Det virtuelle gymnasium

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det virtuelle gymnasium"

Transkript

1 Det virtuelle gymnasium - et følgeforskningsprojekt rapport om et udviklingsprojekt af Claus Gregersen og Helle Mathiasen

2 Indholdsfortegnelse Forord INDLEDNING Rapportens fokus Rapportens opbygning CENTRALE BEGREBER Læring Undervisning It, - digitale medier Pædagogik og didaktik Teori og praksis Kvalifikationer og kompetencer Begreberne projektarbejde, emnearbejde og tværfaglighed INFORMATIONSINDSAMLINGSMETODER SKOLERNES ÅRSRAPPORTER Resume Indledning Nogle af de overordnede mål med forsøgene Arbejdsformer Undervisningsdifferentiering Kompetencer Studieaktivitet og evaluering Portfolio Logbøger Skriftlighed Elever og læreres arbejdsbyrde

3 4.10 Tekniske og andre vanskeligheder Ideer Sammenfatning KOMMUNIKATIONSFORA OG PROJEKTORGANISERET UNDERVISNING Resume Indledning Informationsindsamlingsmetoder Organisering af undervisningen Undervisningstemaer Anvendte kommunikationsfora Lærerroller og funktioner Projektarbejde og computerkonferencekommunikation Kommunikationskategorier Første projektperiode Konferencer og indlægsvolumen Indlægskategorisering Indlægsfordeling et kønsperspektiv Anden projektperiode Konferencer og indlægsvolumen Indlægskategorisering Indlægsfordeling et kønsperspektiv Tredje projektuge Konferencer og indlægsvolumen Indlægskategorisering Indlægsfordeling et kønsperspektiv Projekt, konferencefora og elev-/lærerindlægsaktiviteter Computerkonferenceindlæg - et kønsperspektiv Computerkonferenceindlæg, en indholdskategorisering Projektarbejde - eleviagttagelser Lærerroller og funktioner, lærer- og eleviagttagelser Computerkonferencekommunikationsvolumen og karakterer Skolens interne evaluering - nedsalg Sammenfatning INKLUSION/EKSKLUSION: ET PERSPEKTIV PÅ EN FLEX-KLASSE PÅ ET STUDENTERKURSUS Resume Følgeforskningens genstandsfelt: 1.g. flex-klasse på et studenterkursus

4 6.3 Følgeforskningens problemstilling og forskningsspørgsmål Forskningsdesign Systemreference: Flex-undervisningen Operationalisering af ledeforskellen inklusion/eksklusion Frembringelse af empirisk materiale Resultater og diskussion af disse Uddannelsens formulerede inklusionskriterier Lederens formulerede inklusionskriterier Lærernes formulerede inklusionskriterier Elevernes formulerede inklusionskriterier Flex-undervisningens inklusionskriterier Fagligt samarbejde i konferencerne Faglig selveksklusion At organisere et samarbejde Aktiv deltagelse: Det altafgørende inklusionskriterium Gruppesammensætning Konklusion og perspektivering LEDELSES-, LÆRER- OG ELEVERFARINGER Resume Indledning Ledelseserfaringer Lærererfaringer Eleverfaringer Sammenfatning OPSAMLING Skolernes årsrapporter 2002/ Kommunikationsfora og projektorganiseret undervisning Et inklusions- / eksklusionsperspektiv på et f2f- og snack-baseret skemalagt undervisningsforløb Netmedieret undervisning - leder-, lærer- og eleverfaringer Afrunding LITTERATUR

5 Forord Som et led i udviklingsprogrammet for fremtidens ungdomsuddannelser har der i perioden 2002 til 2004 været koblet følgeforskning til udviklingsprojektet Det virtuelle gymnasium. Nærværende rapport er en fortsættelse af rapporten Det virtuelle gymnasium en følgeforskningsrapport for skoleåret 2002/03 om et udviklingsprojekt (Uddannelsesstyrelsen, hæfte nr. 45). Rapporten tager udgangspunkt i de af udviklingsprojektet genererede elev-, lærer- og ledererfaringer indhentet i perioden samt følgeforskningens iagttagelser, hvad angår it 1 -anvendelser i undervisningen og i undervisningsrelaterede sammenhænge. Til udviklingsprojektet er der knyttet en følgeforskningsenhed, som har indsamlet informationer på skoler, der har fået udviklingsmidler i forbindelse med udviklingsprojektet Det virtuelle gymnasium. Følgeforskere, som har deltaget med bidrag i denne rapport, er lektor, cand.scient. Claus Gregersen, lektor, Herning Gymnasium og ph.d. Helle Mathiasen, lektor, Aarhus Universitet. Claus Gregersen og Helle Mathiasen har deltaget i følgeforskningen fra forskningsog udviklingsprojektets start i august Der ud over har ph.d. stipendiat Henrik Vandinghus-Nielsen, Aalborg Universitet og uddannelseskonsulent, ph.d. Tina Bering Keiding, Aalborg Universitet deltaget i følgeforskningen i perioderne forår 2003 og forår Helle Mathiasen er ansvarlig for følgeforskningen samt formidling af denne. Følgeforskningsenheden takker elever, lærere og ledere, der har stillet deres sparsomme tid til rådighed. Helle Mathiasen Juli I denne rapport iagttages informationsteknologi og digitale medier som synonymer, herefter it 5

6 1. Indledning Af Helle Mathiasen Formålet med denne følgeforskningsrapport er at formidle, diskutere og perspektivere elev-, lærer- og lederformulerede erfaringer med og følgeforskningens iagttagelser af itanvendelser i undervisningen og i undervisningsrelaterede sammenhænge. Denne rapport har som overordnet fokus elever og læreres anvendelse af de forskellige kommunikationsfora, den enkelte forsøgsskole har mulighed for at tilbyde som ramme for undervisningen. Det gælder undervisning, der er tilrettelagt som fysisk tilstedeværelseforløb, og det gælder undervisningsforløb, hvor brugen af netmedierede kommunikationsfora helt eller delvist udgør en platform for undervisningen. Det empiriske materiale er indsamlet i perioden 2003 til Det drejer sig om skolernes årsrapporter for forsøgsperioden 2002/2003, observationer primært i forbindelse med emne- og projektarbejde, elev- og lærerinterviews, elev-, lærer- og lederproducerede skriftlige svar på et mindre antal kvalitative skriftlige spørgsmål samt tilgang til forskellige netmedierede kommunikationsfora i de anvendte konferencesystemer på udvalgte forsøgsskoler. Med hensyn til følgeforskningsenhedens tematiske grundlag, henvises til følgeforskningsrapporten Det virtuelle gymnasium - en følgeforskningsrapport for skoleåret 2002/03 om et udviklingsprojekt, (hæfte 45, side 7), hvor der er redegjort for de grundlæggende spørgsmål som Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen har ønsket belyst gennem følgeforskningen. Læseren har i nævnte rapport mulighed for at danne sig et billede af genstandsfeltet og den valgte teoretiske optik, som nærværende rapport ligger i forlængelse af. Uddannelsesstyrelsen har i skoleåret 2002/2003 bevilget udviklingsmidler til 60 gymnasier, og i alt bevilget midler til 79 udviklingsprojekter. 2 I skoleåret 2003/2004 har 15 skoler fået godkendt forlængelse af igangværende forsøg, og 6 gymnasier har fået tilladelse til at iværksætte nye forsøg på området. Desuden forsætter nogle af forsøgene fra sidste skoleår uden særskilt ansøgning for indeværende skoleår. Der har været tale om mangeartede projekter såvel med hensyn til omfang i hensigt, tid, antal involverede fag og it-anvendelser. Projekterne peger derfor i mange retninger, hvilket vil fremgå af analysen af skolernes årsrapporter vedrørende skoleåret 2002/2003. I den forbindelse skal det nævnes, at skolerne generelt ikke har fået bevilget de forsøgsmidler, som deres oprindelige forsøgsansøgning har haft som forudsætning. Dette har haft indflydelse på udviklingsprojekternes indhold og omfang, idet projekterne på skolerne efterfølgende er blevet justerede i forhold til bevilgede midler. 2 I følgeforskningsrapporten for skoleåret 2002/2003 er der i bilag 7, bind II medtaget en kategorisering af de indsendte forsøgsansøgninger i 14 overordnede temaer. 6

7 Skolernes årsrapporter for skoleåret 2003/2004 vil ikke indgå i denne rapport, da deadline for disse årsrapporter ligger i efteråret Disse årsrapporter vil indgå i den tredje delrapport, hvor også erfaringer fra skoler, der ligger uden for Danmarks grænser vil blive inddraget. 1.1 Rapportens fokus Det overordnede fokus i denne rapport er elever og læreres anvendelse af de forskellige kommunikationsfora, som den enkelte forsøgsskole har mulighed for at tilbyde som ramme for undervisningen. Det gælder forløb, der kan karakteriseres som værende baseret på fysisk tilstedeværelse 3, forskellige netmedierede kommunikationsfora 4 og på undervisningsforløb, der kan karakteriseres som byggende på forskellige kombinationer af disse kommunikationstyper. Med fokus på elever og læreres brug af netmedierede kommunikationsfora stilles følgende spørgsmål: Hvilke organiseringer af undervisningen - iagttaget som kommunikationsfora understøtter udviklingen af hvilke typer kvalifikationer og kompetencer? Dette spørgsmål initierer nye spørgsmål: o Hvilke typer af lærer- og elevroller og funktioner aktualiseres i sådanne læringsmiljøer? o Er der nye inklusions-/eksklusionsmekanismer i spil, og i givet fald hvilke? o Hvilke organiseringer af undervisningen og hvilke it-anvendelser kan - med den lærendes videntilegnelse som udgangspunkt - være en ungdomsuddannelses kommunikative ramme? Fokus er ikke på teknologien, men på eventuelle pædagogiske og didaktiske muligheder for udvikling af læringsmiljøer. It som teknologi er derfor i sig selv ikke interessant i denne sammenhæng. Det er derimod spørgsmålet om, hvordan it bruges af elever og lærere i den daglige undervisning. I den første følgeforskningsrapport om Det virtuelle gymnasium (hæfte nr. 45) var tre overordnede kategorier af forsøg under udviklingsprojektet Det virtuelle gymnasium valgt som hovedtemaer. Den første kategori, havde koncentreret interessen omkring net- 3 I litteraturen kaldet face-to-face, herefter f2f 4 I 1. delrapport (Hæfte 45, Udviklingsprogrammet for fremtidens ungdomsuddannelser), artikler, afhandlinger af Mathiasen, H. (jf. litteraturliste) er der pt primært tale om skriftlig netudbredt asynkron computermedieret kommunikation, herefter snack. Med webcam og andre audiovisuelle teknologier vil det skriftlige element kunne træde i baggrunden. Forsøgs- og udviklingsarbejdet er teknologisk set primært rettet mod skriftbaserede og asynkrone kommunikationsfora. 7

8 baserede undervisningsrelaterede aktiviteter. Den anden kategori handlede om skoler, hvor forsøgene rettede sig mod nye måder at organisere undervisningen på og mod evalueringsformer med udgangspunkt i den eksisterende fagstruktur. Den tredje kategori omfattede skoler, der arbejdede med mere omfattende strukturforsøg. I denne følgeforskningsrapport er der valgt en struktur, der tager sit udgangspunkt i fire overordnede tilgange, hvor den første handler om skolernes årsrapporter og deres valg af forsøgs- og udviklingstemaer. Derefter er omdrejningspunktet for behandlingen af de nævnte spørgsmål computerkonferencekommunikation og projektorganisering. Et tredje udgangspunkt er kommunikation og deltagelse i undervisningen. Det fjerde udgangspunkt er elev-, lærer- og ledelsesekspliciterede erfaringer opnået gennem forskellige typer aktiviteter i forsøget Det virtuelle gymnasium. Mens der i den første følgeforskningsrapport har været tale om valg af skoler, hvor forventningerne til at kunne få mulighed for at iagttage noget forskelligt har været udgangspunktet, er der i nærværende rapport tale om en fokusering på kommunikationsfora eller med andre ord tale om en fokusering på udvalgte typer af undervisningsmiljøer og deltagelse heri. Dette valg skal ses i lyset af den overordnede opgave, som kan formuleres som ønsket om at undersøge, hvordan teknologien kan tænkes at facilitere læreprocesser, undervisningsrelateret kommunikation og forskellige former for organisering af undervisning. Der er således tale om udvalgte aspekter, og rapporten intenderer ikke at dække feltet, men har en intention om at konstruere et forskningsbaseret billede af muligheder og barrierer genereret af det toårige udviklingsprojekt set i lyset af den valgte empiri og den valgte begrebsoptik. 1.2 Rapportens opbygning Følgeforskningsrapporten indledes med et forord, en indledning samt en kort redegørelse for centrale begreber og anvendte informationsindsamlingsmetoder, skrevet af Helle Mathiasen. Med hensyn til den anvendte begrebsoptik henvises læseren til publikationen Det virtuelle gymnasium en følgeforskningsrapport for skoleåret 2002/03 om et udviklingsprojekt (Uddannelsesstyrelsen, hæfte nr. 45), hvor en udfoldelse af den begrebsmæssige ramme og det teoretiske grundlag er præsenteret. Herefter følger fire kapitler, der behandler det empiriske materiale, der er til rådighed i form af indsamlede informationer herunder skolernes årsrapporter. Det første kapitel, som Claus Gregersen har udarbejdet, behandler skolernes indsendte årsrapporter til UVM ud fra en vifte af temaer, der er valgt ud fra det foreliggende materiale. I det efterfølgende kapitel analyserer Helle Mathiasen computerkonferencekommunikation i forbindelse med tre projektforløb. I det tredje kapitel analyserer Tina Bering Keiding og Henrik Vandinghus-Nielsen kommunikation, deltagelse og betingelser herfor i forskellige kommunikationsfora og i det fjerde kapitel analyserer Helle Mathiasen elev-, lærer- og ledererfaringer 8

9 som deltagere i udviklingsprojektet Det virtuelle gymnasium. Rapporten afsluttes med en opsamling. 9

10 2. Centrale begreber Af Helle Mathiasen I dette kapitel vil centrale begreber som læring, undervisning, it, pædagogik, didaktik, kvalifikationer, kompetencer og projektarbejde blive beskrevet inden for den valgte systemteoretiske ramme, således at læseren er informeret om den teoretiske optik, hvormed genstandsfeltet er iagttaget i dette følgeforskningsprojekt. 2.1 Læring Læring defineres i denne kontekst som resultatet af de perceptions- og kognitionsprocesser, det enkelte individ via egne operationer benytter til forandring og udvikling af egne mentale strukturer. Denne fortsatte konstruktion af vidensstrukturer - relateret til det enkelte individ - bygger på allerede opbyggede mentale strukturer. Læring er dermed knyttet til det enkelte individ, og det er det enkelte individ, der kan lære sig noget. Viden kan ikke opfattes som en substans, der af et individ kan overføres til et andet individ. Viden overføres i eksempelvis traditionel lærerformidlet klassebaseret undervisning ikke fra lærer til eleverne, i den forstand, at eleverne, efter at læreren har formidlet sit stof, hver især nu indeholder det formidlede. Undervisning/kommunikation kan med andre ord ikke honorere ideen om, at eleverne efterfølgende har konstrueret en reproduktion af lærerens tanker. Der kan være tale om, at elever efterfølgende kommunikativt reproducerer lærerens formuleringer, men det handler om reproduktion af kommunikation og ikke reproduktion af tanker. Konsekvensen af denne tilgang til læring er, at det enkelte individ i princippet sidder med hver sin specifikke forståelse. Hver enkelt elev, lærer og leder vælger forståelse ud fra sin egenkompleksitet, sit mentale beredskab. Princippet om undervisningsdifferentiering tager udgangspunkt i en sådan forståelse, idet vejen ad hvilken, den enkelte elev når det fælles mål for undervisningen, er knyttet til den enkelte elev. Det handler om at gøre forskel ud fra den antagelse, at hver elev er unik, og dermed iagttager omverden ud fra netop sit mentale beredskab. 5 5 En udfoldelse kan læses i Det virtuelle gymnasium. Nærværende rapport er en fortsættelse af rapporten Det virtuelle gymnasium en følgeforskningsrapport for skoleåret 2002/03 om et udviklingsprojekt (Uddannelsesstyrelsen, hæfte nr. 45), s

11 Med andre ord er sprog og tanker kommunikation og bevidsthedsaktiviteter - ikke i deres udgangspunkt ækvivalerende. Men kommunikation kan forstyrre mentale strukturer, såfremt eksempelvis eleven vælger at rette sin opmærksomhed mod undervisningen Undervisning Begrebet undervisning iagttages i nærværende sammenhæng som den specielle form for kommunikation (henviser til sociale systemer), der har som formål at forandre mentale strukturer (henviser til psykiske systemer). I et organisatorisk perspektiv betyder denne tilgang, at der i undervisningsbegrebet er inkluderet alle former for kommunikationsfora, der som intention har, at forandre mentale strukturer inden for rammen af uddannelsessystemet. Følgelig anvendes undervisning som et fælles begreb for kommunikationsfora kendetegnet ved eksempelvis at være benævnt som vejlednings-, mentor-, konference-, mail-, klasse, gruppe- og opgavefeedbackkommunikation. Udgangspunktet er, at kommunikation kan understøtte erkendelsesprocesser, som her betragtes som konstruktions-, dekonstruktions- og rekonstruktionsprocesser. Det drejer sig med andre ord om det enkelte individs mentale strukturer, bevidsthedsstrukturer (tanker, følelser, intuition m.m.), der fortsat kan udvikle kompleksitet, således at den endnu mere komplekse omverden kan mødes med ny erkendelse, med øget indrekompleksitet, hvilket her iagttages som et udtryk for viden for det enkelte individ. Undervisning ses derfor som en social aktivitet, hvor kommunikation og handling er grundelementer og hvor elever, lærere og ledere er en aktiv part i rammesætning af kommunikationen It, - digitale medier It ses her som et multifunktionelt medie, som i sin form er under stadig forandring. Computeren i sin kendte form er aktuel i nærværende sammenhæng, men begrebet digitale medier vil snarere kunne rumme udviklingen. I denne rapport vil fokus være på computeranvendelsesaspekter i undervisningen og i relaterede aktiviteter, hvilket betyder, at det drejer sig om værkstøjsprogrammel, kommunikationsprogrammel og såkaldt undervisningsprogrammel, som f.eks. fagspecifikke programpakker, færdighedstræningsprogrammer og opslagsværker. Der skelnes her overord- 6 En udfoldelse kan læses i Det virtuelle gymnasium. Nærværende rapport er en fortsættelse af rapporten Det virtuelle gymnasium en følgeforskningsrapport for skoleåret 2002/03 om et udviklingsprojekt (Uddannelsesstyrelsen, hæfte nr. 45), s. 17 f 7 En uddybning findes i Det virtuelle gymnasium. Nærværende rapport er en fortsættelse af rapporten Det virtuelle gymnasium en følgeforskningsrapport for skoleåret 2002/03 om et udviklingsprojekt (Uddannelsesstyrelsen, hæfte nr. 45), s

12 net mellem værktøjsfunktioner på linie med kendte teknologier, som det traditionelle pennalhus kan indeholde, blot tilsat strøm, og så it set i et medieperspektiv, hvor der ud over kendte medier som radio, TV, aviser og bøger er tilført nye medieformer som f.eks. fagspecifikke programpakker, færdighedstræningsprogrammer, chat, mail, videokonference og hjemmesider. 2.4 Pædagogik og didaktik Begrebet pædagogik forstås her som teorier om opdragelse og undervisning. Det drejer sig om et teoretisk felt, hvor pædagogiske teorier, pædagogiske temaer og pædagogiske begreber er genstand for undersøgelser, refleksioner og (komparative) analyser. Pædagogik ses ikke som et normativt begreb i den forstand, at begrebet eksempelvis bruges til at afgøre om nogen eller noget er pædagogisk eller ej. Didaktik defineres som teorier om undervisningen og dens planlægning, og dermed som et delområde inden for pædagogik Teori og praksis Teori og praksis anskues som to systemer, der iagttager hinanden og som derigennem så at sige, kan berige hinanden. Disse to systemer er ikke hierarkisk struktureret. Med andre ord, har hverken teori eller praksis ophøjede positioner i forhold til hinanden. Der er således ikke tale om, at teori skal eller kan være handlingsanvisende for praksis, og heller ikke om, at praksis skal udvikle sig til en teori - og udvikling af pædagogisk teori er ét, - og udvikling af pædagogisk praksis er noget andet. 9 I den her fremlagte forståelsesramme betyder det, at praksis ikke er anvendt teori, men at praksis kan gøres til genstand for refleksioner, hvilket kan inkludere teori (pædagogik og didaktik). Pointen er, at teori og begreber kan støtte en reflekteret praksis, ud fra et andet perspektiv end den blotte beskrivelse, som praksis muliggør. Med andre ord får praksis mulighed for at reflektere over egen praksis ud fra en ekspliciteret begrebsramme. 2.6 Kvalifikationer og kompetencer 8 En udfoldelse kan læses i Det virtuelle gymnasium. Nærværende rapport er en fortsættelse af rapporten Det virtuelle gymnasium en følgeforskningsrapport for skoleåret 2002/03 om et udviklingsprojekt (Uddannelsesstyrelsen, hæfte nr. 45), s 14 f 9 Denne problemstilling behandles i Mathiasen, H (2000): Findes der en IKT-pædagogik? 12

13 Der skelnes mellem begreberne kvalifikation og kompetence, idet en sådan skelnen vurderes som frugtbar. Kvalifikationer defineres som faktuel viden og faglig viden - det at vide at, vide hvor, hvordan, hvorfor, hvornår og hvad. Kvalifikationer danner fundamentet for kompetencer, som defineres som det at bruge sine kvalifikationer - det man gør i den givne situation, hvilket bl.a. indebærer aktualisering af begreberne refleksivitet og refleksion. Kvalifikationer og kompetencer er i et stadigt afhængighedsforhold i den forstand, at man ikke - i dette perspektiv - som udgangspunkt er kompetent, men kompetence kan hjælpe i den fortsatte (livslange) kvalificerings- og kompetenceudvikling. Der er således tale om en iterativ proces Begreberne projektarbejde, emnearbejde og tværfaglighed Begrebet projektarbejde vil her blive defineret som problemorienteret og deltagerbesluttende arbejde, hvor eleverne selv skal igennem en forundringsfase hvor problemformuleringen successivt tager form. Der er tale om deltagerstyring i et fastlagt og mere eller mindre afgrænset omfang. Emnearbejde defineres som et oftest af læreren anslået tema, hvor eleverne beskriver og besvarer spørgsmål genereret af læreren/lærerne. Projekt- og emnearbejde kan organiseres som enkelt faglige eller som tværfaglige undervisningsforløb, hvor der med tværfaglig kræves at flere fag og flere lærere inddrages for at udfolde det aktuelle tema. 11 Ligeledes kan projekter gennemføres som såvel individuelle eller gruppebaserede forløb. 10 En udfoldelse kan læses i Det virtuelle gymnasium. Nærværende rapport er en fortsættelse af rapporten Det virtuelle gymnasium en følgeforskningsrapport for skoleåret 2002/03 om et udviklingsprojekt (Uddannelsesstyrelsen, hæfte nr. 45), s. 18 f 11 En udfoldelse kan læses i Det virtuelle gymnasium. Nærværende rapport er en fortsættelse af rapporten Det virtuelle gymnasium en følgeforskningsrapport for skoleåret 2002/03 om et udviklingsprojekt (Uddannelsesstyrelsen, hæfte nr. 45), s. 20 f 13

14 3. Informationsindsamlingsmetoder Af Helle Mathiasen Det empiriske materiale, som denne rapport bygger på, er indsamlet i perioden Følgeforskningsenhedens deltagere har besøgt udvalgte skoler under forsøgsprogrammet Det virtuelle gymnasium. Det første projektår fik omkring 20 skoler besøg af en eller flere forskere tilknyttet følgeforskningsenheden. I andet projektår har der været tale om færre skolebesøg, idet følgeforskningen i større omfang har valgt at koncentrere forskningen om de nævnte temaer og derudfra indsamle relevante informationer til belysning af de stillede forskningsspørgsmål. De enkelte forskere har afhængig af tema brugt indsamlingsmetoder som observation i klassen, åben lurking i computermedierede konferencefora, udskrifter af computerkonferencekommunikation, enkelt- og gruppeinterview, spørgeskemaer, essays og plenumdiskussioner 12. Skolernes årsrapporter for forsøgsperioden 2002/2003 samt enkelte skolers særlige forsøgsrapporter fra skoleåret 2003/2004 indgår som en del af det empiriske materiale i nærværende rapport. Der ud over indgår der i rapporten elev-, lærer- og ledersvar fra ca. en tredjedel af de skoler, der har deltaget i udviklingsprojektet. Den fremlagte tolkning af det iagttagne genstandsfelt er søgt kvalificeret ved at eksplicitere med hvilken optik, følgeforskningen har iagttaget genstandsfeltet, som her er forsøgsprojekter under udviklingsprogrammet Det virtuelle gymnasium. 12 Citater vil i rapporten fremstå i kursiv og i anførselstegn. 14

15 4. Skolernes årsrapporter Af Claus Gregersen 4.1. Resume Dette kapitel indeholder en kommenteret bearbejdning af skolernes forsøgsrapporter fra første år med forsøget (skoleåret ). Der er udvalgt nogle temaer, som skolerne har lagt vægt på i forsøgsrapporterne, indenfor nogle af de centrale områder, som danner udgangspunkt for forsøgene med Det virtuelle gymnasium. Temaerne er følgende: forsøgenes målsætning, arbejdsformer, undervisningsdifferentiering, kompetencer, studieaktivitet og evaluering (herunder logbog og portfolio), skriftlighed, elever og læreres arbejdsbyrde samt tekniske og andre vanskeligheder. Endeligt afrundes med nogle af ideerne, som er formidlede i forsøgsrapporterne. Udgangspunktet for de fleste af forsøgene har enten været emne- og projektarbejde, hvortil der er koblet virtuel undervisning, eller afprøvning af konferencesystemer som middel til at opfylde kravene til undervisningen om sammenhæng, koordinering og evaluering. Den største fællesnævner mellem langt de fleste forsøgsrapporter er, at de anfører en forøget arbejdsbyrde for både elever og lærere i forbindelse med forsøgene. Den hyppigst anførte forklaring er en forøget skriftlighed, som bevirker et øget tidsforbrug for begge parter. I rapporterne er der eksempler på undervisningsdifferentiering i de virtuelle forløb på baggrund af den øvrige undervisning. Omvendt er der også eksempler på, at lærerens kendskab til eleverne fra den virtuelle del danner grundlag for undervisningsdifferentiering i den traditionelle del af undervisningen. Generelt i forsøgsrapporterne er det vurderingen, at elevernes samarbejdsevne og selvstændighed udvikles ved emne- og projektarbejde, hvori virtuel undervisning indgår. Hvad angår evalueringen af disse kompetencer samt dokumentation af elevernes studieaktivitet i sådanne forløb, så fremgår det af rapporterne, at der er tale om to centrale og komplekse områder, som kræver videre udvikling. Foruden tekniske vanskeligheder så er det hyppigst anførte problemfelt i forbindelse med forsøgene elevernes manglende eller begrænsede adgang til Internettet udenfor skoletiden. 15

16 4.2. Indledning I dette kapitel tematiseres og kommenteres nogle af de erfaringer, problemfelter og muligheder, som forsøgsskolerne har valgt at lægge vægt på i deres årsrapporter fra forsøgets første år (skoleåret ). Den brede vifte af emner og deres forskelligartethed afspejler tilsvarende forskelle mellem forsøgenes indhold og omfang. Da der ikke er stillet bestemte form- eller indholdskrav til skolernes årsrapporter, har de enkelte skoler i disse selv fremdraget de elementer i deres forsøg, som de har fundet særligt relevante og interessante. Formålet med dette kapitel er at formidle nogle af erfaringerne fra forsøgene indenfor de centrale temaer, som danner udgangspunkt for forsøgene med Det virtuelle gymnasium. Grundlaget for kapitlet er de godt 500 siders rapportering fra 50 forsøgsskoler. Der er valgt en form, hvor der ikke er referencer til de oprindelige rapporter, både fordi disse ikke er publicerede og fordi, der er tale om en kommenteret bearbejdelse og udvælgelse på tværs af de enkelte skolers rapporter. Betegnelsen virtuel undervisning benyttes i dette kapitel i betydningen, at eleverne selv gennemfører undervisningen eller dele af den uden lærerens fysiske tilstedeværelse, hvor kommunikationen med læreren sker elektronisk via og/eller konferencesystem. I langt hovedparten af forsøgene er de virtuelle elementer afprøvede i forbindelse med gruppebaserede emne- eller projektarbejde, hvor en del af kommunikationen indenfor gruppen og mellem gruppen og læreren er foregået via og konferencer, men som det vil fremgå, findes der også eksempler på afprøvning i forbindelse med andre typer undervisning. 4.3 Nogle af de overordnede mål med forsøgene I en del af forsøgsrapporterne anføres, at det overordnede mål med forsøget er at øge elevaktiviteten i og elevansvarligheden for undervisningen. Midlet til at opnå dette er emne- og projektarbejde, hvor eleverne samarbejder i grupper, hvilket involverer anvendelse af computere både til værktøjsfunktioner og som medie. Typisk sker der desuden en tilhørende forøgelse af skriftligheden. Afprøvningen af virtuel undervisning bliver således ikke et primært mål for disse forsøg, men den valgte arbejdsform muliggør dette, hvilket også er realiseret i en række af forsøgene. Et andet overordnet mål for en del af forsøgene er afprøvning af konferencesystem i relation til undervisningen. Konferencesystemet danner en ramme om undervisningen: det er her, der findes overblik over undervisningens indhold i form af forløbsplaner, materialer, lektier og afleveringer lærer og elever samt eleverne indbyrdes kommunikerer om og i undervisningen evalueringer og erfaringsopsamlinger sker via konferencer Konferencesystemer opfattes i nogle af forsøgene som et vigtigt middel til at opfylde kravene til undervisningen om sammenhæng, helhed, progression, koordinering og eva- 16

17 luering. De kommer således til at danne et fundament for undervisningen, og forsøgenes mål bliver at få afprøvet mulighederne og få etableret denne basis. 4.4 Arbejdsformer Forsøgene koncentrerer sig typisk omkring længere emne- eller projektarbejdsforløb, som ikke nødvendigvis er tværfaglige, men lige så hyppigt enkeltfaglige. Disse to arbejdsformer vurderes helt klart som særligt velegnede til at koble med virtuel undervisning. I arbejdet med emnet eller projektet kan eleverne selv tilrettelægge hele eller dele af forløbet, hvor en del af kommunikationen indbyrdes og med læreren/vejlederen sker via og konferencer, samt i nogle tilfælde desuden via chat. I en del af forløbene har de mulighed for at arbejde andre steder end på skolen, men hyppigt vælger de ikke at benytte sig af denne mulighed. I traditionel, lærerstyret klasseundervisning er en af lærerens centrale hovedopgaver at fremskaffe og udvælge stoffet ud fra faglige og pædagogiske brugbarhedskriterier, samt tilrettelægge brugen af det valgte stof i form af planer for lektionernes forløb. Nogle af forsøgsrapporterne påpeger, at denne arbejdsdeling grundlæggende ikke ændres ved elevcentrerede arbejdsformer som emne- og projektarbejde i grupper og især ikke, hvis der indgår virtuel undervisning i forløbet. Forløbet skal tilrettelægges, så det bliver muligt for eleverne at arbejde selvstændigt, hvilket erfaringerne tyder på vil kræve, at læreren stadigt varetager de nævnte opgaver samtidigt med, at materialet skal distribueres og fremgangsmåden skal formidles til eleverne på en præcis måde. Der fordres klare rammer, krav og tidsfrister. Tilsammen medfører disse betingelser, at forberedelsen af undervisningen bliver mere omfattende for læreren, end ved traditionel klasseundervisning. Desuden antydes tendenser til, at jo større afstand til læreren, jo mere krav om struktur af undervisningen, hvilket umiddelbart kan virke som et paradoks i forhold til muligheden for elevernes egen tilrettelæggelse af undervisningen. Da lærerens udvælgelse af undervisningsmateriale og den tilhørende plan for brugen af det bygger på både en faglig og en pædagogisk kompetence, har eleverne typisk ikke grundlag for selv at foretage de tilsvarende vurderinger og valg. 4.5 Undervisningsdifferentiering En del af forsøgene har afprøvet mulighederne for undervisningsdifferentiering i forbindelse med it og virtuel undervisning. Der er en tovejssammenhæng mellem den traditionelle klasseundervisning på den ene side og undervisningsrelateret kommunikation via it og virtuel undervisning på den anden. I en af forsøgsrapporterne anføres, at sidstnævnte giver nogle muligheder for individuel vejledning og undervisningsdifferentiering, hvis grundlag bygger på lærernes kendskab til eleverne fra den traditionelle klasseundervisning. Omvendt giver kommunikation via it som supplement til tilstedeværelsesundervisning en god indsigt i den enkelte elev/gruppe, som kan danne grundlag for undervis- 17

18 ningsdifferentiering i den øvrige del af undervisningen. En af forsøgsskolerne formulerer i deres rapport, at der er dialogen i klassen, dialogen på konferencen og dialogen mellem de to fora. Der bliver således tale om en gensidig sammenhæng, hvor de enkelte dialoger supplerer og bygger på hinanden. De forskellige elevtyper har forskellige muligheder, behov og problemer i forbindelse med elevaktiverende arbejdsformer med eller uden virtuel undervisning, hvilket der skal tages højde for ved differentieringen af disse forløb. På tværs af de forskellige elevtyper, er der nogle generelle krav, som er fælles: Omfanget af det krævede arbejde skal svare til den afsatte tid, hvilket langt fra altid har været tilfældet i forsøgene. I flere af forsøgene har man gjort den erfaring, at læreren har en tendens til at overvurdere, hvad eleverne kan nå på den afsatte tid. Emne- eller projektarbejde med inddragelse af virtuel undervisning vurderes i nogle af forsøgene at egne sig bedst til et velkendt emne og ikke til introduktion af et nyt emne. Eleverne skal således have en faglig basis for at kunne arbejde selvstændigt med et emne, således at de er introducerede til området i den øvrige del af undervisningen, inden de starter med emnet/projektet. Læreren skal sørge for, at sådanne forløb er velstruktureret med en grundig vejledning, således at de har mulighed for at arbejde selvstændigt med emnet, jf. forrige afsnit. I et af forsøgene har man konstateret, at dette krav stilles af alle elevtyperne, også af fagligt stærke, selvstændige og reflekterende elever. I konsekvens af de forskellige elevtypers behov og muligheder i forbindelse med elevcentrerede arbejdsformer har en af forsøgsskolerne afprøvet differentiering, hvor fagligt stærke elever har lavet et selvstændigt projekt med skriftlig aflevering samtidigt med, at de fagligt svagere elever blev undervist på klassen af læreren. 4.6 Kompetencer Styrkelse af elevernes ikke-faglige kompetencer som kommunikations- og samarbejdskompetencer har været et væsentligt delmål i en række af forløbene under forsøget. Det er en generel vurdering i forsøgsrapporterne, at elevernes samarbejdsevner og selvstændighed udvikles ved emne- og projektarbejdsformen, hvori der indgår virtuel undervisning. Flere af forsøgsskolerne konstaterer, at brugen af disse arbejdsformer stiller krav om, at eleverne besidder og udvikler en række andre kvalifikationer og kompetencer. En af forsøgsskolerne formulerer, at der er tale om følgende: Eleverne skal besidde de nødvendige it-kompetencer. I flere af forsøgsrapporterne fremhæves det, at ikke alle elever besidder de færdigheder i brugen af it, som er nødvendige i relation til denne arbejdsform. 18

19 Eleverne skal have kendskab til it-redskabernes udnyttelse i undervisningssammenhænge, eksempelvis samtalekultur og kommunikationsprocessor. I flere af forsøgsrapporterne konstateres det, at kommunikation via konferencer og har fundamentalt andre vilkår end både mundtlig og traditionel skriftlig kommunikation. En central opgave er at udvikle en praksis for denne kommunikation. Kravet gælder i øvrigt også for lærerne. Elevernes skal have kendskab til gruppe- og samarbejdsprocesser. Disse processer er naturligvis en forudsætning, når kompleksiteten øges ved inddragelse af virtuel undervisning. 4.7 Studieaktivitet og evaluering To centrale problemfelter i forbindelse med emne- og projektarbejde med inddragelse af virtuel undervisning er dokumentation af elevernes studieaktivitet i forløbet samt evaluering af deres udbytte. Det fremgår både direkte og indirekte af flere af forsøgsrapporterne, at dokumentation af elevernes studieaktivitet samt evaluering af deres udbytte og kompetenceudvikling er to centrale områder, hvor der for begges vedkommende er behov for en videreudvikling af praksis. Der er tale om to komplekse områder, hvor forsøgsskolerne i det første år med forsøget kun er kommet et lille stykke ad vejen. De anvendte konferencesystemer indeholder typisk faciliteter, som kan anvendes i forbindelse med registrering af studieaktivitet (eksempelvis mulighed for at konstatere, hvem der har læst et dokument eller et indlæg). Typisk har disse muligheder været kombineret med elevernes brug af logbøger. I forsøgene har forskellig praksis været afprøvet fra den ene yderlighed, hvor den eneste registrering af elevens studieaktivitet er, om den krævede opgave er afleveret ved den angivne deadline, ellers bliver vedkommende noteret fraværende til den anden yderlighed, hvor eleverne skal dokumentere deres aktivitet via logbog, portfolio m.v. Et konkret eksempel på en mellemløsning er en forsøgsskole, hvor eleverne i projektforløbet tilbydes vejledning i skemalagte timer under den virtuelle undervisning, men der foretages ikke tilstedeværelsesregistrering, der imod godskrives eleverne timerne, når de afleverer projektproduktet, foruden at de skulle skrive logbog og anvende 4 af timerne enten i laboratoriet eller på en anvist virksomhed. Generelt viser forsøgsrapporterne, at der er en tendens til, at vurdering af studieaktiviteten bliver tæt knyttet til produktkravet og bedømmelsen af produktet. Desuden supplerer nogle af forsøgene med, at eleverne skal foretage en selvevaluering af forløbene Portfolio I de fleste forsøg, der har arbejdet med portfolio, defineres denne som elevens personlige samling af dokumenter, men i enkelte forsøg omfatter begrebet fælles notebanker for klasser eller hold. I nogle af forsøgene kobles portfolio med mentorordning i form af, 19

20 mentorens vejledning tager udgangspunkt i elevens portfolio og referater af mentorsamtaler indgår i denne. Der er også et eksempel på et forsøg, hvor det er elevens mentor, der bestyrer elevens portfolio således, at eleven kun kan læse og ikke skrive i den, hvorved der sker en forøget grad af formalisering af denne Logbøger Som et redskab til at dokumentere processen i et emne- eller projektarbejde har det i forsøgene typisk været krævet, at de enkelte grupper eller elever fører logbog over forløbet. I forsøgene er der eksempler på, at logbøger benyttes med henblik på registrering og dokumentation af forskellige aspekter af forløbet: Aktivitetsniveau eleverne har arbejdet i den krævede tid Læreprocesser eleverne dokumenterer den del af processen, som ikke fremgår af det endelige produkt Dialog mellem elever og lærer eller mellem eleverne indbyrdes i form af udskrift af kommunikationen Elevens refleksion over egne læreprocesser. En af forsøgsskolerne anfører, at det er vigtigt klart at definere formålet med og brugen af logbogen. Mulighederne er mange: Selvevaluering Karaktergivning Forældrekonsultation Studievejledning Evaluering Desuden anføres det, at man bør definere både det minimale og det maksimale omfang pr. gang. Overordnet opfattes formålet med logbogen at være, at den skal pege frem mod en udvikling af eleven, som en af forsøgsskolerne formulerer det: Logbog bør være en udviklingsrapport ikke en tilstandsrapport. Der rapporteres om nogle problemfelter i forbindelse med anvendelsen af logbøger. I flere af rapporterne anføres det, at logbøger er tidskrævende. Det tager både lang tid for eleverne at skrive dem, og også for lærerne at læse dem. Desuden er der en risiko for, at logbøger opfattes som en kontrol fra lærerens side og ikke som en mulighed for refleksion over læreprocessen. Dette er ikke uden grund, da en del af forsøgene som omtalt anvender logbøger til at kontrollere elevens studieaktivitet. Det fremgår af rapporterne, at eleverne i en række tilfælde er utilfredse med at skulle skrive logbog. I et af forsøgene 20

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Startseminar. 12. September 2013. Innovative kompetencer og fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen. Forskningsdelen af projektet.

Startseminar. 12. September 2013. Innovative kompetencer og fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen. Forskningsdelen af projektet. Startseminar 12. September 2013 Innovative kompetencer og fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen Forskningsdelen af projektet Ramme Empirisk forskningsdesign Projektskolerapportering 1 Forskningsspørgsmål:

Læs mere

Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007

Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007 Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007 Denne vejledning indeholder uddybende og forklarende kommentarer til samt idéer og forslag til den konkrete udmøntning af de enkelte punkter i hf-bekendtgørelsens

Læs mere

Indledning HELLE MATHIASEN

Indledning HELLE MATHIASEN Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Faglige overgange temaer og udfordringer

Faglige overgange temaer og udfordringer Faglige overgange temaer og udfordringer Startseminar for udviklingsprojekter om faglig overgang Silkeborg Gymnasium, 17. september 2013 Hvem er vi i forskergruppen? Aase B. Ebbensgaard Jens Christian

Læs mere

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer 1. semester Kompetencer Mål Nærmere beskrivelse / Bemærkninger Ansvarlige fag / lærere Kendskab til fagterminologi Eleven anvender fagterminologi i den faglige samtale Eleven opnår kendskab til Blooms

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30

Læs mere

Gymnasiedage.dk. Digitale medier og netmedierede fora - en udfordring for uddannelsessystemet

Gymnasiedage.dk. Digitale medier og netmedierede fora - en udfordring for uddannelsessystemet Gymnasiedage.dk 29. September 2009 Digitale medier og netmedierede fora - en udfordring for uddannelsessystemet Forskningscenter for it og læring, Institut for informations- og medievidenskab Aarhus Universitet

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Studieordning. for. Uddannelsen i teoretisk pædagogikum

Studieordning. for. Uddannelsen i teoretisk pædagogikum Studieordning for Uddannelsen i teoretisk pædagogikum 2014 1 Indholdsfortegnelse I. Bestemmelser for uddannelse i teoretisk pædagogikum A. Mål for uddannelsen... 3 B. Forløbsmodel... 4 II. Beskrivelse

Læs mere

Evaluering af Master i Sundhedspædagogik

Evaluering af Master i Sundhedspædagogik Evaluering af Master i Sundhedspædagogik I foråret 2009 blev der udbudt et modul på masteruddannelsen i Sundhedspædagogik: Sundhed i et samfundsmæssigt og. Der var 29 tilmeldte på dette modul, hvoraf 14

Læs mere

It på ungdomsuddannelserne

It på ungdomsuddannelserne It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af

Læs mere

Hvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter?

Hvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter? Hvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter? Lars Ulriksen, Christine Holm, Aase B. Ebbensgaard Hvordan vi skal måle, dokumentere og evaluere de forskellige

Læs mere

Spørgeskemaevaluering af første forløb

Spørgeskemaevaluering af første forløb 1 UCL. Moveprojekt: Webaktiviteter i studieaktivitetsmodellen. Evaluering Spørgeskemaevaluering af første forløb 79 studerende har besvaret spørgeskemaet. Nedenfor ses de samlede resultater for alle deltagende

Læs mere

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

Læs mere

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Skolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering

Skolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Skolemessen 2012 It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

It. Strategi og handlingsplan 2008-10

It. Strategi og handlingsplan 2008-10 Fredericia Gymnasium 2008-10 Side 1/5 It. Strategi og handlingsplan 2008-10 1. Indledning 2. Elevernes it-kompetencer og it-færdigheder 3. Kommunikationssystemer mv. 4. Netværk, hardware, software - investeringsplan

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe.

Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe. Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe. I april/maj 2008 gennemførte skolen for femte gang en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Konference Undervisningsorganisering, -former og -medier, på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser

Konference Undervisningsorganisering, -former og -medier, på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser Konference Undervisningsorganisering, -former og -medier, på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser Aarhus Universitet 29. april 2014 Program Afsluttende konference, 29. april 2014 9.30-10.00

Læs mere

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Et modul fra PD i Pædagogisk og socialpædagogisk arbejde Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Pædagogisk og socialpædagogisk

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.

Læs mere

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring Uddannelsesbeskrivelse Indhold INTRODUKTION TIL UDDANNELSEN... 2 OPBYGNING AF UDDANNELSEN... 2 MÅL FOR UDDANNELSEN... 2 INDHOLDET AF UDDANNELSEN... 2 FØRSTE DEL: DET ADGANGSGIVENDE KURSUSFORLØB...3 ANDEN

Læs mere

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Børne- og ungdomslitteratur

Børne- og ungdomslitteratur Vejledning for modulet Et modul fra PD i Dansk August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Dansk, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Innovation C. HH 3. år. Grenaa Handelsskole. J. P. Josiassensvej Grenaa 2008/2009. Jan Clausen

Innovation C. HH 3. år. Grenaa Handelsskole. J. P. Josiassensvej Grenaa 2008/2009. Jan Clausen J. P. Josiassensvej 44 8500 Grenaa 2008/2009 Jan Clausen Indledning... 3 Eksamensprojekt innovation C.........4 Struktur på faget innovation C.6 Evaluering 8 Kilder...8 2 Indledning Hvorfor priorieteres

Læs mere

Efteruddannelsestilbud

Efteruddannelsestilbud Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014

Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Krav til evaluering af undervisning. For at sikre kvalitet i undervisningen på VIAs ordinære uddannelser og videreuddannelser

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Fra STX bekendtgørelsen Ens for læreplanen til dansk og historie: 3.2. Arbejdsformer [ ] Der udarbejdes i 1.g eller 2.g en opgave i dansk

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Studieordning. for. Uddannelsen i teoretisk pædagogikum

Studieordning. for. Uddannelsen i teoretisk pædagogikum Studieordning for Uddannelsen i teoretisk pædagogikum Indholdsfortegnelse I. Bestemmelser for uddannelse i teoretisk pædagogikum A. Mål for uddannelsen... 3 B. Forløbsmodel... 4 II. Beskrivelse af uddannelse

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen. ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol

Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen. ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol Evaluering 5 elementære spørgsmål: - hvad? - hvorfor? -

Læs mere

Innovation C Valghold

Innovation C Valghold 1 Innovation C Valghold HH 3. år Videndjurs (Grenaa Handelsskole) J. P. Josiassensvej 44 8500 Grenaa 2013 Jan Clausen 2 Indledning... 3 Eksamensprojekt innovation C.........5 Struktur på faget innovation

Læs mere

Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning.

Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning. 1 Slutrapport. Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning. Projekt på Næstved Gymnasium og HF efteråret 2010-sommeren 2011 som del af forsknings- og udviklingsprojektet:

Læs mere

Projektbeskrivelse 2011-2012 Projekt Undervisningsformer og Underviserkompetencer, PUNK

Projektbeskrivelse 2011-2012 Projekt Undervisningsformer og Underviserkompetencer, PUNK Projektbeskrivelse 2011-2012 Projekt Undervisningsformer og Underviserkompetencer, PUNK Projektet rummer to delprojekter: En videreudvikling af IVA s evalueringskultur og evalueringsformer med fokus på

Læs mere

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE. TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er

Læs mere

Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag

Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag 1.0 Rationale Styring af undervisning ved hjælp af i kompetencemål udtrykker et paradigmeskifte fra indholdsorientering til resultatorientering.

Læs mere

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 190 Offentligt Foretræde den 26. april 2016 Iben Jensen og Michael Bang Sørensen. Vedrørende Kulturforståelse Vedrørende Kulturforståelse på de

Læs mere

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Linie: Global økonomi Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Innovation C På linjen arbejdes der især med virksomhedens økonomiske

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Delprojekt i edidaktik

Delprojekt i edidaktik Delprojekt i edidaktik Elevaktivering gennem omvendt læringsrum (Flipped Classroom) og multi-funktionel social platform. Formål Formålet med delprojektet er at arbejde med øget elevaktivering i læringsprocessen.

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse

Læs mere

Vejledning og supervision i og udvikling af pædagogisk praksis

Vejledning og supervision i og udvikling af pædagogisk praksis Vejledning for modulet Vejledning og supervision i og udvikling af pædagogisk praksis Et modul fra PD i Vejledning og supervision Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning og supervision

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 15: Bachelorforløb. Hold 3K studieårs tema: Udvikling af praksis og profession

Modulbeskrivelse. Modul 15: Bachelorforløb. Hold 3K studieårs tema: Udvikling af praksis og profession Modulbeskrivelse Modul 15: Bachelorforløb 4. studieårs tema: Udvikling af praksis og profession Hold 3K 2012 Modulbeskrivelse Modul 15 - Januar 2016 Udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen

Læs mere

Rapport over målopfyldelsen af resultatlønskontrakt for skoleåret

Rapport over målopfyldelsen af resultatlønskontrakt for skoleåret Rapport over målopfyldelsen af resultatlønskontrakt for skoleåret 2011-2012 Studieparathed. Indikatorer for dette resultatmål er gennemførselsprocenter og karakterer som indberettes til UVM. Da Odder Gymnasium

Læs mere

Videndeling 1-11-2013

Videndeling 1-11-2013 Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet Jette Egelund Holgaard Aalborg Universitet, Danmark Hvad nu? Aalborg modellen Anvendelsen af læringsmål

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 16: Bachelorforløb. Hold 3K Tema: Udvikling af praksis og profession

Modulbeskrivelse. Modul 16: Bachelorforløb. Hold 3K Tema: Udvikling af praksis og profession Modulbeskrivelse Modul 16: Bachelorforløb Tema: Udvikling af praksis og profession Hold 3K 2013 Modulbeskrivelse Modul 16 Marts 2017 Udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor

Læs mere