Generel klinisk studieplan Afsnit: N2, Afd.: Center for planlagt kirurgi -CPK Regionshospital Silkeborg Hospitalsenhed Midt

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Opvågningsafsnit Afsnittet består af et opvågnings- og et intensivt afsnit, der ledes af en afdelingssygeplejerske og en overlæge. Center for planlagt kirurgi Afsnittet hører organisatorisk under CPK og er beliggende på Regionshospitalet i Silkeborg, som er en del af. Center for planlagt kirurgi (CPK) ledes af to overlæger og en oversygeplejerske og omfatter flere afsnit. Se s hjemmeside, under afdelinger vælg Center for planlagt kirurgi. : Hospitalet ledes af en hospitalsledelse bestående af chefsygeplejerske, cheflæge og hospitalsdirektør. Hospitalsledelsen forestår i fællesskab den overordnede ledelse af patientplejen, patient behandlingen og hospitalsdriften. Hospitalsledelsen er ansvarlig for hensigtsmæssig planlægning og organisering af hospitalernes samlede virksomhed. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Plejegruppen til intensiv og opvågningsafdelingen, består udelukkende af sygeplejersker. Der er endvidere tilknyttet serviceassistenter og sekretærer. Der er i afsnittet overlæger i anæstesiologi og et antal anæstesireservelæger, endvidere samarbejder vi med læger fra andre specialer samt personale fra mange faggrupper såvel internt på sygehuset som eksternt. Vi arbejder primært sammen med de ortopædkirurgiske afsnit, de medicinske afsnit, operationsafdelingen, røntgenafdelingen, klinisk biokemisk afdeling og blodbanken. På opvågningsafsnittet vil du også have mulighed for at samarbejde med sygeplejersker under specialuddannelse i anæstesi og intensivsygepleje. Patientkategorier/borgerkategorier Afsnit N2 har et svingende patient flow. Nogle dage er præget af travlhed, andre dage er der mulighed for teoretisk fordybelse. Afsnittet modtager primært voksne patienter, men også børn, som har gennemført korterevarende indgreb. Der modtages patienter i tidsrummet fra 8 til 20, i perioden mandag til fredag. Har patienterne behov for yderligere overvågning udenfor dette tidsrum, og ikke kan flyttes på stamafdeling, foregår dette på intensivt afsnit. Patientkategorier på opvågningen; Patienter med sygdomme i alle ekstremiteter Patienter med rygsygdomme. Patienter med abcesser. Patienter med dårligt kredsløb i underekstremiteterne, til sårrevision eller amputation. Operation af forskellige skade Børn med frakturer. Patienter til smertebehandling f.eks. epidural eller medicinsk, hvor overvågning er påkrævet i timerne efter. Patienter til anlæggelse af PEG sonde. August 2012 Side 1 af 7

2 Patientkategorier/borgerkategorier Patienter til anlæggelse af blokade præoperativt eller før træning med fysioterapeut. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger De centrale kliniske problemstillinger i afsnittet retter sig mod: De grundlægende behov og den postoperative sygepleje. Specielt for opvågningen er det, at vi observerer patienterne de første timer efter operationen, hvor de kan blive såvel fysisk som psykisk sårbare. Vi arbejder på afdelingen med dokumentation ud fra de sygeplejefaglige optegnelser i det kliniske modul i EPJ. (aktivitet, ernæring, hud og slimhinder, kommunikation, psykosociale forhold, respiration & cirkulation, seksualitet, smerter og sanseindtryk, søvn og hvile, viden og udvikling, udskillelse af affaldsstoffer, observation af virkning og bivirkning af evt. behandling. ) De centrale kliniske problemstillinger, retter sig i høj grad mod opfyldelse af disse grundlæggende behov i forbindelse med postoperative observationer. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Modul 12 er rettet mod selvstændig professionsudøvelse rettet mod patienter med komplekse, akutte og kroniske sygdomme og samspil mellem patient, pårørende og sygeplejerske. Heri indgår såvel et patientperspektiv som et sygeplejeperspektiv. Der er fokus på sygeplejerskens koordinerende og ledende funktioner, herunder dokumentation, evaluering, kvalitetsudvikling og sundhedsinformatik. Sygeplejen planlægges, gennemføres og evalueres i et samspil med patienten/borgeren og dennes pårørende. Det faglige indhold retter sig mod sygeplejerskens virksomhedsområde som helhed. Ud over at udføre og formidle sygepleje er der særlig fokus på at lede og udvikle sygepleje. Herunder er de sygeplejeopgaver den studerende skal arbejde med på afsnittet for at opnå viden, færdigheder og kompetencer i forhold til læringsudbyttet for modul 12: I løbet af de første 4 uger arbejde med de praktiske færdigheder i forhold til at kunne varetage pleje/observation af 1 til 2 stabile opvågningspatienter i ASA-klasse 1 til 2. Se evt. den generelle kliniske studieplan for modul 11 på opvåningen. Herefter arbejdes videre med; Ledelse: - at udføre såvel den postoperative som den komplekse sygepleje, og som ansvarlig for sygeplejen, til den enkelte patient eller en gruppe af patienter, arbejde med at uddelegere til andet personale - at tilrettelægge plejen således, at personalets ressourcer anvendes hensigtsmæssigt. Arbejde med kendskabet til såvel egne som andre personale gruppers kompetencer. - i tilrettelæggelsen, dels sikre en fremadskridende læring for sig selv, men også for andre studerende. Dvs. intensivkursister og anæstesikursister. - i tilrettelæggelsen, skabe kontinuitet for patienten. August 2012 Side 2 af 7

3 Typiske kliniske sygeplejeopgaver - at sætte fremadrettede mål i plejen, og synliggøre målene i dokumentationsredskabet, ligesom der skal fremgå tydelige fremadrettede handlinger i de tilfælde, hvor det er aktuelt i forbindelse med overflytning af patient til stamafdeling. - i planlægning tage udgangspunkt i patientens og pårørendes ønsker, behov og værdier og lade disse være afsæt for tilrettelæggelsen, i samspil med din faglige viden. - at tilrettelægge et hensigtsmæssigt forløb, der tager afsæt i patientens habituelle og aktuelle situation. - at tilegne viden om de hyppigst forekommende sygdomskategorier, og observere med afsæt i denne viden, samt videregive relevante og præcise oplysninger til læge og andre samarbejdsparter. - at observere, reflektere og reagere i forhold til virkning, bivirkninger og interaktioner af patientens medicin, samt videregive observationer til lægen. - at vejlede patienten i forhold til medicinens virkning, bivirkning og administration. - i det tværfaglige samarbejde, tage afsæt i egen faglighed, men skal samtidig have indsigt og forståelse for andres faglighed, således hensigtsmæssige patientforløb sikres. - at binde patientforløbene sammen på tværs af afdelingerne, samtidig med at koordineringen og prioriteringen også tager hensyn til alle afsnittets patienter. - i prioritering og koordinering medtænke det økonomiske aspekt. - patientsikkerhed dels ved at være ansvarsfuld og omhyggelig i plejen, men også ved at dokumentere plejen, så kontinuiteten sikres og således at patienten oplever tryghed Udvikling: - at benytte utilsigtede hændelser som læring i organisationen. - at anvende standarder og kliniske retningslinier, der bl.a. ligger på E-dok. - at søge praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden og sortere i, hvad der er relevant set i forhold til afdelingen og/eller patienten. - at sætte sig ind i hvilke aktuelle udviklingstiltag der er i afdelingen. - at udvikle en korrekt brug af dokumentationsredskabet i afsnittet. - at udvikle sygeplejen til den enkelte patient. - at forbedre patient forløbene, bl.a. ved at argumentere for forbedrings potentiale i forløbene til konferencer eller lignende. - at udbrede sit kendskab til den danske kvalitets model. - at lade sidste nye viden være inspiration for det faste personale Typiske patientforløb/borgerforløb Hovedsageligt udføres sygepleje til den nyopererede patient, med behov for dels den basale postoperative opvågningssygepleje og dels plejeopgaver, der er mere komplicerede. Dog er det oftest patienter, som har andre grundlæggende medicinske og/eller kirurgiske lidelser. Patienter som har været i generel, lokal eller spinal anæstesi. Assistere til anlæggelse af blokade, centralt venekateter og epiduralt kateter. August 2012 Side 3 af 7

4 Sygeplejemetoder Sygeplejeprocessen, herunder dataindsamling, vurdering, identifikation af behov for sygepleje, mål, plan for sygepleje, handlinger og evaluering Kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand, f.eks. registrering af vitale værdier, og smertevurdering ud fra NRS- score. Retningslinie for modtagelse af opvågningsspatient. Hygiejniske principper, herunder analyse af samspil mellem patient, mikroorganismer og miljø Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde ( Kollegial mono- og tværfaglig refleksion Didaktisk metode, herunder vurdering af patienters/borgeres læringsbehov, forudsætninger og motivation samt metoder til planlægning, udførelse og evaluering af undervisning Elektroniske systemer til dokumentation af patient-/borgerforløb Kliniske retningslinjer, e-dokumentation og sundhedsaftaler Patientsikkerhed og registrering af utilsigtede hændelser Informationssøgning knyttet til aktuelle sygeplejefaglige problemstillinger. Den Danske Kvalitetsmodel Implementeringsstrategier. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder På hospitalsenhed Midt arbejdes kontinuerligt med at udvikle patientforløbene såvel monosom tværfagligt. Der udarbejdes således løbende nye instrukser, som opdateres på e-dok. Til stadighed arbejdes der med dokumentation og den danske kvalitets model. En af sygeplejerskerne på opvågningsafsnittet er specialiseret smertesygeplejerske og sammen med hende er der mulighed for deltagelse i paincare-projektet. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud I afsnittet har vi et læringsmiljø, der inviterer den studerende til at blive en del af praksisfællesskabet og deltage i afsnittets fælles opgaver og rutiner. Vi anerkender og tager hensyn til den studerendes læreproces og inddrager den studerendes faglige viden og undren i sygeplejefaglige drøftelser og i patientplejen Klinisk vejleder planlægger og koordinerer den kliniske undervisning i samarbejde med den studerende. Der tilknyttes en daglig vejleder, hvis arbejdsplan det forventes, at den studerende følger. Det kan forventes at få følgeskab med klinisk vejleder en gang om ugen på opvågningen. På hospitalsenheden er der ansat en uddannelseskoordinator og uddannelsesansvarlige til at varetage opgaverne omkring klinisk undervisning i samarbejde med de kliniske vejledere. Se hospitalets hjemmeside, vælg uddannelse og find sygeplejerskeuddannelsen. Her findes bl.a. navne på de kliniske vejledere og uddannelsesansvarlige. August 2012 Side 4 af 7

5 Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Den studerende modtager en velkomstmail senest 14 dage før modulet starter, som bl.a. indeholder navn på klinisk vejleder, daglig vejleder, mødetider og pensumliste. Fælles introduktion til modulet varetages af de uddannelsesansvarlige den første dag i forløbet og indeholder bl.a. introduktion til modulets læringsudbytte og orientering om praktiske forhold som uniformer og omklædningsrum. Introduktion til afsnittet varetages af klinisk vejleder eller daglig vejleder ifølge afsnittets introduktionsprogram. Klinisk vejleder tilrettelægger den daglige vejledning, så den foregår i autentiske patientsituationer i relation til patientforløb og tværfagligt samarbejde, evt. suppleret med fælles undervisning i færdighedscenter tilrettelagt af de uddannelsesansvarlige. Klinisk vejleder tilrettelægger vejledning og undervisning, der lever op til Vision og strategi for klinisk undervisning i sygepleje for Region Midtjylland og samarbejdsaftaler med uddannelsesinstitutionen. Sidstnævnte i form af: Vejlednings- og evalueringsmøder: Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i eportfolio. Efter intern klinisk prøve afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Før-, under- og eftervejledning: Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder og den daglige vejleder. Planlagte studieaktiviteter: Planlagt studieaktivitet i form af seminar foregår forud for den planlagte studieaktivitet om udviklingsaspektet og er med til at kvalificere den studerendes læreproces i forhold til dette. Planlagt studieaktivitet i form af seminar (se bilag 2 i modulbeskrivelsen). Planlagt studieaktivitet, som retter sig mod udviklingsaspektet i sygeplejerskens virksomhedsområde (se bilag 3 i modulbeskrivelsen) Forventninger til den studerende Vi forventer, at den studerende: er studieaktiv jf. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser tager ansvar for egen uddannelse og læring har sat sig ind i modulbeskrivelsen og generel klinisk studieplan August 2012 Side 5 af 7

6 Forventninger til den studerende anvender og ajourfører eportfolio, herunder uddannelsesmæssig præsentation, individuel klinisk studieplan og ugeplaner overholder aftaler og møder velforberedt til diverse vejledningssamtaler og studieaktiviteter deltager aktivt i sygeplejen udviser initiativ ved behov for vejledning er nysgerrig, opsøgende, kritisk, analyserende og reflekterende reflekterer mundtligt og skriftligt ift. den udførte pleje læser litteratur opgivet af det kliniske undervisningssted finder, opgiver og formidler viden fra selvvalgt litteratur repeterer relevant litteratur; se typiske sygepleje opgaver. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder: Har pædagogiske kvalifikationer svarende til minimum 10 ECTS-point Har erfaring inden for det kliniske felt Har et indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage, møder og supervision med bl.a. uddannelsesansvarlige sygeplejersker Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske undervisningssted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er på sider pr. ECTS-point, svarende til sider. Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Pensum opgivet af det kliniske undervisningssted er på sider. Den studerende opgiver selvvalgt pensum svarende til sider. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum. Pensum knyttet til klinisk undervisning fremgår af pensumlisten, som det kliniske undervisningssted sender til den studerende sammen med velkomstbrevet. Selvvalgt pensum indskrives fortløbende i eportfolio og færdiggøres senest en uge før intern klinisk prøve. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at deltage i den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer, om den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: deltager aktivt i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan udarbejder individuel klinisk studieplan samt følger op på og ajourfører denne deltager aktivt i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan og i den individuelle kliniske studieplan gennemfører planlagt studieaktivitet med fokus på udviklingsaspektet i sygeplejens virksomhedsområde i form af seminardeltagelse gennemfører planlagt studieaktivitet med fokus på udviklingsaspektet i sygeplejens virksomhedsområde ved brug af relevant metode fra værktøjskassen August 2012 Side 6 af 7

7 Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i eportfolio anvender og ajourfører de relevante elementer i eportfolio Intern klinisk prøve Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve, som består af to delprøver (se bilag 1) Udarbejdet af: Uddannelsesansvarlig og klinisk vejleder i Afsnit N2 Ledelsesansvarlig: Afdelingssygeplejerske Karen Meldgård Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen: udbudssted og dato. August 2012 Side 7 af 7