Vejafgifter i København

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejafgifter i København"

Transkript

1 Polyteknisk Eksamensprojekt Vejafgifter i København - forbedring og optimering af systemvalg Skrevet af Lotte Brædder s Marie Karen Larsen s April 2007 Udarbejdet ved Center for Trafik og Transport, Danmarks Tekniske Universitet Under vejledning af Professor Otto Anker Nielsen

2 Forord Denne rapport er udarbejdet i forbindelse med et Polyteknisk Eksamensprojekt på civilretningen og er dokumentation for projektet Vejafgifter i København forbedring og optimering af systemvalg. Eksamensprojektet er gennemført ved Center for Trafik og Transport (CTT) på Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Projektet er udført i perioden august 2006 april 2007 og er normeret til 35 ECTS point. Projektet er blevet til under vejledning af Professor Otto Anker Nielsen, som vi gerne vil rette en tak til. I løbet af processen er der modtaget hjælp fra adskillige personer. På CTT har Stephen Hansen bidraget med meget nyttig hjælp i forbindelse med fremskaffelse af data, vejledning i programmer og modeller og lignende. Jeppe Husted Rich, CTT, har været meget behjælpelig i forbindelse med de økonomiske aspekter af projektet, og der rettes hermed en stor tak til dem begge. Desuden ønsker vi at takke Alan Mathias Wad, Anne Maja Larsen, Inge Fredberg, Mark Askegren Anderson, Mathias Francke og andre, der har hjulpet os i forbindelse med projektet. Lotte Brædder, s Marie Karen Larsen, s011595

3 Sammenfatning Formålet med denne rapport har været at undersøge forskellige afgiftssystemer i København og forsøge at optimere systemerne ved at ændre på afgiften. Tidligere projekter har arbejdet med én pris for hvert system, men i dette projekt ønskes det at finde en metode til, ud fra eksisterende data, at kunne regne på forskellige priser. Det ønskes at undersøge hvor stor betydning hvilken pris, der vælges i systemerne, har for de samlede effekter. Det forsøges at finde det optimale prisalternativ for hvert system og sammenligne de optimale alternativer med hinanden. Endelig er det undersøgt, hvorvidt det er muligt at få en positiv samfundsøkonomi i forbindelse med afgiftssystemerne. Der arbejdes med tre afgiftssystemer, som er hhv. et Kilometertakstsystem, et Lille Bom og et Store Bom system. I Kilometertakst betales en afgift per kørt kilometer, og prisen er differentieret efter periode og område. I Bomsystemerne betales en afgift i forbindelse med krydsning af et bestemt snit, og der differentieres på periode og retning. Der er til projektet benyttet data, der er lavet i forbindelse med tidligere projekter. Dette drejer sig især om modelnetværket og trafikmodellerne. Der arbejdes med et modelnetværk, der dækker Hovedstadsområdet med det overordnede vejnet. Der benyttes turmatricer, som dækker over et hverdagsdøgn og rutevalgsberegninger, der understøtter stokastisk brugerligevægt, hvor hver enkelt bruger søger at optimere sin nytte. Modelnetværket er kvalitetssikret, og der er lavet ændringer for at justere det til projektet. Det netværk og de turmatricer, der arbejdes med, er relativt nye, og data er blevet tilpasset, så det kan bruges i forbindelse med undersøgelser af afgifter for de tre valgte systemer. I rapporten bestemmes en metode til at ændre på turmatricerne vha. efterspørgselseffekter, som er fundet i forbindelse med et forsøg med kørselsafgifter i København. Effekterne er udviklet i forbindelse med et projekt fra Institut for Miljøvurdering, som Center for Trafik og Transport, DTU har bidraget til. Efterspørgselseffekterne svarer til en bestemt afgift, og det er nødvendigt at justere disse, når afgifterne ændres. Efterspørgselseffekterne ændres ved at justere med den relative ændring i de direkte kørselsomkostninger mellem et zonepar i forhold til basissituationen. Metoden kan bruge en smule finjustering, men det har i dette projekt ikke været muligt at forbedre den yderligere. Ud fra tidligere erfaringer bestemmes der ligeledes en metode til at flytte trafik mellem tidsperioder i forbindelse med, at priserne ændres individuelt i perioderne. Dette svarer til, at en trafikant ændrer start- eller sluttidspunkt for at undgå høj afgiftsbetaling, hvilket vil have betydning, hvis der indføres et afgiftssystem.

4 Sammenfatning Det forsøges ligeledes at udvikle en model, der kan beregne antallet af støjramte boliger i modelområdet ud fra oplysninger om støjbånd og placeringen af bygninger. Metoden vurderes teoretisk til at være en forbedring, men da det ikke har været muligt at finde ikke-modelteknisk datagrundlag at sammenligne med, kan dette ikke dokumenteres. På baggrund af resultaterne fra rutevalgsberegningerne udregnes overordnede værdier til beskrivelse af hvor fordelagtige prisalternativerne er. Alle alternativerne undersøges mht. til deres generaliserede omkostninger for brugerne og for samfundet samt for deres trafikale effekter. Kilometertakstsystemet optimeres ud fra trængselsomkostningerne, som udregnes som omkostningen per kilometer i forbindelse med trængsel, og Store Bom optimeres ud fra betragtninger af de generaliserede omkostninger og trafikale effekter. Den Lille Bom forsøges ikke optimeret på tidsperiodeniveau, da det ikke er fundet muligt ud fra resultaterne. Det konkluderes, at det er af stor betydning at optimere på prissætningen i afgiftssystemerne. Der bør ikke sættes for høje priser i perioder, hvor der ikke er trængsel. Dette medfører et stort nyttetab pga. ændrede ture og giver ikke en trafikal forbedring i form af mindsket trængsel. I projektet ses det, at afgiftssystemer, som i tidligere projekter har givet samfundsøkonomisk underskud, kan give positive samlede effekter, når de optimeres. Der kan optimeres yderligere på priser og perioder, og ved videre arbejde med afgiftssystemer i København bør der ligeledes ses mere på placeringen af bomringene og inddelingen af takstområder for Kilometertakstsystemet. Ud fra undersøgelserne i projektet vælges det bedste prisalternativ for hvert system, og der lægges især vægt på at optimere den generaliserede omkostning for samfundet. De bedste alternativer er: Kilometertakst Inddelt i 5 betalingsringe, hvor der betales 1,60 kr./km i den dyreste ring i den dyreste myldretid og ellers mindre i forhold til område og tidspunkt. Ved indførelse af Kilometerafgift reduceres antallet af ture per hverdagsdøgn med 2,7 %. Over hele døgnet reduceres trafikarbejdet med 13 % i Indre By, 8 % i området inden for Store Bom og 4 % i resten af modelområdet. Trængslen i hele netværket reduceres med 7,3 %. Kilometertakstsystemet er det eneste system, hvor de samlede samfundsøkonomiske effekter er positive. Regnet i 2006-priser fås en samfundsøkonomisk gevinst på 263 mio. kr. pr. år, og der er et årligt provenu på 4,2 mia. kr. Store Bom Der betales 40 kr./passage ind mod byen om morgenen og ud af byen om eftermiddagen og ellers 20, 10 og 0 kr. på andre tider af døgnet og i andre retninger.

5 Sammenfatning I Store Bom falder antallet af daglige ture i netværket med 3,6 %. I Indre By reduceres trafikarbejdet med 17 % over hele døgnet. Der er en reduktion på 25 % af trafikarbejdet inden for Store Bom og på 1 % uden for. Den samlede trængsel i netværket reduceres med 10 %, og der er et årligt samfundsøkonomisk underskud på 59 mio. kr. for projektet. Underskuddet skyldes hovedsageligt den mistede nytte fra den store mængde ture, der frafalder. Der er et årligt provenu på 2,5 mia. kr. Lille Bom Der betales 20 kr./passage ind mod byen om morgenen og ud af byen om eftermiddagen og ellers 10 kr. i andre perioder og retninger. Ved at indføre Lille Bom fås en reduktion i antallet af ture på et hverdagsdøgn på 1 %. I Indre By er der over døgnet en reduktion i trafikarbejdet på 37 %. I området inden for Store Bom er reduktionen på 8 %, og endelig har systemet som det eneste en stigning i trafikarbejdet på 2 % i resten af det modellerede område. I Lille Bom systemet stiger trængslen over døgnet med 2 %, og det samfundsøkonomiske underskud er på over 600 mio. kr. årligt. Det årlige provenu bliver 1,3 mia. kr. Hverken Lille Bom eller Store Bom giver positive samfundsøkonomiske resultater, og bør ikke indføres i deres nuværende form. Kilometertakstsystemet giver et samfundsøkonomisk overskud på ca. 260 mio. kr. årligt. Det konkluderes, at Kilometertakst med de givne forudsætninger er det bedste system, og det anbefales til videre arbejde.

6 Summary The purpose of this report has been to examine different charging systems in Copenhagen and try to optimize these to determine which prices are the most optimal. Previous projects have examined one price for each system but it is desirable to find a method to calculate for different prices with the existing data. It is desirable to examine the significance for the total effects of the price chosen for the systems. It is attempted to find the optimal price alternative for each system and compare these to the other systems. Finally it is examined whether the charging systems can have a positive effect on economics. The three systems in this project are a kilometer charge, a small and a large toll-ring. For the kilometer charging system a tax per kilometer is paid and the price differs with respect to time period and area. In the toll-ring systems a tax is paid when crossing a certain section and the price differs with respect to time period and direction. Some of the data used in this project originates from previous projects. Of most importance are the model network and the traffic models. The network in question covers the larger part of the Capital area with the connected road network. The trip matrices used is for a weekday and the car assignment is a stochastic user equilibrium, where every user tries to optimize his own utility. A high quality for the model network has been ensured and changes have been made in order to adjust the network to this project. The network and the matrices are relatively new and data has been adjusted in order to make it usable in examinations of charges for the three chosen systems. In this report a method is determined to change the trip matrices by use of the demand effects found in a test with road pricing in Copenhagen. The demand effects are developed in a project by Environmental Assessment Institute (IMV) with contributions by Centre for Traffic and Transport (CTT) at Technical University of Denmark (DTU). The demand effects reflect a certain charge and it is necessary to adjust these when changing the charge. The demand effects are changed by adjusting with the relative change in the direct driving costs between two zones with respect to the basis situation. The method may require some performance tuning but it has not been possible to improve it any further in this project. With respect to previous experiences a method is determined to move traffic between time periods when prices change individually in the periods. This means that a road user changes start and end time to avoid a high charge which is of some importance if a charging system is to be introduced.

7 Summary It is attempted to develop a model from which it is possible to calculate the number of noise impacted households in the model area with knowledge of noise buffers and the placement of buildings. The method is an improvement seen from a theoretical point of view. It has not been possible to find data from real measurements for comparison so the improvements can not be proven. Based on the results from the car assignments, overall values are calculated in order to describe how beneficial the alternatives are. All alternatives are examined with respect to the generalized costs for the users and the society as well as for the traffic effects. The Kilometer charging system is optimized with respect to the congestion cost, Large toll-ring is optimized with regard to considerations of the generalized costs and traffic effects. The results show no possibility of optimizing the small toll-ring on time period level. It is concluded that it is of high importance to optimize the price structure for the charging systems. High prices should not be chosen in time periods with no congestion. This would result in a great loss of utility due to changed trips and would not result in traffic improvements. It is concluded that former non-profitable systems are able to return positive effects when optimized with respect to prices. Further work can be dedicated to the optimization of prices and periods. Future projects concerning charging systems in Copenhagen ought to make further examinations regarding the placements of the toll-rings and division of charging areas. The best alternative for each system is chosen with emphasis on maximizing the generalized cost for the society. The best alternatives are: Kilometer charging system The Capital area is divided in 5 rings with different price per kilometer. The highest price is 1.60 DKK/km and it reduces depending on time and area. By introducing the kilometer charging system the number of trips on a weekday is reduced by 2.7 %. Over 24 hours the car mileage is reduced with 13 % in Inner City, 8 % in the outer city limited by the large toll-ring and 4 % in the remaining area. The congestion for the entire network is reduced with 7.3 %. The Kilometer charging system returns a positive benefit for the society of 263 million DKK a year. It is the only one of the three systems which returns a positive benefit. The yearly revenue is 4.2 billion DKK. Large Toll-ring system The charge is 40 DKK/passage into the city in the morning and away in the afternoon. At other times and other directions the price is 20, 10 and 0 DKK.

8 Summary In the Large Toll-ring system the daily number of trips is reduced with 3.6 %. In the Inner City the car mileage is reduced with 17 % daily. The reduction is 25 % within the large toll-ring and 1 % in the remaining area. The congestion is reduced by 10 % and the national benefit is negative with -59 million a year. The negative is caused by the loss of utility from the large amount of trips which is no longer driven. The revenue is 2.5 billion DKK a year. Small Toll-ring system The charge is 20 DKK/passage into the city in the morning and away in the afternoon and 10 DKK at other times and other directions. By introducing the Small Toll-ring system a reduction in the number of trips of 1 % is obtained. In the Inner City there are reductions of 37 % during a day. As the only one this system has an increase in the car mileage of 2 % during the day, and the national loss is more than 600 million DKK a year. The revenue is 1.3 billion DKK a year. It is concluded that the Kilometer charging system with the given preconditions is the best alternative and is recommended for further work.

9 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Formål Metode Projektafgrænsning Læsevejledning Kapitelgennemgang Ordforklaring... 9 Del 1 2 Baggrund Afgifter i andre lande Analyse Sammenfatning af tidligere projekter IMV-projektet, Kørselsafgifter i København AKTA-projektet, Forsøg med kørselsafgifter i København Kørselsafgifter i Københavns Kommune Beskrivelse af afgiftssystemer Lille Bom Store Bom Kilometertakstsystem Forslag til placering af Bomringe og Kilometertakstområder Prisændringer Bomsystemerne Kilometertakstsystemet Fremgangsmåde og metode Netværk og zonestruktur Det hidtidige netværk Generelt om netværket OTM version Rutevalgsmodellen Bustrafik Krydsmodellering Iterationer Trafikspring Effektmodeller Drift og vedligehold CO 2 -emissioner Luftforurening Uheld Støj Efterspørgselseffekter De benyttede efterspørgselseffekter Effekt af efterspørgselseffekter Beregning af nye OD-matricer

10 Indholdsfortegnelse Justering af OD-matricer Anden metode til benyttelse af efterspørgselseffekterne Generaliseret omkostning Udbuds- og efterspørgselskurver Brugernes konsumentoverskud Samfundsøkonomiske omkostninger Trafikale effekter Tidsværdier Substitution mellem tidsperioder Beregning af ændring i antal ture Alternativer hvor der substitueres Sammenfatning Databehandling og validering K-faktorer Kilometertakstsystemet Store Bom-systemet Lille Bom-systemet Samlet Kvalitetssikring af netværket Ændringer i netværket Zoner og zoneophæng Lille Bom Store Bom Ændring i placeringen af Lille Bom Ændrede forhold for efterspørgselseffekterne Effektberegninger Klargøring af data Randbebyggelse Støjrand Støjberegninger Sammenfatning Del 2 5 Trængselsomkostninger Databehandling Resultater Trængselspriser i basis Trængselspriser i alternativ 1, Trængselspriser i alternativ 2,5 og Optimale trængselspriser Priser i optimalt alternativ 0, Priser i optimalt alternativ 0, Trængselspriser i alternativ 0, Trængselspriser i alternativ 0, Opdeling på AKTA-zoner Sammenfatning

11 Indholdsfortegnelse 6 Analyse af alle systemer Generaliserede omkostninger og trafikale effekter Kilometerafgift Sammenligning af alternativer Sammenligning af de bedste alternativer Valgt alternativ Store Bom Sammenligning af alternativer Sammenligning af bedste alternativer Valgt alternativ Lille Bom Sammenligning af alternativer Valgt alternativ Sammenfatning Analyse af valgte alternativer Visualisering for valgt alternativ Basissituationen Kilometertakstalternativ 0, Store Bom - Alternativ 40 nat Lille Bom - Alternativ Trafikale effekter Kilometertakstalternativ 0, Store Bom - Alternativ 40 nat Lille Bom - Alternativ Sammenfatning Samfundsøkonomisk analyse af systemer Effekter på årsbasis Ændring i eksterne effekter Transportarbejde Drift og vedligehold Luftforurening Støj Uheld Forbedret fremkommelighed Mistet nytte Systemomkostninger Provenu Sammenfatning

12 Indholdsfortegnelse Del 3 9 Diskussion Design af afgiftssystemerne Hensigten med at indføre afgifter Lille Bom Store Bom Kilometertakst Inddeling ud fra trængselsomkostningerne Priser Differentiering af priser Periode Prissætning ud fra eksterne effekter Prisernes betydning for efterspørgselseffekten Metoder Substitution mellem tidsperioderne Efterspørgselseffekter Anden metode til beregning af OD-matricer Optimering af alternativer Skala i differenskortene Afgrænsninger Følsomhedsanalyser af eksterne effekter Ingen fremtidige scenarier Tekniske løsninger Rejsende med bil, kollektiv trafik, cykel og gang Sammenfatning Konklusion Metode Generelle resultater Systemresultater Sammenfatning Anbefalinger Litteraturliste Bilag vedlagt i separat bilagsrapport 4

13 1 Indledning Med dagens velfærdssamfund følger et stort behov for at transportere sig selv og ting mellem steder. Det forsøges løbende at bygge nye veje og gennemføre andre infrastrukturprojekter, der skal forbedre vejnettet, men det danske vejnet er i mange situationer ikke af en tilpas størrelse til at afvikle de store mængder trafik. Især omkring de større byer er der på visse tidspunkter af døgnet omfattende kapacitetsproblemer, som forårsager trængsel. Trængsel betyder store omkostninger for samfundet i form af mange spildte arbejdstimer. Det er i tidligere projekter beregnet, at der i Hovedstadsområdet dagligt bruges mange millioner kr. på trængsel, og det er derfor ønskeligt at finde metoder, der gør det muligt at reducere trængslen. Der har været meget debat om at indføre et form for road-pricing system i Hovedstadsområdet, og flere forslag til systemer har været på tale, bl.a. en lille bomring, en stor bomring, et zonetakstsystem og et kilometertakstsystem. I tidligere rapporter er konkluderet, at ingen af systemerne på nuværende tidspunkt kan give positive samfundsøkonomiske fordele. I de tidligere projekter er der kun undersøgt ét prisalternativ for hvert system. Det er ikke tidligere forsøgt at undersøge forskellige prisniveauer inden for det samme system i forhold til hinanden. Tidligere er der blevet arbejdet med nogle meget overordnede grænser for placeringen af de forskellige bomringe, betalingsringe og -zoner, og det er i disse projekter ikke forsøgt at justere disse. Da det aldrig tidligere er forsøgt at optimere på prissætningen eller den præcise placering af bomringene, vurderes det, at det vil være vigtigt med et projekt, der forsøger at dække disse emner. 1.1 Formål Dette polytekniske eksamensprojekt er udført med henblik på at undersøge, hvordan forskellige typer af afgiftssystemer påvirker trafikanternes adfærd. Især ønskes det at undersøge, hvordan forskellige priser påvirker disse adfærdsændringer inden for samme type afgiftssystem. Inden for hvert system ønskes det at bestemme den optimale pris, således at der kan vælges et prisalternativ, der giver de bedste resultater for de trafikale effekter og samfundsøkonomiske beregninger. 1.2 Metode For at kunne undersøge hvordan trafikanterne reagerer på prisændringer, benyttes en rutevalgsberegningsmodel udviklet ved Center for Trafik og Transport. Der regnes på et netværk svarende til Hovedstadsområdet, og med matricer der dækker et hverdagsdøgn 5

14 1 - Indledning fordelt på syv tidsperioder. Det undersøges, hvordan trafikmængderne ændres vha. efterspørgselseffekter fra tidligere forsøg, og det forsøges at finde en metode, til at beregne hvilke effekter det har på turmatricerne, at priserne ændres. Desuden undersøges det, hvordan der kan laves en model for ændringen af matricerne for de enkelte tidsperioder. Metoderne udvikles vha. betragtninger af efterspørgselseffekter. Resultaterne fra rutevalgsberegningerne behandles på forskellig vis, så det er muligt at vurdere alternativerne inden for de forskellige systemer i forhold til hinanden. For at bestemme i hvilken retning priserne skal ændres, sammenlignes der løbende mellem de foreløbige resultater for systemerne. 1.3 Projektafgrænsning Da det ikke er muligt at undersøge alle interessante aspekter, der findes i forbindelse med dette projekt, er det nødvendigt at afgrænse projektets undersøgelsesområde. Det er bestemt, at de tekniske forhold omkring opkrævningen af en afgift ikke undersøges. På nuværende tidspunkt er en trængselsafgift ikke vedtaget, og det virker mest hensigtsmæssigt at vente med undersøgelser af de tekniske detaljer, indtil en sådan afgørelse er truffet. Dette begrundes dels med de tekniske fremskridt, der kan ske i mellemtiden, og dels at fokus i opgaven ønskes rettet mod den modeltekniske del af en afgift. Dele af datagrundlaget er ikke lavet specifikt til at kunne indgå direkte i de beregninger, der skal laves i forbindelse med et rutevalg med afgifter på dele af eller hele netværket. Det har ikke været muligt at tilpasse alle dele af data præcist til dette projekt. Der kan derfor være nogle uhensigtsmæssigheder, som vil være omfattende at rette kun i forbindelse med dette projekt. Alle betydelige uhensigtsmæssigheder er forsøgt fjernet vha. kvalitetssikringen. Der er arbejdet videre med data, der er fremkommet i forbindelse med et projekt Center for Trafik og Transport (CTT) har udført for Institut for Miljøvurdering (IMV). Dette betyder, at der har været mulighed for at bruge nogle af de værktøjer, der er udviklet i forbindelse med det projekt. Da der er en del data at arbejde videre med, er ikke alle dele af de udleverede oplysninger blevet kvalitetssikret lige detaljeret. Det data, der er lavet i forbindelse med efterspørgselseffekterne, og kaldes elasticiteter i IMV-projektet, er ikke ændret sammen med prisændringerne. Efterspørgselseffekterne skal afspejle de ændringer i antallet af ture, der sker mellem modelzonerne, som trafikanterne foretager ved prisændringer i netværket. Der er mange forbehold at tage højde for, når der ændres i priserne, og det vil være muligt at bruge meget mere tid på at tilpasse efterspørgselseffekterne, end der er gjort i dette projekt. Det er i stedet valgt at fokusere på rutevalgsberegningerne. 6

15 1.4 - Læsevejledning Der arbejdes kun med et 2004 basisår og altså ikke et fremtidsscenario med øgede trafikmængder. Hvis der fremkommer positive effekter i 2004, vil der formentlig også gøre nogle år frem i tiden, og da systemerne og alternativerne skal sammenlignes med hinanden, vurderes det for omfattende og ikke direkte relevant for projektet at køre med to forskellige år. Der regnes kun på biltrafik, hhv. person-, vare- og lastbiler. Normalt vil der også indgå rejsende med kollektiv trafik, på cykel og gang. Hvis ture forsvinder fra netværket, tages der ikke stilling til, om der skiftes til andet transportmiddel, eller om det helt undlades at køre turen. Der er flere dele af den samfundsøkonomiske analyse, der udelades i dette projekt. Dette drejer sig om bl.a. producentoverskuddet, dvs. det der vindes ved at få flere passagerer til den kollektive trafik. Der regnes ikke på producentoverskuddet, da der som nævnt ikke regnes på hvor mange rejsende, der skifter til kollektiv trafik Skatteforvridningen medregnes ikke, selvom den formentlig bliver forbedret, da kørselsafgifter opfattes som mindre skatteforvridende, end mange nuværende skatter og afgifter. Skatteforvridningen medtages ikke, da det vil kræve en større økonomisk analyse, og kompetencer til at udføre en sådan haves ikke i projektgruppen. Der regnes kun effekter for hverdage, idet det forventes kun at indføre afgifterne på hverdage. De benyttede matricer dækker et hverdagsdøgn, og der er ikke de samme trafikmønstre i weekenderne. De effekter, der vises vha. rutevalgsberegningerne, kan kun forventes at optræde på hverdagsdøgn. De eksterne effekter for systemerne, dvs. støj, uheld og lignende, regnes kun for de bedste alternativer i de tre systemer. Det er omfattende at beregne disse og de trafikale effekter og de generaliserede omkostninger vurderes af større vigtighed for indførelsen af et givent system. 1.4 Læsevejledning Denne rapport beskriver arbejdet og de resultater, der er kommet frem til i forbindelse med eksamensprojektet. Hovedrapporten er delt i tre, hvor del 1 omfatter baggrund, metode samt databehandling og validering. Del 2 omfatter en beskrivelse af analyse og behandling af resultaterne, og Del 3 består af diskussion og konklusion. Der er i alt 10 kapitler (inklusiv diskussion og konklusion) i hovedrapporten, og de er nummereret løbende som kapitel I kapitlerne findes figurer, tabeller, formler og lignende, og de er alle nummereret med først nummeret på det kapitel, hvor de hører til, og derefter et nummer, som løber fra 1 inden for det pågældende kapitel. Dvs. at den tredje figur i kapitel fire, bliver nummereret Figur

16 1 - Indledning Det er valgt at have en separat bilagsrapport, da der er mange bilag, og det i adskillige tilfælde er hensigtsmæssigt at kunne slå op på bilagene og kigge på disse, imens selve rapporten gennemlæses. Bilagene i bilagsrapporten, er knyttet til kapitlerne, og de er ligeledes nummereret i henhold til det kapitel i hovedrapporten, som de hører til. Figurer og lignende er for alle kapitlerne vist i selve hovedrapporten, men for afsnit 7.1 er alle figurerne kun vist i bilaget, da de er meget omfangsrige, og det giver et bedre overblik at kunne se dem samtidig med at rapporten læses. Der er i de fleste kapitler fodnoter, som står på samme side, som der er henvist til dem fra. Disse er nummereret løbende gennem hele rapporten. I kapitel 2 og litteraturlisten er der lavet slutnoter, da omfanget af henvisninger er så stort, at det skabet et bedre overblik. Disse nummereres med små romertal. Kapitel 2-8 starter med en kort introduktion til indholdet, og Kapitel 3-9 afsluttes med en mindre sammenfatning af de vigtigste ting, der findes frem til i kapitlet Kapitelgennemgang Nærværende Kapitel 1 indeholder en overordnet introduktion til rapportens indhold og opbygning. Kapitel 2 indeholder beskrivelser af det materiale der ligger til baggrund for projektet. Der er en kort belysning af afgiftssystemer i andre lande og et mindre resume af tidligere danske rapporter om emnet. De afgiftssystemer, der arbejdes med, beskrives, og der er ligeledes en gennemgang af, hvorledes prisalternativerne er bygget op. Kapitel 3 behandler fremgangsmåde og metode. Først beskrives fremgangsmåden med Ørestadens Trafikmodel (OTM) og de rutevalgsberegninger, der ligger til grund for resultaterne. Dernæst beskrives de beregninger der ligger til grund for effektberegningerne. Herefter gennemgås hvilken metode, der er den mest optimale til at ændre efterspørgslen, i forbindelse med at afgifterne ændres. Teorien til udregning af de generaliserede omkostninger og uddybningen, af hvordan de behandles i rapporten, beskrives, og endelig gennemgås den metode, der er fundet som den bedste til at ændre på efterspørgslen mellem de forskellige tidsperioder, den såkaldte substitution. Kapitel 4 indeholder beskrivelser af databehandling og validering. Her gennemgås de K-faktorer, der findes til at vægte turmatricerne med når afgifterne ændres. Det beskrives, hvorledes det udleverede modelnetværk er kvalitetssikret i forhold til projektet, og hvordan netværket er ændret, så de rette oplysninger til beregningerne findes. Kapitel 5 beskriver de beregninger og observationer, der er foretaget for at optimere på Kilometertakstsystemet. Der findes trængselspriser, alternativerne prissættes ud fra 8

17 1.4 - Læsevejledning disse og det forsøges vha. flere rutevalgsberegninger at finde frem til en optimal prissætning. Kapitel 6 indeholder en analyse af alle tre systemer og deres prisalternativer. Inden for hvert system sammenlignes de aggregerede resultater for alternativerne. Det forsøges at finde et optimalt alternativ for Store Bom og endelig vurderes hvilket alternativ, der er mest optimalt for hvert system. Kapitel 7 har en gennemgang af de tre valgte alternativer, hvor resultaterne visualiseres som hhv. totale trafikmængder, reelle ændringer, procentvise ændringer og serviceniveau. Til kapitlet hører er vedlagt en større del af bilagsrapporten med alle de kort, der henvises til i den første del af kapitlet. I andel del gennemgås ændringerne i hhv. antallet af passager over diverse snit, transportarbejdet inden for områderne og ændringerne i trængsel. Kapitel 8 samler op på resultaterne og viser en samlet samfundsøkonomisk analyse for de tre afgiftssystemer, bygget på det mest optimale alternativ Ordforklaring Bilister og trafikanter: I projektet undersøges forholdene for personbiler, varebiler og lastbiler, og der refereres til disse grupper som bilister eller trafikanter. Systemer, alternativer og scenarier: De overordnede afgiftssystemer, som Kilometertakst eller Lille Bom, refereres til som systemer. Inden for hvert system findes flere forskellige prisalternativer, som kaldes alternativer. Endelig er der ved ændringer i basale forudsætninger, som fremskrivning af trafikmængderne eller ændret diskonteringsrate tale om forskellige scenarier. Sidstnævnte behandles kun overfladisk i diskussionen. Der arbejdes ofte med de engelske termer i forbindelse med mange af de emner, der berøres i rapporten. Disse er så vidt muligt forsøgt oversat til dansk og dækker over følgende engelske termer: Komponentlag Konsumentoverskud Rutevalgsmodel Omkostningsmatrice Transportformål Zoneophæng Kørselsafgift Feature layer Consumers surplus Car assignment model Car cost matrice Transport mode Connector Road-pricing 9

18 Del 1 Baggrund Fremgangsmåde og metode Databehandling og validering

19 2 Baggrund Der er lavet mange projekter, forsøg og lignende med forskellige former for opkrævning af afgifter i forbindelse med kørsel. Flere steder i udlandet er der indført afgiftssystemer, og i Danmark har der været lavet forsøg med sådanne. For at få et overblik over, hvad der er lavet, og hvilke data, der benyttes videre, beskrives i dette kapitel flere af de forudsætninger, der ligger til grund for projektet. Først beskrives nogle af de afgifter i forbindelse med trafik, der er indført eller afprøvet i andre lande, og derefter følger en kort sammenfatning af tre tidligere danske projekter omhandlende road-pricing. Der er en gennemgang de tre afgiftssystemer, der arbejdes med, og alternative placeringer diskuteres. De ændringer, der laves i priserne inden for hvert system, uddybes herefter. 2.1 Afgifter i andre lande I følgende afsnit beskrives nogle af de systemer, der er indført til opkrævning af afgifter i forbindelse med kørsel i andre byer i verden enten på forsøgsbasis eller som permanente løsninger. Systemer, som endnu ikke er indført, beskrives også men knap så udførligt, da der ikke er praktiske erfaringer. Der er forsøgt at skabe et overblik over nogle af de forskellige løsninger, der er lavet rundt omkring i verden, og over hvad effekten har været, hvis denne er kendt. London i - England 7 mio. indbyggere. Bompengering, som dækker et område på 8 km 2. Permanent løsning (2003), som udvides til et større område i Brugerne betaler både ved krydsning af bomringen og for kørsel inden for ringen. Betalingstiden er mandag fredag fra kl , og der betales 8 (september 2006). Der er indført rabatter til visse grupper, f.eks. betaler beboerne inden for ringen og de nærliggende områder kun 10 % af afgiften. Systemet er hovedsageligt indført for at mindske trængslen, og trafikken er reduceret med ca. 20 % over bomsnittet. Stockholm ii - Sverige 1,2 mio. indbyggere (med forstæder) iii. Bompenge. Et forsøg, der kørte over et halvt år fra primo 2006 til medio Der betaltes mellem kl på hverdage, og priserne lå mellem 10 og 20 SEK pr. passage alt efter tidspunkt, dog højest 60 SEK pr. dag. Antallet af passager blev efter indførelsen nedsat med % over bompengesnittet. Sveriges Vägverket arbejder i øjeblikket på et nyt system til betaling af trængselsafgifter i Stockholm. iv Visse grupper er undtaget for betaling. Det er blandt andet miljøbiler, som forurener mindre, og beboerne fra Lidingö har mulighed for at køre gennem på en 11

20 2 - Baggrund halv time, da der ikke er andre forbindelsesveje. Forsøgets hovedformål var at mindske trængslen. Oslo - Norge Ca. 0,5 mio. indbyggere v. Bompenge. Systemet blev indført i Der betales 20 NOK (maj 2006) pr. passage ind mod byen hele døgnet, og systemet har nedsat antallet af passager med 3-5 %. Hovedårsagen til systemets indførelse var det økonomiske provenu. Bergen - Norge Ca indbyggere vi. Bompengesystem, der blev indført i Der betales 15 NOK (maj 2006) pr. passage ind mod byen mandag-lørdag kl Systemet har nedsat antallet af passager med 5-7 %, men hovedårsagen til systemets indførelse var det økonomiske provenu. Maut vii - Tyskland Kilometerbaseret afgift indført i januar Gælder for lastbiler på 12 tons og derover, der kører på de tyske motorveje. Der er sat faste GPS-sendere (såkaldte pseudolitter) op forskellige steder langs det tyske motorvejsnet for at sikre pålidelige data, da det nuværende GPS-system ikke er tilstrækkeligt præcist. viii Hovedårsagen til indførelsen er det økonomiske provenu. Holland ix Kilometerafgift i hele landet, omfattende ca. 8 mio. indbyggere. Endnu ikke indført, men forventes indført i I tiden op til indførelsen køres forsøg med systemet. x USA xi Afgifter på enkelte strækninger eller kørebaner også kaldet HOT- (High Occupancy Toll) eller HOV- (High Occupancy Vehicle) baner. På HOV-baner må kun køretøjer med flere passagerer (minimum to eller tre, afhængig af gældende restriktioner) køre på en ekstra bane gratis. På HOT-baner kan køretøjer med færre passagerer end det ønskede også få lov til at køre mod betaling. xii Singapore xiii Ca. 3,7 mio. indbyggere. Zonetakstsystem. Afgifter fra kl til inde i området, og fra kl til for indfaldsveje og ringveje. Elektronisk afgiftssystem indført i 1998, men tidligere manuelt (ved visuelt tjek af bilisterne) indført i Analyse Som det ses ud fra antallet af eksempler, er der rundt om i verden afprøvet forskellige typer afgifter. Antallet af indbyggere/berørte trafikanter varierer meget, ligesom 12

En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv

En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv Mogens Fosgerau DTU Transport 5. December 2011 Punkter Virker det? Er det godt? Hvor skal ringen ligge? Hvor stor skal taksten være? Hvordan skal den variere

Læs mere

Kørselsafgifter. en samfundsøkonomisk analyse. Maj 2006

Kørselsafgifter. en samfundsøkonomisk analyse. Maj 2006 06 Kørselsafgifter i København en samfundsøkonomisk analyse Maj 2006 06 Kørselsafgifter i København en samfundsøkonomisk analyse Maj 2006 Journal nr. 2002-1308-002 ISBN: 87-7992-043-8 Forfattere: Wrang,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring. Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen

Indholdsfortegnelse. Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring. Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring Tillægsnotat - udkast COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax

Læs mere

KØRSELSAFGIFTER I KØBENHAVN

KØRSELSAFGIFTER I KØBENHAVN KØRSELSAFGIFTER I KØBENHAVN Teknisk rapport Indholdsfortegnelse Del 1: Generelle notater 1. Indledning... 1 2. Analyse af hovedformål og systemkrav... 12 3. Geografiske afgrænsninger og forhold til nabokommuner...

Læs mere

Omlægning af bilafgifterne

Omlægning af bilafgifterne Fremtidens transport II Session 3: Road pricing Ingeniørhuset 18. januar 2010 Omlægning af bilafgifterne hvorfor og hvordan? En grøn transportpolitik 2 side 7 Transportsektorens afgifter 3 Kilde: Nøgletal

Læs mere

Konsekvensberegninger af vejafgiftssystemer i Hovedstadsområdet

Konsekvensberegninger af vejafgiftssystemer i Hovedstadsområdet Konsekvensberegninger af vejafgiftssystemer i Hovedstadsområdet Thomas Chr. Jensen Marie K. Anderson Hjalmar Christiansen Britt Z. Skougaard Niels Buus Kristensen September 2013 Konsekvensberegninger af

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Mulighederne med ITS. Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark

Mulighederne med ITS. Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark Mulighederne med ITS Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark ITS er ITS = Intelligente Transport Systemer Fælles betegnelse for computerstøttede teknologier der anvendes inden

Læs mere

Klimakonsekvenser af en ny Frederikssundsmotorvej

Klimakonsekvenser af en ny Frederikssundsmotorvej 20. januar 2009 Klimakonsekvenser af en ny Frederikssundsmotorvej Per Homann Jespersen og Martin Lidegaard Baggrund Igennem 40 år har det været diskuteret at anlægge en ny motorvej mellem København og

Læs mere

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV Aalborg Kommune Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV - Samfundsøkonomisk analyse Teknisk notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk 1 Metode Vurderingen

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

TRAFIKDAGE PÅ AALBORG UNIVERSITET Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet

TRAFIKDAGE PÅ AALBORG UNIVERSITET Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet Trafikdage på Aalborg Universitet Artikelsamling 2006 1 TRAFIKDAGE PÅ AALBORG UNIVERSITET Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet Artikelsamling 2006 Redaktion: Leif Gjesing Hansen, Aalborg Universitet

Læs mere

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk 1. Introduction Web: www.citygods.dk City Gods Certificeret E-mail: citygods@btf.kk.dk 2. The City Goods ordinance - main target City Goods ordinance: Vans and lorries over 2.500kg totalweigt must be 60%

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 EFFEKTIVE ITS TILTAG ITS DANMARK er en uafhængig netværksorganisation, der samler danske interessenter indenfor ITS. Organisationen

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Workshop om roadpricing - Indlæg og diskussioner på Trafikdage'99

Workshop om roadpricing - Indlæg og diskussioner på Trafikdage'99 Workshop om roadpricing - Indlæg og diskussioner på Trafikdage'99 - Af Anette Pittelkow, Anker Lohmann-Hansen, Harry Lahrmann, Jan Kildebogaard og Johan Nielsen. Keywords - dansk: kørselsafgifter, afgifter,

Læs mere

Vejen til grøn biltrafik

Vejen til grøn biltrafik Vejen til grøn biltrafik Det Radikale Venstres folketingsgruppe, januar 2010 Vejen til grøn biltrafik Radikale Venstre vil skabe en grønnere trafik i Danmark. Vi vil reducere bilernes CO2- udledning med

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport Ny rapport Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport - Vidensoverblik,, vurderinger og væsentlige anbefalinger fra en arbejdsgruppe nedsat af Teknologirådet Arbejdsgruppens opgave At kortlægge

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

- projekter i Hovedstadsområdet. Alex Landex, CTT-DTU

- projekter i Hovedstadsområdet. Alex Landex, CTT-DTU Er letbaner en god forretning for samfundet? - projekter i Hovedstadsområdet Alex Landex, CTT-DTU Er letbaner en god forretning for samfundet? 5. oktober 2005 Baggrund udenlandske succeser Letbaner er

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics Den alternative trængselskommission.. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne Vibeke Forsting, COWI Economics 1 Disposition Agenda 1. Definitioner og fakta om trængsel 2. Et tanke-eksperiment

Læs mere

Opdatering af model for Hovedstadsregionen

Opdatering af model for Hovedstadsregionen Opdatering af model for Hovedstadsregionen Christian Overgård Hansen Center for Trafik and Transport (CTT), DTU coh@ctt.dtu.dk Trafikdage på AUC 22-23.8.2005 Copyright CTT 2005 Disposition Baggrund Formål

Læs mere

Agenda. 1. En klog investering - derfor. 2. Projekt Cykelsuperstier. 3. Albertslundruten. 4. Kommunikation og kampagner

Agenda. 1. En klog investering - derfor. 2. Projekt Cykelsuperstier. 3. Albertslundruten. 4. Kommunikation og kampagner Agenda 1. En klog investering - derfor 2. Projekt Cykelsuperstier 3. Albertslundruten 4. Kommunikation og kampagner En klog investering - derfor Ved Maria Streuli, overordnet projektleder Bedre miljø og

Læs mere

Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse

Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse BILAG 2 Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse Dette notat

Læs mere

Road pricing, luftforurening og eksternalitetsomkostninger. Faglig rapport fra DMU nr. 770 2010. Danmarks Miljøundersøgelser

Road pricing, luftforurening og eksternalitetsomkostninger. Faglig rapport fra DMU nr. 770 2010. Danmarks Miljøundersøgelser Road pricing, luftforurening og eksternalitetsomkostninger Faglig rapport fra DMU nr. 770 2010 Danmarks Miljøundersøgelser AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] Road pricing, luftforurening og eksternalitetsomkostninger

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Trængsel og kørselsafgifter

Trængsel og kørselsafgifter Nr. 260 februar 2009 Trængsel og kørselsafgifter Satellitbaseret road pricing har lange udsigter. Men BroBizz- og andre teknologier er klar Her og nu: En automatisk betalingsring > Helhedsløsning: Kørselsafgifter

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

PROJEKT TRÆNGSEL RESUMÉ

PROJEKT TRÆNGSEL RESUMÉ PROJEKT TRÆNGSEL RESUMÉ August 2004 PROJEKT TRÆNGSEL Indholdsfortegnelse 1 Baggrund og formål 3 2 Projektorganisation og - finansiering 3 3 Trængselsbegrebet 4 4 Metoder til opgørelse af trængsel 6 5

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Estimat over fremtidig trafik til IKEA

Estimat over fremtidig trafik til IKEA BILAG Estimat over fremtidig trafik til IKEA Estimat af fremtidig trafik til IKEA For at estimere den fremtidige trafik til IKEA tages der udgangspunkt i en tælling af trafikken i IKEA Århus og i antallet

Læs mere

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Afrapportering fra Trængselskommissionens arbejdsgruppe 5. Landsdækkende Roadpricing

Afrapportering fra Trængselskommissionens arbejdsgruppe 5. Landsdækkende Roadpricing Dato 19. september 2013 (tabel 4 og 6 revideret pr. 15. januar 2014) Arbejdsgruppen Afrapportering fra Trængselskommissionens arbejdsgruppe 5 Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K www.trængselskommissionen.dk

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Effekter af eksportfremme for danske virksomheder Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Hvad ved vi om eksportfremme? De fleste lande bruger betydelige ressourcer på

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer:

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer: Trafikudvalget 2008-09 B 165 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt NOTAT DEPARTEMENTET Dato 25. juni 2009 Dok.id 837046 J. nr. 559-37 Center for Kollektiv Trafik Sammenligning af takster i den kollektive trafik

Læs mere

Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch. Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013

Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch. Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013 Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013 Overordnede temaer DØRS er stærk og troværdig. Forpligter mht. dokumentation af anbefalinger

Læs mere

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert

Læs mere

Niels Græsbøll Olesen. Trekantområdet Danmark

Niels Græsbøll Olesen. Trekantområdet Danmark Niels Græsbøll Olesen Trekantområdet Danmark Gennemførte analyser - i samarbejde med Hærvejsmotorvejskomiteen Trafikal analyse på baggrund af NIRAS rapport Trafikal opemering af linjeføringer og samfundsøkonomisk

Læs mere

Afrapportering fra Trængselskommissionens arbejdsgruppe 5. Landsdækkende Roadpricing

Afrapportering fra Trængselskommissionens arbejdsgruppe 5. Landsdækkende Roadpricing Dato 19. september 2013 (tabel 4 og 6 revideret pr. 15. januar 2014) Arbejdsgruppen Afrapportering fra Trængselskommissionens arbejdsgruppe 5 Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K www.trængselskommissionen.dk

Læs mere

FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER

FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER 1 FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Kørselsafgift på 35 øre pr. kilometer på trafikerede veje med særligt trængselsgebyr i hovedstaden

Læs mere

Nye danske tidsværdier

Nye danske tidsværdier Nye danske Katrine Hjorth Danmarks TransportForskning, DTU Trafikdage 2007 Outline 1 2 3 4 Det danske tidsværdistudie har bestået af tre faser: Fase 0 Forstudie til at fastlægge metode vedr. dataindsamling

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions Udlejnings software Vores udvikling er ikke stoppet!! by Soft-Solutions RentCalC, som er danmarks ubetinget bedste udlejnings software, kan hjælpe dig med på en hurtigt og simple måde, at holde styr på

Læs mere

Morten Juul Nielsen Produktchef Microsoft Danmark

Morten Juul Nielsen Produktchef Microsoft Danmark Morten Juul Nielsen Produktchef Microsoft Danmark Er du, din organisation og dit datacenter klar til Skyen? Dynamisk Datacenter & Cloud Computing System Center Suiten med fokus på Service Manager Next

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Supplerende analyser af ny Midtjysk Motorvej

Supplerende analyser af ny Midtjysk Motorvej Trekantområdet Danmark Supplerende analyser af ny Midtjysk Motorvej Teknisk notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Trekantområdet Danmark Supplerende

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte Incentive.dk VI FJERNER GÆTVÆRK FRA BESLUTNINGER Side 1 Hvem gavner cykelsuperstierne?

Læs mere

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form)

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Au Pairs International Sixtusvej 15, DK-2300 Copenhagen S Tel: +45 3284 1002, Fax: +45 3284 3102 www.aupairsinternational.com,

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010 ÅRSREGNSKAB 2009 Pressemøde 4. februar 2010 Peter Straarup Ordførende direktør Tonny Thierry Andersen Koncernøkonomidirektør Årets resultat 2009: Overskud trods den største realøkonomiske tilbagegang i

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler.

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Abstract: I dette projekt har vi undersøgt effekten af to forskellige former for lempelser i registreringsafgiften for personbiler: a)

Læs mere

SEPTEMBER 2012 TRANSPORTMINISTERIET TRÆNGSELSINDIKATORER FOR HOVEDSTADSREGIONEN

SEPTEMBER 2012 TRANSPORTMINISTERIET TRÆNGSELSINDIKATORER FOR HOVEDSTADSREGIONEN SEPTEMBER 2012 TRANSPORTMINISTERIET TRÆNGSELSINDIKATORER FOR HOVEDSTADSREGIONEN TRÆNGSELSINDIKATORER er udgivet af COWI A/S GPS-data er stillet til rådighed af 3x34 Transport www.3x34.dk Design: COWI A/S

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Sunlite pakke 2004 Standard (EC) (SUN SL512EC)

Sunlite pakke 2004 Standard (EC) (SUN SL512EC) Sunlite pakke 2004 Standard (EC) (SUN SL512EC) - Gruppering af chasere igen bag efter. På den måde kan laves cirkelbevægelser og det kan 2,787.00 DKK Side 1 Sunlite pakke 2006 Standard (EC) LAN (SUN SL512EC

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Der er afsat ca. 30 minutter til leverandørs disposition.

Der er afsat ca. 30 minutter til leverandørs disposition. Dagsorden - Parykker 1. Velkommen og præsentation Præsentation af KomUdbud Udbudsplan 2. Teknisk Dialog formål og afgrænsning 3. Præsentation af området - ved leverandør Der ønskes en præsentation af produktområdet

Læs mere

Beslutningsstøtte og Beslutningstagen i England Vurderingsmetoder brugt i går, i dag og i morgen.

Beslutningsstøtte og Beslutningstagen i England Vurderingsmetoder brugt i går, i dag og i morgen. Beslutningsstøtte og Beslutningstagen i England Vurderingsmetoder brugt i går, i dag og i morgen. Decision Support and Decision Making in England Appraisal methods used yesterday, today and tomorrow Maj-Britt

Læs mere

Klimatilpasning og Skybrudsplan. Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk

Klimatilpasning og Skybrudsplan. Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk Aarhus, Regional Miljøkonference 2012.10.31 Klimatilpasning og Skybrudsplan Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 The basic assumptions Development in

Læs mere

Regionsanalyse: Hovedstadens trafikale trængsel

Regionsanalyse: Hovedstadens trafikale trængsel February 25, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

Ny fjordforbindelse ved Frederikssund Betalingsvillighed samt takst- og rabatmuligheder. Delrapport

Ny fjordforbindelse ved Frederikssund Betalingsvillighed samt takst- og rabatmuligheder. Delrapport Betalingsvillighed samt takst- og rabatmuligheder Delrapport Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 5 2. METODE... 6 2.1. Spørgeskemaundersøgelse omkring betalingsvillighed... 6 2.2. Modellering af betalingsvillighed...

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 5 på pressemøde den 8. januar 2014 En velfungerende infrastruktur

Læs mere

DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning. Disposition

DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning. Disposition DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning Disposition Udførelse af jordankre: DS/EN 1537:2013 (indført 29/7 2013... ikke længere ny) Scope Bond type and compression type anchors Formål med

Læs mere

Løsning af myndighedsopgaver med geografiske data. Chefkonsulent Per Skrumsager Hansen

Løsning af myndighedsopgaver med geografiske data. Chefkonsulent Per Skrumsager Hansen Løsning af myndighedsopgaver med geografiske data Chefkonsulent Per Skrumsager Hansen Indhold 1. Private leverandører af geodata sikrer roadpricing på tværs af grænser i EU 2. Hvor langt kom vi egentligt

Læs mere

SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN. Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed

SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN. Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed Betjent sendte beredskab ud ved en fejl En betjent fra alarmcentralen fra Aarhus skulle bare øve

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Rolf Johnsen www.regionmidtjylland.dk Challenges with water Denmark 10-40% Precipitation ½-1m Sea level change 5-15 % Increase in runoff 0-2 m Groundwater

Læs mere

Appendix. Side 1 af 13

Appendix. Side 1 af 13 Appendix Side 1 af 13 Indhold Appendix... 3 A: Interview Guides... 3 1. English Version: Rasmus Ankær Christensen and Hanne Krabbe... 3 2. Dansk Oversættelse - Rasmus Ankær Christensen og Hanne Krabbe...

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Notat 21.11.13 Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Bjarne Jensen har stillet en række spørgsmål til den metode, der er anvendt til fastsættelse af passagergrundlaget

Læs mere

Nye veje ved Næstved. - fra motorvej til motorvej

Nye veje ved Næstved. - fra motorvej til motorvej Nye veje ved Næstved - fra motorvej til motorvej Næstved regionalt center og opland til hovedstaden derikshavn Regionalt center Med sine 41.000 indbyggere er Næstved den største by på Sjælland uden for

Læs mere

Hvad er trængsel. Michael Knørr Skov Afd.chef, Plan og trafik 21. JANUAR 2013 HVAD ER TRÆNGSEL

Hvad er trængsel. Michael Knørr Skov Afd.chef, Plan og trafik 21. JANUAR 2013 HVAD ER TRÆNGSEL Hvad er trængsel Michael Knørr Skov Afd.chef, Plan og trafik 1 2 Projekt Trængsel Problemformulering Hvad er trængsel og med hvilke parametre kan den opgøres? Hvor stort er trængselsproblemet i Københavnsområdet

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

REGISTRERING AF TRÆNGSEL

REGISTRERING AF TRÆNGSEL REGISTRERING AF TRÆNGSEL MED BLUETOOTH Finn Normann Pedersen Jens Peder Kristensen Management Konsulent, KeyResearch Direktør, KeyResearch fnp@keyresearch.dk jpk@keyresearch.dk +45 29 89 31 16 +45 22 23

Læs mere

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Workshop: Hvad kræver realisering af trafikforligets målsætning om passagervækst? Dagsorden 1. Indledning ved Johan Nielsen og Uffe Nielsen, Danske

Læs mere