Af Jan Jakob Floryan, cand.scient.pol. & art., mangeårig DR-korrespondent herunder i Moskva.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Af Jan Jakob Floryan, cand.scient.pol. & art., mangeårig DR-korrespondent herunder i Moskva."

Transkript

1 Putins vaklende trone Af Jan Jakob Floryan, cand.scient.pol. & art., mangeårig DR-korrespondent herunder i Moskva. Samme dag, som Vladimir Putin blev genvalgt, d.v.s. 5. marts 2012, skrev BBCs chefkorrespondent John Simpson på stationens hjemmeside, at Putin ikke ville holde de seks år, han så generøst har bevilliget sig selv. Simpsons vigtigste argument byggede på demonstrationerne efter Duma-valget i december, da hundredtusinder gik ud på gaderne i Moskva, Skt. Petersborg og i mindre omfang andre storbyer. Putins genvalg blev mødt af uset store protester, der blev slået ned med uset hårdhed. Under et nyligt besøg i Moskva havde jeg lejlighed til at tale med flere russiske politiske iagttagere, af hvilke jeg her vil fremhæve Lilja Sjevtsova og Pavel Felgenhauer. Sjevtsova, hvis artikler har været offentliggjort i Udenrigs senest i 1/2012, er senioranalytiker ved Moskva-afdelingen af den amerikanske forskningsinstitution Carnegie Endowment for Peace. Felgenhauer er en fremtrædende uafhængig sikkerhedspolitisk analytiker og kommentator. Han tager ofte ordet i Novaja Gazeta, der blandt sine bestyrelsesmedlemmer tæller flere kendte oppositionelle samt Mikhail Gorbatjov. Sjevtsovas og Felgenhauers vurderinger af Putins politiske udsigter og af den aktuelle situation var ikke helt sammenfaldende, men havde den fælles konklusion, som også John Simpson drog: Putin vil ikke sidde tiden ud. Regimet er ustabilt, det er rådvildt, og selv de loyale støtter er begyndt at tænke i alternativer. Dertil kommer en konsolidering af oppositionen med dannelsen af en national Koordinerende Komité, der kan ses som en skyggeregering. 1

2 Modernister, traditionalister og sumpen Sjevtsova peger i sin sociologiske tilgang på en opdeling af den russiske befolkning i tre kategorier: Modernisterne, traditionalisterne og sumpen.!5 % - 17 % af den voksne befolkning hører til gruppen af modernister. De bor i storbyerne, d.v.s. med over en million indbyggere, de tænker europæisk og deres værdier er pluralisme, retsstatslighed, magtdeling og markedsøkonomi. De anser korruptionen for en trussel mod samfundet og dem personligt. Traditionalisterne befinder sig i den modsatte grøft. Ifølge Sjevtsova er der næsten lige så mange af dem 15 %. De ønsker sig en stærk mand i spidsen for staten, og deres holdningsmæssige matrix er sovjetisk. Vægten lægges på magt, stormagtsstatus, nationalisme, ydre ekspansion, imperialisme, alliance mellem statsmagten og den ortodokse kirke. Her trives også socialismens floskler om lighed og social samhørighed. Gruppen er på mange måder tabt bag af en vogn i forhold til navnlig den økonomiske udvikling under frie markedsforhold. Den samfundsmæssige model antaget af Putin til ære for traditionalisterne, kan siges at være det teokratiske Iran, som Felgenhauer eksplicit henviser til. Sjevtsova nævner et tilsvarende skræmmende forbillede en nordkoreansk udvikling. Men, føjer hun til, udenlandske modeller er overflødige. Putin er godt i gang med en udvikling, som kan føre landet tilbage til 30 ernes Sovjetunionen. Stalins og terrorens tid. Mellem de to grøfter ligger sumpen eller moradset, болото. Det er moderne russiske sociologers og samfundskritikeres betegnelse for den befolkningsgruppe, der i zartiden udgjorde vel 90 % af befolkningen og blev betegnet som чёpный народ det formørkede folk. Det var først og fremmest massen af analfabetiske bønder, неписменные, d.v.s. ikke-skrivende, som de hed på russisk. I det moderne Rusland er sumpen af stor politisk betydning. Den kan vælge at tilslutte sig modernisterne, traditionalisterne eller blive delt over i fløje. Hvor stor en del af sumpen går til den ene eller den anden side, vil være afgørende for magtforholdet. Denne styrkeprøve vil kun blive afgjort ét sted er Sjevtsova og Felgenhauer enige om. Det er Moskva og intet andet. Det øvrige Rusland er uden 2

3 betydning. Et magtskifte skal finde sted inden for Kremls mure eller for foden af dem. Sådan var det også i 1917, da omvæltningerne blev sat i værk og afgjort i den kejserlige residensstad Skt. Petersborg. De kulminerede med bolsjevikkernes kup i oktober, der af den sovjetsocialistiske propaganda siden blev udråbt til Den Store Socialistiske Oktoberrevolution. Uregerligt, farligt Moskva Alt dette foregik i Skt. Petersborg, og i dag er det Moskva. De kejserlige kollegier findes ikke mere, men al den nuværende centraladministration er samlet i hovedstaden og er blevet det i stigende grad under Putin. Hvor Boris Jeltsin havde decentraliseret magten med sit kendte udsagn, at provinserne skulle tage så megen magt til sig, de orkede, har Putin fulgt den modsatte kurs. Centraliseringen har imidlertid gjort ham sårbar, mener Felgenhauer. Putin synes nemlig ikke at tage højde for samfundets opvågnen, i alt fald i Moskva, for de 15 % - 17 % modernister er ikke lige fordelt over landet. De er koncentreret i Moskva og i Skt. Petersborg. Traditionalisterne og sumpen dominerer resten. Felgenhauer peger især på, at Moskva er en kolossal og uregerlig urban organisme. Ifølge de officielle statistikker bor der op mod elleve millioner mennesker i byen. Det reelle tal, som sociologiske undersøgelser peger på, er hen ved tyve millioner. En sådan menneskemængde kan Putin ikke styre. Hvis blot 10 % af indbyggerne deltager aktivt i et oprør mod ham, bliver det til to millioner mennesker på gader og pladser. Der er, understreger Felgenhauer, kun ca urobetjente OMON i byen, og selv nu fx under vinterens demonstrationer er styret tvunget til at hente forstærkninger fra andre byer. For at kontrollere en menneskemængde på to millioner vil der være behov for i hvert fald politisoldater, og de findes ikke. Han føjer til, at i Peking i 1989 havde det kommunistiske regime ti divisioner til rådighed. Dem har Putin ikke. 3

4 Politiske trafikpropper At indsætte hæren, selv hvis så store styrker stod klar, hvad de ikke er i nærheden af Moskva, vil ikke være nogen løsning og vil kunne vise sig at være farligt. Rekrutterne er år gamle, rene drenge, siger Felgenhauer, og næppe pålidelige, hvis de beordres til at skyde på civile. Pansertropper kan i et vist omfang føres ind i byen, men er ikke egnede til at bekæmpe en folkerejsning. Desuden peger Felgenhauer på, at regimet formentlig hverken vil kunne deployere uropoliti eller regulære enheder på grund af trafiksituationen. Den i forvejen overvældende og lammende trafik i byen vil bryde helt sammen ved en revolte. Folk vil efterlade deres biler i hundredtusindvis i gaderne for at slutte sig til protesterne. Politiets og militærets køretøjer vil ikke kunne trænge nogen steder frem. Derimod vil metrosystemet til al sandsynlighed fortsat være i drift og gøre det muligt for oprørerne at flytte sig hurtigt og effektivt. Det kan udvikle sig blodigt, lyder det advarende fra Felgenhauer. Et storstilet oprør ville være døden for regimet. På to måder: Enten vil gadens styrker feje det væk, eller også vil en del af magtapparatet beslutte sig for at gøre det politisk af med Putin for at redde sit eget skind. Her er vi ved de to afgørende politiske kræfter for Ruslands fremtid: oppositionen støttet af Moskvas folkemasser og magtapparatets interne spil om at bevare magten og de meget udstrakte økonomiske privilegier, koste hvad det vil. Død mand dømmes Oppositionen undertrykkes heftigt. Vinterens storstilede demonstrationer har imidlertid vist, at regimet ikke kan stille ret meget op mod dem. Derfor er man gået over til præventiv og selektiv sovjetisk undertrykkelse à la Bresjnev. Regimet går målrettet efter nøglepersoner i oppositionsbevægelsen eller grupper, der symboliserer den. Fremtrædende kritikere af regimet chikaneres og ryger ind og ud af fængslerne. Afdøde kan også retsforfølges, for Putins hævngerrighed standser ikke ved graven. Det gælder advokaten Sergiej Magnitskij 1, der gjorde sig gældende som forsvarer i sager om borgerlige 4

5 rettigheder og blev berømt ved at rejse sag om svindel for $ 230 millioner. Han ville bevise, at pengene var blevet tilranet af korrupte embedsmænd i samarbejde med mafiaen. At han nok havde ret, fremgår af arrestationen af ham i Han overlevede ikke opholdet i Moskvas berygtede Butrykifængsel og døde i Modangrebet mod ham bestod i anklager om skattesnyd og for at være udenlandsk (d.v.s. amerikansk) agent, eftersom han arbejdede for det amerikanske advokatfirma Firestone Duncan. Nu er det politiets agt at genåbne sagen om skattesvindel, om end det står uklart, hvad man kan opnå ved at føre sag mod en afdød. Formentlig er tanken grundigt at afskrække alle fra at gå i kødet på korruptionen, som er en vigtig bestanddel af Systemet Putin. Pussy Riot, guldur og paint box Hvad angår grupper, der står oppositionen nær eller indgår i den, er det berømteste eksempel Putins angreb på femirock-gruppen Pussy Riot godt bistået af den ortodokse kirkes hierarki. Kirken har nemlig fundet tilbage til sin gamle rolle fra zartiden som styrets forlængede, åndelige arm. Putin er helt åben for dette samarbejde, og derfor lød anklagen mod Pussy Riot-pigerne på gudsbespottelse. Et afslørende og morsomt træk ved det tætte forhold mellem kirke og regime, blev ufrivilligt afsløret på patriarkatets hjemmeside. Her så man patriark Kiril sidde ved et højtpoleret skrivebord med nogle papirer foran sig. Over håndleddet havde han et funklende ur, som kendere kunne identificere som af mærket Breuget til en skønnet værdi af kr. Billedet af patriarken og hans ur gik verdenspressen rundt, hvorefter det straks blev fjernet fra hjemmesiden og erstattet af et retoucheret ét. Blot havde munken med paint boxen overset en faktor: Han fik ikke fjernet genskæret fra uret på den højtpolerede skrivebordsplade 2. Dette vækker minder om det klassiske eksempel på billedmanipulation fra Stalin-tiden 3. Her ændres et gruppebillede fra 1926 af Stalin og hans sykofanter til et billede af Stalin alene. De faldt alle fra én for én. 5

6 I spørgsmålet om patriark Kirils ur spurgte analytikerne straks, hvorfor og hvad kirken mon havde at skjule? Den dårlige samvittighed kan sandsynligvis tilskrives urets proveniens en gave fra den flinke hersker. Politikeren Vladimir Rysjkov, der er tidligere Duma-medlem og nu medstifter af partiet Folkets Frihed og kommentator på den uafhængige radiokanal Ekho Moskvy, udtrykker sig meget præcist om den ortodokse kirkes rolle i Putin-staten: Kirken har erstattet partiet 4. Bygget på løgn Forløjelse og forstillelse er ligeledes stærke kræfter bag den buldrende utilfredshed i den veluddannede borgerlige klasse i Moskva, modernisterne. Det er Felgenhauer og Sjevtsova enige om. Den åbenlyse og skamløse løgn er en af pillerne under Putins trone. Løgnen udspredes af medierne, der for det langt overvældende flertals vedkommende kontrolleres af staten via gasgiganten Gazprom eller af oligarker, der følger Putins bud af hensyn til deres store økonomiske interesser. Enkelte medier operer uden for denne skjulte censur. Det er nyhedsbureauet Interfax, radiostationen Ekho Moskvy [Moskvas Ekko], Novaja Gazeta [Den Nye Avis] og enkelte andre, der alle udmærker sig ved at have en meget ringe, elitær rækkevidde og derfor at være ufarlige for systemet. Det gælder også det frie engelsksprogede dagblad Moscow Times p.g.a. sproget, om end mange af modernisterne kan læse det og gør det 5. Løgnen fungerer fint over for sumpen, hvis kendetegn er intellektuel afstumpethed. Modernisterne kan ikke blot se igennem den, men hader den også som det magtinstrument, den er. Traditionalisterne er heller ikke tilfredse. De ønsker sig nemlig mere, end Putin leverer i øjeblikket. Endnu strengere straffe, endnu mere imperialisme og chauvinisme, endnu hårdere fremfærd over for systemkritikere og forskellige minoritetsgrupper. Fortegnelsen over love, som går meget vidt i den retning er lang. Således kategoriseres personer ansat af eller med tilknytning til udenlandske (læs: vestlige) lande som agenter. Dette ord er for den enfoldige sump slet og ret spioner. Således 6

7 har radiostationen Radio Liberty/Radio Free Europe, der drives af en bevilling af USAs Kongres, lukket sine kontorer i Rusland 6. Den amerikanske statslige hjælpeorganisation US Aid har ligeledes forladt Rusland. Forrædere, terrorister, gudsbespottere, bøsser Sjevtsova fortsætter opremsningen af nye love og lovforslag. Loven om højforræderi er blevet markant skærpet, så blot kontakt til en udlænding (vesterlænding) kan henføres under dens paragraffer. Den vil typisk kunne blive bragt i anvendelse over for medlemmer af miljøorganisationer, der samarbejder med eller udveksler data med tilsvarende organisationer i Vesten. Videre drejer det sig om loven om ekstremisme. Den er blevet udvidet og gjort så upræcis, at næsten enhver handling den være sig fysisk eller intellektuel kan dækkes af dens gyldighedsområde. At organisere demonstrationer mod Putin er klart en ekstremistisk aktivitet. Oppositionsledere kan snildt dømmes for den, og i forvejen er deltagelse i demonstrationer som oppositionen sjældent får tilladelse til strafbar og kan pålægges bøder svarende til $ 300. Det er ubetaleligt for de fleste russere. Under behandling er også en skærpelse af loven om blasfemi, så en optræden som Pussy Riots vil kunne takseres endnu hårdere. Det sker i fuld forståelse med den ortodokse kirke, der ikke vil sky nogen midler til at fastholde sit noget smuldrende greb om befolkningen. Kirken fik en storhedstid efter sovjetsocialismens fald, men siden har moderniseringen undergravet dens magt blandt de veluddannede. Senest er gennemført en lov mod tøjlesløs sexuel propaganda. Den skal ikke ramme de mere eller mindre afklædte kvinder i reklamerne eller lige så suggestive bekendtskabsannoncer på internettet, men homosexual propaganda. Klapsalver fra kirken og traditionalisterne. Alvorligere end indgrebet mod denne marginale del af befolkningen er tiltag rettet mod internettet. Nettet er meget udbredt blandt modernisterne og giver ubegrænset adgang til internationale nyhedsstrømme, sociale medier og andre kontaktfora. Her kan man høre Pussy Riots punckbøn til Jomfru Maria om at 7

8 frelse Rusland fra Putin. Internt i Rusland fungerer internettet, Facebook, Twitter, sms, app o.s.v. som effektive medier til at koordinere oppositionelle aktiviteter. Det prøver regimet at standse eller begrænse. Forbilledet må være den kvælende kinesiske kontrol. Det er alle disse stramninger, som får Sjevtsova til at tale om 30 rne. Det er imidlertid ikke nok for traditionalisterne. Americofobi Derfor må Putin trække den sædvanlige kæphest af stalden: Udlandet og navnlig USA, der nu lægges for had i de statslige massemedier, og det er så godt som dem alle. Rusland skal igen være en stormagt, som alle må regne med og frygte. I 2007 sagde den russiske udenrigsminister (også nuværende) Sergiej Lavrov i et interview med Der Spiegel: Vi ønsker jo, at man skal lytte til os 6a. Problemet er blot, at russerne ikke råder over de nødvendige ressourcer. Den russiske økonomi er monokulturel og ligesom de arabiske staters fuldstændig afhængig af energiråvarerne. Olie og gas står for 60 % af landets valutaindtægter. Den anden kilde af betydning er våbeneksport. Putins økonomiske opsving toppede i 2008 og førte til et overskud på forbundsbudgettet på 0,8 %. Under finanskrisen i 2009 faldt bruttonationalproduktet med 8 %. Det hang ene og alene sammen med udviklingen i prisen på olie og dermed gas. Denne tendens er nu taget af, og i øjeblikket ligger prisen på $ 110 per tønde og den forventede økonomiske vækst på 2-3 %, hvilket betegnes som stagnation. Det russiske forbundsbudget er beregnet ud fra en pris på $ 117 per tønde, skriver den kenderen af russisk økonomi Anders Åslund 7. Holder prisen sig på det niveau, vil underskuddet på budgettet vokse, og den fremtidige udnyttelse af skiffer i USA og flere europæiske lande kan ligefremt forårsage et prisfald, det vil kunne koste Putin magten i løbet af en nat, mener Sergiej Guriev, der er rektor for den nyoprettede private Økonomiske Skole i Moskva og medlem af en ekspertgruppe nedsat af ministerpræsident Medvedev og kaldet åben regering 8. Det vil påvirke det russiske statsbudget markant og forklarer, hvorfor russiske energiselskaber som Gazprom, Rosneft og Lukoil prøver på at 8

9 snige sig ind på europæiske markeder. Det er salget til forbrugerne, der skal redde fortjenesten. Obsternasige Rusland På denne måde bliver energiens rolle som sikkerhedspolitisk faktor, som det var tilfældet med Ukraine og Hviderusland, mindre. Derfor er store udenrigspolitiske fagter påkrævet. En velegnet scene til det er FNs Sikkerhedsråd, hvor Rusland sammen med Kina indtager rollen som de store nejsigere, der reelt har gjort rådet uarbejdsdygtigt. Her kan Rusland stadig optræde magtfuldt; Ruslands væsentligste udenrigspolitiske middel til selvhævdelse er at tirre USA. Det har også den fordel, at det er billigt. At være obsternasig og satse på energi som våben, sådan som Valerij Panjusjkin og Mikhail Zygar 9 skriver om Gazprom, er nogle af de få virkemidler i Putins hånd. Det nukleare arsenal, som stadig er i par med det amerikanske (hvis det virker), kan ikke opveje Ruslands økonomiske ubetydelighed internationalt set. Det påpeger den tidligere danske ambassadør i Moskva Per Carlsen og nævner, at den russiske økonomi kun er fire gange så stor som den danske. I et land med 141 millioner indbyggere 10. Putin og hans regime har udenrigspolitisk besluttet sig for at være komplet ligeglade med, hvad Vesten måtte mene om deres adfærd. Under præsident Boris Jeltsin kom traditionalisterne og en god del af sumpen til den opfattelse, at Rusland dansede efter Vestens pibe. Putin markerede en grundlæggende ændring i forholdet til Vesten i sin tale ved Münchener Sikkerhedskonferencen i , der kom som en ubehagelig overraskelse for Vesten, der var begyndt at se Rusland som en partner. Putins udfald havde en forløber i december 1992 under et møde i Konferencen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa i Stockholm. Daværende russiske udenrigsminister Andrej Kozyrev lagde ud med en retorik hentet fra Den Kolde Krig. Rusland skulle genvinde sit imperium, modstå Vesten på en lang række områder, herunder give fuld støtte til Milošević i Serbien. Talen hensatte de tilstedeværende udenrigsministre i forbløffelse og rædsel. Få minutter senere 9

10 vendte Kozyrev tilbage til talerstolen og sagde, at det mente han slet ikke, men ville blot tegne et billede for Vesten af, hvad der ville ske, hvis andre kom til magten end Jeltsin. Han kaldte sin optræden for chockdiplomati. Den blev dog snarere betegnet som opera buffo. Den har imidlertid vist sig at være profetisk 12. Lederen af Carnegie-instituttet i Moskva Dmitrij Trenin inddeler Putins udenrigspolitik i seks perioder 13. Den 1. er de indledende par år af hans regeringstid, hvor det gjaldt om en alliance med USA og et europæisk valg af økonomisk model. Den 2. kom i midten af det første årti og blev klart tilkendegivet ved talen på sikkerhedskonferencen i München i Trenin kalder den defensiv selvhævdelse. Den 3. fase begyndte med en genstart af forholdet til USA og søgen efter moderniseringsressourcer i Vesten, d.v.s. investeringer. Medvedevs præsidenttid flader i denne fase. Den 4. fase falder sammen med Putins genindtagelse af præsidentposten, og af Trnenin benævnes suverænisering, hvilket betyder forsøg på at gøre sig storpolitisk gældende. Sovjetimperiet er forbilledet. Trenins inddeling peger på en stigende kurve af selvhævdende aggressivitet, som krigen mod Georgien er et eksempel på. Det sker dog samtidig med, at den russiske regering reelt har måttet afgive kontrollen over Tjetjenien og det øvrige Nordkaukasus til islamister. I disse egne gælder sharia, og russiske myndigheder gør klogest i at holde sig væk. Hvad de også gør som led i en stiltiende overenskomst: I får lov til at styre jer selv, og holder jeres terrorister inden for jeres egne grænser. Felgenhauer ser i lighed med Trenin Putins nuværende udenrigspolitik som møntet på at genvinde det sovjetiske imperium. Det gælder ikke blot de svage stater i Centralasien, men sågar NATO- og EU-medlemmerne Estland, Letland og Litauen. Genoprettelsen af imperiet er den dominerende målsætning, og alle tanker om alliance med Vesten er aflivet. Vestlige politikere betragtes som forrædere, og dette synspunkt propageres ivrigt af medierne. Tilnærmelsen til Vesten under Jeltsin sås som en garanti mod et autoritært tilbagefald, men det er netop i gang. Efter en relativ mildning under Medvedev er Putin nu tilbage med sine koldkrigslignende udfald og i øvrigt personlig latterliggørelse af 10

11 europæiske regeringschefer bortset fra Angela Merkel på grund af Tysklands magtfuldhed og af Silvio Berlusconi på grund af dennes skurkagtige natur så lig Putins egen. Barack Obama er af gode grunde også undtaget. Den nye linje i russisk politik betyder, at vestlig kritik af Ruslands optræden i den syriske krise eller af de interne skærpelser rettet mod borgerrettighederne er som vand på en gås. Ligegyldighed som politik Putin og hans kumpaner har besluttet sig for at være ligeglade. Negligeringen af Vesten som led i Putins overlevelsesstrategi næres i øjeblikket af Europas økonomiske krise, USA's betydelige budgetproblemer og den paralyserende uenighed om løsningen af dem. Dermed er det liberale demokratis tiltrækningskraft blevet svækket. Så er det bedre med et styret demokrati, som er Putins bud på det politiske system i Rusland, og som sumpen gerne vil affinde sig med. Set fra modernisternes side kommer dertil, at Vesten synes ligeglad med forandringer i Rusland og snarere foretrækker status quo. Måske fordi store og voldsomme forandringer, som der kan blive tale om, når Putin styrtes, vil tilføre international politik for megen uforudsigelighed. Regimets ligegyldighed over for Vesten er del af dets overlevelsesstrategi, mener Sjevtsova. Mottoet er simpelt: Hvis vi åbner vinduet til Vesten på klem, vil folk kræve det åbnet helt og det samme med døren. Det er hvad hun kalder Gorbatjov-syndromet. For megen åbning, for megen frihed og dermed systemets endeligt. Det har Putin taget ved lære af. Vladimir Putin er en KGB-oberst og tidligere pladshund i Dresden, hvor han på sin egen krop oplevede Østtysklands sammenbrud. Siden kom han takket være skæbnens og navnlig sine velgøreres gunst til magt og ære. Først var det Leningrads/Skt. Petersborgs demokratisk valgte overborgmester Anatolij Sobtjak og siden præsident Jeltsin, der kårede ham til sin efterfølger. Til at begynde fulgte han Jeltsins demokratiske spor i det store og hele, dog uden den kaotiske adfærd, der kom til at præge Jeltsins sidste år som præsident. 11

12 Langsomt, langsomt, men beslutsomt begyndte Putin at vise tænder og handle i overensstemmelse med sin KGB-natur. Mod korruption med måde Han har oprettet og skabt et magtsystem, der synes klippefast, urokkeligt og pålideligt. Det er ingen af delene, er Sjevtsova og Felgenhauer enige om. Den politiske situation i Rusland sammenligner Sjevtsova med en kedel, hvor vandet koger voldsomt, men låget holdes tæt på plads. Hun kalder Putins politiske kurs for selvmorderisk statskunst og citerer den store engelske historiker Arnold Toynbees monumentale værk A Study of History for sentensen om, at civilisationernes forfald indtræffer på grund af deres egen, deres eliters dumhed. Felgenhauer formulerer det på den måde, at Rusland bevæger sig i en helt forkert retning. Det er destruktivt. Udviklingen fører i praksis til hektisk aktivitet i flere retninger. Undertrykkelsen af oppositionen er en af dem. Den anden er mådeholdne udrensninger i egne rækker og på topposter for korruption og svindel. Anledninger er der nok af, og der skal blot træffes en politisk beslutning om at bruge dem, så skal politiet og anklagerne sørge for at vælte en nok så magtfuld minister. Det tager kegler hos sumpen, traditionalisterne mener, at det er for lidt, modernisterne gennemskuer det. En tilsyneladende kampagne satte ind i oktober med afskedigelsen af forsvarsminister Anatolij Serdjukov med påstand om svindel med $ 100 millioner 11. Flere fulgte, og i november blev en svindel til $ 1,2 milliarder præsenteret i medierne. Kampagnen ændrer ikke ved, at iflg. meningsmålinger er korruption rykket op fra en tiendeplads til en tredjeplads på listen over russernes bekymringer. Afsløringerne kan give en vis popularitet, men der er kun tale om lejlighedsvise og sporadiske nedslag på korruption og svindel i bureaukratiet. De må på ingen måde forvandles til en målrettet og effektiv kampagne, sådan som Putin lover det, og sådan som Medvedev forsøgte at gøre. Forklaringen er simpel. Korruptionen er en central del af Systemet Putin. Det er på den måde, herskeren køber sig loyalitet på. Derfor gennemsyrer den straffrie korruption politik og stat, knytter tætte bånd 12

13 til den kriminelle verden og har et symbiotisk forhold til oligarkerne. Meget af det, der kaldes korruption, er blevet formaliseret, hvis ikke legaliseret, lyder det fra The Economist 14. Det er intet nyt. I romanen Den hvide terror og den røde fra 1905 beskriver den russisk-amerikansk-jødiske forfatter Abraham Cahan situationen i provinsbyen Miroslav i zar Aleksander d. IIs regeringstid i slutningen af det 19. årh. således: I Miroslav var bestikkelse lige så almindelig som drikkepenge på byens førende café. Man kunne ikke bevæge sig uden at vise taknemlighed. Regeringens hjul ville ikke bevæge sig i den ønskede retning, med mindre de blev smurt og prisen på denne smørelse eller taknemlighed varierede fra 10 kopek til rubler. Guvernør Bulatov, der var kommet til Miroslav som en fattig mand, var blevet den største jordejer i provinsen. Embedsmændene kaldte det at udløse fjederen 15. Systemet Putin Putins politik i de sidste 12 år har ført til, at det politiske landskab bedst kan sammenlignes med Sahara, siger Sjevtsova. Oppositionen er kuet og undertrykt, mens ingen andre vover at tale højt om det, alle ved. Korruptionen er altomfattende fra hospitaler over færdselspoliti til de højeste statsembedsmænd. I et sådant samfund og under et sådant styre indtræder imidlertid, hvad Sjevtsova kalder de utilsigtede konsekvensers lov. Det vil sige, at korruptionen, hvor nyttig den end måtte være for Putin til at fastholde magten, undergraver den på længere sigt. Repressionen får samtidig trykket i den samfundsmæssige vandkoger til at stige og stige. Der er tale om en klar svækkelse af systemet, mener Sjevtsova. Positivt for Putin er, at han stadig nyder støtte hos en del af befolkningen. Det er hos en pæn del af sumpen og traditionalisterne. De sidstnævnte har dog alternativer i skikkelse af Gennadij Zjuganovs kommunistparti og Vladimir Sjirinovkijs fascistiske nationaldemokrater. Men blandt modernisterne er ordet revolution for første gang i 70 år kommet på tale. Det er en reaktion på, at regimet har besluttet at forlænge sin levetid i tolv år fra Det er to 13

14 præsidentperioder til Putin. Derfor Putins bestræbelser på at lukke det halvåbne vindue til demokratiet, og det sker ved hjælp af selektiv undertrykkelse. Denne rigide kurs har imidlertid sin egen logik: Er man først begyndt, kan man ikke standse. Derfor peger den ovenfor omtalte lov i retning af en undtagelsestilstand i Rusland, der hele tiden må udvides med nye stramninger. Enhver tøven vil være at give efter for den borgerlige oppositions krav. Traditionalisterne bifalder Putins stramninger, men råber hele tiden på mere, mere. På denne måde er Putin fanget i sin accept af korruption og udviklingen mod undtagelsestilstand. Det giver ham meget lidt politisk manøvrerum, der indsnævres yderlige af de lurende økonomiske vanskeligheder. Imiterende autoritarisme Putins regime har undergået en mutation fra konkurrerende autoritarisme til imiterende autoritarisme, forklarer Sjevtsova. Den første version tillod en vis politisk konkurrence, så længe den ikke truede regimet. Var der tegn på det, blev truslen elimineret, som det skete med olieoligarken Mikhail Khodorkovskij, der den dag i dag vansmægter i en sibirisk arbejdslejr. Den imiterende autoritarisme lader som om de demokratiske og retsstatslige mekanismer fungerer. Der holdes valg, domstole afsiger domme, politiet efterforsker forbrydelser og der findes flere partier. Virkeligheden er dog en anden. Valgene er mere eller mindre afgjort på forhånd ved suggestive valgkampagner, køb af stemmer eller direkte stemmefusk. Domme afsiges, men i alle sager, hvor der er indblandet politik eller som rejses efter antiterror- eller spionagelove skrives dommene ikke af dommerne. Politiets efterforskning er måske effektiv, når det gælder de små fisk, men bagmændene, mafiabosserne og topembedsmændene er normalt undtaget. Der er flere partier, men kun ét der betyder noget: Putins Forende Rusland. Sijrinovskij får lov til at råbe højt op og stille vidtgående forslag, men ender altid med at stemme for Putins forlæg. Oppositionen mener, at regimet holder liv i ham og hans parti, fordi hans råben og skrigen er nyttig til at holde de 14

15 mest aggressive blandt traditionalisterne tilfredse. Zjuganovs kommunister er en mere ægte opposition, men så længe de holder sig på 10 % -12 %, er de ufarlige og kan tolereres. Den borgerlige politiske opposition er næsten udraderet. Putin viser nu sit hæslige fjæs, er Sjevtsovas ord, uden make-up for traditionalisternes skyld og drevet af undertrykkelsens egen logik. Men regimet er ikke glad for traditionalisternes krav om endnu mere hæslighed. Ikke af kærlighed til demokratiet, men fordi det ikke kan lide blod og stoler ikke helt på magtapparatet. Begynder der først at flyde blod, vil styret ikke have magtmidler til at standse det. Derfor er regimet ikke indstillet på storstilet blodsudgydelse, siger Felgenhauer og mener ligefremt, at der i sikkerhedstjenesten FSB, der er en af grundpillerne i Systemet Putin, er overvejelser i gang om, hvordan man kan slippe af med ham for at redde sig selv. For de høje og højere FSB-funktionærer er det et spørgsmål om at overleve om ikke fysisk så i den velstand, korruptionen har givet dem. Derfor vil en udskiftning af Putin kun være en ringe pris at betale for stadig at beholde magten og alle dens søde privilegier. Auraen forduftet Putins eget image og renommé er stærkt falmende. Ved sin tiltræden i 2000 var han en fornyelse. Han var ung, adræt, ikke plettet af demokratiets udskejelser, en handlingens mand, der tog fat på problemerne med energi. En karismatisk aura omspandt ham, siger analytikeren Lev Gudkov fra opinionsinstituttet Levada Centre til The Economist 16. Auraen var et rent tvprodukt, siger han. I dag ser det anderledes ud, og blandt den uddannede bybefolkning hånes han og ses som en magtsyg KGB-oberst. Ingen af hans stunts hjælper mere. Tidligere kunne han få selv de unge og uddannede til at juble, da han i 2003 overværende en koncert med Paul McCartney på Den Røde Plads. Kvinderne dånede, da han i bar overkrop galoperede derudad på den russiske steppe på en hingst. Han sprang også i faldskærm, brillerede med sine færdigheder i judo og lod sig fotografere med sportstalenter. En anmærkning i 15

16 generaliebladet fik han dog kort efter sin tiltræden med undervandsbåden Kursks forlis i Hans reaktion kom for sent og var ikke tilstrækkelig beslutsom. I dag prøver han sig stadig med sine pr-tricks. Den franske skuespiller Gérard Depardieu får under megen mediebevågenhed overrakt et russisk pas, så han kan undslippe præsident Hollandes millionærskat. Til gengæld er Depardieu fuld af ros over for det russiske demokrati. Latterbrøl og forargelse i Frankrig, træk på skuldrene og spydige kommentarer i Rusland om, at det er klart, Depardieu gerne vil betale skat i Rusland, for her er der ingen rige, der gør det. Putin ville også igen vise sig som den macho, han gerne vil være, og samtidig opdyrke en grøn profil. Han lod sig kaste ud fra et fly med en paraglider med det formål at få en flok traner til at følge sig til et andet og bedre habitat. Til russernes store moro fulgte kun én trane præsidenten. Til gengæld siges han at have pådraget sig en rygskade på paraglider en, og det har givet anledning til en uventet og uhørt diskussion om hans helbred og dermed politiske holdbarhed 17. Moskva som Putins Achilles-hæl Felgenhauer henviser til undersøgelser, hvoraf fremgår, at 60 % af moskovitterne er utilfredse; for Rusland som helhed er tallet 30 %, og selv ifølge officielle tal, vandt Putin ikke flertallet i Moskva ved præsidentvalget. Sjevtsova supplerer med, at omkring 17 % af moskovitterne er parat til væbnet kamp mod regimet. Vreden skyldes blandt andet, at priserne i byen er steget med 12 % - 17 % i løbet af det sidste år; i provinserne med op til 45 %, lyder Sjevtsovas statistik. Tålmodigheden er tyndslidt, og kun 1 % af moskovitterne siger, at de ingen økonomiske problemer har med at skaffe sig mad, opretholde sine datjaer, holde bil, købe elektronik og have en god boligstandard. Eftersom al russisk politik afgøres i Moskva, står Putin svagt, idet han ikke har nogen støtte i byen. Oligarkerne kan han ikke forlade sig på, for de vil følge enhver, der kan sikre deres økonomiske interesser. P.t. er det Putin, men 16

17 en anden kan være lige så god. Putins økonomiske politik går ud på at kontrollere alle ressourcerne, og her spiller energien en nøglerolle. Derfor har han indsat sin brigade i lederstillinger i Gazprom og Rosneft, men resultatet er en fusion af business og politisk magt, så man ikke ved, hvornår disse selskaber handler som kapitalistiske foretagender, og hvornår de er politiske redskaber for styret. Det russiske erhvervslivs og nok så meget oligarkernes mistillid til styrets stabilitet viser sig i en kolossal kapitalflugt, der i 2011 androg $ 84 milliarder 18. Sikkerhedstjenesten FSB er hans prætorianergarde og muligvis i stand til at forhindre et paladskup (medmindre den selv står bag), men på ingen måde at slå et folkeligt oprør i Moskva ned. Hertil kommer påpeger Sjevtsova at sikkerhedsstyrkerne og militæret savner en social basis, modsat i Latinamerika. Felgenhauer peger på den jugoslaviske diktator Slobodan Milošević fald, da politiet skiftede side. Selv oplevede jeg den ukrainske Orange Revolution i 2004, hvor regimet blev tvunget til at annullere den forfalskede valgomgang, som gjorde Viktor Janukovitj til præsident og afholde en ny, som Viktor Jusjtjenko vandt. Af betydning var her, at Ukraines forsvarsminister klart slog fast, at hæren ikke vil angribe demonstranter. Kommer der i Moskva 1-2 millioner mennesker ud på gaderne med det klare mål at vælte styret, vil det miste kontrollen over situationen. RevKom Ser man på oppositionen, er det på det sidste lykkedes den at finde sammen. Det er naturligvis ikke sket i Duma, hvor den kun er sparsomt repræsenteret, men i det borgerlige samfund uden om staten. Den Nationale Koordinerende Komité 19 blev dannet i november Den omfatter en række fremtrædende oppositionelle og bemærkelsesværdigt fra forskellige politiske grupperinger. Komiteen blev valgt på demokratisk vis borgere meldte sig som vælgere, og heraf afgav 83,7 % deres stemmer. Den største stemmesluger blev Aleksej Navalnji, bloggeren som satte sig i spidsen af den elektroniske mobilisering ved vinterens demonstrationer. Dernæst kom 17

18 forfatteren Dmitrij Bykov efterfulgt af tv-værtinden Ksenia Sobtjak, datter af Skt. Petersborgs tidl. overborgmester Anatolij Sobtjak og berømt fra filmen Tyve og ludere. Hun kaldes gerne Ruslands Paris Hilton. En anden berømthed i Komiteen, men af den intellektuelle art, er aserbajdsjaneren Gary Kasparov, der som sovjetisk stormester i skak og i 1985 verdensmester ikke behøver nogen introduktion. En kendt politisk skikkelse er Ilja Jasjin, som er leder af den liberale bevægelse Solidarnost. Videre er Venstrefrontens koordinator Sergiej Udaltsov medlem. Han har været anholdt sammen med Navalnij og Jasjin for deltagelse i ulovlige demonstrationer. Tre socialrevolutionære er med i Komiteen: Brødrene Gudkov og Oleg Sjeiin. Skuespillerne Mikhail Sjats og Tatjana Lazareva er ligeledes medlemmer og danner den klassiske forbindelse til kunstens verden. Af ganske særlig kaliber er Andrej Illarionov. En fremtrædende økonom, der i årene var Putins økonomiske rådgiver og sherpa ved G-8-møderne. I forbindelse med sin fratræden erklærede Illarionov: I år er Rusland blevet et andet land. Det er ikke længere et demokrati. Det er ikke længere frit 20. Det skal tilføjes, at yderligere to medlemmer af Komiteen er blevet valgt så at sige in absentia de sidder i fængsel. Felgenhauer kalder Komiteen RevKom. En betegnelse hentet fra bolsjevikkernes sprog: Revolutionskomité. De tiltog sig al udøvende, dømmende og lovgivende under borgerkrigen. Den moderne RevKom eller skyggeregering har en større demokratisk legitimitet end Putins regime. Den er nemlig fremgået af reelle og frie valg, nøje overvåget af en central valgkommission og diverse græsrodsorganisationer. Sociologen og eliteforskeren Olga Krisjtanovskaja taler om en fuldt seriøs politisk kraft 21. Fra zar til zar Felgenhauer er både optimist og pessimist, hvad angår Komiteen og Ruslands fremtid. Selv kilder i FSB peger på Navalnij som en mulig næste hersker og Putins afløser, men, føjer Felgenhauer til, overgangen vil være fra én zar til en anden, ikke til demokrati. Rusland vil ikke være et rart sted efter 18

19 revolutionen, slår han fast, men der er intet alternativ. Det er mangelen af klare muligheder efter Putin, som er et afgørende problem. Alle d.v.s. modernisterne er enige om, at han skal væk, men hvordan? Putin selv er ganske rundt på gulvet, mener Guriev, der siger, at Putin og hans styre ikke har nogen alternative strategier eller forslag til løsninger. [ ] Hvis olieprisen falder, vil alt her ændre sig fra dag til dag. Det kan blive en udløsende faktor for protestbevægelsen 22. Det eneste, der er tegn på, er, at Putin ikke har tænkt sig at søge kompromisser eller give efter for nogen form for folkeligt pres. Tværtimod 23, lyder det fra Boris Kagarlitskij, der leder instituttet for Globalisering og Sociale Bevægelser. Ominøst lyder ordene fra Guriev, der citeres her til afslutning: Sovjetunionen var for evigt, indtil den ikke var mere 24. P.S. Den tidligere oligark og skarpe kritiker af Putin Boris Berezovskijs død i London er tankevækkende. Berezovskij var tæt allieret med den afhoppede KGB-agent og Putin-kritiker Aleksandr Litvinenko, der blev myrdet i London med det radioaktive stof Polnium-210. Efterforskningen peger på Moskva, men kan ikke komme til bunds i sagen, da Rusland nægter at lade den hovedmistænkte afhøre. I sig selv et indicium. Et andet uopklaret mord gælder den stærkt kritiske journalist Anna Politkovskaja, der gravede den russiske hærs forbrydelser i Tjetjenien frem. Talrige andre kan nævnes. Hovedkilder: De vigtigste kilder til artiklen er oplæg af og samtaler med Lilja Sjevtsova og Pavel Felgenhauer, Moskva 29. og 30. november Lydoptagelserne fra møderne er venligst stillet til rådighed af Thomas Hjortsø, Radioavisen, DR. 19

20 Andre kilder: a Berlingske Tidende, BerlingskeTidende, ; King, David: Stalins Retouchen. Foto und Kunstmanipulation in der Sowjetunion, Hamburger Edition 1997, fra engelsk; Moscow Times, International Herald Tribune, ; Moscow Times, ; Der Spiegel, 6/2007, p. 128; Anders Åslund: Putins statskapitalisme avler korruption, Udenrigs 1/2012; Moscow Times, ; efter polsk udgave: Gazprom rosyjska broń, WAB, Warszawa 2008; Interview, Berlingske Tidende Business, ; Ein Hauch von kalten Krieg, Münchener Sicherheitskojferenz 2007, https://www.securityconference.de/ueber-uns/muenchner-momente/einhauch-von-kaltem-krieg/ Andrej Kozyrev: The New Russia and the Atlantic Alliance, NATO Review, nr. 1, februar 1993, Web Edition; Andrej Kozyrev: Partnership or Cold Peace, Foreign Affairs nr. 99, sommer 1995; Dmitrij Trenin: The Putin doctrine, The Security Times, februar 2003, Münchener Sikkerhedskonference; The Economist, gengivet i Berlingske Tidende Politiko, ; Abraham Cahan: Den hvide terror og den røde, Proskrift 2010; se 14 se 14 se 7 Beдoмocти, [Vedomosti Nyheder], ; Wikipedia Illarionov, cit. fra Freedom House efter Washington Post; se 19 se 6 Interview, Kristeligt Dagblad, ; se 19 20

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Kim Frederichsen Cand.mag., Ph.d. stipendiat, ToRS, Københavns Universitet Christiansborg 15. november 2013 Opbygning Et kort tilbageblik

Læs mere

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt Glasnost og Perestrojka Og sovjetunionens endeligt Gorbatjov vælges 1985: Michael Gorbatjov vælges til generalsekretær 1971: medlem af Centralkomitéen 1978: sovjetisk landbrugsminister 1980: Medlem af

Læs mere

RUSLAND: OLIGARKERNE STØTTER STADIG PUTIN DE HAR INTET VALG

RUSLAND: OLIGARKERNE STØTTER STADIG PUTIN DE HAR INTET VALG RUSLAND: OLIGARKERNE STØTTER STADIG PUTIN DE HAR INTET VALG Engang var det oligarkerne, der styrede russisk politik. I dag bakker de op om Putin trods sanktioner og valutakrise. Ruslands stærke mand er

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Den Russiske Revolution

Den Russiske Revolution Historiefaget.dk: Den Russiske Revolution Den Russiske Revolution Rusland oplevede tre revolutionære omvæltninger i perioden 1905-1917. Oktoberrevolutionen førte til oprettelsen af Sovjetunionen, som blev

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014.

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a38f7

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

Selektiv justits i Putins Rusland

Selektiv justits i Putins Rusland Selektiv justits i Putins Rusland Et komparativt perspektiv Adjunkt Jakob Tolstrup Oplæg ved Dansk-russisk forenings 25. Ruslandskonference 15/11 2013 Disposition 1. Rusland i dag: demokrati eller autoritært

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

HADETS DANSKE PROFETER

HADETS DANSKE PROFETER HADETS DANSKE PROFETER I Danmark er der et antal personer, som har gjort det til deres levevej at sprede løgn og had mod NATOS hovedfjende: Rusland. Det kalder man for russofobi. Disse mennesker vil helst

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Fjendebilleder: Propaganda

Fjendebilleder: Propaganda Roskilde Tekniske Gymnasium Dansk, Samfundsfag og Engelsk Fjendebilleder: Propaganda Af Henrik Breddam Skrevet: 2006-12-06 Længde: 9 sider Side 1 af 9 Indhold Indhold... 2 Formål... 3 Indledning... 3 Gammeldags

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af

Læs mere

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser?

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser? De spanske medier og arbejdsløsheden - Hvordan dækker de en af landets største kriser? Jeg ankom til Madrid den 14. november 2012 og blev mødt af demonstrationer, lyden af megafoner og graffiti malet over

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

Tilbage i SSSR. St. Petersburg - Moskva 8 dage / 7 nætter

Tilbage i SSSR. St. Petersburg - Moskva 8 dage / 7 nætter Tilbage i SSSR St. Petersburg - Moskva 8 dage / 7 nætter DAG 1.. Ankomst i St. Petersborg. Transfer til hotel. Check-in. DAG 2.. Morgenmad på hotellet. På denne dag vi vil gerne invitere dig til byrundtur.

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Kvinders rettigheder i et internationalt perspektiv. Dansk Kvindesamfund. D.13. maj 2012 Alma Bekturganova Andersen

Kvinders rettigheder i et internationalt perspektiv. Dansk Kvindesamfund. D.13. maj 2012 Alma Bekturganova Andersen Kvinders rettigheder i et internationalt perspektiv. Dansk Kvindesamfund. D.13. maj 2012 Alma Bekturganova Andersen Hvem er jeg? Baggrund Kom til Danmark i 2004 fra Kazakhstan Har arbejdet i mange år som

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Ukrainske journalister har propagandabekæmpelse som hobby

Ukrainske journalister har propagandabekæmpelse som hobby Ukrainske journalister har propagandabekæmpelse som hobby I det sidste år har Tatyana Matuchek og hendes kolleger på netmediet StopFake.org kæmpet en indædt kamp mod den russiske propagandamaskine på Krim-halvøen.

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2014-15 UPN Alm.del Bilag 186, FOU Alm.del Bilag 80 Offentligt 1 Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet Militær overvågning af

Læs mere

S ller man ind på 4625 kilohertz er det som at ly e l en anden verden. Hvert andet sekund, døgnet rundt, sta onen en insisterende, mekanisk brummen.

S ller man ind på 4625 kilohertz er det som at ly e l en anden verden. Hvert andet sekund, døgnet rundt, sta onen en insisterende, mekanisk brummen. Spioner og spionage Elevens navn: Første del a) Et sted b) S ller man ind på 4625 kilohertz er det som at ly e l en anden verden. Hvert andet sekund, døgnet rundt, sta onen en insisterende, mekanisk brummen.

Læs mere

FINDINGS FROM THE ELECTION OBSERVATION

FINDINGS FROM THE ELECTION OBSERVATION FINDINGS FROM THE ELECTION OBSERVATION 5 th of March 2012 I forbindelse med det russiske præsidentvalg d. 04-03-2012 har SILBA udført en begrænset valgobservation i Skt. Petersborg. Procedure Valgobservatørerne

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den.

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 9. marts 2014 Kirkedag: 1.s.i fasten/b Tekst: Luk 22,24-32 Salmer: SK: 614 * 698 * 199,1-4 * 199,5+6 * 679,1 LL: 614 * 698 * 624 * 199,1-4 * 199,5+6 *

Læs mere

Danmark og den kolde krig

Danmark og den kolde krig Historiefaget.dk: Danmark og den kolde krig Danmark og den kolde krig Efter 2. verdenskrig blev Europa delt i øst og vest. En væsentlig del af opdelingen skete på grund af supermagterne USA og Sovjetunionen.

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver Vi er i denne vidner til en hård kamp mellem vinteren og foråret. Bedst som vi troede, foråret havde vundet, bedst som vi vejrede forårsluft og følte forårsstemningen brede sig, og begyndte at fantasere

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes.

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. PDMWDOH 7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU ) OOHGSDUNHQ (Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. I dag bliver vi rost fra alle sider for vores fleksible arbejdsmarked og vores sociale

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Klassiske St. Petersburg

Klassiske St. Petersburg Klassiske 5 Dage / 4 Nætter Mandag til : DAG 1 Mandag DAG 2 Tirsdag DAG 3 Onsdag Transfer fra lufthavnen Pulkovo til hotellet Byrundtur I St. Petersburg Flygt til Eremitage Museet DAG 4 Torsdag DAG 5 Besøg

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) +HOOH7KRUQLQJ6FKPLGWVWDOHWLO/2 6NRQJUHVGHQRNWREHU (Det talte ord gælder) Kære kongres Tak fordi jeg måtte lægge vejen forbi jer i dag. Det er en af de aftaler, jeg virkelig har glædet mig til. Både før

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? Sovjetunionens meget forskellige stadier med hensyn til grader af undertrykkelse og eksklusion, borgerindflydelse og inklusion spændende over både Gulag og Glasnost). Da det fuldendte demokrati er uopnåeligt,

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda

Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda Hvert år den 7. april samles de fleste indbyggere i Rwanda og mindes de mellem 800.000 til en million mennesker, der brutalt blev slået ihjel under

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Sagsnr.: 2014-0035-0250 Dok.: 1339443 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål B

Læs mere

Superbrand: Anders Samuelsen.

Superbrand: Anders Samuelsen. Superbrand: Anders Samuelsen. Patrick, Mathias og Rolf. 2.q Charlotte Waltz, Jeppe Westengaard guldagger Intro til opgave 1 Da vores opgave går ud på at analyserer Anders Samuelsen. Altså en selvvalgt

Læs mere

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm

Læs mere

Den Russiske Revolution

Den Russiske Revolution A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Sovjetunionen under den kolde krig

Sovjetunionen under den kolde krig Sovjetunionen under den kolde krig De store linier Sovjetunionen var en overgangsfase fra feudalisme/kapitalisme til kommunisme. I overgangsfasen var styreformensocialisme med et proletariatets diktatur.

Læs mere

Sperling, Vibeke: Russernes Drømme. Om det nye Ruslands selvforståelse og Vestens misforståelser, Gyldendal, s.

Sperling, Vibeke: Russernes Drømme. Om det nye Ruslands selvforståelse og Vestens misforståelser, Gyldendal, s. Russiske drømme Af Charlotte Flindt Pedersen Trods alt har Rusland forandret sig siden sovjettiden, og det er vigtigt at formidle den forståelse på et tidspunkt, hvor krigsretorik, oprustning, sanktioner

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

AFSLØRING AF URENT TRAV I UNDERSØGELSE AF LÆGESKØN - om Randers Kommunes undersøgelse af lægeskøn fra Lægeservice og Vibeke Manniche

AFSLØRING AF URENT TRAV I UNDERSØGELSE AF LÆGESKØN - om Randers Kommunes undersøgelse af lægeskøn fra Lægeservice og Vibeke Manniche AFSLØRING AF URENT TRAV I UNDERSØGELSE AF LÆGESKØN - om Randers Kommunes undersøgelse af lægeskøn fra Lægeservice og Vibeke Manniche INDHOLD SAGEN KORT 3 DOKUMENTATION 7 1. Randers Kommunes aftaler med

Læs mere

En mand et parti og hans annoncer

En mand et parti og hans annoncer En mand et parti og hans annoncer Anders Samuelsen formand for Liberal Alliance Når en dansk politiker annoncerer for et tocifret millionbeløb, så bliver det bemærket! Når en politiker kritiserer de andre

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

Høring om medieansvar

Høring om medieansvar Kulturudvalget, Retsudvalget 2011-12 KUU Alm.del Bilag 192, REU Alm.del Bilag 408 Offentligt Side 1 af 7 Høring om medieansvar Oplæg af formand for Danske Medier, Per Lyngby Thomas Jefferson var i 1776

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk

Læs mere

Inddæmningspolitikken

Inddæmningspolitikken Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 29.11.2013 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0079/2012 af foreningen "Victoria Revoluției din decembrie '89", og otte andre foreninger, om

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag.

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Alle Helgen 2016. B Matt 5,13-16 Salmer: 754-571-552 321-551-574 Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Ja, Alle Helgen opleves forskelligt. Det er en stor mærkedag,

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10.

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10. Bruger Side 1 30-07-2017 Prædiken til 7. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Luk. 19,1-10. Små historier kan rejse store spørgsmål. Det er sommetider sådan at i en lille hverdagshandling sker der store

Læs mere

Forlig med skattevæsenet

Forlig med skattevæsenet - 1 Forlig med skattevæsenet Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I den forløbne uge har SKAT været udsat for en hård kritik for håndteringen af flere skattesager, herunder sagen vedrørende Jesper

Læs mere

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig Historie synopsis 2 2. verdenskrig I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den 2. verdenskrig. Mere konkret spørgsmålet om årsagerne til krigen. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

BERETNING 2015 FOR RETSPOLITISK FORENING. GENERALFORSAMLINGEN 16. april 2016

BERETNING 2015 FOR RETSPOLITISK FORENING. GENERALFORSAMLINGEN 16. april 2016 R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G w w w. r e t s p o l i t i k. d k 17-04-2016 BERETNING 2015 FOR RETSPOLITISK FORENING GENERALFORSAMLINGEN 16. april 2016 1. Om beretnings- og regnskabsåret. Beretningen

Læs mere

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 Bent Jensen ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 DEN KOLDE KRIG I DANMARK 1945-1991 UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Gyldendal Indhold 13. Danmarks militære forsvar - var det forsvarligt? 13 Tilbud

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Salmer: 94-119- 120/ 104-121 Tekst: Luk 2,1-14 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Kriser og konflikter under den kolde krig

Kriser og konflikter under den kolde krig Historiefaget.dk: Kriser og konflikter under den kolde krig Kriser og konflikter under den kolde krig Under den kolde krig 1947-1991 var der flere alvorlige konflikter og kriser mellem supermagterne USA

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 01. JANUAR 2016 Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 1. Starten på nytårstalen. God aften. I december deltog jeg i et arrangement på

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Når storpolitik rammer bedriften

Når storpolitik rammer bedriften Når storpolitik rammer bedriften Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Herning, 23. februar 2015 1 Nye markeder lokker 2 Nye markeder lokker

Læs mere

BFO Rosenlund. fælleslege

BFO Rosenlund. fælleslege BFO Rosenlund fælleslege Indhold 1.Det gyldne skind... 2 2.Fangelege... 3 3.Stjæl æg... 4 4.Høvdingebold... 5 5.Katten efter musen... 5 6.Rundbold... 6 7.Fang fanen... 7 8.Jord... 8 9.Stik bold... 8 10.Alle

Læs mere