Akkreditering af eksisterende udbud af uddannelsen til professionsbachelor

Transkript

1 Professionshøjskolen University College Syddanmark Att: Rektor Søren Vang Rasmussen Sendt pr. Akkreditering af eksisterende udbud af uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 9. februar 2012 behandlet anmodning om akkreditering af det eksisterende udbud i Esbjerg af uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. Akkrediteringsrådet akkrediterer uddannelser og udbud af uddannelser efter den daværende undervisningsministers beslutning, jf. 15 i Lovbekendtgørelse nr. 882 af 8. august 2011 om erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser og 12, stk. 1 i lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser. Udbuddet er akkrediteret positivt, jf. 13, stk. 2, 1. pkt. i Bekendtgørelse nr. 684 af 27. juni 2008 om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser m.v. med senere ændringer. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport, udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for udbuddets relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Uddannelsesministeriet vil meddele ansøger endelig beslutning om, hvorvidt udbuddet kan opretholdes. Godkendelse kan kun gives, hvis Akkrediteringsrådet har akkrediteret udbuddet positivt, jf. 14 i Lovbekendtgørelse nr. 882 af 8. august 2011 om erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser. Akkrediteringsrådet 23. februar 2012 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Jesper Schmidt Telefon Telefax E-post jsch@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/1 Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Enslydende brev er sendt til Uddannelsesministeriet

2 Uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen ved Professionshøjskolen University College Syddanmark i Esbjerg Akkreditering af eksisterende udbudssted Indstilling til Akkrediteringsrådet December 2011 Journalnummer: DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

3 Uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen ved Professionshøjskolen University College Syddanmark i Esbjerg 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: EVA sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger, dvs. at der som hovedregel ikke sættes komma foran ledsætninger. Publikationer er kun udgivet i elektronisk form på:

4 Indhold 1 Indstilling 4 2 Indledning 5 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet 9 4 Vurdering af de enkelte kriterier 12

5 1 Indstilling Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af Professionshøjskolen University College Syddanmarks udbud af uddannelsen til professionsbachelor som lærer folkeskolen i Esbjerg. EVA indstiller udbudsstedet til: Positiv akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af om kriterierne for relevans og kvalitet samlet set er opfyldt. Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedet opfylder kriterierne om: Beskæftigelse (kriterium 1) Aftager- og dimittendkontakt (kriterium 2) Erhvervs- og professionsbasering (kriterium 3) Udviklingsbasering i relation til erhverv og profession (kriterium 4) Udviklingsbasering i relation til forskningsviden (kriterium 5) Læringsudbytte (kriterium 6) Indhold og tilrettelæggelse (kriterium 7) Undervisere (kriterium 8) Praktik (kriterium 9) Kvalitetssikring af praktik (kriterium 10) Faciliteter og ressourcer (kriterium 11) Internationalisering (kriterium 12) Kvalitetssikring af internationaliseringen (kriterium 13) Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde (kriterium 14) Gennemførelse (kriterium 15) Vurdering af læringsudbytte (kriterium 16) Opnåelse af læringsudbytte (kriterium 17). Mere information Ekspertpanelets vurderinger af om de enkelte kriterier er opfyldt, uddybes i rapportens kapitel 4. I rapportens indledning findes mere information om ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. 4

6 2 Indledning Denne akkrediteringsrapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) akkrediteringsvurdering af Professionshøjskolen University College Syddanmarks eksisterende udbud af uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen i Esbjerg. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering, betinget positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af udbudsstedet. Se sidst i dette afsnit hvad der står i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse om dette. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til institutionen og Undervisningsministeriet. Undervisningsministeren træffer herefter beslutning om endelig godkendelse. Godkendelse gives til en institutions udbud af en uddannelse, uden binding til geografiske steder, men under forudsætning af at alle de steder institutionen udbyder uddannelsen er blevet positivt akkrediteret af Akkrediteringsrådet. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering er en faglig vurdering af om et udbudssted lever op til foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget ud fra de kriterier for udbuds relevans og kvalitet som er fastsat i bilag 3 i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af udbudsstedet. Ekspertpanelet består af personer med viden om de relevante fag-, uddannelses- og beskæftigelsesområder (se afsnittet om organisering nedenfor). På grund af de mange og forskelligartede fag på læreruddannelsen har EVA i denne fjerde akkrediteringsrunde valgt at anvende særlige fagpersoner til at vurdere kriterium 7 om indhold og tilrettelæggelse. Hvert af de fag eller faglige forløb som et udbudssted har valgt at redegøre uddybende for, er dermed blevet vurderet af fagpersoner med særlig viden om og kvalifikationer inden for det pågældende fagområde. Deres faglige vurdering ligger til grund for det eksterne ekspertpanels vurdering af kriterium 7. Langt de fleste fagpersoner er samtidig medlemmer af et ekspertpanel. Ekspertpanelet har gennemført akkrediteringsvurderingen på baggrund af det samlede dokumentationsmateriale. Det består dels af professionshøjskolens skriftlige redegørelse og bilag og dels af de oplysninger som ekspertpanelet og EVA har fået under besøget på udbudsstedet. I kriterierne 1, 15 og 17 indgår nøgletal for udbudsstedet og der er for hvert af disse kriterier fastsat en vejledende grænseværdi for hvornår kriteriet er opfyldt af udbud af læreruddannelsen. De vejledende grænseværdier er fastlagt på baggrund af datamateriale der er opgjort ens på alle udbudsstederne. Der gælder samme vejledende grænseværdier for alle steder hvor uddannelsen udbydes. 5

7 Hvis et eller flere af udbudsstedets nøgletal ligger over de vejledende grænseværdier, har institutionen haft mulighed for at dokumentere evt. særlige forhold som institutionen mener har indflydelse på nøgletallet. Hvis institutionen har indsendt supplerende oplysninger, er den indgået i ekspertpanelets vurdering af kriteriet. Om dette er tilfældet, fremgår af begrundelsen for vurderingen af det enkelte kriterium i kapitel 4. Mål for læringsudbytte Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte som aktuelt gælder for uddannelsen, og som er fastlagt i bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen (BEK nr. 562 af ). Organisering Ekspertpanelet er sammensat så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring med uddannelsen i et studenterperspektiv Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Se for en uddybning af de krav EVA stiller til eksperternes kompetencer. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Benny Jacobsen, cand.mag. i samfundsfag og tysk, forstander for VUC Vejle og direktør i Campus Vejle. Tidligere lektor i samfundsfag og leder af afdelingen for humanistiske fag på Århus Dag- og Aftenseminarium. Har stor erfaring som censor i samfundsfag, bacheloropgaven og KLM. Har som tidligere pædagogisk konsulent i Undervisningsministeriet bl.a. udarbejdet bekendtgørelsestekster og forfattet undervisningsvejledning til faget samfundsfag på almen voksenuddannelses-niveau. Forfatter til adskillige lærebøger i samfundsfag og pædagogik. Frits Hedegaard Eriksen, ph.d.-stipendiat, cand.pæd.pæd., læreruddannet, lektor ved Læreruddannelsen i Skive. Medlem af censorformandskabet på læreruddannelsen som repræsentant for faget pædagogik og medlem af censorformandskabet på den pædagogiske diplomuddannelse som repræsentant for de pædagogiske, specialpædagogiske og psykologiske fagområder. Medredaktør af tidsskriftet Gjallerhorn, forfatter til en række publikationer om læreruddannelse, didaktik og pædagogik. Tidligere videncenterleder ved CVU Midt- Vest, ekstern lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, pædagogisk udviklingskonsulent i Skive Kommune og øvelsesskolelærer og medredaktør af tidsskriftet International Teacher. Janne Scharbau Feenstra, lærerstuderende på Professionshøjskolen University College Sjælland i Holbæk. Formand for De Studerendes Råd i Holbæk og bestyrelsesrepræsentant i Lærerstuderendes Landskreds for læreruddannelsen i Holbæk. Aktiv i fællesråd og praktikudvalg. Deltager desuden som planlægger og organisator ved introforløbet for nye lærerstuderende. Marianne Stentebjerg, cand.pæd.pæd., læreruddannet. Har en toårig lederuddannelse fra DISPUK og en coachuddannelse fra konsulentfirmaet Axept. Uddannelseschef i Faxe Kommune. Tidligere skoleleder på Broskolen i Korsør og tidligere seminarielærer på Aalborg Seminarium. Har stor erfaring med specialundervisningsområdet dels via praksis og dels via en treårig speciallæreruddannelse. 6

8 Vurderingen af redegørelsen for kriterium 7 er blevet foretaget af følgende faglige eksperter: Faglige eksperter Faggruppe Frits Hedegaard Eriksen Laura Emtoft Susanne Rahbek Jens Pietras Benny Jakobsen Charlotte Paaskesen Keld Skovmand Dorte Kamstrup Finn Sørensen Rasmus Stokke Peter Schiødt Sanne Schnell Nielsen Jeppe Skott De pædagogisk-didaktiske fag De samfundsvidenskabelige fag, et metodekursus og et tværprofessionelt forløb De humanistiske fag De praktisk-musiske fag De naturvidenskabelige fag Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperter har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Evalueringskonsulent Ellen Silleborg fra EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingen. Specialkonsulent Christel Sølvhjelm og evalueringskonsulent Kirsten Jespersen har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA s øvrige akkrediteringsvurderinger af eksisterende uddannelsesudbud. Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Selvevaluering (redegørelse og bilag) Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Institutionsbesøg ved ekspertpanelet og EVA Offentliggørelse af en rapport. EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet sådan: Institutionen har været inviteret til EVA s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (redegørelse og bilag) efter EVA s skriftlige vejledning fra januar 2011 som findes på Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet. Ekspertpanelet og EVA har været på besøg på udbudsstedet. EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. Rapporten er efterfølgende godkendt af ekspertpanelet. Institutionen har haft mulighed for at korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten og i øvrigt kommentere akkrediteringen. EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på 7

9 Det siger bekendtgørelsen I Undervisningsministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. står der: 1, stk. 3. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af tidligere godkendte udbud af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag 3. 7, stk. 3. EVA afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår et godkendt udbud kan EVA tillige indstille udbuddet til betinget positiv akkreditering. Stk. 5. EVA indstiller et godkendt udbud til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet set er opfyldt. Stk. 6. EVA indstiller et godkendt udbud til betinget positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet set ikke er opfyldt, men forventes at kunne opfyldes inden for en periode på op til 12 måneder, jf. 15, stk Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering efter Grundlaget for rådets afgørelse efter 12, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter kapitel Rådet kvalitetssikrer EVA s opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til: 1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser og udbud i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og 2) sikring af at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. 8

10 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet Dette afsnit indeholder institutionens egen præsentation af udbudsstedet taget direkte fra institutionens redegørelse. EVA har forbeholdt sig ret til at revidere og forkorte teksten. Ekspertpanelets vurdering af uddannelsen findes i rapportens kapitel 4. Adresse Akkrediteringsvurderingen omfatter udbud af uddannelsen på denne adresse: Læreruddannelsen i Esbjerg Degnevej Esbjerg Ø Studiets struktur Læreruddannelsen er en 4-årig professionsbacheloruddannelse på 240 ECTS-point. Praktikken er omdrejningspunktet i uddannelsen, og der er praktik på alle uddannelsens 4 studieår. Som uddannelsen er organiseret i Esbjerg, kan man tale om en 1. og en 2. del. 1. del består af et obligatorisk fællesfag plus en aldersspecialisering, og 2. del består af et eller to linjefag. Parallelt med disse linjefag deltager den studerende i praktik, pædagogiske fag, det pædagogiske element, det tværprofessionelle element og frivillige kurser. Alle uddannelsens fag er beskrevet med mål og CKF er i bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen (BEK nr. 408 af ) og den hertil hørende lokale studieordning. Progressionen i den lærerstuderendes tilegnelse af lærerkompetencer findes i arbejdet med praktikken, fagene, det pædagogiske element og det tværprofessionelle element og i arbejdet med professionsbachelorprojektet gennem hele uddannelsesforløbet. Uddannelsen udgøres af teoretiske uddannelseselementer på 204 ECTS-point og praktik på 36 ECTS-point. 9

11 De centrale fagområder Uddannelsens fag 1. år 2. år 3. år 4. år ECTS-point Praktik 6 ECTS-point 9 ECTS-point 10,5 ECTS-point 10,5 ECTS-point 36 (timer/ vejledning) (timer/ vejledning) (timer/ vejledning) (timer/ vejledning) Almen didaktik 73/1,5 11 Psykologi 74/1,5 11 Pædagogik 73/1,5 11 Bachelorprojektet 0/3 0/3 10 KLM 40/1 72/1,5 17 Dansk fællesfag 240/4,5 36 -begynder- og mellemtrin 240/4,5 36 -mellem- og sluttrin 240/4,5 36 Matematik fællesfag 240/4,5 36 -begynder- og mellemtrin 240/4,5 36 -mellem- og sluttrin 240/4,5 36 Natur/teknik 240/4,5 36 Biologi 240/4,5 36 Fysik/kemi 240/4,5 36 Geografi 240/4,5 36 Engelsk 240/4,5 240/4,5 72 Engelsk 240/4,5 240/4,5 72 Idræt 240/4,5 240/4,5 72 Billedkunst 240/4,5 240/4,5 36 Biologi 240/4,5 240/4,5 36 Dansk som andetsprog 240/4,5 240/4,5 36 Hjemkundskab 240/4,5 240/4,5 36 Historie 240/4,5 240/4,5 36 Kristendomskundskab/religion 240/4,5 240/4,5 36 Materiel design 240/4,5 240/4,5 36 Musik 240/4,5 240/4,5 36 Samfundsfag 240/4,5 240/4,5 36 Specialpædagogik 240/4,5 240/4,5 36 Tysk 240/4,5 240/4,5 36 Tværprofessionelt element 8 Retorik og skrivning 20/0 Praktisk-musisk kursus 40/0 9-kursus 8/0 8/0 8/0 Læreruddannelsen i Esbjerg indgår i standardforsøg med læreruddannelsen, jf. læreruddannelsesloven 10. Samtlige standardforsøg handler om ændringer af linjefagsstrukturen. Det vil fremgå af det følgende, hvilke standardforsøg læreruddannelsen er omfattet af: 1 Standardforsøg med naturfag, påbegyndt i Standardforsøg med linjefaget historiefaget fra 2011 reduceres fra 72 ECTS-point til 36 ECTS-point. 3 Standardforsøg med linjefaget engelsk, således at faget er et af de obligatoriske fag, den studerende kan vælge blandt ved studiestart, påbegyndt i Standardforsøg med naturfag: fysik/kemi og natur/teknik på 36 ECTS-point, påbegyndt i

12 Antal studerende og undervisere på uddannelsen på udbudsstedet Antal indskrevne studerende aktuelt: 467 pr. 1. marts 2011 Antal optagne studerende pr. semester de seneste tre år Dato og årstal Antal optagne studerende Antal undervisere og årsværk Antal undervisere 33 Antal årsværk 34,5 De centrale praktiksteder Alle studerende på udbuddet er i praktik i den danske folkeskole jf. bekendtgørelsen. Læreruddannelsen har indgået partnerskabsaftale med Esbjerg og Varde Kommune omkring praktikken på 1., 2. og 3. studieår, således at praktikken her afvikles på udvalgte kontraktskoler. I uddannelsens øvrige praktikperioder på 3. og 4. studieår har den studerende mulighed for at vælge andre skoler og skoleformer og evt. på 3. årg. afvikle praktikken i udlandet. Øvrige oplysninger/særlige forhold/etc. Udbuddet blev i august 2009 flyttet fra Ribe Statsseminarium til UC Vest Campus Esbjerg. Da udbuddet var placeret i Ribe, var der i tilknytning til studiestedet en hf-afdeling, som blev afviklet i forbindelse med flytning af udbuddet til Esbjerg. Med baggrund i dette er uddannelsen forholdsvis ny i Esbjerg. Da beslutningen om at flytte uddannelsen fra Ribe til Esbjerg var taget, blev det besluttet at lade de nye studerende, årgang 2008, påbegynde deres uddannelse i Esbjerg. Dette betød at udbuddet i 2008/2009 var både i Esbjerg (1. årg) og i Ribe (øvrige årgange). I 2010 fusionerede UC Syd og UC Vest. Dette har for læreruddannelsen i Esbjerg betydet at udbuddet nu på flere planer også samarbejder med læreruddannelsen i Haderslev. 11

13 4 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1: Beskæftigelse Uddannelsesudbuddets dimittender er i tilstrækkeligt omfang i relevant beskæftigelse, eller de deltager i videre uddannelse. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere tilfredsstillende overgangsfrekvenser til relevant beskæftigelse i erhverv eller profession samt videre uddannelse, set i forhold til resultaterne for det uddannelsesområde, som akkrediteres, eller i forhold til resultaterne for beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet konstaterer at 0 % af udbudsstedets dimittender er ledige. Denne ledighedsfrekvens er ikke over den vejledende maksimumgrænse på 4 % som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering og er derfor tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse gælder for alle udbud af uddannelsen. Det skal bemærkes at datamaterialet ikke indeholder oplysninger om beskæftigelsens relevans, hvorfor denne dimension ikke er indgået i vurderingen. Dokumentation: Statistik over aktiviteten for nyuddannede dimittender fra professionsbacheloruddannelsen som lærer i folkeskolen baseret på data fra Danmarks Statistik og beregnet af Universitets- og Bygningsstyrelsen,

14 Kriterium 2: Aftager- og dimittendkontakt Uddannelsesudbuddets relevans søges sikret gennem løbende kontakt med aftagere og dimittender. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere: at der indhentes relevant viden fra et felt af aftagere og dimittender, som er dækkende for udbuddet at denne viden anvendes til at understøtte udbuddets fortsatte relevans. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer det positivt at udbudsstedet har systematisk kontakt med et bredt felt af aftagere. Ekspertpanelet vurderer at kontaktfladen er dækkende for udbudsstedets aftagerfelt som hovedsagelig omfatter folkeskoler, privatskoler, efterskoler, ungdomsskoler, friskoler, internationale skoler og ungdomshøjskoler. Udbudsstedet er organiseret sådan at der findes et uddannelsesudvalg knyttet til udbudsstedet med aftagerrepræsentanter for fx Esbjerg og Varde Kommunes børne- og kulturområder, en skoleleder, en lektor fra Syddansk Universitet, en gymnasierektor og en ansat fra Danmarks Lærerforening. Udvalget mødes løbende to gange årligt. Desuden afholder udbudsstedet årligt såkaldte fakultetsdage hvor det tværprofessionelle element står centralt og udgangspunktet er konkrete oplæg fra aftagere inden for pædagog- og lærerarbejdet. Underviserne har eksempelvis kontakt med aftagere gennem udviklingsprojekter, fx om skolehjem-samarbejdet og om styrkelse af naturfagene hvor aftagere som fx Esbjerg Kommune og folkeskolelærere er involveret. Institutionen redegør for at der er aftagerkontakt med folkeskoler, specialskoler og skoler i udlandet gennem praktikken og praktikkens organisering. Alt i alt undervisere har eksempelvis kontakt med praktikskolerne gennem deres funktion som hold- og praktikkoordinator, det er bl.a. disse underviseres ansvar at skabe tydeligt overblik og tydelig sammenhæng for de studerende. Aftagerkontakten sikres også gennem praktikaftalerne som løbende udvikles i et samarbejde mellem udbudsstedet, praktikskolerne og Esbjerg Kommunes pædagogiske udviklingsafdeling. Til dette arbejde er også knyttet en arbejdsgruppe for praktikaftalen med repræsentanter for professionen, fx skoleledere. I forbindelse med praktikken afholdes desuden årlige praktikudvalgsmøder med repræsentanter for praktikskolerne og desuden udbudsstedets praktikleder, studieledere og de undervisere på udbudsstedet der har en koordinerende praktikfunktion. Undervisernes viden tilgår ledelsen gennem fx møder, råd og udvalg som praktikudvalgsmøder, medarbejderudvalgsmøder, grunduddannelsesdage og et medarbejderforum. Ekspertpanelet vurderer dimittendkontakten særlig positivt. Der gennemføres årligt en spørgeskemabaseret dimittendundersøgelse på hele institutionen som også giver konkret viden om læreruddannelsen i Esbjerg. Der spørges bl.a. til studiemiljø og studiefaciliteter. Desuden gennemfører udbudsstedet i forlængelse af denne en lokalt forankret dimittendundersøgelse. Denne 13

15 undersøgelse baserer sig også på et spørgeskema, men spørgsmålene er mere specifikke, fx spørges der til forbedringsforslag. Som en opfølgning på spørgeskemaet foretages desuden et fokusgruppeinterview. En evalueringsgruppe har ansvar for at behandle resultaterne og videreformidle dem til udbudsstedets undervisere og ledelse. Det er dernæst ledelsens ansvar at følge op. Ekspertpanelet vurderer at ledelsen i tilstrækkelig grad anvender den indhentede viden fra kontakten med aftagere og dimittender til at sikre den fortsatte relevans af uddannelsen på udbudsstedet, dette sker bl.a. gennem løbende justeringer af praktikken og af sammenhængen mellem teori og praksis, gennem en fortsat udvikling af praktikskolekontakten og et øget fokus på kommunikationen mellem udbudsstedets ledelse og de studerende. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2 og 9 og følgende bilag: Bilag 2.00: Dimittendundersøgelse ved ni professionsuddannelser i University College Syddanmark sept Bilag 2.01: Uddannelsesudvalg for læreruddannelsen i Esbjerg Bilag 2.02: Uddannelsesudvalget for læreruddannelsen mødereferat UC Syddanmark Esbjerg Bilag 2.03: Praktikaftale 2009, UC Vest og læreruddannelsen Bilag 2.04: Praktikudvalgs mødereferat, UC Syddanmark, Esbjerg Bilag 2.05: Eksempel på fakultetsdag, UC Vest, Esbjerg Bilag 2.06: Samarbejdsaftale med Center for Undervisningsmidler, CFU 2010 Bilag 2.07: Dimittendundersøgelse, læreruddannelsen UC Syddanmark Bilag 2.08: Praktikudvalgsmøde, dagsorden Bilag 2.09: Referat fra praktikudvalgsmøde den Bilag 2.10: Studieordning 2010, UC Syddanmark, Læreruddannelsen i Esbjerg. 14

16 Kriterium 3: Erhvervs- og professionsbasering Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden om centrale tendenser fra det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at ny viden om centrale tendenser fra det eller de relevante beskæftigelsesområder løbende tilgår udbuddet og medvirker til, at det til stadighed er tidssvarende. Dette kan fx ske gennem undervisernes kontakt med praksis gennem samarbejde og/eller undervisning af praktikere i efter- og videreuddannelsesregi, via udbuddets kontakt med eller viden om videncenteraktiviteter og/eller kurser og praksisorienterede temadage, deltagelse i netværk mv. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedets undervisere løbende sikrer sig viden om centrale tendenser inden for beskæftigelsesområdet. Det sker bl.a. gennem undervisernes deltagelse i fakultetsdage for hele udbudsstedet hvor der bl.a. er oplæg holdt af ansatte i professionen, fx om folkeskolepraksis. Viden sikres også gennem undervisernes involvering i efter- og videreuddannelsesaktiviteter, fx har institutionen udbudt en læsevejlederuddannelse til folkeskolelærere i Varde, Esbjerg og Tønder Kommune. Her møder underviserne de studerende som underviser i folkeskolen og inddrager deres viden om praksis i undervisningen. Professionsbaseringen sker også gennem et velorganiseret samarbejde om praktikken. Her har udbudsstedet et formelt samarbejde med faste kontaktskoler og andre praktiksteder. Fx er der løbende praktikudvalgsmøder med deltagelse af praktiklærere fra praktikskolerne og undervisere fra udbudsstedet. Her finder bl.a. erfaringsudveksling om centrale tendenser sted. Desuden afholder udbudsstedet trepartssamtaler som er et møde mellem praktiklærere fra praktikskolerne, undervisere fra udbudsstedet og de studerende. Der er en trepartssamtaler på 1.-, 2.- og 3.- årgangs praktikforløb (gruppepraktikforløbene). Også andre aktiviteter bidrager med relevant viden om centrale tendenser inden for folkeskoleområdet, fx gennemfører udbudsstedet grunduddannelsesdage og videndelingsdage hvor professionsviden er et af flere omdrejningspunkter. Desuden gennemfører underviserne aktiviteter som eksempelvis naturvidenskabsfestival og en årlig spilledag på en lokal folkeskole hvor studerende og udbudsstedets undervisere afprøver studieprodukter (spil) i dialog med folkeskolelærere og elever. Ekspertpanelet fremhæver som særlig positivt udbudsstedets løbende kontakt med Center for Undervisningsmidler i Esbjerg. Undervisere og studerende på udbudsstedet har på baggrund af en samarbejdskontrakt adgang til centrets konsulenter som er ajourført om folkeskolens seneste undervisningsmidler. Desuden vurderer eksperterne udbudsstedets involvering i projekter vedrørende det professionelle skole-hjem-samarbejde positivt. Disse projekter vurderer ekspertpanelet særlig positivt fordi de i høj grad giver ny viden om en af professionens centrale problemstillinger. Eksperterne vurderer at viden fra sådanne aktiviteter foregår med en hyppighed der sikrer at der løbende tilgår opdateret viden til udbudsstedet. 15

17 Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 3 og følgende bilag: Bilag 3.00: Skole-hjem samarbejde. Evaluering af de fire forskningsprojekter og samarbejdet omkring disse projekter Bilag 3.01: Aftaler skoleovertagelse Bilag 3.02: Praktisk Nordre Bilag 3.03: Skoleovertagelse - til studerende Bilag 3.04: Ansvarspapir til skoleovertagelse Bilag 3.05: Skoleovertagelser Bilag 3.06: Studieledelsen Gram Skole Bilag 3.07: Artikel Opbakning, please! i forbindelse med skole-hjem samarbejde projekt Bilag 3.08: Et skoleudviklingsprojekt i naturfagsdidaktik projektbeskrivelse Bilag 3.09: Læsevejlederuddannelsen studieordning Bilag 3.10: Spiludvikling i matematikfaget beskrivelse Bilag 3.11: Elever med særlige behov beskrivelse Bilag 3.12: Læreren som sproglig vejleder Bilag 3.13: Lyst til at lære lyst til at uddanne program fakultetsdag Bilag 3.14: Praksistilknytning og vidensformer program grunddannelsesdag Bilag 3.15: Sandbjergdage 18. og 19. maj

18 Kriterium 4: Udviklingsbasering i relation til erhverv eller profession Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant for det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet erfaringer og resultater fra relevant, aktuelt og praksisorienteret forsøgs- og udviklingsarbejde samt rådgivning, som kan bidrage til at styrke de studerendes kompetencer til at løse problemer i praksis. Forsøgs- og udviklingsarbejdet kan dreje sig om fx udvikling af nye redskaber, produkter og metoder for og/eller med praksisfeltet eller slutbrugere af det udviklede. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at underviserne på udbudsstedet får tilstrækkelig viden om forsøgs- og udviklingsarbejde som er relevant for beskæftigelsesområdet og kan bidrage til at styrke de studerendes kompetencer til at løse problemer i praksis. Nogle af udbudsstedets undervisere deltager i institutionens forskningsprogram Styrkelse af samspillet mellem teori og praktik der er et tværprofessionelt projekt som gennemføres af enheden for Evaluering, Kvalitetsudvikling og Dokumentation. I projektet Udvikling af trepartssamtalen arbejdes der eksempelvis med at styrke de studerendes anvendelse af tilgængelig forskning. Uden for dette forskningsprogram gennemfører underviserne også andre udviklingsarbejder, fx beskæftiger en underviser sig med robotteknologi i folkeskolen, en anden underviser med efterskolers læringssyn og en tredje underviser med medborgerskab og inklusion i folkeskolen. Disse udviklingsarbejder skaber alle ny viden relevant for beskæftigelsesområdet. Institutionen redegør for at underviserne deltager i kurser og konferencer, fx den nordiske læreruddannelseskongres og The Scottish Learning Festival. Disse konferencer præsenterer relevante arbejder inden for grundskoleområdet. Ekspertpanelet vurderer at disse aktiviteter bidrager med relevant viden om forsøgs- og udviklingsarbejde og at det sker med en hyppighed som sikrer udbudsstedet opdateret viden. Ekspertpanelet vurderer at det relevante beskæftigelsesområde er dækket ind af aktiviteterne. Ekspertpanelet vurderer desuden at det er positivt at udbudsstedets undervisere løbende videndeler, fx gennem løbende seminarer, fællessamlinger og oplæg, teammøder og faggruppemøder. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 4 og følgende bilag: Bilag 4.00: Strategi/handleplan for forsøgs- og udviklingsarbejder Bilag 4.01: Kommissorium til Det Tværprofessionelle Element Bilag 4.02: Projektbeskrivelse Styrkelse af samspillet mellem teori og praktik forslag til tema, perspektiv og organisering af et praksisforskningsprogram ved UC Syddanmark, Campus Esbjerg med overslag over ressourceforbrug Bilag 4.03: Projektbeskrivelse Frem imod bachelorprojektet Bilag 4.04: Projektbeskrivelse Trepartssamtalen Bilag 4.05: Projektbeskrivelse Robotteknologi i folkeskolen 17

19 Bilag 4.06: Evalueringsrapport - Evalueringsprojekt i Blåkilde Evaluering af Blåkilde Efterskoles lærings- og undervisningssyn Bilag 4.07: Projektbeskrivelse Medborgerskab og inklusion Bilag 4.08: Projektbeskrivelse - Samarbejde mellem Vestervangsskolen og læreruddannelsen Bilag 4.09: Udviklingsarbejde oversigt 2010 Bilag 4.10: Bevilgede kurser/konferencer/kongresser 2008 Bilag 4.11: Bevilgede kurser/konferencer/kongresser 2009 Bilag 4.12: Bevilgede kurser/konferencer/kongresser 2010 Bilag 4.13: UC Syddanmark Politik for videnbasering Strategi for videndeling i forbindelse med praksisforskningsprojekter og udviklingsarbejde. 18

20 Kriterium 5: Udviklingsbasering i relation til forskningsviden Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for udbuddets fagområder. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet ny relevant forskningsviden, som kan bidrage til at kvalificere erhvervs- eller professionsudøvelse i praksis. Dette kan fx ske gennem undervisernes deltagelse i konferencer, netværk og andet, ved eksterne oplæg for de studerende, eller ved at viden fra institutionens samarbejde og videnudveksling med forskningsinstitutioner tilgår udbuddet. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedets undervisere i tilstrækkeligt omfang tilegner sig relevant viden fra forskningsfelter der er relevante for fagområderne og at det foregår med en hyppighed som sikrer at der løbende tilgår udbudsstedet opdateret viden. Institutionen redegør for at to undervisere har færdiggjort en ph.d.-grad indenfor udbudsstedets fagområder. Der er forsvarede afhandlinger inden for områder som specialpædagogik og medier og læring i danskfaget. Udbudsstedet har også andre kilder der baserer stedet på ny viden fra forskningsfelter, eksempelvis i forskningsprojektet Læreren som reflekterende praktiker og forskningsprogrammet Styrkelse af samspillet mellem teori og praktik hvori der indgår delprojekter om bachelorprojektet og trepartssamtalen. I de to sidstnævnte projekter er der deltagelse af ph.d.ere fra institutionen. I det nyligt afsluttede projekt Ekspert i undervisning som er gennemført i et samarbejde mellem DPU, Aarhus Universitet og udbudsstederne Hjørring, Silkeborg, Skive og Aalborg deltog en underviser fra udbudsstedet som medforfatter på projektrapporterne. Udbudsstedet har desuden afsat timer til kompetenceudvikling, fx til undervisernes orientering i ny relevant litteratur og deltagelse i lærerforeningernes fagmøder og årskurser. Desuden deltager underviserne i konferencer for løbende at få adgang til ny viden, i 2010 deltog udvalgte undervisere eksempelvis i konferencer om dansk, didaktik og naturfag. Desuden er underviserne med i netværk og faglige foreninger som Dansklærerforeningen, Tysklærerforeningen og Navimat hvor ny forskningsviden formidles. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 5 og følgende bilag: Bilag 5.01: Studieplan for Almen didaktik Bilag 5.02: Programinfo 1 (EKD) Bilag 5.03: Programinfo 2 (EKD) Bilag 5.04: Programinfo 3 (EKD) Bilag 5.05: Programinfo 4 (EKD) Bilag 5.06: Eksempel på bachelorvejledning (2010) fra Formidlingscentret. 19

21 Kriterium 6: Læringsudbytte Uddannelsesudbuddets mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for udbuddets elementer. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) hvilke mål for læringsudbytte, der er fastlagt for udbuddet, 2) at der samlet set er god sammenhæng mellem læringsmålene for udbuddets enkelte elementer og de overordnede mål for læringsudbytte, så en studerende, der realiserer elementernes læringsmål også realiserer de overordnede mål for læringsudbytte. Som ét udtryk for sammenhængen skal udbuddet redegøre for og dokumentere vægtningen af elementerne, som den kommer til udtryk i ECTS-fordelingen. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at de overordnede mål for læringsudbytte der gælder for uddannelsen på udbudsstedet, er på professionsbachelorniveau. Ekspertpanelet vurderer dette på baggrund af de overordnede mål for læringsudbytte for læreruddannelsen som er fastlagt i bilag 10 til bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen pr. 1. juni 2011, sammenholdt med typebeskrivelsen for professionsbachelorgraden i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse. Ekspertpanelet bemærker at flere mål er formuleret uklart eller uhensigtsmæssigt. Det drejer sig bl.a. om målet en professionsbachelor som lærer i folkeskolen har viden om og kan reflektere over de valgte linjefags teorier, metoder og praksis som ikke forholder sig til distinktionen mellem skolefag og et videnskabeligt fag. Det er ikke klart om de studerende skal lære videnskabsfagets teorier, metoder og praksis, eller om de skal lære teorier, metoder og praksis der hører til faget som fagdidaktisk disciplin. Der er også uklarhed i beskrivelsen af målet en professionsbachelor som lærer i folkeskolen har viden om, hvordan didaktisk teori omsættes til konkret praksis som udtrykker en uheldig opfattelse af didaktik som noget der omsættes til pædagogisk praksis. Disse forhold har dog ikke haft betydning for ekspertpanelets vurdering af kriteriets opfyldelse, da de ikke er direkte forbundet med niveauerne for mål for læringsudbytte. Ekspertpanelet vurderer at der er en tilfredsstillende sammenhæng mellem de overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for uddannelsens fællesfag og linjefag. I læreruddannelsens bekendtgørelse og i den lokale studieordning er der for alle fællesfag og linjefag gjort rede for læringsmål, indhold og vægtning gennem en beskrivelse af fagets identitet, mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder foruden omfang. Ifølge læreruddannelsens bekendtgørelse indgår der fællesfag svarende til i alt 86 ECTS-point, linjefag svarende til 144 ECTS-point og et bachelorprojekt svarende til 10 ECTS-point. I uddannelsen indgår desuden et tværprofessionelt element svarende til 8 ECTS-point der sammensættes af elementer fra uddannelsens forskellige fag. Fællesfagene består af praktik på 36 ECTS-point, KLM på 17 ECTS-point og de pædagogiske fag i form af almen didaktik, psykologi og pædagogik på i alt 33 ECTS-point. Linjefag svarende til i alt 144 ECTS-point sammensættes af linjefag på 72 ECTS-point og/eller 36 ECTS-point og af 20

22 obligatoriske og ikke-obligatoriske linjefag. Ekspertpanelet vurderer at det er en mindre svaghed at indholdet i læreruddannelsens forsøgsordninger ikke fremgår af bekendtgørelsen eller bekendtgørelsens bilag. Én forsøgsordning er eksempelvis at linjefaget engelsk kan udbydes som obligatorisk linjefag og dermed placeres på uddannelsens første og andet år (og ikke blot som tidligere på tredje og fjerde studieår). Andre forsøgsordninger betyder at historie og idræt kan udbydes som et linjefag på 36 ECTS-point (og ikke blot som tidligere på 72 ECTS-point). Yderligere forsøgsordninger betyder at fysik/kemi og natur/teknik sidestilles med de øvrige små naturfag (biologi og geografi). Ekspertpanelet vurderer at forsøgsordningerne har betydning for uddannelsens overordnede struktur og dermed overensstemmelsen mellem mål for læringsudbytte og fagenes mål. Svagheden er dog ikke tungtvejende, da det fremgår af udbudsstedets studieordning hvilke forsøgsordninger der udbydes. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 6, uddannelsesbekendtgørelsens bilag 10 og følgende bilag: Bilag 2.10: Studieordning 2010, UC Syddanmark, Læreruddannelsen i Esbjerg Bilag 6.01: Præsentation af det tværprofessionelle element Bilag 6.02: Praktisk-musisk kursus

23 Kriterium 7: Indhold og tilrettelæggelse Indhold og tilrettelæggelse af uddannelsesudbuddets elementer samt anvendte undervisnings- og arbejdsformer er passende for, at de studerende kan realisere de fastsatte læringsmål. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at det faglige indhold af udbuddets elementer har passende bredde, dybde og relevans set i forhold til læringsmålene, 2) at de valgte undervisnings- og arbejdsformer er hensigtsmæssige for, at læringsmålene kan realiseres, 3) at elementernes samspil understøtter realiseringen af uddannelsens mål for læringsudbytte. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Læreruddannelsens nuværende bekendtgørelse trådte i kraft i Ekspertpanelet vurderer at det faglige indhold i uddannelsens fag har en passende bredde, dybde og relevans i forhold til de læringsmål der er beskrevet for de enkelte fag. Institutionen redegør på tilfredsstillende vis for det faglige indhold i fire udvalgte fag på udbudsstedet og viser i den forbindelse hvordan det metodefaglige indhold understøtter udviklingen af de studerendes kompetencer. Institutionen har redegjort for de fire følgende fag: Almen didaktik, specialpædagogik, dansk og idræt. Ekspertpanelet vurderer at underviserne anvender hensigtsmæssige undervisnings- og arbejdsformer som understøtter at de studerende når de tilsigtede læringsmål. Udbudsstedet anvender en bred vifte af undervisnings- og arbejdsformer, eksempelvis læreroplæg, projektarbejde, gruppearbejde, udarbejdelse af skriftlige produkter og fremlæggelser. Ekspertpanelet vurderer at uddannelsen på udbudsstedet er tilrettelagt på en måde som understøtter de studerendes realisering af mål for læringsudbytte. Af uddannelsesbekendtgørelsen for læreruddannelsen fremgår det fx at uddannelsen har linjefagsbindinger og krav til fagenes samarbejde. Uddannelsen er tilrettelagt sådan at den studerende vælger et obligatorisk første linjefag og dernæst et eller flere ikke-obligatoriske linjefag. Uddannelsen er desuden tilrettelagt sådan at der skal finde et samspil sted mellem linjefag og fællesfag, bl.a. i form af et pædagogisk element på i alt 12 ECTS-point der supplerer fagdidaktikken i det obligatoriske linjefag med emner fra de pædagogiske fagområder. Det pædagogiske element skal placeres inden for det obligatoriske første linjefag. Endelig skal praktikken og uddannelsens øvrige fag gennem alle studieår samarbejde om den studerendes tilegnelse af kundskaber og færdigheder. Praktikken er tilrettelagt på en sådan måde at der sker en progression i tilegnelsen og afprøvningen af lærerkompetencer i løbet af uddannelsens fire praktikforløb der er placeret på hvert sit studieår. For hvert studieår er beskrevet centrale kundskabs- og færdighedsområder med stigende progression, fx skal den studerende i forbindelse med evaluering af elevernes læring på første år have kendskab til anvendte evalueringsformer på praktikskolen og på fjerde år kunne anvende evaluering differentieret og formålsrettet på alle niveauer. 22

24 Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 7 og følgende bilag: Bilag 7.01: Almen didaktik. Studieplan for hold 10.1 Bilag 7.02: Almen didaktik. Tværfagligt projekt med KLM Bilag 7.03: Almen didaktik. Redegørelse for eksamensstoffet 2011 Bilag 7.04: Dansk. Redegørelse for eksamensstof DAÆ Bilag 7.05: Dansk. Tidsskrifter med relevans for lærerstuderende i dansk Bilag 7.06: Idræt. Redegørelse for eksamensstoffet 1. år 2010 Bilag 7.07: Idræt. Redegørelse for eksamensstoffet 2. år 2011 Bilag 7.08: Idræt. Barcelona 2010 Bilag 7.09: Idræt. Studieplan for efteråret 2010 Bilag 7.10: Specialpædagogik. 1. semester. Introduktion til love, bekendtgørelser og vejledninger, politikpapirer, fag og felt Bilag 7.11: Specialpædagogik. 2. semester Teori, organisation og praksis Bilag 7.12: Specialpædagogik. 3. semester Praksis, læring, fag og teori Bilag 7.13: Specialpædagogik. 4. semester Syntesen Bilag 7.14: Specialpædagogik. Redegørelse for eksamensstof 2011 Bilag 7.15: Specialpædagogik. Beskrivelse af studieprojekter 1-4 Bilag 7.16: Specialpædagogik. NVIE. Trivselsundersøgelse. Varde Kommune. 23

25 Kriterium 8: Undervisere Undervisernes kvalifikationer og kompetencer er samlet set tilstrækkelige i forhold til uddannelsesudbuddets niveau og mål for læringsudbytte, og undervisergruppen er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at undervisergruppen samlet set lever op til de krav til teoretiske, faglige, pædagogiske og erhvervs- eller professionsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannelsen, 2) at undervisergruppen gennem løbende kompetenceudvikling og andre aktiviteter er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at undervisergruppen lever op til kravene til teoretiske, faglige, pædagogiske og professionsmæssige kvalifikationer og kompetencer som følger af reglerne for uddannelsen. Af de 44 undervisere der er ansat på udbudsstedet, har alle undervisere på nær tre relevante kandidat- eller masteruddannelser i fx pædagogik, dansk eller teologi. Mere end halvdelen af underviserne har en læreruddannelse. Desuden har ca. 25 undervisere pædagogiske kvalifikationer gennem deres lektorbedømmelser eller pædagogikum, to undervisere er desuden i lektorforløb pt. Underviserne har professionsrettede kvalifikationer, fx har ca. 30 undervisere været ansat i enten efterskoler, folkeskoler, skoletjenester eller lignende. To undervisere har desuden en ph.d.-grad. Ekspertpanelet vurderer undervisernes samlede kvalifikationer positivt og mener at undervisernes faglige og teoretiske kompetencer i tillæg til en stor andel professionsmæssige erfaringer samlet set dækker de fagområder der indgår i uddannelsen. De er dermed tilstrækkelige i forhold til udbudsstedets mål for læringsudbytte, og allokeringen af underviserne er hensigtsmæssig i forhold til udbudsstedets centrale fag. Ekspertpanelet vurderer at undervisergruppen gennem løbende kompetenceudvikling og andre aktiviteter er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i professionen og relevant forskning. Kompetenceudviklingen sker gennem en række områder, fx gennem konferencer som den enkelte underviser deltager i for at ajourføre sig inden for sit fagområde og gennem seminarer og kurser som eksempelvis afholdes af de faglige foreninger knyttet til læreruddannelsen såvel som gennem andre relevante netværk, fx dansk psykologiforening eller Nordic network on disability research. Institutionen redegør for at der er afsat 111 timer til den enkelte undervisers ajourføring og kompetenceudvikling. For hvert år øremærker ledelsen en del af disse timer til fælles kompetenceløft, fx indenfor it eller sammenhængen mellem teori og praksis. Hvert år udfylder underviserne en redegørelse for anvendelsen af timer. Den mere kontinuerlige og løbende videndeling sker bl.a. gennem lærermøder og faggruppemøder. Hver faggruppe har en formand, og disse formænd samles ligeledes for at udveksle erfarin- 24

26 ger og relevant viden. Af interviewet med de studerende under institutionsbesøget fremgik det at underviserne som helhed er engagerede og i deres øjne har tilstrækkelige kvalifikationer og løbende udvikler deres kompetencer og viden om professionen. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 5 og 8, interview med studerende under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 8.00: Deltagelse i faglige foreninger og andre netværk Bilag 8.01: Enighedspapir vedr. kompetenceudviklingstimer Bilag 8.02: Beslutning om nedsættelse af praksis-teori gruppe (kommissorium) Bilag 8.03: It strategi i læreruddannelsen Bilag 8.04: Teori-praksis-gruppen (oplæg) Bilag 8.05: Praksis teori gruppen referat Bilag 8.06: Plan for lektorkvalificering Bilag 8.07: EKD-dag d. 28. april 2010 Bilag 8.08: To temadage om videndeling. 25

27 Kriterium 9: Praktik Praktikken tilrettelægges og gennemføres, så den studerendes læring styrkes i et samspil mellem teori og praksis. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at praktikken tilrettelægges og gennemføres hensigtsmæssigt, 2) at praktikken er en integreret del af det samlede udbud, så den studerendes videntilegnelse, erfaringsdannelse og læring på henholdsvis udbudssted og praktiksted er gensidigt supplerende. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at praktikkens omfang og placering i studieforløbet er hensigtsmæssig og understøtter at de studerende kan nå de læringsmål der er fastsat for praktikken. Praktikken har et omfang på i alt 36 ECTS-point som er fordelt på uddannelsens fire år på følgende måde: 6 ECTS-point på første år (i alt fire uger), 9 ECTS-point på andet år (i alt seks uger), 10,5 ECTS-point på tredje år (i alt syv uger) og 10,5 ECTS-point på fjerde år (i alt syv uger). I forbindelse med tilrettelæggelsen og gennemførelsen af praktikken vurderer ekspertpanelet at de krav udbudsstedet stiller til indholdet af praktikforløbene er med til at sikre at den studerende kan nå sine læringsmål. Udbudsstedet følger bl.a. de krav til indholdet af praktikken som er beskrevet i uddannelsesbekendtgørelsen. Gennem fx udbudsstedets studieordning og dokumentet Praktikinformation har stedet uddybet disse krav yderligere. Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedet sikrer stigende uddannelsesmæssig progression i forhold til praktikkens mål og uddannelsens formål. Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedet i tilfredsstillende omfang integrerer praktikken med de dele af uddannelsen der gennemføres på udbudsstedet sådan at de er gensidigt supplerende. Fx forbereder udbudsstedet praktikskolerne gennem et årligt praktikformøde med deltagelse af praktiklærere fra praktikskolerne og undervisere fra udbudsstedet. Udbudsstedet sikrer sig også en tilfredsstillende integration ved at gøre nogle undervisere på udbudsstedet til praktikkoordinatorer. Til hvert førsteårgangshold knyttes der en praktikkoordinator som følger holdet alle fire studieår. Ved at underviserne får dele af den koordinerende praktikfunktion vurderer eksperterne at integrationen mellem teori og praksis bliver større, fx gennem undervisernes dialog med praktikskolerne. Integrationen sikres også gennem praktikaftaler med de skoler der modtager studerende på første, andet og tredje studieår i praktik. I disse praktikaftaler stiller udbudsstedet eksplicit formulerede krav til praktikskolerne om eksempelvis praktiklærernes kompetencer, praktikundervisningens indhold og de studerendes deltagelse i øvrige læreropgaver. Ekspertpanelet vurderer praktikkoordinatorfunktionen og praktikaftalerne særligt positivt. Desuden forbereder udbudsstedet den studerende på praktikken gennem introdage på praktikskolerne og skemalagt praktikforberedelse i løbet af studieåret. Samspillet mellem teori og praksis sikres også ved at den studerende undervejs i sin praktik skriver en praktikrapport og samler materialer i sin praktikportfolio og gennem trepartssamtaler hvor en praktikgruppe, en praktiklærer 26