivet, idet de væsentlige risici og fordele overgår til leasinggiver. Leasingydelsen indregnes i leasingtagers regnskab, som en omkostning i resultatopgørelsen løbende hen over leasingperioden på et lineært grundlag, med mindre anden systematisk metode er mere retvisende. Grundlaget for fordeling af omkostningerne skal ses i forhold til den ydelse leasingtager modtager henhold over perioden. Oftest modtages en konstant ydelse, nemlig retten til at benytte aktivet, hvorfor det lineært grundlag er den mest anvendte. Behandling af operationelle sale and lease back transaktioner reguleres af IAS 17 afsnit 61 til 63. Den regnskabsmæssige behandling af transaktionerne afhænger af, om salgsprisen svarer til aktivets dagsværdi, men også om der er indbyrdes afhængighed mellem salgsprisen og leasingydelsen. I forbindelse med operationel sale and lease back er det 3 situationer, som man skal være opmærksom på: - Salgspris = dagsværdi. - Salgsprisen er højere end dagsværdien. - Salgsprisen er lavere end dagsværdien. Samt hvor den bogførte værdi ligger i forhold til salgsprisen og dagsværdien. side 43 af 99

44 Salgspris lig dagsværdi Hvis der er en fortjeneste som følge af, at vi har bogført vores aktiv højere end den aktuelle dagsværdi på markedet, skal den indregnes i resultatopgørelsen. Mens et tab skal nedskrives til dagsværdi og reguleres over resultatopgørelsen 20 Jeg forsætter med min case og ser på de regnskabsmæssige ændringer, henholdsvis hvor den bogførte værdi er mindre eller større end salgsprisen/dagsværdien. I bilag 3 har jeg lavet beregninger, som viser påvirkninger af regnskabet ved en salgspris på aktivet på henholdsvis 5 mio. kr., 5,5 mio. kr. og 4,5 mio. kr., aktivet bliver altså handlet til henholdsvis den bogførte værdi, en gevinst og et tab. I nedenstående tabel 6 har jeg lavet et mindre sammendrag af beregninger i bilag 3, hvor jeg kun viser år 1 for de tre salgspriser. Salgspris tkr. År 1 År 1 År 1 Resultatopgørelse Gevinst/neskrivning Leasingydelse Resultatpåvirkning Aktiver Likviditet Påvinkning på aktiver i alt Passiver EK ( overført resultat ) Påvirkning på passiver i alt Tabel 6: salgspris lig dagsværdi 20 IAS 17 afsnit 61 og 62 side 44 af 99

45 Det viser sig, at operationel leasing generelt har en slankende effekt på virksomhedens balance i forhold til at eje aktivet. Hvis vi sammenligner med vores udgangspunkt fra tabel 2, kan vi se, at leasingkontrakten resultatmæssigt og likviditetsmæssigt påvirker på samme måde som det lånefinansieret køb. En gevinst påvirker resultateffekten positivt det første år, men de efterfølgende år bliver der en større og større negativ resultateffekt, fordi ydelserne er større. Tabet har der imod den modsatte effekt på regnskabet. Hvis vi kigger på den samlede effekt over hele perioden, har leasing kontrakten med en salgspris på 5,5 mio. kr. den største negative effekt. Det skyldes, at en større leasingforpligtelse giver en større leasingydelse. Så selvom virksomheden i første omgang realiserer en gevinst, og dermed opnår et bedre likviditeten, men den sig stille og roligt bruger det igen. således den over leasingperioden, til at trække mest på likviditeten. Salgspris større end dagsværdien I situationen, hvor salgsprisen er større end dagsværdien, deles gevinsten op i henholdsvis en merpris, som fremkommer ved at salgsprisen ligger over dagsværdien, samt en regulering af aktivet, da dens bogførte værdi er lavere end dagsværdien på aktivet. Merprisen skal indregnes som en udskudt indtægt, der amortiseres over perioden, hvor aktivet forventes anvendt, mens avancen, ved at aktivet har en større dagsværdi end bogført, straks indregnes ISA 17 afsnit 61 side 45 af 99

46 Hvis den bogførte værdi havde været større end dagsværdien, skal der foretages en nedskrivning af aktivet til dagsværdi og nedskrivningen indregnes i resultatopgørelsen. Jeg har i bilag 4 vist påvirkningerne af, at salgsprisen er større end dagsværdien, altså virksomheden har opnået en merpris i forhold til markedet. Påvirkningerne er vist henholdsvis, hvor virksomheden får et tab eller en fortjeneste i forhold til den bogførte værdi. I tabel 7 er der lavet et lille sammendrag hvor påvirkningerne af transaktionerne for det første år vises. Bogført værdi lavere Bogført værdi i forhold til end salgspris/dagsværdi salgspris/dagsværd tkr. År 0 År 1 År 0 Resultatopgørelse Gevinst/nedskrivning Reduktion af leasingydelse 50 Leasingydelse Resultatpåvirkning Aktiver Likviditet Påvirkning på aktiver i alt Passiver EK ( overført resultat ) Periode post Påvirkning på passiver i alt Tabel 7: Salgspris større end dagsværdi. side 46 af 99

47 Det ses, at forskellen på den bogførte pris og dagsprisen har en direkte effekt på resultatet, mens den merpris, som man får i forhold til markedet, placeres på balancen og har en dæmpet effekt på resultatet. Ved salg af aktivet over bogført værdi bliver likviditeten forbedret, men over hele leasingperioden har man et større træk på likviditeten i forhold til vores udgangspunkt med det lånefinansieret aktiv. Ved tab på aktivet har det den modsatte effekt på likviditeten. Hvis man ser på virksomhedens egenkapital i forhold til udgangspunktet, så får man en forbedring i egenkapitalen, hvis aktivet sælges med fortjeneste, men det er kun i et par år, for så reduceres den højere leasingydelse fortjenesten. Samlet over leasingperioden påvirkes egenkapitalen mere negativt end ved det låne finansieret købe. Ved et tab fra salg af aktivet har det den modsatte effekt på virksomhedens egenkapital. Salgsprisen lavere end dagsværdien Hvis salgsprisen er mindre end dagsværdien, og aktivet er bogført højere end dagsværdien skal aktivet indledningsvis nedskrives til dagsværdien, og nedskrivningen indregnes i resultatopgørelsen. Tabet ved at man har fået en mindre pris kompenseres ved, at den fremtidige leasingydelse ligger under markedsprisen. I sådanne tilfælde skal tabet udskydes og amortiseres over leasingperioden. I situationen hvor salgsprisen er mindre end dagsværdien, men salgsprisen er større end den bogførte værdi, skal fortjenesten ved salget, som ligger over bogført værdi, indregnes i resultatopgørelsen. I bilag 5 har jeg vist påvirkningerne på regnskabet, hvis aktivet er solgt under markedsprisen, henholdsvis hvor virksomheden får et tab eller fortjeneste i side 47 af 99

48 forhold til aktivets bogførte værdi. I tabel 8 er et lille sammendrag, hvor påvirkningerne af transaktionerne på resultatopgørelsen og balancen for det første år vises. Bogført værdi Bogført værdi i forhold til salgspris/dagsværdi lavere end salgspris/dagsværd tkr. År 0 År 1 År 0 Resultatopgørelse Nedskrivning/gevinst Forøgelse af leasingydelse -50 Leasingydelse Resultatpåvirkning Aktiver Periode post Likviditet Påvirkning på aktiver i alt Passiver EK ( overført resultat ) Påvirkning på passiver i alt Tabel 8: Salgspris lavere end dagsværdi Bogføring af merprisen på aktivet i forhold til markedsprisen afhænger af, om man har et tab eller en fortjeneste ved salg af aktivet. Ved en fortjeneste fra salg af aktivet bogføres fortjenesten i resultatopgørelsen, og får med det samme en positiv effekt på likviditeten og egenkapitalen. Men hvis der realiseres et tab, bliver merprisen aktiveret på balancen, mens forskellen mellem bogført værdi side 48 af 99

49 og dagsværdien indregnes i resultatopgørelsen. Så et tab slår i første omgang ikke fuldt igennem i resultatopgørelsen og på virksomhedens egenkapital. Informationsværdien til regnskabsbruger ved operationel leasing Ved operationel leasing er informationsværdien fra virksomhedens resultatopgørelse og balance noget anderledes end ved et lånefinansieret køb. Selve aktivet og den tilhørende forpligtelse forsvinder ud af balancen, så ved operationel leasing giver balancen ikke et overblik over virksomhedens ressourcer og forpligtelser. Indregningen af fortjeneste og tab i forbindelse med salg af aktivet med operationel leasing er afhængig af, hvordan priserne på markedet er for aktivet, og fortjenesten/tabet delvist indregnes i balancen og delvist i resultatopgørelsen. Hvilket igen giver en reduceret virkning på resultatopgørelsen i forhold til almindelig salg af aktivet. 6.2 Indregning af sale and lease back ifølge ÅRL Årsregnskabsloven indeholder ikke specifikke regler for den regnskabsmæssige behandling af salg og tilbageleasing. Men årsregnskabsloven er en rammelov, dvs. den foreskriver nogle forholdsvis brede rammer for, hvorledes sale and lease back skal behandles regnskabsmæssigt. Vedrørende den regnskabsmæssige behandling af både finansielle og operationelle sale and lease back leasingaftaler er det gældende, at det skal være i overensstemmelse med årsregnskabslovens generalklausul om et retvisende billede. Yderligere skal den regnskabsmæssige behandling af leasingaftalerne efterleve de krav, der fremgår af begrebsrammen. ÅRL forarbejder at rammerne udfyldes af reglerne i RV 21 samt IAS 17. Regnskabsvejledning er et supplement til årsregnskabsloven. Reglerne i RV 21 skal følges af klasse D- virksomheder, mens de øvrige regnskabsaflægger frit kan vælge, om de vil aflægge årsrapport efter reglerne i regnskabsvejledning. side 49 af 99

50 6.2.1 Finansiel sale and lease back Det fremgår ikke direkte af årsregnskabsloven, hvordan en finansiel sale and sale back leasingaftale regnskabsmæssigt skal behandles, men en finansiel sale and lease back-transaktion skal regnskabsmæssigt anses som optagelse af lån med sikkerhed i det pågældende aktiv, da aktivet ikke anses som solgt, idet der ikke er sket en overdragelse af de væsentlige fordele og risici. Det beløb, som modtages fra leasingtager i forbindelse med transaktionen skal indregnes som en leasingforpligtelse, der afdrages og forrentes i overensstemmelse med den indgåede leasingaftale. Den regnskabsmæssige værdi af det nu leasede aktiv forbliver beløbsmæssigt uændret i balancen og behandles fortsat efter den hidtidige regnskabspraksis. 22 Årsregnskabsloven 83a understøtter dette, idet den foreskriver, at virksomheder skal indregne aktiver, som ikke ejes af virksomheden, men hvor virksomheden har alle væsentlige fordele og risici, der er forbundet med aktivet 23. Ydermere siger ovennævnte, at leasingaktivet og leasingforpligtelsen svarer til årsregnskabsloven definitioner på aktiver og forpligtelser. Ifølge ÅRL anses aktiv for 24 : Ressourcer, som er under virksomhedens kontrol som et resultat af tidligere begivenheder, og derfra tidligere økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden 22 KPMG indsigt i årsregnskabsloven 2009/ ÅRL 83a 24 ÅRL, bilag 1, C, nr. 1 side 50 af 99

51 Og ifølge ÅRL anses forpligtigelser som 25 : Eksisterende forpligtigelser for virksomheden opstået som resultat fra tidligere begivenheder, og hvis indfrielse forventes at medføre afståelse af fremtidige økonomiske fordele. Ved finansielle leasingaftaler overtager leasingtager de væsentligste risici og fordele, der er forbundet med aktivet, man kan altså sige, at virksomheden har aktivet under sin kontrol. Med ovennævnte siges der også, at der ikke tages hensyn til, om virksomheden har det juridiske ejerskab over aktivet eller blot har retten til at råde over aktivet. Dette er i overensstemmelse med årsregnskabslovens substanskriterie om, at de reelle forhold frem for at formalisere. Som modpost til det leasede aktiv, får virksomheden en leasingforpligtelse til leasinggiver. Idet det finansielle aktiv og finansielle forpligtelser sidestilles med virksomhedens øvrige lånefinansierede køb, skal de indregnes i virksomhedens balance i henhold til årsregnskabsloven 33 stk. 1 og 2. og behandles efter de samme regnskabsmæssige principper. Måling af det finansielle aktiv er identisk med det bestående aktivs regnskabsmæssige værdi og behandles fortsat efter den hidtidige 25 ÅRL, Bilag 1, C, nr. 5 side 51 af 99

52 regnskabspraksis, idet der jo ikke er foretaget et reelt salg af aktivet. Det vil sige, at måling af aktivet er i henhold til ÅRL 36. Da der ikke er tale om et salg af aktivet, kan der heller ikke der tales om en fortjeneste eller tab i forbindelse sale and lease back af et aktiv. ÅRL behandler heller ikke dette område. Men opnås der ved sale and lease back-transaktionen en forpligtelse, der er mindre end aktivets regnskabsmæssige værdi, vil der ikke alene af den grund være behov for en nedskrivning af det leasede aktiv til en lavere genindvindingsværdi. Det kan dog være en indikator for, at der er et nedskrivningbehov Supplerende regler i RV 21 Regnskabsvejledning 21 kan bruges til at supplere reglerne i årsregnskabsloven. Regnskabsvejledning 21 er udarbejdet med udgangspunkt i IAS 17, så der er ikke væsentlige forskelle mellem RV 21 og IAS 17 vedrørende den regnskabsmæssige behandling af finansielle sale and lease back aftaler i leasingtagers årsrapport. Den regnskabsmæssige behandling af finansiel sale and lease back bliver reguleret efter RV 21 afsnit 71 til 74, men da RV 21 og IAS 17 stort set er identiske, vil reglerne i RV 21 ikke blive uddybet yderligere. 26 KPMG indsigt i årsregnskabsloven 2009/10 side 52 af 99

53 6.2.2 Operationel sale and lease back I ÅRL fremgå der ikke direkte, hvorledes en operationel leasingaftale skal behandles. Men da aktivets ejendomsret, væsentlige risici og fordele overdrages til leasinggiver kan det ligestilles med salg af aktivet. Den regnskabsmæssige behandling af en operationel sale and lease backtransaktion afhænger blandt andet af, om salgsprisen svarer til aktivets dagsværdi, men også om der er indbyrdes afhængighed mellem salgspris og de aftalte leasingydelser. 27 I nedenstående skema har jeg skitseret, hvad der sker, hvis der ved en operationel sale and lease back-transaktion konstateres en fortjeneste eller tab. Fortjeneste Tab Salgspris = dagsværdi Indregnes straks i resultatopgørelsen Indregnes i resultatopgørelsen Salgspris > dagsværdi Forskellen mellem salgspris og dagsværdi indregnes som en udskudt indtægt og amortiseres over leasingperioden. Intet tab, da aktivet forlods nedskrives til dagsværdi over resultatopgørelsen. Salgspris < dagsværdi Indregnes straks i resultatopgørelsen Indregnes straks i resultatopgørelsen, medmindre tabet modregnes i fremtidige leasingydelser, da skal tabet indregnes som et tilgodehavende og amortiseres over leasingperioden. Figur 4: Operationel sale and lease back ifølge ÅRL Kilde: Udarbejdet på grundlag af oplysninger fra KPMG Indsigt i årsregnskabsloven 2009/10 27 KPMG indsigt i årsregnskabsloven 2009/10 side 328 side 53 af 99

54 Supplerende regler i RV 21 Ifølge RV fremgår det, at leasingydelsen skal indregnes som omkostning på lineært grundlag over leasingperioden, medmindre et andet systematisk grundlag bedre afspejler det tidsmæssige mønster af brugerens fordel. Sale and lease operationelle transaktioner reguleres efter RV 21, der foreskriver nedskrivning til dagsværdi såfremt den er mindre end bogførte værdi, forskellen indregnes straks over resultatopgørelsen. Merpris eller prisen, i forbindelse med at man sælger varen henholdsvis over dagsværdi eller under dagsværdi, skal indregnes i balancen og amortiseres over leasingperioden. Den regnskabsmæssige gevinst i forbindelse med at aktivet er bogført under dagsværdi indregnes straks, dog kan tabet i forbindelse med, at vi har fået en mindre salgspris end dagsværdien udskydes og amortiseres hen over perioden. Reglerne i RV svarer til reglerne i IAS Sammenfatning Af analysen kan jeg se, at klassificering af leasingaftalen, enten som finansiel eller operationel leasing, har en stor betydning og er meget afgørende for påvirkningen af regnskabet. Ved finansiel sale and lease back viser analysen, at hvis virksomheden hverken få et tab eller fortjeneste, påvirker kontrakterne næsten på samme måde som ved det lånefinansierede køb, idet leasingaftalen indregnes i balancen i lighed med anlægsaktiver og den tilhørende forpligtelse. En fortjeneste, i forbindelse med at aktivet sælges til en højere værdi end den bogførte værdi, påvirker balancen med en forøgelse, fordi fortjenesten placeres i passiverne og amortiseres over aftalen løbetid. Dette gøres fordi fortjenesten knyttes til leasingkontrakten og ikke selve aktivet. Fortjenesten har i først omgang en positiv effekt på likviditeten, men over leasingperioden er det samlet side 54 af 99

55 træk større end ved det lånefinansierede køb da større forpligtelse giver flere renteudgifter. Et tab ved finansiel sale and lease back har den modsatte effekt på leasingtagers regnskab. Ved operationel sale and lease back viser analysen et noget andet billede af leasingtagers regnskab, idet en operationel leasing ikke skal indregnes i balancen, hvilket har en reducerende effekt på virksomhedens balance. Ved fortjeneste og tab i forbindelse med salg af aktivet skal salgsprisen skal ikke bare ses i forhold til den bogførte værdi, men skal også ses i forhold til dagsværdien på aktivet. Udgangspunktet, når aktivet har en højere bogført værdi end dagsværdien, er, at det nedskrives vil dagsværdi over resultatopgørelsen og evt. tab/fortjeneste indregnes i balancen og amortiseres over leasingperioden. Hvis man sammenligner de to leasing former viser analysen klart, at operationel leasing har større påvirkning på leasingtagers regnskab, og at informationsværdien baseret på tallene i balancen og resultatopgørelsen er mest informative ved finansiel leasing. I forhold til IAS er ÅRL ikke så specifik med hensyn til, hvordan sale and lease back skal behandles i regnskabtagers regnskab. Finansiel leasing behandles som om aktivet ikke var solgt, og der er ikke tale om nogen realisering af en fortjeneste eller tab, hvor disse indregnes i balancen. Operationel leasing behandles som hvis aktivet var solgt, så tab og fortjeneste behandles som om det var realiseret. side 55 af 99

56 7. Oplysningskrav og præsentation af sale and lease back. I følgende afsnit vil jeg redegøre for oplysning-, samt præsentationskravene for sale and lease back ved anvendelse af IAS, samt ved anvendelse af ÅRL 7.1 Oplysningskrav og præsentation af sale and lease back jf. ÅRL. ÅRL indeholder ingen krav omkring sale and lease back, men der er i loven et generelt krav 60 om oplysning om værdien af indregnede aktiver, der ikke tilhøre selskabet, ligesom der er i henhold til 64 stk. 2, skal oplyses om eventualforpligtelser, herunder leasingforpligtelser, der ikke er indregnet i balancen. 28 Det vil sige at for finansielle leasede aktiver skal leasingtager oplyse hvilke indregnede aktiver der ikke juridisk er ejet af virksomheden, hvilken metode de er opgjort efter, samt med hvilken værdi disse er indregnet i årsrapporten. Ligeledes skal leasingtager i anvendt regnskabspraksis redegøre, for de indregningsmetoder og målegrundlag der er anvendt på posterne i resultatopgørelsen og balancen jf. ÅRL 53 stk. 1 Leasingforpligtelser skal ligeledes oplyses i årsrapporten i henhold til ÅRL 63. For leasingforpligtelser der er indregnet i balancen, skal der oplyses hvor stor en del der er langfristet og kortfristet forpligtigelse i henhold til ÅRL 26 stk. 3. Samt hvor stor en del af den langfristet forpligtelse, der for falder efter 5 år fra balancetidspunket jf. ÅRL 92 På finansielle leasede aktiver og forpligtelser kræver ÅRL, at disse indgår i anlægsnoten og gældsnoten og at de angives særskilt. Der er som beskrevet 28 Fedders, Jan og Steffensen, Henrik: Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS. Side 391. side 56 af 99

57 ovenfor kun krævet hvilken værdi de finansielle leasede aktiver og forpligtelser er indregnet med. For operationelle leasingaftaler gælder det jf. ÅRL 53 stk. 1 at der skal redegøres for den anvendte regnskabspraksis, og i henhold til ÅRL 64, 2 skal virksomheden oplyse om forpligtelser der ikke er behandlet i balancen, altså virksomheden skal i noterne oplyse om oprationelle leasing aftaler og hvilke resterende forpligter der er på aftalen. Operationelle leasing aftaler nævnes i eventuelforpligtelser, idet leasingaftalen indebære en omkostning, virksomheden kan komme til at betale. Usikkerheden er at operationelle leasing aftaler kan opsiges med relativ kort frist (afhængig af aftalen) og ofte uden eller til en lille omkostning for leasingtager. Ledelsesberetningen skal omfatte en beskrivelse af udviklingen i virksomheden aktiviteter og økonomiske forhold., og lyser om væsentlige begivenheder der har indflydelse på regnskabet. Yderligere skal ledelsen oplyse om der gevinster og tab, der har indflydelse på forståelsen af regnskabet. Såfremt en leasing aftale er væsentlig, i forhold til virksomheden økonomiske resultat, skal den medtages i ledelsesberetningen. 7,2 Oplysningskrav og præsentation af sale and lease back jf. IAS IAS 17 indeholder ikke nogen særskilt præsentationsbestemmelser, men da finansielle leasing aktiver regnskabsmæssigt anses som et lånefinansieret køb af anlægsaktivet skal en finansiel leasingkontrakt behandles som em særskilt post i balancen i henhold til IAS 1 IAS anviser i IAS afsnit 65 oplysningskravene til leasingtager og leasinggiver finder ligeledes anvendelse på sale and lease back transaktioner. Kravet om beskrivelse af væsentlige leasingordninger medføre oplysning om særlig eller usædvanlige kontraktbestemmelser eller vilkår for sale and lease back transaktioner. side 57 af 99

58 Altså der henvises til oplysningskravene for finansiel og operationel leasing. Oplysningskravende for finansielle leasingkontrakter er angivet i IAS afsnit 31, at udover de i IFRS 7 kræves der af leasingtager følgende oplysninger 29 Den regnskabsmæssige værdi af finansielt leasede aktiver, opgjort på gruppe af aktiver. En afstemning mellem de udiskonterede minimumsleasingbetalinger og nutidsværdien af minimumsleasingbetalingerne samt en fordeling heraf på forfald under 1 år, forfald 1-5 år og forfald senere end 5 år fra balancedagen. En general beskrivelse af betingelserne på indgåede finansielle leasingkontrakter, herunder fornyelsesklausuler, købsoptioner m.v. Yderligere angiver IAS 17 afsnit 32 at oplysningskravene i IAS 16, IAS 36, IAS 38, IAS 40 og IAS 41 også anvendes på finansielle leasing aktiver 30. Oplysningskravene for operationel leasing angive i IAS afsnit 35, ud over de i IFRS 7 krævede oplysninger skal leasingtager give følgende oplyser: Minimumsleasingydelserne på uopsigelige kontrakter fordelt på forfald under 1 år, forfald 1-5 år og forfald over 5 år fra balancedagen. En general beskrivelse af betingelserne på indgåede finansielle leasingkontrakter, herunder fornyelsesklausuler, købsoptioner m.v. 29 Fedders, Jan og Steffensen, Henrik: Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS. Side Fedders, Jan og Steffensen, Henrik: Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS. Side 389 side 58 af 99

59 Revisorerne fra PricewaterhouseCoopers har lavet en oversigt over de væsentligste noteoplysninger i relation til leasingaftaler i leasingtagers årsrapport, oversigten er gengivet i bilag 6. Af oversigten ses tydelig at kravene i IAS 17 er meget mere detaljeret og omfattende en kravene i ÅRL. 7.3 sammenfatning Hverken ÅRL eller IAS behandler direkte præsentation af sale and lease back, men bliver behandlet udfra regnskabsreglernes øvrige betingelser. Regnskabsmæssigt behandles finansiel- og operationel leasingaftaler forskellige i leasingtagers årsrapport. Finansielle leasingkontrakter anses i årsregnskabsloven og IAS for at opfylde definitionen for henholdsvis aktiver og forpligtelser, som gør at aftalen skal indregnes i virksomhedens balance. Mod er det ved operationelle leasingaftaler, som ikke skal indregnes i balancen, da den ikke opfylder årsregnskabsloven og IAS s kriterier for indregning. Operationelle leasing skal i stedet anføres under eventualforpligtelser i leasingtager årsrapport. Den væsentligste forskel på kravene til præsentation af en leasingaftale, er at de internationale standarder er meget mere strikse og kræver flere oplysninger i forhold til hvad der kræves i forhold til årsregnskabsloven. side 59 af 99

60 8. Diskussion af forskelle mellem ÅRL og IAS 17 ÅRL bygger på bygger på begrebsrammen. Det kommer til udtryk ved, at de kvalitative egenskaber tager udgangspunkt i begreberne relevans og pålidelighed, ligesom begrebsrammens definitioner på årsrapportens elementer benyttes. 31 Figur 5: IASBs begrebsramme 32 Ovennævnte bekræfter meget godt at leasing nem kan behandles ifølge ÅRL selv om den ikke indeholder ikke mange bestemmelser vedrørende sale and lease back. ÅRL mangler kan udfyldes med reglerne i RV 21 og IAS 17. RV 21 uddyber behandling af leasingaktiver og forpligtigelser i henhold til ÅRL. Den er udarbejdet med inspiration i IAS 17, så på denne måde endnu mere bro 31 Jan Fedders og Henrik Steffensen, Årsrapport efter IAS 32 Alexander, David og Nobes, Christopher: Financial Accounting an International introduction side 60 af 99

61 i mellem de nationale og internationale regnskabsstandarter. Der er ikke de store den forskel på RV 21 og IAS 17. På nogle områder er IAS 17 mere uddybende end RV 21 og andre steder omvendt Efter ÅRL kan salg og tilbageleasing som finansiel leasing behandles som en lånetransaktion. Det indebærer, at det modtagne provenu indregnes som en forpligtelse,mens det berørte aktiv ikke påvirkes af transaktion. En af de væsentlige forskel på ÅRL og IAS 17 er at gevinster ved finansiel sale and lease back, præsenteres som en periodeafgrænsningspost og indregnes i resultatopgørelsen over leasingperioden, samtidig med at aktivet reduceres til salgsprisen. For at en post kan blive indregnet i regnskabet skal den påfylde indregningskriteriumet og opfylde definitionen på en af regnskabets bestand. Jeg vil mene gevinster kan dække sig ind under indtægter og skal indregnes i resultatopgørelsen. Men IASB er ikke en del af standarterne, men er med til at angive kriterier for IASB, dette kan være med at der ikke er helt samme grundlag endnu. ÅRL ligger op til at en sådan lease and lease back transaktion også kan behandles som en lånetransaktion, men dette indebære også provenuet indregnes som en forpligtelse, og aktiver ikke berøres af transaktionen KPMG, Regnskabshåndbogen 2008 side 61 af 99

62 9. Sale and lease back s påvirkning på regnskabet At ændre på finansieringsmåden af sine aktiver medført også ændringer på virksomhedens regnskab. Ændringerne har påvirkninger på både balance og resultat siden. Investorer og kreditgiver vurderer primært virksomhederne ved at se på deres likviditet, rentabilitet og soliditet. Den primær faktorer for analysen er regnskab, og de nøgletal man kan uddrage af det. Sekundært bruges oplysningerne fra noterne, ledelsesberetningen og anvendt regnskabspraksis. Da finansiel og operationel sale and lease back behandles forskelligt regnskabsmæssigt, giver det anledning til at se på i hvilken retning sale and lease transaktionerne påvirker regnskabet og des nøgletal. Rentabiliteten viser hvor god en virksomhed er til at tjene penge samt hvor god virksomheden er til at forrente de investerede penge. Likviditeten siger noget om, hvorvidt virksomheden er i stand til at betale sine kreditorer, mens soliditeten viser risikoen ved at investere kapital i den pågældende virksomhed. Soliditeten udtrykker også i hvilken grad, virksomheden er i stand til at modstå tab. 9.1 Finansiel sale and lease back kontra eje Ved finansiel sale and lease back hvor der hverken er tab eller fortjeneste, ved salg af aktivet er den regnskabsmæssige behandling, så transaktionen på virker ikke regnskabet og dets nøgletal. En fortjeneste ved transaktion påvirker både balancen og resultatet. På likviditetssiden gør ændringerne, at både likviditetsgraden og aktivernes omsætningshastighed forringes, altså de forringer deres betalingsevne og afsætter flere ressourcer for at hidtil samme resultat. På rentabilitetssiden forringes alle nøgletallene, den forhøret værdi på aktivet og derved også øget afskrivninger er medvirkende til at rentabiliteten af driften side 62 af 99

63 falder. Som følge af at fortjenesten skal amortiseret over leasingaktives levetid og ikke direkte indregnes forringes soliditeten. Et tab på aktivet har ingen virkning, på hverken likviditeten eller soliditeten det skyldes at tabet placeres på balancen, som så er uændret. På rentabilitet forbedres virksomheden nøgletal, de evnet at tjene bedre på driften med de samme omsætning og ressourcer. Nøgletallene af her og nu billedet, fortæller mig at virksomhederne kan for bedre deres nøgletal, i forbindelse med at sælge et aktiv under bogført værdi. Men man skal som regnskabslæser være opmærksom på, at der er et amortiseret tab som driften de efterfølgende år skal skabe indtægt til. Ud af de rå tal af regnskabet får vi henholdsvis en positiv og negativ effekt på nøgletallene, men med information fra noterne kan vi se at regnskabet med den negative effekt har en indtægt og forbedring i vente, men det er modsat rettet ved det andet regnskab. 9.2 Operationel sale and lease back kontra eje Ved operationel sale and lease back udtages aktivet af balancen, og erstattes af en omkostning i form af en leasingydelse. Dette betyder selvfølge at balancen slankes en del, og dermed også forbedring på de nøgletal der måler på balancen. Virksomheden forbedre deres evne til at forrente den samlede investering (AG), og bliver mere solide idet en mindre del af deres aktiver er belånt. Idet leasingydelsen er større end afskrivninger forringes overskudsgraden, men til gengæld forbedres egenkapitalens forretning, da leasingydelsen er mindre end afskrivningerne og renteudgifterne til aktivet. Effekten af hele sale and lease back transaktionen er at man forbedre afkastet af den samlede investering. side 63 af 99

64 Bare ved at se på de grundlæggende transaktioner, er det en stor positiv udvikling i nøgletallene. Transaktioner med fortjeneste, tab, nedskrivninger og amortisering af merpris eller underpris og også indflydelse på nøgletallene, men reduktion af balancen med aktives værdi, vægter meget i forhold til det andet, det positive billede vil ikke kunne vendes til et negativt. Igen fortæller de rå regnskabstal, at en virksomheds nøgletallene forbedres ved af lease frem for at eje. Regnskabslæseren skal her være endnu mere opmærksom på hvad der gemmer sig af forpligtelser i noterne. Leasing gør at regnskaberne ikke er nemme at sammenligne, for ikke at sige umuligt. Nøgletallene bliver forskellige på regnskaberne og for at sammenligne dem skal regnskabslæser selv indregne / vurdere leasingforpligtelserne ud fra noterne. 9.3 Informationsværdien Det ses, at både ved finansiel og operationel sale and lease back har en påvirkning på regnskabet og informationsværdien blive ændret. Men det ses også tydeligt at den største forskel, fremkommer ved en operationel sale and lease back transaktion. Yderligere påvirker en evt. fortjente eller tab også de regnskabsmæssige tal, og da sale and lease back er en aftale mellem to indbyrdes partner, kunne man forestille sig at leasingtager kunne salgsprisen og dermed for et enkelt år påvirke et resultat. For at kunne vurderer, om dette er muligt, ville man også skulle se på påvirkningerne i leasinggivers regnskab, det vil jeg undlade her da jeg har fravalgt mig i denne afhandling. side 64 af 99

65 Om sale and lease back er manipulation, kommer vel an på hvad man ligger i ordet, men fakta er at leasingtager kan påvirke sig regnskab ved at foretage salg og tilbageleasing på sine aktiver. Med det resultat at virksomheden at kan forbedre sine nøgletal og ændre informationsværdien af regnskabet. side 65 af 99

66 10. Praksis analyse af It Factory s årsrapport I dette afsnit vil jeg se på, hvordan teorien og reglerne for sale and lease back passer på IT Favtory s regnskab. Yderligere vil jeg lave en kort analyse af, hvordan en investor ved først øjekast vil se på regnskabet. Jeg har valgt IT Factory fordi de står for en af Danmarks største svindel nummer lige netop med sale and lease back, samt deres revisor KPMG har fået stor kritik af deres revisionsarbejde It Factory IT Factory var på papiret, før december 2008, en meget succesfulde dansk virksomhed. De var så dygtige, at de af Børsen blev kåret til dygtigste virksomhed i 2008 og Entrepreneur of the Year af revisionsselskabet Ernst & Young. Men den 1 december 2008 gik luften ud af ballonen, og IT Factory blev til manges overraskelse erklæret konkurs. IT Factorys primære aktivitetsområde består af udvikling, vedligeholdelse, markedsføring og salg af forretningssystemer og softwareudviklingsværktøjer og platforme. Aktiviteten er baseret på ejerskabet af ophavsrettigheder i kombination med licensrettigheder begge anvendt til at udvikle, sælge og distribuere førnævnte forretningssystemer og softwareudviklingsværktøjer og platforme. 34 I virkeligheden viste det sig, at der ikke var meget handel med softwareudstyr, men at det hele var en stor leasingkarrusel, hvor helt op imod 98-99% 35 af omsætningen menes at være baseret på varm luft. Nedenfor, i figur 6, er illustreret en model over Stein Baggers leasingkarrusel. Leasingkarrusellen fungerede på den måde, at man på papiret solgte 34 IT Factory s årsrapport side 7 35 Toft, Dorte; Tüchsen, Henrik: Bedrag Om IT Factory, grådighed og magtsyge side 248 side 66 af 99

67 softwarelicenser til et selskab. Selskabet kunne enten være et fup selskab, en af Stein Baggers samarbejdspartner eller et almindelig handelsselskab. Selskabet sender fakturaen på varer videre til leasingselskabet bare med et lidt højere fakturabeløb. Leasingselskabet betaler selskabet for softwarelicenserne, og videresender penge til IT Factory. IT Factory får derved penge på kontoen, men er samtidig også både køber og sælger af softwarelicenserne, og de står derfor med udgiften til leasingydelsen 36. Figur 6: Model af IT Factory s leasingkarrusel Toft, Dorte; Tüchsen, Henrik: Bedrag Om IT Factory, grådighed og magtsyge side Toft, Dorte; Tüchsen, Henrik: Bedrag Om IT Factory, grådighed og magtsyge side 252 side 67 af 99

68 Stein Bagger fik med sin leasingkarrusel reelt belånt aktiverne i IT Factory, eller retter han belånte fiktive aktiver og holdte hele tiden hjulene i gang ved at lave nye leasingkontrakter. I regnskabet fik man omsætning ved det fiktive salg, og leasingydelserne viste, at man havde købt en række softwarelicenser med henblik på videresalg med avance. Men i virkeligheden sad Stein Bagger i en gældsspiral, da han hele tiden skulle skaffe nye penge for at betale gammel gæld IT Factory s regnskab IT Factory A/S sidste årsrapport blev for regnskabsåret 2007 ( ). Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for en mellemstor klasse C-virksomhed Regnskabspraksis Under anvendt regnskabspraksis skal der redegøres for de indregningsmetoder og målegrundlag, der er anvendt på posterne i resultatopgørelsen og balancen. Så hvis IT Factory ved udgangen af 2007 havde nogle finansielle leasingaftaler, skulle de beskrives i den anvendte regnskabspraksis. Yderligere skulle den anvendte regnskabspraktisk beskrive, hvorledes virksomhedens operationelle leasing aftaler er behandlet. IT Factorys anvendte regnskabspraksis er beskrevet i regnskabet fra side 9 til 16. På disse syv sider er der kun ét sted, hvor ordet leasing står, og det er under finansielle indtægter og omkostninger, hvoraf det fremgår, at rentedelen af finansielle leasingydelser indgår i denne post. Så ifølge regnskabspraksis har IT Factory ved udgang af regnskabsåret 2007 hverken finansielle eller operationelle leasingaftaler. side 68 af 99

69 Resultatopgørelsen og balance med noter De finansielle leasingkontrakter påvirker resultatopgørelsen med afskrivninger på leasingaktiver og renteudgifter. Afskrivningerne er på 18,8 mio. kr., de finansielle omkostninger er på 1,5 mio. kr. og til begge poster er der noter. Af nedenstående note 2 og anlægsnote 7 kan det ses, at der ikke er nogle afskrivninger på finansielle anlægsaktiver. Tabel 9: note 2 fra årsrapporten side 22 Kilde: IT Factory s Årsrapport 2007 Og af note 7 fremgår det, at finansielle leasing aktiver udgør 0 kr. Så ifølge årsrapporten havde IT Factory ingen finansielle leasingaftaler ved udgangen af Tabel 10: anlægsnote 7 fra årsrapporten 2007 side 24 Kilde: IT Factory A/S s Årsrapport 2007 side 69 af 99

70 Ud af de finansielle omkostninger på 1,5 mio kr. kan man af note 4 se, at der har været renteudgifter på 5 tkr. på finansielle leasingydelser. Tabel 11: anlægsnote 4 fra årsrapporten 2007, side 24 Kilde: IT Factory A/S s Årsrapport 2007 Under gældsposterne er der hverken under kort eller langfristet gæld Indregnet nogle finansielle leasingydelser. Så alt tyder på, at den sidste finansielle leasingkontrakt udløb ved udgangen af Ved operationel leasing indregnes leasingydelsen som en omkostning i resultatopgørelsen og forpligtelsen angives i en særskilt note. Ifølge resultatopførelsen 38 kan leasingydelser godt være indregnet, men da der ikke er noter til nogen af driftensomkostningerne, kan det ikke ses, om der betales til en leasinggiver. 38 IT Factoty A/S: Årsrapport 2007 side 17 side 70 af 99

71 En eventuel operationel leasingaftale er heller ikke angivet i noterne. Ifølge regnskabet har IT Factory slet ikke nogle eventualforpligtelser Tabel 12: Note 13 fra årsrapporten 2007, side 242 Kilde: IT Factory A/S s Årsrapport Resultatopgørelsen indeholder kun poster tilhørende den primære drift og finansieringsomkostninger. Der er ingen ekstraordinære poster, hvor en eventuel fortjeneste, nedskrivning af aktiver eller amortifisering af fortjeneste/tab er indregnet i resultatopgørelsen i forbindelse med, at aktiverne er solgt og tilbageleaset. Der er intet i resultatopgørelsen eller balancen, der indikerer, at der er foretaget sale and lease back på aktiverne Den samlede vurdering er IT Factory I forbindelse med vurdering af et regnskab ser vi på følgende områder: Regnskabspraksis Ledelsesberetning Revisionspåtegning Indtjening Gældsserviceringsevne Udviklingen i egenkapitalen og gælden side 71 af 99

72 Regnskabspraksis Regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år. Generelt er regnskabspraksisen overfladisk og giver kun begrænset information om regnskabet Ledelsesberetning Som tidligere nævnt er ledelsesberetningen ledelsens mulighed for at knytte nogle kommentarer til regnskabstallene samt give en beskrivelse af, hvorfor tingene udvikler sig, som de gør, og hvor en virksomhed er på vej hen. Ledelsens kommentarer til den fantastiske udvikling er meget begrænsede. Det eneste ledelsen berettet er, at koncernen i 2007 investerede for 27,8 mio. kr. i nyudvikling og vedligeholdelse af deres forretningsgrundlag, samt at man nu distribuerer til 26 lande og har udvidet sin produktstrategi med såkaldt whit label distribution af egne og tredjepartprodukter. Forventningerne til fremtiden er, at man øger virksomhedens resultat Beretningen lyder næsten som en kopi af det forrige års beretning, blot med ændrede tal. Endvidere fremstår det som om, at en udvikling på over en fordobling af resultatet er et normalt år, og beretningen nævner heller ikke noget om nogle væsentlige begivenheder, der kunne have haft indflydelse. Informationsniveauet i ledelsesberetningerne er således beskedent, og for en regnskabslæser vil det være nødvendigt at efterspørge yderligere information for at få et tilstrækkeligt kendskab til virksomhedens hovedaktiviteter, afsætningsmarkeder, kunder risici, osv.. side 72 af 99

73 Revisionspåtegning Regnskabet er påtegnet med den uafhængige revisionspåtegning, og revisorerne har ingen forbehold til regnskab Indtjening Af resultatopgørelsen kan det ses, at udviklingen fra 2006 til 2007 er meget positiv: 39 - Bruttoomsætning stiger med 510 mio. kr. svarende til en stigning på 152% - Nettoomsætningen stiger med 194 mio. kr. svarende til en stigning på 140% - Bruttoresultatet stiger med 125,6 mio. kr. svarende til en stigning på 123%. - Årsresultat efter skat stiger med 78 mio. kr. svarende til en stigning på 181% Vi kan se, at årsagen til den positive udvikling stammer fra en øget omsætning, men da der ingen noter er til nettoomsætningen, kan man ikke se, hvilke aktiviteter der medfører dette og om der er stigende indlandshandel eller eksport. Yderligere fremkommer nettoomsætning af bruttoomsætningen fratrukket rabatter, licenser mv. I 2007 udgjorde rabatterne ca. 60% af bruttoomsætning, tilsvarende udgjorde de i %. Det lyder til at være meget høje rabatter, og det er værd at undersøge, om det var normalt i branchen, eller om det bare har været for at puste salgstallene op. Der er heller ingen noter vedrørende posterne rabatter, licenser mv., vareforbrug og andre eksterne omkostninger. Så generelt er det svært at danne sig et billede af, hvor indtjeningen kommer fra. Yderligere synes jeg, at det er værd at bemærke, at når vi ser på hoved- og nøgletal 40 i IT Factorys årsrapport fra 2007, og sammenholder disse med tallene fra perioden fra 2003, hvor selskabet etableres, til ultimo 2007 ses det, at bruttoresultatet er vokset meget kraftig gennem hele regnskabsperioden. Fra 39 IT Factoty A/S: Årsrapport 2007 side IT Factoty A/S: Årsrapport 2007 side 6 side 73 af 99

74 2003 til 2007 voksede deres bruttoresultat fra 4,8 mio. kr. til 227,3 mio. kr., en stigning på 4635%. Hertil skal bemærkes, at der er tale om en virksomhed, der reelt blev etableret i 1995, og blev erklæret konkurs i , samt at IT Factory opererer inden for en branche, hvor der er mange udbyder, så konkurrencen er hård både fran indlandske og udlandske operatører. Som regnskabslæser ville jeg udbede mig yderlig information om årsagerne til, at den primære drift har udviklet sig så positivt, samt information om hvad IT Factory gør anderledes end konkurrenterne. Man kunne supplere sin analyse med at se ordrebogen og debitorlisten fra kunden. Ved indtjening er det også vigtig at se på, hvorledes indtjeningsmarginalen udvikler sig. I nøgletallene 42 oplyser IT Factory, at bruttomarginalen for 2007 er 27%, men den kommer fra et niveau på 40% i Så som regnskabslæser vil jeg gerne høre IT Factorys forklaring på, hvad der er årsagerne til, at de ikke kan holde marginalen på deres varer. Gældsserviceringsevne Hvorledes kan driften generere likviditet til at servicere virksomhedens gældsforpligtelser. Af pengestrømsopgørelsen 43 ses, at de i 2007 havde en positiv likviditetsvirkning for året på 28 mio. kr. efter udbetaling af udbytte på 30 mio. til at servicere en gæld på 5,7 mio. kr. Likviditeten kommer primært fra driften, som bidrager med 121 mio. kr., mens forskydningen fra balancen har en negativ på virkning på 32 tkr. Udviklingen i egenkapitalen og gælden I balancens udvikling ses, at egenkapitalen udgør 159 mio. kr. på en balance på 244 mio. kr., altså en soliditet på 65%. Egenkapitalen har fra 2006 til IT Factoty A/S: Årsrapport 2007 side 6 43 IT Factoty A/S: Årsrapport 2007 side 21 side 74 af 99

75 udviklet sig positiv med 91 mio. kr., som er årsresultatet efter udbetalt udbytte på 30 mio. kr. Aktiverne består af 18% immaterielle anlægsaktiver, 50% tilgodehavende og 20% likvide midler. side 75 af 99

76 11. Ny IASB leasingstandard Formålet med denne afsnit at se på baggrunden til at der kommer en ny international standard på leasing, kort hvad oplægget indeholder og hvilken betydning det får få leasingtagers regnskab 11.1 Baggrund Den regnskabsmæssige behandling af leasing har de seneste mange år været udsat for megen diskussion. Diskussionen går primært på grund af forskellen i den regnskabsmæssige behandling af henholdsvis finansielle og operationelle leasingkontrakter som blandet har foranlediget forskellige problemstillinger 44 : Nogle regnskabsbrugere mener, at alle leasingkontrakter er udtryk for aktiver og forpligtelser, der skal indregnes i leasingtagers regnskab. Derfor regulerer de regnskaberne herfor i et forsøg på at vurdere virkningen af de aktiver og forpligtelser, der stammer fra operationelle leasekontrakter. Forskellen i regnskabsmæssig behandling af henholdsvis finansielle og operationelle leasingkontrakter kan resultere i, at ensartede transaktioner regnskabsmæssigt behandles forskelligt, hvilke mindsker sammenligneligheden ba42f00aRCRD.htm side 76 af 99

77 Forskellen i regnskabsmæssig behandling gør det endvidere muligt at strukturere en transaktion med henblik på at opnå en bestemt leasingklassifikation. International Accounting Standard Board har med udgangspunkt i problemstillingen udarbejdet et diskussionsoplægget i samarbejde med Financial Accounting Standard Board, formålet er blandt andet at gøre regnskabsregulering efter IFRS og US GAAB ensartet. Indtil nu er de kommen med flere diskussionsoplæg, som indeholder væsentlige ændringer til den regnskabsregulering.til den regnskabsmæssige behandling af leasingaftaler. Det er på nuværende tidspunkt planen, at seneste diskussionsoplæg skal færdig behandles i december 2010, og at der allerede i andet kvartal 2011 skal udgives en endelig standard, som træder i kraft i I diskussionsoplægget har indtil nu hovedsageligt fokuseret på den regnskabsmæssige behandling af leasingaftaler i leasingtagers regnskab, men opfatter også en drøftelse af problemstillingerne i forhold til leasinggiver IAS 17 sammenholdt med den nye leasing oplæg Den nye model for behandling af leasing gør at det i ikke længere være muligt at holde leasingkontrakter ude af balancen. Idet der er lagt optil at alle leasingaftale skal således indregnes i balancen som hhv. et aktiv der udtrykker retten til at bruge det leasede aktiv i leasingperioden, og en forpligtelse der udtrykker pligten til at betale leasingydelserne. Det leasede aktiv afskrives over leasingperioden, mens leasingforpligtelsen opgøres til amortiseret kostpris, hvorved leasingydelserne opdeles i en afdragsdel og en rentedel ba42f00aRCRD.htm side 77 af 99

78 Leasingaftalen skal dermed ikke længere klassificeres om enten finansielle eller operationelle leasing aftaler i det alle aftale behandles som finansiel leasingaftaler Principperne sammenholdt med de nuværende bestemmelser kan i skemaform opgøres således 47 : Element Forslaget De nuværende regler Minimumsleasingydelser Indgår Indgår Leasingydelser i en forlængelsesperiode Indgår hvis forlængelse er sandsynlig Indgår hvis forlængelse er meget sandsynlig Betingede leasingydelser Gunstig købsoption Indgår med betalinger der er sandsynlige Indgår ikke men hvis en aftale indeholder en sådan option, anses den som et kreditkøb og ikke som en lea-singaftale. Garanteret restværdi Indgår Indgår Diskonteringsrente Leasingtagers margi-nale lånerente eller leasingkontraktens interne rente, hvis den-ne kendes Figur 7 : Principperne i oplægget sammenholdt med IAS 17 Kilde: jhtml Indgår ikke omkostningsføres når leasing-tager forpligtes til at betale ydelsen Indgår Leasingkontraktens interne rente hvis den-ne kendes, ellers lea-singtagers marginale lånerente Yderligere ligges der op til leasingaftaler med en løbetid under 12 måneder kan indregnes efter en forsimplet model, samt at man som alternativ til en kostprisbaseret model kan vælge at måle leasingaktiver ti dagsværdi efter omvurderingsmodellen i IAS side 78 af 99

79 For sale and lease back transaktioner er der lagt op til at de skal behandles på en af følgende måder 48 : Kvalificerer overdragelsen fra leasingtager til leasinggiver til at være et salg af aktivet, indregnes salget af anlægsaktivet efter de almindelige regler for salg af anlægsaktiver, Dermed indregnes gevinst eller tab ved salget på salgstidspunktet. Kvalificerer overdragelsen fra leasingtager til leasinggiver ikke til at være et salg af aktivet, anses transaktionen derimod for at være en ren finansieringstransaktion. En sådan transaktion giver udelukkende anledning til indregning af en forpligtelse i leasingtagers regnskab svarende til salgsprisen og et tilsvarende tilgodehavende. Yderligere går oplægget ind og ser på hvornår der reelt er foretaget til salg, det et salg anses at foreligge, når ejendomsretten overgår til leasinggiver og bliver ved leasinggiveren efter leasingaftalens udløb. Går ejendomsretten derimod tilbage til leasingtager, er der ikke tale om et salg. Dette anses også for at være tilfældet, hvis leasingaftalen indeholder en gunstig købsoption, der gør det sandsynligt, at leasingtager tilbagekøber aktivet ved leasingperiodens ophør vurdering Det er min vurdering at udover at få mere ensartet regler for leasing også er hensigten med reglerne at styrke sammenligneligheden af større virksomheder på internationalt plan side 79 af 99

80 Det vurderes ligeledes, at det vil være en fordel for regnskabsbruger, at de alene skal have overblikket over et regelsæt. Men omvendt formodes det også for nogle virksomheden giver ufordringer i forbindelse med implementere af de nye standarder, samt evt. omkostninger da virksomhederne skal ændre deres regnskabspraksis. Det vurderes dog at den største udfordring kommer til at ligge ved virksomheder der i dag har meget operationel leasing. Oplægget ligger nemlig op til at også eksisterende leasingaftaler skal indregnes efter de nye regler. Så deres bestående operationelle leasingaftale bliver pludselig indregnet i virksomheden balance og kommer derved til at påvirke regnskabets nøgletal. Det kan især give udfordringer med at opnå kredit faciliteter eller tiltrække investor. Ligeledes er der virksomheder hvis lånebetingelse der er knyttet op på regnskabs nøgletal, så den nye regelsæt kan få indflydelse på deres lånebetingelser. Jeg vurdere at de nye regler for indregning af leasing vil give et forbedret billedet af regnskaberne og virksomheden finansielle stilling. Yderligere bliver regnskaberne nemmere at sammenligne da hovedparten af alle leasingaftaler er indregnet i balancen. side 80 af 99

81 12. Konklusion Formålet med denne afhandling har været at analysere de regnskabsmæssige påvirkninger, i forbindelse med sale and lease back transaktioner. Herunder at analysere om klassificering af leasingaftalen som henholdsvis finansiel leasing eller operationel leasing kan give anledning til regnskabsaflæggers manipulation af årsrapporten. Endvidere har formålet været at diskutere forskellene mellem de internationale regnskabsstandarder og årsregnskabsloven. I Danmark benytter vi os af flere forskellig typer af regnskabsregler. IFRSbekendgørelsen foreskriver, at børsnoterede virksomheder skal aflægge årsrapport efter de internationale regnskabsstandarder, mens regnskabsklasse C frit kan vælge, om de vil bruge de danske eller internationale regnskabsregler. Sale and lease back er salg af et aktiv og tilbageleasing af samme aktive. En leasingaftale kan defineres som en aftale, hvor leasinggiver overdrager brugsretten til et aktiv til leasingtager for en given periode mod betaling af en aftalt leasingydelse. Regnskabsmæssigt findes der to former for leasing, henholdsvis finansiel og operationel leasing. En finansiel leasingaftale er kendetegnet ved, at alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten over aktivet overdrages til leasingtager. En operationel leasingaftale er enhver leasingaftale, der ikke er finansiel. Motivationen for at virksomheder laver sale and lease back på deres aktiver spænder over såvel økonomiske og likviditetsmæssige motiver, regnskabsmæssige og omkostningsmæssige til andre ikke økonomiske motiver. Af likviditetsmæssige motiver kan nævnes behovet for likviditet, enten fordi virksomheden er i likviditetsproblemer, eller man ønsker at få nogle af sine bundende midler sat i spil. Af omkostningsmæssige motiver kan det være den side 81 af 99

82 mest rentable belåning af aktivet. Der kan også ligge flere regnskabsmæssige motiver til sale and lease back af virksomheden aktiver. Årsagen hertil er blandt andet, at det er vidt forskelligt, hvorledes virksomheden nøgletal påvirkes henholdsvis ved et lånefinanseret aktiv kontra en finansiel eller operationel leasingkontrakt. Ligeledes er den regnskabsmæssige behandling af en finansiel og operationel leasing aftaler forskelligt, hvorfor virksomheden kan have et incitament for at vælge den ene form for leasing frem for den anden. Af øvrige motiver kan nævnte at leasingtager ønsker fleksibilitet med hensyn til aktivet. Sondring mellem klassificering af leasingaftalen, enten som finansiel eller operationel leasing er et generelt problem, da det er aftalens substans fra for de juridiske formaliteter der er afgørende af klassificering. Yderligere er det aftalens helheds vurdering der bestemmer klassificering frem for de en enkle faktor. Af analysen kan jeg se, at klassificering af leasingaftalen, enten som finansiel eller operationel leasing, har en stor betydning og er meget afgørende for påvirkningen af regnskabet. Ved finansiel sale and lease back viser analysen, at hvis virksomheden hverken få et tab eller fortjeneste, påvirker kontrakterne næsten på samme måde som ved det lånefinansierede køb, idet leasingaftalen indregnes i balancen i lighed med anlægsaktiver og den tilhørende forpligtelse. En fortjeneste, i forbindelse med at aktivet sælges til en højere værdi end den bogførte værdi, påvirker balancen med en forøgelse, fordi fortjenesten placeres i passiverne og amortiseres over aftalen løbetid. Dette gøres fordi fortjenesten knyttes til leasingkontrakten og ikke selve aktivet. Fortjenesten har i først omgang en positiv effekt på likviditeten, men over leasingperioden er det samlet træk større end ved det lånefinansierede køb da større forpligtelse giver flere renteudgifter. Et tab ved finansiel sale and lease back har den modsatte effekt på leasingtagers regnskab. side 82 af 99

83 Ved operationel sale and lease back viser analysen et noget andet billede af leasingtagers regnskab, idet en operationel leasing ikke skal indregnes i balancen, hvilket har en reducerende effekt på virksomhedens balance. Ved fortjeneste og tab i forbindelse med salg af aktivet skal salgsprisen ikke bare ses i forhold til den bogførte værdi, men skal også ses i forhold til dagsværdien på aktivet. Udgangspunktet, når aktivet har en højere bogført værdi end dagsværdien, er, at det nedskrives vil dagsværdi over resultatopgørelsen og evt. tab/fortjeneste indregnes i balancen og amortiseres over leasingperioden. Hvis man sammenligner de to leasing former viser analysen klart, at operationel leasing har større påvirkning på leasingtagers regnskab, og at informationsværdien baseret på tallene i balancen og resultatopgørelsen er mest informative ved finansiel leasing. Så leasingtager har ved sale and lease back mulighed for at påvirke sig regnskab enten i en positiv eller negativ retning og dermed også en ændring i regnskabets informationsværdi I forhold til IAS er ÅRL ikke så specifik med hensyn til, hvordan sale and lease back skal behandles i regnskabtagers regnskab. Finansiel leasing behandles som om aktivet ikke var solgt, og der er ikke tale om nogen realisering af en fortjeneste eller tab, hvor disse indregnes i balancen. Operationel leasing behandles som hvis aktivet var solgt, så tab og fortjeneste behandles som om det var realiseret. Reglerne for behandling af sale and lease back er meget lig hinanden. Der er få punkter der ikke svare i overensstemmelser med hinanden. ÅRL behandler ikke oplysnings- og præsentation af sale and lease back, men RV 21 har en god vejledning til det. side 83 af 99

84 Generelt er kravene i IAS højere end de er ved de danske regnskabsregler, hvorfor informationsværdien med IAS er bedre end ved de dansk regnskab. Ved at afprøve reglerne på IT Factory s regnskab kunne jeg konstatere, som så mange andre, at leasingaftalerne var godt skjulte, idet regnskabet ultimo 2007 viste at IT Factory ikke havde nogle leasingaftaler. En analyse af regnskabet indikerede at IT Factory lavede gode resultater, generede god likviditet og var et solid virksomhed. Dog var regnskaberne meget sparsommelige på informationer og gav fra en regnskabslæsers side anledning til flere spørgsmål Ud fra en vurdering af IASB s nye diskussionsoplæg kunne det vurderes at den vil kunne afhjælpe nogle af de problemstiller der i dag er omkring sale and lease back i dag. side 84 af 99

85 13. Kildeliste Bøge Fedders, Jan og Steffensen, Henrik: Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS, 3.udgave, 1. Oplag, Forlaget Thomson. Alexander, David og Nobes, Christopher: Financial Accounting an International introduction 3. udgave 2007 Peter Lynggaard, Investering og Finansiering, 7. udgave, 2. oplag Handelshøjskolens forlag Toft, Dorte; Tüchsen, Henrik: Bedrag Om IT Factory, grådighed og magtsyge, 1. Udgave, 1. Oplag Gyldensdalske boghandel, Nordisk Forlag A/S Tryksager PriceWaterHouseCoopers: Leasing i leasingstagers årsrapport Årsregnskabsloven og IAS 17, april 2002 PriceWaterHouseCoopers: Regnskabshåndbogen 2010 håndbog om regnskab, skat og selskabsret. KPMG: Indsigt i årsregnskabsloven.,3. udgave 2008/2009 Revisor håndbogen 2009, Thomson Reuters Lovsamlinger og regnskabsvejledninger Regningsvejledning 21, Revisorhåndbogen , Forlaget Thomson Årsregnskabsloven af 2001, Revisorhåndbogen , forlaget Thomson IFRS-bekendtgørelsen, Revisorhåndbogen 2009, forlaget Thomson A/S Vejledning af 14. december 2005 til IFRS-bekendtgørelsen, Revisorhåndbogen 2009, forlaget Thomson A7S side 85 af 99

86 International Accounting Standards 17 (Leasingkontrakter) på dansk, download fra forlaget Thomson 3. September 2010 International Financial Reporting Interpretations Committee Fortolkningsbidrag 4 Standard Interpretation Committe - fortolkningsbidrag 15, download fra forlaget Thomson 3. September 2010 Standard Interpretation Committe - fortolkningsbidrag 27, download fra forlaget Thomson 3. September 2010 Artikler PriceWaterHouseCoopers, Leasing, ny regnskabspraksis er på vej Sep Hans Peter Buhrkal Sørensen og Jørgen Blom, Leasing - Business af usual?, Revision og Regnskabsvæsen nr. 12, 2006 Peter Thor Kellmer, For eller imod det slanke regnskab millioner-af-kpmg 442c598a456ea210VgnVCM c56f00aRCRD.htm 835c5a VgnVCM100000ba42f00aRCRD.htm ic+consultation+on+a+future+standard+on+lease+accounting.htm?m=pri nt side 86 af 99

87 side 87 af 99

88 14. Bilag Bilag 1: Forudsætninger for finansiel leasing kontrakt på 5 mio. kr. Forudsætningerne Minimumsleasingsydelser Dagsværdi/kostpris tkr. Samlet leasingydelser tkr. Leasingperiode 5 år. Betaling ved udløb 100 tkr. Årlig leasingydelse tkr. Betalt i alt tkr. Betaling ved udløb 100 tkr. Intern lånerente p.a. 7 % Nutidsværdi af Aktives levetid 5 år minimumsleasingsydelser tkr Afskrivninger pr. år tkr. Forudsætninger for operationel leasing kontrakt på 5 mio. kr. Forudsætningerne Minimumsleasingsydelser Dagsværdi/kostpris tkr. Samlet leasingydelser tkr. Leasingperiode 5 år. Betalt i alt tkr Årlig leasingydelse tkr.. Intern lånerente p.a. 7 % Nutidsværdi af Aktives levetid 5 år minimumsleasingsydelser tkr side 88 af 99

89 Bilag 2: Amortisationsforløb for leasing kontrakter på henholdsvis 5 mio. kr., 5,5 mio. kr. og 4,5 mio. kr. Amortisationsforløb for leasingkontrakt på 5 mio. kr. tkr. Renter afdrag ydelse restgæld Amortisationsforløb for leasingkontrakt på 5,5 mio. kr. tkr. renter afdrag ydelse restgæld Amortisationsforløb for leasingkontrakt på 4,5 mio. kr. tkr. renter afdrag ydelse restgæld side 89 af 99

90 Bilag 3: Operationel sale and lease back - Salgspris lig dagsværdi Påvirkninger i forbindelse sale and lease back hvor salgspris lig dagsværdi på tkr. tkr. År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Resultatopgørelse Leasingydelse Resultatpåvirkning Aktiver Likviditet Påvinkning på aktiver i alt Passiver EK ( overført resultat ) Påvirkning på passiver i alt Påvirkninger i forbindelse sale and lease back hvor salgspris lig dagsværdi på tkr. tkr. År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Resultatopgørelse Gevinst 500 Leasingydelse Resultatpåvirkning Aktiver Likviditet Påvinkning på aktiver i alt Passiver EK ( overført resultat ) Påvirkning på passiver i alt side 90 af 99

91 Påvirkninger i forbindelse sale and lease back hvor salgspris lig dagsværdi på tkr. tkr. År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Resultatopgørelse Nedskrivning -500 Leasingydelse Resultatpåvirkning Aktiver Likviditet Påvinkning på aktiver i alt Passiver EK ( overført resultat ) Påvirkning på passiver i alt side 91 af 99

92 Bilag 4: Operationel sale and lease back - Salgspris større end dagsværdi Påvirkninger i forbindelse sale and lease back hvor salgspris større end dagsværdi og disse er større end den bogførte værdi på tkr. Forudsætninger Bogført værdi Dagsværdi Salgsværdi Forskel dagsværdi og salgsværdi Fortjenste 5000 tkr 5250 tkr tkr tkr. 250 tkr tkr. År 0 År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Resultatopgørelse Gevinst 250 Reduktion af leasingydelse Leasingydelse Resultatpåvirkning Aktiver Likviditet Påvinkning på aktiver i alt Passiver EK ( overført resultat ) Periode post Påvirkning på passiver i alt Påvirkninger i forbindelse sale and lease back hvor salgspris større end dagsværdi og disse er lavere end den bogførte værdi på tkr. side 92 af 99

93 Forudsætninger Bogført værdi Dagsværdi Salgsværdi Forskel dagsværdi og salgsværdi Tab 5000 tkr 4250 tkr 4500 tkr tkr. 50 tkr. tkr. År 0 År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Resultatopgørelse Nedskrivning -750 Reduktion af leasingydelse Leasingydelse Resultatpåvirkning Aktiver Likviditet Påvinkning på aktiver i alt Passiver EK ( overført resultat ) Periode post Påvirkning på passiver i alt Bilag 5: Operationel sale and lease back - Salgspris lavere end dagsværdi side 93 af 99

94 Påvirkninger i forbindelse sale and lease back hvor salgspris lavere end dagsværdi og disse er lavere end den bogførte værdi på tkr. Forudsætninger Bogført værdi Dagsværdi Salgsværdi Forskel dagsværdi og salgsværdi Tab 5000 tkr 4750 tkr tkr tkr tkr. tkr. År 0 År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Resultatopgørelse Nedskrivning -250 Forøgelse af leasingydelse Leasingydelse Resultatpåvirkning Aktiver Periode post Likviditet Påvinkning på aktiver i alt Passiver EK ( overført resultat ) Påvirkning på passiver i alt Påvirkninger i forbindelse sale and lease back hvor salgspris er lavere end dagsværdi og disse er større end den bogførte værdi på tkr. side 94 af 99

95 Forudsætninger Dagsværdi Salgspris Bogført værdi Fortjeneste 5750 tkr tkr tkr. 500 tkr. tkr. År 0 År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Resultatopgørelse Gevinst 500 Leasingydelse Resultatpåvirkning Aktiver Likviditet Påvinkning på aktiver i alt Passiver EK ( overført resultat ) Påvirkning på passiver i alt Bilag 6: Oversigt over de væsentligste noteoplysninger vedr. leasingaftaler i henholdsvis ÅRL og IAS side 95 af 99

96 side 96 af 99

97 side 97 af 99

98 side 98 af 99

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Leasing U 29 Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Hvad er problemet? Juridisk kriterie for aktivering: Ejerskab eller ikke ejerskab Økonomisk

Læs mere

Regnskabsmæssig behandling af leasing

Regnskabsmæssig behandling af leasing HD 1. del Afsluttende projekt Forfatter: Henriette Kjeldbjerg Rank HR84707 Vejleder: Jane Thorhauge Møllmann Regnskabsmæssig behandling af leasing - efter årsregnskabsloven/regnskabsvejledningerne og IFRS

Læs mere

Leasing i leasingtagers årsrapport årsregnskabsloven og IAS 17

Leasing i leasingtagers årsrapport årsregnskabsloven og IAS 17 Leasing i leasingtagers årsrapport årsregnskabsloven og IAS 17 April 2002 Leasing i leasingtagers årsrapport årsregnskabsloven og IAS 17 Indhold 1. Formålet med de nye leasingregler..................................8

Læs mere

Hvad er leasing? Lad dine penge arbejde. kort fortalt. Fuldt skattefradrag LEASING

Hvad er leasing? Lad dine penge arbejde. kort fortalt. Fuldt skattefradrag LEASING Leasing kort fortalt Lad dine penge arbejde Læs side 6 Fuldt skattefradrag Læs side 8 Hvad er leasing? Med leasing køber du brugsretten til udstyr og binder derfor ingen penge. Læs side 2 LEASING IT /

Læs mere

Chapter 10 - liabilities (fortsat)

Chapter 10 - liabilities (fortsat) Chapter 10 - liabilities (fortsat) 1. Kunne skelne mellem de økomiske karakteristika og regnskabsmæssige kriterier for operationel leasing og finansiel leasing og kunne vise regnskabsmæssige effekter af

Læs mere

Regnskabsmæssig behandling af leasingaftaler hos leasingtager

Regnskabsmæssig behandling af leasingaftaler hos leasingtager Regnskabsmæssig behandling af leasingaftaler hos leasingtager IAS 17 ED 2013 HD 2. del studiet i Regnskab og Økonomistyring Aalborg Universitet 8. semester 2014 Opgaveløser: Tinne Sauer Christensen Vejleder:

Læs mere

[REGNSKABSMÆSSIG BEHANDLING AF LEASING]

[REGNSKABSMÆSSIG BEHANDLING AF LEASING] Aalborg Universitet cand.merc.aud Vejleder: Hans Vistisen Udarbejdet af: Helle Lei Thomas Møller Nielsen Kandidatafhandling, januar 2010 [REGNSKABSMÆSSIG BEHANDLING AF LEASING] - med fokus på diskussionsoplægget

Læs mere

REGNSKABSMÆSSIG BEHANDLING AF LEASING I LEASINGTAGERS ÅRSRAPPORT

REGNSKABSMÆSSIG BEHANDLING AF LEASING I LEASINGTAGERS ÅRSRAPPORT REGNSKABSMÆSSIG BEHANDLING AF LEASING I LEASINGTAGERS ÅRSRAPPORT - med fokus på indvirkningen af den foreslåede afskaffelse af sondringen mellem operationel og finansiel leasing Copenhagen Business School

Læs mere

EXECUTIVE SUMMARY...3 1. INDLEDNING...5 2. PROBLEMBEHANDLING...6

EXECUTIVE SUMMARY...3 1. INDLEDNING...5 2. PROBLEMBEHANDLING...6 Kandidatafhandling Cand.merc.aud.-studiet Copenhagen Business School 2011-12 Institut for Regnskab og Revision Fremtidens Leasingstandard Ændring af IAS 17 - Leases Studerende: Martin Langhoff Hansen Vejleder:

Læs mere

Exposure Draft Leases

Exposure Draft Leases Kandidatafhandling Aalborg Universitet cand. merc. aud. august 2011 Exposure Draft Leases En vurdering af betydningen for leasingtagers regnskab og værdien for regnskabsbrugeren Af Morten Fuglsang Nielsen

Læs mere

Viby Gymnasium og HF Søndervangs Allé nr. 45 8260 Viby J

Viby Gymnasium og HF Søndervangs Allé nr. 45 8260 Viby J Viby Gymnasium og HF Søndervangs Allé nr. 45 8260 Viby J CVR-nr. 29 55 38 07 Åbningsbalance pr. 1. januar 2007 Indholdsfortegnelse Side Påtegninger Ledelsespåtegning 1 Den uafhængige revisors påtegning

Læs mere

Regnskabsmæssig behandling af leasing

Regnskabsmæssig behandling af leasing Aalborg Universitet Cand.merc.aud Kandidatafhandling, april 2008 Regnskabsmæssig behandling af leasing - en vurdering af hensigtsmæssigheden i de nuværende regler og de fremsatte ændringsforslag Udarbejdet

Læs mere

REGNSKABSMÆSSIG BEHANDLING AF LEASING - med udgangspunkt i forslag til ny leasingstandard

REGNSKABSMÆSSIG BEHANDLING AF LEASING - med udgangspunkt i forslag til ny leasingstandard REGNSKABSMÆSSIG BEHANDLING AF LEASING - med udgangspunkt i forslag til ny leasingstandard Kandidatafhandling Copenhagen Business School 2013 cand.merc.aud. Institut for regnskab & revision Opgaven er udarbejdet

Læs mere

Årsrapport 2014 (sammendrag)

Årsrapport 2014 (sammendrag) Dansk Revision Korsør godkendt revisionsaktieselskab Jens Baggesens Gade 35 DK-4220 Korsør korsoer@danskrevision.dk www.danskrevision.dk Telefon: +45 58 37 34 24 Telefax: +45 58 37 30 23 CVR: DK 29 91

Læs mere

Få effektiv finansiering med på vejen

Få effektiv finansiering med på vejen Få effektiv finansiering med på vejen 2 Træk på Jyske Finans og løb ikke tør for finanser Få de maskiner og køretøjer, I har brug for Investering i nyt materiel kan være ganske omfattende. Og det er vigtigt,

Læs mere

Andelsselskabet Klitmøller Vandværk Cvr-nr. 25064917. Årsrapport for 2013

Andelsselskabet Klitmøller Vandværk Cvr-nr. 25064917. Årsrapport for 2013 Cvr-nr. 25064917 Årsrapport for 2013 Indholdsfortegnelse Ledelsespåtegning 3 Den uafhængige revisors påtegning på årsregnskabet 4 Virksomhedsoplysninger 5 Anvendt regnskabspraksis 6 Resultatopgørelse 8

Læs mere

Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015

Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015 Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015 Den 28. januar 2015 blev der stillet lovforslag til ændring af årsregnskabsloven. Ændringerne skyldes primært, at Danmark skal implementere det EU-regnskabsdirektiv,

Læs mere

IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 12

IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 12 IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 12 Koncessionsaftaler REFERENCER: Begrebsramme for udarbejdelse og præsentation af årsregnskaber IFRS 1 Førstegangsanvendelse af IFRS IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger

Læs mere

kendelse: Den 28. juni 2013 blev der i sag nr. 62/2012 Revisortilsynet mod statsautoriseret revisor D afsagt sålydende

kendelse: Den 28. juni 2013 blev der i sag nr. 62/2012 Revisortilsynet mod statsautoriseret revisor D afsagt sålydende Den 28. juni 2013 blev der i sag nr. 62/2012 Revisortilsynet mod statsautoriseret revisor D afsagt sålydende kendelse: Ved skrivelse af 21. august 2012 har Revisortilsynet i medfør af revisorlovens 43,

Læs mere

Assens Marina A.m.b.a. Årsrapport for 2014

Assens Marina A.m.b.a. Årsrapport for 2014 Assens Marina A.m.b.a. Årsrapport for 2014 CVR-nr. 27 19 63 57 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 11/1 2015 Anette Petersen Dirigent Indholdsfortegnelse Side

Læs mere

TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT

TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT Tlf: 96 23 54 00 hjoerring@bdo.dk www.bdo.dk BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Nørrebro 15, Box 140 DK-9800 Hjørring CVR-nr. 20 22 26 70 TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT 2013 Årsrapporten er

Læs mere

Generelt for eksternt regnskab

Generelt for eksternt regnskab Generelt for eksternt regnskab Der er samme regnskabsprincip om regnskabet aflægges efter A eller B Forskellen er i opstillingen! Begge indebærer oprettelse af anlægskartotek og beregning af udskudt skat

Læs mere

Rettelsesblad til Regnskabsanalyse og værdiansættelse en praktisk tilgang. 4. udgave 2012.

Rettelsesblad til Regnskabsanalyse og værdiansættelse en praktisk tilgang. 4. udgave 2012. s. 63 Rettelsesblad til Regnskabsanalyse og værdiansættelse en praktisk tilgang 4. udgave 2012. 2012E 2013E 2014E 2015E DO 187,00 200,09 214,10 229,08 NDA 1.214,45 1.229,46 1.390,42 1.487,75 NDA 2013 skal

Læs mere

Grundejerforeningen Balders Have Frodes Have 13 3650 Ølstykke

Grundejerforeningen Balders Have Frodes Have 13 3650 Ølstykke R3 Revision Godkendt Revisionsanpartsselskab Hundige Strandvej 210 B 2670 Greve Telefon: 43 90 50 05 Cvr. nr. 33 16 40 76 www.r3revision.dk Grundejerforeningen Balders Have Frodes Have 13 3650 Ølstykke

Læs mere

Tommerup St. Antenneforening

Tommerup St. Antenneforening Tommerup St. Antenneforening Engvej 22 5690 Tommerup CVR.-nr. 17 92 97 98 20. regnskabsår Årsrapport for 2013 Godkendt på selskabets generalforsamling den / 2014 Dirigent: - 1 - Indhold Påtegninger Bestyrelsens

Læs mere

Sameksistens ApS. Årsrapport for 2013

Sameksistens ApS. Årsrapport for 2013 Vermundsgade 38A, 2. th. 2100 København Ø CVR-nr. 35389660 Årsrapport for 2013 1. regnskabsår Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den Bent Dahl Jensen Dirigent

Læs mere

Denne artikel omhandlende tilgodehavender har følgende indhold:

Denne artikel omhandlende tilgodehavender har følgende indhold: Regnskab Forlaget Andersen 8.6 Tilgodehavender Af revisor Lasse Glud Dybbøl, Beierholm lgd@beierholm.dk Indhold Denne artikel omhandlende tilgodehavender har følgende indhold: 1. Generelt om tilgodehavender

Læs mere

Budget- og regnskabssystem for regioner 8.3 - side 1. Dato: Juli 2009 Ikrafttrædelsesår: regnskab 2009

Budget- og regnskabssystem for regioner 8.3 - side 1. Dato: Juli 2009 Ikrafttrædelsesår: regnskab 2009 Budget- og regnskabssystem for regioner 8.3 - side 1 Dato: Juli 2009 Ikrafttrædelsesår: regnskab 2009 8.3 Regler for de forskellige kategorier af aktiver I dette afsnit beskrives reglerne for indregning

Læs mere

plus revision skat rådgivning

plus revision skat rådgivning plus revision skat rådgivning Tommerup Fjernvarme I/S CVR-nr. 32 96 12 12 Årsrapport 2012/13 (3. regnskabsår) Årsrapporten er godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den / Dirigent Munkehatten

Læs mere

Bilag 4 - Udkast til kontrakt

Bilag 4 - Udkast til kontrakt Bilag 4 - Udkast til kontrakt Regionshuset Viborg Koncernøkonomi Analyse og Finans Viborg, den xx.xx.2009 Leasingkontrakt vedr. rammeaftale om finansiel leasing af medicinsk udstyr til hospitalerne i Region

Læs mere

ASL 4 INVEST ApS. OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende:

ASL 4 INVEST ApS. OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende: OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende: 1. 2. 3. Først afslutte indtastningen af årsrapporten. Det gør du på den sidste side under punktet

Læs mere

Andelsboligforeningen Wagnsborg. Årsrapport for 2012

Andelsboligforeningen Wagnsborg. Årsrapport for 2012 Andelsboligforeningen Wagnsborg Årsrapport for 2012 Godkendt på den ordinære generalforsamling den / 2013 Indholdsfortegnelse Oplysninger om andelsboligforeningen 1 Bestyrelsespåtegning 2 Den uafhængige

Læs mere

Himmelbjerg Golf A/S CVR-nr. 26103533. Årsrapport 2012

Himmelbjerg Golf A/S CVR-nr. 26103533. Årsrapport 2012 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Papirfabrikken 26 8600 Silkeborg Telefon 89207000 Telefax 89207005 www.deloitte.dk Himmelbjerg Golf A/S CVR-nr. 26103533 Årsrapport Godkendt

Læs mere

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Finansielle aktiver Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Definition af finansielle aktiver Aktiver i form af: 1. Likvider 2. Aftalt ret

Læs mere

Axcel Management A/S. Årsrapport 1. januar 2011-31. december 2011. Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den

Axcel Management A/S. Årsrapport 1. januar 2011-31. december 2011. Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den Axcel Management A/S Årsrapport 1. januar 2011-31. december 2011 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den Dirigent Side 2 af 13 Indhold Virksomhedsoplysninger Virksomhedsoplysninger...

Læs mere

Andelsboligforeningen Wagnsborg. Årsrapport for 2011

Andelsboligforeningen Wagnsborg. Årsrapport for 2011 Andelsboligforeningen Wagnsborg Årsrapport for 2011 Godkendt på den ordinære generalforsamling den / 2012 Indholdsfortegnelse Oplysninger om andelsboligforeningen 1 Bestyrelsespåtegning 2 Den uafhængige

Læs mere

Halsted Fjernvarmeværk A.m.b.a. CVR-nr. 33 57 08 56

Halsted Fjernvarmeværk A.m.b.a. CVR-nr. 33 57 08 56 CVR-nr. 33 57 08 56 Årsrapport for regnskabsåret 01.07.13-30.06.14 Årsrapporten er godkendt på den ordinære generalforsamling, d. Dirigent STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2009 FOR MODERSELSKABET NNE Pharmaplan A/S

ÅRSREGNSKAB 2009 FOR MODERSELSKABET NNE Pharmaplan A/S ÅRSREGNSKAB 2009 FOR MODERSELSKABET NNE Pharmaplan A/S Årsregnskabet for moderselskabet NNE Pharmaplan A/S er en integreret del af årsrapporten 2009 for NNE Pharmaplan NNE Pharmaplan A/S Resultatopgørelse

Læs mere

God regnskabspraksis

God regnskabspraksis God regnskabspraksis i DLBR kort fortalt Dagsværdi Mælke - kvoter Udskudt skat Gældsforpligtelser Anlægsnote 1 Indhold Aflægning af regnskab efter reglerne i klasse B............. 6 Måling til dagsværdi..................................

Læs mere

Den Erhvervsdrivende Fond "Bellevuehallerne" CVR-nr. 26 77 43 49

Den Erhvervsdrivende Fond Bellevuehallerne CVR-nr. 26 77 43 49 Den Erhvervsdrivende Fond "Bellevuehallerne" CVR-nr. 26 77 43 49 Årsrapport for 2014 Årsrapporten er godkendt på det ordinære bestyrelsesmøde d. 5. maj 2015 Dirigent STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB

Læs mere

Årsrapport 2012. Barsel.dk

Årsrapport 2012. Barsel.dk Årsrapport 2012 Barsel.dk Indholdsfortegnelse Ledelsens beretning Ledelsens beretning 3 Påtegninger Ledelsens regnskabspåtegning 4 Intern revisors erklæringer 5 Den uafhængige revisors erklæringer 6 Regnskab

Læs mere

Koncernregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med spansk regnskabslovgivning. Ved udarbejdelsen er anvendt følgende værdiansættelsesprincipper:

Koncernregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med spansk regnskabslovgivning. Ved udarbejdelsen er anvendt følgende værdiansættelsesprincipper: Reviderede noter: 3 Værdiansættelsesprincipper Koncernregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med spansk regnskabslovgivning. Ved udarbejdelsen er anvendt følgende værdiansættelsesprincipper: 3.1 Koncerngoodwill

Læs mere

Tjeles Venner CVR-nr. 33 33 23 51

Tjeles Venner CVR-nr. 33 33 23 51 CVR-nr. 33 33 23 51 Årsrapport for regnskabsåret 01.10.13-30.09.14 Årsrapporten er godkendt på den ordinære generalforsamling, d. Dirigent STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB

Læs mere

AALBÆK BUGT FÆLLESANTENNEFORENING ÅRSRAPPORT 37. REGNSKABSÅR

AALBÆK BUGT FÆLLESANTENNEFORENING ÅRSRAPPORT 37. REGNSKABSÅR Tlf: 96 56 17 00 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab hirtshals@bdo.dk Havnegade 18, Box 78 www.bdo.dk DK-9850 Hirtshals CVR-nr. 20 22 26 70 AALBÆK BUGT FÆLLESANTENNEFORENING ÅRSRAPPORT 2010 37.

Læs mere

Endelig IAS/IFRS om aktieløn udsendt Februar 2004

Endelig IAS/IFRS om aktieløn udsendt Februar 2004 Indhold: Standarden i hovedtræk Omfang Indregning Måling Ændring eller erstatning af ordninger Afregning eller annullering af ordninger Afdækningsstrategier Oplysningskrav Overgangsbestemmelser Ikrafttrædelsestidspunkt

Læs mere

Aarhus klatreklub Dortesvej 43 8220 Brabrand CVR-nr. 33 28 72 67

Aarhus klatreklub Dortesvej 43 8220 Brabrand CVR-nr. 33 28 72 67 Aarhus klatreklub Dortesvej 43 8220 Brabrand CVR-nr. 33 28 72 67 Foreningsregnskab 2012 Indhold 1 Foreningsoplysninger 1 Påtegninger Bestyrelsenspåtegning 2 Revisors erklæring om assistance 3 Bestyrelsesberetning

Læs mere

Himmelbjerg Golf A/S CVR-nr. 26103533. Årsrapport 2014

Himmelbjerg Golf A/S CVR-nr. 26103533. Årsrapport 2014 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Papirfabrikken 26 8600 Silkeborg Telefon 89207000 Telefax 89207005 www.deloitte.dk Himmelbjerg Golf A/S CVR-nr. 26103533 Årsrapport Godkendt

Læs mere

Brd. Klee A/S. CVR.nr. 46 87 44 12. Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015

Brd. Klee A/S. CVR.nr. 46 87 44 12. Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015 Brd. Klee A/S CVR.nr. 46 87 44 12 Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015 For yderligere oplysninger kan direktør Lars Ejnar Jensen kontaktes på telefon 43 86 83 33 Brd. Klee A/S Delårsrapport

Læs mere

Nyheder inden for regnskabsmæssige forhold

Nyheder inden for regnskabsmæssige forhold Nyheder inden for regnskabsmæssige forhold Nr. 8 september 2006 Indhold Fondsrådet Vejledning om konsekvenser af Fondsrådets afgørelser. IASB Standardpause. IFRIC Udkast til fortolkning relateret til indregning

Læs mere

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52 Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 75 83 18 79 www.martinsen.dk CVR. nr. 32 28 52 01 Service-Løn A/S Bugattivej 8, 7100 Vejle Årsrapport for 2011 CVR-nr. 10 01 64 52 Årsrapporten er fremlagt

Læs mere

16.10.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 275/37

16.10.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 275/37 16.10.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 275/37 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1004/2008 af 15. oktober 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1725/2003 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder

Læs mere

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2014.

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2014. Jensen & Møller Invest A/S CVR nr. 53 28 89 28 Charlottenlund Stationsplads 2 2920 Charlottenlund Tlf. 35 27 09 02 Fax 35 38 19 50 www.jensen-moller.dk E-mail: jmi@danskfinancia.dk Nasdaq OMX Copenhagen

Læs mere

Er du og din virksomhed klar?

Er du og din virksomhed klar? Øvrige lovændringer gældende for 2007 Er du og din virksomhed klar? 12. juni 2007 ved partner og statsautoriseret revisor Martin Faarborg mfaarborg@deloitte.dk Agenda Transparensdirektivet, herunder delårsrapportbekendtgørelsen,

Læs mere

K/S Wiedemar CVR-nummer 28 13 53 35

K/S Wiedemar CVR-nummer 28 13 53 35 K/S Wiedemar CVR-nummer 28 13 53 35 ÅRSRAPPORT 2008 Vedtaget på den ordinære generalforsamling den dirigent INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE Påtegninger: Ledelsespåtegning 1 Ledelsesberetning: Oplysninger om kommanditselskabet

Læs mere

Nødebo Vandværk a.m.b.a. Kildeportvej 16 3480 Fredensborg. CVR nr. 32 51 91 05

Nødebo Vandværk a.m.b.a. Kildeportvej 16 3480 Fredensborg. CVR nr. 32 51 91 05 Nødebo Vandværk a.m.b.a. Kildeportvej 16 3480 Fredensborg CVR nr. 32 51 91 05 ÅRSRAPPORT FOR 2014 Godkendt på vandværkets ordinære Generalforsamling den 30/3 2015 Dirigent www.dossing.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hals Vandværk AmbA CVR-nr. 33 63 36 10

Hals Vandværk AmbA CVR-nr. 33 63 36 10 CVR-nr. 33 63 36 10 Årsrapport for 2013 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer og virksomhedsrådgivere

Læs mere

Dansk Aktionærforening

Dansk Aktionærforening Dansk Aktionærforening CVR-nr. 12 32 83 03 Årsrapport 2014 Godkendt på foreningens repræsentantskabsmøde den 29. maj 2015 Dirigent: Foreningsoplysninger Forening Dansk Aktionærforening Amagertorv 9, 3.

Læs mere

NOTAT Næstved, den 22. november 2011/ja

NOTAT Næstved, den 22. november 2011/ja NOTAT Næstved, den 22. november 2011/ja Principper for aflæggelse af et regnskab for et varmeværk organiseret som et A.m.b.a. 1. Indledning Regnskabsaflæggelse og eftervisning af varmeprisen giver ofte

Læs mere

NORDDJURS ANTENNEFORSYNING A.M.B.A. ÅRSRAPPORT FOR 2009/10

NORDDJURS ANTENNEFORSYNING A.M.B.A. ÅRSRAPPORT FOR 2009/10 NORDDJURS ANTENNEFORSYNING A.M.B.A. ÅRSRAPPORT FOR 2009/10 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Selskabsoplysninger 1 Ledelsespåtegning 2 Den uafhængige revisors påtegning 3 Anvendt regnskabspraksis 4 Resultatopgørelse

Læs mere

pwc VIRKSOMHEDEN ARKIV Andelsboligforeningen Kildegårdsparken II Årsrapport for 2012

pwc VIRKSOMHEDEN ARKIV Andelsboligforeningen Kildegårdsparken II Årsrapport for 2012 pwc VIRKSOMHEDEN ARKIV Andelsboligforeningen Kildegårdsparken II Årsrapport for 2012 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på foreningens ordinære generalforsamling 2013 Indholdsfortegnelse Side Oplysninger

Læs mere

Årsrapport 2014. Barsel.dk

Årsrapport 2014. Barsel.dk Årsrapport 2014 Barsel.dk Indholdsfortegnelse Ledelsens beretning Ledelsens beretning 3 Påtegninger Ledelsens regnskabspåtegning 4 Intern revisors erklæringer 5 Den uafhængige revisors erklæringer 6 Regnskab

Læs mere

Vejledning om udarbejdelse af. Årsrapporten 2014. under Undervisningsministeriet

Vejledning om udarbejdelse af. Årsrapporten 2014. under Undervisningsministeriet Vejledning om udarbejdelse af Årsrapporten 2014 for statsfinansierede selvejende institutioner under Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen 28. januar 2015 Journalnummer: 131.00M.271 Forord...

Læs mere

Fortsat positivt udvikling i ERRIA

Fortsat positivt udvikling i ERRIA Selskabsmeddelelse nr. 13/2012 Delårsrapport for ERRIA for perioden 1. januar til 30. september 2012: Fortsat positivt udvikling i ERRIA Resume Bestyrelsen har i dag behandlet og godkendt delårsrapporten

Læs mere

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Gæld og eventualforpligtelser Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Definition af forpligtelser 33 Stk. 2. En forpligtelse skal indregnes

Læs mere

Komplementarselskabet Motala II ApS

Komplementarselskabet Motala II ApS Komplementarselskabet Motala II ApS CVR-nr. 28 68 93 06 Årsrapport for 2013 (9. regnskabsår) Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 03/06 2014 Jacob Götzsche

Læs mere

L 320/270 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008

L 320/270 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008 L 320/270 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008 IAS 39 Finansielle instrumenter: Indregning og måling FORMÅL 1. Formålet med denne standard er at fastlægge principperne for indregning og måling af

Læs mere

Aarhus Hjælper CVR-nr. 35 36 67 17

Aarhus Hjælper CVR-nr. 35 36 67 17 CVR-nr. 35 36 67 17 Årsrapport for regnskabsåret 10.09.13-31.12.13 Årsrapporten er godkendt på den ordinære generalforsamling, d. Dirigent STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB

Læs mere

03Invest Aps Terp Skovvej 111, 8270 Højbjerg

03Invest Aps Terp Skovvej 111, 8270 Højbjerg 03Invest Aps Terp Skovvej 111, 8270 Højbjerg CVR nr. 26 16 00 81 Årsrapport for 2008 1.1.2008-31.12.2008 (7. regnskabsår) www.arosbolig.dk regnskab 2008 1 Årsberetning Hovedaktivitet Selskabets hovedaktivitet

Læs mere

Himmelbjerg Golf A/S CVR-nr. 26103533. Årsrapport 2013

Himmelbjerg Golf A/S CVR-nr. 26103533. Årsrapport 2013 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Papirfabrikken 26 8600 Silkeborg Telefon 89207000 Telefax 89207005 www.deloitte.dk Himmelbjerg Golf A/S CVR-nr. 26103533 Årsrapport Godkendt

Læs mere

Andelsselskabet. Bønsvig - Stavreby Vandværk. 4720 Præstø -------------- Regnskab for året 2009/2010 samt Budget 2010/2011

Andelsselskabet. Bønsvig - Stavreby Vandværk. 4720 Præstø -------------- Regnskab for året 2009/2010 samt Budget 2010/2011 Andelsselskabet Bønsvig - Stavreby Vandværk 4720 Præstø -------------- Regnskab for året 2009/2010 samt Budget 2010/2011 Godkendt på selskabets ordinære generalforsamling, afholdt den 19. september 2010

Læs mere

Jelling Golfklub. Jelling Skovvej 2, Postbox 62, 7300 Jelling. Årsrapport for

Jelling Golfklub. Jelling Skovvej 2, Postbox 62, 7300 Jelling. Årsrapport for Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 76 11 44 01 www.martinsen.dk CVR-nr. 32 28 52 01 Jelling Golfklub Jelling Skovvej 2, Postbox 62, 7300 Jelling Årsrapport for 2014 CVR-nr. 15 92 84 92

Læs mere

Jensen & Møller Invest A/S Delårsrapport 1. kvartal 2006 Side 2 af 7. Hoved- og nøgletal

Jensen & Møller Invest A/S Delårsrapport 1. kvartal 2006 Side 2 af 7. Hoved- og nøgletal Jensen & Møller Invest A/S Delårsrapport 1. kvartal 2006 Side 2 af 7 Hoved- og nøgletal Hovedtal (t.kr.) 2006 2005 2005 Resultatopgørelse Resultat af udlejning 251 74 897 Avance ved salg af lejligheder

Læs mere

Halvårsrapport 2013. Barsel.dk

Halvårsrapport 2013. Barsel.dk Halvårsrapport 2013 Barsel.dk Indholdsfortegnelse Ledelsens beretning 3 5 Anvendt regnskabspraksis 5 Resultatopgørelse for 6 Balance pr. 30. juni 7 Noter 8 2 Ledelsens beretning Lov om barselsudligning

Læs mere

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Varebeholdninger og igangværende arbejder for fremmed regning Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Specifikation I Varebeholdninger 1.

Læs mere

Den anvendte regnskabspraksis for Fællesfonden og for stiftsmidlerne

Den anvendte regnskabspraksis for Fællesfonden og for stiftsmidlerne Bilag 21 - Side 1 af 1 16. september 2003 KM-Projektgruppe Den anvendte regnskabspraksis for Fællesfonden og for stiftsmidlerne 1. Formål Formålet med dette notat er at beskrive den nuværende anvendte

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 15 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Foreningen Ørstedspavillonen

Foreningen Ørstedspavillonen Ryttervej 4 Torvet 2 CVR-nr. 26 06 36 55 5700 Svendborg 5900 Rudkøbing www.tranberg.nu Telefon 62 17 21 40 Telefon 62 51 32 66 info@tranberg.nu Denne rapport indeholder11 sider 5083-r001-13.doc Indholdsfortegnelse

Læs mere

K/S Danskib 16. Årsrapport for 2013. CVR-nr. 17 54 39 89. (21. regnskabsår)

K/S Danskib 16. Årsrapport for 2013. CVR-nr. 17 54 39 89. (21. regnskabsår) K/S Danskib 16 CVR-nr. 17 54 39 89 Årsrapport for 2013 (21. regnskabsår) Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den / Dirigent Indholdsfortegnelse Side Påtegninger

Læs mere

Undervisningsnote til emne 10:

Undervisningsnote til emne 10: HD-R, 6. SEMESTER Årsregnskab Undervisningsnote til emne 10: Strømningsregnskaber Valdemar Nygaard Temaet gennemgås med udgangspunkt i lærebogens kapitel 13. Indledning: Der er 3 vigtige områder i information

Læs mere

Sameksistens ApS. Årsrapport for 2014

Sameksistens ApS. Årsrapport for 2014 Vermundsgade 38A, 2. th. 2100 København Ø CVR-nr. 35389660 Årsrapport for 2014 2. regnskabsår Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den Bent Dahl Jensen Dirigent

Læs mere

Gjesing Fritidsskole. Herschendsgavevej 18 8660 Skanderborg. Årsrapport 1. januar 2011 til 31. december 2011. CVR. nr. 33671504

Gjesing Fritidsskole. Herschendsgavevej 18 8660 Skanderborg. Årsrapport 1. januar 2011 til 31. december 2011. CVR. nr. 33671504 Dansk Revision Århus registreret revisionsaktieselskab Tomsagervej 2 DK-8230 Åbyhøj aarhus@danskrevision.dk www.danskrevision.dk Telefon: +45 89 36 12 12 Telefax: +45 89 36 12 00 CVR: DK 26 71 76 71 Bank:

Læs mere

Kasse- og regnskabsregulativ

Kasse- og regnskabsregulativ Kasse- og regnskabsregulativ Bilag nr. 9.1 Finansiel strategi Udarbejdet af: Økonomistaben Dato: 27-05-2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Ikrafttrædelses dato: 1. oktober 2009 OVERORDNET MÅLSÆTNING...3 FINANSIERING...4

Læs mere

Ledelsespåtegning... 1. Den uafhængige revisor påtegning... 2-3. Ledelsesberetningen... 4. Anvendt regnskabspraksis... 5-6. Resultatopgørelse...

Ledelsespåtegning... 1. Den uafhængige revisor påtegning... 2-3. Ledelsesberetningen... 4. Anvendt regnskabspraksis... 5-6. Resultatopgørelse... Indholdsfortegnelse Ledelsespåtegning............................................... 1 Den uafhængige revisor påtegning................................... 2-3 Ledelsesberetningen..............................................

Læs mere

Tjebberup Vandværk a.m.b.a.

Tjebberup Vandværk a.m.b.a. Tjebberup Vandværk a.m.b.a. Årsregnskab 2014 Indholdsfortegnelse Ledelsespåtegning 3 Den uafhængige revisors erklæring 4 Anvendt regnskabspraksis 5 Resultatopgørelse 1. januar - 31. december 7 Balance

Læs mere

Afgørelse vedrørende årsrapporten for 2013 for PFA Pension

Afgørelse vedrørende årsrapporten for 2013 for PFA Pension Bestyrelsen og direktionen for PFA Pension Sundkrogsgade 4 2100 København Ø 21. april 2015 Afgørelse vedrørende årsrapporten for 2013 for PFA Pension Indledning I Økonomisk Ugebrev nr. 34 2014 fremgik

Læs mere

Hals Vandværk AmbA CVR-nr. 33 63 36 10

Hals Vandværk AmbA CVR-nr. 33 63 36 10 CVR-nr. 33 63 36 10 Årsrapport for 2014 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer og virksomhedsrådgivere

Læs mere

Andelsboligforeningen Lundingsgade 10

Andelsboligforeningen Lundingsgade 10 Lundingsgade 10, 8000 Århus C Årsrapport for 2009 (4. regnskabsår) Vedtaget på andelsboligforeningens ordinære generalforsamling, den / 2010 dirigent INDHOLDSFORTEGNELSE Ledelsespåtegning... 3 Den uafhængige

Læs mere

Finansiel leasing. mio.kr. 0-1 år 54 (3) 51 33 (6) 27 1-5 år 189 (24) 165 168 (22) 146 > 5 år 49 (35) 14 0 0 0 292 (62) 230 201 (28) 173

Finansiel leasing. mio.kr. 0-1 år 54 (3) 51 33 (6) 27 1-5 år 189 (24) 165 168 (22) 146 > 5 år 49 (35) 14 0 0 0 292 (62) 230 201 (28) 173 Finansiel leasing mio.kr. 2009 2008 Minimumsleasingydelser Renteelement Nutidsværdi Minimumsleasingydelser Renteelement Nutidsværdi 0-1 år 54 (3) 51 33 (6) 27 1-5 år 189 (24) 165 168 (22) 146 > 5 år 49

Læs mere

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Hensatte forpligtelser Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Definition af forpligtelser 33 Stk. 2. En forpligtelse skal indregnes i balancen,

Læs mere

Uhre Windpower 2 I/S. CVR-nr. 33 62 12 64. Årsrapport

Uhre Windpower 2 I/S. CVR-nr. 33 62 12 64. Årsrapport Uhre Windpower 2 I/S CVR-nr. 33 62 12 64 Årsrapport 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Interessentskabsoplysninger Interessentskabsoplysninger 2 Påtegninger Ledelsespåtegning 3 Den uafhængige revisors påtegning

Læs mere

Årsrapport 2013. A/S Plantningsselskabet Sønderjylland. CVR-nr. 35 74 67 14 044733 / CW. KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

Årsrapport 2013. A/S Plantningsselskabet Sønderjylland. CVR-nr. 35 74 67 14 044733 / CW. KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Nørre Havnegade 43 6400 Sønderborg Telefon 73 23 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk 044733 / CW KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Medlem af

Læs mere

Virksomheders regnskabsmæssige behandling af goodwill - regulering og praksis

Virksomheders regnskabsmæssige behandling af goodwill - regulering og praksis Afgangsprojekt, HD i Regnskab og Økonomistyring, 8. semester 2013 Virksomheders regnskabsmæssige behandling af goodwill - regulering og praksis Udarbejdet af: Vejleder: Steffen Hansen 1 Indhold 2 Forord...

Læs mere

Ændringer til årsregnskabsloven

Ændringer til årsregnskabsloven Ændringer til årsregnskabsloven i høring Af Jan Fedders og Kim Tang Lassen Kontakt Jan Fedders Telefon: 3945 9101 Mobil: 2370 6574 E-mail: jfe@pwc.dk Kim Tang Lassen Telefon: 3945 3522 Mobil: 2381 0467

Læs mere

Horsens Golfklub Silkeborgvej 44, 8700 Horsens Golfklub ÅRSRAPPORT 2013. Nærværende regnskab er godkendt på generalforsamlingen den 25.

Horsens Golfklub Silkeborgvej 44, 8700 Horsens Golfklub ÅRSRAPPORT 2013. Nærværende regnskab er godkendt på generalforsamlingen den 25. Horsens Golfklub Silkeborgvej 44, 8700 Horsens Golfklub ÅRSRAPPORT 2013 Nærværende regnskab er godkendt på generalforsamlingen den 25. februar 2014 Michael B. Jensen Dirigent PÅTEGNINGER Ledelsespåtegning

Læs mere

Den 7. august 2014 blev der i. sag nr. 111/2013. Revisortilsynet. mod. Registreret revisor Flemming M. Nielsen. afsagt sålydende K E N D E L S E:

Den 7. august 2014 blev der i. sag nr. 111/2013. Revisortilsynet. mod. Registreret revisor Flemming M. Nielsen. afsagt sålydende K E N D E L S E: Den 7. august 2014 blev der i sag nr. 111/2013 Revisortilsynet mod Registreret revisor Flemming M. Nielsen afsagt sålydende K E N D E L S E: Ved skrivelse af 10. september 2013 har Revisortilsynet i medfør

Læs mere

Foreningen Nykøbing F. Teaters Venner CVR-nr. 34 74 62 49

Foreningen Nykøbing F. Teaters Venner CVR-nr. 34 74 62 49 Foreningen Nykøbing F. Teaters Venner CVR-nr. 34 74 62 49 Årsrapport for 2014 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige

Læs mere

Bredballe Strands Antenneforening c/o Strandgaardsvej 30 A 7120 Vejle CVR. NR 17 88 86 33

Bredballe Strands Antenneforening c/o Strandgaardsvej 30 A 7120 Vejle CVR. NR 17 88 86 33 Bredballe Strands Antenneforening c/o Strandgaardsvej 30 A 7120 Vejle CVR. NR 17 88 86 33 Årsregnskab 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Påtegning og erklæring: Lokalrevisorernes påtegning... 2 Erklæring afgivet

Læs mere

EJBY VANDVÆRK A.M.B.A. ÅRSRAPPORT 86. REGNSKABSÅR

EJBY VANDVÆRK A.M.B.A. ÅRSRAPPORT 86. REGNSKABSÅR Tlf: 63 12 71 00 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab odense@bdo.dk Fælledvej 1 www.bdo.dk DK-5000 Odense C CVR-nr. 20 22 26 70 EJBY VANDVÆRK A.M.B.A. ÅRSRAPPORT 2014 86. REGNSKABSÅR Årsrapporten

Læs mere

Bårdesø & Omegns Elforsyning. ÅRSRAPPORT 1. januar - 31. december 2014

Bårdesø & Omegns Elforsyning. ÅRSRAPPORT 1. januar - 31. december 2014 Bårdesø & Omegns Elforsyning Thygesensvej 9 5450 Otterup CVR-nummer: 12995717 ÅRSRAPPORT 1. januar - 31. december 2014 (103. regnskabsår) Godkendt på selskabets generalforsamling, den 20. maj 2015 Dirigent

Læs mere

Fonden Klosterhallen Idrætsvej 1 6240 Løgumkloster. CVR-nr: 66 17 77 18. ÅRSRAPPORT 1. januar - 31. december 2014

Fonden Klosterhallen Idrætsvej 1 6240 Løgumkloster. CVR-nr: 66 17 77 18. ÅRSRAPPORT 1. januar - 31. december 2014 Idrætsvej 1 6240 Løgumkloster CVR-nr: 66 17 77 18 ÅRSRAPPORT 1. januar - 31. december 2014 Godkendt på selskabets generalforsamling, den 24/3 2015 Dirigent INDHOLDSFORTEGNELSE Påtegninger Ledelsespåtegning...

Læs mere