KVALITETSRAPPORT. Nulpunktsmåling på nationale mål som følge af folkeskolereformen. EKSTRAORDINÆR Kvalitetsrapport FOR FOLKESKOLER

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KVALITETSRAPPORT. Nulpunktsmåling på nationale mål som følge af folkeskolereformen. EKSTRAORDINÆR Kvalitetsrapport FOR FOLKESKOLER"

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT Nulpunktsmåling på nationale mål som følge af folkeskolereformen EKSTRAORDINÆR Kvalitetsrapport FOR FOLKESKOLER 2014/2015 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Forord Sammenfattende helhedsvurdering Nationalt fastsatte mål og resultatmål Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år Elevernes faglige niveau skal højnes ved afslutning af skolen Karaktergennemsnittet ved 9. klasseprøver Socioøkonomisk reference for karakterer Alle elever skal have mindst karakteren 2 i dansk og matematik Folkeskolen skal understøtte opfyldelse af 95%-målsætningen Overgang til ungdomsuddannelse, 3 måneder efter 9. klasse Samlet ungdomsuddannelsesstatus, 9 måneder efter grundskolen Overgang til ungdomsuddannelse, 15 måneder efter 9. klasse Andel elever, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse 6 år efter Supplerende målsætninger Fuld kompetencedækning Øget inklusionsgrad Bilag: Resultater fordelt på skoler

3 1. Forord Med folkeskolereformen er der opstillet en række mål for folkeskolen, der skal bidrage til at sætte en klar retning og et højt fælles ambitionsniveau for folkeskolens udvikling og sikre klare rammer for en løbende og systematisk evaluering. De nye nationale mål supplerer de effektmål, delmål og indikatorer, vi i Aarhus har fastsat i forlængelse af børn og unge-politikken, og som kvalitetsrapporten i 2014 fulgte op på. Kvalitetsrapporten på folkeskoleområdet skal fremover inddrage og have fokus på at beskrive kommunens og de enkelte skolers niveau i forhold til de nye nationale mål og fire resultatmål. Disse mål danner grundlag for en vurdering af folkeskolens resultater og faglige niveau. Det følger af den nye folkeskolelov, at der skal udarbejdes en ekstraordinær kvalitetsrapport i foråret 2015 med henblik på at bidrage til implementering af folkeskolereformen. Formålet er at sikre et vedvarende fokus på gennemførelse af folkeskolereformen i de første år, efter at den er trådt i kraft. Den ekstraordinære kvalitetsrapport skal vedtages i Byrådet i foråret 2015 på baggrund af de senest tilgængelige data i det nye nationale ledelsesinformationssystem. Rapporten indgår i Aarhus som en del af en samlet status og nulpunktsmåling i forhold til implementering af folkeskolereformen og giver anledning til dialog om, hvorvidt der er behov for at sætte særligt fokus et sted. Denne rapports 2014-data er derfor baseline for reformens resultater. I Aarhus har vi i 2014 udarbejdet kvalitetsrapporter i et 0-18-års perspektiv, som har været afsæt for lokal dialog gennem kvalitetssamtaler og resulteret i aftaler om iværksættelse af lokale udviklings- og tilsynspunkter. Den samlede kvalitetsrapport blev vedtaget af Byrådet den 24. september Denne ekstraordinære kvalitetsrapport er derfor udarbejdet som en minimumsrapport til Byrådet. Der afrapporteres således på de indikatorer, der er obligatoriske ifølge de nye bestemmelser om kvalitetsrapporter. Det vil også sige, at der ikke er udarbejdet lokale rapporter. 2

4 2. Sammenfattende helhedsvurdering Indledning Resultaterne i denne rapport udgør en nulpunktsmåling, der skal bruges til at vurdere, om skolerne når i mål med folkeskolereformens målsætninger. Samlet set tegner rapporten et billede af, at der ved igangsætningen af folkeskolereformen generelt er høj kvalitet på folkeskoleområdet i Aarhus, og at den faglige læring og udvikling på flere områder har været stigende over de senere år. Der er dog stadig stor variation mellem skolerne, og på enkelte områder er der samlet set et stykke vej til målopfyldelse. Flere af rapportens indikatorer er nye og andre indikatorer medfører definitioner og afgrænsninger, der afviger en smule fra de opgørelsesmetoder, der hidtil er brugt i Aarhus. Børn og Unge er aktuelt i gang med at afklare konsekvenserne af de nye nationale indikatorer og opgørelsesformer. Resultatmål Ifølge de nye resultatmål skal 80 % af eleverne være gode til at læse og regne i de nationale test målt i henholdsvis 2., 4., 6., og 8. klasse. I Aarhus ligger andelen af elever, der er gode til at læse, på niveau med landsgennemsnittet, og målet er på flere klassetrin inden for umiddelbar rækkevidde. I matematik i 3. og 6. klasse er der i lighed med landsgennemsnittet lidt længere til målene. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. I Aarhus viser testresultaterne, at der generelt har været en positiv udvikling i andelen af de allerdygtigste inden for de sidste tre år, og med 2014-resultatet er der en baseline for de kommende års udvikling. Generelt er der i dansk, læsning lidt flere af de allerdygtigste end i matematik. I sammenligning med landsgennemsnittet er andelen af de allerdygtigste elever i matematik og læsning lidt større i Aarhus. Det er ligeledes en målsætning, at antallet af elever med dårlige resultater i læsning og matematik skal reduceres år for år. Her kan der i Aarhus gennem de seneste tre år konstateres en positiv udvikling i dansk, læsning, mens der inden for matematik er status quo. Andelen af elever med dårlige resultater i Aarhus svarer omtrent til andelen på landsplan. Karakterer og socioøkonomiske referencer Det er en generel målsætning med reformen, at eleverne i folkeskolen opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Hvis man bruger 2014 som nulpunktsmåling, ligger karaktergennemsnittet i 9. klasse i Aarhus på 7,1, hvilket er over landsgennemsnittet på 6,6. Der er dog en betydelig spredning mellem skolerne, således at den højst scorende almene folkeskole har et næsten dobbelt så højt gennemsnit som den dårligst scorende. Flere elever skal fremadrettet afslutte folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. I Aarhus har 86,9 % af 9. klasses årgangen i 2014 fået mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver. Det er på niveau med landsgennemsnittet. Der er således stadig 13 % af eleverne, der ikke umiddelbart fx kan påbegynde en erhvervsuddannelse pga. de nye adgangskrav en udfordring der også blev behandlet i forbindelse med kvalitetsrapporten i Opgørelsen af den såkaldte socioøkonomiske reference viser, at tre Aarhusskoler i 2014 ligger signifikant over det karaktergennemsnit, der kan forventes i forhold til elevernes baggrundsforhold, mens ingen 3

5 skoler i 2014 ligger under. Det er en forbedring i forhold til 2012 og Opgørelsen understreger samtidig, at nogle skoler har elevgrupper med meget svage baggrundsforhold, hvilket er en betydende faktor for elevernes faglige resultater. Overgang til ungdomsuddannelse Folkeskolen skal fortsat understøtte opfyldelse af 95%-målsætningen. I hovedtræk er det i Aarhus gået den rigtige vej frem mod igangsættelsen af reformen, men der er stadigt et potentiale for at løfte antallet af elever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse. Undervisningsministeriet har indført en række nye obligatoriske indikatorer til at belyse overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse. Kvalitetsrapporten skal indeholde oplysninger om overgang til ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, 15 måneder efter 9. klasse, samlet uddannelsesstatus ni måneder efter 9. og 10. klasse samt forventet fuldførelse seks år efter 9. klasse. Flere af disse indikatorer er helt nye, og opgørelsesformen for overgang 15 måneder efter folkeskolen er anderledes end den, der i Aarhus hidtil er brugt i regnskabet. Derfor kan de nye tal ikke fuldstændigt sammenlignes med de tal, der hidtil er anvendt i Aarhus. Kigger man på overgangen til ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse er overgangsfrekvensen i Aarhus samlet på 39,0 % for alle skoletyper og 40,2 % for almene folkeskoler. Landsgennemsnittet er et par procentpoint højere. Aarhustallet afspejler bl.a. den forholdsvis store andel af en ungdomsårgang, der vælger 10. klasse og efterskole frem for at fortsætte direkte i en ungdomsuddannelse. Der er endvidere stor variation fra skole til skole. 15 måneder efter 9. klasse er 82,9 % i gang med en ungdomsuddannelse, når alle afgivende skoletyper regnes med, og 84,8 % når der tages afsæt i de almene folkeskoler. Begge tal er et par procentpoint under landsgennemsnittet, og forskellen kan særligt tilskrives, at færre elever vælger erhvervsfaglige uddannelser i Aarhus. Rapporten indeholder også en fremskrivning for andelen af elever i 9. klasse, som forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter afgangen fra 9. klasse. Opgørelsen stammer fra Undervisningsministeriets såkaldte profilmodel. I Aarhus forventes 76,8 % således at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, mens tallet er 77,0 % på landsplan. Denne nye obligatoriske indikator supplerer den fremskrivning for gennemførelse 25 år efter, som i Aarhus hidtil er blevet anvendt i bl.a. regnskabsaflæggelsen. Samlet set viser tallene for overgang til ungdomsuddannelse, at der er behov for at fortsætte det målrettede arbejde på at indfri ambitionen om, at alle unge får en ungdomsuddannelse. Aarhus mangler i den forbindelse endnu at se de fulde effekter af den byrådsvedtagne handlingsplan vedr. 95 % målsætningen, og det generelt skærpede fokus på området, som både gælder dagtilbud, FU-tilbud og skoler. Inklusionsgrad Der er tillige formuleret målsætninger vedrørende graden af inklusion og kompetencedækning, som er fokusområder frem til I forhold til inklusionsgraden er det i Aarhus i alt 96,2 % af eleverne, der 4

6 modtager undervisning i den almene undervisning. Dermed er den nationale målsætning indfriet i Aarhus i 2013/2014, mens landsgennemsnittet ligger på 95,2 %. En stigende inklusionsgrad er dog ikke i sig selv et udtryk for succes. I tråd med Børn og unge-politikken er der i Aarhus en fælles forståelse om, at inklusion lykkes, når alle børn og unge trives, lærer og udvikler sig, når den enkelte gavner fællesskabet, og når fællesskabet gavner den enkelte. Derfor er der flere parametre, der tilsammen siger noget om, hvorvidt der er tale om vellykket inklusion. Se også kvalitetsrapporten fra 2014 for en udførlig gennemgang af resultater, analyser og indsatser i forhold til rummelighed og inklusion. Kompetencedækning I forhold til kompetencedækningen skal alle undervisere i 2020 have undervisningskompetence (tidligere linjefag) eller kompetencer svarende hertil i de fag, de underviser i. Nulpunktsmålingen i 2014 viser, at 70,5 % af undervisningstimerne i Aarhus varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer mod 80,4 % på landsplan. Aarhus er således relativt langt fra målet, og der er et betydeligt potentiale for at løfte kompetencedækningen i de kommende år i første omgang frem mod delmålet på 85 % i Børn og Unge har i samarbejde med VIA udviklet og iværksat et nyt uddannelseskoncept: KOPRA (kompetenceudvikling i praksis) med henblik på at løfte kompetencedækningen. Uddannelsen er målrettet lærere, der har praksiserfaring og underviser i grundskolen og som derfor kan anvende teorien fra uddannelsen direkte i praksis. KOPRA-uddannelsernes indhold er tilsvarende læreruddannelsen i undervisningsfag. Det betyder, at uddannelserne vægtes tilsvarende ECTS som læreruddannelsens moduler. Uddannelsen afsluttes med en kompetencemålsprøve og er således et reelt undervisningsfag og ikke en tilsvarende kompetence. Lærere, der skal på efteruddannelse i undervisningsfag, deltager i en kompetenceafklaringssamtale. Konceptet, som er landsdækkende, er udviklet af læreruddannelserne, og kan afklare læreres reelle kompetencer inden for et fag - typisk med henblik på at de kan få både reel og formel kompetence i hele undervisningsfaget. Der er ligeledes udviklet og igangsat et KOPRA- uddannelsesforløb for pædagoger m.fl. i forhold til den understøttende undervisning. Uddannelsen er tilrettelagt som et diplomforløb, og i alt 50 pædagoger deltager i skoleåret 2015/16. Hver skole udarbejder endvidere en kompetenceudviklingsplan, og kompetenceafklaringssamtalerne er vigtige elementer i skolelederens prioritering af efter/videreuddannelsesindsatsen for at nå de nationale mål om fuld kompetenceudvikling i Der følges fremadrettet nøje op på udviklingen af målopfyldelsen set i forhold til nulpunktsmålingen i Kompetencedækningen vil således også indgå i de kommende kvalitetsrapporter. 5

7 3. Nationalt fastsatte mål og resultatmål Med aftalen om folkeskolereformen er der fastsat nationale mål og resultatmål for folkeskolens udvikling. Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau. Tallene for 2014 udgør en nulpunktsmåling, der skal bruges til at vurdere, om skolerne når i mål med folkeskolereformens målsætninger. De nye nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. o Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. o Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. o Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. o Elevernes trivsel skal øges. 1 I forlængelse af folkeskolereformen er tilbagemeldingerne på de nationale test i dansk, læsning og matematik omlagt. Indtil 2013 er testresultaterne blevet opgjort ud fra en normbaseret skala i forhold til et landsgennemsnit. Fra 2014 er testresultaterne også beskrevet i forhold til faglige kriterier. De nye tilbagemeldinger bidrager med en viden om, i hvilken grad præstationen står mål med det forventede faglige niveau på de forskellige klassetrin. De tre nationale resultatmål er operationaliseret på følgende måde: Det fremgår af folkeskoleloven, at alle resultater af de nationale test, herunder de nye resultatmål, er fortrolige. Resultaterne må således ikke offentliggøres af hensyn til, at kommuner og skoler ikke må kunne rangordnes. Det må dog offentliggøres, om målene for kommunen eller skolen er indfriet eller ej, men ikke hvor langt man er fra målet. Kommunens eller skolernes udvikling kan ligeledes offentliggøres. Derfor afrapporteres der ikke direkte på resultatmålene i denne kvalitetsrapport men på udviklingen samt hvor mange skoler, der har indfriet målene. De absolutte resultater for kommunen under et samt for alle skoler fremgår af et fortroligt bilag til Byrådet. 1 Der følges først op på dette resultatmål i kvalitetsrapporten i 2016, idet den første elevtrivselsmåling ifølge Undervisningsministeriet gennemføres fra den 26. januar til den 20 marts 2015, dvs. efter færdiggørelsen af denne rapport. 6

8 3.1. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Tabel 1: Antal skoler, hvor mindst 80 % er gode til at læse og regne i de nationale test Dansk/læsning 2. kl. 7 / / / 48 Dansk/læsning 4. kl. 3 / 51 9 / / 48 Dansk/læsning 6. kl. 10 / / 51 9 / 49 Dansk/læsning 8. kl. 17 / / / 50 Matematik 3. kl. 2 / 52 5 / 52 3 / 49 Matematik 6. kl. 6 / 50 9 / / 49 Note: Elevernes præstationer i de nationale test opgøres med udgangspunkt i en kriteriebaseret skala med seks faglige niveauer. Indikatoren omfatter elever med resultater, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende, dvs. de tre øverste niveauer på 6-trinsskalaen. Antallet af skoler varierer mellem årene pga. skolefusioner og mellem årgangene idet, at Elev Skole går til 5. klassetrin. Desuden har de interne skoler ikke deltaget i alle test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Tabel 2: Samlet udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik siden sidste år 2012 Fra 2012 til 2013 Fra 2013 til 2014 Dansk/læsning 2. kl ,4 %point + 1,7 %point Dansk/læsning 4. kl ,6 %point + 1,1 %point Dansk/læsning 6. kl ,1 %point + 0,2 %point Dansk/læsning 8. kl ,6 %point + 2,7 %point Matematik 3. kl ,9 %point + 1,2 %point Matematik 6. kl ,5 %point - 0,1 %point Note: Elevernes præstationer i de nationale test opgøres med udgangspunkt i en kriteriebaseret skala med seks faglige niveauer. Indikatoren omfatter elever med resultater, der karakteriseres som fremragende, dvs. det øverste niveau på 6-trinsskalaen Andelen af elever med dårlige resultater i læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år Tabel 3: Samlet udvikling i andel elever med dårlige resultater i læsning og matematik siden sidste år 2012 Fra 2012 til 2013 Fra 2013 til 2014 Dansk/læsning 2. kl ,5 %point - 1,6 %point Dansk/læsning 4. kl ,3 %point - 1,3 %point Dansk/læsning 6. kl ,2 %point - 0,2 %point Dansk/læsning 8. kl ,2 %point + 0,5 %point Matematik 3. kl ,5 %point + 0,6 %point Matematik 6. kl ,8 %point + 1,4 %point Note: Elevernes præstationer i de nationale test opgøres med udgangspunkt i en kriteriebaseret skala med seks faglige niveauer. Indikatoren omfatter elever med resultater, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig, dvs. de to laveste niveauer på 6-trinsskalaen. 7

9 4. Elevernes faglige niveau skal højnes ved afslutning af skolen 4.1. Karaktergennemsnittet ved 9. klasseprøver Det er et grundlæggende formål med reformen at sikre, at alle elevers faglige niveau løbende forbedres, herunder at eleverne opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Via mere og bedre undervisning skal eleverne på sigt kunne det samme i 8. klasse, som de i dag kan i 9. klasse. Karaktergennemsnittet i hhv. dansk, matematik og alle bundne prøver er obligatoriske indikatorer i rapporten. Figur 1: Karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt, 9. klasse Note: Institutionstyper: Folkeskoler, kommunale ungdomsskoler, specialskoler for børn, dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. Elevernes gennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Opgørelsesformen adskiller sig derfor en smule fra Børn og Unges hidtidige opgørelseform, hvor alle elevers karakterer tæller med. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Figur 2: Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse Note: Institutionstyper: Folkeskoler, kommunale ungdomsskoler, specialskoler for børn, dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. Elevernes gennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Indikatoren er ny i en Aarhussammenhæng, da der ikke hidtil er beregnet et gennemsnit for de fire danskprøver alene. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 8

10 Figur 3: Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse Note: Institutionstyper: Folkeskoler, kommunale ungdomsskoler, specialskoler for børn, dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Indikatoren er ny i en Aarhussammenhæng, da der ikke hidtil er beregnet et gennemsnit for de to matematikprøver alene. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 4.2. Socioøkonomisk reference for karakterer Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Undervisningseffekten beregnes som forskellen mellem skolernes faktisk opnåede karaktergennemsnit og den socioøkonomiske reference. En positiv undervisningseffekt er således udtryk for, at skolen har opnået et højere karaktergennemsnit end man kunne forvente ud fra skolens elevsammensætning. Den socioøkonomiske reference er en obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten. Indikatoren opgøres kun på skoleniveau, idet der ikke findes et samlet kommunetal for Aarhus eller andre kommuner. Tabel 4: Antal skoler i Aarhus med et karaktergennemsnit, der er statistisk signifikant over eller under den socioøkonomiske reference Antal skoler signifikant over socioøkonomisk reference Antal skoler, hvor der ikke er signifikant afvigelse Antal skoler signifikant under socioøkonomisk reference Note: En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis eleven har mindst fire karakterer. Elever i specialklasser og privatister indgår ikke. Derudover indgår specialskoler ikke. At en afvigelse er statistisk signifikant betyder, at vi kan være 95 % sikre på, at skolens karaktergennemsnit er forskellig fra skolens socioøkonomiske reference, og altså ikke blot skyldes tilfældigheder. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 9

11 5. Alle elever skal have mindst karakteren 2 i dansk og matematik Det er en målsætning med folkeskolereformen, at alle elever forlader skolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. Grundlæggende færdigheder i dansk og matematik har således stor betydning for elevernes muligheder for efterfølgende at gennemføre en ungdomsuddannelse. Indikatoren bruges bl.a. til at følge op på, hvor stor en andel af eleverne der kan påbegynde en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesreformens indførelse af adgangskrav. Derudover følger et adgangskrav i forhold til gymnasiale uddannelser. Nedenstående figur beskriver således, hvor stor en andel af 9. klasses årgangen fra et givet skoleår, der fik mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Figur 4: Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik Note: Institutionstyper: Folkeskoler, kommunale ungdomsskoler, specialskoler for børn, dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag, opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Opgørelsesformen afviger en smule fra Børn og Unges hidtidige opgørelsesform, idet kun elever, som indgår i karakterindberetningen, tæller med i ovenstående. Ovenstående tal er derfor ikke fuldstændigt sammenligneligt med Børn og Unges egne opgørelser. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 10

12 6. Folkeskolen skal understøtte opfyldelse af 95%-målsætningen 6.1. Overgang til ungdomsuddannelse, 3 måneder efter 9. klasse Indikatoren beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som tre måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU). Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Figur 5: Andel elever i gang med ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, Aarhus Figur 6: Andel elever i gang med ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, hele landet Note til figur 5 og 6: Fra-institutionerne defineret som: Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem, Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler, Specialskoler for børn. Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 11

13 6.2. Samlet ungdomsuddannelsesstatus, 9 måneder efter grundskolen Indikatoren omhandler andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter 9. eller 10. klasse, andelen der har afbrudt en ungdomsuddannelse i løbet af 9 mdr. og andelen der ikke har været i gang med en ungdomsuddannelse i perioden. Fokus er således på den samlede andel af unge, der efter definitivt afsluttet folkeskole har afbrudt eller ikke er i gang med en ungdomsuddannelse. Indikatoren er ny, idet skæringsdatoerne for opgørelse af overgang til ungdomsuddannelse hidtil har været 3 eller 15 måneder efter folkeskolen. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Figur 7: Ungdomsuddannelsesstatus 9 måneder efter 9. og 10 klasse Note: Fra-institutioner defineres som: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. Udgangspopulationen er defineret som elever der har forladt grundskolen i 9. eller 10. klasse og er afgrænset efter afgang i tællingsår. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 12

14 I forlængelse af figur 7 angives det i figur 8, hvor stor en andel der er fastholdt i ungdomsuddannelse. Det vil sige andelen af unge, som er i gang med en ungdomsuddannelse ni måneder efter de har forladt grundskolen ud af de unge, som er påbegyndt en ungdomsuddannelse i perioden. Indikatoren er ny, idet skæringsdatoerne for opgørelse af overgang til ungdomsuddannelse hidtil har været 3 eller 15 måneder efter folkeskolen. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Figur 8: Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen Note: Fra-institutioner defineres som: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. Andel, der fastholdes i ungdomsuddannelse er beregnet som: antal, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter afgang fra grundskolen ud af antallet, som har påbegyndt en ungdomsuddannelse i 9 måneders perioden. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 13

15 6.3. Overgang til ungdomsuddannelse, 15 måneder efter 9. klasse Indikatoren beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som 15 måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU). Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Figur 9: Andel elever i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, Aarhus Figur 10: Andel elever i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, hele landet Note til figur 9 og 10: Fra-institutionerne defineret som: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler, Specialskoler for børn. Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført uddannelse. Bemærk at opgørelsesformen er forskellig fra opgørelsesformen i Børn og Unges regnskab, som tager afsæt i definitivt afsluttet folkeskole (9. og 10. klasse). De to tal kan derfor ikke sammenlignes. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 14

16 6.4. Andel elever, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse 6 år efter Indikatoren angiver andelen af elever i 9. klasse, som forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter afgangen fra 9. klasse. Opgørelsen stammer fra Undervisningsministeriets såkaldte profilmodel. Det er vigtigt at være opmærksom på, at profilmodellen er en model for fremskrivning med brug af en række forudsætninger og derfor behæftet med en vis usikkerhed. Profilmodellen er således en fremskrivning af, hvordan det forventes, at en ungdomsårgang vil uddanne sig under følgende antagelser: Uddannelsessystemet vil forblive, som det var i de skoleår, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse. Ungdomsårgangen, hvis uddannelsesadfærd fremskrives, vil bevæge sig i uddannelsessystemet på samme måde som dem, der er i uddannelsessystemet i de år, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Indikatoren er ny, idet profilmodellen hidtil har omfattet en fremskrivning frem til 25 år efter afsluttet 9. klasse. Figur 11: Andel elever, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse for det samlede skolevæsen Note: At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 15

17 7. Supplerende målsætninger Der er også formuleret nogle målsætninger, som ikke direkte relaterer sig til elevernes resultater i forhold til læring, udvikling og trivsel, men er rettet mod folkeskolens organisering. Kompetencedækningen og graden af inklusion er fokusområder frem til Fuld kompetencedækning Ifølge folkeskoleloven skal undervisere i 2020 have undervisningskompetencer i form af undervisningskompetence (tidligere linjefag) eller kompetencer svarende hertil i de fag, de underviser i. Det fremgår af kommuneaftalen for 2014, at kommunerne skal sikre, at kompetencedækningen i folkeskolen løbende øges. Målet er 95 pct. kompetencedækning i Delmålet er et niveau på mindst 85 pct. i 2016 og mindst 90 pct. i 2018 opgjort på kommuneniveau. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten indtil Figur 12: Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Aarhus Note: Kun folkeskoler indgår. Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af undervisningstimerne, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og enheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Kun normalklasser i almene folkeskoler indgår i opgørelsen. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 16

18 Figur 13: Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag,

19 7.2. Øget inklusionsgrad Regeringen og KL har aftalt at arbejde for en omstilling af folkeskolen til øget inklusion, hvilket bl.a. indebærer, at andelen af elever i almenundervisning øges til 96 % af det samlede elevtal i folkeskolen i Inklusionsgraden beskriver, hvor stor en andel af eleverne der er inkluderet i den almene undervisning. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten frem til Figur 14: Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, Aarhus Note: Folkeskoler, specialskoler for børn, dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. Indikatoren beregnes som antal elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning i forhold til det samlede elevtal. Det vil sige elever, der ikke modtager undervisning i specialklasser i forhold til det samlede antal elever. Inklusionsgraden opgøres i forhold til elevernes bopælskommune. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Figur 15: Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, landsgennemsnit Note: Folkeskoler, kommunale ungdomsskoler, specialskoler for børn, dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. Indikatoren beregnes som antal elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning i forhold til det samlede elevtal. Det vil sige elever, der ikke modtager undervisning i specialklasser i forhold til det samlede antal elever. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 18

20 Klager til Klagenævnet for Specialundervisning I forlængelse af fokus på inklusion skal kvalitetsrapporten indeholde oplysninger om klager til Klagenævnet for Specialundervisning. Klagenævnet for Specialundervisning er en uafhængig klageinstans. Klagenævnet kan træffe afgørelser i klagesager om specialundervisning til elever i folkeskolen. Det gælder elever, der har behov for undervisning i specialskole eller specialklasse samt elever med behov for støtte i almenklassen. Nedenstående opgørelse indeholder alle de sager, hvor PPR og Specialpædagogik har sendt en sag til Klagenævnet for Specialundervisning (uanset udfaldet af sagen, herunder afvisning pga. manglende kompetence eller fristoverskridelse). Tabel 5: Klager til Klagenævnet for Specialundervisning Antal sager Note: Opgørelsen følger kalenderåret og ikke skoleåret. Opgørelsen kan variere i forhold til Klagenævnets opgørelse i forbindelse med sin årsberetning. Det skyldes bl.a. forskelle i hvornår en sag registreres samt om sagen f.eks. afvises eller trækkes tilbage. I alt 13 af sagerne fra omhandlede ønske om henvisning til specialskole. De øvrige sager er fordelt på forskellige årsagskategorier. På grund af det relativt begrænsede antal sager er sagstemaerne og udfaldet af sagerne af diskretionshensyn ikke yderligere specificeret. 19

21 Bilag: Resultater fordelt på skoler 20

22 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole, 2014, 9. klasse (alle klasser) Note: Resultatet for Center-10 gælder for afdelingen Fokusskolen, en 9. klasseafdeling med elever på særlige vilkår. Resultatet gælder således ikke alle 10. klasseeleverne. 21

23 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole, 2014, 9. klasse (uden specialklasser) Note: Resultatet for Center-10 gælder for afdelingen Fokusskolen, en 9. klasseafdeling med elever på særlige vilkår. Resultatet gælder således ikke alle 10. klasseeleverne. 22

24 Karaktergennemsnit i dansk pr. skole, 2014, 9. klasse (alle klasser) Note: Resultatet for Center-10 gælder for afdelingen Fokusskolen, en 9. klasseafdeling med elever på særlige vilkår. Resultatet gælder således ikke alle 10. klasseeleverne. 23

25 Karaktergennemsnit i dansk pr. skole, 2014, 9. klasse (uden specialklasser) Note: Resultatet for Center-10 gælder for afdelingen Fokusskolen, en 9. klasseafdeling med elever på særlige vilkår. Resultatet gælder således ikke alle 10. klasseeleverne. 24

26 Karaktergennemsnit i matematik pr. skole, 2014, 9. klasse (alle klasser) Note: Resultatet for Center-10 gælder for afdelingen Fokusskolen, en 9. klasseafdeling med elever på særlige vilkår. Resultatet gælder således ikke alle 10. klasseeleverne. 25

27 Karaktergennemsnit i matematik pr. skole, 2014, 9. klasse (uden specialklasser) Note: Resultatet for Center-10 gælder for afdelingen Fokusskolen, en 9. klasseafdeling med elever på særlige vilkår. Resultatet gælder således ikke alle 10. klasseeleverne. 26

28 Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, i Skole Skoleår Skoleår Skoleår 2011/ / /2014 Socioøk. reference Forskel Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Socioøk. reference Forskel Bakkegårdsskolen 6,2 6,1 0,1 5,8 5,9-0,1 5,9 6,2-0,3 Bavnehøj Skole 6,0 6,3-0,3 6,4 6,3 0,1 6,7 6,8-0,1 Beder Skole 6,9 7,4-0,5 7,8 7,7 0,1 7,9 7,7 0,2 Ellekærskolen 4,1 4,6-0,5 4,4 4,8-0,4 5,0 5,2-0,2 Ellevangskolen 7,0 6,9 0,1 8,0 7,7 0,3 7,5 7,3 0,2 Elsted Skole 8,2 7,5 0,7* 7,5 7,1 0,4 8,6 7,7 0,9* Engdalskolen 7,3 7,0 0,3 7,1 7,1 0,0 6,8 7,2-0,4 Gammelgaardskolen 8,0 7,7 0,3 7,1 7,3-0,2 7,0 7,4-0,4 Hasle Skole 6,4 6,1 0,3 5,6 5,7-0,1 5,4 5,1 0,3 Holme Skole 6,7 6,8-0,1 7,4 7,1 0,3 7,7 7,1 0,6* Højvangskolen 7,3 7,2 0,1 7,0 7,3-0,3 7,1 7,0 0,1 Hårup Skole 5,8 6,3-0,5 7,1 7,0 0,1 5,8 6,4-0,6 Katrinebjergskolen 6,2 6,0 0,2 6,2 6,6-0,4 6,6 6,6 0,0 Kragelundskolen 8,3 7,7 0,6* 8,1 7,7 0,4 7,9 7,7 0,2 Lisbjergskolen 6,0 6,7-0,7* 7,4 7,1 0,3 6,8 6,9-0,1 Lystrup Skole 7,2 6,9 0,3 7,2 7,0 0,2 7,6 7,3 0,3 Læssøesgades Skole 4,7 5,0-0,3 5,5 5,7-0,2 5,5 5,5 0,0 Malling Skole 7,2 7,1 0,1 7,0 7,2-0,2 7,4 7,3 0,1 Møllevangskolen 5,5 5,8-0,3 6,8 6,5 0,3 6,3 6,2 0,1 Mårslet Skole 8,1 7,8 0,3 7,6 7,6 0,0 8,0 7,8 0,2 N.J. Fjordsgades Skole 6,6 7,0-0,4 7,3 7,5-0,2 7,8 7,7 0,1 Næshøjskolen 5,9 6,2-0,3 6,9 6,6 0,3 6,9 6,6 0,3 Risskov Skole 8,1 8,1 0,0 8,4 8,2 0,2 8,2 8,2 0,0 Rosenvangskolen 6,9 7,2-0,3 7,7 7,5 0,2 7,8 7,6 0,2 Rundhøjskolen 7,4 7,2 0,2 7,3 7,2 0,1 7,5 7,2 0,3 Sabro-Korsvejskolen 6,9 6,6 0,3 6,4 6,2 0,2 6,7 6,9-0,2 Samsøgades Skole 6,0 6,6-0,6* 7,5 7,1 0,4 6,3 6,0 0,3 Skjoldhøjskolen 5,7 5,9-0,2 6,4 6,2 0,2 5,9 5,9 0,0 Skovvangskolen 6,1 6,4-0,3 5,4 6,1-0,7* 7,2 6,9 0,3 Skæring Skole 7,9 7,3 0,6* 7,5 7,4 0,1 8,2 7,7 0,5* Skødstrup Skole 6,7 6,8-0,1 7,3 7,0 0,3 7,0 6,9 0,1 Skåde Skole 7,7 7,5 0,2 8,2 7,9 0,3 8,6 8,2 0,4 Solbjergskolen 6,0 6,5-0,5 6,7 6,9-0,2 6,9 6,9 0,0 Strandskolen 7,2 7,1 0,1 7,9 7,7 0,2 8,2 7,9 0,3 Sødalskolen 5,2 5,3-0,1 5,2 5,1 0,1 5,4 5,4 0,0 Sølystskolen 7,4 7,4 0,0 7,4 7,7-0,3 7,3 7,4-0,1 Søndervangskolen 4,2 4,4-0,2 4,6 4,8-0,2 5,0 5,0 0,0 Tilst Skole 5,6 5,8-0,2 6,4 6,0 0,4 6,2 5,9 0,3 Tovshøjskolen 5,3 5,1 0,2 4,2 4,6-0,4 4,5 4,8-0,3 Tranbjergskolen 6,7 6,5 0,2 6,8 6,5 0,3 7,0 6,8 0,2 Vestergårdskolen 6,3 6,0 0,3 4,6 5,0-0,4 5,3 5,6-0,3 Viby Skole 6,6 6,3 0,3 7,0 7,1-0,1 7,2 7,3-0,1 Virupskolen 7,8 7,6 0,2 8,0 7,8 0,2 7,1 7,4-0,3 Vorrevangskolen 6,3 6,5-0,2 7,2 6,5 0,7* 7,2 6,8 0,4 Åby Skole 6,9 7,1-0,2 6,7 6,8-0,1 7,8 7,4 0,4 Note: I de tilfælde, hvor skolens årsresultat er signifikant forskelligt fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en * 27

29 Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse, 2014 Note: Resultatet for Center-10 gælder for afdelingen Fokusskolen, en 9. klasseafdeling med elever på særlige vilkår. Resultatet gælder således ikke alle 10. klasseeleverne. 28

30 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. skole, afgangsår

31 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. skole, afgangsår 2012 Note: Resultatet for Center-10 gælder for afdelingen Fokusskolen, en 9. klasseafdeling med elever på særlige vilkår. Resultatet gælder således ikke alle 10. klasseeleverne. 30

32 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, pr. skole,

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Bilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Bilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Bilag 1 KR8 Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten.

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Kommune Februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

Udkast til Kvalitetsrapport

Udkast til Kvalitetsrapport Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og

Læs mere

9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater. Dansk, læsning.

9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater. Dansk, læsning. 9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater Dansk, læsning Matematik Hele landet, tre år, allerdygtigste elever Dansk, læsning Matematik

Læs mere

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen februar 2015 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 3 INDLEDNING 7 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 9 KOMMUNEDEL 11 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016

Kvalitetsrapport 2016 Kvalitetsrapport 2016 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen januar 2016 INDLEDNING 5 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 6 KOMMUNEDEL 9 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER, SÅ DE BLIVER SÅ DYGTIGE, DE KAN 9

Læs mere

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik Datasamling 2017 Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik 2. Karaktergennemsnit folkeskoler - bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14,

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, Modelfoto, colourbox.com Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14 1 Side 1 af 30 Indholdsfortegnelse Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14... 1 1. Indledning... 3 1.1 Perspektiver

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2015/2016 Skole- og Dagtilbudsafdelingen 12. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-316328 Sags nr. 480-2016-34770 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering

Læs mere

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Nye resultatmål Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold Figuroversigt...3 Tabeloversigt...3 Indledning...1

Læs mere

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data...

Læs mere

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data.

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15 Mål Måltal Kvalitetsindikator Er indikatoren obligatorisk jf. bekendtgørelsen Hvor er data trukket Nive for visning

Læs mere

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag til godkendelse i børne- og uddannelsesudvalget den 2. februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Kommunedel

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Kommunedel Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Kommunedel Indholdsfortegnelse Folkeskoler i Holbæk Kommune...2 Forord...3 Indledning...3 Mål og resultatmål...3 Nationalt fastsatte

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

og praksis... 6 ... 10 4.1. Mindst ... 38 8.2 Digitale

og praksis... 6 ... 10 4.1. Mindst ... 38 8.2 Digitale Indholdsfortegnelsee 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan...... 5 2.2 Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT 2.0 Skoleområdet 2013/14 Hjernen&Hjertet INDHOLD 1 FORORD... 3 2 LÆSEVEJLEDNING... 4 2.1 Kvalitetsrapportens datagrundlag... 4 2.2 Rapportens opbygning... 4 3 POLITISKE VISIONER FOR KOMMUNENS

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Godkendt af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune KVALITETSRAPPORT Langeland Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 Formål med kvalitetsrapporten... 3 Rapportens opbygning... 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET... 5 Politiske visioner

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2013-2014

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2013-2014 KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2013-2014 GULDBORGSUND KOMMUNE Januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen Vedtaget af Kommunalbestyrelsen xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1 Datagrundlag...2

Læs mere

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen Skoleåret 2014/2015 Udarbejdet af: Center for Dagtilbud og Skole Udgivelsesdato: 31.3.2016 Kontakt Center for Dagtilbud og Skole Tlf. 48495250 dos-post@horsholm.dk

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014

Kvalitetsrapport 2013-2014 Kvalitetsrapport 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 7 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 7 3. Mål og resultatmål... 8 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune Skoleåret 2014/15 Marts 2016 Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 www.gribskov.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 1.

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune 2014

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune 2014 Center for Skoletilbud Marts 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 Den nye kvalitetsrapport...3 Nationale måltal...3

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport

Den kommunale Kvalitetsrapport Den kommunale Kvalitetsrapport - Indhold... Indledning... Nationale og lokale mål for folkeskolerne i Frederikshavn Kommune... De nationale mål:... Kommunale mål... Elevtal... Karakterer ved. klasseprøven...

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik SKOLEELEVER I AARHUS KOMMUNE 2013 Det samlede antal skoleelever i Aarhus Kommune (inkl. gymnasieelever og H.F.) er pr. 5. september 2013 på 39.744 elever.

Læs mere

Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2014/15 Glostrup Kommune Januar 2016

Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2014/15 Glostrup Kommune Januar 2016 Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2014/15 Kommune Januar 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Kvalitetsrapport Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold FIGUROVERSIGT...3 TABELOVERSIGT...3 INDLEDNING...1

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 30.03.2017 Indhold Indledning... 1 Kvalitetsrapportens opbygning...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Dagtilbud og Undervisning GoPro 2013100013EB Kvalitetsrapport

Læs mere

Teknisk notat: Udvalgte resultater fra undersøgelsen af skolebørns transportadfærd i Århus Kommune april 2015

Teknisk notat: Udvalgte resultater fra undersøgelsen af skolebørns transportadfærd i Århus Kommune april 2015 Teknisk notat: Udvalgte resultater fra undersøgelsen af skolebørns transportadfærd i Århus Kommune april 2015 Kræftens Bekæmpelse, juli 2015 Ann-Sofie Borgen Andersen Fysisk aktivitet og kost Forebyggelse

Læs mere

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen Final version

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen Final version Kvalitetsrapport Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2014-2015 Final version Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 6 3.

Læs mere

Randers Kommune. Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler

Randers Kommune. Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler 2015 Randers Kommune Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner...4 3. Mål

Læs mere

resultater... 6 og praksis Mindst Digitale

resultater... 6 og praksis Mindst Digitale Indholdsfortegnelsee 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan...... 5 2.2 Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2014/2015 Godkendt på Kommunalbestyrelsesmødet den 31. marts 2016. Skole- og Dagtilbudsafdelingen 12. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-10670 Sags nr. 480-2013-56959

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15

KVALITETSRAPPORT 2014/15 KVALITETSRAPPORT Svendborg Kommunale Skolevæsen Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 3 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Dagtilbud og Undervisning GoPro 2013100013EB Kvalitetsrapport

Læs mere

Registrering af skolebørns transportadfærd. Af Ann-Sofie Borgen Andersen og Henriette Jensen

Registrering af skolebørns transportadfærd. Af Ann-Sofie Borgen Andersen og Henriette Jensen Registrering af skolebørns transportadfærd Af Ann-Sofie Borgen Andersen og Henriette Jensen Hvorfor denne undersøgelse? Og hvorfor Kræftens Bekæmpelse? Hvad kan undersøgelsen bruges til? Skabe overblik

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2015/16

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2015/16 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Halsnæs Kommune for skoleåret 2015/16 Børn, Unge og Læring november 2016 1 Indhold 1. Indledning 3 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 4 2.1 Karaktergivning ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 Center for Undervisning Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 FAXE KOMMUNE SKOLEVÆSEN Delrapport med supplerende bilag, grafer og tabeller Dette dokument indeholder bilag, grafer og tabeller, der ligger

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune KVALITETSRAPPORT 2.0 2015 Hjørring Kommune 0 Indholdsfortegnelse Forord Del 1 1.1 Sammenfattende resultatvurdering (s. 3-6) Resultater af nationale test i læsning og matematik. Resultater fra 9. klasses

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014 Jammerbugt Kommune

Kvalitetsrapport 2014 Jammerbugt Kommune 1 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune Kvalitetsrapport 2014 Jammerbugt Kommune 2 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2013/2014 Skole- og Dagtilbudsafdelingen Oprettet den 19. februar 2015 Dokument nr. 480-2015-109966 Sags nr. 480-2013-56959 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

Skolernes Kvalitetsrapport 2.0 skoleåret 2013/2014

Skolernes Kvalitetsrapport 2.0 skoleåret 2013/2014 Side 1 af 45 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 6 3. Mål og resultatmål... 7 3.1Nationalt fastsatte

Læs mere

UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner

UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2007 Marts 2007 Side 1 af 12 Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2007 er en opgørelse over de unges tilmeldinger

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Baggrundsnotat om nøgletalskonceptet på skoleområdet

Baggrundsnotat om nøgletalskonceptet på skoleområdet Baggrundsnotat om nøgletalskonceptet på skoleområdet Om nøgletalskonceptet Nøgletalsoversigten viser centrale nøgletal for udviklingen på folkeskoleområdet målrettet den politiske og administrative ledelse

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT 2.0 Skoleområdet 2013/14 Hjernen&Hjertet INDHOLD 1 FORORD... 3 2 LÆSEVEJLEDNING... 4 2.1 Kvalitetsrapportens datagrundlag... 4 2.2 Rapportens opbygning... 4 3 POLITISKE VISIONER FOR KOMMUNENS

Læs mere

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler Skoleåret 2015/2016 Udarbejdet af: Center for Dagtilbud og Skole Udgivelsesdato: 31.3.2017 Kontakt Center for Dagtilbud og Skole Tlf. 48495250 dos-post@horsholm.dk

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 Punkt 8. Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender 1. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. kl. 08.30 Side 1 af 6 Sagsbeskrivelse

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleområdet Gladsaxe Kommune 2013/2014 baselinemåling

Kvalitetsrapport for skoleområdet Gladsaxe Kommune 2013/2014 baselinemåling Kvalitetsrapport for skoleområdet Gladsaxe Kommune 2013/2014 baselinemåling Udarbejdet af Gladsaxe Pædagogiske Viden- og Dokumentationscenter, GPV Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Indhold i kvalitetsrapporten...

Læs mere

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ALLE ELEVER SKAL BLIVE SÅ DYGTIGE SOM DE KAN... 4 FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FAGLIGE RESULTATER... 5

Læs mere

Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende

Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende Indhold 2 Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj for folkeskoleområdet, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning med henblik på at følge elevernes læringsprogression

Læs mere

SVENDBORG KOMMUNE Børn og Unge. Kvalitetsrapport. For Svendborg Kommunale Skolevæsen 2013-2014. [Skriv tekst]

SVENDBORG KOMMUNE Børn og Unge. Kvalitetsrapport. For Svendborg Kommunale Skolevæsen 2013-2014. [Skriv tekst] SVENDBORG KOMMUNE Børn og Unge Kvalitetsrapport For Svendborg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 [Skriv tekst] 4 1 FORORD... 3 2 LÆSEVEJLEDNING... 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 4 2.2 Rapportens opbygning...

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag sendt til behandling i børne- og uddannelsesudvalget 9. marts 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Marts 2009 SKOLEELEVER I ÅRHUS KOMMUNE 2008 Det samlede antal skoleelever i Århus Kommune (inkl. gymnasieelever og H.F.) er pr. 5. sept. 2008 på 38.798

Læs mere

UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner

UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2008 Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2008 er en opgørelse over de unges tilmeldinger til ungdomsuddannelserne (FTU). Der er tale

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport For skoleåret 2013/14 Center Børn og for Undervisning Kvalitetsrapport For skoleåret 2013/14 FAXE KOMMUNALE SKOLEVÆSEN Elevtal i Faxe Kommune Kompetencedækning 77,9 % af de planlagte timer læses af lærere med linjefagskompetence

Læs mere

Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater

Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Notat Vedrørende: Notat vedr. nationale tests og afgangsprøvekarakterer 2015/2016 Sagsnavn: Resultater af nationale tests og afgangsprøvekarakterer 2015/2016 Sagsnummer: 17.01.10-P05-1-16 Skrevet af: Louise

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40 Kvalitetsrapport 2013-2014 1 of 40 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 3. Mål og resultatmål... 6 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 6 4. Folkeskolen

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik December 2009 SKOLEELEVER I ÅRHUS KOMMUNE 2009 Det samlede antal skoleelever i Århus Kommune (inkl. gymnasieelever og H.F.) er pr. 5. sept. 2009 på 39.201

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15)

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 3. Mål og resultatmål...5 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-14

Kvalitetsrapport 2013-14 Kvalitetsrapport 2013-14 Kommunes Skolevæsen Indhold INDLEDNING... 5 SKOLESTRUKTUR I EGEDAL KOMMUNE... 6 INKLUSIONSSTRATEGI... 7 Den inkluderende skole... 8 Kompetenceudvikling... 8 Læsekompetencecenter...

Læs mere

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] Bilag 2 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] [Kommune] [Byvåben, illustrationer mv.] Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune KVALITETSRAPPORT Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Indholdsfortegnelse Indhold PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 1 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 5 1.1 Nationale test... 5 1.2 Aflagt afgangsprøver... 6

Læs mere

Vejle Kommune. Kvalitetsrapport skoleåret Vejle Kommunes skolevæsen.

Vejle Kommune. Kvalitetsrapport skoleåret Vejle Kommunes skolevæsen. Vejle Kommune Kvalitetsrapport skoleåret 2013 14. Vejle Kommunes skolevæsen. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kvalitetsrapportens fortrolighed... 3 Sammenfatning... 4 Nationale måltal, Vejle kommune

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 Center for Undervisning Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 MIDTSKOLEN Delrapport med supplerende bilag, grafer og tabeller Dette dokument indeholder bilag, grafer og tabeller, der ligger til grund

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Stokkebækskolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Fagcenter for Læring og Trivsel Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Skoledelen Indholdsfortegnelse Katrinedalskolen...5 Indledning...6 Resultatoplysninger...6 Karaktergennemsnit,

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Bevillingsområde 30.30 Folkeskole Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med undervisning af børn i skolealderen

Læs mere

1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3

1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Halsnæs Kommune for skoleåret 2013/14 1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3 2.1 Karaktergivning ved folkeskolens 9.-klasseprøver 3 2.2 Karakterer ift.

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Vejle Kommunes Skolevæsen

Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Vejle Kommunes Skolevæsen Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Vejle Kommunes Skolevæsen 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 4 3. Faglige resultater... 7 3.2 Afgangsprøveresultater... 8 3.2.1 Karaktergennemsnit

Læs mere