El- : FAGKRITIK/OPGAVER V

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "El- : FAGKRITIK/OPGAVER V"

Transkript

1 TEKBTER I EN IIRITIBK PSYKOLOGI FORAR JANUAR 1990 N0GLE POR TUDDELING: El- : FAGKRITIK/OPGAVER V KOLLEKTIVE FORFORMER INCL. UDKAST / FORUM KP 1 FORAR 87 D1- : FAGPOLITIK (fag/rbd. pæd, Studenterhuset, Psykolog KOL!XKTIVE FORF. - KORT REF/ INFPUT FORAR 87 Foreningen, Socialistisk Forum, Kritisk Psykologisk OM ET BEDRE LIV 7. KRIPSY SEMINAR / REF SEM NOV 87 Forum, div org. SPIRI-MARX / ART DEC TEORI-PRAKCIS, BERETNING FRA FULDA / FORUM KP NR 2 FEB 88 POBHIBTORIE: PRAXBISHIBTORIE POR RADGIVNING/TERAPI: AT SVAR3 IGEN HED UDVIKLING / ART. DTURSLAND MARTS 88 KRITISK PSYKOiOGISK FORUM - POLITISK! / ART. MAJ 88 BI-01:KRIPSY-ARTIKLER 4 m 1984 INTROOPIAG TIL SEMINAR / JAN 89 AT BESTEM- PERSONLIGHEDEN SOM PROBLEM / OPG. MAJ 91 Al: ME SIG SAM- A2:,":E,'"- : REGNBUESKRIFTER 4 EIENNESKET I DAG / INTROOPMG 11.KRIPSY SEM SEP 91 STARTER SOCIALISTISK FORUM - OM FAGLIG OVERBYGNING / OPIUPG NOV 89 FAMILIESOC.ANALYSE OG BIOiOGISKE UDVIKLINGSFORHOLE / NOV 89 : INTERNE FAGLIGE NOTER* INOLECIIING TIL PROBLRIER OG PROBLEMBESTEMHELSE / OPUGSM JAN 93 PROBLTMER OG PROBLEMBESTEEMELSE / OPLÆG SEM JAN 90 F1- : EKTERNE SKRIFTER

2 PROBLEXER OG PROBLEMBESTEMMELSE. **k. - om misforhold der har betydning for et alment arbejde med problemer. Et bidrag ti: indkredsningen af det aktuelles livsnerve, samt til udviklingen af nye vejc ti: fremms af selvsamfundsmæcsigg~r'lsen. Udgangspunket skal tages i eksistensen af de misforhold - arten og mængden endnu usayt - der tilstadighed er mel le^: aktuelle problemer og betingelserne for deres praktisk; losninger. Arbejdet hermed vil vise, a: misforhold ikke bare er en specifik eoenskab ved bestemte problemer, men at d*: udgor en w dimension i problemer under de nuværende samfundsmæssig^ betingelser. I forlangelse herzf skil de: begrundes at begrebet oin "problembestemmels~" muligg~r et historisk adækvat arbejde hermed. Eit FORSVUNDEN GENSTAND! Generelt er der ikke megen focus pi misforhold i sig sel~r. Og en enkel forklaring synes nzrliggende: at i den grad mart sdger at over~inde misforhold, s5 forsvinder de til fcrde? for mere eller mindre veldefinerede problemer. Herudfra er misforhold sa at se som en sarlig art problemer, evt en specifik konflikttyps. Denne b&stemmelse sandsynliggprer endvidere af, at det kun synes muligt at finde tendensez. der understotter den. Men som det er bemzrket, sh sige: udbredelsen af et fænomen ikk? i sig sel~ noget on dztc almenhed; og desuden -;il d&t "nye jo ikke straks (optrzdi) som en massebevzgklse" (F.Haug 91,s.25). Desuden ïiser det sig ogsi, at de tendenser, der kar! findes, bid? er modsatrettede og cirkulær?. F0RSTE FORSVINDING! Den første tendens findes indenfor det -;idenskabst6oretisk& omrids, hvor en videnskabsproces kan ses at udvikle sig gennem overrindelse af "anomalier". Et udbredt standpunkt er, at anomalien kun er e: "symptom p5, at der foreligger et videnskabeligt problely:. Problep.et er ikke, at vi mader et unormalt fenom?n, men hvorledes vi kan forklare denns anormalitet" (U.Juul Jensen 73,s.X og 9E). Dette modsvares ogsd af, at aidenskabspraksis nok tager sit udgangspunkt i eksistensen af symptomer, e gar bag disse, :il de grundforhold, der betinger dem - e: standpunkt soc bland: andet psykoanalysen har markedsfdrt loed stor styrke. ANDEN FORSVINDIRG! En anden tendens findes pa den politiske arena. Oy i den udstrækning, at der her bevidst arbejdes med misforhold, er. det typisk ud fra begreber om uligheder og/eller urimeligheder.

3 Det kan være gennem en konsensus-tankegang: at vel er der uligheder og urimeligheder i det sociale liv, men kun i fællesskab kan vi arbejde pa at overvinde dem; vi skal trods alt alle være her. I den socialreformistiske variant omhandler det, at vi "alle er i samme bad" - som ofis det samfundsmæssige liv kan reduceres til en sejlads indenfor den af kaptajnei, afstukne kurs. Andre taler igen oia "er, tredje vej, hen over midten", dvs en vej hvor arbejde ou kapital arbejder sammen i skbndrægtig fordragelighed. Men man mi spbrge disse "radikale" kræfter, om de helt og aldeles har glemt at se sig om - for det er d&t, der allerede gbres, og de sociale forskelligheder tenderer ingen formindskelse. Tværtimod! Dette ligger ogsa i selve "sam"-arbejdet mellem arbejde og kapital, at det kun kan finde sted gennem en berigelse af enkelte p3 andres bekostning - ellers kan kapitalen ikke fungere som kapital ved at være sit eget formal og moti~. Overfor konsensus-tankegangen star en konflikt-teoretisk indfaldsvinkel. Selve grundlaget for den eksisterende orden anskues til at være byggende pa ulighed og urimeligheder, hvis fortsatte reproduktion begrunder sig pa eksistensen af "de andre" - de naturlige fjender, overlbberne, forrræderne eller dem med den falske bevidsthea - SA uden eksistensen af disse ingen problemer, men hermed heller ingen misforhold! Det er heller ikke nogen egentlig IbSning at eliminere den ene side i en modsigelsr, idet den anden da falder væk, trækkes eventuelt med ud i aktiv glemsel. Resultatet heraf mht misforhold mellem problemer og betingelserne for deres lbsninger er saledes det samme som for konsensus-tankegangen. EN MELLEMREGNING. De indtil nu beskrevne tendenser indenfor videnskaben og politikkens omrade, der som fælles har, at misforbold SOIT selvstændig genstand generelt tenderer at forsvinde ud af den problemlbsende praksis, kan endvidere ses SOII! værende modsatrettet pa det omrade, hvorudfra de bade udgar og i sidste instans vender tilbage: neiiiliq del, fænoinenale hverdaq eller dagligdags:,. I.;idenskabens d seges bag om, ned under det givne, mens politikken sgger hen eller op over selvsamme. Bemærkelsesværdigt er endvidere det forhold, at de ud over at være modsatrettede tendenser for praksis-bevægelse, ogsa w hinanden i forhold til $.e sair.fïndsmæssige bsting~lser~ som de begge sbger at fnrklarn oller forst:. SxrJs; konstruerer de en - i det mindste begrebslig - tom dimension i det sociale hverdagsli.;. Dette kunne pege p d 7 endnu ubsgreb;; virke1igtegifurt1-'" VLU: TREDJE OG ENDELIGE FORSVINDING. I den udstrækning de to tendenser af egen kraft - dus af immanente grunde - sbger at favne den helhed, som de indtil da kun begrænset har kunnet gribe fat i, da viser det sig, at de begge, men pa hver deres made, faktisk bliver deres egen anomali respektiv forskel.

4 I tilfældet videnskaber, vil anomalien son e: generel: forhold kun kunne indfanges ved overgangen til en anergistruktur ogleller et informationssystem. Kybernetikken som videnskabsretning er et bud herpi. klt, savel natur- som samfundshistorien, ses som bestaende af komplekse og mere eller mindre silvregulerende og dynamiske systemer, hvor netop forskellen elementer imellem er det afgørende: information er netop den forskel, der g0r en forskel. Men hermed forsvinder ogsi det for videnskaben drivende - anomalierne - idet disse indgir i de allerede konciperede systemer. Videnskaben taber hermed den forklaringskraft overfor det konkrete, som den er til for at befordre. Den er blevet sin egen forskel eller negative negation. Videnskaben vil heller ikke kunne leve op til eget objektivitetskrav, idet den vil være bestemt af de systemer, som den til enhver tid indgir i, og den vil da træde i modsætning til sig selv - og blive sin egen anomali. Standpunktet for denne bevægelse kan kun være den tomme dimension, der som generalitet træder i stedet for den konkrete virkelighed, der skal udforskes. Den samme art cirkulær bevægelse, hvor udgangspunktet kommer til at negere sig selv, kan ligeledes konstateres i tilfældet den politiske tendens. Den eneste mulighed for helhedsbestemmelse vil være at kombinere konsensus- og konflikt-teoretiske overvejelser. Dette er ogsi en udbredt metode indenfor centralistiske systemer, men effekten er konstruktion af mere eller mindre fritsvævende og enkeltstaende arbejdsgenstande, idet grundlaget for konstruktionenlsyntesen er den tomme dimension selu (se til eksempel svenskeren E.kllardt 75). Resultatet praktisk bliver et korthus, der for en tid kan tage sig flot ud, inden dets nedre dele af overvægt skrider ud. Det nyere svenske arbejdsmarked er meget bygget op gennem danne kombinations-filosofi, hvor man i det mindste for en tid har undgaet nogen af kapitalismens typiske skavanker omkring hoj inflation, arbejdsloshed og stadige virksomhedslukninger. Hvad der ligger af problemer og venter herunder kan meget vel vise sig at være mere alvorligt, end de man tidligere lob fra - hvad der er at huske i den hjemlige debat, hvor der skæves meget over sundet til de der stedlige arbejdsmarkedsforhold. Kombinations-filosofien forkaster imidlertid ogsi sig selv af rent virkeligheds-immanente grunde, idet den alene tilbyder en abstrakt losning p5 konkrete problemer. Der sker en "forhimliny af modsigelser" f jvf W.F.Haug 79,s.a-101, hvorved de faktiske udviklings-drivende forhold bortabstraheres, saledes at forandring og udvikling blindt sætter sig igennem bag om ryggen pa de involverede (se ogsi K.Birck-Madsen 88,s.37). Anvendt er kombinations-filosofien da ogsi med til at uddybe den grund, det skel eller de modsigelser, der kan være mellem den empirisk forefundne verden og den begrebs- og teorimæssige fremstilling heraf. Men hermed er den omvendt, modsat videnskaben der udligner, netop med til at producere nye uforenelige forskelle - eller om man vil: samfundsmæssige anomalier - i virkeligheden.

5 PA VEJ NOD ET GREB OM GENSTANDEX "NISFORHOLD". Det vil ikke være nogen reel losning pd vorss genstandsproblen simpelt at sa~i~inenlægg;. deri.<idenskabelig; og politiske tendens - dst vil være endnu en ydre og abstrakt losning; men ikke desto inindre m% der Furaksis ske en udveksling og sammensætning herimellem, idet hverdagslivet umuligt kan reduceres til den tomme dimension. Vi kan derfor g& ud fra - i kraft af at de bade ophæver og skaber den samme essens - at hverdagslivet reproduceres med den ydre sammenf0jning imellem de her bestemte tendenser for videnskab og politik. Men hov! Dette er jo et &-forhold: et samfundsmæssig: forhold der ikke er et forhold alligevel! Og en forst~ begrebsmæssig tilgang til "misforhold' er givet: misforhold opstar typisk, nar der soges lgsninger pi et grundlag, der ikke tillader reelle livspraktiske losninger i at tage form. Dette siger ikke noget om, hvad misforhold er i sig selv, væsensmæssigt, men kun noget om under hvilke betingelser det produceres. Nu kan dette "misforhold" ligegyldiggores: som noget atypisk, der kun sjældent realiserer sig. Hverdagsfilosofisk saledes: der er si mange gode ting i verden, hvorfor s3 lade sig forstyrre af de darlige, der ogsl altid er. Eller det kan naturaliseres som et fælles karmisk forhold, som det i skærpet form lader sig udtrykke gennem selvmordet. Begge dele, bade ligegyldigg0relsen og naturaliseringen, bevæger sig endvidere indenfor den kritisereds abstrakt; losning af konkrete problemer, idet deres gïundlafi tages for givet. Og et sddant, i sidste instans ghistorisk betingelsesforhold, findes ikke. Den "tomms dimension" m2 selv ses som historisk produceret. DEN N0DVENDIGE HISTORISKE LOSNING. Derfor kan - historiske udviklings vel - hvilket ogsa er den eneste vej praksis kender for losning af modsigelser (Marx 70, s.695 og 74,s.23). Vi ma derfor koble os pd den bevægelse, socl vores genstand foretager, hvilket ogs5 er at lad; genstanden selv komme historisk til orde. i perspektiïst den kooperative samfundsmæssige produktion. Dkt er at spejle, hvordan genstanden er hygget op o- tilstadighecl byggeï sig seiu op genne?j aktiviteten herom. Det er en losning, der tager det almene arbejdes standpunkt og perspektjv (jcf W.F.Haug 79&), hvorved bevidst formidledt indgreb ud fra egen iboend: interesse muliggores som -- samfundsmæssia udvikling af historiske sagsforhold. I og ma - man soge en historisk losning: den modsætning til hidtidig videnskab og politik, der lader sig stille overfor hinanden i et ydre forhold, si fas her en adækvat videnskab, der endvidere er politisk i radikal forstand, idet der tages parti - ikke for det bestaende, allehande parts- og særinteresser - men for selve genstanden og dennes samfundsmæssige udvikling. En sidan videnskab har naturligt ogsd et andet udgangspunkt end den

6 hidtidige: den fortsætter med at sætts af i den forsfundn, virkelighed. 1. UISFORHOLD - KONKRETE EKSEUPLER. Misforhold ma - hvis ikke vi skal arbejde pa metafysisk dermed ubrugeligt grundlag som traditionel videnskah politisk praksis - kunne konstateres ad ren empirisk (Marx 14,s Og dette er ogsa muligt, ad libitum. oy og?ej EKSEMPEL 1: Spitz - en udviklingspsykolog - blev tidligere i dott? irhundrere, en gang i 50-erne, koblet pa et projekt, der gik ud p5 at forklare, hvorfor spædbmrn pa spædbflrnehjer. havde en stor overdedelighed, selv om de blev passet med alt, hvad der for et moderne samfund hortf sig til. Ikke overraskende fandt han ud af, at det ikke er nok, at bmrn bliver passet mekanisk, serielt og anonymt, men at "de" for at udvikle sig, overleve, har brug for tæt menneskelig kontakt; kort sagt for socialitet: menneskeværd og kollektivitet. Projektet stod pi over flere Ar; og den erkendelsk sor Spitz gjorde var heller ikke ny, idet den har ligge: i almuen og folket op gennem hele historien. Hvor den ikke har ligget er hos de magthaverne og den flvrighed, der har varet med til at skabe betingelserne for isolerede bflrn; og specielt ogsa et samfund, hvor bprn er overflediqe sor horn, men nmdvendige som kommende lenarbejde. Det misforhold, vi har i dette eksempel, gir ikke væsentligst pa en klasselfls ikke-viden/viden, men p5 E: over/underordningsforhold, hvor de, der har indholdsmæssig kompetence, ikke har nogen indflydelse. Tværtimod! Dette fmrste eksempel kan ses som en konflikt mel le^: parter, der har forskellig interesse, men det kan ikks reducsrec hertil, idet de: omstridte -. livet - sl~t ikke kommer til sin ret. Ligesi er det ej heller bare en atypisk opgave, hvis lmsning skal udarbejdes de involverede parter imtiieia, idet der ikke er iiugel Iailra s.ii~ifuiiiisntæsslgl, forbinder dem. Under feudaltidens oplflsning i England fra 1400-tallet kor. det til ekspropriering af en stor gruppe af mennesker fr; deres l i t i n g l s i. Og dei- cpstsll?n stor hor8 zf besiddelselmse menneskeskæbner, et?agabondvæsen, der begyndte at blive sa talrigt, at det truede den nye industrielle orden (: manufakturen 1. Det, man gjorde, var at hænge dem. Og DA denne konto rag der under Henrik d. VIII i 1600-tallet omkring nakke (Marx 74,s.71).

7 Dett6 er mange ir siden. Men det samme g0r siy gældende i dette drhundrede. Det er ikke længere si almindeligt at hænge folk ibent, nir ikke de passer ind i de udviklingsprocesser, som sættes i værk fra oven, fra et magtcenter - men Kina efter Mao og Sydafrika oy ogss Israel har dog i nyere tid gjort deres til, at associationer bringes i denne retning. Ligesi eksproprierer man stadig i stor milestok mennesker fra deres naturlige livsbetingelser. Og særlig en institution som Verdensbanken har gjort sig ber0mt i denne sammenhæng. Der ydes milliarder af dollars i lan til udviklingsprojekter i blandt andet Den Tredje Verden - i stbrrelsesordenen 115 milliarder, hvor dog over 60% gir direkte tilbage til linerlandene som betaling for konsulentvirksomhed, maskiner, olie mv 0l.Colchester 89) - og pi præmisser, der ud over at odelægge landenes egen infrastuktur ogsi nedbryder milj0et. Det er reglen snarere end undtagelse, at de, som projekterne angdr, ikke informeres eller tages med pi rid, nar projekter sattes i værk. En sidan inducering af udvikling fra oven, kombineret med et profitperspektiv, er en farlig blanding: og det er hævet over enhver tvivl, at det destruerer u-landenes egne ressourcer og resulterer i en afhængighed af den industrielle verden - der si i en ny runde kan profiter= heraf endnu engang. Biodpenge kaldes midlerne fra Verdensbanken da ogsa. I denne sammenhæng er det en krusedulle pi historien, at den med kapitalismen forbundne strukturelle nedslidning af arbejdskraften og den permanente arbejdsl0shed ogsi iday herhjemme trækker en synlig hær af invalide- og efter siy, hvor den eneste forskel fra tidligere er, at det ikke længere er ualmindeligt, at destruktionsprocessen tager fart for de berorte mennesker allerede fra midten af 20-erne. EKSEMPEL 3: Der er blevet talt meget om forurening op gennem 70-erne oy 80-erne. Og især energiforbruget og brugen af kemiske midler i produktionsprocessen er trukket frem og fremfbrt som en tikkende bombe linder fromtfbi~liv pd kliden - t hvert fald i den form det kendes. Overhovedet vækst-strategien - produktion og forbrug som milet i sig selv, hvilket ikke er andet end kapitalens sociale form - er problemet. Men hvad g0res? Der fortsættes uden synderlig notits, bide pi den hjemlige front og internationalt. Senest er en ny overstatslig suprastruktur under udformning. Mest tydeligt handler det om tingen "bilbroer", der kan forbinde næsten hver en spids af Danmark med andre, hvorover tanken er, at særligt Kgbenhavn kan blive et internationalt kraftcenter for Norden og Nord-europa - modsat en sund by for beboerne og de arbejdende (se "Kgbenhavn pi vej", Læreanstalternes Fælles Byplankursus 89/90). To forhold er her absurde: For det fgrste

8 n~dvendiggor - af rentabilitetsgrunde - flere bilbroer mere biltrafik, og hvis man skal takle den Øgede energiforbrug og forureningen, sd skal den private biltrafik ned - hvilket kun kan ske ved at satse pd lokal og regional selvforsyning. For det andet vil kraftcenterstrategien udbygge byen - og byer generelt - sd at sige "fra oven", a la New York, som et slags himmelsk center for administration af andres jordiske produktion. Et billede er, at i stedet for nu, hvor rigdom, lys og luft specielt er knyttet til geografiske pletter horisontalt - fx Hellerup og 0sterbro - s& fds ogsd en kommerciel industri og teknokratisk top, der strækker sig ud over alt i omegnen. Dette skaber automatisk igen den "bund", der er forudsætningen for mere udbredelse af narkotika og junk, idet disse, ndr der ikke er lys forude, netop er deres egen handlemulighed (Stofmisbruget generelt p& Vesterbro og tidligere ogsd p& det indre Norrebro er eksempler pd denne logik). Nar kapitalens kraftcenterstrategi sdledes er uloseligt forbundet med udbredelsen af narkotikamisbrug, er det da heller ikke forunderligt at mode - selv hos fremtrædende kapitalstats-repræsentanter bla i USA, der pd dette punkt altid har været forude i absurde konstruktioner - at krigen mod narkotika ikke kan vindes. Desuden har det været kendt gennem drtier fra demografiske undersogelser, at urbanisering ud over en vis grænse - og een af grænserne er byer med et indbyggerantal storre end medforer en markant stigning i alle former for psykiske og sociale problemer som kriminalitet, alkohol og stofmisbrug, psykiske forstyrrelser, selvmord mv. Viden eller ikke-viden hos de bestemmende myndigheder, eller i den befolkning, der trækkes hermed? Sagen er mere kompleks end som sd, men tydeligt bliver, at vidensfremskaffelse og informationsformidling ikke pd nogen punkter er en tilstrækkelig faktor til at vende billedet - hvilket er at huske i vores informationsteknologiske tidsalder. EKSEMPEL 4: Som et fjerde eksempel pd misforhold skal nævnes den aktuelle aktivitet omkring "Sundhed for all ", hvor der fra centraladministrationens side lige er kommet en samlet fremstilling af forebyggelsesproblemet frem imod &r 2000 ("Regeringens Forebyggelsesprogram", Sundhedsministeriet 89). Her argumenteres der - blandt meget andet - for en opprioritering af forebygqelsesgrundlaqet for muskel- og skeletsygdomme, samt for psykiske forstyrrelser. Programmet kom i marts Men allerede i maj vedtog folketinget en ny sindssygelov "Lov om frihedsberovelse og anden tvang i prykisatrien" (Lovforslag nr.l76 af 19.maj 891, hvor psykiatriens behandlingskompetence udvides til ogsd at gælde tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse af

9 ikke-sindssyqe (jvf ogsa C.Andersen 89). Soiii det blev sagt i bemærkningerne til lovforslaget (Lovforslag L16 af 26.oktober 881, s5 "udvides (det psykiatrisk6 sygdomskriterie) til udover at omfatte sindssygdoininc til ogsa at omfatte tilstande, der kvalitativt ogleller kvantitativt ganske &ligestilles med sindssyqdom, og som i unders0gelsespjeblikket ikke lader sig skelne fra sindssygdom"(s.l2). Argumentet herfor er at bringe lovgivningen i overensstemmelse meg gængs praksis (s.13. Og et SIC!) I en tid, hvor der snakkes forebyggelse, udvider man med andre ord den psykiatriske behandlinqsindflydelse indenfor m psykiatri, der ikke er bleg for abent at indrpmme, at den - med dens somatiske fundament - kun kan symptombehandle (Betænkning nr.809,s.24). SYGT! Det falder desvcrre heller ikke svært at begrunde, at hvad der er under udvikling indenfor omradet er en art "sundhedspsykiatri", der i effekt ikke lader fascistiske regimers racehygiejne meget efter (K.Birk-Madsen 90). Mere forsigtigt tales der dog idag overvejende os "den totale psykiatri" (B.Lihme 90). Heroverfor er det næsten kun en detalje, at selvsamme centraladministration, der onsker en opprioritering af forebyggelsesgrundlaget for muskel- og skeletsygdomme, aktivt er igang med at lcgge sidste hind p& en ny fritidslov, der fjerner mulighederne for aftenskolekurser i blandt andet motion, yoga og afspænding - kurser der specielt spges af mennesker med stillesiddende og nonotomt arbejde og med ryg- og bevægeproblemer. Den offentlige st0tte p8 omradet skal overga til de traditionelle gymnastikforbund, der ingen specifik kompetence har p8 omradet, samt til behandling indenfor det traditionelt lægestyrede fysiurgiske omrade, der i Artier ej heller har kunnet fremvise vedvarende resultater for forebyggelse af muskel- og skelletsygdomme. Og mens vi er p8 dette overdrev! Der er lovgivningsmæssigt i 80-erne abnet op for etableringen af privathospitaler, og de fprste er ogsa Abnet. Det indgar i en privatisering af det sociale- og sundhedsmæssige omrade, angiveligt for at opna en bedre pkono~nisk rentabilitet og behandlingsinæssig effektivitet. Samtjdip findes der npppe det barn i Danrar!, der ikke ved, at i et land som USk, hvor stprstedelen af sundhedsvæsenet er privat, der er sundhedsudgifterne i procent dobbelt si h ~je (Jvf Christen Sorensen i N.Enrum 89). Grunden er blandt andet eget kontrol fra forsikringsselskaberne - altsa endnu flere af de tomme aktiviteter, der forbruger ressourcer uden at skabe brugsværdi - men ogsa at behandlingen bliver dyrere, nar profit-motivet bliver drivkraften i lægegerningen. I denne sammenhæng er begrebet "nazificering" ogsi blevet brugt - L for et "samfund, hvor borgerne ikke er intresserede i hinandens velfærd, kan næppe kaldes et samfundw(erich H.Lowey i A.Brockenhuus-Schack 89).

10 P- 2. ET BEGREB OP1 KISFORHOLD: MANGLENDE SUBJEKTAGTIGHED. Der er med de indtil nu nævnte eksempler ikke noget at sige til, hvis man er ved at fa - eller allerede har faet - nok af problemer, deres art in mente; - Og s5 er det endda næsten ingenting, der er nævnt ift, hvad samfundshistorien ellers indeholder og kan byde pa af absurde og smertelige misforhold, fx de talrige krige, hvor man i kærligheden og frihedens navn myrder og voldtager hinanden. Alt dette er imidlertid allerede til stede i dagligdagen som et generelt misforhold: pi den ene side er det at arbejde med problemer og bestemme den dertil hørende lgsende virksomhed, det mest væsentlige ved det menneskelige liv overhovedet, for det er her igennem, gennem det at stille problemer op, at vi udvikler os (jvf ogsd Seidel 76); pd den anden side finder vi, at det er muligt at hade problemer, endog at blive beskyldt for at & problemer ved at insistere pd afklaring af bestemte problematiske forhold eller via analyse af kritiske f aktorer. -Der kan her gores den pastand, at ingen under de nuværende samfundsmæssige betingelser ikke kender til eller handler udenfor ovenstdende "muliqhedstype" (for dette koncept se Holzkamp 83,~.551ff); en mulighedstype, hvor &t essentielle ved livet bliver sin eqen aflaate modsætni% selv. Misforhold er derved mere end problemer, der er faldet de involverede af hænde som noget afsubjektiveret, og som noget der kan stille sig selv uafhængigt af menneskelig virksomhed. Tvært imod! Ved misforhold er der tale om det yderligere, at det oprindelige samfundsmæssige grundlag for problemer er forvansket til ukendelighed ved at have mistet den særlige kvalitet, der hidtil udgjorde dets centrale bestemmelse. Misforhold fortæller derfor ogsd om mere end om typisk menneskelige konflikter og opgaver eller OIT! særlige problemprojekter under skærpede monotome sociale forhold; BEGRBNSETHED? NEJ! Nu er dette - denne yeneralitet og eksemplerne ovenfor - kommet til veje ud fra en subjektiv bevægelse, pb basis af den fænografiske metode: tydeligg~relsens metode (se Holzkamp 73,s.21-22) og gjort fra et givet socialt forefundent standpunkt og perspektiv (Ibid,s.27). Og status og gyldighedsomrdde for udsagnene kunne saledes være knyttet til noget internt, i betydningen indsnævret. til psykologprofessionen, -standen, -faget, eller til de personer, der vælger at gd ind heri. Men denne begrænsethed er ikke tilfældet. I praksis kommer psykologer og psykologien typisk forst ind i billedet, ndr problemer er tilspidset; og enten sd at sige som "sidste led" i en kæde af professionelle ydelser (jvf 0.Dreier 89,s.791, eller som en ekstra f orstdelsesdimension, ndr alle andre er udtomte, dvs ogsd pd mere eller mindre lige fod med det religigse,

11 det magiske oa, men med den forskel, at psykologisk arbejd; generelt probleml0sende karakter. Det er altsi ikke den psykologiske dimension, der skabe]: det generelle misforhold. Snarere er det fraværet af det subjektagtige - det ogsa at kunne være virksom, handle - der producerer det. Og dette peger tilbage til et hverdagsliir, der i aktiv forstand ikke indeholder muligheder for hverken simpel eller kompleks probleml0sning. Den næsten problemforl0sende karakter, som den psykologiske dimension kan forlenes med, ma da ogsa komme fra en dagligdag, der er gennemskaret af d~ involveredes inkompetence overfor udviklingen af eget samfundsmæssige liv. ET PARADOKS. Misforhold opstar mao nar det ikke er muligt at være subjekt for eget samfundsmæssige liv, hvilket med det indtil nu givne er et generelt forhold. Da det aldrig kan sta til debat, om samfundshistorien er objekt eller subjekt, men kun i hvilket specifikt forhold en objektiv bestemthed og subjektiv bestemmelse af samfundsprocessen star til hinanden (jvf Holzkamp 79,s.137), sa star vi med et paradoks - for misforhold, karakteriseret ved mangel pa subjektagtighed, er et rent objektivt forhold. Det videre ma derfor afhænge af, hvordan vi gar til værks hermed. KLASSE-SAMFUNDET SOM HISTORISK LOSNING. Her m5 det konstateres, at vi selv har handlet os ind i det. Men den almene reproduktion peger p5 en dimension af "fremmed magt", der mere eller mindre aktivt forhindrer det samfundsmæssige i at udvikle sig samfundsmæssigt. Den "tomme" dimension er da magtens eksistensform, hvorfor magt ikke er en ting eller en substans, men et system af relationer mellem bade modsatrettede og ydre sammenf0jede sociale praksistendenser (For magt ifm staten, se N. Poulantzas 81,s.172). Forskellige konkrete bud p5 det lasende i "fremmed magt" er eksistensen af kapital, stat og privatejendomsbegær (se Leder 1989). Disse kan ikke have omnihistorisk status, idet en sadan tvang iboende samfundshistorien g0r det ubegrundet, hvordan selvsamme samfundshistorie overhovedet da kunne opsti, tage form ijvf U.Holzkamp-Osterkamp 76, s.19). De med tvangen forbundne instanser m3 derfor ses so. specifikke historiske udviklingsprodukter, af noget splittet, der er blevet sammenfojet, men hvis forening som magt har vendt sig mod sig selu, hvilket kan bestemmes til at finde sted med opstaelsen af klasse-samfundshistorien, fra antikken og det asiatiske slavesamfund og frem til idag. Nu er det kun fremvisningen af en nærmere historisk rekonstruktion heraf, der kan begrunde dette pa n0dvendig videnskabelig made; og derfor kan det kun her postuleres, at en sadan rekonstruktion ogsa er mulig (se dog K.Birck-Madsen 86).

12 Begrebet om "klasse-samfundshistorien" er altsi losningen p& paradokset. Det begrunder bade hvordan mennesket kan være subjekt for sit saafundsmæssige liv, og hvordan det samtidig er objekt for den klassekamp, hvis historie det bærer pi sine skuldre. Denne objektive dobbelthed ved der. samfundsmæssige kvalitet begrunder ogs2, hvordan problems?. stiller sig igen og igen uden at kunne blive lost p5 samfundsmæsig almen made - for hvordan udvikle noget fælles, nar qrundlaget er privat! Den traditionel videnskab og politiske praksis undrer sig ikke engang over dette forhold. De sætter sig simpelt for at Imse de problemer, som den historiske proces anonymt kaster af sig, og som de isoleret søger at fa et forhold til. Og ved spontant at handle &enfol paradokset er d; endvidere med til at reproducere de samfundsmæssige misforhold p3 en stadig mere skærpet made. Med Marx ord bygger de p3 en "uforstandig abstraktion", der tilstadighed ikke kan andet end at trække grundlaget for deres samfundsmæssige kompetence væk under sig selv. Aktuelt har deres spontane virke - disse bevidstlose flyvende zombier imellem - endog naet et punkt, hvor selve grundlaget for sarnfundshistorien er ved at gi med i kobet. 3. PROBLEKBESTEKMELSE SOK FÆLLES PROBLEHUDVIKLING. Frankfurterskolens kritik, specielt som den er frernført af Adorno, af den positivistiske tration for, at den ved sin beskæftigelse med det givne, ud fra idealet om malelighed, saifitidig objektiverer og yderligere laser det bestaende, fanger ovenstaende forhold. Det, som ikke indfanges pi denne made - og som kritikken i vid udstrækning spærer for - er greb om det "nye", der peger ud af de bestiende forhold, dvs det der specielt ophæver klasse-samfundshistorien. Det "nye' m3 nemlig ogsi komme fra det givne - hvor skulle det ellers komme fra, p3 ander, end metafysisk vis. Marx har givet en materialistisk bestemmelse heraf: at kapitalen i sit virke samtidig frembringer de betingelser, der negerer den (Marx 70,s.1061). Og det sker igennem, at den, ved at drive de materielle produktivkræfters udvikling til det yderste, bringer samfundets individer sammen p5 grundlag af det universelle samkvem - det grundlag hvor mal3 kun har sin arbejdskraft at sælge under staten. Summen a: samfundets individer har da kun deres lænker til fælles - men netop dette g0r det ogsi muligt at træde i forening med hinanden omkring det fælles m i l at omstyrte staten og gennemsætte et samfundsmæssigt liv med hinanden.

13 FORENET MALBESTEI.~I~ELSE S014 F0RSTE FORUDS.ZTXII.1G Men det sker ikke af sig selv. Xuii forenet m~lbestem~i~els? som problernudviklinq fra neden kan fremme en sadan historisk omvæltning - for siden det f0rst.e klassesamfund har "m~ludiikling" være: monopoliseret af den herskende klasse, hvorved ogsi kun milsætninq - det at stille i112l op indenfor rammerne og have planer med andre - har kunnet r dominerende. Under sidanne betingelser er bestemmelsen af det 7æ-e - hvad det drejer sig om, hvad der skal arbejdes med, hvor man skal hen, kort sagt selve problemproc~ssen osv - for det f0rste omstridt, og for det andet pga de forskellige interesser ikke til at udarbejde. Der skal en problemudvi- til som en udvikling i de grundforhold, de' kan stille problemet op. Dette vil igen sige, at misforholdet mellev et problem og beting2lsernc for dets lbsning eksisterer ved, at der endnu ikke er fundet en social form, hvori overhovedet problemstillingen og dennes divergerende bestemmelser kan gores ti: genstand for samfundsmæssigt arbejde. FkLLES PROBLEMUDVIKLING S014 ANDEN FORUDSET?iING Det er derfor den specifikke historisk6 overganci fra privat, socialgruppeagtig og tlassemæssig overgivet malsætning til forenet m~ludvikling omkring d6 grundforlmld der som samfundsmæssigt udviklet perspektivisk kan overvinde de magtbestemte begrænsninyer i mulighederne for probleml0sning overhovedet - for uden adækvat probleinl0sning ingen langsigtet overfl0diggbrelse af misforhold. Dette kræver imidlertid at de sainfundsinæssiye grundforhold selv ses i deres historisk bestemmelse; mao som udvikle: og udviklelige, altsa at det almene sela ses som historisk foranderlig - for uden dette ingen mulighed for koncipering af tilværelsesforhold, fundamentalt forskelligt frá de givne. Dette har desværre hidtil historisk været tilfzldet. Er2 monopoliseringen af malsztningsprocess.en til den 11-rskendc klasse har kun en mekanisk og bevidsthedsfilosofisk opfattelse af det almenes udvikling kunne: finde social form. Fbrst med kapitalens fremmarch tager det «lol>a!: haiidgribeli~ og synlig forin, ved at vokse frain af den nat-urgïoede h8hlmshed?fe!? rlpt w.. haop veret noget af et chock, for se17 fra da a: er det generelt blevet set pi yo' Hegels vis so,? et "i sig selv" udviklende forhold: er, verdensind! Noget begribeligt erkendelsemæssigt fremskridt er der dog ikke tale om, denne overgang fra en passiv til en aktiv teleologisk^ opfattelsb, at der er inal med eei. (jvf ovenf or olii mil-sætning). Fremskridtel erkendelsesmiessigt kommer fmrst, nar mennesket far 0je pa, at det er een selv og de andre, dette handler om, og at "ornstridtheden" af mal-sætning er et historisk produkt, gjort under tvang. Derved fratager man sig selv evigt liv - det var dog ogsa p3 andres nade - men til gengæld fas en sanselig historie, hvor problemer lader sig bestemme med virksomme andre.

14 Hvis der overhovedet er nogen resson i at operere med almen udvikling "i sig selv", sa er det fra det samfundsmæssige standpunkt, netop der hvor mennesker skriver historie, idet historien ikke kan ga tilbage. Indenfor det klasse-samfundsmæssige er dette nemliy ikke udelukket! Dette har magthaverne, idag boryerskabet, desværre f orlængst indset. Kan man f ratage mennesker deres historiebevidsthed - eller fa dem til at tvivle p2 egne historiske erfaringer - da er det muligt at nedbryde en samfundsmæssig fælleshed, hvorved ens magt eller magtforlangendt kan overleve endnu en tid. Den generelle statslige strategi har da ogsa været og haft til formal at hindre rum for forening og samarbejde meller frie og liye individer. Senest gennem decentralisering j anden af central rammestyring og privatisering. saledes at lonarbejderen bliver ansvarlig overfor sig selv, for det at være med i konkurrencen indenfor den private markedsorienterede produktion (Et bud i modsat retning er opbygningen af folkestyrede egnsfonde, se T.Hojrup 89). Det bevidste arbejde med at spille de forskellige 10narbejdergrupper - gennem særligt tilstaede privilegier - ud mod hinandm er ogsa en yammel. arbejdsgiver-strategi. Og den er brugbar, idet den gir til nerven: den forhindrer nemlig arbejderen i at se sig selv i sin næste, hvorved den laser den historiske forening samfundets individer imellem til at matte finde sted indenfor de eksisterende interesseforskelle. Herved forhindres aktivt udviklingen af sociale rum, hvor ud fra fælles mil kan sætte af fra. Der er politisk kun eet svar herpa, oy det er at fritstille sig i forhold til sin klasse-situation og til de magtbestemte sociale institutioner. Det er ikke det ikke at kæmpe klassekamp, men det er det mere, der vinder den: dst er det fælles virke mellem adskilte sociale grupper gennem etableringen af samfundsmæssige organiseringer, dvs udviklingen af demokratisk socialistiske overbygningsformer. FRITSTILLING OG FORENET MALUDVIKLIWG VERSUS MAGT Dit or der~e5 bezr~~~?i>;?r;!. ::-:li;h:2:?;: f:.: fz:les 6t udvikle mal - dvs gennem kollektiv-personlig maludvikling - der er den egentliye kern; i pïobiemarb?jdet under fremmede betingelser. Men udeli rur:, hvor det er muligt fra en fri position at træde hinanden i mode, da heller ingen forudsætninger herfor - hvorved problembestemmelsen forbliver indenfor de hidtidige uudviklede grundforhold. Fremmede betinge] s ~ rfrataq-r!a^ de!: semfundsmsssige problemprocessen sin fælles bestemmelse, hvorfor problembestemmelse forst er en almen egenskab ved problemudvikling, nar udviklingen af de samfundsmæssige grundforhold er under den bevidst formidlede fælles kontrol, hvilket er betingelser, der har det samfundsmæssige som udgangspunkt og fikspunkt, og dermed procestypen selvsamfundsmæssigg~re1se som det spontan6 virke af bevidst formidlet kooperativ samfundsmæssig produktion.

15 4. EN KRmIKE ELLER REVOLUTIONER PROCES. Det kan synes som en slet valgt kr~inike igen at mitte finde lbsninger via det Marx'ske projekt, idet den verden. som generationer har lært at kende gennem aksen kapitalisme-kommunisme, p5 kort tid er blevet en anden. Nu er det dog ikke Marx, der har opfundet de historiske modsigelser - han studerede deres forlob og overgang til nye historiske former - men herudover er der intet i den nuværende situation og sammenhæng, der afkræfter grundlæagende forhold for kapitalen og verdensmarkedets bevægelse, son d6 blev bestemt af Marx dengang under kapitalismens fprsti faser. Det skulle lige være, at kapital, stat og privatejendomsbegær samlet har været mere sejlivet Og opfindsom end forudset til at imodega sin sgen transitoriske proces - blandt andet gennem en veludviklet "del og herskm-politik, der har fjernet noget af drivkraften for etableringen og udviklingen af et revolutionært proletarisk subjekt til gennemsætniny af almen samfundsmæssighed. Men dette ændrer intet ved, at kapitalismen netop modner betingelserne for sin egen historiske ophævelse. DOBBELTMAGTS-STRATEGIEN. Forudsætningen herfor er, at de samfundsmæssige grundforhold nar den udviklingsform, der muliggmr, at en fælles problembestemmelse kan finde sted. Liges5 er det foregribelsen heraf - gennem konkrete m5lbestemmelser - der muliggbr den koncentration af fælles kraft, der i sidste instans ogsa lader almenheden sætte sig praktisk igennem. Dette er det springende punkt - og klassers strid star ogs3 væsentligst herom. Eksistensen af magt forhindrer dog aktivt, at netop denne ~roblemstillinq far lov at modne sig selv. Fra det almenes standpunkt er deri or kun dobbeltmagtsstrategien - forandring af staten og udbredelsen af det direkte basisderno1:rati (jvf Poulantzas 81.s.180) - tilstrækkelig. OVERSTATSLIGE LOSNINGER. De nuværende statsdannelser er imidlertid allerede under voldsom omstrukturering. Udenom os er 1989, med fremkomsten af de folkelige bevægelser i 0st-europa, blevet udr5bt SOD "revolutionsbr" p5 lige fod med 1789; men modsat dengang, hvor det borgerlige demokrati blev indfgirt, s5 hæftes revolution pl den opl~sr~ingcproces, soa den etablerede kommunisme gennemgik. Snarere end at ville forveksle drbm med virkelighed, s2 er det mere det "centralistiske system" i 0st-europa og Sovjet, der via folkelige bevægelser og Gorbatjofs demontering af magten - ved selv at være drivende i magtafgivelsen ise H.Magnus Enzenberger 89) - der er under oplbsning - en oplbsningsproces, der paradoksalt nok lader den vestlige verden, med dens borgerlige demokrati,

16 fremtræde som en centralmagt p2 lig? fod med den hidtidige totalitære russiske stat. net egentlige nye i 1989 er derfor mer? den af nationalstaterne, som kapitalen trækker med sig - hvad Marx ogsi kom pa sporet af: "kapitalen kender ingen grænser". Det gælder ogsa p2 den hjenlige arena, hvor borgerskabet soger at irnodegi dette genne)), opbygningen af overstatslige losninger, centralt gennem en politisk EF-union. Samtidig soger selvsamme magtklike at sikre sig selv og egne mest muligt: decentralisering og privatisering sker gennem en bevidst uddelegering af statens ejendor, og arbejdsomrider til de kapitalmagnater og privatpersoner, det selv udgor. Tidligere eksemplarisk gennem oliekonsessionen til Mærsk; idag omkring afviklingen af KalB Slot, og Landbohgjskolen. Uvæsentligt er heller ikke, at den nuværende centralmagt det sidste irti ikke er kommet med nogen grundlæggende reformerne af "forretningsgangen" indenfor nationalstaten. Og der er problemer og misforhold nok. Selv ikke særlig megen energi bruges der pa at skjule, at man ikke kan 10st problemerne grundlæggende. En politikker-lede har udviklet sig - i f0lge nogen. Miske det snarere handler om, at boruerskabet ikke længere har magten over de samlede sociale processer. Etableringen af socialistiske overbygningsformer, her centralt udviklingen af en organisk venstreblok af partier, fagpolitiske organiseringer og græsrodder vil have muligheden for at træde ind i denne omstruktureringsproces. Og i den udstrækning, der kan gas offensivt til værks, da vil et folk kunne finde sig selv igen. Forste forudsætning: rum for fælles problemudvikling. DET REVOLUTIONRRE SUBJEKT. Opbygningen af socialismen efter oktober-revolutionen i 1917 blev desværre sat i sta med Stalins magtovertagilse. Om det med den imperialistisk2 trussel fra vest kunne have været anderledes, skal her være usagt. Men under alle omstændigheder kom det til en "statens anden genese" (Haus 81,s.784) og til et socialistisk herskabsforlangende - fremfor kompetence som hegemoni-effekt (Haug 77,s.638! - hvorved kommunismen blev udvandet til et centralistisk system, der ikke lader nogen kapitalistisk virksomhed noget efter - p2 eet punkt nær: "medv-arbejderne er statens ejendom modsat under kapitalismen, hvor de er markedets. Med demonteringen af magten i Sovjet vil magtkoncentrationen i Vest automatisk træde tydelig frem - den der med at de sma bjerge gar man uden om, de store optager een.

17 Den endelig2 jævning af dis56 iirsupnter. hvis spids; tospr bærer der. overnationale stat, kan begynd&. Den magt, dri ;T,: udmves, er ogsi den snestc: legitime magt, rnenneskoi ):av udove: isolering &f det, der isolerer mennesker fra hinanden. REFERENCER: Andersen,': "Sindssyaelovens zfl~ser", Amalis nr.3, 1989 Allardt,E: "Konflikt- och konsensusteoretiker", Betænkning nr.8q: "Prioritering i sundhedsvæsenet", Brockenhuus-Schack,A: "Markeds-medicinerens drem OK clen gyldne Mercedes", Information 21.-Zi.oktober Birckdadsen,K: "Massakren pi subjektet I-III", PsykologNy: nr.2-4, 1990; - "Sanselighed I". Torui~: Kritisk Psykologi nr.2: Colchester,M: "Verdensbanken", Maoasinet, Politikkec 3l.december greier.0: "Fortbildunq i' Bereich psychosozialer Berufe als Einheit von Forschung und PraxisVl Forum Kritische Psychologi= 25, Das Argument Ycrlag 1963; - "Den kritiski psykologi" (red.), Rhodos Enrum.pr: "Danmark vil udsikls sig ti: s: amt", Informátior 31.januar Enzenberger, H.Magnus: "Tilhagetogets helt;", Informatioi. 29.december Hauo,F: "Dialektisk teori og empirisk metodik", Udkast nr., 198:. Haug:W.F: "Struktur;? hegemonie", Das Argument 129, 1981; - "Ideologie/UarenasthetiklMassenkultur", Sonderheft. Das Argument Verla- 1979; - "Standpuntt og socialis?is:: perspektiv i kritikken af deri Philosophia 1-2-3: lq79a: - "Zur Dialektik von gesellschaftlicher Basis lund politicher, Uherhau ir: Sozialisnus"; Das Argurneni 106, Hulzkaro-,K: "Grui1d1egur.y d-r Fsychulogie", Campus 19Z3: - "Kai: der være en kritisk psyj;ologi indenfor rammerne af deii marxistiske teori" i Drsier 79; - "Sinnliche Erkentnis - Historicher Ersprung un8 gesellschaftliche Funktion der Uahrnehmung", Athenaun Taschenbficher Holzkamp-Osterkamp,U: "Motivationsforschung 2". Campus :976. Hmjrup,T: "Lmnkapital under folkestyre. OD-planernes strukturfejl og deres ophævelse", Rosinante/Munksgaard 1989.

18 ~uul JgseQ: "Videnskabsteori 1 og 2": Beïlingske Forlac: Lihme,B: "Vil vi den totale psykiatri med stadig ler; kunder", Information ll.janu2: Lovforsla- L76 af 26.oktobeï 1982: "Loa OK frihedsbera?else og anden tvanu i psykiatrier.". Laorslag L76 af =.maj 1988: "Loir oni frihedsber0velst or anden tvnag i psykiatrien" [Den vrdtagn* locl. Kobenhavn pi vei: Piecc fra Lereanstalternes Fsl1.e- Byplanlægning 1999/90. w: "Kapitalen", Rhodos 1970: - "Den tyske ideologi"; Rhodos Ḻeder: "Lederrefleks", Forum Kritisk Psykolog nr.5, Poulantzas,M: "Statel;, magten og socialismen", Rhodos Seide1,R: "Denkefi - Psychologische Analyse der Entstehuny und Losung von ro ble men", Campus 1976.

19 MENNESKET SOM AKTIV PROBLEMSTILLER: AT SRTTE MAL OG FREMSTILLE/FREEISKAFFE MIDLER TIL DETS REALISERING. Hvis der er en diskrepans eller modsætning mellem mil og midler, da overgir prolemstillingen til at være et problem i sig selv. Betingelserne for problemstillingen m3 da 1) udvikles, mod 2) en formulering, hvis 3) losning lader malet realisere. Det samfundsmæssige arbejde er bærer heraf; og derfor er denne proces ogsa allerede en historisk proces: mennesket griber ind i de allerede udviklede samfundsmæssige betingelsers udviklingsretning - i perspektivet almengjort behovsudvikling. Dette er kun.- inuligt gennem foreariben* virksomhed. f Hvis der allerede er adækvate og nmdvendige midler til ridighed for opnielsen af malet, da er problemstillingen en opoave. En opgave kan da ses som det under bestemte betingelser givne mal. bupu*r f Hvis der er modstridende mil - fx ud fra divergerende malfintereser, da er problemstillingen ikke bare et problem eller en opgave. men en konflikt. i - UNDER FREMMEDE BETINGELSER - ELLER I KLASSE- OG STATSSAMFUND - ER MALSRTNIWGSPR0CESSE;J MONOPOLISERET AF DEN HERSKENDE KLASSE: PROBLEMER VIL DA FREMTREDE SOM STILLET AF SIG SELV, SOF NOGET AFSUBJEKTIVERET. HERVED TENDERER DET VRSENTLIGE VED MENNESKELIGT LIV TIL AT BLIVE ET SIMPELT VEDHENG VED VIRKSOMHEDEN: Uden mulighed for aktivitet omkring malsætning og -udvikling ud fra eget standpunkt, da er det heller ikke muligt at være subjekt far udviklingen af eget samfundsmæssige liv. Dette betyder tab af handleevne og dermed udvikling af angst. Den traditionelle teori om problemer, den psykologiske og sociologiske videnskab studerer typisk kun ovenstiende fremmedbestente side ved menneskeligt liv: mennesket er her blot probleml0ser af rutine-opgaver, still-et af en samfundsproces ude af alles kontrol - hvad der selvf0lgelig begrunder eksistensen af en stat, der kan beherske de generelle samfundsmæssige betingelser. Derfor eksisterer der ogsi kun lukkede problemer for underkastet fremmedbestemt virksomhed. \

20 - SKITSE 2: OM PROBLEMRESTEMMELSE. SOM AKTIV PROBLEMSTILLER MEDBESTEMMER MENliESKET, HVORDAIJ SAMFUNDSMÆSSIGE MAL KAN UDVIKLES OG UDVIKLER --. SIG. WBLEMBESTEMMELSE ER DERMED EN INTEGRAL DEL AF DEN GENERELLE PROBLEMUDVIKLINGSPROCES. I TILFRLDET AF, AT DET IKKE ER MULIGT AT HAVE RADERET OVER DE SAMFUNDSMRSSIGE LIVSBETINGELSER MED ANDRE - FX UNDER FORHOLD MED MODSATRETTEDE INTERESSER - DA VIL SAMFUNDSMRSSIGE PROBLEMBESTENMELSE som fælles problemudvikling IKKE KUNNE TAGE FORM. ER BETINGELSERNE ENDVIDERE NAGTBESTEMTE, SA VIL DET IKKE VRRE MULIGT AT KOMME PA HOJDE NED DET PROBLEM, HVIS LOSNING SKAL BEFORDRES. DE FORSKELLIGE PROBLEMBESTEMMELSER BRYDES MED HINANDEN, UDEN OGSA AT KUNNE VIRKE I FRLLES LANGSIGTET PROBLEMLOSNING. OG DF SAMFUNDSMRSSIGE GRUNDFORHOLD TENDERER DA AT FORBLIVE UUDVIKLET. KUN PSEUDO- ELLER SEKUNDERLOSNINGER BLIVER -v- ILL. DET KOMMER DA TIL OPSTAELSE AF ET GENERELT MISFORHOLJ mi $Fo~ML~ : MELLE?: EKSISTENSEN AF PELEMER OG MULIGHEDER FOR DERES LOSNING. UDEN UDVIKLING AF DE SABFUiJDSMÆSSIGE GRUNDFORHOLD VIL, MISFORHOLD BLIVE EN INTEGRAL DEL AF ALLE PROBLEMSTILLINGER - OG OM NOGET ER DET VEL DETTE, DET SAMFUNDSMÆSSIGE MENNESKE IDAG ER VIDNE TIL. MED FULD RET KAN SIGES: MENNESKE, GJir OS NENIJESKET TILBAGE. STILLET HER OVERFOR ER VEL KUIJ EEN LOSNING: REVOLUTIONERING AF DE GENERELLE SOCIALE BETINGELSEK.

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

MUNDTLIGT OPLÆG ALMEN-II EKSAMEN AUGUST 1998

MUNDTLIGT OPLÆG ALMEN-II EKSAMEN AUGUST 1998 MUNDTLIGT OPLÆG ALMEN-II EKSAMEN AUGUST 1998 FØRST: Nogle smårettelser og kommentarer. 1. Beklager at indholdsfortegnelsen ikke nævner Litteraturliste & BILAG I & II Det er en smutter. 2. På side 3, i

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

SEMINAR FOR KRITISK PSYKOLOGI 4_-5_-6_ OKTOBER 1991_

SEMINAR FOR KRITISK PSYKOLOGI 4_-5_-6_ OKTOBER 1991_ SEMINAR FOR KRITISK PSYKOLOGI 4_-5_-6_ OKTOBER 1991_ Der var en gang en ensom psyk' er. Og det var en ensom psyk' er i horisonten. Som kom der en til. Og endnu en. Og så fremdeles. Og til sidst var hele

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) John Maynard Keynes og keynesianismen. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk

Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) John Maynard Keynes og keynesianismen. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) Billederne er fra tv-udsendelserne. John Maynard Keynes og keynesianismen DR2, 28.10.20131, 51 min. Englænderen John Maynard Keynes (1883-1946) udtænker de økonomiske

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod

Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod Frihed - en station på vejen [Foredrag] Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod Køge. Og selvom muligvis emnet ikke er udtømt hermed, så er der noget om snakken,

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Banalitetens paradoks

Banalitetens paradoks MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

Københavns Universitet. Sociologisk Institut. Frigørelse. - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012

Københavns Universitet. Sociologisk Institut. Frigørelse. - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012 Københavns Universitet Sociologisk Institut Frigørelse - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012 Iben Raskmark Eksamensnummer: 930 Antal tegn uden fodnoter: 5.022

Læs mere

KOLLEKTIVE FORFORMER: FORTIDIGT, NUTIDIGT & FREMTIDIGT 1.

KOLLEKTIVE FORFORMER: FORTIDIGT, NUTIDIGT & FREMTIDIGT 1. Side 1. KOLLEKTIVE FORFORMER: FORTIDIGT, NUTIDIGT & FREMTIDIGT 1. Af Kalle Birck-Madsen, cand.psych. Det følgende er et forsøg på at komme et skridt nærmere tematiseringen af det for samfundsvidenskaben

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Oplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014

Oplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 Oplæg ved medlemsmøde 30/9 2014 om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 I det tidligere - og ret lange program - blev ordet revolution nævnt 29 gange! I denne nye version kun 2 gange! Jeg vil

Læs mere

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Af Gitte Haslebo, erhvervspsykolog Haslebo & Partnere, 2000 FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Fusionen som en ustyrlig proces Fusionen er en særlig omfattende og gennemgribende organisationsforandring.

Læs mere

Sårbarhed og handlekraft i alderdommen

Sårbarhed og handlekraft i alderdommen Oplæg v Lone Grøn Sårbarhed og handlekraft i alderdommen Temamøder d. 16. (Århus) og 18. (København) september 2014 Intro Jeg spørger Vagn, der nu er 85, om han var begyndt at føle sig ældre, da han var

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012

At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012 At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012 Morten Kjølbye Ledende overlæge Brønderslev Psykiatriske Sygehus Psykiatrien i Region Nordjylland At forstå? Opfatte

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 En artikel fra KRITISK DEBAT Det politiske spil Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 Gennem lang tid har det stået nogenlunde fifty-fufty mellem blå blok og rød blok, som det

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen

DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen 1 DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER af Jan Erhardt Jensen Når man taler om de personlige erfaringer, som det enkelte menneske er sig bevidst, må man være klar

Læs mere

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund Neuropædagogisk efterudddannelse,, Landsbyen Sølund Begrebet neuropædagogik er en konstruktion af begreberne neuro, som henviser til nerve og pædagogik, der henviser til opdragelseskunst. Neuropædagogik

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20. Lektion 5: Professionsetik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 13:30-15:00 Litteratur og tematikker Emne: Professionsetik Litteratur Husted, Etik

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

,, Kalitetsreformen lagger op til et milesystem, som passer til en produktionsfabrik og er derved fremmedgjort fra praksis.'

,, Kalitetsreformen lagger op til et milesystem, som passer til en produktionsfabrik og er derved fremmedgjort fra praksis.' ,, Kalitetsreformen lagger op til et milesystem, som passer til en produktionsfabrik og er derved fremmedgjort fra praksis.' rindelige form og navngivning et sterkt fokus mslopfyldelse, indebarer, at flere

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Mentaliseringsværktøjer - kort version 1

Mentaliseringsværktøjer - kort version 1 Mentaliseringsværktøjer - kort version 1 1. Indholdsfortegnelse 1 Mentalisering 2 2 Mentaliseringssvigt 2 3 Mentaliseringstrappen 5 4 Grundfølelser 6 5 Fokusområder i mødet 7 6 De fire dimensioner ved

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Landsmøde 2009. Den danske drøm og 10 konkrete mål

Landsmøde 2009. Den danske drøm og 10 konkrete mål Landsmøde 2009 Den danske drøm og 10 konkrete mål 2 Den danske drøm og 10 konkrete mål På Venstres Landsmøde i november 2009 talte Venstres formand, statsminister Lars Løkke Rasmussen, om den danske drøm

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Citater fra: Af Jes Dietrich

Citater fra: Af Jes Dietrich Citater fra: Hjertet og Solar Plexus Erindringens Tale Balancepunktet Af Jes Dietrich Dit liv er en stor proces af valg med det formål at udvikle dig selv og elske dig selv mere. Den dag du ikke behøver

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

ind i historien 3. k l a s s e

ind i historien 3. k l a s s e find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark

Læs mere

Kinas Pluto hvad skete/sker der?

Kinas Pluto hvad skete/sker der? Kinas Pluto hvad skete/sker der? Af Karl Aage Jensen Astrologihuset Astrologimagasinet Horoskopet har flere gange skrevet om Kina, der er grundlagt den 1. oktober 1949 kl. 15.00 i Beijing. Alle forløb,

Læs mere

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933-

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933- Kort biografi Svensk økonom. Adler-Karlsson var fra 1974 til 1988 professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitetscenter. Siden 1989 har han opholdt sig på øen Capri, hvor han har grundlagt et internationalt

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01.

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01. 1 Fremtidens job Følgende notat belyser, på baggrund af data fra World Economic Forum, hvilke udviklingstendenser der i særlig grad forventes at præge fremtidens arbejdsmarked og hvor mange job der, som

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Retsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Retsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 4. maj 2011./. Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir fra Videnskabsudvalgets

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Antonio Gramsci: Revolutionen mod kapitalen

Antonio Gramsci: Revolutionen mod kapitalen Antonio Gramsci: Revolutionen mod kapitalen Den italienske socialist Antonio Gramsci havde som marxist et lidt atypisk syn på enkeltpersoners rolle for revolutioner. For Gramsci havde Lenin og en lille

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Diagnose opfattelse og selvopfattelse

Diagnose opfattelse og selvopfattelse Diagnose opfattelse og selvopfattelse Psykinfo arrangement Hvalsø 25.11.15 Jens Einar Jansen Psykolog og seniorforsker Psykiatrisk Forskningsenhed Region Sjællands Psykiatri Jens.einar@gmail.com Oversigt

Læs mere

Hjernens plasticitet og inklusion

Hjernens plasticitet og inklusion Hjernens plasticitet og inklusion Kan viden om hjernens plasticitet og neuropædagogik fremme og udvikle borgerens muligheder for at deltage i inkluderende fællesskaber? Af Anna Marie Langhoff Nielsen,

Læs mere

UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED

UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED En helt ny undersøgelse af 1000 unge mænd og kvinders syn på sygdomme, sundhed og brug af sundhedsvæsnet Forum for Mænds Sundhed 30. maj 2015 Undersøgelsens resultater resume:

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Historie

Faglige delmål og slutmål i faget Historie Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9 Lektion 9 Frelse og fortabelse De fleste forbinder dommedag, med en kosmisk katastrofe. Men hvad er dommedag egentlig? Er der mennesker, der går fortabt, eller bliver alle frelst? Hvad betyder frelse?

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

Sundhedspædagogisk tænkning i matematik

Sundhedspædagogisk tænkning i matematik Sundhedspædagogisk tænkning i matematik Sund matematik Matematikkens Dag, 2011 Jeanette Magne Jensen, ph.d. Aarhus Universitet Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Mål med oplægget Sundhedspædagogik

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere