Indholdsfortegnelse. Militært Tidsskrift, 136. årgang - nr. 2 - juli 2007, s

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. Militært Tidsskrift, 136. årgang - nr. 2 - juli 2007, s. 97-98"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Temaartikler Forord 99 Strategiske studier: sikkerhedsteori mellem politikrådgivning og grundforskning Ole Wæver 101 Tænketanke i forandring - imellem national sikkerhed og globalt risikosamfund Jesper Dahl Kelstrup 131 Think tanks in Europe: Shaping ideas of security Trine Villumsen 143 Hvad for en dims er Dansk Institut for Militære Studier? Mikkel Vedby Rasmussen, ph.d. 161 Artikler uden for tema Same same but different - Tenkning om fred og krig i Skandinavia rundt 1900 Halvard Leira 167 Internationale Operationer og vidensopbygning i Forsvaret Major Nicolai S. Møller 181 Motivation BA psych. Jesper Jensen og BA psych. Bo Bach S. Pedersen 187 Militært Tidsskrift, 136. årgang - nr. 2 - juli 2007, s

2 Indholdsfortegnelse Anmeldelse af: Robert Dalsjö, Life-Line Lost. The Rise and Fall of Neutral Sweden s Secret Reserve Option of Wartime Help form the West Anmeldt af brigadegeneral Michael H. Clemmesen Andreas Herberg Rothe, Clausewitz's Puzzle. The Political Theory of War, Anmeldt af major Claus E. Andersen Lennart W. Frick og Lars Rosander, Bakom Hemligstämpeln, med undertitlen Hemlig verksamhet i Sverige i vår tid. Anmeldt af kommandør Poul Grooss E. O. A. Hedegaard, Krigen på Sjælland 1807, Anmeldt af Bruno Juul Gunner Åselius, The Rise and Fall of the Soviet Navy in the Baltic, Anmeldt af brigadegeneral Michael H. Clemmesen Beretning om Det Krigsvidenskabelige Selskabs virksomhed Foredragssæson Skrivevejledning

3 Forord Temaet i dette sommernummer af Militært Tidsskrift er "strategiske studier og tænketanke". Tænketanke er ofte rammen om den særlige type viden, der hyppigt optræder som den relevante ekspertise på forsvarets område. De gør sig i viden, men vi mangler viden om denne viden: hvem er det, der producerer sagkundskab om sikkerhedspolitikken under hvilke arbejdsbetingelser i hvilke institutioner og ud fra hvilke videnskabelige discipliner og teorier? I temaets første artikel giver professor Ole Wæver et overblik (med egen tolkning) af hele feltet strategiske studier: Hvornår opstod det og hvorfor? Hvilke faser har det gennemgået? Hvor foregår det (tænketanke? universiteter?) og har de institutionelle rammer ændret sig? Hvad er forskellene på USA og Europa? Hvad er situationen i dag - er feltet i vigør eller i krise? Og hvad er specifikt situationen i Danmark - er vi med på dette område, og hvilke forskningsinstitutter bedriver strategiske studier og sikkerhedsteori? Den anden artikel er forfattet af statskundskabsstuderende Jesper Dahl Kelstrup, der redegør for udviklingen i sikkerhedspolitiske tænketanke. Fire faser præsenteres, og forfatteren argumenterer for, at forskningen ikke længere kan rummes indenfor det "national sikkerhedsparadigme", der fostrede tænketankene oprindeligt. Derfor diskuteres, om det er muligt at forstå de nye og frembrydende udviklinger ud fra teorien om "risikosamfund". Hvilke funktioner har tænketanke som eksperter og som spillere i tidens mediesystem? Hvor Kelstrups artikel primært fokuserer på USA, drejes fokus i den tredje artikel til Europa, hvor ph.d.-studerende Trine Villumsen redegør for udviklingen i europæiske tænketanke. Hun argumenterer for, at man overser vigtige udviklinger i Europa - og centrale kilder til indflydelsesrige ideer - hvis man forsøger at overføre den amerikanske tænketanksdefinition slavisk til den europæiske virkelighed. Med "Centre for European Reform" som eksempel, viser Villumsen, hvordan en virkeligt europæisk tænketank støber intellektuelle kugler til EUs mulige sikkerhedsfremtid. Temaet rundes af med en kort artikel af chefen for Dansk Institut for Militære Studier, Mikkel Vedby Rasmussen, der præsenterer sit nye institut (DIMS) med en beskrivelse af baggrunden for oprettelsen, instituttets virke og organisation og ikke mindst dets forskningsdagsordenen. I forlængelse af Kelstrups artikel står risikobegrebet centralt som en ny måde at forstå vilkårene for strategi og forsvarspolitik. Med anknytning til temaer fra indledningsartiklen betoner Rasmussen betydningen af at skabe konstruktivt samspil mellem civile og militære medarbejdere, at arbejde tværfagligt, og at være på samme tid politisk relevant og forskningsmæssigt ambitiøs. Militært Tidsskrift, 136. årgang - nr. 2 - juli 2007, s

4 Forord Samlet søger redaktionen med dette tema at sætte fokus på et fænomen, der ofte spiller en betydelig rolle for forsvaret og dets medarbejdere. Nutidens missioner er altid gennempolitiserede, og tolkningsrammerne, der præger beslutninger, både om og hvordan Danmark skal engagere sig i internationale opgaver, vil ofte komme fra sikkerhedspolitiske eksperter. Siden midten af 1940erne har krigsvidenskab ikke længere haft patent på at være sagkundskab angående militære spørgsmål og for et Krigsvidenskabeligt Selskab og et Militært Tidsskrift må det være centralt at forstå denne civile, videnskabelige autoritet ud i det militære, disse strategiske studier. I forlængelse af temaet bringes en artikel af stipendiat ved NUPI, Halvard Leira, som beredvilligt på opfordring fra redaktionen har leveret et bidrag med titlen Same same but different - Tenkning om fred og krig i Skandinavia rundt Endvidere bringes artikler af major N.S.Møller om internationale operationer og vidensopbygning i Forsvaret samt en artikel af BA psych. Jesper Jensen og BA psych. Bo Bach S. Pedersen. Der rundes af med boganmeldelser samt beretning om Det krigsvidenskabelige Selskabs virksomhed i det forløbne år. Det er således redaktionens håb, at nærværende udgave af MT kan levere mulighed for nogle timers ro og fordybelse i den tilstundende sommerferie med al dens hektiske rejseaktivitet, havearbejde, sejlture og alskens andre sommerlige gøremål. Afslutningsvis vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke af som chefredaktør for Militært Tidsskrift, idet jeg den 1. juli 2007 tiltræder tjenesten som forsvarsattaché ved ambassaden i Kairo. Det har været lidt over tre spændende og udfordrende år i redaktørstolen, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at udtrykke min store tak til de øvrige medlemmer af redaktionen for et engageret og ofte meget tidskrævende stykke arbejde, både i forbindelse med det løbende redaktionsarbejde, men ikke mindst i forbindelse med udarbejdelsen af de temanumre, som medlemmerne på skift har haft ansvaret for som temaredaktører. Samtlige artikler i tidsskriftet er som bekendt udarbejdet på frivillig og ulønnet basis af en række medlemmer og eksterne forfattere, som påtager sig opgaven ved siden af havende tjeneste og ofte under tidspres. Jeg vil derfor også sende en meget stor tak til de mange skribenter, som enten på opfordring eller på eget initiativ i min periode som chefredaktør har udarbejdet de mange indlæg og artikler, som er selve grundlaget for tidsskriftets eksistens. Jeg vil således overrække stafetten til den nye chefredaktør, oberst (HRN) Werner Iversen ved Forsvarsakademiet, og jeg ønsker chefredaktøren og redaktionen held og lykke med det fortsatte arbejde. God læselyst og god sommer. 100

5 Forord Temaredaktør: Professor Ole Wæver. KARTNI WINTHER Chefredaktør 101

6 Strategiske studier: sikkerhedsteori mellem politikrådgivning og grundforskning Af Ole Wæver Legitimate security knowledge refers to security knowledge which one can profess as a security expert with a degree of seriousness and without being labelled an idealist or a fool (Huysmans 2006: 18) Eksperter er blandt de vigtige aktører i forsvarets omgivelser som direkte rådgivere, som kilde til udredninger der fastlægger forsvarets politiske rammer, som autoriteter i den offentlige debat, og som undervisere på forsvarets uddannelser. Hvad for nogen eksperter? Eksperter i hvad? Nogen gange kan det være noget meget specifikt afhængigt af den sag, der er oppe: vi hører fra en vandtekniker om et projekt i Afghanistan, en psykolog om støtten til de hjemvendte fra operationer, og måske fra en jurist med speciale i forvaltningsret, der udtaler sig om den måde forsvarets ledelse har håndteret en given sag. Men som oftest er det sikkerhedspolitiske eksperter, der er i centrum. Hvem er akademiske eksperter i sikkerhedspolitik? Her findes et særligt felt - en disciplin eller sub-disciplin - der går under navnene strategic studies og security studies (samt national security studies og international security studies ). Dette felt gør (oftest implicit) krav på at være samfundets mest autoritative visdom mht. sikkerhedspolitik. I feltets interne sociale og intellektuelle processer bliver det således forhandlet, hvad der gælder som viden, sandhed og virkelighed angående vores sikkerhed. Nogen vil primært pege på tænketanke som dets hjem, andre at det er en væsentlig del af (sub-)disciplinen International Politik, der igen er en af 3-4 afdelinger af universitetsfaget Statskundskab (political science). Begge dele er korrekt, og præcis hvordan det hænger sammen, vil blive forklaret nedenfor. I denne artikel vil jeg opridse opkomsten af dette vidensfelt, dets institutionelle udvikling og primære empiriske og teoretiske tendenser, gøre status på dagens situation og endelig kort indplacere de danske institutioner på området. De øvrige artikler i dette tema behandler andre Militært Tidsskrift, 136. årgang - nr. 2 - juli 2007, s

7 Strategiske studier centrale aspekter af forståelsen af dette felt, og disse artikler vil blive introduceret og indplaceret undervejs i denne indledningsartikel. 1 Hvad er strategiske studier, og hvor opstod de hvornår og hvorfor? Terminologien er ikke helt stabil. Nogen taler om strategic studies, andre kalder det samme område for security studies, og andre igen skelner mellem de to og bruger udtrykkene om forskellige ting. I den sidste sprogbrug vil strategiske studier ofte henvise til det snævrere felt omkring militære spørgsmål, og sikkerhedstudier til et bredere område omfattende både militær sikkerhed og andre sikkerhedsspørgsmål knyttet til f.eks. miljø, identitet og økonomi 2. Det skel giver kun mening for den senere periode, efter at der fra firserne var ført en debat om at udvide sikkerhedsbegrebet. For den tidligere periode skyldtes forskelle i sprogbrug snarere nationale og kulturelle variationer mht hvilket udtryk, der blev foretrukket. Derfor vil jeg i det følgende bruge de to udtryk i flæng for den tidlige periode (som man gjorde den gang) og i diskussion af de seneste 20 år udelukkende bruge udtrykket sikkerhedsstudier (hvad der også er den overvejende tilbøjelighed). Om man så ønsker at introducere et begreb om strategiske studier som betegnelse i dag for en særligt militært orienteret underafdeling af sikkerhedsstudierne må være en smags sag. 1 Dele Fig. af 1. denne Modificeret artikel udgave trækker af på Baylis den & mere Wirtz udførlige, 2002 engelsksprogede analyse i Wæver & Buzan Dette skel er mest systematisk og omfattende udfoldet af Barry Buzan med de to parallelle bøger People, States and Fear (1983, 1991, 2007) om sikkerhedsstudier og An Introduction to Strategic Studies (1987; Buzan & Herring 1998) om strategiske studier. 102

8 Strategiske studier Baylis og Wirtz (2002) har afbildet fagene som æsker inden i hinanden: strategiske studier som en del af sikkerhedsstudier som en del af international politik som en del af statskundskab. Det er ikke helt præcist, for international politik er til dels et interdisciplinært fag, der rummer mere end statskundskab også økonomi, sociologi, historie, m.m og det bør derfor placeres indeni men med et hjørne udenfor. Og sikkerhedsstudier er mere end international politik, og strategiske studier rummer hard core militær sagkundskab, som ikke vil blive set helt så let som sikkerhedsstudier, så en mere rimelig afbildning kunne være den modificerede i fig. 1. En sidste begrebsafklaring: sikkerhedsteori vil i det følgende blive brugt om teorier, der sigter til at forståelse og/eller omgang med sikkerhedsspørgsmål. Disse er ikke systematisk beskrevet i den eksisterende litteratur, hvor det ofte antages, at historiske fremstillinger af teoriudviklingen indenfor disciplinen international politik dækker dette behov. Det er af flere grunde (der snart vil være tydelige) ikke tilfældet. Bl.a. ikke fordi, det langt fra er alle teorier indenfor international politik, der slår igennem indenfor sikkerhedsstudier og mange sikkerhedsteorier er ikke generelle IP-teorier og registrerer derfor ikke i historien. Sikkerhedsteori er, hvad der anvendes af folk, der ofte meget konkret arbejder med sikkerhedsspørgsmål men dog trækker på noget teori. Der findes også sikkerhedsanalyser, der helt ignorerer teori og dem vil jeg her ignorere tilbage. Venligere sagt: artiklen kortlægger ikke alt, hvad der sker indenfor sikkerhedsstudier, men fokuserer særligt på, hvilke teorier og hvilke typer af teorier der anvendes hvor og hvordan. Sikkerhedsteori vil i dag typisk befinde sig mellem universitetsdisciplinen international politik og den anvendte forskning i tænketanke/sektorforskning (og denne sidste befinder sig igen mellem forskning og praktikerrådgivning). Den trækker ikke altid på teori, men når den gør, hvilken teori kommer da på tale? Sikkerhedsteori er artiklens fokus, og jeg vil særligt se på, i hvilke perioder og under hvilke vilkår, der opstår produktive forskningsmiljøer, hvor der sker teoriudvikling på det sikkerhedspolitiske område. I 1940ernes USA opstod et distinkt nyt felt med en gruppe af forskere og markante publikationer i skæringsfeltet mellem militær ekspertise og universitetsforankret samfundsvidenskab. Det var nyt det var de strategiske studiers fødsel. Feltet sigtede til at producere policy-relevant forskning understøttet af en bred inter-disciplinær, akademisk vidensbase. Blandt årsagerne til denne nyhed var atomvåbnenes forandring af vilkårene for krigsførelse og ikke mindst for strategi 103

9 Strategiske studier den bredspektrede trussel fra Sovjetunionen (ikke kun militær, men også ideologisk-politisk og økonomisk) den generelle prestige som videnskab havde vundet under anden verdenskrig, både naturvidenskab (nye våben, brydning af koder) og samfundsvidenskaber (rådgivning om strategisk bombning, forståelse af modstanderlande). Resultatet blev, at civile eksperter specialiserede sig i militære spørgsmål (under overskriften sikkerhed ), og at politikere og andre praktikere lyttede til dem. Tidligere var den eneste ekspertise ift militære spørgsmål: militæret, primært den militære ledelse. Se f.eks. i herværende organ Knud Rasmussens artikel i MT 135:4 [December 2006] om statsråd under den dansk-tyske krig Ministrene og Kongen diskuterede, og de modtog indberetninger og vurderinger fra forskellige højere officerer. De foretog den klassiske afvejning mellem faglig sagkundskab (krig) og egne vurderinger (politik), men andre eksperter end de militære kom ikke på tale. Atomvåbnets ankomst på scenen betød, at man i USA havde brug for en ny type eksperter. Groft sagt skulle krige ikke længere udkæmpes, men deres (u)mulighed manipuleres til politiske gevinster. Tyngdepunktet skiftede fra det taktiske og operationelle niveau til virkelig langsigtet strategi og fra anvendelsen af givne teknologier til målrettet udvikling af nye teknologier for fremtiden. I de første år tænkte man stadig klassisk som om slutstregen for atomstrategiske spørgsmål var, hvad der ville ske i en faktisk kamp, men gradvis blev det tydeligt, at man var nødt til at behandle atomstrategi som et delvist uafhængigt område på sine egne præmisser. Dette krævede en helt ny form for viden, anderledes end den, som militære eksperter lå inde med. Richard Betts har sagt det meget præcist (1997: 13) Nuclear war spurred theorizing because it was inherently more theoretical than empirical: none had ever occurred. Eller med Richard Smokes formulering (1975: 275), var den første betingelse for sikkerhedsstudiernes opkomst a complexity dissectible by abstract analysis. Vi kommer tilbage til atomstrategiernes betydning om lidt, for der var også andre faktorer, der stimulerede de strategiske studiers fødsel: I USA opfattede man et stigende behov for at koordinere bedre mellem militære og civile sfærer. Allerede under anden verdenskrig havde man oplevet, hvor vanskeligt det var at få økonomisk, politisk og militær planlægning til at gå i hak (Etzold 1978, pp. 1-2: Hogan 1998: 25) dette selvom det er gået over i den almindelige historiefortælling som en amerikansk succeshistorie, at man fik hele samfundet omstillet til og fra krig. Efterhånden som det blev klart, at den kolde krig kunne blive en langstrakt, omfattende og eksistentiel kamp, fæstnede ideen sig, at man 104

10 Strategiske studier havde behov for en slags koordineret forståelse, hvor disse vidensformer kunne koordineres. Dette lå (sammen med behovet for samkøring af værnene og for reform af efterretningstjenesterne) bag the National Security Act fra USA stod med en særlig politisk og identitesmæssig udfordring. Den amerikanske politiske tradition var skeptisk overfor standing armies og længerevarende militær mobilisering, der sås som en trussel mod demokratiet. En tyran kunne tage magten via dette magtinstrument, hvis man lod et sådant opstå i samfundets midte, mente republikkens grundlæggere (Bailyn 1992; Publius ; Deudney 1995). Derudover var det først under anden verdenskrig, at the uniformed heads of the U.S. armed services assumed a pivotal and unprecedented role in the formulation of the nation s foreign policies (Stoler 2000: ix). Det ville derfor have været problematisk for USA at institutionalisere et højt niveau af militær mobilisering under navne som krig eller forsvar. Dette er et centralt led i forklaringen på, at udtrykket national sikkerhed pludselig blev nøglebegrebet for hele dette område, hvad det ikke historisk havde været (Wæver 2004b, 2006). Det gav samtidig plads for civil ekspertise på et politikfelt centreret om militære spørgsmål. Man var i USA meget bevidst (mere den gang end nu) om, at der var en spænding mellem amerikansk liberalisme og militær professionalisme, og hele feltet strategiske studier opstod som en del af det institutionelle svar på den spænding (Huntington 1957; Lasswell 1950). Guldalderen Perioden i 1950erne og 1960erne fejres almindeligvis som feltets guldalder en periode hvor man var produktiv, indflydelsesrig og relativt integreret. Der foregik mange andre ting indenfor strategiske studier (som jeg kort giver en oversigt over nedenfor), men det centrale og definerende område var spilteori og atomstrategi. Det var feltets formative periode, og derfor blev denne episode central for disciplinens selvforståelse en slags styrende ideal, der har præget strategiske studier i de senere perioder. Derudover var dette et højdepunkt i teoridannelse, og jeg vil som sagt fokusere særligt på bølgerne af op- og ned- og opgang for teori indenfor sikkerhedsstudier. Arbejdet med spilteori, afskrækkelse og atomstrategi var et sjældent eksempel på, at intellektuelle udviklinger kan score meget højt i termer af både teoretisk kreativitet/sofistikering og policy relevans. Dette opfattes ofte som en slags trade-off: man kan gøre sine ting mere policy-orienterede ved at nedtone det teoretiske og vice-versa (Lepgold & Nincic 2001; Hill 1994). Men atomvåbnene skabt en ny udfordring med at forstå en situation, der både var uden fortilfælde og hypotetisk og spekulativ helt igennem, og tilmed også åben for hurtige og dramatiske udviklinger. Det 105

11 Strategiske studier muliggjorde et politisk gennemslag for en meget teoretisk litteratur. Den blev samtidig et hit internt i den akademiske verden, fordi emnets abstrakte karakter muliggjorde en formaliseret og generaliseret form for viden, der blev særlig efterspurgt i denne periode, hvor man generelt søgte efter en mere videnskabelig form for international politik-forskning (Wæver 1992). Afskrækkelsesteori blev således et produktivt forskningsprogram ( progressive research programme med en fagterm fra Lakatos), hvor man skabte nye teoretiske problemer, som man derefter løste med held og udviklede teorierne i stadig mere avanceret retning. Samtidig virkede alt dette relevant, fordi teorierne udviklede en verden af abstraktioner, som faktisk kom til at styre den politiske tænkning omkring atomvåben: hele den fantastiske verden af sikker andenslagsevne, udvidet afskrækkelse og eskalationsdominans. I et vist omfang kan man sige, at denne teori kom til at passe så godt på virkeligheden, fordi virkeligheden blev indrettet efter teorien. 3 Eller lidt venligere sagt: teorierne forsynede politikerne med et sprog til at håndtere en helt ny udfordring. Tre klassiske eksempler er: 1) Bernard Brodies The Absolute Weapon, en antologi der allerede i 1946 tænkte implikationerne igennem af atomvåbnenes særlige karakter, de ændrede vilkr for strategi og stormagtspolitik. 2) Wohlstetter m.fl.s studie i 1954 om Selection and Use of Strategic Air Bases, der forte til en dramatisk ændring af placeringen af USAs atombevæbnede bombefly, hvor man før havde prioriteret at være nær Sovjetunionen, viste studiet (fordi det tænkte afskrækkelseslogikken 3 Om det var godt eller skidt kan diskuteres. Noget af den elaborerede strategiske filigran var med til at legitimere den kolde krigs enorme atomarsenaler, men selve det faktum, at de civile eksperters forståelse af spillet mellem strategier og styrkeprofiler kom til at dominere, var nok en fordel frem for det mest oplagte alternativ: en lineær viderførelse af klassisk militær logik, der blot så atomvåbnene som større udgaver af gamle våbenkategorier. Man vandt en langt større forståelse for betydningen af situationens stabilitet og nogle af de paradoksale hensyn, man til tider burde tage såsom at værdsætte sårbarheden af egne systemer (ABM-traktat) for at undgå en gensidigt forstærkende ustabilitet i den strategiske relation. Dette muliggjorde på sigt våbenkontrol men også en række våbenanskaffelsesbeslutninger, der gavnede stabiliteten. Noget andet er så, at Strategic Air Command i et vist omfang fortsatte deres egen groft sagt førsteslagsorienterede politik mht måludvælgelse på tværs af alle de politisk fastlagte strategier (Rosenberg 1983), men der var stadig tale om en væsentlig påvirkning fra de civile eksperter på både våbenanskaffelser, deployeringsmønstre og hele omgange med atomvåbnene deres indplacering i den politiske strategi. 106

12 Strategiske studier igennem), at det afgørende var at være på tilstrækkelig afstand og i beskyttede baser for at bevare gengældelsesevnen. 3) Schellings ofte kuriøse hverdagseksempler i The Strategy of Conflict fra 1960 (og kollegers samtidige værker med andre teknikker), der førte frem til en forståelse af interaktionen mellem de to parters sårbarheder, og dermed risikoen for at USA ved at (tilsyneladende) styrke sig selv kunne skabe en uhensigtsmæssig type af sårbarhed hos Sovjetunionen, der ville føre ud i ræsonnementer om, at de ved, at vi ved, at de ved, at i en krise, vil de have interesse i at vi og derfor vil de og derfor er vi nødt til inden da at trykke på knappen. Også det fik vidtrækkende konsekvenser både for våbenudvikling, deployering og med tiden våbenkontrolforhandlinger. Det virkeligt bemærkelsesværdige ved disse teorier var imidlertid, at dette i bund og grund policyorienterede arbejde endte med at levere vigtige bidrag til generel teori, til grundvidenskab. Policy-forskning betød ikke at tage eksisterende forskning og blot anvende den på dagens spørgsmål som man siden har vænnet sig til at tænke omkring tænketanke og policyrelevant forskning. Ej heller handlede det om, at tænketanke primært var til for at lobbye for en bestemt politik. RAND blev oprettet af luftvåbnet og har da bestemt tjent deres interesser på mange punkter og de er blevet kritiseret for at være skævvredet i retning af at gøre en række ubegrundede, pessimistiske antagelser om den mulige politiske relation til Sovjetunionen (Green 1968) men deres primære indsatser lå på ganske grundlæggende teoretiske spørgsmål. Når man i dag skal skrive spilteoriens historie og spilteori er en ekstremt indflydelsesrig del af både økonomi, statskundskab, til dels sociologi og naturligvis anvendt matematik indgår den sikkerhedspolitiske tænketank RAND som et af to primære centre i de første efterkrigsår. Teorien om fangens dilemma blev opfundet der i 1950 (Poundstone 1992: 103), og Thomas Schelling udviklede på RAND i slutningen af 1950erne spilteorien i en ny dynamisk retning med udveksling af signaler og forhandling, hvilket han fik nobelprisen i økonomi for i RAND Corporation blev oprettet i 1946 af US Air Force ved en kontrakt med Douglas Aircraft Company. I 1948 blev det en uafængig non-profit organization og blev i 1950erne modellen for den moderne tænketank berømt nok til at optræde i filmen Dr. Strangelove som the BLAND Corporation. Der foregår forskning bredt indenfor ingeniørmæssige spørgsmål, sundhed og meget andet, men den særligt berømte del var inter-disciplinært arbejde mellem særligt matematikere, økonomer og politologer, som skabte pionerarbejde indenfor spilteori, atomstrategi og afskrækkelsesteori. Stedet blev berømt for at skabe en eksperimenterende atmosfære lidt a la de her til lands berømte billeder af legende forskere omkring Niels Bohr. En tænketank var den gang faktisk et sted, hvor man tænkte. Og man udnyttede dobbeltheden af at være et inter-disciplinært miljø med en vis distance til de videnskabelige discipliners bånd og 107

13 Strategiske studier samtidig befolket af super-ambitiøse forskere, hvoraf mange ønskede at slå igennem indenfor deres respektive discipliner med originale bidrag (mens andre mere entydigt var orienteret mod forskningsverdenen, forbindelser og karriere ind og ud af administrationerne). Det lykkedes at skabe et dynamisk forskningsmiljø centreret omkring konkrete forskningsproblemer fra den praktiske verden, men med meget frit slag for at søge utraditionelle løsninger og tænke tværdisciplinært og teoretisk for at finde helt nye tilgange til de problemer. Kernen i de strategisk studiers guldalder og det styrende ideal siden var denne, måske unikke episode, hvor et helt nyt strategisk problem af enorm betydning (atomvåbnet), stimulerede en produktiv teoretisk aktivitet, der skabte gennembrud i grundvidenskab og udviklede generelle teorier, der på en gang tjente til at håndtere den aktuelle, akutte udfordring og satte sig varige spor i videnskabernes historie. Det næststærkeste eksempel fra perioden var systemanalyse, en metode til at løse problemer omkring styrkestruktur og resourcefordeling, som kombinerede økonomisk teori med operationsforskning udviklet af naturvidenskabsmænd, ingeniører og økonomer under krigen. Her udviklede igen RAND generelle modeller der fandt vid udbredelse bredt i den amerikanske centraladministration. Man glemmer tit i dag, hvor man ser strategiske studier som entydigt militære i denne periode, at meget handlede om økonomi. Ikke bare var disciplinen økonomi inspirationskilde til mange af teorierne, også afskrækkelsesteori, men en stor del af opgaven var også at håndtere økonomien hvad der jo egentlig ikke kan være overraskende, når man tænker på det amerikanske forsvarsbudgets omfang og uhåndterlighed. I et kursus eller en lærebog fra 1960erne eller 1970erne ville the economics of defense typisk være den næststørste del efter strategi. Der skete mange andre ting indenfor strategiske studier omkring disse centrale områder: våbenkontrol, allianceteori, counter-insurgency, og administrativ organiserering af regeringsorganer og beslutningsprocesser. Fra slutningen af 1960erne tilkom områdestudier (studier af forskellige verdensdele) og interne politiske processer (bureucratic politics). Senere i 1970erne kom litteratur om perceptioner, rustningskapløb, spredning, militær magts anvendelighed/uanvendelighed og konventionel strategi. Mange af disse udviklinger og mest tydeligt bureaucratic politics og perceptionslitteraturen var reaktioner på de problemer, den klassiske strategiskstudier-forskning løb ind i. Særligt Vietnamkrigen blev et vendepunkt (jvf næste afsnit). USA trådte ind i krigen med alle den nye disciplins instrumenter i høj kurs, og Kennedyadministrationen var præget af videnskabsoptimisme og befolket med folk fra RAND og beslægtede institutioner (McNamara s whiz kids ). Men som Colin Gray (1982: 90) spydigt bemærkede, vidste de next to nothing [about] peasant nationalism 108

14 Strategiske studier in Southeast Asia or about the mechanics of a counterrevolutionary war. Teorier om bureaukratier og psykologiske mekanismer var i betydeligt omfang reaktioner på, at den optimale, rationelle politik mærkeligt nok ikke virkede i den virkelige verden. Den videnskabeligt-rationelle stat USA rendte ind i problemer bl.a. på Cuba og i Vietnam, og det blev nødvendigt at udvikle nye teorier til at forklare det. Hermed fragmenteredes feltet, men man fik samtidig bedre instrumenter til at forstå en kompleks virkelighed end den meget endimensionelle men i første omgang hyper-succesrige strategiske bølge. Hermed går vi ind i en fase, der ofte betegnes som en nedgangs- eller stagnationsfase for sikkerhedsstudierne, men som også udgjorde deres institutionalisering. Før artiklen her kan behandle den fase, må vi imidlertid lige afbryde den kronologisk fremadskridende historie fra USA med et udsyn til andre dele af verden ikke mindst vore egen. Oplæring af europæere Som der redegøres for i de to følgende artikler af Kelstrup og Villumsen, var nogle af de tidligste tænketanke, Chatham House i England og Council on Foreign Relations i USA, især opdragelsesanstalter for praktikere, der skulle lære internationalistisk omgang med verden (jvf Parmar 2004). I Europa blev dette i højere grad end i USA modellen, og det meste af den ikke-universitære, policyorienterede forskning i udenrigspolitik skete ved udenrigspolitiske institutter (NUPI i Norge, DGAPs forskningsinstitut i Tyskland, IFRI i Frankrig, UI i Sverige, osv). Disse var halv- eller kvartofficielle institutter med tætte forbindelser til deres respektive udenrigsministerier og blev domineret af anvendt forskning i den tamme forstand ikke af eksperimenterende, interdisciplinær grundforskning a la RAND. 4 Strategiske studier i den forstand, jeg præsenterede det ovenfor, var en distinkt amerikansk foreteelse. Som med så mange andre ting i den tidlige efterkrigstid forventedes Europa at følge i USA's fodspor, og man gjorde sig da også visse anstrengelser fra de centrale miljøer i USA på at oplære europæere (og allierede i andre dele af verden) og europæiske politikere og forskere forsøgte selv at få sådan en ting. For nylig lykkedes det mig at grave en længe glemt rapport frem fra et arkiv, hvor en af de mest indflydelsesrige amerikanske atomstrateger Albert Wohlstetter sammen med sin forskerhustru Roberta rejste rundt til diverse allierede, dels for at undersøge tilstanden, dels for at sprede det glade budskab om den nødvendige form for forskning (Wohlstetter & Wohlstetter 1963). 4 Der er selvfølgelig masser af undtagelser i form af enkeltpersoners originale indsats og i perioder institutioner, der opbyggede mere kreative, interdisciplinære miljøer som f.eks. CERI i Frankrig. 109

15 Strategiske studier Rapportens tonefald er uendeligt sigende. Skolemesteren uddeler karakterer til de forskellige lande mht hvor langsomme de er med at modtage budskabet (briterne træge fordi de har en egen tradition, der står i vejen for det nye; overraskende kvikke svenskere; håb for Tyskland osv). Danmark havde de egentlig tænkt sig at droppe på grundlag af det negative indtryk fra et tidligere besøg, men da en kreds anført af NJ Haagerup tiggede og bad dem om at komme, bevilgede de allernådigst et kort møde i Kastrup lufthavn, og Danmark fik i det mindste gode karakterer for opvist entusiasme, om end ikke for den eksisterende forskning. Wohlstetter & Wohlstetter konstaterer, at mange lande har den slags forskning, der befinder sig på grænsen af journalistik og praktikernes egen analyse, og man leverer lidt faktuel teknisk ekspertise det gælder både i Europa (W&W 1963) og hos allierede som Israel, Japan og i tredje verden (W&W 1966). Det, der mangler, er basic conceptual analysis, dvs den mere ambitiøse forskning, der hverken er rettet mod dagens politiske emner på dens egne termer eller blot kører universitetsdiscipliners selvskabte debatter derimod selvstændigt tager sigte på policyspørgsmål og tænker så grundigt over dem, at der kommer noget originalt og videnskabeligt ud af det. Det kan blive til noget, der måske ikke er umiddelbart forståeligt og relevant for praktikerne lige i første omgang, men typisk viser sig på lidt længere sigt at give en bedre ramme til håndteringen af vigtige spørgsmål. 5 5 Interessant nok men uden for rammerne for denne artikel kunne man eventuelt hævde at den nærmeste parallel til USA var Sovjetunionen (hvad der ville passe smukt til mere strukturelle teorier, der forventer parallelitet mellem de to poler i en bipolær konflikt): De berømte Institutter i Moskva var tænke tanks-agtige og blev en særlig niche med en ganske anden teoretisk orientering end den dominerende marxistisk-leninistiske i de traditionelle akademiske institutioner. I USA-Canada Instituttet, Instituttet for Verdensøkonomi og de andre tilsvarende, blev der måske nok ved festlige lejligheder strøet Lenincitater ud over teksten, men til hverdag lavede man en pragmatisk blanding af amerikansk inspireret policyforskning og egne analysetilgange. Det var en undersøgelse værd, om det var det strukturelle pres fra tilsvarende policy-udfordringer, der skabte parallelle institutionelle innovationer i USA og Sovjetunionen: et forskningsmiljø med en kombination af kontakt og afstand til den akademiske elite og tilsvarende dobbelthed ift policymiljøet. Det samme skete ikke i Europa i samme omfang. Skyldes det monstro, at europæiske allierede egentlig ikke havde strategisk behov for at tænke selv det kunne kun give besvær men derimod et stort behov for at formidle og forklare det fornuftige i den førte (amerikanske) politik? 110

16 Strategiske studier En delvis undtagelse, der nærmede sig amerikanske tilstande var det Internationale Institut for Strategiske Studier, IISS, i London, der meget tidligt var en transnational institution (jvf artiklerne af Kelstrup og Villumsen) og i kraft af både skiftende gæsteforskere og en stor VIP forening skabte et til tider kreativt miljø. Det var alt overvejende policyorienteret i den direkte forstand, men bl.a. ved at give gæsteforskere gode vilkår til at fordybe sig i et emne, der typisk blev til et Adelphi Paper i deres indflydelsesrige skriftserie kunne arbejdet til tider få en RAND-agtig form, hvor svære emner ledte til udvikling af nye intellektuelle redskaber (for et blændende eksempel, se Hassner 1968). Man kunne i perioder også nævne den anden London-institution Chatham House (RIIA), måske mere i kraft af deres tidsskrift International Affairs (og deres ikke-citerbare konferencer) end deres egen interne forskning. Man hverken skabte selvstændige teoretiske udviklinger eller havde mange miljøer, hvor der blev arbejdet ude i den ekstreme ende af tidens atomstrategier. Det kunne iagttages så sent som i 1980ernes atomdebatter, at da der opstod spændinger mellem Reaganadministrationens perspektiv og mange europæiske allierede, fandtes der ingen selvstændig europæisk ekspertise ud i den højere atomstrategi. Det var kritiske, amerikanske analyser, der blev spillet ind i den europæiske debat, og de mest markante europæiske røster i strategidebatten kom fra politikere som Helmut Schmidt. Når strategiske studier i Europa fik den form, de gjorde, skyldtes det udover mulige forklaringer fra den større politiske kontekst, dvs placeringen i det internationale system 6 -- også at man først modtag denne importvare for alvor i slutningen af 1960erne og starten af 1970erne, dvs på det tidspunkt, hvor forskningen i USA var ved at bevæge sig fra den kreative guldalder til en institutionaliseret, teori-har-vi-allerede-lavet form for arbejde, der kæmpede med at holde trit med teknologiudviklingen og udforme den optimale vestlige politik i lige netop den dags situation. Herom i næste afsnit. Inden dette, dog en bemærkning om fredsforskningen. På dette tidspunkt blev fredsforskning bestemt ikke set som sikkerhedsviden tværtimod. I 1970erne stod de to mange stedet som modsætninger og modparter, og det er først i 1980erne og især 1990erne, at de begynder at flyde sammen, men det er værd at tage fredsforskningen med i historien allerede her, fordi der institutionelt er tale om, at man her opretter forskningsinstitutter med en større afstand til både universitetsdisciplinernes eliter og til policymakere noget af den afstand, der til tider viser sig produktiv. Men i første omgang var afstanden så stor, at man skabte et modmiljø, og i slutningen af 1960erne og starten af 1970erne radikaliseredes især nordeuropæisk (tysk og skandinanisk) 6 Jvf foregående fodnote. 111

17 Strategiske studier fredsforskning til kritisk fredsforskning a la Galtung og Senghaas, og man var nærmest imod sikkerhed, der blev set som en del af det repressive supermagtssystem af militarisering og konflikt. Under den kolde krig var begreberne fred og sikkerhed symboler for hver sin side (Buzan 1984; Wæver 2004b), og dette begyndte først for alvor at ændre sig i 1980erne. Stagnation, institutionalisering og IP-ificering i 1970erne David Baldwin har i en artikel (1995) opdelt feltets historie i et antal faser (fig. 2). Den første fase for egentlige sikkerhedsstudier er perioden lige efter anden verdenskrig det første tiår efter sikkerhedsbegrebets ankomst. Den ser Baldwin som teoretisk meget produktiv, fordi den rummer klassiske overvejelser omkring sikkerhedsbegrebet, der kom til at indgå i International Politik-disciplinens klassiske repertoire, men faktisk ikke spillede nogen central rolle for det delvist selvstændige felt, der gradvist 1. Det første, produktive tiår: Guldalderen : Nedgang (og institutionalisering!): Internationale sikkerhedsstudier : udvidelse eller ej, genfødsel eller gentænkning?: Nye teorier og nye debatter: Anden guldalder? Fig. 2: Faser ifølge Baldwin (1995) med opdatering opstod med strategiske studier i tænketanke m.m. Han henviser her til de samme to klassiske artikler, som min egen lærer, professor Ole Karup Pedersen, i sin tid gav mig, da jeg i starten af 1980erne begyndte at interessere mig for sikkerhedsbegrebet: John Herz s artikel om sikkerhedsdilemmaet fra 1950 og Arnold Wolfers artikel fra 1952 om national sikkerhed som et tvetydigt symbol. De er interessante, fordi de på en gang viser nogle af de nødvendige første overvejelser, da sikkerhed relativt pludseligt var blevet et nøglebegreb for faget, og samtidig peger de frem mod mange af de spørgsmål, der for alvor kom til at præge faget, da det mod 1980ernes slutning kom ud af tunnelen med den snævre, atomstrategiske jagt efter næste våbensystem og næste modstrategi. 112

18 Strategiske studier Anden fase er så guldalderen, , og efter den kom så, hvad Baldwin så som nedgang. Der er både tale om, at den centrale atomstrategiske konstruktion begyndte at vakle under vægten af sine egne abstraktioner man var kommet ud i mere og mere sindrige finurligheder fjernt fra den virkelige verden og de ydre udfordringer i form af især Vietnam satte som sagt store spørgsmålstegn ved anvendeligheden af denne strategiske tilgang. Hvor den tidlige atomstrategiske fase var intellektuelt kreativ og grundvidenskabelig, blev det strategiske område mere og mere præget af hektisk empiricisme (Buzan 2000): forskerne halsede efter den hæsblæsende teknologiske udvikling og de stadige svingninger i supermagtsforholdet, brugte meget af deres tid på stadig snævrere tekniske spørgsmål og perfektionerede isolerede små vidensbidder. Det er imidlertid vildledende at se denne periode alene som stagnation ironisk nok er det den samme periode, der markerer feltets institutionalisering (Wæver & Buzan 2007). Fra slutningen af 1960erne begynder man at se særskilte kurser i strategic studies både indenfor International Politik/Statskundskab på universiteterne og på militærakademier og værnenes war schools. Nok så væsentligt opstod i USA særlige policy-orienterede institutter på universiteterne (med støtte direkte fra regeringen eller indirekte via de mange forskningspenge, der gik via forskningsråd til relevant forskning) som SAIS på Johns Hopkins, the Saltzman Institute på Columbia, og Harvard s John M. Olin Institute. En væsentlig, men ofte overset udvikling i denne periode er, at sikkerhedsstudier forankres i universitetssystemet feltet går gradvis fra at være et interdisciplinært område til at blive set alt overvejende som en del af disciplinen international politik (der igen er en del af Statskundskab på de fleste universiteter, og et selvstændigt fag på enkelte). Denne IP ificering af sikkerhedsstudierne forløb parallelt med en ændring i tænketankenes funktion. Tyngdepunktet i teoriskabelsen havde tidligere ligget i interdisciplinære miljøer på tænketankene, præget af økonomer, sociologer, naturvidenskabeligt uddannede og politologer. Tænketankene skifter (jvf Kelstrups artikel) i denne periode fra det grundvidenskabelige og problemorienterede til i stigende grad at levere politik, dvs styret mere af den umiddelbare politiske situation enten embedsmandens behov for at få en politik, der kan fungere her og nu, eller politikerens efterspørgsel efter en politisk linje, der kan vinde initiativet (strategisk spin ). Derudover leverer tænketankene faktuel viden om policy-områderne, men ikke længere meget af den visionære nytænkning af, hvordan et område skal tackles eller hvilken langsigtets strategi man kan forestille sig relativt uafhængigt af den helt aktuelle politiske situation. Det teoretiske tyngdepunkt flyttede da over på universiteterne indenfor faget international politik. 113

19 Strategiske studier Resultatet bliver en arbejdsdeling og kæde-konstruktion: universiteter, tænketanke/policy-institutter og politikere har distinkte roller og perfektioner hver sin funktion. Grundforskning foregår på universitetet, og hvad der er tidens sandhed afgøres gennem videnskabens interne mekanismer fagfællebedømte artikler i ledende tidsskrifter osv. Disse læses almindeligvis ikke af praktikere, men forskerne i tænketankene trækker på nogle af teorierne fra universitetsdisciplinen. Man ser i amerikansk forskning ofte (en mindre kreds af policyorienterede) universitetsforskere skrive den samme artikel i en lang og en kort udgave, en til fagtidsskriftet på sider med 150 fodnoter og en kortere på 5-10 sider uden fodnoter til et af policytidsskrifterne. Tilsvarende skriver forskere på tænketankene konferencepapirer og baggrundsrapporter, hvor deres analyser retfærdiggøres ift. mere akademiske kolleger. Når det fungerer bedst, er den enkelte underlagt en slags dobbelt forklaringspres: man taler ikke nødvendigvis til videnskabelige og politiske miljøer samtidig, men den samme analyse skal kunne forsvares overfor både fagfæller og praktikere på hver sine termer. At være underlagt dette er grundlæggende sundt bedre end hvis al forskning er isoleret i elfenbenstårnet eller kun tænker i relevans. Endelig er der en vis trafik af folk, der bevæger sig ikke bare mellem forskning og embedsværket, men også mellem universitet og tænketanke (til tider med længerevarende dobbelt-job). Samtidig bliver universiteter og tænketanke stadig mere distinkte som institutioner. Øget konkurrencepres betyder, at universiteter optimerer ift de kriterier, de er underlagt (videnskabelige evalueringer etc), mens tænketanke gør det samme ift deres succeskriterier (indflydelse, effekt). De leverer forskellige varer på forskellige markeder, og jo mere effektive de markeder bliver, jo mindre kan man tillade sig at forsøge at levere mellemting. Det amerikanske marked er det mest effektive marked både hvad angår videnskab og policyforskning, og de respektive institutioner bliver derfor perfektioneret formmæssigt universiteter bliver universiteter, tænketanke bliver tænketanke. Forandringen i sikkerhedsstudier er særligt tydeligt mht. økonomer: Having played a central role in the development of deterrence theory, economists were by [the 1970s] found hardly anywhere in the academic study of military affairs. RAND had also evolved into a bureaucratized contract research organization as much as a think tank and was no longer the hothouse of theoretical ferment it had been in the 1950s. (Betts 1997: 16) 114

20 Strategiske studier Men også ift militær sagkundskab sker en paradoksal udvikling. Richard K. Betts (1997) har gjort den vigtige iagttagelse, at esssensen af strategic studies burde være integrationen af de to disciplner military science and political science, men i praksis har militær sagkunskab svært ved at vinde status på universiteterne (jf. fig 3). Med henvisning til den udbredte karakteristik af IP som bestående af to hovedområder, International Politisk Økonomi og International Sikkerhed, peger Betts på asymmetrien imellem behandlingen af de to. Eftersom International Politisk Økonomi er central, forventes de studerende at tage kurser i økonomi, og en økonom vil være i stand til at få job på et Statskundskabsinstitut. Men det er få af universitetets statskundskabsstuderende, der tager kurser på Forsvarsakademiet, og en officersuddannelse vil sjældent kvalificere til en stilling som lektor eller professor på et universitet. Marginaliseringen af militær ekspertise skyldes således ikke primært udvidelsen til nye trusler (se næste afsnit), men skete allerede før det pga akademiseringen af sikkerhedsstudier indenfor international politik-disciplinen. 1980erne og 1990erne: Krise og genfødsel? Fra slutningen af 1970erne og især i 1980erne kom den etablerede sikkerhedsforskning under pres fra argumentet om et bredere sikkerhedsbegreb. Var det muligt at retfærdiggøre et snævert fokus på kun 115

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Er vidensmonopolet på efterretningsvirksomhed brudt?

Er vidensmonopolet på efterretningsvirksomhed brudt? Er vidensmonopolet på efterretningsvirksomhed brudt? Indlæg af chefen for operations- og analysesektoren, Peter Michael Nielsen, ved en workshop om Efterretningstjenesters Vidensproduktion den 18. november

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL

OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL Indledning Den kolde krig er betegnelsen for perioden 1948 til 1989, hvor USA og USSR i kølvandet på anden verdenskrig

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater

Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater Ved Maria Theresa Norn Chefkonsulent, PhD DAMVAD 1 Hvad ville vi (og hvorfor) Udgangspunktet: Interdisciplinær

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Hvorfor undervise i EU?

Hvorfor undervise i EU? Hvorfor undervise i EU? Oplæg ved: Mads Dagnis Jensen og Julie Hassing Nielsen Konference: EU i undervisningen sådan! Onsdag den 5. oktober 2011 Aarhus Universitet, Institut for Statskundskab Indhold Præsentation

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

Undervisningsforløb: Fred og konflikt

Undervisningsforløb: Fred og konflikt Undervisningsforløb: Fred og konflikt Skole Hold Projekttitel Ikast-Brande Gymnasium 2.z SA Fred og konflikt Periode November december 2010 Antal lektioner Overordnet beskrivelse 14 moduler af 70 min.

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

2 nye bøger om Facilities Management

2 nye bøger om Facilities Management Artikel til Facilities 2 nye bøger om Facilities Management Per Anker Jensen Lektor, Civilingeniør, PhD, MBA Leder af Center for Facilities Management Realdania Forskning DTU Management, Danmarks Tekniske

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Programoversigt 15:00 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske stemmer på traditionel

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Indledning Kompetencestrategi er en proces, der hjælper en organisation til at træffe gode langsigtede beslutninger omkring kompetenceudvikling. Umiddelbart er der

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: KU Leuven. Land: Belgien

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: KU Leuven. Land: Belgien US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Jura Navn på universitet i udlandet: KU Leuven Land: Belgien Periode: Fra:1/2-2013 Til:1/7-2013 Udvekslingsprogram: Erasmus Hvorfor har du valgt

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Informations materiale.

Informations materiale. Informations materiale. Et program for unge og deres pårørende om Kriminalitet Af Gunnar Bergström Firma Pedagogkonsult Oversat af Johnny Lundby "At vælge en ny vej Et program for unge som risikerer at

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Udviklingsprogrammer for ledere

Udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer for ledere Organisationsudvikling gennem ledelsesudvikling Fleksible og dynamiske udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer, hvor organisationen udvikler sig gennem udvikling

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

præsenterer En Begynders Guide til Forskning

præsenterer En Begynders Guide til Forskning præsenterer En Begynders Guide til Forskning Hvad vi dækker i dag? Hvorfor skal man forske? De første skridt af idé processen Kort oversigt af den fortsatte forksningsproces Hvad PUFF kan hjælpe med Stil

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand!

BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand! BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand! EN FORUNDERLIG, OMSKIFTELIG VERDEN Er du nysgerrig omkring dit brand? Er der ikke altid en vinkel, der kan overraske? Verden forandrer sig hele tiden

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Maj 2012. Ontasknaturally.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally.

Maj 2012. Ontasknaturally.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally.com Maj 2012 Ontasknaturally.com Case Studie Ophavsret eintelligenceweb.com 2013 Kontakt os: eintelligenceweb.com

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

RADIKALISERING PÅ NETTET

RADIKALISERING PÅ NETTET Rapporter på diis.dk: Online-radikalisering: et uafklaret begreb Online-radikalisering: en rundrejse i forskningslitteraturen RADIKALISERING PÅ NETTET -hvordan anvendes de sociale medier af ekstremistiske

Læs mere

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Per Mouritsen Professor i politisk teori og medborgerskabsstudier Institut for Statskundskab, AU Udgangspunktet DR og (måske) TV2 er sidste

Læs mere

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor Lone Kristensen, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Roskilde Universitet, Professionshøjskolen Metropol, Copenhagen Business School,

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Hvad betyder speciale- og afdelingsstruktur for den faglige udvikling?

Hvad betyder speciale- og afdelingsstruktur for den faglige udvikling? Tak for invitationen til at belyse spørgsmålet: Hvad betyder speciale- og afdelingsstruktur for den faglige udvikling? Professor, overlæge Peter Schwarz Osteoporoseambulatoriet & Forskningscenter for Aldring

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Gratis adgang Det centrale spørgsmål er: Hvordan kan vi øge anvendelsen af den viden, vi producerer? Open Access er en vej till at øge anvendelsen og nytten af det, vi

Læs mere

IP I PRAKSIS LIV ANDERSSON INTERNATIONAL POLITIK ET VÆRKTØJ TIL STUDIET AF DITTE FRIESE GORM KJÆR NIELSEN

IP I PRAKSIS LIV ANDERSSON INTERNATIONAL POLITIK ET VÆRKTØJ TIL STUDIET AF DITTE FRIESE GORM KJÆR NIELSEN STUDIER I GLOBA L POLITIK OG SIKK ER HED IP I PRAKSIS ET VÆRKTØJ TIL STUDIET AF LIV ANDERSSON INTERNATIONAL POLITIK DITTE FRIESE GORM KJÆR NIELSEN (RED.) J U R I S T- O G Ø K O N O M F O R B U N D E T

Læs mere