C() O> T""" Q,) Uden va 1ntet liv: bevar 'l ns. vådområder Skov en i Tjekkoslovakiet Fi reddetregnskoven? Projekt Odder i fremgang

Transkript

1 -~--~--- LO C() O> T""" o. Q,) en Uden va 1ntet iv: bevar ' ns. vådområder Skov en i Tjekkosovakiet Fi reddetregnskoven? Projekt Odder i fremgang

2 WWF VERDENSNATURFONDEN MENER: Vådområder er ikke overfødige Vand betyder iv. Vi kan ikke undvære vådområder i vore omgiveser. Søen, mosen, dammen, åen, marsken. Vådområderne hører ti de mest produktive på vor jord. Ae er de en vigtig de af økosystemet. De har en væsentig roe i naturens mange kredsøb. De giver næring ti den fora og f~una, vi sev er så afhængige af. At for ofte betragter vi imidertid vådområder som overfødige - som besværige eementer i det eers gennemkutiverede andskab. I tidens øb er der sat umådeige kræfter ind på at skaffe dem af vejen. Afvanding, opdyrkning og dræning taer deres tydeige sprog og har sat sig uudsetteige spor. I mange tifæde er det ykkedes at omdanne»uproduktive«naturområder ti frodige, dyrkede marker. Men prisen har været høj, og ofte har indgrebene været totat forfejede. I stedet for et vefungerende system i naturig baance står vi med et ødeagt og ubrugeigt område, hvor vi i stedet kunne have udnyttet de naturige rigdomme, det pågædende område producerede inden indgrebet. Udvikingen er den samme overat i verden. Ødeæggesen af vådområderne fortsætter med uformindsket fart. Det er baggrunden for Verdensnaturfondens store kampagne for bevarese af verdens vådområder. Det er på høje tid, vi erkender nødvendigheden af at sikre denne de af naturen, der ikke bot rummer et utroigt rigt og varieret pante- og dyreiv, men er af væsentig betydning for vor egen fremtid. Nordens tunge ansvar over for hvaerne I et fremmed and har en gruppe forskere panagt et eksperiment med dyr. Fra hvert dyr ska der bruges noge få miiiter bod og noge vævsprøver. Ingen, heer ikke forskerne sev, tror at forsøgene vi give revoutionerende resutater. Vi vi bot få en anese mere viden om disse dyr. Om deres genetiske sammensætning, deres fysioogi og måske deres vandringsveje. Men forsøgene nødvendiggør et årigt drab på 200 store, højtudvikede, totafredede dyr. Dette er ikke en gyser fra et fjernt, uciviiseret and i en fjern, uciviiseret fortid. Det sker nu - og her i Norden! Det er - stort set - accepteret af ae verdens ande, at kommercie hvafangst ophører, i a fad for noge år. To ande, to af vore nordiske naboer, Færøerne og Isand, har også anerkendt dette, men ikke desto mindre forsøger de gennem et het uacceptabet misbrug af en bestemmese i hvakonventionen at fortsætte den kommerciee hvafangst under et tyndt videnskabeigt dække. Resutaterne vi i første række bive en yderigere reduktion i hvabestandene, et koossat prestigetab for disse eers så respekterede ande, og muigvis internationae økonomiske sanktioner mod dem. På ængere sigt kan det betyde sammenbrud for de internationae regueringer af hvafangsten. For hvorfor skue andre ande hode sig tibage? Dette må standses! (Læs nærmere i artiken, side 6). PANDA-BUTIKKEN Besøg Verdensnaturfondens Pandabutik på H. C. Andersens Bouevard 31 (hjørnet af Bouevarden og Stormgade) i København. Åbent hverdage , ørdag ukket. Teefonordrer modtages på (O) AS evende natur I dette nummer: Bevar verdens vadomrider.. 3 Vådområdet i ørkenandet 4 Stop for hvafangst? Fik vi reddet regnrkoven? 7 Her hjæper Verdensnaturfonden regnskoven 8 Odderen - symbo på truet natur Indonesiens regnskove truet Brevkasse, red. af Arne Sc!iotz Nyt fru Verdensnaur[onden Skou/ragedien i Tjekkosovakiet Nyt fra Verdensnaturfonden fortsat Forsidefoto: Mikke Grabowski Levende Natur kan ånes på ydbånd via KLO ",_... kan ine på bånd O ~O<'I... K.O Oi... ~ Levende natur- tidsskrift for internationa naturbevarese. Udgivet af Verdensnaturfonden. Tisendes støttemedemmer og andre interesserede fire gange om året: medio marts, juni, september og december. Ekspedition og annoncer Levende Natur Verdensnaturfonden Østerbrogade København Ø Tf. (O) Redaktion Lorenz Ferdinand, æge, dr. scient. Søren Breiting, ektor cand. scient. Bent Muus, prof., dr.phi. Torben Woff, docent, dr.phi. Jens Hermann, mediachef.jon Otzen. direktør Tommy Dybbro, ic. scient. Vibeke Skat-Rørdam, generasekr. (ansv.) Carst.en Scheuer, red.sekr. {ay-out) ISSN Produktion Rosendahs Bogtrykkeri, Esbjerg. Eftertryk Tiadt med kideangivest'. Verdensnaturfonden Dansk afdeing af Word Widife Fund. Præsident Hans Kongeige Højhed Prinsen. Præsidiet Fondens overordnede edese er præsidiet på 50 medemmer, der tæer r'!præsentanter fra naturorganis.ationer, erhvervsiv og videnskab. Formand Landsretssagfører Esben Dragsted. Næstformand Dir. dr. phi. Arni! Schiøtz. Forretningsudvaget Dir. udd.kons. Jens Agger. Dir. Peter Augustinus. Lrs. Esben Dragsted. Lægedr.scient Lorenz Ferdinand. Fhv. gen.dir. Pov Hjet. Fru Hanneore Lauritzen. Dir. Torben Umzberg. Prof. dr. phi. Bent Muus. Dir. Jon Otzen. Dir. dr. phi! Arne Schiøtz. Fm Lise Treschow. Docent, dr.phi. Torben Woff. Generasekretær Vibeke Skat-Hordam. Støttemedemsskab Støttemedemsskab tegnes ved indsættese af min. 130 kr. pi. giro Livsvarigt medemsskab kr. St-øtt.ekreds-medemsskab kr. Firmamedemskab, min kr. Amindeigt medemsskab 500 kr. Amindeigt medemsskab 200 kr. Amindeigt medemsskab 130 kr. Studerende, pensionister. 65 kr. 2

3 Bevar verdens vådområder Under temaet»uden vand - intet iv, bevar verdens vådområder«indeder Verdensnaturfonden en ny, omfattende kampagne. Næsten 100 projekter, der sigter på bevar se af vådområder verden over, er kar ti at bive sat i gang, når de økonomiske mider er skaffet ti veje. Af Tommy Dybbro / Mon ikke de feste af os kender et vådområde, der er ødeagt eer forsvundet inden for de seneste år: en forurenet å, et drænet moseområde eer et opfydt vandhu. I modsætning ti den tropiske regnskov har vi overat et eer fere vådområder i nærheden. Vi ser dem næsten hver dag. Og aigeve har vi kun bekymret os idt om de indgreb og ødeæggeser, vi sev har forårsag et i vådområderne i de sidste hundrede år. Søer, moser og avvandede fjorde er bevet inddæmmet, drænet og opdyrket i bestræbeserne på at inddrage disse såkadt»uproduktive«naturområder ti produktive formå. I mange tifæde er det ykkedes. Fere steder står bugnende kornmarker i dag på en gamme søbund eer et udtørret ådeta. Men prisen har været høj. Naturen er bevet forarmet, og tit er indgrebene totat forfejet. Udbyttet står set ikke må med anstrengeserne. Afvanding, opdyrkning og forurening. Som skatteydere har vi ae været med ti at betae for en ang række ødeæggende indgreb i ivgivende økosystemer. Dette er ikke bot tifædet i Danmark. Det sker over hee verden. I takt med at de mange fejgreb er ved at gå op for os, er vi begyndt at erkende de mange værdier, vådområderne har. F.eks. deres naturige produktion, som kan udnyttes, deres forureningsdæmpende virkning, deres roe i naturens mange kredsøb, for ikke at tae om den rekreative værdi. Miioner af bymennesker tibringer såedes en stor de af deres fritid med fugestudier, ystfiskeri, badning, sejsport, kanosejads eer jagt. Vådområderne er set ikke overfødige - tværtimod. De giver næring ti den fora og fauna, vi ae er så afhængige af. De rummer et fantastisk rigt og varieret pante- og dyreiv. Kampagnens formå Bevarese af vådområderne er en af de vigtigste mijøopgaver i dag. I erkendese af dette har Verdensnaturfonden besuttet at indede en kampagne og udarbejde et program for en bedre sikring af disse naturområder (Wetands causervation programme). I øbet af denne kampagne, der herhjemme indedes med en præsentation den 25. september, ska der fokuseres på vådområder. Hovedformåene med kampagnen og programmet er føgende: e øge forståesen for det vigtige i at bevare vådområder, e indsame opysninger og oprette et centrat arkiv med data om især tropiske vådområder og deres betydning, e medvirke ti at udbrede informa tion om bevarese og forvatning af vådområder verden over, e øge interessen og forståesen hos poitikere og andre besutningstagere, så der både nationat og internationat tages poitiske initiativer ti en bedre sikring af vådområderne, e gennem et meget stort anta fetprojekter i 7 udvagte regioner, de feste i tropeandene, at demo n strere vigtigheden af at bevare vådområderne og forvate dem rigtigt, e støtte fetprojekter, der satser på bevarese af vådområder andre steder i verden end i de 7 udvagte primære regioner, e indsame opysninger og udarbejde forsag ti en bedre sikring af truede arter, der har vådområder som deres evested, e udarbejde informationsmateriae og afhode kurser for naturforvatere og andre personer, der arbejder med sikring af vådområderne, e fungere som koordinerende ed i forbindese med bevarese af vådområder verden over. Inden for disse områder er næsten 100 projekter kar ti at øbe af stabeen, når kampagnen indedes i september og det økonomiske grundag er i orden. Ti financiering af projekterne er der behov for ca. 35 mi!. danske kroner. En mindre de af beøbet er aerede skaffet ti veje, men størstedeen af pengene ska først indsames i de kommende måneder. I WWF's danske afdeing har vi vagt at same kræfterne om et enket af de mange projekter- Nigerfodens indandsdeta i den vestafrikanske stat Mai. Dette projekt er beskrevet nærmere på side 4-5. Læs også på side i.~ Fiskeri i Nigerfodens indands-deta i Mai. Detaet udgør et af Vestafrikas vigtigste naturområder. Foto: Thomas A. Bass.

4 Vådområdet i ørkenandet Midt i den knastørre og hungerramte Sahe-zone i Afrika igger en frodig fodsette - på størrese med Jyand. Et værdifudt område for bønder og nomader, og samtidig vinterkvarter for miioner af europæiske ænder og vadefuge. Uden disse sumpe var der næppe mange kobbersnepper og spidsænder på de danske strandenge. WWF-Danmark vi støtte et projekt, der har ti formå at beskytte dette område. Af Tommy Dybbro Syd for Sahara -ørkenen, tværs over Afrika, strækker sig et fere hundrede kiometer bredt bæte. Et sosvedent og tørkeramt område, fra Mauritanien i vest ti Ethiopien i øst. Sabe kades det. På arabisk betyder ordet kyst - kysten ti Baharas hav. Vi kender især området fra mediedækningen af sutkatastroferne i Sudan og Ethiopien. Situationen er imidertid ens i næsten hee Sabebætet. Den stadigt stigende befokning har medført en overudnyttese af de sårbare områder. Fødevareproduktionen kan ikke føge med. Det er efterhånden svært at finde grønne petter i Sahe. Træerne fædes og bruges ti brænde i hushodningen. Husdyrene nedgræsser og udpiner den sparsomme pantevækst. Sandfugten tager ti. Som en ubønhørig fetherre rykker ørkenen hvert år noge kiometer mod syd. Det er overbefokningen, der i sig sev har påvirket naturens baance og udøst den katastrofae situation. Områderne kan nemig kun bære en meget ie og spredt befokning. Men det hee forstærkes, når regnen på grund af naturige kimasvingninger udebiver, som vi har opevet det siden I denne situation kan de humanitære hjæpeorganisationer kun afhjæpe de værste konsekvenser af katastrofen. Den grundæggende indsats er at sikre, at de tibagevendende tørkeperioder i områderne ikke får de katastrofae føger. Eers vi den ene hungersnød bot aføse den anden i fremtiden. Ikke tørt ae steder Sahe er dog andet end havørken og tør savanne. Næsten som et paradoks igger her noge af Afrikas vigtigste vådområder. I århundreder har de været grundaget for rige og 4 ø ' ' :)' ~ En båd, æsset med høstet fodgræs, passerer en fok peikaner i Niger~detaet. Foto: WWF/Jnmie Skinner. højtudvikede kuturer. Som frodige kæmpeoaser i et eers tørt og godt andskab. Et af dem er den km 2 store fodsette meem Senega og Mauretanien. Et andet er den store Chad-sø på grænsen meem Chad og Niger. Et tredie består af et km 2 stort område af fodsetter og søer i det sydige Mai. Her danner Niger-foden på sin vej fra udspringet i Guinea ti udøbet i Nigeria et enormt detaandskab, det såkadte Niger-Indandsdeta. Vi har vagt at koncentrere os om sidstnævnte område. I forbindese med Verdensnaturfondens gobae kampagne for bevarese af vådområder har vi i Danmark besuttet at yde støtte ti et projekt, der omfatter sikring af dette værdifude naturområde. Foddeta midt i ørkenen Omgivet af tør savanne mod syd og reguær ørken mod nord udgør Indandsdetaet Vestafrikas største og mest frodige fodsette. Den ef på størrese med Jyand og af vita betydning for hee Mais produktion af andbrugsvarer og forsyning med ferskvandsfisk. Mai har et samet area, der er 30 gange større end Danmark. Havdeen af året, fra august ti januar, står det meste af området under vand. Store søer og oversvømmet setteand, ku n afbrudt af mindre øer, hvor byer og andsbyer rager op. På denne tid af året drives et omfattende fiskeri. Når vandstanden fader, forvandes det meste ti frugtbart setteand, og nomadernes kvæg, får og geder udnytter den rigeige forekomst af næringsrigt græs. Det er den årige veksen meem fugtige og tørre perioder, der betinger den asidige udnyttese. Ingen andre steder i Afrika findes et så in tensivt ferskvandsfiskeri mennesker har fiskeri som hovederhverv, og i bev værdien af fiskeudbyttet opgjort ti 150 miioner kroner. Samtidig er græsset angt mere næringshodigt end i de omiggende andområder, hviket titrækker nomader og hyrder fra store dee af Vestafrika.

5 Vinterkvarter for nordige trækfuge Det oversvømmede setteand og de mange små og store søer danner rammen om et utroig righodigt fugeiv, især af svømme- og vadefuge. Fuge fra store dee af Europa og det nordige Asien overvintrer her i enormt anta i området. Af de ca. 350 fugearter, der er registreret i detaet, kommer de 108 nordfra og tibringer vinteren i området. Og for noge arter er der tae om virkeigt store ta. Såedes har man fra fy optat over en hav miion atingænder og spidsænder. For atingændernes vedkommende drejer det sig om havdeen af verdensbestanden. Søvhejre Sikehejre Ko hejre Andre hejrer Sort Ibis Atingand Stor Kobbersneppe Sporevibe Brushane Sort Gente Ta for noge udvagte fugearter, opgjort ved e n fytæing i november Også mange afrikanske andefuge forekommer i titusindtaige skarer. Af hejrer er der konstateret 13 forskeige arter. Syv af dem ynger i Europa og overvintrer i området, nemig fiskehejre, purpurhejre, nathejre, sikehejre, søvhejre, tophejre og kohejre. Vadefuge forekommer også i meget stort ta - fere miioner - og for visse arter, f.eks. brushane og stor kobbersneppe, huser foddetaet i vinterhavåret en meget væsentig de af hee den europæiske og asiatiske yngebestand. Brushøns, ringmærket i Danmark, er genfundet her. For at disse arter ska trives, er det ikke nok at sikre dem yngepadser mod nord og rastepadser på trækruten. For kobbersneppens overevese er Nigerfodens Indandsdeta ige så vigtigt som de danske strandenge og Vadehavet. Vi vie heer ikke kunne opeve fokke på tusinder af spidsænder i de vestjyske fjorde, hvis deres vestafrikanske vinterkvarter bev ødeagt. fastboende bønder er strømmet ti fra områder nordpå, hvor muighederne for at overeve er håbøse. Under normae forhod er der ca. miion stykker kvæg i området og 1.5 miion får og geder. For tiden er kvægbestanden mere end fordobet. Samtidig har vandtiførsen i foden svigtet i en årrække, hvif.et har medført en væsentig indskrænkning (ca. 80%) af det area, der normat er oversvømmet. Det betyder igen færre rismarker og frodige græsmarker ti husdyrene. Høs1dbyttet er fadet katastrofat, de at for mange dyr overgræsser de tibageværende setter, og fiskemuighederne er bevet drastisk forringede. Dette har ført ti, at der nu fere steder hersker kaotiske forhod med risiko for totat sammenbrud af de traditionee måder at udnytte areaerne på. Det gæder f.eks. en retfærdig fordeing af græsning- og fiskerirettighederne ti befokningen. Mere angsigtede truser kommer fra panerne om bygning af dæmninger, hviket vi gribe forstyrrende ind i hee økosystemet. Sev om rismarkerne i dag dækker store areaer, udgør de kun en mindre de af det samede område og er ikke nogen trusse mod fiskeriet og det naturige dyreiv. Men de kan bive det, hvis den fremtidige udviking ikke styres med omtanke. På baggrund af de seneste års stigende probemer, er der nu et akut behov for at sikre en hensigtsmæssig udnyttese af areaerne. Hundredetusinder af mennesker er afhængige af dem. Pan for udnyttese af området I et forsøg på at øse probemerne og undgå den overudnyttese, der finder sted i øjebikket, har regeringen i Mai indedt et samarbejde med IUCN (Den Internationae Union for Naturbevarese) og Verdensnaturfonden. I første omgang er der opstiet føgende må: - at kortægge og beskrive de økoogiske forhod i detaet, herunder beyse de aktuee probemer, - at udarbejde en pan for en bæredygtig udnyttese af området, herunder at sikre dee af det som egentige reservater for fugene, - at gøre det praktisk muigt for regeringen i samarbejde med befokningen, at føre panerne ud i ivet. Projektet går i første omgang ud på gennem en nøje tiretteagt panægning at sikre en bedre udnyttese af det store område. Der vi f.eks. ske en opdeing af områder i mindre enheder, hvorefter der for hvert af disse områder udarbejdes en pan for udnyttesen, d.v.s. hvordan området ud fra en socia og økoogisk betragtning udnyttes bedst muigt med hensyn ti dyrkning, græsning, fiskeri og andre aktiviteter. I denne panægning indgår også forsag ti en hensigtsmæssig beskatning af fugene, så der ikke ned!ægges fere, end bestanden kan tåe. For tiden indfanges der ca andefuge om året. Desuden vi der ske en udpegning af særigt værdifude områder ti reservater for fugeivet. Det er ikke kun detaets enorme betydning som overvintringssted for nordige trækfuge, der er årsagen ti, at Verdensnaturfonen koncentrerer sig om netop dette projekt. Den største udfordring igger i at sikre en bæredygtig udnyttese af området, t i gavn for både befokningen og naturen. Projektet er et skoeeksempe på, hvor vigtigt det er med internationa naturbevarese. Og i Niger-projektet er der i ige så høj grad brug for p o itiske som økonomiske øsninger. Der vi her være tarige muigheder for at afprøve principperne i V erdensstrategien, det redskab, der er seve grundaget for Verdensnaturfondens arbejde. Niger-detaet giver fødegrundag for mere end miion stykker kvæg. De seneste års tørke har medført overgræsning af mange areaer. Foto: WWF/J amie Skinner. Sammenbrud truer Den ekstreme tørkesituation i hee Sahe-zonen i de seneste år har imidertid ændret forhodene markant. Hundredtusinder af nomader og

6 Stop for hvafangst eer sammenbrud? Vie Norge og Sovjetunionen opgive deres hidtidige protester mod et stop for a kommercie hvafangst? Hvad er konsekvenserne af Isands krav om fangst ti videnskabeigt brug? Det var de store spørgsmå under det årige møde i Den Internationae Hvafangstkommission i jui. Af Arne Schiøtz og Tommy Dybbro Norge og Sovjet å under meget hårdt pres fra de øvrige ande i kommissionen, hvor et stort ferta aerede i 1982 dekreterede et totat stop for kommercie hvafangst fra og med Japan havde som den tredie store hvafangstnation, efter stærk pres fra USA, der truede med fiskeriaktioner, i princippet accepteret at stoppe sin fangst, dog først endeigt fra Under mødet erkærede USSR, at andet nu var viigt ti at indstie fangsten i øbet af Norge havde derimod ikke tanker om at opgive sin fangst af vågehvaer i NO datanten. Kvoten for 1986 bev som ventet skåret ned ti O (kun Isand stemte imod, Norge undod af stemme}. Norge har derefter 90 dage ti at overveje kommissionens besutning. Væger man at fortsætte sin vågehvafangst, må andet forudse sanktioner på fiskeriområdet fra b.a. USA. Så mon ikke man kommer ti besindese. Hvavenig dansk hodning Den danske deegation på mødet havde fået påæg om at arbejde aktivt for at sikre et effektivt fangststop. Dette skete, efter at Verdensnaturfonden sammen med Greenpeace og Foreningen ti Dyrenes Beskyttese forinden havde haft foretræde om sagen for foketingets mijøudvag, der stort set bakkede de tre organisationers synspunkter op. Den officiee danske indstiing var kar: vi vie ikke acceptere noge få andes ønsker om at omgå hvafangststoppet. Såedes gik Danmark da også kart imod Norges forsøg på at omdefinere begrebet kommercie hvafangst, så der fortsat vie kunne drives fangst af vågehvaer angs den norske kyst. Norge må stoppe nu Få dage inden hvafangstkommissionens møde arrangerede 6 den norske afdeing af Verdensnaturfonden en høring. Her kritiserede videnskabsmænd og økonomer de norske ønsker om at fasthode fangsten af vågehvaer. Den norske hvafangst beskæftiger kun noge få hundrede mennesker i et par sommermåneder, og den er med ti at give Norge et dårigt internationat ry, bev det fastsået. Under høringen udtate Thor Heyerdah, b.a. kendt som eder af Kon Tiki- og Ra-ekspeditionerne: 11Kun to gange i mit iv har jeg skammet mig over at være nordmand. Første gang var i 1940, da jeg efter den tyske besættese erfarede, at noge af mine andsmænd var andsforrædere. Anden gang var, da jeg bev konfronteret med Norges hodning ti spørgsmået om hvafangst. Norge må stoppe sin fangst af hvaer straks(1, udtate Thor Beyerdah. Videnskabeig fangst Den internationae hvafangstkommission har atid haft et begreb, der hed videnskabeig fangst. Det betyder, at man ti specifikke videnskabeige formå måtte nedægge noge få hvaer ud over den sædvanige kvota. Det svarer ti de reger, der gæder for andre fredede dyr - f.eks. kan Zooogisk Museum få tiadeser ti indsaming. Fere ande, b.a. i Latinamerika, har gennem årenes øb forsøgt at misbruge denne rege ti at udøve kommercie hvafangst, men har opgivet, når hvafangstkommissionen misbiigende har rynket brynene. Det er derfor yderst beskæmmende at måtte erkende, at der er to ande, som enten ekatant har misbrugt denne rege, eer tisyneadende agter at misbruge den, og at begge disse ande er nordiske. Færøerne har de senere år hævdet deres ret ti årig at tage 9 finhvaer ti videnskabeige formå, og har gennemsnitigt fanget idt færre. Ingen har endnu været i stand Et hvafangerskib i aktion - snart fortid! Foto: WWF/Phi!ippn Scott. ti at påvise, hvori videnskaben består. Ja, Færøerne har ikke engang gjort sig den uejighed at foretage en ordentig undersøgese af de nedab1:e finhvaer. Indti fornyig hørte hvafangsten ikke under færøernes hjemmestyre, men direkte under det danske statsministerium, og statsminister Pou Schi.iter erkendte, at fangsten var uovig. Som resutat af denne erkendese skue man tro, at fangsten stoppede, men i stedet gik ansvaret over ti det færøske hjemmestyre, og fangsten fik ov at fortsætte bag en tynd videnskabeig maske. Og nu har Isand medt sig. I yset af det kommende stop for a kommercie hvafangst har Isand meddet, at de af videnskabeige grunde agter at fange 80 finhvaer, 80 vågehvaer og 40 sejhvaer om året i fire år. Det er det anta, andets kommerciee hvastation ska bruge, for at kunne fungere. Den internationae hvafangstkommission har udtat sig yderst negativt om de såkadte videnskabeige aspekter. Uværdigt af Færøerne og siand I august afhodtes noge møder i Reykjavik, hvor Verdensnaturfonden, Greenpeace og internationat anerkendte videnskabsmænd forsøgte at få en debat- i gang om konsekvenserne af dette nye skridt. Det var tydeigt, at den isandske offentighed ikke var veinformaret, og endnu tydeigere at de isandske videnskabsmænd, der detager i det videnskabeige hvaprogram, enten ikke vi eer må detage i en fagig diskussion med internationae koeger. Mens megen af den forskning, der hidti er drevet på hvaer, som aigeve bev dræbt kommerciet, er af høj kvaitet, hører vi ingen argumenter for fortsat at nedægge 200 store hvaer om året ti disse formå. Kunne man forestie sig at sagte 200 isbjørne, eefanter eer næsehorn om året for at tifredsstie videnskabsmænds nysgerrighed? Det er meget beskæmmende, at Færøerne og Isand vi skride ti, hvad der kun kan kades fiduser og snyderi for endnu i noge få år at hode iv i en døende, margina industri. Verdensnaturfonden har igennem årene kritiseret Norge, Japan og Rusand for deres hvafangst. Det har vi ment at måtte gøre, ti trods for at disse ande har hodt sig strengt, ti regerne, også når de ikke fugte kommissionens anbefainger. At misbruge regerne, som Færøerne og Isand gør, er simpethen ikke værdigt for et civiiseret and. Konsekvenserne af et sådant ekatant brud på ånden i den internationae hvakonvention kan et bive et totat sammenbrud af denne. Vi ved, at Sydkorea og Brasiien er rede ti også at starte en videnskabeig hvafangst, hvis Isand gør det. Og det vi næsten være for meget forangt, at de store hvafangerande, Japan, Norge og USSR, så skue hode sig beskedent tibage.

7 Fik vi reddet regnskoven? I 1982 ancerede Verdensnaturfonden sin kampagne for bevarese af de tropiske regnskove, et af de mest truede økoogiske systemer i verden. Hvad kom der egentig ud af denne kampagne? Hvad opnåede vi? Fik vi reddet den tropiske regnskov? Verdensnaturfondens næstformand, dr.phi. Arne Schiøtz, var i perioden ansat på WWF's hovedkontor i Schweiz og ansvarig for anvendesen af de indsamede mider. Han beretter her om resutaterne af regnskovskampagnen. Af Arne Schiøtz Nej, desværre fik vi ikke red~ det regnskoven. Den er så truet som nogensinde. Men vi fik startet en række værdifude aktiviteter, så situationen er væsentig bedre, end hvis Verdensnaturfonden ikke havde eksisteret. Og.På en de områder er der grund ti at tro, at vi har vendt udvikingen. Forske på kampagne og program Det er vigtigt at skene meem en kampagne og et program. Kampagnen er den koncentrerede indsats, der forsøger at rejse penge ti et probemkompeks og gøre of fentigheden opmærksom på det. Regnskovskampagnen varede 18 måneder, fra oktober 1982 ti maj Et program er en opskrift på, hvoredes vi vi anvende pengene og bruge vores indfydese for at opnå de bedst muige resutater. Medens programmets aktiviteter starter samtidig med kampagnen, fortsætter de ænge efter, at kampagnen er forbi, for man kan naturigvis ikke forvente resutater på 18 korte måneder. Regnskovsprogrammet vi derfor fortsætte i mange, mange år, des med mider indsamet under den korte kampagne, des med en de af det, vi fortsat samer ind. I øbet af kampagnen skaffede WWF's nationaafdeinger iat 36 miioner kr. Mange af de mider, som indsames ved den igangværende Pantekampagne, vi het naturigt også gå ti regnskovsaktiviteter. Derfor har vi kunnet godkende 55 projekter med et samet budget på 42 mi!. kr. Øget opysning er vejen frem Et af regnskovsprogrammets må var at informere om virkningerne af den snigende ødeæggese af regnskoven, både i de ande, der har regnskov, og i vores de af verden, som forbruger en stor de af dens produkter. Måske har De set store hesidesannoncer i danske og udenandske aviser og magasiner om regnskovskampagnen, og undret Dem over, hvordan man redder regnskoven ved en annonce i >>Life(( eer»hjemmet((, Resutatet af disse annoncer - som ae har været indrykket uden udgift for Verdensnaturfonden - og mange andre opysningsaktii opdyrkning af deres and. Vi har bragt det større perspektiv ind i sagen, og i ande som Indonesien, Madagascar og Liberia er myndighederne bevet kar over, at de står med et kompekst probem, som ikke bot har en indtægtsside, men også en meget avorig udgiftsside. Det er svært at vurdere resutaterne af en sådan opysende virksomhed. Måske vi den i det ange øb vise sig at være den aervigtigste de af programmet. Der er ang vej endnu før regnskovene er sikret. Foto: WWF/Patrick Viro!e. viteter har været, at medens regnskovsprobemerne før kampagnen bev betragtet som noget fjernt, for os uvedkommende, så ved forbøffende mange mennesker i dag, at den tropiske regnskov er i færd med at forsvinde. Mange ved nu også, at dette har meget avorige konsekvenser for de mennesker, dyr og panter, der ever i området, og at det muigvis har negative konsekvenser for hee koden. Man er bevet kar over, at vi har et medansvar for, hvad der sker med den tropiske regnskov. Men kampagnen har også virket i de tropiske ande. Forbavsende mange poitikere i ande med regnskov var ikke kar over den grove udnyttese, der finder sted. De betragtede udnyttesen af regnskoven som enten en nødvendighed, eer som en gavnig Poitiske anayser vigtige Verdensnaturfonden har støttet væsentige anayser om skovudnyttesen, udført af organisationer som Natura Resources Defence Counci i Washington og The Internationa Iustitute for Environment and Deveopment i London og Washington. Der er næppe tviv om, at disse anayser har været medvirkende ti en væsentig hodningsændring hos de store, internationae hjæpeorganisationer over for udnyttesen af den tropiske skov. US-Aid har besuttet ikke at medvirke ti projekter, som resuterer i ødeæggese af den tropiske regnskov, og Fæesmarkedet pg Verdensbanken er bevet opmærksomme på probemerne og har anvendt fere penge på fredede områder end nogensinde før. Verdensnaturfonden har som observatør detaget i forarbejdet med The Internationa Tropica Timher Agreement, en overenskomst meem de større tropiske tømmerproducenter og brugeran H dene. Denne overenskomst kunne være meget bedre, men vor detagese betød et skub i retning af krav om bæredygtig udnyttese af ressourcerne. Støtte ti nationaparker Mange tropeande har et forbiedigt system af nationaparker og andre beskyttede områder. Undertiden er op ti 10% af de pågædende andes areaer sikret. Vi kender mest de store savanneparker i Østafrika. Det er her turisterne kommer. Derfor har de også de okae myndigheders bevågenhed, for det betyder indtægt i fremmed vauta. Skovparkerne derimod ever meget mere ubemærket, og ider ofte under katastrofa mange på mandskab og udstyr. Her kan Verdensnaturfonden undertiden træde hjæpende ti. Liberia er et fattigt and, og det er gået hårdt ud over dets skove. For mange år siden avede vi en rapport om Liberias skove, og i 1982 bev jeg i Schweiz opsøgt af direktøren for nationaparkerne i Liberia. Han tibød nærmest at så en hande af. Hvis Verdensnaturfonden i et anta år kunne støtte en ny nationapark, vie Liberias regering oprette den og sørge for, at ae myndigheder og den okae befok ning samarbejdede. Det bev starten ti Sapo Nationapark, som formodentig er et af de områder, hvor VVWF vi have forpigteser i mange år. En tisvarende forpigtese har vi overfor Manu Nationapark i Peru, måske den Fortsættes næste side... 7

8 ... fortsat fra forrige side artsrigeste skov i verden. Her genoptog vi et gammet samarbejde og støtter nu parken så meget, at den er kommet i god gænge igen og forhåbentig vi kunne kare sig trods mange truser. Og det er ikke bot truser mod det rige dyreog panteiv, men også mod de okae indianere. Indonesien som eksempe I Indonesien har WWF arbejdet i mange år. En af opgaverne har været en vurdering af naturrigdommene i dette vidtstrakte and, både ti ands og ti søs, med anbefaing om at oprette er anta reservater. Indonesien har meget store probemer med en stærkt stigende befokning, og man er i færd med at fytte et stort anta mennesker fra de overbefokede indre øer (Java, Bai, sydige Sumatra) ti de ydre, tyndt befokede øer. Det er der grund ti at se på med den største skepsis (se artiken andetsteds i dette bad). Det er vigtigt at gøre de internationae organisationer opmærksomme på disse økoogiske aspekter i dette fokefytningsprojekt, som ved første øjekast ser meget humant og fornuftigt ud. Vi danskere har et medansvar her, for disse meget kostbare aktiviteter støttes af Verdensbanken og EF, igesom et stort dansk ingeniørfirma er invoveret. Her er nok et af de tifæde, hvor økoogi og poitik trækker i hver sin retning. Veykkede projekter i Tanzania Tanzania er et tørt savanneand, men der findes noge små, meget rige regnskove i den østige de af andet. Dyr og panter i disse områder har udviket sig isoeret fra de øvrige afrikanske regnskove, og der er derfor mange arter, som ikke træffes andre steder i verden. Samtidig har Tanzania hårdt brug for den smue frugtbar jord, andet råder over, så der er en virkeig konfikt meem naturbevarese og menneskets ønske om udnyttese af disse områder. Udnyttes de så hårdt, at skovene forsvinder, mister kimaet sin fugtighed. Man får nøgne, afbrændte og vegetationsøse bjerge, hvor en ged knap kan eksistere. Forsøg på at redde disse bjerge er et typisk eksempe på WWF's arbejdsmetode. Vi startede to små projekter, des en botanisk undersøgese af de nj'sten ukendte Uzungwe-bjerge, des en beviing på noge få tusinde doars ti en dygtig bioog i Dar-es-Saaam, så han kunne bruge )ere af sin tid ti panægnings- og fredningsopgaver. Som resutat af de botani ke undersøgeser af bioogens virksomhed er en væsentig de af Uzungwe-bjergene fredet som en nationapark, som WWF støtter økonomisk de første år. I de nordige Usarobara-bjerge er konfikten meem natur og menneske mere akut. Her bruger vores repræsentant sin tid på at udarbejde et meget grundigt projektforsag om en fysisk panægning af de pågædende bjerge. Forsaget bev af den tanzanianske regering fremsendt ti EF, som bevigede ca. 7 miioner kroner ti udarbejdesen af denne pan. WWF og IUCN detager i denne pans udviking, og IUCN har netop i denne tid sendt fok ti Usarobara-bjergene for at foretage den endeige probemformuering. Det er et typisk eksempe på, hvoredes små beviinger fra os kan udøse meget større beviinger fra offentige myndigheder. Håb for fremtiden? Om det ykkes at standse ødeæggesen af den tropiske regnskov, eer om man kun bremser en smue op, er det endnu for tidigt at sige. Efter vore beregninger er der i den 18 måneders ange kampagneperiode forsvundet meem og km 2 regnskov i troperne, et område mange gange større end Danmark. Undertiden føes det, som om vi prøver at dæmme op for en fodbøge med en egetøjsskov. Mange af vore projekter har karakter af ambuanceaktioner. De forhindrer, at situationen forværres, men de øser ikke de grundæggende probemer. Vi må knytte vore forhåbninger ti den hodningsændring og større forståese for de kompekse probemer, som er opstået de senere år, devis som et resutat af vor kampagne. Her hjæper Verdensnaturfonden regnskoven: Oversigt over 57 regnskovs-projekter verden over Af Tommy Dybbro Under regnskovskampagnen har WWF sat en ang række projekter igang. I artiken»fik vi reddet regnskoven?«beretter Arne Schiøtz om noge af kampagnens resutater. I det føgende findes en oversigt over samtige regnskovsprojekter. For hvert projekt er nævnt projektnummer, en kort beskrivese og det beøb, som WWF har givet ti projektet. Beøbet omfatter de samede udgifter, afhodt i og budgetteret for Internationae projekter Afhodese af to træningskurser (i Cameroon og Panama) i samarbejde med Internationa Youth Federation med henbik på forvatning og bevarese af regnskoven kr Studier af og udarbejdese af paner for en genere bæredygtig, ikke-ødeæggende udnyttese af regnskovene kr Udarbejdese af håndbog om regnskovsprobemer samt materiae ti og detagese i Word Forestry Congress kr Oprettese af genbanker i regnskovsande med henbik på bevarese af genetisk materiae af regnskovspanter kr Udarbejdese af håndbog om tiretteægning af uddannese for medarbejdere i regnskovs-reservater kr. Syd- og Meemamerika Generet Udarbejdese af overordnet handingspan for tiretteæggeise af regnskovsprojekter i Meemamerika kr. Brasiien Overordnet panægning og tiretteæggese af regnskovsprogram i Brasiien. Udføres af særig rådgivningsgruppe kr Koordination og overordnet tiretteæggese af efterføgende projekter kr Øget beskyttese af Nova Lombardia-reservatet kr Øget beskyttese af Sooretama-reservatet kr Øget beskyttese af Una-reservatet kr Diverse udstyr ti personaet i Monte Pascoanationaparken kr Udarbejdese af pan for bæredygtig udnyttese af Caros Botehoreservatet kr Udarbejdese af pan for bæredygtig udnyttese af Rio Doce statsreservat kr Støtte ti et beskyttet område i Cairo6u kr Økoogiske studier og paner for genindførese af en sjæden og udryddesestruet egernabe-art ti Poco d'antareservatet kr Diverse udstyr ti personaet i Serre de Boeaina nationaparken kr Oprettese af reservater for en række truede fugearter, som har deres eneste evesteder i den nordøstige skovregion kr Støtte ti et beskyttet område i Jureia kr. Costa Rica Igangsætning af en egentig panægning og udviking af en strategi for sikring af et system af nationaparker i Costa Rica kr. 8

9 3217. Uddannese af parkbetjente og udstyr ti disse, b.a. køretøjer, i La Arnistad nationaparken kr Udarbejdese og fremstiing af naturvejedninger ti brug i andets nationaparker kr Radiomateriae og andet udstyr ti brug i skovreservaterne og øvrige beskyttede områder kr. Equador Støtte ti etabering af overvågningsposter i Sangai nationaparken, herunder forsyning af parkpersonae med køretøjer og diverse udstyr kr Uddannese af og forsyning med køretøjer og diverse udstyr ti parkpersonae i Cotachachi-Cayapasreservatet. Udarbejdese af pan for bevarese af området kr. Nicaragua Undersøgese og udarbejdese af pan for bevarese af Bosawas vidtreservat kr. Peru Uddannese af parkpersonae og udarbejdese af paner for bevarese af Manu nationaparken. Forsyning af personaet med køretøjer, påhængsmotorer og andet udstyr. Fremstiing af uddanneses- og informationsmateriae kr. Afrika Cameroon Udarbejdese af pan for Korup Nationaparken samt træningskurser for parkpersonaet kr. Efenbenskysten Udarbejdese af pan for Tai nationaparken kr Udarbejdese af informationsmateriae og evering af diverse udstyr for tivejebringese af en angsigtet bevarese af den tropiske regnskov i andet kr. Liberia Udarbejdese af pan for bevarese af Sapo nationaparken samt forsyning af udstyr, b.a. både, køretøjer og tete, ti parkpersonaet kr. Madagascar Det overordnede arbejde med bevarese af den tropiske regnskov på øen. WWF-videnskabsmænd tiretteægger i samarbejde med regeringen handingspaner for en bæredygtig udnyttese De feste projekter ti bevarese af den tropiske regnskov drejer sig om sikringen af en bæredygtig udnyttese af skovenes enorme naturrigdomme. Foto: WWF/Verdensnaturfonden. af regnskoven, udpeger reservater og iværksætter uddannesesprogrammer kr Opbygning af videnskabeig forskningsstation i Ampijoroa-skoven samt forsyning af diverse udstyr ti personaet i Ankarafantsikareservatet kr Fastæggese af reservatgrænser, anæggese af stier og veje samt undersøgeser og kortægninger af vegetationen i Ambokitanteyreservatet kr Studier og beskyttese af den stærkt truede emur-art, Aye-Aye'en, på øen Nosy Mangabe kr Pantning af et bæte af Sisa-træer for at sikre mod skovbrande og hindre indtrængen af kvæg, samt anæggese af veje for at forbedre overvågningen af Montagne d'ambrereservatet kr. Rwanda Udarbejdese af undervisningsmateriae samt støtte ti sikring af bjerggoriaen i Vocanos nationaparken kr. Sierra Leone Detagese af to eksperter fra Sierra Leone i møde om forvatning af nationaparker kr. Tanzania Undersøgeser og studier med henbik på sikring af regnskove i Usambara- og Uzungwa-bjergene kr Udarbejdese af udnyttesespan for Usambararegnskoven kr Samarbejde med myndighederne vedrørende pan for oprettese af Uzungwa nationaparken kr Vurdering af nuværende situation samt indsaming af data med henbik på en bedre forvatning af Mt. Kiimanjaro nationapark kr. Uganda Indsaming af data med henbik på øget beskyttese og bedre forvatning af andets skove kr. Asien Indonesien Koordination af det indonesiske conservation program, der b.a. består af 8 større»parapy«-projekter. Teknisk og videnskabeig bistand ti regeringen kr Udarbejdese og udførese af naturforvatningspan for hee New Guinea, herunder beskyttese af havskidpadder, sommerfuge og krokodier kr Pan for udviking af nationaparker og reservater på Kaimantan (Borneo) kr Program for forvatning af marine naturområder, herunder udpegning af særigt vigtige områder og et træningskursus for bæredygtig udnyttese af havskidpadder kr Etabering af datacentra for opysning om og overvågning af naturområder, arter og beskyttede areaer i Indonesien kr Undersøgeser af udbredese og forekomst af næsehorn, eefanter og andre store pattedyr, samt udarbejdese af paner for bevarese af arterne kr Støtte ti den nationae naturbevareses-organisation, herunder institutionsbyggeri og kurser kr Legater og stipendier ti indonesiske studenter for studieophod på vestige universiteter. (intet budget) Støtte ti udarbejdese af nationa naturbevaresesstrategi kr. Maaysia Udarbejdese og udførese af forvatningspan for beskyttede områder i Sarawak kr. Thaiand Støtte ti udførese af fetstationer i Turatao nationaparken kr Udarbejdese og udførese af forvatningspan for Khao Yai-nationaparken. Mode for andre beskyttede områder kr Oprettese af mobi uddannesesenhed kr Kortægning og kassificering af vigtige vådområder i andet kr. Verdensnaturfonden modtager fortsat bidrag ti kampagnen for bevareøe at den tropiske regnskov. Send dit bidrag tigiro & O. 9

10 ' o Odderen - symbo pa en truet natur Verdensnaturfonden og Foreningen ti Dyrenes Beskyttese har indedt et samarbejde med henbik på at redde den danske odderbestand.»projekt ODDER«øb af staben i efteråret I denne artike beretter projektederen, bioog Akse Bo Madsen, om baggrunden for projektet og om arbejdet med at redde odderen Af Akse Bo Madsen Odderen bev totafredet i Danmark i Aigeve er nedgangen i bestanden fortsat. I dag regner man med, at der kun er 200 dyr tibage. Tidigere var der fere tusinde. Sker der noget i odderens mijø, vi ikke er opmærksomme på? Det mijø som i videste forstand også er vores. Odderen ever ved søer og vandøb, og dens føde består for en stor de af fisk. Den er sky og bevæger sig hest omkring i nattetimerne. Det er grunden ti, at kun de færreste har set en odder i naturen. Er mijøgifte en trusse? Ingen kan entydigt pege på den vigtigste årsag ti odderens tibagegang. Den seneste odderundersøgese fra 1980 viser, at ødeæggese af odderens naturige evesteder og for stor menneskeig aktivitet omkring disse spier en væsentig roe. Drukning i åeruser er igeedes en avorig trusse mod en i forvejen reduceret bestand. I Sverige menes mijøgifte, speciet PBC, at være en meget vigtig årsag-ti odderens tibagegang. Dette har foranediget»projekt ODDER«ti også at få de danske oddere undersøgt. Foreøbig er prøver fra 8 dødfundne oddere sendt ti eksperter på Naturhistoriska Riksmuseet i Stockhom for af bive undersøgt. Y derigere undersøgeser af odderkroppe vi foregå ved en senere ejighed. Disse studier skue gerne give svar på, om mijøgifte har været og er medvirkende ti den drastiske nedgang i den danske odderbestand. Internationat samarbejde Det er kun en ringe trøst, at udvikingen i de feste andre vesteuropæiske ande igner situationen herhjemme. Kun O i Irand, Skotand, Finand og det nordige Norge findes der stabie, kystevende odderbestande. Dette har medført, at der i fere ande er startet redningsaktioner ti forde for odderen. Disse finder sted i b.a. Vesttyskand, Sverige og Engand, og studieture ti de nævnte ande - for at indhente opysninger og erfaringer fra tisvarende projekter - er nu gennemført., Under IUCN (Den Internaionae Union for Naturbevarese) er der oprettet en arbejdsgruppe, der har påtaget sig at koordinere og rådgive i det arbejde, der nu er sat igang. Hvert andet år afhodes der symposier, hvor oddereksperter fra hee verden mødes for at diskutere og udvekse erfaringer omkring odderforskning og foranstatninger ti at ophjæpe bestanden. Bekageigvis er det nemig ikke kun den europæiske odder (Lutra utra) der er truet. 5 ud af 19 kendte odderarter fra hee verden er på randen af udryddese, b.a. den sydamerikanske kæmpeodder (Pteronura brasiiensis). Økonomisk støtte fra GADS' Fond gjorde det muigt for PROJEKT ODDER«at være repræsenteret ved 'The fourth Internationa Otter Symposium' der fornyig bev afhodt i Santa Cruz i Caifornien. Opdræt og udsætning I Engand Jigger verdens største odderfarm. Den drives af den private institution 'THE OTTER TRUST'. Siden 1975 har man her forsøgt af få den europæiske odder ti at ynge i fangenskab. På nuværende tidspunkt har man opnået så gode resutater, at dette foregår regemæssigt. Antaet af vidtevende oddere i det østige Engand har i de senere år på det nærmeste været ig nu, og formået med dette opdræt har været at udsætte oddere i naturen. I 1983 bev 3 unge oddere ( han og 2 hunner), født og opvokset i odderfarmen, sat ud i det østige Engand. De var forsynet med radiosendere, så dyrenes bevægeser kunne føges, og de tipassede sig hurtigt de nye omgiveser. I sommeren 1984 bev der fundet spor efter en voksen hun med en unge. Anstrengeserne af knap 10 års arbejde havde båret frugt, og udsætningerne foregår nu regemæssigt. Før der udsættes oddere, biver området (biotopen) meget grundigt undersøgt i en periode af 1-2 år. Det sker for at sikre, at biotopen opfyder de krav, som er nødvendige for odderens overevese. I Sverige panægger man udsætning af oddere i På denne måde vi man forsøge af genopbygge evedygtigt, sevreproducerende odderbestande i de pågædende ande. Det er et spørgsmå, om en udsætning af oddere også i Danmark er vejen frem. Herti må der foreøbigt svares nej. Situationen herhjemme er ganske vist avorig, men vi har endnu bestande i Jyand, som vi må forsøge af»udbygge«. Forstået på den måde, at der må arbejdes ihærdigt på at forbedre de områder, hvorfra odderen er bevet fortrængt, og så håbe på at de huer, som på nuværende tidspunkt adskier de

11 -~ enkete bestande, efterhånden kan ukkes. I denne forbindese må det nævnes, at såve tidigere som igangværende fetundersøgeser, som nu er påbegyndt under»projekt QDDER«, peger på, at Karup A i Midtjyand er en vigtig korridor, når det gæder odderens muigheder for at sprede sig ned gennem Jyand. Med så få og små, isoerede bestande, som forekommer i dag, kan indav også bive et probem, der kan true bestanden. Odderfristeder odderreservater For at beskytte odderen de steder, hvor den endnu træffes regemæssigt, oprettes der i Engand odderfristeder (såkadte Otter Havens). Et odderfristed er en sø eer en vandøbsstrækning, der kan være fra få hundrede meter op ti fere kiometer. Efter aftae med odsejeren søges området hodt fri for færdse, vandøbsvedigehodese o.s.v. Afhængig af okaitetens ængde, beiggenhed og struktur anbefaes pantning af træer og buske eer andre forbedringer. I Engand og Skotand er der på nuværende tidspunkt indgået over 400 friviige aftaer for at beskytte odderen. Egentige odderreservater er derimod områder, som opkøbes af mider fra private fonde, og som derefter restaureres og indrettes på ae muig måder, for bedst muigt at tigodese odderens krav. Derfor ska odderen bevares Hvorfor bruger vi så mange kræfter på at bevare dette speciee dyr? Er det uejigheden og pengene værd? Det er et spørgsmå, man ofte biver stiet overfor. Der er imidertid fere grunde ti at gøre en indsats. Ved at beskytte odderen og dens evesteder, opnår vi samtidigt at opfyde noge af de krav, som en ang række andre truede pante- og dyrearter stier ti deres omgiveser. Tibagegangen for padder, aks, stork, rørdrum, isfug, ider, orkideer og kødædende panter kan mere eer mindre tiskrives de samme årsager, som er skyd i odderens nedgang. Øverst: Oddernes fristed er omkranset af et hegn, der hindrer vegetationen i at bive nedgræsset af fårene. Samtidig forhindres fårene i at fade i vandet. Foto: Forfatteren. Modstående side: Dette naturområde er sikret udeukkende med henbik på bevarese af odderen. Bemærk kvasbunkerne ti venstre i biedet - her kan odderne søge skju. Foto: Forfatteren. Nederst: Portræt af odderen. Biederne stammer fra odder-projekter i Engand. Foto: Finn Sardegren. Danmarks medemsskab af IUCN bør medføre, at vi føger denne organisations henstiinger. Dette indebærer b.a., at vi sutter op om de ande, hvor der aerede i fere år er udført et betydeigt hjæpearbejde. Og ska den danske mijøbeskyttesesov overhodes, må odderen ikke gemm es. må også være en naføge af Danmarks ti ""'<"'u'""" af BERN-konventionen, at vi sætter foranstatninger igang, der kan hjæpe odderen, før den uddør herhjemme. Som pejer af fiskebestanden har odderen desuden en betydeig funktion inden for det mijø, som den er en naturig de af. Odderen tager nemig de fisk, den nemmest kan få fat i. Det vi i mange tifæde sige syge eer af andre grunde svækkede fisk. Det betyder, at odderen er med ti at oprethode en sund fiskebestand. Endeig er odderen ve også en de af det,,jj kader ivskvaitet. Aene bevidstheden om at der ever et så prægtigt rovdyr i den danske natur, må værdsættes meget højt. Er det ikke inkonsekvent at titræde konventioner, vedtage ove, indgå internationae aftaer, og så aigeve fortsat ade odderen i stikken? Det mener Verdensnaturfonden sammen med Foreningen ti Dyrenes Beskyttese. Derfor har de to organisationer besuttet at gøre en indsats nu - inden det er for sent. Det koeter peage at bevare aaturen. ()på projekt Odder bar fortsat brug for øtøtte. Send dit bidrag tu VerdeDSDaturfonden, Østerbrogade 94, 2100 København Ø. Giro G O. 11

12 Vore vådområder har dannet grundag for at iv sidenjorden bev skabt. Denne frugtbare kide ødeægger vi nu med foruroigende hast. "'\ Tådområder er ikke overfødige V områder - tværtimod. Marsken, fodmundinger, søer, damme og moser er fortsat noget af det mest frugtbare på vor jord. Vådområderne giver konstant næring ti den fora og fauna, vi er så afhængige af. Et vådområde producerer f.eks. otte gange så megen afgrøde som en frugtbar hvedemark. Giver os føde, reguerer vandstanden i vore vandøb og meget mere. N år vi nu ved, hvor vita en betydning vådområderne har i vores tiværese, hvorfor gør vi så at, hvad der står i vores magt, for at ødeægge dem? Vi afvander, forgifter, eer fyder dem op. Vi er som skatteborgere med ti at betae for denne ødeæggese af en række ivgivende økosystemer, ikke aene i Danmark, men over hee verden. Mennesket og vådområderne. Aerede fra tidernes morgen har mennesket sået sig ned ved b~edderne af vådområder. Her kunne det fiske og få vand ti sine afgrøder. Mange af vore tidigste civiisationer bev grundagt her, og for miioner af mennesker er vådområderne i dag en ivsbetingese. Kan vi endnu nå at redde vore vådområder? Svaret er ja. V i kan stadig nå at bremse den overhængende fare, men tiden er knap- og det kræveren fæes indsats. Støt Verdensnaturfondens internationae kampagne for bevarese af vådområderne. Verdensnaturfonden har udarbejdet en pan for at redde de frodige vådområder i N iger fodens indandsdeta i Mai. Et værdifudt område for bønder og nomader og samtidig et vinterkvarter for miioner af europæiske ænder og vadefuge. Vi har derfor brug for din hjæp NU... Biv medem af Verdensnaturfonden i dag... Som medem af denne verdensbevægese er du den direkte årsag ti, at også dine børnebørn kan få gæde af den verden, der kun kan eksistere takket være vådområderne - naturens mest righodige kide. Ring eer skriv ti os. Få yderigere informationer om et medemskab tisendt, eer send dit bidrag direkte ti: Verdensnaturfonden Østerbrogade København Ø. Tf.: {O} Giro O. q: r~ ~.~ WWF Uden vand. Intet iv. Verdensnaturfondens kamp-agtie -Bevar verdens vådområder.

13 Giv et bidrag ti bevarese af verdens vådområder og modtag en smuk farvepakat som tak") Den unge, ovende kunstner Anette Harboe Fensburg har stiet sit smukke motiv ti rådighed for Verdensnaturfondens kampagne for bevarese af et af Afrikas mest storsåede og truede naturområder: Nigerfodens indandsdeta, der igger i staten Mai i Vestafrika. Pakaten er skænket af kunstneren samt Carsen Litho A/S, Havrehom Papir og Søren Sørensens o; Grafiske Maskiner. Sam- % men med rekamebu- ~ 1ii reauet Ogivy & Mather g_ har disse virksomheder. gjort det muigt at ancere i? kampagnen for bevarese ] af verdens vådområder " uden omkostninger for ~ Verdensnaturfonden. Der- ~ for går samtige bidrag via ~ dette girokort ubeskåret ti ~ kampagnen. ") Pakaten er aftrykt på modstående side. Den måer ca. 50x75 cm og tisendes ae, der bidrager med 150 kr. eer derover. Ved overførse fra indbetaerens konto: Postgirokonto nr. Underskrift Eventuee meddeeser vedrørende betaingen D Ja, jeg ønsker at støtte arbejdet for bevarese af verdens vådområder ") Ved bidrag på 150 kr. og derover modtager jeg den "store 4-farvepakat: Uden vand - intet iv. G R o INDBETALINGSKORT Postgirokonto nr Beøbmodtager Indbetaer 1 Postvæsenets stempe KroM r i ''"' Verdensnaturfonden Østerbrogade København Ø Porto for Indbetaing betaes KONTANT Der må ikke kæbes frimærker på denne banket. Ti mask1ne afæsntng Undgå venigst at skrtve 1 denne rubnk 6030 S (9 85) PGK S >o 1 < < Uden vand - intet iv. Så enket kan det siges. Verdens vådområder er frugtbare kider, som vi mennesker er i færd med at ødeægge med foruroigende hast. Vi afvander, forgifter eer fyder vådområderne op. Denne udviking må og ska bremses. Her kan De give en hjæpende hånd. Et af de værdifude vådområder, der er i farezonen, er Nigerfodens indandsdeta i staten Mai i Vestafrika. Her har Verdensnaturfonden igangsat et projekt ti mange miioner kroner. Deres bidrag er derfor nødvendigt for at føre dette projekt ud i ivet. TAK FOR DERES BIDRAG PS: Læs også bagsiden af girokortet. Postgirokonto nr Frankering for udsendesen Beøbmodtager Verdensnaturfonden Østerbrogade København Ø Indbetaerens navn og adresse Kroner Postvæsenets kvittering Øce Brug dette postkort - og fortæ venner og bekendte om Verdensnaturfondens kampagne for bevarese af verdens truede vådområder Moovet er skænket ar kunstneren Anette Harboe F.:msburg og symboiserer Verdensnaturfondens kampagne for bevarese ar verd!.ns vådområder Yderigere op~snmger fås hos Verdensg~~u~~0~d&\rr.n&'1~r~g%e0g Ko- Postvæsenets erstatningspigt ophører, når kravet ikke er anmedt for postvæsenet inden 2 år efter indbetaingen. BREV PORTO

14 Kære medem De har utvivsomt venner og bekendte, som er interesseret i at vide mere om Verdensnaturfondens arbejde. Send os navne og adresser, så sørger vi for at tisende opysningsmateriaer. På forhånd tak for hjæpen. f Navn Adr. Post nr. By Navn Adr. Post nr. ~y , Bidrag ti Verdensnaturfondens kampagne er fradragsberettigede 1000 kr.-regen: Gaver ti Verdensnaturfonden kan fratrækkes på sevangivesen. Ved et samet bidrag på 1300 kr. kan De fratrække 1000 kr., idet de første 300 kr. ikke må medregnes. Ægtefæer kan få hver sit fradrag. Husk at vedægge kvitteringer, når sevangivesen indsendes. Gavebrevs-erkæring De kan endvidere oprette et gavebrev - en retigt bindende aftae, - hvor De forpigter Dem ti en fast årig ydese i ikke under O år - og på den måde opnå fudt fradrag på sevangivesen. Ring ti Verdensnaturfonden (O ) og bed om yderigere opysninger om gavebreve. Vi gæder os ti at høre fra Dem. Benyt postkortet nederst på siden: send det ti venner og bekendte og fortæ samtidig, at De støtter Verdensnaturfondens arbejde. f '.. Af stud.scient. Henrik B. Pedersen I Indonesien er en omfattende fokefytning i gang. Den går under navnet»transmigrations-projektet<c og har som en af sine måsætninger at mindske befokningspresset på øen J ava. Her ever over 100 miioner mennesker på et område, der kun er tre gange større end Danmark. Java har frugtbare vukanske jorde, der er veegnede ti andbrug. Øens andbrugsproduktion er imidertid ikke i stand ti at dække fødevarebehovet for den hurtigt voksende befokning. Med udfytning af javanesere ti de tyndt befokede»ydre øer«(kaimantan, Sumatra, Vest-Papua m.f.) håber man at afhjæpe probemerne på Java. Dette er dog kun et af måene med projektet. Et andet, der nok i virkeigheden spier en angt større roe, er spørgsmået om nationa stabiitet og integration. Det nuværende Indonesien er et meget forskeigartet samfund, og på de Ydre øer er der mange steder stærk modstand mod tihørsforhodet ti Java. Transmigrationsprojektet kan ændre dette. Gennem massiv udfytning opnår man at»fortynde«den oprindeige befokning på de Ydre øer - og derigennem en kuture og poitisk homogenisering af den indonesiske befokning. Som Henning Jørgensen (eks-direktør for Kampsax Internationa i Jakarta, der er med ti at panægge udfytningerne) udtaer det: >Der er også tae om at bande forskeige fokegrupper, så okae særpræg udjævnes. Det ska ses som en poitisk brik i sammenkitningen af en ung nation«probemerne begynder på Java Der er mange probemer forbundet med projektet, og de begynder aerede på J ava. Det er svært at overtae fok ti at fytte - trods regeringens gydne øfter om en strå-

15 Fokefytninger truer Indonesiens regnskove»skoven er ved at bive moderne«, udtate en tifytter på Kaimantan (Borneo). Med»moderne«mente han ryddet. På de indonesiske øer fædes regnskoven for at give pads ti miioner af nybyggere fra Java. Et gigantisk projekt med katastrofae menneskeige og mijømæssige føger. Henrik B. Pedersen har to gange ophodt sig i Sydøstasien, sidst i 7 måneder i Han beretter om projektet. Når transmigranterne ankommer ti deres nye område, får hver famiie tidet et jordod på 3,5 ha. Havdeen af området er ryddet for skov, og der er opført en hytte. Herudover får de gødning, såsæd og hjæp med fødevarer og udstyr. Det er, hvad regeringen over. Den virkeighed, der møder transmigranterne, er ofte en anden. Hytten er ikke bygget, og den ovede gødning og andre forsyninger når ikke frem af de dårige eer mangende veje. Endvidere er jorden ikke atid ryddet - hvis den er, så er det ofte sket med store budozere. De tunge maskiner presser jorden sammen. Dette bevirker b.a., at nedbøren ikke ængere kan trænge ned i jorden. I stedet øber vandet af på overfaden og skyer det tynde mudag med sig. Probemerne forstærkes af, at mange af de overfyttede mennesker adrig har beskæftiget sig med andbrug, og de der har, kender kun Javas frugtbare jord. Transmigranterne giver op Dårige veje gør det vanskeigt at få forsyninger frem ti nybyggerne. Foto: H.B. Pedcrsen/ Nepenthes. ende fremtid. Af de over famiier, der var fyttet indti januar 1983, var kun omkring Y-t friviige. Envidere øser fytningerne ikke tinærmesesvis befokningsprobemet. I perioden bev der fyttet omkring 2 miion mennesker, men i samme periode steg befokningen på Java med omkring 10 miioner. Ufrugtbar jord De Ydre øer er meget tyndt befokede, hviket især skydes den meget ufrugtbare jord, som findes der. I modsætning ti Javas unge vukanske jorde, er der her tae om meget game jorde. De er igennem miioner af år bevet udvasket for næringsstoffer af den kraftige nedbør, og er uegnede ti den type andbrug, der praktiseres på Java. Det danske seskab Kampsax Internationa er, sammen med fere andre, med ti at panægge udfytninger ti disse områder, der hovedsageigt er dækket af tropisk regnskov. Store områder erkæres uegnede ti andbrug. Sev på de områder, der godkendes, vi transmigranterne få yderst vanskeige vikår. Kampsax konkuderer f.eks. i en rapport over et godkendt område, at den standard gødningspakke, der udeveres gratis ti transmigranter de første tre år, er at for ie. Det fremgår, at den det første år ska være 5 gange større - 2. og 3. år ska den være 20 gange større. Ligeedes fastsås det, at nedbørsmange vi give en betydeig nedgang i rishøsten i to ud af fem år, samt give en het fejsagen høst hvert 10. år. Men måske er ae disse forundersøgeser i virkeigheden kun ti for at tifredsstie Verdensbanken og de andre ångivere. Dr. Richard Bower fra et andet panægningsseskab (T AD - Transmigration Area Deveopment projekt, Samarinda, Østkaimantan) fortæer, at myndighederne ofte ignorerer panægningsseskabernes råd og bosætter fok på de områ<,er, der er erkæret uegnede. Arsagen er, at der aerede nu er mange på egnede steder. Den barske virkeighed De vanskeige forhod resuterer ofte i, at transmigranterne giver op og forader deres jordod. Noge rejser tibage ti Java. Andre prøver at kare sig med iega tømmerhugst, arbejde i pantagerne eer som svedie-brugere. Den type svediebrug, der drives af transmigranterne, har en ødeæggende virkning på skoven. De afbrændte områder er for store, og udpiningen er for kraftig, så skoven har svært ved at regenerere. Resutatet er en stadig kraftigere forringese af mijøet- og dermed af det fremtidige ivsgrundag for såve tifyttere som oprindeige indbyggere. Myndighederne er kar over probemet. Emi Saim, minister for befokning og mijø, har efter en stor skovbrand i Østkaimantan udtat:»det store anta migranter, der bosættes, og som åbner nyt andbrugsand i provinsen, gør det vanskeigt at Fortsættes næste side... 15

16 '... fortsat fra forrige side kontroere ødeæggeserne af mijøet der. Men transmigrationsprojektet fortsætter - og i et kraftigt stigende omfang. Den okae befokning Den okae befokning i de berørte områder har i årtusinder evet i baance, med deres omgiveser. Med øget befokningspres brydes denne baance, skoven overudnyttes og deres ivsgrundag forsvinder. Dette er f.eks. tifædet i Tengarong-området i Østkaimantan. Her har presset fra tifytterne resuteret i, at jorden nu kan få ov at igge brak i 3-4 år, inden den dyrkes igen. Tidigere var det amindeigt med brakperioder på omkring 15 år. Dette har medført en kraftig nedgang i høstudbyttet. Regeringens poitik er het igennem præget af arrogance over for okabefokningen. Man ønsker at»udvike«dem, at ære dem moderne andbrug. De fok, der i årtusinder har fungeret i områderne, ska ære andbrug af transmigranter, der ofte ikke evner andet end at ægge jorden øde bag sig! Regeringens arrogance ses på mange andre områder. Ønsker en person at anægge en pantage, ejer han brugsretten ti et jordstykke for en periode af 35 år. Dette sker uden hensyn ti, om området er beboet! En pantageejer, Ibrahim Hassan, har erhvervet brugsretten ti ha (120 km 2 ). Han fortæer, at det er op ti pantageejerne at»overtae«de okae ti at fytte. Det er sjædent, de biver ansat i pantagerne. De har nemig»svært ved at tipasse sig arbejdsdagen«. Jobbet tages i stedet af tifyttere. De oprindeige, retmæssige indehavere af jorden biver trængt sammen på stadig mindre områder. Snart vi de være i mindreta i deres egne andområder. Fremtiden Transmigrationsprojektet er kun ige begyndt. Hoder panerne, ska der i den nuværende femårsperiode ( ) fyttes 4 miioner mennesker. Inden for de næste 20 år regner man med at fytte 65 miioner. Gennemføres disse paner, har den indonesiske regnskov og de samfund, der findes i den, ikke nogen fremtid. Kun pengemange kan brem"se udfytningerne. Det koster omkring kr. at fytte og etabere en famiie. Transmigrationsminister Martono fortæer, at der ikke et råd ti at fortsætte på denne måde. I stedet vi regeringen prøve at fremme den spontane koonisation - atså udfytning uden regeringsstøtte og forudgående panægning. Løs Javas probemer på Java Probemerne på Java er meget store. Men inden man bruger dem ti at retfærdiggøre udfytningerne, er det vigtigt at så fast, at de feste af øerne kun har Em ting tifæes med J ava, nemig at de ae har været under hoandsk koonistyre. Det bruges i dag som argument for, at Indonesien er et and - og at javaneserne som føge heraf har ret ti at brede sig over hee området. Der anvendes store beøb på udfytningerne. For perioden er budgettet på 40 miiarder kr. Et enormt beøb ti et projekt, hvor kun et resutat med sikkerhed opnås: En omfattende ødeæggese af den indonesiske regnskov. Der vi være angt større rimeighed i at gribe fat om roden på probemet - den eksposive befokningstivækst på Java. Bev ae de mider, der nu anvendes på udfytninger, i stedet anvendt ti at øse de egentige probemer på seve Java, vie et meningsøst hærværk mod mennesker og natur kunne undgås. Men som nævnt er regeringens overordnede må med udfytningerne nok i højere grad at»kitte nationen sammen«end at afhjæpe probemerne på Java. Derfor kan man ikke forvente, at den vi være ydhør overfor»ogiske«argumenter. Ska transmigrationsprojektet stoppes, ska det ske gennem stop for udenandsk bistand ti disse - og gennem internationat pres på den indonesiske regering. Hvem forsikrer Jordens dyr og panter? De kan forsikre Dem hos os mod næsten at, hvad De kan komme ud for. Og det hjæper vi Dem gerne med. Men hvem forsikrer egentig Jordens rigdomme af dyrearter og panter? Hvem sørger for, at vores børnebørn også får gæde af en rig og varieret natur? Vi synes, Verdensnaturfonden udfører et stort og yderst vigtigt arbejde for at sikre denne kodes naturressourcer. Derfor støtter Codan det arbejde, der udføres af Verdensnaturfonden. Codan Forsikring - vi hjæper Verdensnaturfonden med at hjæpe. Tigeren, den grønandske havørn og cycas-pamen - bot noge få af Jordens godt truede arter, som Verdensnaturfonden hjæper. 16

17 Brevkasse Redigeret af Arne Schøitz. Jette Lautrup, Skt. Pausgade i København spørger, om Verdensnatw/anden udarbejder sin egen naturbevaresesstrategi, eer om man har en fæes internationa strategi. Kaus Groth, Stockhomsgade i København, og Mie V,rstergaard, Prinsensgade i Aborg, spørger om Verdensnatw/anden har udarbejdet en iste over hvike projekter, der prioriteres højest. Endeig foresår Henrik Juu, Kbh. Ø., at vi skidrer noge af de projekter, vi har gennemført, hvaq enten de har været succeer eer fiaskoer, snarere end at focusere så meget på de øjwogishe probemer og vort fremtidige arbejde. Spørgsmåene er overappende og vi derfor bive besvaret under et. Word Widife Fund, den internationae organisation, som vi er medem af, har en genere bevaresesstrategi, som hedder Word Causervation Strategi. Den er oversat ti dansk og hedder ))Naturbevarese, en Verdensstrategi«(kan fås i Pandabutikken for kr. 54). En popuær dansk udgave, )}Oasen i rummet{(, er desværre udsogt, men kan ånes på bibiotekerne. De tre hovedprincipper i strategien er: at oprethode de grundæggende økoogiske processer og bioogiske systemer at sikre at udnyttese af arter og økosystemer er bæredygtig at bevare den genetiske variation. På grundag af denne strategi udarbejder Word Widife Fund programmer for enkete emner (f.eks. regnskov) eer områder (f.eks. Madagascar). Sådanne programmer omfatter en ang række projekter og aktiviteter. En oversigt over ae projekter kan ses i WWF Yearbook, som kan købes i Pandabutikken. I dette nummer af Levende Natur har vi givet en oversigt over et af vore programmer, regnskovsprogrammet, med en iste over ae de projekter, det omfatter. Michae B. Faesen i Grindsted har k.ritiseret, at vi har standset støtten ti- et projeht om den phiippinsk.e abeørn. Dette fremgår af en artik.e i et andet bad (Iustreret Videnskab), og Michae Faesen han ihke forstå, at vi ihke fortsat forsøger at redde dette udryddesestruede dyr. Projektet med den phiippinske abeørn (nr. 1531) bev startet i 1980 som et 3-års projekt, der skue undersøge ørnens forekomst på Phiippinerne og anbefae myndighederne, hvad der skue gøres for at bevare den. Dette projekt bev panmæssigt afsuttet i Vi havde så håbet, at de phiippinske myndigheder vie udarbejde en pan for en kontroeret udnyttese af den tropiske regnskov, hvor ørnen ever, men desværre fortsætter fædningen af denne med uformindsket hast, så udsigterne ti artens overieven i naturen er meget små. Dette var baggrunden for, at Verdensnaturfonden ved den panmæssige afsutning af projektet i 1983 ikke skønnede, at fortsat økonomisk hjæp vie føre ti noget resutat. Vi gjorde det efter svære overvejeser, for der findes et center, Mt. Apo, hvor en ie gruppe entusiastiske phiippinere fortsat arbejder for ørnens overevese, b.a. ved forsøg på opdræt i fangenskab. Dette arbejde støttes b.a. fra amerikansk side, men har desværre store økonomiske vanskeigheder. Afsutningen af dette projekt iustrerer på en måde Verdensnaturfondens diemma. Vi vie gerne fortsat støtte, men der er så mange andre aktiviteter, der kræver vores hjæp. Det er ikke svært at skene meem gode og dårige projcktforsag, men det er meget vanskeigt at afgøre, hvike af de gode projektforsag vi ska støtte, og hvike vi af økonomiske grunde må afså. Her kommer den faktor, der hedder muighed for resutater ind med stor vægt. Verdensnaturfonden har fået adshiige henvendeser i anedning af avisnotitser om, at Tvindskoerne agter at drive et stort hvægbrug i Queensand i Austraien. Iføge aviserne er formået at skaffe mad ti tropernes sutende befokning. I Queensand igger noge af Austraiens sidste, stærkt truede regnskovområder. I en anden de af verden, i Latinamerikå, har Verdensnaturfonden ført en intensiv kampagne for at forhindre, at regnskoven bev opdyrket speciet med henbik på en kort igtet, ikke-bæredygtig produktion af oksekød ti det nordamerikanske marked. Vi har derfor henvendt os ti Tvindskoerne, hvis forstander, Pou Jørgensen, opyser, at det pågædende område ikke er dækket af regnskov, men har været drevet som kvægbrug i mange år. Om man så kan bidrage ti øsningen af den tredje verdens sutprobemer ved produktion af oksekød, økoogisk set et af de kostbareste produkter, er en anden sag. Jeg hørte fornyig jeres generasekretær i Erhvervs radioen, og emnet var om Verdensnatw/andens samarbejde med erhvervsvirksomheder. Jeg sad og undrede mig over, at det tisyneadende er reativt et. at få et samarbejde igang, samtidig med at generasekretæren udtate, at Verdensnatwfonden k.unne skræddersy en kampagne ti den enhete virksomheds behov og? rav. Mit spørgsmåyder såedes: I<.an det ihke hæmme Verdensnaturfondens arbejde, når man igefren tibyder at skræddersy kampagner for de enkete virksomhe.. der? Samtidig kunne jeg godt tænke mig at få at vide, hvor mange opysninger, I får om de enhe.te virksomheder? Jeg er eers gad for badet, men trænger I ihke ti at få idt mere bid i artikerne, da de noge gange virker nærmest repm-tage-agtige og ikke afspejer nogen hodning. Med venig hisen Martin Pedersen, Gentofte Baggrunden for udtrykket at skræddersy en kampagne ti de enkete virksomheder er, at Verdensnaturfonden har så mange projekter og ideer, at det i næsten ae tifæde vi være muigt at imødekomme sev ret specifikke ønsker. Det er imidertid et fast princip ikke at gå på kompromis ved at iværksætte unødvendige projekter bot for at gæde en donator. Et e~sempe: Hvis et firma har svanen som bomærke og ønsker at give penge speciet ti denne fug i Danmark, måtte vi sige nej tak, for den er set ikke truet. Derimod kunne vi et med svanen som symbo for vore betrængte vådområder foreså en række højst nødvendige projekter ti bevarese af disse. Før vi indeder et samarbejde med en virksomhed, går vi ikke ind i en dybtgående anayse af denne virksomhed, men vi overvejer generet, om et sådant samarbejde er i Verdensnaturfondens interesse. Om det er tifædet, er naturigvis ofte en smagssag og kan medføre mange diskussioner. Det er kart, at vi ikke ønsker at samarbejde med firmaer, som ødeægger mijøet, og som måske vi købe sig troværdighed med et sådant samarbejde. På den anden side er Verdensnaturfonden, i spektret af mijøorganisationer, kendt for at ændre forhodene ti det bedre ved diaog snarere end ved konfrontation, og vi har gennem årene opnået overordentig meget med denne strategi. Vi har sagt nej ti adskiige virksomheder, fordi vi ikke syntes deres inje var acceptabe, og sagt ja ti adskiige med stor usikkerhed og efter svære diskussioner. Måske har vi i noge tifæde taget fej. H vad angår bid i artikerne synes jeg egentig, vi bider ganske godt fra os, speciet i de artiker der har ederpadsen i badet. Brevkassen er redigeret af Verdensnaturfondens næstformand dir. d r. phi. Arne Schiøtz. Samtige spørgsmå, som indsendes ti denne brevkasse vi bive besvaret. Redaktionen forbeho~ der sig dog ret ti at forkorte i de indæg, der biver pads ti at offentiggøre i Levende Natur. Kun indæg med navn og adresse vi bive be~ handet, men redaktionen accepterer ønske om optagese under pseudonym. Indæg indsendes ti redaktionen. Verdensnaturfonden Østerbrogade København Ø mærket ))Brevkasse((, 17

18 Ska den danske kronhjort uddø? Verdensnaturfonden er betænkeig ved hjorte-farme Af Arne Schiøtz I de sidste år er der kommet et karakteristisk nyt eement i det danske anskab. Store indhegninger med hjorte, der hodes som kvæg, og som ikke udnyttes ti jagt, men ti reguær kødproduktion. Der er meget stor interesse for hjortefarme i disse år, og interessen er så at sige sevfor~ stærkende. Den bevirker nemig, at prisen for avsdyr er høj. Derfor er det økonomisk attraktivt for de andmænd, som er med i opbygningsfasen, hvor de stadig kan sæge avsdyr ti nye farme. Derimod er der mange, der tviver på, at hjortefarme faktisk er rentabe ti kødproduktion. Man fryger derfor, at hjortefarme ska vise sig at være et kort modefænomen. Verdensnaturfonden har, såve som Naturfredningsrådet og Vidforvatningsrådet, udtat sig stærkt kritiske om hjortefarme. Der er mange betænkeige aspekter. Værst er det imidertid, at etabering af hjortefarme i reaiteten betyder udryddese af den typiske jyske kronhjortebestand, en bestand som har evet i Jyand i årtusinder. Enhver bestand opnår efterhånden et genetisk særpræg, afhængig af sine omgiveser, og det har meget stor videnskabeig værdi at bevare dette særpræg. Vi ved, at hjorte vi sippe ud af farme fra tid ti anden og bande sig med den vide bestand. Det vi ofte være hjorte, som stammer fra andre dee af Europa, måske mindre dyr og med et mindre gevir. Det vi betyde en genetisk forurening af den jyske kronvidtsbestand. Endnu værre er det, hvis man indfører den nordamerikanske wapiti-hjort, som kun er en race af kronvidtet. Eer sika-hjorten, en anden art, som et krydses med kronhjort. Derved kan resutatet bive ukarakteristisk e bastardbestande, som hverken er fug eer fisk. Skønt ae myndigheder er bekymrede for udvikingen, og ingen egentig tror, at hjortefarme i det ange øb vi udgøre en økonomisk betydende eement i dansk andbrug, er der tisyneandende ikke meget at gøre. Vi har ove og reger for at muigt i dette and. B.a. må man ikke udsætte fremmede dyr i den danske natur uden Landbrugsministeriets tiadese, men vi har åbenbart ingen ov, der forbyder at hode fremmede dyr i farme, sev om dyr, der undsipper fra sådanne farme, kan ave megen ravage i vor natur. Hjortefarme har aerede fået et sådant omfang, at man nok ud fra et videnskabeigt synspunkt må have, at den game jyske kronvidtstamme er dømt ti at uddø på grund af opbanding med havtamme husdyr, der har en vis ighed med kronhjort-en. Ingen paner om storvidtjagt i Grønand Verdensnaturfonden tifreds med Hjemmestyrets forvatning af nationaparken Hjortefarme er en trusse mod den oprindeige danske kronvidt-stamme. Foto: Ladmams Dyreeksikon. I ederartiken i Levende Natur 1/85 undrede vi os over, at en dansker i 1984 på en ekspedition i den østgrønandske nationapark havde nedagt b.a. seks hvarosser, to isbjørne og en moskusokse, angiveigt i sevforsvar. I et brev af rettede vi en forespørgse ti den grønandske andsstyreformand, for at få sagen nærmere opyst, idet vi b.a. henviste ti de strenge kriterier for, at naturområder kan anerkendes som nationapark, herunder kravet om overhodese af jagtforbud. I et brev af 18.3 har Jonathan Motzfedt svaret, at Landsstyret er særdees restriktivt, når det gæder administration af Nationaparken. Kun fangerne i Thue og Scoresbysund har ov ti at drive jagt. Om ekspeditioner hedder det videre i brevet: >Der gives under ingen omstændigheder tiadese ti jagt i nationaparken. Man betragter fra Grønands Hjemmestyres side jagtforbudet som væsentigt, og dette er såedes ikke bot formet, men reet. 18 Vi ønsker under ingen omstændigheder nogen form for )>storvidtjagt<< i nationaparken<<, Da Grønands Hjemmestyre fik kendskab ti hændesen under John Andersens ekspedition, iværksattes omgående en undersøgese. Man fandt herefter en grundig poitiundersøgese nødvendig og tiskrev Poitimesteren i Isbjørnen trives godt i den store nationapark i Nordøstgrønand. Foto: Verdensnaturfondens sbjørneekspedition. Grønand med anmodning herom. et supperende brev af 28. jui tiføjes det, at poitiundersøgesen nu er tiendebragt, og at >titae forventes rejst i nærmeste fremtid((. Den 11. august kunne hjemmestyrets sekretariat derefter meddee, at der var udarbejdet ankageskrift med bødeforæg på kr. og at John Andersen havde betat bøden. Verdensnaturfonden har med stor tifredshed noteret sig Landsstyreformandens svar, hvoraf det fremgår, at der på ingen måde er sket eer vi ske en svækkese af de gædende fredningsreger for den nordøstgrønandske nationapark. TD

19 Verdensnaturfondens sekretariat er fyttet. Pandabutikken er stadig på hjørnet af H.C. Andersens Bouevard og Stormgade midten af august- fyttede Verdensnaturfondens sekretariat ti nye, yse okaer på Østerbrogade 94, 2100 København Ø. Vort nye teefonnummer er O Ae henvendeser vedr. medemsskab, støttemuigheder og opysningsmateriae ska fremover ske ti vor nve adresse. v VERDENSNATURFONDEN ØSTERBROGADE KBH. Ø TLF: O Giv en hånd med Hjæp med ti Verdensnaturfondens arbejde - vi har brug for en friviig ekspedient ti Pandabutikken. Nu er Pandabutikkens nye Gavekataog udkommet, 'og aerede i september måned biver der travt- i Pandabutikken. Vi vi derfor gerne høre fra medemmer, der kunne tænke sig at hjæpe os med ekspeditionerne i Pandabutikken, på hjørnet af H.C. Andersens Bouevard og Stormgade i København. Kan du en, to eer tre hee dage, eer vi du hest noge timer hver formiddag eer ef~ termiddag? Ring ti Vibeke Skat-Rørdam på tf. (O) Jo før jo bedre - vi savner DIN hjæp LIGE NU. Pandakubben får ny redaktør Jimmy Stahr med i redaktionen af Pandakubben. Med mange års erfaring fra radio og TV s børneudsendeser var Jimmv Stahr ikke sen ti at tage imz)d opfordringen om ap overtage jobbet som ansvarshavende redaktør af badet Pandakubben. Badet sendes 6 gange om året ti børn og unge, der har medt sig ind i kubben. Pandakubben startede for 8 år siden som et opysnings- og uddannesesprojekt under Verdensnaturfonden. Jimmy Stahr starter for avor på jobbet ti oktober, når Pandakubbens nr. 50 udkommer som jubiæumsudgave. Vi kan aerede nu afsøre, at dette nummer bestemt ikke biver kedeigt. Badet skifter tiige format, og der kommer farver i. Er dine børn ikke aerede medemmer, så med dem ind NU: Ring ti Joan Christensen på O og bed om at få tisendt den nye Panda~ kubfoder med girokort ti indmedese af børn i Pandakubben. es Gaver ti Verdensnaturfonden I perioden 8. maj ti 27. august 1985 har Verdensnaturfonden modtaget føgende gaver fra egater, fonds, firmaer og enketpersoner: Bjørn Wiinbad: kr. Caus Sørensen's Fond: kr.. J.C. Hempes Legatfond: kr. W.M. Vett's Fond: kr. Det Hansen~Bie Brahe'ske Famiiefond: kr. Den Obeske Famiiefond: kr. Skansevejens Skoe: kr. A. Niesen: kr. N. Chr. Stryhm: 600 kr. Medarbejderne på Andersen og Bæsbjerg Rekamebureau: 532 kr. Anonym: kr. Peter Homann: 500 kr. Peter Iversen: 750 kr. Nydamsskoen: kr. Hoechst Danmark A/S: kr. ''Kontantem i CITY-2: kr. SAS/WWF Rovfugefond: kr. Verdensnaturfonden ønsker at viderebringe sin tak ti samtige gavegivere. Det er aene padsmange, der tvinger redaktionen ti kun at bringe navnene på gavegivere, der har givet mere end 500 kr. ti Verdensnaturfondens hjæpearbejde. Sådan gik året 1984 Verdensnaturfondens samede indtægter var i 1984 kroner : De to diagrammer viser, hvorfra pengene bev indsamet. og hvoredes de bev anvendt, når andee i fæesomkostninger er medregnet: Hvor kom pengene fra? Hvor bev pengene anvendt? Verdensnaturfondens :36<J{. Opysningsvirksomhed og Venner og støttekreds naturbevaresesprojekter Gaver og: bidrag: 15%././ Badet Levende Natur Sponsorer og icenser 22~-;;) Badet Pandakubben Badet Pandakubbens indtægter Varesagets overskud Renteindtægter v 12~{ Indsaming 8(-f.,o 7fX,.~ Administration o. Ti senere anvendese I <:i 3W;;" WJ~, 16~i; 149-~ v / /./ 19

20 ----~- ~-- - Nøgen ti en naturvenig fremtid icon vindmøer Micon vindmøerne er økonomisk fordeagtige energiforsynere, der er udviket ti maxima ydese og driftssikkerhed -og det er b.a. nået ved udviking af markedets mest avancerede microprocessorstyringssystem, der via teefonen kan meddee ae tænkeige opysninger om møens driftsforhod og status ti kommunikationsmodu på Deres kontor eer i Deres hjem. Micon vindmøerne er af så høj kvaitet, at vi gerne giver Dem 5 års garanti på hoved- og krøjege ar. Mico n tibyder nøgefærdige vindmøeøsninger, der omfatter at- fra vindmøeaugats vedtægter over myndighedskontakter og støbning af fundament, opstiing og indkøring af den færdige møe. Få din nøge ti Micon vindmøe-fremtiden - så er du sikker på energi. Moerup ndustria Campany A/S Vastrupvej 13. Svinding Randers Tf Teex