NOTAT. 1 Selskabernes bemærkninger

Transkript

1 NOTAT 2. november 2011 Høringsnotat i forbindelse med udkast til LRAIC-prisafgørelse om mobiltermineringspriserne i 2012 overfor TDC, Telenor, Telia og Hi3G IT- og Telestyrelsen modtog i den nationale høring høringssvar fra TDC, Telenor, Telia, Hi3G. TDC angav i deres høringssvar, at de ingen bemærkninger havde. Endvidere har den danske telemyndighed modtaget høringssvar fra Europa-Kommissionen. 1 Selskabernes bemærkninger Udover en række overordnede betragtninger omhandlede høringssvarene følgende emner: Overgangen til at basere prislofterne for taleterminering på et gennemsnit af selskabernes estimerede omkostninger, forrentning af den investerede kapital, migrationen fra 2G til 3G og overgangsordningen (tidspunkt for ændring af prislofterne). Holsteinsgade København Ø Tlf CVR-nr itst@itst.dk Sagsbehandler Frederik Rygaard Telefon E-post fry@itst.dk Sagsnr DocumentNumber Side 1 af Overordnede betragtninger i høringssvarene Telenor anmoder styrelsen om at anvende indsendte data fra operatørerne i opdateringen frem for at basere opdateringen på, hvad Telenor vurderer som IT- og Telestyrelsens egne ad hoc-skøn. Telia fremfører, at IT- og Telestyrelsens prislofter for 2012 bør indeholde en kompensation til selskaberne. Telia argumenterer med, at forventede lavere, fremtidige termineringsprislofter vil medføre, at de afholdte termineringsomkostninger inden for den nuværende models levetid (frem til 2022) ikke vil blive dækket fuldt ud. Telia tager udgangspunkt i, at den nuværende model giver fuld omkostningsdækning inden for den modellerede periode ( ), men at IT- og Telestyrelsen har givet udtryk for, at de beregnede omkostninger og termineringsprislofter som følge af Europa-Kommissionens henstilling kan forventes at falde og ligger under omkostningerne i den nuværende model. Hi3G mener, at en ændring af de nuværende prislofter bør afvente den endelige revision af modellen. De udøvede skøn er foretaget på et grundlag, der ikke eksisterer samt på et ubegrundet grundlag.

2 Som bekendt har det hidtil være et krav, at der træffes LRAIC-afgørelser om maksimale priser én gang om året for et kalenderår af gangen. Til brug herfor er selskaberne blevet anmodet om den information, der er behov for i forbindelse med opdateringen. I enkelte tilfælde eksempelvis ved fremskrivninger, eller hvis der ikke er den ønskede information til rådighed, er det dog nødvendigt for den danske telemyndighed at foretage kvalificerede skøn. De skøn, der er foretaget i forbindelse med dette års opdatering og udkast til afgørelse om prislofterne for mobilterminering i 2012, giver dog ikke grund til at udskyde ændringen af de nuværende prislofter, til der foreligger en endelig revision af modellen. En udskydelse af en ændring af prislofterne vil være i modstrid med, at den danske telemyndighed skal fastsætte omkostningsbaserede prislofter for I forhold til Telias ønske om kompensation i prislofterne for mobilterminering i 2012 som følge af, at der fra 2013 indføres et andet prisreguleringsprincip, bemærkes: Side 2 af 12 Som det fremgår af IT- og Telestyrelsens markedsafgørelse på marked 7, skal termineringspriserne være omkostningsbaseret efter LRAICmetoden. Fra 2013 betyder det konkret, at den variant af LRAIC-metoden som Europa-Kommissionens henstilling foreskriver, hvor omkostningsgrundlaget opgøres på baggrund af de inkrementelle omkostninger (også kaldet ren LRAIC ) ved terminering fra tredje part, skal anvendes. Der er således tale om et regimeskift for hvilke omkostninger, som betragtes som relevante og skal indregnes for at sikre omkostningsdækning ved terminering. Såfremt den danske telemyndighed valgte at tage hensyn til det mindre bidrag til dækning af mobilselskabernes omkostninger, som er konsekvensen af at implementere pure LRIC -princippet, ville det indebære, at priserne skulle afspejle andre forhold end omkostningerne i strid med princippet om omkostningsbaserede priser. Derfor kan Telias ønske ikke imødekommes. skal endvidere bemærke, at såfremt man anlagde synsvinklen fremført af Telia (at prislofterne på terminering frem mod 2023 skal give fuld omkostningsdækning efter det gamle LRAICprincip, hvor termineringsprodukterne skulle bidrage til dækning af fællesomkostningerne), har selskaberne i en årrække taget højere priser, end de realiserede omkostninger har vist sig at være, idet: Selskaberne var i en lang periode uregulerede og tog priser omkring 1 kr. og derover. En overgangsperiode fra 2006 til 2009, hvor selskaberne af hensyn til en gradvis tilpasning af deres forretningsmodeller kunne

3 opkræve termineringspriser, som med udviklingen af den første LRAIC-mobilmodel viste sig at være over niveauet for fuld omkostningsdækning efter daværende omkostningsprincip. Konservative fremskrivninger i modellen, herunder særlig fremskrivningerne for udviklingen i datatrafik, har givet prislofter, der sikrede mere end fuld omkostningsdækning fra 2009 til Dette skyldes, at den faktiske udvikling i en række parametre i modellen har vist sig bedre end antaget i fremskrivningerne. Omkostningerne har dermed vist sig lavere over hele den modellerede periode, end man kunne forsvare at antage i fastsættelsen af prislofter i Således viser modellen nu, at prislofterne for taleterminering fra 2009 til 2011 skulle have været henholdsvis 47, 38 og 29 øre, mens de faktiske prislofter var 4-7 øre højere. Dette ville i givet fald kunne lede til en negativ korrektion (dvs. reduktion) i prislofterne for mobilterminering i Side 3 af Princippet om gennemsnit af selskabernes omkostninger (kun en ændring for taleterminering) Hi3G finder det urimeligt, at IT- og Telestyrelsen i udkastet til afgørelse anvender taletermineringsprislofter baseret på et gennemsnit af selskabernes omkostninger. Hi3G vurderer, at IT- og Telestyrelsen på nuværende tidspunkt ikke har den nødvendige information til at vurdere udfaldet af det udredningsarbejde, der foregår, for at finde frem til prislofter baseret på én generisk udbyder. Endvidere angiver Hi3G, at det for Hi3G er uvist, hvilke termineringsprislofter den igangværende modelrevision vil føre frem til. Telenor og Telia opfordrer IT- og Telestyrelsen til at fastholde princippet om prislofter baseret på højeste omkostningsoperatør. Telia fremfører, at IT- og Telestyrelsen endnu ikke har foretaget en beregning af termineringsomkostningen i overensstemmelse med Europa- Kommissionens henstilling. Telia mener, at IT- og Telestyrelsen derfor ikke er i stand til at vurdere, hvor meget prislofterne skal falde for at sikre den gradvise overgang, som IT- og Telestyrelsens anvender i argumentationen for at indføre princippet om prislofter baseret på et gennemsnit af selskabernes omkostninger. Telia fremfører, at Telias individuelle omkostningsmodel viser, at Telia afviger fra gennemsnitsomkostningen med xx procent, og der derfor forekommer at være en ikke ubetydelig forskel mellem omkostningen for den højeste omkostningsoperatør og gennemsnitsomkostningen. Telia angiver, at selskabet med højeste omkostninger ikke vil opnå omkost-

4 ningsdækning, hvis prislofterne sættes under omkostningerne for det pågældende selskab. Telenor foreslår, at Hi3G undlades i gennemsnitsberegningerne, såfremt et gennemsnitsprincip fastholdes. Telenor fremfører, at det hverken er retvisende, gennemsigtigt eller i overensstemmelse med de politiske forarbejder, at styrelsen vælger at basere prislofterne på et gennemsnit af selskabernes omkostninger, herunder særlig hvis Hi3G indgår i gennemsnittet. Telenor vurderer, at det strider mod de præmisser, der blev lagt op til i forbindelse med revisionen af LRAIC-bekendtgørelsen, ved at styrelsen lægger op til aktivt at påbegynde implementeringen af de politiske ønsker i Kommissionens henstilling, før der er udarbejdet en ny LRAIC-model, og at dette ikke er i overensstemmelse med de intentioner, der blev lagt til grund ved den politiske behandling, jf. høringsmaterialet. Side 4 af 12 Telenor angiver endvidere, at det sænker transparensen i processen, og det ikke er muligt for selskaberne at efterprøve metoden. Telenor fremfører, at IT- og Telestyrelsen argumenterer for en indførsel af dette nye gennemsnitsomkostningsprincip med et argument om, omkostningerne for den højeste omkostningsoperatør nærmer sig gennemsnittet. Telenor og Telia tilkendegiver, at et sådan argument nærmere taler for, at fastholde princippet om at anvende højeste omkostningsoperatør til at fastsætte prislofterne ud fra. Telenor angiver endelig, at Telenor har en formodning om, at IT- og Telestyrelsen har grebet gennemsnitsberegningerne an på en problematisk måde. Telenor fremfører, at sidste års indføring af ens markedsandele for alle selskaber ikke tager hensyn til den underliggende modellering, hvilket ifølge Telenor giver et problem, når IT- og Telestyrelsen indfører princippet om gennemsnitsomkostning. Telenor anfører, at IT- og Telestyrelsen ignorerer omkostningsmæssige konsekvenser af en mangedobling af Hi3G s kundeantal, eftersom Telenor tvivler på, at IT- og Telestyrelsen har taget højde for de omkostninger Hi3G vil have til roaming eller udbygning af sit net. Kravet om at højeste omkostningsoperatør skulle definere mobiltermineringspriserne blev fjernet ved udstedelsen af bekendtgørelse 496 af 29. april 2010 om LRAIC-prisfastsættelsesmetoden. 1 IT- og Telestyrelsen annoncerede i sidste års prisafgørelser, at styrelsen i afgørelserne for priserne i 2012 ville vurdere, om der kunne inddrages elementer af prin-cipperne i EU-Kommissionens henstilling med henblik på at sikre en hensigtsmæssig overgang til termineringspriser pr. 1. januar 1 Nu erstattet af bekendtgørelse 385 af 27. april 2011, Bekendtgørelse om priskontrolmetoder

5 2013. EU-Kommissionens henstilling indebærer bl.a., at priserne ikke kan indeholde et bidrag til dækning af fællesomkostninger, og at priserne baseres på én generisk udbyder med en efficient størrelse. har i prisafgørelsen for 2012 valgt, at der i maksimalpriserne for 2012 nu baseres på et gennemsnit af de enkelte mobilnets omkostninger til taleterminering i stedet for som hidtil på højeste omkostningsoperatør. har således valgt at ændre princippet om højeste omkostningsoperatør. Dette skyldes, at det vil være en af de væsentligste konsekvenser af EU-Kommissionens henstilling om termineringspriser, at prisen skal baseres på én generisk udbyder. Det er den danske telemyndigheds vurdering, at en implementering af principperne i EU-kommissionens henstilling vil give anledning til en betydelig reduktion i mobiltermineringspriserne, således som de hidtil er opgjort i Danmark. Dette skyldes en række forhold: Side 5 af 12 Af beskrivelsen i selve henstillingen og EU-Kommissionens ledsagende arbejdspapir fremgår, at priserne forventes at falde i forhold til det hidtil gældende niveau i EU der hovedsageligt er baseret på LRAIC+ princippet til et niveau på øre (1,5-3 eurocents). De lande, der har beregnet rene LRAIC-omkostninger, og som Danmark normalt sammenligner sig med, er kommet frem til omkostninger på omkring 10 øre pr. minut eller lavere. Dette er lande som eksempelvis Frankrig, England, Belgien, Sverige og Holland. De 22 øre pr. minut i prisafgørelsen for 2012 er således midt mellem den nuværende pris på 32 øre pr. minut og de rene LRAIComkostningerne, man har beregnet i andre lande, som Danmark bør sammenligne sig med. Principperne om, at der ikke kan indregnes bidrag til dækning af fællesomkostninger, samt at der skal anvendes en generisk udbyder i stedet for udbyderen med de højeste omkostninger, må begge forventes at bidrage til at reducere priserne. På den baggrund er det den danske telemyndigheds vurdering, at en anvendelse af gennemsnitsomkostninger i stedet for omkostningerne hos udbyderen med de højeste omkostninger vil bidrage til at sikre en bedre overgang til det lavere prisniveau, som vil være konsekvensen af implementeringen af EU-Kommissionens henstilling fra Dertil kommer, at ændringen gør priserne mere i overensstemmelse med LRAICprincippet om, at priserne skal afspejle en effektiv udbyder. er ikke enig med Telia i, at højeste omkostningsoperatør ikke får omkostningsdækning. vil henvise til de argumenter, som er fremført ovenfor i forbindelse med

6 Telias ønske om et termineringsprisloft indeholdende en kompensation for fremtidige rene LRAIC-prislofter. I forhold til Telenor og Telias bemærkninger om forholdet mellem omkostningerne for den højeste omkostningsoperatør og gennemsnittet, skal den danske telemyndighed gøre opmærksom på følgende: Det fremgår af afgørelsesudkastet, at det forhold, at højeste omkostningsoperatør nærmer sig omkostningerne for de andre selskaber, udelukkende anvendes til at vælge mellem to gradvise implementeringer af henstillingen. Præmissen er, at et af principperne skal vælges, og den danske telemyndighed vælger at ændre det princip, der har den mest hensigtsmæssige effekt på prislofterne, idet denne ændring vil give selskaberne den bedste mulighed for gradvist at tilpasse deres forretningsmodeller til det nye omkostningsprincip, der skal være implementeret i vælger således, at ændre princippet om højeste omkostningsoperatør i stedet for at ændre princippet om bidrag til fællesomkostninger. Såfremt den danske telemyndighed skulle imødekomme Telias og Telenors ønske om at anvende højeste omkostningsoperatør, ville den danske telemyndighed med henblik på at tilnærme sig de fremtidige prislofter således finde det nødvendigt at fjerne bidraget til fællesomkostninger med endnu lavere prislofter for taleterminering til følge. Side 6 af 12 fastholder, at Hi3G skal indgå i det beregnede gennemsnit. Hi3G er en integreret del af det danske mobilmarked, og det er derfor naturligt, at Hi3G indgår i gennemsnittet. Såfremt Hi3G ikke indgik i gennemsnittet, ville det i vis udstrækning presse de andres selskabers omkostninger ned, eftersom det ville være nødvendigt at føre markedsandele tilbage de andre selskaber, der derved ville få flere kunder i deres net. er ikke enig med Telenor i, at en gradvis implementering af henstillingen strider mod de præmisser, der blev lagt op til i forbindelse med revisionen af LRAIC-bekendtgørelsen. I høringsmaterialet står, at gennemførelsen af henstillingen fordrer, at der på mobilområdet udarbejdes en ny LRAIC-beregningsmodel. er dog ikke i stand til at fastsætte prislofter i fuld overensstemmelse med henstillingen før 2013, hvorfor der som bekendt er igangsat et selvstændigt modelrevisionsarbejde herom. I forhold til spørgsmålet om den konkrete gennemsnitsberegning skal den danske telemyndighed bemærke, at det ikke er muligt at give fuld indsigt heri, idet det kun er selskaberne selv, der har adgang til deres egne modeller. Hvis selskaberne er villige til, at selskabernes omkostningsestimater bliver gjort tilgængelige for hinanden, er den danske telemyndighed naturligvis villig til at stille informationen til rådighed. har som beskrevet anvendt et simpelt gennemsnit af selskaberne. Eftersom selskaberne har fået ens markedsandele

7 og opkaldsmønstre, vil et vægtet gennemsnit på baggrund af antallet af termineringsminutter ikke give et andet prisloft end et simpelt gennemsnit. 1.3 Kapitalforrentningen Hi3G finder det ubegrundet, hvordan WACC en kan ændre sig fra 6,56 procent i 2010 til 6,02 procent i Hi3G bemærker endvidere, at selskabets egne beregninger leder frem til en WACC-værdi, der er væsentlig højere end den anvendte i forbindelse med udkast til prisafgørelse. Hi3G angiver, at det er selskabets erfaring, at fremmedkapital ikke vil kunne indhentes til 5,98 procent men nærmere 10 procent. Telenor og Telia finder, at IT- og Telestyrelsen ikke har tilstrækkeligt grundlag for at forhøje markedsrisikopræmien fra 3,75 procent til 4 procent. Endvidere angiver Telenor, at det potentielt kan få meget negative konsekvenser for konkurrencen på fastnetmarkedet. Telenor og Telia fremfører, at der i udkast til prisafgørelse ikke er fremlagt nye analyser eller henvist til andre substantielle forhold, der skulle have ændret sig, og som derfor kan lede til en ændring af den anvendte markedsrisikopræmie. Telenor og Telia henviser endvidere til IT- og Telestyrelsens afgørelse af 14. april 2014 (fastnet LRAIC), hvor risikopræmien blev vurderet til 3,75 procent, og Telenor henviser endvidere til analyser i forbindelse med LRAIC-afgørelser på fastnetområdet i Side 7 af 12 Telia angiver, at styrelsen ikke har begrundet, hvorfor de forhold, der trækker i retning af en markedsrisikopræmie på mindst 4 procent vægtes højeres end de forhold, der trækker i retning af en markedsrisikopræmie på maksimalt 4 procent. Telia anmoder endelig IT- og Telestyrelsen om at oplyse, hvilke konkrete selskabsskattesatser styrelsen har anvendt i beregningerne af betaværdien, hvor skattesatsen er taget i betragtning.

8 skal indledningsvis bemærke, at den danske telemyndighed i forbindelse med priskontrolafgørelser revurderer de parametre, der indgår i beregningen af WACC en. Det gælder i sagens natur særligt den anvendte risikofrie rente den effektive rente på en 10-årig statsobligation, der løbende ændrer sig. Det gælder dog også de øvrige parametre i opgørelsen. Eksempelvis er der sket en løbende justering af betaværdierne for mobilselskaberne i forbindelse med de seneste LRAICprisafgørelser for mobilterminering. s revurdering af parametrene sker dels på baggrund af ændringer på aktie- og obligationsmarkedet, dels på baggrund af en gennemgang af nyere akademisk litteratur, finansanalyser og ny praksis fra andre reguleringsmyndigheder. I forhold til Hi3G s bemærkninger vedrørende forrentningen af fremmedkapital bemærkes, at WACC en for mobilområdet er fastsat under forudsætning af, at der ikke indhentes fremmedkapital. WACC en afspejler derfor i praksis ikke fremmedkapitalforrentning men udelukkende egenkapitalforrentning. Side 8 af 12 For så vidt angår markedsrisikopræmien er den danske telemyndighed blevet opmærksom på, at en del af det grundlag, som har ligget til grund for de tidligere års fastholdelse af værdien, har ændret sig. har erfaret, at teleregulatorer i andre lande i forbindelse med deres seneste afgørelser har opskrevet deres anvendte markedsrisikopræmie. Dette medførte, at der kunne være grundlag for at forhøje markedsrisikopræmien fra 3,75 procent til 4 procent, jf. udkast til prisafgørelse. har imidlertid noteret sig Telenors og Telias bemærkninger. vurderer fortsat, at risikopræmien bør forhøjes, og har i lyset af de indkommende bemærkninger vurderet, at den bør fastsættes til 3,85 procent. vil i forbindelse med opbygningen af den nye LRAIC mobil model foretage en mere dybdegående analyse af markedsrisikopræmien for at vurdere, om der er grundlag for at justere den anvendte markedsrisikopræmien i den nye model. kan oplyse, at der er anvendt en selskabsskattesats på 25 procent i beregningen af betaværdierne, hvor skattesatsen er inddraget i beregningen. Dette vurderer den danske telemyndighed giver mere konservative (højere) betaværdier end, hvis den danske telemyndighed havde anvendt selskabsskattesatserne fra de lande, hvor selskaberne i analysen kommer fra. Betaværdi er positivt afhængig af selskabsskattesatsen, og den danske selskabsskattesats er generelt høj i forhold til selskabsskattesatsen i andre lande.

9 1.4 Migrationen fra 2G til 3G Telenor vurderer, at det er hævet over en hver tvivl, at levetiden for 2G vil strække sig betydeligt længere end til 2016, og at den modellerede migration sker langt hurtigere end den faktiske migration. Telenor anfører endelig, at IT- og Telestyrelsen ikke angiver, hvorfor IT- og Telestyrelsen ikke kan udskyde året for fuld migration til efter kunne på baggrund af usikkerheden om den fremtidige udvikling i migrationen mod 3G have valgt at fastholde den eksisterende migrationsprofil, der gav fuld migration fra begyndelsen af har dog på baggrund af selskabernes dataindberetninger valgt at udskyde migrationsprofilen således, at fuld migration opnås ved udgangen af Den gennemsnitlige migration på markedet var ved begyndelsen af 2011 over 30 procent. vurderer, at fuld migration i løbet af 8 år er realistisk, særlig i betragtning af at antallet af solgte smartphones er forøget kraftigt i det seneste år og udgør nu over halvdelen af alle solgte mobiltelefoner. Side 9 af 12 Endelig har den danske telemyndighed taget forholdene omkring de nuværende 900 MHz og 1800 MHz tilladelsers udløb i betragtning i forbindelse med vurderingen af udskydelsen af migrationen. TDC s, Telenors og Telias 1800 MHz tilladelser udløber i juni 2017, mens selskabernes 900 MHz tilladelser udløber ved udgangen af Grundet usikkerhed om tildelingen af tilladelser efter 2017 og 2019 vurderer den danske telemyndighed, at det på nuværende tidspunkt ikke vil være hensigtsmæssigt at udskyde migrationen til efter udgangen af Overgangsordning (tidspunkt for prisændring) Hi3G angiver, at IT- og Telestyrelsens udkast til prisafgørelse er ubalanceret i forhold til de effekter, som tidspunktet for ændringerne i prislofterne har for Hi3G, og angiver, at tidspunktet dermed ikke er fremmende for et konkurrencebaseret marked. Endvidere angiver Hi3G, at tidspunktet for prisloftændringerne er diskriminerende, og at en ændring af smstermineringsprisloftet pr. 1. januar vil tilgodese hensynet til, at priserne skal nærme sig omkostningerne indenfor en kortere årrække. Hi3G har forståelse for, at IT- og Telestyrelsen i sine afgørelser arbejder frem mod ikrafttrædelsesdatoen pr. 1. januar 2013 og dermed mod at opfylde Kommissionens termineringshenstilling. Hi3G angiver dog, at henstillingen ikke er til hinder for, at ikrafttrædelsesdatoen for smstermineringsprisloftet sker allerede pr. 1. januar 2012 og ej heller til hinder for, at ændringen af prisloftet for terminering af taleminutter sker pr. 1. maj Dette vil være en økonomisk fordel for Hi3G og i overensstemmelse med de forgange års praksis for ændringerne i prisloftet for taleterminering.

10 Det er den danske telemyndighed opfattelse, at det vil være mest fremmende for et konkurrencebaseret marked med en gradvis indførelse af principperne i Europa-Kommissionens taletermineringshenstilling for derved at opnå en mere glidende overgang til det prisloft, som man kan forvente gælder fra 1. januar 2013, hvor henstillingen skal være implementeret. IT- og Telestyrelsen gjorde endvidere i de seneste afgørelser om prislofter for mobilterminering gjort klart, hvornår IT- og Telestyrelsen forventede, at ændringerne i prislofterne vil ske i Af prisafgørelserne for både prislofterne på taleterminering og prislofterne på sms-terminering fremgår det, at styrelsen forventede at ændre prislofterne pr. 1. marts 2012 og derefter igen pr. 1. januar deler ikke Hi3G s opfattelse af, at tidspunktet for ændringerne af prislofterne er diskriminerende. vurderer tværtimod, at det ikke ville være ligelig behandling af prislofterne for henholdsvis sms-terminering og taleterminering, hvis prisloftet for sms-terminering blev nedsat allerede fem måneder efter første nedsættelse termineringspriserne på sms. Var der blot fem måneder mellem prisloftnedsættelserne på sms-terminering (henholdsvis 1. august 2011 og 1. januar 2012), ville trappestigen mod omkostningsbaserede priser på sms-terminering være væsentlig stejlere end den trappestige, som man anvendte for overgangen til omkostningsbaserede priser på taleterminering. Side 10 af 12 fastholder derfor, at ændringen af både prisloftet for sms-mobilterminering og prisloftet for talemobilterminering sker pr. 1. marts Europa-Kommissionens bemærkninger Europa-Kommissionen afgav høringssvar i brev af 13. oktober Kommissionen har ingen bemærkninger til prisafgørelsen for så vidt angår terminering af taletrafik. Kommissionen har nedenstående bemærkninger til prisafgørelsens fastsættelse af sms-terminering. Kommissionen fremfører, at der kan være tale om diskrimination af europæiske teleselskaber uden for Danmark, eftersom prisregulering ikke omfatter terminering af sms afsendt fra et andet EU-land. Kommissionen undersøger p.t. om det er nødvendigt at sende et administrativt brev til den danske telemyndighed med henblik på at indlede en traktatkrænkelsessag. Kommissionen henviser til, at Kommissionen i forbindelse med IT- og Telestyrelsens markedsafgørelse på sms-termineringsmarkedet stillede spørgsmålstegn ved IT- og Telestyrelsens konklusion om, at der er mere

11 dynamisk prispolitik over for selskaber, der ikke konkurreres med på detailniveau. Kommissionen mener ikke, at IT- og Telestyrelsen i forbindelse med notifikation af udkast til prisafgørelse i september har fremlagt yderligere relevante oplysninger til støtte for konklusionen om større dynamik i prisfastsættelsen. På den baggrund beder Kommissionen den danske telemyndighed om eventuelt med bistand fra BEREC at indsamle relevante oplysninger om sms-trafik på tværs af grænserne mellem danske og udenlandske mobilnetselskaber (inklusive trafikmængder). Kommissionen angiver endvidere, at hvis Kommissionen bekymring om bekræftes ud fra det indsamlede materiale, bør den danske telemyndighed vedtage en afgørelse om foranstaltninger, der udvider anvendelsesområdet for prisregulering, så det også omfatter sms-termineringstjenester, der tilbydes til selskaber, som ikke konkurrerer på det danske detailmarked. Den danske myndighed forstår på Kommissionens høringssvar, at Kommissionen er enig i, at det ikke muligt for den danske telemyndighed at adressere spørgsmålet om diskrimination i afgørelsen om de termineringspriser, der skal gælde i Det er markedsafgørelsen fra maj 2011, der fastsætter, at internationale sms er ikke er underlagt samme konkurrencevilkår som nationale sms er, og internationale sms er derfor ikke omfattes af prisregulering. Såfremt internationale sms er skal omfattes af prisregulering, skal det således ske i forbindelse med en ny markedsafgørelse og en efterfølgende prisafgørelse. Side 11 af 12 skal dog bemærke følgende. er fortsat af den opfattelse, at der er tale om konkurrencemæssige forskelle for terminering af henholdsvis internationale og nationale sms i danske mobilnet. Der er således forskelle i prissætning på de to markedsområder, hvilket er udtryk for forskel i markedsdynamikken og dermed forskel i konkurrencen. De faktiske termineringspriser på international sms viser - i modsætning til priserne på terminering af national sms - stor variation, og for størstedelen af de internationale aftaler anvendes bill and keep i forbindelse med sms-terminering. Endvidere kan den danske telemyndighed på baggrund af prisinformationer indsamlet i efteråret 2011 konkludere, at danske selskaber ikke har sat termineringspriserne op over for udenlandske selskaber, efter prisreguleringen trådte i kraft 1. august 2011, hvilket Kommissionen ellers har udtrykt bekymring for kunne være en effekt af den danske prisregulering. Afslutningsvis kan den danske telemyndighed nævne, at den danske telemyndighed på baggrund af Kommissions bemærkninger vil foretage en ny vurdering af spørgsmålet om prisregulering af internationale sms. Den ny vurdering vil den danske telemyndighed foretage i forbindelse med tredje runde af markedsundersøgelser for marked 7, herunder markederne for terminering af sms i løbet af vil dog allerede nu påbegynde indsamlingen af de informationer, som Kommissi-

12 onen efterspørger, og snarest vende tilbage til Kommissionen med resultatet heraf. Side 12 af 12