DET FØRSTE i -turn Status over perioden maj 2004 til maj 2005

Transkript

1 DET FØRSTE ÅR i -turn Status over perioden maj 2004 til maj 2005

2 INDHOLD. FORORD... 4 U-TURN. PRÆSENTATION AF HUSET... 5 DE UNGE I U-TURN... 6 Køn og alder... 6 Skole, uddannelse, arbejde... 6 Familie... 7 Sociale forhold... 8 Fysisk helbred... 8 Psykisk helbred... 8 Kriminalitet... 9 Alkohol og stoffer... 9 TILBUDENE I U-TURN...12 Rådgivning...12 Henvendelserne...12 Daggrupper måneder Sammenhængende hverdag...13 De fleste er drenge Hvor kommer de fra?...13 En svær baggrund...14 Anbringelser udenfor hjemmet...14 Sociale aktiviteter...14 Fysisk træning...14 U-turns skoletilbud...14 Udgangspunktet før undervisningen i U-turn...15 Fuldførte klassetrin...15 At lære, at lære...15 Individuelle undervisningsplaner...15 Terminsprøver og eksamener...16 Hash-reduktion for daggrupperne Hvad skete der efter U-turn?...17 Aftengrupper...18 De unge i aftengrupperne De unges tilknytning til det sociale system forskellige tilbud...18 De fantastiske unge...18 Tre faser...19 De reflekterende unge...19 Fortælling og genfortælling , Udsigten...20 Rygeskema...20 Ambivalens...20 Trickbank...20 Hashreduktion for aftengrupperne...21 Hvad skete der efter U-turn?...21 Individuel behandling...22 Individuelt tilpassede samtaleforløb...22 Stop-hash Ture...22 KOMMENDE RAPPORTER

3 3

4 FORORD U-turn har nu eksisteret i godt ét år, og de første resultater af husets indsats begynder at kunne publiceres i ord og tal. Det er nogle af dem, der præsenteres i denne lille rapport. Her præsenteres nogle enkelte nøgletal og korte beskrivelser af U-turns målgruppe og den behandling, U-turn tilbyder de unge. Som det fremgår af beskrivelserne, har mange af U-turns unge haft svære opvækstvilkår og problemer ikke bare i forhold til stoffer, men også i til familie, venner, skolegang og deres egen identitet og selvværdsfølelse. Det er med andre ord unge med behov for en særlig indsats; i forhold til stofferne, men også i forhold til mange andre facetter af deres liv. Men bag problemerne viser der sig også en gruppe unge med håb og drømme for fremtiden og ressourcer til at realisere dem, hvis vi kan hjælpe dem til at tro på sig selv og de stærke sider, hver enkelt rummer. I U-turn tror vi på en behandling, hvor det er den unges evner og muligheder, der sættes i centrum. Og vi tror på en behandling, der hele tiden har den langsigtede forankring i sigte. Det mål, der ligger på den anden side af den unges tid i U-turn, hvad enten det er arbejde eller uddannelse, varige forbedringer i relationer til familie og netværk eller andre, for den enkelte centrale forhold. Med det som udgangspunkt prøver vi at yde en direkte, individuelt tilpasset hjælp. Hvordan vi konkretiserer denne tilgang, har vi forhåbentlig været i stand til at give et lille indblik i gennem denne rapport. God læselyst! Unna Madsen Chef 4

5 U-TURN. PRÆSENTATION AF HUSET Behandling, sparring, vidensopsamling, metodeudvikling U-turn er Københavns Kommunes behandlingstilbud for unge med stofproblemer. Et springbræt Det overordnede mål for indsatsen er naturligvis, at den unge ophører eller stærkt reducerer sit stofforbrug. Den primære målgruppe er unge mellem ca. 15 og 23 år, som har et problemgivende forbrug af rusmidler, men U-turn har det også som sin opgave at tilbyde hjælp og støtte til forældre og pårørende. Dertil kommer, at U-turn har vigtige opgaver som sparringspartner for andre professionelle, der arbejder med unge, samt udgående, oplysende og forebyggende aktiviteter. Endelig skal U-turn opbygge generaliserbar viden om målgruppen, problemstillingen og behandlingen deraf og formidle denne med henblik på læring og metodeudvikling såvel internt i huset som i samarbejdet med eksterne parter og som inspiration for andre, der arbejder med unge. Rummelighed og fleksibilitet Der arbejdes med unge både over og under 18 år og dermed med indsatser, der både relaterer til forskellige dele af Serviceloven og henvender sig til en varieret gruppe i henseende til udvikling og behov. Det betyder, at U-turn skal være et rummeligt, fleksibelt og mangefacetteret hus. Men der arbejdes også med relaterede sociale og individuelle problemstillinger. Udgangspunktet for behandlingen er en helhedsorienteret indsats med et blik for den unges sociale og familiemæssige relationer og med særlig vægt på det kompetencegivende og fremadrettede. Det betyder bl.a. også at der i forløbet arbejdes aktivt på, at behandlingen i U-turn afløses af job, uddannelse eller andre opfølgende aktiviteter for den unge. Daggrupper, aftengrupper, individuelle samtaler, stop-hash-ture. U-turn er normeret til 36 årspladser og kan dertil yde (anonym) rådgivning og kortere samtaleforløb telefonisk eller ved personlig henvendelse. De yngste tilbydes typisk deltagelse i en intensiv dagbehandling, de ældste typisk behandling i aftengrupper. Der er også mulighed for individuel samtalebehandling evt. suppleret af korte døgn-ture med efterfølgende støtte. Status: maj 2004 maj 2005 Nedenstående beskrives de forskellige behandlingstilbud nærmere på baggrund af data om målgruppen, behandlingen og resultaterne fra perioden maj 2004 til maj U-turns tilbud: Rådgivning...direkte og evt. anonymt. For unge, pårørende, professionelle og alment interesserede. Dagbehandling...intensivt 6 mdr.s forløb primært for unge under 18. Efterbehandling over 2-3 mdr. Aftengrupper 1-2 ugentlige aftenmøder over et 3 til 4 måneders forløb primært for unge over 18. Efterbehandling over 2-3 mdr. Individuel behandling...støttende samtaleforløb tilrettelagt efter den enkeltes behov. Kollegial sparring, inspiration og information...samarbejde med skoler, botilbud, lokalcentre og andre parter, der har unge med stofproblemer inde på livet. Enten i forbindelse med konkrete sager eller generelt om unge og stofproblemer. Oplysning og information...besøg på skoler, i ungdomsklubber m.v. Oplæg til konferencer, temadage m.v. 5

6 Samlede oplysninger om gruppen af unge kan p.t. primært hentes fra de interviews, der afholdes med alle unge, når de indskrives i behandling i U-turn. Interviewene omhandler sociale og familiemæssige forhold, oplysninger om bolig, skole, fysisk og psykisk helbred samt naturligvis - alkohol og stoffer. Senere vil det være muligt at levere data fra udskrivningsinterviews også og således undersøge forandringer over tid mens den unge har været i behandling. DE UNGE I U-TURN Nedenstående gives en kort beskrivelse baseret på enkelte data fra indskrivningsinterviewene. Køn og alder Fra maj, 2004 til maj 2005 har U-turn haft indskrevet i alt 60 unge i behandling. 40 drenge og 20 piger. I gennemsnit var alderen 18 år med en spredning på mellem 14 og 24 år. Gruppen fordelte sig med ca. 50% under 18 år og 50% over 18 år. Der var ikke nævneværdig forskel mellem drenge og piger m.h.t. alder. Køn og alder. Maj maj 2005 (N=60) Mænd Kvinder Alder Skole, uddannelse, arbejde Nedenstående tabel beskriver de unges situation ved indskrivning til U-turn. Det ses, at ca. 2/3-dele af de unge var ophørt i skolen, uden at de på tidspunktet var i gang med nogen anden struktureret eller målrettet aktivitet. Aktivitet inden U-turn. Maj maj 2005 (N=60) Stadig i skole I arbejde Uddannelsesprogram Anden struktureret dagsaktivitet Er holdt op med at gå i skole Ikke noget af ovenstående Aktivitet 6

7 Flertallet af de unge havde afsluttet enten niende eller tiende klasse. Nedenstående tabel viser fordelingen på fuldførte klassetrin. Højeste afsluttede klassetrin. Maj maj 2005 (N=60) klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse 11. klasse 12. klasse 13. klasse 14. klasse 15. klasse Klassetrin Det var karakteristisk, at mange havde oplevet forskellige former for problemer i forbindelse med deres skolegang. Her træder især kedsomhed og mangel på motivation frem. Tabellen til højre angiver en række skoleproblemer og antallet af bekræftende svar på den personlige relevans af problemet. For de yngste brugere af U-turn har integration af skolegang i dagtilbudet været væsentligt. Her har flere af de unge haft mulighed for at få den niende klasses eksamen, som de Familie Knapt halvdelen af de unge boede ved indskrivningen hjemme hos deres forældre (mor, far eller begge), heraf de fleste kun hos deres mor. havde mistet p.g.a. tidligere skoleproblemer (Se senere om Daggrupper ) Skoleproblemer Dumpet i skolen 12 Pjækkede regelmæssigt 44 Kedet sig i skolen 48 Oplevet timerne som for svære 16 Var umotiveret til at klare sig godt i skolen 30 Syntes ikke det var sjovt at gå i skole 30 Havde problemer med lærerne 28 Blev sendt til inspektøren 34 Havde læseproblemer 14 Brugte sygdom for at komme væk fra skolen 32 Følte sig fagligt begrænset 10 Forstyrrede klassen 38 Lavede ikke lektier 37 Gik i specialklasse 17 Boform indenfor seneste 30 dage inden indskrivning (N=60) Begge biologiske / adoptiv forældre 6 Mor og stedfar / forældrerolle 3 Kun mor 13 Kun far 6 Andre slægtninge 5 Gruppebolig (institution, kostskole etc.) 7 Kontrollerede miljøer (psyk. enhed, fængsel) 2 Venner 3 Alene 11 Andet 4 De unge blev spurgt om nogen i den nærmeste familie havde problemer med alkohol/stoffer, psykisk og fysisk sygdom og kriminalitet. Svarfordelingen fremgår af nedenstående 7

8 Problemtype Biol. mor (N=55) * Stedmor (N=27)* Biol. far (N=52)* Stedfar (N=23)* Søskende (N=52)* Stoffer Alkohol Psykiske problemer Sygdom/handicap Kriminalitet * N dækker over antallet af unge, der har den pågældende relation. Godt en tredjedel af de unge havde på et tidspunkt i deres liv oplevet fysisk misbrug i form af tæsk og bank. En tiende del havde oplevet seksuelt misbrug og ca. en fjerdedel følelsesmæssigt misbrug i form af grov mobning eller psykisk terror. Knapt to tredjedele af de unge havde i varierende omfang oplevet familieproblemer og konflikter i familien i måneden op til indskrivningen. Sociale forhold De unges sociale liv blev forsøgt udredt ved at spørge om sociale aktiviteter og sociale relationer til jævnaldrende. De fleste unge (2/3-dele) var rimeligt eller meget tilfredse med deres sociale liv generelt. De fleste havde en til tre nære venner (defineret som én de kunne tale med om personlige problemer). I de fleste tilfælde var også de nære venner involveret i brug af stoffer og i de fleste tilfælde også stofrelateret kriminalitet og kriminalitet generelt. Et mindretal (ca. 10 %) var involveret i egentlig bandekriminalitet. De unge blev specifikt spurgt til deltagelse i fester og sportsaktiviteter og i hvilket omfang de havde tilbragt tid på gaden, i hashklubber o.l. indenfor de seneste 30 dage inden indskrivningen. Svarfordelingen fremgår nedenstående. Aktivitet 0 dage 1-7 dage 8-14 dage dage dage I byen, klubber, barer etc Private fester Deltaget i sport Hængt ud på gaden, hashklubber, Christiania, Fysisk helbred Spurgte man de unge om deres overordnede fysiske helbred svarede hovedparten (ca. 3/4- dele), at de vurderede deres helbred som godt eller udmærket og at de ikke var bekymrede for deres helbred. Den sidste fjerdedel angav at være bekymret for helbredet og at have haft fysiske problemer af forskellig art, som havde voldt dem gener dagligt eller næsten dagligt i perioden inden starten i U-turn. Psykisk helbred 13% (8 personer) af de unge havde før indskrivningen været indlagt på hospital for psykiske problemstillinger og over 70% (43 personer) havde modtaget ambulant behandling eller rådgivning i forbindelse med psykiske problemer. Sidstnævnte indikerer ikke nødvendigvis egentlige diagnosticérbare problemstillinger, men giver dog nok et billede af en gruppe unge med identitetsmæssige og følelsesmæssige problemer, som de ikke har kunnet håndtere uden hjælp. 8

9 De unge blev bedt om at tage stilling til en række udsagn om følelser, tanker og reaktioner og angive, hvorvidt de syntes de passede på dem selv eller ej. Udsagnene og svarfordelingen fremgår af nedenstående: Udsagn Ja Nej Keder dig hurtigt Er ked af det eller deprimeret Føler ofte angst eller bekymring Flov over dig selv Gør ting i vrede som du ikke kan kontrollere Har lyst til at gøre skade på dig selv 7 52 Er bange for at gøre skade på andre Får tossede idéer Føler at andre er imod dig eller ude efter dig Er bange for ikke at kunne kontrollerede din adfærd eller handlinger Føler ikke at tingene er virkelige Har selvmordstanker Føler en håbløshed om fremtiden Har en følelse af at du ikke dur til noget Er usikker på dig selv, når du er sammen med andre Føler dig mobbet eller ydmyget af andre 3 56 Bliver hurtigt ude af det p.g.a. små ting Svarfordelingen indikerer umiddelbart to typer fremherskende problemstillinger: Dels problemer med kedsomhed og manglende oplevelse af mål og retning i livet, dels problemer med kontrol af vrede og negative impulsive handlinger. Ses disse problemstillinger i sammenhæng med oplysningerne om hyppige skoleskift (se f.eks. senere under Daggrupper ) og ustabile sociale og familiemæssige forhold skærpes opmærksomheden på nødvendigheden af at arbejde specifikt med disse problemstillinger. Af andre oplysninger fremgår det endvidere at knapt halvdelen har haft alvorlige selvmordstanker og knapt en femtedel har forsøgt selvmord på et tidspunkt i deres liv. Kriminalitet De fleste af de unge havde haft erfaring med kriminelle aktiviteter. Tabellen nedenfor viser fordelingen for en række givne forseelser. Der er overvejende tale om hærværk og berigelseskriminalitet. (Fra andre undersøgelser vides, at der ofte sker finansiering af stofforbruget ved kriminalitet). I en del tilfælde har der også været tale om voldskriminalitet i ganske få tilfælde af en så voldsom karakter, at den kan have været livstruende for offeret. (Deraf de 7 tilfælde af mordforsøg i tabellen). Forseelse Har prøvet Butikstyveri 51 Tyveri 37 Salg af stoffer/handel 41 Kørt i påvirket tilstand 43 Større færdselsforseelser 13 Biltyveri 18 Hærværk 44 Indbrud 31 Hæleri 33 Røveri 8 Overfald / vold 37 Våbenbesiddelse 38 Voldtægt 0 Brandstiftelse 16 Mordforsøg 7 Mord/uagtsomt manddrab 0 Andet 11 Alkohol og stoffer De unges brug af alkohol og stoffer blev kortlagt ved til hver stofgruppe at spørge om: erfaring med stoffet, debutalder samt forbrugsdage ud af de seneste 30 dage, de 30 dage, hvor forbruget havde været højest samt den samlede varighed af forbruget af det pågældende stof. 9

10 Tabellen nedenfor illustrerer gruppens forbrug af de forskellige stoffer indenfor de seneste 30 dage inden start i U-turn: Stof Cannabis (hash, pot, skunk) Amfetamin Sedativer Kokain/crack Hallucinerende (LSD, svampe) Klubstoffer (GHB, MDMA) Inhalater (lim, gas m.v.) Heroin, opiater Doping (steroider m.v.) 0 dage 1-7 Dage 8-14 Dage dage dage Som det fremgår er hovedproblemet for langt den overvejende del af gruppen et dagligt eller næsten dagligt forbrug af hash. De fleste (ca. 75%) angiver da også at have oplevet toleransudvikling i deres forbrug heraf. Det fremgår dog også af beskrivelserne, at ca. halvdelen af gruppen på et eller andet tidspunkt har eksperimenteret med stort set alle de stoffer, der findes på markedet når undtages heroin, dopingstoffer og sedativer som kun ganske få har erfaringer med. Væsentligt er, at næsten en tredjedel har taget kokain. Fordelingen fremgår af nedenstående tabel. Stof Alkohol Cannabis (hash, pot, skunk) Amfetamin Sedativer Kokain/crack Hallucinerende (LSD, svampe) Klubstoffer (GHB, MDMA) Inhalater (lim, gas m.v.) Heroin, opiater Doping (steroider m.v.) Aldrig taget Eksperimenteret (max. 3 gange) Mere end tre gange Sammenlignes med danske unges brug af alkohol, tobak og hash generelt har U-turns unge en relativt lavere debutalder på de tre rusmidler. For de øvrige stoffer synes det almindelige for U-turns unge at være, at debutalderen ligger omkring år. Debutalderen for brug af de forskellige stoffer fremgår af nedenstående tabel. 10

11 Stof Alkohol Cannabis (hash, pot, skunk) Amfetamin Sedativer Kokain/crack Hallucinerende (LSD, svampe) Klubstoffer (GHB, MDMA) Inhalater (lim, gas m.v.) Heroin, opiater Doping (steroider m.v.) Tobak Gennemsnitlige debutalder Yngste debutalder 11, , , , , , , , , , , Ældste debutalder 11

12 Som nævnt består U-turns tilbud af 5 dele: rådgivning, individuel behandling, dag- og aftengrupper og Stop-hash ture. Dertil knyttes en periode med efterbehandling til begge former for gruppetilbud. TILBUDENE I U-TURN Nedenstående beskrives de enkelte tilbud på baggrund af aktiviteter og erfaringer fra perioden maj 2004 til maj Rådgivning I rådgivningen kan enhver ung, pårørende, professionel henvende sig direkte og anonymt, telefonisk eller personligt. Rådgivningen varetager derfor en række forskelligartede opgaver lige fra generel information til personlig rådgivning. Det er typisk også gennem et indledende rådgivningsforløb på 2-3 samtaler, at de unge bliver indskrevet i de øvrige behandlingstilbud. Henvendelserne Rådgivningen startede i august 2004, hvorfor opgørelsesperioden er lidt kortere end den periode, der i øvrigt refereres til i denne beskrivelse. I perioden august 2004 maj 2005 modtog rådgivningen i alt 387 henvendelser. Heraf var 235 nyhenvendelser (1. gangs kontakter med den pågældende). Nedenstående data er opgjort på baggrund af nyhenvendelserne. 70% var telefoniske henvendelser, 30% var personlige fremmøder i rådgivningen. 37 % af henvendelserne kom fra en ung, 19 % fra forældre/pårørende og 44 % fra professionelle (sagsbehandlere, lærere m.fl.) Ser vi på gruppen af professionelle fordeler henvendelserne fra denne gruppe sig som følger: Rådsøgende Voksenteam 2 Behandlingsinstitutioner (i Københavns Kommune) 1 Børne- og familieteam (f.eks. unge-rådgivning) 31 Center for undervisning og erhverv 1 Døgninstitution 10 Handicapcenter øst 1 Kriminalforsorg/politi 3 Københavns Kommunes Beskæftigelsesindsats 1 Lokalcenter 8 Rusnavigatørerne 1 Rådgivningscenter 7 Serviceteam 1 Stofrådgivningen 2 Unge- og uddannelsesforvaltningen 2 Andet 21 Uoplyst / ikke udfyldt 11 Ca. 70% af henvendelserne vedrørte drenge, 30% piger. Aldersmæssigt fordeler nyhenvendelserne sig nogenlunde ligeligt mellem unge under og over 18 år. Der har været 107 henvendelser vedrørende unge under 18 år og 119 henvendelser vedrørende unge over 18 år. Aldersfordeling. Nyhenvendelser. Rådgivningen (N=235) år og under 16 år 17 år 18 år 19 år 20 år 21 år 22 år 23 år og over Alder Ca. 65 % af henvendelserne i perioden førte til en ny aftale om en samtale, de resterende kunne afsluttes efter 1. samtale. Henvendelserne har helt overvejende drejet sig om har været hash. (Godt 90%). Kokainbrug har været henvendelsesårsag i 5% af tilfældene. 12

13 Daggrupper 6 måneder + Daggrupperne er intensive forløb på ca. 6 måneder efterfulgt af en periode i efterbehandling (forankring). Efterbehandlingen er i udgangspunktet fastsat til ca. 2 måneder, men tager ofte længere tid. Den tilpasses altid efter de individuelle behov indenfor temmelig vide rammer, da det er et vigtigt princip, at den unge hjælpes godt videre enten i uddannelse, arbejde eller en anden form for struktureret aktivitet. Sammenhængende hverdag Daggrupperne er et kombineret behandlingsog undervisningstilbud bestående af sociale aktiviteter, fysisk træning og skoleundervisning, foruden det direkte stofrelaterede behandlingsarbejde. Da der er tale om unge, som ofte er tidligt udskilt fra folkeskolen, som har mange sociale problemer og ikke er tilknyttet et skoletilbud lægges der i daggrupperne vægt på, at skabe en sammenhængende hverdag for de unge. Også for daggrupperne gælder U-turns grundfilosofi ; at være anerkendende, positiv og løsningsorienteret overfor de unge. Nedenstående gives oplysninger om de unge, der har været indskrevet i dagbehandling i perioden. Oplysningerne supplerer de generelle oplysninger om U-turns målgruppe, som er givet indledningsvist. Dernæst gives en beskrivelse af gruppernes aktiviteter og endelig præsenteres nogle af de opnåede resultater og erfaringer. De fleste er drenge. Af de i alt 27 unge som har været eller er indskrevet i daggruppebehandling er de 20 drenge og de 7 piger. To unge har anden etnisk baggrund end dansk. Aldersfordelingen ved indskrivning ser ud som følger: Alder ved indskrivning. Daggrupper (N=27) år 15 år 16 år 17 år 18 år Alder Hvor kommer de fra? Tabellen viser hvilket Børnefamilieteam de 27 unge, som har været/er indskrevet i U-turns daggrupper er tilknyttet. Der har været/er indskrevet unge fra i alt 12 forskellige Børnefamilieteams, hvoraf Amagerbro, Sundby Syd og Ydre Nørrebro repræsenterer de fleste. Børnefamilieteam Amagerbro 4 Ydre Nørrebro 4 Sundby Syd 4 Vesterbro 2 Kgs. Enghave 2 Vanløse 2 Bispebjerg 2 Indre By 2 Ryvang 1 Indre Østerbro 1 Valby 1 Sundby Nord 1 13

14 En svær baggrund De unge i daggrupperne havde en socialt belastet baggrund, og var ofte anbragte udenfor hjemmet. Mange havde kriminalitet i bagagen, de havde svære familierelationer, og var i forvejen kendte af socialforvaltningen. Ud over de sociale og personlige belastninger havde de alle et massivt forbrug af hash og evt. andre stoffer og havde haft dette gennem flere år. Deres skoleerfaringer var sjældent positive. 90% havde således oplevet skoleskift. Ca. 50% havde oplevet mellem 1-3 skoleskift, ca. 40% mellem 4 og 7 skoleskift. Halvdelen af de unge havde i deres sidste skoleforløb gået i specialklasse, og knapt 30% af de unge havde på et tidspunkt gået en klasse om. Ingen af de unge var i aktive skoleforløb ved indskrivning. De unges faglige niveau lå typisk mellem klasse, og mange af dem havde læsevanskeligheder. Anbringelser udenfor hjemmet. Af de 20 unge som var i efterbehandling eller helt udskrevne på opgørelsestidspunktet havde 10 unge tidligere været anbragte, og 7 unge var blevet anbragte eller er blevet søgt anbragt under behandlingen i U-turn, jf. nedenstående tabeller: Samlet anbringelsestid 0-5 år 5-10 år Over 10 år N=9 anbringelsessteder Over N=9 Stofferne og alt det andet U-turns helt overordnede mål med de unge fra daggrupperne er, at de reducerer eller ophører med deres stofbrug. Sideløbende er et helt afgørende mål, at de unge forankres i en meningsfuld hverdag efter U-turn (arbejde eller uddannelse). Der arbejdes derfor bevist med hele den unge, og ikke kun snævert med deres stofproblem. Når den unge indskrives til behandling gennemføres et omfattende struktureret interview med den unge. På baggrund af dette lægges en fremtidsplan sammen med den unge. Det betyder blandt andet, at der fra starten arbejdes med, hvad den unge skal efter behandlingen i U-turn. Det understøttes af besøg ved EGU, produktionsskoler, Ungdomsskolen, Nye Veje, Teknisk skole m.v.. De unge får derved realistiske billeder på drømme og muligheder. Sociale aktiviteter At kunne fungere sammen med andre unge i sammenhænge, der ikke har med stoffer at gøre, at udvide sin horisont, udfordre sine vante mønstre og måske udleve nogle af sine drømme kan være væsentlige emner at tage fat på, når den unges stofbrug ses i sammenhæng med temaer som identitet, selvværd og sociale kompetencer. I U-turns daggrupper suppleres aktiviteterne i huset med udadrettede oplevelsesorienterede aktiviteter, der har til formål at give den unge succesoplevelser på de nævnte områder. Det kan være alt lige fra museumsbesøg over gocart-kørsel, klatning eller bowling til en tur i tyrkisk bad! Fysisk træning Fysisk træning er en del af de faste aktiviteter for de unge. Drenge, som regelmæssigt ryger store mængder hash, har ofte en svagtudviklet muskulatur p.g.a. det indhold af østrogen, som hash har. Det står i modsætning til de flestes ønsker om at udvikle deres kroppe. Fysisk træning i kombination med rygeophør er derfor en væsentlig aktivitet og en væsentlig motivationsfaktor for de fleste af U- turns unge i daggrupperne. Træningen forbedrer også den generelle sundhedstilstand og er med til at give ny energi til at møde kommende udfordringer. U-turns skoletilbud Skoletilbudet er et samarbejde mellem U-turn og Ungdomsskolen ved Ungdomsskolecenter Nord. Alle unge i U-turns daggrupper modtager undervisning tirsdag og torsdag i fagene 14

15 dansk, matematik, engelsk og samfundsfag. Hensigten er, at de unge får mulighed for at tage eller forbedre folkeskolens afgangsprøve i Ungdomsskolen. Prøver, der er afgørende for at de unge senere kan få mulighed for et uddannelsesforløb. Der er tale om en individuelt tilrettelagt undervisning, som varetages af to lærere i samarbejde med behandlerne. Undervisningen er lærernes ansvar og det socialpædagogiske behandlingsarbejde er behandlernes ansvar. Udgangspunktet før undervisningen i U-turn Ikke en eneste af de unge gik i skole da de startede i U-turn. 14 havde prøvet at blive smidt ud af skolen, 5 havde på et tidspunkt i deres liv gået en klasse om og 6 havde oplevet at dumpe i deres sidste skoleforløb. 6 havde læseproblemer og 9 af de unge gik i en specialklasse/skole i deres sidste skoleforløb. I forhold til skoleskift havde 9 af de unge oplevet 1-3 skoleskift imens 7 af de unge har oplevet mellem 4-7 skoleskift Fuldførte klassetrin Nedenstående figur viser, hvorledes de unge fordeler sig i forhold til antal klasser, de ved indskrivningen i U-turn, havde fuldført og bestået. Figuren illustrerer, at de unge i gennemsnit, når de starter i U-turn, har fuldført en 8. eller 9. klasse. Men figuren illustrerer også et stort spænd gående fra én, der kun havde fuldført 3.klassetrin til fuldførelse af 10.klasse. Fuldførte klassetrin. Daggrupper (N=18) klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse Klassetrin At lære, at lære Det er en stor udfordring er at lære de unge at lære igen. De unge kan som regel ikke arbejde selvstændigt, så ofte foregår undervisningen en-til-en og med højst 2-3 unge ad gangen. Det tager tid før rammerne for undervisningen er indlært, og selvom struktur er vigtig, skal der være plads til personlige samtaler med de unge ind i mellem. De unge skal ikke opleve lærerne som rene undervisningsmaskiner. Individuelle undervisningsplaner De unge har et lavt selvværd, og har brug for gentagne positive relationer, respons og succesoplevelser. Der bruges tid på at bearbejde tidligere skoleerfaringer og på ny motivere de unge til at modtage undervisning. Lærerne starter altid med en individuel samtale for at afdække erfaringer, motivation, drømme, mål og ønsker. Derefter lægges en individuel undervisningsplan. 15

16 Terminsprøver og eksamener I foråret 2005 blev der arbejdet målrettet med terminsprøver, og unge der indstilledes til prøver, føles undervisningen mere relevant både for lærere og elever. Der var unge til terminsprøve i marts 2005, og mange af de unge havde succesoplevelser i dansk/engelsk ved prøven, hvorimod matematikken var svær for dem. Efter terminsprøven kom der derfor ekstra lærerkræfter i forhold til matematikken, som hjælp til eksamensforberedelse. 9 unge fra U- turn blev tilmeldt 9. klasseprøven i maj/juni Prøverne blev afholdt både på Ungdomsskolens Dagkursus og på U-turn. Det er ambitiøst at så mange unge er tilmeldt eksamen, og det vidner om undervisningens kvalitet at alle bestod med et samlet gennemsnit svarende til landsgennemsnittet. Hash-reduktion for daggrupperne. For de unge i U-turns første daggrupper var hash det helt overvejende, problemgivende stof. Er opgørelse over 13 afsluttede forløb (hvor også forankringsperioden / efterbehandlingen var fuldført) viser udviklingen i hashforbruget. Som det ses er tendensen, at hashforbruget er ophørt eller væsentligt reduceret allerede ved selve behandlingens ophør. Og tendensen til yderligere reduktion/ophør er fortsat efter forankringsperioden. Forbrug af hash. Daggrupper. (N=13) personer gram >1-3 gram >3-5 gram >5-10 gram >10 gram Mængde (gr.) pr. dag Ved visitation Efter behandling Efter forankring Af de 20 unge som afsluttede deres daggruppebehandling og enten er helt ophørt eller fortsat er i efterbehandling er 4 unge er ophørt helt med at bruge hash, 8 unge har reduceret deres hashforbrug med over 75 %, og 5 unge med minimum 50 %. 3 unge har samme hashforbrug ved visitation, som de havde ved udskrivning. 16

17 Hvad skete der efter U-turn? I alt 20 unge afsluttede deres daggruppebehandling i perioden. Hvad de unge er udskrevet til fremgår nedenfor: Udskrevet til 1. Uddannelse 8 2. Arbejde 6 3. Forsat behandling i U-turn/andre steder 4 4. Udskrives inden endt behandling 2 N=20 Ad. 1) EGU, Teknisk skole, Nye veje, Elevplads, Landtransportskolen, Ungdomsskolen, efterskole Ad. 2) Arbejde med lønpraktik, Spydspidsen og arbejdspraktik. Ad. 3) To forsat i individuel behandling, 1 anbragt på opholdssted, 1 indskrevet på Rådgivningscenter efter truende adfærd i U-turn. Ad. 4) En udskrevet grundet manglende fremmøde og én selvvalgt udskrivning 14 unge er altså udskrevet til uddannelse eller arbejde. Det er dog kendetegnet, at de fleste er udskrevet til arbejde med forsat social støtte, og til uddannelser, som er specialdesignet til de socialt udsatte unge. Hvis man ser på de unges planer vedrørende arbejde og uddannelse ved indskrivning, så var 8 unge uafklarede. Det vil sige, at de ikke havde forestillinger om deres fremtid i forhold til arbejde/uddannelse. De resterende havde meget konkrete planer. De ville være f.eks. frisør, mekaniker, psykolog, kok, tagdækker, fysioterapeut, professionel fodboldspiller m.v. 17

18 Aftengrupper U-turn har i perioden gennemført tre aftengruppeforløb med i alt 21 unge. I modsætning til daggrupperne, som har løbende indtag, har aftengrupperne været lukkede grupper. De unge i aftengrupperne. Første gruppe startede primo september 2004, og bestod af 8 unge som var tilknyttede de lokale centre i København med sociale sager, som ikke var nye. Den næste gruppe startede januar 2005 med 7 unge, hvoraf to ikke havde en social sag. De resterende 5 var tilknyttet voksenteam eller rådgivningscenter. Den sidste gruppe startede medio marts og havde 6 unge, hvoraf 3 af de unge ikke havde en social sag de resterende 3 havde tilknytning til Københavns Jobcenter og voksenteam. Der var 12 kvinder og 9 mænd i aftengrupperne. Alle af dansk oprindelse. Aldersmæssigt fordeler de sig som det ses nedenfor: Alder ved indskrivning. Aftengrupper (N=21) år 18 år 19 år 20 år 21 år 22 år 23 år 24 år Alder De unges tilknytning til det sociale system Det sociale system Voksenteam 9 Børnefamlieteam 9 Rådgivningscenter 2 Københavns Jobcenter 1 Ingen social sag 5 N=21 2 forskellige tilbud Grundlæggende har der været arbejdet med to koncepter i aftengrupperne. En gruppe centreret omkring arbejde med et fælles 3. et konkret fælles produkt som omdrejningspunkt for aktiviteterne. Og en anden gruppe centreret omkring reflekterende samtaleforløb. Der har ikke været foretaget sondringer mellem de unge forhold til visitation til de to forskellige gruppeformer. De fantastiske unge. I den ene type har man arbejdet med et ikke-stofrelateret tema (konkret temaet forandring ) sideløbende med gruppesamtaler om stoffer. Tanken har været, at man ved at arbejde med et fælles projekt med et konkret produkt som mål ( et fælles 3. ) kan sætte fokus på de unges ressourcer og evne til nyskabelse. Forløbet har bestået af en ugentlig samtale aften og en ugentlig aktivitetsaften i en periode på ca. 4 mdr. med efterfølgende efterbehandling. Den overordnet pædagogiske / behandlingsmæssige strategi har været at forholde sig anerkendende, ressourcefokuseret og løsningsorienteret til gruppen. De unge er blevet set som med-behandlere, som er opmærk- 18

19 somme på hinandens gode erfaringer (med eksempelvis rygestop) og som har fokus på hinandens ressourcer. Man har tilstræbt en ikke-autoritær behandlermodel, hvor behandlerne ikke forestiller sig at være klogere end de unge men snarere fungerer som katalysatorer for de unges refleksioner og handlinger hen imod et bedre liv herunder uafhængighed af rusmidler. Fælles 3.-princippet skal blandt andet ses i denne sammenhæng. Med fælles 3. udviskes forskellen behandlerbehandlet, skranker nedbrydes og mulighed for dialog forbedres. Alle arbejder sammen mod et fælles produkt og behandlerne står på en vis måde i samme udforskende situation overfor denne proces som de unge. Konkret bestod det fælles 3. af et foto/styling projekt, hvor målet var at skabe en fotoudstilling med de unge som stylede (forandrede) modeller. Hash-undervisningen blev ligeledes udviklet i forhold til den løsningsorienterede tanke. Den har i sit udspring været erfaringsbaseret i forhold til de unges egen historie. Senere i forløbet har dette så været suppleret med undervisning, som har sigtet på at konfrontere forskningsresultater med de unges erfaringer (uden at påstå, at det er de unges erfaringer, der er forkerte, hvis de ikke passer med, hvad forskningen siger). En anden måde at gøre hash-undervisningen løsningsfokuseret på har været, at vende problemstillingen på hoved: Fra hvad er dårligt ved at ryge hash til hvad er positivt ved at stoppe. Tre faser Gruppeforløbet har været tilrettelagt i tre faser : Fase 1: Fingeren i jorden : Fokus på erfaringer med hash og andre rusmidler og hvordan man kan slippe dem. Fordele/ulemper i forbindelse med hash. Personlige hash-profiler, gæsteundervisere med personlige erfaringer i at kæmpe sig fri af mange års stofforbrug. Fase 2: Forandringsstrategier : Fotoprojekt. Hash-undervisningen og alt det fede ved et rygestop. Forberedelse af 24-timers tur og forberedelse/konsolidering af rygestop Fase 3. Forvandlingen : Styling, 24-timers tur med hårfarvning og rygestop. Fotoudstilling og fotoalbums færdige. Fotos som dokumentation af forvandlingen. Fælles for de tre faser har været det gennemgående fokus på, at de unge var fantastiske! De reflekterende unge Ligesom ovenfor beskrevet har det andet koncept taget udgangspunkt i systemiske og systemisk beslægtede tilgange, hvor vigtige principper er nysgerrighed, anerkendelse og positiv reformulering. Forløbet har bestået af en ugentlig samtaleaften samt 4-5 aktivitetsaftener over en periode på ca. 3 mdr. med efterfølgende efterbehandling. Gennem en række dialogredskaber blev den setting skabt, som gjorde det muligt for behandlerne og deltagerne at underbygge og nuancere deltagerens fortløbende fortællinger om og dermed forståelse af - sig selv. Fortælling og genfortælling. er den enkeltes fortidsskuende fortælling om sig selv; - og den refleksion eller genfortælling, som gruppens øvrige deltagere giver tilbage på historien. Når der arbejdes med fortællingen er sigtet, at den enkeltes historie i løbet af processen ændres, at personen begynder at tale om sig selv i nyt perspektiv, bl.a. inspireret af de øvrige deltageres bevidnelse af historien gennem deres genfortælling eller reflektion. 19

20 Overordnet kan man sige, at den ændrede fortalte identitet kan indtræffe fordi den unges fortidige, nutidige og (senere i processen) fremtidige liv mødes med nye forståelsesmæssige perspektiver, ønsker og håb. 37,5 Et fast tilbagevendende punkt i samtalerne blev kaldt 37,5. Det refererer til temperaturen i hver enkelt deltagers liv i den forgangne uge. Hensigten var at delagtiggøre de øvrige deltagere i den unges liv. De unge fokuserede selv i deres tilbagemelding fra ugen der gik, på hvad der var vigtigt at fortælle, hvilket der derefter blevet interviewet omkring. Udsigten Udsigten var et andet fast tilbagevendende punkt. Her fortalte deltagerne om konkrete og potentielle begivenheder, som den kommende uge byder på. Også her blev der interviewet omkring den tilsyneladende logik, der ligger i fortællingen (eks. Hvordan har du tænkt dig at gøre? Hvem vil du alliere dig med i forsøget? Hvad er din plan B? ). De øvrige deltagere viste sig i mange tilfælde at deltage med oplysninger såvel som refleksive spørgsmål til den interviewede, efterhånden som forløbet skred frem. En af de tiltænkte effekter med udsigten var, at den unge gennem det fortalte, i en forstand kunne blive mere opmærksom på at handle bevidst i forhold til det han/hun ønskede altså (det systemiske) princip om den skabende kraft i sproget, ligesom det var ønsket, at den enkeltes selvfortælling stod tydeligere og tydeligere frem for personen selv og gruppens øvrige deltagere (behandlere inklusive). Rygeskema Igennem dette skema fik behandlerne og deltagerne indblik i hvor meget de hver i sær røg eller havde røget. Der blev ikke gjort meget ud af skemaet rent metodisk, men det viste sig som vejledende for senere skemaer, der spørger til hashforbrugsudvikling hos de unge. Ambivalens Hermed sigtes til refleksive diskussioner specifikt om hashrygning og stop. Det blev benævnt ambivalens, fordi deltagerne blev bedt om at interviewe hinanden og reflektere over spørgsmål til positivt/negativt ved rygning og positivt/negativt ved stop. Hensigten var her, dels at anerkende de forskellige steder deltagerne befandt sig og dels at anerkende de store modsigelser, der kan ligge i at skulle droppe noget man har været glad for/ven med i lang tid. Trickbank Som supplement / udløb af svarene i diskussionen om ambivalens, blev der konstrueret en trickbank et skema med gruppens svar. Hensigten med trickbanken var, at den enkelte, i fordybelse, fik tid til at vælge tricks til at snyde de tendentielt irriterende symptomer, der følger af hashstop, og samtidig at den enkelte kunne gøre sig tanker om meningsfulde begrundelser for at bibeholde en beslutning om reduktion eller stop med hashen. 20

21 Hashreduktion for aftengrupperne Umiddelbart inden behandlingens start var 4 unge ophørt med at ryge hash efter behandling var 10 unge helt ophørt. 3 unge havde tidligere et forbrug på over 10 gram dagligt og 8 unge et forbrug på mellem 5 og 10 gram dagligt. Efter gruppebehandlingen havde en af disse et forbrug over 10 gram og kun én ung havde et forbrug mellem 5 og 10 gram. Tallene forbedredes yderligere efter forankringsperioden. Forbrug af hash. Aftengrupper (N=21) personer gram >5 gram >5-10 gram >10 gram Mængde (gr. pr. dag) Ved visitation Efter behandling Efter forankring Ovenstående viser, at ca. 75% af de unge i aftengrupperne var ophørt med at ryge hash efter forankringsperioden (efterbehandlingen). Alle øvrige deltagende unge havde reduceret deres forbrug. Nogle af de unge havde et sidemisbrug af kokain eller ecstacy. Også for så vidt angår disse stoffer var der tale om ophør eller reduktion af brugen. Det er dog ikke muligt at levere tal herfor. Hvad skete der efter U-turn? Også de unges engagement i uddannelse eller arbejde undergik positive forandringer i forbindelse med deres forløb i U-turn, som det fremgår af nedenstående: Aktivitet. Aftengrupper (N=21) 14 personer Aktivering m.v. Uddannelse Anden behandling Arbejde jobsøgende Intet Aktivitetstype Ved visitation Efter behandling Efter forankring 21

22 Individuel behandling Individuelt tilpassede samtaleforløb Nogle unge kan eller vil ikke deltage i de gruppebaserede tilbud, som U-turn har. Men de har alligevel brug for et tilbud, der rækker ud over det korte, indledende rådgivningsforløb. Disse unge tilbydes individuelle samtaleforløb med en behandler med en varighed og intensitet, der tilpasses den enkeltes behov. I perioden maj 2004 til maj 2005 var der 10 sådanne individuelle forløb. (I takt med, at U- turns tilbud er blevet udbygget er dette tal vokset væsentligt.) Data fra de første 10 forløb viser, at gruppen hverken køns- eller aldersmæssigt afviger fra de øvrige unge i U-turn (14-23 år, hvor 7 af de 10 var drenge). For de øvrige parametre er gruppen for lille til at basere statistik på. I stedet henvises til den generelle beskrivelse først i rapporten, hvori gruppen indgår. Stop-hash Ture Der har i perioden været afviklet 2 Stop- Hash-ture I begge tilfælde har det drejet sig om unge, der stod for at skulle flytte til døgninstitution. I turene deltog en behandler fra U- turn sammen med en medarbejder fra døgninstitutionen. Stop-hash turene tilrettelægges som en del af en handleplan for den unge i et samarbejde mellem sagsbehandler, den unges forældre/værge, døgninstitutionens og U-turns medarbejdere samt ikke mindst den unge selv. Der er tale om en uges ophold i sommerhus med en række muligheder for aktiviteter i og omkring huset. Under opholdet forpligter den unge sig til at være stoffri. (Der kan ikke ydes substitutionsbehandling under forløbet). Der udføres ikke kontrol af stofindtagelse og den unge kan til enhver tid afbryde opholdet, hvis han/hun af en eller anden grund ikke kan gennemføre det. Det skete dog ikke på de to ture, der blev gennemført i perioden. Det har vist sig væsentligt at den unge selv er med i planlægningen af turen. Det har givet ejerskab og modvirket konflikter. De mange aktiviteter og den store opmærksomhed på og omsorg for den unge undervejs opleves som en belønning for stoffriheden og som en markant milepæl i forhold til det skift i boform, livsstil etc., som turen danner oplæg til. Den ene unge fik siden problemer og flyttede fra den institution, hvor han blev bosat efter stop-hash turen. For den anden unge er det siden gået rigtig godt. Han bor stadig på døgninstitutionen og er inde i et godt forløb. 22

23 KOMMENDE RAPPORTER I takt med at U-turn udvikler sig, udvikler vores muligheder for dokumentation sig også. Vi lærer hele tiden nyt og indsamler løbende nye oplysninger. F.eks. vil det med tiden blive muligt at give egentlige forløbsbeskrivelser af de processer, som de unge i U-turn gennemgår. Vi håber f.eks. at kunne give en lidt tættere beskrivelse af de unges stofbrug og den udvikling forbruget undergår i behandlingsforløbet. Efterhånden som vi får indsamlet data fra de udtagsinterviews, som refererer til indtagsinterviewene ved behandlingens start, vil vi også kunne give statistiske beskrivelser af forandringer over tid på områderne, fysisk og psykisk helbred, uddannelse/arbejde samt sociale og familiemæssige forhold. Sådanne data glæder vi os naturligvis til at dele med samarbejdspartnere og andre med interesse for unge og unges stofbrug som led i den kontinuerlige udveksling af viden, som forhåbentlig gør os alle lidt klogere og bedre kvalificerede til at arbejde med de unge. 23