Kvalificering af den kliniske beslutning
|
|
- Maria Mathiasen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kvalificering af den kliniske beslutning En pædagogisk refleksionsmodel fører sygeplejersker gennem fire områder, der alle er væsentlige i forhold til den kliniske beslutningsproces. Når modellen anvendes, ser det ud til, at sygeplejersker dels husker at inddrage patientens perspektiv, dels kobler ny viden på praksis. Sygeplejersken 2011 ; (11): Sygeplejefaglige artikler Jane Færch, sygeplejerske, cand.cur. Camilla Bernild, sygeplejerske, cand.mag. Rettelse. Denne boks er indsat af Sygeplejerskens redaktion mandag den 13. april 2015 Redaktionen beklager, at der er sket en fejl i forbindelse med gengivelsen af "Figur 1: Dimensioner og niveauer i en klinisk beslutning" (se nedenfor). Denne burde have været forsynet med teksten: Denne model er inspireret af modellen POMI (Patientens prædispositioner, Observationer, Modeller, Interventioner) beskrevet af Hørdam B, Overgaard D & Pedersen PU i bogen Klinisk Sygeplejeforskning, udvikling og implementering. København: Gad s forlag; Modellen bringes med tilladelse fra bogens forfattere. Sygeplejersker træffer kliniske beslutninger hver eneste dag. Beslutningerne omfatter lindring, behandling eller forebyggelse og sigter på at opnå positive patientresultater. De kliniske beslutninger skal derfor være funderet på både et fagligt perspektiv og på den enkelte patients perspektiv (se boks 1). Boks 1. Klinisk beslutning Den kliniske beslutning anvendt i sygepleje defineres her som: De beslutninger, der træffes på baggrund af identificerede patientaktuelle og potentielle plejeproblemer/ressourcer. Det betyder, at der er tale om ordination af fremadrettet sygepleje. Et udviklingsprojekt peger imidlertid på, at sygeplejerskerne overvejende funderede deres beslutninger på viden relateret til patientens diagnose og fysiske tilstand, og at sygeplejerskerne manglede viden og begreber til at gribe og begribe patientens oplevelser. Auditering af sygeplejefaglige optegnelser viste, at der blev dokumenteret data og handlinger relateret til kropslige symptomer og problemstillinger, og at der manglede optegnelser om patientens perspektiv, ønsker og behov. Resultater, der genfindes i forskning og udviklingsarbejde. Forskning understøtter, at sygeplejersker på tværs af specialer og nationaliteter har udfordringer med at tilrettelægge en individuel pleje med udgangspunkt i patientens perspektiv, ønsker og behov, og at mange patienter ikke oplever at blive inddraget i egen pleje og behandling (1,2). International forskning peger på, at inddragelse af patienten i aktiviteter relateret til egen pleje og behandling samt i beslutningsprocesser vedrørende egen sygdom og livssituation afføder positivt outcome for både patient, sygeplejerske og sundhedssystem (1). Desuden peger flere undersøgelser på, at sygeplejersker har store udfordringer med at finde og anvende forskningsresultater (3,4), samt at anvendelse af viden fra forskningsarbejde ikke prioriteres højest, når sygeplejen skal begrundes eller praksis udvikles (5).
2 På denne baggrund vurderer vi, at det er nødvendigt at udvikle metoder til at styrke den kliniske beslutningsproces. Specielt er det vigtigt at inddrage patientens perspektiv og integrere forskning om, hvordan patienter kan reagere på sygdom. Den kliniske beslutning En kvalificeret klinisk beslutning bygger på indsigt og viden om den enkelte patient, fagets viden, forskningsbaseret viden, professionel erfaring samt den organisatoriske ramme. Et kompleks, hvor der trækkes på og integreres forskellige former for viden. For at arbejde systematisk og styrke den kliniske beslutning har vi, inspireret af modellen POMI (Patientens prædispositioner, Observationer, Modeller, Interventioner) (6), udviklet en pædagogisk refleksionsmodel (PRM), der netop søger at indfange de forskellige former for viden, der kan indgå i en klinisk beslutning (se figur 1). Formålet er at skabe et anvendeligt og velfunderet pædagogisk refleksionsredskab, der kan understøtte og kvalificere beslutninger i klinisk praksis, herunder øge fokus på inddragelse af patientens perspektiv og integrering af forskning. Modellens dimensioner I det følgende præsenteres modellens indhold. Viden: Oplevelser af at være syg, begreber, modeller og metoder. Denne dimension drejer sig om viden om patientens oplevelser af at være syg. Der er tale om eksisterende forskningsbaseret viden om patienters oplevelser af at være syg, og der refereres til resultater fra kvalitative studier, som kan understøtte sygeplejersker til at gribe og begribe patientens historie. Det kunne f.eks. være forskning om patienters oplevelse af angst, træthed eller forstyrret seksualitet, som giver sygeplejersken viden og begreber til at forstå patientens perspektiv, ønsker og behov. Derved bliver sygeplejersken i stand til at planlægge sygeplejen med patienten. Forskning og begreber refererer til sygeplejevidenskabelig forskning og de begreber, der er udviklet herfra eller forskning og begreber udviklet i humanistiske professioner. Det kan f.eks. dreje sig om begreber, der retter sig mod patienten: mestring, krise, behov, sundheds- og sygdomsopfattelser, og forskning og
3 begreber, der beskæftiger sig med relationen mellem sygeplejerske og patient: omsorg, egenomsorgskapacitet, empati, svag paternalisme og patientdeltagelse. Modeller henviser til visualisering af teorier eller forskningsbaseret viden. F.eks. model om patientdeltagelse (1). Metoder refererer til pædagogiske og kommunikative redskaber/metoder, der kan understøtte forståelse for patientens perspektiv og understøtte sygeplejersken i at indhente patientens perspektiv. F.eks. har Hjertecentret udviklet en metode, kriterier for indlæggelsessamtaler, og med den har afdelingen arbejdet med implementering af redskaber, der åbner op for patientens perspektiv. Samlet set er denne form for viden karakteriseret ved at være generel, idet den omhandler nogle generelle træk om, hvordan patienter kan opleve at være syg. Den form for viden understøtter forståelse i relation til, hvordan patienter kan opleve at være syg. Viden: Om sygdom, forekomst, risiko, interventioner. Under denne del hører bl.a. kliniske metoder, f.eks. redskaber, der understøtter relevant intervention gennem en systematisering af patientens symptomer. Det kan være ernærings- eller faldscreening og smertescoring. Der er tale om viden, som gør sygeplejersker i stand til at udsige noget om sygdom, forekomst, risiko og behandling. Det kræver teoretisk viden om anatomi, fysiologi, patologi og farmakologi. Vi kender f.eks. parametre, der indikerer, om en patient er i risiko for obstipation og intervention i forhold til dette, eller risikofaktorer, der påvirker hjertesygdom. Den form for viden er samlet set karakteriseret ved at være generel, idet den på et generelt plan forklarer sammenhænge mellem f.eks. risiko, sygdom, symptomer og behandling. Patientens perspektiv Denne dimension handler om at indfange patientens perspektiv i mødet mellem patient og sygeplejerske. Patientens perspektiv kan forstås som den viden, de forestillinger og værdier, patienten har (7), og er derfor individuel og foranderlig. De erfaringer, mennesker får livet igennem, betyder, at selv om patienterne oplever de samme fænomener som f.eks. at have smerter, være bekymret, mærke nedsat fysisk aktivitet eller mangle viden, er fortolkningen og den betydning, de tillægger deres oplevelse, forskellig. Hos den samme patient kan betydningen ligeledes forandre sig over tid, når han får nye erfaringer eller befinder sig i en anden livssituation. Derfor er det væsentligt at forholde sig til, at den kliniske beslutning ikke nødvendigvis er statisk, da patientens perspektiv kan forandre sig over tid, samtidig med at nye faglige observationer eller ny viden kan ændre beslutningsgrundlaget. At skabe indsigt i patientens perspektiv handler først og fremmest om forståelse for patienten. Viden om patientens egne oplevelser og forståelse af situationen er en forudsætning for, at sygeplejersker kan tilrettelægge og udføre en individuel sygepleje. Observationer, undersøgelser Her er der tale om konkrete observationer og undersøgelser af den enkelte patients fysiske tilstand og symptomer, der kan understøtte den kliniske beslutning. Her står brugen af sanser i forhold til observation af patienten centralt, hvorfor sygeplejerskens praksiserfaring tænkes at have udslagsgivende betydning for kvaliteten af observationen. For at kunne sætte observationerne ind i en sammenhæng, som kan forklare patientens tilstand og pege på, hvilke interventioner der er relevante, trækker klinikeren på generel viden om sygdom. Organisatoriske rammer Den kliniske beslutning træffes altid inden for en bestemt institutionel og organisatorisk kontekst. Derfor er den dimension illustreret som en ring rundt om de øvrige dimensioner. Det er ikke kun på baggrund af sygeplejefaglige argumenter/perspektiver, sygeplejersken træffer kliniske beslutninger, men også på baggrund af organisationens øvrige logik, f.eks. organisering af patientforløb, lægeprofessionens udvikling af behandlingsstrategier, fysiske rammer og organisering af sygeplejerskens arbejde. Disse
4 betingelser konstituerer grundlaget for mulige kliniske beslutninger, ofte uden at vi er bevidste om det. Det vil sige, at sygeplejerskens optik på mulige spørgsmål og beslutninger er formet af ydre rammer (7). Klinisk erfaring Klinisk erfaring som vidensform refererer til den enkelte sygeplejerskes handlinger (8). Erfaring er et kompleks, hvor forskellige former for viden integreres gennem interaktion med patienter og kollegaer. Det er en udfordring at kortlægge erfaringens betydning systematisk, men vi vurderer, at erfaring i sundhedspraksis har afgørende betydning for evnen til at integrere de forskellige vidensformer i en klinisk beslutning. I beskrivelsen af evidensbaseret praksis indgår klinikerens erfaring som et centralt element i den kliniske beslutning. Klinisk erfaring er dog ikke alene en garanti for, at der træffes kvalificerede kliniske beslutninger. Erfaringsbaseret klinisk praksis i form af f.eks. tavs viden og sædvane er nemlig til tider hverken udtryk for ønskværdig eller optimal klinisk praksis (8). De respektive vidensformer i PRM vægtes forskelligt a ængigt af den enkelte patientsituation. Her tænkes der særligt på forskellen mellem sygepleje i akutte situationer og sygepleje af mere planlæggende, koordinerende og kommunikativ art. Sygepleje i akutte situationer har primært fokus på at integrere viden om sygdom, risiko og interventioner på det generelle plan med konkrete observationer af patienten. Her er der særligt fokus på forklaring af patientens tilstand, så der kan handles relevant. Er der derimod tale om planlæggende og kommunikativ sygepleje, bliver udgangspunktet den konkrete patients perspektiv, og sygeplejersken integrerer primært forskningsbaseret viden om patienters oplevelser af at være syg i den kliniske beslutning. Her er der således primært fokus på forståelse. I det følgende afsnit sættes fokus på, hvordan vi tænker modellen anvendt som redskab til læring og udvikling af sygeplejerskers kompetence til at træffe kvalificerede kliniske beslutninger. Brugen af modellen i et læringsperspektiv Ifølge Schön foretager praktikeren en mere eller mindre bevidst udvælgelse af, hvad hun betragter som hhv. centralt og perifert i de professionelle situationer, og påfører hermed situationerne en ganske bestemt sammenhæng og logik. Denne proces benævnes naming and framing the problem (9). Ifølge Schön er det essentielt at lære at konstruere og teste nye forståelser og handlingsstrategier, hvilket han mener sker gennem refleksion. Vi anser den kliniske beslutningsproces som eksempel på naming and framing the problem og supervision vha. PRM som en brugbar læringsmetode ift. at fremme den lærendes evne til at træffe velbegrundede kliniske beslutninger. PRM trækker eksplicit på evidensbaseret og erfaringsbaseret viden og integrerer den med patientens perspektiv og de organisatoriske rammer. Hermed skabes grobund for at tilrettelægge evidensbaseret individuel sygepleje. Men PRM er også tænkt som en læringsmetode, der søger at gå ud over direkte og uproblematisk applikation af forskning og teori på praksis. Den systematiserede refleksion tjener nemlig også til at indkredse modsætninger og dilemmaer, der forstyrrer den lærendes sædvanlige måde at tænke og handle på og dermed skaber en særlig kim til forandring og ny forståelse (10). Således kan refleksion ved hjælp af PRM udfordre spørgekulturen og handlingsrepertoiret i praksis (8). Konkret anvendes modellen ved, at en klinisk beslutning eller forestående klinisk beslutning analyseres og diskuteres vha. modellens dimensioner. F.eks.: Hvad ved vi om patientens perspektiv i denne situation, og indgår denne viden i den kliniske beslutning? Modellen virker Vi har afprøvet PRM både ved individuel og gruppesupervision med udgangspunkt i en konkret patientsituation. De foreløbige resultater viser, at modellen er velegnet til at tydeliggøre grundlaget for den kliniske beslutning. Aktuelt har alle seancer ført til forbedret patientpleje i form af nye beslutninger eller kvalificering af allerede trufne beslutninger. For over halvdelen af deltagerne har supervisionen ført til oprettelse af individuelle plejeplaner, og for ca. en tredjedel er der sket en kvalificering af eksisterende plejeplaner. Vi oplever, at anvendelse af PRM er en frugtbar metode til integrering af forskningsbaseret viden, fordi forskningen kobles til en konkret patientsituation.
5 PRM afdækker den enkelte sygeplejerskes udfordringer inden for vidensformerne og evnen til at koble dem, og modellen afdækker generel mangel på viden på afdelingsniveau, viden som efterfølgende kan indhentes via klinisk sygeplejespecialist. På den måde sikres kvalificering af fremtidige beslutninger på aktuelle områder, f.eks. håndtering af hjertesyge patienter, som samtidig lider af Parkinsons syge, hvilket fordrer helt specielle kommunikationsmetoder og samarbejde under indlæggelsen. Litteratur 1. Færch J. Patientdeltagelse i sygeplejefaglig kontekst. En litteraturbaseret afdækning af hvordan patientdeltagelse kan forstås og udmøntes i en sygeplejefaglig kontekst samt hvilke implikationer patientdeltagelse kan have for klinisk sygeplejepraksis. Kandidatspeciale, Institut for Folkesundhed, Afdeling for sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet Grum M. Sygeplejersker-patient samarbejde en litteraturbaseret oversigt. Klinisk sygepleje København 2008; 22(3): Evans D & Pearson A. Review Systematic reviews: Gatekeepers of nursing knowledge. Journal of Clinical Nursing 2001;10: Markussen K. Barriers to research utilization in clinical practice. Vård i Norden 2007;27(1): Egerod I & Hansen GM. Evidence-based practice among cardiac nurses: a national survey. Journal of Advanced Nursing 2005;51(5): side Hørdam B, Overgaard D & Pedersen PU. Klinisk sygeplejeforskning, udvikling & implementering. København: GAD s forlag; Wackerhausen S. Humanisme, professionsidentitet og uddannelse i sundhedsområdet. København: Hans Reitzels Forlag, Wackerhausen S. Erfaringsrum, handlingsbåren kundskab og refleksion. Refleksion i praksis, skriftserie, Nr. 1/2008. RUML, Institut for Filosofi & idehistorie, Aarhus Universitet. 9. Schön D. Educating the reflective practitioner. San Francisco: Jossey-Bass; Jarvis P. Paradoxes of learning: on becoming an individual in society. San Francisco: Jossey-Bass; Jane Færch er ansat som klinisk sygeplejespecialist i Hjertecentret på Rigshospitalet;. Camilla Bernild er ansat som klinisk underviser i Hjertecentret på Rigshospitalet. English abstract Færch J, Bernild C. Qualifying the clinical decision. Sygeplejersken 2011;(11):54-6. It is a challenge for nurses to involve the patient's perspective and evidence-based knowledge in clinical decisions. A pedagogic reflection model (PRM) has been developed for qualifying decisions in clinical practice. e model's dimensions illustrate the types of knowledge involved in a qualitative clinical decision. us the model encompasses knowledge about the individual patient's perspective, about the specific patient group's experience of being sick, about the incidents, risk and interventions with respect to disease, about professional experience as well as knowledge about the organisational framework. Specifically, the model uses various dimensions to analyse, reflect over and discuss a clinical decision. PRM has been tested under individual and group supervision, and preliminary results show that use of PRM leads to improved nursing via new decisions and qualification of past decisions. Keywords: Pedagogic reflection model, clinical decisions, nursing, patient's perspective, evidencebased knowledge.
6 Emneord: Evidensbaseret sygepleje Refleksion
Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016
Klinisk beslutningstagen Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Nyt begreb? eller hvad? Hvorfor taler vi om klinisk beslutningstagen?
Læs mereTemadag for kliniske vejledere Københavns Kommune, SUF. Pædagogisk Refleksions Model - PRM
Temadag for kliniske vejledere Københavns Kommune, SUF Pædagogisk Refleksions Model - PRM Medicinsk Kardiologisk Klinik, Hjertecentret, Rigshospitalet. jane.faerch@regionh.dk Dagsorden Introduktion til
Læs merePatientperspektiv og klinisk beslutningstagning - bidrager det til indblik, mening og sammenhæng?
Hjertecentret Patientperspektiv og klinisk beslutningstagning - bidrager det til indblik, mening og sammenhæng? DASYS dokumentationskonference Aarhus 2017 Marianne Nybro Grum Cand.cur., Klinisk sygeplejespecialist
Læs mereVisioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling
Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.
Læs mereKlinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Svendborg den 23. februar 2016
Klinisk beslutningstagen Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Svendborg den 23. februar 2016 Klinisk beslutningstagen Nyt begreb? eller hvad? Hvorfor taler vi om klinisk beslutningstagen?
Læs merePatientdeltagelse hvorfor og hvordan?
Patientdeltagelse hvorfor og hvordan? Klinisk sygeplejespecialist Jane Færch Iskæmifunktionen Kardiologisk Medicinsk klinik, Hjertecentret, RH Sygeplejefagdag 2011 Hospitalsenheden Vest Sundhedspolitisk
Læs mereKlinisk beslutningstagen og klinisk lederskab
SYGEPLEJEUDDANNELSEN I VEJLE Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Definitioner November 2017 TS: Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Indhold 1. Klinisk beslutningstagen... 3 2. Vidensformer
Læs mereForskningsstrategi for sygeplejen. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Hjerteafdelingen. Forskningsstrategi for sygeplejen
Forskningsstrategi for sygeplejen Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Hjerteafdelingen Forskningsstrategi for sygeplejen Forskningsstrategi for sygeplejen i Hjerteafdelingen Forskningsstrategien for sygeplejen
Læs mereStudieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde
Forløb for modul12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde 22-11-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk
Læs mereSygeplejefaglig referenceramme
Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister
Læs mereGenerel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling
Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af
Læs merePatientdeltagelse i klinisk praksis
Hjertecentret Patientdeltagelse i klinisk praksis FS K&T Landskursus Nov. 2017 Marianne Nybro Grum Klinisk sygeplejespecialist, cand.cur Marianne.nybro.grum@regionh.dk 1 Dette oplæg Patientdeltagelse som
Læs mereDen Pædagogiske Refleksionsmodel
Den Pædagogiske Refleksionsmodel Klinisk beslutningstagen Prægraduat Temadag for kliniske vejledere Københavns kommune 14. December 2017 Bettina Voergaard Poulsen & Mette Skriver. December 2017 Kliniske
Læs mereKlinisk lederskab og klinisk beslutningstagen. Nye begreber betydning og hvordan?
Klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen Nye begreber betydning og hvordan? At diskutere forståelse af klinisk lederskab i sygeplejefaglig kontekst og i uddannelsen At diskutere forståelse af klinisk
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed... 5 2.2 Særlige forhold...
Læs mereKliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis
Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus
Læs mereEvidens i sygeplejen. Hanne Agerskov Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk Forskningsenhed, OUH. Evidensbaseret sygepleje 2001_2016 1
Evidens i sygeplejen Hanne Agerskov Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk Forskningsenhed, OUH Evidensbaseret sygepleje 2001_2016 1 Sundhedsstyrelsen kræver, at ydelser fra sundhedsvæsenet skal
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereForudsætningsgivende studieaktivitet 2. semester. Dialogmøde 9. november 2017 Mette Bonde Dahl
Forudsætningsgivende studieaktivitet 2. semester Dialogmøde 9. november 2017 Mette Bonde Dahl Formål at vise faglig argumentation og klinisk beslutningstagen I samarbejde med klinisk vejleder udvælger
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut
Læs mereVisioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020
Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets
Læs mereGenerel beskrivelse med information til klinisk praksis
Sygeplejerskeuddannelsen Institut for Sygepleje Modul 13 Valgmodul: Sygepleje Praksis-, udviklings- og forskningsviden Generel beskrivelse med information til klinisk praksis Kolofon Dato 1. oktober 2016
Læs mereCenter for kliniske retningslinjer
Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk
Læs mereFordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point.
Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen med afsæt i BEK 804 af 17/06 2016 Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder
Læs mereDEN TREDJE VEJ BUM ELLER EJ. Ny model for tildeling og styring Københavns Kommune
DEN TREDJE VEJ BUM ELLER EJ Ny model for tildeling og styring Københavns Kommune BAGGRUND Ny strategi i KK Fremtidens Sygepleje 2010 2013 Fra hjemmesygepleje i primærsektor til primærsygepleje i den samlede
Læs mereOrganisering af klinisk undervisning i studieunit i Hjertecentret
Organisering af klinisk undervisning i studieunit i Hjertecentret Sygeplejerskeuddannelsen fik i 2008 en ny national studieordning, som samlet set betyder: kortere klinikophold, øget krav om forskningsbaseret
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark
Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark Kvalificeringsuddannelse for sygeplejersker uddannet uden for Norden og EU under åben uddannelse 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereProfessionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje
Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje Hold September 2014 Forår 2015 Revideret marts 2015. 1 Indhold Modul 4 - Grundlæggende klinisk virksomhed... 3 Klinisk
Læs mereInspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH
Helle Schnor Ph.d. Studerende, cand.cur., sygeplejerske Danmarks pædagogiske Universitetsskole Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Hvorfor skal patienter uddannes? Hvad
Læs mereOle Abildgaard Hansen
Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper - gældende indtil 05.02.2012 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte
Læs mereUdvikling få viden til at virke!!!
Udvikling få viden til at virke. Britta Hørdam, sygeplejerske, Cand.cur., ph.d.. Udvikling få viden til at virke!!! Stundom helbrede Ofte lindre.. Altid trøste Formål med sygepleje nu og fremover! Præsentation.
Læs mereVisioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020
Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets
Læs merePaper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for
Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker
Læs mereSundhedsuddannelserne
Sundhedsuddannelserne Modul 5: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv Monofaglig undervisning i radiografuddannelsen Hold R08S 17. august 2009 Ret til ændringer forbeholdes Indhold
Læs mereMODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper
Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 04/2016 - Modul 11 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige forhold...
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse 3. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 3 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7
Læs mereAnsættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter
Karen Marie Dalgaard (f. 1954) Sygeplejerske (1977) Sygeplejefaglig Diplomeksamen med speciale i ledelse (1990) Sygeplejefaglig vejleder (1995) Cand.scient.soc. - Den Sociale Kandidatuddannelse (2002)
Læs mereen metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling)
en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling) Kan intervenere udelukkende på baggrund af viden om diagnoser
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold
Læs mereSygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.
2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen
Læs mereModulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg
Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske
Læs mereBilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse
Bilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse Semester 1 Observation og vurdering af borgers og patients sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Temaet retter sig mod at observere, identificere,
Læs mereMODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem
Sygeplejerskeuddannelsen MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem 4. semester Hold September 2013 Modul 6 Teoretisk del d. 16.januar 2015 Udarbejdet i henhold til
Læs mereVision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC
Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre
Læs mereEt stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget
Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle
Læs mereDMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE
DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE Kirsten Halskov Madsen 2011 PALLIATION i VIOLA Udvikling af palliativ indsats med fokus på uddannelse Hvad er?
Læs mereUdviklingsprojekter i Hjertecentret
Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet
Læs mereMarianne Grum, klinisk sygeplejespecialist, cand.cur.
Temaeftermiddag Glostrup 1. marts 2012 Marianne Grum, klinisk sygeplejespecialist, cand.cur. marianne.grum@rh.regionh.dk Jane Færch, klinisk sygeplejespecialist, cand.cur. Kenn Wesselgreen, afd.sygeplejerske,
Læs mereKvalitet i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen - teknisk problemløsning eller situeret omsorg?
Artikel Kvalitet i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen - teknisk problemløsning eller situeret omsorg? Marie Morley Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og
Læs mereStuderende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014
Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3
Læs mereFællesdel Sygeplejerskeuddannelsen
Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder Sundhedsvidenskabelige fag i
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereModul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed
Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2011 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Grundlæggende klinisk virksomhed Tema: Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Modulet
Læs mereSygeplejefaglige problemstillinger
Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,
Læs mereFunktionsbeskrivelse. Administrative:
Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver
Læs mereModulbeskrivelse for modul 2 og 3 Den komplekse kliniske virksomhed og selvstændige professionsudøvelse.
Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 2 og 3 Den komplekse kliniske virksomhed og selvstændige professionsudøvelse. Kvalificeringsuddannelsen Supplerende forløb 1. maj 30. november
Læs mereET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET
ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:
Læs mereHvorfor skal sygeplejersker forske? Hvad er sygeplejens forskningsfelt?
Hvorfor skal sygeplejersker forske? Sygeplejersker tager selvstændige kliniske beslutninger, og det er af største betydning, at dette sker på evidensbaseret grundlag. Endvidere stilles der fra alle sider
Læs mereUddannelse til professionsbachelor i Sygepleje Kliniske Semestre, oversigt over indhold
Klinisk Semester Illustration af de kliniske semestre 1 Observation og vurdering af patientens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Patient 9 ECTS (T) + 1 ECTS (P) Ergonomi 3 uger 5 kliniske ECTS
Læs mereModul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed
Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2012 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,
Læs mereAt beskrive klassiske humanistiske forestillinger om viden og give eksempler på humanioras bidrag til sygeplejeteori og sygeplejepraksis
Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Campus Holstebro Modulbeskrivelse For modul 7 Relationer og interaktioner Modulbetegnelse, tema og kompetencer Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner
Læs mereTema- 3. semester Varighed 8 uger hvoraf 1 uge til sundhedsplejen Uge 1. Intro til det nære sundhedsvæsnet
Tema- 3. semester Varighed 8 uger hvoraf 1 uge til sundhedsplejen Uge 1. Intro til det nære sundhedsvæsnet Indhold/Absalon Praktik- Studie aktivitet Refleksioner Mål for læringsudbytte Fra semesterplanen
Læs mereEfter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte:
Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: 1. At søge, sortere, tilegne sig og vurdere praksis-, udviklings-, og forskningsbaseret viden med relevans for professionsområdet. 2. At
Læs mereSundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?
Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt
Læs mereTema: Sygepleje, akut og kritisk syge patienter/borgere, organisering og samarbejde
VIA Sundhed Sygeplejerskeuddannelsen Campus Holstebro Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter og borgere Modulbetegnelse, tema og kompetencer Tema: Sygepleje, akut og kritisk syge patienter/borgere,
Læs mereDet er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode.
Læringskatalog for social og sundhedsassistentelever i alle 3 praktikker. At lære sygepleje i klinisk praksis i afdeling Z2 I afdeling Z2 arbejder vi ud fra mål om at fremme et godt samarbejde med dig
Læs mereUddannelse til professionsbachelor i Sygepleje
Uddannelse til professionsbachelor i 1 Observation og vurdering af patientens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Patient Ingen 9 ECTS (T) + 1 ECTS (P) Ergonomi 3 uger 5 kliniske ECTS At opnå viden
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige
Læs mereUdvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning
Udvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning Anne-Marie Schrader, Lektor, MPH, Gitte Rom, Lektor, Cand. Pæd.
Læs mereSundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Århus E-klassen. Modulbeskrivelse - Modul 10 (efteråret 2011) Modulets tema og læringsudbytte
Modulets tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, akut og kritisk syge patienter/borgere, organisering og samarbejde Modulet retter sig mod patienters/borgeres oplevelser, reaktioner, vilkår og handlinger
Læs mereKompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens
Kompetenceprofil Social- og sundhedsassistenter for Hospitalsenheden Horsens Forord Som sundhedsprofessionel har man et konstant ansvar for at udvikle sine kompetencer rettet mod at løse fremtidens kerneopgaver.
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 1. semester
Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereTeknologiforståelse. Hvilken teknologiforståelse har sygeplejestuderende behov for i professionsarbejdet
Teknologiforståelse Hvilken teknologiforståelse har sygeplejestuderende behov for i professionsarbejdet Ulla Gars Jensen Lektor Institut for Sygepleje Technucation Varighed: 2011 2015 Forskere fra 3 institutioner:
Læs mereHvad er nyt i den nye sygeplejeuddannelse? Præsentation af de to kernebegreber: Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab
Hvad er nyt i den nye sygeplejeuddannelse? Præsentation af de to kernebegreber: Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Temadag for kliniske vejledere Københavns Kommune, SUF Gitte K. Jørgensen Lektor,
Læs mereKan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller
Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte
Læs mereog Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer.
Pædagogik Forslag fra den tværgående gruppe, der har arbejdet med faget pædagogik (AnneMarie, Margit og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Faget pædagogik
Læs mereVelkommen til dialogmøde Fokus på 3. semester. Sygeplejerskeuddannelsen
Velkommen til dialogmøde Fokus på 3. semester Sygeplejerskeuddannelsen Agenda Velkommen Kort præsentation af teoridelen på de to institutioner Gruppedrøftelse med fokus på pause undervejs Præsentation
Læs mereVurdering af kvalitative videnskabelige artikler
Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)
Læs mereNationale moduler i pædagoguddannelsen
11. april. 2014 Nationale moduler i pædagoguddannelsen Godkendt af ekspertgruppen på møde den 11. april 2014 Køn, seksualitet og mangfoldighed Pædagogens grundfaglighed Modulet indeholder forskellige diskurser
Læs mereModulbeskrivelse. 6. semester - modul 11. Hold ss2011s. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 6. semester - modul 11 Hold ss2011s Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 11 KOMPLEKS
Læs mereFigur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus
Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne
Læs mereKarriereveje for sygeplejersker med Master og Kandidat
Karriereveje for sygeplejersker med Master og Kandidat DSR WORKSHOP 21.06.2018 Karin B. Dieperink Sygeplejerske, MCN, PhD Viceinstitutleder Karin B. Dieperink Sygeplejerske 1993 Diplom i Ledelse 2002 Master
Læs merePraksisbaseret evidens i en komparativ undersøgelse af studieforløb i to professionshøjskolers sygeplejerskeuddannelse.
Praksisbaseret evidens i en komparativ undersøgelse af studieforløb i to professionshøjskolers sygeplejerskeuddannelse..læringsspor i klinikken. www.sygeplejerskeprojektet.dk Fra 2011 til 2017 følger vi
Læs merePersonlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov
Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning september 2016 sidst revideret august 2018 Anne Karin Petersen Anvendelse af Personlige læringsmål.
Læs mereStrategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104
Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 01-01-2014 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling,
Læs mereDSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet
DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres
Læs mereStrategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad
Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Status og vejen frem DSFR møde den 22. maj 2015 22/5/2015/Janet Hansen 1 Dagens program 8.40 Nugældende strategi Ide, mål og kendetegn ved mål
Læs mereValgfag modul 13. evidensbaseret sygepleje/praksis. Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark
Valgfag modul 13 evidensbaseret sygepleje/praksis Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? 1 Evidensbaseret praksis Hvilke erfaringer har I med hvordan sygeplejen i praksis evidensbaseres?
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.
Læs mereEntreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.
Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og
Læs mereSygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel
Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden
Læs mereUniversity College Sjælland 24. maj 2011
At blive og at være sygeplejerske En undersøgelse af oplevelser ved at være næsten færdiguddannet og nyuddannet sygeplejerske og interaktionens betydning for deltagelse i praksisfællesskabet University
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut
Læs mereModul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed
Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,
Læs mereSeptember 2009 Årgang 2 Nummer 3
September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital
Læs mere