Udbyttet af landdistriktskonferencen

Transkript

1 Vedrørende: Landdistriktsudvikling Sagsnavn: Stærkere samarbejde om udvikling af vore landsbyer Sagsnummer: A Skrevet af: Erik Skovgaard Knudsen Forvaltning: Erhvervs- og udviklingssekretariat Dato: Sendes til: Efter en vellykket landdistriktskonference i Hørninghus den 15. marts med omkring 65 deltagere, giver styregruppen for projekterne Lokale udviklingsspor omkring Randers Fjord og Stærkere samarbejde om udvikling af vores landsbyer, her sit bud på en organisationsmodel, der har til formål at få det bedste ud af vores landdistrikter. Modellen er ikke alene et resultat af tilbagemeldingerne fra landdistriktskonferencen, men er kvalificeret gennem erfaringsopsamling fra arbejdet med landsbyregistrering i 2010 og 2011, LAG Randers i perioden samt de snart afsluttede projekter Lokale udviklingsspor omkring Randers Fjord og Stærkere samarbejde om udvikling af vores landsbyer. Styregruppen for sidstnævnte to projekter er afsender på dette notat. En ny situation Med en mulig fremtid uden LAG Randers og kun ét specifikt landdistriktsrettet projekt vedr. Naturpark Randers Fjord, står Randers Kommune overfor en stor udfordring. Udfordringen består primært i at holde fast i og flytte den gode dialog der har været mellem landdistrikterne og LAG (og specifikke LAG-projekter) over i Randers Kommunes regi. Det stadig relativt nye Erhvervs- og Landdistriktsudvalg, har nu ansvaret for et kompliceret samfundsvidenskabeligt felt, hvor alt lige fra globale urbaniseringstendenser til lokalhistorie og følelser, spiller en afgørende rolle for hvor godt det lokale potentiale forløses det handler om mennesker. Det er styregruppens opfattelse at der er brug for fokus på og kommunikation af landdistrikternes stedbundne potentialer og kvaliteter samt facilitering af lokale processer, der kan føre til mobilisering af lokalbefolkningen, så mulighederne udnyttes. Udbyttet af landdistriktskonferencen Den politiske åbenhed Ikke alene fra medlemmerne af ELU, men også fra andre byrådspolitikeres side, er der et udpræget

2 ønske om at være i dialog med landdistrikterne om spørgsmål, som kan være med til at skabe bedre forudsætninger for udvikling, både hvad angår bosætning og erhverv. Politikerne viser desuden en udpræget lyst til at være med til at motivere til udvikling, bl.a. gennem helhedssyn på kommunen og dynamikken i forskellene mellem by og land. Flere politikere har efter konferencen tilkendegivet, at konferencen skabte gode rammer for netop den overordnede, konstruktive dialog. Vigtigheden af, at alle parter hører de samme ting og får en bred forståelse af landdistriktsområdets udfordringer såvel som kvaliteter, er afgørende for at forvaltningen kan agere loyalt og effektivt. Landsbyernes vilje og uforløste potentialer Erfaringsmæssigt og at dømme ud fra tilbagemeldingerne i de to snart afsluttede projekter, er der en udpræget tilbageholdenhed fra landdistrikternes side, i forhold til at henvende sig og spørge ind til systemet. Randers Kommune er for mange en uoverskuelig organisation og man kommer hurtigt til at skulle holde sammen på rigtig mange tråde og kommunikere med mange forskellige fagfolk om forskellige ting. Når borgere henvender sig omkring muligheder opleves forvaltningen af og til afvisende og kræver konkrete spørgsmål eller konkrete projektforslag. Dette grunder i at der ikke er tradition for at påtage sig en vejleder-rolle i administrationen. Ofte ved borgerne ikke præcist, hvad de efterspørger og ofte mødes de af tilbagemeldinger, der tegner et kompliceret billede af et for dem ellers simpelt problem. En dialog der skaber fælles forståelse af det komplekse arbejdsfelt og de forudsætninger forvaltningen administrerer efter og generel imødekommelse af borgernes tvivl, kan bidrage til en langt mere smidig sagsbehandling, idet borgerne i højere grad kan samle trådene og påtage sig projektleder-rollen i eget projekt. Det forventes de egentlig altid at gøre, men når det ikke sker, ender det af og til i frustration over lange ventetider, hvor en sag kommer til at henligge, da parterne hver især forventer, at den anden part har bolden og tager initiativ til næste skridt. Landsbyernes tilbageholdenhed og lang tids manglende dialog, har ført til at der flere steder er skabt myter, og har dannet sig et negativt billede af Randers Kommune. Disse forviklinger kan erfaringsmæssigt tage op til 3 personlige møder at få afklaring på. Indtil det er sket, blokerer forhistorien, holdningen, myten eller blot modløsheden for, at man mødes, motiveres og åbner dialogen, der er udgangspunktet for udvikling. Fra landsbyernes side efterspørges i meget høj grad, en person der er i stand til både at koordinere internt i Randers Kommune og facilitere en inddragelsesproces, forening, organisering eller udvikling lokalt. Herudover er inspiration, videndeling, erfaringsudveksling og generelt netværk meget efterspurgt. Der er et udpræget ønske om, at Randers Kommune stiller rammerne for dette til rådighed, både i form af hjemmeside, lokalrådsoversigt og landdistriktskonferencer i fremtiden. Forvaltningens manglende samarbejdsrum Et helt centralt ønske fra såvel landdistriktet som politikerne, er én indgang til kommunen. Beskrivelsen af denne ene indgang varierer fra en landdistrikts guide over en koordinator eller et

3 landdistriktsteam, til en facilitator. Det er væsentligt at være opmærksom på forskellen på disse funktioner, da det i høj grad definerer hvor udadvendt og aktiv Randers Kommune er og opleves indenfor området. En guide er en person, der kan sende henvendelser i den rigtige retning for at opnå afklaring, samt vejlede i sager af generel karakter. Dette betyder IKKE, at der opnås en samlet afklaring for borgeren på en henvendelse, men at borgeren fortsat kan risikere at skulle henvende sig adskillige steder, for at få en fyldestgørende svar. En guide sikrer ikke at der opnås hurtigt svar fra de enkelte forvaltninger og kan ikke sikre at en sag ikke strander mellem parterne. En koordinator kan ud over at viderestille og rådgive, samle op og give en samlet tilbagemelding på borgeres henvendelser. Det vil kunne gøre afklaringen hurtigere og meget let for borgeren. Koordinatorens succes afhænger i høj grad af velvillighed i de forvaltninger hvor henvendelserne skal afklares. Koordinatoren er underlagt den øvrige prioritering i de enkelte forvaltninger og kan blive udfordret af, at interne afklaringer kan trække ud. Denne funktion kan sammenlignes med erhvervsservice teamet. Men hvor virksomheder i overvejende grad har konkrete spørgsmål til love eller paragraffer og en høj grad af initiativ og fokus, har henvendelser fra borgere ofte mere diffus og spørgende karakter og er ofte et ønske om proces-hjælp. En koordinator med et landdistriktsteam kan løse opgaver på forskellige niveauer. Der kan være tale om afklarende henvendelser eller projekt-henvendelser. Afklarende henvendelser er i tråd med de opgaver der løses i erhvervsservice teamet. Projekt-henvendelser, kan f.eks. være facilitering af en udviklingsplanproces, oprettelse af lokalråd, udarbejdelse af en lokalplan, områdefornyelse, organisering af frivillig-arbejds-dage o.lign. Denne model ligner den Silkeborg Kommune praktiserer med byansvarlige planlæggere, hvor facilitering af processer og udviklingsplaner dog ikke indgår. Den projektorienterede arbejdsmetode i et team, vil give mulighed for at løfte større opgaver ud af de forskellige forvaltninger og løse disse hurtigere og mere effektivt. Udfordringen vil være at definere opgaveporteføljen for teamet, som vil være sammensat af mange forvaltningers arbejdsopgaver. En facilitator er en igangsætter altså en aktiv medspiller for landsbyerne, der kan fungere som proceskonsulent ved oprettelsen af lokalråd, ved udarbejdelse af udviklingsplaner osv. En facilitator sikrer ikke i sig selv at der sker hurtig afklaring internt i de enkelte forvaltninger. En facilitator kan ligesom koordinatoren, have opbakning fra et team. Denne kombination af en facilitator og et team, giver helt nye muligheder i forhold til integreret opgaveløsning i sammenhængende processer, hvor der er borgere involveret. Der er i denne model potentiale til at give borgerne oplevelsen af en aktivt deltagende kommune, med en fokuseret helhedsorienteret tilgang til opgaveløsning og effektiv sagsbehandling. Forvaltningens behov for en troværdig samarbejdspartner Fra forvaltningens side er det et helt centralt ønske, at landsbyerne organiserer sig i landsbyråd, lokalråd, el. lign., så der er en anerkendt dialogpartner for forvaltningen, så sporadiske henvendelser med projekter uden bred lokal opbakning, kan identificeres og frasorteres. Lokal organisering giver således mandat til at henvende sig. Idéen er at skabe rammerne for, at den afklarende dialog og

4 forventningsafstemning ude i landsbyerne kan finde sted, før der sker henvendelse til Randers Kommune. En anerkendt dialogpartner vil desuden give mulighed for kommunikation begge veje. De lokale råd, nævn, laug o.lign., vil således kunne netværke indbyrdes og Randers Kommune vil f.eks. kunne udsende relevant information om forskellige emner med relevans for landsbyerne. Dette er særdeles vigtigt, idet løbende information og jævnlig kontakt, er en forudsætning for fortsat tillid og samarbejdsvilje mellem parterne. Styregruppen anbefaler at, -der fra forvaltningens side, dannes et overblik over økonomien inden for området med budgetposter, puljer mv., og som giver et samlet overblik over mulighederne for at disponere. -der laves en kortlægning af forvaltningens faglige ressourcer inden for området. Dette med henblik på at danne et landdistriktsteam, der dækker områdets udfordringer og kan løse opgaver ud fra en helhedsbetragtning af udfordringerne, frem for som i dag, hvor opgaver og henvendelser løses delvist i forskellige forvaltninger og derfor ikke altid imødekommer den forventning om intern koordinering, der er fra landdistrikternes side. -der udpeges/ansættes en facilitator, med en aktiv rolle i forhold til landsbyerne. En samlende person, som landsbyerne kan sparre med og er i stand til at starte og understøtte lokale processer i forbindelse med oprettelse af lokalråd, udarbejdelse af udviklingsplaner mv. -facilitatoren kan bistå forvaltningerne i sager hvor der skal ske borgerinddragelse. F.eks. procesbistand i forbindelse med inddragelsesprocesser ved områdefornyelser i landsbyer og mindre byer. -Randers Kommune indgår samarbejdsaftaler/kontrakter med landsbyråd, lokalråd, bylaug el. lign., for at få stærke dialogpartnere i landdistriktet. -Randers Kommune definerer rollen som dialogpartner klart i samarbejdsaftalerne, så man ved at der er mandat fra landsbyen/lokalområdet bag henvendelser. -landsbyerne organiserer sig på frivillig basis, med udgangspunkt i Randers Kommunes oplæg til dialogpartneraftale, så de gensidige forventninger afstemmes. -ELU er vært ved 2 årlige landdistriktskonferencer, med deltagelse af politikere, forvaltning og repræsentanter fra landdistriktet. -Randers Kommune støtter igangsætning/kvalificering af projekter via en strakspulje, med det formål at få mere kvalificerede henvendelser og lette administrationen (erfaring fra LAG). -Randers Kommune skaber rammerne for at landsbyerne kan inspireres af hinanden og der kan ske erfarings- og videndeling.

5 -Randers Kommune uddanner/ansætter en fundraiser eller pulje- og fondsguide, der kan bistå landsbyerne i deres bestræbelser på at finde finansiering af projekter. -Randers Kommune laver én tjekliste eller vejledning til processen med oprettelse af lokalråd el.lign. samt udarbejdelse af udviklingsplaner.