Evalueringens hvad, hvorfor og hvordan
|
|
- Thea Nissen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Evalueringens hvad, hvorfor og hvordan Peter Sørensen Lektor, mag. art & ph.d. Center for Anvendt Velfærdsforskning University College Lillebælt Mail: Telefon: Henvisning/reference til artiklen: Sørensen 2018, UC Viden
2 Evalueringens hvad, hvorfor og hvordan Resume Formålet med artiklen er at forklare en række centrale evalueringsbegreber samt introducere udvalgte evalueringsmodeller, som man bør kende til, når man skal bestille eller gennemføre en evaluering. Der stilles og besvares tre spørgsmål: Hvad, hvorfor og hvordan? Artiklen er struktureret således, at hvert spørgsmål besvares i hver sin del. Første del forklarer, hvad der skal forstås ved begreberne evaluering og model. Anden del forklarer, hvorfor man evaluerer, medens tredje del forklarer, hvordan man kan evaluere vha. en række forskellige evalueringsmodeller. Artiklen rundes af med en redegørelse for og kortfattet diskussion af, hvorfor evaluering er alt andet end videnskab. Nøgleord: evalueringsbegrebet, værdi, vurdering, evalueringsmodeller, videnskab 1
3 Indledning Meget evalueres i den danske velfærdsstat (Dahler-Larsen 2013; Bredgaard 2016). Allerede i 2004 skriver Dahler-Larsen, som en del af Magtudredningen (Dahler-Larsen 2004), at samfundet nærmest oversvømmes af evalueringer. I 2018 gælder det stadig. Politik, projekter, indsatser, uddannelser, aktiviteter, ydelser og forløb evalueres i et væk. Evaluering er tilsyneladende (stadig) et populært styringsinstrument, der betragtes som en naturlig, forventelig eller ligefrem obligatorisk proces i tilknytning til offentlig virksomhed (Ibid.). Det gælder i og for sig også i det private erhvervsliv. Her er evaluering også en naturlig proces, idet man beregner cost benefit og return of investment (ROI). Forskellen på, hvordan evalueringer anvendes i henholdsvis den offentlige og den private sektor er, at medens enhver produktionsproces i det private erhvervsliv er tilrettelagt ud fra en cost-benefit-analyse, så er serviceydelser i den offentlige sektor gennem mange år blevet målt og vurderet ud fra andre kriterier end de rent økonomiske. Lidt forenklet (og meget karikeret) sagt kan man sige, at det private erhvervsliv primært fokuserer på profit, medens det offentlige fokuserer på at skabe og udvikle velfærd til gavn for hele befolkningen. Hvordan det offentlige så har prioriteret opgaveløsningen har været afhængig af hvilken politik man har ført i landets kommuner, regioner (tidligere amter) og i Folketinget. Denne karikatur holdt dog kun til i starten af 80 erne, hvor man gradvist begynder at indføre New Public management (NPM). Uden at gå ind i en diskussion af fordele og ulemper ved NPM vil de fleste dog formegentlig acceptere, at med indførelsen af NPM i den offentlige sektor, introduceres mekanismer, værdier og rationaler fra den private sektor til den offentlige sektor. Med NPM følger naturligt et fokus på og behov for at dokumentere præstation, indtjening, udbytte og effekt. For at kunne dokumentere, er man nødt til at måle og vurdere man er nødt til at evaluere. Men hvad er det egentlig man gør, når man evaluerer, og hvordan kommer man i gang, hvis man selv skal til at evaluere, bestille en 2
4 evaluering eller gerne vil kunne forholde sig kritisk til en evaluering? Det søger denne artikel at give svar på. Jeg fokuserer på den offentlige sektor, og starter med at spørge til det begreb, som det hele handler om: Hvad er evaluering? Hvad? Den Danske Ordbog skriver, at oprindelsen af verbet evaluere er kendt fra 1970 fra fransk évaluer 'vurdere', afledt af oldfransk value 'værdi' (Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 2017). Slår man op i Den Store Danske står der om substantivet evaluering, at det betyder, at vurdere (Rieper and Skov 2017). Endvidere står der, at Begrebet blev indført i dansk uddannelsesterminologi i slutningen af 1960'erne [altså 10 år tidligere end, hvad Den Danske ordbog anfører; PS], da der opstod behov for noget mere omfattende end den almindeligt anvendte karaktergivning. Evaluering er en måling, hvis resultater sættes i relation til andre målinger, normer eller kriterier (Ibid). Dette er altså ordets etymologiske oprindelse, der samtidig angiver en dagligdags betydning af ordet. Herudover anvender evalueringsforskere, -teoretikere og evaluatorer en række forskellige teoretiske definitioner. Evert Vedung, en af Skandinaviens mest anerkendte evalueringsforskere, anvender en teoretisk definition, der siger, at evaluering er en omhyggelig retrospektiv vurdering af administration, præstationer og resultater af offentlig virksomhed, som tænkes at spille en rolle i praktiske beslutningssituationer (Egen oversættelse af Vedung 2009, p. 22). Denne definition fastslår, at det at evaluere grundlæggende handler om, at vurdere en handling, indsats, aktivitet, intervention, præstation, resultat, forvaltning eller en organisering med henblik på, at vurderingen kan indgå i en beslutning. Men med denne definition lægger Vedung sig fast på en smal forståelse af begrebet evaluering. For det første koncentrerer Vedung sig udelukkende om offentlig 3
5 virksomhed. Men, kan man sige, der evalueres jo også andre steder end i det offentlige. For det andet fokuserer Vedung primært på begrebet vurdering, der, om end den skal være omhyggelig og retrospektiv, ikke redegør nærmere for, hvordan den skal foregå. Til Vedungs definition er det værd at bemærke, at en del andre teoretiske definitioner påpeger, at den vurdering, som foregår, når man evaluerer, benytter en systematisk, analytisk fremgangsmåde (se fx. Krogstrup 2006; Shaw, Greene, and Mark 2006). Det er med andre ord ikke nok at vurdere, hvilket Vedung (2009) også skriver andre steder (Ibid. P. 21). Men hvis vurderingen skal foregå systematisk og analytisk, kan man naturligvis spørge, hvordan det gøres, hvilket gennemgås i sidste del af artiklen under overskriften Hvordan? Men inden vi kommer så langt vil jeg kort redegøre for, hvorfor jeg i det ovenstående har kursiveret ordet vurdering. Det handler om, hvorfor vi egentlig vurderer? Hvorfor? Vurdering betyder at tilskrive værdi til noget, hvilket gør det klart, at evaluering per definition indeholder et værdimæssigt og meget ofte et normativt aspekt. Det værdimæssige aspekt handler om, hvorvidt man finder evaluanden (det som evalueres) positiv eller negativ, værdifuld eller værdiløs. Det naturlige spørgsmål vil så være: Værdifuld i forhold til hvad, ud fra hvilken målestok? Som svar på det spørgsmål kan man for det første sige, at såfremt man mener, at noget besidder intrinsisk (indre/implicit) værdi, hvorved man mener, at noget har værdi i sig selv (fx kærlighed, hygge og lykke), så kan man ikke tale om, at gøre dette til genstand for evaluering. Fænomener med intrinsisk værdi kan ikke vurderes i forhold til noget andet eller ud fra nogen anden målestok end fænomenet selv. Det er hvad der ligger i ordet intrinsisk. Går vi derimod ud fra, at et fænomen ikke besidder intrinsisk værdi, så har det ekstrinsisk (ydre/eksplicit) værdi. I det tilfælde kan man 4
6 begynde at tale om evaluering, idet man kan tilskrive fænomenet værdi i forhold til noget andet end, hvad der er indeholdt i fænomenet selv. Når man evaluerer, dvs. tilskriver værdi til en evaluand, så foretager man enten en deskriptiv (beskrivende) eller en præskriptiv (foreskrivende) vurdering (Vedung 2009, p. 188). Ved deskriptiv vurdering bedømmes evaluanden (fx et program, en intervention eller en aktivitet) ved at man undersøger, hvorvidt evaluanden lever op til de mål, som er formuleret for evaluanden og, som meget ofte i den offentlige sektor, er baseret på borgeres, brugeres og/eller professionelle opfattelser af værdi og kvalitet (Ibid.). Deskriptiv evaluering handler derfor basalt set om at undersøge og registrere forhold vedrørende evaluanden så objektivt og neutralt, som overhovedet muligt. Foretager man derimod en præskriptiv vurdering, så opstiller evaluator -ofte i samarbejde med den/dem, som har bestilt evalueringen- selv vurderingskriterier og standarder, som ud fra et kritisk perspektiv vurderer evaluanden (Vedung 2009, p. 188). Præskriptive vurderinger kan eksempelvis undersøge, hvorvidt evaluanden lever op klienters, studerendes eller arbejdsmarkedets behov, bevilget økonomi eller, hvorvidt evaluanden er logisk og konsistent. Hvad enten man har vurderet evaluanden deskriptivt eller præskriptivt, så kan vurderingen efterfølges af, hvad man kan kalde evalueringens normative aspekt. En evaluerings normative aspekt indebærer, at den, som har bestilt en evaluering tager beslutning om, hvorvidt evaluanden, dvs. det som er blevet vurderet/evalueret, fx et uddannelsesprogram eller en beskæftigelsesindsats skal fortsættes som hidtil, ændres eller måske afsluttes. Det skal bemærkes, at Dahler-Larsen (2013) også skriver om et normativt aspekt, som han kalder et konstitutivt modus ved en evaluering (Op.cit., p. 46). Han anvender betegnelsen for det, at en evaluator fremhæver særlige værdier ved evaluanden. Dahler-Larsens normative 5
7 modus [ ] forklarer, hvorfor noget er bedre end noget andet (Dahler-Larsen 2013, p. 45). Min brug af ordet normativ adskiller sig fra Dahler-Larsens, idet jeg taler om normativt aspekt som det at en gennemført evaluering anvendes til at vurdere, hvorvidt en given indsats eller aktivitet skal fortsættes, ændres eller lukkes. Men for overhovedet at komme så langt som til at evaluere og afslutningsvist eventuelt drage en konsekvens af evalueringen, er det nødvendigt at kende lidt mere til forskellige former for evaluering for at kunne tage stilling til, hvilken evalueringsmodel der er velegnet og derfor vil have gennemført. Hvis det valg skal være kvalificeret, så skal man både forstå, hvad en evalueringsmodel egentlig er, og man bør forud for valget forholde sig til en række fundamentale spørgsmål om, hvordan man går til værks, indsamler viden/data og gør denne/disse til genstand for vurderingen. Hvordan? Der findes et hav af evalueringsmodeller. Men for at blive i stand til at arbejde med en evalueringsmodel, må man gøre sig det klart, hvad en model er. En model ikke er en fuldstændig eller udtømmende afbildning af forhold i virkeligheden (Vedung 2009, p. 34). Dahler-Larsen og Krogstrup definerer en evalueringsmodel som et princip eller et hovedspørgsmål, der styrer evalueringen (Krogstrup and Dahler-Larsen 2009, p. 7). Vedung (2009, p. 34) skriver, at en model må forstås som en mulig fortolkning af eller et stillads for det, som modellen skal anvendes til. Endvidere skriver han, at det kan være en hjælp at tænke på en model, som et heuristisk redskab med hvilket man kan strukturere og systematisere en række spørgsmål og forestillinger om det, som skal betragtes (Ibid., p. 34). Skal man eksempelvis evaluere en kommunes beskæftigelsesindsats, så har man brug for en fremgangsmåde ved hjælp 6
8 af hvilken man kan gå til opgaven. Med andre ord, man har brug for et stillads, hvorpå man kan stå, og hvorfra man kan undersøge beskæftigelsesindsatsen. En evalueringsmodel kan derfor betragtes som en bestemt tilgang til en undersøgelses formål, teori, metode og analyse. Med inspiration fra Dahler-Larsen (2013) og Vedung (2009), kan man også sige, at en evalueringsmodel er som en tankekonstruktion, der er baseret på et logisk princip. Det logiske princip medfører, at et evalueringsspørgsmål skal besvares ved at benytte et sæt af kriterier (Ibid., p. 49). Det betyder, ifølge Dahler-Larsen, at valget af evalueringsmodel gør det muligt for en evaluator at opstille en klar, gennemtænkt og rendyrket argumentationslinje om fordele og ulemper ved en given model i en given situation (Dahler-Larsen 2013, p. 67). Det er vigtigt at bemærke, at når man evaluerer, så fortolker man. Dvs. man står på et stillads, hvorfra man kigger på det fænomen, som man evaluerer. Men på samme måde, som stilladser kan bygges op på mange forskellige måder, når håndværkere skal restaurere et hus (maleren ønsker det ofte på én måde, mureren på en anden, tagfolkene på en tredje etc.) så kan stilladset for en evaluering også bygges op på forskellige måder. Derfor findes der mange forskellige evalueringsmodeller. Nogle modeller er gode til nogle ting, andre modeller til noget andet etc. Modellerne vender vi tilbage til om lidt, men skal først lige se på yderligere overvejelser, som man bør gøre sig, når man skal til at arbejde med eller forholde sig til en evaluering. At arbejde med evaluering Evaluering er som nævnt en fremgangsmåde, der anvender systematisk dataindsamling til at vurdere værdien af en indsats, et program, fænomen el.lign. I en evaluering anvender man undersøgelsesdesign og dataindsamlingsmetoder på samme måde som man gør indenfor en lang række grene af videnskaberne. Men til forskel fra en del videnskabeligt arbejde adskiller evalueringsarbejde sig ved de problemer som en evalueringen adresserer. Hensigten med 7
9 evaluering er som nævnt, at spille en rolle i praktiske handlingssituationer (Vedung 2009). Det betyder, at hvor mange videnskaber forsøger at arbejder objektivt efter videnskabelige metoder, så ligger det i ordets betydning, at evaluering altid er og vil være værdibaseret. En evaluering er ikke objektiv i den forstand som eksempelvis store dele af natur- og sundhedsvidenskaben er. Når man evaluerer, tilskriver man værdi til det man evaluerer. Hvis ikke man tilskrev værdi, kunne man ikke evaluere. For at gå systematisk til værks i en evaluering anbefaler en del danske og internationale evalueringsgrundbøger, at man forholder sig til en række grundlæggende spørgsmål. Krogstrup (2006) anbefaler i lighed med Shadish et al. (1991), at man forholder sig til fire overordnede elementer: Hvad der er evalueringens genstandsfelt, evalueringens værdier, afledt viden af evalueringen og evalueringens anvendelse (Krogstrup 2006, p. 18). I en af de anerkendte internationale grundbøger om evaluering af Rossi, Freemann & Lipsey (1999) opstilles ni grundspørgsmål, medens Scriven (i Shadish, Cook, and Leviton 1991) opregner hele 18 punkter med spørgsmål og elementer som bestiller og evaluator bør have in mente ved arbejdet med evaluering. I det følgende vælges en blød mellemvej, idet jeg vil præsentere de 11 punkter, som jeg finder mest relevant at forholde sig til. At jeg vælger at præsentere 11 punkter skyldes, at vi i en dansk og skandinavisk kontekst i høj grad er præget af særligt to generelle grundbøger indenfor evaluering: Rieper (2004) og Vedung (2009). Begge bøger anvender et 11-punktsprogram for at sikre systematik i evalueringsarbejdet. De elleve punkter hos både Rieper og Vedung indeholder desuden Krogstrups og Shadish omtalte fire elementer og de fleste andre relevante punkter og spørgsmål fra den øvrige evalueringslitteratur. Med udgangspunkt Vedungs elleve-punktsprogram (Vedung 2009) i kan man sige, at når man skal i gang med eller bestille en evaluering, så bør man forholde sig til følgende spørgsmål: 8
10 1. Problemet: Hvad er det fundamentale problem, som skal undersøges? 2. Formål: Hvad er evalueringens formål? 3. Organisering: Hvem skal gennemføre evalueringen og hvordan skal den organiseres? 4. Principielle vurderingskriterier: Hvilke principielle værdikriterier, dvs. hvilken målestok, ligger til grund for bedømmelsen af det fænomen, det program eller den intervention, som skal evalueres? 5. Objektspørgsmålet: Hvordan kan fænomenet, programmet eller interventionen afgrænses og karakteriseres? Herunder kan der spørges, hvor vidt fænomenet, programmet eller interventionen er et middel for noget andet eller et mål i sig selv? 6. Implementering: Hvordan ser de administrative processer ud imellem fænomenets, programmets eller interventionens formelle iværksættelse og frem til slutmålene? 7. Hindringer for implementeringen: Hvad kan eventuelt hindre eller besværliggøre implementeringen? 8. Resultater: Hvad er interventionens resultater, dvs. interventionens output og outcomes på kort, mellemlang og lang sigt? 9. Effekter: Hvilke faktorer inklusive indsatsen forklarer resultaterne? 10. Praktiske vurderingskriterier: Hvilken værdi har fænomenet, programmet eller interventionen, når de principielle vurderingskriterier anvendes i praksis? 11. Anvendelse: Af hvem og i hvilket konkrete tilfælde skal evalueringen faktisk anvendes? Samt hvordan bliver den faktisk anvendt? 9
11 Et overblik over internationale evalueringsmodeller Når man har overvejet de ovennævnte spørgsmål og skal til at arbejde med evalueringer, kan man nemt blive overvældet af udbuddet af evalueringsmodeller. På dansk foreligger der flere glimrende lærebøger og introducerende artikler til evalueringsmodeller (Hansen 2001; Rieper 2003; Krogstrup 2006; Krogstrup and Dahler-Larsen 2009; Fx. Bredgaard 2016). Kigger man i den internationale evalueringslitteratur går en lang række modeller naturligvis igen fra den danske litteratur. Men der er også en lang række andre modeller og begreber på spil, hvorfor jeg idet følgende giver et kortfattet overblik over en række af disse (frit efter Preskill and Russ-Eft 2016). Behavioral Objectives Approach. Her fokuseres der på, i hvilken grad et mål er realiseret. Det primære spørgsmål, som leder denne evalueringsmodel er: Har produktet, programmet eller processen realiseret sit/sine mål? The Four-Level Model. Denne model anvendes oftest til at evaluere et uddannelses- eller træningsprogram/forløb. Modellen forbindes ofte med Kirkpatrick (1977). Modellen fokuserer på fire forskellige slags udbytte (outcome) af uddannelse/træning: reaktioner, læring, adfærd og resultater. Det primære spørgsmål, som leder denne evalueringsmodel er: Hvilken indvirkning (impact) har uddannelsen/programmet haft på deltagerne i relation til reaktioner, læring, adfærd og organisatoriske resultater? Responsive Evaluation. Denne tilgang fordrer, at evaluatorer er responsive i forhold til informationsbehovet hos interessenter. Det primære spørgsmål, som leder denne evalueringsmodel er: Hvordan ser evaluanden ud for forskellige interessenter? Goal-Free Evaluation: Denne evalueringsmodel fokuserer på, hvilket udbytte, der er resultatet af et projekt fremfor det intenderede mål med projektet. Bruger man denne model, kan evaluator 10
12 have begrænset kontakt med fx en ledelse i den organisation, hvor et program evalueres, idet evaluator ikke koncentrerer sig om intenderede mål. Det primære spørgsmål, som leder denne evalueringsmodel er: Hvad er alle effekterne af programmet, inklusive eventuelle bieffekter? Adversary/Judicial Approaches. Denne tilgang benytter to eller flere evaluatoreres forskellige evalueringer af et programs effekter. Disse evalueringer og deres data præsenteres hver for sig og der argumenteres for og imod overfor en tredjepart, der fungerer som dommer. Dommeren fælder en afgørelse af, hvilken af de forskellige evalueringer, der giver bedst mening. Det primære spørgsmål, som leder denne evalueringsmodel er: Hvad er argumenterne for og imod dette program? Consumer-Oriented Approaches. Det der er vigtigt i denne model er, at hjælpe (for)brugere eller bestillere med at træffe en afgørelse mellem konkurrerende programmer eller produkter. Det primære spørgsmål, som leder denne evalueringsmodel er: Ville en uddannet forbruger vælge dette produkt eller program? Expertise/Accredidation Approaches. Dette er en akkrediteringsmodel, som afhænger af eksperters mening om kvaliteten af et program eller produkt. Det primære spørgsmål, som leder denne evalueringsmodel er: Hvordan vil professionelle vurdere dette program/produkt? Utalization-Focused Evaluation. Denne evalueringsmodel fokuserer på, hvordan interessenter specifikt anvender dette program/produkt. Det primære spørgsmål, som leder denne evalueringsmodel er: Hvilken information har interessenterne behov for og hvordan vil de bruge det, som evalueringen viser? 11
13 Empowerment-Evaluation. Modellen fokuserer på, hvordan evalueringsbegreber, modeller og designs kan anvendes til at fremme forbedring. Det primære spørgsmål, som leder denne evalueringsmodel er: Hvilken information er der behov for til at fremme forbedring? (se også Krogstrup 2006 for en præsentation af denne evalueringsmodel) Organizational Learning. Denne model betragter evaluering som et middel til at fremme organisatorisk læring. Tanken er, at anvendelse af evaluering i en organisation vil gøre det synligt, hvor der er behov for forandring og forbedring. Det primære spørgsmål, som leder denne evalueringsmodel er: Hvilket behov er der for information og læring for den enkelte, teamet/afdelingen og organisationen som helhed? Theory-Driven Evaluations. Denne model fokuserer på teoretiske fremfor metodologiske anliggender. Tanken er, at se på rationalet (teorien) bag et program eller et produkt for at undersøge, hvilken udvikling og/eller effekt programmet/produktet har. Det primære spørgsmål, som leder denne evalueringsmodel er: Hvordan er programmet/produktet tiltænkt at virke? Hvad er det underliggende antagelser for programmets/produktets udvikling og implementering? (se fx. Pawson and Tilley 1997; Krogstrup and Dahler-Larsen 2009 for præsentation af modellen) Success Case Method. Denne tilgang til evaluering fokuserer på, hvordan et succesrigt udfald eller en effekt defineres. Modellen anvender dernæst nogle af antagelserne for teori-drevne evalueringer til at undersøge sammenhænge i antagelser om succesrige udfald. Evaluatorer, som benytter denne model indsamler historier i organisationen for at undersøge, hvad der foregår i organisationen og hvad der opnås. Det primære spørgsmål, som leder denne evalueringsmodel er: Hvad er det egentligt der foregår? 12
14 Sammenfatning Definitioner på evaluering, udbuddet af modeller og opskrifter på, hvordan man evaluerer, er ganske omfattende. I det foregående har jeg både forsøgt at give et kortfattet overblik over forskellige evalueringsmodeller og vist, hvilke spørgsmål man med fordel kan forholde sig til, når man skal arbejde med evalueringer. Jeg håber også at have vist, at evaluering er alt andet end videnskab. Årsagen er for det første, at enhver videnskab har et genstandsområde. Biologien har det levende som genstandsområde, sociologien det sociale som genstandsområde, fysikken har den fysiske verden som genstandsområde etc. Evaluering har som sådan ikke noget genstandsområde. Alle processer, aktiviteter, programmer, etc. kan principielt evalueres. For det andet er evaluering ikke en videnskab, idet man ikke søger objektiv og generaliserbar viden. Når man evaluerer, så vurderer man, dvs. at man tilskriver værdi til det man evaluerer (evaluanden). Men så snart man har sagt, at man tilskriver værdi, så har man også sagt, at det er værdi for nogen og ikke nødvendigvis for alle. Den værdi en evaluering tilskriver evaluanden vil være bestemt af eksempelvis evaluator, målkriterier eller dem, der har bestilt evalueringen. Her er den store forskel på evaluering og videnskab. I videnskaben søger man principielt objektiv viden, medens man i evaluering må nøjes med subjektive vurderinger. Selvom evaluering ikke er videnskab, kan evaluering naturligvis sagtens være forskning. På denne måde kan evaluering betragtes på samme måde som filosofi og dele af psykologien. Fordi disse ikke er videnskaber, er de jo ikke mindre betydningsfulde end videnskaberne tværtimod. I eksempelvis filosofien vurderer man jo også indsatser og aktiviteter (tænk blot på aktiv dødshjælp, dyreetik, magt og moral etc.) og man tilskriver værdi. Kriterierne, ud fra hvilke man tilskriver værdi er ofte blot nogle andre and dem man arbejder med i en evaluering. Men det primære arbejdsredskab er ofte det samme. Både 13
15 filosoffer og evaluatorer har i bund og grund kun den logiske argumentation at arbejde med for at skabe konsistens og kohærens i vurderingerne. 14
16 Bredgaard, Thomas Evaluering Af Offentlig Politik Og Administration, edited by Thomas Bredgaard Kbh. : Hans Reitzels. Dahler-Larsen, Peter Evaluering Af Projekter - Og Andre Ting, Som Ikke Er Ting, edited by Peter Dahler-Larsen Odense : Syddansk Universitetsforlag "Evaluering Og Magt. Magtudredningen.". Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Ordnet.Dk. ed. Hansen, Hanne Foss "Evaluering: Teori Og Praksis i Designprocessen." Nordiske Organisasjonsstudier (Nos) 3 (3): Kirkpatrick "Evaluating Training Programs - Evidence Vs. Proof." Training and Development Journal 31 (11): 9-9. Krogstrup, Hanne Kathrine Evalueringsmodeller. 2. udg., 5. oplag ed. Hans Reitzel. Krogstrup, Hanne Kathrine and Peter Dahler-Larsen Nye Veje i Evaluering: Håndbog i Tre Evalueringsmodeller, edited by Peter Dahler-Larsen. 3. oplag ed. Århus : Systime. Pawson, Ray and Nick Tilley "Realistic Evaluation " London, California and New Delhi: Sage. Preskill, Hallie and Darlene Russ-Eft Building Evaluation Capacity: Activities for Teaching and Training Sage Publications. Rieper, Olaf Håndbog i Evaluering : Metoder Til at Dokumentere Og Vurdere Proces Og Effekt Af Offentlige Indsatser / Redaktion Olaf Rieper, edited by Olaf Rieper Kbh. : AKF Håndbog i Evaluering : Metoder Til at Dokumentere Og Vurdere Proces Og Effekt Af Offentlige Indsatser / Redaktion Olaf Rieper, edited by Olaf Rieper Kbh.: AKF. Rieper, Olaf and Poul Skov Evaluering i Den Store Danske. ed. Gyldendal A/S. Rossi, Peter H., Howard E. Freeman, and Mark W. Lipsey Evaluation: A Systematic Approach, edited by Peter H. Rossi. 6. ed ed. Newbury Park, Calif. : Sage. Shadish, William R., Thomas D. Cook, and Laura C. Leviton Foundations of Program Evaluation : Theories of Practice, edited by William R. Jr Shadish Sage Publications Ltd. Shaw, Ian, Jennifer Greene, and Melvin Mark Handbook of Evaluation: Policies, Programs and Practices, edited by Ian Shaw, Jennifer Greene and Melvin Mark. 15
17 Vedung, Evert Utvärdering i Politik Och Förvaltning / Evert Vedung, edited by Evert Vedung. 3:e uppl. ed. Lund : Studentlitteratur. Slutnote i Evert Vedung udvikler oprindeligt et otte-punktsprogram for evaluering i 1. og 2. udgave af bogen Utvärdering i politik och Förvaltning. I 3. udgave af samme bog, er programmet udvidet til at omfatte elleve punkter/spørgsmål. 16
EVALUERINGSTEORI LÆRINGSSEMINAR, DES-KONFERENCEN 2011 BENTE BJØRNHOLT OG CARSTEN STRØMBÆK PEDERSEN
EVALUERINGSTEORI LÆRINGSSEMINAR, DES-KONFERENCEN 2011 BENTE BJØRNHOLT OG CARSTEN STRØMBÆK PEDERSEN PROGRAMMET I DAG 1. Introduktion 2. EvalueringsteoriER ikke bare én men mange 3. Evalueringsplanen og
Læs mereHvordan kan man evaluere effekt?
Hvordan kan man evaluere effekt? Dato 26.01.2012 Dette notat giver en kort introduktion til to tilgange til effektevaluering, som er fremherskende på det sociale område: den eksperimentelle og den processuelle
Læs mereEVALUERINGS- MODELLER OG METODER NETE KROGSGAARD NISS, SENIORKONSULENT, SFI
EVALUERINGS- MODELLER OG METODER NETE KROGSGAARD NISS, SENIORKONSULENT, SFI PLAN 1. Intro til evaluering 2. Formål/anvendelse 3. Konkrete evalueringsmodeller og metoder i en klinisk undervisningskontekst
Læs merePh.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder?
Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Indledning Thisted Kommune og Aalborg Universitet har igangsat
Læs mereKvalitetsrapporter i evalueringsperspektiv
Kvalitetsrapporter i evalueringsperspektiv Olaf Rieper AKF Anvendt KommunalForskning Ikke skolemand - evalueringshaj Oplæggets spørgsmål og temaer Hvad kan forskellige perspektiver på anvendelse af evalueringer
Læs mereProgramteori: Fra indsats til virkning
Programteori: Fra indsats til virkning Rikke Krølner rkr@niph.dk Adjunkt, centerkoordinator Ph.d., cand.scient.san.publ. Center for Interventionsforskning Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed
Læs mereBIKVA-Modellen. I det følgende præsenteres BIKVA-modellen kort
BIKVA-Modellen Uddrag fra bogen: Krogstrup, H.K. & Brix, J. (2019) Brugerinvolvering i Kvalitetsudvikling Co-produktion i den offentlige sektor, Hans Reitzels Forlag BIKVA var oprindeligt et akronym for
Læs mereEvalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer
Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Finn Hansson Lektor, PhD Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 1 Disposition Former for evalueringer Interesser
Læs mereEffektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF)
Effektmåling Workshop Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan skabes en god evalueringspraksis, så man i højere grad kan dokumentere og sammenligner
Læs mereEvaluering som redskab til forandring af folkeskolen
Den danske folkeskole er i disse år under forandring, og evaluering tjener som et redskab i denne proces. Så ledes lyder hovedargumentet i denne artikel. Men evaluering er ikke et entydigt begreb, hvorfor
Læs mereAnvendelse af ny viden i de fem kommuner
Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Af Peter Sørensen Lektor, mag.art og ph.d.-studerende University College Lillebælt & Aalborg Universitet Der er generelt gode forudsætninger for at bringe ny viden
Læs mereKompetenceudvikling og optimering af effekter
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,
Læs mere2661.12 Sosialvísind. Undirvísingarætlan temavika 1
2661.12 Sosialvísind Undirvísingarætlan temavika 1 Ábyrdarundirvísari: Gestur Hovgaard, lektari Undirvísing: Finn Laursen. Stig: (bachelor stig 3. ár) 10 ECTS Stað: Søgu og samfelagsdeildin, Jónas Broncks
Læs mereOm evaluering af projekter og programteori
Om evaluering af projekter og programteori Søren Andkjær, Lektor Ph.d. Trine Top Thagaard Wengel, Videnskabelig Ass. Forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv
Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne
Læs mereTIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering
TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,
Læs mereVigtigheden af evaluering
The Greenlandic Childhood Vigtigheden af evaluering Presentation by Maliina Ablesen ved Maliina Abelsen Documentation Centre on 28. april 09 Children & Youth 1. Intro ved MIPI Evidensbaseret viden (udgangspunkt
Læs mereAssessment Evaluering Hvorfor? Evaluering som værktøj til selektion, gradering, uddannelse?
Assessment Evaluering Hvorfor? Evaluering som værktøj til selektion, gradering, uddannelse? Trine Jensen David, Tutorcentret/Endokrinologisk afd., Hvidovre Hospital Definition Evaluering (Den Danske Ordbog):
Læs mereVidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereSamskabelse i praksis. metodebeskrivelse til udviklingsprojekter i praksis
Samskabelse i praksis metodebeskrivelse til udviklingsprojekter i praksis Samskabelse i praksis Indhold Introduktion.........................................Side 3 Samskabelse i praksis.................................side
Læs mereMetoder til refleksion:
Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor
Læs mereSeminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen
Effektevaluering hvorfor og hvordan? Seminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen Kandidat i folkesundhedsvidenskab Siden november 2010 ansat på projekt Trivsel,
Læs mereNationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14
Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14 15. marts 2012 Radiografuddannelsen University College Lillebælt University College ordjylland Professionshøjskolen
Læs mereVærdien af lederudvikling i de danske kommuner Forelæsning om lederudviklingsaktiviteter, effekter og adfærdspåvirkning
Værdien af lederudvikling i de danske kommuner Forelæsning om lederudviklingsaktiviteter, effekter og adfærdspåvirkning Scenen, UCL biblioteket, 19. juni 2018 Peter Sørensen Lektor, mag.art, ph.d. 2 Effekt
Læs mereStofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012
Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre
Læs mereNye veje med dokumentation. SOFU årskursus 2015
Nye veje med dokumentation SOFU årskursus 2015 Kort om oplægget Malene Skov Dinesen, Ineva Innovativ evaluering er en tilgang med fokus på at drive praksis gennem evaluering Blikket er på at skabe viden
Læs mereModultitel: Evaluering i organisationer
Modultitel: Evaluering i organisationer Uddannelse PD (Pædagogisk Diplomuddannelse) Retning 17.3 Modul (Valgfrit) 3 Tidspunkter Alle undervisningsdage: 9:00-14:00 Undervisningssted Innovest, Ånumvej 28,
Læs mereFormål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1
Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte
Læs mereHjemmeopgave. Oplæg ved Elvi Weinreich. Afleveres af de enkelte ledelsesteam mundtligt d. 9 februar Ledelse & Organisation/KLEO
Hjemmeopgave Oplæg ved Elvi Weinreich Afleveres af de enkelte ledelsesteam mundtligt d. 9 februar 2016 Hjemmeopgaven Udarbejdelse af handling / programteori og effektevaluering (realitetstestning) af indsats
Læs mereFagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?
Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,
Læs mereHvordan kan arbejdet med forandringsteori bidrage til effektivisering?
Hvordan kan arbejdet med forandringsteori bidrage til effektivisering? 13.09.2014 Af Maria Rye Dahl, Chefkonsulent i DAMVAD Sessionens program 1) Værktøjet og dets brugbarhed 2) Gruppesummen med udg.pkt.
Læs mereOrganisationsteori Aarhus
Organisationsteori Aarhus Læseplan Underviser: Lektor Mads Bøge Kristiansen Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne organisationsteori. Det teoretiske afsæt vil være generel organisationsteori,
Læs mereAT og elementær videnskabsteori
AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT
Læs mereMere om at skabe evidens
Mere om at skabe evidens Dokumentation, procesevaluering og implementeringsforskning Tine Curtis, centerchef TrygFondens Forebyggelsescenter Syddansk Universitet Hvad har kommunen brug for, for at kunne
Læs mereSemesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017
Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: ler@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,
Læs mereFra regnskapspligt og resultatstyring til opbygning af evalueringskapacitet
Fra regnskapspligt og resultatstyring til opbygning af evalueringskapacitet Professor Peter Dahler-Larsen, PhD Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Disposition Evalueringskapacitet i kontekst
Læs mereRefleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:
Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion
Læs mereHvordan kan vi evaluere det?
Hvordan kan vi evaluere det? En guide til, hvordan man selv kan evaluere projekter, undervisningsforløb og læremidler Af Dorthe Carlsen, lektor, Videncenter for almen pædagogik og formidling, UC Syddanmark
Læs mere2. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet
, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling
1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.
Læs mereVurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler
Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER
Læs mereLæservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)
Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk
Læs mereAARHUS UNIVERSITET AKADEMISK SKRIVECENTER - EMDRUP FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART.
FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART lyn kursus OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende
Læs mereLedelseskvaliteten kan den måles
9. Virksomheds 5. Processer 1. Lederskab Ledelseskvaliteten kan den måles Af Jan Wittrup, Adm. Direktør og Executive Advisor Fokus på balancerede indsatser for at skabe balancerede er et eksempel på Excellent
Læs merekl. 14.30-16.00 Torsdag d. 1. oktober 2015
Workshop 1 kl. 14.30-16.00 Torsdag d. 1. oktober 2015 Stella Mia Sieling-Monas, Ph.d.-stipendiat, Institut for Statskundskab, Aalborg universitet stms@dps.aau.dk Kontroverser i forskning i socialt arbejde
Læs mereOrganisationsteori Aarhus
Organisationsteori Aarhus Læseplan Underviser: Adjunkt Poul Aaes Nielsen Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne organisationsteori. Det teoretiske afsæt vil være generel organisationsteori,
Læs mereLæservejledning til resultater og materiale fra
Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning
Læs merePrøve i BK7 Videnskabsteori
Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob
Læs mereMetoder og erkendelsesteori
Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere
Læs mereSDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI
SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,
Læs mereProjektmodel med indsatsteori
Projektmodel med indsatsteori Guide til systematisk udviklingsarbejde i dagtilbud, skole og SFO Dette notat giver inspiration til hvordan kommuner kan iværksætte systematisk udviklingsarbejde i et tværgående
Læs mere1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser.
Psykologiske feltundersøgelser kap. 28 (Kilde: Psykologiens veje ibog, Systime Ole Schultz Larsen) Når du skal i gang med at lave en undersøgelse, er der mange ting at tage stilling til. Det er indlysende,
Læs mereSocialøkonomiske virksomheder
Socialøkonomiske virksomheder Et Ph.d.-projekt med udgangspunkt i projekt Socialt entreprenørskab i samarbejde med Region Midtjylland. Socialøkonomiske virksomheder er kommet højt på den politiske dagsorden.
Læs mereFølgegruppemøde ang. FELIS- Projekt og Evalueringsdesign. Deltagere repræsentanter fra Fredericia Kommune & Forskere fra SDU
Følgegruppemøde ang. FELIS- Projekt og Evalueringsdesign Deltagere repræsentanter fra Fredericia Kommune & Forskere fra SDU Foreløbige resultater - empowerment Empowerment bliver ofte defineres som at
Læs mereHvorfor forsvinder meget godt og nødvendigt evalueringsarbejde i Bermuda-trekanten og er der noget at gøre ved det?
Hvorfor forsvinder meget godt og nødvendigt evalueringsarbejde i Bermuda-trekanten og er der noget at gøre ved det? KL s Sundhedskonference 2013 Professor Peter Dahler-Larsen, PhD Institut for Statskundskab
Læs mereInspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion
Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår
Læs mereKristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis
Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Evalueringer mellem termometerhypotese og bivirkningshypotese (Kvale, 1980) Termometerhypotese den antagelse at
Læs mereINTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING
INTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING Tine Curtis, leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune og adj. professor Syddansk og Aalborg universiteter Stort fokus på
Læs mereEvaluering af udfordringsretten
Evaluering af udfordringsretten Evalueringsskema Vejledning Uddybninger Notat august 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...3 2 EVALUERINGSSKEMA - UDFORDRINGSRET...5 3 VEJLEDNING TIL EVALUERINGSSKEMA
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs mereRegionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund. Indflydelse på eget liv
Oktober 2018 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund Indflydelse på eget liv Side 2 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er
Læs mereSAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE
SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret
Læs mereEvaluering i praksis. Kursus i Odense maj Anne Froberg UU-Aalborg. Anne Froberg, UU-Aalborg. UU-Aalborg Ungdommens Uddannelsesvejledning
Kursus i Odense 10. 11. maj 2006 Anne Froberg Anne Froberg, 1 Anne Froberg, 2 Kontraktens krav til kvalitet - eksempler en overordnet planlægning af uddannelsessamtaler, arbejdet med uddannelsesplaner,
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation
Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske
Læs mereUddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
Læs mereFeedback og vurdering for læring
Rune Andreassen, Helle Bjerresgaard, Ivar Bråten, John Hattie, Mads Hermansen, Therese Nerheim Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Helen Timperley, Claire Ellen Weinstein og Trude Slemmen
Læs mereTemadag om evaluering - Branchemiljørådene
Temadag om evaluering - Branchemiljørådene Hvordan kan BAR og andre aktører dokumentere effekter af sine aktiviteter? Flemming Pedersen EFFEKTEVALUERING KAN VI DET? Ønsket om at dokumentere indsatser fører
Læs mereResultatdokumentation. Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015
Resultatdokumentation Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015 Dagens oplæg roller, tilsyn og produkter Opgaven er klar men der er mange veje til målet Resultatdokumentation en væsentlig del af socialtilsynets
Læs mereForskningsafdelingen i Blå Kors Danmark
Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark Juni 2008 - juli 2012 Blå Kors Danmarks afdeling for forskning, dokumentation og innovation Blå Kors Danmark (BKD) oprettede pr. 1. juni 2008 en forsknings-, dokumentations-
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mere2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015
2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund
Læs mereAT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I
AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I BEGRUNDE DIT VALG AF FAG, METODE OG MATERIALE Fagene skal være relevante i forhold til emnet Hvorfor vælge de to fag? Begrunde dit valg af metode Hvorfor de to metoder
Læs mereDen sproglige vending i filosofien
ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereEVALUERING som redskab til kvalitetsudvikling
EVALUERING som redskab til kvalitetsudvikling Specialuddannelsen for sygeplejersker i psykiatrien Viborg, den 4. april 2013 www.cfk.rm.dk Programmet 09.00-09.45: Introduktion 09.45-10.00: Pause 10.00-12.00:
Læs mereEN MÅLESTOK FOR DELTAGELSE OM UDFORDRINGERNE VED EVALUERING AF DELTAGELSESBASEREDE KUNSTPROJEKTER
EN MÅLESTOK FOR DELTAGELSE OM UDFORDRINGERNE VED EVALUERING AF DELTAGELSESBASEREDE KUNSTPROJEKTER Overblik En lille bitte smule om evalueringen af Aarhus 2017 Evalueringsformål Evaluering af deltagelse
Læs mereEvaluering i natur og samfund
Evaluering i natur og samfund Ordet evaluering er hver mands eje. Alle evaluerer. Projekter, programmer, politikker, love, ledere, medarbejdere, elever evalueres. Vi har Danmarks Evalueringsinstitut og
Læs mereEVALUERING AF OFFENTLIG POLITIK OG ADMINISTRATION TENDENSER OG UDFORDRINGER
EVALUERING AF OFFENTLIG POLITIK OG ADMINISTRATION TENDENSER OG UDFORDRINGER T H O M A S B R E D G A A R D & J U L I A S A L A D O - R A S M U S S E N F O R S K N I N G S C E N T E R F O R E VA L U E R
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -KUBI Side 1 af 6 Et oplæg til dokumentation og evaluering...1 Dokumentations modeller: -KUBI...1 KUBI - modellen )...3 Indledning...3
Læs mereEffektvurdering af EPJ
Effektvurdering af EPJ, EPJ-observatoriets årskonference 2005 26. Oktober 2005 Effektvurdering af EPJ, ph.d., lektor på Institut for Regnskab, Finansiering og Logistik på Handelshøjskolen i Århus Ros@asb.dk,
Læs mereAt bygge praksisfællesskaber i skolen
Søgeord PracSIP Interaktiv læring Interaktiv platform Læringsplatform Praksisfællesskaber Abstract: PracSIP At bygge praksisfællesskaber i skolen En PracSIP er en webbaseret tjeneste, som understøtter
Læs mereLæseplan Organisationsteori
SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2015 1. semester 3. august 2015 Læseplan Organisationsteori Undervisere: Ekstern lektor Poul Skov Dahl Lektor Niels Ejersbo Dette fag beskæftiger sig med centrale træk
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mere- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde
Læs mereStatskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen
Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.
Læs mereVejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet
Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet er uddannelsens afsluttende projekt. Der er overordnet to mål med projektet. For det første skal den studerende demonstrere
Læs mereTIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.
TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige
Læs mereLP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011
LP-Konference LP-modellen og det kommunale dagtilbud Holbæk Kommune 25.08.2011 Deltagelse i pilotprojektet 2010-2011 14 danske kommuner 120 dagtilbud 12.000 børn 1500 personaleenheder Hvad er LP-modellen?
Læs mereKulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Læs mereModulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)
Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereEvaluering af OPI i praksis
Evaluering af OPI i praksis Oplæg på workshop om evaluering og effektvurdering af OPI projekter Odense, 11. april 2012 v/stefan Brendstrup, Partner, ph.d. Mit erfaringsgrundlag Eksempler på gennemførte
Læs merePensum for idræt bacheloråret/ overbygningen. Sommereksamen 2006 1. del (de fag der afsluttes med eksamen i uge12/13)
Pensum for idræt bacheloråret/ overbygningen Sommereksamen 2006 1. del (de fag der afsluttes med eksamen i uge12/13) Indholdsfortegnelse Idrætspsykologi 2... Humanistisk-samfundsvidenskabelig metode 2...
Læs mereVejledning til resultatrapportering
Vejledning til resultatrapportering Rammeorganisationernes resultatberetning skal opfylde minimumskravene som beskrevet i de administrative retningslinjers afsnit 6.II. Vejledningen er en kvalificering
Læs mere