El- : FAGKRITIK/OPGAVER V

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "El- : FAGKRITIK/OPGAVER V"

Transkript

1 TEKBTER I EN IIRITIBK PSYKOLOGI FORAR JANUAR 1990 N0GLE POR TUDDELING: El- : FAGKRITIK/OPGAVER V KOLLEKTIVE FORFORMER INCL. UDKAST / FORUM KP 1 FORAR 87 D1- : FAGPOLITIK (fag/rbd. pæd, Studenterhuset, Psykolog KOL!XKTIVE FORF. - KORT REF/ INFPUT FORAR 87 Foreningen, Socialistisk Forum, Kritisk Psykologisk OM ET BEDRE LIV 7. KRIPSY SEMINAR / REF SEM NOV 87 Forum, div org. SPIRI-MARX / ART DEC TEORI-PRAKCIS, BERETNING FRA FULDA / FORUM KP NR 2 FEB 88 POBHIBTORIE: PRAXBISHIBTORIE POR RADGIVNING/TERAPI: AT SVAR3 IGEN HED UDVIKLING / ART. DTURSLAND MARTS 88 KRITISK PSYKOiOGISK FORUM - POLITISK! / ART. MAJ 88 BI-01:KRIPSY-ARTIKLER 4 m 1984 INTROOPIAG TIL SEMINAR / JAN 89 AT BESTEM- PERSONLIGHEDEN SOM PROBLEM / OPG. MAJ 91 Al: ME SIG SAM- A2:,":E,'"- : REGNBUESKRIFTER 4 EIENNESKET I DAG / INTROOPMG 11.KRIPSY SEM SEP 91 STARTER SOCIALISTISK FORUM - OM FAGLIG OVERBYGNING / OPIUPG NOV 89 FAMILIESOC.ANALYSE OG BIOiOGISKE UDVIKLINGSFORHOLE / NOV 89 : INTERNE FAGLIGE NOTER* INOLECIIING TIL PROBLRIER OG PROBLEMBESTEMHELSE / OPUGSM JAN 93 PROBLTMER OG PROBLEMBESTEEMELSE / OPLÆG SEM JAN 90 F1- : EKTERNE SKRIFTER

2 PROBLEXER OG PROBLEMBESTEMMELSE. **k. - om misforhold der har betydning for et alment arbejde med problemer. Et bidrag ti: indkredsningen af det aktuelles livsnerve, samt til udviklingen af nye vejc ti: fremms af selvsamfundsmæcsigg~r'lsen. Udgangspunket skal tages i eksistensen af de misforhold - arten og mængden endnu usayt - der tilstadighed er mel le^: aktuelle problemer og betingelserne for deres praktisk; losninger. Arbejdet hermed vil vise, a: misforhold ikke bare er en specifik eoenskab ved bestemte problemer, men at d*: udgor en w dimension i problemer under de nuværende samfundsmæssig^ betingelser. I forlangelse herzf skil de: begrundes at begrebet oin "problembestemmels~" muligg~r et historisk adækvat arbejde hermed. Eit FORSVUNDEN GENSTAND! Generelt er der ikke megen focus pi misforhold i sig sel~r. Og en enkel forklaring synes nzrliggende: at i den grad mart sdger at over~inde misforhold, s5 forsvinder de til fcrde? for mere eller mindre veldefinerede problemer. Herudfra er misforhold sa at se som en sarlig art problemer, evt en specifik konflikttyps. Denne b&stemmelse sandsynliggprer endvidere af, at det kun synes muligt at finde tendensez. der understotter den. Men som det er bemzrket, sh sige: udbredelsen af et fænomen ikk? i sig sel~ noget on dztc almenhed; og desuden -;il d&t "nye jo ikke straks (optrzdi) som en massebevzgklse" (F.Haug 91,s.25). Desuden ïiser det sig ogsi, at de tendenser, der kar! findes, bid? er modsatrettede og cirkulær?. F0RSTE FORSVINDING! Den første tendens findes indenfor det -;idenskabst6oretisk& omrids, hvor en videnskabsproces kan ses at udvikle sig gennem overrindelse af "anomalier". Et udbredt standpunkt er, at anomalien kun er e: "symptom p5, at der foreligger et videnskabeligt problely:. Problep.et er ikke, at vi mader et unormalt fenom?n, men hvorledes vi kan forklare denns anormalitet" (U.Juul Jensen 73,s.X og 9E). Dette modsvares ogsd af, at aidenskabspraksis nok tager sit udgangspunkt i eksistensen af symptomer, e gar bag disse, :il de grundforhold, der betinger dem - e: standpunkt soc bland: andet psykoanalysen har markedsfdrt loed stor styrke. ANDEN FORSVINDIRG! En anden tendens findes pa den politiske arena. Oy i den udstrækning, at der her bevidst arbejdes med misforhold, er. det typisk ud fra begreber om uligheder og/eller urimeligheder.

3 Det kan være gennem en konsensus-tankegang: at vel er der uligheder og urimeligheder i det sociale liv, men kun i fællesskab kan vi arbejde pa at overvinde dem; vi skal trods alt alle være her. I den socialreformistiske variant omhandler det, at vi "alle er i samme bad" - som ofis det samfundsmæssige liv kan reduceres til en sejlads indenfor den af kaptajnei, afstukne kurs. Andre taler igen oia "er, tredje vej, hen over midten", dvs en vej hvor arbejde ou kapital arbejder sammen i skbndrægtig fordragelighed. Men man mi spbrge disse "radikale" kræfter, om de helt og aldeles har glemt at se sig om - for det er d&t, der allerede gbres, og de sociale forskelligheder tenderer ingen formindskelse. Tværtimod! Dette ligger ogsa i selve "sam"-arbejdet mellem arbejde og kapital, at det kun kan finde sted gennem en berigelse af enkelte p3 andres bekostning - ellers kan kapitalen ikke fungere som kapital ved at være sit eget formal og moti~. Overfor konsensus-tankegangen star en konflikt-teoretisk indfaldsvinkel. Selve grundlaget for den eksisterende orden anskues til at være byggende pa ulighed og urimeligheder, hvis fortsatte reproduktion begrunder sig pa eksistensen af "de andre" - de naturlige fjender, overlbberne, forrræderne eller dem med den falske bevidsthea - SA uden eksistensen af disse ingen problemer, men hermed heller ingen misforhold! Det er heller ikke nogen egentlig IbSning at eliminere den ene side i en modsigelsr, idet den anden da falder væk, trækkes eventuelt med ud i aktiv glemsel. Resultatet heraf mht misforhold mellem problemer og betingelserne for deres lbsninger er saledes det samme som for konsensus-tankegangen. EN MELLEMREGNING. De indtil nu beskrevne tendenser indenfor videnskaben og politikkens omrade, der som fælles har, at misforbold SOIT selvstændig genstand generelt tenderer at forsvinde ud af den problemlbsende praksis, kan endvidere ses SOII! værende modsatrettet pa det omrade, hvorudfra de bade udgar og i sidste instans vender tilbage: neiiiliq del, fænoinenale hverdaq eller dagligdags:,. I.;idenskabens d seges bag om, ned under det givne, mens politikken sgger hen eller op over selvsamme. Bemærkelsesværdigt er endvidere det forhold, at de ud over at være modsatrettede tendenser for praksis-bevægelse, ogsa w hinanden i forhold til $.e sair.fïndsmæssige bsting~lser~ som de begge sbger at fnrklarn oller forst:. SxrJs; konstruerer de en - i det mindste begrebslig - tom dimension i det sociale hverdagsli.;. Dette kunne pege p d 7 endnu ubsgreb;; virke1igtegifurt1-'" VLU: TREDJE OG ENDELIGE FORSVINDING. I den udstrækning de to tendenser af egen kraft - dus af immanente grunde - sbger at favne den helhed, som de indtil da kun begrænset har kunnet gribe fat i, da viser det sig, at de begge, men pa hver deres made, faktisk bliver deres egen anomali respektiv forskel.

4 I tilfældet videnskaber, vil anomalien son e: generel: forhold kun kunne indfanges ved overgangen til en anergistruktur ogleller et informationssystem. Kybernetikken som videnskabsretning er et bud herpi. klt, savel natur- som samfundshistorien, ses som bestaende af komplekse og mere eller mindre silvregulerende og dynamiske systemer, hvor netop forskellen elementer imellem er det afgørende: information er netop den forskel, der g0r en forskel. Men hermed forsvinder ogsi det for videnskaben drivende - anomalierne - idet disse indgir i de allerede konciperede systemer. Videnskaben taber hermed den forklaringskraft overfor det konkrete, som den er til for at befordre. Den er blevet sin egen forskel eller negative negation. Videnskaben vil heller ikke kunne leve op til eget objektivitetskrav, idet den vil være bestemt af de systemer, som den til enhver tid indgir i, og den vil da træde i modsætning til sig selv - og blive sin egen anomali. Standpunktet for denne bevægelse kan kun være den tomme dimension, der som generalitet træder i stedet for den konkrete virkelighed, der skal udforskes. Den samme art cirkulær bevægelse, hvor udgangspunktet kommer til at negere sig selv, kan ligeledes konstateres i tilfældet den politiske tendens. Den eneste mulighed for helhedsbestemmelse vil være at kombinere konsensus- og konflikt-teoretiske overvejelser. Dette er ogsi en udbredt metode indenfor centralistiske systemer, men effekten er konstruktion af mere eller mindre fritsvævende og enkeltstaende arbejdsgenstande, idet grundlaget for konstruktionenlsyntesen er den tomme dimension selu (se til eksempel svenskeren E.kllardt 75). Resultatet praktisk bliver et korthus, der for en tid kan tage sig flot ud, inden dets nedre dele af overvægt skrider ud. Det nyere svenske arbejdsmarked er meget bygget op gennem danne kombinations-filosofi, hvor man i det mindste for en tid har undgaet nogen af kapitalismens typiske skavanker omkring hoj inflation, arbejdsloshed og stadige virksomhedslukninger. Hvad der ligger af problemer og venter herunder kan meget vel vise sig at være mere alvorligt, end de man tidligere lob fra - hvad der er at huske i den hjemlige debat, hvor der skæves meget over sundet til de der stedlige arbejdsmarkedsforhold. Kombinations-filosofien forkaster imidlertid ogsi sig selv af rent virkeligheds-immanente grunde, idet den alene tilbyder en abstrakt losning p5 konkrete problemer. Der sker en "forhimliny af modsigelser" f jvf W.F.Haug 79,s.a-101, hvorved de faktiske udviklings-drivende forhold bortabstraheres, saledes at forandring og udvikling blindt sætter sig igennem bag om ryggen pa de involverede (se ogsi K.Birck-Madsen 88,s.37). Anvendt er kombinations-filosofien da ogsi med til at uddybe den grund, det skel eller de modsigelser, der kan være mellem den empirisk forefundne verden og den begrebs- og teorimæssige fremstilling heraf. Men hermed er den omvendt, modsat videnskaben der udligner, netop med til at producere nye uforenelige forskelle - eller om man vil: samfundsmæssige anomalier - i virkeligheden.

5 PA VEJ NOD ET GREB OM GENSTANDEX "NISFORHOLD". Det vil ikke være nogen reel losning pd vorss genstandsproblen simpelt at sa~i~inenlægg;. deri.<idenskabelig; og politiske tendens - dst vil være endnu en ydre og abstrakt losning; men ikke desto inindre m% der Furaksis ske en udveksling og sammensætning herimellem, idet hverdagslivet umuligt kan reduceres til den tomme dimension. Vi kan derfor g& ud fra - i kraft af at de bade ophæver og skaber den samme essens - at hverdagslivet reproduceres med den ydre sammenf0jning imellem de her bestemte tendenser for videnskab og politik. Men hov! Dette er jo et &-forhold: et samfundsmæssig: forhold der ikke er et forhold alligevel! Og en forst~ begrebsmæssig tilgang til "misforhold' er givet: misforhold opstar typisk, nar der soges lgsninger pi et grundlag, der ikke tillader reelle livspraktiske losninger i at tage form. Dette siger ikke noget om, hvad misforhold er i sig selv, væsensmæssigt, men kun noget om under hvilke betingelser det produceres. Nu kan dette "misforhold" ligegyldiggores: som noget atypisk, der kun sjældent realiserer sig. Hverdagsfilosofisk saledes: der er si mange gode ting i verden, hvorfor s3 lade sig forstyrre af de darlige, der ogsl altid er. Eller det kan naturaliseres som et fælles karmisk forhold, som det i skærpet form lader sig udtrykke gennem selvmordet. Begge dele, bade ligegyldigg0relsen og naturaliseringen, bevæger sig endvidere indenfor den kritisereds abstrakt; losning af konkrete problemer, idet deres gïundlafi tages for givet. Og et sddant, i sidste instans ghistorisk betingelsesforhold, findes ikke. Den "tomms dimension" m2 selv ses som historisk produceret. DEN N0DVENDIGE HISTORISKE LOSNING. Derfor kan - historiske udviklings vel - hvilket ogsa er den eneste vej praksis kender for losning af modsigelser (Marx 70, s.695 og 74,s.23). Vi ma derfor koble os pd den bevægelse, socl vores genstand foretager, hvilket ogs5 er at lad; genstanden selv komme historisk til orde. i perspektiïst den kooperative samfundsmæssige produktion. Dkt er at spejle, hvordan genstanden er hygget op o- tilstadighecl byggeï sig seiu op genne?j aktiviteten herom. Det er en losning, der tager det almene arbejdes standpunkt og perspektjv (jcf W.F.Haug 79&), hvorved bevidst formidledt indgreb ud fra egen iboend: interesse muliggores som -- samfundsmæssia udvikling af historiske sagsforhold. I og ma - man soge en historisk losning: den modsætning til hidtidig videnskab og politik, der lader sig stille overfor hinanden i et ydre forhold, si fas her en adækvat videnskab, der endvidere er politisk i radikal forstand, idet der tages parti - ikke for det bestaende, allehande parts- og særinteresser - men for selve genstanden og dennes samfundsmæssige udvikling. En sidan videnskab har naturligt ogsd et andet udgangspunkt end den

6 hidtidige: den fortsætter med at sætts af i den forsfundn, virkelighed. 1. UISFORHOLD - KONKRETE EKSEUPLER. Misforhold ma - hvis ikke vi skal arbejde pa metafysisk dermed ubrugeligt grundlag som traditionel videnskah politisk praksis - kunne konstateres ad ren empirisk (Marx 14,s Og dette er ogsa muligt, ad libitum. oy og?ej EKSEMPEL 1: Spitz - en udviklingspsykolog - blev tidligere i dott? irhundrere, en gang i 50-erne, koblet pa et projekt, der gik ud p5 at forklare, hvorfor spædbmrn pa spædbflrnehjer. havde en stor overdedelighed, selv om de blev passet med alt, hvad der for et moderne samfund hortf sig til. Ikke overraskende fandt han ud af, at det ikke er nok, at bmrn bliver passet mekanisk, serielt og anonymt, men at "de" for at udvikle sig, overleve, har brug for tæt menneskelig kontakt; kort sagt for socialitet: menneskeværd og kollektivitet. Projektet stod pi over flere Ar; og den erkendelsk sor Spitz gjorde var heller ikke ny, idet den har ligge: i almuen og folket op gennem hele historien. Hvor den ikke har ligget er hos de magthaverne og den flvrighed, der har varet med til at skabe betingelserne for isolerede bflrn; og specielt ogsa et samfund, hvor bprn er overflediqe sor horn, men nmdvendige som kommende lenarbejde. Det misforhold, vi har i dette eksempel, gir ikke væsentligst pa en klasselfls ikke-viden/viden, men p5 E: over/underordningsforhold, hvor de, der har indholdsmæssig kompetence, ikke har nogen indflydelse. Tværtimod! Dette fmrste eksempel kan ses som en konflikt mel le^: parter, der har forskellig interesse, men det kan ikks reducsrec hertil, idet de: omstridte -. livet - sl~t ikke kommer til sin ret. Ligesi er det ej heller bare en atypisk opgave, hvis lmsning skal udarbejdes de involverede parter imtiieia, idet der ikke er iiugel Iailra s.ii~ifuiiiisntæsslgl, forbinder dem. Under feudaltidens oplflsning i England fra 1400-tallet kor. det til ekspropriering af en stor gruppe af mennesker fr; deres l i t i n g l s i. Og dei- cpstsll?n stor hor8 zf besiddelselmse menneskeskæbner, et?agabondvæsen, der begyndte at blive sa talrigt, at det truede den nye industrielle orden (: manufakturen 1. Det, man gjorde, var at hænge dem. Og DA denne konto rag der under Henrik d. VIII i 1600-tallet omkring nakke (Marx 74,s.71).

7 Dett6 er mange ir siden. Men det samme g0r siy gældende i dette drhundrede. Det er ikke længere si almindeligt at hænge folk ibent, nir ikke de passer ind i de udviklingsprocesser, som sættes i værk fra oven, fra et magtcenter - men Kina efter Mao og Sydafrika oy ogss Israel har dog i nyere tid gjort deres til, at associationer bringes i denne retning. Ligesi eksproprierer man stadig i stor milestok mennesker fra deres naturlige livsbetingelser. Og særlig en institution som Verdensbanken har gjort sig ber0mt i denne sammenhæng. Der ydes milliarder af dollars i lan til udviklingsprojekter i blandt andet Den Tredje Verden - i stbrrelsesordenen 115 milliarder, hvor dog over 60% gir direkte tilbage til linerlandene som betaling for konsulentvirksomhed, maskiner, olie mv 0l.Colchester 89) - og pi præmisser, der ud over at odelægge landenes egen infrastuktur ogsi nedbryder milj0et. Det er reglen snarere end undtagelse, at de, som projekterne angdr, ikke informeres eller tages med pi rid, nar projekter sattes i værk. En sidan inducering af udvikling fra oven, kombineret med et profitperspektiv, er en farlig blanding: og det er hævet over enhver tvivl, at det destruerer u-landenes egne ressourcer og resulterer i en afhængighed af den industrielle verden - der si i en ny runde kan profiter= heraf endnu engang. Biodpenge kaldes midlerne fra Verdensbanken da ogsa. I denne sammenhæng er det en krusedulle pi historien, at den med kapitalismen forbundne strukturelle nedslidning af arbejdskraften og den permanente arbejdsl0shed ogsi iday herhjemme trækker en synlig hær af invalide- og efter siy, hvor den eneste forskel fra tidligere er, at det ikke længere er ualmindeligt, at destruktionsprocessen tager fart for de berorte mennesker allerede fra midten af 20-erne. EKSEMPEL 3: Der er blevet talt meget om forurening op gennem 70-erne oy 80-erne. Og især energiforbruget og brugen af kemiske midler i produktionsprocessen er trukket frem og fremfbrt som en tikkende bombe linder fromtfbi~liv pd kliden - t hvert fald i den form det kendes. Overhovedet vækst-strategien - produktion og forbrug som milet i sig selv, hvilket ikke er andet end kapitalens sociale form - er problemet. Men hvad g0res? Der fortsættes uden synderlig notits, bide pi den hjemlige front og internationalt. Senest er en ny overstatslig suprastruktur under udformning. Mest tydeligt handler det om tingen "bilbroer", der kan forbinde næsten hver en spids af Danmark med andre, hvorover tanken er, at særligt Kgbenhavn kan blive et internationalt kraftcenter for Norden og Nord-europa - modsat en sund by for beboerne og de arbejdende (se "Kgbenhavn pi vej", Læreanstalternes Fælles Byplankursus 89/90). To forhold er her absurde: For det fgrste

8 n~dvendiggor - af rentabilitetsgrunde - flere bilbroer mere biltrafik, og hvis man skal takle den Øgede energiforbrug og forureningen, sd skal den private biltrafik ned - hvilket kun kan ske ved at satse pd lokal og regional selvforsyning. For det andet vil kraftcenterstrategien udbygge byen - og byer generelt - sd at sige "fra oven", a la New York, som et slags himmelsk center for administration af andres jordiske produktion. Et billede er, at i stedet for nu, hvor rigdom, lys og luft specielt er knyttet til geografiske pletter horisontalt - fx Hellerup og 0sterbro - s& fds ogsd en kommerciel industri og teknokratisk top, der strækker sig ud over alt i omegnen. Dette skaber automatisk igen den "bund", der er forudsætningen for mere udbredelse af narkotika og junk, idet disse, ndr der ikke er lys forude, netop er deres egen handlemulighed (Stofmisbruget generelt p& Vesterbro og tidligere ogsd p& det indre Norrebro er eksempler pd denne logik). Nar kapitalens kraftcenterstrategi sdledes er uloseligt forbundet med udbredelsen af narkotikamisbrug, er det da heller ikke forunderligt at mode - selv hos fremtrædende kapitalstats-repræsentanter bla i USA, der pd dette punkt altid har været forude i absurde konstruktioner - at krigen mod narkotika ikke kan vindes. Desuden har det været kendt gennem drtier fra demografiske undersogelser, at urbanisering ud over en vis grænse - og een af grænserne er byer med et indbyggerantal storre end medforer en markant stigning i alle former for psykiske og sociale problemer som kriminalitet, alkohol og stofmisbrug, psykiske forstyrrelser, selvmord mv. Viden eller ikke-viden hos de bestemmende myndigheder, eller i den befolkning, der trækkes hermed? Sagen er mere kompleks end som sd, men tydeligt bliver, at vidensfremskaffelse og informationsformidling ikke pd nogen punkter er en tilstrækkelig faktor til at vende billedet - hvilket er at huske i vores informationsteknologiske tidsalder. EKSEMPEL 4: Som et fjerde eksempel pd misforhold skal nævnes den aktuelle aktivitet omkring "Sundhed for all ", hvor der fra centraladministrationens side lige er kommet en samlet fremstilling af forebyggelsesproblemet frem imod &r 2000 ("Regeringens Forebyggelsesprogram", Sundhedsministeriet 89). Her argumenteres der - blandt meget andet - for en opprioritering af forebygqelsesgrundlaqet for muskel- og skeletsygdomme, samt for psykiske forstyrrelser. Programmet kom i marts Men allerede i maj vedtog folketinget en ny sindssygelov "Lov om frihedsberovelse og anden tvang i prykisatrien" (Lovforslag nr.l76 af 19.maj 891, hvor psykiatriens behandlingskompetence udvides til ogsd at gælde tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse af

9 ikke-sindssyqe (jvf ogsa C.Andersen 89). Soiii det blev sagt i bemærkningerne til lovforslaget (Lovforslag L16 af 26.oktober 881, s5 "udvides (det psykiatrisk6 sygdomskriterie) til udover at omfatte sindssygdoininc til ogsa at omfatte tilstande, der kvalitativt ogleller kvantitativt ganske &ligestilles med sindssyqdom, og som i unders0gelsespjeblikket ikke lader sig skelne fra sindssygdom"(s.l2). Argumentet herfor er at bringe lovgivningen i overensstemmelse meg gængs praksis (s.13. Og et SIC!) I en tid, hvor der snakkes forebyggelse, udvider man med andre ord den psykiatriske behandlinqsindflydelse indenfor m psykiatri, der ikke er bleg for abent at indrpmme, at den - med dens somatiske fundament - kun kan symptombehandle (Betænkning nr.809,s.24). SYGT! Det falder desvcrre heller ikke svært at begrunde, at hvad der er under udvikling indenfor omradet er en art "sundhedspsykiatri", der i effekt ikke lader fascistiske regimers racehygiejne meget efter (K.Birk-Madsen 90). Mere forsigtigt tales der dog idag overvejende os "den totale psykiatri" (B.Lihme 90). Heroverfor er det næsten kun en detalje, at selvsamme centraladministration, der onsker en opprioritering af forebyggelsesgrundlaget for muskel- og skeletsygdomme, aktivt er igang med at lcgge sidste hind p& en ny fritidslov, der fjerner mulighederne for aftenskolekurser i blandt andet motion, yoga og afspænding - kurser der specielt spges af mennesker med stillesiddende og nonotomt arbejde og med ryg- og bevægeproblemer. Den offentlige st0tte p8 omradet skal overga til de traditionelle gymnastikforbund, der ingen specifik kompetence har p8 omradet, samt til behandling indenfor det traditionelt lægestyrede fysiurgiske omrade, der i Artier ej heller har kunnet fremvise vedvarende resultater for forebyggelse af muskel- og skelletsygdomme. Og mens vi er p8 dette overdrev! Der er lovgivningsmæssigt i 80-erne abnet op for etableringen af privathospitaler, og de fprste er ogsa Abnet. Det indgar i en privatisering af det sociale- og sundhedsmæssige omrade, angiveligt for at opna en bedre pkono~nisk rentabilitet og behandlingsinæssig effektivitet. Samtjdip findes der npppe det barn i Danrar!, der ikke ved, at i et land som USk, hvor stprstedelen af sundhedsvæsenet er privat, der er sundhedsudgifterne i procent dobbelt si h ~je (Jvf Christen Sorensen i N.Enrum 89). Grunden er blandt andet eget kontrol fra forsikringsselskaberne - altsa endnu flere af de tomme aktiviteter, der forbruger ressourcer uden at skabe brugsværdi - men ogsa at behandlingen bliver dyrere, nar profit-motivet bliver drivkraften i lægegerningen. I denne sammenhæng er begrebet "nazificering" ogsi blevet brugt - L for et "samfund, hvor borgerne ikke er intresserede i hinandens velfærd, kan næppe kaldes et samfundw(erich H.Lowey i A.Brockenhuus-Schack 89).

10 P- 2. ET BEGREB OP1 KISFORHOLD: MANGLENDE SUBJEKTAGTIGHED. Der er med de indtil nu nævnte eksempler ikke noget at sige til, hvis man er ved at fa - eller allerede har faet - nok af problemer, deres art in mente; - Og s5 er det endda næsten ingenting, der er nævnt ift, hvad samfundshistorien ellers indeholder og kan byde pa af absurde og smertelige misforhold, fx de talrige krige, hvor man i kærligheden og frihedens navn myrder og voldtager hinanden. Alt dette er imidlertid allerede til stede i dagligdagen som et generelt misforhold: pi den ene side er det at arbejde med problemer og bestemme den dertil hørende lgsende virksomhed, det mest væsentlige ved det menneskelige liv overhovedet, for det er her igennem, gennem det at stille problemer op, at vi udvikler os (jvf ogsd Seidel 76); pd den anden side finder vi, at det er muligt at hade problemer, endog at blive beskyldt for at & problemer ved at insistere pd afklaring af bestemte problematiske forhold eller via analyse af kritiske f aktorer. -Der kan her gores den pastand, at ingen under de nuværende samfundsmæssige betingelser ikke kender til eller handler udenfor ovenstdende "muliqhedstype" (for dette koncept se Holzkamp 83,~.551ff); en mulighedstype, hvor &t essentielle ved livet bliver sin eqen aflaate modsætni% selv. Misforhold er derved mere end problemer, der er faldet de involverede af hænde som noget afsubjektiveret, og som noget der kan stille sig selv uafhængigt af menneskelig virksomhed. Tvært imod! Ved misforhold er der tale om det yderligere, at det oprindelige samfundsmæssige grundlag for problemer er forvansket til ukendelighed ved at have mistet den særlige kvalitet, der hidtil udgjorde dets centrale bestemmelse. Misforhold fortæller derfor ogsd om mere end om typisk menneskelige konflikter og opgaver eller OIT! særlige problemprojekter under skærpede monotome sociale forhold; BEGRBNSETHED? NEJ! Nu er dette - denne yeneralitet og eksemplerne ovenfor - kommet til veje ud fra en subjektiv bevægelse, pb basis af den fænografiske metode: tydeligg~relsens metode (se Holzkamp 73,s.21-22) og gjort fra et givet socialt forefundent standpunkt og perspektiv (Ibid,s.27). Og status og gyldighedsomrdde for udsagnene kunne saledes være knyttet til noget internt, i betydningen indsnævret. til psykologprofessionen, -standen, -faget, eller til de personer, der vælger at gd ind heri. Men denne begrænsethed er ikke tilfældet. I praksis kommer psykologer og psykologien typisk forst ind i billedet, ndr problemer er tilspidset; og enten sd at sige som "sidste led" i en kæde af professionelle ydelser (jvf 0.Dreier 89,s.791, eller som en ekstra f orstdelsesdimension, ndr alle andre er udtomte, dvs ogsd pd mere eller mindre lige fod med det religigse,

11 det magiske oa, men med den forskel, at psykologisk arbejd; generelt probleml0sende karakter. Det er altsi ikke den psykologiske dimension, der skabe]: det generelle misforhold. Snarere er det fraværet af det subjektagtige - det ogsa at kunne være virksom, handle - der producerer det. Og dette peger tilbage til et hverdagsliir, der i aktiv forstand ikke indeholder muligheder for hverken simpel eller kompleks probleml0sning. Den næsten problemforl0sende karakter, som den psykologiske dimension kan forlenes med, ma da ogsa komme fra en dagligdag, der er gennemskaret af d~ involveredes inkompetence overfor udviklingen af eget samfundsmæssige liv. ET PARADOKS. Misforhold opstar mao nar det ikke er muligt at være subjekt for eget samfundsmæssige liv, hvilket med det indtil nu givne er et generelt forhold. Da det aldrig kan sta til debat, om samfundshistorien er objekt eller subjekt, men kun i hvilket specifikt forhold en objektiv bestemthed og subjektiv bestemmelse af samfundsprocessen star til hinanden (jvf Holzkamp 79,s.137), sa star vi med et paradoks - for misforhold, karakteriseret ved mangel pa subjektagtighed, er et rent objektivt forhold. Det videre ma derfor afhænge af, hvordan vi gar til værks hermed. KLASSE-SAMFUNDET SOM HISTORISK LOSNING. Her m5 det konstateres, at vi selv har handlet os ind i det. Men den almene reproduktion peger p5 en dimension af "fremmed magt", der mere eller mindre aktivt forhindrer det samfundsmæssige i at udvikle sig samfundsmæssigt. Den "tomme" dimension er da magtens eksistensform, hvorfor magt ikke er en ting eller en substans, men et system af relationer mellem bade modsatrettede og ydre sammenf0jede sociale praksistendenser (For magt ifm staten, se N. Poulantzas 81,s.172). Forskellige konkrete bud p5 det lasende i "fremmed magt" er eksistensen af kapital, stat og privatejendomsbegær (se Leder 1989). Disse kan ikke have omnihistorisk status, idet en sadan tvang iboende samfundshistorien g0r det ubegrundet, hvordan selvsamme samfundshistorie overhovedet da kunne opsti, tage form ijvf U.Holzkamp-Osterkamp 76, s.19). De med tvangen forbundne instanser m3 derfor ses so. specifikke historiske udviklingsprodukter, af noget splittet, der er blevet sammenfojet, men hvis forening som magt har vendt sig mod sig selu, hvilket kan bestemmes til at finde sted med opstaelsen af klasse-samfundshistorien, fra antikken og det asiatiske slavesamfund og frem til idag. Nu er det kun fremvisningen af en nærmere historisk rekonstruktion heraf, der kan begrunde dette pa n0dvendig videnskabelig made; og derfor kan det kun her postuleres, at en sadan rekonstruktion ogsa er mulig (se dog K.Birck-Madsen 86).

12 Begrebet om "klasse-samfundshistorien" er altsi losningen p& paradokset. Det begrunder bade hvordan mennesket kan være subjekt for sit saafundsmæssige liv, og hvordan det samtidig er objekt for den klassekamp, hvis historie det bærer pi sine skuldre. Denne objektive dobbelthed ved der. samfundsmæssige kvalitet begrunder ogs2, hvordan problems?. stiller sig igen og igen uden at kunne blive lost p5 samfundsmæsig almen made - for hvordan udvikle noget fælles, nar qrundlaget er privat! Den traditionel videnskab og politiske praksis undrer sig ikke engang over dette forhold. De sætter sig simpelt for at Imse de problemer, som den historiske proces anonymt kaster af sig, og som de isoleret søger at fa et forhold til. Og ved spontant at handle &enfol paradokset er d; endvidere med til at reproducere de samfundsmæssige misforhold p3 en stadig mere skærpet made. Med Marx ord bygger de p3 en "uforstandig abstraktion", der tilstadighed ikke kan andet end at trække grundlaget for deres samfundsmæssige kompetence væk under sig selv. Aktuelt har deres spontane virke - disse bevidstlose flyvende zombier imellem - endog naet et punkt, hvor selve grundlaget for sarnfundshistorien er ved at gi med i kobet. 3. PROBLEKBESTEKMELSE SOK FÆLLES PROBLEHUDVIKLING. Frankfurterskolens kritik, specielt som den er frernført af Adorno, af den positivistiske tration for, at den ved sin beskæftigelse med det givne, ud fra idealet om malelighed, saifitidig objektiverer og yderligere laser det bestaende, fanger ovenstaende forhold. Det, som ikke indfanges pi denne made - og som kritikken i vid udstrækning spærer for - er greb om det "nye", der peger ud af de bestiende forhold, dvs det der specielt ophæver klasse-samfundshistorien. Det "nye' m3 nemlig ogsi komme fra det givne - hvor skulle det ellers komme fra, p3 ander, end metafysisk vis. Marx har givet en materialistisk bestemmelse heraf: at kapitalen i sit virke samtidig frembringer de betingelser, der negerer den (Marx 70,s.1061). Og det sker igennem, at den, ved at drive de materielle produktivkræfters udvikling til det yderste, bringer samfundets individer sammen p5 grundlag af det universelle samkvem - det grundlag hvor mal3 kun har sin arbejdskraft at sælge under staten. Summen a: samfundets individer har da kun deres lænker til fælles - men netop dette g0r det ogsi muligt at træde i forening med hinanden omkring det fælles m i l at omstyrte staten og gennemsætte et samfundsmæssigt liv med hinanden.

13 FORENET MALBESTEI.~I~ELSE S014 F0RSTE FORUDS.ZTXII.1G Men det sker ikke af sig selv. Xuii forenet m~lbestem~i~els? som problernudviklinq fra neden kan fremme en sadan historisk omvæltning - for siden det f0rst.e klassesamfund har "m~ludiikling" være: monopoliseret af den herskende klasse, hvorved ogsi kun milsætninq - det at stille i112l op indenfor rammerne og have planer med andre - har kunnet r dominerende. Under sidanne betingelser er bestemmelsen af det 7æ-e - hvad det drejer sig om, hvad der skal arbejdes med, hvor man skal hen, kort sagt selve problemproc~ssen osv - for det f0rste omstridt, og for det andet pga de forskellige interesser ikke til at udarbejde. Der skal en problemudvi- til som en udvikling i de grundforhold, de' kan stille problemet op. Dette vil igen sige, at misforholdet mellev et problem og beting2lsernc for dets lbsning eksisterer ved, at der endnu ikke er fundet en social form, hvori overhovedet problemstillingen og dennes divergerende bestemmelser kan gores ti: genstand for samfundsmæssigt arbejde. FkLLES PROBLEMUDVIKLING S014 ANDEN FORUDSET?iING Det er derfor den specifikke historisk6 overganci fra privat, socialgruppeagtig og tlassemæssig overgivet malsætning til forenet m~ludvikling omkring d6 grundforlmld der som samfundsmæssigt udviklet perspektivisk kan overvinde de magtbestemte begrænsninyer i mulighederne for probleml0sning overhovedet - for uden adækvat probleinl0sning ingen langsigtet overfl0diggbrelse af misforhold. Dette kræver imidlertid at de sainfundsinæssiye grundforhold selv ses i deres historisk bestemmelse; mao som udvikle: og udviklelige, altsa at det almene sela ses som historisk foranderlig - for uden dette ingen mulighed for koncipering af tilværelsesforhold, fundamentalt forskelligt frá de givne. Dette har desværre hidtil historisk været tilfzldet. Er2 monopoliseringen af malsztningsprocess.en til den 11-rskendc klasse har kun en mekanisk og bevidsthedsfilosofisk opfattelse af det almenes udvikling kunne: finde social form. Fbrst med kapitalens fremmarch tager det «lol>a!: haiidgribeli~ og synlig forin, ved at vokse frain af den nat-urgïoede h8hlmshed?fe!? rlpt w.. haop veret noget af et chock, for se17 fra da a: er det generelt blevet set pi yo' Hegels vis so,? et "i sig selv" udviklende forhold: er, verdensind! Noget begribeligt erkendelsemæssigt fremskridt er der dog ikke tale om, denne overgang fra en passiv til en aktiv teleologisk^ opfattelsb, at der er inal med eei. (jvf ovenf or olii mil-sætning). Fremskridtel erkendelsesmiessigt kommer fmrst, nar mennesket far 0je pa, at det er een selv og de andre, dette handler om, og at "ornstridtheden" af mal-sætning er et historisk produkt, gjort under tvang. Derved fratager man sig selv evigt liv - det var dog ogsa p3 andres nade - men til gengæld fas en sanselig historie, hvor problemer lader sig bestemme med virksomme andre.

14 Hvis der overhovedet er nogen resson i at operere med almen udvikling "i sig selv", sa er det fra det samfundsmæssige standpunkt, netop der hvor mennesker skriver historie, idet historien ikke kan ga tilbage. Indenfor det klasse-samfundsmæssige er dette nemliy ikke udelukket! Dette har magthaverne, idag boryerskabet, desværre f orlængst indset. Kan man f ratage mennesker deres historiebevidsthed - eller fa dem til at tvivle p2 egne historiske erfaringer - da er det muligt at nedbryde en samfundsmæssig fælleshed, hvorved ens magt eller magtforlangendt kan overleve endnu en tid. Den generelle statslige strategi har da ogsa været og haft til formal at hindre rum for forening og samarbejde meller frie og liye individer. Senest gennem decentralisering j anden af central rammestyring og privatisering. saledes at lonarbejderen bliver ansvarlig overfor sig selv, for det at være med i konkurrencen indenfor den private markedsorienterede produktion (Et bud i modsat retning er opbygningen af folkestyrede egnsfonde, se T.Hojrup 89). Det bevidste arbejde med at spille de forskellige 10narbejdergrupper - gennem særligt tilstaede privilegier - ud mod hinandm er ogsa en yammel. arbejdsgiver-strategi. Og den er brugbar, idet den gir til nerven: den forhindrer nemlig arbejderen i at se sig selv i sin næste, hvorved den laser den historiske forening samfundets individer imellem til at matte finde sted indenfor de eksisterende interesseforskelle. Herved forhindres aktivt udviklingen af sociale rum, hvor ud fra fælles mil kan sætte af fra. Der er politisk kun eet svar herpa, oy det er at fritstille sig i forhold til sin klasse-situation og til de magtbestemte sociale institutioner. Det er ikke det ikke at kæmpe klassekamp, men det er det mere, der vinder den: dst er det fælles virke mellem adskilte sociale grupper gennem etableringen af samfundsmæssige organiseringer, dvs udviklingen af demokratisk socialistiske overbygningsformer. FRITSTILLING OG FORENET MALUDVIKLIWG VERSUS MAGT Dit or der~e5 bezr~~~?i>;?r;!. ::-:li;h:2:?;: f:.: fz:les 6t udvikle mal - dvs gennem kollektiv-personlig maludvikling - der er den egentliye kern; i pïobiemarb?jdet under fremmede betingelser. Men udeli rur:, hvor det er muligt fra en fri position at træde hinanden i mode, da heller ingen forudsætninger herfor - hvorved problembestemmelsen forbliver indenfor de hidtidige uudviklede grundforhold. Fremmede betinge] s ~ rfrataq-r!a^ de!: semfundsmsssige problemprocessen sin fælles bestemmelse, hvorfor problembestemmelse forst er en almen egenskab ved problemudvikling, nar udviklingen af de samfundsmæssige grundforhold er under den bevidst formidlede fælles kontrol, hvilket er betingelser, der har det samfundsmæssige som udgangspunkt og fikspunkt, og dermed procestypen selvsamfundsmæssigg~re1se som det spontan6 virke af bevidst formidlet kooperativ samfundsmæssig produktion.

15 4. EN KRmIKE ELLER REVOLUTIONER PROCES. Det kan synes som en slet valgt kr~inike igen at mitte finde lbsninger via det Marx'ske projekt, idet den verden. som generationer har lært at kende gennem aksen kapitalisme-kommunisme, p5 kort tid er blevet en anden. Nu er det dog ikke Marx, der har opfundet de historiske modsigelser - han studerede deres forlob og overgang til nye historiske former - men herudover er der intet i den nuværende situation og sammenhæng, der afkræfter grundlæagende forhold for kapitalen og verdensmarkedets bevægelse, son d6 blev bestemt af Marx dengang under kapitalismens fprsti faser. Det skulle lige være, at kapital, stat og privatejendomsbegær samlet har været mere sejlivet Og opfindsom end forudset til at imodega sin sgen transitoriske proces - blandt andet gennem en veludviklet "del og herskm-politik, der har fjernet noget af drivkraften for etableringen og udviklingen af et revolutionært proletarisk subjekt til gennemsætniny af almen samfundsmæssighed. Men dette ændrer intet ved, at kapitalismen netop modner betingelserne for sin egen historiske ophævelse. DOBBELTMAGTS-STRATEGIEN. Forudsætningen herfor er, at de samfundsmæssige grundforhold nar den udviklingsform, der muliggmr, at en fælles problembestemmelse kan finde sted. Liges5 er det foregribelsen heraf - gennem konkrete m5lbestemmelser - der muliggbr den koncentration af fælles kraft, der i sidste instans ogsa lader almenheden sætte sig praktisk igennem. Dette er det springende punkt - og klassers strid star ogs3 væsentligst herom. Eksistensen af magt forhindrer dog aktivt, at netop denne ~roblemstillinq far lov at modne sig selv. Fra det almenes standpunkt er deri or kun dobbeltmagtsstrategien - forandring af staten og udbredelsen af det direkte basisderno1:rati (jvf Poulantzas 81.s.180) - tilstrækkelig. OVERSTATSLIGE LOSNINGER. De nuværende statsdannelser er imidlertid allerede under voldsom omstrukturering. Udenom os er 1989, med fremkomsten af de folkelige bevægelser i 0st-europa, blevet udr5bt SOD "revolutionsbr" p5 lige fod med 1789; men modsat dengang, hvor det borgerlige demokrati blev indfgirt, s5 hæftes revolution pl den opl~sr~ingcproces, soa den etablerede kommunisme gennemgik. Snarere end at ville forveksle drbm med virkelighed, s2 er det mere det "centralistiske system" i 0st-europa og Sovjet, der via folkelige bevægelser og Gorbatjofs demontering af magten - ved selv at være drivende i magtafgivelsen ise H.Magnus Enzenberger 89) - der er under oplbsning - en oplbsningsproces, der paradoksalt nok lader den vestlige verden, med dens borgerlige demokrati,

16 fremtræde som en centralmagt p2 lig? fod med den hidtidige totalitære russiske stat. net egentlige nye i 1989 er derfor mer? den af nationalstaterne, som kapitalen trækker med sig - hvad Marx ogsi kom pa sporet af: "kapitalen kender ingen grænser". Det gælder ogsa p2 den hjenlige arena, hvor borgerskabet soger at irnodegi dette genne)), opbygningen af overstatslige losninger, centralt gennem en politisk EF-union. Samtidig soger selvsamme magtklike at sikre sig selv og egne mest muligt: decentralisering og privatisering sker gennem en bevidst uddelegering af statens ejendor, og arbejdsomrider til de kapitalmagnater og privatpersoner, det selv udgor. Tidligere eksemplarisk gennem oliekonsessionen til Mærsk; idag omkring afviklingen af KalB Slot, og Landbohgjskolen. Uvæsentligt er heller ikke, at den nuværende centralmagt det sidste irti ikke er kommet med nogen grundlæggende reformerne af "forretningsgangen" indenfor nationalstaten. Og der er problemer og misforhold nok. Selv ikke særlig megen energi bruges der pa at skjule, at man ikke kan 10st problemerne grundlæggende. En politikker-lede har udviklet sig - i f0lge nogen. Miske det snarere handler om, at boruerskabet ikke længere har magten over de samlede sociale processer. Etableringen af socialistiske overbygningsformer, her centralt udviklingen af en organisk venstreblok af partier, fagpolitiske organiseringer og græsrodder vil have muligheden for at træde ind i denne omstruktureringsproces. Og i den udstrækning, der kan gas offensivt til værks, da vil et folk kunne finde sig selv igen. Forste forudsætning: rum for fælles problemudvikling. DET REVOLUTIONRRE SUBJEKT. Opbygningen af socialismen efter oktober-revolutionen i 1917 blev desværre sat i sta med Stalins magtovertagilse. Om det med den imperialistisk2 trussel fra vest kunne have været anderledes, skal her være usagt. Men under alle omstændigheder kom det til en "statens anden genese" (Haus 81,s.784) og til et socialistisk herskabsforlangende - fremfor kompetence som hegemoni-effekt (Haug 77,s.638! - hvorved kommunismen blev udvandet til et centralistisk system, der ikke lader nogen kapitalistisk virksomhed noget efter - p2 eet punkt nær: "medv-arbejderne er statens ejendom modsat under kapitalismen, hvor de er markedets. Med demonteringen af magten i Sovjet vil magtkoncentrationen i Vest automatisk træde tydelig frem - den der med at de sma bjerge gar man uden om, de store optager een.

17 Den endelig2 jævning af dis56 iirsupnter. hvis spids; tospr bærer der. overnationale stat, kan begynd&. Den magt, dri ;T,: udmves, er ogsi den snestc: legitime magt, rnenneskoi ):av udove: isolering &f det, der isolerer mennesker fra hinanden. REFERENCER: Andersen,': "Sindssyaelovens zfl~ser", Amalis nr.3, 1989 Allardt,E: "Konflikt- och konsensusteoretiker", Betænkning nr.8q: "Prioritering i sundhedsvæsenet", Brockenhuus-Schack,A: "Markeds-medicinerens drem OK clen gyldne Mercedes", Information 21.-Zi.oktober Birckdadsen,K: "Massakren pi subjektet I-III", PsykologNy: nr.2-4, 1990; - "Sanselighed I". Torui~: Kritisk Psykologi nr.2: Colchester,M: "Verdensbanken", Maoasinet, Politikkec 3l.december greier.0: "Fortbildunq i' Bereich psychosozialer Berufe als Einheit von Forschung und PraxisVl Forum Kritische Psychologi= 25, Das Argument Ycrlag 1963; - "Den kritiski psykologi" (red.), Rhodos Enrum.pr: "Danmark vil udsikls sig ti: s: amt", Informátior 31.januar Enzenberger, H.Magnus: "Tilhagetogets helt;", Informatioi. 29.december Hauo,F: "Dialektisk teori og empirisk metodik", Udkast nr., 198:. Haug:W.F: "Struktur;? hegemonie", Das Argument 129, 1981; - "Ideologie/UarenasthetiklMassenkultur", Sonderheft. Das Argument Verla- 1979; - "Standpuntt og socialis?is:: perspektiv i kritikken af deri Philosophia 1-2-3: lq79a: - "Zur Dialektik von gesellschaftlicher Basis lund politicher, Uherhau ir: Sozialisnus"; Das Argurneni 106, Hulzkaro-,K: "Grui1d1egur.y d-r Fsychulogie", Campus 19Z3: - "Kai: der være en kritisk psyj;ologi indenfor rammerne af deii marxistiske teori" i Drsier 79; - "Sinnliche Erkentnis - Historicher Ersprung un8 gesellschaftliche Funktion der Uahrnehmung", Athenaun Taschenbficher Holzkamp-Osterkamp,U: "Motivationsforschung 2". Campus :976. Hmjrup,T: "Lmnkapital under folkestyre. OD-planernes strukturfejl og deres ophævelse", Rosinante/Munksgaard 1989.

18 ~uul JgseQ: "Videnskabsteori 1 og 2": Beïlingske Forlac: Lihme,B: "Vil vi den totale psykiatri med stadig ler; kunder", Information ll.janu2: Lovforsla- L76 af 26.oktobeï 1982: "Loa OK frihedsbera?else og anden tvanu i psykiatrier.". Laorslag L76 af =.maj 1988: "Loir oni frihedsber0velst or anden tvnag i psykiatrien" [Den vrdtagn* locl. Kobenhavn pi vei: Piecc fra Lereanstalternes Fsl1.e- Byplanlægning 1999/90. w: "Kapitalen", Rhodos 1970: - "Den tyske ideologi"; Rhodos Ḻeder: "Lederrefleks", Forum Kritisk Psykolog nr.5, Poulantzas,M: "Statel;, magten og socialismen", Rhodos Seide1,R: "Denkefi - Psychologische Analyse der Entstehuny und Losung von ro ble men", Campus 1976.

19 MENNESKET SOM AKTIV PROBLEMSTILLER: AT SRTTE MAL OG FREMSTILLE/FREEISKAFFE MIDLER TIL DETS REALISERING. Hvis der er en diskrepans eller modsætning mellem mil og midler, da overgir prolemstillingen til at være et problem i sig selv. Betingelserne for problemstillingen m3 da 1) udvikles, mod 2) en formulering, hvis 3) losning lader malet realisere. Det samfundsmæssige arbejde er bærer heraf; og derfor er denne proces ogsa allerede en historisk proces: mennesket griber ind i de allerede udviklede samfundsmæssige betingelsers udviklingsretning - i perspektivet almengjort behovsudvikling. Dette er kun.- inuligt gennem foreariben* virksomhed. f Hvis der allerede er adækvate og nmdvendige midler til ridighed for opnielsen af malet, da er problemstillingen en opoave. En opgave kan da ses som det under bestemte betingelser givne mal. bupu*r f Hvis der er modstridende mil - fx ud fra divergerende malfintereser, da er problemstillingen ikke bare et problem eller en opgave. men en konflikt. i - UNDER FREMMEDE BETINGELSER - ELLER I KLASSE- OG STATSSAMFUND - ER MALSRTNIWGSPR0CESSE;J MONOPOLISERET AF DEN HERSKENDE KLASSE: PROBLEMER VIL DA FREMTREDE SOM STILLET AF SIG SELV, SOF NOGET AFSUBJEKTIVERET. HERVED TENDERER DET VRSENTLIGE VED MENNESKELIGT LIV TIL AT BLIVE ET SIMPELT VEDHENG VED VIRKSOMHEDEN: Uden mulighed for aktivitet omkring malsætning og -udvikling ud fra eget standpunkt, da er det heller ikke muligt at være subjekt far udviklingen af eget samfundsmæssige liv. Dette betyder tab af handleevne og dermed udvikling af angst. Den traditionelle teori om problemer, den psykologiske og sociologiske videnskab studerer typisk kun ovenstiende fremmedbestente side ved menneskeligt liv: mennesket er her blot probleml0ser af rutine-opgaver, still-et af en samfundsproces ude af alles kontrol - hvad der selvf0lgelig begrunder eksistensen af en stat, der kan beherske de generelle samfundsmæssige betingelser. Derfor eksisterer der ogsi kun lukkede problemer for underkastet fremmedbestemt virksomhed. \

20 - SKITSE 2: OM PROBLEMRESTEMMELSE. SOM AKTIV PROBLEMSTILLER MEDBESTEMMER MENliESKET, HVORDAIJ SAMFUNDSMÆSSIGE MAL KAN UDVIKLES OG UDVIKLER --. SIG. WBLEMBESTEMMELSE ER DERMED EN INTEGRAL DEL AF DEN GENERELLE PROBLEMUDVIKLINGSPROCES. I TILFRLDET AF, AT DET IKKE ER MULIGT AT HAVE RADERET OVER DE SAMFUNDSMRSSIGE LIVSBETINGELSER MED ANDRE - FX UNDER FORHOLD MED MODSATRETTEDE INTERESSER - DA VIL SAMFUNDSMRSSIGE PROBLEMBESTENMELSE som fælles problemudvikling IKKE KUNNE TAGE FORM. ER BETINGELSERNE ENDVIDERE NAGTBESTEMTE, SA VIL DET IKKE VRRE MULIGT AT KOMME PA HOJDE NED DET PROBLEM, HVIS LOSNING SKAL BEFORDRES. DE FORSKELLIGE PROBLEMBESTEMMELSER BRYDES MED HINANDEN, UDEN OGSA AT KUNNE VIRKE I FRLLES LANGSIGTET PROBLEMLOSNING. OG DF SAMFUNDSMRSSIGE GRUNDFORHOLD TENDERER DA AT FORBLIVE UUDVIKLET. KUN PSEUDO- ELLER SEKUNDERLOSNINGER BLIVER -v- ILL. DET KOMMER DA TIL OPSTAELSE AF ET GENERELT MISFORHOLJ mi $Fo~ML~ : MELLE?: EKSISTENSEN AF PELEMER OG MULIGHEDER FOR DERES LOSNING. UDEN UDVIKLING AF DE SABFUiJDSMÆSSIGE GRUNDFORHOLD VIL, MISFORHOLD BLIVE EN INTEGRAL DEL AF ALLE PROBLEMSTILLINGER - OG OM NOGET ER DET VEL DETTE, DET SAMFUNDSMÆSSIGE MENNESKE IDAG ER VIDNE TIL. MED FULD RET KAN SIGES: MENNESKE, GJir OS NENIJESKET TILBAGE. STILLET HER OVERFOR ER VEL KUIJ EEN LOSNING: REVOLUTIONERING AF DE GENERELLE SOCIALE BETINGELSEK.

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3:

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: 1) Beskriv nogle forhold ved det senmoderne arbejdsliv, der kan give anledning til opståelsen af psykiske konflikter og har betydning for

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3

En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3 En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3 Salgstaler på dåse I sidste kapitel foreslog jeg, at du gør op med dig selv, at du kan præstere meget mere, end du tror. Og at du opstiller dit idealbillede af en

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Kinas Pluto hvad skete/sker der?

Kinas Pluto hvad skete/sker der? Kinas Pluto hvad skete/sker der? Af Karl Aage Jensen Astrologihuset Astrologimagasinet Horoskopet har flere gange skrevet om Kina, der er grundlagt den 1. oktober 1949 kl. 15.00 i Beijing. Alle forløb,

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

- psykologisk rådgivning i Studenterhuset

- psykologisk rådgivning i Studenterhuset +.. _.. - _......;. Yderligere alternativer for brugere af Regnbuen: PROBLEMRÅDET - en støtte og kritikinstans. bestående af tre personer fra Regnbuen, som du altid kan henvende dig til, hvis du i dit

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Det Etiske Råd takker for modtagelsen af ovennævnte i høring. Rådet har behandlet udkastet på møder og har følgende kommentarer:

Det Etiske Råd takker for modtagelsen af ovennævnte i høring. Rådet har behandlet udkastet på møder og har følgende kommentarer: NOTAT 27. marts 2014 J.nr.: 1303669 Dok. nr.: 1423787 Vedrørende høring over forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister (tildeling af nyt personnummer til personer, der oplever sig

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér

Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér Indhold Indledning... 2 Samfundsfag... 2 Historie... 2 Erhvervsøkonomi... 3 Matematik... 5 Fysik... 5 Sprogfag... 5 1 Indledning I skoleåret 2012/13 er alle

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Livsperspektiver, livskompetence og ledelse.

Livsperspektiver, livskompetence og ledelse. Livsperspektiver, livskompetence og ledelse. af Mikael Sonne. Personligt lederskab har allerede gennem flere år fyldt meget indenfor lederudvikling. Traditionelle ledelses- og styringsværktøjer synes undertiden

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Pelle Dam Septembertræf 2010

Pelle Dam Septembertræf 2010 Pelle Dam Septembertræf 2010 HVAD ER FOLKESOCIALISME? DISPOSITION 1. Vores ideologiske udgangspunkt 2. Vores politiske mål for forandring langt og kort sigt 3. Folkesocialismen imellem reformister og revolutionære

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner.

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Peter Koudahl koudahl@phmetropol.dk Dagens oplæg Hvor er vi? Hvordan kan vi forstå at vælge? Kombinationsprojektet Tid som en afgørende

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

POWER-DESIGN. Hjælp! vi har kræft. Om det kræftsyge samfund. Birgit Lynge B Y G A D E N 23 F E J R U P - H E L G E N Æ S D K 8 4 2 0 K N E B E L

POWER-DESIGN. Hjælp! vi har kræft. Om det kræftsyge samfund. Birgit Lynge B Y G A D E N 23 F E J R U P - H E L G E N Æ S D K 8 4 2 0 K N E B E L POWER-DESIGN Hjælp! vi har kræft Om det kræftsyge samfund Birgit Lynge 2012 B Y G A D E N 23 F E J R U P - H E L G E N Æ S D K 8 4 2 0 K N E B E L Hjælp! vi har kræft Om det kræftsyge samfund Jeg flyver

Læs mere

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del Bilag 72 Offentligt Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Den 19 september blev der afholdt en stor konference på Christiansborg med

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Fri og smertefri bevægelse

Fri og smertefri bevægelse Fri og smertefri bevægelse - din genvej ud af smerterne En lidt anderledes forklaring på hvorfor du har ondt og hvordan du bliver smertefri Introduktion En mindre skade på mit knæ, gav mig for nylig anledning

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE TIL FORESTILLINGEN DENGANG VI BLEV VÆK DET OLSKE ORKESTER

UNDERVISNINGSMATERIALE TIL FORESTILLINGEN DENGANG VI BLEV VÆK DET OLSKE ORKESTER UNDERVISNINGSMATERIALE TIL FORESTILLINGEN DENGANG VI BLEV VÆK DET OLSKE ORKESTER 1 INTRODUKTION: Dengang Vi Blev Væk er en fysisk og poetisk teaterforestilling der handler om at blive voksen før tid. Det

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat 1 OPP - en dårlig forretning. Manchet: I en ny rapport

Læs mere

Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014

Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014 Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014 1. Indledning Gennemførelsesprocenten på heldagsskoleholdene ligger i de fleste tilfælde højere

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

MANEDSBLADET. SiD Kastrup i 100 ir. Nr.2 Marts 1,996 Tirnby Kommunes Lokalhistoriske Samling

MANEDSBLADET. SiD Kastrup i 100 ir. Nr.2 Marts 1,996 Tirnby Kommunes Lokalhistoriske Samling MANEDSBLADET SiD Kastrup i 100 ir Nr.2 Marts 1,996 Tirnby Kommunes Lokalhistoriske Samling SiD Kastrup 100 ir SiD Kastrup kan i ir fejre 100 Ars jubihum, og i den anledning har afdelingen udgivet et hrfte

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

International deklaration om arbejder kooperativer

International deklaration om arbejder kooperativer International deklaration om arbejder kooperativer Godkendt af ICA s generalforsamling I Cartagena, Colombia d. 23. september 2005 Denne erklæring skal tilpasses verdens forskellige sprog, idet de forskellige

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske,

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, religiøse eller organisatoriske bindinger At faglighed, fællesskab

Læs mere

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 VELKOMMEN TIL HANDELSGYMNASIET HHX HHX-UDDANNELSEN HANDELSGYMNASIET ER ET GODT VALG. HHX er en moderne gymnasial uddannelse med

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

Opdateret Lederskab. Ledelse og metaforer om organisationen. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse. Nr. 6 2009

Opdateret Lederskab. Ledelse og metaforer om organisationen. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse. Nr. 6 2009 ISSN 1901- Nr. 6 2009 Tema: Organisation og ledelse. Ledelse og metaforer om organisationen Det er vitalt at se sammenhængen mellem organisation og ledelse. De skal passe samme som fod i hose, ellers kører

Læs mere

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem 1. Indledning I Danmark kommer op imod 20.000 personer hvert år alvorligt til skade i trafikken. Antallet af dødsfald er heldigvis faldet meget betydeligt

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar C 24. marts 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Er den markedsdirigerede vækst overhovedet løsningen? Hvad ved vi om den markedsstyrede vækst? For

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Forelæsning: Underviser: Kalle Birck-Madsen, cand.psych., ekstern lektor DPU Sted: DPU

Forelæsning: Underviser: Kalle Birck-Madsen, cand.psych., ekstern lektor DPU Sted: DPU Forelæsning: Marginalisering og forståelse af psykiske konflikter alment på baggrund af subjektvidenskabelig tilgang. Tavler del 1: 22.10.2007 og del 2:19.11.2007 Underviser: Kalle Birck-Madsen, cand.psych.,

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere