Konklusion Litteraturliste Kilder Abstract... 60

Transkript

1 Indhold Indledning... 3 Problemformulering... 3 Redegørelse: Hovedtræk ved udvandringen til Amerika... 4 Homestead-loven... 5 Valutakurser... 5 Lønforhold... 6 Teori... 7 Forskningsdiskussion Den generelle forskning om den danske udvandring Hvidt, Olsen og Stilling og den personlige kontakt Kildepræsentation og metode Analyse Definition af korrespondancetyper Kontaktbreve Propaganda Antipropaganda Fordelingen af de forskellige kategorier i brevene Kontaktbrevene Den gode udmelding Sygdom Børnene Arbejdslivet Delkonklusion Propaganda Direkte propaganda Indirekte propaganda Propaganda? Delkonklusion Antipropaganda Delkonklusion Diskussion af brevenes karakter

2 Konklusion Litteraturliste Kilder Abstract

3 Indledning I 1868 trådte den første danske udvandringslov i kraft, og grundet denne lov begyndte man at registrere hvem der udvandrede og hvor til de udvandrede. Førhen blev folk ikke registeret når de udvandrede, og det er derfor svært at sige noget om omfanget af udvandringen. I perioden fra udvandrede omkring danskere til Amerika, hvilket ikke er mange set på europæisk basis, men Danmarks størrelse taget i betragtning er det faktisk en stor andel. 1 Det at udvandre var en stor beslutning. Der var for det første mange omkostninger forbundet med det, og rejsen over Atlanten var lang og barsk. Ofte forlod udvandrerne både familie og venner, for at skabe sig et nyt og bedre liv end det, de havde i Danmark, men tankerne var stadig på dem, de havde sagt farvel til derhjemme. Udvandrerne ønskede ikke at stoppe den nære kontakt med dem i Danmark, og derfor er der i udvandringsårene skrevet en enorm mængde breve til og fra Danmark. I dag er vi så heldige, at en stor del af brevene er bevaret på forskellige arkiver, hvilket giver os muligheden for at få et indblik i udvandrernes liv. Da et brev ofte er en meget personlig form for tekst, bliver man gennem læsningen trukket ind i en helt anden verden, hvor man kommer meget tæt på hver enkelt udvandrer, hvilket var en af grundene til at arbejdet med brevene fangede vores interesse. Brevet som kilde er ikke noget nyt at beskæftige sig med, og heller ikke i forhold til den danske udvandring. Flere forskere har anvendt et udpluk af brevene til at beskrive forholdene og livet som udvandrer, og prøvet at besvare, hvorfor så stor en andel valgte et udvandre til Amerika. Det var dog ikke decideret årsagerne til udvandringen, der fangede vores interesse, men karakteren af brevene. Alle dem, der har anvendt breve i deres analyser, har ikke helt konkret forholdt sig til, hvad der er karakteristisk ved brevene. I håbet om at kunne give en mere nuanceret karakteristik af disse breve, er vi nået frem til følgende problemformulering: Problemformulering Hvilken karakter havde den personlige kommunikation fra Amerika til Danmark set gennem de danske udvandrerbreve skrevet mellem , og hvordan forholder den hidtidige forskning på området sig til brevenes karakter? 1 Hvidt, Kristian (1971): Flugten til Amerika eller Drivkræfter i masseudvandringen fra Danmark , s. 20 og 24 3

4 Redegørelse: Hovedtræk ved udvandringen til Amerika Op gennem hele 1800-tallet var der en udvandring fra Europa, herunder også Danmark, til USA. I første halvdel af 1800-tallet regner man ikke med, at der har været en særlig stor udvandring fra Danmark, men fra cirka 1840 begyndte udvandringen at tage til. Man regner med, at der mellem 1846 og 1914 udvandrede omkring 52 mio. europæere, inklusive de cirka danskere som udvandrede. I perioden udvandrede ca danskere, hvilket dog er ret usikkert, da man på daværende tidspunkt ikke registrerede udvandrerne. Registreringen begyndte i forbindelse med den første udvandringslov, som trådte i kraft i På baggrund af denne lov har man derfor et forholdsvist præcist tal for, hvor mange danskere, der udvandrede. Udvandringstallene fra viser dermed, at der udvandrede danskere, og af disse var det hele 90 %, der rejste til Amerika. 2 Udvandringen fra kan deles op i fem faser. Første fase ( ) kan kaldes fortroppen. Disse udvandrere kan omtales som en form for spejdere eller pionerer. Det var hovedsagligt mænd af en smule højere status end den almindelige borger. De havde professioner som skolelærer, præst, håndværker eller sømand. Udvandrerne var ofte ret velskolede og gode til at skrive. Dette medførte både breve og bøger skrevet af disse mænd, hvilket skabte grobund for en voksende interesse i Danmark for Amerika. Anden fase ( ) kan kaldes familieudvandringens og mormonernes periode. Denne udvandring omfatter cirka danskere, og det er i denne periode vi ser eksempler på de allerførste danske kolonier i Amerika. Der er eksempler på, at flere familier fra samme egn i Danmark har rykket rødderne op, og bosat sig sammen i Amerika. Derfor også fasens titel. Desuden arrangerede mormonerne mange billige charterrejser til Amerika, hvilket har fungeret som et springbræt for en del mormoner i Danmark. De fleste fra denne periode bosatte sig i staterne Iowa, Utah, Nebraska og Wisconsin. Tredje fase ( ) kan kaldes masseudvandringsperioden. I denne periode forlod omkring danskere landet, for at tage til Amerika. Der er estimater om, at den store oplysning omkring Amerika via brevene sendt til Danmark af folkene fra anden fase har medvirket til yderligere udvandring. Desuden var der en stor landbrugskrise i Danmark, hvilket gjorde at mange enlige og arbejdsløse udvandrede, herunder også mennesker fra byen. Fjerde fase ( ) kan også kaldes byvandringens periode. Denne periode omhandler cirka udvandrere. Landboudvandringen fra tredje fase bliver nu afløst i højere grad af de folk, som boede i byerne. De ønskede mere selvstændighed og bedre levevilkår, og forlod derfor Danmark. 2 Hvidt (1971) s. 20 og 24 4

5 Femte fase ( ), kan kaldes afviklingen. I denne periode falder udvandringstallet meget. Dette skyldes, at man fra USA's side begynder at rejse spørgsmål omkring den store indvandring. Der bliver oprettet kvoter, som skal bestemme hvor mange fra hvert landområde, der må få adgang til landet. I denne forbindelse opstår know-how -udvandringen. Dette var folk, der var højtuddannede inden for økonomi eller industrien. Denne periode omfatter cirka danskere. 3 Fra cirka 1870 og frem fandt der ikke en konstant udvandring sted, men nærmere i bølger. I starten af 1870 erne var der et peak i udvandringen, men den er faldende i sidste halvdel af årtiet. Omkring 1880 opstår der igen et peak, og udvandringen begynder at falde igen. Sådan fortsætter det de næste 50 år, med et peak cirka hvert 10. år. 4 Homestead-loven Et af de store trækplastre for de europæiske emigranter var den såkaldte homestead-lov, der blev indført i Loven gav nemlig alle over 21 år ret til et stykke jord på 160 acres, hvis man afgav løfte om ikke at eje jord andetsteds, og i øvrigt kunne vise, at man havde til sinds at bebo og opdyrke pågældende stykke jord. USA var administrativt opdelt efter et stramt, kvadratisk mønster, hvor delstaterne var opdelt i counties, svarende til de danske amter. Hvert county var opdelt i kvadratiske townships, der hver især var 6 gange 6 mil store. Hvert township var yderligere opdelt i 36 sections of land, og det kvarte af en section var 160 acres, og svarede altså til et homestead. Alle stykker land var nummererede, så enhver emigrant kunne på kontorer i de større byer erhverve sig et stykke jord, og så ellers begive sig ud på prærien og tælle sig frem til sin jordlod. Information om homestead-loven blev spredt gennem pjecer i hele Europa, og var altså et velkendt faktum for potentielle emigranter. 5 Valutakurser Vi har rent faktisk ikke fra forskernes side en oversigt over, hvor meget en dollar var værd i den periode vi arbejder med, så vi bruger oplysninger fra emigranterne selv til at bestemme en valutakurs. Brødrene Anders og Søren Pedersen, som vil blive behandlet senere i analysen, har som de eneste oplysninger, der kan bruges til at sætte en kurs, men selv de leverer lidt modstridende oplysninger. Søren skriver i et af sine tidlige breve fra 1882, at 25 dollars svarer til 100 kr. 6 I et brev fra 1880 skriver Anders ordret, at en dollar er 3 3 Olsen, Anne Lisbeth og Niels Peter Stilling (1985): Et Nyt Liv den danske udvandring til Nordamerika i billeder og breve, s Wagner, Michael F.; Jette Christiansen; Charlotte Grøndahl (2002): Billedet af Amerika. Dansk udvandringspropaganda , s. 3 5 Hvidt (1971) s UA 557_2, 1. omslag, brev 2, 25/

6 kroner og 75 øre. 7 I sit næste brev fra 1881 skriver Anders så, at han tjener 32 dollars og 50 cent om måneden, hvilket svarer til 138 kr. 8 Regner vi disse oplysninger om til valutakurser, svarer en dollar til henholdsvis 4 kr., 3,75 kr. og 4,25 kr. Gennemsnittet af disse er 4 kr., hvilket vi vil bruge som standard for omregning af dollarværdien gennem analysen. Vi erkender, at der er stor usikkerhed ved denne metode, da oplysningerne stammer fra samme brødrepar, der alene oplyser tre forskellige kurser, og desuden kan kursen have ændret sig gennem perioden, eller have været forskellig fra sted til sted. Af mangel på bedre oplysninger må vi dog bruge denne kurs, om end med varsomhed, da vi kun må betragte resultatet som et cirkatal. Lønforhold Philip Scott Friedman, der i 1976 skrev sin Ph.D.-afhandling The Danish Community of Chicago, 9 har vha. oplysninger fra The United States Bureau of Statistics lavet en oversigt over lønningerne i Illinois i 1874 fordelt på erhverv og sammenlignet disse med lønningerne i Helsingør i 1873, hvilket giver et indblik i både lønforholdene i Amerika og den lønstigning, som de danske emigranter må have oplevet i forhold til deres fædreland. I Illinois kunne de bedst lønnede faglærte arbejdere således tjene 3,75 dollars om dagen, mens en almindelig landarbejder om sommeren kunne tjene 1,43 dollars om dagen. Dagslønningerne for tilsvarende erhverv var i Helsingør hhv. 0,85 og 0,60 dollars, hvorved der i procent er tale om en lønstigning fra Helsingør til Illinois på hhv. 340 % og 140 %. For nogle erhverv var der endda en forøgelse på op til 360 %. 10 Hvis vi bruger valutakursen som beregnet ovenfor, kunne man således i Illinois tjene mellem 5,72 kr. og 15 kr. om dagen. Hvis vi går ud fra, at emigranterne ikke har haft mange fridage, hvilket synes at være tilfældet for mange af brevskriverne, og altså har arbejdet 30 dage om måneden, er det altså en månedsløn på mellem 49,9 og 112,5 dollars, hvilket svarer til mellem 199,6 og 450 danske kroner, mens den danske månedsløn for de tilsvarende erhverv så har ligget mellem 72 og 102 danske kroner. Med denne udregning har en amerikansk landarbejder altså kunnet tjene væsentligt mere end den bedst lønnede danske faglærte arbejder. Disse tal er ligesom vores valutakurser præget af en vis usikkerhed, dels fordi lønningerne kan have været anderledes såvel i andre geografiske områder som i andre tidsperioder, dels fordi vores usikre valutakurs giver en tilsvarende usikker omregning af lønningerne fra dollars til kroner. Ikke desto mindre kan disse oplysninger giver en idé om, i hvilket leje lønningerne har ligget i Danmark og Amerika, hvilket vi kan trække på i analysen, når lønningerne nævnes i emigranternes breve. 7 UA 557_2, 2. omslag, brev 1, 11/ UA 557_2, 2. omslag, brev 2, 21/ Friedman præsenteres grundigere i forskningsoversigten 10 Friedman, Philip Scott (1976): The Danish Community of Chicago , s

7 Teori Der er flere teorier inden for international migration. Det er ikke muligt at have en overordnet teori som passer til enhver form for migration, da de alle har haft deres egne begrundelser. Der er mange bøger, som bearbejder både tvungen og fri migration, både på et globalt og kontinentalt perspektiv. Dog er det de færreste, som forholder sig til den personlige korrespondances betydning, som jo netop er dette projekts kerne. Der er konstrueret diverse teorier, som hver især tager udgangspunkt i en forskellig begrundelse for hvorfor folk vælger at rejse fra deres hjemland. Roel Jennisen har udarbejdet en artikel ved navn Causality chains in the international migration system approach, som forsøger at forklare de forskellige teorier. Vi har valgt at bygge vores teori afsnit op om denne artikel, da den når rundt omkring alle faktorer, som har mulighed for at forklare udvandringens proces. Vi vil selvfølgelig hovedsagligt koncentrere os om de teorier, som har relevans for vores projekt, nemlig dem som omhandler den personlige korrespondances betydning. Derved ikke sagt at de andre teorier er ubrugelige til at forklare den danske udvandring til Amerika, men de har til formål at belyse andre aspekter af udvandringen end vi interesserer os for. Jennisen bygger sin inddeling af teorierne op efter Massey og Schoorl, som deler dem op i to grupper, som vi kalder hhv. indledende og kontinuerlig migration. Den første er migrationens oprindelse, hvori Neoclassical Economic Theory, Dual labor market theory, the new economics of labor migration og World systems theory indgår. Det er disse teorier der er mindst relevante for vores projekt, da vi arbejder med den personlige korrespondance. For at der skal være personlig korrespondance, kræver det selvfølgelig at nogle mennesker allerede er udvandret, og det er disse teorier gode til at forklare, hvorfor folk gør. Derfor er de relevante for at give et overblik over udvandringen. Den første teori inden for indledende migration, som tilfældigvis også er den ældste, kaldes Neoclassical Economic Theory. Denne teori bygger på, at det er lønforskellene, som får folk til at udvandre. Derfor vil det som regel være unge, arbejdsdygtige mennesker, der udvandrer fra lavt lønnede lande til et land hvor lønnen er højere. Det faktum, at det er unge mennesker som udvandrer, har også en anden indflydelse på samfundet end den økonomiske faktor. Det medfører netop også, at landet modtager en masse unge mennesker, som skal stifte familie, hvilket får befolkningstallet til at stige og sørger for, at der altid er rigeligt med arbejdskraft. Derimod vil landet, hvor de unge er udvandret fra, få store problemer med mangel på arbejdskraft og en faldende fødselsrate Jennissen, Roel (2007): Causality Chains in the International Migration Systems Approach, i: Population Research and Policy Review, Vol. 26, No. 4 (Aug., 2007), pp

8 Dual Labor Market Theory går i bund og grund ud på, at der er to forskellige segmenter inden for arbejdsmarkedet. Der er det øverste segment, som er dem, der er uddannet på jobbet til at have med kapital at gøre, og som generelt ses med en højere social status end dem i andet segment, som er uuddannet arbejdskraft i al sin enkelthed. Hvis der på grund af demografiske og sociale forandringer skulle ske et fald i uuddannet arbejdskraft, ville prisen for dem stige, hvilket ville føre til at lønningerne stiger for denne gruppe, og der kommer flere immigrerende til landet. Den stigende immigration vil så have indflydelse på det demografiske og sociale i samfundet igen og ændre arbejderbestanden. 12 The New Economics of Labor Migration omhandler økonomien i en given husholdning. Usikkerheden omkring økonomien i hjemmet er ifølge denne teori den største faktor på, om folk udvandrer til et andet land. Det nævnes også i artiklen, at det er en selvfølgelighed, at familien i sidste ende tager med eller at vedkommende der tog af sted vender hjem. Derudover er det en betydningsfuld del af denne teori, at der bliver sendt penge tilbage til husholdningen. Dette siges at have en positiv effekt på landet hvorfra pengene bliver sendt, men Jennisen påpeger dog, at nogle steder i litteraturen er der uenighed om hvor vidt at det har en positivt eller negativ effekt. Den anden kategori, som er den mest interessante vedrørende vores problemstilling, er kontinuerlig migration, hvor migrationen altså allerede er påbegyndt. I denne kategori er der to teorier, Network Theory og Institutional Theory. De omhandler begge to den personlige korrespondance med enten individer eller organisationer. Ifølge Institutional Theory er det organisationerne, der har indflydelse på immigranterne. Organisationerne kan hjælpe med transport, dokumenter, juridisk rådgivning osv. 13 Disse organisationer eller institutioner kan for eksempel blive skabt på baggrund af en stor tilstrømning af immigrerende, der vil overstige den maksimumkapacitet, der er sat af landets regering for hvor mange der må indvandre. Dette medfører, at private individer kan tjene penge på at lave institutioner med formål at hjælpe folk med at komme ind i det givne land. 14 Large international migration flows strengthen material linkages between countries. If, for instance, travelling between the sending and receiving countries increases, cheap and frequent flight connections will be established Jennisen (2007) s Jennisen (2007) s Massey, Douglas S. et al. (1993), Theories of international migration: A review and appraisal, i: Population and Development Review, Vol. 19, No. 3 (Sep., 1993), s Jennisen (2007) s

9 Det vil betyde, at omkostningerne ved at emigrere vil falde betydeligt. Denne teori forsøger, ligesom den næste teori vi vil redegøre for, at forklare hvorfor der sker en kontinuerlig emigration. Network Theory prøver at forklare, hvorfor international migration er et kontinuerligt fænomen. 16 Den behandler de personlige kontakter og det netværk, der skabes blandt emigranter. Disse netværk kan hjælpe potentielle emigranter med finansiering af rejsen, at finde job, deres boligsituation, information om uddannelse eller om landets sociale sikkerhedssystem. 17 Disse netværk består af interpersonelle bånd, som kan være både mere intime bånd, som familie og venner, eller et mere løst bånd, som f.eks. arbejdsforbindelser. I den europæiske udvandring til Amerika var det mest normalt, at faglærte arbejdere brugte de løse bånd, hvorimod at de ufaglærte brugte de intime bånd. Begge bånd skaber en vis tryghed omkring det at emigrere til et andet land. Samtidig mindsker det også bekostningen ved at emigrere fra sit eget land, hvis der er folk, som vil hjælpe en med rejsen, samt at det ikke er nødvendigt at bruge ressourcer på at undersøge de mange sociale oplysninger, som er nødvendige for at emigrere. Det vil derfor medføre en øget strøm af immigranter. 18 En anden måde at anskue udvandringen teoretisk, er gennem push- og pull-teorien, som bl.a. er beskrevet af Kristian Hvidt. Push-effekten er den drivkraft, der traditionelt har været set som den primære faktor i masseudvandringen fra Danmark såvel som resten af Europa. Landbrugskrise og jordløse landmandssønner, overbefolkning i byerne som følge af urbanisering og stor arbejdsløshed var nogle af de ting, der prægede Europa i tiden op til masseudvandringstiden, og udvandringen til Amerika kan ses som en måde hvorpå befolkningsoverskuddet er blevet kanaliseret til det store, nye og til dels ubeboede kontinent. 19 Udvandringen kan altså ses som en sidste udvej for den jordløse landbefolkning og de arbejdsløse byboere, der altså er blevet skubbet ud af Danmark på grund af trange kår. Selvom de socioøkonomiske forhold på hjemmefronten tydeligvis har spillet en afgørende rolle for at folk i første omgang ønskede at søge nye græsgange, kan vi ikke se bort fra de lokkemidler, der har draget den danske befolkning i hundredtusindvis til at krydse Atlanten. Pull-effekten dækker over forskellige faktorer, der hver især har lokket danskerne til at udvandre. En af disse faktorer er den personlige brevkontakt mellem de allerede udvandrede danskere i Amerika og familie og venner hjemme i Danmark. Selvom mange breve er gået tabt for eftertiden, kender vi, takket være internationale postkonventioner, antallet af breve 16 Jennisen (2007) s Jennisen (2007) s Massey (1993) s Hvidt (1976) s

10 der har krydset Atlanten fra 1873 og fremefter, og fra 1870 erne steg antallet af brevmængden hver vej mellem USA og Danmark fra ca breve pr. år til omkring halvanden million breve i 1910 erne. 20 Brevene fra de danske udvandrere svulmede, ifølge Hvidt, typisk med positive beskrivelser af vilkårene i USA. Typiske temaer i brevene beskrev ting som den gode (og billige) jord, billige fødevarer i rigelige mængder og de gode muligheder for at arbejde sig op til en levestandard, som var væsentlig højere end hjemme i Danmark. Ifølge Hvidt giver udvandrerbrevene som helhed dog et lidt for positivt indtryk af den nye verden, da folk der oplevede fiasko var mindre tilbøjelige til at skrive hjem om deres oplevelser. 21 Derfor er billedet muligvis en anelse glorificeret, og de overvejende positive breve har ganske givet været med til at sprede rygtet om de gode muligheder i USA, og dermed lokket flere mennesker til at følge deres slægtninge over Atlanten. Et andet aspekt af den personlige kontakt som pull-effekt, er prepaid tickets, som ifølge Hvidt udgjorde en væsentlig faktor i masseudvandringen. I 1880 erne rejste mellem 25 og 33 % af de danske udvandrere til USA på forudbetalte billetter tilsendt fra danske slægtninge i USA. 22 En anden del af pull-effekten drejer sig om de massive reklame- og propagandatiltag, der opstod som følge af kampen om at profitere mest muligt på udvandrerne. De forskellige transatlantiske rederier spiller en væsentlig rolle her, da det hurtigt viste sig at være en god forretning at sejle de store menneskemængder fra Europa til USA, hvilket også fremskyndte en teknologisk udvikling. Efter 1860 gik overgangen fra sejlskibe til dampskibe utroligt hurtigt, 23 og med de nye dampskibe kunne flere mennesker stuves sammen i lastrummene og rejsetiden blev væsentligt forkortet, så pludselig var der mulighed for store indtjeninger på kort tid for dem, der kunne sætte kløerne i de udvandringslystne. Derfor begyndte de forskellige rederier at reklamere massivt på de europæiske husmure, aviser og plakatsøjler. Derudover havde de store rederier arbejdsanvisningskontorer i New York samt agenter spredt ud over Europa. 24 Med tiden begyndte jernbaneselskaberne og rederierne også at arbejde sammen, således at agenterne kunne udstede billetter ikke blot til New York, men til en hvilken som helst lille flække et eller andet sted langs jernbanen dybt inde på det amerikanske kontinent. 25 Da dette projekt behandler karakteren af den personlige korrespondance, så er det åbenlyst, at de eneste teorier som er relevant for selve problemstillingen er Network Theory, Institutional Theory samt den del af Pull-teorien, som omhandler den personlige korrespondance. De andre teorier har vi valgt at nævne, da de er med til at give læseren et overblik over hvad der kan have haft indflydelse på hvor vidt folk er emigreret 20 Hvidt, Kristian (1976): Danske Veje Vestpå, s Hvidt (1976) s Hvidt (1976) s Hvidt (1976) s Hvidt (1976) s Hvidt (1976) s

11 til et andet land eller ej. Ved første øjekast tænker man, at disse teorier kun er med til at forklare os hvorfor folk emigrerer, men de kan også være med til at kaste lys over nogle ting, som vi ikke selv formår at se i den personlige korrespondance. Forskningsdiskussion Hovednavnet indenfor forskningen omkring den danske udvandring er Kristian Hvidt, der i 1971 udgav sit omfattende værk Flugten til Amerika, hovedsageligt bygget på statistisk materiale. Et andet væsentligt værk er Et nyt liv af Anne Lisbeth Olsen og Niels Peter Stilling, der fremstiller udvandringen gennem udvandrernes egne breve. Disse to værker vil vi komme nærmere ind på efter vi har skitseret de overordnede træk indenfor forskningen omkring den danske udvandring til Amerika. Den generelle forskning om den danske udvandring I første del af det 20. århundrede blev der udgivet en del bøger omkring udvandringen til Amerika. Forskerne fra denne tid har på hver sin måde prøvet at finde forklaringer på selve udvandringen, hvor de har taget udgangspunkt i et omfattende kildemateriale. Det der er fælles for de fleste af disse forskere er, at de hver især har taget udgangspunkt i et meget begrænset og veldefineret udsnit af materialet, og derfor ikke giver et generelt overblik over udvandringen, men nærmere fungerer som mindre cases, og derfor undlader vi at omtale dem yderligere, men kan dog henvise til flere forskellige forskningsoversigter, som omhandler forskningen fra første del af det 20. århundrede. 26 I det følgende vil vi basere vores forskningsdiskussion på artiklen An outline of the historiography of danish Emigration to America af Erik Helmer Pedersen, som omfatter litteraturen fra 1970 til I 1971 udkom et af de mest omfattende værker omkring udvandringen. Værket er skrevet af Kristian Hvidt og hedder Flugten til Amerika eller drivkræfterne i masseudvandringen fra Danmark Værket indstillede Hvidt til en doktordisputats. I 1976 udgav han Danske veje vestpå en bog om udvandringen til Amerika, som på mange måder kan ses som en søster til den første, dog bygget på nyt materiale og med reviderede synspunkter. 27 Det skal dog nævnes, at mange af emnerne går igen i Danske veje vestpå, og på den måde kan det ses som en redigeret og revideret udgave. Begge værker er i høj grad baseret på kvantitativt statistisk materiale, hvis formål er at beskrive omfanget og faktorerne for den danske udvandring. 26 Hvidt (1971) s. 47, fodnote 87 (nederst på siden) 27 Hvidt (1976) s

12 Hvidt lægger især stor vægt på den propaganda der blev ført omkring skibsrederierne, og ser dette som en af de store pull-faktorer. 28 Kort tid efter at Hvidt havde udgivet sin første bog, var der andre der tog udvandringen op. Disse var hovedsagligt økonomer, som ud fra statistisk materiale og økonomisk tænkning prøvede at vurdere, hvor vidt der var økonomisk vinding eller tab i at danskerne var udvandret til USA. En af de første inden for dette felt var V. Falbe Hansen. Han opvejede de gode og dårlige ting ved udvandringen, men slutter, at tabet af mennesker i Danmark medførte en social fordel for de lavere klasser. Grunden til dette var, at når de arbejdsløse søgte lykken i USA, blev der mere plads i Danmark, og dermed var der større chance for, at de lavere klasser kunne få arbejde. På den måde var det både en fordel for dem der forlod Danmark, og for landet der blev udvandret fra. En anden økonom var Adolph Jensen, som ikke var helt så positivt stemt over udvandringen. Han slutter i sin artikel Udvandring, at det kun var de bedste som udvandrede til USA, så Danmark dermed stod tilbage med de dårligste, altså de mest uuddannede og hjælpeløse danskere, og på den måde forblev der en stor arbejdsløshed i Danmark, hvilket jo ikke var en økonomisk fordel. 29 I 1976 skrev Philip Scott Friedman fra Illinois, USA, sin ph.d.-afhandling The Danish community of Chicago , som bl.a. anvender Hvidts forskning, men også inddrager nye synspunkter. Afhandlingen er endnu et eksempel på forskning indenfor et afgrænset område, nemlig danskerne i Chicago, som var den by med flest danske immigranter, men Friedman er især relevant for os, da han inddrager oplysninger, der godt nok knytter sig til Chicago-området, men som med lidt omtanke kan bruges til den generelle forskning om emigranternes liv i USA. Særligt relevant har vi fundet Friedmans oversigt over lønninger i Illinois i 1870 erne sammenlignet med lønninger i Helsingør på samme tidspunkt, 30 hvilket er nærmere beskrevet i vores redegørende afsnit. I slutningen af 1970 erne kommer en ny historiker på banen, som griber udvandringen helt anderledes an, end førhen. I artiklen Udvandringen fra Frederiksborg amt , kigger Niels Peter Stilling på sammenhængen mellem lokale og regionale pull-faktorer op mod de nationale forhold. Her slutter han, at mindre industrielt udviklede områder medførte, at der var en større udvandring fra det givne område. Stilling mener dog, at modellerne som der normalt blev brugt til at beskrive udvandringen, ikke var fyldestgørende, da der manglede et perspektiv, nemlig den individuelle motivation. Derfor begynder Stilling at inddrage 28 Larsen, Birgit Flemming; Henning Bender (red.)(1992): Danish Emigration to the U.S.A, s Larsen & Bender (1992) s Friedman (1976) s

13 breve sendt af udvandrerne til Danmark, hvilket i 1985 resulterer i bogen Et nyt liv, som er skrevet af Stilling og Anne Lisbeth Olsen. Ligesom Hvidt vil Stilling og Olsen blive diskuteret mere dybdegående senere. 31 Der var mange, som hoppede med på Stillings holdning om at inddrage breve som en vigtig faktor til at beskrive den danske udvandring, men grundet det store kildemateriale i form af breve er det et umådeligt stort arbejde at sætte sig ind i hele materialet, hvilket har medført, at mange forskere har udvalgt sig et specifikt område i Danmark at koncentrere sig om. Her kan nævnes Steffen Elmer Jørgensen, som i sin forskning slutter, at der på Møn, Lolland og Falster har været en langt tidligere udvandring end før antaget. Desuden har Ane Dorthe Holt skrevet om udvandringen fra Humble sogn. Her slutter hun, at udvandrere set som en gruppe, var anderledes i forhold til den generelle befolkning. Deres forældre var af lavere social klasse, og mange af deres børn blev sendt ud på andre gårde for at arbejde, og de havde ikke nogen større grund til at søge lykken på Langeland, og derfor udvandrede de. Holts undersøgelse er et godt eksempel på en form for mikrohistorie, som hun prøver at sætte i en større kontekst. 32 Der har endvidere været andre forskere gennem tiden, som har kigget på små specielle grupper. Her er det vigtigt at nævne de danske mormoner som udvandrede til Utah. Denne gruppe har flere koncentreret sig om, hvilket også kan skyldes, at der var en ret stor andel danske mormoner, set i europæisk kontekst, der udvandrede til Utah. Derfor har mange forskere været interesseret i denne gruppe. Af forskere kan nævnes Jørgen W. Schmidt som en af de vigtigste, som har skrevet en del artikler omhandlende mormonerne. Af andre specielle grupper kan nævnes Horsens Tugthus, som i en periode sendte tidligere straffede til USA i håb om, at de kunne få en ny start i USA. 33 Et sidste aspekt i den danske forskning er omkring assimileringen i det amerikanske samfund, og ikke mindst den danske kirke i USA. Her har flere haft fokus på hvordan mange danskere har prøvet at indføre den danske kirke i det amerikanske samfund, eller i hvert fald der hvor danskerne bosatte sig. Her har Grundtvig spillet en stor rolle. Mange danskere har prøvet at indføre Grundtvigs idéer i Amerika, og ikke mindst oprette grundtvigianske højskoler. I denne sammenhæng har forskerne koncentreret sig om den ikke eksisterende assimilering fra danskernes side, eller rettere sagt forsøget på at gøre Amerika dansk. Af forskere kan nævnes Lars Scheving og Tine Wanning og desuden Henrik Bredmose Simonsen, som har skrevet om den danske kirke i Amerika og kampen om denne Larsen & Bender (1992) s Larsen & Bender (1992) s Larsen & Bender (1992) s Larsen & Bender (1992) s

14 Det er faktisk kun få forskere, der har koncentreret sig om den egentlige assimilering i det amerikanske samfund. Både Holger Dyrbye og Jette Mackintosh slutter, at danskerne har haft svært ved at assimilere sig i det amerikanske samfund, og hvis en egentlig assimilering har fundet sted, er det gået meget langsomt. Som konsekvens af den langsomme assimilering, har de resulteret i egentlige danske bosættelser, så som Elk Horn og Kimballton. 35 Artiklen An Outline of the Historiography of Danish Emigration to America skriver slutteligt, at der er mere forskning på vej i den kommende tid, men 20 år efter artiklen er udgivet, er det ikke lykkedes os at finde noget nyere relevant litteratur omkring vores emne. Det har igen kun været helt specifikke og afgrænsede områder, der er blevet skrevet om, hvilket ryger uden for vores område, og derfor er Kristian Hvidts Flugten til Amerika og Stilling og Olsens Et nyt liv stadig de mest aktuelle værker på området, hvorfor vi hovedsageligt vil anvende disse værker som vores forskningslitteratur, og i det følgende vil vi gå mere i dybden med disse forskere, og diskutere hvad de er kommet frem til omkring vores specifikke emne, den personlige kontakt over Atlanten. Hvidt, Olsen og Stilling og den personlige kontakt Som nævnt tidligere var Kristian Hvidt en af de første til at beskrive den danske udvandring i en større kontekst. I indledningen til Flugten til Amerika skriver Hvidt, at man kan gribe forskningen omkring dansk emigration til Amerika an på to forskellige måder, nemlig at undersøge det demografisk-socialhistoriske aspekt af udvandringen eller det individuelt menneskelige, personalhistoriske synspunkt. Hvidt gør klart, at hans afgrænsning er at undersøge det demografisk-socialhistoriske aspekt, og altså i det store og hele se bort fra de individuelle personers historier. Han argumenterer for sin afgrænsning med at han ønsker at give et generelt overblik over den danske udvandring, og det er svært med sidstnævnte metode, da det mere lægger op til mikrohistoriske cases, og altså ser det hele nedefra i stedet for ovenfra. 36 Bogen Flugten til Amerika er opdelt i tre dele. Den første del af bogen omhandler en generel beskrivelse af den europæiske udvandring til Amerika, både dens udvikling og forløb. Endvidere forholder Hvidt sig også til en del af udvandringsteorierne, herunder blandt andet push- og pull-teorien. I anden del af bogen, som også er den største del af bogen, koncentrerer Hvidt sig i høj grad om statistisk materiale omkring den danske udvandring. I dette afsnit belyses en masse områder, nemlig hvor folk kom fra, hvilket erhverv de havde, hvor gamle de var osv., i bund og grund en stor kortlægning af udvandringens omfang. Dette gør han på baggrund af det statiske materiale der er tilgængeligt for ham. Hele anden del af bogen er i bund og grund en stor statistisk kortlægning af den danske udvandring, hvilket både har sine fordele og ulemper. Statistik kan være rigtig 35 Larsen & Bender (1992) s Hvidt (1971) s

15 godt til at danne sig et overblik over en stor mængde af folk, hvilket Hvidt jo også ønskede, men den statistiske metode er ikke velegnet til at gå i dybden med udvalgte kilder, som er vores ønskede formål. I tredje og sidste del af bogen koncentrer Hvidt sig om pull-faktorerne der kan have været på spil i forhold til den danske udvandring. Her kigger Hvidt på tre forskellige pull-faktorer, nemlig den personlige kontakt, erhvervsmæssig og statslig propaganda og til sidst udvandringsagenter. Igen baserer Hvidt sig i høj grad på statistisk materiale, blandt andet også omkring den personlige kontakt, som vi også koncentrer os om. Hvidt konkluderer, ud fra det statiske materiale, at brevene har haft stor betydning for den danske udvandring. En af grundene til dette var blandt andet, at omfanget af sendte breve var så stort, og især omfanget af pengebreve og prepaid-tickets har haft stor betydning. 37 Hvidt konkluderer endvidere, at brevene, der blev sendt hjem, i højere grad må have været positive, fordi de mennesker, der oplevede succes var mere tilbøjelige til at skrive hjem end dem, der led nederlag. Statistikkerne omkring brevene kan dog ikke sige noget omkring virkningen af brevene. Konklusionen om, at den personlige kontakt har haft stor betydning er derfor noget søgt, da der egentlig ikke er noget reelt grundlag for at den har haft betydning. Hvidt har dog statistikker over hvor mange prepaid-tickets der er blevet anvendt, så her kan der være grundlag for en egentlig virkning. Hvidt konstaterer dog også, at det ikke er nok bare at kigge på den personlige kontakt, da dette kun var en ud af flere pull-faktorer, og udvider den egentlige push-pull teori med en tredje faktor, nemlig de store reklamekampagner, som blev ført, ikke mindst fra rederiernes side. Hvidt har derfor et langt afsnit omkring de transatlantiske rederiers udvikling og endvidere jernbanens udvikling og efterfølgende en mere dybdegående analyse af de reklamekampagner, der blev ført for rederierne. Denne del af bogen omhandler ikke i lige så høj grad statistisk materiale som de foregående afsnit af bogen. Hvidt konkluderer til dette afsnit, at de store reklamekampagner for rederierne må have haft betydning for udvandringen, da den havde en meget central placering i at formidle den store efterspørgsel efter indvandrere til USA og ikke mindst give et positivt syn på landet. 38 Bogen Flugten til Amerika er på mange måder meget omfattende og forholder sig til udvandringen i en meget bred kontekst. Den personlige kontakt fylder ikke meget i Hvidts fremstilling, men hans grundige analyse af udvandringen på et overordnet plan er meget brugbar som baggrundsviden, og kan bruges til at sætte de personlige udvandrerhistorier i kontekst til den samlede udvandring. Anne Lisbeth Olsen og Niels Peter Stillings bog Et nyt liv fra 1985 er baseret på analyse af omkring tusind breve fra 50 forskellige korrespondancer. Disse korrespondancer er udvalgt på baggrund af omkring Hvidt (1971) s Hvidt (1971) s

16 gennemlæste breve. 39 Før udgivelsen af bogen, var mange andre udgivelser, som før nævnt, koncentreret om et bestemt område eller en speciel gruppe, men denne bog griber udvandringen an på en helt anden måde. Olsen og Stilling har nemlig valgt at inddele bogen i tematiske emner, så som livet på landet, livet i byen osv. På den måde får vi ikke kun et indblik af et lille bestemt område, men et generelt indblik i de meget forskellige måder at leve på i Amerika. Olsen og Stilling ønsker at anvende det omfattende kildemateriale, der er at finde i de overleverede udvandrerbreve, og gennem brevene forsøger de at sætte sig ind i hvad drivkræften bag udvandringen var på det mere personlige plan, hvilket Hvidt ikke gør, idet han nærmest udelukkende behandler statistisk materiale. Olsen og Stilling kommer heller ikke frem til samme konklusion som Hvidt omkring brevene. Ifølge Olsen og Stilling var brevene ikke hovedsagligt positive, men i langt højere grad en god blanding af både positive og negative beskrivelser. Begge værker forholder sig dog til den personlige kontakt, og lige som Hvidt har Olsen og Stilling også opdelt brevene i forskellige kategorier, hvilket vi vil behandle i kildepræsentationen i næste afsnit. Lige som Hvidt, kan Olsen og Stilling heller ikke sige noget omkring virkningen af den personlige kontakt, da det simpelthen ikke lader sig gøre at anskueliggøre en virkning gennem breve. En analyse af brevene kan i stedet gå ind og se på forskelligheden af kontakten. Umiddelbart kan Stilling og Olsens metode virke god, idet de har læst et stort antal breve og udvalgt dem som kan beskrive det de ønsker, men længere rækker deres metode i bund og grund ikke. Det deres metode udmunder i, er en lang beskrivelse af hvordan livet som udvandrer i et fremmed land var. Gennem brevene får vi som læser et indblik og billedliggørelse af hvilke tanker der kunne være omkring det nye liv. Desuden forholder Stilling og Olsen sig ikke meget til brevene og det meste af bogen er hovedsageligt transskriptioner af nogle af de breve, Stilling og Olsen har læst. Det kunne godt savnes at Stilling og Olsen forholdte sige mere til brevene, i forhold til hvad de kan give os, hvilken karakter brevene har og hvilken betydning de kan have haft for bare at nævne et par spørgsmål. I stedet får vi nærmest kun små introduktioner til brevene, omkring hvem personerne er, og lidt generelt om situationen og forholdene i Amerika. Når dette er sagt kan en sådan udgivelse være ganske udmærket hvis man ønsker at billedliggøre og personliggøre den danske udvandring, og Et nyt liv fungerer glimrende som en beskrivelse af hele udvandrerhistorien set fra emigranternes synspunkt. Vores største kritikpunkt er, at brevene synes udvalgt efter hvad de kan bruges til at beskrive, og der mangler altså en skarpere argumentation for udvælgelseskriterier, da denne form for udvælgelse risikerer at give et skævt billede af udvandringen, hvor repræsentativiteten forsvinder. Olsen og Stilling er ikke lige så anvendelig som Hvidt som kontekstskabende baggrundslitteratur, men som det vigtigste værk, der anvender breve som kildemateriale, vil vi anvende Olsen og Stilling på linje med 39 Olsen, Anne Lisbeth og Niels Peter Stilling (1994): A New Life Danish emigration to North America as described by the emigrants themselves in letters , s

17 Hvidt, og ud fra hver deres fremgangsmåde vil vi definere vores egen metodiske fremgangsmåde i næste afsnit, hvor vi også vil komme mere ind på forskernes brug af breve som kildemateriale. Kildepræsentation og metode Vores kildemateriale består af breve skrevet af danske emigranter i Amerika til deres familie og venner hjemme i Danmark. Brevet som historisk kilde har ikke fyldt meget i forskningen omkring den danske emigration. Som nævnt i forskningsoversigten er Kristian Hvidt den historiker, der har arbejdet mest indgående med den danske udvandring, men han baserer i overvejende grad sin forskning på statistisk materiale. Niels Peter Stilling tillægger brevet større betydning, og i sin artikel Det private brevs betydning i udvandrerhistorien fra 1985 har han udpeget den manglende brug af brevene som historisk kilde i tidligere forskning. Som pioner på området nævner Stilling Karl Larsen, en dansk forfatter, der i skrev sit delvist fiktive værk De, der tog hjemmefra, som kan sammenlignes med svenske Vilhelm Mobergs Udvandrerne. Det særlige ved Karl Larsens værk er, at det er baseret på private brevsamlinger, og på den måde var han den første til at anvende det private brev indenfor dette emne. 40 I 1981 udkom Brev fra Amerika, redigeret af historikere fra Københavns Universitet. 41 Det er det første større forskningsmæssige værk baseret på brevkilder. Det er dog nærliggende at betegne dette værk som en kildesamling frem for et forskningsværk. Bogen indledes med et overblik over den danske udvandring, hvorefter størstedelen af bogen består af udvandrerbreve trykt i sin fulde længde, opdelt i tematiske kapitler, uden andre kommentarer end en kort indledning til hver brevsamling. Niels Peter Stilling selv har sammen med Anne Lisbeth Olsen skrevet Et Nyt Liv den danske udvandring til Nordamerika i billeder og breve. 42 I modsætning til Brev fra Amerika bruges brevene i dette værk mere aktivt som kildemateriale i et forskningsværk. Værket er delt op i ni kapitler omhandlende forskellige temaer. Stilling og Olsen bruger, som tidligere nævnt, uddrag af brevene til at illustrere de forskellige temaer bogen er bygget op omkring, og inddrager breve fra 50 forskellige danske udvandrere i perioden De har udvalgt de anvendte breve ud fra hvor brugbare de var til at illustrere de valgte temaer. 43 Dermed har de sorteret en del breve fra i processen ud fra indholdsmæssige kriterier, hvilket også må siges at gøre sig gældende for Brev fra Amerika. Når vi arbejder med personlige breve, er vi selvfølgelig nødt til at være kildekritiske og tage visse forbehold. Vi kan ikke gå ud fra at brevene nødvendigvis beskriver den fulde sandhed om forholdene i Amerika, ligesom visse ting kan have været prioriteret højere i brevskrivningen end andre. Der er tale om dybt personli- 40 Stilling, Niels Peter (1985): Det private brevs betydning i udvandrerhistorien, i: Emigranten, nr. 1, 1985, s Hansen, Marianne Hjordt m. fl. (red.) (1981): Brev fra Amerika, Gyldendal, Olsen & Stilling (1985) 43 Olsen & Stilling (1994), s

18 ge breve til familiemedlemmer eller venner hjemme i Danmark, og der kan have ligget forskellige motiver bag brevskrivningen. Stilling gør opmærksom på, at det for den gennemsnitlige udvandrer var en helt ny oplevelse at skrive breve. Hjemme i Danmark har de som oftest været vant til mundtlig kommunikation, hvilket blev umuligt grundet den store afstand over Atlanten. Så når sådanne mennesker skulle sætte sig ned og formulere sine oplevelser skriftligt, skulle der være en god grund til det. 44 Ifølge Hvidt kan vi heller ikke regne med, at alle udvandrerne har skrevet breve hjem. Især de udvandrere, som måtte have oplevet fiasko i det nye land, har måske været knap så tilbøjelige til at skrive hjem som dem, der har opnået succes og fremgang. På den måde giver brevene som helhed sandsynligvis et lidt mere positivt indtryk af USA end tilfældet i virkeligheden var. 45 Både Hvidt og Stilling deler brevene op i kategorier ud fra deres indhold/formål. Hvidt nævner som det første det rent kontaktmæssige brev, der kan have været medvirkende til at lokke flere danskere til USA. Da Hvidt baserer sin forskning på statistisk materiale, handler afsnittet mere om mængden af breve sendt over Atlanten, hvilket har været muligt at tælle sammen takket være statistik fra det danske postvæsen siden Fra 1872 til 1914 er brevmængden fra USA til Danmark således 17-doblet. 46 Han konkluderer, at disse breve lige som et stenkast i vandet [kunne] få udvandringen fra en egn til at brede sig som ringe ud til alle sider, 47 og det er da en troværdig antagelse, men Hvidt har ikke andet grundlag for denne påstand end det statistiske materiale. Udover det almindelige brev, nævner Hvidt to former for økonomisk motiverede breve: Pengeoverførsler og prepaid tickets. Også her bruger Hvidt statistisk materiale til at påvise en væsentlig stigning i pengeoverførsler fra USA til Danmark, som formentlig har været ment som forsørgelse af såvel hjemmeblevne ægtefæller som gamle forældre, eller som betaling til en billet til USA. 48 Billetter til USA kunne også købes på forhånd i USA, og hører altså under kategorien prepaid tickets, som nåede sit højdepunkt i 1885, hvor 32,3 % af de danske udvandrere rejste på prepaid tickets. 49 Stilling deler ligesom Hvidt brevene op i tre grupper, men ikke helt de samme grupper; hvor Hvidt grupperer brevene som kontaktbreve, pengebreve og prepaid tickets, klassificerer Stilling brevene som propagandabreve, pengebreve eller kontaktbreve. 50 Kategorierne er overlappende, og opdelingen er sket ud fra hvordan de to har brugt brevene; f.eks. giver det god mening at Hvidt inddrager prepaid tickets som en selvstændig kategori, da han via sit statistiske materiale har overblik over omfanget af denne brevform, 44 Stilling (1985), s Hvidt (1971) s Tabel i Hvidt (1971), s Hvidt (1971), s Hvidt (1971), s Tabel i Hvidt (1971), s Stilling (1985), s

19 mens Stilling, hvis fokus mere ligger på brevenes indhold, ikke ud fra selve brevene kan se, om der har været vedlagt en billet eller ej, medmindre det direkte er nævnt i brevet. Ifølge Stilling er propagandabrevene de private breve, der beskriver Amerika særligt positivt, og direkte eller indirekte forsøger at lokke brevmodtagerne til at rejse over Atlanten. Bag propagandaen ligger typisk motiver som ensomhed, hjemve mm. Pengebrevet er, som navnet antyder, breve der handler om at overdrage penge, hvad enten det er den fremgangsrige emigrant der sender penge hjem til familien i Danmark, eller en knap så succesfuld emigrant, der modtager økonomisk støtte hjemmefra til at klare sig til dagen og vejen i det nye land. Kontaktbrevet betegner den gruppe breve, der blot kan karakteriseres som kontakten mellem den udvandrede og de tilbageblevne. Disse breve er et udtryk for ønsket om at bevare kontakten til familie og venner i hjemlandet, og kontaktbreve ses ofte over en længere årrække end propaganda- og pengebrevene, der mest hører til i emigrantens tilpasningsfase i Amerika. Metode Som tidligere nævnt er der forskellige migrationsteorier, og forskellige måder at kigge på udvandringen fra Europa til USA i det 19. og 20. århundrede, og en af tilgangene handler om push- og pull-faktorerne bag udvandringen. Vores sigte er at kigge nærmere på en af pull-faktorerne, nemlig den personlige kontakt, men vi har ingen målsætning om at nå et resultat i form af et bevis på, at den personlige kontakt havde en betydelig effekt på udvandringen. Derimod vil vi undersøge karakteren af den personlige kontakt med henblik på at nuancere Hvidt og Stillings karakteristik af brevene. Som kildegrundlag bruger vi originale breve skrevet af danske udvandrere i Amerika til modtagere i Danmark. Det danske Udvandrerarkiv rummer en stor del af de bevarede breve, men der findes også breve andre steder. Vi har dog valgt kun at bruge breve fra Udvandrerarkivet, dels fordi vi har nem adgang dertil, dels fordi vi ikke søger nogle specifikke breve, og derfor kan et udpluk fra Udvandrerarkivet være lige så godt som breve fra andre steder. Der er masser af breve på Udvandrerarkivet, og derfor kan vi kun undersøge en lille del af disse med den tid vi har til rådighed, hvorfor vi har bestemt os for nogle udvælgelseskriterier. For det første har vi udvalgt breve fra en kort periode, nemlig Masseemigrationen fra Danmark nåede sit højdepunkt i 1882, 51 og derfor mener vi at en tiårsperiode, der går op til dette årstal og lidt forbi, vil vise os nogle aspekter af de almindelige udvandrere, der blev en del af den store udvandringsbølge. Denne tiårsperiode holder vi os dog ikke fuldstændigt til, da nogle korrespondancer strækker sig over en længere årrække, og det derfor kan være interessant at gå lidt ud over perioden for at få starten eller slutningen af korrespondancen med i betragtningen, men hovedparten af de anvendte breve vil befinde sig indenfor perioden. For det andet har vi valgt kun at kigge på udgående post. Nogle korrespondancer indeholder også indgående post, og det kunne være 51 Larsen, Ulla Margrethe (1979): En kvantitativ undersøgelse af udvandringen fra Danmark til USA , Appendix 3. 19

20 ganske interessant også at kigge på svarbrevene, men da det kun er i få tilfælde, at der er tovejskommunikation, så kan vi ikke sige noget generelt derom, og desuden er der næppe plads i vores tidsplan til også at inddrage disse. Udvælgelseskriterierne har bestemt hvilke breve vi har valgt at kigge på, men undervejs i læseprocessen er nogle få andre korrespondancer blevet skilt fra, da de simpelthen er umulige at læse. Det siger sig selv, at ikke alle breve er lige lette at læse, da nogle skribenter har ført en mere sjusket pen end andre, men nogle få har været direkte ulæselige, da skriften har været falmet næsten til det usynlige, eller brevet har været fedtet ind udefinerbare substanser. I nogle få tilfælde har vi også måttet opgive at tyde de mest vanskelige skrifttyper til fulde, men i stedet nøjedes med at spotte særlige ord, der kunne sige noget om brevets karakter. Alt i alt har vi gennemgået 33 korrespondancer, hvoraf de 21 viste sig at være brugbare. De resterende 12 er blevet valgt fra, da de enten har indeholdt udelukkende indgående korrespondance, eller er faldet uden for vores tidsafgrænsning, selvom de ifølge registranten skulle være indenfor denne. De 21 brugbare korrespondancer består af i alt 149 breve, som vil være grundlaget for vores analyse. Det danske postvæsen begyndte i 1872 at føre statistik over ankomne breve fra udlandet, og derfor har vi et forholdsvist pålideligt overblik over antallet af breve sendt fra Amerika til Danmark i forskellige perioder. Stilling har i sin artikel Det private brevs betydning i udvandrerhistorien lavet et skema over brevmængden fra Amerika til Danmark fordelt på tiårsintervaller, og i vores valgte periode, , blev der gennemsnitligt sendt breve årligt. 52 På ti år er der altså sendt knap 2,4 mio. breve fra Amerika til Danmark, og i lyset af den oplysning, er vores 149 breve et ufatteligt lille udpluk af denne enorme mængde. Det er dog værd at have in mente, at mange af brevene ikke er bevaret for eftertiden, og desuden kan mange breve lige så vel have haft forretningsmæssig karakter som det kan have været personlige breve. Det vil dog alligevel gøre vores konklusion lidt usikker, da det er ud fra en meget lille andel breve vi vil søge generelle karaktertræk, men vi vurderer dog, at vores udvalg af breve kan bruges til formålet pga. vores udvælgelseskriterier, der gerne skulle give os et nogenlunde repræsentativt udsnit af de samlede udvandrerbreve. Vi ønsker som nævnt at undersøge karakteren af den personlige kontakt mellem emigranterne og deres familie og venner hjemme i Danmark. Vi vil ikke ligesom Hvidt og Stilling opdele brevene i kategorier, men derimod kigge efter aspekter af de forskellige kategorier i brevene. Kategorierne er nemlig så overlappende, at mange af brevene ikke kan opdeles skarpt i enten det ene eller det andet. De kategorier vi så vil undersøge, er kontakt, propaganda og antipropaganda. Pengekategorien som både Hvidt og Stilling anvender, har vi valgt ikke at analysere selvstændigt, da oplysninger om pengeoverførsler den ene eller anden vej ikke 52 Stilling (1985) s