Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 5 afsnit:

Transkript

1 Notat Forvaltning: Økonomiafdelingen Dato: J.nr.: Br.nr.: 21. september 2010 Udfærdiget af: Brian Hansen Vedrørende: Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2011 Notatet sendes/sendt til: Økonomiudvalg og byråd (til 2. behandlingen) Ved byrådets 2. behandling af budgettet den 14. oktober 2010 skal det besluttes, om kommunen skal vælge det statsgaranterede eller selvbudgetterede udskrivningsgrundlag i Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 5 afsnit: Centrale begreber og sammenhænge Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering 2011 de aktuelle tal. Historik (valget mellem statsgaranti og selvbudgettering i ) Følsomhedsanalyse vedr Sammenfatning og indstilling. 1. Centrale begreber og sammenhænge For bedre at kunne forstå valget mellem statsgaranti og selvbudgettering er det vigtigt at få styr på de centrale begreber og sammenhænge. Mere konkret er det vigtig at vide, hvad der gemmer sig bag følgende beløb: Landsudligning Tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud Bloktilskud Nedenfor vises, hvordan disse beløb er beregnet og med konkrete eksempler angives hvad der sker med beløbene ved ændringer i egne tal eller landstal.

2 Centrale begreber. I basisbudgettet er der forudsat valg af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og dermed også de statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb. Man kan ikke vælge kun at benytte det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og selv budgettere tilskudsog udligningsbeløbene. Man køber så at sige hele pakken, hvis man vælger statsgaranti. Nedenfor vises beregningen af de nævnte 3 centrale elementer sådan som de indgår i basisbudgettet (statsgaranti) Landsudligningen Landsudligningen omfatter alle kommuner i hele landet. Udligningen foretages ved at beregne kommunens strukturelle overskud eller underskud, der er forskellen mellem en kommunes udgiftsbehov og kommunens beregnede skatteindtægter 1. Kommunens udgiftsbehov er af Ministeriet opgjort til kr. pr. indbygger, mens den beregnede skatteindtægt er opgjort til kr. pr. indbygger altså en forskel på kr. pr. indbygger. Udligningen er fastsat til 58% af denne forskel. Beregningen er som følger: Strukturelt underskud pr. indbygger * betalingskommunefolketal * udligningsniveau = kr. * * 0,58 = 1.006,2 mio. kr Tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud Højt strukturelt underskud er defineret som et underskud der er større end 96,5% af det landsgennemsnitlige strukturelle underskud (= kr. pr. indbygger). Hvis det strukturelle underskud er større end denne grænse udlignes med yderligere 32%. Beregningen er som følger: (Strukturelt underskud pr. indbygger ) * betalingskommunefolketal * udligningsniveau = ( ) kr. * * 0,32 = 137,1 mio. kr Bloktilskud Bloktilskuddet fordeles til kommunerne efter deres andel af folketallet. Vores andel af folketallet i 2011 er 1,7194%. Men inden bloktilskuddet fordeles fratrækkes først et finansieringsbidrag til ovennævnte 2 udligningsbeløb: 1 Det strukturelle underskud eller overskud er et udtryk for, om en kommune ved at opkræve en gennemsnitlig skatteprocent vil få underskud eller overskud i forhold til sit beregnede udgiftsbehov. Det strukturelle overskud eller underskud kan betragtes som et samlet udtryk for kommunens økonomiske situation.

3 - 3 - Beregningen er som følger: Bloktilskudspulje ,1 - finansieringsbidrag af landsudligning ,0 - tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud ,0 - pulje til overgangstilskud og særpuljer - 20,9 Rest-bloktilskudspulje til fordeling ,2 Andel Randers (= 0,17194*18.296,2) 314,6 Hvis finansieringsbidraget til udligningsordningerne ændres betyder det at bloktilskuddet også ændres. Ved stigende udligningsbeløb bliver der mindre bloktilskud og ved faldende udligningsbeløb bliver der mere af bloktilskuddet til fordeling. I nedenstående afsnit vises, hvordan ovennævnte beløb ændres, når forskellige variable ændres. En forståelse af disse sammenhænge er helt central for forståelsen af de variable, der påvirker valget mellem statsgaranti og selvbudgettering. 1.2 Sammenhænge/følsomhed De variable der i særlig grad er relevante er følgende 4: Kommunens eget udskrivningsgrundlag Kommunens eget folketal Nettodrifts- og anlægsudgifterne på landsplan Udskrivningsgrundlaget på landsplan. Nedenfor gives eksempler på hvordan disse 4 variable påvirker de udligningsbeløb, der er beskrevet i afsnit 1.1. Der er tale om alt andet lige betragtninger, altså hvor der kun ændres på en variabel ad gangen Vækst i kommunens eget udskrivningsgrundlag på 100 mio. kr. En vækst i kommunens eget udskrivningsgrundlag på 100 mio. kr. betyder følgende ændringer: Forskel Skatteprovenu -25,6 Landsudligning 14,4 Tilskud højt strukturelt underskud 8,0 Bloktilskud 0,0 Øvrige udligningsbeløb 0,0 I alt -3,2

4 - 4 - Med en skatteprocent på 25,6% giver 100 mio. kr. et merprovenu på 25,6 mio.kr. men den samlede gevinst bliver kun 3,2 mio. kr. svarende til at kommunen beholder 12,5% af provenuet resten spises af udligningen 2. Hvis der var tale om et fald på 100 mio. kr. kan fortegnene i ovenstående tabel ændres, så kommunen kun mister 3,2 mio. kr. fordi skattetabet stort set modsvares af udligningen. Konklusionen er således, at ændringerne i kommunens eget udskrivningsgrundlag (alt andet lige) ikke har den store effekt, idet udligningen næsten vil modsvare tabet/gevinsten Vækst i kommunens folketal med 100 personer En vækst i kommunens folketal med 100 personer giver følgende ændringer: Forskel Skatteprovenu 0,0 Landsudligning -2,1 Tilskud højt strukturelt underskud -0,8 Bloktilskud -0,4 Øvrige udligningsbeløb 0,1 I alt -3,2 Tabellen viser et merprovenu på 3,2 mio. kr. svarene til kr. pr. person. Alt andet lige giver en gennemsnitsperson altså kr. mere i udligning. Forklaringen er, at kommunens skatteindtægter pr. indbygger (alt andet lige) falder, når folketallet stiger. Og lavere skatteindtægt pr. indbygger betyder at det strukturelle underskud pr. indbygger bliver større og dermed stiger udligningsbeløbene. Også bloktilskuddet stiger fordi bloktilskudspuljen jo fordeles efter kommunens andel af indbyggertallet Vækst i udskrivningsgrundlaget på landsplan med 1,0% Hvis væksten i udskrivningsgrundlaget på landsplan ændres fra 5,3% til 6,3% fra (uden at det samtidige stiger i Randers) er effekten for Randers som følger: Forskel Skatteprovenu 0,0 Landsudligning 0,0 Tilskud højt strukturelt underskud -10,2 Bloktilskud -22,7 Øvrige udligningsbeløb 0,0 I alt -32,8 2 Med et udligningsniveau på 58% på landsudligningen og yderligere 32% til kommuner med højt strukturelt underskud burde udligningen være præcis 90%, således at kommunen kun beholder 10% af en skatteprovenuændring. Men i udligningsberegningen indgår det landsgennemsnitlige skatteniveau på 24,9% og det er forklaringen på at det faktiske udligningsniveau kun er 87,5% (=90*24,9/25,6).

5 - 5 - Gevinsten for Randers er altså 32,8 mio. kr. og det uden ændringer i kommunens egne tal overhovedet. Landsudligningen giver ingen ændringer for Randers, idet vores egne tal ikke ændres. Men tilskuddet som følge af højt strukturelt underskud stiger med 10,2 mio. kr. Forklaringen er, at det landsgennemsnitlige strukturelle underskud falder og dermed udligningsgrænsen (se afsnit 1.1). Det strukturelle underskud i Randers ændres ikke (egne tal er jo uændrede) og det betyder mere i udligning til Randers. Fra bloktilskuddet er der en gevinst på 22,7 mio. kr. Forklaringen er at de øgede vækstskøn på landsplan betyder at det strukturelle underskud på landsplan falder og dermed de samlede udligningsbeløb. Da udligningsbeløbene jo finansieres af bloktilskuddet (se afsnit 1.1) betyder faldende udligningsbeløb, at bloktilskuddet til fordeling mellem kommunerne bliver større. Helt konkret falder finansieringsbidraget til landsudligningen med 1,1 mia. kr. og med 0,2 mia. kr. vedr. højt strukturelt underskud. Randers kommunes andel af 1,3 mia. kr. er 22,7 mio. kr. (jf ovenstående tabel). Det er værd at bemærke, at balancetilskuddet som udgangspunkt ændres når landstallene ændres. Men balancetilskuddet for 2011 er fastlagt i regeringsaftalen og ændres ikke. Derimod betyder ændrede landstal at balancetilskuddet for 2012 og frem ændres og dermed ser regnestykket helt anderledes ud for overslagsårne (der henvises til økonomiafdelingens notat af 22. september om de nye skøn fra KL) Nettodrift- og anlægsudgifter stiger med 1 mia. kr. Hvis nettodrift- og anlægsudgifterne på landsplan stiger med 1 mia. kr. er ændringerne som følger: Forskel Skatteprovenu 0,0 Landsudligning -9,9 Tilskud højt strukturelt underskud -0,2 Bloktilskud 10,1 Øvrige udligningsbeløb 0,0 I alt 0,1 Tabellen viser at gevinsten stort set er 0, men der er store ændringer på de enkelte poster. En stigning i udgifterne på landsplan betyder at enhedsbeløbene (som anvendes ved opgørelsen af kommunens udgiftsbehov) stiger. Dermed stiger det beregnede udgiftsbehov og som følge heraf det strukturelle underskud.

6 - 6 - Stigningen i det strukturelle underskud betyder en merindtægt fra landsudligningen på 9,9 mio. kr. Stigningen i tilskuddet til højt strukturelt underskud er yderst begrænset. Det skyldes at udligningsgrænsen (som jo er 96,5% af det landsgennemsnitlige strukturelle underskud) hæves stort set svarende til stigningen i det strukturelle underskud. Bloktilskuddet giver et tab på 10,1 mio. kr. Forklaringen er at finansieringsbidraget til udligningsordningerne nu stiger og dermed bliver der mindre at dele ud til kommunerne. 2. Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2011 Som beskrevet ovenfor har en række faktorer indflydelse på valget mellem statsgaranti og selvbudgettering i Valget afhænger således både af udviklingen i Randers Kommune og udviklingen på landsplan. Især udviklingen på landsplan spiller en stor rolle ved valget. 2.1 Ændringer i skøn på landsplan Som beskrevet i økonomiafdelingens notat af 22. september 2010 har KL fremsendt nye skøn over væksten i udskrivningsgrundlaget på landsplan. KL forventer nu en højere vækst fra jf nedenstående tabel: Ændringer i KL s skøn over væksten i udskrivningsgrundlaget Procent KL s vækstskøn (juni) -0,2 6,1 5,0 11,2 KL s vækstskøn (september) -1,0 7,2 5,3 11,8 Forskel -0,8 1,1 0,3 0,6 Tabellen viser at det samlede vækstskøn ændres fra 11,2% til 11,8%. Denne ændring påvirker valget mellem statsgaranti og selvbudgettering også for de kommuner der ikke ændrer skønnet for egen kommune (jf afsnit 1.2.3) Desuden har KL i tilskudsmodellen pr. 1 juli ændret skønnet over kommunernes nettodrifts- og anlægsudgifter. Skønnet i 2011 er sænket med 3 mia. kr. hvilket betyder at kommunernes beregnede udgiftsbehov bliver mindre og dermed også udligningsbeløbene. Nedenstående tabel viser hvad ændringerne på landsplan betyder for Randers Kommune: Konsekvens af ændrede skøn på landsplan Landsudligning 29,0 Bemærkning Det nedsatte skøn over nettodrifts- og anlægsudgifterne på landsplan betyder at Randers Kommunes beregnede udgiftsbehov falder fra kr. pr. indbygger (statsgaranti) til kr. pr. indbygger. Konsekvensen heraf er, at Randers modtager 29,0 mio. kr. mindre i landsudligning

7 - 7 - Tilskud sfa højt strukturelt underskud -5,9 Bloktilskud -37,2 Ovennævnte betyder desuden, at tilskuddet sfa højt strukturelt underskud bliver 0,5 mio. kr. mindre. Alligevel er der her en samlet gevinst på 5,9 mio. kr. hvilket skyldes stigningen i udskrivningsgrundlaget på landsplan, der medfører et fald i udligningsgrænsen (se afsnit 1.2.3) Udligningsbeløbene finansieres af bloktilskuddet. Når beløbet til landsudligningen falder (jf ovenfor) bliver en større del af bloktilskuddet fordelt til kommunerne efter andel af folketallet. Finansieringen af udligningsbeløbene forventes samlet at blive 2,2 mia. kr. mindre altså er der 2,2 mia. kr. mere af bloktilskuddet til fordeling mellem kommunerne. De 2,2 mia. kr svarer til 37,2 mio. kr. for Randers I alt -14,1 I alt viser tabellen en merindtægt på 14,1 mio. kr. der kommer til udbetaling i 2014, hvis Randers vælger selvbudgettering i Men gevinsten forudsætter naturligvis at KL har ret i deres skøn over udviklingen i kommunernes udgifter og indtægter. Dette diskuteres nærmere i afsnit 4 nedenfor. 2.2 Ændringer i skøn for Randers. Der er her 2 relevante variable nemlig kommunens udskrivningsgrundlag og kommunens folketal. Udskrivningsgrundlaget i Randers Indkomståret 2009 er nu næsten talt op. På nuværende tidspunkt (medio september) er i alt 98,9% af skatteyderne godkendte. Det samlede skatteyderantal er personer, så der mangler i alt 917. På baggrund af erfaringer fra sidste år vurderes, at de 917 vil ha et gennemsnitligt bidrag til udskrivningsgrundlaget på 62% af de allerede godkendte (svarende til kr.). Med disse forudsætninger fås et samlet grundlag på mio. kr. svarende til en vækst på minus 1,5%. KL s vækstskøn siger minus 1,0% - altså har væksten i Randers været lidt lavere end på landsplan. For årene forudsættes samme vækstskøn som KL og dermed bliver skønnet over udskrivningsgrundlaget i 2011 på ,4 mio. kr., hvilket er 13,9 mio. kr. mere end det statsgaranterede grundlag på ,5 mio. kr. Merprovenuet på skattesiden bliver dermed 3,6 mio. kr. Folketallet i Randers. Det statsgaranterede betalingskommunefolketal for 2011 siger De svarer til prognosen fra Danmarks Statistik pr. 1/ (95.341) plus en betalingskommunekorrektion på 99 personer. Spørgsmålet er nu, om vi kan forvente at ligge over eller under de pr. 1/ Effekten af ændringer i landstallene kommer altid først til udbetaling i forbindelse med efterreguleringen 3 år efter.

8 - 8 - Kommunens egen befolkningsprognose opererer med et folketal på personer pr. 1/ Det aktuelle folketal pr. 31/ er imidlertid allerede Væksten i folketallet fra 31/ til 31/ har været 111 personer. Forudsættes den samme vækst i perioden 31/ til 31/ vil folketallet pr. 1/ være Forudsættes endvidere samme betalingskommunekorrektion (nemlig 99) bliver eget skøn over betalingskommunefolketallet pr. 1/ på personer altså 85 personer færre end det statsgaranterede betalingskommunefolketal. Den samlede konsekvens af de ændrede skøn på udskrivningsgrundlaget og folketallet i Randers betyder en merindtægt på skattesiden på 3,6 mio. kr. og en mindreindtægt på tilskud/udligning på 5,5 mio. kr. altså et samlet mindreprovenu på 1,9 mio. kr. i 2011 hvis der vælges selvbudgettering. Det samlede resultat (med ovennævnte forudsætninger) over valget mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2011 ser da ud som følger: Statsgaranti Selvbudgettering Forskel Indkomstskatteprovenu , ,1-3,6 Tilskud og udligning , ,7 5,5 Nettoprovenu , ,8 1,9 Efterregulering af tilskud/udligning i ,0-14,1-14,1 I alt inkl efterreg , ,9-12,2 Tabellen viser en skønnet merindtægt ved selvbudgettering på 12,2 mio. kr. - fordelt med en mindreindtægt på 1,9 mio. kr. i 2011 og en efterregulering på 14,1 mio. kr i Spørgsmålet er nu, hvor skønnet over udviklingen på landsplan og i Randers skal ændres før statsgarantien bliver mest fordelagtig. Dette drøftes i afsnit 4. Men inden da ses nærmere på valgene i , idet de historiske erfaringer bør medtages i de samlede vurdering af valget i 2011.

9 Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering i perioden I 2007 og 2008 valgte kommunen at selvbudgettere udskrivningsgrundlaget, mens vi i 2009 og 2010 valgte det statsgaranterede grundlag. Det er nu interessant at se, hvordan det faktisk er gået/forventes at gå. Nedenstående tabel viser resultatet. Bemærk, at 2007 og 2008 er endelig opgjort, 2009 er ikke endelig endnu, mens resultatet for 2010 fortsat er usikkert: Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i År Rigtigt valg Forkert valg , , , ,4 I alt -266,1 2,0 (minus = gevinst ved valget) Tabellen viser at gevinsten ved selvbudgettering i 2007 var 39,7 mio. kr. I 2008 valgte kommunen også selvbudgettering, men dette valg har kostet 2 mio. kr. I 2009 og 2010 har kommunen heldigvis - valgt statsgaranti. De seneste tal for 2009 tyder på en gevinst ved statsgaranti på hele 163 mio. kr. Også i 2010 forventes en pæn gevinst på 63,4 mio. kr. Forklaringen for er finanskrisen, der har betydet selvbudgettering i disse år er betydeligt mere fordelagtigt end oprindelig forventet. Det interessante for valget i 2011 er, at skønnet over gevinst/tab ændrer sig markant fra budgetsituationen til det endelige resultat, jf nedenstående tabel: År Stat/selv Skøn budgetår Endeligt resultat 2007 Selv -37,8-39, Selv -46,4 2, Stat -56,4-163, Stat -15,0-63,4 (minus = gevinst ved valget) Bortset fra 2007 viser tabellen en stor forskel mellem det oprindelige skøn og det endelige resultat. I budget 2008 blev der således forventet en gevinst på 46,4 mio. kr. ved selvbudgettering men det endte med et tab på 2,0 mio. kr. I budget 2009 blev der forventet en gevinst ved statsgaranti på 56,4 mio. kr. men gevinsten ser nu ud til at blive 163 mio.kr. Ovenstående illustrerer med al ønskelig tydelighed hvor stor usikkerhed der knyttet sig til valget mellem statsgaranti og selvbudgettering. Ved hjælp af følsomhedsanalyser (se nedenfor) er det muligt at træffe beslutning på et oplyst grundlag, men selve beslutningen vil fortsat være præget af betydelig usikkerhed.

10 Følsomhedsanalyse Som allerede nævnt har både kommunens egne tal og landstal stor betydning for valget mellem statsgaranti og selvbudgettering. Det er primært følgende 3 variable, der er relevante for valget mellem statsgaranti og selvbudgettering: Udskrivningsgrundlag, Randers Folketal, Randers Udskrivningsgrundlag/bloktilskud på landsplan Nedenfor foretages en følsomhedsanalyse for disse 3 variable hver for sig. Med andre ord forudsættes, at kun den relevante variabel ændres, således at den isolerede effekt af ændringen fremkommer. I virkelighedens verden vil flere ændringer sikkert ske samtidigt, men ikke desto mindre kan analysen anvendes til at give et bud på i hvor høj grad den angivne gevinst ved selvbudgettering kan påvirkes af de nævnte variable. Der henvises desuden til afsnit 1 for en nærmere beskrivelse af relevante sammenhænge. 4.1 Udskrivningsgrundlag, Randers Som tidligere nævnt ligger kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlaget 13,9 mio. kr. over statsgarantien. Da udligningen neutraliserer det meste af ændringen i skatteindtægten skal der ske store ændringer før selvbudgettering bliver mest fordelagtig. Beregninger viser at udskrivningsgrundlaget i Randers skal falde med godt 380 mio. kr. før statsgarantien mere fordelagtig. Dette svarer til en stigning fra 2008 til 2011 på kun knap 8%, hvor der p.t. forventes en stigning i Randers på knap 11,3% Kommunens folketal Som det fremgår af afsnit betyder en person mere i gennemsnit kr. mere i udligning. Ifølge det aktuelle skøn (afsnit 2.2) kan der forventes et betalingskommunefolketal pr. 1/ på personer, hvilket er 85 personer under det statsgaranterede folketal. Spørgsmålet er nu, hvor meget folketallet skal falde yderligere for at statsgarantien bliver mest fordelagtig. Beregninger viser, at betalingskommunefolketallet skal falde til altså med 380 personer før statsgarantien bliver mere fordelagtig. Et sådant fald vurderes ikke som værende realistisk. Delkonklusionen er dermed, at ændringer i kommunens egne tal (udskrivningsgrundlag og folketal) givetvis ikke vil kunne rokke ved valget af selvbudgettering i Spørgsmålet er nu, hvor meget der skal ændres i landstallene før statsgarantien bliver mest fordelagtig, jf nedenfor.

11 Udskrivningsgrundlag/bloktilskud på landsplan Udskrivningsgrundlag fra må forventes at være stort set endelig. Men der er stadig stor usikkerhed på udskrivningsgrundlaget fra og fra Som nævnt forventer KL en stor vækst i udskrivningsgrundlaget på landsplan fra (7,2%) og fra (5,3%). Spørgsmålet er nu hvor meget disse vækstskøn skal ændres, før statsgarantien bliver mest fordelagtig for Randers. Beregninger viser, at fx vækstskønnet fra skal sænkes til 4,9% før statsgarantien bliver mest fordelagtig 4. Der er tale om et forholdsvis begrænset fald og det er vurderingen, at et sådant fald er absolut realistisk. KL s begrundelse for at hæve skønnet over udskrivningsgrundlaget i perioden er primært en opjustering af skønnet for den private lønudvikling. Opjusteringen afhænger af i hvor høj grad og hvornår økonomien for alvor vender ovenpå finanskrisen. Hvis vendepunktet ikke kommer så hurtigt som forventet eller hvis der kommer endnu et dyk (det såkaldte dobbelt dip ) vil valg af statsgaranti være mest fordelagtig. 5. Sammenfatning og indstilling Kommunen skal senest ved 2. behandlingen af budget tage stilling til valg mellem et statsgaranteret og selvbudgetteret udskrivningsgrundlag. Ud fra de nuværende budgetforudsætninger kan der beregnes en fordel ved selvbudgettering på 12,2 mio. kr. fordelt som en mindreindtægt i 2011 på 1,9 mio. kr. og en merindtægt i 2014 (efterregulering) på 14,1 mio. kr. Følsomhedsanalyser viser, at ændringer i kommunens egne tal ikke kan påvirke valget. Det kan derimod ændringer i landstallene. Her viser følsomhedsanalyser at væksten i udskrivningsgrundlaget kun skal falde forholdsvis lidt i forhold til de aktuelle skøn før statsgarantien er fordelagtig. Effekten af finanskrisen ses tydeligt, når gevinsten for årene skal opgøres. I 2008 valgte kommunen oprindelig selvbudgettering men det viste sig at statsgarantien ville have været et marginalt bedre valg. I 2009 og 2010 forventes en meget stor gevinst ved valg af statsgaranti. På baggrund af erfaringer fra tidligere år og ud fra den kendsgerning, at tallene på landsplan kun skal ændre sig meget lidt i nedadgående retning før statsgarantien bliver mest fordelagtig vurderes det, at valg af statsgarantien vil være fordelagtig for Randers Kommune i Stigningen fra er helt præcist 5,2719 og med en stigning på 4,900% er der break-even. Faldet skal altså kun være 0,37%. Faldet betyder at det gennemsnitlige strukturelle underskud bliver større og dermed udligningsgrænsen for højt strukturelt underskud. Som konsekvens heraf modtager Randers 3,8 mio. kr. mindre i tilskud. Dertil kommer at det højere strukturelle underskud betyder mere i udligning som finansieres af bloktilskuddet. Bloktilskudspuljen til fordeling bliver dermed mindre, hvorved Randers taber 8,4 mio. kr. i alt 12,2 mio. kr. Og dermed er gevinsten ved selvbudgettering væk (se også afsnit 1.2.3)