Sæt præg på industriens uddannelser! Inspiration til arbejdsmarkedets repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg

Transkript

1 Sæt præg på industriens uddannelser! Inspiration til arbejdsmarkedets repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg Udgivet af CO Industri og Dansk Industri Oktober

2 Lokale uddannelsesudvalg (LUU) kort fortalt... 4 Hvad er lokale uddannelsesudvalg?... 4 Udvalgets sammensætning... 4 Udvalgets kompetencer og opgaver... 4 LUU og det lokale erhvervsliv... 8 LUU og skolen LUU og de centrale udvalg De lokale uddannelsesudvalg på EUD-området Undervisningens indhold Indsatsen for praktikpladser Kvalitetssikring af uddannelsen Fornyelse af uddannelsen De lokale uddannelsesudvalg på AMU-området...18 Nyt AMU nye muligheder Det lokale uddannelsesudvalg for AMU. 19 Det lokale uddannelsesudvalgs vigtigste opgaver Find mere information og inspiration Industriens organisationer 2

3 Der er brug for jeres indsats De lokale uddannelsesudvalg har en vigtig rolle at spille i udviklingen af fremtidens erhvervsrettede uddannelser på industriens område. Som medlem af udvalget kan I blandt andet bruge jeres viden om de lokale forhold i branchen til at sikre, at regionens virksomheder og medarbejdere får de bedst mulige uddannelsestilbud. Hæftet giver klar besked om rollen som organisationsudpeget medlem af et lokalt udvalg. Det skal blandt andet inspirere jer og resten af udvalget til at gribe de muligheder, I har for at sætte jeres præg på uddannelserne. For selv om visse af udvalgets opgaver er fastlagt i love og bekendtgørelser, har I et stort spillerum for at tilrettelægge tingene på jeres egen måde. Det er jeres udvalg Det lokale uddannelsesudvalg er stedet, hvor I som lokale repræsentanter for arbejdsmarkedets parter kan give jeres faglige viden om brancheforhold og ny teknologi videre - i en dialog med skolerne. Selv om det er jer, der har flertallet i udvalget, spiller skolens tilforordnede ofte en stor rolle blandt andet fordi de har et dybt kendskab til skolens hverdag og rutiner. Men det er - og bør være - jeres udvalg. Derfor er det ekstra vigtigt, at I benytter jeres ret til at sætte de punkter på dagsordenen, I selv finder afgørende for uddannelsernes kvalitet og relevans for det lokale arbejdsmarked. Og at I tilrettelægger udvalgets arbejde på en måde, så I får mest muligt ud af det og de bedste muligheder for at bidrage med jeres viden og synspunkter. Ny inspiration til arbejdet Hæftet rummer en vifte af nyttig viden, der kan lette og inspirere arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg. Det gælder, uanset om I er nyvalgte medlemmer af udvalget eller har mange års erfaring. Uanset om I repræsenterer arbejdsgivere eller -tagere. Og uanset om jeres lokale uddannelsesudvalg har ansvaret for en erhvervsuddannelse, for en del af AMU-området - eller begge dele. Foruden oplysninger om det lokale uddannelsesudvalgs opgaver kan I her læse mere om samspillet mellem udvalget og henholdsvis skolen og de centrale landsdækkende udvalg. Der er også en række konkrete ideer til temaer, I kan tage op. Hæftet ligger også på internettet, og her kan man klikke sig direkte videre til endnu mere information om de erhvervsrettede uddannelser og de lokale uddannelsesudvalgs rolle. Find hæftet på adressen Bagest i hæftet er en oversigt over de organisationer, du kan kontakte for at få mere viden eller svar på et konkret spørgsmål. CO Industri og Dansk Industri Oktober

4 Lokale uddannelsesudvalg kort fortalt Hvad er lokale uddannelsesudvalg? De lokale uddannelsesudvalg (LUU) er rådgivende organer for skoler, der udbyder erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser. Udvalgene skal sikre, at arbejdsmarkedets parter har indflydelse på de uddannelser, der udbydes, og sørge for, at de så vidt muligt er tilpasset behovene på det lokale arbejdsmarked. Samtidig fungerer de som et vigtigt bindeled mellem den enkelte skole og det lokale erhvervsliv. LUU er ikke en del af skolens organisation. Det er skolens bestyrelse, der har det overordnede ansvar for strategi og økonomi. Og skolen og dens lærere har også den fulde pædagogiske frihed til at tilrettelægge undervisningen. Udvalgene skal først og fremmest give skolerne en faglig sparring, så den enkelte uddannelse er på omgangshøjde med udviklingen inden for det pågældende fagområde. Det kan handle om særlige forhold på det lokale arbejdsmarked, den generelle teknologiske udvikling eller nye organisations- og arbejdsformer. Udvalgets sammensætning LUU består af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter. De udpeges først og fremmest af de centrale udvalg for uddannelsesområdet efter indstilling fra organisationerne. Desuden kan skolen udpege to eller flere lokale medlemmer. I begge tilfælde skal der være lige mange repræsentanter for arbejdstagere og arbejdsgivere, og de organisationsudpegede medlemmer skal udgøre flertallet i udvalget. Det enkelte udvalg vælger selv sin formand. Skolen stiller også med to-tre deltagere til udvalget typisk en leder, en lærer og evt. en elev. Disse personer er dog kun udvalgets tilforordnede. Det vil sige, at deres vigtigste rolle er at lytte og at bidrage med deres viden. Skolens repræsentanter skal med andre ord ikke træffe beslutninger og har heller ikke stemmeret i udvalget. Af hensyn til kontinuiteten er det vigtigt, at der er tale om faste tilforordnede - det bør altså ikke være nye folk fra gang til gang. Der er desuden mulighed for at tilforordne en repræsentant for AF, som kan være en vigtig medspiller i udvalgets arbejde. De lokale uddannelsesudvalg dækker to områder og i en del tilfælde har ét samlet udvalg ansvaret for dem begge: Erhver vervsuddann vsuddannels elsern erne e (EUD). For hver uddannelse, den enkelte erhvervsskole udbyder, nedsættes et lokalt uddannelsesudvalg, men et udvalg kan godt dække flere uddannelser. Arbejdsmark ejdsmarkedsuddann edsuddannels elsern erne e (AMU). Der nedsættes et udvalg for hver af de fælles kompetencebeskrivelser (FKB), som skolen udbyder uddannelser inden for. Et udvalg kan dog godt dække flere beslægtede FKB er. Lovgivningen giver nemlig mulighed for, at udvalgene kan fusionere på tværs af AMU/EUD, hvis en skole udbyder begge typer af uddannelser. Det vil ofte være hensigtsmæssigt at lade et lokalt uddannelsesudvalg dække både EUD og AMU på brancheområder, hvor der er samme uddannelsesinteresser. Udvalgets kompetencer og opgaver De lokale uddannelsesudvalgs opgaver og indflydelse afhænger af, om de dækker EUD, AMU eller begge dele. På EUD-området er udvalgets arbejde underlagt bestemmelserne i Lov om erhvervsuddannelser og Hovedbekendtgørelsen. På AMU-området følger de bestemmelserne i Lov om arbejdsmarkedsuddannelser. Love og bekendtgørelser kan findes på internettet. Se oversigten på side 22. Derudover er der bekendtgørelser og vejledninger på de enkelte uddannelsesområder. De kan findes via Industriens Uddannelsers hjemmeside. 4

5 De vigtigste opgaver på EUD-området På erhvervsuddannelsesområdet falder de lokale uddannelsesudvalgs opgaver i to hovedkategorier. Den ene handler om undervisningen. LUU skal rådgive skolen i udarbejdelse af den lokale undervisningsplan. Udvalget skal medvirke til, at uddannelsen både lever op til centralt fastsatte krav og er tilpasset lokale forhold og den faglige udvikling på området. De partsudpegede repræsentanter forventes at præge denne proces med deres kendskab til forholdene i branchen og på det lokale arbejdsmarked. Den anden handler om kontakten mellem skolen og det lokale erhvervsliv. LUU har et medansvar for den information, som er nødvendig for, at virksomhederne kan blive godkendt som praktikvirksomheder. Læs mere om de enkelte opgaver på side i dette hæfte. De vigtigste opgaver på AMU-området De fleste af disse hovedopgaver genfindes i de lokale uddannelsesudvalg på AMU-området, der blev introduceret med AMU-reformen i Og her skal der lægges ekstra vægt på at etablere en god dialog og et tæt samspil mellem skolen og det lokale erhvervsliv. Det er en grundpille i reformen, at skolerne mere fleksibelt skal kunne tilrettelægge og tilpasse udbuddet af uddannelser til de aktuelle og fremtidige lokale behov. Derfor skal det lokale uddannelsesudvalg især: Rådgive skolen inden for de fælles kompetencebeskrivelser, udvalget dækker. Koordinere samarbejdet mellem skolen og det lokale erhvervsliv. Følge behovet for at revidere de eksisterende uddannelser eller udvikle helt nye. Samarbejde med skolen om at evaluere og kvalitetssikre uddannelserne. Læs mere om de fire hovedopgaver på side

6 Det rådgivende system for de erhvervsrettede uddannelser EUD REU Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser Rådgiver ministeren i spørgsmål om grundlæggende erhvervsrettede uddannelser. Herunder uddannelsernes struktur, rammer for undervisningens indhold, oprettelse og nedlæggelse af uddannelser mv. Kan nedsætte midlertidige faglige udvalg i forbindelse med nye uddannelser. CENTRALT NIVEAU FU Faglige udvalg Nedsættes af arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne. Fastlægger de enkelte uddannelsers varighed, struktur, praktik mv. Tager initiativ til nye uddannelser. Godkender praktikvirksomheder. Behandler klager over skolers afgørelser om optagelse og praktik. Behandler tvister mellem elever og praktikvirksomheder. Udpeger medlemmer til lokale uddannelsesudvalg efter indstilling fra organisationernes lokale afdelinger. DECENTRALT NIVEAU LUU Lokale uddannelsesudvalg for EUD Nedsættes af den enkelte skole på hvert uddannelsesområde. Flertallet udgøres af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter. Fastlægger i samarbejde med skolen undervisningens nærmere indhold. Udgør skolens kontakt til det lokale arbejdsmarked og rådgiver skolen i forhold omkring erhvervsuddannelser. 6

7 Undervisningsministeriet AMU REVE Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse Rådgiver ministeren i spørgsmål vedrørende arbejdsmarkedsuddannelser. Godkender oprettelse, nedlæggelse og opsplitning af efteruddannelsesudvalg. Fælles udvalg I nogle brancher dækker ét samlet udvalg både uddannelser inden for EUD og AMU. EUU Efteruddannelsesudvalg Nedsættes af arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne. Udarbejder analyser af og forslag til arbejdsmarkedsrelevant kompetenceudvikling for voksne. Kan på Undervisningsministeriets opfordring udvikle nye fælles kompetencebeskrivelser og arbejdsmarkedsuddannelser. Udpeger medlemmer til lokale uddannelsesudvalg efter indstilling fra organisationernes lokale afdelinger. Fælles udvalg Udvalgene kan med fordel dække både AMU og EUD, hvis en skole udbyder begge typer af uddannelser. LUU Lokale uddannelsesudvalg for AMU Nedsættes af den enkelte skole på hvert uddannelsesområde. Flertallet udgøres af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter. Fastlægger i samarbejde med skolen undervisningens nærmere indhold. Udgør skolens kontakt til det lokale arbejdsmarked og rådgiver skolen i forhold omkring arbejdsmarkedsuddannelser. 7

8 LUU og det lokale erhvervsliv LUU spiller en vigtig rolle som skolens faglige rådgivere. Det handler ikke blot om at formidle organisationernes synspunkter på lukkede møder. Det handler også om at bruge muligheden for at skabe kontakter uden for udvalget, som kan berige udvalgsarbejdet med en bredere funderet viden om arbejdsmarkedets behov. Og det kan være en stor udfordring at nedbryde muren mellem skolen og erhvervslivet. Men opgaven er vigtig, hvis der skal skabes et frugtbart samspil mellem uddannelserne og det arbejdsmarked, de retter sig mod. Det lokale uddannelsesudvalgs opgave er bl.a. at tilskynde skolen til at: Inform ormer ere e om uddannels elsen. en. Skolen er ikke mindst til for virksomhedernes og medarbejdernes skyld, så det er vigtigt, at skolen informerer virksomheder og medarbejdere om dens aktiviteter. Formidle arbejdsplads ejdspladsern ernes es synspunk spunkter ter. Det lokale arbejdsmarked er jeres bagland: I sidder i udvalget for at repræsentere virksomheders og medarbejderes interesser, holdninger, forventninger og ønsker til uddannelsen. I skal således sørge for, at deres synspunkter bliver formidlet på udvalgets møder. Skab abe e netværk og kontak ontakter ter. Arrangementer, der bringer virksomheder og medarbejdere tættere på skolens ledelse, lærere og elever/kursister, kan være en god mulighed for, at skolen kan markedsføre sig selv over for virksomheder og kommende elever. Det kan fx være branchefaglige arrangementer på skolen. Eller en erhvervsrundfart, hvor skolens faglærere besøger en række af lokalområdets virksomheder. Læs mere om dette på side 9. Profiler ofilere e sig selv elv. Det er vigtigt, at virksomhederne kender til LUU og ved, at de har nogen til at formidle deres synspunkter over for skolen. Skolen skal sikre, at samtlige udvalg er synlige for virksomheder og elever/kursister. Det kan fx være via informationsmateriale, en hjemmeside eller i forbindelse med skolens aktiviteter - også de mere formelle arrangementer som fx afslutningsfester og jubilæer. 8

9 Lærerne på virksomhedsbesøg Én måde at skabe erfaringsudveksling på mellem arbejdspladserne og skolen kan være at arrangere virksomhedsbesøg i lokalområdet for skolens faglærere. Dermed kan de få udvidet og opdateret deres viden om branchens teknologiske udvikling og arbejdsvilkår. Besøgene kan være af kortere eller længere varighed, lærerne kan deltage enkeltvis eller i grupper, og indholdet kan være forskelligt - afhængigt af, hvad der aftales mellem virksomhederne, lærerne og ledelsen. Formatet kan fx omfatte: Kortere virksomhedsbesøg. Deltagelse i produktionen. Besøg i flere virksomheder for at sammenligne fx teknologisk niveau. Formel efteruddannelse og/eller praktik. Jobbytte mellem lærere og virksomhedernes uddannelsesansvarlige. 9

10 LUU og skolen Et vellykket udvalgsarbejde beror på, at skolen og dens ledelse er lydhør over for udvalgets faglige rådgivning. Det kræver fornuftige rammer og klare retningslinjer. Erfaringer viser, at det kræver en indsats fra begge parter at skabe et frugtbart samspil. Det er vigtigt for LUU at kende de formelle spilleregler for samarbejdet. Ifølge lovgivningen er skolen først og fremmest sekretariat for udvalget. Og skolens repræsentanter er tilforordnede ikke medlemmer af udvalget. Men diskussionerne i udvalget kommer ofte til at handle om problemstillinger i skolens hverdag. Her er skolens folk på hjemmebane og ender derfor også tit med at tage føringen i diskussionerne. Blandt andet derfor er det vigtigt at være opmærksom på en række forhold omkring udvalgets mødeog arbejdsform: Styrer er skolen møderne? e? Ifølge lovgivningen består et LUU af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter. Alligevel kan skolen komme til at dominere det - især hvis de møder op med mange folk til mødet. I skal huske, at det er jeres udvalg og ikke skolernes. Får år udvalget nok information? Når der sendes en mødedagsorden ud, er det ofte nødvendigt med bilag og supplerende materiale til de enkelte punkter. Sørg for, at I får de oplysninger, der er nødvendige for at træffe en beslutning. En overskrift er ikke nok. Får udvalget den relevante information? Udvalget må ikke være en skraldespand for sager, der egentlig skal behandles andre steder. Udvalget har fx ikke noget at gøre med økonomi og personalespørgsmål - dét er bestyrelsens ansvar. Og når det gælder undervisningen, har skolens lærere metodefrihed. Giver udvalgsarbejdet resultater? Møder i udvalget skal føre til, at I afklarer sager og træffer beslutninger. Beslutninger truffet i udvalget skal gerne kunne ses i form af ændringer på skolen. Er I selv elv engager agerede ede nok? I sidder i udvalget for at have holdninger til de uddannelser, som skolen udbyder. Men det kræver en aktiv indsats at gøre sin indflydelse gældende. Sørg for at være godt forberedt. Skolen skal være lydhør over for udvalget og kunne tåle at høre konstruktiv kritik. Undervisningsministeriet har udarbejdet et omfattende idékatalog til, hvordan LUU i almindelighed kan gribe sit arbejde an. Se oversigten på side 22. Får udvalget for or meget information? På et udvalgsmøde vil der ofte være flere dagsordenpunkter, hvor skolens repræsentanter orienterer om skolens aktiviteter. Sørg for, at den rene orientering ikke stjæler for meget tid fra de egentlige beslutninger. Placer fx orienteringspunkterne sidst på mødets dagsorden, og overvej også, om dele af afrapporteringen i stedet kan foregå skriftligt. 10

11 Det gode møde Første skridt på vejen til et velfungerende udvalgsarbejde er gode møder. De lokale uddannelsesudvalg fastsætter selv deres forretningsorden og kan suverænt bestemme, hvordan det er mest hensigtsmæssigt at prioritere og organisere arbejdet. Nedenstående er en tjekliste over forhold, som det kan være en fordel at være opmærksom på, når man planlægger udvalgets arbejde: Mødeindk dkaldels aldelse. e. Skal andre end udvalgsmedlemmerne deltage på møderne? Hvem står for mødeindkaldelse og dagsorden? Godkender udvalgets formand dagsordenen, inden den sendes ud? Hvad er tidsfristen for at få sat punkter på dagsordenen? Mødeafholdels fholdelse. e. Er antallet og længden af møder realistiske i forhold til opgaverne? Skal der være mulighed for at indkalde til yderligere møder efter behov? Information ormationsg sgang. Hvordan skal korrespondance til og fra udvalget foregå? Hvilke informationer er relevante og nødvendige for medlemmerne? Hvilke informationer skal gives mundtligt, skriftligt og evt. elektronisk? Ændring af f forr orretningsor etningsorden denen. en. Det er ikke alle problemer, man kan forudse fra begyndelsen. I løbet af en udvalgsperiode får man selvsagt en klarere fornemmelse af, hvilke ting der fungerer mere og mindre godt. Det kan derfor være en god idé at tage stilling til, om forretningsordenen skal revideres hen ad vejen. Andr dre e mødeform ormer er. Skal man afholde et eller flere møder med et særligt program fx fællesspisning, rundvisning på skolen eller lignende? Læs mere om mødeformer på side 13. Det kan være god en idé at lave en årsplan for udvalgets arbejde ud fra de opgaver, der skal løses. Læs mere om årsplanen på side 12. Dagsorden. Hvilke typer af punkter skal være fast inventar på dagsordenen? Er der særlige temaer, der skal tages op i årets løb? Hvad er den hensigtsmæssige balance mellem orienterings- og diskussionspunkter? Refer erat. Hvad er tidsfristen for udsendelse af referater? Hvem skal modtage dem? Hvad skal de som minimum indeholde? Hvad er proceduren for godkendelse? Sekretariatsbis etariatsbistan tand. Hvilke ressourcer skal skolen stille til rådighed? På hvilke områder kan udvalget og dets medlemmer forvente at få bistand af sekretariatet? 11

12 Årsplan for LUU Der er flere måder at tilrettelægge arbejdet i et LUU på. Nedenstående punkter kan bruges som en tjekliste for, hvilke typer af punkter der bør være med på hvert møde. 1. Temadrøftels emadrøftelser er. Grundigere diskussioner om overordnede temaer, som LUU finder særlig vigtige. Lærere, virksomhedsrepræsentanter, elever mv. kan deltage, hvor det er relevant. 2. Løben ende opgaver ver. En del af udvalgets opgaver, fx undervisnings- og bedømmelsesplan, forløber i faser hen over året. Det er en god idé fra årets begyndelse at skabe overblik over processen og lægge sig fast på, hvad der skal nås til hvornår. 3. Fas aste te opgaver ver. Det kan både være spørgsmål, der skal diskuteres på hvert møde fx praktikpladssituationen eller kvalitetsvurdering. Men det kan også være spørgsmål, der skal tages op en enkelt gang eller to i løbet af året. 4. Ad hoc-opg c-opgaver ver. Løbende sager, nye problemer mv. 5. Evaluering. Kort evaluering af udvalgets arbejde, evt. justering af forretningsorden. 12

13 LUU og de centrale udvalg Husk, at der ofte er gode råd og viden at hente i de faglige udvalg og efteruddannelsesudvalgene. De centrale udvalg har altid indsigt i det pågældende område og erfaringer med, hvilke konflikter der typisk kan opstå, og hvordan de kan løses. Det kan ofte være en god idé at afholde en kursusdag med introduktion til udvalgsarbejdet - fx i forbindelse med en ny udvalgsperiode eller en større udskiftning blandt medlemmerne. Spørg det centrale udvalg på jeres område, om de har mulighed for at arrangere den. Det kan også være en god lejlighed til at tale om de gensidige forventninger mellem centrale og decentrale udvalg. Og skulle der opstå en alvorlig konflikt i det lokale udvalgs samarbejde med skolen, er det vigtigt, at LUU kontakter det centrale udvalg. Det vil så kunne vurdere, om der er grundlag for at forelægge sagen for Undervisningsministeriet. Alternative møder Det er ikke kun for afvekslingens skyld, at det kan være fornuftigt at tænke bredt, når man planlægger mødesæsonen: Fællesmøder med lokale uddannelsesudvalg fra andre fagområder - eller andre skoler - kan være en måde at udveksle erfaringer på og få nye ideer til, hvordan udvalgsarbejdet gribes an. Ekstern terne e oplægsholdere kan udvide perspektivet på udvalgets arbejde. Det kan både være faglige, pædagogiske og almene emner. På EUD-området kunne det fx være en person fra de kommunale vejledningscentre for unge (UU). Et evalueringsmøde, hvor virksomheder og elever/kursister mere systematisk kan videregive deres indtryk af uddannelsens stærke og svage sider samt deres ønsker til det lokale udvalgs indsats. Sociale indslag kan være med til at ryste folk sammen i udvalget og bidrage til en bedre og mere uformel stemning. Et møde kan fx indledes med fællesspisning. Et årligt fællesmøde mellem LUU og skolens bestyrelse kan stærkt anbefales. Her kan man drøfte den nærmere arbejdsdeling mellem skole og udvalg, aftale konkrete spilleregler for samarbejdet, afklare gensidige forventninger og i øvrigt diskutere vigtige emner, der knytter sig til skolen. 13

14 De lokale uddannelsesudvalg på EUD-området Som organisationsudpegede LUU-medlemmer repræsenterer I medarbejdere og virksomheder i det område, som den enkelte erhvervsskole dækker. Jeres overordnede opgave er at sikre det bedst mulige uddannelsestilbud på de områder, hvor skolen har sine faglige styrker. De konkrete opgaver spænder vidt. En stor del af dem drejer sig om at tilrettelægge, udvikle og kvalitetssikre den del af uddannelsen, der foregår på skolen. Andre handler om at sikre, at skolen formidler kontakt til det lokale arbejdsmarked - herunder til de praktikvirksomheder, der spiller en væsentlig rolle i den enkeltes uddannelsesforløb. Lovgivningen giver derudover mulighed for, at LUU kan: Fastlægge undervisningens indhold i samarbejde med skolen. Lave opsøgende arbejde over for praktikvirksomheder. Bidrage til kvalitetssikring og evaluering af uddannelsen. Tage stilling til behovet for fornyelse af uddannelsen. Hertil kommer, at det faglige udvalg på et uddannelsesområde kan vælge at udlægge opgaver til LUU. Mange faglige udvalg vælger eksempelvis at lade godkendelsen af praktikvirksomhederne foregå decentralt. Undervisningens indhold En af LUU s hovedopgaver er at give skolen den faglige rådgivning, som kan berige undervisningsplanen for den enkelte uddannelse. Planen skal foreligge før skolestart og beskrive, hvordan skolen konkret tilrettelægger undervisningen, så den opfylder de mål, der er fastsat i bekendtgørelsen. Der er en lang række formelle krav til undervisningsplanens form og indhold. Det er skolens opgave at sørge for, at de er opfyldt. I LUU skal I først og fremmest fokusere på, om undervisningsplanen tager højde for de kompetencer, arbejdspladserne efterspørger. Derfor er det afgørende, at udvalget inddrages tidligt i processen. Det giver ikke mening bare at tage stilling til en færdig undervisningsplan. Ved siden af undervisningsplanen udarbejdes en skolebedømmelsesplan, der fastsætter retningslinjerne for den løbende og afsluttende bedømmelse af den enkelte elev, herunder den afsluttende prøve. Undervisningsministeriets håndbog Inspiration og ideer til udarbejdelse af lokale undervisningsplaner rummer forskellige modeller for lokale bedømmelsesplaner. Se oversigten på side 22. På de følgende sider gives der mere udførlige eksempler på, hvad der kan ligge i de enkelte opgaver. 14

15 Indsatsen for praktikpladser Et område, hvor LUU i særlig grad kan være en værdifuld kilde til viden, er skolens opsøgende arbejde over for eksisterende og potentielle praktikvirksomheder. Det er de faglige udvalg, der formelt står for godkendelsen af praktikvirksomheder, men på mange områder har udvalget uddelegeret denne opgave til LUU. Det er dog altid det faglige udvalg, der fastlægger de generelle betingelser for at blive godkendt som praktiksted inden for udvalgets faglige område. Det opsøgende arbejde i forhold til virksomhederne foregår i samspil mellem skoler, det faglige udvalg, LUU og de lokale og regionale myndigheder, der beskæftiger sig med arbejdsmarkedsområdet. Med sit kendskab og sin tætte kontakt til det lokale arbejdsmarked spiller LUU ofte en nøglerolle i denne proces. LUU s indsats kan rette sig både mod potentielle og allerede godkendte praktikvirksomheder. De konkrete initiativer kan omfatte: Virksomhedsbesøg. Kampagner rettet mod potentielle praktikvirksomheder. Orienteringsmøder og særlige arrangementer for praktikpladser (sammen med skolen). Information til skolen om det lokale arbejdsmarked, herunder beskæftigelsessituationen. Formidling af viden om de praktiksøgendes kvalifikationer/ønsker til praktikvirksomhederne og de faglige udvalg. 15

16 Indsatsen for at skaffe praktikvirksomheder fylder ofte meget i LUU s arbejde. Nogle måder at lette dette arbejde på kan være: Begræn ænsningen sningens s kun unst. Fordyb jer ikke for meget i detaljerne. Det er fx ikke LUU s opgave at jagte praktiksteder til den enkelte elev. Samarbejde. Arbejdet med at skaffe praktiksteder er ikke jeres alene. Sørg for, at skolen og de faglige udvalg er med til at løfte deres del af opgaven. Samlet og opdater dateret et information. Forsøg så vidt muligt at skaffe jer et samlet overblik over det lokale behov for og udbud af praktikpladser på det faglige område, udvalget dækker. Kvalitetssikring af uddannelsen Det er det faglige udvalg for en uddannelse, der skal bedømme, om den lever op til de forventede kvalitetskrav. Medlemmerne af LUU har en vigtig opgave i at sikre, at skolen opsamler og fremlægger viden om, hvordan arbejdsgivere og medarbejdere ude på arbejdspladserne vurderer kvaliteten og udbyttet af de uddannelser, udvalget har ansvaret for. Kvalitetssikring er derfor et vigtigt emne på møderne. Skolen skal her fremlægge dokumentation for kvalitetssikringen fx elevevalueringer, bedømmelsesplaner, karaktergennemsnit mv. - samt orientere om skolens kvalitetssikringssystem. Og hvis elever har klaget over den daglige undervisning, skal udvalget drøfte klagerne og komme med forslag til, hvordan problemerne kan løses. 16

17 Fornyelse af uddannelsen De overordnede rammer for den enkelte uddannelse fastsættes af undervisningsministeren efter indstilling fra det faglige udvalg på det pågældende område. Men skolerne og de lokale uddannelsesudvalg har en vigtig opgave i at komme med forslag til, hvordan uddannelsen løbende kan tilpasses, så den er på forkant med udviklingen i branchen. Forslag til ændringer kan derfor diskuteres i LUU med jævne mellemrum. Diskussionen kan tage udgangspunkt i: Den teknologiske udvikling i branchen. Lokale særtræk, herunder beskæftigelsessituationen og særlige kvalifikationskrav. Nye branchespecifikke love og regler, fx om miljø og sikkerhed. Når uddannelsesfornyelse er på dagsordenen, kan det være en god idé, at invitere en repræsentant for AF med til mødet. Vedkommende vil bl.a. kunne gøre rede for, hvordan arbejdsmarkedsrådet vurderer udviklingen på det regionale arbejdsmarked. 17

18 De lokale uddannelsesudvalg på AMU-området Når det gælder AMU, skal de fælles kompetencebeskrivelser, som skolen udbyder kurser inden for, være dækket ind af et lokalt uddannelsesudvalg. Hvis skolen udbyder både erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser inden for samme faglige område, kan de lokale uddannelsesudvalg vælge at lægge sig sammen. Og det vil som regel være en fordel. På de fleste punkter minder rammer, opgaver og udfordringer meget om hinanden i de to slags lokale uddannelsesudvalg. Men AMU adskiller sig dog på flere punkter fra den erhvervsrettede grunduddannelse (EUD). Derfor bør både rene AMU-udvalg og fælles udvalg sætte sig grundigt ind i de særlige opgaver på AMU-området, der beskrives på de følgende sider. 18

19 Nyt AMU nye muligheder AMU har været igennem en omfattende reform, der trådte endeligt i kraft i To af de vigtigste elementer i reformen er, at: Man går fra at tænke i enkeltuddannelser til at se mere sammenhængende på, hvilke kompetencer der er brug for i de enkelte brancher. Det er mundet ud i næsten 140 forskellige kompetencebeskrivelser, der retter sig imod let genkendelige jobområder. Alene på industriens område findes der i dag 41 fælles kompetencebeskrivelser. Man giver skolerne mere fleksible muligheder for at tilrettelægge uddannelserne, så de svarer til brugernes behov. Blandt andet skal de hurtigt og smidigt kunne udbyde nye uddannelser og ændre i eksisterende. Det giver skolerne bedre mulighed for at tilpasse sig de skiftende og meget forskellige behov for kompetenceudvikling, den enkelte virksomhed eller medarbejder har. Læs mere i hæftet Nyt AMU en kort introduktion, der står i oversigten på side 22. Samlet set betyder reformen en decentralisering af ansvaret for AMU-uddannelserne. Det betyder nye opgaver, nyt ansvar og nye muligheder for jer, der sidder som lokale repræsentanter for arbejdsmarkedets parter enten i skolernes bestyrelser eller i de lokale uddannelsesudvalg. Det lokale uddannelsesudvalg for AMU de partsudpegede medlemmer skal udgøre flertallet. Udvalgets opgave er kort sagt at sikre områdets virksomheder og medarbejdere skræddersyet efteruddannelse til tiden. Formelt har udvalget to hovedopgaver: At rådgive skolerne i spørgsmål om uddannelser inden for udvalgets område. At bidrage til et godt samarbejde mellem skolen og det lokale arbejdsmarked. I praksis har det lokale uddannelsesudvalg meget stort spillerum for, hvordan det vil løse disse to opgaver på AMU-området. Og det spillerum bør I udnytte til at gøre en forskel. Vi anbefaler, at udvalget især satser på at sætte sit præg på uddannelserne ved: At rådgive skolen om de fælles kompetencebeskrivelser, udvalget dækker. At koor oordin diner ere samarbejdet mellem skolen og det lokale erhvervsliv. At opsøge og formidle viden om behovet for at revidere de eksisterende uddannelser eller udvikle helt nye. At samarbejde med skolen om at evaluere og kvalitetssikre uddannelserne. Disse opgaver beskrives nærmere på de følgende sider. Som medlemmer af det lokale uddannelsesudvalg for AMU sidder lige mange repræsentanter for arbejdsgivere og arbejdstagere inden for den pågældende branche. De udpeges af de relevante efteruddannelsesudvalg efter indstilling fra organisationerne. Skolerne udpeger også medlemmer til udvalget, men 19

20 Det lokale uddannelsesudvalgs vigtigste opgaver At rådgive skolen om de fælles kompetencebeskrivelser I skal ud fra jeres tætte kendskab til områdets virksomheder hjælpe skolen med at omsætte grundideerne i de fælles kompetencebeskrivelser til kvalificerede kurser og forløb, som er tilpasset de lokale eller regionale behov i branchen. Denne lokale tilretning af de AMU-uddannelser, skolen udbyder, er en vigtig forudsætning for at realisere intentionerne i det nye AMU. Og her har I som LUU-medlemmer en central rolle. I skal desuden være med til at sammensætte relevante uddannelsesmål til de enkelte kursusforløb. Også her udgør I et bindeled mellem behovene på det lokale arbejdsmarked og aktiviteterne på skolen. Læs mere om fælles kompetencebeskrivelser i hæftet AMU under forandring, der står i oversigten på side 22. At koordinere samarbejdet mellem skolen og det lokale erhvervsliv En af udvalgets vigtigste opgaver er at bygge stærke broer og netværk mellem skolen og arbejdspladserne. Vellykket kompetenceudvikling kræver et tæt samspil mellem det, medarbejderne lærer på skolen, og deres daglige opgaver. Det forudsætter, at der på alle niveauer er et godt samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter og skolen. I undervisningen skal lærerne især være gode til at tage afsæt i den enkelte virksomheds og den enkelte medarbejders behov. Men det er også vigtigt at kunne gøre brug af virksomheden som et supplerende læringsrum fx i form af praksisnær kompetenceudvikling. Her kan LUU spille en naturlig rolle som sparringspartner for skolens faglærere. Som LUU-medlemmer skal I også hjælpe skolen med at knytte AMU-uddannelserne sammen med virksomhedernes strategiske mål og prioriteringer. På den måde kan I fuldt ud udnytte mulighederne i det nye AMU-koncept. Det er en svær opgave, som ofte kræver, at skolen bruger jer i LUU til at tydeliggøre de lokale behov og muligheder for at bruge AMU strategisk. Udvalget kan blandt andet invitere repræsentanter fra det lokale erhvervsliv til at deltage i udvalgte møder, selv besøge virksomheder eller oprette grupper, hvor parterne mødes og udveksler viden og erfaringer eller arbejder sammen om forsøgs- og udviklingsprojekter. 20

21 At opsøge og formidle viden om behovet for uddannelser I kan være en af skolens vigtigste kilder til viden om det lokale arbejdsmarked. Hvordan skifter behovet for efteruddannelse? Hvor er der risiko for at mangle kvalificeret arbejdskraft? Hvilke tendenser er der i fagets udvikling? Hvor trykker skoen, når det gælder arbejdsmiljø? Er der lokalt behov for en ekstra indsats over for særlige grupper fx flygtninge og indvandrere? Osv. Brug den viden, I allerede har fra jeres daglige virke. Men sørg også for at holde jer ajour med udviklingen fx gennem løbende dialog og kontakt med de lokale virksomheder i branchen. Jo mere præcist et billede, I kan give af udviklingen på det lokale arbejdsmarked, jo hurtigere bliver skolen i stand til at ændre eksisterende kurser eller oprette helt nye, når der er behov for det. Et vigtigt redskab i dette arbejde er de kvartalsvise redegørelser, som arbejdsmarkedsrådene udgiver med vurderinger af udviklingen på det regionale arbejdsmarked. De kan findes via Arbejdsformidlingens hjemmeside At samarbejde med skolen om at evaluere og kvalitetssikre uddannelserne I bør løbende diskutere uddannelsernes kvalitet med skolen. Det kan fx være med afsæt i de evalueringer fra deltagerne og evt. deres arbejdsgiver, som bliver indberettet til det fælles system Viskvalitet.dk. Her samles en nyttig viden om deltagernes tilfredshed med de enkelte kurser og efterhånden også om kursernes effekt. Disse data kan sammenlignes på kryds og tværs, så man som lokalt uddannelsesudvalg fx kan se, hvordan ens skole og uddannelse klarer sig i forhold til andre. På den måde kan I sikre jer, at deltagerne og arbejdspladserne bliver tilfredse med deres uddannelsesforløb og at efteruddannelsen får den ønskede effekt. Og I kan hurtigt råbe vagt i gevær, hvis det ikke er tilfældet. Det er skolens opgave at sørge for, at udvalget løbende bliver præsenteret for disse evalueringsresultater. Kvalitetssystemet findes på internettet på adressen 21

22 Find mere information og inspiration Love og bekendtgørelser De kan findes på (under Undervisningsministeriet) Lov om erhvervsuddannelser (LBK 183/2004) Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (BEK 1243/2004) (Hovedbekendtgørelsen) Lov om arbejdsmarkedsuddannelser (LOV 446/ 2203) Undervisningsministeriets publikationer Fra klar besked til dialog idékatalog til det lokale uddannelsesudvalg. Kan downloades på Inspiration og ideer til udarbejdelse af lokale undervisningsplaner. Kan downloades på Model for et kvalitetsregnskab på erhvervsskoleområdet. Kan downloades på Særlige hjemmesider for de erhvervsrettede uddannelser Samler al information om de erhvervsrettede uddannelser inden for industriens område. Her findes også links til alle faglige udvalg og efteruddannelsesudvalg. Undervisningsministeriets egen hjemmeside - rummer en samlet oversigt over og links til al relevant information om både erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser. - en oversigt over alle erhvervsuddannelser, der udbydes på Danmarks tekniske skoler. Undervisningsministeriets internet-mødested for elever og virksomheder inden for erhvervsuddannelserne. Her samler Undervisningsministeriet al information om offentlig voksenuddannelse. Undervisningsministeriets system til at evaluere og måle effekten af AMU s uddannelser. Bygger på brugernes indberetninger. Nyt AMU en kort introduktion. Kan downloades på AMU under forandring om reformen fra Kan downloades på Lokalt samspil om AMU inspiration til strategiske drøftelser. Kan downloades på Parternes roller i det nye AMU oplæg til inspiration og drøftelse. Kan downloades på 22

23 Industriens organisationer Dansk Industri 3 F Fagligt Fælles Forbund Dansk Metal HK/Privat Teknisk Landsforbund Dansk Elforbund Forbundet Træ-Industri-Byg ISBN Blik- og Rørarbejderforbundet RestaurationsBranchens Forbund/ Gastronomerne Malerforbundet i Danmark Tekst: Ola Jørgensen, Klartekst Dansk Funktionærforbund/ Serviceforbundet Grafisk design: Karen Krarup Tryk: Fihl Jensen Grafisk Produktion Fotos: Scanpix 23

24 Hæftet er finansieret af Industriens Uddannelsesfond

25 Sæt præg på industriens uddannelser! Inspiration til arbejdsmarkedets repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg Udgivet af CO Industri og Dansk Industri Oktober 2005