Den kreative klasse og oplevelsesøkonomi som begreber og potentialer i den regionale erhvervsudvikling i yderområder
|
|
- Bodil Toft
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den kreative klasse og oplevelsesøkonomi som begreber og potentialer i den regionale erhvervsudvikling i yderområder Trine Bille Associate Professor, Ph.D. Institut for Innovation og Organisationsøkonomi Copenhagen Business School Masteruddannelsen: Nye erhverv i landdistrikterne, LIFE, Københavns Universitet 10. september 2010 Vordingborg
2 Indhold Begrebet oplevelsesøkonomi Fokuseret værdiskabelse (creative industries) Bred værdiskabelse (Pine and Gilmore) By og regionsudvikling (Richard Florida) Potentialer i yderområder? Den kreative klasse Potentiale i yderområder?
3 Den danske fortolkning af oplevelsesøkonomi Lund et al. (2005): Følelsesfabrikken : Oplevelsesøkonomi er en megatrend, dvs oplevelser optræder i flere og flere brancher og sammenhænge og er ikke længere et afgrænset område. Både relevant hos de brancher der har oplevelsen som primært produkt, og hos de brancher, som kan anvende forskellige elementer af oplevelser til at skabe et univers omkring produkter og serviceydelser. Rambøll Management (2005): Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelse, hvor oplevelsens andel og integrering i et produkt eller tjeneste kan variere. Oplevelsesøkonomi optræder således på alle niveauer af økonomisk aktivitet: fra produkt over virksomhed til region, land og verdensøkonomi. Bærenholdt og Sundboe (2007): Man kan definere en primær oplevelsessektor, der består af virksomheder og institutioner, som har produktion af oplevelser som primært mål, og en sekundær oplevelsessektor, hvor oplevelser er et tillæg til varer og serviceydelser. Begge disse sektorer er relevante.
4 Vores definition af oplevelsesøkonomi Markedsværdien af oplevelser eller kommercialisering af oplevelser enten i form af rene oplevelsesprodukter eller serviceydelser eller af blandingsprodukter, hvori oplevelseselementer kobles til funktionalitet eller andet produktindhold. (Bille og Lorenzen, 2008) - Hvad er definitionen på en oplevelse? - Hvordan kan markedsøkonomisk værdiskabelse baseret på oplevelse finde sted?
5 Begreber Rene oplevelsesprodukter: Produkter og services, hvor oplevelseselementer (fx æstetiske, formgivningsmæssige eller narrative elementer) udgør den dominerende økonomiske værdi Blandingsprodukter: Produkter og services, hvor oplevelseselementer (fx æstetiske, formgivningsmæssige eller narrative elementer) ikke udgør den dominerende økonomiske værdi, men bidrager til at differentiere et funktionelt produkt fra konkurrerende produkter.
6 Kreative oplevelsesområder Kunstnerisk kreativitet afgørende i produktionen Oplevelse som et primært mål Teater, opera og dans X X Klassisk musik X X Oplevelse som et sekundært mål Primært kommercielt Rytmisk musik X X X Billedkunst X X X Litteratur X X X Film og video X X Fotografi X X X Computerspil X X X Events X X? Festivaler X X? Tv og radio? X X X Trykte medier? X X X X Internet? X X X X
7 Oplevelsesområder Kunstnerisk kreativitet afgørende i produktionen Oplevelse som et primært mål Oplevelse som et sekundært mål Primært kommercielt Biblioteker X X Museer X X Zoologiske haver Kulturarv (bygningskultur og bymiljø etc.) Religiøse organisationer og kirke X X X X Natur og grønne områder X X Forlystelsesparker o.lign. X X Restauranter X X X Cafeer, barer og diskoteker X X Pornobranchen X X Tilskuersport X Motionssport Privatturisme X X
8 Kreative områder Kunstnerisk kreativitet afgørende i produktionen Oplevelse som et primært mål Oplevelse som et sekundært mål Primært kommercielt Design X X X Mode X X X Arkitektur X X X Reklame X X X
9 Definition og afgrænsning Konklusion Afgrænsning af oplevelsesøkonomien er ikke endelig Grænsen mellem rene oplevelsesprodukter og blandingsprodukter er flydende Grænsen mellem blandingsprodukter og ikkeoplevelsesøkonom er flydende Det lader sig ikke gøre at måle oplevelsesøkonomiens samlede økonomiske betydning Det er alene den markedsøkonomiske betydning af de forskellige områder, der bør medregnes
10 Definition af begrebet økonomi Snæver definition af begrebet økonomi : markedsværdien og kommercialisering af oplevelser Den danske (og nordiske) fortolkning er tæt knyttet til forventningen om økonomisk afkast og udvikling (jf. Regeringen, 2003: Danmark i Kultur- og Oplevelsesøkonomien: Ud af fusionen mellem kultur og erhverv er der vokset en ny form for økonomi. En økonomi, der er baseret på en stigende efterspørgsel efter oplevelser, og som bygger på den merværdi, kreativiteten skaber både i nye og mere traditionelle produkter og serviceydelser At kultur- og oplevelsesøkonomien er kommet i fokus både herhjemme og i udlandet hænger i høj grad sammen med, at det er et felt, som fylder stadig mere i økonomien Alternativ økonomi = samfund : vi lever i et oplevelsessamfund, hvor oplevelser generelt spiller en stadig større rolle.
11 Økonomisk værdi Markedsøkonomisk værdi: den værdi, der handles på markedet Bidrag til BNP Arbejdspladser, forbrug og indkomst Non-market værdi: den værdi, der ikke omsættes på markedet (optionsværdi, eksistensværdi, testamentarisk værdi etc.) Mange oplevelsesområder er (semi) offentlige goder med en betydelig non-market værdi og typisk også offentlig finansiering (udgifter). En vækst på disse områder kan medføre øget samfundsøkonomisk velfærd (hvis befolkningen efterspørger disse ydelser), men ikke nødvendigvis stigende indkomster, som samfundet kan leve af. Samfundsøkonomisk værdi = markedsværdi + non-market værdi
12 Markedsøkonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser Fokuseret værdiskabelse i oplevelsesområderne Oplevelsesøkonomien opfattes som en række brancher, der har det til fælles, at de har oplevelse som deres primære produkt Bred værdiskabelse i kobling til oplevelsesområder (oplevelser som markedsføring, produktindhold, organisationsudvikling) Oplevelser som by- og regionsudvikling Tiltrækning af turister, indbyggere og virksomheder
13 Oplevelsesøkonomiens tre måder at skabe værdi Analyseniveau Primært relevant for områder som: Fokuseret værdiskabelse i oplevelsesområder Bred værdiskabelse i kobling til oplevelsesområder Oplevelse som by og regionsudvikling Brancher eller erhverv Fotografi Computerspil Trykte medier Musikindustri Forlystelsesparker o.lign. Restauranter mv Pornobranchen Design Arkitektur Mode Reklame Den enkelte koblingsvirksomhed eller produkt Blandingsprodukter Geografisk område Koncerter Teater Events og festivaler Museer Kulturarv Natur og grønne områder Tilskuersport
14 Tre tilgange til begrebet oplevelsesøkonomi Den danske og nordiske brug af begrebet oplevelsesøkonomi synes at være blevet til i et mix af tre forskellige teorier og tilgange: 1. Creative industries økonomisk størrelse og vækstrater: Fra Storbritanien fik vi de første mappings af creative industries (DCMS, 1998, 2001). De kreative industrier repræsenterer erhverv med dertilhørende beskæftigelse, omsætning, værditilvækst, eksport mv. 2. Oplevelser som kilde til værdiskabelse for virksomhederne (Experience Economy med Pine og Gilmore, 1999) 3. Richard Florida (2002) om den kreative klasse og betydningen af kreativitet i økonomisk udvikling. Den danske og nordiske tradition kobler oplevelsesøkonomi tæt til kulturområderne
15 1. Creative Industries DCMS, Storbritanien (1998, 2001): mappings af creative industries De kreative industrier repræsenterer erhverv med dertilhørende beskæftigelse, omsætning, værditilvækst, eksports mv. Brancheopdeling, men ingen klar afgrænsning af kreative industrier Fokus på områdernes direkte økonomiske størrelse målt på forskellige indikatorer I DK: Danmark i kultur- og oplevelsesøkonomien 5 nye skridt på vejen, Rambøll (2005), Erhvervs- og Byggestyrelsen (2008). Norge og Sverige (KK-stiftelsen) EU: The Economy of Culture i Europe, KEA European Affairs, European Commission
16 Fokuseret værdiskabelse i oplevelsesområderne Analyseenhed: de enkelte brancher Oplevelsesøkonomi opfattes som en række brancher, der har det til fælles, at de har oplevelse som deres primære produkt. Disse brancher skaber i sig selv arbejdspladser, eksport og indkomst Betragtningen er mest relevant for de kommercielle brancher. Pga offentlige tilskud, non-market værdier etc. er en vækst i den offentligt støttede kultur ikke et mål i sig selv.
17 Tal for den danske oplevelsesøkonomi Regeringen 2003: Danmark i kultur- og oplevelsesøkonomien 5 nye skridt på vejen Rambøll Mangement 2005: Oplevelsesøkonomi I Hovedstadsregionen Omsætning i kulturog oplevelsesøkonomien 2000/2001 Antal fuldtidsarbejdspladser 175 mia. kr. 93,4 mia. kr (detailhandel er ikke medtaget)
18 Kilde: Rambøll Management (2005) Antal arb. pladser, DK Vækst arb.pladser Hovedstadsregionens andel af arb.pladser Turisme % 44% Indholdsproduktion (incl. spil) % 62% Sport % 40% Kulturinstitutioner % 52% Reklame % 60% Forlag % 72% Radio og tv % 66% Arkitektbranchen % 49% Legetøj/forlystelser % 15% Event % 59% Film/video % 82% Fritid % 50% Design % 70% Udøvende kunstnere % 52% Musik % 81% I alt %
19 Forbrugsandele for oplevelsesøkonomi i forhold til samlet forbrug,
20 Sammenfatning Afgrænsningsproblemer Mange tekniske problemer med statistikken vedr. branchetallene, bl.a. for mode, computerspil, turisme m.v. Mange forskellige sektorer og brancher med helt forskellige efterspørgselsforhold, indhold, økonomi, struktur, organisering etc., herunder væsentlig forskelle mht bl.a.: Finansiering (graden af offentlig støtte og kulturpolitiske målsætninger) Produktionsprocesser og teknologi Dette vil betinge helt forskellige udviklingsmuligheder for de forskellige områder. Måler kun den fokuserede værdiskabelse. Ikke den brede værdiskabelse i kobling til oplevelsesområder eller de afledte effekter. MEN, tallene kan give et helt overordnet indtryk af hvilke størrelsesorden af de forskellige brancher i oplevelsesøkonomien, der er tale om
21 Creative industries: potentialer i den regionale erhvervsudvikling i yderområder? Creative industries Urbane Lokaliserer i klynger Potentiale i yderområder?
22 2. Oplevelser som kilde til værdiskabelse for virksomhederne Pine og Gilmore (1999): The experience economy Oplevelser bliver en afgørende faktor i udviklingen af produkter, service og markedsføring Oplevelser som add-on til forskellige forbrugsprodukter og serviceydelser Boswijk et al (2007): 1.0 generation: iscenesættelse af oplevelser for forbrugerne 2.0 generation: forbrugeren som medskaber af oplevelser 3.0 generation: forbrugeren på en selvstyrende personlig rejse
23 Det legendariske kaffeeksempel
24 The experience (Pine and Gilmore, 1999) Passive participation Active participation Absorption Entertainment To stay Watching TV Educational To learn Immersion Esthetic To be Touring a national park, visit a museum, sitting at a nice cafe Escapist To do Virtural reality game, theme parks, casions, chat rooms, paintball, Internet
25 Boswijk et al. (2007) Hvad skaber meningsfulde oplevelser for forbrugeren: Høj grad af koncentration og fokus Alle sanser er involveret Fornemmelsen for tid ændres (sættes ud af spil) Man berøres følelsesmæssigt Processen er unik og har indre værdi for det enkelte individ Kontakt med the real thing Man gør noget og gennemgår noget Der er et element og en følelse af leg og forventning Man føler, at man har kontrol over situationen Der er balance mellem udfordringen og ens kapacitet Der er et klart mål Experience scorecard: model for hvordan virksomhederne på denne måde kan skabe profit på oplevelsesværdi
26 Bred værdiskabelse i koblinger til oplevelsesområder Analyseenhed: den enkelte koblingsvirksomhed eller produkt 1. Oplevelser tilknyttes som markedsføring; fx reklame, branding, storytelling etc. 2. Oplevelser bygges ind i produktindhold; produktets funktionelle elementer tilføres oplevelseselementer, herunder design. 3. Oplevelser som organisationsudvikling; oplevelser bruges til at skabe dynamik i organisationen, vha kreative bidrag i virksomheden, samarbejde mellem kultur og erhverv, teambuilding etc. Den økonomiske betydning er umulige at måle på aggregeret niveau På virksomhedsniveau: hvis det kan betale sig for virksomheden
27 Efter vores mening ligger det store potentiale formentlig i den brede værdiskabelse i kobling til oplevelsesområderne. Antallet af virksomheder i danske erhvervsliv, der potentielt kan kobles til oplevelsesvirksomheder, er meget stort. Men det er ikke muligt at fastslå, for eksempel hvor stor en del af dansk erhvervsliv, der potentielt vil have gavn af at markedsføre sig gennem dansk film eller integrere elementer fra dansk film eller video i deres produkter. Fordi de uudnyttede muligheder for koblinger i oplevelsesøkonomien formentlig er store, ligger der en udfordring i at afdække, hvilke problemer og barrierer der er for de koblinger, der er så afgørende for denne form for værdiskabelse. (Bille og Lorenzen, 2008) Kunst og kultur er sandsynligvis væsentlige i denne sammenhæng, men den forskningsmæssige evidens er stadig begrænset.
28
29 Bred værdiskabelse: potentialer i den regionale erhvervsudvikling i yderområder? Eksisterende erhverv udvikler oplevelser i tilknytning til deres produkter: Sydesalt fra Læsø.. Eksisterende erhverv udvikler oplevelser i tilknytning til deres serviceydelser: Natur Kulturarv Landbrug..
30 3. Oplevelse som by- og regionsudvikling Analyseenhed: Geografisk område Økonomisk effekter: afledte Kultur og oplevelse kan have afledte økonomiske effekter i form af: Tiltrækning af turister og deres forbrug Tiltrækning af indbyggere (Richard Florida og den kreative klasse ) Tiltrækning af virksomheder Turisme forskningen beskæftiger sig bl.a. med turisternes valg af destination De økonomiske effekterne kan i en vis udstrækning måles, bl.a. ved economic impact studier
31 Richard Florida og den kreative klasse Richard Florida har formuleret et nyt perspektiv på økonomisk vækst, som tager udgangspunkt i tilstedeværelsen af kreativitet. Argumentationen i hovedtræk: Erhvervsvirksomhederne flytter i dag hen, hvor den kreative klasse bor, fordi menneskelig kreativitet i dag og i fremtiden er den vigtigste ressource for virksomhederne Den kreative klasse skifter ofte job, og det er derfor vigtigt for virksomhederne at lokalisere sig på et sted, som har en kritisk masse af den kreative klasse.
32 Kort om Richard Floridas teori De tre T er: tolerance, talent, teknologi Teknologi og talent er gamle kendinge i forklaringen af økonomisk vækst Tolerence er det nye begreb
33 Tolerence Tolerence er vigtig, fordi et åbent samfund med stor tolerence tiltrækker den kreative klasse, som ikke kan diskrimineres med hensyn til oprindelsesland, seksuelle præferencer, tøjstil, alder etc. Som et mål for, hvor åben en by eller et samfund er, har Florida konstrueret en række indeks, som måler andelen af befolkningen, som er hhv bøsser og lesbiske, bohemer og mennesker med anden etnisk baggrund.
34 Hypotesen Tilstedeværelsen og koncentrationen af bohemer, bøsser og lesbiske og mennesker med anden etnisk baggrund i et område, er et udtryk for tolerence, som samtidig skaber et miljø, der tiltrækker andre typer af talent eller individer med stor humankapital. Tilstedeværelsen af denne humankapital tiltrækker og genererer innovative, teknologibaserede industrier.
35 Kritik af teorien Det væsentligste kritikpunkt er spørgsmålet om kausalitet: hvad er afhængigt af hvad? (Bille og Schulze, 2006, Malanga, 2004) Er det byer i vækst med god økonomisk udvikling, der tiltrækker bohemer og talent? Eller er det tilstedeværelsen af tolerance og bohemer, der skaber økonomisk vækst? Kreativitet er ikke relateret til en bestemt klasse, men er noget alment menneskeligt
36 Hvad siger Richard Florida om, hvad der tiltrækker den kreative klasse? Det er vigtigt at konstruere a people climate, som får den kreative klasse til at flytte til et bestemt områder: Tolerence Investeringer i livsstilsgoder, som den kreative klasse virkelig ønsker og bruger, bl.a. parker i byer, cykelstier, offroad-cykelstier til løb, cykling og rulleskøjter. Kunst og kultur kunne være andre faktorer af betydning, når en kreative klasse skal beslutte hvor den skal bo, men Florida overraskende nok ikke særlig nuanceret på dette punkt.
37 The ideal (for the creative class) is to live a life a creative lifte packed full of intense, high-quality, multidimensional experiences. And the kinds of experiences they crave reflect and reinforce their identities as creative people They favour active, participatory recreation over passive spectator sports. They like indigenous street-level culture a teeming blend of cafes, sidewalk musicians, and small galleries and bistros, where it is hard to draw the line between participant and observer, or between creativity and its creators. (Florida, 2002, p. 166) Members of the Creative Class prefer more active, authentic and participatory experiences, which they can have a hand in structuring. In practical everyday terms, this means running, rock climbing or cycling rather than watching a game on TV. (Florida, 2002, p. 167)
38 Den kreative klasses præferencer Computere og IT Deltager ikke i tidsrøvende og passive aktiviteter (fx ikke TV, færdigarrangerede charterrejser, tilskuersport etc.) Deltager aktivt i sport og motion Ikke interesseret i tilskuersport Foretrække street-level kultur fremfor finkultur (symfoniorkestre, opera, ballet) Ønsker autensitet Deltager i aktiviteter der er tidsintensive, hvor oplevelsen pr tidsenhed er høj, fx ekstremsport. Ønsker ikke skemalagte aktiviteter men derimod fleksibilitet
39 Formål Har det selvstændig betydning for deltagelsen i en række kultur- og fritidsaktiviteter, om man tilhører den kreative kerne? Hvad er det for kultur- og fritidsaktiviteter den kreative klasse især benytter sig af? Hvordan adskiller den kreative klasses brug af kultur- og fritidsaktiviteter sig fra andre grupper i samfundet?
40 Metode Det kan analyseres i regressionsmodeller om det har selvstændig signifikant betydning for sandsynligheden for at deltage i bestemte kultur- og fritidsaktiviteter, om man tilhører den kreative klasse, når der i øvrigt tages højde for en række andre socio-økonomiske forklaringsfaktorer som uddannelse, indkomst, køn, alder, geografi etc. Mulitvariate sandsynlighedsmodeller (logit modeller)
41 Data Som udgangspunkt for analyse anvendes detaljerede data for den danske befolknings brug af de fleste kultur- og fritidstilbud (kulturvaneundersøgelsen) Disse data kobles sammen med data fra Danmarks Statistik for befolkningens arbejdsstilling opdelt på Richard Florida s klassificering Derved opnås der helt ny viden om, hvad det er for kultur- og fritidstilbud den kreative klasse benytter, og dermed må man antage tiltrækkes af.
42 Data for danskernes brug af kultur- og fritidsaktiviteter Kulturvaneundersøgelsen fra 2004 (Bille et al., 2005) Gennemført i 1964, 1976, 1987, 1993, 1998 og 2004 finansieret af Kulturministeriet Omfattende spørgeskemaundersøgelse om kulturog fritidsaktiviteter Repræsentativ stikprøve på ca voksne (16+ år) Svarprocent 63 Besvarelse mulig pr. telefon, brev eller web
43 Kulturområder, der er omfattet af kultuvaneundersøgelsen: Radio og tv Musik Film Computerspil og internet Litteratur, blade og aviser Biblioteker Teater Andre fornøjelser (Tivoli mv.) Billedkusnt og kunsthåndværk Museer Kulturarv og arkiver Folkekirken Sport og motion Foredrag og debatarrangement Aftenskole og fritid
44 Data fra kulturvaneundersøgelsen På disse kulturområder afdækker kulturvaneundersøgelsen en række spørgsmål, herunder bl.a.: hyppighed for deltagelse hvad man ser og hører (genre og indhold) egen kreativ udfoldelse fordeling på socioøkonomisk grupper (alder, køn, antal børn i familien, geografi, uddannelse, beskæftigelse, bruttoindkomst, civilstand, etnisk oprindelse) Disse detaljerede data om danskerne kultur- og fritidsaktiviteter kan kobles med oplysninger om respondenternes arbejdsstilling opdelt på Florida s fem klasser
45 Richard Floridas fem klasse 1. Den kreative kerne: der produceres nye former eller designs som kan forbedre det kommende arbejde og bruges af mange. Ex.: ansatte i computerbranchen og matematiske brancher, arkitekter og ingeniører, forskere, kunstnere, designere, folk ansat i underholdningsbranchen, sportsfolk, mediefolk og reklamefolk 2. De kreative professionelle: Er kendetegnet ved at løse diverse problemstillinger, og oftest kræver deres arbejde en høj uddannelse. Ex.: folk der arbejder med ledelse, med business og finansielle forhold, advokater, arbejder med retslige problemstilling, praktiserede læger og folk ansat i tekniske brancher.
46 Richard Floridas fem klasser (fortsat) 3. Arbejderklassen: folk som arbejder med diverse håndværk, konstruktion, udvinding, installationer, vedligeholdelse, produktion og transport 4. Serviceklassen: sygeplejere, ansatte som har med personlig pleje at gøre, restauratører og rengøringsfolk 5. Landbrug m.m.: Folk der er arbejder inden for landbruget m.m., fx fiskere, skovbrugere og landmænd.
47 De beskæftigede opdelt på Richard Florida s fem klasser Udgangspunkt: Beskæftigelsesvariablen DISCO fra Danmarks Statistik. Indeholder en fire-cifret opdeling på 520 beskæftigelsestyper. Opdelingen er i en vis ustrækning subjektiv og baseret på skøn.
48 Beskæftigelsen opdelt på Florida s klasser 2,5 12,7 Den kreative kerne Kreative professionelle 42,8 20,0 Arbejder klassen Service klassen 22,0 Land- og skovbrugs arbejdere m.m
49 Den kreative klasses kulturvaner Hvilke kultur- og fritidsaktiviteter bruger den kreative klasse (den kreative kerne og de kreative professionelle) signifikant mere eller mindre end serviceklassen? Hvilke kultur- og fritidsaktiviteter bruger den kreative kerne signifikant mere eller mindre end serviceklassen? For hvilke kultur- og fritidsaktivteter er der ingen signifikant forskel på den kreative klasse og de øvrige klassers sandsynlighed for deltagelse?
50 Forklarende variable: Alder Køn Antal hjemmeboende børn i familien Geografi (urbanisering samt landsdel i DK) Uddannelse Richard Floridas klasser (service klassen er benchmark) Personlig bruttoindkomst Civilstand Oprindelsesland Handicap, der hæmmer mobiliteten
51 Hvad forklarer kulturforbrug? Læser avis Klassisk koncert Biografbesøg Kunstmuseum Dyrker sport og motion Biblioteks besøg Alder Negativ Positiv Positiv Positiv Negativ Køn Kvinder + Kvinder + Kvinder + Hjemmeboende børn Negativ Negativ Urbanisering Positiv Positiv Positiv Landsdel Civilstand Uddannelse Positiv Positiv Positiv Positiv Kreativ klasse Kreative prof. Kreativ kerne Kreativ klasse Kreativ klasse Kreativ kerne Indkomst Positiv Positiv Negativ Handicap Negativ
52 Hvad forklarer kulturforbrug Tv hverdage Afspillet musik Computer -spil Internet Alder Negativ Negativ Negativ Positiv Teater Køn Mænd + Mænd + Kvinder + Kvinder + Skønlitteratur Hjemmeboende børn Negativ Urbanisering Positiv Positiv Positiv Landsdel Civilstand Enlig + Uddannelse Negativ Positiv Positiv Positiv Positiv Kreativ klasse Kreativ klasse Kreativ kerne Kreativ kerne Indkomst Negativ Positiv Positiv Handicap Negativ Negativ
53 Den kreative klasse Denne kreative klasse synes i højere grad end serviceklassen at være mere aktive på en række af de mere populære og brede kulturaktiviteter, også når der er tage høje for øvrige forskelle i socio-økonomisk baggrund. Den kreativ klasse synes i højere grad end serviceklassen, at Gå til rytmiske koncerter Besøge kunstmuseer og kunstudstillinger Kulturarv: besøge bymiljøer og kulturlandskaber Dyrke regelmæssigt sport og motion Bruge internettet
54 Kulturarv Bymiljøer Kulturlandskaber 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0-0,1-0,2-0,3-0,4-0,5 Kreativ kerne vs serviceklasse Kreative professionelle vs serviceklasse Arbejderklassen vs serviceklassen Landbrug vs serviceklassen 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0-0,1-0,2-0,3-0,4-0,5 Kreativ kerne vs serviceklasse Kreative professionelle vs serviceklasse Arbejderklassen vs serviceklassen Landbrug vs serviceklassen 38% af den danske befolkning har besøgt bymiljøer inden for det seneste år 40% af besøgt kulturlandskaber
55 Dyrker regelmæssig sport og motion 0,4 0,3 0,2 0,1 0-0,1-0,2-0,3-0,4-0,5-0,6 Kreativ kerne vs serviceklasse Kreative professionelle vs serviceklasse Arbejderklassen vs serviceklassen Landbrug vs serviceklassen 58% af den danske befolkning har dyrket regelmæssig motion inden for det seneste år
56 Den kreative kerne De kultur- og fritidsaktiviteter, som den kreative kerne særligt interesserer sig for samler sig om følgende temaer: Egen kreativ udfoldelse Uorganiseret motion Litteratur og viden (læsning af skønlitteratur, faglitteratur, fagblade og tidsskrifter samt besøg på biblioteker) Kulturarv og historie (besøg på kulturhistoriske og naturhistoriske museer, oplevelsescentre, historiske bygninger og fortidsminder) Klassiske kulturformer (teater og klassiske koncerter)
57 Egen kreativ udfoldelse i fritiden Er den kreative klasse, der er kreativ på arbejdet, også kreativ i fritiden? I analysen er en person kreativ, hvis han/hun deltager i mindst en af følgende aktiviteter i fritiden: Spiller er synger selv, eller laver selv musik Arbejder selv med film og video som fritidsinteresse Spiller selv teater, eller er på anden måde aktiv i et amatørteater/-gruppe Skriver selv i fritiden, fx artikler, digte, romaner eller noveller Arbejder selv kreativt med billedkunst og kunsthåndværk
58 Egen kreativ udfoldelse 0,8 0,6 0,4 0,2 0-0,2-0,4 Kreativ kerne vs serviceklasse Kreative professionelle vs serviceklasse Arbejderklassen vs serviceklassen Landbrug vs serviceklassen -0,6
59 Går tur eller cykler tur i naturen eller cykler til og fra arbejde 0,4 0,3 0,2 0,1 0-0,1-0,2-0,3-0,4-0,5-0,6 Kreativ kerne vs serviceklasse Kreative professionelle vs serviceklasse Arbejderklassen vs serviceklassen Landbrug vs serviceklassen 71% af den danske befolkning går tur eller cykler tur i naturen eller cykler til og fra arbejde næsten hver uge
60 Kulturarv og historie 0,8 Kulturhistorie og naturhistoriske museer Oplevelsescenter 0,6 0,4 0,2 0-0,2-0,4-0,6 Kreativ kerne vs serviceklasse Kreative professionelle vs serviceklasse Arbejderklassen vs serviceklassen Landbrug vs serviceklassen 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0-0,1-0,2-0,3 Kreativ kerne vs serviceklasse Kreative professionelle vs serviceklasse Arbejderklassen vs serviceklassen Landbrug vs serviceklassen 32% har været på kultur- eller naturhistorisk museum inden for det senete år -0,4 30% har været på oplevelsescenter
61 Kulturarv og historie Historiske bygninger 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0-0,1-0,2-0,3-0,4-0,5 Kreativ kerne vs serviceklasse Kreative professionelle vs serviceklasse Arbejderklassen vs serviceklassen Landbrug vs serviceklassen 45% af besøgt historiske bygninger inden for det seneste år Fortidsminder 0,8 0,6 0,4 0,2 0-0,2-0,4-0,6 Kreativ kerne vs serviceklasse Kreative professionelle vs serviceklasse Arbejderklassen vs serviceklassen Landbrug vs serviceklassen 32% af besøgt fortidsminder
62 Kulturaktiviteter, hvor den kreative klasse ligner alle andre Hverdagskulturelle hjemlige aktiviteter (bemærk at der her alene er set på hyppigheden i forbruget og ikke på indholdet) Se tv på hverdage Se film på video/dvd Lytte til afspillet musik Spille computerspil Læse ugeblade og magasiner Brede kulturaktiviteter Gå i biografen Gå på aftenskole Gå til foredrag/debatarrangement Oplevelsesorienterede famileaktiviteter Gå i cirkus Gå i zoo/dyrepark Gå i Tivoli/forlystelsespark Besøge akvarium
63 Policy implikationer Skal man som by eller region særligt tiltrække den kreative kerne: Grønne områder og gode stier til at gå tur eller cykle Gode betingelser og rammer for egen kreative udfoldelse inden for forskellige kulturelle udtryksformer Adgang til viden (biblioteker) Bevidst synliggørelse og formidling af den oprindelige lokale historie og kulturarv Udbud af klassiske kulturformer (klassiske koncerter og teater Skal man som by eller region særligt tiltrække den kreative klasse: Rytmiske koncerter Kunstmuseer og kunstudstillinger Gode idrætsfaciliteter og motionstilbud Interessante bymiljøer og kulturlandskaber til fri og uforpligtende benyttelse
64 Oplevelser som regionsudvikling: potentialer i den regionale erhvervsudvikling i yderområder? Turisme Potentiale? Bosætning og den kreative klasse: Den kreative klasse er urbane Særlige områder tiltrækker den kreative kerne som bosætningsområde (naturkvaliteter) men erhversudviklingen følger ikke automatisk med pendlingsmuligheder Tiltrækning af virksomheder Traditionelle faktorer: billige grunde, pendlingafstand til større byer
Richard Florida hvilken relevans har hans forskning for de nordiske lande?
Richard Florida hvilken relevans har hans forskning for de nordiske lande? Trine Bille Associate Professor, Ph.D. Institut for Innovation og Organisationsøkonomi Copenhagen Business School Oplæg for Cultiva
Læs mereNye analyser og fremtidige behov
Nye analyser og fremtidige behov Trine Bille Associate Professor, cand.polit., Ph.D. Institut for Innovation og Organisationsøkonomi Copenhagen Business School Fra analyser til erhvervsudvikling Vidensdag
Læs mereOplevelsesøkonomi i et folkeoplysningsperspektiv. eller folkeoplysning i et oplevelsesøkonomisk perspektiv
Oplevelsesøkonomi i et folkeoplysningsperspektiv eller folkeoplysning i et oplevelsesøkonomisk perspektiv Trine Bille Associate Professor, Ph.D. Institut for Innovation og Organisationsøkonomi Copenhagen
Læs mereKulturøkonomisk forskning i Norden - fra økonomiske ringvirkninger til oplevelsesøkonomi
Kulturøkonomisk forskning i Norden - fra økonomiske ringvirkninger til oplevelsesøkonomi Trine Bille Associate Professor, cand. polit., ph.d. Institut for Innovation og Organisationsøkonomi Copenhagen
Læs mereKulturpolitik som erhvervspolitik - en teoretisk vinkel
Kulturpolitik som erhvervspolitik - en teoretisk vinkel Trine Bille Associate Professor, cand. polit., ph.d. Institut for Innovation og Organisationsøkonomi Copenhagen Business School Kulturpolitikkens
Læs mereVi siger, at kultur og fritid er guld værd. Hvad siger en skridsikker økonom?
Vi siger, at kultur og fritid er guld værd. Hvad siger en skridsikker økonom? Trine Bille Associate Professor, Ph.D. Institut for Innovation og Organisationsøkonomi Copenhagen Business School Oplæg på
Læs mereKulturinstitutionernes værdi. Det jeg vil sige noget om. Bibliotekernes værdi
Kulturinstitutionernes værdi Trine Bille, Lektor, Ph.D. Copenhagen Business School, INO Kvalitetsreformen og bibliotekerne 8. november 2007 Danmarks Biblioteksskole Det jeg vil sige noget om Den økonomiske
Læs mereDanske kulturpolitiske erfaringer: Oplevelsesøkonomi den nye vin?
Danske kulturpolitiske erfaringer: Oplevelsesøkonomi den nye vin? Trine Bille Associate Professor, cand. polit., ph.d. Institut for Innovation og Organisationsøkonomi Copenhagen Business School og Seniorforsker
Læs merePerspektiver på kultur og regional udvikling
Perspektiver på kultur og regional udvikling Trine Bille Associate Professor, Ph.D. Institut for Innovation og Organisationsøkonomi Copenhagen Business School Oplæg for ledere i Vest Agder Fylkeskommune
Læs mereDanskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv
Danskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv Trine Bille Associate Professor, Ph.D. Institut for Innovation og Organisationsøkonomi Copenhagen Business School Udvalget om den fremtidige offentlige
Læs mereOplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning
Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig
Læs mereHvilke kulturtilbud bruger den kreative klasse?
Creativity at Work: En senere udgave af dette working paper er udgivet som: Bille, Trine (29): Den danske kreative klasses kulturelle profil, I: Kristina Vaarst Andersen og Mark Lorenzen (red.): Den danske
Læs mereHvilke kulturtilbud bruger den kreative klasse? Kvantitativ belysning med udgangspunkt i Richards Floridas teori
Hvilke kulturtilbud bruger den kreative klasse? Kvantitativ belysning med udgangspunkt i Richards Floridas teori Af Trine Bille, lektor, Ph.d. Copenhagen Business School* Paper til præsentation på konferencen:
Læs mereDanske Museer - Chefnetværket 04.12 2012. Epinion og Pluss Leadership
Danske Museer - Chefnetværket 04.12 2012 Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Spørgeskemaundersøgelse. Spurgt mere end 12.000 Besvarelser
Læs mereKulturøkonomi som forskningsfelt
Kulturøkonomi som forskningsfelt Trine Bille, Associate Professor, ph.d. Copenhagen Business School Institutseminar, Institut for kommunikation, kultur og sprog, BI Oslo 9. Juni 2011 Indhold Hvad er kulturøkonomi?
Læs mereDanskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004
Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004 med udviklingslinjer tilbage til 1964 Rapporten kan bestilles hos akf forlaget Bestilling Trine Bille, Torben Fridberg, Svend Storgaard og Erik Wulff, april
Læs mereEpinion og Pluss Leadership
Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14
Læs mereFremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership
Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013 Epinion og Pluss Leadership ALLE DE PROCENTER Alt kan ikke måles og vejes! Kvantitet som udgangspunkt for: Kvalificeret debat, Udvikling og Kvalitet State of
Læs mereVærdien af kultur. Analysens hovedpunkter
11. juli 2019 ANALYSE Værdien af kultur Hvad er værdien af kulturen? Alt for ofte når det diskuteres i den offentlige debat, er fokus snævert på det økonomiske afkast måske fordi det er nemmere at sætte
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0156/153. Ændringsforslag. Isabella Adinolfi, Rosa D'Amato, Rolandas Paksas for EFDD-Gruppen
21.3.2019 A8-0156/153 153 Betragtning 5 (5) Fremme af den europæiske kulturelle mangfoldighed afhænger af, at der eksisterer blomstrende og modstandsdygtige kulturelle og kreative sektorer, som er i stand
Læs mereDen kreative by - kun for den kreative klasse?
Den kreative by - kun for den kreative klasse? Dorte Skot-Hansen Odense d. 15. november 2006 Kreative byer? Creativity is what drives every dynamic, modern economy. The communities that attract and keep
Læs mereNoter til tabeller vedrørende Kulturvaneundersøgelsen 2012
Noter til tabeller vedrørende Kulturvaneundersøgelsen 2012 I forbindelse med at Kulturvaneundersøgelsen 2012 er lagt i Statistikbanken, er der for en række af tabellerne sket en ændring i tabelleringsformen.
Læs mereKULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk
40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen
Læs mereCultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet
Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet af Trine Bille Kristiansand Kommune i Norge har en stiftelse Cultiva Kristiansand Kommunes Energiværksstiftelse. Stiftelsen har
Læs mereDANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: kl-oem Faktapapir om kultur-
Læs mereCENTER FOR KUNST & INTERKULTUR 1
CENTER FOR KUNST & INTERKULTUR 1 UDFORDRINGEN KUNSTNERNE OG DE KREATIVE KULTUR SKABER VÆKST Kunstnerne og de kreative er en stor del af drivkraften i en af de største og hurtigst voksende sektorer i Danmark
Læs mereDanskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004 med udviklingslinjer tilbage til 1964
10. juni 2005 L:\TEKST\FORLAG\TBI\Kulturvaner\rapport 2 oplag.doc/jp Danskernes kultur og fritidsaktiviteter 2004 med udviklingslinjer tilbage til 1964 af Trine Bille Torben Fridberg Svend Storgaard Erik
Læs mereSILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...
SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen
Læs mereHvem betaler for kunsten?
Hvem betaler for kunsten? Trine Bille Associate Professor, Ph.D. Institut for Innovation og Organisationsøkonomi Copenhagen Business School Kulturforum Oslo,18. januar 2011 Indhold Er der for mange kunstnere?
Læs mereDen kreative klasse i Danmark og Norden
Den kreative klasse i Danmark og Norden Kristina Vaarst Andersen & Mark Lorenzen Imagine.. Copenhagen Business School Projekt talent, teknologi og tolerance Europæisk/nordamerikansk projekt Komparativt
Læs mereDorte Skot-Hansen, Center for Kulturpolitiske Studier, DB. Kulturens Potentialer. RUC d. 13. september 2007
Dorte Skot-Hansen, Center for Kulturpolitiske Studier, DB Kulturens Potentialer RUC d. 13. september 2007 Det er ikke teaterets formål at bekræfte publikum i det, de ved eller synes i forvejen. Det er
Læs mereFigur 1 Fordeling af statslige midler til kulturelle formål fordelt på regioner 14%
Kulturudvalget 2013-14 KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt (02) Notat Til Folketingets Kulturudvalg 5. februar 2014 Opgørelse over geografisk fordeling af de statslige kulturstøttemidler
Læs mereBiblioteker i oplevelsesøkonomien
Biblioteker i oplevelsesøkonomien Dorte Skot-Hansen Statsbiblioteket i Århus, maj 2007 Indhold Kulturpolitiske tendenser Oplevelse som omdrejningspunkt Hvad er oplevelsesøkonomi? Oplevelse som strategisk
Læs mereInvio Innovationsnetværk for oplevelseserhverv
Invio Innovationsnetværk for oplevelseserhverv Jens F. Jensen, professor i interaktive digitale medier, Aalborg Universitet Netværksleder for Invio Innovationsnetværk for oplevelseserhverv Invio Innovationsnetværk
Læs mereEXPERIENCE DESIGN. Strategisk oplevelsesøkonomi
Strategisk oplevelsesøkonomi Eventets DNA (Have 2004 via Lyck 2008) Oplevelseskompas (Lund 2005) Flow i oplevelsen (Csikszentmihalyi 1975) The Four Realms of an Experience (Pine & Gilmore 1999) Flow Four
Læs mereRebild Kommune Kulturpolitik Arbejdspapir august 2013 Værdigrundlag
Rebild Kommune Kulturpolitik Arbejdspapir august 2013 Værdigrundlag Rebild Kommunes kulturpolitik har til formål at støtte og stimulere borgernes trivsel og aktive deltagelse i lokalsamfundets liv. Rebild
Læs mereSamfundet i fremtiden. Marianne Levinsen Forskningschef i Fremforsk
Samfundet i fremtiden Marianne Levinsen Forskningschef i Fremforsk Privat forbrug 1846-2004 i Danmark Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857 1868 1879 1890 1901 1912 1923 1934
Læs mereProvinsbyernes udfordringer Erhverv og talent
Provinsbyernes udfordringer Erhverv og talent Lars Winther Lektor, ph.d. lw@geo.ku.dk www.geo.ku.dk www.byforskning.dk Institut for Geografi og Geologi De store udfordringer! Mange sammenfaldende udfordringer
Læs mereUdvalgspolitik Kulturudvalget
Udvalgspolitik Kulturudvalget Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Udvalgspolitik Kulturudvalget Forord Kulturlivet i Kolding Kommune er enestående. Det byder på kulturelle tilbud af høj kvalitet
Læs mereRegion Hovedstadens Vækstbarometer
Region Hovedstadens Vækstbarometer Sund, kreativ, grøn og smart vækst Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region
Læs mereProjekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen
Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,
Læs mereRegional udvikling i Danmark
Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,
Læs mereHvad er de kreative erhverv?
Hvad er de kreative erhverv? 11 kreative brancher: Arkitektur Bøger og presse Design Film og video Indholdsproduktion og computere Musik Kunst og kunsthåndværk Mode og beklædning Møbler og interiør Radio
Læs mereRebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag
Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag Rebild Kommunes kulturpolitik har til formål at støtte og stimulere borgernes trivsel og aktive deltagelse i lokalsamfundets
Læs merekompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK
kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15
Læs mereCultural HeriTALEs Kulturarvsklyngen. Klyngeorganisation for oplevelsesorienteret museumsformidling og ny teknologi i region Nordjylland
Cultural HeriTALEs Kulturarvsklyngen Klyngeorganisation for oplevelsesorienteret museumsformidling og ny teknologi i region Nordjylland Kulturarv og oplevelsesøkonomi I oplevelsesøkonomien konkurrerer
Læs mereANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv. Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv
ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv AF ØKONOM JONAS MEYER & STUDENT TOBIAS ALVIN ANDERSEN Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv De kreative erhverv har traditionelt set udgjort et dansk kraftcenter,
Læs mereMan taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :
Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,
Læs mere3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020
3.2 KULTUR Randers Kommune - Visionsproces 2020 Kulturpolitikken i Randers Kommune Der er tre temaer i kulturpolitikken: 1. Børn og kultur Sikring af børns møde med den professionelle kunst og kultur 2.
Læs mereNotat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark
Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;
Læs mereDet er især videnserhvervet, der mener, at kulturarven er med til at tiltrække og fastholde arbejdspladser.
Kulturarven er med til at skabe et godt miljø omkring virksomheden 74,1% 9,7% 16,2% Turismeerhverv 50,8% 17,2% 32,0% Serviceerhverv 40,8% 22,2% 37,0% Produktionserhverv 72,2% 13,9% 13,9% Videnserhverv
Læs mereKunst- og kulturpolitik INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED
Kunst- og kulturpolitik 2017-2020 INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED INDHOLD Velkommen til Kunst- og kulturpolitik 2017-2020... 4 Børnekultur... 7 Ungdomskultur... 9 Kultur i byen og på landet...11
Læs mere1.1 Unge under ungdomsuddannelse
1.1 Unge under ungdomsuddannelse Jeg plejer at bruge biblioteket meget, jeg læser gerne flere bøger hver uge, men har ikke så meget tid nu jeg er startet på gymnasiet. Ung kvinde under ungdomsuddannelse,
Læs mereVækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden
Vækstbarometer Region Hovedstaden Internationale medarbejdere Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden
Læs mere2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen
ET KREATIVT EUROPA Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014 Asbjørn K. Høgsbro Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative og audio-visuelle brancher
Læs mereVækstbarometer. Automatisering og digitalisering. Region Hovedstaden
Vækstbarometer Region Hovedstaden Automatisering og digitalisering Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region
Læs mereIndhold. Indledning Vision Udfordringer Ambitioner Kulturgarantien Synlig Børnekultur Målsætninger
Børnekultur politik Indhold Indledning 3 Vision 4 Udfordringer 5 Ambitioner 6 Kulturgarantien Synlig Børnekultur Målsætninger 2 6 7 8 Børneinstitutioner, skoler og institutioner for unge 8 Museerne 8 Musikskolen
Læs mereSamfundsøkonomiske effekter ved flytning af European Medicines Agency (EMA) til København
Center for al- og Turismeforskning er et center for anvendt forskning, der løfter analyse- og udviklingsopgaver samt forskningsprojekter med særligt fokus på yderområder. Centrets primære fokus er regional
Læs mereIndhold. Indledning Vision Udfordringer Ambitioner Kulturgarantien Synlig Børnekultur Målsætninger
Børnekultur politik Indhold Indledning 3 Vision 4 Udfordringer 5 Ambitioner 6 Kulturgarantien Synlig Børnekultur Målsætninger 2 6 7 8 Børneinstitutioner, skoler og institutioner for unge 8 Museerne 8 Musikskolen
Læs mereThe Future for Creative Faroes
The Future for Creative Faroes The world as a work place implementation of (music) export strategies Kristian Riis Betyder de kreative virksomheders eksport noget på internationalt plan? På verdensplan
Læs mere1.1 Den unge arbejder
1.1 Den unge arbejder Jeg bruger det nok ikke så meget. Bøger har aldrig rigtig interesseret mig Ung kvindelig arbejder, ikke- bruger De unge arbejdere er defineret ved at være mellem 20 og 29 år og ved
Læs mereHAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN
HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,
Læs mere1.1 Den kulturelle superbruger
1.1 Den kulturelle superbruger Jeg bruger biblioteket meget. Jamen, minimum én gang om ugen, sommetider hyppigere. Kvindelig kulturel superbruger Den kulturelle superbruger er særligt kendetegnet ved at
Læs mereInformationsmøde om europæiske og nordiske støttemuligheder 3. juni 2010 Program 13.00-13.10 Velkommen og intro 13.10-13.45 EU s Kulturprogram v.
Informationsmøde om europæiske og nordiske støttemuligheder 3. juni 2010 Program 13.00-13.10 Velkommen og intro 13.10-13.45 EU s Kulturprogram v. Lisbet Tegllund, CCP Danmark 13.45-14.30 Nordisk Kulturfond
Læs mereStrategi for Fritid og Kultur. Lemvig Kommune
Strategi for Fritid og Kultur Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende fællesskaber.
Læs mereHvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde. Anna Porse Nielsen, Manto A/S
Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde Anna Porse Nielsen, Manto A/S Indhold Kort om Manto & jeg & oplevelsesøkonomi Udfordringerne Den turismemæssige værdikæde Formål, baggrund og eksempler
Læs mereVækstbarometer. Sund, kreativ, grøn og smart vækst. Region Hovedstaden
Vækstbarometer Region Hovedstaden Sund, kreativ, grøn og smart vækst Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region
Læs mereByernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland
Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Miljøministeriet Realdania Byernes roller i fritiden en analyse i Midtjylland Udarbejdet af Region Midtjylland og Plan09. Telefoninterviews er gennemført
Læs mereHERNING ER VORES KULTURPOLITIK
HERNING ER VORES KULTURPOLITIK KULTUR HVER DAG Vi er omgivet af kultur hver eneste dag. Hvad enten du lægger mærke til det eller ej, bidrager kulturen til at give indhold og sammenhold i hverdagen. Med
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012
Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs mereDanskerne og yderområderne. Thomas Martinsen 9. november 2011, Inspirationsmøde, Vejle
Danskerne og yderområderne Thomas Martinsen 9. november 2011, Inspirationsmøde, Vejle Om undersøgelsen Repræsentativ undersøgelse blandt danskere i den erhvervsaktive alder 18-65 år (3,5 mio. ud af 5,6
Læs mereOpsamling af kultur- og fritidsundersøgelse i Østerbro Borgerpanel
Opsamling af kultur- og fritidsundersøgelse i Østerbro Borgerpanel Spørgeskemabesvarelserne er indsamlet gennem Østerbro Borgerpanel i perioden 3.-10. oktober 2017. Spørgeskemaet er blevet sendt ud på
Læs mereMarie Bysted-Sandberg - Center for Virksomhedskommunikation Anna Karina Kjeldsen - Center for Museologi Aarhus Universitet
Strategisk t kommunikation i den danske museumsverden 2008 Marie Bysted-Sandberg - Center for Virksomhedskommunikation Anna Karina Kjeldsen - Center for Museologi Aarhus Universitet Forskningsundersøgelse
Læs mereRegeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas
Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen
Læs mere1.1 Modne fra lavere middelklasse
1.1 Modne fra lavere middelklasse Det er dæleme lang tid jeg har brugt biblioteket. Det er nok ti år. Jeg brugte det meget i en periode, da jeg var yngre ( ) det har nok noget med mageligheden at gøre
Læs mereSamfundsøkonomiske effekter ved flytning af European Medicines Agency (EMA) til København
Samfundsøkonomiske effekter ved flytning af European Medicines Agency (EMA) til København Udarbejdet af: Nino Javakhishvili-Larsen, ph.d. og Jie Zhang, ph.d. For yderligere information: Nino Javakhishvili-Larsen
Læs mereKREATIVE ERHVERV I OG UDENFOR DEN GRÆNSELØSE BY
KREATIVE ERHVERV I OG UDENFOR DEN GRÆNSELØSE BY Søren Smidt-Jensen, Phd-studerende Center for Skov, Landskab og Planlægning, KU & Center for Strategisk Byforskning Dynamisk belysning af Frederikshavn Rådhus,
Læs mere1.1 De unge børneforældre
1.1 De unge børneforældre Når jeg så kommer på biblioteket, er det også fordi, min datter gerne vil have, der kommer nogle nye ting. Det er så ikke kun bøger, det er også puslespil. Ung børneforælder,
Læs mereIndhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15
Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,
Læs mereVISIONER DANSK LIVE 1
DANSK LIVE VISIONER 1 DANSK LIVES VISIONER Fokus- og indsatsområder for Dansk Live i generalforsamlingsperioderne 2016/17, 2017/18 og fremadrettet Dansk Live er en ledende og samlende aktør i den danske
Læs mereRUCs aktiviteter i Fødevareprojektet om Mad og måltider i. -unikke oplevelser baseret på sundhed, kvalitet og bæredygtighed
RUCs aktiviteter i Fødevareprojektet om Mad og måltider i Region Sjælland -unikke oplevelser baseret på sundhed, kvalitet og bæredygtighed RUCs udgangspunkt Oplevelsesøkonomi Viden Stort innovationspotentiale
Læs mereHøringsmøde på Rømø om Nationalpark Vadehavet
Høringsmøde på Rømø om Et bud på udviklingsperspektiver ved v/ borgmester Laurids Rudebeck 10. august 2010 1. Udviklingsperspektivet er grundlaget for vores positive indstilling til 2. Nogle konkrete bud
Læs mereDanskernes KULTUR. vaner 2012. Epinion og Pluss Leadership
Danskernes KULTUR vaner 2012 Epinion og Pluss Leadership Danskernes kulturvaner 2012 Danskernes kulturvaner 2012 Udarbejdet af Epinion og Pluss Leadership for Kulturministeriet Danskernes Kulturvaner 2012
Læs mereDanskernes KULTUR. vaner 2012. Epinion og Pluss Leadership
Danskernes KULTUR vaner 2012 Epinion og Pluss Leadership Danskernes kulturvaner 2012 Danskernes kulturvaner 2012 Udarbejdet af Epinion og Pluss Leadership for Kulturministeriet Danskernes Kulturvaner 2012
Læs mereErhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune
Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Ballerup er en førende erhvervsby. Ballerup Kommune er en integreret del
Læs mereDagens aktuelle nyheder om personlig branding!
Dagens aktuelle nyheder om personlig branding! Ingenting kommer af ingenting, undtagen lommeuld. De menneskelige love er skrøbelige. Mange lever et helt liv uden at blive opdaget. Storm P.(1882-1949) Personlig
Læs mereOmråde: Regional Udvikling Afdeling: Strategi og analyse Dato: 16. juli 2009
Notat Kreative borgere i Region Syddanmark Borgerpanelet om innovation og kreativitet. Næsten 8 ud af 10 borgere synes, at de bruger deres kreative evner på jobbet. 18 procent er mest kreative uden for
Læs mereTURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland
Læs mere- jopa - 16.06.2010 Kontakt: Jørgen Pater - jopa@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00. Oplevelsesøkonomi
- jopa - 16.06.2010 Kontakt: Jørgen Pater - jopa@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Oplevelsesøkonomi Notatet beskriver med udgangspunkt i Erhvervs- og byggestyrelsens undersøgelse af oplevelsesøkonomien 10 centrale
Læs mereMan burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til
1.1 Senioren Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til Mandlig senior, ikke-bruger Seniorerne skiller sig primært ud ved at være det ældste segment samt
Læs mere1.1 Unge på videregående uddannelse
1.1 Unge på videregående uddannelse Jeg kan godt finde på at bruge mit lokale bibliotek som læsesal, fordi der er en egentlig læsesal. Ung mand på videregående uddannelse, bruger Segmentet unge på videregående
Læs mereOplevelsesøkonomi Af Jan Halberg Madsen
Oplevelsesøkonomi Af Jan Halberg Madsen - Artiklen er en kort indføring i centrale modeller baseret på Oplevelsesøkonomi, (2010), af Jan Halberg Madsen, udgivet på forlaget Systime, ISBN: 8761626147 -
Læs mereVoksende segmenter i befolkningen og deres indflydelse på bilbrug
Voksende segmenter i befolkningen og deres indflydelse på bilbrug Sonja Haustein, DTU Transport Thomas Sick Nielsen, DTU Transport Anu Siren, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Overblik Det Danske
Læs mereErhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune
Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Forord Ballerup er en førende erhvervskommune med et mangfoldigt og stærkt erhvervsliv. De private virksomheder
Læs mereBefolkningsundersøgelse
Befolkningsundersøgelse 1. Indsamling og respondenter Denne rapport er baseret på data fra en række spørgeskemaundersøgelser udført af rethinkimpacts 217 i samarbejde med Gallup. Der er foreløbigt udsendt
Læs mereKulturstrategi Slagelse Kommune
Kulturstrategi 2020 Slagelse Kommune 1 Indhold Børnekultur... 3 Ungekultur... 4 Kulturelle arrangementer med lokalt særpræg... 5 Kultur i det offentlige rum... 6 Frivilligt engagement... 7 Det professionelle
Læs mereCenter for Kultur- og Oplevelsesøkonomi. Virksomheder i spil. 18. maj 2011
Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi Virksomheder i spil 18. maj 2011 1 Hvorfor skal du arbejde med oplevelser? Skil dig ud fra mængden 2 Tre vinkler på oplevelsesøkonomi Oplevelsesøkonomi = Regionaludvikling
Læs mereUdenlandske direkte investeringer i Danmark
Udenlandske direkte investeringer i Danmark Hvad er sammenhængen mellem lokale rammebetingelser og den geografiske placering af udenlandske arbejdssteder? December 2016 Opsummering 1 Opsummering Danmark
Læs mereLæring. - Målgruppeprofil 2012
Sjov, Leg og Læring - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Loyalitet Side 6 Rejsebeslutningen Side 9 Rundrejse Side 11 Døgnforbrug Side 13 Børnene i familien Side 15 Overnatninger
Læs mere