Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Fru Inger)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Fru Inger)"

Transkript

1 Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1

2

3 Første Akt. Bjørn. 2den Scene. Bjørn nu veed jeg det; jeg veed at Stille! (kommer hurtig ud fra Salen uden at bemærke de Andre, gaaer hen til Vinduet, stirrer en Tidlang ud og gaaer ind i Salen igjen.) De Forrige. Einar og flere Huuskarle; strax efter Fru Inger fra Baggrunden. 3die Scene. 4. Nogle. Ja, ja hun maa høre os. (Larm blandt Mængden; Fru Inger viser sig i Døren; Alle tie pludseligt.) Hvad vil I mig? Einar. søgte Eder, min ædle Frue for at Nuvel, siig frem! Einar. for at søge Orlov Orlov? Hvortil? Einar. rykker mod Kong Gustav. Har Svensken? Einar. 3

4 skal være ganske sikkert. Nu, om saa var, hvad har da I med Svenskens Rustninger at gjøre? Nogle. Vi vil hjælpe ham. (afsides.) men. Saa er da Tiden kom- 5. Einar. Eggen paa sit rustne Værge. (efter en Pause.) Hør mig vel, har I tilfulde betænkt Jer, har I regnet efter hvad det vil koste Jer, hvis Kong Gustavs Mænd skulde seire. Bjørn. (stolt.) Gustavs Mænd skulde tabe. Det Regnestykke er ikke min Sag. (Til de Øvrige.) I veed, Kong Gustav kan regne paa sikker Bistand fra Danmark; Kong Frederik er hans Ven, og han vil beskytte ham, det veed jeg forvist. Alle. ja ud med Dansken. (afsides.) O, der er Malm i dem 6 endnu. Einar. Svenskerne gjorde før os. (i Bevægelse.) En Drot af Folket? Du tænker paa Stureslægten? Einar. 4

5 af de gamle Slægter, som (hurtigt.) Det er nok, det er nok! (afsides.) Ha, mit bedste Haab! (høit.) Jeg har nu formanet Jer; jeg har sagt Jer hvad I vove, men dersom I er fast i Eders Forsæt, saa vil det være daarligt af mig, at forbyde Jer, hvad I alligevel paa egen Haand kunne sætte igjennem. Einar. Eders Minde til at (afbrydende.) I har Eders egen faste Villie; spørg den tilraads. Endnu Et; derinde i Riddersalen turde vel findes mangt et brugeligt Værge. Nuvel, I har Magten paa Østeraad ikvæld, I faaer gjøre, hvad Eder lyster; godnat! 7. Bjørn. aldrig tvivlet paa Jer! (hviskende.) Stille, Bjørn! det er et farligt Spil jeg har vovet ikvæld; for de Andre gjælder det kun Livet, men for mig tusind Gange mere, tro mig! Bjørn. (haanligt) Magt, Eders Anseelse Min Magt! O Gud i Himlen! 8. De Forrige. Finn. 4de Scene. Finn. søgt Eder i alle Stuer. 5

6 Hvad vil du? Finn. Brev og Bud til Eder. Lad see! (halvsagte, idet hun aabner Brevet.) Fra Trondhjem? Hvad kan det gjælde? (gjennemløber Brevet.) Hjælp Krist! Fra ham! Og her i Landet (læser videre i stærk Bevægelse, medens de Andre vedblive at hente Vaaben ud fra Salen.) (afsides.) Han kommer altsaa hid, og det endnu i denne Nat! Nu gjælder det at kjæmpe, ikke med Sværd, men med Kløgt! 9. Einar. væbnede, og saa afsted! (hurtigt og bestemt.) Ingen forlader Gaarden i Nat! Einar. stryge indover Fjorden og Det bliver som jeg har sagt! Einar. da først imorgen Heller ikke imorgen. Ingen vove at forlade Østeraad for det Første. Einar. Vi gaa alligevel, Fru Inger! (idet hun griber efter Knud Alfsøns Sværd, der er bleven liggende paa Bordet.) Hvem 6

7 vover det? (Dødsstilhed; efter 10 en Pause.) Jeg har tænkt for Jer; det er Noget, som I kun slet forstaa Jer paa. Læg Eders Vaaben bort! I skal senere faa min Villie at vide. Gaa! min Dom om Inger Gyldenløve! (betyder Bjørn ved et Tegn at han skal nærme sig.) Du holde et Gjæstekammer rede! Bjørn. Vel, Fru Inger. Og Porten aaben for Enhver, som maatte banke paa. Bjørn. Men (befalende.) Porten aaben! Fru Inger. 5te Scene. Bjørn. Porten aaben! (gaaer.) 11. (idet Eline vil fjerne sig.) Bliv her! Eline, mit Barn! jeg har Noget at sige dig. Jeg hører Eder. Eline! du troer ilde om din Moder! tvinger mig til at tro. Og du svarer mig som dit u- 7

8 milde Sind byder. med Eder, Inger Gyldenløve! Tilfulde veed jeg, hvad der lægger dig disse giftige Ord paa Læben. Du har lyttet til den tankeløse Hob, der, ligesom Faareflokken, følger 12. iblinde hvorhen en listig Leder viser Veien. Priis lød i Sang og Tale. Nu, lad saa være! Men om ogsaa Inger Gyldenløve havde sveget sit Folk, troer du da ikke at Byrden var hende tung nok at bære, uden at du skulde hobe Stene {...}paa den? bleven hvad I engang var! Og hvad borger dig for at jeg ikke er det? Eline! hvoraf veed du #da# saa vist, at du ikke gjør din Moder Uret? hvis jeg gjorde det! Stille! Datteren har ingen Ret til at kræve Regnskab af sin Moder. Med et Ord kunde jeg sige dig dog, det vilde ikke være godt for dig at høre; du maa vente hvad Tiden bringer med sig, Kanhænde at 13. Sov vel, min Moder! (nølende.) 8

9 Nei vent, der er endnu Noget som kom nærmere, du maa høre mig! Jeg hører Eder. Saa taus du ogsaa er, saa veed jeg dog forvist, at du meer end engang længes bort herfra; det er dig for eensomt og for øde paa Østeraad. undre Jer, min Moder! Det staaer til dig selv om det 14. herefterdags skal blive anderledes. Hvordan? Hør mig! I denne Nat venter jeg en Gjæst til Gaarden. En Gjæst? En Gjæst som maa være fremmed og ukjendt. Ingen tør vide hvorfra han kommer eller hvor han gaaer hen{?}! hvis du kan det. Hvad mener du? Eline! jeg forstaaer dig ikke. endnu trofast i Hjertet. Men saa reis dig og siig mig 9

10 veed hvem Gjæsten er? (overrasket.) Du veed det og alligevel... raade i hans Fædres Gaard. Og saa? bliv ved! ikke Brød at bide! Det er nok, jeg forstaaer dig bi med Ly og Pleie. Det er nok, siger jeg. (Med o... vervindelse.) Eline, du feiler, det er ingen fredløs Mand jeg venter. forstaaet Jer, Inger Gyldenløve... Hør mig, mit Barn! men hør mig med Rolighed, hvis du ellers mægter at tæmme dit vil... de Sind. tam til I har udtalt. Saa lyt til hvad jeg har at ge dig. Jeg har, saameget det stod i min Magt, søgt at holde dig uvidende om al den Nød og Vaande som vort Land er stædet i; thi hvad kunde det vel baade om jeg dryssede Sorg og Harm i din unge Sjæl; det er ikke Graad og Kvindeklynk som skal redde det be- 10

11 trængte Folk, der kræves Mod og Mandskraft! naar det gjøres Behov. Stille Barn! jeg kunde tage dig paa Ordet. Hvordan, min Moder? Jeg kunde kræve begge Dele af dig; jeg kunde dog lad mig først tale til Ende. Du maa da vide at den Tid nærmer sig som de Danske gjennem mange Aar har virket for; den Tid da de kunde give vor Frihed det sidste Stød. See derfor gjælder det 17. At slaa løs, min Moder? Nei, det gjælder at vinde Tid. I Kjøbenhavn er Kongens Raad forsamlet for at overlægge hvordan de bedst kan gribe Sagen an. De Fleste er af den Mening at Tvistighederne ikke kan bilægges, saalænge ikke Norsk og Dansk er Et; thi dersom vi beholde vore Rettigheder som frit Folk, naar et nyt Kongevalg engang skal foregaa, saa er det rimeligt at Feiden bryder aabenbart ud. See, dette vil de danske Herrer forhindre. 18. Vi skulde roligt see til Nei, vi skulde ikke taale det; men at bruge Vaaben, at træde frem i aaben Dyst det vilde 11

12 kun lidet baade saalænge vi ikke Alle ere enige. Nei, skal vi kunne udrette Noget, saa maa det skee i Løndom og Stilhed; vi maa, som jeg siger dig, vinde Tid. I det søndre Norge er Adelen for de Danske; men her nordpaa er det endnu tvivlsomt og derfor har Kong Frederik skikket en af sine Riddersmænd herop, for med egne Øine at forvisse sig om hvordan vi ere sindede. 19 Nu og saa Denne Ridder kommer hid til Ø{s-}- steraad i Nat. Og i Nat? Et Kjøbmandsskib bragte ham igaar til Trondhjem. Fornylig har han skikket mig det Budskab at han vil gjæste mig; inden en Time kan han ventes. af Eder, naar det rygtes Vær ubekymret! Alt dette har jeg fuldelig betænkt, men det har ingen Nød. Hans Ærinde her i Landet er en Hemmelighed; derfor er han kommen som Fremmed til Trondhjem og som Fremmed og Ukjendt 20. vil han ogsaa gjæste Østeraad. kjender ikke hans Navn? Jeg kjender det og det klinger godt; Danmarks Adel har ikke 12

13 noget bedre at nævne. ikke fattet Eders Mening. Du vil snart begribe. Da vi ikke kan søndertræde Ormen, saa maa vi binde den! at ikke Snoren brister. Det kommer an paa dig hvor fast den skal strammes. Paa mig? Længe har jeg mærket, at Østeraad er dig et Fangebuur; det huer ikke den unge Falk at sidde stur bag Jernstængerne. vilde kun lidet baade mig. 21. Din Vinge er ikke stækket længer end du selv vil det. saa vil ogsaa jeg Nok derom, hør mig videre! At drage fra Østeraad vil ikke være dig meget imod. Kanhænde, min Moder! Du har engang sagt mig, at du levede din bedste Tid i dine Eventyr og Krønniker; dette Liv kan vende tilbage for dig! 13

14 Hvad mener I? Eline! hvis en mægtig Riddersmand kom og førte dig til sin Borg hvor du fandt Tærner og Svende, Silkeklæder og 22. høie Sale. En Ridder siger I? En Ridder! kommer hid i Nat? I Nat! for at tyde Eders Ord. Der er Intet at reddes for, ifald du ikke vil mistyde dem. Det er visselig ikke min Agt at tvinge dig; efter eget Tykke skal du vælge og raade selv i denne Sag. vinde Tid og frelse sig selv. Eventyr! En Moder rev Hjertet af sit Bryst før hun slap Barnet af sine Arme. svare til paa Dommens Dag. Jeg kjender mit Regnskab og det skrækker mig ikke. 23. Lucia, Eders andet Barn? (peger mod Himlen.) 14

15 Spørg Gud, som tog hende. (afsides.) I seer jeg veed Alt. Alt! (høit.) Saa har hun da ogsaa sagt dig hans Navn? Nei! (afsides.) Ah, saa veed du dog ikke Alt. (høit.) Eline! hvad du har sagt var mig længe vitterligt; men der er Noget, som du ikke har betænkt; den unge Riddersmand var en Dansk. Ogsaa det veed jeg. Og hans Kjærlighed var en Løgn; ved List og glatte Ord 24. havde han besnæret hende. Barns Ære gaaet for Alt. Ikke for hendes Troer du, at jeg med Meretes Lod for Øinene vilde offre mit andet Barn til en Mand, som ikke var hende god. overgaaet vort Folk og vor Æt. Hvad har du isinde? vove Alt for den retfærdige Sag. Da vil du faa en haard Dyst at bestaa. Jeg har engang lovet det Samme som du og 15

16 mit Haar er graanet under Byrden af mit Løfte. Brikkespil om Eders sidste Barn. (gaaer.) Fru Inger (alene.) (efter en Pause.) Mit sidste Barn? Hun taler sandere end hun selv veed; men det gjælder ikke mit Barn alene. Hjælp mig Gud! i denne Nat spilles Brikkespil om Norges Fremtid! Tys! rider der ikke Nogen gjennem Borgeledet. (Lyttende.) Nei, endnu ikke; det var kun Vinden! Hu! det blæser gravkoldt derudenfor ikvæld! Det gaaer ligesom et Stormsuk gjennem Riddersalen, (Idet hun knuger Hænderne mod sit Hjerte.) og gjennem mit Bryst. (Pause.) Hvor sælsomt, hvor sælsomt! Skjæbnen har dannet mig til Kvinde og har dog læsset en Mandsdaad paa mine Skuldre. Mit Folks Velfærd er lagt i mine Hænder; jeg er riig og stærk; i min Magt staar det at reise dem alle som een Mand for at vinde tilbage hvad Svig og Vold har røvet os. Det er fra mig de vente Tegnet og nu maa det skee, nu eller aldrig! Tør jeg da nøle, er det Ret at offre de Mange for den Enes Skyld? Var det ikke bedre ifald jeg kunde men nei, jeg kan det ikke, jeg vil det ikke! (Farer sammen af Skræk.) Ha! der er de igjen de blege Skygger, som komme over mig naar jeg er alene med mig selv; det er mine døde Fædre, det er mine faldne 6te Scene

17 Frænder! Fy! hvor de stirre paa mig; hvor de ere tause og strænge! Jeg kjender dem! (Skrigende.) Steen Sture! Knud Alfsøn! Olaf Skaktavl! vi#i#g bort! viig bort! hvad vil I mig? Fru Inger. Olaf Skaktavl. 7de Scene. Hil Eder, Inger Gyldenløve! (vender sig med et Skrig.) Ah! fri mig Krist i Himlen! (Hun falder om i Stolen.)

18 Anden Akt. Fru Inger (siddende ved Bordet tilhøire.) Olaf Skaktavl. 1ste Scene. urokkelig i Eders Forsæt? Jeg kan ikke andet; og mit Raad til Eder er: gjør I ligesom jeg! Er det Himlens Villie at vort Folk skal gaa under, saa gaar det under, hvad enten vi støtte det eller ei. før jeg har taget Hævn. Saa har I et langt Liv ivente. Hvad vil I da gjøre? kun to Arme og mit Værge. Eders Værge er rustent, Olaf Skaktavl! Alle Værger i Norge ere rustne. 29. et Mandshjerte i Eders Bryst. Mind mig ikke om hvad der var. I skal høre mig, om saa Nuvel, men gjør det kort; thi ja, jeg maa da sige Jer det, der er utrygt for Eder her paa Gaarden. Liv, hvis Tab er Vinding 18

19 Saa tal! Jeg skal ikke formene Jer det. om Jert Folk og Jert Fædreland. Jeg var dengang femten Somre gammel; husk, at trette Vintres Snee har iisnet os Begge siden de Dage. 30. selv tænkte dengang det Samme. Det var en syndig Tanke, Olaf Skaktavl! Det var Hovmod og ikke Herrens Kald der talte gjennem mig! bare vi ham ind gjennem Porten Som Liig! skal jeg gjentage Eders Ord? Jeg svoer at holde sammen med Jer i Liv og Død; at stride ligesom I for Hævn og Frihed! og har dog glemt den! Og hvordan holdt de Andre hvad de havde lovet? Jeg taler ikke om Eder, Olaf Skaktavl! men om Eders Venner, al Norges Adel; der er ikke En af dem, som har Mod til at være Mand og dog bebreide de mig, at jeg er en Kvinde. Skaktavl. havde de Alle bøiet sig

20 Jeg kunde vel svare Eder, men I vilde neppe forstaa mig. Lad os derfor ikke videre tale om hvad der ei staaer til at ændre. Kom heller frem med hvad der nærmest fører Eder til Østeraad; trænger I til Ly? Nuvel, jeg vil skjule Eder. Trænger I til Pleie? Den skal I finde! men Folket har {j}je{g}r behov. (trækker paa Skuldren.) Det gamle Omkvæd. i Dalarne skal det bryde løs. Jeg veed det. men hemmeligt, forstaar I? (studsende.) Nuvel? 32. (spændt.) (afsides.) har skikket mig til Eder. Peder Kantsler, siger I? kjender ham ikke længer? Kun altfor vel. (høit.) Men siig frem, siig frem, hvad Budskab bringer I mig? saa skikkede han mig hid. (i utaalmodig Bevægelse.) Javist, javist, han skikkede Eder hid for at 20

21 en Fremmed til Østeraad inat. (overrasket.) Hvorledes? Veed I at Kantsler har skikket mig afsted. Ham? Umuligt, Olaf Skaktavl! umuligt! ikke vare længe førend Nei, ganske sikkert, men beredt paa hans Komme? Javist, han har skikket mig Budskab derom; det var derfor I slap ind saasnart I bankede paa. 33. Porten lukkes op! Det er en Ridder og hans Svend; de stige af i Gaarden. Hans Navn? I veed ikke hans Navn? og det har jeg gjort. Saa følg mig til Eders Gjæstekammer; I kan trænge til at styrke Eder; den Fremmede skal I snart faa i Tale. Nu, hvis I saa lyster. (De gaa ud til Venstre.) 21

22 Niels Lykke (alene.) Naa, der faa vi nok snart at see 34. Niels Fru Inger (fra Riddersalen.) 5te Scene. Jeg byder Eder min Hilsen, Hr. Ridder! Ah, Østeraads Frue Og min Tak fordi I forud har ladet mig vide Eders Komme. mit Komme vilde overaske Jer... Isandhed, Herr Ridder! deri har I ikke taget feil; jeg havde visselig mindst af Alle ventet at see Niels Lykke som Gjæst paa Østeraad. han skulde komme som Ven? Som Ven? I føier Spot til al den Smerte og Skjændsel I har dynget over Inger Gyldenløves Huus? Efter at have lagt mit Barn i Grav- ven vover I endnu 35 Inger Gyldenløves Svigersøn Tag Eder vel iagt, Herr Ridder! Hvad der er skeet, har jeg dulgt for Verdens Øine; men tro ikke at det er glemt om det end er gjemt; der turde vel komme en Leilighed 22

23 fra nu af Krig mellem os? Jeg vidste ikke at det fordum havde været anderledes. havde skjællig Grund dertil. Jeg forstaaer Eder; jeg har ikke været bøielig nok; det er ikke gaaet saa let, som man ventede, med at drage mig ind i Eders Parti? Mig synes dog I Intet har at klage paa; min Datter 36. Meretes Huusbond er Eders Landmand; videre kan jeg ikke gaa min Stilling er vanskelig, Niels halvveis har gjort fyldest. Tillad, Herr Ridder! For min Færd staaer jeg Ingen til Regnskab uden Gud og mig selv; hvis det derfor behager Eder, saa lader I mig vide hvad der fører Eder hid. ikke være Eder ubekjendt. Jeg kjender det Hverv, man almindeligviis tillægger Eder. Det er vor Konge af Vigtighed at vide hvorledes han staaer sig med den norske Adel. Ganske vist. Det er altsaa derfor I gjæster Østeraad?

24 mundtlig Forsikkring af Eder. Nuvel? (afsides.) et eller andet hemmeligt Baand. Hemmeligt Baand? Krist! skulde han vide? udfri Eder af disse #Forholde,# Baand som I Eders Magt, siger I? denne Sendelse herop. Forklar Eder nøiere, Herr Ridder! Jeg forstaaer Eder ikke. deres egen Gang, ei sandt? Bliv ved! (afsides.) Gustav Vasas Throne i Fare. Hvor vil han hen? kaares til Folkets Styrer. (undvigende.) Sverrigs Adel er lemlæstet ligesaa blodigt som vor, 38. Herr Ridder! Hvor skulle I vel ville søge (afsides.) Manden er allerede funden. Ha, skulde han vide? Nei, nei, umuligt! 24

25 har efterladt sig en Søn (forfærdet.) Hellige Frelser! saa veed I da? (afsides.) Moder, Steen Stures Enke. Den anden er det han mener! Vee mig, nær havde jeg røbet. denne Side af Grændsefjeldene. (der imidlertid har fattet sig.) Herr Ridder! I nævner alle disse Begivenheder med fuld Forvisning om at jeg kjender dem; hvad Grund har jeg givet Eder til at formode Sligt? Jeg veed Intet, og ønsker ikke at vide Noget; det er min Agt at leve roligt inden for mine egne Enemærker; jeg rækker ikke U- fredsstifterne min Bistand, men regn heller ikke paa mig, dersom det er Eders Agt at underkue dem. 39. min Agt at staa dem bi? Hvorledes skal jeg forstaa Jer? paalidelig Støtte i Ryggen. Nuvel? kom hid en Timestid før jeg I veed det da allerede? 25

26 (afsides.) Det er ham jeg søger. Forunderligt! det er altsaa dog som Olaf Skaktavl sagde. (høit.) I vente mig her, Herr Ridder! Jeg gaaer for at føre ham til Eder. (Gaaer ud gjennem Riddersalen.) 40. Niels Lykke (alene.) det har ingen Nød, der komme de nok. Niels Fru Inger og Olaf Skaktavl (fra Riddersalen.) 7de Scene. (til Niels ) Her bringer jeg den I venter. Hvad skal dette sige? Jeg har sagt denne Riddersmand Eders Navn og hvad I har meddeelt mig. lade mig mærke med Noget. Og jeg vil ikke dølge for Eder at han ei fæster den stærkeste Lid til Eders Bistand. 41. Ikke det? Det kan I heller ikke undres paa, thi da I vel veed hvem han er. at tage i vort Forehavende. 26

27 Jeg? Ingen! Begge. Ingen? Kan det undre Eder, mine ædle Herrer, at jeg ikke vover mig ind en Leg, hvori Alt sættes paa Spil, saamegetmere da Ingen af mine Forbundsfæller vove at forlade sig trygt paa mig. ikke var Eders Landsmænd. Sandelig, denne Tiltro glæder mig. 42. (Gaaer hen til et Skab i Baggrunden og fylder to Bægere med Viin.) er hun i vor Magt. (rækker hver af dem et Bæger.) Og siden saa er, saa byder jeg Eder i et Bæger velkommen til Østeraad. Drikker, mine ædle Riddere! drikker tilbunds! (Betragter dem vexelviis efterat de have drukket og siger alvorligt:) Men nu maa I vide, det ene Bæger indeholdt en Venskabs Velkomsthilsen for min Forbundsfælle, det Andet Døden for min Uven. Død og Helvede! har I myrdet mig. (leende til Skaktavl, idet hun peger paa Niels Lykke:) Dette er Danmarks Lid til Inger Gyldenløve. (Til Niels Lykke pegende paa Skaktavl:) og mine Landsmænds Tro til mig ligerviis! (Til Begge:) Og dog skulde jeg

28 give mig Eder ivold? Saa sagte, mine ædle Herrer, saa sagte! Inger Gyldenløve har endnu sin fulde Samling. De Forrige. 8de Scene. hvad er paafærde? (til Niels ) Min Datter Eline! ikke tænkt mig hende. (til ) Mit Barn! denne Ridder er 44. Skulde hun vide? Stille! hun veed Intet! ved Knud Alfsøns Baare. (sagte, efter vexelviis at have betragtet Eline og Niels Lykke:) Ulven kan tæmmes, det gjælder at smede Lænken færdig.) 28

29 Fjerde Akt. Fru Inger (med nogle Papirer i Haanden,) Olaf Skaktavl og Bjørn (komme ind fra Venstre.) 1ste Scene. (til Bjørn.) Og du er vis paa, at min Datter har talt med Ridderen her i Salen? 45. Bjørn. hun traadte ud paa Gangen. Og hun lod til at være oprørt i Sindet, var det ikke saa? Bjørn. for længe paa Østeraad. Og Ridderen, hvor er han? Bjørn. tænker jeg, tversover Gangen. Det er godt. Jeg har her hvad jeg agter at bringe ham; gaa og siig, at jeg venter ham her i Salen Fru Inger. Olaf Skaktavl. 2den Scene. bæres mig dog for som Nu? Lykke var Eders Datter god. 46. Da er I nok ikke saa blind endda. thi jeg maatte storligen tage feil, 29

30 dersom I ikke havde Ret. Mindes I ei, hvor begjærligt han ved Aftensbordet lyttede efter det mindste Ord jeg fortalte om Eline? Han glemte baade Mad og Drikke med. Og vore hemmelige Anliggender han skulde bringe mig. Og af alt dette slutter I vel fornemmelig i Kvindeveien, saa Saa vil det være mig kjært, at vide ham udenfor Porten? heller idag end imorgen. (smilende.) Nei, lige det Modsatte, Olaf Skaktavl. Skaktavl. Hvordan mener I? 47. Hvis det forholder sig som #vi# Begge tro, saa maa han ikke for nogen Priis forlade Østeraad for det Første. kaldet til at forsvare. Der er det igjen Eders Kortsynethed, som gjør Eder ubillig mod mig. Lad mig bare komme til Orde, saa vil jeg forklare Eder det Hele. I troer maaskee det er min Agt at kaare Niels Lykke til Svigersøn; dersom dette 30

31 var min Tanke, hvorfor skulde jeg da vægret mig for at tage Deel i de Anslag, som forberedes i Sverrig og som Niels Lykke og d hele det danske Parti synes villig til at understøtte. 48. da I har isinde. Det skal jeg med faa Ord forklare Jer. I det Brev hvori Niels Lykke underrettede mig om at han vilde gjæste Østeraad, spillede han hen paa noget Sligt, som det I nylig nævnte; om det var saa ganske alvorlig meent, tør jeg rigtignok ikke paastaa, men der er ialfald Grund til at formode det; og for at være ærlig mod Eder, vil jeg ligefrem tilstaa at jeg virkelig tog Forslaget under Overveielse. Nu, seer I vel. Vent, vent! At knytte Niels Lykke til min Slægt, var jo en Begyndelse til at forsone de uenige Partier i Landet. 49 som vi endnu have tilbage. Ganske sandt, det oversaa jeg heller ikke, men paa samme Tid gik der mangehaande andre Tanker gjennem mit Sind. Jeg tænkte paa Noget, som jeg ikke kan betro Eder, og som heller ikke angaaer vore fælles Anliggender, men mig selv alene. Jeg talte til Eline om det Forslag hvormed Ridderen havde ladet sig forlyde, dog uden at nævne fra 31

32 hvem det kom, men hun svarede mig med Bitterhed og Spot; og jeg agter hende derfor; thi andengang at kaare en Dansk til Svigersøn, det er et Middel 50. som jeg kun i den yderste Nød vil gribe til og Himlen være lovet, saa vidt er det endnu ikke kommet. ham tilbage paa Østeraad? Fordi jeg hader ham; Niels Lykke har krænket mig blodigere end nogen Anden og jeg faaer ikke Ro førend jeg har taget Hævn over ham. I forstaaer mig ikke? Sæt nu, at Niels Lykke blev min Datter god, og Alt tyder hen paa, at Sligt vel var muligt; sæt at jeg kunde formaa ham til at blive her for det Første, at han da lærte Eline nøiere at kjende hun er fager og kløgtig; vel kunde det være muligt at han engang med sand Kjærlighed i Hjertet traadte frem for mig og begjærte hendes Haand da, at jage ham væk som en Hund, at dynge Spot og Foragt over ham ha, jeg kunde give mit Hjerteblod for at opleve en saadan Time. 51. Eders Hensigt med ham? Det og intet andet, saa sandt Gud lever; I maa tro mig, jeg mener det ærligt med mit Folk. Men jeg har endnu ikke frie Hænder; der gives en Hemmelighed og den som kjender den kan saare mig til Døden; men det kan og det maa ikke længer

33 blive saadan ved, og er jeg først sikkret fra den Kant, da skal I erfare om jeg har glemt hvad jeg svoer ved Knud Alfsøns Baare. staa sig mod denne krybende Djævel. Min Datter, troer I at hun? Nei, vær kun rolig, jeg kjender hende bedre. Alt fra hun som Barn hørte ham nævne, har hun været fiendtlig sindet imod ham; derom tykkes mig at den første Sammenkomst tilfulde maatte forvisse Eder. til at sande mine Ord. Nuvel, jeg vil være paa min Post; og skulde det endogsaa lykkes ham at fange hende i sit Garn, da behøver jeg blot at hviske hende to Ord i Øret, og saa 53. Hvad saa? Saa vil hun forbande ham, som om han var en Udsending fra Helvede selv. Stille, Olaf Skaktavl; vær nu besindig, der kommer han. De Forrige. Niels 3die Scene. har ladet mig kalde. Gjennem min Datter er det mig sagt, at I tænker paa at forlade os endnu i Nat. 33

34 behageligt at sysselsætte sine Gjæster (afbrydende.) At I ei længer kom ihu, hvad der førte Eder hid. 54. Det glæder mig; thi det var just min Agt. Jeg indsaa, at skulde min Gjæst, Niels Lykke finde sig tilfreds paa Østeraad, saa maatte han Hvilket Frue? Først og fremst glemme sit Ærinde og alt hvad der forresten er gaaet forud for hans Komme. mere for mig at gjøre. Saafremt det kun var Forretninger der havde ført os sammen, da har I maaskee Ret; men det vilde jeg dog nødig tro. I mener? Jeg mener, det er ikke alene som dansk Rigsraad eller som Peder Kantslers Forbundsfælle at Niels Lykke har gjæstet mig. Skulde jeg have taget feil, naar jeg indbilder mig at der selv i Kongens Slot er Eder berettet meget Mangt og Meget, som har gjort Eder lysten efter nærmere at kjende Fruen paa Østeraad? 55. see hende Ansigt til Ansigt. 34

35 Ikke Ansigt til Ansigt; men Sjæl til Sjæl maa I skue den, I vil lære at kjende. Fru Inger har Kløgt i Panden, og Gud, Herren, har været altfor gavmild mod Eder selv, til at I ei skulde skatte Sligt hos Andre; men I bedrager Eder Herr 56. Ridder, I bedrager Eder, dersom I mener at en Timestid, som snakkes bort ved Aftensbordet, er nok for at lodde Dybden i mig. Ja, I smiler; I seer jeg er ærlig eller stolt nok til selv at sige, hvad man heller bør høre af Andre; nu det viser, #ialtfald# at vi begynder at nærme os til hinanden; det er dog altid et Skridt fremad til en bedre Forstaaelse. En Gjæst, som I, er desuden paa denne afsides Strand, en saa sjelden Begivenhed, at det vel maa synes rimeligt om vi søge at beholde ham saalænge vi kunne. Forlæng nu Eders Ophold her i nogle Dage; Olaf Skaktavl tør jeg ikke overtale; han har Pligter, som kalde ham til Sverrig, hvad derimod Eder angaaer, saa har I vistnok i Forveien ordnet Sagerne saa snildt, at Eders Nærværelse neppe gjøres fornøden. Tro mig, I skal ei finde det langsomt hos os; idetmindste vil baade jeg og min Datter opbyde Alt for at skaffe Eder et behageligt Ophold i vort Huus. 57. mit Ophold paa Østeraad. Nu saaledes! Veed I hvad, Herr Ridder, dersom jeg var ondskabsfuld, saa kunde jeg falde paa at tro, I var kommen til Østeraad for at prøve en Dyst med mig; denne Dyst har I 35

36 58. tabt, og derfor er det Eder ukjært at dvæle længere paa Slagmarken mellem Vidnerne til Eders Nederlag. anseer Slaget for tabt. Det være nu som det vil; dersom I dvæler nogle Dage hos os, saa kan det ialfald vindes tilbage, og I seer, det ei skulde være mig ukjært at beseires, eftersom jeg selv overtaler min farlige Modstander til ikke at rømme Marken. Nu, reent ud sagt, for at tale uden Omsvøb, saa er Tingen denne: Eders Forbund med de Misfornøiede i Sverrig forekommer mig endnu noget noget vidunderligt; den Tanke, som har ledet Eder til dette Skridt er vistnok meget fornuftig, meget kløgtig; men den stikker stærkt af mod Eders Landsmænds Færd i de forløbne Aar. Det maa derfor ikke undre Jer, om min Lid til Eders Løfter, er en Plante som trænger til at skyde stærkere Rødder, saafremt den ikke skal vantrives. 59. at rokke Eders Beslutning. Da ynker jeg Eder af et oprigtigt Hjerte. Ja, Ridder, I kan tro en gammel Kones Ord, og jeg spaaer Eder, at I vil have liden Glæde af Eders Gang til Østeraad. Spaaer I det, Fru Inger? Tilvisse! Hvad skal man vel 36

37 60 sige, Herr Ridder! Verden er saa mistroisk; inden et halvt Aar vil I være i Folkemunde; meer end en ondskabsfuld Tunge vil synge Smedeviser om Eder; man vil standse og see efter E- der paa alfar Vei; man vil sige: See, see der gaaer Ridder Lykke, som drog til Østeraad for at fange Inger Gyldenløve, men som blev hængende i sin egen Snare. Nu, nu, ikke saa utaalmodig, Herr Ridder, det er jo ikke min Mening, men saa vil den mistroiske Verden dømme. Ja, det er ilde, men det er sandt og vist, Spot vil blive Eders Løn Spot over at Eders Fiende var snildere end I. Listig som en Ræv sneg han sig ind paa Østeraad, vil man sige, skamfuld som en Hund luskede han igjen af Gaarde. Og endnu Eet: mener I ei, at Peder Kantsler og hans Venner ville bede sig fri for Eders Bistand, saasnart det rygtes, at Inger Gyldenløve nægter at stride under Eders Banner? 61. saa nødes jeg til At forlænge Eders Ophold paa Østeraad? endnu i denne Time. Men ifald det nu ikke skulde lykkes? Det vil lykkes! I er sikker i Eders Sag som det 37

38 62. lader. (stolt.) at Seiren er min? Østeraad Gaard mod E- ders Knæspænder! er ikke længer Eders. Niels Lykke! men I selv er hildet. Eders Skjemt begynder at blive noget lystig, Herr Ridder! i Knæ for mine Fødder. (med haanlig Latter.) Ha, ha! (standser pludselig som greben af en Anelse.) Og disse to Ord? Niels Lykke! disse to Ord og Steen Stures Søn! O, Jesus Krist! (knælende.) Naade, Naade! tale besindigt sammen. (hviskende og halvt forvirret.) Hørte I det, Olaf Skaktavl! hørte I det? Eller var det kun en hæslig Drøm, et Kogleri, som suste forbi mine Øren? 63. I har hørt ret. 38

39 Men hvor har I ham da? hvor har I ham? Hvad vil I med ham? Dræb ham ikke; giv mig ham igjen; giv mig mit Barn! Niels Lykke, hør! Tag Alt hvad jeg eier, tag mit Gods og mit Guld, men giv mig mit Barn; giv mig bare min Søn tilbage! jeg begynder at begribe Og denne Angst, denne kvælende Rædsel, som jeg i tyve Aar har 64. baaret i mit Bryst! Gud! Gud! er det ret af dig? Var det derfor du gav mig ham, at jeg skulde friste al denne Nød og Kvide! Ha! jeg veed det, jeg veed det, jeg er forhadt i Himlen, fordi jeg har svigtet det Kald, som var lagt paa mig derovenfra. I seer saa forundret paa mig, Olaf Skaktavl; det var vist hæslige Ord, jeg der sagde? Ja, jeg troer det gjerne; men naar denne Angst hugger sine Jernklø{r}er i mit Bryst, saa mægter jeg ikke længer at tøile mine Tanker. Niels Lykke, siig mig en Ting, hvor har I ham, hvor er han? H{os}#an# #er hos# sin Pleiefader. Endnu hos sin Pleiefader? Hos ham, som stadigen har nægtet mig men det maa ikke længer blive saaledes ved. Olaf Skaktavl, I maa hjælpe mig. 65. fornødent, saafremt I kun Hør mig, Olaf Skaktavl! hør mig, 39

40 begge To! thi nu troer jeg nok, jeg er mig saavidt mægtig at Nuvel da! I mindede mig iaftes om hiin Nat, da Knud Alfsøn blev slagen ved Oslo; I mindede mig, om det Løfte, jeg gjorde, da jeg stod ved hans Baare mellem Norges gjæveste Mænd; jeg var ikke stort over femten Aar, men jeg følte Herrens Kraft i mit Bryst, og fra den Dag grundede sig hos mig og os Alle, den Tro, at Himlen havde sat sit Mærke paa mig, og kaaret mig 66. til at stride i Spidsen for den hellige Sag. Var det Hovmod eller var det en Aabenbarelse ovenfra, som indblæste mig denne Tro, det veed jeg ikke; men #Og# vee, vee den, der har faaet et stort Kald i Livet, og ikke eier Styrke til at udføre det. Der siges at Kvinden skal forlade sin Fader og Moder for at følge sin Mand; men den, der er kaaret til at være Himlens Værktøi, tør Intet eie, der er hende kjært; ikke Mage eller Barn, ikke Frænder eller Hjem, og deri, seer I, deri ligger Forbandelsen ved at være kaaret til en berømmelig Daad. I ti Aar holdt jeg trolig, hvad jeg havde lovet, jeg stod ved mine Landsmænds Side i Trængsler og Nød; jeg blev fem og tyve Aar gammel, alle mine Legesøstre sad som Hustruer og Mødre trindt om i Landet, kun jeg stod {...}ene i Strid og Fare, thi Kvindens sædvanlige Lod var jo ikke min, saa lød det ideligen for mine Øren{;}#.# og jeg selv var kun altfor tilbøielig til at tro det. Da saa jeg første Gang Steen Sture, han var #dengang# en Mand i sin fagreste Kraft{;}#.# i et hemmeligt Ærinde kom han til Norge og Ingen uden

41 jeg #Nils Lykke# turde vide at han var velsindet imod #Eders# vort Parti # Fru Inger. # Som en ubekjendt Riddersvend levede han 68. en Vinter i min Nærhed; da lærte jeg, at der gives andre Længsler, andre Drømme i Kvindens Sjæl, end dem, jeg hidtil havde næret. Den næste Vinter kom han igjen, og da han atter drog bort, saa tog han med sig et spædt Barn, som ingen Anden vidste Besked om; ikke fordi jeg frygtede Menneskenes Fordomme, men fordi det vilde være til Skade for vor Sag ifald det rygtedes at Steen Sture besad min Tiltro. Barnet blev sat til Opfostring hos Peder Kantsler indtil bedre Tider, som vi forgjæves ventede paa. Steen Sture giftede sig to Aar efter i Sverrig, og da han døde efterlod han sig Enke # Olaf Skaktavl. # og en lovlig Arving til sit Navn og sine Rettigheder. 69. # Fru Inger # Forgjæves anraabte jeg Peder Kantsler om at give mig mit Barn tilbage; det var jo den eneste Skabning, jeg kunde kaste min Kjærlighed paa{;}#!# men han vægrede sig stadigen: Slut Eder 41

42 fast og ubrydelig til os, sagde han, saa sender jeg Eders Søn tilbage, før ikke. Hvor skulde jeg vove det? De Misfornøiedes Parti var svagt; dersom vore Fiender seirede og mit Barn faldt i deres Magt o, jeg veed det; for at sikkre sig Moderen, vilde de have beredt Barnet den samme Skjæbne, som Kong Christjern skulde have fristet, dersom ikke Flugten havde reddet ham. Men Danskerne vare 70. ogsaa virksomme; de forsømte hverken Trudsler eller Løfter for at vinde min Bistand{,}#;# thi mit Navn havde endnu en god Klang i Norge, Folkets Øie vogtede endnu paa mig, # Olaf Skaktavl # som den der var kaldet til at bryde dets Lænker. # Fru Inger. # Nu kom Herluf Hydefads Oprør, der var atter Vaar i Landet, der var Haab i Folkenes Bryst; «Frihedstimen er kommen, slaa løs, slaa løs!» skreg de, men jeg, jeg stod tvivlraadig langt fra Striden, i min eensomme Gaard. Vel tykkedes det mig stundom, som om Gud selv kaldte mig til Vaaben for vort Folk, men jeg nølede, thi atter kom den dræbende Angst over mig. Hvem vil seire, see det var Spørgsmaalet, som ideligen lød i mine Øren og lammede min Villies Kraft. Det var en kortvarig Vaar, som dengang brød frem over Norge; Herluf Hydefad blev fældet og Hundreder med ham; mig kunde Ingen kræve til Regnskab, thi jeg havde holdt mig udenfor Begivenhederne, og dog fattedes det ikke paa forblommede Trudsler fra Dannerhoffet;

43 min Angst vaagnede paany Hvad om de kjendte Hemmeligheden? Rigshovmesteren Henrik Gyldenløve forlangte mig tilægte; en Maaned efter var han min Husbond. Da lød et Fordømmelsesskrig igjennem Riget: «hun har forraadt os, hun har 72. svigtet sit Folk!» Inger Gyldenløve blev hjemløs i sine Landsmænds Hjerter; Begivenhederne skred ustandselig frem; Undertrykkelsesværket voxte Dag for Dag i Styrke; men min Virken var sluttet. Der var Tider, da jeg væmmedes over mig selv; thi hvad havde jeg at gjøre? Intet uden at ængstes, forhaanes, og føde Døttre til Verden. M- ne Døttre! Gud maa forlade mig det, ifald jeg ikke har en Moders Hjerte for dem; men mine Pligter som Hustru var mig et Hoveriarbeide, hvor kunde jeg elske Frugterne deraf? O, med min Søn var det anderledes; han var min Kjærligheds Barn, det Eneste, der mindede mig om den Tid da jeg var Kvinde i Aand og Sandhed, og ham havde de taget fra mig; han voxte op mellem Fremmede, der maaskee saaede Fordærvelsens Sæd i hans Sjæl. Olaf Skaktavl! havde jeg siddet nøgen og forladt i Storm og Uveir paa Høifjeldet, hvis jeg havde havt mit Barn i mine Arme, selv om han var saa ussel og elendig, at at ikke engang Ulven gad æde ham, saalænge der var andet at faa, tro mig, jeg skulde ikke have sørget og grædt for ham, saaledes som jeg har sørget og grædt fra hans Fødsel og til denne Time! 73. Skaktavl. at sørge for sit Barn. 43

44 74. Fiendens Sværd har taget Eders; men hvad er Døden mod en evig Angst gjennem tyve lange Aar? (afsides.) Borgen for Eders Troskab. Det er Himlens Hævn! (høit.) Siig frem, hvad fordrer I? de Misfornøiede i Sverrig. Videre! som Sverrigs Styrer. Han? I fordrer at jeg Skakt. være vel tjent dermed. hans Halvbroder paa Thronen. (tankefuld.) Vel sandt, vel sandt! andre Anslag i Gjære. Hvad mener I? paa at blive Kongemoder! Nei, nei, giv mig mit Barn tilbage, saa kan I give Nordens Krone til hvem I vil. Men veed I da ogsaa om Grev Sture er villig 75. han selv forvisse Eder. 44

45 Han selv, og naar? Hvordan? Hvad siger I? (afsides.) Greven var min Følgesvend. Jeg er i hans Vold; der er intet Valg længere. (Høit.) Godt, I skal faa min Forsikkring om Bistand. Skriftlig? Som I begjærer! (Gaaer hen til Bordet paa venstre Side.) Endelig seirer jeg da! (efter et Øiebliks Betænkning, vender hun sig pludselig til Olaf Skaktavl og siger med 76. dæmpet Stemme.) Skaktavl! jeg veed det med Vished, Niels Lykke er en Forræder. Hvordan, I troer? Han pønser paa Svig. (Sætter sig ved Bordet for at skrive.) kan volde Eders Undergang. Stille! Lad mig raade! (De tale hviskende sammen.) 45

46 #kan da foreskrive Fru Inger hvilke Betingelser, vi lyster.# hvad der er stort i Verden. (til Skaktavl.) Nu, I har altsaa forstaaet mig? ( gaaer.) De Forrige. Niels Steenssøn. 4de Scene. (bemærker ikke Steenssøn, men vedbliver at skrive.) Stille! Stille! (reiser sig og rækker Lykke Papiret.) Herr Ridder, her er mit Ord. 77. Jeg takker Eder! (idet hun bemærker Niels Steenssøn:) (afsides.) Ah, det er Grev Sture. Træk for Træk; ved Himlen ja, det er Steen Stures Søn! (høit.) Vær hilset i mit Huus, Herr Greve! Det hviler i Eders Haand hvorvidt vi inden et Aar skulle velsigne dette Møde eller ei. hvad skal dette sige? Det er Aanderne, som vaagne! De Forrige. Skaktavl, Bjørn, Finn, Huuskarle og Tjenere. 5te Scene. 78. Huuskarlene. Leve Inger Gyldenløve! (til Skaktavl.) 46

47 I har sagt dem, hvad der er i Gjære? har jeg sagt dem. Og nu, trofaste Venner og Tjenere, væbner Eder som I bedst kunne. Hvad jeg tidligere iaftes forbød Eder, det være Eder nu i fuldeste Maade tilstedet. Og her, her fremstiller jeg for Eder, Grev Sture, Sverrigs Drot og Norges med, hvis Gud saa vil det. han voxte mig over Hovedet. (til Niels Steenssøn.) Af mig modtager I her den første Haandsrækning; tredive Ryttere, som skal følge og beskytte Eder; tro mig, inden I naaer Grændsen har Tu- sinder stillet sig under Eders Banner; og reis nu med Gud! 79. allerede nu i Nat? I dette Øieblik! Nei, nei, umuligt! Som jeg siger! Vent til imorgen. Grev Sture! Vil I lyde mig eller ei? saa skal være, lev vel! (vil gaa.) (holder ham tilbage.) Nei, stands! Ikke saa, Herr Ridder! ikke saa! 47

48 Hvad mener I? (med dæmpet Stemme.) Niels I er en Forræder! Stille, stille! Lad Ingen mærke at der er Uro i Høvidsmændenes Leir! Peder Kantslers Tillid har I vundet ved en djævelsk List, som jeg ikke mægter 80. at gjennemskue; I har tvunget mig til at gribe til Vaaben, ikke for at støtte vor Sag, men for at fremme Eders egne Anslag, hvilke de end monne være. Jeg kan ikke længer træde tilbage; men tro ikke derfor at I har seiret; jeg skal vide at gjøre Eder uskadelig. Fru Inger! Vær rolig! det gjælder ikke Livet; men I kommer ikke udenfor Østeraads Porte, førend Seieren er vor. Død og Djævlen! Al Modstand er unyttig; I slipper ikke herfra! Forhold Eder derfor stille, det er det Klogeste I kan gjøre. har været snedigere end jeg. (sagte til Skaktavl.) I følger Grev Stures Trop indtil Grændsen; derfra drager I uopholdelig til Peder Kantsler og bringer mig mit Barn. Nu har han ikke længer nogen Grund til at holde ham tilbage. (idet Skaktavl vil gaa.) Vent, et Kjendemærke den der bærer Steen

49 Stures Ring; det er den Rette. Skaktavl. I skal faa ham! Tak! tak, min trofaste Ven! Finn. Det skal skee! (der imidlertid har holdt Øie med Niels ) Og reiser nu Alle med Gud! (pegende paa ) Denne ædle Ridder der, kan ikke bekvemme sig til saa hastigt at forlade sine Venner paa Østeraad, 82 han vil vente til Seiersbudskabet kommer. betids nok til Jens Bjælke. (pegende paa Finn.) Og han der hensættes under sikker Bevogtning i Borgkjælderen! H... brast mit sidste Anker. (bydende.) I Borgekjælderen! Alle. Længe leve Inger Gyldenløve! (til Niels Lykke; idet hun følger de Bortdragende.) Hvem seirer? 49

50 Femte Akt. Fru Inger (sidder ved Bordet, fordybet i Tanker.) (efter en Pause.) Hvem er den Kløgtigste paa Jorden? Er det den, der har et Kongerige at vinde, hvis han bruger sin Snildhed? Er det den; der faaer en Skamstøtte over sin Grav, dersom hans Indre vrænges udad og hans lønligste Tanker stilles for Dagens Lys? (hovedrystende.) Ingen af dem. Den, der har et Kongerige at vinde, var han den Kløgtigste, saa vilde han stride for at tabe sin Gevinst, ikke for at vinde den. Den, der har en Skamstøtte ivente, var han den Kløgtigste, saa vilde han sige sig selv, at naar han først er dernede, sex Fod un- der Muldet; saa mægter ikke Menneskehænder at bygge Skamstøtten, der kan knuge ham. Hvem er da den Kløgtigste? (Reiser sig.) Den Kløgtigste er en Moder, som strider for sit Barns Frelse! Det er det, som giver Vid i Panden! Der er Ingen saa kløgtig, Ingen saa snild som Inger Gyldenløve, siges der over de tre nordiske Riger. (Hviskende.) Jeg har stridt denne Strid, jeg har i tyve Aar kjæmpet for mit Barns Frelse, det er Nøglen til Gaaden! (Efter en Pause, idet hun farer med Haanden over Panden, ligesom for at samle Tankerne.) Jeg veed alligevel ikke hvordan det hænger sammen, men det tykkes mig stundom at Tankerne svigte og jeg maa 1ste Scene

51 ligesom gribe efter dem for at holde dem fast. Er det fordi Striden nu er tilende, og jeg saaledes ikke længere har Kløgten behov? Nei, nei! det er nok heller en Virkning af denne nagende Angst; den presser Hjernen; om min Forstand o, det har ingen Nød; det gaaer over, det gaaer over! (Efter en Pause.) Hvor Alt er fredsælt her paa Gaarden inat; ethvert Øie har lukket sig, nu vil ogsaa jeg gaa til Ro. Hvormangen Nat har jeg ikke vaaget her i Eenrum med mine ængstelige Tanker! Mine Fædre har skuet mørkt og truende ned paa mig, og jeg har 86. hængt dem indad imod Væggen for ikke at møde deres vrede Blikke. I Nat see de Alle saa venlige ud; der er Forsoning i deres Sjæle og (lægger Haanden paa Hjertet.) det er der ogsaa i min; thi nu staaer jeg ved Maalet; jeg faaer jo mit Barn tilbage. (Tager Lyset og vil gaa, men standser.) Ved Maalet? Ved Maalet? Er det da ogsaa virkelig mit endelige Maal, at faa ham tilbage; kun det og intet Andet? (Sætter atter Stagen paa Bordet.) Niels Lykke kastede et flygtigt Ord hen i Vind og Veir; Ordet faldt i min Sjæl som et Sædkorn i en gjødslet Jordbund, det er allerede begyndt at spire; dog nei, ikke saa; det havde allerede hvilet længe derinde, men som en ufødt Tanke, der først fik Liv, i det Øieblik han nævnte den ved Navn. (Hviskende.) Kongemoder; Kongemoder, sagde han! Og hvorfor ikke? Har ikke min Slægt før mig raadet som Konger, om de end ikke bare Kongenavnet? Har ikke min Søn den samme Adkomst til Stureslægtens Rettigheder, som den Anden? I Guds Øine har han det, dersom der ellers er Retfærd i Himlen. Og disse Rettigheder har jeg med ødsel Haand bortskjænket som Lø

52 sepenge for hans Frihed! Om de nu kunde vindes tilbage? Saalænge jeg reddedes for hans Liv, laa denne Tanke maalløs i min Sjæl, 88. den var lysræd som et Skovens Dyr; nu tager den atter Mod til sig og lister sig frem af sit Smuthul. Dog nei, nei! Jeg vil ikke tænke denne Tanke, jeg har vakt Himlens Fortørnelse ved selv at bane min Livssti; nu forsager jeg Magt og Berømmelse, det er Offeret, som skal forsone mig med Gud. Og han, mit Barn, fortjente han vel hvad jeg har lidt for ham, dersom ikke min Kjærlighed var ham nok? (Tager atter Lyset.) Bort med alle forvovne Tanker; jeg har stridt en tyveaarig Kampdag tilende, nu vil jeg søge Fred og Hvile. (Gaaer mod Baggrunden, men standser og siger grublende:) Kongemoder! (Gaaer langsomt ud tilvenstre i Baggrund.) Niels Bjørn. 89. Bjørn. Hvor er Eders Moder? De Forrige. Fru Inger (med en Armstage, kommer fra Venstre.) To Huuskarle. 4de Scene. Huuskarl. Fru Inger! Fru Inger! (idet hun træder ind.) Jeg veed Alt; afsted! hold Porten aaben for vore Venner, men lukket for alle Andre. (Sætter Armstagen paa Bordet tilvenstre.) (til Niels ) Det var altsaa Snaren! 52

53 Inger Gyldenløve! tro mig Et Baghold, som skulde fange ham op, saasnart I havde faaet 90. hiint Tilsagn, der kan fælde mig. kan vidne mod Eder. Hvad gjør I? komme til at fortryde det. (gaaer.) Fru Inger. 5te Scene. Ret saa! jeg forstaaer ham! (til ) Niels Lykke nu? Ring paa min Finger. Og han har dig kjær af Hjertet? og jeg troer ham. Brav handlet, Eline! Ha, ha, min Ridder! nu begynder jeg Eder fortørnet paa mig. Vist ikke! vist ikke! Du er en lydig Datter; du har lukket ham ind; du har hørt paa hans fagre Ord. Jeg veed hvad det har kostet dig; thi jeg kjender jo dit Had 91. Men min Moder! 53

54 Stille! Vi har mødt hinanden i vore Anslag. Vel mægter du at tænde Kjærlighed i Niels Lykkes Sind; det er allerede begyndt; jeg læste det i hans Ord og i hans Miner. Hold ham nu fast; drag ham endnu tættere ind i Garnet, og saa Ha, om vi kunde slide hans meenederske Hjerte sønder i Brystet paa ham. hvad er det, I siger? Trænger du til Mod for at følge mig videre paa Veien? Nu godt, jeg har kun nødig at hviske dig to Ord i Øret; i dem ligger Styrkebeltet, som skal holde dig 92. oppe. Saa viid da (Lyttende.) Striden nærmer sig! Besindighed, nu gjælder det snart. (Vender sig atter til ) Viid da, Niels Lykke var den, der lagde din Søster i Graven! Lucia! Det var ham, saasandt der er en Gud over os. Daa staa mig Himlen bi. Eline! hans Trolovede for Gud. Ulykkelige Barn! hvad har du gjort? Godnat min Moder! (gaaer.) Ha, ha, ha! Det bærer ned ad Bak- 54

55 ke med Inger Gyldenløves Slægt! Det var den Sidste af mine Døttre; hvorfor kunde jeg ikke tiet med Hemmeligheden? havde hun Intet vidst, saa var hun bleven lykkelig paa en Maade. Men det er min Skjæbne, det staaer skrevet deroppe at jeg skal bryde den ene grønne Green efter den anden, indtil Stammen staaer bladløs tilbage! Lad gaa, lad gaa! jeg faaer min Søn igjen; paa de Andre, paa mine Døttre vil jeg ikke tænke. Hvad baader det vel om jeg gav mig til at gruble og angre; det har jo ingen Hast; det er først paa den store Uveirsdag at Mennesket skal gjøre Regnskab, og det varer længe førend den kommer. 93. Steenssøn (udenfor.) Hei, slaa Porten i! 94. Grev Stures Røst! Fru Inger. Niels Steenssøn; strax efter Olaf Skaktavl. 6te Scene. Steens. Vel mødt, Inger Gyldenløve! Hvad har I tabt? Steens. Min Krone og mit Liv! Mine Svende, hvor har I dem? Steens. Her! her! Skaktavl (kommer.) Skaktavl! kommer I tilbage? 55

56 at slippe igjennem. I er saaret! hvor vi kan dølge ham? Men dersom de gjennemsøge Gaarden Der brast Laasen. De storme ind i Gaarden. 95. Steens. hvad jeg skylder Eder Jeg hører dem alt i Borgestuen. (Bestemt.) Han maa reddes, hvad det end skal koste. Steens. jeg har det Hemmeligheden! Hemmeligheden{?}! Steens. Eders og min! Krist i Himlen! kjender I den? Steens. hvor er Niels Lykke? Flygtet! Steens. svenske Høvidsmand kom#er Hvad saa? hvad vil I gjøre? Steens. 56

57 Aabenbare ham Alt! O nei, nei! vær barmhjertig! Steens. bekjendt hvad jeg veed Saa er I frelst? 96. Steens. det er det yderste Middel. Det yderste Middel? I har Ret, og det tør Hvermand friste. See, derinde kan I skjule Eder saalænge. Steens. at angre Eders Færd. (halvt for sig selv.) Det give Gud I sagde Sandhed! Skaktavl (vil følge Steenssøn, som gaar.) (holder ham tilbage.) Forstod I hvad han sagde? for at frelse sig selv. Naar det gjælder Livet, sagde han, saa maa det yderste Middel forsøges. Godt og vel, det skee som han sagde. Hvad mener I? under! Liv mod Liv! Een af dem maa gaa 97 I vil? 57

58 Hvis ikke han derinde gjøres stum, forinden Timeglasset er udrundet, saa er min Søn tabt for mig; falder han, saa arver mit Barn hans Rettigheder, da skal I see, der endnu er Malm i Inger Gyldenløve{!}; tro mig, længe skal I ei komme til at tørste efter Hævnen, som I nu i tyve Aar har ventet paa. Hør, hør! de komme! Det hviler paa Eder alene om jeg imorgen er barnløs eller Eders Navn dø ud! (gaaer.) Tør jeg ogsaa vove? (Der høres Larm i Værelset; hun iler henimod Døren.) Nei, nei! det maa ikke 98. skee! (Et tungt Fald høres udenfor;) hun dækker Ørene til med begge Hænder og styrter med et forvildet Blik ned i Forgrunden. Efter en Pause tager hun Hænderne bort, lytter og siger derpaa:) Nu er det forbi! Alting er stille derinde. Du saa det Gud! jeg betænkte mig, men Olaf Skaktavl var for rap paa Haanden! Skaktavl (kommer ind.) Er det gjort? Sol eller Maane mere! Han er altsaa stum? med min venstre Haand. Ja, ja! den høire var ogsaa for god til slig Bedrift

59 kommer jeg selv anden. (gaaer.) Fru Inger. Strax efter Bjørn og nogle svenske Soldater. 8de Scene. Blod paa mine Hænder; dertil skulde det altsaa komme! Han begynder at blive mig dyrekjøbt nu. En Soldat. hvis I er Husets Frue Det er Grev Sture I søger? Soldaten. Det er det! I er isaafald ikke paa Vild spor; Greven har søgt Beskyttelse hos mig. Soldaten. ei at give ham, thi Hvad I der siger har nok Greven selv begrebet, og derfor har han ja, see selv efter, derfor har han aflivet sig#.# selv. Soldaterne. Aflivet sig! See selv efter, som jeg sagde Jer. Derinde vil I finde Liget, og da han nu allerede er stedet for en anden Dommer, saa er det min Villie at han føres herfra med al den Anstand, som det sømmer sig hans Byrd. Bjørn! i mit Lønkammer har min Kiste i mange Aar staaet rede; (til Soldaterne.) i den bringe I Grev

60 Stures Lig til Sverrig. Soldaten. herind I Andre! (de gaa.) Fru Inger. Senere Bjørn. 9de Scene. Dersom Grev Sture ikke saadan i en Skynding havde sagt Verden Farvel, saa var han inden en Maaned klynget op i Galgen eller sat i Buur for sin Levetid; havde han været bedre tjent med en slig Lod? Eller ogsaa havde han kjøbt sig fri ved at 102. spille mit Barn i mine Fienders Vold; er det saa mig, der har dræbt ham? Værner ikke Ulven selv om sin Yngel, hvem vil da fælde Dommen over mig fordi jeg hug en Klo i den, der vilde røve mit Kjød og Blod? Det er Noget, som maatte saa være, enhver Moder havde gjort som jeg. #Nu er# Men de... er ikke længer Tid til ørkesløse Tanker, virke maa jeg. (Sætter sig ved Bordet tilvenstre.) Jeg vil skrive til mine Venner rundt om i Landet, de skal Alle støtte vor Sag. (Begynder at skrive, men standser og siger:) Hvem vil de kaare til Konge i den Faldnes Sted? Kongemoder#,# #sagde Nils Lykke,# det er et vakkert Ord, jeg har kun een Ting imod det, og det er den hæslige Lighed med et andet Ord; Kongemoder og Kongemorder! Kongemorder, det er den, der tager en Konges Liv, Kongemoder, det er den, der skjænker en Konge Livet. (Reiser sig.) Nuvel, saa vil jeg give tilbage, hvad jeg har taget; min Søn skal vorde Konge! (Sætter sig, tager fat paa Arbeidet, men lægger det atter

61 tilside og læner sig tilbage i Stolen.) Det er altid noget u- hyggeligt saalænge En ligger Lig i et Huus; det er derfor, jeg føler mig saa sælsomt tilmode. (Som 104 om hun talte til Nogen.) Ikke det? Hvoraf skulde det ellers komme? (Grublende.) Er der nogen Forskjel paa at fælde En, og at slaa En ihjel? Knud Alfsøn havde med sit Sværd kløvet mangen Pande, og dog var hans egen saa rolig som et Barns. Hvorfor seer da jeg altid dette (Gjør en Bevægelse som naar man hugger til med en Kniv.) dette Stød i- mod Hjertet og saa den røde Blodstrøm bagefter? (Ringer og vedbliver at tale, idet hun rager om mellem Papirerne.) Herefter vil jeg ikke vide noget af slige stygge Syner, jeg vil være virksom baade Dag og Nat, og om en Maa- ned kommer min Søn til mig #(Ringer)# 105. Bjørn som ringede, min Frue? (skrivende.) Du skal hente flere Lys; herefterdags vil jeg have mange Lys i Stuen. Bjørn (gaaer.) (reiser sig med Heftighed efter en Pause.) Nei, nei, jeg kan ikke føre Pennen ikvæld; det brænder og værker i mit Hoved! (Lytten de.) Hvad er det? Aa, de skrue Laaget til paa Kisten derinde. Dengang jeg var Barn fortalte de mig Eventyret om Ridder Aage, som kom med Kisten paa sin Bag; dersom nu han derinde en Nat fik det Indfald at komme med Kisten paa sin Bag og takke for 61

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Jens Bjelke, svensk Befalingsmand i «Fru Inger

Læs mere

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855]

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855] Gildet paa Solhoug [1855] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Helene Grønlien, Stine Brenna Taugbøl 1 3 Ark. Bengt Gautesøn, Herre til Solhoug, i «Gildet paa Solhoug.»

Læs mere

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg) TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Einar)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Einar) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Einar, Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til

Læs mere

Olaf Liljekrans. første hovedversjon, TarkUiB NT344r. (rollehefte, Mænd og Kvinder m.fl.)

Olaf Liljekrans. første hovedversjon, TarkUiB NT344r. (rollehefte, Mænd og Kvinder m.fl.) Olaf Liljekrans 1856 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Bjørg Harvey, Helene Grønlien, Ellen Nessheim Wiger 1 1 1/4 Ark. Mænd, Kvinder og Spillemænd, (Slægtninge af

Læs mere

Fru Inger til Østeraad

Fru Inger til Østeraad Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 «Olaf Skaktavl,» fredløs norsk Adelsmand i «Fru

Læs mere

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, hovedtekst, 1. utg.

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, hovedtekst, 1. utg. Fru Inger til Østeraad 1857 Henrik Ibsens skrifter Historisk-kritisk utgave, elektronisk versjon Edering Christian Janss (ansv.), Hilde Bøe, Ellen Nessheim Wiger Kollasjonering og koding Aasta Marie Bjorvand

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Signe) [1855]

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Signe) [1855] Gildet paa Solhoug [1855] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Helene Grønlien, Stine Brenna Taugbøl 1 3. 2 Første Akt. (alene.) 3die Scene. Og Ingen, Ingen kommer for

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, grunntekst, 1. utg.

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, grunntekst, 1. utg. Fru Inger til Østeraad 1857 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Aasta Marie Bjorvand Bjørkøy, Ingrid Falkenberg, Hallvard Ystad, Gunnhild Wiggen, Mette Witting 1 Fru

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen Historien om en Moder Af H.C. Andersen Der sad en Moder hos sit lille Barn, hun var saa bedrøvet, saa bange for at det skulde døe. Det var saa blegt, de smaa Øine havde lukket sig, det trak saa sagte Veiret,

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

LAURITS CHRISTIAN APPELS

LAURITS CHRISTIAN APPELS VED BOGHANDLER, CAND. PHIL. LAURITS CHRISTIAN APPELS JORDEFÆRD DEN 19DE SEPTEMBER 1 8 9 3. AF J. C. HOLCK, SOGNEPRÆST TIL VOR FRELSERS KIRKE. TBYKT SOM MANUSKRIPT. Trykt hos J. D. Qvist & Komp. (A. Larsen).

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

VE O FABRIKANT S. CHR. BRANDT" JORDEFÆRD DEN 2. JANUAR 1906 I ST. KNUDS KIRKE

VE O FABRIKANT S. CHR. BRANDT JORDEFÆRD DEN 2. JANUAR 1906 I ST. KNUDS KIRKE VE O FABRIKANT S. CHR. BRANDT" JORDEFÆRD DEN 2. JANUAR 1906 I ST. KNUDS KIRKE MILO SKE BOGTRYKKERI - ODENSE S taar paa Vejene og ser til og spørger om de gamle Stier, hvor den gode Vej mon være, og vandrer

Læs mere

Onsdagen April 22, Joh V

Onsdagen April 22, Joh V 5275 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

Kierkegaard Lidenskabens forsvarer

Kierkegaard Lidenskabens forsvarer Kierkegaard Lidenskabens forsvarer Pia Søltoft Ph.d., lektor i etik og religionsfilosofi og Søren Kierkegaard Studier ved Afdeling for Systematisk Teologi Dias 1 "I Forhold til al Lidenskab gjelder det

Læs mere

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Jørgen)

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Jørgen) TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Mandag d. 2. marts 2015 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus Kristus,

Læs mere

[Kjærlighedens Komedie] UBiT Ms Oct. 375 b [1862]

[Kjærlighedens Komedie] UBiT Ms Oct. 375 b [1862] [Kjærlighedens Komedie] [1862] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ellen Nessheim Wiger, Ingvald Aarstein 1 2 (kommer ud paa Trappen med et Tørklæde paa Armen og vil

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Blandt hedenold (Sigmunds vísa)

Blandt hedenold (Sigmunds vísa) Blandt hedenold (Sigmunds vísa) Blandt hedenold de Nordens gjæve helte, og Sigmund var den ædle Færøersmand. :/: Af alle dem, som spændte sværd ved bælte, i kampen ingen djærvere end han. :/: 2. Ved mangt

Læs mere

Olaf Liljekrans. Henrik Ibsens skrifter. Diplomatarisk tekstarkiv. Kollasjonering og koding Bjørg Harvey, Helene Grønlien, Ellen Nessheim Wiger

Olaf Liljekrans. Henrik Ibsens skrifter. Diplomatarisk tekstarkiv. Kollasjonering og koding Bjørg Harvey, Helene Grønlien, Ellen Nessheim Wiger Olaf Liljekrans 1856 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Bjørg Harvey, Helene Grønlien, Ellen Nessheim Wiger 1 5 Ark. Hemming, Arne fra Guldviks Svend, i «Olaf Liliekrans.»

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d.

Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d. Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d. Pia Søltoft Slide 1 Hvad er autenticitet? Autenticitet er et nøgleord i

Læs mere

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i

Læs mere

FREDERIK VILHELM HEGELS

FREDERIK VILHELM HEGELS VED UNIVERSITETSBOGHANDLER, ETATSRAAD FREDERIK VILHELM HEGELS JORDEFÆRD, AF Jakob Paulli. Tryktsom Manuskript. KJØBENHAVN. F R. B AG G E S BOGTRYKKERI. 1888. VED UNIVERSITETSBOGHANDLER, ETATSRAAD FREDERIK

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet

Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet bokselskap.no 2012 Ragnhild Jølsen: Rikka Gan Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet fra: Samlede Skrifter. Aschehoug, Oslo,

Læs mere

Dikt til Severin Fra Marine.

Dikt til Severin Fra Marine. Dikt til Severin Fra Marine. Jeg synge vil til deg min Ven Jeg ved du svare vil igjen Thi Kjærlighedens sterke Magt I vore Hjerter fuldt er lagt. Vi skilte er en liden Tid men snart er lykkens time blid

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer:

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: 15 292 448 403 352-353 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Der var et menneske,

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

DET KONGELIGE BIBLIOTEK DET KONGELIGE BIBLIOTEK 130021858839 * Til Erindring om J ohan W ilhelm Krause, født den 23de September 1803, død den 25de Marts 1889. #» > Naade og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus være

Læs mere

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Jødepigen Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Der var i Fattigskolen mellem de andre Smaabørn en lille Jødepige, saa opvakt og god, den Flinkeste af dem Allesammen; men i een af Læretimerne

Læs mere

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 Troels-Lund Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 CHRISTIAN DEN FJERDES FØDSEL OG DAÅB FØDSEL i FREDERIK den Anden 1 og Dronning Sophia havde allerede været gift i flere Aar, men endnu var deres Ægteskab

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Mindegudstjenesten i Askov

Mindegudstjenesten i Askov Kolding Folkeblad - Mandag den 23. December 1918 Mindegudstjenesten i Askov. ------- Det Møde, hvormed Askov Højskole plejer at indlede Juleferien, fik i Aar en dybt alvorlig og bevæget Karakter. Det blev

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Og ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle

Og ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle 3. Blodig alvor Næste morgen var der besynderligt nok ingen, der beklagede sig. Emzara var overbevist om, at det var, fordi de vidste, hvordan hun ville reagere. At hun var pylret, var ikke nogen hemmelighed,

Læs mere

Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække.

Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 18. august 2013 kl. 10.00 Lilian Høegh Tyrsted Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække. Salmer. DDS 749 I østen stiger solen op DDS 448 Fyldt af

Læs mere

Historien om en moder

Historien om en moder Historien om en moder Af H.C. Andersen H.C. Andersen, Historien om en moder, 1848. Der sad en Moder hos sit lille Barn, hun var saa bedrøvet, saa bange for at det skulde døe. Det var saa blegt, de smaa

Læs mere

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Onsdag 2den septbr 1846

Onsdag 2den septbr 1846 5303 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Hafburd konge og Sivard konge

Hafburd konge og Sivard konge Hafburd konge og Sivard konge Hafburd konge og Sivard konge de yppede dennem en kiv alt om hin stolte Signelille, hun var så væn en viv. Hvad heller om I vinder mig eller en så væn en mø. 2. Hafburd vågner

Læs mere

Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak i evighed! Drag, o Jesus, ind itl mig, Vejen selv du bane dig!

Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak i evighed! Drag, o Jesus, ind itl mig, Vejen selv du bane dig! PRÆDIKEN MARIÆ BEBUDELSESDAG 25.MARTS 2012 VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL.10.15 KRARUP KL. 14 Tekster: Es.7,10-14; 1.Kor.21-31; Luk.1,46-55 Salmer: 10,441,71,73,117 Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak

Læs mere

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Grundtvigs påskesalmer

Grundtvigs påskesalmer Grundtvigs påskesalmer Jeg vil indlede med en kort beskrivelse af Grundtvigs påsketeologi og hans arbejde med oldgræske og latinske påskehymner samt om hans kærlighed (og had?) til den største påskesalme

Læs mere

Prædiken til 8. S.e.T. I

Prædiken til 8. S.e.T. I En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Salmer til. Salmesang & Klokkeklang. Skole-kirkesamarbejdet Horsens

Salmer til. Salmesang & Klokkeklang. Skole-kirkesamarbejdet Horsens Salmer til Salmesang & Klokkeklang Skole-kirkesamarbejdet Horsens www.skshorsens.dk U bi Caritas 1 En salme fra før reformationen. Ordene er på sproget latin, som var kirkens sprog. Salmerne blev sunget

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Mark 2,1-12 Salmer: 3-31-423-667-439/412-587 Kollekt: Johansen, s. 155 Som vintergrene i afmagt rækker mod dagens rum, ber vi om glæde og lys fra Guds evangelium I

Læs mere

Prædiken til Paaskedag

Prædiken til Paaskedag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Gudmund) [1855]

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Gudmund) [1855] Gildet paa Solhoug [1855] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Helene Grønlien, Stine Brenna Taugbøl 1 6 Ark. Alfsøn, s og Signes Frænde, i «Gildet paa Solhoug.» Skuespil

Læs mere

Prædiken til 3. S. i Fasten

Prædiken til 3. S. i Fasten En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Syvende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere