Det virtuelle gymnasium

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det virtuelle gymnasium"

Transkript

1 Det virtuelle gymnasium - et følgeforskningsprojekt rapport om et udviklingsprojekt af Claus Gregersen og Helle Mathiasen

2 Indholdsfortegnelse Forord INDLEDNING Rapportens fokus Rapportens opbygning CENTRALE BEGREBER Læring Undervisning It, - digitale medier Pædagogik og didaktik Teori og praksis Kvalifikationer og kompetencer Begreberne projektarbejde, emnearbejde og tværfaglighed INFORMATIONSINDSAMLINGSMETODER SKOLERNES ÅRSRAPPORTER Resume Indledning Nogle af de overordnede mål med forsøgene Arbejdsformer Undervisningsdifferentiering Kompetencer Studieaktivitet og evaluering Portfolio Logbøger Skriftlighed Elever og læreres arbejdsbyrde

3 4.10 Tekniske og andre vanskeligheder Ideer Sammenfatning KOMMUNIKATIONSFORA OG PROJEKTORGANISERET UNDERVISNING Resume Indledning Informationsindsamlingsmetoder Organisering af undervisningen Undervisningstemaer Anvendte kommunikationsfora Lærerroller og funktioner Projektarbejde og computerkonferencekommunikation Kommunikationskategorier Første projektperiode Konferencer og indlægsvolumen Indlægskategorisering Indlægsfordeling et kønsperspektiv Anden projektperiode Konferencer og indlægsvolumen Indlægskategorisering Indlægsfordeling et kønsperspektiv Tredje projektuge Konferencer og indlægsvolumen Indlægskategorisering Indlægsfordeling et kønsperspektiv Projekt, konferencefora og elev-/lærerindlægsaktiviteter Computerkonferenceindlæg - et kønsperspektiv Computerkonferenceindlæg, en indholdskategorisering Projektarbejde - eleviagttagelser Lærerroller og funktioner, lærer- og eleviagttagelser Computerkonferencekommunikationsvolumen og karakterer Skolens interne evaluering - nedsalg Sammenfatning INKLUSION/EKSKLUSION: ET PERSPEKTIV PÅ EN FLEX-KLASSE PÅ ET STUDENTERKURSUS Resume Følgeforskningens genstandsfelt: 1.g. flex-klasse på et studenterkursus

4 6.3 Følgeforskningens problemstilling og forskningsspørgsmål Forskningsdesign Systemreference: Flex-undervisningen Operationalisering af ledeforskellen inklusion/eksklusion Frembringelse af empirisk materiale Resultater og diskussion af disse Uddannelsens formulerede inklusionskriterier Lederens formulerede inklusionskriterier Lærernes formulerede inklusionskriterier Elevernes formulerede inklusionskriterier Flex-undervisningens inklusionskriterier Fagligt samarbejde i konferencerne Faglig selveksklusion At organisere et samarbejde Aktiv deltagelse: Det altafgørende inklusionskriterium Gruppesammensætning Konklusion og perspektivering LEDELSES-, LÆRER- OG ELEVERFARINGER Resume Indledning Ledelseserfaringer Lærererfaringer Eleverfaringer Sammenfatning OPSAMLING Skolernes årsrapporter 2002/ Kommunikationsfora og projektorganiseret undervisning Et inklusions- / eksklusionsperspektiv på et f2f- og snack-baseret skemalagt undervisningsforløb Netmedieret undervisning - leder-, lærer- og eleverfaringer Afrunding LITTERATUR

5 Forord Som et led i udviklingsprogrammet for fremtidens ungdomsuddannelser har der i perioden 2002 til 2004 været koblet følgeforskning til udviklingsprojektet Det virtuelle gymnasium. Nærværende rapport er en fortsættelse af rapporten Det virtuelle gymnasium en følgeforskningsrapport for skoleåret 2002/03 om et udviklingsprojekt (Uddannelsesstyrelsen, hæfte nr. 45). Rapporten tager udgangspunkt i de af udviklingsprojektet genererede elev-, lærer- og ledererfaringer indhentet i perioden samt følgeforskningens iagttagelser, hvad angår it 1 -anvendelser i undervisningen og i undervisningsrelaterede sammenhænge. Til udviklingsprojektet er der knyttet en følgeforskningsenhed, som har indsamlet informationer på skoler, der har fået udviklingsmidler i forbindelse med udviklingsprojektet Det virtuelle gymnasium. Følgeforskere, som har deltaget med bidrag i denne rapport, er lektor, cand.scient. Claus Gregersen, lektor, Herning Gymnasium og ph.d. Helle Mathiasen, lektor, Aarhus Universitet. Claus Gregersen og Helle Mathiasen har deltaget i følgeforskningen fra forskningsog udviklingsprojektets start i august Der ud over har ph.d. stipendiat Henrik Vandinghus-Nielsen, Aalborg Universitet og uddannelseskonsulent, ph.d. Tina Bering Keiding, Aalborg Universitet deltaget i følgeforskningen i perioderne forår 2003 og forår Helle Mathiasen er ansvarlig for følgeforskningen samt formidling af denne. Følgeforskningsenheden takker elever, lærere og ledere, der har stillet deres sparsomme tid til rådighed. Helle Mathiasen Juli I denne rapport iagttages informationsteknologi og digitale medier som synonymer, herefter it 5

6 1. Indledning Af Helle Mathiasen Formålet med denne følgeforskningsrapport er at formidle, diskutere og perspektivere elev-, lærer- og lederformulerede erfaringer med og følgeforskningens iagttagelser af itanvendelser i undervisningen og i undervisningsrelaterede sammenhænge. Denne rapport har som overordnet fokus elever og læreres anvendelse af de forskellige kommunikationsfora, den enkelte forsøgsskole har mulighed for at tilbyde som ramme for undervisningen. Det gælder undervisning, der er tilrettelagt som fysisk tilstedeværelseforløb, og det gælder undervisningsforløb, hvor brugen af netmedierede kommunikationsfora helt eller delvist udgør en platform for undervisningen. Det empiriske materiale er indsamlet i perioden 2003 til Det drejer sig om skolernes årsrapporter for forsøgsperioden 2002/2003, observationer primært i forbindelse med emne- og projektarbejde, elev- og lærerinterviews, elev-, lærer- og lederproducerede skriftlige svar på et mindre antal kvalitative skriftlige spørgsmål samt tilgang til forskellige netmedierede kommunikationsfora i de anvendte konferencesystemer på udvalgte forsøgsskoler. Med hensyn til følgeforskningsenhedens tematiske grundlag, henvises til følgeforskningsrapporten Det virtuelle gymnasium - en følgeforskningsrapport for skoleåret 2002/03 om et udviklingsprojekt, (hæfte 45, side 7), hvor der er redegjort for de grundlæggende spørgsmål som Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen har ønsket belyst gennem følgeforskningen. Læseren har i nævnte rapport mulighed for at danne sig et billede af genstandsfeltet og den valgte teoretiske optik, som nærværende rapport ligger i forlængelse af. Uddannelsesstyrelsen har i skoleåret 2002/2003 bevilget udviklingsmidler til 60 gymnasier, og i alt bevilget midler til 79 udviklingsprojekter. 2 I skoleåret 2003/2004 har 15 skoler fået godkendt forlængelse af igangværende forsøg, og 6 gymnasier har fået tilladelse til at iværksætte nye forsøg på området. Desuden forsætter nogle af forsøgene fra sidste skoleår uden særskilt ansøgning for indeværende skoleår. Der har været tale om mangeartede projekter såvel med hensyn til omfang i hensigt, tid, antal involverede fag og it-anvendelser. Projekterne peger derfor i mange retninger, hvilket vil fremgå af analysen af skolernes årsrapporter vedrørende skoleåret 2002/2003. I den forbindelse skal det nævnes, at skolerne generelt ikke har fået bevilget de forsøgsmidler, som deres oprindelige forsøgsansøgning har haft som forudsætning. Dette har haft indflydelse på udviklingsprojekternes indhold og omfang, idet projekterne på skolerne efterfølgende er blevet justerede i forhold til bevilgede midler. 2 I følgeforskningsrapporten for skoleåret 2002/2003 er der i bilag 7, bind II medtaget en kategorisering af de indsendte forsøgsansøgninger i 14 overordnede temaer. 6

7 Skolernes årsrapporter for skoleåret 2003/2004 vil ikke indgå i denne rapport, da deadline for disse årsrapporter ligger i efteråret Disse årsrapporter vil indgå i den tredje delrapport, hvor også erfaringer fra skoler, der ligger uden for Danmarks grænser vil blive inddraget. 1.1 Rapportens fokus Det overordnede fokus i denne rapport er elever og læreres anvendelse af de forskellige kommunikationsfora, som den enkelte forsøgsskole har mulighed for at tilbyde som ramme for undervisningen. Det gælder forløb, der kan karakteriseres som værende baseret på fysisk tilstedeværelse 3, forskellige netmedierede kommunikationsfora 4 og på undervisningsforløb, der kan karakteriseres som byggende på forskellige kombinationer af disse kommunikationstyper. Med fokus på elever og læreres brug af netmedierede kommunikationsfora stilles følgende spørgsmål: Hvilke organiseringer af undervisningen - iagttaget som kommunikationsfora understøtter udviklingen af hvilke typer kvalifikationer og kompetencer? Dette spørgsmål initierer nye spørgsmål: o Hvilke typer af lærer- og elevroller og funktioner aktualiseres i sådanne læringsmiljøer? o Er der nye inklusions-/eksklusionsmekanismer i spil, og i givet fald hvilke? o Hvilke organiseringer af undervisningen og hvilke it-anvendelser kan - med den lærendes videntilegnelse som udgangspunkt - være en ungdomsuddannelses kommunikative ramme? Fokus er ikke på teknologien, men på eventuelle pædagogiske og didaktiske muligheder for udvikling af læringsmiljøer. It som teknologi er derfor i sig selv ikke interessant i denne sammenhæng. Det er derimod spørgsmålet om, hvordan it bruges af elever og lærere i den daglige undervisning. I den første følgeforskningsrapport om Det virtuelle gymnasium (hæfte nr. 45) var tre overordnede kategorier af forsøg under udviklingsprojektet Det virtuelle gymnasium valgt som hovedtemaer. Den første kategori, havde koncentreret interessen omkring net- 3 I litteraturen kaldet face-to-face, herefter f2f 4 I 1. delrapport (Hæfte 45, Udviklingsprogrammet for fremtidens ungdomsuddannelser), artikler, afhandlinger af Mathiasen, H. (jf. litteraturliste) er der pt primært tale om skriftlig netudbredt asynkron computermedieret kommunikation, herefter snack. Med webcam og andre audiovisuelle teknologier vil det skriftlige element kunne træde i baggrunden. Forsøgs- og udviklingsarbejdet er teknologisk set primært rettet mod skriftbaserede og asynkrone kommunikationsfora. 7

8 baserede undervisningsrelaterede aktiviteter. Den anden kategori handlede om skoler, hvor forsøgene rettede sig mod nye måder at organisere undervisningen på og mod evalueringsformer med udgangspunkt i den eksisterende fagstruktur. Den tredje kategori omfattede skoler, der arbejdede med mere omfattende strukturforsøg. I denne følgeforskningsrapport er der valgt en struktur, der tager sit udgangspunkt i fire overordnede tilgange, hvor den første handler om skolernes årsrapporter og deres valg af forsøgs- og udviklingstemaer. Derefter er omdrejningspunktet for behandlingen af de nævnte spørgsmål computerkonferencekommunikation og projektorganisering. Et tredje udgangspunkt er kommunikation og deltagelse i undervisningen. Det fjerde udgangspunkt er elev-, lærer- og ledelsesekspliciterede erfaringer opnået gennem forskellige typer aktiviteter i forsøget Det virtuelle gymnasium. Mens der i den første følgeforskningsrapport har været tale om valg af skoler, hvor forventningerne til at kunne få mulighed for at iagttage noget forskelligt har været udgangspunktet, er der i nærværende rapport tale om en fokusering på kommunikationsfora eller med andre ord tale om en fokusering på udvalgte typer af undervisningsmiljøer og deltagelse heri. Dette valg skal ses i lyset af den overordnede opgave, som kan formuleres som ønsket om at undersøge, hvordan teknologien kan tænkes at facilitere læreprocesser, undervisningsrelateret kommunikation og forskellige former for organisering af undervisning. Der er således tale om udvalgte aspekter, og rapporten intenderer ikke at dække feltet, men har en intention om at konstruere et forskningsbaseret billede af muligheder og barrierer genereret af det toårige udviklingsprojekt set i lyset af den valgte empiri og den valgte begrebsoptik. 1.2 Rapportens opbygning Følgeforskningsrapporten indledes med et forord, en indledning samt en kort redegørelse for centrale begreber og anvendte informationsindsamlingsmetoder, skrevet af Helle Mathiasen. Med hensyn til den anvendte begrebsoptik henvises læseren til publikationen Det virtuelle gymnasium en følgeforskningsrapport for skoleåret 2002/03 om et udviklingsprojekt (Uddannelsesstyrelsen, hæfte nr. 45), hvor en udfoldelse af den begrebsmæssige ramme og det teoretiske grundlag er præsenteret. Herefter følger fire kapitler, der behandler det empiriske materiale, der er til rådighed i form af indsamlede informationer herunder skolernes årsrapporter. Det første kapitel, som Claus Gregersen har udarbejdet, behandler skolernes indsendte årsrapporter til UVM ud fra en vifte af temaer, der er valgt ud fra det foreliggende materiale. I det efterfølgende kapitel analyserer Helle Mathiasen computerkonferencekommunikation i forbindelse med tre projektforløb. I det tredje kapitel analyserer Tina Bering Keiding og Henrik Vandinghus-Nielsen kommunikation, deltagelse og betingelser herfor i forskellige kommunikationsfora og i det fjerde kapitel analyserer Helle Mathiasen elev-, lærer- og ledererfaringer 8

9 som deltagere i udviklingsprojektet Det virtuelle gymnasium. Rapporten afsluttes med en opsamling. 9

10 2. Centrale begreber Af Helle Mathiasen I dette kapitel vil centrale begreber som læring, undervisning, it, pædagogik, didaktik, kvalifikationer, kompetencer og projektarbejde blive beskrevet inden for den valgte systemteoretiske ramme, således at læseren er informeret om den teoretiske optik, hvormed genstandsfeltet er iagttaget i dette følgeforskningsprojekt. 2.1 Læring Læring defineres i denne kontekst som resultatet af de perceptions- og kognitionsprocesser, det enkelte individ via egne operationer benytter til forandring og udvikling af egne mentale strukturer. Denne fortsatte konstruktion af vidensstrukturer - relateret til det enkelte individ - bygger på allerede opbyggede mentale strukturer. Læring er dermed knyttet til det enkelte individ, og det er det enkelte individ, der kan lære sig noget. Viden kan ikke opfattes som en substans, der af et individ kan overføres til et andet individ. Viden overføres i eksempelvis traditionel lærerformidlet klassebaseret undervisning ikke fra lærer til eleverne, i den forstand, at eleverne, efter at læreren har formidlet sit stof, hver især nu indeholder det formidlede. Undervisning/kommunikation kan med andre ord ikke honorere ideen om, at eleverne efterfølgende har konstrueret en reproduktion af lærerens tanker. Der kan være tale om, at elever efterfølgende kommunikativt reproducerer lærerens formuleringer, men det handler om reproduktion af kommunikation og ikke reproduktion af tanker. Konsekvensen af denne tilgang til læring er, at det enkelte individ i princippet sidder med hver sin specifikke forståelse. Hver enkelt elev, lærer og leder vælger forståelse ud fra sin egenkompleksitet, sit mentale beredskab. Princippet om undervisningsdifferentiering tager udgangspunkt i en sådan forståelse, idet vejen ad hvilken, den enkelte elev når det fælles mål for undervisningen, er knyttet til den enkelte elev. Det handler om at gøre forskel ud fra den antagelse, at hver elev er unik, og dermed iagttager omverden ud fra netop sit mentale beredskab. 5 5 En udfoldelse kan læses i Det virtuelle gymnasium. Nærværende rapport er en fortsættelse af rapporten Det virtuelle gymnasium en følgeforskningsrapport for skoleåret 2002/03 om et udviklingsprojekt (Uddannelsesstyrelsen, hæfte nr. 45), s

11 Med andre ord er sprog og tanker kommunikation og bevidsthedsaktiviteter - ikke i deres udgangspunkt ækvivalerende. Men kommunikation kan forstyrre mentale strukturer, såfremt eksempelvis eleven vælger at rette sin opmærksomhed mod undervisningen Undervisning Begrebet undervisning iagttages i nærværende sammenhæng som den specielle form for kommunikation (henviser til sociale systemer), der har som formål at forandre mentale strukturer (henviser til psykiske systemer). I et organisatorisk perspektiv betyder denne tilgang, at der i undervisningsbegrebet er inkluderet alle former for kommunikationsfora, der som intention har, at forandre mentale strukturer inden for rammen af uddannelsessystemet. Følgelig anvendes undervisning som et fælles begreb for kommunikationsfora kendetegnet ved eksempelvis at være benævnt som vejlednings-, mentor-, konference-, mail-, klasse, gruppe- og opgavefeedbackkommunikation. Udgangspunktet er, at kommunikation kan understøtte erkendelsesprocesser, som her betragtes som konstruktions-, dekonstruktions- og rekonstruktionsprocesser. Det drejer sig med andre ord om det enkelte individs mentale strukturer, bevidsthedsstrukturer (tanker, følelser, intuition m.m.), der fortsat kan udvikle kompleksitet, således at den endnu mere komplekse omverden kan mødes med ny erkendelse, med øget indrekompleksitet, hvilket her iagttages som et udtryk for viden for det enkelte individ. Undervisning ses derfor som en social aktivitet, hvor kommunikation og handling er grundelementer og hvor elever, lærere og ledere er en aktiv part i rammesætning af kommunikationen It, - digitale medier It ses her som et multifunktionelt medie, som i sin form er under stadig forandring. Computeren i sin kendte form er aktuel i nærværende sammenhæng, men begrebet digitale medier vil snarere kunne rumme udviklingen. I denne rapport vil fokus være på computeranvendelsesaspekter i undervisningen og i relaterede aktiviteter, hvilket betyder, at det drejer sig om værkstøjsprogrammel, kommunikationsprogrammel og såkaldt undervisningsprogrammel, som f.eks. fagspecifikke programpakker, færdighedstræningsprogrammer og opslagsværker. Der skelnes her overord- 6 En udfoldelse kan læses i Det virtuelle gymnasium. Nærværende rapport er en fortsættelse af rapporten Det virtuelle gymnasium en følgeforskningsrapport for skoleåret 2002/03 om et udviklingsprojekt (Uddannelsesstyrelsen, hæfte nr. 45), s. 17 f 7 En uddybning findes i Det virtuelle gymnasium. Nærværende rapport er en fortsættelse af rapporten Det virtuelle gymnasium en følgeforskningsrapport for skoleåret 2002/03 om et udviklingsprojekt (Uddannelsesstyrelsen, hæfte nr. 45), s

12 net mellem værktøjsfunktioner på linie med kendte teknologier, som det traditionelle pennalhus kan indeholde, blot tilsat strøm, og så it set i et medieperspektiv, hvor der ud over kendte medier som radio, TV, aviser og bøger er tilført nye medieformer som f.eks. fagspecifikke programpakker, færdighedstræningsprogrammer, chat, mail, videokonference og hjemmesider. 2.4 Pædagogik og didaktik Begrebet pædagogik forstås her som teorier om opdragelse og undervisning. Det drejer sig om et teoretisk felt, hvor pædagogiske teorier, pædagogiske temaer og pædagogiske begreber er genstand for undersøgelser, refleksioner og (komparative) analyser. Pædagogik ses ikke som et normativt begreb i den forstand, at begrebet eksempelvis bruges til at afgøre om nogen eller noget er pædagogisk eller ej. Didaktik defineres som teorier om undervisningen og dens planlægning, og dermed som et delområde inden for pædagogik Teori og praksis Teori og praksis anskues som to systemer, der iagttager hinanden og som derigennem så at sige, kan berige hinanden. Disse to systemer er ikke hierarkisk struktureret. Med andre ord, har hverken teori eller praksis ophøjede positioner i forhold til hinanden. Der er således ikke tale om, at teori skal eller kan være handlingsanvisende for praksis, og heller ikke om, at praksis skal udvikle sig til en teori - og udvikling af pædagogisk teori er ét, - og udvikling af pædagogisk praksis er noget andet. 9 I den her fremlagte forståelsesramme betyder det, at praksis ikke er anvendt teori, men at praksis kan gøres til genstand for refleksioner, hvilket kan inkludere teori (pædagogik og didaktik). Pointen er, at teori og begreber kan støtte en reflekteret praksis, ud fra et andet perspektiv end den blotte beskrivelse, som praksis muliggør. Med andre ord får praksis mulighed for at reflektere over egen praksis ud fra en ekspliciteret begrebsramme. 2.6 Kvalifikationer og kompetencer 8 En udfoldelse kan læses i Det virtuelle gymnasium. Nærværende rapport er en fortsættelse af rapporten Det virtuelle gymnasium en følgeforskningsrapport for skoleåret 2002/03 om et udviklingsprojekt (Uddannelsesstyrelsen, hæfte nr. 45), s 14 f 9 Denne problemstilling behandles i Mathiasen, H (2000): Findes der en IKT-pædagogik? 12

13 Der skelnes mellem begreberne kvalifikation og kompetence, idet en sådan skelnen vurderes som frugtbar. Kvalifikationer defineres som faktuel viden og faglig viden - det at vide at, vide hvor, hvordan, hvorfor, hvornår og hvad. Kvalifikationer danner fundamentet for kompetencer, som defineres som det at bruge sine kvalifikationer - det man gør i den givne situation, hvilket bl.a. indebærer aktualisering af begreberne refleksivitet og refleksion. Kvalifikationer og kompetencer er i et stadigt afhængighedsforhold i den forstand, at man ikke - i dette perspektiv - som udgangspunkt er kompetent, men kompetence kan hjælpe i den fortsatte (livslange) kvalificerings- og kompetenceudvikling. Der er således tale om en iterativ proces Begreberne projektarbejde, emnearbejde og tværfaglighed Begrebet projektarbejde vil her blive defineret som problemorienteret og deltagerbesluttende arbejde, hvor eleverne selv skal igennem en forundringsfase hvor problemformuleringen successivt tager form. Der er tale om deltagerstyring i et fastlagt og mere eller mindre afgrænset omfang. Emnearbejde defineres som et oftest af læreren anslået tema, hvor eleverne beskriver og besvarer spørgsmål genereret af læreren/lærerne. Projekt- og emnearbejde kan organiseres som enkelt faglige eller som tværfaglige undervisningsforløb, hvor der med tværfaglig kræves at flere fag og flere lærere inddrages for at udfolde det aktuelle tema. 11 Ligeledes kan projekter gennemføres som såvel individuelle eller gruppebaserede forløb. 10 En udfoldelse kan læses i Det virtuelle gymnasium. Nærværende rapport er en fortsættelse af rapporten Det virtuelle gymnasium en følgeforskningsrapport for skoleåret 2002/03 om et udviklingsprojekt (Uddannelsesstyrelsen, hæfte nr. 45), s. 18 f 11 En udfoldelse kan læses i Det virtuelle gymnasium. Nærværende rapport er en fortsættelse af rapporten Det virtuelle gymnasium en følgeforskningsrapport for skoleåret 2002/03 om et udviklingsprojekt (Uddannelsesstyrelsen, hæfte nr. 45), s. 20 f 13

14 3. Informationsindsamlingsmetoder Af Helle Mathiasen Det empiriske materiale, som denne rapport bygger på, er indsamlet i perioden Følgeforskningsenhedens deltagere har besøgt udvalgte skoler under forsøgsprogrammet Det virtuelle gymnasium. Det første projektår fik omkring 20 skoler besøg af en eller flere forskere tilknyttet følgeforskningsenheden. I andet projektår har der været tale om færre skolebesøg, idet følgeforskningen i større omfang har valgt at koncentrere forskningen om de nævnte temaer og derudfra indsamle relevante informationer til belysning af de stillede forskningsspørgsmål. De enkelte forskere har afhængig af tema brugt indsamlingsmetoder som observation i klassen, åben lurking i computermedierede konferencefora, udskrifter af computerkonferencekommunikation, enkelt- og gruppeinterview, spørgeskemaer, essays og plenumdiskussioner 12. Skolernes årsrapporter for forsøgsperioden 2002/2003 samt enkelte skolers særlige forsøgsrapporter fra skoleåret 2003/2004 indgår som en del af det empiriske materiale i nærværende rapport. Der ud over indgår der i rapporten elev-, lærer- og ledersvar fra ca. en tredjedel af de skoler, der har deltaget i udviklingsprojektet. Den fremlagte tolkning af det iagttagne genstandsfelt er søgt kvalificeret ved at eksplicitere med hvilken optik, følgeforskningen har iagttaget genstandsfeltet, som her er forsøgsprojekter under udviklingsprogrammet Det virtuelle gymnasium. 12 Citater vil i rapporten fremstå i kursiv og i anførselstegn. 14

15 4. Skolernes årsrapporter Af Claus Gregersen 4.1. Resume Dette kapitel indeholder en kommenteret bearbejdning af skolernes forsøgsrapporter fra første år med forsøget (skoleåret ). Der er udvalgt nogle temaer, som skolerne har lagt vægt på i forsøgsrapporterne, indenfor nogle af de centrale områder, som danner udgangspunkt for forsøgene med Det virtuelle gymnasium. Temaerne er følgende: forsøgenes målsætning, arbejdsformer, undervisningsdifferentiering, kompetencer, studieaktivitet og evaluering (herunder logbog og portfolio), skriftlighed, elever og læreres arbejdsbyrde samt tekniske og andre vanskeligheder. Endeligt afrundes med nogle af ideerne, som er formidlede i forsøgsrapporterne. Udgangspunktet for de fleste af forsøgene har enten været emne- og projektarbejde, hvortil der er koblet virtuel undervisning, eller afprøvning af konferencesystemer som middel til at opfylde kravene til undervisningen om sammenhæng, koordinering og evaluering. Den største fællesnævner mellem langt de fleste forsøgsrapporter er, at de anfører en forøget arbejdsbyrde for både elever og lærere i forbindelse med forsøgene. Den hyppigst anførte forklaring er en forøget skriftlighed, som bevirker et øget tidsforbrug for begge parter. I rapporterne er der eksempler på undervisningsdifferentiering i de virtuelle forløb på baggrund af den øvrige undervisning. Omvendt er der også eksempler på, at lærerens kendskab til eleverne fra den virtuelle del danner grundlag for undervisningsdifferentiering i den traditionelle del af undervisningen. Generelt i forsøgsrapporterne er det vurderingen, at elevernes samarbejdsevne og selvstændighed udvikles ved emne- og projektarbejde, hvori virtuel undervisning indgår. Hvad angår evalueringen af disse kompetencer samt dokumentation af elevernes studieaktivitet i sådanne forløb, så fremgår det af rapporterne, at der er tale om to centrale og komplekse områder, som kræver videre udvikling. Foruden tekniske vanskeligheder så er det hyppigst anførte problemfelt i forbindelse med forsøgene elevernes manglende eller begrænsede adgang til Internettet udenfor skoletiden. 15

16 4.2. Indledning I dette kapitel tematiseres og kommenteres nogle af de erfaringer, problemfelter og muligheder, som forsøgsskolerne har valgt at lægge vægt på i deres årsrapporter fra forsøgets første år (skoleåret ). Den brede vifte af emner og deres forskelligartethed afspejler tilsvarende forskelle mellem forsøgenes indhold og omfang. Da der ikke er stillet bestemte form- eller indholdskrav til skolernes årsrapporter, har de enkelte skoler i disse selv fremdraget de elementer i deres forsøg, som de har fundet særligt relevante og interessante. Formålet med dette kapitel er at formidle nogle af erfaringerne fra forsøgene indenfor de centrale temaer, som danner udgangspunkt for forsøgene med Det virtuelle gymnasium. Grundlaget for kapitlet er de godt 500 siders rapportering fra 50 forsøgsskoler. Der er valgt en form, hvor der ikke er referencer til de oprindelige rapporter, både fordi disse ikke er publicerede og fordi, der er tale om en kommenteret bearbejdelse og udvælgelse på tværs af de enkelte skolers rapporter. Betegnelsen virtuel undervisning benyttes i dette kapitel i betydningen, at eleverne selv gennemfører undervisningen eller dele af den uden lærerens fysiske tilstedeværelse, hvor kommunikationen med læreren sker elektronisk via og/eller konferencesystem. I langt hovedparten af forsøgene er de virtuelle elementer afprøvede i forbindelse med gruppebaserede emne- eller projektarbejde, hvor en del af kommunikationen indenfor gruppen og mellem gruppen og læreren er foregået via og konferencer, men som det vil fremgå, findes der også eksempler på afprøvning i forbindelse med andre typer undervisning. 4.3 Nogle af de overordnede mål med forsøgene I en del af forsøgsrapporterne anføres, at det overordnede mål med forsøget er at øge elevaktiviteten i og elevansvarligheden for undervisningen. Midlet til at opnå dette er emne- og projektarbejde, hvor eleverne samarbejder i grupper, hvilket involverer anvendelse af computere både til værktøjsfunktioner og som medie. Typisk sker der desuden en tilhørende forøgelse af skriftligheden. Afprøvningen af virtuel undervisning bliver således ikke et primært mål for disse forsøg, men den valgte arbejdsform muliggør dette, hvilket også er realiseret i en række af forsøgene. Et andet overordnet mål for en del af forsøgene er afprøvning af konferencesystem i relation til undervisningen. Konferencesystemet danner en ramme om undervisningen: det er her, der findes overblik over undervisningens indhold i form af forløbsplaner, materialer, lektier og afleveringer lærer og elever samt eleverne indbyrdes kommunikerer om og i undervisningen evalueringer og erfaringsopsamlinger sker via konferencer Konferencesystemer opfattes i nogle af forsøgene som et vigtigt middel til at opfylde kravene til undervisningen om sammenhæng, helhed, progression, koordinering og eva- 16

17 luering. De kommer således til at danne et fundament for undervisningen, og forsøgenes mål bliver at få afprøvet mulighederne og få etableret denne basis. 4.4 Arbejdsformer Forsøgene koncentrerer sig typisk omkring længere emne- eller projektarbejdsforløb, som ikke nødvendigvis er tværfaglige, men lige så hyppigt enkeltfaglige. Disse to arbejdsformer vurderes helt klart som særligt velegnede til at koble med virtuel undervisning. I arbejdet med emnet eller projektet kan eleverne selv tilrettelægge hele eller dele af forløbet, hvor en del af kommunikationen indbyrdes og med læreren/vejlederen sker via og konferencer, samt i nogle tilfælde desuden via chat. I en del af forløbene har de mulighed for at arbejde andre steder end på skolen, men hyppigt vælger de ikke at benytte sig af denne mulighed. I traditionel, lærerstyret klasseundervisning er en af lærerens centrale hovedopgaver at fremskaffe og udvælge stoffet ud fra faglige og pædagogiske brugbarhedskriterier, samt tilrettelægge brugen af det valgte stof i form af planer for lektionernes forløb. Nogle af forsøgsrapporterne påpeger, at denne arbejdsdeling grundlæggende ikke ændres ved elevcentrerede arbejdsformer som emne- og projektarbejde i grupper og især ikke, hvis der indgår virtuel undervisning i forløbet. Forløbet skal tilrettelægges, så det bliver muligt for eleverne at arbejde selvstændigt, hvilket erfaringerne tyder på vil kræve, at læreren stadigt varetager de nævnte opgaver samtidigt med, at materialet skal distribueres og fremgangsmåden skal formidles til eleverne på en præcis måde. Der fordres klare rammer, krav og tidsfrister. Tilsammen medfører disse betingelser, at forberedelsen af undervisningen bliver mere omfattende for læreren, end ved traditionel klasseundervisning. Desuden antydes tendenser til, at jo større afstand til læreren, jo mere krav om struktur af undervisningen, hvilket umiddelbart kan virke som et paradoks i forhold til muligheden for elevernes egen tilrettelæggelse af undervisningen. Da lærerens udvælgelse af undervisningsmateriale og den tilhørende plan for brugen af det bygger på både en faglig og en pædagogisk kompetence, har eleverne typisk ikke grundlag for selv at foretage de tilsvarende vurderinger og valg. 4.5 Undervisningsdifferentiering En del af forsøgene har afprøvet mulighederne for undervisningsdifferentiering i forbindelse med it og virtuel undervisning. Der er en tovejssammenhæng mellem den traditionelle klasseundervisning på den ene side og undervisningsrelateret kommunikation via it og virtuel undervisning på den anden. I en af forsøgsrapporterne anføres, at sidstnævnte giver nogle muligheder for individuel vejledning og undervisningsdifferentiering, hvis grundlag bygger på lærernes kendskab til eleverne fra den traditionelle klasseundervisning. Omvendt giver kommunikation via it som supplement til tilstedeværelsesundervisning en god indsigt i den enkelte elev/gruppe, som kan danne grundlag for undervis- 17

18 ningsdifferentiering i den øvrige del af undervisningen. En af forsøgsskolerne formulerer i deres rapport, at der er dialogen i klassen, dialogen på konferencen og dialogen mellem de to fora. Der bliver således tale om en gensidig sammenhæng, hvor de enkelte dialoger supplerer og bygger på hinanden. De forskellige elevtyper har forskellige muligheder, behov og problemer i forbindelse med elevaktiverende arbejdsformer med eller uden virtuel undervisning, hvilket der skal tages højde for ved differentieringen af disse forløb. På tværs af de forskellige elevtyper, er der nogle generelle krav, som er fælles: Omfanget af det krævede arbejde skal svare til den afsatte tid, hvilket langt fra altid har været tilfældet i forsøgene. I flere af forsøgene har man gjort den erfaring, at læreren har en tendens til at overvurdere, hvad eleverne kan nå på den afsatte tid. Emne- eller projektarbejde med inddragelse af virtuel undervisning vurderes i nogle af forsøgene at egne sig bedst til et velkendt emne og ikke til introduktion af et nyt emne. Eleverne skal således have en faglig basis for at kunne arbejde selvstændigt med et emne, således at de er introducerede til området i den øvrige del af undervisningen, inden de starter med emnet/projektet. Læreren skal sørge for, at sådanne forløb er velstruktureret med en grundig vejledning, således at de har mulighed for at arbejde selvstændigt med emnet, jf. forrige afsnit. I et af forsøgene har man konstateret, at dette krav stilles af alle elevtyperne, også af fagligt stærke, selvstændige og reflekterende elever. I konsekvens af de forskellige elevtypers behov og muligheder i forbindelse med elevcentrerede arbejdsformer har en af forsøgsskolerne afprøvet differentiering, hvor fagligt stærke elever har lavet et selvstændigt projekt med skriftlig aflevering samtidigt med, at de fagligt svagere elever blev undervist på klassen af læreren. 4.6 Kompetencer Styrkelse af elevernes ikke-faglige kompetencer som kommunikations- og samarbejdskompetencer har været et væsentligt delmål i en række af forløbene under forsøget. Det er en generel vurdering i forsøgsrapporterne, at elevernes samarbejdsevner og selvstændighed udvikles ved emne- og projektarbejdsformen, hvori der indgår virtuel undervisning. Flere af forsøgsskolerne konstaterer, at brugen af disse arbejdsformer stiller krav om, at eleverne besidder og udvikler en række andre kvalifikationer og kompetencer. En af forsøgsskolerne formulerer, at der er tale om følgende: Eleverne skal besidde de nødvendige it-kompetencer. I flere af forsøgsrapporterne fremhæves det, at ikke alle elever besidder de færdigheder i brugen af it, som er nødvendige i relation til denne arbejdsform. 18

19 Eleverne skal have kendskab til it-redskabernes udnyttelse i undervisningssammenhænge, eksempelvis samtalekultur og kommunikationsprocessor. I flere af forsøgsrapporterne konstateres det, at kommunikation via konferencer og har fundamentalt andre vilkår end både mundtlig og traditionel skriftlig kommunikation. En central opgave er at udvikle en praksis for denne kommunikation. Kravet gælder i øvrigt også for lærerne. Elevernes skal have kendskab til gruppe- og samarbejdsprocesser. Disse processer er naturligvis en forudsætning, når kompleksiteten øges ved inddragelse af virtuel undervisning. 4.7 Studieaktivitet og evaluering To centrale problemfelter i forbindelse med emne- og projektarbejde med inddragelse af virtuel undervisning er dokumentation af elevernes studieaktivitet i forløbet samt evaluering af deres udbytte. Det fremgår både direkte og indirekte af flere af forsøgsrapporterne, at dokumentation af elevernes studieaktivitet samt evaluering af deres udbytte og kompetenceudvikling er to centrale områder, hvor der for begges vedkommende er behov for en videreudvikling af praksis. Der er tale om to komplekse områder, hvor forsøgsskolerne i det første år med forsøget kun er kommet et lille stykke ad vejen. De anvendte konferencesystemer indeholder typisk faciliteter, som kan anvendes i forbindelse med registrering af studieaktivitet (eksempelvis mulighed for at konstatere, hvem der har læst et dokument eller et indlæg). Typisk har disse muligheder været kombineret med elevernes brug af logbøger. I forsøgene har forskellig praksis været afprøvet fra den ene yderlighed, hvor den eneste registrering af elevens studieaktivitet er, om den krævede opgave er afleveret ved den angivne deadline, ellers bliver vedkommende noteret fraværende til den anden yderlighed, hvor eleverne skal dokumentere deres aktivitet via logbog, portfolio m.v. Et konkret eksempel på en mellemløsning er en forsøgsskole, hvor eleverne i projektforløbet tilbydes vejledning i skemalagte timer under den virtuelle undervisning, men der foretages ikke tilstedeværelsesregistrering, der imod godskrives eleverne timerne, når de afleverer projektproduktet, foruden at de skulle skrive logbog og anvende 4 af timerne enten i laboratoriet eller på en anvist virksomhed. Generelt viser forsøgsrapporterne, at der er en tendens til, at vurdering af studieaktiviteten bliver tæt knyttet til produktkravet og bedømmelsen af produktet. Desuden supplerer nogle af forsøgene med, at eleverne skal foretage en selvevaluering af forløbene Portfolio I de fleste forsøg, der har arbejdet med portfolio, defineres denne som elevens personlige samling af dokumenter, men i enkelte forsøg omfatter begrebet fælles notebanker for klasser eller hold. I nogle af forsøgene kobles portfolio med mentorordning i form af, 19

20 mentorens vejledning tager udgangspunkt i elevens portfolio og referater af mentorsamtaler indgår i denne. Der er også et eksempel på et forsøg, hvor det er elevens mentor, der bestyrer elevens portfolio således, at eleven kun kan læse og ikke skrive i den, hvorved der sker en forøget grad af formalisering af denne Logbøger Som et redskab til at dokumentere processen i et emne- eller projektarbejde har det i forsøgene typisk været krævet, at de enkelte grupper eller elever fører logbog over forløbet. I forsøgene er der eksempler på, at logbøger benyttes med henblik på registrering og dokumentation af forskellige aspekter af forløbet: Aktivitetsniveau eleverne har arbejdet i den krævede tid Læreprocesser eleverne dokumenterer den del af processen, som ikke fremgår af det endelige produkt Dialog mellem elever og lærer eller mellem eleverne indbyrdes i form af udskrift af kommunikationen Elevens refleksion over egne læreprocesser. En af forsøgsskolerne anfører, at det er vigtigt klart at definere formålet med og brugen af logbogen. Mulighederne er mange: Selvevaluering Karaktergivning Forældrekonsultation Studievejledning Evaluering Desuden anføres det, at man bør definere både det minimale og det maksimale omfang pr. gang. Overordnet opfattes formålet med logbogen at være, at den skal pege frem mod en udvikling af eleven, som en af forsøgsskolerne formulerer det: Logbog bør være en udviklingsrapport ikke en tilstandsrapport. Der rapporteres om nogle problemfelter i forbindelse med anvendelsen af logbøger. I flere af rapporterne anføres det, at logbøger er tidskrævende. Det tager både lang tid for eleverne at skrive dem, og også for lærerne at læse dem. Desuden er der en risiko for, at logbøger opfattes som en kontrol fra lærerens side og ikke som en mulighed for refleksion over læreprocessen. Dette er ikke uden grund, da en del af forsøgene som omtalt anvender logbøger til at kontrollere elevens studieaktivitet. Det fremgår af rapporterne, at eleverne i en række tilfælde er utilfredse med at skulle skrive logbog. I et af forsøgene 20

Indledning HELLE MATHIASEN

Indledning HELLE MATHIASEN Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora

Læs mere

Gymnasiedage.dk. Digitale medier og netmedierede fora - en udfordring for uddannelsessystemet

Gymnasiedage.dk. Digitale medier og netmedierede fora - en udfordring for uddannelsessystemet Gymnasiedage.dk 29. September 2009 Digitale medier og netmedierede fora - en udfordring for uddannelsessystemet Forskningscenter for it og læring, Institut for informations- og medievidenskab Aarhus Universitet

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ

Læs mere

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Før skolestart Aktivitet: Der afholdes møde med kommende elever og deres forældre. Formål: At introducere programmet for 1.

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Gældende fra Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser

Gældende fra Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Gældende fra Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Til fagbilag 14. Vejledning til grundfaget læring, kommunikation og samarbejde Indledning Alle bestemmelser, der

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Resultatlønskontrakt 2013 2014

Resultatlønskontrakt 2013 2014 Resultatlønskontrakt 2013 2014 Formålet med resultatlønskontrakten Resultatlønskontrakten med den øverste leder skal tjene følgende overordnede formål: Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen

Læs mere

Introduktionskursus toårigt hf Vejledning August 2010

Introduktionskursus toårigt hf Vejledning August 2010 Introduktionskursus toårigt hf Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Projekt e-læring 20. januar 2012

Projekt e-læring 20. januar 2012 Om Projekt e-læring Stig Pedersen Projektleder på projektet Baggrund VUC erne har igennem hele sin historie tilrettelagt undervisning til gavn for de dårligst uddannede og ikke mindst til de, som har brug

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Brøndby Gymnasium

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Brøndby Gymnasium Page 1 of 11 Brøndby Gymnasium 2011/12 Bruger: KN Forside Hovedmenu Stamdata Bogdepot Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Excel Oversigt Excel Alle Svar Excel Matrix

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

Temamøde 1. og 2. d. 27.oktober 2010. Kl 13.00-13.55. Helle Mathiasen, professor, Aarhus Universitet hema@imv.au.dk

Temamøde 1. og 2. d. 27.oktober 2010. Kl 13.00-13.55. Helle Mathiasen, professor, Aarhus Universitet hema@imv.au.dk Temamøde 1. og 2. d. 27.oktober 2010 Kl 13.00-13.55 Aarhus Universitet It-anvendelser i undervisningen afsluttede projekter, http://person.au.dk/da/hema@imv Grundskolen: 2002-2003: Junior pc-kørekort,

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium 1. Organisering af Silkeborg Gymnasium Skolens ledelse består af rektor og fem uddannelseschefer. Rektor varetager den overordnede ledelse og er ansvarlig

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Netværk om ny praksis

Netværk om ny praksis 7. februar 2011 Netværk om ny praksis Opfølgning på evaluering og revision af studieretningsgymnasiet I) Formål Nørresundby Gymnasium og HF, Faaborg Gymnasium og Odder Gymnasium ønsker gennem fortsat samarbejde

Læs mere

Vejledning til udarbejdelse af eksamensopgave i Modul 3: Ledelse og medarbejdere: Ledelse i dynamiske relationer (LM1)

Vejledning til udarbejdelse af eksamensopgave i Modul 3: Ledelse og medarbejdere: Ledelse i dynamiske relationer (LM1) Vejledning til udarbejdelse af eksamensopgave i Modul 3: Ledelse og medarbejdere: Ledelse i dynamiske relationer (LM1) For studerende som begynder modulet i 2011 Modulet Ledelse og medarbejdere: Ledelse

Læs mere

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Køreplan for SSO - 2015/16 Dato / tid Hvad Hvem 08/12 kl. 11:30 (senest) Valg af fag og område tilkendegives på Kursisterne spørgeskema i Lectio

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Støvring Gymnasium Studie- og kompetenceplan

Støvring Gymnasium Studie- og kompetenceplan Støvring Gymnasium Studie- og kompetenceplan 1. Selvstændig læring, studiemetodik Arbejdsvaner: - planlægge sine aktiviteter og lektielæsning. studievejledning Planlægning, notatteknik læringsstrategi

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 Læring kræves i mange sammenhænge. Når arbejdspladser og medarbejdere skal omstille sig, når elever og studerende skal tilegne sig viden,

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU)

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Kvalitetssikring Rapporter og opfølgningsplaner Evalueringsområder 2010 2011 Nøgleområde 1/10 11: Strategi proces Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Nøgleområde 3/10 11: Klasseteam

Læs mere

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Formålet med kvalitetssystemet er at undersøge, hvorledes skolens interessenter på og udenfor skolen har det med skolen. Kvalitetsvurderinger skal

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Delpolitik for universitetspædagogik

Delpolitik for universitetspædagogik Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen DUN Konference 2012 Nicholai Friis Pedersen, Hans Klysner og Janus Holst Aaen, AU. http://pages-tdm.au.dk Mål med Pages At aktivere de studerende og understøtte

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Studieplan hf. 1hf. Fag og timetal

Studieplan hf. 1hf. Fag og timetal Studieplan hf Fag og timetal Årsnorm 1hf Nettotimetal 1hf 1 Årsnorm 2hf Nettotimetal 2hf 2 (moduler à 90 min) Dansk 80 74 80 74 Engelsk B 68 63 72 67 Matematik C 83 77 Idræt C 50 47 Praktisk/musisk 50

Læs mere

Vejledning til udarbejdelse af eksamensopgave i Modul 5 Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (LO1)

Vejledning til udarbejdelse af eksamensopgave i Modul 5 Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (LO1) Vejledning til udarbejdelse af eksamensopgave i Modul 5 Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (LO1) For studerende som begynder modulet i 2011 Modulet Ledelse og Organisation 1: Organisation

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Fastholdelsesstrategi for VUC Skive-Viborg Ver. 1.1

Fastholdelsesstrategi for VUC Skive-Viborg Ver. 1.1 Fastholdelsesstrategi for VUC Skive-Viborg Ver. 1.1 1 1. Indledning De uddannelsespolitiske målsætninger om uddannelse til flere (95- og 60-procent-målsætningerne) stiller uddannelsesinstitutionerne over

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere