Evaluering af Grøndalscentret

Transkript

1 Evaluering af Grøndalscentret Indeværende evaluering har til formål at evaluere funktionerne på Grøndalscentret. Det drejer sig om rehabiliteringsenheden, træningsenheden, dagcentret og Oasen. I evalueringen ses der nærmere på samarbejdet mellem funktionerne, og herudover vil der også blive evalueret på, hvordan det går med indfrielsen af en række af de fordele, som kan forventes ved en sammenlægning af funktionerne på ét center. Kort om Grøndalscentret: I 2014 foreslog administrationen på baggrund af en boligkapacitetsanalyse at omdanne Grøndalscentret til et rehabiliteringscenter. Hensigten var at samle rehabilitering og aflastning i samme hus som træning, dagcenter og Oasen. Grøndalscentret råder over 18 rehabiliterings- og aflastningspladser. Grøndalscentret er ligeledes stedet, hvor samtlige akutpladser i Faxe Kommune er samlet pr. 1. januar Pladserne på Grøndalscentret anvendes til forskellige patientgrupper, og det drejer sig om e, der enten er udskrevet til palliation, rehabilitering, aflastning eller akutplads. Visitationskriterierne for ophold på Grøndalscentret er således: Borgere, der udskrives fra sygehus til videre rehabilitering/restitution. Aflastning for ægtefælle. Terminale e, der ikke kan være i eget hjem (palliative patienter, der venter på hospice). Borgere, der skal afklares i forhold til fremtidige boligforhold. Borgere i genoptræningsforløb. Borgere med senhjerneskade til videre træning og afklaring. Evaluering og opfølgning: I administrationens forslag fra 2014 vedrørende sammenlægning af funktioner på Grøndalscentret fremgår det, at administrationen forventer, at kommunen opnår en række fordele ved samlingen af funktionerne. I det tidligere oplæg har administrationen fremhævet forventede forbedringer i forhold til visitationen. Det er dog administrationens nuværende vurdering, at de daværende mål enten er svære at måle på, eller at det ikke er hensigtsmæssigt at sætte mål op. I det tidligere oplæg er der lagt op til, at kommunen forventer, at nes behov for hjemmepleje og plejeboliger vil formindskes over tid grundet rehabiliteringen, og at kommunens udgifter til hjemmepleje og plejebolig til disse e derfor også vil falde. Datagrundlaget giver ingen mulighed for at undersøge, om dette er tilfældet. Herudover er det svært at forvente, at de e, der kommer på Grøndalscentret, kan forventes at have en bedre funktionsevne end før opholdet, da deres funktionsniveau højst sandsynligt er væsentligt forandret i forhold til tidligere. Visitationskriterierne viser, at det er tunge e, hvor det vil være forventeligt, at flere af dem vil have et forholdsvist stort behov for hjælp efterfølgende. Administrationen har analyseret de foreliggende data, og det viser sig, at denne forventning holder stik. Før

2 opholdet boede ingen af ne i plejebolig, mens tallet efter opholdet var steget til 19 e. Dette dækker over de e, hvor der er registreret ud-dato. Ser man på de e, der modtog hjemmepleje før og efter ophold på Grøndalscentret, kan det konstateres, at de efterfølgende er visiteret til væsentligt mere hjemmepleje efter opholdet, end de var før opholdet, se tabel 1. Dette betyder IKKE, at rehabiliteringen ikke har en effekt. Det er derimod forventeligt, at e, der har fået en hjerneskade eller haft en blodprop, har et større behov for hjælp efter blodproppen eller hjerneskadens indtræden, end de havde før. Tabel 1: Behov for hjemmepleje før og efter ophold på Grøndalscentret FØR EFTER min./timer pr. hjemmehjælp samlet 21,3 timer pr. 38,9 timer pr min./timer pr praktisk hjælp min./timer pr personlig pleje 5,9 timer 15,2 timer pr 11,3 timer pr 26,7 timer pr min./timer pr sygepleje 0,14 timer pr 0,87 timer pr Det er tænkeligt, at der kan være forskel på e, der modtager tilbuddet om ophold på Grøndalscentret, og e, der fravælger det, men datagrundlaget giver ikke mulighed for at undersøge dette nærmere. Derudover må man forvente, at en eventuel rehabiliteringseffekt i forhold til så tunge e, som Grøndalscentret rehabiliterer, ikke indtræder indenfor en kort årrække, men hen over tid, og det kræver også, at vi har e med sammenlignelige problematikker, som ikke har været på Grøndalscentret, vi kan sammenligne med. Visitationen oplyser, at de i enkelte tilfælde har oplevet, at e fravælger opholdet. Dette er dog ikke registreret, og samtidig er det relativt få e, der gør det. Så selv hvis de var registreret, ville det være så få e, at data ikke var valide. Et andet aspekt er, at det ikke er muligt at få data på nes funktionsniveau. Data i omsorgssystemet KMD Care er ikke udbyggede og gode nok til at belyse dette. Administrationen kan derfor ikke følge op på, om nes behov for hjemmepleje og plejebolig er større eller mindre efter endt ophold på Grøndalscentret. Administrationen har derfor valgt at fokusere evalueringen på nedenstående hovedkategorier: Bedre samarbejde mellem faggrupperne. Korte liggetider og bedre udnyttelse af kapacitet. Hvor ender en efter endt ophold? Hvert af disse punkter evalueres i det følgende.

3 Status på samarbejdet mellem funktioner og faggrupper: Samarbejde mellem funktionerne på Grøndalscentret er centralt for at opnå fordelene ved sammenlægningen. For at sikre et godt samarbejde er der truffet beslutning om at nedsætte et husråd. Husrådet består af lederen for dagcentret og rehabiliteringen, en medarbejder herfra, to repræsentanter for Oasen, lederen af træningsenheden samt en medarbejder herfra. Fra 1. april 2017 er lederen af rehabiliteringen også leder af dagcentret. Tidligere har dette været varetaget af lederen af træningsenheden. Det er aftalt, at parterne mødes hver tredje måned. Til at starte med har det dog været hensigtsmæssigt at mødes hyppigere for at drøfte større emner. I det daglige arbejder funktionerne på tværs, og i det følgende ses der nærmere på de forskellige samarbejdsflader. En af samarbejdsfladerne er mellem rehabiliteringen, rehabiliteringsteamet og hjemmeplejen. Det foregår således, at en mødes med repræsentanter fra de nævnte aktører, og der sker en forventningsafstemning mellem en og kommunens folk. Grøndalscentrets personale samarbejder herudover også med visitationen, og der holdes løbende møder mellem parterne. På møderne drøftes blandt andet visitering af patienter, der er færdigbehandlet på sygehusene, og som afventer hjemtagning. Denne samarbejdsflade er væsentlig, fordi samarbejdet er en forudsætning for at hjemtage folk hurtigt, således at kommunen minimerer sine udgifter til færdigbehandlede e på sygehusene. I den ændrede kommunale medfinansiering af færdigbehandlede stiger taksten væsentligt. Eksempelvis koster fem ventedage i dag ca kr. Fremadrettet stiger udgiften til ca kr. Det er derfor vigtigt, at der løbende er dialog mellem hhv. visitation og centerlederen omkring hjemtagelse af patienter. Træningsenheden er ligeledes repræsenteret på Grøndalscentret, og der er et godt samarbejde med fysioterapeuterne og ergoterapeuterne. Der er møde mellem personalet og træningsenheden om ne ugentligt. Grøndalscentrets funktioner har fokus på at få samarbejdet med de praktiserende læger i kommunen til at fungere godt. Lægerne har været på rundtur på Grøndalscentret. Ved sammenlægningen af funktionerne blev Oasen flyttet fra Tingvej til Grøndalscentret, og intentionen er, at Oasens brugere, de indlagte e på stedet og dagscentrets brugere i højere grad skal fungere sammen. Overordnet set vurderes det, at samarbejdet på Grøndalscentret forløber godt og med gensidig respekt for hinanden. Samarbejde med Oasen: Når rehabiliteringsenheden har e, som vurderes at kunne være fremtidige brugere af dagcentret eller Oasen, sørger rehabiliteringsmedarbejderne for, at ne får mulighed for at besøge både Oasen og dagcentret, således at ne introduceres for de muligheder for socialt samvær, som Grøndalscentret rummer.

4 Der er nogle udfordringer, der skal arbejdes videre med. Oasen har været udfordret i forhold til at få deres brugere til at komme til Grøndalsvej. Ofte er der 8-12 brugere dagligt, men det fordeler sig skævt, således at der eksempelvis er flere om fredagen til maleholdet, mens der kun er få mandag og tirsdag. Oasen har dog på det sidste oplevet en øget tilgang af nye brugere. Oasen giver endvidere udtryk for, at de oplever dårlige lysforhold i dagcentrets lokaler. Dette opleves som værende begrænsende for nogle arrangementer, såsom fælles filmfremvisning. Borgerne på dagcentret har forskellige forudsætninger for at indgå i fællesskabet. Let demente e kan eksempelvis have udfordringer i forhold til at rumme forandringer. Ligeledes kan der være e, der har behov for fysisk hjælp til at spise eller lignende. Personalet er derfor opmærksomme på, at disse behov skal tænkes ind i forhold til inddragelsen af de enkelte e. Dialog er vejen frem i forhold til at sikre et godt samarbejde enhederne imellem. Centerlederen er i proces med at planlægge møder mellem hende selv, Oasens bestyrelse samt medarbejderne fra dagcentret. På møderne skal de bl.a. drøfte, hvordan de eksisterende tiltag hos Oasen og dagcentret kan fungere som udgangspunkt for at udvikle et fælles koncept med baggrund i deres og nes idéer og eventuelt nye, fælles tiltag. Første møde finder sted marts/april. For at sikre, at dagcentrets brugere inddrages, er det hensigten, at arrangementerne skal afholdes i dagscentrets lokaler. Det gælder de sociale aktiviteter, som eksempelvis kortspil, fælles bagedag og biograf på projektorlærredet. Ved at afholde det i dagcentrets lokaler opnår man bedre mulighed for, at ne kan inddrages, og at der opstår en fællesskabsfølelse. Centerlederen forventer, at der evalueres på arbejdet i slutningen af Resultatet af hendes evaluering kan med fordel indgå i næste års opfølgning vedrørende Grøndalscentret. Borgere i rehabilitering på Grøndalscentret: Grøndalscentret har gennem 2016 registreret de e, der er i rehabiliteringsforløb. Registreringen er sket med henblik på at opnå et overblik over længden af forløbene, samt om ne kommer tilbage til eget hjem, sendes videre til sygehusene, kommer i en ældre- eller plejebolig eller afgår ved døden. Da det er første år, der registreres, er der for årets første otte måneder kun oplysninger vedrørende længden på nes ophold, samt oplysninger om hvor de kommer hen, når de forlader Grøndalscentret. Efterfølgende er det besluttet, at det er hensigtsmæssigt at registrere yderligere detaljer vedrørende nes ophold på Grøndalscentret. Fra september og fremefter er der derfor også registreret oplysninger på, hvorvidt der er tale om rehabiliteringspatienter, palliative patienter, aflastningspatienter eller patienter på akutpladser. Ligeledes er det noteret, når en overgår fra at være fx i rehabilitering til at være i aflastning. Den første del af dette delafsnit beskæftiger sig med samtlige registreringer. Derefter ses der nærmere på registreringerne for september og fremefter. Hvad viser det overordnede billede? Dataregistreringerne for den samlede periode dækker registreringer fra d. 11. januar 2016 til d. 9. december I den periode har Grøndalscentret foretaget registreringer på 177 forløb.

5 Ser man nærmere på gengangere blandt ne, der er i forløb hos Grøndalscentret, kan det konstateres, at 26 e har været indskrevet mere end én gang på centret. Ud af disse e har fem været indskrevet mere end to gange. 20 ud af 26 e har været sendt videre til sygehusvæsenet enten planlagt eller uplanlagt. De resterende seks e har været i egen bolig eller i ældrebolig, inden de er vendt tilbage til Grøndalscentret. Hvor ender ne efter endt forløb? Frasorteres de uafsluttede forløb, bliver det muligt at opgøre, hvordan nes forløb afsluttes. Borgerne skal enten i eget hjem eller videre til en pleje- eller ældrebolig. Tabel 2 viser fordelingen. Tallene er opgjort i antal e. I parentes ses den procentvise andel ud af de 131 e. Samlet set er 83,2 % af de 131 e afsluttet til eget hjem eller ældre- eller plejebolig. Tabel 2: Afslutning af nes forløb hvor afsluttes ne til? Opgørelse af afslutning af nes forløb på Grøndalscentret Eget hjem Plejecenter Ældrebolig Hospice Død Sygehus 69 (52,7 %) 36 (27,5 %) 4 (3,1 %) 1 (0,8 %) 10 (7,6 %) 11 (8,4 %) Mht. de e, der er angivet til at have sygehuset som endestation, skal dette læses lidt varsomt, idet nogle e har været på sygehuset, inden de afsluttede deres forløb helt, og det er tænkeligt, at nogle af de e, der her har sygehuset som sidste afslutningsangivelse, vil vende tilbage til Grøndalscentret, hvorefter de afsluttes til eksempelvis eget hjem eller plejecenter. Hvad visiteres ne til?: I det følgende anvendes registreringerne fra september 2016 og frem til den 9. december. Data giver et billede af, hvordan pladserne anvendes. Samlet er der foretaget registreringer på 44 e i perioden, hvoraf de 37 er afsluttet i perioden. Tabel 3 viser, hvad ne er visiteret til i perioden. De e, der endnu ikke er afsluttet, indgår ikke i opgørelsen. Tabel 3: Visitation til pladserne på Grøndalscentret, sept dec Rehabilitering Akutpladser Palliation Aflastning Den gennemsnitlige liggetid for de 37 e er 27,5 dage. Dette dækker, som nævnt tidligere, kun sidste kvartal af Ser man kun på rehabiliteringsforløbene, ligger ne i denne periode i gennemsnit 21,9 dage på Grøndalscentret. De palliative forløb har i gennemsnit varet 14,5 dage. Borgere i aflastning har den længste gennemsnitlige liggetid på 27 dage, og dette trækkes særligt op af en enkelt patient, der har været på Grøndalscentret i 80 dage. Kommunen har netop opgjort det samlede antal færdigbehandlingsdage indenfor somatikken (ventedage for færdigbehandlede patienter på somatiske sygehuse). Faxe Kommunes færdigbehandlingsdage har tidligere vist en positiv, nedadgående retning, men det kan konstateres, at det nu går den modsatte vej. I 2016 er der registreret 47 færdigbehandlingsdage, mens kommunen i 2015 havde et rekordlavt antal på 15 dage. På den baggrund er det væsentligt at overveje, hvilke patienttyper der skal ind på Grøndalscentret, samt hvordan man sørger for, at der er et løbende flow i patienterne, således at kommunen er i stand til at hjemtage patienterne. Jo færre færdigbehandlingsdage en kommune har, desto bedre stillet er kommunen

6 i forhold til ændringerne i den kommunale medfinansieringsmodel. Jo færre dage kommunen har, desto bedre bliver tilbageførslen på bloktilskuddet. Ændringerne i medfinansieringsmodellen forventes forelagt Social- og Sundhedsudvalget i september, hvor opgørelsen af den kommunale medfinansiering også fremlægges. Konklusion: Ledelsen på Grøndalscentret har stort fokus på at sikre, at samarbejdet mellem parterne fungerer godt til gavn for patienten. Der er blandt andet nedsat et husråd, således at samarbejdet er lagt i rammer. I det daglige fungerer samarbejdet godt mellem parterne. Der opleves dog nogle problematikker mht. at få Oasen og dagcentret til at fungere sammen. Grøndalscentrets leder har derfor udarbejdet en plan for, hvordan hun vil få parterne til at mødes og indgå i et samarbejde omkring, hvordan man kan få samspillet til at fungere bedre. Når ne er færdige på Grøndalscentret, sendes størstedelen enten hjem i egen bolig eller på plejecenter. Ser man nærmere på nes visitation til Grøndalscentret, er størstedelen af visiteringerne i data relateret til rehabilitering. Der er dog også e, der er enten palliative eller skal i aflastning. Der er derimod væsentligt færre visiteringer relateret til akutpladser. Om det skyldes, at der ikke er behov, eller at ne ikke kan få en plads på Grøndalscentret og i stedet ligger på de somatiske sygehuse, kan man ikke sige noget om ud fra det foreliggende datagrundlag, men kommunen er opmærksom på problematikken og skærper derfor fokus her. Der ses blandt andet nærmere på, om de eksisterende pladser udnyttes godt nok. I de foreløbige data er der indikation for, at behovet for akutpladser er meget småt. I den nuværende løsning står akutpladserne tomme, når der ikke er e, der er henvist til akutpladserne. Denne kapacitet kan udnyttes i de perioder, hvor der ikke er e med behov for en akutplads. Der kan konstateres en stigning i antallet af ventedage. Kommunen har derfor iværksat tiltag for at imødegå denne problematik, så ventedagene fremadrettet forventes nedbragt.