Vejafgifter i København

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejafgifter i København"

Transkript

1 Polyteknisk Eksamensprojekt Vejafgifter i København - forbedring og optimering af systemvalg Skrevet af Lotte Brædder s Marie Karen Larsen s April 2007 Udarbejdet ved Center for Trafik og Transport, Danmarks Tekniske Universitet Under vejledning af Professor Otto Anker Nielsen

2 Forord Denne rapport er udarbejdet i forbindelse med et Polyteknisk Eksamensprojekt på civilretningen og er dokumentation for projektet Vejafgifter i København forbedring og optimering af systemvalg. Eksamensprojektet er gennemført ved Center for Trafik og Transport (CTT) på Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Projektet er udført i perioden august 2006 april 2007 og er normeret til 35 ECTS point. Projektet er blevet til under vejledning af Professor Otto Anker Nielsen, som vi gerne vil rette en tak til. I løbet af processen er der modtaget hjælp fra adskillige personer. På CTT har Stephen Hansen bidraget med meget nyttig hjælp i forbindelse med fremskaffelse af data, vejledning i programmer og modeller og lignende. Jeppe Husted Rich, CTT, har været meget behjælpelig i forbindelse med de økonomiske aspekter af projektet, og der rettes hermed en stor tak til dem begge. Desuden ønsker vi at takke Alan Mathias Wad, Anne Maja Larsen, Inge Fredberg, Mark Askegren Anderson, Mathias Francke og andre, der har hjulpet os i forbindelse med projektet. Lotte Brædder, s Marie Karen Larsen, s011595

3 Sammenfatning Formålet med denne rapport har været at undersøge forskellige afgiftssystemer i København og forsøge at optimere systemerne ved at ændre på afgiften. Tidligere projekter har arbejdet med én pris for hvert system, men i dette projekt ønskes det at finde en metode til, ud fra eksisterende data, at kunne regne på forskellige priser. Det ønskes at undersøge hvor stor betydning hvilken pris, der vælges i systemerne, har for de samlede effekter. Det forsøges at finde det optimale prisalternativ for hvert system og sammenligne de optimale alternativer med hinanden. Endelig er det undersøgt, hvorvidt det er muligt at få en positiv samfundsøkonomi i forbindelse med afgiftssystemerne. Der arbejdes med tre afgiftssystemer, som er hhv. et Kilometertakstsystem, et Lille Bom og et Store Bom system. I Kilometertakst betales en afgift per kørt kilometer, og prisen er differentieret efter periode og område. I Bomsystemerne betales en afgift i forbindelse med krydsning af et bestemt snit, og der differentieres på periode og retning. Der er til projektet benyttet data, der er lavet i forbindelse med tidligere projekter. Dette drejer sig især om modelnetværket og trafikmodellerne. Der arbejdes med et modelnetværk, der dækker Hovedstadsområdet med det overordnede vejnet. Der benyttes turmatricer, som dækker over et hverdagsdøgn og rutevalgsberegninger, der understøtter stokastisk brugerligevægt, hvor hver enkelt bruger søger at optimere sin nytte. Modelnetværket er kvalitetssikret, og der er lavet ændringer for at justere det til projektet. Det netværk og de turmatricer, der arbejdes med, er relativt nye, og data er blevet tilpasset, så det kan bruges i forbindelse med undersøgelser af afgifter for de tre valgte systemer. I rapporten bestemmes en metode til at ændre på turmatricerne vha. efterspørgselseffekter, som er fundet i forbindelse med et forsøg med kørselsafgifter i København. Effekterne er udviklet i forbindelse med et projekt fra Institut for Miljøvurdering, som Center for Trafik og Transport, DTU har bidraget til. Efterspørgselseffekterne svarer til en bestemt afgift, og det er nødvendigt at justere disse, når afgifterne ændres. Efterspørgselseffekterne ændres ved at justere med den relative ændring i de direkte kørselsomkostninger mellem et zonepar i forhold til basissituationen. Metoden kan bruge en smule finjustering, men det har i dette projekt ikke været muligt at forbedre den yderligere. Ud fra tidligere erfaringer bestemmes der ligeledes en metode til at flytte trafik mellem tidsperioder i forbindelse med, at priserne ændres individuelt i perioderne. Dette svarer til, at en trafikant ændrer start- eller sluttidspunkt for at undgå høj afgiftsbetaling, hvilket vil have betydning, hvis der indføres et afgiftssystem.

4 Sammenfatning Det forsøges ligeledes at udvikle en model, der kan beregne antallet af støjramte boliger i modelområdet ud fra oplysninger om støjbånd og placeringen af bygninger. Metoden vurderes teoretisk til at være en forbedring, men da det ikke har været muligt at finde ikke-modelteknisk datagrundlag at sammenligne med, kan dette ikke dokumenteres. På baggrund af resultaterne fra rutevalgsberegningerne udregnes overordnede værdier til beskrivelse af hvor fordelagtige prisalternativerne er. Alle alternativerne undersøges mht. til deres generaliserede omkostninger for brugerne og for samfundet samt for deres trafikale effekter. Kilometertakstsystemet optimeres ud fra trængselsomkostningerne, som udregnes som omkostningen per kilometer i forbindelse med trængsel, og Store Bom optimeres ud fra betragtninger af de generaliserede omkostninger og trafikale effekter. Den Lille Bom forsøges ikke optimeret på tidsperiodeniveau, da det ikke er fundet muligt ud fra resultaterne. Det konkluderes, at det er af stor betydning at optimere på prissætningen i afgiftssystemerne. Der bør ikke sættes for høje priser i perioder, hvor der ikke er trængsel. Dette medfører et stort nyttetab pga. ændrede ture og giver ikke en trafikal forbedring i form af mindsket trængsel. I projektet ses det, at afgiftssystemer, som i tidligere projekter har givet samfundsøkonomisk underskud, kan give positive samlede effekter, når de optimeres. Der kan optimeres yderligere på priser og perioder, og ved videre arbejde med afgiftssystemer i København bør der ligeledes ses mere på placeringen af bomringene og inddelingen af takstområder for Kilometertakstsystemet. Ud fra undersøgelserne i projektet vælges det bedste prisalternativ for hvert system, og der lægges især vægt på at optimere den generaliserede omkostning for samfundet. De bedste alternativer er: Kilometertakst Inddelt i 5 betalingsringe, hvor der betales 1,60 kr./km i den dyreste ring i den dyreste myldretid og ellers mindre i forhold til område og tidspunkt. Ved indførelse af Kilometerafgift reduceres antallet af ture per hverdagsdøgn med 2,7 %. Over hele døgnet reduceres trafikarbejdet med 13 % i Indre By, 8 % i området inden for Store Bom og 4 % i resten af modelområdet. Trængslen i hele netværket reduceres med 7,3 %. Kilometertakstsystemet er det eneste system, hvor de samlede samfundsøkonomiske effekter er positive. Regnet i 2006-priser fås en samfundsøkonomisk gevinst på 263 mio. kr. pr. år, og der er et årligt provenu på 4,2 mia. kr. Store Bom Der betales 40 kr./passage ind mod byen om morgenen og ud af byen om eftermiddagen og ellers 20, 10 og 0 kr. på andre tider af døgnet og i andre retninger.

5 Sammenfatning I Store Bom falder antallet af daglige ture i netværket med 3,6 %. I Indre By reduceres trafikarbejdet med 17 % over hele døgnet. Der er en reduktion på 25 % af trafikarbejdet inden for Store Bom og på 1 % uden for. Den samlede trængsel i netværket reduceres med 10 %, og der er et årligt samfundsøkonomisk underskud på 59 mio. kr. for projektet. Underskuddet skyldes hovedsageligt den mistede nytte fra den store mængde ture, der frafalder. Der er et årligt provenu på 2,5 mia. kr. Lille Bom Der betales 20 kr./passage ind mod byen om morgenen og ud af byen om eftermiddagen og ellers 10 kr. i andre perioder og retninger. Ved at indføre Lille Bom fås en reduktion i antallet af ture på et hverdagsdøgn på 1 %. I Indre By er der over døgnet en reduktion i trafikarbejdet på 37 %. I området inden for Store Bom er reduktionen på 8 %, og endelig har systemet som det eneste en stigning i trafikarbejdet på 2 % i resten af det modellerede område. I Lille Bom systemet stiger trængslen over døgnet med 2 %, og det samfundsøkonomiske underskud er på over 600 mio. kr. årligt. Det årlige provenu bliver 1,3 mia. kr. Hverken Lille Bom eller Store Bom giver positive samfundsøkonomiske resultater, og bør ikke indføres i deres nuværende form. Kilometertakstsystemet giver et samfundsøkonomisk overskud på ca. 260 mio. kr. årligt. Det konkluderes, at Kilometertakst med de givne forudsætninger er det bedste system, og det anbefales til videre arbejde.

6 Summary The purpose of this report has been to examine different charging systems in Copenhagen and try to optimize these to determine which prices are the most optimal. Previous projects have examined one price for each system but it is desirable to find a method to calculate for different prices with the existing data. It is desirable to examine the significance for the total effects of the price chosen for the systems. It is attempted to find the optimal price alternative for each system and compare these to the other systems. Finally it is examined whether the charging systems can have a positive effect on economics. The three systems in this project are a kilometer charge, a small and a large toll-ring. For the kilometer charging system a tax per kilometer is paid and the price differs with respect to time period and area. In the toll-ring systems a tax is paid when crossing a certain section and the price differs with respect to time period and direction. Some of the data used in this project originates from previous projects. Of most importance are the model network and the traffic models. The network in question covers the larger part of the Capital area with the connected road network. The trip matrices used is for a weekday and the car assignment is a stochastic user equilibrium, where every user tries to optimize his own utility. A high quality for the model network has been ensured and changes have been made in order to adjust the network to this project. The network and the matrices are relatively new and data has been adjusted in order to make it usable in examinations of charges for the three chosen systems. In this report a method is determined to change the trip matrices by use of the demand effects found in a test with road pricing in Copenhagen. The demand effects are developed in a project by Environmental Assessment Institute (IMV) with contributions by Centre for Traffic and Transport (CTT) at Technical University of Denmark (DTU). The demand effects reflect a certain charge and it is necessary to adjust these when changing the charge. The demand effects are changed by adjusting with the relative change in the direct driving costs between two zones with respect to the basis situation. The method may require some performance tuning but it has not been possible to improve it any further in this project. With respect to previous experiences a method is determined to move traffic between time periods when prices change individually in the periods. This means that a road user changes start and end time to avoid a high charge which is of some importance if a charging system is to be introduced.

7 Summary It is attempted to develop a model from which it is possible to calculate the number of noise impacted households in the model area with knowledge of noise buffers and the placement of buildings. The method is an improvement seen from a theoretical point of view. It has not been possible to find data from real measurements for comparison so the improvements can not be proven. Based on the results from the car assignments, overall values are calculated in order to describe how beneficial the alternatives are. All alternatives are examined with respect to the generalized costs for the users and the society as well as for the traffic effects. The Kilometer charging system is optimized with respect to the congestion cost, Large toll-ring is optimized with regard to considerations of the generalized costs and traffic effects. The results show no possibility of optimizing the small toll-ring on time period level. It is concluded that it is of high importance to optimize the price structure for the charging systems. High prices should not be chosen in time periods with no congestion. This would result in a great loss of utility due to changed trips and would not result in traffic improvements. It is concluded that former non-profitable systems are able to return positive effects when optimized with respect to prices. Further work can be dedicated to the optimization of prices and periods. Future projects concerning charging systems in Copenhagen ought to make further examinations regarding the placements of the toll-rings and division of charging areas. The best alternative for each system is chosen with emphasis on maximizing the generalized cost for the society. The best alternatives are: Kilometer charging system The Capital area is divided in 5 rings with different price per kilometer. The highest price is 1.60 DKK/km and it reduces depending on time and area. By introducing the kilometer charging system the number of trips on a weekday is reduced by 2.7 %. Over 24 hours the car mileage is reduced with 13 % in Inner City, 8 % in the outer city limited by the large toll-ring and 4 % in the remaining area. The congestion for the entire network is reduced with 7.3 %. The Kilometer charging system returns a positive benefit for the society of 263 million DKK a year. It is the only one of the three systems which returns a positive benefit. The yearly revenue is 4.2 billion DKK. Large Toll-ring system The charge is 40 DKK/passage into the city in the morning and away in the afternoon. At other times and other directions the price is 20, 10 and 0 DKK.

8 Summary In the Large Toll-ring system the daily number of trips is reduced with 3.6 %. In the Inner City the car mileage is reduced with 17 % daily. The reduction is 25 % within the large toll-ring and 1 % in the remaining area. The congestion is reduced by 10 % and the national benefit is negative with -59 million a year. The negative is caused by the loss of utility from the large amount of trips which is no longer driven. The revenue is 2.5 billion DKK a year. Small Toll-ring system The charge is 20 DKK/passage into the city in the morning and away in the afternoon and 10 DKK at other times and other directions. By introducing the Small Toll-ring system a reduction in the number of trips of 1 % is obtained. In the Inner City there are reductions of 37 % during a day. As the only one this system has an increase in the car mileage of 2 % during the day, and the national loss is more than 600 million DKK a year. The revenue is 1.3 billion DKK a year. It is concluded that the Kilometer charging system with the given preconditions is the best alternative and is recommended for further work.

9 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Formål Metode Projektafgrænsning Læsevejledning Kapitelgennemgang Ordforklaring... 9 Del 1 2 Baggrund Afgifter i andre lande Analyse Sammenfatning af tidligere projekter IMV-projektet, Kørselsafgifter i København AKTA-projektet, Forsøg med kørselsafgifter i København Kørselsafgifter i Københavns Kommune Beskrivelse af afgiftssystemer Lille Bom Store Bom Kilometertakstsystem Forslag til placering af Bomringe og Kilometertakstområder Prisændringer Bomsystemerne Kilometertakstsystemet Fremgangsmåde og metode Netværk og zonestruktur Det hidtidige netværk Generelt om netværket OTM version Rutevalgsmodellen Bustrafik Krydsmodellering Iterationer Trafikspring Effektmodeller Drift og vedligehold CO 2 -emissioner Luftforurening Uheld Støj Efterspørgselseffekter De benyttede efterspørgselseffekter Effekt af efterspørgselseffekter Beregning af nye OD-matricer

10 Indholdsfortegnelse Justering af OD-matricer Anden metode til benyttelse af efterspørgselseffekterne Generaliseret omkostning Udbuds- og efterspørgselskurver Brugernes konsumentoverskud Samfundsøkonomiske omkostninger Trafikale effekter Tidsværdier Substitution mellem tidsperioder Beregning af ændring i antal ture Alternativer hvor der substitueres Sammenfatning Databehandling og validering K-faktorer Kilometertakstsystemet Store Bom-systemet Lille Bom-systemet Samlet Kvalitetssikring af netværket Ændringer i netværket Zoner og zoneophæng Lille Bom Store Bom Ændring i placeringen af Lille Bom Ændrede forhold for efterspørgselseffekterne Effektberegninger Klargøring af data Randbebyggelse Støjrand Støjberegninger Sammenfatning Del 2 5 Trængselsomkostninger Databehandling Resultater Trængselspriser i basis Trængselspriser i alternativ 1, Trængselspriser i alternativ 2,5 og Optimale trængselspriser Priser i optimalt alternativ 0, Priser i optimalt alternativ 0, Trængselspriser i alternativ 0, Trængselspriser i alternativ 0, Opdeling på AKTA-zoner Sammenfatning

11 Indholdsfortegnelse 6 Analyse af alle systemer Generaliserede omkostninger og trafikale effekter Kilometerafgift Sammenligning af alternativer Sammenligning af de bedste alternativer Valgt alternativ Store Bom Sammenligning af alternativer Sammenligning af bedste alternativer Valgt alternativ Lille Bom Sammenligning af alternativer Valgt alternativ Sammenfatning Analyse af valgte alternativer Visualisering for valgt alternativ Basissituationen Kilometertakstalternativ 0, Store Bom - Alternativ 40 nat Lille Bom - Alternativ Trafikale effekter Kilometertakstalternativ 0, Store Bom - Alternativ 40 nat Lille Bom - Alternativ Sammenfatning Samfundsøkonomisk analyse af systemer Effekter på årsbasis Ændring i eksterne effekter Transportarbejde Drift og vedligehold Luftforurening Støj Uheld Forbedret fremkommelighed Mistet nytte Systemomkostninger Provenu Sammenfatning

12 Indholdsfortegnelse Del 3 9 Diskussion Design af afgiftssystemerne Hensigten med at indføre afgifter Lille Bom Store Bom Kilometertakst Inddeling ud fra trængselsomkostningerne Priser Differentiering af priser Periode Prissætning ud fra eksterne effekter Prisernes betydning for efterspørgselseffekten Metoder Substitution mellem tidsperioderne Efterspørgselseffekter Anden metode til beregning af OD-matricer Optimering af alternativer Skala i differenskortene Afgrænsninger Følsomhedsanalyser af eksterne effekter Ingen fremtidige scenarier Tekniske løsninger Rejsende med bil, kollektiv trafik, cykel og gang Sammenfatning Konklusion Metode Generelle resultater Systemresultater Sammenfatning Anbefalinger Litteraturliste Bilag vedlagt i separat bilagsrapport 4

13 1 Indledning Med dagens velfærdssamfund følger et stort behov for at transportere sig selv og ting mellem steder. Det forsøges løbende at bygge nye veje og gennemføre andre infrastrukturprojekter, der skal forbedre vejnettet, men det danske vejnet er i mange situationer ikke af en tilpas størrelse til at afvikle de store mængder trafik. Især omkring de større byer er der på visse tidspunkter af døgnet omfattende kapacitetsproblemer, som forårsager trængsel. Trængsel betyder store omkostninger for samfundet i form af mange spildte arbejdstimer. Det er i tidligere projekter beregnet, at der i Hovedstadsområdet dagligt bruges mange millioner kr. på trængsel, og det er derfor ønskeligt at finde metoder, der gør det muligt at reducere trængslen. Der har været meget debat om at indføre et form for road-pricing system i Hovedstadsområdet, og flere forslag til systemer har været på tale, bl.a. en lille bomring, en stor bomring, et zonetakstsystem og et kilometertakstsystem. I tidligere rapporter er konkluderet, at ingen af systemerne på nuværende tidspunkt kan give positive samfundsøkonomiske fordele. I de tidligere projekter er der kun undersøgt ét prisalternativ for hvert system. Det er ikke tidligere forsøgt at undersøge forskellige prisniveauer inden for det samme system i forhold til hinanden. Tidligere er der blevet arbejdet med nogle meget overordnede grænser for placeringen af de forskellige bomringe, betalingsringe og -zoner, og det er i disse projekter ikke forsøgt at justere disse. Da det aldrig tidligere er forsøgt at optimere på prissætningen eller den præcise placering af bomringene, vurderes det, at det vil være vigtigt med et projekt, der forsøger at dække disse emner. 1.1 Formål Dette polytekniske eksamensprojekt er udført med henblik på at undersøge, hvordan forskellige typer af afgiftssystemer påvirker trafikanternes adfærd. Især ønskes det at undersøge, hvordan forskellige priser påvirker disse adfærdsændringer inden for samme type afgiftssystem. Inden for hvert system ønskes det at bestemme den optimale pris, således at der kan vælges et prisalternativ, der giver de bedste resultater for de trafikale effekter og samfundsøkonomiske beregninger. 1.2 Metode For at kunne undersøge hvordan trafikanterne reagerer på prisændringer, benyttes en rutevalgsberegningsmodel udviklet ved Center for Trafik og Transport. Der regnes på et netværk svarende til Hovedstadsområdet, og med matricer der dækker et hverdagsdøgn 5

14 1 - Indledning fordelt på syv tidsperioder. Det undersøges, hvordan trafikmængderne ændres vha. efterspørgselseffekter fra tidligere forsøg, og det forsøges at finde en metode, til at beregne hvilke effekter det har på turmatricerne, at priserne ændres. Desuden undersøges det, hvordan der kan laves en model for ændringen af matricerne for de enkelte tidsperioder. Metoderne udvikles vha. betragtninger af efterspørgselseffekter. Resultaterne fra rutevalgsberegningerne behandles på forskellig vis, så det er muligt at vurdere alternativerne inden for de forskellige systemer i forhold til hinanden. For at bestemme i hvilken retning priserne skal ændres, sammenlignes der løbende mellem de foreløbige resultater for systemerne. 1.3 Projektafgrænsning Da det ikke er muligt at undersøge alle interessante aspekter, der findes i forbindelse med dette projekt, er det nødvendigt at afgrænse projektets undersøgelsesområde. Det er bestemt, at de tekniske forhold omkring opkrævningen af en afgift ikke undersøges. På nuværende tidspunkt er en trængselsafgift ikke vedtaget, og det virker mest hensigtsmæssigt at vente med undersøgelser af de tekniske detaljer, indtil en sådan afgørelse er truffet. Dette begrundes dels med de tekniske fremskridt, der kan ske i mellemtiden, og dels at fokus i opgaven ønskes rettet mod den modeltekniske del af en afgift. Dele af datagrundlaget er ikke lavet specifikt til at kunne indgå direkte i de beregninger, der skal laves i forbindelse med et rutevalg med afgifter på dele af eller hele netværket. Det har ikke været muligt at tilpasse alle dele af data præcist til dette projekt. Der kan derfor være nogle uhensigtsmæssigheder, som vil være omfattende at rette kun i forbindelse med dette projekt. Alle betydelige uhensigtsmæssigheder er forsøgt fjernet vha. kvalitetssikringen. Der er arbejdet videre med data, der er fremkommet i forbindelse med et projekt Center for Trafik og Transport (CTT) har udført for Institut for Miljøvurdering (IMV). Dette betyder, at der har været mulighed for at bruge nogle af de værktøjer, der er udviklet i forbindelse med det projekt. Da der er en del data at arbejde videre med, er ikke alle dele af de udleverede oplysninger blevet kvalitetssikret lige detaljeret. Det data, der er lavet i forbindelse med efterspørgselseffekterne, og kaldes elasticiteter i IMV-projektet, er ikke ændret sammen med prisændringerne. Efterspørgselseffekterne skal afspejle de ændringer i antallet af ture, der sker mellem modelzonerne, som trafikanterne foretager ved prisændringer i netværket. Der er mange forbehold at tage højde for, når der ændres i priserne, og det vil være muligt at bruge meget mere tid på at tilpasse efterspørgselseffekterne, end der er gjort i dette projekt. Det er i stedet valgt at fokusere på rutevalgsberegningerne. 6

15 1.4 - Læsevejledning Der arbejdes kun med et 2004 basisår og altså ikke et fremtidsscenario med øgede trafikmængder. Hvis der fremkommer positive effekter i 2004, vil der formentlig også gøre nogle år frem i tiden, og da systemerne og alternativerne skal sammenlignes med hinanden, vurderes det for omfattende og ikke direkte relevant for projektet at køre med to forskellige år. Der regnes kun på biltrafik, hhv. person-, vare- og lastbiler. Normalt vil der også indgå rejsende med kollektiv trafik, på cykel og gang. Hvis ture forsvinder fra netværket, tages der ikke stilling til, om der skiftes til andet transportmiddel, eller om det helt undlades at køre turen. Der er flere dele af den samfundsøkonomiske analyse, der udelades i dette projekt. Dette drejer sig om bl.a. producentoverskuddet, dvs. det der vindes ved at få flere passagerer til den kollektive trafik. Der regnes ikke på producentoverskuddet, da der som nævnt ikke regnes på hvor mange rejsende, der skifter til kollektiv trafik Skatteforvridningen medregnes ikke, selvom den formentlig bliver forbedret, da kørselsafgifter opfattes som mindre skatteforvridende, end mange nuværende skatter og afgifter. Skatteforvridningen medtages ikke, da det vil kræve en større økonomisk analyse, og kompetencer til at udføre en sådan haves ikke i projektgruppen. Der regnes kun effekter for hverdage, idet det forventes kun at indføre afgifterne på hverdage. De benyttede matricer dækker et hverdagsdøgn, og der er ikke de samme trafikmønstre i weekenderne. De effekter, der vises vha. rutevalgsberegningerne, kan kun forventes at optræde på hverdagsdøgn. De eksterne effekter for systemerne, dvs. støj, uheld og lignende, regnes kun for de bedste alternativer i de tre systemer. Det er omfattende at beregne disse og de trafikale effekter og de generaliserede omkostninger vurderes af større vigtighed for indførelsen af et givent system. 1.4 Læsevejledning Denne rapport beskriver arbejdet og de resultater, der er kommet frem til i forbindelse med eksamensprojektet. Hovedrapporten er delt i tre, hvor del 1 omfatter baggrund, metode samt databehandling og validering. Del 2 omfatter en beskrivelse af analyse og behandling af resultaterne, og Del 3 består af diskussion og konklusion. Der er i alt 10 kapitler (inklusiv diskussion og konklusion) i hovedrapporten, og de er nummereret løbende som kapitel I kapitlerne findes figurer, tabeller, formler og lignende, og de er alle nummereret med først nummeret på det kapitel, hvor de hører til, og derefter et nummer, som løber fra 1 inden for det pågældende kapitel. Dvs. at den tredje figur i kapitel fire, bliver nummereret Figur

16 1 - Indledning Det er valgt at have en separat bilagsrapport, da der er mange bilag, og det i adskillige tilfælde er hensigtsmæssigt at kunne slå op på bilagene og kigge på disse, imens selve rapporten gennemlæses. Bilagene i bilagsrapporten, er knyttet til kapitlerne, og de er ligeledes nummereret i henhold til det kapitel i hovedrapporten, som de hører til. Figurer og lignende er for alle kapitlerne vist i selve hovedrapporten, men for afsnit 7.1 er alle figurerne kun vist i bilaget, da de er meget omfangsrige, og det giver et bedre overblik at kunne se dem samtidig med at rapporten læses. Der er i de fleste kapitler fodnoter, som står på samme side, som der er henvist til dem fra. Disse er nummereret løbende gennem hele rapporten. I kapitel 2 og litteraturlisten er der lavet slutnoter, da omfanget af henvisninger er så stort, at det skabet et bedre overblik. Disse nummereres med små romertal. Kapitel 2-8 starter med en kort introduktion til indholdet, og Kapitel 3-9 afsluttes med en mindre sammenfatning af de vigtigste ting, der findes frem til i kapitlet Kapitelgennemgang Nærværende Kapitel 1 indeholder en overordnet introduktion til rapportens indhold og opbygning. Kapitel 2 indeholder beskrivelser af det materiale der ligger til baggrund for projektet. Der er en kort belysning af afgiftssystemer i andre lande og et mindre resume af tidligere danske rapporter om emnet. De afgiftssystemer, der arbejdes med, beskrives, og der er ligeledes en gennemgang af, hvorledes prisalternativerne er bygget op. Kapitel 3 behandler fremgangsmåde og metode. Først beskrives fremgangsmåden med Ørestadens Trafikmodel (OTM) og de rutevalgsberegninger, der ligger til grund for resultaterne. Dernæst beskrives de beregninger der ligger til grund for effektberegningerne. Herefter gennemgås hvilken metode, der er den mest optimale til at ændre efterspørgslen, i forbindelse med at afgifterne ændres. Teorien til udregning af de generaliserede omkostninger og uddybningen, af hvordan de behandles i rapporten, beskrives, og endelig gennemgås den metode, der er fundet som den bedste til at ændre på efterspørgslen mellem de forskellige tidsperioder, den såkaldte substitution. Kapitel 4 indeholder beskrivelser af databehandling og validering. Her gennemgås de K-faktorer, der findes til at vægte turmatricerne med når afgifterne ændres. Det beskrives, hvorledes det udleverede modelnetværk er kvalitetssikret i forhold til projektet, og hvordan netværket er ændret, så de rette oplysninger til beregningerne findes. Kapitel 5 beskriver de beregninger og observationer, der er foretaget for at optimere på Kilometertakstsystemet. Der findes trængselspriser, alternativerne prissættes ud fra 8

17 1.4 - Læsevejledning disse og det forsøges vha. flere rutevalgsberegninger at finde frem til en optimal prissætning. Kapitel 6 indeholder en analyse af alle tre systemer og deres prisalternativer. Inden for hvert system sammenlignes de aggregerede resultater for alternativerne. Det forsøges at finde et optimalt alternativ for Store Bom og endelig vurderes hvilket alternativ, der er mest optimalt for hvert system. Kapitel 7 har en gennemgang af de tre valgte alternativer, hvor resultaterne visualiseres som hhv. totale trafikmængder, reelle ændringer, procentvise ændringer og serviceniveau. Til kapitlet hører er vedlagt en større del af bilagsrapporten med alle de kort, der henvises til i den første del af kapitlet. I andel del gennemgås ændringerne i hhv. antallet af passager over diverse snit, transportarbejdet inden for områderne og ændringerne i trængsel. Kapitel 8 samler op på resultaterne og viser en samlet samfundsøkonomisk analyse for de tre afgiftssystemer, bygget på det mest optimale alternativ Ordforklaring Bilister og trafikanter: I projektet undersøges forholdene for personbiler, varebiler og lastbiler, og der refereres til disse grupper som bilister eller trafikanter. Systemer, alternativer og scenarier: De overordnede afgiftssystemer, som Kilometertakst eller Lille Bom, refereres til som systemer. Inden for hvert system findes flere forskellige prisalternativer, som kaldes alternativer. Endelig er der ved ændringer i basale forudsætninger, som fremskrivning af trafikmængderne eller ændret diskonteringsrate tale om forskellige scenarier. Sidstnævnte behandles kun overfladisk i diskussionen. Der arbejdes ofte med de engelske termer i forbindelse med mange af de emner, der berøres i rapporten. Disse er så vidt muligt forsøgt oversat til dansk og dækker over følgende engelske termer: Komponentlag Konsumentoverskud Rutevalgsmodel Omkostningsmatrice Transportformål Zoneophæng Kørselsafgift Feature layer Consumers surplus Car assignment model Car cost matrice Transport mode Connector Road-pricing 9

18 Del 1 Baggrund Fremgangsmåde og metode Databehandling og validering

19 2 Baggrund Der er lavet mange projekter, forsøg og lignende med forskellige former for opkrævning af afgifter i forbindelse med kørsel. Flere steder i udlandet er der indført afgiftssystemer, og i Danmark har der været lavet forsøg med sådanne. For at få et overblik over, hvad der er lavet, og hvilke data, der benyttes videre, beskrives i dette kapitel flere af de forudsætninger, der ligger til grund for projektet. Først beskrives nogle af de afgifter i forbindelse med trafik, der er indført eller afprøvet i andre lande, og derefter følger en kort sammenfatning af tre tidligere danske projekter omhandlende road-pricing. Der er en gennemgang de tre afgiftssystemer, der arbejdes med, og alternative placeringer diskuteres. De ændringer, der laves i priserne inden for hvert system, uddybes herefter. 2.1 Afgifter i andre lande I følgende afsnit beskrives nogle af de systemer, der er indført til opkrævning af afgifter i forbindelse med kørsel i andre byer i verden enten på forsøgsbasis eller som permanente løsninger. Systemer, som endnu ikke er indført, beskrives også men knap så udførligt, da der ikke er praktiske erfaringer. Der er forsøgt at skabe et overblik over nogle af de forskellige løsninger, der er lavet rundt omkring i verden, og over hvad effekten har været, hvis denne er kendt. London i - England 7 mio. indbyggere. Bompengering, som dækker et område på 8 km 2. Permanent løsning (2003), som udvides til et større område i Brugerne betaler både ved krydsning af bomringen og for kørsel inden for ringen. Betalingstiden er mandag fredag fra kl , og der betales 8 (september 2006). Der er indført rabatter til visse grupper, f.eks. betaler beboerne inden for ringen og de nærliggende områder kun 10 % af afgiften. Systemet er hovedsageligt indført for at mindske trængslen, og trafikken er reduceret med ca. 20 % over bomsnittet. Stockholm ii - Sverige 1,2 mio. indbyggere (med forstæder) iii. Bompenge. Et forsøg, der kørte over et halvt år fra primo 2006 til medio Der betaltes mellem kl på hverdage, og priserne lå mellem 10 og 20 SEK pr. passage alt efter tidspunkt, dog højest 60 SEK pr. dag. Antallet af passager blev efter indførelsen nedsat med % over bompengesnittet. Sveriges Vägverket arbejder i øjeblikket på et nyt system til betaling af trængselsafgifter i Stockholm. iv Visse grupper er undtaget for betaling. Det er blandt andet miljøbiler, som forurener mindre, og beboerne fra Lidingö har mulighed for at køre gennem på en 11

20 2 - Baggrund halv time, da der ikke er andre forbindelsesveje. Forsøgets hovedformål var at mindske trængslen. Oslo - Norge Ca. 0,5 mio. indbyggere v. Bompenge. Systemet blev indført i Der betales 20 NOK (maj 2006) pr. passage ind mod byen hele døgnet, og systemet har nedsat antallet af passager med 3-5 %. Hovedårsagen til systemets indførelse var det økonomiske provenu. Bergen - Norge Ca indbyggere vi. Bompengesystem, der blev indført i Der betales 15 NOK (maj 2006) pr. passage ind mod byen mandag-lørdag kl Systemet har nedsat antallet af passager med 5-7 %, men hovedårsagen til systemets indførelse var det økonomiske provenu. Maut vii - Tyskland Kilometerbaseret afgift indført i januar Gælder for lastbiler på 12 tons og derover, der kører på de tyske motorveje. Der er sat faste GPS-sendere (såkaldte pseudolitter) op forskellige steder langs det tyske motorvejsnet for at sikre pålidelige data, da det nuværende GPS-system ikke er tilstrækkeligt præcist. viii Hovedårsagen til indførelsen er det økonomiske provenu. Holland ix Kilometerafgift i hele landet, omfattende ca. 8 mio. indbyggere. Endnu ikke indført, men forventes indført i I tiden op til indførelsen køres forsøg med systemet. x USA xi Afgifter på enkelte strækninger eller kørebaner også kaldet HOT- (High Occupancy Toll) eller HOV- (High Occupancy Vehicle) baner. På HOV-baner må kun køretøjer med flere passagerer (minimum to eller tre, afhængig af gældende restriktioner) køre på en ekstra bane gratis. På HOT-baner kan køretøjer med færre passagerer end det ønskede også få lov til at køre mod betaling. xii Singapore xiii Ca. 3,7 mio. indbyggere. Zonetakstsystem. Afgifter fra kl til inde i området, og fra kl til for indfaldsveje og ringveje. Elektronisk afgiftssystem indført i 1998, men tidligere manuelt (ved visuelt tjek af bilisterne) indført i Analyse Som det ses ud fra antallet af eksempler, er der rundt om i verden afprøvet forskellige typer afgifter. Antallet af indbyggere/berørte trafikanter varierer meget, ligesom 12

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv

En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv Mogens Fosgerau DTU Transport 5. December 2011 Punkter Virker det? Er det godt? Hvor skal ringen ligge? Hvor stor skal taksten være? Hvordan skal den variere

Læs mere

Betalingsring En ekspertvurdering

Betalingsring En ekspertvurdering Betalingsring En ekspertvurdering Ingeniørforeningen 2012 Betalingsring En ekspertvurdering 2 Betalingsring En ekspertvurdering 3 Betalingsring En ekspertvurdering Resume Ingeniørforeningens kortlægning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring. Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen

Indholdsfortegnelse. Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring. Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring Tillægsnotat - udkast COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax

Læs mere

DTU Transport. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje. Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn.

DTU Transport. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje. Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn. Copyright DTU Transport 2008 Hvad er DTU Transport CTT = Center for Trafik og Transport på DTU DTF = Danmarks TransportForskning

Læs mere

Kørselsafgifter. en samfundsøkonomisk analyse. Maj 2006

Kørselsafgifter. en samfundsøkonomisk analyse. Maj 2006 06 Kørselsafgifter i København en samfundsøkonomisk analyse Maj 2006 06 Kørselsafgifter i København en samfundsøkonomisk analyse Maj 2006 Journal nr. 2002-1308-002 ISBN: 87-7992-043-8 Forfattere: Wrang,

Læs mere

COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein

COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. september 2011 COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein S og SF

Læs mere

de trafikale effekter

de trafikale effekter 06 Kørselsafgifter i København de trafikale effekter Maj 2006 6 Kørselsafgifter i København de trafikale effekter Maj 2006 Journal nr. 2002-1308-043-8 ISBN 87-7992-044-6 Forfattere: Jeppe Husted Rich,

Læs mere

Omlægning af bilafgifterne

Omlægning af bilafgifterne Fremtidens transport II Session 3: Road pricing Ingeniørhuset 18. januar 2010 Omlægning af bilafgifterne hvorfor og hvordan? En grøn transportpolitik 2 side 7 Transportsektorens afgifter 3 Kilde: Nøgletal

Læs mere

Henrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen

Henrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen HAVNETUNNEL I KØBENHAVN Henrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen 1. Baggrund og indledning Vejdirektoratet foretager i øjeblikket

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Støjhensyn i prissætning af kørselsafgifter. Jacob Høj Tetraplan A/S

Støjhensyn i prissætning af kørselsafgifter. Jacob Høj Tetraplan A/S Støjhensyn i prissætning af kørselsafgifter Jacob Høj Tetraplan A/S Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 3 2010 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende

Læs mere

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Sammenhæng mellem hastighed og trafikmængde Stor uforudsigelighed Baggrundsfigur; Kilde Vejdirektoratet og Christian Overgaard Hansen

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17 VEJDIREKTORATET TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK HOVEDRAPPORT

Læs mere

Kørselsafgifter er ikke nødvendigvis grønne

Kørselsafgifter er ikke nødvendigvis grønne er ikke nødvendigvis grønne Modelanalyse af en afgiftsomlægning bestående af Sænkning af registreringsafgiften Indførsel af en kørselsafgift Mogens Fosgerau Thomas C. Jensen Disposition Baggrund Model

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030

Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030 19-11-2015 Anders Kofoed-Wiuff Arbejdspapir Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030 Dette notat beskriver principper for beskatning af lastbiltransport og kommer

Læs mere

Mulighederne med ITS. Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark

Mulighederne med ITS. Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark Mulighederne med ITS Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark ITS er ITS = Intelligente Transport Systemer Fælles betegnelse for computerstøttede teknologier der anvendes inden

Læs mere

KØRSELSAFGIFTER I KØBENHAVN

KØRSELSAFGIFTER I KØBENHAVN KØRSELSAFGIFTER I KØBENHAVN Teknisk rapport Indholdsfortegnelse Del 1: Generelle notater 1. Indledning... 1 2. Analyse af hovedformål og systemkrav... 12 3. Geografiske afgrænsninger og forhold til nabokommuner...

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Den danske stat har ifølge Skatteministeriet en årlig indtægt på 310 mio. kr. fra vejafgiften/eurovignetten.

Den danske stat har ifølge Skatteministeriet en årlig indtægt på 310 mio. kr. fra vejafgiften/eurovignetten. Kørselsafgifter for lastbiler bliver en dyr affære Resumé Regeringen vil indføre kørselsafgifter for lastbiler, så lastbiler fremover skal betale pr. km på det overordnede vejnet. Dansk Industri har gennemgået

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring.

Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring. Hovedpunkter fra miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring. Miljøundersøgelsen er tilgængelig

Læs mere

Fremtidens transport og miljøet med udgangspunkt i trafiksystemet

Fremtidens transport og miljøet med udgangspunkt i trafiksystemet Fremtidens transport og miljøet med udgangspunkt i trafiksystemet Per Homann Jespersen FLUX Center for Transportforskning ENSPAC Roskilde Universitet phj@ruc.dk Infrastrukturkommissionens og dansk trafikpolitiks

Læs mere

Fremtiden visioner og forudsigelser

Fremtiden visioner og forudsigelser Fremtiden visioner og forudsigelser - Synopsis til eksamen i Almen Studieforberedelse - Naturvidenskabelig fakultet: Matematik A Samfundsfaglig fakultet: Samfundsfag A Emne/Område: Trafikpolitik Opgave

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 English version further down Der bliver landet fisk men ikke mange Her er det Johnny Nielsen, Søløven, fra Tejn, som i denne uge fangede 13,0 kg nord for

Læs mere

På figur 2 og figur 3 er de anvendte linjeføringer for de to alternative vejføringer vist.

På figur 2 og figur 3 er de anvendte linjeføringer for de to alternative vejføringer vist. NOTAT Projekt Omfartsvej omkring Løjt Kirkeby Kunde Aabenraa Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-01-20 Til Fra Anne Bjorholm Stig Grønning Søbjærg 1. Indledning Dette notat omhandler en screening af de samfundsøkonomiske

Læs mere

Konsekvensberegninger af vejafgiftssystemer i Hovedstadsområdet

Konsekvensberegninger af vejafgiftssystemer i Hovedstadsområdet Konsekvensberegninger af vejafgiftssystemer i Hovedstadsområdet Thomas Chr. Jensen Marie K. Anderson Hjalmar Christiansen Britt Z. Skougaard Niels Buus Kristensen September 2013 Konsekvensberegninger af

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Landstrafikmodellen. - Otto Anker Nielsen

Landstrafikmodellen. - Otto Anker Nielsen Kollektiv trafik i Landstrafikmodellen - Otto Anker Nielsen Hvorfor en Landstrafikmodel? Forbedret beslutningsgrundlag Samme beslutningsgrundlag Sammenligning af projekter Fokus på projekterne Understøtter

Læs mere

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk Kbh. 29. september 2012 Til Trængselskommisionen og Transportministeriet Vedrørende: TRÆNGSELSINDIKATORER

Læs mere

EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE

EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE Til Vejdirektoratet Dato December 2015 EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE Revision 1 Dato 2015-12-04 Udarbejdet

Læs mere

FORENING Danish Economic Society. Betalingsringen - og hvad nu? - Eventyret om ringen NATIONALØKONOMISK. 14. Marts 2012. Niels Buus Kristensen

FORENING Danish Economic Society. Betalingsringen - og hvad nu? - Eventyret om ringen NATIONALØKONOMISK. 14. Marts 2012. Niels Buus Kristensen 14. Marts 2012 1 Betalingsringen - og hvad nu? - Eventyret om ringen Den oprindelige transportpolitik: Etablere færdselsårer 2 20. årh.: Højere fart gennem forbedret infrastruktur og teknologisk udvikling

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Vedr. Omfartsvej ved Løjt Kirkeby

Vedr. Omfartsvej ved Løjt Kirkeby Vedr. Omfartsvej ved Løjt Kirkeby Indhold Resume Referat fra byrådsmøde inkl. sagsfremstilling. Bilag til byrådsmøde s. 1 s. 2 s. 7 Resume: Løjt Kirkeby får ikke en omfartsvej Borgere på Løjt Land har

Læs mere

Strategic Capital ApS has requested Danionics A/S to make the following announcement prior to the annual general meeting on 23 April 2013:

Strategic Capital ApS has requested Danionics A/S to make the following announcement prior to the annual general meeting on 23 April 2013: Copenhagen, 23 April 2013 Announcement No. 9/2013 Danionics A/S Dr. Tværgade 9, 1. DK 1302 Copenhagen K, Denmark Tel: +45 88 91 98 70 Fax: +45 88 91 98 01 E-mail: investor@danionics.dk Website: www.danionics.dk

Læs mere

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 The challenge Compare The pilot pictures The choice The survey technique Only one picture

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 6

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 6 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 6 English version further down Johnny Nielsen med 8,6 kg laks Laksen blev fanget seks sømil ud for Tejn. Det var faktisk dobbelthug, så et kig ned i køletasken

Læs mere

OTM 5 og dens anvendelse til VVM for udbygning af Køge Bugt motorvejen

OTM 5 og dens anvendelse til VVM for udbygning af Køge Bugt motorvejen OTM 5 og dens anvendelse til VVM for udbygning af Køge Bugt motorvejen Af Goran Vuk, Vejdirektoratet, og Henrik Paag, Tetraplan A/S Vejdirektoratet har anvendt trafikmodellen OTM til vurderinger af de

Læs mere

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll Small Autonomous Devices in civil Engineering Uses and requirements By Peter H. Møller Rambøll BACKGROUND My Background 20+ years within evaluation of condition and renovation of concrete structures Last

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse

Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse BILAG 2 Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse Dette notat

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 English version further down Den første dag i Bornholmerlaks konkurrencen Formanden for Bornholms Trollingklub, Anders Schou Jensen (og meddomer i TMB) fik

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Klimakonsekvenser af en ny Frederikssundsmotorvej

Klimakonsekvenser af en ny Frederikssundsmotorvej 20. januar 2009 Klimakonsekvenser af en ny Frederikssundsmotorvej Per Homann Jespersen og Martin Lidegaard Baggrund Igennem 40 år har det været diskuteret at anlægge en ny motorvej mellem København og

Læs mere

Miljø og sundhed NOTAT

Miljø og sundhed NOTAT NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 English version further down Fremragende vejr og laks hele vejen rundt om øen Weekendens fremragende vejr (se selv de bare arme) lokkede mange bornholmske

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vi har teknikken klar til roadpricing. Jespersen, Per Homann. Published in: Altinget. Publication date: 2014

Vi har teknikken klar til roadpricing. Jespersen, Per Homann. Published in: Altinget. Publication date: 2014 Vi har teknikken klar til roadpricing Jespersen, Per Homann Published in: Altinget Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Jespersen, P.

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Nærskibsfart med bundlinieeffekt: Klima og miljø. Hans Otto Kristensen. hohk@mek.dtu.dk. Tlf: 45 25 13 95 alt. 40 45 90 20

Nærskibsfart med bundlinieeffekt: Klima og miljø. Hans Otto Kristensen. hohk@mek.dtu.dk. Tlf: 45 25 13 95 alt. 40 45 90 20 Nærskibsfart med bundlinieeffekt: Klima og Hans Otto Kristensen hohk@mek.dtu.dk Tlf: 45 25 13 95 alt. 4 45 9 2 Sidste nyt vedr. TEMA 21 ang. lastbiler Effekt og fartafhængighed for skibe Baggrund for DTU

Læs mere

De trafikale effekter af selvkørende biler Christian Juul Würtz, cjw@vd.dk Vejdirektoratet. Abstrakt

De trafikale effekter af selvkørende biler Christian Juul Würtz, cjw@vd.dk Vejdirektoratet. Abstrakt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Begrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler?

Begrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler? Begrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler? Luftkvalitet i København i forhold til grænseværdier Virkemidler til nedbringelse af trafikforureningen Luftkvalitet

Læs mere

Baggrund Siden 2001 har en række bilister hjulpet Københavns Kommune med at måle trængslen ved at have en GPS-enhed installeret i bilen.

Baggrund Siden 2001 har en række bilister hjulpet Københavns Kommune med at måle trængslen ved at have en GPS-enhed installeret i bilen. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik Til TMU og ØU NOTAT 22-09-2011 Trængselsindeks for perioden 2001-2010 Baggrund Siden 2001 har en række bilister hjulpet Københavns Kommune

Læs mere

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV Aalborg Kommune Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV - Samfundsøkonomisk analyse Teknisk notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk 1 Metode Vurderingen

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

TRAFIKDAGE PÅ AALBORG UNIVERSITET Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet

TRAFIKDAGE PÅ AALBORG UNIVERSITET Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet Trafikdage på Aalborg Universitet Artikelsamling 2006 1 TRAFIKDAGE PÅ AALBORG UNIVERSITET Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet Artikelsamling 2006 Redaktion: Leif Gjesing Hansen, Aalborg Universitet

Læs mere

The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings

The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings Rune Vinther Andersen, Ph.D. International Centre for Indoor Environment and Energy Baggrund 40 % af USA's samlede energiforbrug sker

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om kommunal adgang til at indføre trafikbetalingssystemer

Forslag til folketingsbeslutning om kommunal adgang til at indføre trafikbetalingssystemer 2007/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 11. oktober 2007 af Poul Henrik Hedeboe (SF), Anne Grete Holmsgaard (SF), Morten Homann (SF), Kamal

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk 1. Introduction Web: www.citygods.dk City Gods Certificeret E-mail: citygods@btf.kk.dk 2. The City Goods ordinance - main target City Goods ordinance: Vans and lorries over 2.500kg totalweigt must be 60%

Læs mere

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 EFFEKTIVE ITS TILTAG ITS DANMARK er en uafhængig netværksorganisation, der samler danske interessenter indenfor ITS. Organisationen

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Effektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser

Effektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser Effektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser 1 Indledning Dette notat dokumenterer de gennemførte trafikmodelberegninger for belysning af de trafikale konsekvenser af etablering af en henholdsvis

Læs mere

KØRSELSAFGIFTER I KØBENHAVN

KØRSELSAFGIFTER I KØBENHAVN KØRSELSAFGIFTER I KØBENHAVN SAMMENFATNING Kørselsafgifter til regulering af trafikken i vejnettet ses bl.a. indført i vore nabolande og er et effektivt middel, der ligger i forlængelse af Københavns Kommunes

Læs mere

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Workshop om roadpricing - Indlæg og diskussioner på Trafikdage'99

Workshop om roadpricing - Indlæg og diskussioner på Trafikdage'99 Workshop om roadpricing - Indlæg og diskussioner på Trafikdage'99 - Af Anette Pittelkow, Anker Lohmann-Hansen, Harry Lahrmann, Jan Kildebogaard og Johan Nielsen. Keywords - dansk: kørselsafgifter, afgifter,

Læs mere

Analyse 8. januar 2015

Analyse 8. januar 2015 8. januar 2015 Lavere satser på Storebæltsbroen giver god mening Af Jens Hauch Aktuelt har Venstre foreslået, at der skal indføres en pendlerrabat på 40 pct. på Storebæltsbroen. Reaktionen fra regeringspartierne

Læs mere

Transportøkonomiske enhedspriser. Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU

Transportøkonomiske enhedspriser. Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU Transportøkonomiske enhedspriser Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU Nøgletalskatalog i ny form Regneark Udgør en konsistent ramme Effektiviserer opdatering Oprydning Gennemgang

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet. ATEX direktivet Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.dk tlf: 7220 2693 Vedligeholdelse af Certifikater / tekniske dossier / overensstemmelseserklæringen.

Læs mere

LTM 1.1. Modelkørsler

LTM 1.1. Modelkørsler LTM 1.1 Modelkørsler Stephen Cochrane Januar 2016 Agenda Beregningsgang og konfigurationsmuligheder Start beregninger fra LTM Manager Opret konfigurationer Opret beregningsscenarie (main scenarie) Import

Læs mere

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics Den alternative trængselskommission.. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne Vibeke Forsting, COWI Economics 1 Disposition Agenda 1. Definitioner og fakta om trængsel 2. Et tanke-eksperiment

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

Motorway effects on local population and labor market

Motorway effects on local population and labor market Motorway effects on local population and labor market Per Homann Jespersen Associate Professor, Roskilde University Jean P. Endres phd student, Roskilde University Trafikdage 23-08-16 Motorways and the

Læs mere

Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch. Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013

Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch. Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013 Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013 Overordnede temaer DØRS er stærk og troværdig. Forpligter mht. dokumentation af anbefalinger

Læs mere

Vejgodstransportens syn på kørselsafgifter

Vejgodstransportens syn på kørselsafgifter Vejgodstransportens syn på kørselsafgifter v/ Adm. direktør Erik Østergaard, DTL TØF: Road Pricing og Kørselsafgifter 10. november 2011 Hvorfor kørselsafgifter? TØF: Road Pricing og Kørselsafgifter 2 10/11-2011

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om kommunal adgang til at indføre afgift på kørsel på vejnettet(betalingsring m.v.)

Forslag til folketingsbeslutning om kommunal adgang til at indføre afgift på kørsel på vejnettet(betalingsring m.v.) 2007/2 BSF 116 (Gældende) Udskriftsdato: 23. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 11. april 2008 af Pia Olsen Dyhr (SF), Hanne Agersnap (SF), Jonas Dahl (SF), Jesper Petersen

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

Analyse af vejafgifter for lastbiler og afledte regionale effekter - Implementering af en SCGE model Jeppe Rich, Lektor

Analyse af vejafgifter for lastbiler og afledte regionale effekter - Implementering af en SCGE model Jeppe Rich, Lektor Analyse af vejafgifter for lastbiler og afledte regionale effekter - Implementering af en SCGE model, Lektor jhr@ctt.dtu.dk AUC 2006 11-09-2006 Indhold vorfor er analyser af denne art interessant? vad

Læs mere

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport Ny rapport Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport - Vidensoverblik,, vurderinger og væsentlige anbefalinger fra en arbejdsgruppe nedsat af Teknologirådet Arbejdsgruppens opgave At kortlægge

Læs mere

Fra Allan Larsen, Anders Vedsted Nørrelund og Allan Larsen 15. maj 2012 AVN

Fra Allan Larsen, Anders Vedsted Nørrelund og Allan Larsen 15. maj 2012 AVN NOTAT Til Projektleder Tanja Ballhorn Provstgaard Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik Islands Brygge 37 23 København S Vedr. Effekter af Citylogistikservice i København Fra

Læs mere

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder

Læs mere

Vejen til grøn biltrafik

Vejen til grøn biltrafik Vejen til grøn biltrafik Det Radikale Venstres folketingsgruppe, januar 2010 Vejen til grøn biltrafik Radikale Venstre vil skabe en grønnere trafik i Danmark. Vi vil reducere bilernes CO2- udledning med

Læs mere

Cityringen, trafikale analyser. Anders H. Kaas, Atkins Danmark A/S Erik Mørck Jacobsen, Atkins Danmark A/S Klavs Hestbek Lund, Metroselskabet I/S

Cityringen, trafikale analyser. Anders H. Kaas, Atkins Danmark A/S Erik Mørck Jacobsen, Atkins Danmark A/S Klavs Hestbek Lund, Metroselskabet I/S Cityringen, trafikale analyser Anders H. Kaas, Atkins Danmark A/S Erik Mørck Jacobsen, Atkins Danmark A/S Klavs Hestbek Lund, Metroselskabet I/S Baggrund og formål I I 2002 igangsatte Staten samt København

Læs mere

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje til Rødovre... 1 Indledning Rødovre Kommune har ønsket en opdatering af de trafikale og økonomiske konsekvensberegninger, der i 2013

Læs mere

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:

Læs mere

Gadeoptræden & Gademusik København 2010

Gadeoptræden & Gademusik København 2010 Gadeoptræden & Gademusik København 2010 Gadeoptræde og gademusik er velkommen på byens gågader og pladser uden tilladelse, så længe du tager hensyn og følger et sæt simple regler. GADEOPTRÆDEN I KØBENHAVN

Læs mere

Gadeoptræden.... er meget velkommen på byens gågader og pladser. Læs reglerne her...

Gadeoptræden.... er meget velkommen på byens gågader og pladser. Læs reglerne her... Gadeoptræden... er meget velkommen på byens gågader og pladser Læs reglerne her... Gadeoptræden er meget velkommen på byens gågader og pladser uden tilladelse, så længe du tager hensyn og følger et sæt

Læs mere

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

- projekter i Hovedstadsområdet. Alex Landex, CTT-DTU

- projekter i Hovedstadsområdet. Alex Landex, CTT-DTU Er letbaner en god forretning for samfundet? - projekter i Hovedstadsområdet Alex Landex, CTT-DTU Er letbaner en god forretning for samfundet? 5. oktober 2005 Baggrund udenlandske succeser Letbaner er

Læs mere

Beslutningsstøtte og Beslutningstagen i England Vurderingsmetoder brugt i går, i dag og i morgen.

Beslutningsstøtte og Beslutningstagen i England Vurderingsmetoder brugt i går, i dag og i morgen. Beslutningsstøtte og Beslutningstagen i England Vurderingsmetoder brugt i går, i dag og i morgen. Decision Support and Decision Making in England Appraisal methods used yesterday, today and tomorrow Maj-Britt

Læs mere

Kørselsafgifter i København systemdesign, anvendelse af provenu og fremtiden for vejafgifter

Kørselsafgifter i København systemdesign, anvendelse af provenu og fremtiden for vejafgifter Kørselsafgifter i København systemdesign, anvendelse af provenu og fremtiden for vejafgifter Otto Anker Nielsen, Professor, Ph.D. Centre for Trafik og Transport (CTT), Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

Læs mere