Kommunernes naturfagsindsatser er forskellige og unikke
|
|
- Christen Poulsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 71 Kommunernes naturfagsindsatser er forskellige og unikke Ole Kronvald, Astra Heiko Buch-Illing, Astra Kommentar til Kastorp Kok: Professionel udvikling i et kommunalt perspektiv, MONA, Indledning Line Kastorp Koks (LKK) artikel beskriver meget fint både hvordan og hvorfor Vejle Kommune arbejder med at styrke naturfagsundervisningen på kommunens institutioner, og også hvor omfattende og kompleks en sådan indsats kan være. Vejle Kommune har igennem mange år haft fokus på naturfagsundervisningen og har været en af de 25 kommuner der fra 2008 til 2011 deltog i projektet Sciencekommuner. I løbet af dette projekt blev Vejle Kommunes forrige naturfagsstrategi udviklet og politisk godkendt. NTS-centeret og nu Astra har haft et tæt samarbejde med Vejle Kommune siden 2011, og vi har derfor haft mulighed for at følge udviklingen og vejlede/støtte når der har været behov for det. I beskrivelsen af Vejle Kommunes naturfagsindsats får vi et indblik i hvordan sammenhængene kan se ud mellem det politiske niveau, forvaltningsniveauet og praksisniveauet på skolerne og i den konkrete undervisning. For os i Astra vidner det netop om at man i Vejle har haft en systematisk naturfagsindsats på alle niveauerne gennem længere tid så man dels definerer og løbende justerer visioner og indsatser og samtidig er klar når der opstår mulighed for at koble til kommuneeksterne projekter (som her Engineering i skolen ). I enkelte andre kommuner ser vi lignende tiltag, men vi ser i højere grad strukturer og indsatser der bygger på andre lokale styrker hvor fx skoleforvaltningen spiller en mindre central rolle. Hvis vi skal sige noget generelt om naturfagsindsatsen i de danske kommuner ud fra vores samarbejde med de kommunale naturfagskoordinatorer, vil det være:
2 72 Elzebeth Wøhlk & Ole Kronvald, KOMMENTARER 1. Alle har en eller anden form for indsats rettet mod naturfagene. 2. Alle kommuner er forskellige og bygger indsatser op omkring lokale styrkeforhold og med varierende politisk og ressourcemæssig opbakning og med mange forskellige faglige udgangspunkter. 3. Kommunale naturfagsindsatser kobles oftest op på andre kommunale indsatser og strategier; altså er naturfagsindsatser ikke løsrevne og enestående. Med det in mente vil vi her på MONA-redaktionens opfordring perspektivere beskrivelsen af Vejle Kommunes naturfagsindsats med to nedslag: Hvordan driver andre kommuner deres naturfagsindsats eksempler. Hvilke udviklingsmuligheder ser vi der er for at styrke og udvikle kommunale naturfagsindsatser? Hvordan driver andre kommuner deres naturfagsindsats? I Vejle Kommune holdes naturfagsindsatsen tæt inden for de kommunale strukturer: Naturfagskoordinatoren er ansat i skoleforvaltningen, skolerne uddanner naturfagsvejledere, naturfagslærerne kommer til at indgå i naturfaglige teams altsammen på baggrund af en politisk vedtaget strategi som også udløser ressourcer til området. Det er en meget stærk struktur som kræver stor grad af enighed og også en hel del ressourcer. I den anden ende af spektret ser vi kommuner hvor naturfagsindsatsen ikke er nær så indlejret i strukturerne. Man har ikke en særskilt vedtaget kommunal naturfagsstrategi, men naturfagene omfattes naturligvis af den samlede politik på skoleområdet. Typisk kan det også være mindre forvaltninger hvor 3-4 konsulenter skal dække hele skoleområdet og måske også andre forvaltningers områder, så indsigten i det naturfaglige område er hverken til stede og ej heller nødvendig i den daglige drift af skoleområdet. Alligevel ser vi ofte naturfagsindsatser der lever, og hvor det ofte er naturfagslærerne og deres netværk der er ankeret for naturfagsindsatsen. Vi ser lærernetværk der finder vej gennem forvaltningen og får bevilget et kortere, praksisnært kursus i fx den fælles naturfagsprøve. Eller de laver inspirationsdage for hinanden om faglige temaer. Eller vi ser kommuner der placerer Naturfagsmaraton som en af de faste idrætsdage i kommunen, og hvor naturfagslærere fra mellemtrinnet på stævnedagen møder naturfagslærerne fra overbygningen og påbegynder overleveringen fra natur/teknologi til biologi, fysik/kemi og geografi. Vi ser også kommuner som har skrevet og fået vedtaget kommunale naturfagsstrategier, men som undervejs ikke har fået naturfagslærerne og skolelederne med i processen og derfor har meget svært ved at forankre visionerne. Eller kommuner hvor fx store nationale kompetenceudviklingsprojekter for en periode overtager hele kapaciteten for udvikling i skolevæsenet, og derfor lægger en egentlig naturfagsindsats stille.
3 Kommunernes naturfagsindsatser er forskellige og unikke 73 For os at se er der altså tale om en lang række forskellige tilgange og udnyttelser af de muligheder der er lokalt. I Astra forsøger vi løbende at inspirere og vejlede kommunale naturfagskoordinatorer til både at fastholde og udvikle den eksisterende indsats, men samtidig også at udvide indsatsen så kommunen i højere grad bliver i stand til at tage hånd om den naturfagsindsats som de bliver mere og mere opmærksomme på og tillægger større værdi en form for udvidelse af kommunens naturfaglige handlerum. Det kan fx handle om inddragelse af nye aktører som fx virksomheder, foreninger og uddannelsesinstitutioner, øget synlighed af elevernes udbytte i naturfagsprojekter og events i kommunen så politikerne får øje på nye udviklingsmuligheder, flere og bedre begrundede aktiviteter osv. I Astra har vi udviklet en særlig optik: et naturfagskompas som vi i samarbejde med naturfagskoordinatorerne anvender når vi drøfter udviklingsmuligheder i den enkelte kommune. Se evt. mere herom andetsteds i dette nummer af MONA eller på astra.dk/forankring/naturfagskompas. Hvilke udviklingsmuligheder ser vi for at styrke og udvikle kommunale naturfagsindsatser? Udviklingsmulighederne i en kommune hænger nøje sammen med de særlige lokale forhold, og det er som udgangspunkt naturfagskoordinatoren, der har overblikket og kender vejene i egen kommune, som i samspil med andre lokale aktører må udpege hvilke retninger der er de mest gunstige. Men der er også udefrakommende bevægelser som naturfagskoordinatoren kan pejle efter. På nationalt niveau sker der en del i disse år. Undervisningsministeriet barsler i forlængelse af gymnasiereformen fra 2016 med en strategi for naturvidenskab der sikrer bedre sammenhæng mellem den naturvidenskabelige undervisning i folkeskolen, i gymnasiet og på de videregående uddannelser, ligesom koblingen til og samarbejdet med erhvervslivet skal styrkes (Undervisningsministeriet, 2016). Foreløbig har to rådgivningsgrupper givet anbefalinger til en sådan strategi (Bohm et al., 2016, og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, 2016), og begge sæt anbefalinger peger på en lang række udviklingsmuligheder, både omkring sammenhæng og samarbejde mellem udddannelsesniveauer og uddannelser/virksomheder, omkring udvikling og eksperimenteren med nye elementer i naturfagene, herunder bl.a. ingeniørtilgange og mere tværfaglige og fagintegrerede tilgange, og også omkring opbakningen til naturfagslærernes arbejde og fortsatte professionelle faglige udvikling, herunder kompetenceudvikling og forvaltningsmæssig understøttelse af lærernes samarbejds- og videndelingsmuligheder. I skrivende stund afventes Undervisningsministeriets udmelding om den nationale strategi for naturvidenskab, men anbefalingsrapporterne kan læses som inspiration til den lokale og kommunale udvikling. Et andet aktuelt pejlemærke er den igangværende udvikling af en national tekno-
4 74 Elzebeth Wøhlk & Ole Kronvald, KOMMENTARER logipagt som senest er omtalt i statsministerens afslutningstale fra 2017 (Rasmussen, 2017). Teknologipagten sigter mod at samle alle relevante aktører om at styrke indsatsen for uddannelse og vækst inden for det naturvidenskabelige og teknologiske område. Indtil nu er teknologipagten undervejs i de danske regioner via vækstpartnerskabsaftaler mellem Erhvervsministeriet og de enkelte regioner. Hver region er i skrivende stund i gang med planlægningen for udmøntningen. I samspillet mellem kommuner og regioner vil vi formentlig se gode udviklingsmuligheder på uddannelsesområdet, der kunne handle om et styrket fokus på samarbejdet mellem grundskole og ungdomsuddannelser. Vi har fra Astras side på baggrund af disse gavnlige politiske vinde bl.a. etableret et udviklingsrum for kommuner der ligesom Vejle har sat et styrket fokus på en kommunal naturfagsindsats. Udviklingsrummet løber over to år og har nu 12 deltagende kommuner, der er fordelt over hele landet (inkl. Vejle). De deltagende kommuner er ret så forskellige på mange parametre, fx hvad angår demografi, konkrete lokale udfordringer og muligheder, tilstedeværende aktører osv. Dog har de det tilfælles at de allesammen har afsat tid og ressourcer til udviklingen af politisk godkendte naturfagsstrategier. Se evt. mere på astra.dk/forankring/udviklingsrum. På et regionalt/kommunalt plan kan udviklingsmulighederne for naturfagene også findes gennem opmærksomhed på både nationale og regionale fonde. Flere af dem har i øjeblikket meget fokus på projekter inden for det naturfaglige område med mange forskellige fokusområder. Det kan være lidt af en jungle at bevæge sig ind på dette område; ansøgningsprocesserne kan være tunge. Til gengæld kan det også åbne for større projekter i en kommune hvor der som i Vejles tilfælde tænkes i kombinationer mellem et fagligt løft af eleverne, lærernes professionelle udvikling og inklusion af nye strømninger inden for naturfagsområdet i den konkrete undervisning. Et eksempel herpå er projektet Naturlig-Vis som i et samarbejde mellem tre sjællandske kommuner og Professionshøjskolen Absalon gennem støtte fra A.P Møller Fonden dels løfter lærere i naturfag til undervisningsfagsniveau, dels udvikler naturfagsundervisningen gennem øget samarbejde mellem naturfagslærerne i fagteams og dels styrker strukturerne for den fortsatte faglige udvikling gennem uddannelse af naturfagsvejledere på alle skoler (se evt. projektets hjemmeside: naturligvisfag. skoleblogs.dk). Anbefalingen til naturfagskoordinatoren fra os er at disse ansøgninger skal udarbejdes i et samarbejde mellem flere aktører i kommunen/kommunerne og med et meget klart mandat fra relevante beslutningstagere. Endelig ser vi også mange steder at samarbejdet styrkes mellem skoler og science centre/museer/naturskoler m.m. Disse samarbejder rummer på en meget direkte måde muligheder for udvikling af naturfagsområdet da de typisk er båret af et behov hos begge parter om at afprøve nye, konkrete tiltag der indholdsmæssigt er relateret til naturfagsundervisningen. Det peger måske på den vigtigste agent til udvikling af
5 Kommunernes naturfagsindsatser er forskellige og unikke 75 naturfagene, nemlig naturfagslæreren. Alle de ovenstående udviklingsmuligheder vil få meget svært ved at få saft og kraft i elevernes hverdag hvis ikke læreren er med på den konkrete idé. Naturfagslærere har tradition for at koble det faglige indhold med aktuelle problematikker og historier: Hvem arbejder i øjeblikket ikke med noget inden for fx klimaforandringer eller FN s Verdensmål? Eller hvordan man designer gode løsninger på hverdagsproblemer med inddragelse af naturfaglig viden og naturfaglige færdigheder? Det er vigtigt at man i kommunen sikrer at top-down- og bottom-up-processerne får mulighed for at spille sammen. Lærerne, eleverne, konsulenterne, politikerne, virksomhedsejerne, badmintonklubben: Alle vil gerne bidrage, og alle har som udgangspunkt forskellige mål. Alle skal opleve at de opnår dele af egne mål, og samtidig må de undervejs opleve synergien der opstår når alle løfter i samme retning. Den kommunale naturfagskoordinator kan her spille rollen som den (delvist) uvildige tredje part som kan facilitere de nødvendige udviklingsprocesser og kan bringe parterne til at forstå hinanden og samarbejde. I Vejle ser det i LKK s beskrivelse ud som om de relevante aktører er samlet om en fælles tilgang til i sidste ende at løfte elevernes faglige præstationer i bl.a. naturfagene med alle de gode og meget relevante sidegevinster LKK nævner på s. 16. Det gør det særlig interessant for os i Astra og i de øvrige kommuner at følge udviklingen i Vejle. Referencer Bohm, Mikkel et al. (2016). Sammen om naturvidenskab. Astra. Lokaliseret på sites/default/files/nns_rapport_anbefalinger_final_web.pdf. Danske Regioner. (2017). Aftaler om teknologipagt og regionale styrkepositioner skal sikre vækst i hele Danmark. Lokaliseret på vaekstpartnerskabsaftaler. Rasmussen, Lars Løkke. (2017). Statsminister Lars Løkke Rasmussens tale ved Folketingets afslutningsdebat den 31. maj Det talte ord gælder. Statsministeriet. Lokaliseret på Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. (2016). Rådgivningsgruppens anbefalinger til en naturvidenskabsstrategi. Undervisningsministeriet. Lokaliseret på aktuelt/nyheder/uvm/2017/dec/ ny-naturvidenskabsstrategi-skal-styrke-dannelseog-kernefaglighed. Undervisningsministeriet. (2016). Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om styrkede gymnasiale uddannelser. 3. juni Lokaliseret på uvm.dk/gymnasiale-uddannelser/gymnasieaftalen/implementering.
Et naturfagskompas til hele kommunen
Et naturfagskompas til hele kommunen Heiko Buch-Illing og Ole Kronvald, Astra Jesper Vilsbæk, Fredericia kommune Et naturfagskompas til hele kommunen Formålet med workshoppen: At præsentere Naturfagskompasset
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Sammen om naturvidenskab Anbefalingsrapporten set i sammenhæng med naturfagskompasset Warm-up: Hvis I nu skulle formulere anbefalinger til en national strategi... Hvad ville I så fokusere på? 13 forandringsteorier
Læs mere*Det nationale naturfagscenter
Velkommen til det regionale naturfagskoordinatormøde i Syd Vejle 22. maj 2019 Hvorfor er vi her? Naturfagskoordinatoreren er den eller de personer i en kommune, som har til opgave og ansvaret for at udvikle
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Velkommen til Naturfagskoordinator møde i Region Syd Formiddagen i punkter Velkommen til nye natufagskoordinatorer og gæster, navneskilte, morgenbrød - og hvor er vi... Lidt om mig (medens I tygger) Gennemgang
Læs mereLedelse, der løfter naturfagsundervisningen
Ledelse, der løfter Naturfaglig kultur for skoleledere Ledelse, der løfter Det har vi lovet... Skoleledelsen har stor betydning, når det gælder udvikling af naturfaglige kulturer på skolerne. Koordinering
Læs mereLedelse, der løfter naturfagsundervisningen
naturfagsundervisning Mål for temadagen at skabe et fælles vidensgrundlag om naturfagsundervisning blandt skoleledere, naturfagskoordinatorer og lokale ressourcepersoner. at tydeliggøre sammenhæng mellem
Læs mereScience-kommuner. Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Erfaringer og gode råd fra projekt Science-kommuner
Science-kommuner Science-kommuner uddannelse skaber vækst Erfaringer og gode råd fra projekt Science-kommuner 2008-11 De 25 deltagende kommuner 2008-11. 1/3 af Danmarks skoleelever bor i en Science-kommune.
Læs mereScience-kommuner uddannelse skaber vækst. Science-kommuner
Science-kommuner Science-kommuner uddannelse skaber vækst Erfaringer gode råd fra projekt Science-kommuner uddannelse 2008-11 skaber vækst Erfaringer gode råd fra projekt Science-kommuner 2008-11 De 25
Læs mereRådgivningsgruppen har under sit arbejde særligt drøftet og prioriteret, at børn og unges naturvidenskabelige dannelse skal styrkes.
Rådgivningsgruppens anbefalinger til en naturvidenskabsstrategi Nedenstående dokument er rådgivningsgruppens anbefalinger til en naturvidenskabsstrategi. Baggrund Det fremgår af gymnasiereformen fra juni
Læs mere*Det nationale naturfagscenter
Velkommen til det regionale naturfagskoordinatormøde De regionale koordinatormøder har til formål at styrke den enkelte naturfagskoordinator og det lærende netværk mellem naturfagskoordinatorer fra kommuner
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Naturfagene åben skole skole-virksomhedssamarbejde og og/eller Netværksmøde for naturfagskoordinatorer i Region Nordjylland Aalborg, 1. juni 2017 Dagens program Vision Vores vision er at alle børn og unge
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Velkommen til nationalt netværksmøde for naturfagskoordinatorer 3.-4. oktober 2018 Formål At opleve Lego House - et særligt initiativ At opnå en større grad af forståelse for STEM-begrebet, hvor det kommer
Læs mereVelkommen til Regionalt koordinatormøde 30. januar 18 *Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Velkommen til Regionalt koordinatormøde 30. januar 18 Program 14.00-14.15: Kaffe, te og kage 12.00-12.30: Frokost - drop-ind, flydende ankomst 12.30-12.45 Velkommen og præsentation af programmet og deltagere
Læs mereHøringsnotat om Forslag til lov om et nationalt naturfagscenter
Høringsnotat om Forslag til lov om et nationalt naturfagscenter 1. Indledning Et udkast til forslag til lov om et nationalt naturfagscenter har i perioden fra den 22. juni 2018 til den 27. august 2018
Læs mereden kommunale indsats
den kommunale indsats det NATioNAlE CENTER FoR undervisning i NATuR, TEkNik og SuNdHEd Dette er en kort præsentation af NTS-centerets strategi for indsatsen på det kommunale område. Den er tænkt som en
Læs mereOpsamling Naturfagskoordinatormøde i Region Syddanmark d. 6. juni 2018
Opsamling Naturfagskoordinatormøde i Region Syddanmark d. 6. juni 2018 Bordet rundt Vi afprøvede en ny form på bordet rundt i to mindre grupper. Det gav lidt mere tid til den værdifulde samtale og erfaringsudveksling
Læs mere*Det nationale naturfagscenter
Velkommen til det regionale naturfagskoordinatormøde Viborg 23. maj 2019 Mødets formål Formål: Videndele blandt naturfagskoordinatorer: om arbejdsopgaver, indsatsområder og problemstillinger i arbejdet
Læs mereNationalt netværksmøde for naturvidenskabskoordinatorer Tirsdag d. 2. april 2019
Nationalt netværksmøde for naturvidenskabskoordinatorer Tirsdag d. 2. april 2019 Velkommen! Baggrund og intentioner for naturvidenskabskoordinatorer og netværk Sidsel Hansen, Undervisningsministeriet Astra
Læs mere*Det nationale naturfagscenter
Velkommen til det regionale naturfagskoordinatormøde i Sjælland Sorø. 30. januar 2019 Naturfagskoordinatoreren er den eller de personer i en kommune, som har til opgave og ansvaret for at udvikle og styrke
Læs mereHvad er realistiske mål for kommunal naturfagsudvikling- - og hvordan evalueres de?
Hvad er realistiske mål for kommunal naturfagsudvikling- - og hvordan evalueres de? Olga Trolle, konsulent, Institut for Naturfagenes Didaktik, KU og Naturfagenes Evaluerings- og Udviklingscenter 13/09/2018
Læs mereRegionalt naturfagskoordinatormøde. Nordjylland
Regionalt naturfagskoordinatormøde i Nordjylland 30. maj 2018 Trådløst netværk: Navn: AAU-1-DAY Adgangskode: nerf60jedi Hvorfor er vi her? Formål - Videndeling på tværs af kommunerne - at sætte fokus på
Læs mereNationalt koordinatormøde Talentcentret Sorø oktober 2017 *Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Nationalt koordinatormøde 2017 Talentcentret Sorø 4.+5. oktober 2017 Sammen om naturvidenskab hvad betyder anbefalingerne for kommuner og koordinatorer? Dag 1 Velkomst Informatik - som fag og i fag. v.
Læs mereNyt fra Undervisningsministeriet
Nyt fra Undervisningsministeriet Big Bang konferencen 2019 Hvad skal vi omkring Fælles mål - Ny EMU Naturvidenskabsstrategien udvalgte initiativer Folkeskolens afgangseksamen vs. optagelseskrav Udfordringer
Læs mereKompetenceudvikling og evaluering
Kompetenceudvikling og evaluering Hvad måler vi på? Erfaringer fra evaluering af projektet Naturlig-Vis 1 28/1/2019 Regionalt naturfagskoordinatormøde, Sorø Men allerførst 2 28/1/2019 Regionalt naturfagskoordinatormøde,
Læs mereKvalitetskriterier for kompetenceudviklingsindsatser
Kvalitetskriterier for kompetenceudviklingsindsatser Erfaringer fra projekt Naturlig-Vis Jan Sølberg Lektor, Københavns Universitet De senere år har der været forsket mere og mere i, hvilke typer kompetenceudviklingsforløb,
Læs mereVelkommen til det regionale koordinatormøde i Midtjylland
Velkommen til det regionale koordinatormøde i Midtjylland Anvisning til hjemmeopgave Svarene på nedenstående spørgsmål skrives på post-its(et svar pr. post-it) og placeres ved den relevante akse på naturfagskompasset
Læs mereVelkommen til Regionalt koordinatormøde 30. maj 18 *Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Velkommen til Regionalt koordinatormøde 30. maj 18 Program 12.00-12.30 Drop-ind frokost og uformel netværkstid 12.30-12.45 Velkomst og præsentation af program mv. 12.45-13:30 Videndeling om seneste nyt
Læs mereHvordan kan særlige initiativer bidrage til at styrke kommunens naturfaglige kultur? *Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Hvordan kan særlige initiativer bidrage til at styrke kommunens naturfaglige kultur? Astras tre store events Naturvidenskabsfestival Unge Forskere Big Bang Astras tre store events Oplevelser der: gør
Læs mere*Det nationale naturfagscenter
Velkommen til det regionale naturfagskoordinatormøde i Midtjylland Skanderborg 24. januar 2019 Hvorfor er vi her? Naturfagskoordinatoreren er den eller de personer i en kommune, som har til opgave og ansvaret
Læs mereFra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner
94 Kommentarer Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner Lene Beck Mikkelsen, NTS-centeret, Alsion, Marianne Hald, NTS-centeret Nordjylland Artiklen Hvad kan vi lære af Science-kommune-projektet
Læs mereNaturfag i spil. Create a difference VIA University College
Create a difference VIA University College Få viden til at vælge VIA Center for Undervisningsmidler Naturfagskonference Naturfag i spil Bliv opdateret og klar til den fælles naturfagsprøve 23. november
Læs mereProjektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.
Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet
Læs mereNaturfagsstrategi for Dragør Kommune
for Dragør Kommune Forord Naturvidenskab er en af de fundamentale grundstene i det moderne samfund, og en grundlæggende del af børn og unges almendannelse. De aktuelle udfordringer som verden i dag står
Læs mere*Det nationale naturfagscenter
Velkommen til nationalt naturfagskoordinatormøde 3. oktober 2019 40 kommuner Astra 7 kommuner fremlægger SDG 2 direktører 1 ministerium & 1 folketingsmedlem 7 samarbejdspartnere 70 deltagere Hvorfor er
Læs mereNyt om naturfag Undervisningsministeriet
Nyt om naturfag Undervisningsministeriet V/ MADS JOAKIM SØRENSEN, LARS VOLF JENSEN LÆRINGSKONSULENTER I NATURFAG, STYRELSEN FOR UNDERVISNING OG KVALITET 06/04/2018 LÆRINGSKONSULENTER MADS JOAKIM SØRENSEN
Læs mereNetværksmøde for naturfagskoordinatorer i Syddanmark
Netværksmøde for naturfagskoordinatorer i Syddanmark Heiko Buch-Illing og Maiken R. Thyssen Hindsgavl Naturcenter, Middelfart 29.maj 2017 Program 9.30-9.50 Velkommen + kaffe og brød. Intro til dagens program
Læs mereDEN NYE GYMNASIEREFORM AUGUST 2017
DEN NYE GYMNASIEREFORM AUGUST 2017 Med baggrund i Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti
Læs mereVelkommen til det regionale koordinatormøde i Midtjylland
Velkommen til det regionale koordinatormøde i Midtjylland Trådløst netværk: Navn: Innovest_Guest Adgangskode: innovest Hvorfor er vi her? Naturfagskoordinatorer er den eller de personer i en kommune, som
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen
Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Prøver der matcher fremtidens kompetencer - fælles naturfagsprøve - Agenda Kort om prøven Ny forståelse af naturfagene i grundskolen Prøven og 21st century skills Status på prøven out there - og hvordan
Læs mereBliv opdateret og klar til den fælles naturfagsprøve 28. november 2018, Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro
Få viden til at vælge VIA Center for Undervisningsmidler Naturfagskonference Naturfag i spil Bliv opdateret og klar til den fælles naturfagsprøve 28. november 2018, Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro
Læs mereKolding kommunes naturfagsstrategi
Kolding kommunes naturfagsstrategi Vision Visionen med denne naturfagsstrategi er at løfte naturfagsundervisningen i Kolding Kommune, således at naturfagsundervisningen i Kolding Kommune er kendt for at
Læs mereI Kommunens Børn- og Ungepolitik 2007 er et af delmålene for skolen, at der gøres en særlig indsats for naturfagsundervisningen.
Naturfagsstrategi for Kalundborg Kommune 2007-2014 DATO 23. marts 2007 JOURNAL NR. 326-2007-47264 SAGSANSVARLIG Susanne Boesen / Michael Rasmussen UNDERVISNING / UDVIKLING Kalundborg Kommune hører med
Læs mere*Det nationale naturfagscenter
Velkommen til det regionale naturfagskoordinatormøde i Hovedstaden Hvidovre 23. januar 2019 Hvorfor er vi her? Naturfagskoordinatoreren er den eller de personer i en kommune, som har til opgave og ansvaret
Læs mereNatur/teknologi V/ KÅRE RASBORG LÆRINGSKONSULENT I NATURFAG, STYRELSEN FOR UNDERVISNING OG KVALITET. Naturfag
Natur/teknologi V/ KÅRE RASBORG LÆRINGSKONSULENT I NATURFAG, STYRELSEN FOR UNDERVISNING OG KVALITET 06/04/2018 LÆRINGSKONSULENT KÅRE RASBORG 1 Indhold Kompetencedækning og fagets status Forenklede fælles
Læs mereNaturfag i spil Bliv opdateret og klar til den fælles naturfagsprøve 29. november 2017, Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro
Få viden til at vælge VIA Center for Undervisningsmidler Naturfagskonference Naturfag i spil Bliv opdateret og klar til den fælles naturfagsprøve 29. november 2017, Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro
Læs mereKompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune
Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets
Læs mereNaturfagsstrategi for Dragør Kommune
Naturfagsstrategi for Dragør Kommune 2019 Forord Naturvidenskab er en af de fundamentale grundstene i det moderne samfund, og en grundlæggende del af børn og unges almendannelse. De aktuelle udfordringer
Læs mereHvem i din kommune er aktører i implementeringen af Sammen om naturvidenskab. Jan Sølberg Lektor Institut for Naturfagenes Didaktik
Hvem i din kommune er aktører i implementeringen af Sammen om naturvidenskab Jan Sølberg Lektor Institut for Naturfagenes Didaktik Naturfagskompasset som afsæt Naturfagskompasset som afsæt Netværk er en
Læs mereHvidovre som Science-kommune. Naturfag der er: relevant, spændende og meningsfuldt
Hvidovre som Science-kommune Naturfag der er: relevant, spændende og meningsfuldt Udarbejdet af Flemming S. Hansen Pædagogisk Center maj 2009 1 Hvidovre som Science-kommune Materialet er udarbejdet af
Læs mereSønderborg Kommunes udviklingen som Science Kommune
Sønderborg Kommunes udviklingen som Science Kommune Projektet med udvikling af ScienceKommuner er afsluttet og indgår nu i NTS-samarbejdet. Der var formuleret 4 vilkår til at være Science Kommune: 1) Ledelsesmæssig
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mereden kommunale indsats det nationale CenTer for undervisning i natur, Teknik Og SundHed
den kommunale indsats det nationale CenTer for undervisning i natur, Teknik Og SundHed forord Danmark har som vidensamfund behov for i fremtiden at sikre viden og udvikling inden for de naturfaglige og
Læs mereFra nationale naturvidenskabsanbefalinger til kommunal forankring og lokal forandring - hvordan?
Fra nationale naturvidenskabsanbefalinger til kommunal forankring og lokal forandring - hvordan? Astra FORANKRING, juni 2017 Evidens peger på netværks effekt: Naturfaglig udvikling i en kommune afhænger
Læs mereSpydspidsmedlemmerne skal introducere og opfordre lærerkolleger til, at gennemfører et undervisningsforløb på indskoling, mellemtrin og udskoling.
Formål og mål med projektet Hvidovre Kommune skal udvikle en dialog og et samarbejde mellem uddannelsesområdet og erhvervslivet omkring natur, teknik og sundhed. Yderligere skal der er skabes et samarbejde
Læs mereSymposium om den fælles naturfagsprøve
73 Symposium om den fælles naturfagsprøve Christina Frausing Binau, konsulent i Astra Elzebeth Wøhlk, konsulent i Astra Nana Quistgaard, konsulent i Astra Introduktion Nedenstående dialogiske indslag har
Læs mereDen fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi + beslægtede initiativer
Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi + beslægtede initiativer Mads Joakim Sørensen, UVM 1 Fællesfaglige fokusområder Forberedelse Usikkerhed omkring de uddybende spørgsmål og vurdering af
Læs mereScience i Ishøj set i et forankringsperspektiv. Astra netværksmøde 23 maj 2019
Science i Ishøj set i et forankringsperspektiv Astra netværksmøde 23 maj 2019 Mindset Talenter ABCmodellen Det summer af science i Ishøj Nære rollemodeller Netværk på tværs Makerspace Fagteam samarbejde
Læs mereTeknologiforståelse som ny faglighed
Teknologiforståelse som ny faglighed Opstartsinformation om Forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning Få svar på: HVAD er teknologiforståelse? HVORFOR er det en vigtig faglighed?
Læs mereFremtidens naturfag i folkeskolen
MONA 2006 1 109 Fremtidens naturfag i Undervisningsminister Bertel Haarder nedsatte pr. 1. november 2005 et udvalg med opgaven at udarbejde et oplæg til regeringens handlingsplan for naturfagene i. Udvalget
Læs mereMarias naturvidenskabelige rejse
Marias naturvidenskabelige rejse ASTRA s naturfagskompas - den naturfaglige kultur! Det lange seje træk! Årlig kompassamtale. Kommunale naturfagsstrategi Dragør (15.000) - Tre skoler med SFO - 15 daginstitutioner
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Velkommen til koordinatormøde for naturfagskoordinatorer i Region Hovedstaden 1. februar 2018 Program 11.45: Frokost 12.30: Velkommen og siden sidst 12.45: Science i dagtilbud - anbefalingsrapport og rådgivningsgruppe
Læs mereNetværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere. Håndbog. Lærerens. Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET
Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere Lærerens Håndbog Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET 1 Velkommen til QUEST Dette er en håndbog, der introducerer
Læs mereVejledning om forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning
Vejledning om forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning Indhold 1. Indledning... 3 2. Model for forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning...
Læs mereTværfaglighed og sammenhæng
93 Tværfaglighed og sammenhæng Elzebeth Wøhlk, Astra det nationale center for læring i natur, teknik og sundhed. Kommentar til Sillasens og Linderoths artikel Tværfaglig undervisning i folkeskolens naturfag,
Læs mereFlerårig handleplan for uddannelse og udvikling af arbejdskraftressourcer på uddannelsesområdet
Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Flerårig handleplan for uddannelse og udvikling af arbejdskraftressourcer på
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.
Læs mereOrientering om den politiske aftale 'Fra folkeskole til faglært - Erhvervsuddannelser for fremtiden'
Punkt 5. Orientering om den politiske aftale 'Fra folkeskole til faglært - Erhvervsuddannelser for fremtiden' 2018-093756 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, redegørelse for aftalen
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION
KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar
Læs mereBørn, unge og science
Børn, unge og science Flere børn og unge med stærk sciencekapital VILLUM FONDEN ønsker at styrke børn og unges naturvidenskabelige og teknologiske dannelse og interesse. Kommende generationer skal rustes
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Vision Vores vision er at alle børn og unge får handlekompetencer inden for science, så de kan udfolde sig som kreative og kritiske samfundsborgere. Astra arbejder for: at alle unge får indsigt i og handlekompetencer
Læs merePraktiske oplysninger
Praktiske oplysninger Tidspunkt: Onsdag den 28. oktober 2009, kl. 17.00 21.00. Sted: Scandic Bygholm Parkhotel, Horsens Tilmeldingsfrist: Den 9. oktober 2009 på e-mail: buahg@horsens.dk Inviterede: Medlemmer
Læs mereTVÆRFAGLIGHED I FOLKESKOLEN HVORFOR OG HVORDAN? -OPLÆG TIL KULTURFORANDRING
Gør tanke til handling VIA University College TVÆRFAGLIGHED I FOLKESKOLEN HVORFOR OG HVORDAN? -OPLÆG TIL KULTURFORANDRING ULLA HJØLLUND LINDEROTH MARTIN KRABBE SILLASEN Big Bang 2017 27. marts 2017 1 HVILKET
Læs mereLøbende evaluering i kommuner
Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Naturfagene og skole-virksomhedssamarbejdet - en del af åben skole dagsordenen Formål - At få mulighed for at drøfte Astras samarbejde med jer naturfagskoordinatorer At få mulighed for videndeling og sparring
Læs mereEvaluering af Science Kommuneprojektet Jan Sølberg Københavns Universitet
Evaluering af Science Kommuneprojektet 2010 Jan Sølberg Københavns Universitet Overordnet set Projektmål Eksempler på virksomheder Idrætsudvalget Kommunale forvaltninger fx Miljø og teknik, Teknisk forvaltning,
Læs mereFrisk analyse verdensklasse?
Frisk analyse verdensklasse? IMD s rangliste over global konkurrenceevne: Danmark er rykket en plads op til en samlet 12. plads - men Sverige indtager en 4. plads! - Sverige afskiller sig positivt, fordi
Læs mereVejen til offshore oplysningskampagne for folkeskoleelever
Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 7. oktober 2015 Vejen til offshore oplysningskampagne for folkeskoleelever Formål Som EnergiMetropol er der i Esbjerg en klar strategi for at understøtte virksomhederne
Læs mereBliv opdateret og klar til den fælles naturfagsprøve 27. november 2019, Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro
Få viden til at vælge VIA Center for Undervisningsmidler Naturfagskonference Naturfag i spil Bliv opdateret og klar til den fælles naturfagsprøve 27. november 2019, Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro
Læs mereUdvikling af naturfaglig kultur. - forankring i flere led
Udvikling af naturfaglig kultur - forankring i flere led 3 niveauer i udvikling og forankring - Politisk (behov/synlighed/bevidsthed/kendskab) - Forvaltning (kompetenceudvikling/understøttelse/oversættelse)
Læs mereSciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016
Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016 1: Baggrund for udarbejdelsen af en sciencestrategi Danmark har som vidensamfund behov for i fremtiden at sikre viden og udvikling inden for de naturfaglige
Læs mereVelkommen til det regionale naturfagskoordinatormøde i Hovedstaden. *Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Velkommen til det regionale naturfagskoordinatormøde i Hovedstaden Hvorfor er vi her? Naturfagskoordinatoreren er den eller de personer i en kommune, som har til opgave og ansvaret for at udvikle og styrke
Læs mereMARTS National naturvidenskabsstrategi. Undervisningsministeriet
MARTS 2018 National naturvidenskabsstrategi Undervisningsministeriet MARTS 2018 National naturvidenskabsstrategi Undervisningsministeriet 3 NATIONAL NATURVIDENSKABSSTRATEGI 2018 Indhold Forord 5 Indsatsområde
Læs mereHvem står bag? n Teknologipagtens sekretariat er forankret i Fonden For Entreprenørskab. 8-OKT-18
Hvem står bag? n Bag teknologipagten står Beskæftigelsesministeriet, Erhvervsministeriet, Undervisningsministeriet samt Uddannelses- og Forskningsministeriet. n Teknologipagtens sekretariat er forankret
Læs mereNaturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018
Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018 Indhold: Baggrund, vision og målbare mål Projektorganisation Projektelementer Omfang Uddannelsesplan Tidsramme Skoleledernes rolle Udvælgelse
Læs mereBilag til ansøgningsskema, Mariagerfjord Kommune
Bilag til ansøgningsskema, Mariagerfjord Kommune Projektbeskrivelse Mariagerfjord Kommune er en Science Kommune og har gennem de sidste to år arbejdet for at skabe fokus på naturfag i skolerne. Dels gennem
Læs mereNTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017
NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017 Naturfag skal være lige så basalt som læsning Mission Derfor vil NTS-centeret med sin indsats de kommende år arbejde for at styrke naturfagenes almendannende betydning
Læs mereVelkommen til UdviklingsRum (UR)
Velkommen til UdviklingsRum 2017-19 (UR) Workshop 6 i Korsør - sidste chance før Slutseminaret 27.11.19 Nu er UR ved ende... Nu er UR ved ende, og ej mere vi nå, hvad vi lærte tilsammen, vil vi snart
Læs mereReferat Centerrådet for UU Sydfyn's møde Mandag den Kl. 16:00 Udvalgsværelse 4
Referat Centerrådet for UU Sydfyn's møde Mandag den 26-03-2018 Kl. 16:00 Udvalgsværelse 4 Deltagere: Henrik Nielsen, Pia Dam, Jan Ole Jakobsen, Tonny Gjersen Afbud: Carl Jørgen Heide, Minna Henriksen,
Læs mereBorgerlige vælgere sender blå blok på bænken
Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken 43 procent af de vælgere, der ved seneste valg stemte borgerligt, mener, at blå blok trænger til at komme i opposition. Det fremgår af en meningsmåling, som
Læs mereVelkommen til UdviklingsRum (UR)
Velkommen til UdviklingsRum 2017-19 (UR) Workshop 4 i Middelfart - nu er der (kun) to workshops tilbage! Blæsten kan man ikke... Blæsten kan man ikke få at se. Det der ikke no et at gøre ve. Men når møllen
Læs mereUdkast til Naturfagsstrategi for Silkeborg Kommune
Udkast til Naturfagsstrategi for Silkeborg Kommune Silkeborg Kommune et etableret og struktureret samarbejde indenfor det naturfaglige område mellem kommunens skoler, de lokale uddannelsesinstitutioner,
Læs mereVelkommen! 2. møde i Strategigruppen for en national naturvidenskabsstrategi, 16. december 2016
Velkommen! 2. møde i Strategigruppen for en national naturvidenskabsstrategi, 16. december 2016 Mikkel Bohm, direktør for Astra og formand for strategiarbejdet #stemstrategi Overblik Siden sidst Syv emneområder
Læs mereREGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI
REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI 2012-15 uddannelser i verdensklasse VERDENS Side 2 Uddannelsesstrategi 14% af de 18-19-årige har utilstrækkelige læse- og/ eller matematikkundskaber. Der er således
Læs mereBeskæftigelsesministeriet. København, den 13. marts Aktstykke nr. 102 Folketinget Finansudvalget Aktstk.
Finansudvalget 2018-19 Aktstk. 102 Offentligt Aktstykke nr. 102 Folketinget 2018-19 102 Beskæftigelsesministeriet. København, den 13. marts 2019. a. Beskæftigelsesministeriet anmoder om Finansudvalgets
Læs mereProjektbeskrivelse. Baggrund og formål
Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner
Læs mereNaturfag. Økonomiske ressourcer i 2008: Natur/teknik Biologi Geografi Fysik/kemi Matematik I alt kr.
Naturfag Skolens navn: TARUP SKOLE Skoleår: 28/9 Indledning Formålet med denne selvevaluering er at undersøge status og visioner for skolens indsats på det naturfaglige område og at understøtte en refleksions-
Læs mereRevidering af fælles mål
Revidering af fælles mål Formål og indhold Formål okort overblik over arbejdet med læseplanerne Indhold ode formelle rammer olæseplansarbejdet onaturvidenskabens ABC Fælles Mål Fagenes formål er bindende.
Læs mereFælles sprog, fælles forberedelse og selfefficacy
88 Fælles sprog, fælles forberedelse og selfefficacy Line Kastorp Kok, Vejle Kommune Kommentar til Lars Brian Krogh og Peer Daugbjerg: Fællesfagligheden til prøve udfordringer i første års implementering
Læs mere