23. mødedag, fredag den 10. november 2006, kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2. Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab)

Transkript

1 23. mødedag, fredag den 10. november 2006, kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2 Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Uden i fremtiden fortsat skal kunne bo på, således at de kan få mulighed for uddanne sig videre derfra. Kultur- og Uddannelsesudvalget ønsker andenbehandlingen af forslaget udsat til vintersamlingen De to pensionsforslag under punkterne 11 og 16 ønskes udsat til anden behandling den 14. november 2006 af Familieudvalget. Der arbejdes fortsat på betænkningen. Udvalget for Fiskeri, Fangst og Landbrug har efter anmeldt et ændringsforslag til landstingsforordningen nr. 10 af 12. november 2001 om støtte til fiskeri, fangst og landbrug. Formandskabet indstiller forslaget optaget på dagsordenen, som punkt 111 med første behandling den 14. november samt anden og tredje behandling den 15. november under hensyn til efter anmeldelsen af det nævnte punkt 111, har Landsstyret anmodet om, at tredje behandlingen af punkt 44 om erhvervsfremme Fiskeri, Fangst og Landbrugserhvervene udsættes til behandling den 14. november Punkterne 11, 16 og 44 udgår således på dagsordenen for mødet i dag. Af hensyn til behandlingen af Landsstyrets ændringsforslag til tredje behandlingen af forslaget til Finanslov for 2007, har Finansudvalget søgt dispensation for fristen til afgivelse af betænkningen.

2 Betænkningen forventes tidligst om eftermiddagen mandag den 13. november Det indstilles, at de nævnte ændringer godkendes. Er der nogen, der er imod dette: Nej. Dermed er det blevet godkendt. Og vi er så nået til afstemningerne. Først punkt 43.

3 23. mødedag, fredag den 10. november Dagsordenens punkt 43 Forslag til landstingslov om fiskerifinansieringspulje. (Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug) (3. behandling) Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Jeg skal udtale, at der ikke til tredje behandlingen er fremsat ændringsforslag. Vi går derfor nu til endelig afstemning om forslaget i den nuværende foreliggende form. De, der stemmer for forslaget bedes rejse sig. 28 for. Er der nogen, der er imod? Nej. Er der nogen, der undlod at stemme? Nej. Det er så samtlige stemmeberettigede, der er til stede i dag. Jeg skal udtale, at Landstingsmedlem Ellen Christoffersen af en vigtig årsag ikke deltager i dagens møde, men hun har det godt.

4 Således er punkt 43 blevet vedtaget. Så er vi nået til dagsordenspunkt 10.

5 23. mødedag, fredag den 10. november Dagsordenens punkt 10 Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om telekommunikation og teletjenester. (Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer) (2. behandling) Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Et enigt udvalg har i betænkningen indstillet forslaget til vedtagelse og der er ikke fremsat ændringsforslag. Jeg skal spørge, om der er nogen, der har nogen bemærkninger? Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit, værsgo. Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit. Med hensyn til betænkningen, har vi fra Inuit Ataqatigiit været med til at underskrive og godkende den, og grunden til, at vi har godkendt den, vil vi lige nævne. Hvis man på en eller anden får opsplittet tele, så skal det først godkendes her i Landstinget og forinden skal Boliger og Infrastruktur og Finansudvalget behandle dette først. Da det er blevet løst på den måde, har vi været med til udarbejdelsen af betænkningen. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Det var så Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit, så er det Augusta Salling, Atassut. Augusta Salling, Atassut.

6 Ja tak. Ved anden behandling af Finanslovsforslaget i onsdags, har vi fra Atassut med hensyn til løsning af telekommunikation på fåreholderstederne, har vi stillet spørgsmål til Landsstyret. Og her var det Landsstyremedlemmet for Finanser med hensyn til dagsordenspunktet i dag, som sagde, hvordan man blandt andet kan lave en ordning for fåreholderne, så kan man medtage dette, hvor man tager stilling til det i forbindelse med den kommende forordning. I onsdags sagde han, at det var den foreløbige besvarelse fra Landsstyret og derfor ønsker vi, at Landsstyremedlemmet for Infrastruktur kommer med en besvarelse på dette spørgsmål. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Så er det Landsstyremedlemmet for Infrastruktur. Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer, Siumut.. Ja tak. Jeg vil først sige tak til udvalget for, at det var et enigt udvalg, der har støttet Landsstyrets forslag og fremsat betænkningen. Det er korrekt hvis, der sker meget store ændringer, skal det ske ud fra meget nøje vurderinger og inden, der sker sådan en ændring, med hensyn til de målsætninger, man har med hensyn til ændringer, så er det det relevante Landstingsudvalg, som først skal behandle disse forslag. Og med hensyn til det andet spørgsmål vedrørende fåreholderstederne og ligegyldigt hvilke ændringer, der sker, så har vi en forsyningspligt og denne vil bestå, det vil sige, at de eksisterende telekommunikationsmuligheder vil fortsat bestå, men som sagt, hvis der forekommer ændringer i bekendtgørelserne, hvilket også gælder prisområdet, så har vi allerede fra Landsstyret sagt, at det er det relevante landstingsudvalg, der først skal behandle det og derefter gennemføre de kommende ændringer, hvilket vi sige, at dette forordningsforslag er det lovforslag, der skal skabe rammerne med hensyn til at man kan udføre nogle ændringer. Men såfremt der skal laves nogle ændringer, ud over det eksisterende i dag, så skal det først via det relevante Landstingsudvalg. Tak. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Og det var så Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, så er det Augusta Salling fra Atassut. Augusta Salling, Atassut.

7 Ja tak. Jeg er fuldstændig enig med Landsstyremedlemmet for Infrastruktur i, at man selvfølgelig skal snakke om en rammelov. Men med hensyn til vores spørgsmål til Landsstyremedlemmet for Finanser i onsdags, blev det henvist til, at det ville blive besvaret i dag. Derfor har jeg også regnet med, at der vil komme en besvarelse. Måske skal jeg lige præcisere, at da vi i Finansudvalget var på besøg hos Tele, var det blandt andet ud fra mit spørgsmål, at man tidligere på de forskellige fåreholdersteder vedrørende telekommunikation og kommunikation via internettet, så har man fortsat opgaverne, men det er foreløbig stillet i bero og det er ønskeligt at vide, hvilke planer, der er for at lade sagen gå videre, for der er tidligere rettet henvendelse til Landsstyret om, at hvis sagen skal færdiggøres, så mangles der 3 til 4 mio. kr. og det er på denne baggrund, vi i Atassut mener vedrørende erhvervet i Sydgrønland, at det vil blive udbygget og udviklet i stort omfang, når der er tale om fremtiden og det blev støttet kraftigt fra Landsstyret side. At der bliver gjort noget på kommunikationsområdet, er meget vigtigt, så de derved på en hurtig måde kan anskaffe sig de nødvendige oplysninger. Der er tale om 3 4 mio. kr., hvilket ikke er mange midler, hvis der skal ske en fremgang på området. Men jeg forstår, at det ikke helt harmonerer med det dagsordenspunkt, som vi nu behandler og hvis vi vil have det besvaret, så skal vi rette henvendelse til Finansudvalget. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Det var så Augusta Salling, Atassut. Nu er det Anthon Frederiksen fra Kattusseqatigiit Partiiat. Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Sagen blev første behandlet den 19. maj under forårssamlingen, under høringen blev de forskellige ting tilkendegivet og fremlagt. Her kan man kort sige, at de, der kom med høringssvar har ønsket, at hvis der skal ske en ændring, så skal det være økonomisk til gavn for grønlændere og forundersøgelserne foreviser dette. Det vil sige, det skal være til gavn for landet. Med hensyn til lederne på telekommunikationsområdet, så regner man med, det vil koste 2 mio. kr. og ,00 kr. til Ankenævnets arbejde og med hensyn til afgifter, så vil man tage 2 mio. kr., fordi man ellers har regnet med, at Teles omsætning vil stige og der står også i

8 redegørelsen, jeg citerer, derfor, hvis Tele Greenland A/S bliver ramt med en større åbenhed, og på kort sigt med den fortjeneste, de plejer at have, som nu årligt er på 30 mio. kr., så kan man ikke forvente, at de vil bibeholde disse indtægter. Under første behandlingen var der en hel del spørgsmål vedrørende de forskellige paragraffer. Men indtil nu, er det beklageligvis flertallet af spørgsmålene, som ikke er blevet besvaret. Derfor er jeg usikker i forbindelse med at skulle stemme på forslaget. Men med hensyn til de forskellige spørgsmål, som jeg tidligere har, uden at gentage det, så kom jeg med en meget klar udmelding her. Tak. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Det var så Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, jeg har sagt, at der ikke er blevet fremsat ændringsforslag, både fra udvalget og fra Salen her, og jeg har også sagt, at den overgår til tredje behandlingen i sin foreliggende form, hvis det bliver godkendt. Så vil jeg foreslå, hvis det bliver godkendt, at det overgår til udvalgsbehandling endnu engang. Så er det Landsstyremedlemmet for Infrastruktur. Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer, Siumut.. Jeg mener, det allerede er blevet behandlet meget tilfredsstillende i udvalget og såfremt de forskellige partier har klare spørgsmål, eventuelt fra de forskellige interessegrupper eller brugere, kan de stille det skriftligt, så vil de også få en fyldestgørende besvarelse. Jeg vil derfor gerne foreslå, der er tale om et enigt udvalgs indstilling, at den overgår til tredje behandling i sin foreliggende form. Jonathan Motzfeldt, Mødeleder. Vi skal nu have en afstemning og som sagt, så er der ikke blevet fremsat ændringsforslag og det er så et enigt udvalg, der indstiller, at forslaget bliver vedtaget, her ved anden behandlingen. De, der stemmer for dette, bedes rejse sig. 26 for.

9 Er der nogen, der er imod? Nej. Er der nogen, der undlod at stemme? 1, undlod at stemme. Dermed er den blevet vedtaget, her ved anden behandlingen og forinden tredje behandlingen, vil den igen blive behandlet i udvalget. Så er det dagsordenspunkt 14.

10 23. mødedag, fredag den 10. november Dagsordenens punkt 14 Forslag til landstingsbeslutning om, at Grønlands Landstings forretningsorden ændres således, at der skal ske en afstemning, hvis der rejses et mistillidsvotum, samt ændring af Grønlands Landstings forretningsorden således, at man til enhver tid kan rejse et mistillidsvotum uden at dette behøver at have en naturlig tilknytning til dagsordenen. (Landstingsmedlem Per Berthelsen, Demokraterne) (2. behandling) Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Vi fortsætter så med andenbehandlingen. Udvalgets forretningsorden har afgivet tillægsbetænkning, efter modtagelsen af bidrag fra den af Landstinget og Landsstyret nedsatte fælles arbejdsgruppe til revision af landstingsloven om Landsting og Landsstyre. Et flertal af udvalget, bestående af Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassut indstiller forslaget til forkastelse og et mindretal i udvalget, bestående af Demokraterne og Kattusseqatigiit Partiiat indstiller forslaget til vedtagelse. Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassut indstiller forslaget til forkastelse, men mindretallet Demokraterne og Kattusseqatigiit Partiiat indstiller forslaget til vedtagelse. Per Berthelsen, Demokraterne. Per Berthelsen, forslagsstiller, Demokraterne. Ja tak. Lad Hans Enoksen træde tilbage. Så kontant udtrykte avisen AG det på sin forside så sent som i går. Årsagen er naturligvis, at Hans Enoksen som fungerende Landsstyremedlem for Fiskeri har brudt gældende lovgivning.

11 En så sønderlemmende kritik, som den Hans Enoksen får i den nyligt udgivne betænkning fra Landstingets Revisionsudvalg, ville i andre demokratiske lande betyde, at opfordringen fra AG allerede var blevet fulgt. Demokraterne er nemlig ikke bange for at påstå, at i ethvert andet demokratisk land, så ville landets leder være gået af nærmest i samme øjeblik som vedkommende blev bekendt med så stærk en kritik, som den Hans Enoksen får i betænkningen fra Landstingets Revisionsudvalg. Eksempelvis var daværende statsminister i Danmark, Poul Schlüter, kun ganske få timer om at gå af efter han blev bekendt med indholdet af den kritiske rapport om tamil-sagen. Men sådan er det ikke i Grønland. Derfor mener Demokraterne, at det vil være ønskeligt, at ethvert stillet mistillidsvotum kommer til afstemning således, at befolkningen med egne øjne kan se, hvilke politikere, der er klar til at se gennem fingre med direkte lovbrud. Demokraterne mener, at vi i Landstinget bør sikre, at virkeligheden ikke længere søges begravet gennem afværgedagsordener. Vælgerne har ret til at se, hvordan deres repræsentanter i Landstinget forholder sig til lovbrud og andre mistillidsdagsordener. Tak. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Det var så Per Berthelsen, Demokraterne. Den næste er Anton Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Under første behandling af forslaget, hat jeg på vegne af Kattusseqatigiit Partiiat med forståelse støttet forslaget og her ved anden behandlingen. Jeg vil først lige sige, at jeg fastholder, at Landstinget har jo nemlig et revisionsudvalg og i dette opgavekommissorium er meget klart, står det meget klart, hvad det er, de skal arbejde med. Vi kan her i Landstinget ikke lege kredsdommere og den samme myndighed har revisionsudvalget heller ikke. Men en af de vigtigste forpligtelser i Revisionsudvalget er, at Landstingets love også bliver overholdt, også af Landsstyret. Hvorfor skal vi have sådan et revisionsudvalg, hvis dét Revisionsudvalget kritiserer, ikke kan blive godtaget af Landstinget? Det vil være

12 uhensigtsmæssigt med hensyn til Revisionsudvalgets krav, bliver overhørt af Landstinget. Derfor mener jeg fra Kattusseqatigiit Partiiat, at det helt er på sin plads, når der dukker sådanne spørgsmål op, at Landstinget har frihed enkeltvis til at være med i afstemning til accept eller nej, at disse må meldes meget klart således, at vi med frihed i Landstinget kan udvise vor bestemmelsesret. For vores måder i dag, vi ved, hvad det er i dag, hvor det beklageligvis blandt andet, når man ikke har overholdt landstingslove, at man ligesom prøver på, at få den dækket til af flertallet. Og det er heller ikke så mærkeligt, at når man hører på dem udefra, så finder man det meget usmageligt. Vedrørende forslaget, så håber jeg, at vi ud fra vores frihed og ud fra ren samvittighed kan stemme om det ved afstemning. Tak. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Jeg skal udtale, at vi ikke snakker om landskassens regnskaber nu. Men vi snakker om det mistillidsvotum metoder og mistillidsvotum plejer at ske, at man lige så straks stopper Landstingsmedlemmer, således at Landstingsmedlemmerne får tid til at tage stillingtagen herfra talerstolen med hensyn til enkelte Landsstyremedlemmer og Landstingsmedlemmer, at man fremsætter mistillidsvotum, så skal man også afgive det skriftligt og få det kommenteret. Det er så flertallet, der fastholder det og det er så dét, der står i essensen af det, vi har fået uddelt. Så er det Per Berthelsen, Demokraterne. Per Berthelsen, forslagsstiller, Demokraterne. Ja tak. Jeg vil lige komme med en præcisering. Jeg er både glad og tilfreds med, at der er sådan en forståelse og udmelding fra Kattusseqatigiit Partiiat og at det er et forslag, som blev fremsat for et halvt år siden og som nu bliver anden behandlet. Måske på baggrund af valg i utide, så er anden behandlingen blevet udsat og nu fortsætter man med det. Her skal jeg gøre opmærksom på, at vi ikke snakker om enkeltpersoner, men det er et eksempel, som vi blot har fået citeret. Men vores udmelding er, at fejltagelser, der afstedkommer mistillid, hvilke som helst til hvilket som helst Landsstyremedlem, det er dét man tænker på. Og Revisionsudvalgets kritik, det vil vi diskutere, hvis vi kan nå det her under vintersamlingen. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Jeg skal udtale, at i forbindelse med færdiggørelsen af denne sag, at den overhovedet ikke har forhalet og det er udvalget, der har nedsat en arbejdsgruppe, hvor man har fået sagen særskilt

13 undersøgt og i det daglige, så er det jo Landstingsudvalget, som arbejder med vores forretningsorden og derudover så har man fået noget uvildigt udefra, som har fået det vurderet. Og dennes rapport er blevet fremsendt til os. Og Per Berthelsens forslag, som jeg allerede har læst og nu skal vi så have en afstemning om det. Jeg har sagt, at flertallet i udvalget bestående af Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassut indstiller forslaget til forkastelse og et mindretal i udvalget, bestående af Demokraterne og Kattusseqatigiit Partiiat indstiller forslaget til vedtagelse. De, der stemmer for forslaget, bedes rejse sig. 7 for. De, der er imod, bedes rejse sig. 23 imod. Er der nogen, der undlod at stemme? Nej. Dermed har flertallet på 23 forkastet forslaget. Vi er så nået til dagsordenspunkt 53.

14 23. mødedag, fredag den 10. november Dagsordenens punkt 53 Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om sundhedsvæsenets ydelser m.v. (Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø) (2. behandling) Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Og det er Landsstyremedlemmet for Sundhed, der har fremsat det. Det er punkt 53 og i den forbindelse, skal jeg udtale, at det er et enigt Landstingsudvalg for Sundhed har i betænkningen indstillet forslaget til vedtagelse og der er ikke fremsat ændringsforslag og der stemmes nu om forslaget. Der er altså nr. 53. Jeg skal spørge om der er nogen, der har nogle bemærkninger, det er ikke tilfældet. De, der stemmer for forslaget, bedes rejse sig. 30 for. Er der nogen, der er imod? Nej. Der er heller ikke nogen, der undlod at stemme. Dermed er forslaget nr. 53 blevet vedtaget.

15 Vi er så nået til dagsordenspunkt 45.

16 23. mødedag, fredag den 10. november Dagsordenens punkt 45 Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om leje af boliger. (Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer) (2. behandling) Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Landstingsmedlem Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit har til andenbehandlingen fremsat et ændringsforslag. Det er så det ændringsforslag, som vi først skal have en afstemning om. Jeg skal spørge, om der er nogen, der har bemærkninger? Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit. Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit. Ja tak. Først til Landsstyremedlemmet for Boliger sagde i sin besvarelse, at mit ændringsforslag ikke har tilknytning til forordning om boliger, det er ikke korrekt, for forslaget vedrørende leje af boliger og ændring af landstingsforordningen afstedkommer fra denne ændring. Ændringsforslaget blev til nr. 45 under efterårssamlingen og når man tænker på den, så er det jo indenfor det nævnte forhold, at en lejebolig kan blive ændret til andelsbolig eller man kan købe den. Til Landsstyrets ændringsforslag nr. 6 24, så er det blevet bestem, at lejerne punkt 2, altså de, der ikke vil købe lejligheden kan tilbydes en anden lejlighed. Hvis disse ikke bliver godkendt af lejeren, så kan lejemålet fortsætte, det vil sige, som et eksempel, at som eksempel mig, undertegnede med hensyn til det boligområde, som jeg bor, hvis man prøver på at få det omdannet til andelsbolig, så vil jeg selvfølgelig få en forespørgsel, om jeg vil være med på baggrund af, at jeg ikke har råd eller jeg ikke vil være med i andelsboligerne, så vil jeg blive tilbudt en anden bolig, der ikke er mindre end den bolig, jeg nu bebor. Og hvis

17 jeg ikke vil tage imod boligen, så er det i henhold til 24 stk. 4, så vil lejemålet fortsætte. Denne beslutning med hensyn til de boliger, der skal saneres, har man ikke givet som tilbud til lejerne. Da der ikke blevet givet mulighed for den, så prøver på, at den bliver ikraftsat. Fra Inuit Ataqatigiit kan vi ikke godkende, at lejere, der har boet der i mange år, at når boligerne bliver saneret og ved efterfølgende genopførelse, så har man lavet en ordning således, at de ikke kan komme tilbage til deres bolig. Vi mener, at det er boliger, der skal saneres efter genopførelse, at lejernes mulighed for at komme tilbage til deres lejlighed må sikres således, at lejerne lige så snart de er vendt tilbage, selv kan beslutte sig, om den lejlighed, som de lejer, vil købe den eller hvis de ikke vil købe den, kan blive boende som lejere. Hvis dette ikke kan blive tilfældet, så vil det være det samme, at man i ulandene eller i de civiliserede lande med hensyn til, at boliger eller bydele skal være finde, at man flytter beboerne og laver noget helt nyt. Det er ligesom om, at lejerne ikke har nogen rettigheder, hvis man fastsætter noget, hvor de ikke har råd til at betale, hvor de ikke kan vende tilbage. Herved vil vi forslaget gerne opnå, at lejerne kan vende tilbage Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut... denne kan blive læst af alle. Den næste Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit og efterfølgende Landsstyremedlemmet for Boliger. Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiits ordfører. Fra Inuit Ataqatigiit, med hensyn til Landstingetsmedlem Olga Poulsen Berthelsen, og hendes forslag med hensyn til ændring af landstingsforordning om leje af boliger, den går vi ind for fra Inuit Ataqatigiit. Ændringsforslaget er, at lejerens, med hensyn til mulighed for at blive tilbudt en anden bolig ved sanering, og hvis den ønsker at blive boende i lejligheden, og hvis den ikke ønsker at overtage lejligheden ved at købe den eller ved at komme ind i andelsbolig, så har de en rettighed at blive tilbudt en anden bolig, og så fortsætte med at bo som en lejer i kommunale og hjemmestyrets lejeboliger. Og hvis det er for eksempel i blokkene Q, R, S i Tuapannguit, efter renoveringen af boliger, de så kan vende tilbage til deres lejede boliger, og uden at købe dem, så vil man bane vej for at de får denne mulighed. Fordi dem der har boet der, og har betalt mange penge til

18 lejligheden, som har betalt mange penge til vedligeholdelse, at de så bliver flyttet til en anden, og så først får mulighed for at vende tilbage til deres gamle boliger ved først at købe den eller komme i andelsbolig, så mener vi at de må have de samme muligheder som det bliver her, for eksempel beboerne i Tuapannguit. Vi skal gøre opmærksom på, at vi har lavet en undersøgelse hos juristerne i Landstingets Formandskab, og dermed har man allerede godkendt at ændringsforslaget kan blive fremsat. Og med disse bemærkninger vil vi stemme for ændringsforslaget. Vi skal også gøre opmærksom på, at vi har været med til at underskrive betænkningen, og her vil vi også være med til at godkende det hele. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut Det var så Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit. Og så er det Landsstyremedlemmet for Boliger. Jørgen Wæver Johansen, Landstingsmedlem for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer. Tak. Da det vistnok er nødvendigt, så vil jeg læse hele svarnotatet. På Landsstyrets vegne takker jeg Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg for deres overvejelser, spørgsmål og fyldestgørende behandling. Jeg skal gøre opmærksom på, at der er tale om et enigt udvalg, der fremfører sin betænkning, som Landsstyret kan tilslutte sig de betragtninger og henstillinger. Som Udvalget så rigtigt bemærker, drejer forordningsforslaget sig i det væsentlige om følgende forhold: For det første, at overtage sin personalebolig som almindelig udlejningsbolig, For det andet, at omdanne sin lejebolig til andelsbolig eller købe sin lejebolig, samt for for det fjerne, at forbedre bomiljøet.

19 Udvalget fremhæver, at Landstingets Finansudvalg kan vurdere vilkår og betingelser for opkrævning af bidrag til forbedringer af bomiljøet. Landsstyret er enig i den betragtning. Når Landstingets Finansudvalg for eksempel godkender udmøntning af midler til renovering af boliger fra Hovedkonto , Særlig renovering, kan Finansudvalget vurdere et eventuelt bidrag til forbedringer af bomiljøet i forbindelse hermed. Det er vigtigt, at forslaget nyder fremme, hvilket også et enigt Udvalg har udtrykt. Jeg skal derfor ikke knytte flere bemærkninger til forslaget, men henvise til Udvalgets fyldestgørende betænkning. På Landsstyrets vegne skal jeg oplyse, at Landsstyret ikke kan tilslutte sig det ændringsforslag, som Landstingsmedlem Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit, har fremsat til anden behandling af forordningsforslaget. Under dette dagsordenspunkt behandler vi den del af boligområdet, der knytter sig til leje af boliger, det vil sige landstingsforordning om leje af boliger. Det af Landstingsmedlem Olga Poulsen Berthelsen fremsatte forslag har intet med lejeforordningen at gøre. Allerede af den grund tager Landsstyret afstand fra forslaget, der rettelig hører hjemme på andelsboligområdet. Landstingsmedlem Olga Poulsen Berthelsens forslag udspringer af den nært foranstående sanering af Blokkene Q, R og S på Tuapannguit i Nuuk. Som erstatning for de nedslidte udlejningsboliger opføres 210 topmoderne andelsboliger. De nuværende lejere får fortrinsret til at blive andelshavere i det nye byggeri. De lejere, der ikke ønsker, eller ikke har den fornødne økonomi til, at blive andelshavere, kan få anvist en anden lejebolig eller foretage en boligbytning, med en der kunne tænke sig at blive andelshaver. Landstingsmedlem Olga Poulsen Berthelsens forslag om, at lejere i Hjemmestyrets eller kommunernes udlejningsboliger får fortrinsret til at blive lejere i private andels- eller ejerboliger i ejendomme, der opføres som erstatning for sanerede boliger i samme boligområde, indeholder flere juridiske problemstillinger.

20 Landstingsmedlem Olga Poulsen Berthelsens forslag er i strid med en andelsboligforenings grundlæggende ret til selv at vælge, hvem foreningen vil have som medlemmer og andelshavere. Foreningen har en ufravigelig ret til at bestemme, hvem de vil bo sammen med. Det er Landsstyrets vurdering, at Landstingsmedlem Olga Poulsen Berthelsens forslag er i strid med principperne om foreningsfriheden. En andelsboligforening kan ifølge landstingsmedlemmets forslag blive tvunget til at få Hjemmestyret eller en kommune som andelshaver, ja måske endda som flertallet af andelshavere. Med disse bemærkninger indstiller Landsstyret, at forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om leje af boliger overgår til tredje behandling i den foreliggende form. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut Og det var så Landsstyremedlemmet for Boliger. Og man strides heller ikke imod disse ændringsforslag, men der er flere der har markeret sig. Først Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Efterfølgende Olga Poulsen Berthelsen. Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører. Det er med hensyn til landstingsforordning om leje af boliger og Olga Poulsens forslag sagde, at den ikke har har tilknytning fra Landsstyret. Men ud fra det man kan høre, så kan man også føle, også i Landsstyrets svarnotat, at der der noget, et eller andet galt. Og ikke mindst, med hensyn til de kommende blokke der skal saneres, og hvor blandt andet enkelte familier har boet i mange år på. Jeg ved overhovedet ikke, om man allerede har fået oprettet en andelsboligforening, der skal flytte til disse blokke. Og jeg ved heller ikke, om man allerede har en forening i de nævnte blokke. Og derfor, med hensyn til dem der allerede bor der, hvor de ellers har fået en mulighed, at dem der har råd til at blive andelshavere, og så fortsætte med at bo derovre. Og så dem der ikke har råd, og så blot siger sådan, at de så bliver totalt udelukket. Jeg mener, at der er et eller andet noget galt på det område. Derfor dette ændringsforslag, så har jeg god forståelse for det. Fordi så ønsker jeg at man på en eller anden måde gør noget ekstraordinært. Derfor skal jeg hermed meddele, at jeg vil støtte ændringsforslaget.

21 Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut Og det var så Anthon Frederiksen. Den næste er Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit. Olga Poulsen Berthelsen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit. Først til Landsstyrets besvarelse vil jeg sige tak, og så lige gøre opmærksom på at det er korrekt, at man har fået præciseret betænkningen indhold. Og så har vi støttet den fra Inuit Ataqatigiit, og så været med til at underskrive den. Det er heller ikke noget problem, og det er heller ikke noget galt, at hvem som helst landstingsforordning, i forbindelse med andenbehandlingen af forordningen, kan fremsætte et ændringsforslag. Og den ret har jeg så brugt, hvor vi er Inuit Ataqatigiits gruppe der er enige i. Og baggrunden dertil er, at man i Blok Q, R, S, dem der bor der, at når boligerne er blevet saneret, så får de meget, meget dårlige mulighed. Og det er så den vi kan se. Jeg er vidende om, at med hensyn til finanslovforslaget for 2006 og 2007, så er det med, at i forbindelse med behandlingen af finanslovforslaget for 2006, så har været opmærksomme på det problem, som nu dukker her. Det vil jeg også selv erkende. Men jeg mener, at en sådan kommende løsning, da den vil blive oprettet, så har vi ikke været opmærksomme på, at de folk der bor der, at man efter at man har fået oprettet sådan, hvilke vilkår de rent personligt vil få. Det har vi overhovedet ikke i stort omfang tidligere. Og det kan man se. Fordi vi er vidende om, hvor dyrt det er at skulle flytte. Ja, det får nogle boligtilskud. Ja, men derudover, med hensyn til den at de skal deres flytteomkostninger til flytning, og den deres betaling til depositum, det skal vi være vidende om, at der er mange personer som har boet over 20 år i disse gamle blokke. Og det er så dem, der ikke har mulighed for at betale deposititum, fordi man havde ikke den lovgivning dengang, og aldrig har betalt depositum siden dengang. Men hvis de får mulighed for en anden bolig, så skal de betale depositum plus husleje. Og derudover, med hensyn til de saneringsmodne lejligheder, så skal de også betale for istandsættelse. Det vil sige, at de tvinges til at betale mange midler, dem der bor der. Og det har man allerede fået dokumenteret, dem der bor derovre.

22 Derfor, med de kommende personlige vilkår, de er uacceptable. Og deres mulighed for at vende tilbage til deres lejligheder, dem har man allerede fået udelukket. Fordi der er tale om 185 personer, og så er det 185 lejligheder, og der er 61 SIK-medlemmer der bor. Ud af disse 61, så ved vi ikke hvor mange der ved hjælp af deres SIK-løn, kan blive medlemmer af en andelsboligforening. Men der er vistnok tale om meget, meget få. Fordi hvis du får løn som SIK-løn, og har 2 eller 3 eller 4 børn, og du skal betale både til andelsbolig og til banken, så er det meget, meget lidt disponibelt beløb du får til resten af måneden. Og disse bliver allerede udelukket til andelsbolig. De vil blive tvangsflyttet til aller dårligste lejligheder her i Nuuk. Det er altså noget som Iserit ikke bruger. Vi kan ikke bruge Iserit her, og det har Landsstyret selv besvaret med, i forbindelse med min forespørgsel. Og det ærgerlige ligger også her, at Iserit i forbindelse med deres høringssvar, så har man påpeget denne problemstilling. Men den har man ikke reageret på fra Landsstyrets side. I forslaget og i den almindelige bemærkninger, så kan man se dette forhold i Iserits bemærkninger. Og med hensyn til Anthon Frederiksens spørgsmål. Jeg ved ikke, om man allerede har lavet en forening. Dertil kan jeg sige, at jeg selv har forespurgt om dette spørgsmål til Landsstyret. Og Landsstyret har i deres besvarelse meddelt, at andelsboligforeninger, at der er syv andelsboligforeninger internt her i Grønland, som man har fået oprettet i Boligdirektoratet. Men man ved ikke, hvem der er bestyrelsesmedlemmer eller hvad. Det ved jeg heller ikke. Og derudover så skal man bruge og en hjemmeside, så kan man se at der er tale om en grundejerforening. Det vil sige, i forbindelse med bygning af disse blokke derovre, og undersøgelse af dette, eller man har nogen opfølgning, så skal man have tilsyn fra grundejerforeningen og andelsboligforeningen. Derfor vil jeg gerne spørge overfor Landsstyret: Hvad er en grundejerforening? For her, i hvilken som helst her, så har vi ikke ejendomsret til undergrunden, og derfor man har ikke grundejerforening til et areal, hvornår hvilke muligheder har vi fået. Og derfor vil jeg gerne vide netop om dette forhold. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut Det var så Olga Poulsen Berthelsen. Og nu er det Landsstyremedlemmet for Boliger. Jørgen Wæver Johansen, Landstingsmedlem for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer, Siumut. Til Landstingsmedlem Olga Poulsen Berthelsen, og bare ved at høre hende, så er der ligesom om at hun har stillet et meget, meget dårligt forslag.

23 Her i dette der blev fremlagt, så snakker man overhovedet ikke, med hensyn til det vigtigste vi har fremsat her i dette forslag. Det er meget store lettelser. Medarbejdere, som har været bundet til deres stilling, og beboet i særskilte boliger i mange år, det er dem vi vil ophæve. Og ejere, lejligheders mulighed for at lave om til andelsboliger vil vi gøre lettere. Og hvem som helst der er placeret som lejere i det offentliges udlejningsboliger, og deres mulighed for at købe deres lejlighed, det er den mulighed vi er ved at give dem. Og derudover så skal man få forbedret bomiljøet. Det er det forslag. Ja, det er ellers noget som vil tage imod med kyshånd. Det er måske også derfor, at der er tale om et enigt udvalgt der har støttet forslaget. Vi skal så vidt muligt ikke glemme dette, og det er så essensen i forslaget. Og dette forordningsforslag, det er ikke forslag vedrørende Tuapannguit. Men deri er uden i hvilken metode vi skal bruge. Fra Landsstyret mener vi, at Olga Poulsen Berthelsens forslag vil ændre radikalt på andelsboligforeningsområdet. Og da forslaget vedrørende dette, det er med hensyn til forordningen om andelsboliger, så henviser vi til denne forordning. Her er der tale om en anden forordning. Og jeg mener også, at vi også må huske at gøre sådan. Det er i forbindelse med behandlingen af finanslovforslaget 2006, så har vi fået det godkendt. Og i samråd med udvalget i foråret, så er det jo samtlige udvalgsmedlemmer der blev orienteret om, at vi først vil gøre dette, at når det er minimum halvdelen eller over, dem der bor derovre, hvis vi kan bane vej for at de kan blive andelsbolighavere. Og det er ud fra det, vi gennemfører sagen. Jeg mener også, at det er hensigtsmæssigt. Og jeg skal også udtale, at med hensyn til sagen vedrørende Tuapannguit, så har der været telefonstorm til direktoratet. Det er så SIK-lønmodtagere, der gerne vil stå og vente på venteliste. Hvem kan være imod at der gives en ny mulighed for dem der har middelindkomst her i Nuuk? Hvem kan være imod at man laver 210 lejligheder, i stedet for 175 lejligheder i Tuapannguit? Hvem kan være imod at disse gamle monumenter fra kolonitiden, at de først bliver fjernet? Og det vil sige muligheden ved at bygge helt nye boliger, overfor borgerne. Vi har også allerede sagt, at dem der ikke har ønsket at deltage i denne ordning, eller ikke mulighed, at de får tilbudt minimum tilsvarende boliger, eller de kan få mulighed for at lave en ønskeflytning med andre. Det er ud fra det, vi fra Landsstyret, i enighed med

24 landstingsudvalget omkring dette forslag, sendes til tredjebehandling i sin foreliggende form til en tredjebehandling. Og især det er den opfordring vi stiller. Det spørgsmål, det der står i de forskellige internetsider, og det der blev fremlagt. Jeg vil gerne foreslå, at disse tilgår til mig skriftligt, og så skal jeg også sørge for at disse bliver besvaret. Tak. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut Og det var så Landsstyremedlemmet for Boliger, og nu er det Olga Poulsen Berthelsen for en kort bemærkning, da det er for tredje gang. Olga Poulsen Berthelsen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit. Ja, tak. Det bliver ganske kort. Jeg skal præcisere overfor Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, at det er et enigt udvalg der har skrevet betænkningen. Og vi er overhovedet ikke imod de fordele. Det er baggrunden vi har underskrevet den. Og det er derudover at de rettigheder der bliver ramt forkert, af dem der allerede bor der. Det er derfor vi har fremsat ændringsforslag. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut Og der er ikke flere der har bedt om ordet. Og hvem er det? Godmand Rasmussen, Atassut, den næste taler. Godmand Rasmussen, Atassut. Ja, det bliver ganske kort. Jeg vil sige tak til Landsstyremedlemmets udvalg. Fordi i vores arbejde i dette udvalg, så har han god forståelse for, at vi har taget en god stillingtagen. Det er meget beklageligt, at nu vil man afprøve en ny ordning, og forinden man går i gang med den, at man fremsætter sådan nogen, hvor man er meget tilbageholdende. Men vores forståelsesevne er jo også anderledes alle sammen. Ja, det er korrekt, at de boligblokke som vi har accepteret ved at forblive sådan i mange år, og nu vil man lave en ændring, og lave lettelser til borgerne, at man, forinden at man ikke har set resultaterne, at man så er tilbageholdende. Sådan en til Landsstyremedlemmet for Boliger,

25 Jørgen Wæver Johansens bemærkninger, det er helt korrekt, at det er ligesom om man vil sende nogle personer helt ud i det fri, og man ikke giver dem muligheder. Det er ikke korrekt. Hvis og såfremt man har læst meget ordentligt ændringsforslaget, så har man overset de fordele der er. De vil have en meget god fordel til efterfølgelse, fordi vi kan jo ikke alle sammen bo i samfundet, at når vi ikke har råd, så kan vi ikke få en båd. Og hvis vi ønsker at få nogen, så kan vi også have mulighed for at lave en opsparing. Og nu hvor der skal komme nogle andelsboliger, så kan det også være at dem der bor der, jeg har været lejer i mange år uden rettigheder, men jeg vil gerne have ansvar, så kan jeg eventuelt måske blive nødsaget til at blive medlem af dette andels, og så lige formindske det jeg plejer at bruge i det daglige, og så måske først opnå som han ellers, vedkommende har ønsket at opnå. Det vil sige, at de får selv ansvar for deres egen. Gad vide, hvor glade de vil være, i stedet for at være lejer i mange år, uden hvilke som helst rettigheder. Fordi det man selv ejer, det skaber også glæde for personen selv. Det er blot en præcisering. Og afslutningsvis så vil jeg sige tak til udvalget, at de har en god forståelse for Landsstyrets forslag, og accepterer det. Tak. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut... og det er korrekt at det Godmand Rasmussen. Og Godmand Rasmussen er formand for Boligudvalget, og har været erstattet af andet, og landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit er fungerende formand, og Ellen Kristoffersen suppleant for Godmand Rasmussen og Isak Davidsen suppleant for Tommy Marø. Jens Lars Fleischer for suppleant for Agnethe Davidsen, Siumut, og landstingsmedlem Lene Knüppel som suppleant for Palle Christiansen, Demokraterne. Og den næste der har bedt om ordet, det er Palle Christiansen, Demokraterne. Palle Christiansen, Demokraterne. Grunden til at vi sidder i det problem vi gør i dag, det er at man prøver at få nogen ud af nogle boliger, uden at have noget at stille til rådighed igen. Det er selvfølgelig beklageligt, og det var også en af grundene til at vi fra Demokraternes side, tidligere på denne samling, kom med

26 et forslag om at afsætte 100 mio. kr. til bygning af alment boligbyggeri i de fire store byer. Fordi vi ved, at det er et problem. Det forslag kunne rent faktisk have været med til, at man havde en helhedsløsning på boligområdet. Det gjorde, at man både kunne få bygget andelsboliger, fordi du havde nogle nye almennyttige boliger at henvise boliglejerne til. Men desværre, der blev sagt nej til forslaget. Og derfor sidder vi nu og diskuterer en løsning, som ikke hænger sammen. Og det er dybt beklageligt, men vi ligger som vi har redt. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut Der er ikke flere der har bedt om ordet. Derfor kan vi gå over til afstemning. Og det er så ændringsforslag der er blevet fremsat af Landstingsmedlem Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit, det er allerede blevet omdelt, og det er så ændringsforslag til paragraf 1 og det lyder, at man efterfølgende paragraf 24 indsætter, hvor det er at man fra paragraf 24, at man får fortrinsret til deres almindelige lejligheder, efter sanering og opførelse af nyt. Og det er så Olga Poulsen Berthelsens begrundelser, som også kan læses, fordi de allerede er blevet omdelt. Dem der stemmer for Olga Poulsen Berthelsens forslag, bedes rejse sig. 8 for. Dem der er imod, bedes rejse sig. 19 imod. Er der nogen der undlod at stemme? Nej. Dermed har flertallet af 19 forkastet forslaget. Og nu er det forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om leje af boliger, som vi skal have afstemning om. Og et enigt udvalg har i betænkningen indstillet forslaget til vedtagelse, og det er så det vi skal have afstemning om. Er der nogen der har nogen bemærkninger? Det er ikke tilfældet. Og dem der stemmer for forslaget, bedes rejse sig. 27 for. Er der nogen der er imod? Er der nogen der undlod at stemme? Nej. Dermed er forslaget vedtaget. Jeg foreslår, at forslaget i dets nu foreliggende form går til tredjebehandling, uden fornyet udvalgsbehandling. Og det er hermed godkendt.

27 23. mødedag, fredag den 10. november Dagsordenens punkt 18 Forslag til Landstingslov om ændring af landstingslov om Landstinget og Landsstyret. (Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø) (3. behandling) Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Der er ikke til tredjebehandlingen fremsat ændringsforslag. Vi går derfor nu til endelig afstemning om forslaget i den nu foreliggende form. Jeg skal spørge dem, der stemmer for forslaget bedes rejse sig. 27 for. Det er så samtlige stemmeberettigede. Dermed er den blevet vedtaget her ved tredjebehandlingen. Og nu er vi så nået til sidste afstemningstema, efterfølgende, så skal vi have forslag til forespørgselsdebat om fornyelse af kirkens organisation i Grønland og efterfølgende forslag til forespørgselsdebat om idrætsforeninger og de frivilliges vilkår i Grønland og fremtidige muligheder og endelig forslag til forespørgselsdebat, Atassuts landstingsmedlemmer fremsætter hermed forespørgselsdebat vedrørende det om sommeren ringe trafikale betingelser til vands og i luften. Og nu er vi så nået til dagsordenspunkt 39.

28 23. mødedag, fredag den 10. november Dagsordenens punkt 39 Forslag til landstingsbeslutning om folkesundhedsprogrammet. (landsstyremedlem for sundhed og miljø) (3.behandling) Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Afstemning til andenbehandling af punkt 39, så skal jeg sige, at der til punktet er indkommet følgende ændringsforslag, og ændringsforslaget er fremsat af Siumut, Demokraterne, Atassut og har følgende ordlyd. Forslag til landstingsbeslutning om at Landstinget tilslutter sig Landsstyrets fortsatte arbejde med folkesundhedsprogrammet i Inuuneritta. Og selvom den allerede er blevet omdelt, så skal jeg læse den: Et flertal i Sundhedsudvalget bestående af Siumut, Demokraterne, Atassut har i tillægsbetænkningen indstillet ændringsforslag til vedtagelse. Et mindretal i Sundhedsudvalget bestående af Inuit Ataqatigiit har i tillægsbetænkning indstillet ændringsforslag til forkastelse. Jeg skal spørge, om der er nogen, der har bemærkninger? Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø.

29 Asii Chemnitz Narup, Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø, Inuit Ataqatigiit. Ja tak. Forslaget omkring folkesundhedsprogrammet, så takker jeg Landsstyret for at Landstingets Sundhedsudvalg har afgivet tillægsbetænkning. Siumut, Atassut og Demokraterne støtter folkesundhedsprogrammet bliver realiseret. Og denne udmelding er Landsstyret meget tilfreds med og glad for. Siumut, Atassut og Demokraternes landstingsgruppe og ændringsforslag forstår Landsstyret således, at Landstinget grundlæggende godkender, at man på hovedkonto med hensyn til reserve for fornyede initiativer og de afsatte 8 millioner kroner til folkesundhedsprogrammet, at man ved at bruge dem, at folkesundhedsprogrammet bliver realiseret ud fra det man kan klare i Sundhedsvæsenet. Og når folkesundhedsprogrammet er blevet godkendt grundlæggende, så skal Landsstyret fremsætte et ændringsforslag til tredjebehandlingen af finanslovsforslaget. Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Og nu er det Jens Lars Fleischer, Siumut. Den seneste, der har sagt noget, det er landsstyremedlemmet for sundhed og miljø. Jens Lars Fleischer, Siumut. Ja tak. Fra Siumut, Atassut og Demokraterne og begrundelsen for vores ændringsforslag, dem ville jeg lige fremkomme med. Det er vores forventning at Landsstyret ved rigtig omhu vil tilsikre en effektiv og fuldstændig gennemførelse af folkesundhedsprogrammets anbefalinger samtidig med, at fokus på programmets overordnede perspektiver fastholdes. Det er ligeledes vigtigt, at det sikres, at der foreslåede aktiviteter og allerede eksisterende tiltag på forskellige hjemmestyreområder og i kommunerne supplere hinanden, således at planen fremstår som en hel. Det fremgår af bilag 2 til forslaget, hvorledes programmets anbefalinger foreslås prioriteret i 2007 og herunder hvorledes de afsatte midler skal udmøntes.

30 Som det er medlemmerne af Landstinget bekendt, er disse midler foreløbig afsat på finanslovsforslaget for 2007 til 2010 på hovedkonto reserve til nye initiativer. Ved vedtagelsen af dette ændringsforslag overlades det til Landsstyret at fremkomme med ændringsforslag til finansloven, således at udmøntningen af folkesundhedsprogrammet kan realiseret uafhængigt af prioritetslisten i forslagets bilag 2. Det er partiernes holdning, det vil sige Siumut, Atassut og Demokraterne at der på forhånd ikke bør afsættes 8 millioner kroner til folkesundhedsprogrammet før finanslovsforslaget er godkendt. Og det var så flertallet i sundhedsudvalgets Siumut, Atassuts og Demokraternes ændringsforslags begrundelse for ændringsforslag som jeg her har fremlagt. Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Og vi skal så have en afstemning om det forslag. Dem der stemmer for dette forslag, bedes rejse sig. 22 for. Dem, der er imod, bedes rejse sig. 8 imod. Er der nogen, der undlod at stemme? Nej. Dermed har flertallet vedtaget den. Da ændringsforslaget dermed er blevet vedtaget, så skal vi have en afstemning om at forslaget i dets nu foreliggende form sammen med ændringsforslaget, det er det vi skal have afstemning om.

31 De, der stemmer for forslaget i dets nu foreliggende form, dem der er enige i den, bedes rejse sig. 30 for. Er der nogen, der er imod. Det er ikke tilfældet. Der er heller ikke nogen, der undlod at stemme. Dermed har flertallet, det vil sige samtlige vedtaget punktet. Og vi går over så til de almindelige dagsordenspunkter.

32 23. mødedag, fredag den 10. november Dagsordenens punkt 67 Forslag til forespørgselsdebat om fornyelse af Kirkens organisation i Grønland. (Siumuts landstingsmedlemmer) Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Otto Jeremiassen, forespørger, Siumut. Den grønlandske menighed skal selvstændigt udforme sit virke i samarbejde med landsstyremedlemmet for kirken og menighedsrepræsentationerne". Med henvisning til dette citat fra landsstyrekoalitionsaftalen vil vi forespørge Landsstyret om, hvornår og hvorledes en sådan indsats skal pågå? Samt, hvornår kommer landsstyret med et ændringsforslag til Landstingsforordning nr.15 af 28.oktober 1993 om kirken, senest ændret ved Landstingsforordning nr.8 af 30. oktober 1998? Med viden om, at arbejdsgruppen fra 2001 er ved udføre sin opgave med henblik på løsning af forskellige problemstillinger inden for kirken i Grønland, er det magtpåliggende, at kirken i Grønland også gennemgår en omstrukturering i takt med omstruktureringen af kommunerne, samt bestræbelserne for at opnå selvstændighed i Grønland. I behandlingen af forslaget bør Landstinget tage alle forhold med i betragtning, såfremt strukturen af den grønlandske menighed skal tilpasses grundigt, også med hensyn til løsninger på længere sigt. Det er ønskeligt, at debatten kan bidrage til udarbejdelse af målsætninger for en ændret opgave-fordeling for kirken i Grønland.

33 Omstruktureringen skal ikke ske blot for omstruktureringens skyld, men vi skal foretage omstrukturering på et forsvarligt grundlag, også hvad angår de der bliver berørt. De tidligere foretagne omstruktureringer og som har været overvejet må karakteriseres som værende ikke relevante til de nuværende og fremtidige forhold. TGrønlands BiskopT Til den grønlandske menighed har vi en biskop, benævnt Grønlands Biskop, som er ansat af det danske kirke ministerium. Den grønlandske biskop har fået mindre beføjelser i forhold til dengang, da man havde Kirkenævn, og hvor vicebiskoppen havde større beføjelser. Grønland er inde i selvstændighedsfase, hvorfor vi bør have en Biskop, som fungerer som den øverste myndighed i den grønlandske kirke og fungerer som den øverste myndighed for provsterne. TProvstierne Den grønlandske Kirke er delt op i tre regioner: Nord, Midt og Syd, med hver deres provst, og hvor Avanersuaq samt Østgrønland hører ind under provstiet i Midtgrønland. Med hensyn til provstierne i Grønland, har man som en følge af den tidligere omlægning givet provsterne store beføjelser, og givet afkald på biskoppens, hvilket har været en bagvendt løsning. Tak. Ved at tilføre bispesædet et større ansvar, og med domprovsten som nærmeste medarbejder, da vil man kunne opnå en bedre og mere effektiv helhedsorganisation. TEn struktur med provstiudvalgt Som sagt er kirken i Grønland opdelt med flere provsti, som er tilknyttet et provstiudvalg med repræsentation fra alle byer.