THAILAND B TABKLOA EN LANDSBY I THAILAND

Transkript

1 THAILAND B TABKLOA EN LANDSBY I THAILAND Indsamlet af Erik Lyby i Etableret i Revideret 1994 af Marianne Dahl. Seneste opdatering: Hent den aktuelle tekstsamling på: unescosamlingerne.dk Tabkloa... 2 Generel tekst... 5 Billedserie Genstandsliste Side 1 af 34 - Indhold

2 Tabkloa Af Erik Lyby 1983 I den nordlige del af Central-regionen i Thailand ligger Tabkloa - en af landets mange tusinde ris-landsbyer. Den nærmeste stationsby er Taphan Hin, som ligger ca. 20 km borte. Vi kører fra Taphan Hin til Tabkloa i taxa. Det er en åben varevogn, og vi er 8 på ladet. Det er sommer og alt er grønt og landskabet er fladt, fladt, kun brudt af enkelte klippeformationer, som rejser sig dramatisk op af rismarken og tegner sig skarpt mod den blå himmel. Det flade landskab er gjort af menneskehænder. For 40 år siden var her jungle, men nybyggere flyttede ud fra de mere overfyldte områder og fældede junglen. Trærøddeme blev gravet op og landskabet blev formet således, at hver mark nu er vandret, og der er ganske små niveauforskelle mellem de enkelte marker. Derved kan vandet ledes fra mark til mark ved tyngdekraftens hjælp og minimalt spild. Der er tale om et gigantisk entreprenørarbejde, som overvejende er udført med håndkraft. Men vand til overrisling er da også det helt centrale i thailandsk risbondekultur, og nok værd at investere meget arbejde i. Overrislings-brug er en måde at gøre sig uafhængig af naturens luner på - her især regnen, som kan være upålidelig - og så giver det mulighed for en overordentlig intensiv dyrkning. Tætheden af risplanter pr arealenhed kan blive meget stor, tør det begynder at gå ud over kvaliteten. Når vi kører gennem landskabet, kan det være ganske svært at se, hvor den ene landsby holder op og en ny begynder. De ligger tæt, hvilket er muligt netop på grund af den intensive dyrkningsform. Men selvom grænserne for Tabkloa ikke er så nemme at få øje på, har vi fået at vide, at der bor ca. 800 mennesker i landsbyen. De er fordelt på 160 "hushold". Hvert "hushold" er derfor på 5 personer i gennemsnit. Når vi bruger ordet "hushold" i stedet for familie skyldes det, at medlemmerne af et hushold ofte ikke udgør en kernefamilie, ja nogle af dem har måske slet ingen slægtsbånd til hinanden i det hele taget. Grunden hertil er, at det tit kan være praktisk for bondefamilierne at "låne" deres børn ud til den nære familie, eller evt. til andre, som man slet ikke er i familie med. Et barn kan jo både være til gavn og til belastning. Barnets arbejdskraft er jo også noget værd, hvis man har jord nok at dyrke, men hvis man har for lidt jord og en stor børneflok, er det bare mange munde at mætte. Derfor vokser mange børn op hos deres onkler og tanter og bedsteforældre, voksne søskende, eller evt. hos en mere velstillet familie, som er villig til at tage barnet i huset. Et sådant plejebarn betragtes Side 2 af 34 Landsbyen Tabkloa

3 derefter normalt på lige fod med familiens andre børn og kalder på samme måde de voksne "far", "mor", "onkel", "søster" el. lign., også selvom der ingen blodsbånd er imellem dem. Så fordi en person i Thailand præsenterer én for sin onkel, skal man ikke nødvendigvis tro, at de er "i familie". Vi er kørt bort fra asfaltvejen og ind i landsbyens markedsgade. Her kan købes grønsager, frugt, tøj og meget mere. Der er flere små spisesteder - nogle af dem er så små, at ejeren er kommet gående med fyrfad, gryder m.m. i to kurve, som hænger over et åg på skulderen. Så sætter han eller hun sig ned på gaden og kokkererer, og ti minutter senere kan et mindre måltid købes til rimelige penge. Kineserne udgør et ret betydeligt indslag i handelslivet. Hvad angår spisestederne er der forskel på den mad, som tilbydes af henholdsvis kinesere og thaier. Mens de første mest satser på kinesisk mad som nudler, chop suey og lignende, holder thaierne sig især til stærkt krydrede risretter. De fleste huse i Tabkloa står på høje pæle. Under husene opbevarer man de større landbrugsredskaber. Det er ofte her i skyggen af huset, at vandbøflerne hviler sig efter at have trasket rundt i slam til knæene foran en plov i timevis. Det er ligeledes her, at de bidske vagthunde ligger. De er brunlige og består af skind og ben. De farer frem og gør og snapper, hvis de synes nogen kommer for tæt på huset. Mange af de store huse er omgivet af høje plankeværker til at hjælpe hundene med at holde tyveknægte ude. I disse store gårde står der uvægerligt en anden iøjnefaldende ting lige indenfor porten. Det er en pæl på halvanden meters højde med et kunstfærdigt hus ovenpå. Huset kan være af træ eller af cement og gips, og er en mini-udgave af et tempel. Her bor familiens husånd, og der bliver jævnligt serveret te, ris, røgelse og andet til ham. Der er ånder alle vegne, nogle er gode, andre dårlige. Husånden, som er familiens forfædre, har som sin opgave at formidle de større ånder og sikre, at de ikke gør familien ondt, f.eks ved at lade skadedyr ødelægge høsten eller sende sygdom over børnene. Så det er vigtigt at gøre det så godt for husånden som muligt gennem ofringer af de ting, han sætter pris på. Ifølge THERAVADA-buddhismen, som de fleste thaier bekender sig til, er sjælen udødelig og på evig vandring. Der er derfor ikke noget mærkeligt i, at ånderne eksisterer iblandt de dødelige og har betydning for disses liv. Når et menneske dør, bliver legemet brændt, men sjælen dør ikke, den finder sig i stedet en ny bolig. Men det er ikke givet, hvor sjælen vil slå sig ned næste gang. Man kan blive genfødt som et rigt eller fattigt menneske, som en hund, en mus, en myre. Det er i høj grad op til den enkelte, at tage vare på, hvordan man bliver genfødt. Ved at føre et fromt liv, give donationer til munkene og ofre til Buddha, opnår man bun, hvilket kan oversættes som åndelig fortjeneste (merit). Et godt liv er f.eks. karakteriseret ved, at man selv har været munk i en eller flere perioder, samt at man har givet så store gaver til templet, og til munkene, når de går deres indsamlingsrunder efter mad hver morgen, som man er i stand til. På grund af Side 3 af 34 Landsbyen Tabkloa

4 nogle teologiske problemer, som fortaber sig i en fjern fortid, kan kvinder ikke blive rigtige munke. Deres mulighed for at skabe sig bun drejer sig derfor hovedsageligt om at bede ofte og give rigelige offergaver, men desuden kan de skaffe sig bun gennem deres sønner, hvis disse bliver munke (en sådan situation er beskrevet i lysbilledserien.) Således indvirker den buddhistiske lære på risbøndernes dagligdag. Åndekulten har ingen egentlig plads i buddhismen, men i folkereligionen indgår den som en integreret del. Selv udenfor templet står der et åndehus. Selve templet ligger på landsbyens største plads. Det er skænket af en af nybyggerne, som slog sig op som storbonde. På vejen væk fra templet passerer vi en del huse, som kun står på lave pæle. De er meget små. Nogle af dem er en slags rækkehuse, dog består hvert "hus" kun af et enkelt rum. Vi får at vide, at her bor de jordløse landarbejdere. Nogle af dem er tidligere småbønder, men så kom de i gæld og endte med at måtte afstå deres jord til andre. Lønningerne for landarbejderne er meget små og kan ikke dække en families behov. Det er folk som disse, der kan blive nødt til at sælge deres børn til børnearbejde, eller til prostitution i Bangkok. Tabkloa er mange ting. Tabkloa er mediterende munke, flotte ritualer, ødsle offergaver. Tabkloa er sult og elendighed, sygdom, prostitution, kriminalitet. Buddhismen lærer os, at livet er fyldt med lidelse, og det er rigtigt. Buddhismen lærer os også, at åndelig fortjeneste (bun), "lykke", er den enkeltes eget ansvar. Men som med det materielle, således også med åndelige: det er langt mere overkommeligt for den, som har, at give rige gaver og derved sikre sig en god plads i det næste liv. for den fattige kan det skabe sig forudsætninger for et nyt og bedre liv være lige så svært, som det er for kamelen at knibe sig gennem nåleøjet. NB! En fyldigere beskrivelse af landsbyen findes i Birgitte Krogh: samfundsmønster i Thailand, Munksgård 1978, som findes i samlingen. Side 4 af 34 Landsbyen Tabkloa

5 Generel tekst Af Marianne Dahl 1993 Indholdsfortegnelse: 1.: Geografi, klima og nedbør. 2.: Befolkning. 3.: Økonomiske forhold. 4.: Historie. 5.: Miljø. 6.: Familiestruktur og kønsrelationer. 7.: Buddhisme. 1.: Geografi, klima og nedbør. Kongeriget Thailand har et areal på ca kvadratkilometer. Det er lidt mindre end Frankrig, og ca. 12 gange større end Danmark. Fra den nordlige del af landet til den sydligste del er der ca kilometer, hvilket svarer til en rejse fra Danmark til Sydfrankrig. Mod vest og nord grænser Thailand op til Burma (Myanmar), i nord og nordøst til Laos, i øst til Cambodia og i syd til Malaysia. Landet er delt op i fire hovedregioner: Det bjergrige Nordthailand med dybe dale og skove. Den tørre og kuperede højslette, Nordøstthailand, der får al sin nedbør fra maj til september og resten af året er plaget af tørke. Det flade og frugtbare Centralthailand, som gennemstrømmes af Chao Phya floden og er et af verdens frugtbareste risdyrkningsområder. Endelig er der landtangen Sydthailand, som udgør den nordlige del af den malayiske halvø, hvor der er stedsegrønnne tropiske regnskove. Thailand ligger i det tropiske regnskovsbælte. Hele den centrale og nordlige del er regnskovsområde, mens Sydthailand er et stedse fugtigt område. Om sommeren blæser sydvestmonsunen fra ækvator og bringer regntiden med sig. Om vinteren er det nordvestpassaten, der bringer den "kølige" årstid. Der er gennemgående varmt og fugtigt hele året med temperaturer fra grader. Luftfugtigheden varierer fra 60-95% I det bjergrige Nordthailand kan temperaturen om vinteren falde helt ned til lidt over frysepunktet. Der er tre årstider: Den varme tid fra marts til maj. Regntiden fra juni til oktober, og den kølige årstid fra november til februar. Den årlige nedbør er næsten overalt mellem centimeter (Bangkok:140 cm). Side 5 af 34 Generel tekst

6 2. Befolkning I dag (1993) anslås befolkningstallet at være ca. 56 millioner mennesker, hvilket bringer Thailand i selskab med verdens 20 folkerigeste lande. Befolkningstætheden er ca.106 pr. km2. Regionalt fordeler befolkningen sig med ca. 19 millioner i Centralthailand, hvor Bangkok ligger; ca. 18 millioner i Nordøstthailand; omkring 11 millioner i Nordthailand og godt 7 millioner i Sydthailand. Urbaniseringsgraden i Thailand er meget lav og særdeles ujævn. Bangkok har ca. 6 millioner indbyggere (ifølge nogle kilder måske snarere 8-9 millioner p. g. a. migrationen til slumområderne i byen), og er således gange større end de næststørste byer Chiang Mai, Nakhon Ratchasima og Udon Thani. Selvom den økonomiske udvikling i løbet af de sidste 30 år har givet industrien den vigtigste rolle i økonomien, så er den langt overvejende del af thaieme stadigvæk bosiddende på landet. Kun 20% af den samlede befolkning bor i byområder. I forhold til BNP pr. capita er Thailand et af verdens mindst urbaniserede lande. Thailands befolkning anses for at være en af de mest ensartede i Sydøstasien, idet 95% af befolkningen taler thai og er buddhister. Der er dog væsentlige dialekt- og kulturforskelle imellem landets større regioner. Store dele af befolkningen i Nordøstthailand er i sprog og kultur nært beslægtede med Lao-folket l nabolandet Laos. Den største mindretalsgruppe i Thailand er kinesere, ca. 14% Det er svært at fastslå det nøjagtige antal, for i modsætning til andre lande i Sydøstasien, som også har kinesiske mindretal, så er der i Thailand sket en omfattende assimilering mellem thaier og kinesere. Mens kineserne er velassimilerede, så er der imidlertid stammme- og bjergfolk i Nordthailand, og muslimske malayer mod grænsen til Malaysia, som ikke har haft den samme lyst og mulighed for at blive en del af den dominerende kultur. Bjergstammerne talte i 1985 omkring mennesker og udgjorde ca. 1,5% af det samlede befolkningstal, men den havde en tilvækst på 3-5% eller 2-3 gange så meget som størstedelen af thaierne. Der er dog ret store variationer de forskellige etniske grupper imellem, som ret så nøje afspejler deres behov for arbejdskraft. Centralregeringens politik overfor mindretallene har historisk vekslet imellem undertrykkelse, forsømmelse og tvungen assimilering. Såvel myndigheder som medier har behandlet mindretallene fordomsfuldt. Holdningen overfor mindretallene har været præget af stærke modsætninger indenfor det thailandske bureaukrati, mellem høge og duer, mellem Kongehuset, militæret og den civile administration, og resultatet har mildt sagt været forvirrende for de etniske mindretal. Bjergstammerne i Nordthailand har altid været i klemme, men aldrig i deres historie så meget som nu. En forøget indvandring af andre bjergstammer fra Burma og Laos forøger presset på jorden. Stigende strømme af turister slider på miljøet. Store skovområder forsvinder p. g. a. illegal hugst. Regeringen i Bangkok stiller flere krav, som ofte er formuleret som påbud til at evakuere områder, som bliver udlagt til natur- Side 6 af 34 Generel tekst

7 og skovreservater, eller under henvisning til miljølovgivning, som bjergbønderne ingen indflydelse har haft på. Når man dertil lægger, at stammernes retslige status som borgere er svag, og at de nægtes både brugs- og ejendomsret til den jord, som de dyrker, så tegner der sig et fuldstændigt katalog over deres problemer. I århundreder har bjergstammerne dyrket de illegale opiumsvalmuer, som bliver til heroin, men i dag er Thailand det land i verden, som har haft størst held til at erstatte opiumsdyrkning med andre afgrøder med høj salgsværdi. l de allersydligste provinser i Thailand bor hovedparten af landets ca. 1 million muslimer af malayisk oprindelse. Også muslimerne er blevet behandlet med skepsis fra centralregeringen, men i de senere år er der dog blevet udvist større forståelse for, at muslimerne skal have lov til at dyrke egne kulturelle og religiøse traditioner. Mens den illegale kommunistiske bevægelse stort set er forsvundet i Thailand, så er der fortsat en mindre bevæbnet muslimsk løsrivelsesbevægelse i Sydthailand. Dennes tilstedeværelse har i perioder gjort forholdet til Malaysia temmelig anspændt. 3. Økonomiske forhold Thailands økonomi hører til de stærke i den 3. verden. I hele efterkrigstiden har der været rask vækst i bruttonationalindkomsten, og i løbet af de sidste tre årtier er der sket så dramatiske ændringer i økonomien, at Thailand i dag står på tærsklen til at kunne kalde sig et NIC-land - et nyligt industrialiseret land. Udviklingen har ført til, at Thailand i op igennem firserne har jongleret med tocifrede vækstrater. I begyndelsen af halvfemserne har man imidlertid oplevet en midlertidig nedgang i den økonomiske vækst. De hastige og grundlæggende forandringer, som Thailand har været udsat for har haft enorme økonomiske og sociale følger - og ikke alle lige positive. Landets økonomiske fremskridt er blevet lovprist, men samtidigt er svælget mellem rig og fattig blevet endnu større. Det thailandske samfund er præget af den økonomiske vækst, som dels bringer stigende, men varierende velstand, dels medfører opbrud i de traditionelle familiestrukturer. For udsatte grupper betyder væksten større usikkerhed og nød, hvilket bl.a. har medført at problemer med alkoholmisbrug og stofmisbrug er i kraftig stigning. Selvom industrien nu er den vigtigste faktor bor 80% af befolkningen stadigvæk på landet, og de fleste af dem hutler sig igennem tilværelsen sammenlignet med bybefolkningen. På en FAO-konference i Bangkok i 1989 blev Thailand fremhævet som et særligt grelt eksempel på skævheden imellem land og by: "Mens gennemsnitsindtægten i hovedstadsområdet er steget drastisk til ca d.kr. om året, så er den årlige gennemsnitsindtægt for landbefolkningen omkring d.kr.eller ca. en tiendedel af byboernes indtægter". Sammenlignet med mange andre u-lande er fattigdommen i Thailand relativ. Side 7 af 34 Generel tekst

8 Fattigdom er stadigt udbredt på landet, selvom sult sjældent forekommer. Den relative forarmelse på landet har gjort vækstcentret Bangkok til en magnet, og det har igen ført til byslum. Det anslås, at mindst en million mennesker bor i byslum i Bangkok, hvor sociale problemer som kriminalitet, stofmisbrug og prostitution har været voksende. Historisk er Thailand et udpræget landbrugsland, der som de fleste andre u-lande har haft en eksport begrænset til nogle få råvarer: Ris, gummi, tin og teaktræ. Landbruget er stadig en vigtig faktor i økonomien, og det har været med basis i en selvforsynende og eksporterende landbrugssektor, at Thailand har kunnet udvikle industrien, som i dag har overtaget landbrugets tidligere dominerende plads i de økonomiske statistikker. Landbrug Landbruget er i dag overhalet af industrien som den vigtigste faktor i økonomien, men ser man på antallet af mennesker, der er beskæftiget i landbruget, så er Thailand stadigvæk et landbrugsland. Fire ud af fem thaier er risbønder. Hvert eneste år dyrkes der mindst 13 millioner tons ris. Heraf eksporteres fire millioner tons hovedsageligt til Afrika, Kina, Iran og Mellemøsten. I mange år var Thailand verdens største riseksportør og indtil for nylig også den største indtjener af udenlandsk valuta (riseksporten er nu nummer tre efter turisme og industri). Risproduktionen har lagt grunden til den betydelige velstandsforøgelse, som Thailand har oplevet indenfor det seneste kvarte århundrede. Men for risbønderne selv er denne succes et temmelig abstrakt fænomen. Millioner af dem er blevet forarmede, mens de økonomiske vækstrater er stormet imod himlen. En anset thailandsk professor i økonomi har i en undersøgelse påvist, at 80% af Thailands landsbyer er dybt forgældede: To millioner baht (en halv million kroner) per landsby. Et forrygende højt beløb i forhold til det typiske levestandardsniveau i en landsby i det centrale og nordlige Thailand. Der er blevet talt og skrevet meget om fattigdomsproblemerne gennem årene. Skiftende regeringer og udviklingsplaner har understreget behovet for at forbedre livsbetingelserne for landboere i de fattige områder, men hidtil har de mange pæne hensigtserklæringer ikke båret megen frugt for de fattige bønder. På landet breder antallet af jordløse sig, også i det frugtbare Centralthailand nord for Bangkok, populært kaldet Thailands "risskål". For en række forgældede bønder betyder industrialiseringen, og det deraf følgende behov for jord, at de ved at sælge deres jord kan slippe ud af gældsspiralen. For andre som ingen jord ejer selv, men igennem årtier har lejet deres jord, er der imidlertid tale om intet mindre end en katastrofe. Især for den ældre generation af bønder som ikke har de samme muligheder som den yngre generation for at starte på en frisk. Historien er velkendt fra den nordøstlige del af Thailand, hvor ubærlige livsbetingelser har tvunget tidligere bønder væk fra deres jord, men der er nu tale om et meget mere udbredt problem, og resultatet er at Side 8 af 34 Generel tekst

9 svælget imellem rige og fattige også på landet bliver større. Nogle bliver millionærer på salg af jord, mens andre mister hele deres eksistensgrundlag. Afgrøder I Thailand, som aldrig har været en koloni og derfor heller ikke er blevet underlagt en kolonial plantage-økonomi, hvorunder kun en eller to hovedafgrøder er blevet produceret til koloniherren eller verdensmarkedet, dyrkes mange forskellige afgrøder. I firserne har de større eksportafgrøder været ris, gummi, kassava, majs, sukkerrør, soyabønner, tobak, ananas, cashewnødder, bananer og kokosnødder. Fiskeri Selvom fiskerisektoren i Thailand står overfor en række meget alvorlige problemer ikke mindst p.g.a. af en katastrofal overfiskning af den Thailandske Golf, så placerer Thailand sig på Top 10 listen over fiskeproducenter i verden. Væksten i produktionen af fiskeprodukter er snævert forbundet med introduktionen af industritrawlere i 1960'eme. Mens fiskeri med trawl har forøget Thailands eksport af marine produkter enormt, så dækker de thailandske småfiskeres fangster stadigvæk det meste af hjemmemarkedets behov. Indtil for ganske nyligt blev hundredetusinder af småfiskernes problemer dog ignoreret af de thailandske myndigheder. I Thailand er de officielle statistikker mere end noget andet land i Sydøstasien i høj grad centreret om den industrialiserede del ad fiskeriflåden. Man har således intet klart overblik over antallet af småfiskere, men man anslår, at ca mennesker er direkte økonomisk afhængige af fiskeri. Fisk indgår som en central del af de fleste thaiers daglige kost, og er dermed en uundværlig protein-ressource. En ting står imidlertid klart: Småfiskerne, som praktiserer fiskeri nogle få sømil fra kysten, har på ingen måde fået del i boomet indenfor fiskerisektoren i Thailand. Tværtimod er der tale om en højst dualistisk struktur, i hvilken småfiskerne fortsætter med at eksistere ved siden af den højt industrialiserede og moderniserede del af fiskerflåden. Minedrift Den thailandske økonomi er ligeledes baseret på minedrift. Tin er Thailands vigtigste mineral og har traditionelt været en af landets vigtigste eksportvarer. Omkring 12% af verdens kendte reserver findes i den sydlige del af landet, især udfor vestkysten. Andre vigtige mineralforekomster er brunkul, tungsten, antimon, mangan, bly og zink. Ædel- og håb/ædelstene hører også med til Thailands mineralrigdom, bl.a. safir, rubin, kvarts, granat og jade. Side 9 af 34 Generel tekst

10 Skovbrug Skovbrug og træindustri har haft stor betydning i Thailands økonomiske udvikling. Det store danske handelsselskab ØK blev grundlagt på indtægter fra handel med teaktræ fra Thailand. Under stor international bevågenhed indførte Thailand imidlertid i 1989 et totalt forbud imod hugst af træ. Baggrunden er en meget voldsom afskovning, der har halveret skovene i de sidste 30 år. Thailand importerer nu træ, bl. a. fra de valutahungrende nabolande Cambodia og Burma, hvor thailandske skovkoncerner har fået koncessioner på at fælde tropiske træer, som det ikke længere er legalt at fælde i Thailand. Thailandske og internationale miljøbevægelser har stemplet Thailands træimport fra nabolandene som rovdrift på naboernes ressourcer og eksport af egne miljøproblemer. Turisme Smilenes Sand, som Thailand kalder sig selv i turistbrochurerne, har i løbet af de sidste 10 år modtaget en stigende strøm af turister. Siden 1982 har indtægterne fra turismen været landets største valutaindtægtskilde. I 1989 hentede turismen ca.20 mia. hjem i udenlandsk valuta. Thailand har haft mange økonomiske fordele af turismen, men har samtidigt måttet betale en høj pris i form af økologiske ødelæggelser og nedbrydning af traditionelle værdier. Turismen bliver jævnligt beskyldt for at være hovedårsagen til den meget omfattende prostitution, som der er i Thailand. Dertil må man imidlertid indvende, at der over hele landet er mange bordeller, som ikke bliver frekventeret af udenlandske mænd. Bordelbesøg er og har i generationer været en naturlig del af tilværelsen for mange thailandske mænd. Man regner med, at der i dag arbejder op imod en million thailandske kvinder af prostitution. Trods det formelle forbud foregår denne handel for åbent tæppe på barer og massageklinikker. Den omfattende prostitution udgør en tikkende bombe under det thailandske samfund p.g.a. den hastige spredning af AIDS. AIDS udgør et af de helt store samfundsproblemer i Thailand i de kommende år. 4. Historisk rids af Thailands politiske historie Der er ikke enighed om, hvor thaieme stammer fra oprindeligt. Den teori, som flittigst bliver brugt i opslagsværker om Thailand siger, at thaieme stammer fra Kina, hvorfra de af forskellige årsager vandrede mod syd. En anden skole af forskere holder på, at thaieme oprindeligt stammede fra Thailand, men blev drevet nordpå til det sydlige Kina af Mon og Kmerfolk. Under pres fra Kinas mongolske erobrere i det århundrede migrerede thaierne så igen tilbage til Thailand. Det første siamesiske kongerige blev stiftet i midten af det 13. århundrede (vor tidsregning) i byen Sukhothai. Sidenhen er magtcentret i flere omgange flyttet sydpå. Sukhothairiget blev annekteret af en ny ekspanderende magt, Ayutthaya-riget, der Side 10 af 34 Generel tekst

11 bestod fra Efter Ayutthayas fald i 1782 gjorde Chakridynastiet, som stadigvæk sidder på tronen Bangkok til hovedstad. Under dette dynasti blev den siamesiske statsorganisation gradvist moderniseret, især under kongerne Mongkut ( ) og Chulalongkorn ( ). I løbet af det 19. århundrede blev Siam flere gange tvunget til at afstå store landområder til de to store kolonimagter, Frankrig og England. Rivaliseringen disse to lande imellem medvirkede imidlertid til, at Siam som den eneste stat i Bagindien kunne bevare sin selvstændighed, hvilket kan ses reflekteret i den begrænsede europæiske påvirkning af landets sprog og kultur, som på den ene side har gjort landet sværere tilgængeligt for udlændinge, men som thaieme på den anden side med stor succes har formået at bruge som attraktion i markedsføringen af landet som turistmål. Ordet thai betyder fri - Thailand er således de fries land. Turistbrochurernes blankslidte tilnavn "Smilenes Land" er ikke falsk reklame. Thaieme er imødekommende overfor udlændinge, som man har råd til at være det, når man er herre eller frue i eget hus med sikker viden om værdien af egen kultur og identitet. Et ublodigt kup i juni 1932 førte til enevældens afskaffelse. Siden da har Thailand været et konstitutionelt monarki. Kuppet var ikke rettet imod den daværende konges person, men mod enevælden som en forældet institution, uegnet til at regere et land under modernisering. I korte perioder har der i Thailand været tilløb til demokratiske tilstande, men ellers har militære og civile autoritative regeringer afløst hinanden. Militæret har altid haft en afgørende indflydelse i Thailands nyere historie, og de fleste af de talrige ministerpræsidenter, som har afløst hinanden siden 1932, har været folk fra de væbnede styrker. Kimen til Thailands militært orienterede politiske struktur blev således sået i 1932, hvor en alliance bestående af højreorienterede soldater, liberale akademikere og adelige bureaukrater i forening indførte det konstitutionelle monarki. Historien har vist, at hver gang en civilregering er kommet til magten, så har militæret altid sørget for at støde denne fra magten, ikke kun p.g.a. militærmagt, men p.g.a. en udbredt følelse blandt generalerne af, at de bedre end nogen andre forstod, hvad som tjente nationens interesser bedst. Den traditionelle magtelite af militærfolk er det seneste årti blevet udvidet til også at omfatte erhvervslivets spidser, mens det store flertal af småbønder og arbejdere ikke har haft nogen stemmer i parlamentet. Det succesrige studenteroprør i 1973 rettet imod militærdiktaturet under ledelse af Thanom Kittikachom blev fulgt af en kort tre-års periode med en civilregering under ledelse af Kukrit Pramoj. Den korte erfaring med en civilregering endte brat med massakren på studenterne på Thammasat-universitetet i Bangkok. Herefter måtte mange studenter og andre flygte til udlandet. Fra 1985 til februar 1991 holdt militæret sig på kasernerne, og kuppet den 23.februar 1991 kom som en overraskelse for de fleste politiske iagttagere, der havde ment, at demokratiseringsprocessen nu var så vidt fremskreden, at militærkuppenes tid måtte være ovre. Med militærkuppet i 1991 blev den demokratiske udvikling, som ellers var i gang, omend med små skridt, sat alvorligt tilbage. Dette var kup nr. 18 siden Side 11 af 34 Generel tekst

12 Hvad der i kuppets første dage imidlertid sprang mest i øjnene var, at kuppet blev bredt accepteret i store dele af befolkningen, omend der hurtigt derefter rejste sig stærkt kritiske røster. Dette skyldtes, at den folkevalgte ministerpræsident Chatichai i sin regeringsperiode havde begået en række elementære fejl, som til sidst kostede ham jobbet som regeringschef. Han tog først og fremmest ikke militærets interesser alvorligt nok. Ingen thailandsk regeringschef var indtil da sluppet godt fra at tilsidesætte militærledelsens interesser. Fundamentalt har politik i efterkrigstidens Thailand handlet om, at eliterne har sikret deres traditionelle privilegier, samtidig med at opretholde en politisk legitimitet i befolkningen. En anden årsag til at befolkningens i første omgang støttede militærkuppet var, at ministerpræsident Chatichai lod korruptionen gribe om sig i endnu mere uhæmmet grad end tidligere. Og tilsyneladende troede regeringschefen, at fordi han var folkevalgt, kunne han se stort på de særinteresser, som historisk har været en integreret del af den traditionelle magtpyramide. Det kostede ham jobbet som ministerpræsident. Efter kuppet i 1991 blev en af Thailands mest respekterede diplomater, Anand Panyarachun, hurtigt udnævnt til ministerpræsident i den civile overgangsregering, som skulle lede landet frem til afholdelsen af parlamentsvalg i marts Dette valg gav imidlertid ingen klar vinder, og resultatet blev, at general Suchinda Kraprayoon, som ikke havde været opstillet til valget, blev udnævnt til ministerpræsident den 7.april, bakket op af fem pro-militære støttepartier. Længe forud for valget i marts havde prodemokratiske protester lydt, men de var for ingenting at regne imod det ramaskrig, som nu rejste sig i befolkningen. Og det var ikke mindst middelklassens pæne forretningsmænd og funktionærer i jakke og slips med mobiltelefon, der gik i protest. Vælgernes forhåbninger til valget var blevet gjort til skamme. Thailandsk politik var stadigvæk domineret af militæret, hvilket i og for sig ikke var det værste, men netop at general Suchinda ikke var demokratisk valgt. I Bangkoks gader blev man i de kommende måneder vidne til masseprotester med op til deltagere, som krævede generalens afgang. Kulminationen på urolighederne blev dramatisk og blodig. Søndag den 17. maj erklærede regeringen national undtagelsestilstand, og militæret åbnede ild imod demonstranterne. I løbet af de næste tre dage blev mindst 54 mennesker dræbt - sandsynligvis mange flere; i hundredevis blev sårede, og andre hundreder blev meldt savnet. Store dele af det centrale Bangkok blev raseret i de værste uroligheder siden 1973, hvor militæret gjorde en ende på den første demokratiske periode i Thailands historie. Demonstranterne opnåede imidlertid, hvad de ville: General Suchinda meddelte i en Tv-udsendelse den 24. maj sin afgang som ministerpræsident. I det magtpolitiske Side 12 af 34 Generel tekst

13 tomrum, som fulgte krævede ikke mindst magtfulde erhvervsinteresser, at der skulle udskrives nyvalg. Det nye og mest iøjnefaldende ved disse turbulente dage var en udbredt mistillid til militæret og dets rolle i politik; dette skyldtes ikke mindst de blodige dage fra den maj. Aldrig tidligere blev militærets rolle anfægtet som nu. Militæret kunne i mange år bevare sin dominerende position, fordi Thailand var en pro-vestlig frontlinjestat, der holdt det kommunistiske Indokina stangen, og landet opfattede sig selv som en kapitalistisk enklave midt i et uroligt asiatisk folkehav af kommunistisk fremtrængen og lokale oprør. Det aldrig opklarede attentat på kongens ældre bror i 1946 medvirkede til landets antikommunistiske orientering. De følgende års konflikt i Indokina med Thailand som springbræt udgjorde resten. Thailand var under Vietnamkrigen en loyal forbundsfælle for USA og lod amerikanerne bygge baser, hvorfra B-52 fly sønderbombede mål i Cambodia, Laos og Vietnam. 18 år efter den amerikanske tilbagetrækning fra Indokina er den kommunistiske trussel udefra borte. Dette skyldes FN's fredsplan for Cambodia, og et Vietnam som er frataget mange års sovjetisk støtte. I dag kæmper de thailandske officer ikke længere imod den kommunistiske trussel, men om at få andel i den hastigt voksende økonomiske kage. I dag er kun kongemagtens autoritet fortsat uantastet, idet den folkelige opbakning bag Kong Bhumipol og hans familie er indiskutabel, og næppe nogen af efterkrigstidens militærregeringer havde kunnet regere uden kongens accept. Monarkiet er i dag en næsten hellig institution og et nationalt samlingssymbol. Kongen er statschef, men udøver sin magt gennem regering, parlament og domstole. I Thailand er der endog meget strenge straffe for at udtrykke anti-royalistiske holdninger. Ved det andet parlamentsvalg indenfor et år - den 13. september kom Thailands nuværende ministerpræsident Chuan Leekpai til magten. De thailandske vælgere satte ved dette valg i stort tal deres stemmer udfor prodemokratiske kandidater, som muliggjorde en liberal regeringskoalition, anført af en folkevalgt ministerpræsident. Chuan Leekpai's demokratiske parti fik den største andel af stemmerne ved valget, og formede en koalitionsregering bestående af ligesindede, men politisk forskellige partier. Det har vist sig vanskeligt at holde sammen på koalitionen, omend Chuans demokratisk valgte regeringsparti stadigt er ved magten. Kun tiden kan vise om den folkevalgte regeringschef vil overleve blandt en mere moden, omend stadigvæk vægelsindet thailandsk vælgerskare. Chuan Leekpais regering er i modsætning til mange tidligere regeringer hverken under anklager for korruption eller afhængig af kontrollen over militære "pinger". Den politiske magt er imidlertid stadigvæk centralt placeret i Bangkok. Fra Bangkok styres resten af landet med hård hånd. Tanker om decentraliseret lokalstyre har på intet tidspunkt haft en fremtrædende plads i den thailandske samfundsdebat. Side 13 af 34 Generel tekst

14 Demokratiets vilkår på de lavereliggende niveauer i det politisk-administrative system må derfor siges at være meget begrænset. Derfor er den almindelige thai-borgers interesse for og respekt for politikerne også ret beskeden. Uden for politikernes og journalisternes rækker er der stort set ingen åben politisk debat. En væsentlig del af forklaringen er, at partierne i det store og hele ikke repræsenterer de brede befolkningsgruppers interesser. Det store flertal af arbejdere og småbønder havde således ingen stemmer i parlamentet forud for kuppet i Selvom Thailand i dag har en demokratisk valgt regering, bliver forsvaret for landbefolkningens interesser stadigvæk overladt til velmenende intellektuelle og journalister, som fra tid til anden beskæftiger sig med de underpriviligeredes forhold. 5. Miljø Den hastige økonomiske udvikling i Thailand har haft store miljømæssige omkostninger. Mens de økonomiske vækstrater er steget, så er der blevet drevet rovdrift på naturens ressourcer. På den baggrund er der i Thailand som i resten af verden nu større opmærksomhed og debat omkring miljøspørgsmål. Siden 1950 er der sket mere end en halvering af Thailands skovarealer som følge af kommerciel skovhugst og omdannelse af skovarealer til landbrugsjord. Følgerne af mange års skovødelæggelser blev barsk virkelighed i Thailand i slutningen af 1988, da en naturkatastrofe i det sydlige Thailand kostede 350 mennesker livet. Hele landsbyer forsvandt p.g.a. oversvømmelser. Afskovningen var en væsentlig del af forklaringen på, hvorfor oversvømmelserne fik så katastrofale konsekvenser. På grund af denne katastrofe indførte Thailand i 1989 et totalt forbud imod skovhugst. Målet er at genoprette 40% af landområdeme til skov. I realiteten betyder det, at Thailand skal genoprette 5 millioner hektarer. Men på trods af forbudet bliver der dog stadigvæk fældet træer, men nu illegalt, og i flere tilfælde har indflydelsesrige politikere været indblandet i skandaler i forbindelse med den illegale skovhugst. Selv inde i de fredede thailandske nationalparker finder skovfældning sted: I en park er 80% af skoven på illegal vis blevet til rejedamme. Andre steder såsom på "James Bond-øen Kho Phi Phi" er øen nærmest dækket af illegale ferielejligheder og hoteller, hvis affaldsproblemer er meget store. Industriens voldsomme vækst har ligeledes haft negative følger for miljøet. I industriens barndom i '60-eme var der omkring 500 fabrikker i Thailand, og ingen af dem var forurenende. I dag er der 100 gange så mange, hvoraf halvdelen regnes for at være forurenende. Chao Phya-floden, der gennemstrømmer det frugtbare Centralthailand ned til hovedstaden Bangkok og videre ud i Thailandbugten modtager hvert år tons iltforbrugende stoffer. I Thailandbugtem udledes årligt urenset spildevand, der indeholder tons urenset tungmetalslam. Side 14 af 34 Generel tekst

15 Bangkokområdet slås med miljøproblemer, som kun lader til at blive værre. Luftforureningen er så alvorlig, at den for længst har overskredet de grænseværdier, som er acceptable i et i-land. Det er transportmidler såsom busser, privatbiler, og motorcykler, der er de store forurenere. Store mængder blyholdigt udstødningsgas sendes hver dag ud i luften fra omkring en million biler og et tilsvarende antal motorcykler. Undersøgelser af nyfødte børns blod viser, at blyindholdet er så stort, at man taler om en fare for deres fysiske og mentale udvikling. Man har i flere år jongleret med planer om at forbedre de trafikale problemer og de deraf følgende miljøproblemer i Bangkok, men foreløbigt er det kun blevet ved snakken. 6. Familiestruktur, og mand-kvinde relationer Den thailandske familiestruktur er præget af en relativ lighed imellem mænd og kvinder, i hvert fald sammenlignet med f.eks. indiske og visse muslimske samfund. Kvinder i Thailand har traditionelt ejet meget af jorden, og har foretrukket at give den videre til deres døtre. Efter indgåelse af ægteskab er det ofte manden, som bosætter sig hos sin kones familie, hvorved kvinderne bevarer deres familiemæssige- og sociale netværk. Skilsmisse er ligeledes relativt acceptabelt, omend det må tilføjes, at det er mere problematisk for en kvinde end en mand, idet en fraskilt kvinde f.eks. ikke kan bo alene, men er nødt til at flytte hjem til som familie med børnene. Frygten for at blive forladt af sin mand er mange kvinders værste mareridt. De fleste kvinder opfatter mænd, som lette ofre for pludselige indskydelser; for at skulle vise sig som deres venners ven eller som damernes ven, samtidigt med at det er kvinden som må påtage sig det fulde ansvar, hvis riskrukken en dag er tom. I Thailand har man et meget kendt traditionelt ordsprog, som definerer den overordnede sociale relation imellem mænd og kvinder: "Manden er elefantens forben, mens kvinden er dens bagben", underforstået at det er kvindens rolle at hjælpe det store dyr med at bevæge sig, men ellers forventes at holde sig i baggrunden. I modsætning til de fleste andre asiatiske lande har de thailandske kvinder imidlertid været meget økonomisk aktive i forsørgelsen af deres familier: De har været og er oftest stadigvæk den traditionelle administrator af familiens penge og økonomi. Selvom der er visse arbejdsområder som er kønsspecifikke indenfor f.eks. landbruget, såsom at mænd pløjer, mens kvinderne udplanter risen, så er det karakteristisk, at den kønslige arbejdsdeling generelt er relativt flydende. Samtidigt er det interessant, at de thailandske kvinders økonomiske aktiviteter ikke begrænser sig til den såkaldte uformelle sektor, men at det netop er karakteristisk, at kvinder har haft store økonomiske interesser i f.eks. elektricitetsværker, tinminer, transportfirmaer, byggefirmaer og restauranter. Kvinderne på landet i Thailand har endvidere spillet en afgørende rolle i allokeringen af penge indenfor familien, idet det Side 15 af 34 Generel tekst

16 har været den ældste produktive kvinde i det enkelte hushold, som i praksis har taget sig af familiens økonomiske dispositioner. I 1978 viste en undersøgelse fra Nordthailand således, at 72% af kvinderne bidrog med en større økonomisk andel til forsørgelsen af familien end deres mænd. Et andet godt eksempel på de thailandske kvinders økonomiske magt er en undersøgelse fra 1965, som viste, at kvinder var ejere af hele 90% af ejendomsmarkedet i Bangkok. Selvom historien ikke savner fortilfælde, så bliver en kvindes demonstrative økonomiske magt absolut ikke anset for at være et ideal. En mand som ikke bliver respekteret af sin kone, kan heller ikke forvente respekt fra det omgivende samfund. Skønt mangen en kvinde er den indiskutable "ringmaster" i familien, så må hun udadtil spille rollen som den lydige, forsørgede kone: "En klog mand lader sin kone tage sig af familiens pengesager; en klog kvinde lader som om det er manden". I det politiske liv spiller thailandske kvinder derimod en meget beskeden rolle. Kvinderne fik stemmeret i 1932, da enevælden blev afskaffet. Kvinderne udgør ca. 45% af arbejdsstyrken, men kun omkring hver femte kvinde har en højere eller ledende stilling. Der er således et svælg imellem de thailandske kvinders grad af deltagelse på arbejdsmarkedet, og så deres deltagelse i beslutningstagende processer. 7. Theravada buddhismen Theravada buddhismen har været Thailands officielle religion i over 700 år, og omkring 95% af befolkningen er buddhister. Landet anvender den buddhistiske tidsregning, som starter med Buddhas fødsel i år 543 før vores tidsregning. År 1994 ifølge vores tidsregning er altså lig med år 2537 i Thailand. Den buddhistiske religion gennemsyrer hele samfundet, og er en levende realitet i mange thaiers hverdag. Det lokale tempel er det centrale midtpunkt i de fleste thaiers mentale geografi. Tidligt hver morgen ser man munke iført de letgenkendelige safrangule munketøj gå rundt i landsbyen med deres madskåle. Det vil være misvisende at kalde dem tiggermunke, for ifølge Theravada-buddhismen er det de, som giver, som får lov til at gøre en god gerning (kaldet bun på thai), og dermed opnår større chancer for et bedre liv ved den næste genfødsel. Summen af "bun" er afgørende for, hvordan man kommer til at leve det næste liv. Det enkelte menneskes livssituation i dette liv opfattes som en afspejling af dette menneskes adfærd i tidligere liv. Karma-tankegangen er et essentielt træk element i den traditionelle thailandske forståelse af det sociale statushierarki, og udgør et vigtigt socialt struktureringsprincip. Om man i dette liv er rig eller fattig- mand eller kvinde opfattes som en afspejling af ens personlige karma. Mænd og kvinders forhold til buddhismen er kvalitativt forskellig, idet kvinder har en lavere religiøs status. Først og fremmest så kan kvinder ikke indtræde i den Side 16 af 34 Generel tekst

17 buddhistiske munkeorden, kaldet Sangghaen. En ca. 20 år gammel optælling viser, at i slutningen af 1960'erne havde 7.5% af den mandlige befolkning over 50 år været ordineret som novicer eller munke i en kortere eller længere periode af deres liv. Kvinders forhold til buddhismen er af en mere indirekte karakter, og den højeste religiøse fortjeneste, som en kvinde kan opnå, er gennem ordination af en søn til munkeordenen. Selvom kvinder har en lavere religiøs status end mænd, så er de samtidigt de mest aktive i de mere dagligdags fortjeneste-givende aktiviteter, såsom at give munkene mad på deres daglige rundtur i landsbyen, eller deltage i den ugentlige tempeldag, hvor langt hovedparten af de tilstedeværende er kvinder. Kvinder er imidlertid strengt tabuiserede for munkene, og f.eks. må en kvinde ikke under nogen omstændigheder berøre en munks safrangule klæder. Karmatankegangen er som før nævnt et essentielt karakteristikum ved det thailandske samfunds sociale organisering. Det thailandske samfund er karakteriseret ved en sand bibelsk forvirring af understregninger af hierarkiske forskelle, hvilket bl.a. afspejler sig sprogligt, og i adfærdsregler for god opførsel. Overordnede og underordnede, mænd og kvinder, unge og ældre indplaceres i dette hierarki på en måde som ikke altid er lige let at gennemskue for en udenforstående. Thaierne selv lærer at udvise ærbødighed overfor socialt overordnede fra før de kan gå. Og uden denne tillærte færdighed kan de ikke begå sig i deres eget samfund. Det lille barn lærer tidligt at vise sine forældre ærbødighed med den traditionelle thaihilsen - et "wai", d.v.s. et dybt buk med samlede håndflader. Ingen er i tvivl om barnets placering i familiens aldershierarki. Barnet er underordnet alle dens ældre medlemmer, endog en eventuel tvillingesøster eller bror, som blev født først. Dette markeres sprogligt ved altid at bruge ordet phii+navn i tiltale af ældre og naang+navn i tiltale af yngre. Vor egen egalitære ideologi om at alle mennesker er (bør være) lige hæmmer i høj grad vores accept af sådanne rangordners seriøse gyldighed. Det er imidlertid vigtigt som udlænding i Thailand at respektere disse sociale normer for adfærd, idet man ved f.eks. at anvende en lidt for familiær tone overfor en person, som tydeligvis er ens sociale underordnede, kun opnår at gøre denne utroligt pinligt berørt. Lighedsidealet er ikke en del af de stærke traditioner i Thailand. Side 17 af 34 Generel tekst

18 Billedserie Den følgende fortegnelse over lysbillederne på den medfølgende CD omfatter billeder fra Tabkloa, Sukhotai, Bangkok og Sydthailand. Lysbilledserien har tre formål: 1) at give et generelt indtryk af landskab og mennesker. 2) at give nogle sammenhængende forløb som f.eks. Sulaks indvielse i templet (dias 65-70). 3) at vise nogle af samlingens genstande i brug. Billedernes tekniske kvalitet er svingende. Dette skyldes bl. a., at der er tale om kopier af dias. En anden grund er, at mange aktiviteter i landsbyen foregår meget tidligt om morgenen, før det er blevet lyst. Visse billeder er derfor underbelyste, men er alligevel taget med. Og endelig er nogle af billederne fra templet og fra Sulaks mors kremation taget med den smalle 110-mm film, hvilket giver billeder, som er noget mindre end normalt. Der er en vis overensstemmelse mellem den generelle tekst om Tabkloa og diasseriens første del. Men ellers er det op til den enkelte lærer at bruge lysbillederne efter forgodtbefindende. Dias nr. 88, 89, 90, 91, 92, 93, , 112, 113, 115 er velvilligt stillet til rådighed af mag.art. Mikael Gravers, Institut for Etnografi og Social Antropologi, Moesgaard. Dias nr. 8, 9, 10, 21, 22, 23, 24, 30, 42, 43, 44, 80, 116 og 117 er stillet til rådighed af stud. mag. Marianne Dahl, Institut for Etnografi og Social Antropologi, Moesgaard. Fortegnelse over dias: Landskab og eksempler på huse i Tabkloa og Sydthailand. 1-4: Rismarker. 5-6: Huse på pæle. 7: Fiskerhus i Sydthailand. 8-9: Indenfor hos fiskerfamilier i Sydthailand. Side 18 af 34 Billedserie

19 10-11: Rismarker med såbede i forgrunden. 12: Kvinder på vej hjem efter arbejde i marken. Markarbejde og fiskeri : Pløjning på overrislede marker med vandbøfler. Ploven er en simpel udgave af den plov, som indgår i samlingen. I baggrunden ses templet. 15: Harvning med simpel "rive" trukket af to bøfler : Harvning med roterende træharve, som ses tæt på nr : Østersproduktion i flod i Sydthailand. 22: Kvinder koger hele krabber i fiskerlandsby i Sydthailand. P. g. a. en katastrofal overfiskning af den Thailandske Golf består fiskernes fangster næsten udelukkende af krabber - de såkaldte "røde krabber". 23: Udpilning af det kogte krabbekød er kvindearbejde og er meget tidskrævende. Derfor samarbejder fiskerkonerne om dette arbejde. Kvindearbejde. 24: Kvinde lukker diget til med hakke efter at vandet er passeret ned på den lavereliggende mark. En hakke som den viste findes i samlingen. Bemærk også bøndernes arbejdstøj, hvis lige ligeledes er at finde i samlingen. 25: Stampning af risen foregår under huset, hvor der er skygge, og hvor de store landbrugsredskaber ligeledes opbevares. l Side 19 af 34 Billedserie

20 26-28 Kvinde maler ris med mælk på gruttekværn. Blandingen tilsættes kokosmel og presses i stænger, der spises som slik. 29: Thailandsk slik af ris og kokos fint emballeret i palmeblade. 30: Student fra Bangkok hjemme på besøg hos sin kone og lille datter. Handel. 31: Markedsgade. 32: Thai-kvinde sælger grøntsager. 33: Kinesisk kvinde i sin blandede landhandel. Adskillige af samlingens genstande er købt hos hende. Templer og åndehuse i Tabkloa. 34: Smukt krematorium i tempelstil bekostet af rig landmand, som herved opnår meget "bun". I forgrunden skolebørn. 35: Alter i templet. I forgrunden røgelsesskål. De mange figurer viser påvirkningerne fra bl. a. hinduisme og kinesisk buddhisme : Husalter hos en af de mere velhavende bønder : Kinesisk tempel (bemærk skriften på skiltet). Meget uanseelig! i sammenligning med thai-templeme. Bemærk at kineserne også har et åndehus (nr.39 dl højre). Dette understreger, at teologien og folkereligion ofte er forskellige. 40: Åndehus udenfor hotellet i Tabkloa. De fine blomsterranker er desværre visnede. Side 20 af 34 Billedserie

21 41: Midaldrende kvindelige thai-dansere i templet. 42: Festaften i det lokale tempel. Religiøse fester samler de fleste af landsbyens indbyggere. Formålet var i dette tilfælde at indsamle penge til at bygge et nyt tempel for. Bemærk "pengetræerne" i baggrunden. 43: Ung thailandsk brud i "brudesuiten". Et rum hos kvindens forældre er blevet tapetseret og gjort i stand, hvorefter det unge par forventes at tilbringe de tre første nætter her. Tidlig morgen i Tabkloa (kl.5-6). 44: Vandbøflerne nyder livet. 45: Vandbøflerne spændes for harven : Udplantning ("transplantering") af risplanterne fra såbedet til marken. 48: Store vandkrukker til opsamling af regnvand fra taget. 49: Morgengry 50: En bonde viser sine tatoveringer, som han fik, da han var ung. Tatoveringerne er navne på abbeder og andre munke i hans tempel : To munke på deres morgenvandring, hvor de indsamler mad fra bønderne. Det er især kvinderne, som giver. Bemærk de fine skåle, der gives mad fra. De bruges kun ved religiøse lejligheder. En sådan skål findes i samlingen, ligesom munkedragt, tiggerskål og "4-etagers" madkasse også forefindes Munkedragten tages på. I sin celle ifører den unge munk sig sin munkedragt. (Det hele går så hurtigt, at fotografen har svært ved at følge med). På væggen i cellen hænger bl.a. et billede af munken, før han gik over til tempellivet. Side 21 af 34 Billedserie