MED-konference 2015 spørgeskemaundersøgelse
|
|
- Agnete Petersen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 September 2016 MED-konference 2015 spørgeskemaundersøgelse Om undersøgelsen I forbindelse med afholdelse af OAO/FTF/FOA s MED-konference den 14. december 2015 gennemførte organisationerne en spørgeskemaundersøgelse om de lokale parters syn på arbejdet i MED-hovedudvalgene i kommuner og regioner. Undersøgelsen var delt i to: dels blev formændene for MED-hovedudvalgene (primært kommunaldirektører og regionsdirektører) spurgt forud for konferencen, dels blev de tilstedeværende medarbejderrepræsentanter i MED-hovedudvalgene (ca. 400 personer) stillet de samme spørgsmål på konferencen. Spørgeskemaet til formændene blev sendt elektronisk til næstformændene i hovedudvalget, som blev bedt om at sende det videre til formanden. Sekretariaterne fulgte op ved at kontakte alle de formænd (kommunaldirektører), der ved fristens udløb ikke havde svaret. Der blev udsendt skemaer til 104 kommuner (herunder forvaltninger i København) og 5 regioner. Der er svar fra 58 kommunaldirektører, hvilket giver en svarprocent på 56. Ingen af regionsdirektørerne har svaret på spørgeskemaet, og derfor henvises i dette notat kun til besvarelserne fra kommunerne. Medarbejderrepræsentanterne har svaret kommune/regionsvis. Der er svar fra 69 kommuner (66 %) og 3 regioner. Der er besvarelser fra både kommunaldirektører (formænd) og medarbejderrepræsentanter i 53 kommuner. Undersøgelsen (vedrørende kommunerne) er således repræsentativ. For hvert spørgsmål har der været mulighed for at afkrydse op til 3 svarmuligheder, og der har desuden været mulighed for at komme med kommentarer. Der er især fra formændene - en lang række tilføjede bemærkninger, som både er meget positive og konstruktive. Se i vedlagte bilag. Spørgsmålene var: Hvad er det vigtigste at opnå med MED-hovedudvalget? Hvad mener du/i er de vigtigste udviklingsområder for MED-hovedudvalget? Hvordan kan kommunikationen i MED-hovedudvalget blive bedre? Hvad skal fremtidens formand/medarbejderrepræsentanter kunne? 1
2 Konklusioner Med den høje svarprocent giver undersøgelsen et ret godt billede af holdninger og prioriteringer for henholdsvis kommunaldirektører (formænd for MED-hovedudvalg) og for medarbejderrepræsentanter i hovedudvalgene. Undersøgelsen viser, at begge parter generelt oplever MED-samarbejdet positivt. Mest af alt falder det i øjnene, at stort set alle (både formænd og medarbejderrepræsentanter) er enige om, at MED-hovedudvalget har en vigtig rolle, når det handler om de langsigtede og strategiske drøftelser. Også på andre punkter er der stort sammenfald mellem formændenes og medarbejderrepræsentanternes besvarelser. Der er således sammenfald i to højest prioriterede områder, det er vigtigst at opnå med MEDhovedudvalget, nemlig at have et godt beslutningsgrundlag med input fra alle parter og at der er ejerskab til beslutningerne. Svarene giver indtryk af, at både formænd (kommunaldirektører) og medarbejderrepræsentanter anerkender den anden part. Både at kommunaldirektørerne anerkender, at der er medarbejderrepræsentanter, som skal inddrages i beslutningerne, bl.a. for at opnå et godt beslutningsgrundlag og skabe ejerskab til beslutningerne og at vægten skal være på de langsigtede og strategiske beslutninger. Og at medarbejderrepræsentanterne anerkender, at der er en ledelse, som i sidste ende skal træffe beslutningerne. Samlet ser det også ud til, at der er mange fælles synspunkter om arbejdet i MED-hovedudvalget, og undersøgelsen kan derfor danne grundlag for, at man i de enkelte MED-hovedudvalg drøfter hvordan man kan få et (endnu) bedre samarbejde om de opgaver, der ligger i MED-hovedudvalget. Nogle spørgsmål til overvejelse Undersøgelsen kan give anledning til nogle spørgsmål, herunder Hvordan understøttes, at MED-udvalgene drøfter langsigtede og strategiske emner? Hvordan kan organisationerne (herunder lokale afdelinger og kredse m.fl.) bidrage til at fremme arbejdet i MED-udvalgene (uden at binde medarbejderrepræsentanterne)? Hvordan kan det understøttes, at MED-udvalgene arbejder med at få mere fokus på innovation og nye løsninger? Hvordan kan kommunikationen mellem MED-niveauerne og sammenhængen i MED-systemet understøttes? 2
3 Ejerskab og godt beslutningsgrundlag Der er forholdsvis stor enighed mellem medarbejderrepræsentanter og formænd, når de skal tage stilling til, hvad det er vigtigst at opnå i MED-hovedudvalget. Ejerskab til beslutningerne og et godt beslutningsgrundlag er for begge parter blandt det vigtigste, man skal have ud af arbejdet i MED-hovedudvalgene. Ejerskab til beslutningerne vægtes således af 72 % af formændene og af 71 % af medarbejderrepræsentanterne. Når det kommer til et godt beslutningsgrundlag med input fra alle parter er der større forskal i vægtningen: 60 % af formændene og hele 93 % af medarbejderrepræsentanterne har prioriteret dette udsagn. Der er altså stort fokus på MED-hovedudvalgets betydning i forhold til de beslutninger, som skal tages i kommunen. Man mødes ikke bare i MED-hovedudvalget fordi man skal, men fordi man ønsker et godt beslutningsgrundlag, og at der skabes ejerskab til beslutningerne! En kommunaldirektør skriver: Det helt centrale for mig er, at medarbejderrepræsentanterne er med i beslutningerne. Dels bliver de bedre, når flere vinkler er repræsenteret og dels bliver implementeringen bedre, når alle har et ansvar. En anden kommunaldirektør skriver: HovedMED-udvalget skal fungere som et strategisk forum, hvor medarbejder og direktion har mulighed for sammen at drøfte og sætte retning i forhold til den overordnede udvikling af kommunen og vores opgaveløsning. Svarene bør ses i sammenhæng med, at kun 5 % af formændene og 13 % af medarbejderrepræsentanterne svarer at overholde MED-rammeaftalen er vigtigt. Medarbejderrepræsentanterne fra en kommune skriver i kommentarfeltet: Vi tager det som en selvfølge at MED-aftalen overholdes. Fra en anden kommune skriver medarbejderrepræsentanterne: Vi går ud fra, at kommunen som udgangspunkt overholder MED-rammeaftalen. Det forholder det sig nok således, at det at overholde rammeaftalen ikke i sig selv er vigtigt. Det vigtige for begge parter er at få et godt beslutningsgrundlag og ejerskab til beslutningerne. Man overholder altså ikke aftalen fordi man skal, men fordi det giver mening. 3
4 Kerneopgaven og medarbejdernes mulighed for indflydelse Der er lidt delte meninger om, hvor det 3. kryds skal sættes: De næste prioriteter for formændene er: 58 % at kommunen bedre kan udføre kerneopgaverne. 44 % at medarbejderne får indflydelse Og for medarbejderrepræsentanterne: 35 % at kommunen bedre kan udføre kerneopgaverne 46 % At medarbejderne får indflydelse Der er tilsyneladende større opmærksomhed hos ledelsen på kerneopgaven og MED-systemets indflydelse på udførelsen af kerneopgaven, end der er hos medarbejderrepræsentanterne. Det burde kunne give anledning til nogle vigtige drøftelser i de MED-hovedudvalg, hvor formanden og ikke medarbejderrepræsentanterne - har prioriteret kerneopgaven højt på MED-hovedudvalgets dagsorden. Det er interessant at lidt under halvdelen af formændene og medarbejderrepræsentanterne har markeret, at det vigtigste er at medarbejderne får indflydelse. Set i relation til besvarelserne i øvrigt, kunne man få den tanke, at det for størstepartens vedkommende ikke er indflydelsen i sig selv, der er vigtig, men at det er resultaterne af indflydelsen. Det understøttes af, at 93 % af medarbejderrepræsentanterne svarer, at det vigtigste at opnå er et godt beslutningsgrundlag med input fra alle parter. De vigtigste udviklingsområder for MED-hovedudvalget Der lidt større spredning på svarene på spørgsmålet om udviklingsområder for MED-hovedudvalget. - er det innovation og kerneopgaven? Formændene vægter fokus på kerneopgaven og innovation som de vigtigste udviklingsområder. Formændene svarer: 4
5 60 % Mere fokus på kerneopgaven 65 % Mere fokus på innovation og nye løsninger Medarbejderrepræsentanterne svarer på de samme punkter: 47 % Mere fokus på kerneopgaven 49 % Mere fokus på innovation og nye løsninger En formand skriver: Jeg oplever, at samarbejdet fungerer rigtig godt, er konstruktivt med fokus på kerneopgaven. Så svaret skal ses i dette perspektiv. En anden formand skriver: Medarbejderne er nøglen til gode resultater og til borgernes opbakning. Det bemærkes, at mere fokus på innovation er tredje-prioriteten i medarbejderrepræsentanternes afkrydsning. - eller kommunikation og arbejdsmiljø? Blandt medarbejderrepræsentanterne er det derimod kommunikation med de øvrige MED-udvalg, der står som det absolut største udviklingsområde, herefter kommer mere fokus på arbejdsmiljø. 83 % af medarbejderrepræsentanterne og 49 % af formændene vægter kommunikationen som et vigtigt udviklingsområde Det kan antages, at besvarelsen skyldes at det specielt for medarbejderrepræsentanterne er vanskeligt at holde kontakt til de øvrige medarbejderrepræsentanter på de underliggende MED-niveauer. I modsætning til ledelsen, der må formodes at have relativ god kontakt til de underliggende ledelsesniveauer. Trods dette er der som nævnt 49 % af formændene, der peger på at det er et vigtigt udviklingsområde at have bedre kommunikation med de øvrige MED-udvalg. Det er således hos begge parter i MEDhovedudvalget et udviklingsønske her, som det kunne være interessant at arbejde videre med. Svarmuligheden Mere fokus på arbejdsmiljø bliver vægtet af 54 % af medarbejderrepræsentanterne, men kun af 18 % af formændene. Medarbejderrepræsentanternes besvarelse kan ses i sammenhæng med, at andre undersøgelser (bl.a. APL III) viser, at arbejdsmiljø er et af de emner, lønmodtagerne generelt prioriterer højest, når de bliver spurgt om hvad fagbevægelsen skal arbejde med. I forbindelse med MED-rammeaftalens indgåelse i 1996 var der blandt de faglige organisationer en debat om arbejdsmiljøet ville blive taberen i et enstrenget system. Her hvor vi nærmer os 20-året for indgåelse af MED-rammeaftalen kunne det være interessant at finde ud af, hvad medarbejdernes ønske om at arbejdsmiljøet bliver et udviklingsområde i MED-hovedudvalget er begrundet i. Det bemærkes, at Bedre til at opnå enighed, Være mere involveret i udliciteringer og Mere fokus på kommunens budget ikke vægtes højt hverken af formændene eller af medarbejderrepræsentanterne. I andre sammenhænge giver medarbejderrepræsentanterne i mange kommuners hovedudvalg ellers udtryk for, at det er vanskeligt at få indflydelse på budgetterne og at komme til reelle drøftelser om konsekvenserne for arbejds- og personaleforhold. Den lave prioritering af fokus på budgettet kan måske ses i sammenhæng med, at innovation og kerneopgaven også vægtes højt af medarbejderrepræsentanterne, og at disse emner jo også kan være indfaldsvinkler til drøftelser af budgetmæssige udfordringer. 5
6 Hvordan kan kommunikationen i MED-hovedudvalget blive bedre? På spørgsmålene om, hvordan kommunikationen i MED-systemet kan blive bedre, er der en stor spredning i svarene, og der tegner sig ikke nogle meget klare prioriteringer. Der er dog enighed mellem formænd og medarbejderrepræsentanter om, at prioritere at have fokus på det, MED-udvalget reelt har fokus på (39-43 %), samt en ændret mødeform og facilitering af møderne (begge 39 %). Der er desuden enighed om, at der ikke er behov for mere skriftlig kommunikation op til møderne (1-2 %). I formændenes besvarelse bemærkes det, at de ikke ønsker flere (kortere) møder det er et ønske hos 14 % af medarbejderne, og at formændene vægter at der er færre proceduredrøftelser på møderne (25 %) et ønske, der ikke vægtes af medarbejderne. Formændene: 43 % mere fokus på det, MED-udvalget reelt har indflydelse på 39 % ændret mødeform og facilitering af møderne 32 % større fælles ejerskab til de enkelte punkter på dagsordenen 29 % tættere dialog mellem møderne 25 % færre proceduredrøftelser på møderne 20 % bedre udformning af dagsordner 20 % andet, skriv her: 5 (ud af 11) af besvarelserne i dette felt handler om, at det i forvejen fungerer ret godt. Øvrige kommentarer er konkrete forslag heraf et enkelt om at have færre og længere møder. Medarbejderne: 58 % større fælles ejerskab til de enkelte punkter på dagsordenen 39 % mere fokus på det, MED-udvalget reelt har indflydelse på 39 % ændret mødeform og facilitering af møderne 39 % større gensidig respekt og anerkendelse 37 % tættere dialog mellem møderne 6
7 14 % flere møder, men af kortere varighed 13 % andet, skriv her: også her er der et par bemærkninger om, at det i forvejen går ret godt. Men der er også en del konkrete forslag til initiativer til forbedring af kommunikationen i MEDhovedudvalget. Eksempelvis forslag om temadrøftelser på møderne. Hvad skal fremtidens medarbejderrepræsentanter i MED-hovedudvalget kunne? Både formænd og medarbejderrepræsentanter er spurgt om hvad de selv og den anden part skal kunne i fremtiden. Spørgsmålene er i de to undersøgelser stillet omvendt rækkefølge, så der først er spurgt til den anden parts fremtidige kompetencer. Der er ret stort sammenfald mellem formændenes og medarbejderrepræsentanternes prioriteringer på dette spørgsmål. Særligt er der enighed om de to højest prioriterede kompetencer. 71 % af formændene og 80 % af medarbejderrepræsentanterne vægter, at fremtidens medarbejderrepræsentanter skal kunne tænke strategisk og medvirke til drøftelser på strategisk niveau. Desuden vægter 71 % af formændene og 65 % af medarbejderrepræsentanterne, at de skal kunne tænke fremad byde ind med ideer og engagement. Den største forskel på besvarelserne af dette spørgsmål er på behovet for fokus på kollegerne og arbejdspladsen. Her svarer 27 % af formændene og 49 % af medarbejderrepræsentanterne at medarbejderrepræsentanterne skal have fokus på arbejdspladsernes behov og kollegernes synspunkter. Interessant er det i øvrigt, at Søren Viemose på MED-konferencen den 14. december 2016 refererede fra NEIRE II-projektet (europæisk forskningsprojekt om udviklingen af samarbejdet mellem ledelse og tillidsvalgte), hvor lederne havde svaret, at de lagde stor vægt på, at medarbejderrepræsentanterne havde gode evner til at begå sig i det uformelle rum. I denne spørgeskemaundersøgelse er det imidlertid ikke helt det samme billede. Her svarer 13 % af formændene (og 10 % af medarbejderrepræsentanterne) at medarbejderrepræsentanterne skal kunne markere sig tydeligt i det uformelle rum. 7
8 Det bemærkes, at stort set ingen af hverken formændene eller medarbejderrepræsentanterne vægter, at medarbejderrepræsentanterne skal kunne træffe hurtige beslutninger. En historie, der ellers ofte høres er, at MED-systemet er tungt, og at det tager lang tid at drøfte spørgsmål i MED. Hvad skal fremtidens formand for MED-hovedudvalget kunne? Her er ét svar som alle formændene (100 %) og næsten alle medarbejderrepræsentanterne (93 %) vægter højest: inddrage MED-hovedudvalget i de langsigtrede og strategiske drøftelser. Besvarelsen kan ses i sammenhæng med den høje vægtning af, at en af medarbejderrepræsentanternes fremtidige kompetencer bør være at tænke strategisk og medvirke til drøftelser på strategisk niveau. Det kan i forlængelse heraf antages, at det også er et udtryk for, at langsigtede og strategiske drøftelser er en vigtig opgave for MED-hovedudvalget (og måske for MED-systemet som helhed). Formændenes besvarelser om fremtidige kompetencer Formændenes besvarelser viser, at der god overensstemmelse mellem, hvad formændene mener, fremtidens formænd og medarbejderrepræsentanter skal kunne. Eksempelvis hænger det godt sammen, at formændene selv gerne vil inddrage MED-hovedudvalget i de langsigtede og strategiske drøftelser (100 %), og at 71 % prioriterer, at de gerne have medarbejderrepræsentanterne til at tænke strategisk og medvirke til drøftelser på strategisk niveau. Desuden at formændene skal kunne tænke fremad sætte visioner og drømme på dagsorden (46 %) og at forventningerne til medarbejderrepræsentanterne er at de kan tænke fremad byde ind med ideer og engagement (71 %). Endelig at formændene skal kunne inddrage MED-hovedudvalget i drøftelser af komplekse problemstillinger og emner (32 %), og en forventning om, at medarbejderrepræsentanterne skal kunne håndtere komplekse problemstillinger og emner (36 %). Til gengæld synes 23 % af formændene at medarbejderrepræsentanterne skal være mindre bundne af organisationernes synspunkter, hvorimod ingen af formændene synes, at de selv skal være mindre bundne af KL s synspunkter. 8
9 Måske synes de ikke, at de er bundne af KL s synspunkter, men da 17 % af medarbejderrepræsentanterne har peget på, at formændene i fremtiden skal være mindre bundne af KL s synspunkter, kan det være fordi det i nogle kommuner afspejler sig i drøftelserne i MED-hovedudvalget, at KL s synspunkter har en indflydelse. Omvendt er det kun 1 % af medarbejderrepræsentanterne, som synes de selv skal være mindre bundne af organisationernes synspunkter. I nogle af MED-hovedudvalgene kunne der måske være en interessant diskussion om organisationernes (både KL s og de faglige organisationers) indflydelse på drøftelserne i MED-udvalgene. Medarbejderrepræsentanternes besvarelser om fremtidige kompetencer Der er også en stor overensstemmelse mellem medarbejderrepræsentanternes forventninger til deres egne kompetencer og deres forventninger til formændenes kompetencer. Den væsentligste kompetence for fremtidens medarbejderrepræsentanter er at kunne tænke strategisk og medvirke til drøftelser på strategisk niveau (80 %). Tilsvarende prioriterer de også højest, at fremtidens formand skal kunne evne at inddrage MED-hovedudvalget i de langsigtede og strategiske drøftelser (93 %). Desuden vil medarbejderrepræsentanterne (53 %) gerne have en formand, der kan inddrage MEDhovedudvalget i drøftelser af komplekse problemstillinger og emner. Selv vil de også gerne kunne tænke fremad og byde ind med ideer og engagement (65 %). Svarene i to udvalgte kommuner Sammenholder man besvarelserne fra medarbejderrepræsentanterne og formanden i de enkelte kommuner er der igen forholdsvis stort sammenfald mellem besvarelserne. Det vil sige, at der er i overvejende grad er sammenfald mellem identifikation af væsentlige emner og ønsker til fremtidens MED-samarbejde. Svarene er i offentliggørelsen anonyme, men af datamaterialet, der danne baggrund for undersøgelsen, kan det ses, hvilke kommuner besvarelserne kommer fra. På den baggrund er udvalgt to kommuner, hvor vi har sammenlignet besvarelserne fra formanden og medarbejderrepræsentanterne. I den ene kommune (1) har der inden for de sidste par år været uenighed mellem ledelse og medarbejdere om MED-aftalens bestemmelser har været overholdt. I den anden kommune (2) har begge parter gennem flere år givet udtryk for, at samarbejdet i MEDsystemet har fungeret så godt som upåklageligt. Det er ikke ud fra besvarelserne for disse to kommuner muligt at sige noget om, hvorfor samarbejdet i den ene kommune er godt og i den anden ikke er så godt. Kommune 1 Begge parter har svaret, at det vigtigste at opnå med MED-hovedudvalget er et godt beslutningsgrundlag med input fra alle parter. Desuden er de enige om, at det er vigtigt at sikre et højt informationsniveau i kommunen. Af udviklingsområder peger begge parter på at have fokus på kerneopgaven. Herefter prioriterer de to parter forskelligt. Formanden vil gerne have mere fokus på personalepolitik og på innovation og nye løsninger. Medarbejderrepræsentanterne vil gerne at de i MED-hovedudvalget bliver bedre til at opnå enighed og til at kommunikere med de øvrige MED-udvalg. På spørgsmålet om, hvordan kommunikationen i MED-hovedudvalget kan blive bedre svarer Begge parter: Mere fokus på det MED-udvalget reelt har indflydelse på og større fælles ejerskab til de enkelte punkter på dagsorden. 9
10 Formanden vil desuden gerne have færre proceduredrøftelser på møderne. Medarbejderrepræsentanterne vi gerne have større gensidig respekt og anerkendelse. Der er med andre ord også her ret stort sammenfald mellem hvor begge parter ser muligheder for at forbedre samarbejdet i MED-hovedudvalget. Skal man lede efter svar på spørgsmålene, der signalere modsætninger, så kunne det være formandens ønske om færre proceduredrøftelser og medarbejdernes ønske om større gensidig respekt og anerkendelse. Kommune 2 Begge parter har svaret at det er vigtigt at opnå ejerskab til beslutningerne. Herudover har formanden svaret, at det vigtigste at opnå med MED-hovedudvalget er, at kommunen bedre kan udføre kerneopgaven samt at sikre et højt informationsniveau i kommunen. Medarbejderrepræsentanterne har svaret, at det er vigtigt med et godt beslutningsgrundlag med input fra alle parter samt at medarbejderne får indflydelse. På spørgsmålet om hvad der er de vigtigste udviklingsområder for MED-hovedudvalget har formanden svaret, at det er inddragelse i strategiske beslutninger og medansvar for gode arbejdsvilkår. På samme spørgsmål svarer medarbejderrepræsentanterne, at der skal være bedre kommunikation med de øvrige MED-udvalg, mere fokus på arbejdsmiljø og mere fokus på innovation og nye løsninger. Hvordan kan kommunikationen i MED-hovedudvalget blive bedre? Her er begge parter enige om, at de skal have mere fokus på det MED-udvalget reelt har indflydelse på og de er enige om, at de skal have ændret deres mødeform og facilitering af møderne. På dette spørgsmål er der altså stort sammenfald i, hvordan de gerne vil forbedre deres kommunikation i udvalget. 10
11 Bilag 1 MED-konference 2015 Formandsbesvarelser, fritekstsvar Hvad er det vigtigste at opnå med HovedMED-udvalget? (sæt max. 3 krydser) - Andet, skriv her Inddrage HovedMED i strategiske beslutninger At HU har et vedholdende fokus på fremtidige udfordringer og hvordan HU dermed kan hjælpe organisationen til at overkomme disse - altså at være proaktiv og på forkant at alle oplever sig som en aktiv del af det positive fællesskab, som den kommunale organisation og hele lokalsamfundet skal være 1) Strategiske drøftelser om udviklingen af en god arbejdsplads 2) Dialog mellem ledelse og medarbejdere Uddyb gerne din besvarelse: Det helt centrale for mig er at medarbejderrepræsentanterne er med i beslutningerne. Dels bliver de bedre når flere vinkler er repræsenteret og dels bliver implementeringen bedre når alle har et ansvar. I xx Kommune har vi en god trivsel og høj tilfredshed blandt medarbejderne. I trivselsmålingen i 2014 svarede 92% af alle medarbejderne. Det skyldes bl.a. at vi udpeger ambassadører blandt medarbejderne. Hoved-MED er en vigtig del af denne proces, som nu starter op igen med henblik på trivselsmåling i xx Kommune følger en handlingsplan om trivsel og sygefravær udarbejdet af Hoved-MED og godkendt i Økonomiudvalget. Planen betyder, at sygefraværet i xx Kommune er reduceret med 20% i perioden 2008 til HovedMED udarbejder nu en ny handlingsplan med en målsætning om at xx Kommune altid skal være blandt de 10 bedste kommuner målt på sygefravær. For at kunne disse ting er det vigtigt med et velfungerende HOU med god dialog på kryds og tværs. Vi har en god struktur og et godt samarbejde mellem formand og næstformand, som er med til at gøre møderne velforberedte og så alle parter har mulighed for at tænke tanker inden mødet og gå ind i en åben drøftelse. Det er vigtigt at medarbejderrepræsentanterne går i dialog med ledelsen, indgår i samarbejdsrelationer og er med til at finde løsninger samt har fokus på relationelle kompetencer. Det er på den anden side vigtigt for ledelsen at lytte aktivt til medarbejderne og fremme en kultur, hvor de gode ideer kommer naturligt frem, fx ved at styrke rammerne for hverdagsinnovation. Det er bl.a. via MED-systemet, hvor arbejdsfeltet er APSA, at ledere og medarbejdere kan skabe sammenhængskraft, social kapital og gode resultater i forhold til at udføre vores kerneopgave. Det er igennem drøftelser i MED-systemet, at der kan skabes følgeskab, forankring og mobilisering fra ledere og medarbejdere. Derfor er det afgørende at vi kan få input fra alle parter, og derigennem sikre en bedre opbakning og implementering af de beslutninger, der træffes i MED-systemet. Et eksempel, hvor vores MED-system har haft en aktiv rolle for at skabe en ramme forny/gentænkt velfærd er formulering af leder- og medarbejderroller i yy Kommune. Her har øverste MED-udvalg beskrevet det fælles kerneopgave og de forventninger, der er til ledere og medarbejdere, for at vi når i mål med den fælles kerneopgave i yy Kommune I zz Kommune arbejder vi med tænkningen om kommunen 3.0. det vil sige, at vi taler mindre om kunder og service og management og mere om fællesskab og samskabelse og resurser hos alle. Det skal gerne føre til en bedre arbejdsplads, hvor borgerne har endnu mere respekt for de dygtige fagprofessionelle, der arbejder i fællesskabets tjeneste. HovedMED har været meget aktiv i denne bevægelse, og medarbejderne har bl.a. taget initiativ til en lokal Kommunen 3.0-uddannelse til alle. Vil gerne fremme en kultur hvor alle har lyst til at give deres bidrag til udvikling og forbedring HovedMED-udvalget skal fungere som et strategisk forum, hvor medarbejdere og direktion har mulighed for sammen at drøfte og sætte retning i forhold til den overordnede udvikling af kommunen og vores opgaveløsning Det er vigtigt, at der er følgeskab og klarhed for beslutningerne. Herunder forståelse for beslutninger, også de svære. En moderne og attraktiv arbejdsplads er baseret på et højt informationsniveau samt drøftelse af de aktuelle og strategiske udfordringer Et velfungerende HU er et udvalg, hvor vi udover al den formelle beslutningstagen også får mærket efter på organisationen, så ledelse og medarbejdere ved hvor de har hinanden Hvad mener du er de vigtigste udviklingsområder for HovedMED-udvalget? (sæt max. 3 krydser) - Andet, skriv her: 11
12 At HMU i højere grad er en aktiv deltager i at sætte dagsordenen for kommunens udvikling og fremtid samt udvikling af kerneopgaven Færre sager på dagsordenen - men de rigtige (vigtige) sager på dagsordenen Mere inddragelse i strategiske beslutninger Mere frigjorthed i forhold drøftelse af problemstillinger og udfordringer At have fokus på den nære medindflydelse - den der foregår hver dag i et konstruktivt samspil mellem leder og medarbejder. Her ligger 90% af den oplevede medindflydelse det overordnede arbejde med retning og implementering Fastholde de fælles mål for trivsel og resultater i forandring Inddragelse i strategiske beslutninger og medansvar for godt arbejdsvilkår Et mere strategisk perspektiv At fastholde den gode dialog Grundlæggende er der ikke noget vi skal have mere fokus på / bedre til, men det er vigtig at have fokus på hvilken rolle HMU har i samspillet med lokal med og øvrige med organer og tage ansvar for fælles personalepolitik, værdier og arbejdsmiljø. Bedre til at løfte drøftelserne op på et mere strategisk niveau - det kan godt blev meget operationelt og symbolsk! Uddyb gerne din besvarelse: Jeg oplever at samarbejdet fungerer rigtig godt, er konstruktivt med fokus på kerneopgaverne. Så svaret skal ses i dette perspektiv Medarbejderne er nøglen til gode resultater og til borgenes opbakning I vores HOU har vi en årlig temadag med fokus på udviklingsområder for kommunen og dermed også HOU. Vi har fx på disse temadage drøftet nudging, innovation, trivsel/sygefravær og arbejdsmiljø, social kapital, mental sundhed samt kommunikation og forandringskultur. Som der også står i konferenceindbydelsen er det vigtigt at medarbejderne er gode MED- og modspillere for ledelsen, så vi hele tiden får kvalificeret beslutninger på baggrund af gode input. Og igen er det vigtigt med aktiv lytning. Jf. næste punkt skal vi styrke arbejdet med TRIO-grupper og lokale ambassadører, fx for trivselsmålinger, lokal aktivitetsdag mv. Men det er også vigtigt at have et passende ambitionsniveau i forhold til hvad vi udsender til en travl organisation og hvad vi beder dem om. Vi skal være en inspiration, men ikke en belastning for de lokale arbejdspladser. Der gøres allerede rigtig meget. Det øverste MED Udvalg (FMU) har en vigtig rolle som det sted, hvor der sættes rammer og hvor tingene bindes sammen. Det er afgørende at der i FMU er stor lydhørhed og god dialog med de øvrige dele af MED-systemet for at blive opdateret på, hvad der rører sig i det lokale MED-system. FMU afholder en fælles temadag for HMU erne og FMU for bl.a. at styrke relationerne, videndeling og sammenhængskraften mellem MED-udvalgene. Så der gø- res allerede meget. Desuden er der gengangere i de to udvalg dvs. der sidder repræsentanter fra leder- og medarbejdersiden med i både FMU og HMU. Dette skal være med til at sikre synkronisering og sammenhængskraft. Velfungerende i dag Til den sidste tænker jeg i virkeligheden at kunne være visionære og nytænke også samarbejdsformerne for at få kerneopgaven i centrum Jeg oplever at HovedMed-udvalget er meget optaget af at være et Strategisk Forum. Vi skal som kommune udvikle nye og anderledes løsninger, hvorfor det er vigtigt med fortsat fokus på innovation og nye løsninger Jeg oplever at vi har et velfungerende HovedMED, hvorfor svarene skal ses i den sammenhæng. Generelt synes jeg vi har et meget velfungerende HU, hvor der er tillid mellem A- og B-siden, hvor vi taler lige ud af posen, og hvor alle i udvalget er konstruktive. Respekt om hinandens roller og stor villighed til at se hele organisationens ve og vel 12
13 Bilag 2 MED-konference 2015 Medarbejderbesvarelser, fritekstsvar Hvad er det vigtigste at opnå med HovedMED-udvalget? (sæt max. 3 krydser) - Andet, skriv her Uddyb gerne jeres besvarelse: Ejerskab = medarbejderindflydelse. MED-aftalen er det formelle afsæt der danner grundlæg for tillid. Dvs. frisætning af samarbejdet. Såfremt de 3 valgte faktorer understøttes er der også fokus på kerneopgaven Det er en grundsten i MED-udvalget, at med arbejderne får indflydelse generelt Vi tager det som en selvfølge at med-aftalen overholdes At ejerskabet er vigtigt for at få implementeret ud i organisationen Ejerskabet betyder også at der er indflydelse samt et godt beslutningsgrundlag med input fra alle parter. Vi har valgt ejerskab til beslutningerne, og går ud fra at medarbejderindflydelse er implicit i dette Selvfølgeligoverholder vi MED rammeaftalen Ejerskab er afhængig af medarbejder involvering Det handler om samarbejde hele bordet rundt. At vi kan nå at vende nye tiltag, beslutninger med vores bagland, så der er "medvind" og ejerskab på beslutninger. Vi går ud fra at kommunen som udgangspunkt overholder MED-rammeaftalen Ingen kommentarer sikre kompetente afgørelser der sikrer et godt arbejdsmiljø Hvad mener I er de vigtigste udviklingsområder for HovedMED-udvalget? (sæt max. 3 krydser) - Andet, skriv her: Færre statistikker og info mere dialog Være med til de strategiske drøftelser før budgettet aftales Inddragelse ved organisationsændringer Være med tidligere i processen, altså imens strategiarbejdet foregår før det besluttes Ligeværdigt og respektfuldt samarbejde i H-Med Sikre mere tværfaglighed Uddyb gerne jeres besvarelse: Der er fokus på arbejdsmiljø og personalepolitik. Forudsætter god personalepolitik Beslutninger skal træffes i dialog Med enighed mener vi, at vi skal være bedre til at finde flere fælles løsninger og oplever reel indflydelse på flere områder. Bruge MED-udvalget til tidlig diskussion og udvikling af løsninger vil give en win-win situation til gavn for regionen som helhed! MED skaber værdi! Focus helt ud på arbejdspladsniveau. Ny budgetproces med øget indflydelse fra MED udvalget 13
Kodeks for bæredygtigt MED-samarbejde
Kodeks for bæredygtigt MED-samarbejde Forord En god arbejdsplads kommer ikke af sig selv. Det kræver kompetente medarbejdere og ledere, der vil arbejde for en bæredygtig arbejds- og samarbejdskultur, hvor
Læs mereSammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE
Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.
Læs mereIntroduktion til. MED-systemet i Region Syddanmark medindflydelse, medbestemmelse og arbejdsmiljø
Introduktion til MED-systemet i Region Syddanmark medindflydelse, medbestemmelse og arbejdsmiljø > 2 MED-systemet i Region Syddanmark består af 130 udvalg og 630 arbejdsmiljøgrupper MED samarbejdet I samarbejdet
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereDen attraktive arbejdsplads. Personalepolitik
Den attraktive arbejdsplads Personalepolitik Personalepolitik for Region Syddanmark Hovedudvalget for Region Syddanmark har godkendt en overordnet personalepolitik for hele regionen i december 2007. Personalepolitikken
Læs merePersonalepolitikken for Kerteminde Kommune. Det fælles grundlag for Kerteminde Kommunes medarbejdere og ledere. (del 1)
Personalepolitikken for Kerteminde Kommune Det fælles grundlag for Kerteminde Kommunes medarbejdere og ledere (del 1) Medarbejderne er Kerteminde Kommunes arbejdspladser arbejder aktivt med at sætte vigtigste
Læs mereTRIO. en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel AMR
AMR TRIO en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel Introduktion til samarbejdet mellem leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant Indhold 3 4 6 7 Forord: En daglig aktionsstyrke
Læs meregladsaxe.dk Personalepolitik
gladsaxe.dk Personalepolitik 2016 1 personalepolitik I Gladsaxe Kommune har vi høje ambitioner. Vi er en stærk velfærdskommune, der løser de kommunale opgaver på et højt niveau. Vi er en kommune, som prioriterer
Læs mereLedelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør
Ledelse og medarbejderindflydelse Per Mathiasen kommunaldirektør Disposition Hvorfor har vi fokus på ledelse og inddragelse? Hvad er god kommunal ledelse? Hvad betyder en god kultur i organisationen? Hvordan
Læs merePolitisk udvalg: Økonomiudvalg
MED-aftale 2013 Alle ansatte i Faaborg-Midtfyn Kommune har medindflydelse og medbestemmelse på arbejdets tilrettelæggelse og udformning af egen arbejdssituation. En ny og revideret lokal MED-aftale, vil
Læs mereMiddelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag
Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold
Læs mereRoller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016)
Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016) Dette dokument definerer de generelle rammer i relation til roller og ansvar for de forskellige ledelsesniveauer og ledelsesfora.
Læs mereForord. Det personalepolitiske grundlag er med til at skabe den sammenhængskraft som er nødvendig, for at vi kan agere effektivt sammen.
Forord Region Syddanmarks personalepolitik bygger på tre overordnede værdier: Ordentlighed i det vi gør og siger. Vækst i fagligheden. Rum til fornyelse og begejstring. Det personalepolitiske grundlag
Læs mereArbejdsmiljøstrategi 2014-2018
Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse
Læs mereBørn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer
Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Niveau 1: Direktør - Det vi skal kunne Arbejde proaktivt og konstruktivt i et politisk system og samtidig være direktør for Børn og Unge, og sikre
Læs mereforord På vegne af HMU
e n i l e p i p d e m s e g n u g o n r ø b forord Børn og Unge har en ambitiøs børne- og ungepolitik, som sætter børnene og de unge i centrum. Børne- og ungepolitikken udstikker rammerne for vores arbejde,
Læs merePOLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008
Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING
Læs mereInformation og drøftelse
Information og drøftelse Budgetbehandlingen i MED-organisationen skal følge de generelle krav om information og drøftelse i henhold til MED-rammeaftalens 7. Budgetbehandlingen skal desuden leve op til
Læs mereAalborg Kommune. Klimamåling. Rapportspecifikationer. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Gennemførte 3962 Inviterede 4376 Svarprocent 91%
Aalborg Kommune Klimamåling Rapportspecifikationer Gennemførte 3962 Inviterede 4376 Svarprocent 91% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-4 7 Arbejdsopgaver
Læs mereMED-grunduddannelse. Albertslund Kommune PUF MED-underviser Joan Bendiksen
MED-grunduddannelse Albertslund Kommune PUF MED-underviser Joan Bendiksen 1 MED-grunduddannelsen - program Dag 1 Velkomst præsentation af program Deltagerpræsentation og forventningsafstemning Deltagernes
Læs mereAalborg Kommune. Klimamåling. Rapportspecifikationer. Jan Arnbjørn Gennemførte 46 Inviterede 48 Svarprocent 96%
Aalborg Kommune Klimamåling Rapportspecifikationer Gennemførte 46 Inviterede 48 Svarprocent 96% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-4 7 Arbejdsopgaver Arbejdsindhold
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet
Læs mereForord. På vegne af Byrådet
Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne
Læs mereIndhold. MED i Tønder Kommune
Indhold... 4 Formål... 4 Hvad er MED-indflydelse... 4 Hvad er MED-bestemmelse... 4 Arbejdsopgaver.... 5 MED-organisationen... 6 Flere niveauer... 7 Arbejdsmiljø... 9 Valg af tillidsrepræsentant... 9 Valg
Læs mereTrivselsundersøgelse 2016 i Langeland Kommune.
Trivselsundersøgelse 2016 i Langeland Kommune. Læsevejledning Der er tilføjet forslag til nogle nye spørgsmål, der omhandler kerneopgave, udviklingspartnerskabsaftalen samt samarbejdet mellem leder og
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at
Læs mereMedarbejder i Glostrup Kommune
Medarbejder i Glostrup Kommune FORNØJELSE Engagement Trivsel FORNYELSE Udvikling Indflydelse FAGLIGHED Kvalitet Kompetence FÆLLESSKAB Samarbejde Sammenhold Fælles forventninger til et godt medarbejderskab
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2
LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad
Læs mereSOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER
OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne
Læs mereTRIO - en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel. HK Stat AMR-konference 3. april 2019
TRIO - en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel HK Stat AMR-konference 3. april 2019 Program Tid Programpunkt 14.15 Velkommen ved BFA Velfærd & Offentlig administration 14.25 Hvad er TRIO-samarbejdet
Læs mereTrivselsmåling 2011 - Dagplejen
Trivselsmåling 2011 - Dagplejen 1 Trivselsmåling 2011 Billund kommune har i starten af 2011 gennemført en trivselsmåling for hele kommunen. Trivselsmålingen er en del af KTO/Sundhedskartellets aftale om
Læs mereVejledning om retningslinjer for trivselsmålinger
Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens
Læs mereStrategi for aktivt medborgerskab og frivillighed
FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien
Læs mereOrganisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017
Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Gentofte Kommune Robusthed 2 Program: Præsentation og introduktion arbejdsplads\tr Hvad er organisatorisk robusthed for jer? Oplæg: Organisatorisk robusthed
Læs mereBørn & Unges leadership pipeline. Direktør
Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde
Læs mereRolle og ansvarsbeskrivelse i Ældre og Handicapforvaltningen Juni Ledelse af rehabilitering. Ledelse af relationer
Rolle og ansvarsbeskrivelse i Ældre og Handicapforvaltningen Juni 2017 forretningen en politisk styret organisation relationer rehabilitering Indledning Du sidder nu med en revideret udgave af Ældre- og
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
arbejdsmiljø københavn Guide til en god trivselsundersøgelse Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 4 Sørg for at forankre arbejdet med trivselsundersøgelsen...
Læs mereNotat Attraktiv og bæredygtig arbejdspladser Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 6. februar 2017.
Notat Attraktiv og bæredygtig arbejdspladser Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 6. februar 2017. Aarhus Kommune arbejder for at skabe attraktive og bæredygtige arbejdspladser for medarbejderne ansat
Læs merePersonalepolitisk grundlag
Personalepolitisk grundlag Baggrund Køge Kommune er rammen om en mangfoldighed af opgaver og fagligheder, som ledes af ét byråd valgt af kommunens borgere. Vi er én arbejdsplads med meget forskellige arbejdsvilkår
Læs mereSOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG
SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG TRIVSEL HAR POSITIV EFFEKT PÅ BUNDLINJEN Arbejdspladsernes sociale kapital handler om, hvordan man fungerer sammen på arbejdspladsen. Det interessante er, at man kan påvise
Læs mereAllerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik
Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik INDHOLD FORORD 2 VISION 3 ALLERØD KOMMUNES VÆRDIGRUNDLAG 4 ALLERØD KOMMUNES MED-AFTALE 5 FORMÅL 5 HVAD KAN MED-UDVALGET TAGE STILLING TIL? 5 INFORMATION
Læs mereMED-grunduddannelse. Albertslund Kommune PUF MED-underviser Joan Bendiksen
MED-grunduddannelse Albertslund Kommune PUF MED-underviser Joan Bendiksen 1 MED-grunduddannelsen Dag 2 - Program Velkomst præsentation af program Opfølgning på arbejde i eget MED-udvalg Læringsmål: Information
Læs mereSkanderborg Kommune. Trivselsmåling Rapportspecifikationer. Skanderborg Kommune - Total Gennemførte 3553 Inviterede 4851 Svarprocent 73%
Skanderborg Kommune Trivselsmåling 2015 Rapportspecifikationer Gennemførte 3553 Inviterede 4851 Svarprocent 73% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Omdømme 6 Arbejdsopgaver
Læs mereLedelse sådan! helhedsorienterede blik på, hvad der er bedst for borgeren, barnet eller den opgave, der står i centrum.
Ledelse - sådan! Ledelse sådan! Ledelsesgrundlaget i Rebild Kommune skal være med til at sikre, at vi har den rigtige ledelse til den bedst mulige løsning af kerneopgaven og den rigtige ledelse i forhold
Læs mereVær fornyende. Ta ledelse. Kerneopgaven. Skab følgeskab. Ledelse - sådan! Ha styr på driften
Vær fornyende Ta ledelse Kerneopgaven Skab følgeskab Ha styr på driften Ledelse - sådan! Vær fornyende Ledelse sådan! Ta ledelse Kerneopgaven Ha styr på driften Skab følgeskab Ledelsesgrundlaget i Rebild
Læs mereArbejdsmiljøkonference
Arbejdsmiljøkonference Onsdag den 4. oktober 2017 Dagens program 9.15-9.45 Erfaringer med MED-uddannelse i Odder Kommune Lone Bay og Torben Nielsen 9.45-10.15 Trivselsmåling 2017 Ulla Salling og Malene
Læs mereNY VIRKELIGHED NY VELFÆRD. Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING
NY VIRKELIGHED NY VELFÆRD Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING Kære medarbejder i Odense Kommune Du sidder nu med Odense Kommunes medarbejdergrundlag Sammen om
Læs mereBilag B - Drejebog for inddragelse af MED-systemet
08-02-2019 Kirstine Røn Direkte: 7257 7483 Mail: krr@jammerbugt.dk Sagsnr.: 00.30.02-S00-59-18 Bilag B - Drejebog for inddragelse af MED-systemet Der vil i budgetlægningen for budget 2020-23 være et stort
Læs mereTrivselsundersøgelse
Trivselsundersøgelse En trivselsundersøgelse er et øjebliksbillede og en god anledning til at tale om, hvad der skaber trivsel på arbejdspladsen. Brug den aktivt og vis, at svarene kan være med til at
Læs mereI notatet er samlet svar på spørgsmål som ofte stilles til FTF og OAO. Spørgsmål med svar som har hjemmel i MED-rammeaftalen.
4. maj 2011 I notatet er samlet svar på spørgsmål som ofte stilles til FTF og OAO Spørgsmål med svar som har hjemmel i MED-rammeaftalen. På hvilket niveau i MED-systemet skal ledelsens beslutninger drøftes?
Læs mereVejledning om Trivselsaftalen
Inspirationsnotat nr. 8 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. november 2009 Vejledning om Trivselsaftalen Anbefalinger Trivselsmålingen skal kobles sammen med arbejdspladsvurderingen (APV). Trivselsmålingen
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016
LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. Ledelsesgrundlaget viser ledelsesfunktionerne i Guldborgsund
Læs mereHØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST
Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken
Læs mereIndholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed...
Den sociale kapital på Herningsholm Erhvervsskole 2017 Indholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen... 3 2 Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed... 3 Samarbejdsevne...
Læs mereService og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune
Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.
Læs merePersonalepolitik for Aarhus Universitetshospital
Personalepolitik for Aarhus Universitetshospital Kære ledere og medarbejdere på Aarhus Universitetshospital Du sidder nu med personalepolitikken for Aarhus Universitetshospital. Personalepolitikken er
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med
Læs mereTrivselsundersøgelse 2015
Trivselsundersøgelse 2015 Resultater for: Rapportspecifikationer Gennemførte 56 Inviterede 67 Svarprocent 84% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-3 6 Din arbejdsplads'
Læs mereSocial kapital. Værdien af gode samarbejdsrelationer. Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk
Social kapital Værdien af gode samarbejdsrelationer Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk Samarbejdsaftalens mål og midler Aktivt samspil mellem ledelse og ansatte Motiverende ledelsesformer og aktiv medvirken
Læs mereOverordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet
Koncern HR, Stab 21.05.13/PG Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet God ledelse er en forudsætning for et effektivt og velfungerende sundhedsvæsen, som er karakteriseret ved høj
Læs mereMTU og Psykisk APV 2012
FREDERICIA KOMMUNE MTU og Psykisk APV 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 285 Inviterede 340 Svarprocent 84% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Resultater 7
Læs mereSAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN
SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant
Læs mereSunde medarbejdere der trives, er et aktiv for enhver arbejdsplads
Strategiplan for MED og arbejdsmiljø 2018-2020 Sunde medarbejdere der trives, er et aktiv for enhver arbejdsplads Indhold Baggrund og formål... 3 MED og arbejdsmiljøarbejdet mod 2020... 4 Styrket psykiske
Læs mereAlbertslund Kommune. Rapport for Ledergruppen Udførelsestidspunkt: :58:41 Antal besvarelser: 6 Svarprocent: 100,0%
Albertslund Kommune Rapport for Ledergruppen Udførelsestidspunkt: 16-01-2017 04:58:41 Antal besvarelser: 6 Svarprocent: 100,0% Social kapital - samlet resultat Social kapital drejer sig om, hvordan I samarbejder
Læs mereForventninger til forandringer i det offentlige
Forventninger til forandringer i det offentlige Survey Implement Consulting Group og Mandag Morgen September 2013 Om undersøgelsen I forbindelse med konferencen om fremtidens offentlige sektor har Implement
Læs mereWorkshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?
Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser
Læs mereHR SURVEY 2017 ved OHRC og COK. HR Survey Øjebliksbillede af opgaver, prioriteter og udfordringer for HR i kommunerne
HR SURVEY 2017 ved OHRC og COK HR Survey 2017 Øjebliksbillede af opgaver, prioriteter og udfordringer for HR i kommunerne Om undersøgelse I samarbejde med Offentlige HR Chefer (OHRC) tager COK igen i år
Læs mereAntal inviterede: 2557
TRIVSELSMÅLING Ringsted Kommune Totalrapport April 2019 Antal inviterede: 2557 Antal besvarelser: 1964 Svarprocent: 77% INDHOLD OM DENNE RAPPORT 3 DASHBOARD 5 DEN SOCIALE KAPITAL I ENHEDEN 6 SAMLET SOCIAL
Læs mereSAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE
SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE Udgivet: Samarbejdssekretariatet 2014 Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt,
Læs mereGod ledelse i Haderslev Kommune
God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte
Læs mereLederskab og følgeskab
Lederskab og følgeskab - Hvad der gør beslutninger gode og legitime i samarbejdet mellem tillidsvalgte og ledelse - Introduktion til medskabelse v/ Karsten Brask Fischer - karsten@impactlearning.dk Tre
Læs merePOLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...
POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren
Læs mereAllerød Lærerforening
Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes
Læs merePakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017
Til møde i MED-Hovedudvalget den 4. oktober 2016 Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017 Alle pakker realiseres på en måde, der understøtter det fremmende perspektiv på arbejdsmiljøindsatsen
Læs mereSamarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte
Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Udgivet af Samarbejdssekretariatet Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt, eller
Læs mereSkanderborg Kommune. Trivselsmåling Rapportspecifikationer. Skanderborg Kommune - Total Gennemførte 3810 Inviterede 5106 Svarprocent 75%
Skanderborg Kommune Trivselsmåling 2018 Rapportspecifikationer Gennemførte 3810 Inviterede 5106 Svarprocent 75% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Omdømme 6 Rammer
Læs mereSkanderborg Kommune. Trivselsmåling Rapportspecifikationer. Jeksendal skolen Gennemførte 11 Inviterede 20 Svarprocent 55%
Skanderborg Kommune Trivselsmåling 2018 Rapportspecifikationer Gennemførte 11 Inviterede 20 Svarprocent 55% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Omdømme 6 Rammer for
Læs mereSundhed og omsorg 2012
Evaluering af Sundhed og omsorg 2012 Denne rapport er udarbejdet i samarbejde mellem: HR og Kvalitet Udviklingsafdelingen Innovationscentret i Sundhed og Omsorg Indledning/formål Sundhed og Omsorg iværksatte
Læs merePersonalepolitik. Frederikssund kommune
Personalepolitik Frederikssund kommune Vi har fokus på opgaven I Frederikssund Kommune er vi ca. 4.500 medarbejdere og ledere, der skal samarbejde om at løse opgaverne professionelt og samtidigt arbejde
Læs mereDelpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune
Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune 1. Indledning 2. Formål Det er Gentofte Kommunes ambition, at vi i fællesskab fastholder og udvikler et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor trivsel og
Læs mereSeminar for Område-MED adm., Syddjurs kommune D. 1. dec. kl
Seminar for Område-MED adm., Syddjurs kommune D. 1. dec. kl. 12.30-15.30 V/Lykke Mose, cand. psych., Organisations- og ledelseskonsulent Mail: Lykke@perspektivgruppen.dk Telefon: 26842195; www.perspektivgruppen.dk
Læs mere1. august Sagsnr Notat om tillidsdagsordenen og arbejdsfællesskaber. Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen NOTAT 1. august 2019 Notat om tillidsdagsordenen og arbejdsfællesskaber Tillidsdagsordenen er bredt forankret i Københavns Kommune, og dagsordenen har stor opbakning
Læs mereTillidsreform i Randers
MED Konference 2017 Tillidsreform i Randers Tak for invitationen Tidsramme: September 2014 SF i Randers oplyser at de vil arbejde målrettet med en tillidsreform i Randers kommune. Oktober 2014 I forbindelse
Læs merePERSONALEPOLITIK. Skanderborg Kommune
PERSONALEPOLITIK Skanderborg Kommune FORORD Vi bestræber os hver dag på, at alle medarbejdere og ledere trives og er engagerede i at skabe værdifulde resultater til fælles bedste i samspil med hinanden,
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Bibliotekerne. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:
Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Bibliotekerne Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt
Læs mereNotat om borgerinddragelse
13. maj Sagsbeh.:PS J.nr.: 00.15.10-G01-11-17 Vej Park og Miljø Notat om borgerinddragelse Som en del af arbejdet med at udforme en handlingsplan for, hvordan Frederiksberg skal integrere FNs verdensmål
Læs mere* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC
* en del af sgrundlaget Om i UCC Om i UCC For UCC er det ambitionen, at udøves professionelt og med et fælles afsæt. UCC skal fungere som én samlet organisation. Om i UCC er en del af UCC s sgrundlag og
Læs mere* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC
* en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende
Læs mereBilag Evaluering af Metropols bestyrelsesarbejde
Bilag 8.2 20161212 Evaluering af Metropols bestyrelsesarbejde 2015-16 Evaluering af Metropols bestyrelsesarbejde 2015-2016 I det følgende præsenteres resultaterne af evaluering af Professionshøjskolen
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2015
Roskilde Kommune Antal besvarelser: 4.559 Svarprocent: 85% TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 FORORD OG INDHOLD 01 Denne rapport indeholder resultater fra Roskilde Kommunes trivselsundersøgelse, som blev gennemført
Læs mereSAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS
GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK SAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK SIDE 2 / 11 Gentofte Kommunes personalepolitik består af fire elementer: INDLEDNING 1 DEN OVERORDNEDE
Læs mereHjørring Kommunes Værdiramme for samspillet mellem ansatte og frivillige
Hjørring Kommunes Værdiramme for samspillet mellem ansatte og frivillige 1 Indledning I Hjørring Kommune har vi udarbejdet en fælles værdiramme for samarbejdet mellem medarbejdere og frivillige. Værdirammen
Læs merePERSONALEPOLITIK. Skanderborg Kommune
PERSONALEPOLITIK Skanderborg Kommune FORORD Vi bestræber os hver dag på, at alle medarbejdere og ledere trives og er engagerede i at skabe værdifulde resultater til fælles bedste i samspil med hinanden,
Læs mereLeder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse
SAMMENHÆNGSKRAFT FORORD Ledelse i den offentlige sektor er et utroligt spændende og krævende felt at være i. Borgerne har stadig større forventninger til den offentlige service. Samtidig møder vi løbende
Læs mereSpørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder.
VELKOMMEN TIL KLIMAMÅLING 2013 Kære medarbejder/leder Aalborg Kommune ser gennemførelsen af Klimamålingen som et væsentligt element i realiseringen af kommunens fælles personalepolitik og som et middel
Læs mereTrivselsundersøgelse 2014
DKBS Trivselsundersøgelse 2014 Resultater for: Rapportspecifikationer Gennemførte 55 Inviterede 66 Svarprocent 83% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-3 6
Læs mereDTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:
Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en
Læs mereaf integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler
UNDERSØGELSE af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler Rådet for Etniske Minoriteter Marts 2004 BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN Rådet for Etniske Minoriteter afholdt den 3. maj 2003 en konference
Læs mereDagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse. En kortlægning blandt dagtilbudschefer
Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse En kortlægning blandt dagtilbudschefer INDHOLD Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse 1 Faglig ledelse på dagtilbudsområdet 4 2
Læs mere