Vejafgifter i København

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejafgifter i København"

Transkript

1 Polyteknisk Eksamensprojekt Vejafgifter i København - forbedring og optimering af systemvalg Skrevet af Lotte Brædder s Marie Karen Larsen s April 2007 Udarbejdet ved Center for Trafik og Transport, Danmarks Tekniske Universitet Under vejledning af Professor Otto Anker Nielsen

2 Forord Denne rapport er udarbejdet i forbindelse med et Polyteknisk Eksamensprojekt på civilretningen og er dokumentation for projektet Vejafgifter i København forbedring og optimering af systemvalg. Eksamensprojektet er gennemført ved Center for Trafik og Transport (CTT) på Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Projektet er udført i perioden august 2006 april 2007 og er normeret til 35 ECTS point. Projektet er blevet til under vejledning af Professor Otto Anker Nielsen, som vi gerne vil rette en tak til. I løbet af processen er der modtaget hjælp fra adskillige personer. På CTT har Stephen Hansen bidraget med meget nyttig hjælp i forbindelse med fremskaffelse af data, vejledning i programmer og modeller og lignende. Jeppe Husted Rich, CTT, har været meget behjælpelig i forbindelse med de økonomiske aspekter af projektet, og der rettes hermed en stor tak til dem begge. Desuden ønsker vi at takke Alan Mathias Wad, Anne Maja Larsen, Inge Fredberg, Mark Askegren Anderson, Mathias Francke og andre, der har hjulpet os i forbindelse med projektet. Lotte Brædder, s Marie Karen Larsen, s011595

3 Sammenfatning Formålet med denne rapport har været at undersøge forskellige afgiftssystemer i København og forsøge at optimere systemerne ved at ændre på afgiften. Tidligere projekter har arbejdet med én pris for hvert system, men i dette projekt ønskes det at finde en metode til, ud fra eksisterende data, at kunne regne på forskellige priser. Det ønskes at undersøge hvor stor betydning hvilken pris, der vælges i systemerne, har for de samlede effekter. Det forsøges at finde det optimale prisalternativ for hvert system og sammenligne de optimale alternativer med hinanden. Endelig er det undersøgt, hvorvidt det er muligt at få en positiv samfundsøkonomi i forbindelse med afgiftssystemerne. Der arbejdes med tre afgiftssystemer, som er hhv. et Kilometertakstsystem, et Lille Bom og et Store Bom system. I Kilometertakst betales en afgift per kørt kilometer, og prisen er differentieret efter periode og område. I Bomsystemerne betales en afgift i forbindelse med krydsning af et bestemt snit, og der differentieres på periode og retning. Der er til projektet benyttet data, der er lavet i forbindelse med tidligere projekter. Dette drejer sig især om modelnetværket og trafikmodellerne. Der arbejdes med et modelnetværk, der dækker Hovedstadsområdet med det overordnede vejnet. Der benyttes turmatricer, som dækker over et hverdagsdøgn og rutevalgsberegninger, der understøtter stokastisk brugerligevægt, hvor hver enkelt bruger søger at optimere sin nytte. Modelnetværket er kvalitetssikret, og der er lavet ændringer for at justere det til projektet. Det netværk og de turmatricer, der arbejdes med, er relativt nye, og data er blevet tilpasset, så det kan bruges i forbindelse med undersøgelser af afgifter for de tre valgte systemer. I rapporten bestemmes en metode til at ændre på turmatricerne vha. efterspørgselseffekter, som er fundet i forbindelse med et forsøg med kørselsafgifter i København. Effekterne er udviklet i forbindelse med et projekt fra Institut for Miljøvurdering, som Center for Trafik og Transport, DTU har bidraget til. Efterspørgselseffekterne svarer til en bestemt afgift, og det er nødvendigt at justere disse, når afgifterne ændres. Efterspørgselseffekterne ændres ved at justere med den relative ændring i de direkte kørselsomkostninger mellem et zonepar i forhold til basissituationen. Metoden kan bruge en smule finjustering, men det har i dette projekt ikke været muligt at forbedre den yderligere. Ud fra tidligere erfaringer bestemmes der ligeledes en metode til at flytte trafik mellem tidsperioder i forbindelse med, at priserne ændres individuelt i perioderne. Dette svarer til, at en trafikant ændrer start- eller sluttidspunkt for at undgå høj afgiftsbetaling, hvilket vil have betydning, hvis der indføres et afgiftssystem.

4 Sammenfatning Det forsøges ligeledes at udvikle en model, der kan beregne antallet af støjramte boliger i modelområdet ud fra oplysninger om støjbånd og placeringen af bygninger. Metoden vurderes teoretisk til at være en forbedring, men da det ikke har været muligt at finde ikke-modelteknisk datagrundlag at sammenligne med, kan dette ikke dokumenteres. På baggrund af resultaterne fra rutevalgsberegningerne udregnes overordnede værdier til beskrivelse af hvor fordelagtige prisalternativerne er. Alle alternativerne undersøges mht. til deres generaliserede omkostninger for brugerne og for samfundet samt for deres trafikale effekter. Kilometertakstsystemet optimeres ud fra trængselsomkostningerne, som udregnes som omkostningen per kilometer i forbindelse med trængsel, og Store Bom optimeres ud fra betragtninger af de generaliserede omkostninger og trafikale effekter. Den Lille Bom forsøges ikke optimeret på tidsperiodeniveau, da det ikke er fundet muligt ud fra resultaterne. Det konkluderes, at det er af stor betydning at optimere på prissætningen i afgiftssystemerne. Der bør ikke sættes for høje priser i perioder, hvor der ikke er trængsel. Dette medfører et stort nyttetab pga. ændrede ture og giver ikke en trafikal forbedring i form af mindsket trængsel. I projektet ses det, at afgiftssystemer, som i tidligere projekter har givet samfundsøkonomisk underskud, kan give positive samlede effekter, når de optimeres. Der kan optimeres yderligere på priser og perioder, og ved videre arbejde med afgiftssystemer i København bør der ligeledes ses mere på placeringen af bomringene og inddelingen af takstområder for Kilometertakstsystemet. Ud fra undersøgelserne i projektet vælges det bedste prisalternativ for hvert system, og der lægges især vægt på at optimere den generaliserede omkostning for samfundet. De bedste alternativer er: Kilometertakst Inddelt i 5 betalingsringe, hvor der betales 1,60 kr./km i den dyreste ring i den dyreste myldretid og ellers mindre i forhold til område og tidspunkt. Ved indførelse af Kilometerafgift reduceres antallet af ture per hverdagsdøgn med 2,7 %. Over hele døgnet reduceres trafikarbejdet med 13 % i Indre By, 8 % i området inden for Store Bom og 4 % i resten af modelområdet. Trængslen i hele netværket reduceres med 7,3 %. Kilometertakstsystemet er det eneste system, hvor de samlede samfundsøkonomiske effekter er positive. Regnet i 2006-priser fås en samfundsøkonomisk gevinst på 263 mio. kr. pr. år, og der er et årligt provenu på 4,2 mia. kr. Store Bom Der betales 40 kr./passage ind mod byen om morgenen og ud af byen om eftermiddagen og ellers 20, 10 og 0 kr. på andre tider af døgnet og i andre retninger.

5 Sammenfatning I Store Bom falder antallet af daglige ture i netværket med 3,6 %. I Indre By reduceres trafikarbejdet med 17 % over hele døgnet. Der er en reduktion på 25 % af trafikarbejdet inden for Store Bom og på 1 % uden for. Den samlede trængsel i netværket reduceres med 10 %, og der er et årligt samfundsøkonomisk underskud på 59 mio. kr. for projektet. Underskuddet skyldes hovedsageligt den mistede nytte fra den store mængde ture, der frafalder. Der er et årligt provenu på 2,5 mia. kr. Lille Bom Der betales 20 kr./passage ind mod byen om morgenen og ud af byen om eftermiddagen og ellers 10 kr. i andre perioder og retninger. Ved at indføre Lille Bom fås en reduktion i antallet af ture på et hverdagsdøgn på 1 %. I Indre By er der over døgnet en reduktion i trafikarbejdet på 37 %. I området inden for Store Bom er reduktionen på 8 %, og endelig har systemet som det eneste en stigning i trafikarbejdet på 2 % i resten af det modellerede område. I Lille Bom systemet stiger trængslen over døgnet med 2 %, og det samfundsøkonomiske underskud er på over 600 mio. kr. årligt. Det årlige provenu bliver 1,3 mia. kr. Hverken Lille Bom eller Store Bom giver positive samfundsøkonomiske resultater, og bør ikke indføres i deres nuværende form. Kilometertakstsystemet giver et samfundsøkonomisk overskud på ca. 260 mio. kr. årligt. Det konkluderes, at Kilometertakst med de givne forudsætninger er det bedste system, og det anbefales til videre arbejde.

6 Summary The purpose of this report has been to examine different charging systems in Copenhagen and try to optimize these to determine which prices are the most optimal. Previous projects have examined one price for each system but it is desirable to find a method to calculate for different prices with the existing data. It is desirable to examine the significance for the total effects of the price chosen for the systems. It is attempted to find the optimal price alternative for each system and compare these to the other systems. Finally it is examined whether the charging systems can have a positive effect on economics. The three systems in this project are a kilometer charge, a small and a large toll-ring. For the kilometer charging system a tax per kilometer is paid and the price differs with respect to time period and area. In the toll-ring systems a tax is paid when crossing a certain section and the price differs with respect to time period and direction. Some of the data used in this project originates from previous projects. Of most importance are the model network and the traffic models. The network in question covers the larger part of the Capital area with the connected road network. The trip matrices used is for a weekday and the car assignment is a stochastic user equilibrium, where every user tries to optimize his own utility. A high quality for the model network has been ensured and changes have been made in order to adjust the network to this project. The network and the matrices are relatively new and data has been adjusted in order to make it usable in examinations of charges for the three chosen systems. In this report a method is determined to change the trip matrices by use of the demand effects found in a test with road pricing in Copenhagen. The demand effects are developed in a project by Environmental Assessment Institute (IMV) with contributions by Centre for Traffic and Transport (CTT) at Technical University of Denmark (DTU). The demand effects reflect a certain charge and it is necessary to adjust these when changing the charge. The demand effects are changed by adjusting with the relative change in the direct driving costs between two zones with respect to the basis situation. The method may require some performance tuning but it has not been possible to improve it any further in this project. With respect to previous experiences a method is determined to move traffic between time periods when prices change individually in the periods. This means that a road user changes start and end time to avoid a high charge which is of some importance if a charging system is to be introduced.

7 Summary It is attempted to develop a model from which it is possible to calculate the number of noise impacted households in the model area with knowledge of noise buffers and the placement of buildings. The method is an improvement seen from a theoretical point of view. It has not been possible to find data from real measurements for comparison so the improvements can not be proven. Based on the results from the car assignments, overall values are calculated in order to describe how beneficial the alternatives are. All alternatives are examined with respect to the generalized costs for the users and the society as well as for the traffic effects. The Kilometer charging system is optimized with respect to the congestion cost, Large toll-ring is optimized with regard to considerations of the generalized costs and traffic effects. The results show no possibility of optimizing the small toll-ring on time period level. It is concluded that it is of high importance to optimize the price structure for the charging systems. High prices should not be chosen in time periods with no congestion. This would result in a great loss of utility due to changed trips and would not result in traffic improvements. It is concluded that former non-profitable systems are able to return positive effects when optimized with respect to prices. Further work can be dedicated to the optimization of prices and periods. Future projects concerning charging systems in Copenhagen ought to make further examinations regarding the placements of the toll-rings and division of charging areas. The best alternative for each system is chosen with emphasis on maximizing the generalized cost for the society. The best alternatives are: Kilometer charging system The Capital area is divided in 5 rings with different price per kilometer. The highest price is 1.60 DKK/km and it reduces depending on time and area. By introducing the kilometer charging system the number of trips on a weekday is reduced by 2.7 %. Over 24 hours the car mileage is reduced with 13 % in Inner City, 8 % in the outer city limited by the large toll-ring and 4 % in the remaining area. The congestion for the entire network is reduced with 7.3 %. The Kilometer charging system returns a positive benefit for the society of 263 million DKK a year. It is the only one of the three systems which returns a positive benefit. The yearly revenue is 4.2 billion DKK. Large Toll-ring system The charge is 40 DKK/passage into the city in the morning and away in the afternoon. At other times and other directions the price is 20, 10 and 0 DKK.

8 Summary In the Large Toll-ring system the daily number of trips is reduced with 3.6 %. In the Inner City the car mileage is reduced with 17 % daily. The reduction is 25 % within the large toll-ring and 1 % in the remaining area. The congestion is reduced by 10 % and the national benefit is negative with -59 million a year. The negative is caused by the loss of utility from the large amount of trips which is no longer driven. The revenue is 2.5 billion DKK a year. Small Toll-ring system The charge is 20 DKK/passage into the city in the morning and away in the afternoon and 10 DKK at other times and other directions. By introducing the Small Toll-ring system a reduction in the number of trips of 1 % is obtained. In the Inner City there are reductions of 37 % during a day. As the only one this system has an increase in the car mileage of 2 % during the day, and the national loss is more than 600 million DKK a year. The revenue is 1.3 billion DKK a year. It is concluded that the Kilometer charging system with the given preconditions is the best alternative and is recommended for further work.

9 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Formål Metode Projektafgrænsning Læsevejledning Kapitelgennemgang Ordforklaring... 9 Del 1 2 Baggrund Afgifter i andre lande Analyse Sammenfatning af tidligere projekter IMV-projektet, Kørselsafgifter i København AKTA-projektet, Forsøg med kørselsafgifter i København Kørselsafgifter i Københavns Kommune Beskrivelse af afgiftssystemer Lille Bom Store Bom Kilometertakstsystem Forslag til placering af Bomringe og Kilometertakstområder Prisændringer Bomsystemerne Kilometertakstsystemet Fremgangsmåde og metode Netværk og zonestruktur Det hidtidige netværk Generelt om netværket OTM version Rutevalgsmodellen Bustrafik Krydsmodellering Iterationer Trafikspring Effektmodeller Drift og vedligehold CO 2 -emissioner Luftforurening Uheld Støj Efterspørgselseffekter De benyttede efterspørgselseffekter Effekt af efterspørgselseffekter Beregning af nye OD-matricer

10 Indholdsfortegnelse Justering af OD-matricer Anden metode til benyttelse af efterspørgselseffekterne Generaliseret omkostning Udbuds- og efterspørgselskurver Brugernes konsumentoverskud Samfundsøkonomiske omkostninger Trafikale effekter Tidsværdier Substitution mellem tidsperioder Beregning af ændring i antal ture Alternativer hvor der substitueres Sammenfatning Databehandling og validering K-faktorer Kilometertakstsystemet Store Bom-systemet Lille Bom-systemet Samlet Kvalitetssikring af netværket Ændringer i netværket Zoner og zoneophæng Lille Bom Store Bom Ændring i placeringen af Lille Bom Ændrede forhold for efterspørgselseffekterne Effektberegninger Klargøring af data Randbebyggelse Støjrand Støjberegninger Sammenfatning Del 2 5 Trængselsomkostninger Databehandling Resultater Trængselspriser i basis Trængselspriser i alternativ 1, Trængselspriser i alternativ 2,5 og Optimale trængselspriser Priser i optimalt alternativ 0, Priser i optimalt alternativ 0, Trængselspriser i alternativ 0, Trængselspriser i alternativ 0, Opdeling på AKTA-zoner Sammenfatning

11 Indholdsfortegnelse 6 Analyse af alle systemer Generaliserede omkostninger og trafikale effekter Kilometerafgift Sammenligning af alternativer Sammenligning af de bedste alternativer Valgt alternativ Store Bom Sammenligning af alternativer Sammenligning af bedste alternativer Valgt alternativ Lille Bom Sammenligning af alternativer Valgt alternativ Sammenfatning Analyse af valgte alternativer Visualisering for valgt alternativ Basissituationen Kilometertakstalternativ 0, Store Bom - Alternativ 40 nat Lille Bom - Alternativ Trafikale effekter Kilometertakstalternativ 0, Store Bom - Alternativ 40 nat Lille Bom - Alternativ Sammenfatning Samfundsøkonomisk analyse af systemer Effekter på årsbasis Ændring i eksterne effekter Transportarbejde Drift og vedligehold Luftforurening Støj Uheld Forbedret fremkommelighed Mistet nytte Systemomkostninger Provenu Sammenfatning

12 Indholdsfortegnelse Del 3 9 Diskussion Design af afgiftssystemerne Hensigten med at indføre afgifter Lille Bom Store Bom Kilometertakst Inddeling ud fra trængselsomkostningerne Priser Differentiering af priser Periode Prissætning ud fra eksterne effekter Prisernes betydning for efterspørgselseffekten Metoder Substitution mellem tidsperioderne Efterspørgselseffekter Anden metode til beregning af OD-matricer Optimering af alternativer Skala i differenskortene Afgrænsninger Følsomhedsanalyser af eksterne effekter Ingen fremtidige scenarier Tekniske løsninger Rejsende med bil, kollektiv trafik, cykel og gang Sammenfatning Konklusion Metode Generelle resultater Systemresultater Sammenfatning Anbefalinger Litteraturliste Bilag vedlagt i separat bilagsrapport 4

13 1 Indledning Med dagens velfærdssamfund følger et stort behov for at transportere sig selv og ting mellem steder. Det forsøges løbende at bygge nye veje og gennemføre andre infrastrukturprojekter, der skal forbedre vejnettet, men det danske vejnet er i mange situationer ikke af en tilpas størrelse til at afvikle de store mængder trafik. Især omkring de større byer er der på visse tidspunkter af døgnet omfattende kapacitetsproblemer, som forårsager trængsel. Trængsel betyder store omkostninger for samfundet i form af mange spildte arbejdstimer. Det er i tidligere projekter beregnet, at der i Hovedstadsområdet dagligt bruges mange millioner kr. på trængsel, og det er derfor ønskeligt at finde metoder, der gør det muligt at reducere trængslen. Der har været meget debat om at indføre et form for road-pricing system i Hovedstadsområdet, og flere forslag til systemer har været på tale, bl.a. en lille bomring, en stor bomring, et zonetakstsystem og et kilometertakstsystem. I tidligere rapporter er konkluderet, at ingen af systemerne på nuværende tidspunkt kan give positive samfundsøkonomiske fordele. I de tidligere projekter er der kun undersøgt ét prisalternativ for hvert system. Det er ikke tidligere forsøgt at undersøge forskellige prisniveauer inden for det samme system i forhold til hinanden. Tidligere er der blevet arbejdet med nogle meget overordnede grænser for placeringen af de forskellige bomringe, betalingsringe og -zoner, og det er i disse projekter ikke forsøgt at justere disse. Da det aldrig tidligere er forsøgt at optimere på prissætningen eller den præcise placering af bomringene, vurderes det, at det vil være vigtigt med et projekt, der forsøger at dække disse emner. 1.1 Formål Dette polytekniske eksamensprojekt er udført med henblik på at undersøge, hvordan forskellige typer af afgiftssystemer påvirker trafikanternes adfærd. Især ønskes det at undersøge, hvordan forskellige priser påvirker disse adfærdsændringer inden for samme type afgiftssystem. Inden for hvert system ønskes det at bestemme den optimale pris, således at der kan vælges et prisalternativ, der giver de bedste resultater for de trafikale effekter og samfundsøkonomiske beregninger. 1.2 Metode For at kunne undersøge hvordan trafikanterne reagerer på prisændringer, benyttes en rutevalgsberegningsmodel udviklet ved Center for Trafik og Transport. Der regnes på et netværk svarende til Hovedstadsområdet, og med matricer der dækker et hverdagsdøgn 5

14 1 - Indledning fordelt på syv tidsperioder. Det undersøges, hvordan trafikmængderne ændres vha. efterspørgselseffekter fra tidligere forsøg, og det forsøges at finde en metode, til at beregne hvilke effekter det har på turmatricerne, at priserne ændres. Desuden undersøges det, hvordan der kan laves en model for ændringen af matricerne for de enkelte tidsperioder. Metoderne udvikles vha. betragtninger af efterspørgselseffekter. Resultaterne fra rutevalgsberegningerne behandles på forskellig vis, så det er muligt at vurdere alternativerne inden for de forskellige systemer i forhold til hinanden. For at bestemme i hvilken retning priserne skal ændres, sammenlignes der løbende mellem de foreløbige resultater for systemerne. 1.3 Projektafgrænsning Da det ikke er muligt at undersøge alle interessante aspekter, der findes i forbindelse med dette projekt, er det nødvendigt at afgrænse projektets undersøgelsesområde. Det er bestemt, at de tekniske forhold omkring opkrævningen af en afgift ikke undersøges. På nuværende tidspunkt er en trængselsafgift ikke vedtaget, og det virker mest hensigtsmæssigt at vente med undersøgelser af de tekniske detaljer, indtil en sådan afgørelse er truffet. Dette begrundes dels med de tekniske fremskridt, der kan ske i mellemtiden, og dels at fokus i opgaven ønskes rettet mod den modeltekniske del af en afgift. Dele af datagrundlaget er ikke lavet specifikt til at kunne indgå direkte i de beregninger, der skal laves i forbindelse med et rutevalg med afgifter på dele af eller hele netværket. Det har ikke været muligt at tilpasse alle dele af data præcist til dette projekt. Der kan derfor være nogle uhensigtsmæssigheder, som vil være omfattende at rette kun i forbindelse med dette projekt. Alle betydelige uhensigtsmæssigheder er forsøgt fjernet vha. kvalitetssikringen. Der er arbejdet videre med data, der er fremkommet i forbindelse med et projekt Center for Trafik og Transport (CTT) har udført for Institut for Miljøvurdering (IMV). Dette betyder, at der har været mulighed for at bruge nogle af de værktøjer, der er udviklet i forbindelse med det projekt. Da der er en del data at arbejde videre med, er ikke alle dele af de udleverede oplysninger blevet kvalitetssikret lige detaljeret. Det data, der er lavet i forbindelse med efterspørgselseffekterne, og kaldes elasticiteter i IMV-projektet, er ikke ændret sammen med prisændringerne. Efterspørgselseffekterne skal afspejle de ændringer i antallet af ture, der sker mellem modelzonerne, som trafikanterne foretager ved prisændringer i netværket. Der er mange forbehold at tage højde for, når der ændres i priserne, og det vil være muligt at bruge meget mere tid på at tilpasse efterspørgselseffekterne, end der er gjort i dette projekt. Det er i stedet valgt at fokusere på rutevalgsberegningerne. 6

15 1.4 - Læsevejledning Der arbejdes kun med et 2004 basisår og altså ikke et fremtidsscenario med øgede trafikmængder. Hvis der fremkommer positive effekter i 2004, vil der formentlig også gøre nogle år frem i tiden, og da systemerne og alternativerne skal sammenlignes med hinanden, vurderes det for omfattende og ikke direkte relevant for projektet at køre med to forskellige år. Der regnes kun på biltrafik, hhv. person-, vare- og lastbiler. Normalt vil der også indgå rejsende med kollektiv trafik, på cykel og gang. Hvis ture forsvinder fra netværket, tages der ikke stilling til, om der skiftes til andet transportmiddel, eller om det helt undlades at køre turen. Der er flere dele af den samfundsøkonomiske analyse, der udelades i dette projekt. Dette drejer sig om bl.a. producentoverskuddet, dvs. det der vindes ved at få flere passagerer til den kollektive trafik. Der regnes ikke på producentoverskuddet, da der som nævnt ikke regnes på hvor mange rejsende, der skifter til kollektiv trafik Skatteforvridningen medregnes ikke, selvom den formentlig bliver forbedret, da kørselsafgifter opfattes som mindre skatteforvridende, end mange nuværende skatter og afgifter. Skatteforvridningen medtages ikke, da det vil kræve en større økonomisk analyse, og kompetencer til at udføre en sådan haves ikke i projektgruppen. Der regnes kun effekter for hverdage, idet det forventes kun at indføre afgifterne på hverdage. De benyttede matricer dækker et hverdagsdøgn, og der er ikke de samme trafikmønstre i weekenderne. De effekter, der vises vha. rutevalgsberegningerne, kan kun forventes at optræde på hverdagsdøgn. De eksterne effekter for systemerne, dvs. støj, uheld og lignende, regnes kun for de bedste alternativer i de tre systemer. Det er omfattende at beregne disse og de trafikale effekter og de generaliserede omkostninger vurderes af større vigtighed for indførelsen af et givent system. 1.4 Læsevejledning Denne rapport beskriver arbejdet og de resultater, der er kommet frem til i forbindelse med eksamensprojektet. Hovedrapporten er delt i tre, hvor del 1 omfatter baggrund, metode samt databehandling og validering. Del 2 omfatter en beskrivelse af analyse og behandling af resultaterne, og Del 3 består af diskussion og konklusion. Der er i alt 10 kapitler (inklusiv diskussion og konklusion) i hovedrapporten, og de er nummereret løbende som kapitel I kapitlerne findes figurer, tabeller, formler og lignende, og de er alle nummereret med først nummeret på det kapitel, hvor de hører til, og derefter et nummer, som løber fra 1 inden for det pågældende kapitel. Dvs. at den tredje figur i kapitel fire, bliver nummereret Figur

16 1 - Indledning Det er valgt at have en separat bilagsrapport, da der er mange bilag, og det i adskillige tilfælde er hensigtsmæssigt at kunne slå op på bilagene og kigge på disse, imens selve rapporten gennemlæses. Bilagene i bilagsrapporten, er knyttet til kapitlerne, og de er ligeledes nummereret i henhold til det kapitel i hovedrapporten, som de hører til. Figurer og lignende er for alle kapitlerne vist i selve hovedrapporten, men for afsnit 7.1 er alle figurerne kun vist i bilaget, da de er meget omfangsrige, og det giver et bedre overblik at kunne se dem samtidig med at rapporten læses. Der er i de fleste kapitler fodnoter, som står på samme side, som der er henvist til dem fra. Disse er nummereret løbende gennem hele rapporten. I kapitel 2 og litteraturlisten er der lavet slutnoter, da omfanget af henvisninger er så stort, at det skabet et bedre overblik. Disse nummereres med små romertal. Kapitel 2-8 starter med en kort introduktion til indholdet, og Kapitel 3-9 afsluttes med en mindre sammenfatning af de vigtigste ting, der findes frem til i kapitlet Kapitelgennemgang Nærværende Kapitel 1 indeholder en overordnet introduktion til rapportens indhold og opbygning. Kapitel 2 indeholder beskrivelser af det materiale der ligger til baggrund for projektet. Der er en kort belysning af afgiftssystemer i andre lande og et mindre resume af tidligere danske rapporter om emnet. De afgiftssystemer, der arbejdes med, beskrives, og der er ligeledes en gennemgang af, hvorledes prisalternativerne er bygget op. Kapitel 3 behandler fremgangsmåde og metode. Først beskrives fremgangsmåden med Ørestadens Trafikmodel (OTM) og de rutevalgsberegninger, der ligger til grund for resultaterne. Dernæst beskrives de beregninger der ligger til grund for effektberegningerne. Herefter gennemgås hvilken metode, der er den mest optimale til at ændre efterspørgslen, i forbindelse med at afgifterne ændres. Teorien til udregning af de generaliserede omkostninger og uddybningen, af hvordan de behandles i rapporten, beskrives, og endelig gennemgås den metode, der er fundet som den bedste til at ændre på efterspørgslen mellem de forskellige tidsperioder, den såkaldte substitution. Kapitel 4 indeholder beskrivelser af databehandling og validering. Her gennemgås de K-faktorer, der findes til at vægte turmatricerne med når afgifterne ændres. Det beskrives, hvorledes det udleverede modelnetværk er kvalitetssikret i forhold til projektet, og hvordan netværket er ændret, så de rette oplysninger til beregningerne findes. Kapitel 5 beskriver de beregninger og observationer, der er foretaget for at optimere på Kilometertakstsystemet. Der findes trængselspriser, alternativerne prissættes ud fra 8

17 1.4 - Læsevejledning disse og det forsøges vha. flere rutevalgsberegninger at finde frem til en optimal prissætning. Kapitel 6 indeholder en analyse af alle tre systemer og deres prisalternativer. Inden for hvert system sammenlignes de aggregerede resultater for alternativerne. Det forsøges at finde et optimalt alternativ for Store Bom og endelig vurderes hvilket alternativ, der er mest optimalt for hvert system. Kapitel 7 har en gennemgang af de tre valgte alternativer, hvor resultaterne visualiseres som hhv. totale trafikmængder, reelle ændringer, procentvise ændringer og serviceniveau. Til kapitlet hører er vedlagt en større del af bilagsrapporten med alle de kort, der henvises til i den første del af kapitlet. I andel del gennemgås ændringerne i hhv. antallet af passager over diverse snit, transportarbejdet inden for områderne og ændringerne i trængsel. Kapitel 8 samler op på resultaterne og viser en samlet samfundsøkonomisk analyse for de tre afgiftssystemer, bygget på det mest optimale alternativ Ordforklaring Bilister og trafikanter: I projektet undersøges forholdene for personbiler, varebiler og lastbiler, og der refereres til disse grupper som bilister eller trafikanter. Systemer, alternativer og scenarier: De overordnede afgiftssystemer, som Kilometertakst eller Lille Bom, refereres til som systemer. Inden for hvert system findes flere forskellige prisalternativer, som kaldes alternativer. Endelig er der ved ændringer i basale forudsætninger, som fremskrivning af trafikmængderne eller ændret diskonteringsrate tale om forskellige scenarier. Sidstnævnte behandles kun overfladisk i diskussionen. Der arbejdes ofte med de engelske termer i forbindelse med mange af de emner, der berøres i rapporten. Disse er så vidt muligt forsøgt oversat til dansk og dækker over følgende engelske termer: Komponentlag Konsumentoverskud Rutevalgsmodel Omkostningsmatrice Transportformål Zoneophæng Kørselsafgift Feature layer Consumers surplus Car assignment model Car cost matrice Transport mode Connector Road-pricing 9

18 Del 1 Baggrund Fremgangsmåde og metode Databehandling og validering

19 2 Baggrund Der er lavet mange projekter, forsøg og lignende med forskellige former for opkrævning af afgifter i forbindelse med kørsel. Flere steder i udlandet er der indført afgiftssystemer, og i Danmark har der været lavet forsøg med sådanne. For at få et overblik over, hvad der er lavet, og hvilke data, der benyttes videre, beskrives i dette kapitel flere af de forudsætninger, der ligger til grund for projektet. Først beskrives nogle af de afgifter i forbindelse med trafik, der er indført eller afprøvet i andre lande, og derefter følger en kort sammenfatning af tre tidligere danske projekter omhandlende road-pricing. Der er en gennemgang de tre afgiftssystemer, der arbejdes med, og alternative placeringer diskuteres. De ændringer, der laves i priserne inden for hvert system, uddybes herefter. 2.1 Afgifter i andre lande I følgende afsnit beskrives nogle af de systemer, der er indført til opkrævning af afgifter i forbindelse med kørsel i andre byer i verden enten på forsøgsbasis eller som permanente løsninger. Systemer, som endnu ikke er indført, beskrives også men knap så udførligt, da der ikke er praktiske erfaringer. Der er forsøgt at skabe et overblik over nogle af de forskellige løsninger, der er lavet rundt omkring i verden, og over hvad effekten har været, hvis denne er kendt. London i - England 7 mio. indbyggere. Bompengering, som dækker et område på 8 km 2. Permanent løsning (2003), som udvides til et større område i Brugerne betaler både ved krydsning af bomringen og for kørsel inden for ringen. Betalingstiden er mandag fredag fra kl , og der betales 8 (september 2006). Der er indført rabatter til visse grupper, f.eks. betaler beboerne inden for ringen og de nærliggende områder kun 10 % af afgiften. Systemet er hovedsageligt indført for at mindske trængslen, og trafikken er reduceret med ca. 20 % over bomsnittet. Stockholm ii - Sverige 1,2 mio. indbyggere (med forstæder) iii. Bompenge. Et forsøg, der kørte over et halvt år fra primo 2006 til medio Der betaltes mellem kl på hverdage, og priserne lå mellem 10 og 20 SEK pr. passage alt efter tidspunkt, dog højest 60 SEK pr. dag. Antallet af passager blev efter indførelsen nedsat med % over bompengesnittet. Sveriges Vägverket arbejder i øjeblikket på et nyt system til betaling af trængselsafgifter i Stockholm. iv Visse grupper er undtaget for betaling. Det er blandt andet miljøbiler, som forurener mindre, og beboerne fra Lidingö har mulighed for at køre gennem på en 11

20 2 - Baggrund halv time, da der ikke er andre forbindelsesveje. Forsøgets hovedformål var at mindske trængslen. Oslo - Norge Ca. 0,5 mio. indbyggere v. Bompenge. Systemet blev indført i Der betales 20 NOK (maj 2006) pr. passage ind mod byen hele døgnet, og systemet har nedsat antallet af passager med 3-5 %. Hovedårsagen til systemets indførelse var det økonomiske provenu. Bergen - Norge Ca indbyggere vi. Bompengesystem, der blev indført i Der betales 15 NOK (maj 2006) pr. passage ind mod byen mandag-lørdag kl Systemet har nedsat antallet af passager med 5-7 %, men hovedårsagen til systemets indførelse var det økonomiske provenu. Maut vii - Tyskland Kilometerbaseret afgift indført i januar Gælder for lastbiler på 12 tons og derover, der kører på de tyske motorveje. Der er sat faste GPS-sendere (såkaldte pseudolitter) op forskellige steder langs det tyske motorvejsnet for at sikre pålidelige data, da det nuværende GPS-system ikke er tilstrækkeligt præcist. viii Hovedårsagen til indførelsen er det økonomiske provenu. Holland ix Kilometerafgift i hele landet, omfattende ca. 8 mio. indbyggere. Endnu ikke indført, men forventes indført i I tiden op til indførelsen køres forsøg med systemet. x USA xi Afgifter på enkelte strækninger eller kørebaner også kaldet HOT- (High Occupancy Toll) eller HOV- (High Occupancy Vehicle) baner. På HOV-baner må kun køretøjer med flere passagerer (minimum to eller tre, afhængig af gældende restriktioner) køre på en ekstra bane gratis. På HOT-baner kan køretøjer med færre passagerer end det ønskede også få lov til at køre mod betaling. xii Singapore xiii Ca. 3,7 mio. indbyggere. Zonetakstsystem. Afgifter fra kl til inde i området, og fra kl til for indfaldsveje og ringveje. Elektronisk afgiftssystem indført i 1998, men tidligere manuelt (ved visuelt tjek af bilisterne) indført i Analyse Som det ses ud fra antallet af eksempler, er der rundt om i verden afprøvet forskellige typer afgifter. Antallet af indbyggere/berørte trafikanter varierer meget, ligesom 12

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Betalingsring En ekspertvurdering

Betalingsring En ekspertvurdering Betalingsring En ekspertvurdering Ingeniørforeningen 2012 Betalingsring En ekspertvurdering 2 Betalingsring En ekspertvurdering 3 Betalingsring En ekspertvurdering Resume Ingeniørforeningens kortlægning

Læs mere

Miljøundersøgelser af modeller for en trængselsafgift. Bedre mobilitet - Konference om en trængselsafgift i Hovedstaden 5.

Miljøundersøgelser af modeller for en trængselsafgift. Bedre mobilitet - Konference om en trængselsafgift i Hovedstaden 5. Miljøundersøgelser af modeller for en trængselsafgift Bedre mobilitet - Konference om en trængselsafgift i Hovedstaden 5. december 2011 Formålet med trængselsafgiften Et bedre miljø i hovedstadsområdet

Læs mere

Til Borgerrepræsentationen. Sagsnr Betalingsring i København. Dokumentnr

Til Borgerrepræsentationen. Sagsnr Betalingsring i København. Dokumentnr KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Til Borgerrepræsentationen 24-08-2011 Sagsnr. 2011-115443 Betalingsring i København Teknik- og Miljøborgmesteren har til brug for

Læs mere

NOTAT. Udkast. 1.0 Indledning. 2.0 Fordeling af trængsel. Trængselskommissionen OAN

NOTAT. Udkast. 1.0 Indledning. 2.0 Fordeling af trængsel. Trængselskommissionen OAN NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Vejtrængsel Hvor, hvornår, hvor meget? Fra DTU Transport 7. oktober 2012 OAN Udkast 1.0 Indledning Dette notat opsumerer kort de dele af Otto Anker Nielsens præsentation

Læs mere

En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv

En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv Mogens Fosgerau DTU Transport 5. December 2011 Punkter Virker det? Er det godt? Hvor skal ringen ligge? Hvor stor skal taksten være? Hvordan skal den variere

Læs mere

Trængselsopgørelse Københavns Kommune 2013

Trængselsopgørelse Københavns Kommune 2013 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 21, 2017 Trængselsopgørelse Københavns Kommune 2013 Rasmussen, Thomas Kjær; Aabrink, Morten; Nielsen, Otto Anker Publication date: 2014 Document Version Publisher's

Læs mere

DTU Transport. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje. Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn.

DTU Transport. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje. Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn. Copyright DTU Transport 2008 Hvad er DTU Transport CTT = Center for Trafik og Transport på DTU DTF = Danmarks TransportForskning

Læs mere

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring. Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen

Indholdsfortegnelse. Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring. Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring Tillægsnotat - udkast COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax

Læs mere

Følsomhedsanalyse af samfundsøkonomiske tidsværdier for kollektive trafikprojekter

Følsomhedsanalyse af samfundsøkonomiske tidsværdier for kollektive trafikprojekter Følsomhedsanalyse af samfundsøkonomiske tidsværdier for kollektive trafikprojekter Jonas Lohmann Elkjær Andersen Alex Landex Otto Anker Nielsen Trafikdage Aalborg Universitet 27. august 2007 Disposition

Læs mere

Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik

Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik Ole Kveiborg, COWI Lise Bjørg Pedersen, DI Transport, Dansk Kollektiv Trafik 1 Formål DI Transport har bedt COWI gennemføre en analyse af: Betydning for

Læs mere

de trafikale effekter

de trafikale effekter 06 Kørselsafgifter i København de trafikale effekter Maj 2006 6 Kørselsafgifter i København de trafikale effekter Maj 2006 Journal nr. 2002-1308-043-8 ISBN 87-7992-044-6 Forfattere: Jeppe Husted Rich,

Læs mere

Vejforum. Trængselskommissionens arbejde

Vejforum. Trængselskommissionens arbejde Vejforum 6. december 2012 Trængselskommissionens arbejde v. kommissionens formand Leo Larsen Baggrund Betalingsringen forkastet men fortsat vigtigt at afdække mulighederne for at begrænse trængsel og luftforurening

Læs mere

Omlægning af bilafgifterne

Omlægning af bilafgifterne Fremtidens transport II Session 3: Road pricing Ingeniørhuset 18. januar 2010 Omlægning af bilafgifterne hvorfor og hvordan? En grøn transportpolitik 2 side 7 Transportsektorens afgifter 3 Kilde: Nøgletal

Læs mere

COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein

COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. september 2011 COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein S og SF

Læs mere

Kørselsafgifter. en samfundsøkonomisk analyse. Maj 2006

Kørselsafgifter. en samfundsøkonomisk analyse. Maj 2006 06 Kørselsafgifter i København en samfundsøkonomisk analyse Maj 2006 06 Kørselsafgifter i København en samfundsøkonomisk analyse Maj 2006 Journal nr. 2002-1308-002 ISBN: 87-7992-043-8 Forfattere: Wrang,

Læs mere

Henrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen

Henrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen HAVNETUNNEL I KØBENHAVN Henrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen 1. Baggrund og indledning Vejdirektoratet foretager i øjeblikket

Læs mere

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17 VEJDIREKTORATET TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK HOVEDRAPPORT

Læs mere

Trafikal og samfundsøkonomisk vurdering af motorvejsprojekter i hovedstadsområdet.

Trafikal og samfundsøkonomisk vurdering af motorvejsprojekter i hovedstadsområdet. Trafikal og samfundsøkonomisk vurdering af motorvejsprojekter i hovedstadsområdet. Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet. Vejdirektoratet gennemførte med bistand fra konsulentfirmaerne COWI,

Læs mere

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Sammenhæng mellem hastighed og trafikmængde Stor uforudsigelighed Baggrundsfigur; Kilde Vejdirektoratet og Christian Overgaard Hansen

Læs mere

Mulighederne med ITS. Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark

Mulighederne med ITS. Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark Mulighederne med ITS Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark ITS er ITS = Intelligente Transport Systemer Fælles betegnelse for computerstøttede teknologier der anvendes inden

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030

Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030 19-11-2015 Anders Kofoed-Wiuff Arbejdspapir Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030 Dette notat beskriver principper for beskatning af lastbiltransport og kommer

Læs mere

Kørselsafgifter er ikke nødvendigvis grønne

Kørselsafgifter er ikke nødvendigvis grønne er ikke nødvendigvis grønne Modelanalyse af en afgiftsomlægning bestående af Sænkning af registreringsafgiften Indførsel af en kørselsafgift Mogens Fosgerau Thomas C. Jensen Disposition Baggrund Model

Læs mere

På figur 2 og figur 3 er de anvendte linjeføringer for de to alternative vejføringer vist.

På figur 2 og figur 3 er de anvendte linjeføringer for de to alternative vejføringer vist. NOTAT Projekt Omfartsvej omkring Løjt Kirkeby Kunde Aabenraa Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-01-20 Til Fra Anne Bjorholm Stig Grønning Søbjærg 1. Indledning Dette notat omhandler en screening af de samfundsøkonomiske

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Trafikdage Trafikale og miljømæssige effekter. Susanne Krawack TetraPlan A/S. 11. september 2006

Trafikdage Trafikale og miljømæssige effekter. Susanne Krawack TetraPlan A/S. 11. september 2006 1 Trafikdage 2006 Trafikale og miljømæssige effekter Susanne Krawack TetraPlan A/S 2 3 4 Trafikdage 2006 Modeller i København I alt 13 modeller er vurderet : Betalingsring Stor og lille En eller flere

Læs mere

Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring.

Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring. Hovedpunkter fra miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring. Miljøundersøgelsen er tilgængelig

Læs mere

Hvor langt kan man nå med forskellige tiltag - Road pricing og vejudbygning?

Hvor langt kan man nå med forskellige tiltag - Road pricing og vejudbygning? Hvor langt kan man nå med forskellige tiltag - Road pricing og vejudbygning? Otto Anker Nielsen, Professor Hvor stort er problemet? Kørt hastighed i forhold til tilladt hastighed: Morgenspids Dagtimer

Læs mere

Støjhensyn i prissætning af kørselsafgifter. Jacob Høj Tetraplan A/S

Støjhensyn i prissætning af kørselsafgifter. Jacob Høj Tetraplan A/S Støjhensyn i prissætning af kørselsafgifter Jacob Høj Tetraplan A/S Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 3 2010 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende

Læs mere

Avancerede bjælkeelementer med tværsnitsdeformation

Avancerede bjælkeelementer med tværsnitsdeformation Avancerede bjælkeelementer med tværsnitsdeformation Advanced beam element with distorting cross sections Kandidatprojekt Michael Teilmann Nielsen, s062508 Foråret 2012 Under vejledning af Jeppe Jönsson,

Læs mere

Øvelse: Beregningsscenarier i LTM 1.1

Øvelse: Beregningsscenarier i LTM 1.1 24-01-2016 Øvelse: Beregningsscenarier i LTM 1.1 Et beregningsscenarie (Main Scenario) er betegnelsen for en kombination af diverse datascenarier (Sub Scenarios) og en konfiguration (Configurations). Beregningsscenariet

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Den danske stat har ifølge Skatteministeriet en årlig indtægt på 310 mio. kr. fra vejafgiften/eurovignetten.

Den danske stat har ifølge Skatteministeriet en årlig indtægt på 310 mio. kr. fra vejafgiften/eurovignetten. Kørselsafgifter for lastbiler bliver en dyr affære Resumé Regeringen vil indføre kørselsafgifter for lastbiler, så lastbiler fremover skal betale pr. km på det overordnede vejnet. Dansk Industri har gennemgået

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten

Læs mere

Vedr. Omfartsvej ved Løjt Kirkeby

Vedr. Omfartsvej ved Løjt Kirkeby Vedr. Omfartsvej ved Løjt Kirkeby Indhold Resume Referat fra byrådsmøde inkl. sagsfremstilling. Bilag til byrådsmøde s. 1 s. 2 s. 7 Resume: Løjt Kirkeby får ikke en omfartsvej Borgere på Løjt Land har

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger ved at reducere hastigheden på Køge Bugt Motorvejen og den inderste del af Holbækmotorvejen

Samfundsøkonomiske omkostninger ved at reducere hastigheden på Køge Bugt Motorvejen og den inderste del af Holbækmotorvejen Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 328 Offentligt Dato 9. februar 2015 Sagsbehandler Jakob Fryd og Jens Foller Mail JAF@vd.dk/JFO@vd.dk Telefon Dokument 15/00993-1 Side 1/7

Læs mere

Landstrafikmodellen. - Otto Anker Nielsen

Landstrafikmodellen. - Otto Anker Nielsen Kollektiv trafik i Landstrafikmodellen - Otto Anker Nielsen Hvorfor en Landstrafikmodel? Forbedret beslutningsgrundlag Samme beslutningsgrundlag Sammenligning af projekter Fokus på projekterne Understøtter

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Der udpeges en gruppeansvarlig for hver arbejdsgruppe, som skal være fra kommissionen.

Der udpeges en gruppeansvarlig for hver arbejdsgruppe, som skal være fra kommissionen. Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 20. juni 2012 2012-732 Forslag til temaer og arbejdsgrupper I forbindelse

Læs mere

Central Statistical Agency.

Central Statistical Agency. Central Statistical Agency www.csa.gov.et 1 Outline Introduction Characteristics of Construction Aim of the Survey Methodology Result Conclusion 2 Introduction Meaning of Construction Construction may

Læs mere

KØRSELSAFGIFTER I KØBENHAVN

KØRSELSAFGIFTER I KØBENHAVN KØRSELSAFGIFTER I KØBENHAVN Teknisk rapport Indholdsfortegnelse Del 1: Generelle notater 1. Indledning... 1 2. Analyse af hovedformål og systemkrav... 12 3. Geografiske afgrænsninger og forhold til nabokommuner...

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Fremtiden visioner og forudsigelser

Fremtiden visioner og forudsigelser Fremtiden visioner og forudsigelser - Synopsis til eksamen i Almen Studieforberedelse - Naturvidenskabelig fakultet: Matematik A Samfundsfaglig fakultet: Samfundsfag A Emne/Område: Trafikpolitik Opgave

Læs mere

Konsekvensberegninger af vejafgiftssystemer i Hovedstadsområdet

Konsekvensberegninger af vejafgiftssystemer i Hovedstadsområdet Konsekvensberegninger af vejafgiftssystemer i Hovedstadsområdet Thomas Chr. Jensen Marie K. Anderson Hjalmar Christiansen Britt Z. Skougaard Niels Buus Kristensen September 2013 Konsekvensberegninger af

Læs mere

Hvad ved vi om de trafikale effekter af den ny teknologi

Hvad ved vi om de trafikale effekter af den ny teknologi Hvad ved vi om de trafikale effekter af den ny teknologi Vejforum 2. December 2015 Christian Juul Würtz, Vejdirektoratet Karakteristika for selvkørende biler Øget kapacitet Mindre energiforbrug lavere

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Trængsel og fremkommelighed Furesø Kommune

Trængsel og fremkommelighed Furesø Kommune Trængsel og fremkommelighed Furesø Kommune Fremkommelighedsudvalg 20. Juni 2019 Erik Basse Kristensen Markedschef, Plan og trafik 1 Agenda Lidt fakta Trængsel og kapacitet Hvorfor opstår trængsel? Trængsel

Læs mere

FORENING Danish Economic Society. Betalingsringen - og hvad nu? - Eventyret om ringen NATIONALØKONOMISK. 14. Marts 2012. Niels Buus Kristensen

FORENING Danish Economic Society. Betalingsringen - og hvad nu? - Eventyret om ringen NATIONALØKONOMISK. 14. Marts 2012. Niels Buus Kristensen 14. Marts 2012 1 Betalingsringen - og hvad nu? - Eventyret om ringen Den oprindelige transportpolitik: Etablere færdselsårer 2 20. årh.: Højere fart gennem forbedret infrastruktur og teknologisk udvikling

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 English version further down Der bliver landet fisk men ikke mange Her er det Johnny Nielsen, Søløven, fra Tejn, som i denne uge fangede 13,0 kg nord for

Læs mere

Gusset Plate Connections in Tension

Gusset Plate Connections in Tension Gusset Plate Connections in Tension Jakob Schmidt Olsen BSc Thesis Department of Civil Engineering 2014 DTU Civil Engineering June 2014 i Preface This project is a BSc project credited 20 ECTS points written

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 6

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 6 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 6 English version further down Johnny Nielsen med 8,6 kg laks Laksen blev fanget seks sømil ud for Tejn. Det var faktisk dobbelthug, så et kig ned i køletasken

Læs mere

Linear Programming ١ C H A P T E R 2

Linear Programming ١ C H A P T E R 2 Linear Programming ١ C H A P T E R 2 Problem Formulation Problem formulation or modeling is the process of translating a verbal statement of a problem into a mathematical statement. The Guidelines of formulation

Læs mere

Fakta och resultat från Stockholmförsöket

Fakta och resultat från Stockholmförsöket Fakta och resultat från Stockholmförsöket Jens Peder Kristensen Evalueringen Kostede mange hundrede millioner skr 78 rapporter www.stockholmsforsoket.se Målene for trafikken 10-15% reduktion Bedre fremkommelighed

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 5

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 5 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 5 English version further down Kim Finne med 11 kg laks Laksen blev fanget i denne uge øst for Bornholm ud for Nexø. Et andet eksempel er her to laks taget

Læs mere

Betalingsringen i København - og andre målsætninger i det nye regeringsgrundlag

Betalingsringen i København - og andre målsætninger i det nye regeringsgrundlag Betalingsringen i København - og andre målsætninger i det nye regeringsgrundlag Rasmus Gravesen, Tetraplan A/S, rg@tetraplan.dk NVF Strategisk Planering / 27. oktober 2011 / Side 1 Regeringsgrundlaget

Læs mere

Miljø og sundhed NOTAT

Miljø og sundhed NOTAT NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat

Læs mere

RINGVEJ TIL TÓRSHAVN INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Sammenfatning og anbefaling 3

RINGVEJ TIL TÓRSHAVN INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Sammenfatning og anbefaling 3 LANDSVERK RINGVEJ TIL TÓRSHAVN TEKNISK NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Sammenfatning og anbefaling 3 3 Trafikale

Læs mere

Vi har teknikken klar til roadpricing. Jespersen, Per Homann. Published in: Altinget. Publication date: 2014

Vi har teknikken klar til roadpricing. Jespersen, Per Homann. Published in: Altinget. Publication date: 2014 Vi har teknikken klar til roadpricing Jespersen, Per Homann Published in: Altinget Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Jespersen, P.

Læs mere

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk Kbh. 29. september 2012 Til Trængselskommisionen og Transportministeriet Vedrørende: TRÆNGSELSINDIKATORER

Læs mere

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 The challenge Compare The pilot pictures The choice The survey technique Only one picture

Læs mere

EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE

EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE Til Vejdirektoratet Dato December 2015 EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE Revision 1 Dato 2015-12-04 Udarbejdet

Læs mere

Baggrund Siden 2001 har en række bilister hjulpet Københavns Kommune med at måle trængslen ved at have en GPS-enhed installeret i bilen.

Baggrund Siden 2001 har en række bilister hjulpet Københavns Kommune med at måle trængslen ved at have en GPS-enhed installeret i bilen. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik Til TMU og ØU NOTAT 22-09-2011 Trængselsindeks for perioden 2001-2010 Baggrund Siden 2001 har en række bilister hjulpet Københavns Kommune

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 English version further down Den første dag i Bornholmerlaks konkurrencen Formanden for Bornholms Trollingklub, Anders Schou Jensen (og meddomer i TMB) fik

Læs mere

Landstrafikmodellens anvendelse

Landstrafikmodellens anvendelse Landstrafikmodellens anvendelse Landstrafikmodellen set fra Jylland Onsdag d. 30. maj 2012 Fra Landstrafikmodel til beslutningsgrundlag Lands- trafikmodel Basis- fremskrivning Scenario- fremskrivning 2

Læs mere

Strategic Capital ApS has requested Danionics A/S to make the following announcement prior to the annual general meeting on 23 April 2013:

Strategic Capital ApS has requested Danionics A/S to make the following announcement prior to the annual general meeting on 23 April 2013: Copenhagen, 23 April 2013 Announcement No. 9/2013 Danionics A/S Dr. Tværgade 9, 1. DK 1302 Copenhagen K, Denmark Tel: +45 88 91 98 70 Fax: +45 88 91 98 01 E-mail: investor@danionics.dk Website: www.danionics.dk

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Transport DTU 16. august 2017/nipi

Transport DTU 16. august 2017/nipi Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 473 Offentligt MEMO Til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Vedr Bidrag til spørgsmål 473 Fra Transport DTU 16.

Læs mere

16. Maj Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen

16. Maj Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen 1 16. Maj 2018 Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen 2 Udgangspunktet Hvor står vi med dagens udfordringer med hensyn til trængsel, kapacitet og rejsetid i hovedstadsområdet?

Læs mere

Fremtidens transport og miljøet med udgangspunkt i trafiksystemet

Fremtidens transport og miljøet med udgangspunkt i trafiksystemet Fremtidens transport og miljøet med udgangspunkt i trafiksystemet Per Homann Jespersen FLUX Center for Transportforskning ENSPAC Roskilde Universitet phj@ruc.dk Infrastrukturkommissionens og dansk trafikpolitiks

Læs mere

Klimakonsekvenser af en ny Frederikssundsmotorvej

Klimakonsekvenser af en ny Frederikssundsmotorvej 20. januar 2009 Klimakonsekvenser af en ny Frederikssundsmotorvej Per Homann Jespersen og Martin Lidegaard Baggrund Igennem 40 år har det været diskuteret at anlægge en ny motorvej mellem København og

Læs mere

Special VFR. - ved flyvning til mindre flyveplads uden tårnkontrol som ligger indenfor en kontrolzone

Special VFR. - ved flyvning til mindre flyveplads uden tårnkontrol som ligger indenfor en kontrolzone Special VFR - ved flyvning til mindre flyveplads uden tårnkontrol som ligger indenfor en kontrolzone SERA.5005 Visual flight rules (a) Except when operating as a special VFR flight, VFR flights shall be

Læs mere

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll Small Autonomous Devices in civil Engineering Uses and requirements By Peter H. Møller Rambøll BACKGROUND My Background 20+ years within evaluation of condition and renovation of concrete structures Last

Læs mere

Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse

Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse BILAG 2 Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse Dette notat

Læs mere

OTM 5 og dens anvendelse til VVM for udbygning af Køge Bugt motorvejen

OTM 5 og dens anvendelse til VVM for udbygning af Køge Bugt motorvejen OTM 5 og dens anvendelse til VVM for udbygning af Køge Bugt motorvejen Af Goran Vuk, Vejdirektoratet, og Henrik Paag, Tetraplan A/S Vejdirektoratet har anvendt trafikmodellen OTM til vurderinger af de

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Basic statistics for experimental medical researchers

Basic statistics for experimental medical researchers Basic statistics for experimental medical researchers Sample size calculations September 15th 2016 Christian Pipper Department of public health (IFSV) Faculty of Health and Medicinal Science (SUND) E-mail:

Læs mere

Trængselsafgifter i Hovedstaden Trafikmodelberegninger - bilag 1

Trængselsafgifter i Hovedstaden Trafikmodelberegninger - bilag 1 Trængselsafgifter i Hovedstaden Trafikmodelberegninger - bilag 1... Bilag Beregningsresultater for scenariet Kommunegrænse variant 3 Dette bilag omfatter en række beregningsresultater fra en trafikmodelberegning

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Nærskibsfart med bundlinieeffekt: Klima og miljø. Hans Otto Kristensen. hohk@mek.dtu.dk. Tlf: 45 25 13 95 alt. 40 45 90 20

Nærskibsfart med bundlinieeffekt: Klima og miljø. Hans Otto Kristensen. hohk@mek.dtu.dk. Tlf: 45 25 13 95 alt. 40 45 90 20 Nærskibsfart med bundlinieeffekt: Klima og Hans Otto Kristensen hohk@mek.dtu.dk Tlf: 45 25 13 95 alt. 4 45 9 2 Sidste nyt vedr. TEMA 21 ang. lastbiler Effekt og fartafhængighed for skibe Baggrund for DTU

Læs mere

Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU)

Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Af Torfinn Larsen Vejdirektoratet 1. Indledning Den løbende, landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) startede i sin nuværende form i august 1992. Tidligere

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 English version further down Fremragende vejr og laks hele vejen rundt om øen Weekendens fremragende vejr (se selv de bare arme) lokkede mange bornholmske

Læs mere

Indre Ringvej i København. Foranalyse

Indre Ringvej i København. Foranalyse Indre Ringvej i København Foranalyse Foranalyse Regeringsgrundlaget, juni 2015 Samarbejdsaftale 22. marts 2017 mellem Staten, Transport, Bygnings- og Boligministeriet Københavns Kommune Region Hovedstaden

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

LTM 1.1. Modelkørsler

LTM 1.1. Modelkørsler LTM 1.1 Modelkørsler Stephen Cochrane Januar 2016 Agenda Beregningsgang og konfigurationsmuligheder Start beregninger fra LTM Manager Opret konfigurationer Opret beregningsscenarie (main scenarie) Import

Læs mere

Transportøkonomiske enhedspriser. Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU

Transportøkonomiske enhedspriser. Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU Transportøkonomiske enhedspriser Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU Nøgletalskatalog i ny form Regneark Udgør en konsistent ramme Effektiviserer opdatering Oprydning Gennemgang

Læs mere

RIBE OMFARTSVEJ, TRAFIKBEREGNINGER LINJE A2 (2025) INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Trafikbelastninger 3

RIBE OMFARTSVEJ, TRAFIKBEREGNINGER LINJE A2 (2025) INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Trafikbelastninger 3 VEJDIREKTORATET RIBE OMFARTSVEJ, TRAFIKBEREGNINGER LINJE A2 (2025) ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT, TRAFIKMODELBEREGNING

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings

The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings Rune Vinther Andersen, Ph.D. International Centre for Indoor Environment and Energy Baggrund 40 % af USA's samlede energiforbrug sker

Læs mere

Motorway effects on local population and labor market

Motorway effects on local population and labor market Motorway effects on local population and labor market Per Homann Jespersen Associate Professor, Roskilde University Jean P. Endres phd student, Roskilde University Trafikdage 23-08-16 Motorways and the

Læs mere

1 Baggrund og formål

1 Baggrund og formål Paper Emne: Personer pr. bil Til: Trafikdage 2003 Fra: Allan Christensen, Vejdirektoratet Hjalmar Christiansen, TetraPlan A/S 26. juni 2003 1 Baggrund og formål Oplysninger om bilernes belægningsgrader

Læs mere

Evaluering af Motorring 4 og Frederikssundmotorvejen. 23. marts 2018 Dokument 17/

Evaluering af Motorring 4 og Frederikssundmotorvejen. 23. marts 2018 Dokument 17/ Evaluering af Motorring 4 og Frederikssundmotorvejen 23. marts 2018 Dokument 17/13603-8 Evaluering af Motorring 4 og Frederikssundmotorvejen INDHOLD Baggrund for evalueringen... 2 Opsummering af evalueringens

Læs mere